ÅRSRAPPORT er realkredit. DLR Kredit A/S CVR-nr Nyropsgade København V Tlf Fax dlr@dlr.

Transkript

1 er realkredit DLR Kredit A/S CVR-nr Nyropsgade København V Tlf Fax dlr@dlr.dk ÅRSRAPPORT DLR KREDIT A/S NYROPSGADE KØBENHAVN V TLF FAX DLR@DLR.DK CVR NR

2 INDHOLD Ledelsesberetning 3 Hoved- og nøgletal 3 Regnskabsberetning 4 Årets resultat 4 Kapitalgrundlag 5 Restancer og tvangsauktioner 6 Forventninger til Ejerforhold og kapitalstruktur 8 Kapitalforhold 8 Aktieudvidelser 8 Hybrid kernekapital 8 Senior Secured Bonds/ statsgaranteret seniorgæld 9 Ejere og ejerandele 9 DLRs udlånsområder 10 Landbrugssektoren 10 Byerhvervsejendomme og andelsboliger 11 Udlånsaktivitet og portefølje 12 Funding 15 Risikoforhold 18 Organisation 24 Ledelse og administration 27 Regnskab 32 Resultat- og totalindkomstopgørelse 32 Balance 33 Egenkapitalopgørelse 34 Noter 35 Solvens 57 Pengestrømsopgørelse 58 Serieregnskaber 59 Påtegninger 61 Selskabsmeddelelser i Aktionærer i DLR Kredit A/S 68

3 5 ÅRS HOVED- OG NØGLETAL Hovedtal, mio. kr. Resultatopgørelse Netto rente- og gebyrindtægter 1.048,9 944,2 579,7 808,5 759,8 Andre ordinære indtægter m.v. 19,1 18,4 22,5 17,5 16,5 Udgifter til personale og administration -199,6-188,4-185,6-183,5-173,1 Andre driftsudgifter 0,0 0,0 0,0-12,5 0,0 Omkostninger i øvrigt -5,1-5,7-6,7-7,3-7,2 Basisindtjening 863,3 768,5 409,9 622,7 596,0 Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v. -87,1-140,8-106,4-158,7 13,8 Kursreguleringer -173,7-258,7 32,6-14,1 1,5 Resultat før skat 602,5 369,0 336,1 449,9 611,3 Resultat efter skat 450,7 275,3 251,1 336,9 457,9 Balance pr. 31. december Aktiver Udlån , , , , ,9 Obligationer og aktier m.v , , , , ,0 Øvrige aktiver 7.900, , , , ,3 Aktiver i alt , , , , ,2 Passiver Udstedte obligationer , , , , ,7 Øvrige passiver 6.240, , , , ,9 Efterstillede kapitalindskud 5.254, , , , ,8 Egenkapital 8.968, , , , ,8 Passiver i alt , , , , ,2 Nøgletal Egenkapitalforrentning Resultat før skat i pct. af egenkapital *) 7,3 5,0 4,9 7,4 11,9 Resultat efter skat i pct. af egenkapital *) 5,4 3,7 3,7 5,5 8,9 Omkostninger Omkostninger i pct. af udlånsportefølje 0,15 0,15 0,15 0,15 0,15 Indtjening pr. omkostningskrone *) 3,07 2,10 2,13 2,24 4,67 Indtjening pr. omkostningskrone ekskl. nedskrivninger 4,37 3,63 3,30 4,00 4,31 Solvens (inkl. periodens resultat) Solvensnøgletal, pct.*) 13,2 12,2 12,0 11,7 9,7 Kernekapital, pct. *) 13,2 12,2 12,0 11,6 6,6 Restancer og nedskrivninger Restancer ultimo (mio. kr.) 165,2 142,9 190,9 278,5 150,3 Periodens nedskrivningsprocent (pct. af udlånsportefølje) *) 0,06 0,11 0,08 0,12-0,01 Akkumuleret nedskrivningsprocent (pct. af udlånsportefølje) 0,25 0,26 0,25 0,23 0,13 Udlånsaktivitet Vækst i udlånsportefølje, pct. (nominel) *) 2,3 1,1 2,0 5,9 14,7 Bruttonyudlån (mio. kr. ) Antal nye lån Udlån i forhold til egenkapital *) 15,1 17,6 18,6 20,0 21,7 Marginaler Pct. af gennemsnitlig udlånsportefølje (nominel): Resultat før skat 0,44 0,28 0,26 0,35 0,53 Bidragsindtægter i pct. af gennemsnitlig udlånsportefølje 0,93 0,80 0,73 0,64 0,59 Pct. af kernekapital efter fradrag: Valutaposition i pct. af kernekapital efter fradrag *) 2,4 12,0 10,3 8,2 12,2 *) Nøgletallene er opgjort i overensstemmelse med Finanstilsynets definitioner. 3

4 REGNSKABSBERETNING Resumé 4 DLR Kredit opnåede i 2012 et tilfredsstillende resultat på 450,7 mio. kr. efter skat mod 275,3 mio. kr. året før. 4 Nedskrivninger på udlån er reduceret og ud gjorde 87 mio. kr. mod 141 mio. kr. i De samlede restancer udviser en mindre stigning i forhold til Bruttoudlånet udgjorde 20,2 mia. kr. i 2012 mod 12,8 mia. kr. i Nettoudlånet ud gjor - de 1,6 mia. kr. 4 DLRs kapitalgrundlag blev styrket i 2012 gennem forhøjelser af DLRs aktiekapital to gange samt ved udstedelse af hybrid Tier 1 kernekapital. Endvidere blev i 2012 foretaget delvis indfrielse af statslig hybrid kernekapital. 4 Solvensprocenten udgjorde 13,2 ultimo 2012 mod 12,2 ultimo Resultatet før skat i 2013 forventes at blive i niveauet mio. kr. Årets resultat I 2012 opnåede DLR et tilfredsstillende resultat før skat på knap 603 mio. kr. mod 369 mio. kr. i Efter skat blev resultatet 451 mio. kr. mod 275 mio. kr. året før. Skat af overskuddet for 2012 udgør 152 mio. kr. Fremgangen i DLRs resultat på mere end 60 pct. i forhold til 2011 skyldes dels stigende bidragsindtægter som følge af bidragsforhøjelser på udlånsporteføljen, dels et fald i udgiften til gebyrer og provisioner (netto). Faldet i nettoudgiften til gebyrer og provisioner er sket på baggrund af øgede gebyrindtægter bl.a. ved øget kursskæring i forbindelse med refinansieringsauktionerne og som følge af lavere provistionsudgifter til de låneformidlende pengeinstitutter på grund af tabsmodregning. Hertil kommer, at nedskrivningsbehovet er faldet i Posten nettorenteindtægter er med 1.238,1 mio. kr. i 2012 på niveau med Det skal dog ved sammenligning med 2011 bemærkes, at nettorenteindtægterne i 2011 var påvirket positivt med 250,1 mio. kr. som følge af terminshandler med DLR-obligationer. Mod svarende blev der i 2011 realiseret en negativ kursregulering af samme størrelse som nettorenteindtægten. Korrigeret herfor er der i 2012 realiseret en stigning i nettorenteindtægter på 246,3 mio. kr. i forhold til Udgiften til gebyrer og provisioner (netto) mellem de to kalenderår faldt fra 298 mio. kr. til 189,8 mio. kr. DLRs udgifter til personale og administration m.v. udviste en stigning fra 188,4 mio. kr. i 2011 til 199,6 mio. kr. i Afskrivninger beløb sig i 2012 til 5,1 mio. kr. I 2012 har DLR konstateret en negativ kursregulering på 173,7 mio. kr., som i det væsentligste kan hen føres til løbetidsforkortelse på beholdningen af kortløbende obligationer med højere kuponrenter end markedsrenten. Konstaterede tab på fordringer, inklusive reguleringer fra tidligere år, er for 2012 opgjort til 92,1 mio. kr. Da nedskrivningerne samtidig er reduceret med 5,0 mio. kr., belaster posten nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v. regnskabet med 87,1 mio. kr. mod 140,8 mio. kr. i Ultimo 2012 udgør de samlede individuelle nedskrivninger 287,8 mio. kr., mens de gruppevise nedskrivninger udgør 57,1 mio. kr. DLR indstiller til generalforsamlingen, at der for 2012 i lighed med tidligere år ikke udbetales udbytte. 4

5 Resultatopgørelse Mio. kr Netto rente- og gebyrindtægter Andre ordinære indtægter m.v Kursreguleringer Udgifter til personale og adm. m.v Afskrivninger Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v Resultat før skat Skat Årets resultat Kapitalgrundlag DLRs kapitalgrundlag blev igen i 2012 styrket gennem to forhøjelser af DLRs aktiekapital, jf. afsnittet Ejerforhold og kapitalstruktur. Derudover er DLR konsolideret ved, at overskuddet for 2012 på 450,7 mio. kr. i sin helhed er henlagt til reserverne. DLRs egenkapital er sam let forøget med 1.382,7 mio. kr. i 2012, mens kapitalgrundlaget samlet set er forøget med 1.014,4 mio. kr. Styrkelsen af DLRs kapitalgrundlag har betydet, at DLRs solvensprocent er øget fra 12,2 ultimo 2011 til 13,2 ultimo Kernekapitalprocenten udgjorde ligeledes 13,2 ultimo DLR Kredits egenkapital udgjorde 8.968,8 mio. kr. ultimo 2012 mod 7.586,1 mio. kr. ved udgangen af I egenkapitalen indgår aktiekapitalen på nominelt 534,4 mio. kr. og DLRs reserver på 8.434,4 mio. kr., hvoraf den bundne fondsreserve udgør 2.337,9 mio. kr. 1) fordelt på statslig hybrid kernekapital på 3.154,3 mio. kr. optaget i 2009, hybrid kernekapital optaget i 2005 på 100 mio. EUR (799,9 mio. kr.) og hybrid kernekapital på mio. kr. optaget i Den statslige hybride kernekapital blev etableret inden for rammerne af Bankpakke II i juni 2009 og har i princippet en uendelig løbetid. Renten, der er fast, udgør nominelt 9,26 pct. p.a. Der er mulighed for hel eller delvis førtidsindfrielse - første gang 3 år efter indskuddets etablering. Det har DLR benyttet sig af i 2012 med indfrielse af en tranche på mio. kr. af den statslige hy bride kernekapital med konverteringsret, jf. afsnittet Ejerforhold og kapitalstruktur. DLRs kapital var ultimo 2012 baseret på kernekapital (egenkapital) og hybrid kernekapital. Sammenlagt androg basiskapitalen før fradrag ,0 mio. kr. ultimo 2012 mod ,6 mio. kr. ultimo Ved udgangen af 2012 androg DLRs samlede efterstillede kapital 5.254,2 mio. kr. Kapitalen består udelukkende af hybrid kernekapital (Tier 5

6 Kapitalgrundlag og solvensprocent Mio. kr Egenkapital Frie reserver Bunden fondsreserve Egenkapital i alt Efterstillede kapitalindskud Hybrid kernekapital (2005) Statslig hybrid kernekapital (2009) Hybrid kernekapital (2012) Efterstillede kapitalindskud i alt Basiskapital efter fradrag Vægtede poster Solvenskrav DLRs solvensprocent 12,0 12,2 13,2 Restancer og tvangsauktioner DLR har i 2012 opkrævet terminsydelser på godt 6,4 mia. kr. Ved udgangen af 2012 udgjorde skyldige terminsydelser 165,2 mio. kr. mod 142,9 mio. kr. året før. Af restancebeløbet hidrører ca. 85 pct. (140 mio. kr.) fra terminer, der ikke er ældre end 3½ måned. Efter at have udvist fald igennem 2010 og med en fortsat faldende tendens i 2011 har restanceprocenterne i 2012 været på niveau med 2011, jf. figur 1. Antallet af gennemførte tvangsauktioner over ejendomme, hvori DLR har pant, udgjorde 261 i Heraf overtog DLR 131 ejendomme. De tilsvarende tal i 2011 var 235 og 116. DLRs be holdning af overtagne ejendomme udgjorde 58 ultimo 2012 mod 51 ultimo Videre har DLR i 2012 konstateret tab på 27 ejendomme, som blev overtaget på tvangsauktion af andre end DLR, samt deltaget i 50 frivillige handler og akkorder med tab til følge. Sammenlagt har DLR i 2012 konstateret tab på 208 ejendomme mod 139 i

7 Figur 1: Udviklingen i DLRs 3½ måneds restanceprocenter Pct. 4,0 3,5 3, Udlån i alt Kontor- og forretningsejendomme Privat boligudlejning og andelsboliger Landbrugsejendomme 1 2, kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt. 11 2,0 1,5 1,0 0,5 1. kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt. 12 Note: Restancer i procent af terminsydelser 105 dage efter sidste rettidige betalingsdag Forventninger til 2013 Den generelt svage samfundsøkonomiske situation forventes ikke væsentligt forbedret i løbet af Erhvervslivet, herunder landbrugssektoren, forventes på den baggrund fortsat at have udfordringer i det kommende år, dog understøttet af et fortsat lavt renteniveau og relativt stabile jord- og produktpriser. DLR forventer et fortsat afdæmpet aktivitetsniveau i 2013 i lighed med Resultat før skat forventes at ligge i niveauet mio. kr. mod et realiseret resultat før skat på 602,5 mio. kr. i Resultatet forventes positivt påvirket af stigende bidragsindtægter som følge af allerede gennemførte bidragsstigninger, mens renteindtægter af fondsbeholdningen forventes reduceret pga. et forventet lavere gennemsnitligt renteniveau end i Hertil kommer en forventning om et moderat forøget nedskrivningsbehov. 7

8 EJERFORHOLD OG KAPITALSTRUKTUR Kapitalforhold DLRs bestyrelse traf medio 2012 beslutning om DLRs kapitalforhold frem mod Kapitalplanen omfatter en målsætning for udviklingen i DLRs kapitalgrundlag, der opfylder de forventede krav til såvel kvaliteten som størrelsen af selskabets kapitalbase m.v. Der tages udgangspunkt i, at der med den forventede implementering af CRD IV sker dels en ændring i kravene til kvaliteten af kapitalen til opfyldelsen af det regulatoriske kapitalkrav, dels implementering af en række kapitalbuffere herudover. I kapitalplanen er samtidig afdækket mulighederne for en forventet indfrielse af den statslige hybride kernekapital, der blev optaget i juni I kapitalplanen er der ud over de solvensmæssige forhold endvidere taget højde for, at DLR løbende skal have tilstrækkelige midler til supplerende sikkerhedsstillelse for de udsted te SDO-obligationer. I kapitalplanen indgår endvid ere ratingmæssige overvejelser i rela tion til den ønskede størrelse af DLRs basiskapi tal og yderligere kapitalberedskab. Kapitalplanen ajourføres og behandles løbende af DLRs bestyrelse som et væsentligt styringsredskab i forbindelse med de fremtidige overvejelser om DLRs kapitalforhold. Aktieudvidelser DLR har i 2012 to gange forhøjet aktiekapitalen. Aktiekapitalen blev første gang pr. 31. juli 2012 forhøjet med nom kr. til i alt nom kr., hvilket indbragte DLR et provenu på 500 mio. kr. Aktieudvidelsen blev tegnet af PRAS A/S, som er stiftet ved salget af Totalkredit A/S til Nykredit Holding A/S. PRAS har bl.a. til formål at eje aktier og anden efterstillet kapital i realkreditinstitutter m.v. Aktionær kred sen består ligesom i DLR helt overvejende af medlemmer af Lokale Pengeinstitutter og Regionale Bankers Forening. DLRs aktiekapital blev for anden gang pr. 28. december 2012 forhøjet med nom kr. til i alt nom kr. Kapitaludvidelsen indbragte DLR et provenu på knap 432 mio. kr. Aktiekapitalen blev i lighed med tidligere år tegnet af DLRs eksisterende aktionærer, pri mært i forhold til deres bidrag til DLRs nettoudlånsaktivitet i det foregående år. Hybrid kernekapital DLRs basiskapital består af aktiekapital, overført overskud og bunden fondsreserve samt herudover af hybrid kernekapital. På en ekstraordinær generalforsamling afholdt den 20. juli 2012 blev DLRs bestyrelse bemyndiget til at optage hybrid kernekapital på op til 1,3 mia. kr. DLRs bestyrelse besluttede i august 2012 at anvende den givne bemyndigelse til at optage hybrid kernekapital med konverteringspligt på i alt 1,3 mia. kr. Den hybride kernekapital, der forventes at opfylde kravene til hybrid kernekapital under de kommende CRD IV regler, og samtidig opfylder Standard & Poor s krav til kapitalinstrumenter, blev udstedt til PRAS A/S. Provenuet af den pågældende udstedelse af hybrid kernekapital på 1,3 mia. kr. blev sammen med provenuet fra aktieudvidelsen ultimo juli 2012 anvendt til at indfri en tranche på i alt knap 1,7 mia. kr. med konverteringsret af DLRs tidligere optagne statslige hybride kernekapital på i alt godt 4,8 mia. kr. DLR har således ultimo 2012 statslig hybrid kernekapital uden konverteringsret for knap 3,2 mia. kr. tilbage samt herudover privat hybrid kernekapital på knap 2,1 mia. kr. fordelt på 2 udstedelser på henholdsvis 1,3 mia. kr. og 100 mio. euro. 8

9 Senior Secured Bonds / statsgaranteret seniorgæld Ved långivning baseret på udstedelse af særligt dækkede obligationer (SDO er) skal DLR stille supplerende sikkerhed, hvis belåningsgrænsen overskrides, hvilket primært kan ske som følge af fald i ejendommens værdi. Til afdækning af LTVoverskridelser kan DLR benytte basiskapitalen i kapitalcenter B og inden for visse begrænsnin - g er stillede pengeinstitutgarantier. Endvidere kan DLR udstede og benytte obligationer til samme formål i lov om realkreditlån og realkreditobligationer. Disse obligationer betegnes også Junior Covered Bonds (JCB) eller Senior Secured Bonds (SSB), hvor DLR har valgt at benytte sidst nævnte betegnelse. SSB er kan anvendes til såvel at imødekomme opfyldningsforpligtelsen som til eventuelt at etablere ratingmæssig overdækning i kapitalcentret. For en nærmere beskrivelse af behov m.v. for supplerende sikkerhed hen vises i øvrigt til afsnittet om Risikoforhold. DLR havde indtil november 2012 ikke anvendt muligheden for at udstede SSB er i medfør af den daværende 33e i lov om realkreditlån og realkreditobligationer. Dette skal ses i lyset af, at DLR medio 2010 udstedte statsgaranteret seniorgæld for 7,5 mia. kr. Denne udstedelse skete netop med henblik på at sikre et kapitalberedskab til brug for supplerende sikkerhedsstillelse ved overskridelse af LTV-grænserne. Optagelse af den statsgaranterede seniorgæld er sket dels i form af en USD-udstedelse til en modværdi af 2,5 mia. kr., dels udstedelse af 5,0 mia. kr. denomineret i danske kr. Ejere og ejerandele Ved omdannelsen af DLR til aktieselskab i maj 2001 havde DLR 137 aktionærer, hvoraf de 133 var pengeinstitutter. De resterende 4 aktionærer var 3 organisationer inden for jordbrugserhvervene samt Nationalbanken. Antallet af aktionærer udgør 78 ultimo 2012 og har ikke overraskende været faldende, herunder særligt i de senere år. En årsag til faldet i antallet af pengeinstitutter er bl.a. fusioner og overtagelser, mens en anden årsag har været, at en række pengeinstitutter i løbet af den finansielle krise har måttet lade sig overtage af det statslige selskab Finansiel Stabilitet A/S. DLRs aktionærer er primært organiseret i henholdsvis Lokale Pengeinstitutter og Regionale Bankers Forening. Disse besidder sammenlagt henholdsvis 53 og 22 pct. af aktiekapitalen i DLR Kredit. Den største aktionær i DLR ultimo 2012 med knap 11 pct. af aktiekapitalen var Finansiel Stab ilitet. Med udgangspunkt i det snarlige udløb af den statsgaranterede seniorgæld har DLR for første gang udstedt SSB er i november I sammenhæng hermed har DLR endvidere valgt at foretage førtidig indfrielse af en del af den stats garanterede seniorgæld. For en nærmere beskrivelse heraf henvises til afsnittet Funding. 9

10 DLRs UDLÅNSOMRÅDER Landbrugssektoren Efter et indtjeningsmæssigt lavpunkt i 2009, hvor det gennemsnitlige driftsresultat for heltidslandbrug udgjorde kr., er der sket betydeli ge forbedringer af priserne på landbrugets vig tigste salgsprodukter, og de gennemsnitlige drifts resultater er forbedret væsentligt. De senest offent ligtgjorte prognoser fra Videncentret for Land brug viser således, at der i 2012 forventes et gennemsnitligt driftsresultat for heltidsbrug på kr. Den meget betydelige forbedring af de gennemsnitlige resultater dækker over stor spredning, såvel mellem som inden for de enkelte produktionsgrene. Svineproducenterne samt plante- og minkavlerne har haft et indtjeningsmæssigt godt år, mens mælkeproducenterne gennemsnitligt set har haft det vanskeligt i En del af mælkeproducenterne har med baggrund i stigende mælkeydelse og lavere omkostninger formået at opnå gode resultater også i 2012, og for den bedste 1/3 af mælkeproducenterne forventes der i 2013 og 2014 et årligt driftsresultat i størrelsesordenen 1 mio. kr. En mindre gruppe af mælkeproducenter, der investerede i jord og produktionsanlæg i årene umiddelbart forud for finanskrisen og ikke har kunnet realisere de forventede effektivitetsfremgange i produktionen, har trods den lave rente haft betydelige udfordringer de senere år. Denne gruppe må forventes også at få det vanskeligt i 2013 og De senere års generelt forbedrede driftsresultater i landbruget forventes i de seneste prognoser at fortsætte i 2013 og 2014, jf. figur 2. Særligt forventes svineproducenternes økonomi at blive yderligere forbedret, og med de seneste forventninger til blandt andet udviklingen i foderpriser, mælkeprisen og renteniveauet er der også udsigt til forbedringer af mælkeproducenternes økonomi i de næste par år. Som følge af blandt andet nye EU-krav til dyrevelfærd vedrørende sohold indført pr. 1. januar 2013 er der nu udsigt til et reduceret udbud af svinekød, hvilket forventes at påvirke prisen på svinekød positivt. Figur 2: Udviklingen i driftsresultater, heltidslandbrug pr. bedrift Svineproduktion Kvægbedrifter Planteproduktion Mink Alle Kilde: Videncentret for Landbrug, december

11 Markedet for omsætning af landbrugsejendomme har gennem de senere år mærket en betydelig afmatning. I perioden fra 2008 til 2011 faldt værdien af landbrugsbedrifterne, herunder jorden, med i størrelsesordenen 35 pct. for landet som gennemsnit. DLR har gennem 2012 observeret nogenlunde stabile priser på land brugsejendomme, herunder landbrugsjord, men med afvigelser i visse områder i forhold til den generelle tendens. Det skønnes, at det nuværende prisniveau for landbrugsjord er underbygget af de langsigtede forventninger til priserne på landbrugsprodukter, også under hensyntagen til en vis stigning i renteniveauet i de kommende år. På trods af, at det i de senste år med baggrund i finanskrisen har været vanskeligt at få finansieret nyinvesteringer, er dansk landbrug og land brugets forarbejdningsvirksomheder, efter DLRs opfattelse, fortsat godt rustet til at levere føde varer, der med hensyn til ensartethed, fødevarekvalitet og dyrevelfærd m.v. lever op til forbrugernes kvalitetskrav. Byerhvervsejendomme og andelsboliger DLRs udlån til byerhvervsejendomme omfatter private boligudlejningsejendomme, kontor- og forret ningsejendomme, industri- og håndværksejendomme, kollektive energiforsyningsanlæg, herunder landbaserede vindmøller, samt udlån til andelsboliger. Udlejningssituationen for byerhvervsejendomme i 2012 har sammenlignet med de seneste par år været uforandret. For så vidt angår markedet for private boligudlejningsejendomme, er der med baggrund i den fortsatte tilflytning til de større byer sket en stigning i interessen for ejendomme i disse byer, mens interessen for boligudlejningsejendomme i tyndere befolkede områder fortsat er relativt beskeden. Tilsvarende ses der fortsat en betydelig forskel i interessen for kontor- og forretningsejendomme afhængigt af ejendommens beliggenhed. Der er således god interesse for ejendomme med primære beliggenheder, mens der konstateres et relativt svagere udlejningsmarked for sekundært beliggende ejendomme. Det medfører, at interessen for at erhverve sidstnævnte ejendomme er mere begrænset. Det fortsat lave renteniveau igennem 2012 har sammen med en stort set uforandret udlejningssituation bidraget til, at driften af byerhvervsejendommene generelt set har været tilfredsstillende. Samlet set er det DLRs oplevelse, at 2012 har været et relativt stabilt år for private boligudlejningsejendomme, kontor- og forretningsejendomme og andelsboliger. 11

12 UDLÅNSAKTIVITET OG PORTEFØLJE Udlånsaktiviteten DLRs primære udlånsområder omfatter landbrugs- og byerhvervsejendomme. Langt hovedparten af DLRs udlån formidles igennem aktionærpengeinstitutterne. Efter flere års fald har udlånsaktiviteten i 2012 atter været stigende. Den stigende aktivitet vurderes som tilfredsstillende set i lyset af den generelle afmatning i samfundsøkonomien og de fortsat aktuelle udfordringer inden for såvel landbrugs- som byerhvervsområdet. Det samlede bruttoudlån i 2012 blev på 20,2 mia. kr. mod 12,8 mia. kr. i Fremgangen har omfattet alle ejendomskategorier, jf. figur 3. Netto udlånet, hvilket vil sige bruttoudlånet fratrukket overførsler og indfrielser, steg ligeledes i 2012 til 1,6 mia. kr. Der er dog fortsat tale om et lavt niveau for nettoudlånet i de senere år, hvilket afspejler de svage økonomiske og finansielle markedsvilkår samt faldet i ejendomspriserne. Udlån til landbrugsejendomme eksklusiv ejerboliger udgjorde i 2012 ca. 58 pct. af DLRs samlede bruttoudlån, hvilket er på niveau med Af det totale udlån i 2012 gik 64 pct. til låneomlægninger. Herudover udgjorde finansiering af ejerskifter 13 pct. og tillægslån 19 pct. Langt den overvejende del af bruttoudlånet ydes fortsat som rentetilpasningslån bl.a. med baggrund i den relativt store forskel imellem den korte og lange rente. I 2012 udgjorde rentetilpasningslån 73 pct. af alle udbetalte lån, hvilket dog er noget mindre end i 2011, hvor andelen var 89 pct. Endvidere blev 49 pct. af udlånet samlet set udbetalt med indledende afdragsfrihed, hvilket er 13 pct.point mindre end i Figur 3: Bruttoudlån fordelt på ejendomskategorier Mia. kr Jordbrugsejendomme Kontor- og forretningsejendomme Boligudlejningsejendomme Private andelsboliger Industri- og håndværksejendomme Ejerboliger (inkl. boliglandbrug) Andre ejendomme Nettoudlån Note: Alle lån er opgjort til kontantværdi 12

13 DLRs udlånsportefølje DLRs udlånsportefølje var ultimo 2012 på knap 134 mia. kr., hvilket er en mindre stigning fra godt 132 mia. kr. i Af realkreditsektorens samlede obligationsrestgæld udgjorde DLRs andel 5,5 pct. Betragtes udelukkende DLRs pri mære forretningsområder, dvs. landbrugsrelateret udlån, kontor- og forrentningsejendomme, private boligudlejningsejendomme samt private andelsboliger, er markedsandelen i gennemsnit 16 pct. DLRs samlede udlån til jordbrugsejendomme udgør 84,8 mia. kr. Jordbrugsejendomme omfatter i denne opgørelse ejendomme over 10 ha, uanset det produktionsmæssige omfang på ejen dommen, samt ejendomme under 10 ha med en væsentlig jordbrugsmæssig produktion. Af DLR Kredits samlede udlån til jordbrugsejendomme på 84,8 mia. kr. udgør 3,8 mia. kr. udlån til specialproduktioner. Specialproduktioner er for trinsvis gartnerier, pelsdyrejendomme, fjerkræfarme og dambrug, hvor arealet typisk ikke overstiger 10 ha. Den resterende del af udlånet til jordbrugsejendomme fordeler sig på ejendomme over 10 ha, der fortrinsvis omfatter 1) fritids- og deltidsejendomme uden egentlig animalsk produktion, hvor økonomien er baseret på lønind komster, 2) ejendomme med nogen landbrugsmæssig produktion i kombination med lønindkomst uden for bedriften samt 3) egentlige produktionslandbrug med betydelig animalsk produktion, hvor økonomien er baseret på indtjeningen fra landbrugsdriften. Rentetilpasningslån har igennem de seneste år udgjort en stadig større del af udlånet og udgør med 72 pct. ultimo 2012 den største del af DLRs udlånsportefølje. Samtidig har der været en fortsat reduktion i andelen af fastforrentede lån, der udgør 15 pct. af porteføljen i DLR har ikke siden marts 2008 tilbudt Cibor- og Euriborbaserede lån som følge af afsætningsvanskeligheder for de bagvedliggende obligationer. Erhvervs- og Vækstministeriet offentliggjorde den 27. september 2012 en redegørelse om fastsættelse og brug af Cibor-renter. Baggrunden for redegørelsen var, at det blev vurderet som et grundlæggende problem, at markedet for usikrede lån mellem pengeinstitutter stort set er faldet bort siden finanskrisens start. Finansrådet har derfor pr. 1. januar 2013 etableret en supplerende DLRs udlånsportefølje Mio. kr. Låneporteføljen ultimo 2012 fordelt pct.-vis på Fastfor- Rentetilpas- Garanti- Kortrenterentede lån ningslån lån lån 1) Jordbrugsejendomme Ejerboliger (inkl. boliglandbrug 2) ) Kontor- og forretningsejendomme Boligudlejningsejendomme Andelsboliger Andre ejendomme I alt Note: Alle beløb er opgjort til obligationsrestgæld 1 ) Cibor- og euriborbaserede lån 2 ) Boliglandbrug omfatter landbrugsejendomme under 10 ha uden væsentlig landbrugsaktivitet 13

14 markedsbaseret referencerente, CITA. I tilknytning til redegørelsen har bl.a. Realkreditrådet indgået aftale med ministeriet om, at rådets medlemmer, og dermed DLR, senest fra den 1. januar 2014 vil tilbyde kunder realkreditlån, som er baseret på CITA-referencerenter, hvis realkreditinstituttet tilbyder pengemarkedsrelaterede lån. På produktområdet er det DLRs generelle politik at tilbyde standardiserede finansieringsløsninger. Herefter kan DLRs samarbejdspartnere pengeinstitutterne i tilknytning til DLR-lån eventuelt tilbyde løsninger, der kan tilpasses kundens individuelle behov. Bidragsreguleringer DLR har siden 2009 gennemført stigninger i bidragssatserne på realkreditudlån. Bi dragsstigningerne er dels gennemført i form af reguleringer af bidragssatserne på nyudlån, dels ved stigninger på den eksisterende portefølje. Begrundelsen for de gennemførte bidragsstigninger er i det væsentligste følgende: Bidragsstigningerne på porteføljen er gennemført ved forudgående varsling af bidragsstigningerne mindst 3 måneder forud for ændringerne. Der blev senest medio september 2012 varslet en stigning med effekt for førstkommende termin efter årsskiftet 2012/2013. Ved denne porteføljevarsling blev der gennemført en stigning svarende til ca. 0,1 pct.point på porteføljeniveau. DLR har ved bidragsvarslingerne vedrørende den eksisterende udlånsportefølje i vidt omfang tilstræbt, at bidragsstigningerne afspejler DLRs risiko og kapitalomkostninger ved långivningen. DLR har dog også været opmærksom på, at det i den aktuelle situation er vanskeligt for en del kunder at skifte realkreditinstitut, som følge af en relativt høj belåning. DLR har ikke benyttet sådanne forhold som grundlag for bidragsforhøjelsen ud over, hvad der følger af kapitalomkostninger og risiko. Det er afgørende for kursdannelsen på DLRs obligationer og dermed for den rente, DLRs kunder opkræves, at DLRs indtjening og kapitalstruktur til enhver tid lever fuldt op til markedsstandarder og til de forudsætninger, der stilles i forbindelse med rating af obligationerne. Såfremt forholdene ændrer sig, vil yderligere bidragsvarslinger indgå i DLRs overvejelser omkring mulige løsninger på linje med andre muligheder for at imødekomme yderligere krav til indtjening og kapitalisering. 4 Forventede øgede regulatoriske krav til størrelsen og kvaliteten af kapitalgrundlaget 4 Øgede krav til kapital og overdækning fra ratingbureauer 4 Krav til supplerende sikkerhedsstillelse vedr. SDO-lån 4 Øgede omkostninger til kapital og supplerende sikkerhedsstillelse 4 Øgede tab og nedskrivninger 4 Øgede krav til indtjening for at imødekomme ovenstående. 14

15 FUNDING Finansiering og obligationsudstedelse DLR Kredit yder lån under det specifikke ba lan ceprincip, hvor finansieringen sker ved lø b ende udstedelse af særligt dækkede obligationer (SDO), som er noteret på NASDAQ OMX Copenhagen. Der udstedes obligationer i både kroner og euro til finansiering af lån ydet i henholdsvis kroner og euro. Pr. 31. december 2012 var DLRs cirkulerende mæng de obligationer på 137 mia. kr. (ekskl. obligationer med udløb samme dato, men inkl. præemitterede obligationer for 51,2 mia. kr. i forbindelse med refinansieringen af rentetilpasnings lån pr. 1. januar 2013). Obligationerne fordeler sig på to kapitalcentre. Frem til udgangen af 2007 udstedte DLR realkreditobligationer (RO) fra Instituttet i øvrigt, men siden 2008 har DLR udelukkende udstedt særligt dække de obligationer fra kapitalcenter B. DLRs RO'er er grandfathered, og dermed lever alle DLRs RO- og SDO-obligationer op til de såkaldte UCITS- og CRD-krav og er såle- des omfattet af den lave risikovægt på 10 pct. for kapitalbelastede investorer. Fordelingen af obligationer på type og valuta pr. 31. december 2012 (ekskl. obligationer med udløb samme dato, men inkl. præemitterede obligationer i forbindelse med refinansieringen af rentetilpasningslån pr. 1. januar 2013) er som følger: Mia. kr. I alt DKK-obligationer EUR-obligationer Cirkulerende, i alt Heraf SDO Heraf RO I nedenstående figur er angivet DLRs 12 største obligationsserier pr. 31. december 2012 (eks kl. obligationer med udløb samme dato, men inkl. præemitterede obligationer i forbindelse med refinansieringen af rentetilpasningslån pr. 1. januar 2013). Mia. DKK % jan B % jan B 2014 E 2% oct B ,1855% 2018 IO E 2% ap B % ap B 2013 E 2% jan B % jan B % ,5090% 2018 IO 3% jan B % jan B

16 Refinansiering af rentetilpasningslån Alle nye rentetilpasningslån udbetalt siden 2010 bliver rentetilpasset pr. 1. april eller 1. oktober. Der udstedes dog fortsat inkonverterbare stående obligationer, der udløber 1. januar, til brug for refinansiering af rentetilpasningslån pr. 1. januar. DLR har i 2012 afholdt auktioner i henholdsvis marts, september og december i forbindelse med refinansiering af rentetilpasningslån primo april 2012, primo oktober 2012 og primo januar På marts-auktionen udbød DLR kroneobligationer for nominelt mio. kr. og euroobligationer for nominelt 800 mio. EUR, og på septemberauktionen blev der udbudt kroneobligationer for nominelt mio. kr. På december-auktionen, som var fordelt over 6 auktionsdage, udbød DLR kroneobligationer for nominelt mio. kr. og euroobligationer for nominelt mio. EUR. DLRs euroobligationer er udstedt via VP Lux og har derfor status som belånbare i ECB. I nedenstående figurer fremgår udbuddet på DLRs rentetilpasningsauktioner gennem de seneste år. Senior Secured Bonds DLR udstedte i november 2012 første gang obligationer i medfør af den daværende 33e i lov om realkreditlån og realkreditobligationer. Disse obligationer benævnes også Junior Covered Bonds (JCB) eller Senior Secured Bonds (SSB), hvor DLR har valgt at benytte sidstnævnte betegnelse. Der blev udbudt obligationer for 4 mia. kr., heraf 3 mia. kr. i en 3-årig obligation med udløb 1. oktober 2015 (ISIN DK ) og 1 mia. kr. i en 5-årig obligation med udløb 1. oktober 2017 (ISIN DK ). Obligationerne, der er noteret på NASDAQ OMX Copenhagen, blev afsat på tilfredsstillende vilkår. Provenuet fra SSB-udstedelsen er anvendt til delvis indfrielse af den statsgaranterede seniorgæld, som DLR optog under Bankpakke II medio 2010 til etablering af et kapitalberedskab til brug for supplerende sikkerhedsstillelse for DLRs udstedte særligt dækkede obligationer (SDO). DLR har således foretaget førtidig indfrielse pr. 1. januar 2013 af den cirkulerende mængde obliga tioner på i alt nominelt 5 mia. kr. udstedt i ISIN DK med oprindelig udløbsdato 1. juli DLR har fortsat udestående statsgaranteret seniorgæld for modværdien af nominelt 2,5 mia. kr., som er en del af en fælles USD-udstedelse med udløb 16. juli Figur 4: Udbud af RT-obligationer (DKK), Mio. DKK Marts termin September termin December termin Figur 5: Udbud af RT-obligationer (EUR), Mio. eur Marts termin December termin

17 Rating DLRs obligationer har følgende ratings hos Standard & Poor s: Obligationsrating Kapitalcenter B (SDO) Instituttet i øvrigt (RO) Kapitalcenter B ( 33 e/senior Secured Bonds) AAA AAA BBB+ (pos.) Andre Ratings Institut (Long-Term Credit Rating) Institut (Short-Term Credit Rating) Hybrid Tier-1 BBB+ (pos.) A-2 (stable) BB+ DLR blev første gang ratet af S&P i maj Her blev DLR som institut tildelt en rating på BBB+ ( Long-Term Credit Rating ) med stabilt outlook. Efterfølgende blev ratingen sat på positiv creditwatch medio juni 2012 i forbindelse med annonceringen af DLRs kapitalplan. Efter implementeringen af første del af kapitalplanen i juli-august 2012 blev ratingen taget af positiv creditwatch og i stedet sat på positivt outlook idet S&P samtidig øgede DLRs Capital and Earnings med 1 notch til Strong. I september 2012 blev DLRs særligt dækkede obligationer (SDO) tildelt en foreløbig rating på AAA, som blev endeligt bekræftet i oktober Efterfølgende er også DLRs realkreditobligationer (RO) blevet tildelt en AAA-rating. DLRs udstedelse af Senior Secured Bonds (SSB) er tildelt en rating på BBB+ med positivt outlook svarende til DLRs institutrating, og endelig er DLRs EUR 100 mio. hybrid Tier-1 udstedelse fra 2005 blevet tildelt en BB+ rating. S&P s krav til overdækning (OC-krav) for DLRs kapitalcentre, der er forenelige med den aktuelle AAA-rating, er pr. ultimo 2012 fastsat til 14,09 pct. for kapitalcenter B og 5,14 pct. for Insti tuttet i øvrigt. OC-kravet opfyldes for den nominelle obligationsmængde i kapitalcenteret. Overdækningen udgøres af basiskapitalen og midler tilvejebragt ved udstedelse af SSB er og statsgaranteret seniorgæld. DLR har været ratet af Moody s Investors Service siden 2003, men opsagde rating-samarbejdet med virkning fra den 3. december 2012 og anmodede i den forbindelse Moody s om at trække alle ratings af DLR Kredit og af værdipapirer udstedt af DLR Kredit tilbage. ECBC Covered Bond Label DLRs SDO er opfylder kravene til ECBC s (European Covered Bond Council) definition af Covered Bonds og er tildelt ECBC s Covered Bond Label. DLR har dermed forpligtet sig til fra 1. januar 2013 at offentliggøre data for instituttets kapital- og udlånsforhold på kapitalcenterniveau i henhold til kriterierne i den danske Transparensskabelon, der er udarbejdet i samarbejde med de øvrige danske udstedere af Covered Bonds. Data er tilgængelige på DLRs hjemme side og opdateres kvartalsvis. 17

18 RISIKOFORHOLD Risikostyring Som realkreditinstitut er DLR underlagt finansiel regulering, der dækker alle relevante aspekter. DLRs væsentligste aktivitet er udlån mod sikkerhed i fast ejendom finansieret ved obligationsudstedelse. Som følge af balanceprincippet kan DLR ligesom andre realkreditinstitutter kun i meget begrænset omfang påtage sig andre risici end kreditrisiko. Balanceprincippet fastlægger grænser for likviditets-, options-, rente- og valutakursrisici. De udstedte realkreditlån holdes på DLRs ba lan ce, og alle låntagere er underlagt intern kredit vurdering, ligesom lovgivningen fastlægger værdiansættelsesregler og de overordnede belåningsgrænser for låntagers faste ejendom. I mange tilfælde stilles tabsgaranti fra DLRs aktionærkreds. Det sikrer generelt en god kreditkvalitet af udlånene, ligesom løbende opmærksomhed på fastlæggelse af bidragssatserne giver en balanceret indtjening i forhold til kreditrisikoen. Det overordnede ansvar for at afgrænse og overvåge DLRs risici har bestyrelsen, som derfor har fastlagt de overordnede politikker, retningslinjer og rammer for de risici, som DLR må påtage sig. På basis af dette er ansvaret delegeret videre i organisationen. Bestyrelsen informeres om og behandler de overordnede risikoforhold på bestyrelsesmøder samt på ad hoc basis, når situationen tilsiger det. Direktionen informeres løbende om DLRs risici og er ligeledes involveret i den løbende overvågning og styring af risici inden for de enkelte risikoområder, når det vedrører forhold af mere overordnet og principiel karakter. DLR har i henhold til Bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. ( 71-bekendtgørelsen) oprettet en selvstændig risikofunktion og udpeget en uafhængig risikoansvarlig med direkte reference til direktionen. Den risikoansvarlige er ansvarlig for, at risikoen i DLR styres på betryggende vis og herunder, at der er overblik over det samlede risikobillede. Der er endvidere oprettet en uafhængig kontrolfunktion, der på stikprøvebasis løbende foretager kontroller af alle relevante risikobehæftede forretningsområder. DLR har ligeledes oprettet en uafhængig compliancefunktion med direkte reference til direktionen. Den complianceansvarlige har ansvaret for at vurdere, kontrollere og rapportere, om DLR overholder relevant lovgivning samt interne retningslinjer, instrukser og forretningsgange. Ovennævnte 3 funktioner er oprettet under hensyntagen til DLRs størrelse og organisation, og den risiko- og complianceansvarlige rapporterer månedligt til direktionen og med en årlig rapportering til bestyrelsen. Der er udarbejdet forretningsgange og arbejdsbeskrivelser for de enkelte afdelinger m.v., der godkendes af direktionen i DLR. For målet med forretningsgangene og arbejds beskriv elserne er at sikre, at DLR på ethvert tidspunkt har skriftlige forretningsgange og arbejdsbeskriv el ser på alle væsentlige arbejdsområder. Forretningsgangene og arbejdsbeskrivelserne beskriver den til enhver tid værende ansvarsfordeling for arbejds opgaverne, for så vidt angår afdeling, ledere og medarbejdere. Ansvar et for det faglige ind hold i den enkelte forretnings gang og arbejdsbeskrivelse påhviler de enkelte afdelingsledere. Der sker en løbende opdatering af forretningsgange og arbejdsbeskrivelser, dog mindst en gang årligt. De udarbejdede forretningsgange og arbejdsbeskrivelser gennemgås årligt af den risiko- og complianceansvarlige med henblik på identifikation af manglende opdatering og af eventuelle risici. 18

19 Der er med organiseringen af 71-området tilvejebragt et miljø i DLR, hvor risiko-, kontrol- og compliancefunktionen i tæt samarbejde med de enkelte afdelinger er sikret en kontinuerlig overvågning af, at administrative opgaver udføres på en betryggende og ensartet måde, herunder at forretningsgange samt interne og eksterne regler overholdes. DLRs revisionsudvalg overvåger dels, om DLRs interne kontrolsystemer, interne revisions- og risikostyringssystemer fungerer effektivt, dels regnskabsaflæggelsesprocessen. Revisionsudvalget overvåger tillige, at direktionen reagerer effektivt på eventuelle svagheder og/eller mangler, samt at aftalte tiltag i relation til styrkelse af risikostyring og interne kontroller, herunder i relation til regnskabsaflæggelsesprocessen, implementeres som planlagt. Organisatorisk varetages overvågningen og styringen af kreditrisici af DLRs kreditafdeling. På porteføljeniveau varetages overvågningen, styringen og rapporteringen vedrørende kreditrisici samt svage og nødlidende engagementer af DLRs direktionssekretariat, juridiske afdeling og af risikostyringsafdelingen. Foruden overvågning af kreditrisici forestår risikostyringsafdelingen udvikling og implementering af DLRs kreditscoremodeller, der bruges som supplement til vurderingen af kredit- og panterisiko både i den løbende overvågning og ved bevilling af nye lån. Kreditscoremodellerne har siden 2006 dækket DLRs landbrugsportefølje, mens modeller for byer hvervs porteføljen er under udvikling. Modellerne anvendes til at estimere sandsynligheden for låntagers misligholdelse af lån (PD) og et eventuelt tab ved misligholdelse (LGD). Modeller for PD er baseret på statistiske modeller suppleret med ekspertbaserede elementer. De statistiske modeller estimerer PD ud fra en række relevante nøgletal fra låntagers regnskab m.v. samt låntagers historiske betalingsadfærd og øvrige karakteristika i kundens hidtidige låneforhold. De ekspertbaserede elementer inkluderer en intern vurdering af låntagers økonomi i et længere historisk perspektiv samt en vurdering af den aktuelle og forventede kommende konjunktursituations påvirkning af låntager. Modellen for LGD er en ekspertbaseret model med udgangspunkt i værdien af pantesikkerheden efter haircut samt en beregning, der tager højde for lånets størrelse og yderligere omkostninger. Solvensbehov DLR har en relativ enkel forretningsmodel, hvor den væsentligste risikofaktor er kreditrisikoen knyttet til låntagernes betalingsevne. Ved vurderingen af solvensbehovet gennemgås de forhold, der er nævnt i bilag 1 (punkterne 28-84) i bekendtgørelsen om kapitaldækning nr af 16. december Herudover vurderes, hvor vidt der er behov for at inddrage yderligere forhold i opgørelsen. DLR opgør fra 2013 den tilstrækkelige basiskapital og solvensbehovet på baggrund af kreditreservationsmetoden (8+-metoden), jf. Finanstilsynets Vejledning om tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov for kreditinstitutter. Med udgangspunkt i kreditreservationsmetoden og det beregnede 8 pct.-krav vurderes, hvorvidt DLR på de enkelte forretningsområder måtte have væsentlige overnormale risici, hvortil der skal foretages et tillæg. DLR har tidligere anvendt den såkaldte sandsynlighedsmetode, hvor kapitalbehovet til dækning af alle risikotyper blev kvantificeret. Direktionen (ved direktionssekretariatet) forestår den interne proces ved fastlæggelse af den tilstrækkelige basiskapital og solvensbehovet. Ved fastlæggelsen af DLRs tilstrækkelige basiskapital og solvensbehov er relevante afdelinger i DLR endvidere inddraget. Dette gælder både ved indledende og efterfølgende drøftelser af 19

20 graden af stresstest m.v. af de forskellige forretningsområder. DLR følger samtidig løbende udviklingen i en række relevante risikoparametre med henblik på sikre, at det opgjorte solvensbehov og den tilstrækkelige basiskapital afspejler den aktuelle risikoprofil. Bestyrelsesforelæggelse sker på det sidste møde inden offentliggørelse af henholdsvis årsrapport og perioderegnskaber. Da DLR ikke har tilladelse til at anvende interne metoder for opgørelse af risici, foretager bestyrelsen den uafhængige vurdering af opgørelsen af den tilstrækkelige basiskapital. Med de forudsætninger, der er beskrevet ovenfor, er DLRs tilstrækkelige basiskapital og solvensbehov beregnet. Der henvises til DLRs hjemmeside ( under menupunktet solvens ) samt til DLRs risikorapport for en nærmere beskrivelse af beregningen af DLRs solvensbehov. Store engagementer Store engagementer er engagementer, der udgør minimum 10 pct. af basiskapitalen. Ved udgangen af 2012 havde DLR Kredit 2 engagementer, der (efter fradrag) udgjorde mere end 10 pct. af basiskapitalen. Engagementerne vedrører alene engagementer med pengeinstitutter, som i det væsentligste består af indestående og kortløbende aftaleindlån. Supplerende sikkerhedsstillelse DLRs obligationsudstedelse som grundlag for udlånsaktiviteten har i 2012 udelukkende været baseret på udstedelse af særligt dækkede obligationer (SDO er). DLRs SDO er udstedes i kapitalcenter B. SDO erne er karakteriseret ved, at der skal anvendes særligt sikre aktiver som grundlag for obligationsudstedelsen primært sikkerhed i fast ejendom. Lovgivningen om særligt dækkede obligationer udelukker ikke, at DLR fortsat kan udstede traditionelle realkreditobligationer efter reglerne herom. Den væsentligste forskel mellem SDO er og traditionelle realkreditobligationer (RO er) er, at for den førstnævnte obligationstype skal lovgivningens maksimale lånegrænser (LTV-grænser) være overholdt i hele realkreditlånets løbetid. Det betyder, at der skal ske en løbende overvågning af hver enkelt pantsat ejendoms markedsværdi. Såfremt lånegrænserne ikke er overholdt for eksempel som følge af faldende ejendomspriser skal der tilføres supplerende sikkerheder. Sikkerhederne skal bestå af bestemte sikre aktiver eksempelvis statsobligationer, egne SDO er samt i et vist omfang tabsgarantier stillet af de låneformidlende pengeinstitutter. De betydelige prisfald på stort set alle ejendomskategorier de seneste år har medført, at kravet til supplerende sikkerhedsstillelse er et forhold, der tillægges stor betydning ved kapitalplanlægningen. Dette understreges af, at den supplerende sikkerhedsstillelse skal ske i forholdet 1:1. For DLRs vedkommende udgjorde den supplerende sikkerhedsstillelse 13,1 mia. kr. ved udgangen af Sikkerhedsstillelsen består af egne udstedte SDO er samt af tabs- og for håndslånegarantier stillet af låneformidlende pengeinstitutter. DLR udstedte i november 2012 i alt 4,0 mia. kr. SSB er (Senior Secured Bonds også betegnet JCB er). Målet med udstedelsen var en delvis afløsning af den statsgaranterede seniorgæld for i alt 7,5 mia. kr., som DLR udstedte i 2010 for at sikre et kapitalberedskab til brug for supplerende sikkerhedsstillelse ved overskridelse af LTV-grænserne. Udstedelsen i 2010 skete på baggrund af et forudgående garantitilsagn fra Finansiel Stabilitet, og optagelsen skete dels i form af en USD-udstedelse til en modværdi af 2,5 mia. kr., dels en udstedelse af 5,0 mia. denomineret i danske kr. Seniorgælden udstedt i danske kr. på 5,0 mia. kr. er i fortsættelse af DLRs salg af SSB er i november 2012 blevet indfriet ultimo