Grønt Regnskab 1997 SKOV- OG NATURSTYRELSEN SKOV- OG NATURSTYRELSEN MILJØ- OG ENERGIMINISTERIET

Transkript

1 Grønt Regnskab 1997 SKOV- OG NATURSTYRELSEN MILJØ- OG ENERGIMINISTERIET SKOV- OG NATURSTYRELSEN 1

2 Indhold Forord 3 INDLEDENDE OPLYSNINGER 4 Skov- og Naturstyrelsen 4 LEDELSENS REDEGØRELSE 5 Grønt regnskab for Skov- og Naturstyrelsen 5 Miljøpolitik og miljøstyring 6 Medarbejderinddragelse 8 Årets resultater 9 MILJØPRÆSTATIONER FOR DEN CENTRALE STYRELSE 11 Affald 11 Energi 11 Indkøb 13 Papir 13 Rengøring og kantine 14 Tryksager 14 Andre indsatsområder 14 MILJØPRÆSTATIONER FOR STATSSKOVDISTRIKTERNE OG PLANTEAVLSSTATIONEN 15 Ressourceforbrug 15 Pesticider 15 Gødning 17 Energi 18 Papir 19 Udledninger og affald 19 Luftemissioner 19 Affald 20 Arbejdsmiljø 20 Produkter 21 Planteskoler 24 Landbrug 25 Jagt og fiskeri 26 Friluftsliv 28 Kulturmiljø 27 Ordliste 28 Grønt regnskab 1997 Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Redaktion: Tine Fricke Layout og grafisk tilrettelæggelse: Bodil Nielsen Omslagsfoto: Bert Wiklund Tryk: Kailow Tryk a/s. ISO miljøcertificeret Omslag: 200 gr.cyklus Print Indhold: 130 gr.cyklus Print Oplag: eksemplarer ISBN: Grønt Regnskab kan fås gratis ved henvendelse til: Skov- og Naturstyrelsen Haraldsgade 53, 2100 København Ø Tlf.: og til Miljøbutikken Læderstræde 3, 1201 København K Tlf.:

3 Forord Hermed foreligger det første grønne regnskab for hele Skov- og Naturstyrelsens virksomhed. Regnskabet omfatter den centrale del af Skovog Naturstyrelsen i København (Skov- og Naturstyrelsens hovedkontor ), Statsskovenes Planteavlsstation i Humlebæk samt de 25 statsskovdistrikter, der er fordelt over hele landet. Fra og med 1998 vil også Skovskolen i Nødebo være med i det grønne regnskab. Det samlede grønne regnskab forholder sig ikke til de konkrete mål på det enkelte distrikt, men til mål opstillet for statsskovbruget som helhed. Målene for de enkelte distrikter er behandlet i de grønne regnskaber for det enkelte distrikt, som ikke er indeholdt her. Regnskabet består af to dele, det ene vedrørende den centrale del af Skov- og Naturstyrelsen og det andet vedrørende statsskovdistrikterne og Planteavlsstationen. Skov- og Naturstyrelsen leverer en lang række grønne goder, herunder bevaring og forbedring af landskaber, grundvandsbeskyttelse, beskyttelse af kulturminder, oplevelser for de mange besøgende, træ og andre produkter samt levesteder for såvel almindelige som truede og sjældne arter af vilde dyr og planter. Mange af goderne kan ikke umiddelbart prissættes. Skov- og Naturstyrelsens aktiviteter har samtidig nogle følgevirkninger, f.eks. i form af forbrug af energi, gødning og pesticider. I det grønne regnskab opgøres såvel de positive som negative virkninger af Skov- og Naturstyrelsens mangeartede aktiviteter. Regnskabet er et vigtigt led i dialogen med brugere, kunder, interesseorganisationer, naboer og andre interesserede om, hvordan Skov- og Naturstyrelsen bedst bidrager til en bæredygtig udvikling. Det grønne regnskab er afrapporteringen af en omfattende miljøstyringsindsats, som startede med fire forsøgsdistrikter i 1996, og som i 1997 er udvidet til hele Skov- og Naturstyrelsen virksomhed. Miljøstyringen omfatter kortlægning af miljø- og arbejdsmiljøforhold samt opstilling af mål og handlingsplan for miljøarbejdet. Miljøstyringsarbejdet og det grønne regnskab er under stadig udvikling. I de kommende år vil opgørelsen af goder, der vanskeligt kan pris- og mængdesættes, blive forbedret, og nye indikatorer for Skov- og Naturstyrelsens miljøforbedringer og -påvirkninger vil komme til. Det er målet, at Skov- og Naturstyrelsen skal fortsætte udviklingen i en mere miljøvenlig retning, således at de positive effekter af virksomheden øges, samtidig med at de negative følgevirkninger mindskes. Tiltag som en grønnere skovdrift, mere økologi og begrænsninger af ressourceforbrug og udledninger vil bringe os i den rigtige retning. For de, der vil læse mere om Skov- og Naturstyrelsens resultater i 1997, henvises til de grønne regnskaber for de enkelte statsskovdistrikter og Planteavlsstationen og til Skov- og Naturstyrelsens virksomhedsregnskab for Karen Westerbye-Juhl Direktør 3

4 Skov- og Naturstyrelsen Skov- og Naturstyrelsen er en del af Miljø- og Energiministeriet og består af en central styrelse i København, 25 statsskovdistrikter fordelt over hele landet, Statsskovenes Planteavlsstation i Humlebæk og Skovskolen i Nødebo. Skov- og Naturstyrelsen er den nationale myndighed på skov-, natur- og kulturmiljøområdet, som omfatter følgende områder: skovbrugserhvervet, jagt- og vildtforvaltning, naturbeskyttelse og naturforvaltning, friluftsliv, råstofforvaltning samt kulturmiljøet, dvs. de historiske bygninger og bymiljøer, fortidsminderne og kulturlandskabet. Det er Skov- og Naturstyrelsens overordnede målsætning at arbejde for en bæredygtig forvaltning af skov-, natur- og kulturmiljøområdet. Styrelsen varetager denne opgave gennem rådgivning af miljø- og energiministeren, administration af en række love, bl.a. skovloven, jagt og vildtforvaltningsloven, naturbeskyttelsesloven, bygningsfredningsloven, sommerhusloven og råstofloven, drift og administration af Miljø- og Energiministeriets natur-, skov- og landbrugsarealer, rådgivning, vejledning og informationsaktiviteter overfor amter, kommuner, andre offentlige myndigheder samt private, iværksættelse af forsknings,- udviklings- og overvågningsprojekter indenfor skov-, natur- og kulturmiljøområdet samt gennemførelse af udviklingsopgaver m.m. på ministeriets egne arealer. Der blev i 1997 brugt i alt 1537 årsværk i Skovog Naturstyrelsen, heraf ca årsværk på skovdistrikterne (inkl. Planteavlsstationen). Skov- og Naturstyrelsen administrerer skove og åbne arealer på i alt ha, svarende til 4,3 % af Danmarks totale areal. Arealernes udseende varierer fra landsdel til landsdel alt efter klimaforhold og jordens beskaffenhed. Skovdistrikterne langs den jyske vestkyst er, bl.a. pga. det barske klima, domineret af fyrretræer, sitkagraner, klitter, klitheder, strandenge og moser. I Midtjylland dominerer de udvaskede hedejorde med rødgranbevoksninger og heder. På Sjælland, Lolland, Falster, Fyn og i det østlige Jylland er løvskovene mere fremherskende, som følge af at klimaet er mildere og jordbunden bedre. Figur 1. Arealfordelingen i statsskovbruget 1997 Som det fremgår af nedenstående figur, er hovedparten af Skov- og Naturstyrelsens åbne arealer naturarealer som f.eks. heder, enge, søer mv., der er omfattet af naturbeskyttelseslovens generelle beskyttelsesbestemmelse ( 3). Figur 2. Fordeling af åbne arealer Egentlige landbrugsarealer (ager) omfatter både arealer i fri avl og græsningsarealer, som drives med omlægning. Gruppen andre åbne arealer omfatter arealer, der ikke er 3-beskyttede, især klitter, strande og sletter, dvs. mere ekstensivt drevne, græsbevoksede arealer, som ikke omlægges. Tekniske anlæg mm. omfatter udover egentlige anlæg, som f.eks. bygninger, også P-pladser, golfbaner, parkarealer mv. Hjælpearealer mm. omfatter bl.a. skovveje, vildtagre, planteskoler, råstofgrave og arealer, hvor skoven netop er fældet, men som endnu ikke er gentilplantede. 4

5 LEDELSENS REDEGØRELSE Grønt regnskab for Skovog Naturstyrelsen Kernen i et grønt regnskab er en input-/outputanalyse, der redegør for forbrug af vand, energi og råstoffer i forhold til produktionen samt udledning af affald, emissioner til luft og vand og indhold af miljøskadelige stoffer i produkter. Figur 3. Hovedprincipperne for et grønt regnskab for en industrivirksomhed Grønt regnskab for statsskovene Skovdistrikternes grønne regnskab adskiller sig på et væsentligt punkt fra tilsvarende regnskaber for traditionelle produktionsvirksomheder, nemlig med hensyn til opgørelse af produkterne. Mens produktionen for en traditionel produktionsvirksomhed kan opgøres i omsætning eller producerede enheder, så er statsskovenes produkter langt mere komplekse, fordi statsskovene skal tilfredsstille en række politisk vedtagne krav om flersidig produktion, herunder hensyn til friluftsliv, landskab, flora og fauna m.v. Statsskovenes produkter omfatter således dels markedsbaserede produkter som træ, pyntegrønt og juletræer og dels en række ikke-markedsbaserede produkter som naturpleje, sikring af kulturmiljøet og forbedringer for friluftslivet. I forhold til et grønt regnskab for en fremstillingsvirksomhed er det grønne regnskab for statsskovdistrikterne og Planteavlsstationen, som det fremgår af nedenstående figur, derfor udvidet med en opgørelse af en række ikke markedsbaserede produkter. Grønt regnskab for den centrale styrelse Det grønne regnskab for den centrale del af Skovog Naturstyrelsen fokuserer alene på miljøbelastningen i forbindelse med driften af den centrale styrelse. Det betyder, at de administrative afgørelser og vurderinger mv., der træffes i styrelsen, og som har væsentlig større betydning for miljøet end miljøbelastningen ved driften af selve styrelsen, er udeladt af dette regnskab og opgøres i andre sammenhænge. Det skal dog bemærkes, at der foretages miljøkonsekvensvurdering af nye lovgivningsmæssige initiativer. Den centrale del af Skov- og Naturstyrelsen er en typisk kontorvirksomhed, som væsentligst belaster miljøet gennem sit energiforbrug (el, varme og vand) samt gennem sit forbrug af de varer (f.eks. papir og inventar) og tjenesteydelser (f.eks. konsulentydelser og transport), som indgår i styrelsens daglige kontorvirksomhed. Figur 4. Hovedprincipperne for statsskovdistrikternes grønne regnskab 5

6 Miljøpolitik og miljøstyring Miljø- og Energiministeriets fælles miljøpolitik og miljøhandlingsplan for blev revideret i 1997, bl.a. med det resultat, at styrelsens arealdrift blev indarbejdet i miljøpolitikken. Ministeriets fælles miljøpolitik har følgende målsætning: Miljø- og Energiministeriet skal løse sine opgaver med en så lille miljøpåvirkning som muligt. Hensynet til miljøet skal inddrages i planlægningen og udførelsen af alle ministeriets indkøbs-, drifts- og produktionsaktiviteter. Miljøpåvirkningen vurderes ud fra et livscyklusperspektiv. Nøgleordene er forebyggelse, kvalitet og en stadig forbedret indsats. Arealforvaltningen skal ske ud fra et bæredygtighedsprincip, der inddrager økologiske, økonomiske, sociale og kulturelle hensyn. Statsskovdistrikternes arealdrift skal være god og flersidig og skal ske under hensyntagen til miljømæssige, landskabelige, natur- og kulturhistoriske samt friluftsmæssige hensyn. Målsætningen uddybes i relation til virkemidler, indkøb, drift, produktion, uheld og organisation. Miljø- og Energiministeriet har, i lighed med en række andre virksomheder, valgt at inddrage arbejdsmiljøforhold i miljøstyringsarbejdet dels for at sikre, at forbedringer af det ydre miljø ikke fører til forringelse af arbejdsmiljøet, dels aht. medarbejdermotivationen. Derfor er der i planlægningen og gennemførelsen af miljøstyringsaktiviteterne løbende opmærksomhed på eventuelle konflikter mellem hensynet til det ydre miljø og hensynet til arbejdsmiljøet. Miljø- og Energiministeriets miljøhandlingsplan for omfatter grøn indkøbspolitik og miljøstyring i ministeriets kontorvirksomhed, laboratoriedrift og statsskovbruget. Bl.a. pålægges statsskovbruget at indføre miljøstyring i 1997 og udarbejde grønne regnskaber. Samtidig er styrelsens interne miljøhandlingsplan for blevet evalueret. Den centrale styrelses indsats omkring intern miljøstyring har i 1997 været koncentreret om evaluering af Miljø- og Energiministeriets fælles miljøpolitik og handlingsplan og opstilling af nye fælles mål, evaluering af Skov- og Naturstyrelsens egen handlingsplan og igangsætning af miljøstyringsarbejdet på alle skovdistrikterne og Planteavlsstationen. I 1997 er desuden påbegyndt en revision af styrelsens miljøhandlingsplan, som forventes færdiggjort i Planen vil også omfatte statsskovdistrikterne. Målene for den centrale styrelse for 1998 er at udarbejde en revideret miljøhandlingsplan, at udarbejde grønt regnskab for 1997 samt at udarbejde beslutningsgrundlag for det videre abejde med miljøstyring. Statsskovdistrikterne og Planteavlsstationen påbegyndte miljøstyringsarbejdet i foråret Hvert enkelt skovdistrikt har gennemført en kortlægning af miljøforholdene (indledende miljøgennemgang) og på den baggrund opstillet mål og miljøhandlingsprogram for miljøstyringsarbejdet i Arbejdet ventes færdiggjort i løbet af Miljøstyringsindsatsen afrapporteres årligt i form af grønne regnskaber. De grønne regnskaber er således stedet, hvor miljøforholdene opgøres, og miljøstyringsarbejdet er midlet til at forbedre resultaterne i det følgende år. Overordnede rammer for kontorvirksomhed Den centrale styrelse er omfattet af de overordnede mål for kontorvirksomhed i Miljø- og Energiministeriets fælles miljøhandlingsplan. Miljøhandlingsplanen indeholder bl.a. overordnede miljømål for grøn indkøbspolitik, brug af genbrugspapir, brug af miljøgodkendte trykkerier, energimærkning samt rengøring. Den centrale styrelses målområder For den centrale del af Skov- og Naturstyrelsen er der valgt følgende målområder for 1997: Affald Energi El Varme Vand Indkøb Rengøring og kantine Tryksager Andre indsatsområder: Bygningsvedligeholdelse Transport Konsulentydelser 6

7 Overordnede rammer for statsskovdistrikternes drift Miljøpolitikken for statsskovdistrikterne er sammensat af den overordnede politik, som besluttes i regeringen og Folketinget, samt strategier og målsætninger, der fastsættes af Miljø- og Energiministeriet og Skov- og Naturstyrelsen. Den overordnede ramme for miljøpolitikken er først og fremmest skovloven, naturbeskyttelsesloven, råstofloven, loven om jagt- og vildtforvaltning, planloven samt miljøbeskyttelsesloven. Hertil kommer en række strategier og udmeldinger, som f.eks. Oplevelser i Statsskovene med mål for Friluftslivet i statsskovene. Strategi for de danske naturskove. Mindst ha statsskov skal senest i år 2000 være overgået til naturskov. Strategi for bæredygtig skovdrift. Pesticidstrategien. Foreskriver bl.a. at pesticidforbruget i år 2005 skal være reduceret til 1/3 af forbruget i Retningslinier for brugerråd. Brugerråd inddrager brugere og interessegrupper i driften. Retningslinier for driften af statsskovdistrikternes landbrugsarealer. Bl.a. skal miljørigtige driftsformer, herunder økologisk jordbrug, fremmes. Statsskovdistrikternes målområder Skov- og Naturstyrelsen har valgt at fokusere på følgende centrale indikatorer i det grønne regnskab for statsskovene og Planteavlsstationen for 1997: Ressourceforbrug - pesticider - gødning - energi - papir Udledninger og affald - luftemissioner - affald Arbejdsmiljø - sygefravær - arbejdsskader Årets resultater - skov og natur - planteskole - landbrug - jagt og fiskeri - friluftsliv - kulturmiljø Andre væsentlige større strategier og retningslinier vedrører jagt og vildtforvaltning, fiskeri, varetagelse af kulturhistoriske interesser samt produktion af pyntegrønt og juletræer. Flere af de nationale mål og strategier er gennemført som opfølgning på internationale aftaler og forpligtelser. På FN s topmøde i Rio de Janeiro i 1992 undertegnede Danmark således konventionen om biologisk mangfoldighed, og Danmark har desuden undertegnet paneuropæiske resolutioner om bæredygtig skovdrift og beskyttelse af biodiversitet i skove. Som opfølgning på internationale forpligtelser er bl.a. gennemført en strategi for bæredygtig skovdrift og naturskovstrategien. 7

8 Medarbejderinddragelse Samtlige medarbejdere centralt og på statsskovdistrikterne har løbende været inddraget i processen, der har resulteret i det grønne regnskab. Medarbejderne har ikke været involveret i selve sammenstillingen af det grønne regnskab. Den centrale styrelse Skov- og Naturstyrelsens samarbejdsudvalg er blevet orienteret om arbejdet med evalueringen af Miljø- og Energiministeriets miljøpolitik og handlingsplan, samt om Skov- og Naturstyrelsens miljøhandlingsplan og grønne regnskab. Den centrale styrelses indsats vedr. motivation, uddannelse og information har i 1997 omfattet følgende: medarbejdere, som er ansvarlige for de enkelte indsatsområder i Skov- og Naturstyrelsens handlingsplan, har haft mulighed for at deltage i to efteruddannelseskurser om miljøstyring, Skov- og Naturstyrelsens ansvarlige medarbejdere har deltaget i Miljø- og Energiministeriets fælles erfa-grupper vedr. tryksager, kontormaskiner, affald, kontormøbler, energi, kantine og EDB, udstilling i Skov- og Naturstyrelsens kantine af en måneds papirforbrug for en medarbejder, indlæg på et introduktionskursus for nye medarbejdere vedrørende miljøstyringssystemet og medarbejdernes forpligtelser, opråb vedrørende energispareråd til alle medarbejdere, indarbejdelse af retningslinier for miljøforhold i Skov- og Naturstyrelsens interne informationsvejledning. Statsskovdistrikterne og Planteavlsstationen I forbindelse med den indledende miljøgennemgang, som er grundlaget for det grønne regnskab, har samtlige medarbejdere udfyldt skemaer om miljø- og arbejdsmiljøforhold ved den enkelte arbejdsopgave. De indsamlede data er på de enkelte skovdistrikter blevet behandlet i en miljøstyringsgruppe med såvel medarbejder- som ledelsesrepræsentanter. Gruppen har opstillet mål og handlingsprogram for miljøstyringsarbejdet i Også ved den løbende opfølgning og revision af miljømål og -handlingsplaner vil medarbejderrepræsentanter blive inddraget. Skovdistrikternes samarbejdsudvalg har enten været inddraget direkte eller været underrettet om processen løbende. Der har desuden løbende været orienteret bredt om miljøstyringsaktiviteterne i Megafonen, som er Miljø- og Energiministeriets interne blad, og på ministeriets interne elektroniske opslagstavle, hvor man kan se de nye handlingsplaner og referater fra møderne i erfagrupperne. 8

9 Årets resultater Den centrale styrelse Evalueringen af den hidtidige indsats ( ) viste en vis, men ikke fuldstændig gennemførelse af Miljø- og Energiministeriets fælles miljømål for kontorområdet (affald, edb, energi, kontormaskiner, inventar, papir, rengøring og tryksager) og af Skov- og Naturstyrelsen egne supplerende mål (vand, kantine og kontorartikler). De bedste resultater sås for henholdsvis inddragelse af miljøhensyn ved indkøb og for affaldssortering. Det var vanskeligere at dokumentere, hvorvidt målene om reduktion af forbruget af el, varme og papir var opfyldt. Det skyldes bl.a. at Skov- og Naturstyrelsens aktiviteter i perioden har været præget af nye initiativer og udvidelser både lokale- og personalemæssigt. Enkelte indsatsområder i Skov- og Naturstyrelsens miljøhandlingsplan for (bygningsvedligeholdelse, transport og konsulent-ydelser) var næsten ikke kommet i gang; der var problemer med registrering af affaldsmængder og tryksager samt opstilling af miljøkrav til inventarleverandører, og der var kun i begrænset omfang gennemført informationskampagner mv. overfor medarbejderne, hvilket var en af årsagerne til et stigende papir- og energiforbrug. Konklusionen var, at indsatsen fremover burde koncentrere sig om gennemførelse af resterende tiltag, forbedring af indsatsen på de nuværende indsatsområder, og en forstærket indsats omkring motivation og information. Herudover viste erfaringerne blandt andet, at der var brug for en stærkere organisatorisk opbakning samt en øget uddannelsesindsats. Indsatsen i 1997 vedr. affaldssortering, indkøb af edb-maskiner, kontormaskiner (kopimaskiner), inventar, papir, tryksager og kontorartikler, rengøring, vandforbrug og kantine er gået stort set planmæssigt, hvorimod der ikke har været ressourcer til at gennemføre de planlagte informationskampagner vedr. energi- og papirforbrug eller til at gennemføre mere økonomisk krævende tiltag. Et tidligere mål om at reducere papirforbruget med 15 % er vurderet urealistisk at gennemføre foreløbig. Forbruget søges dog fortsat nedbragt mest muligt. For så vidt angår energiforbruget, vurderes indsatsen i 1997 således som mindre tilfredsstillende, idet både el- og varmeforbruget skønnes at kunne nedsættes. Indsatsen vil blive beskrevet nærmere i afsnittet vedrørende den centrale styrelses miljøpræstationer. Statsskovdistrikterne og Planteavlsstationen I 1997 har samtlige distrikter og Planteavlsstationen indført miljøstyring. Miljøhandlingsplanerne ventes færdiggjort i Alle distrikter samt Planteavlsstationen har udarbejdet et grønt regnskab for I 1998 indfører også Skovskolen i Nødebo miljøstyring. Skov- og Naturstyrelsens mål om indførelse af miljøstyring i hele virksomheden er derfor tæt på at være opfyldt. Med det grønne regnskab er der sat fokus på fire hovedområder af statsskovdistrikternes og Planteavlsstationens virksomhed: Ressourceforbrug, udledninger og affald, arbejdsmiljø samt produkterne af virksomheden. I 1997 er natur- og miljøvenlige driftsformer opprioriteret, samtidig med at en stor del af befolkningen har haft glæde af at bruge skov og natur og af skovenes reproducerbare goder som træ og rent vand. Naturværdierne er generelt forbedret, bl.a. i forbindelse med naturpleje og naturgenopretningsprojekter, og løvtræandelen er øget. Denne tendens ventes at fortsætte i I 1997 bandt statsskovene netto ca tons CO 2 og bidrog således positivt til det samlede CO 2 -regnskab. Ressourceforbruget som følge af Skov- og Naturstyrelsens virksomhed er på flere områder mindsket i Bl.a. er pesticid- og gødningsforbruget mindsket væsentligt. Også denne tendens ventes fortsat, ligesom der ventes at ske en omlægning af forbruget mod mere miljøvenlige produkter. På flere områder, bl.a. forbrug af el og varme, vil en forbedret registrering åbne mulighed for en bedre styring af forbruget. For arbejdsmiljøet er i 1997 anvendt to indikatorer, nemlig sygefravær og arbejdsskader. I 1998 vil der være øget fokus på arbejdsmiljøet i forbindelse med gennemførelse af skriftlige arbejdspladsvurderinger. Det er samlet set målet at sikre en produktion af markedsomsatte goder, f.eks. tømmer, af høj kvalitet, og at øge produktionen af ikke markedsomsatte goder, f.eks. friluftsliv og biodiversitet samtidig med at belastningen af miljøet reduceres og arbejdsmiljøet forbedres. Miljøstyringsarbejdet skal medvirke til, at der tages hånd om miljø- og arbejdsforhold, at miljø- og arbejdsmiljøbelastningen gøres mindst mulig, at der anven- 9

10 des færrest mulige ressourcer, at de anvendte ressourcer udnyttes optimalt og endelig at de positive effekter af den samlede virksomhed er størst mulige. Grønt Regnskab 1997 er det første grønne regnskab for samtlige statsskovdistrikter og Planteavlsstationen. Regnskabet har derfor først og fremmest karakter af en statusopgørelse. På baggrund af årets resultater er der sat en række mål, som vil blive fulgt op i næste års grønne regnskab. 10

11 MILJØPRÆSTATIONER FOR DEN CENTRALE STYRELSE Affald Det overordnede mål er at minimere affaldsmængder, og at sortere affaldet i flest mulige fraktioner med henblik på størst mulig genanvendelse. Skov- og Naturstyrelsen har affaldssortering for Papir og pap fra kontorer, kopirum m.v., der indsamles til genbrug. Affaldet vejes. Lysstofrør og energisparepærer, der bortskaffes af ejendomsadministrationen på miljømæssigt forsvarlig måde. Skov- og Naturstyrelsens andel opgøres ikke særskilt. Ødelagt inventar, der bortskaffes til genbrugsbutikker eller til den kommunale genbrugsplads. Affaldet vejes ikke. Batterier. Bortskaffes miljømæssigt forsvarligt (opdelt i hhv. genopladelige og ikkegenopladelige). Vejes samlet. Glasaffald, der bortskaffes af ejendommen til genbrug. Styrelsens andel opgøres ikke særskilt. Olie- og kemikalieaffald (foto) indsamles og bortskaffes til genindvinding eller miljømæssigt forsvarlig bortskaffelse. Affaldet vejes. Elektronisk udstyr, der i 1997 bortskaffedes via salg til genbrug. Udstyret vejes ikke. Byggeaffald bortskaffes af de involverede håndværkere. Affaldet vejes ikke. Alle øvrige affaldstyper bortskaffes via ejendommens fælles container til dagrenovation. Skov- og Naturstyrelsens andel opgøres ikke særskilt. Affaldstype 1997 Papir og pap (tons) 15,1 Batterier (kg) 59 Olie- og kemikalieaffald (kg) 25 Tabel 1. Affald Energi Alle ministeriets centrale institutioner skal i 1997 energimærke deres bygninger. Den centrale styrelse er i 1997 gennemgået med henblik på energimærkning og opstilling af nye mål for miljøindsatsen. Styrelsens egen energimærkning omfatter alene elforbruget, som er det eneste, styrelsen som lejer afregner direkte overfor forsyningsselskabet. Ejendommens varme- og vandforbrug energimærkes af udlejer, da udlejer afregner overfor forsyningsselskaberne. Styrelsen har i samråd med energikonsulenten valgt at beregne nøgletal mv. ud fra egne opgørelser, da ejendommens energimærke ikke følger kalenderåret. Forbruget af el og varme resulterede i 1997 i en samlet udledning af CO 2 på 808 tons (mod 829 tons i 1996). Generelt vurderes indsatsen i 1997 som mindre tilfredsstillende, idet både el- og varmeforbrug skønnes at kunne nedsættes ved investering i bedre styremekanismer og tekniske anlæg, opstramning af rutiner og - ikke mindst - øget indsats fra medarbejdernes side. Skov- og Naturstyrelsen har i 1997 undersøgt mulighederne for at veje de enkelte fraktioner, herunder at udskille og veje madaffald. På denne baggrund besluttede styrelsen at opstille sin egen container for at kunne veje papiraffaldet, samt igangsætte vejning af batterier. Undersøgelsen viste samtidig, at der var for lidt madaffald til særskilt fraktionering, og at det ville være uforholdsmæssigt dyrt at veje de øvrige fraktioner. Det er således første år, at affaldsmængderne for papir/pap, batterier og olie/kemikalieaffald indgår i den centrale styrelses grønne regnskab. 11

12 Energimærke: Energiforbrug (Mwh) Fjernvarme, korrigeret El Nøgletal (kwh/m 2 ) Fjernvarme, korrigeret 73,2 68,6 71,6 70,6** El* 48,8 46,8 45,1 46,3 45,8 Forbrugsudvikling - indeks (%) Fjernvarme, indeks El, indeks *m 2 -tallet for 1997 er incl Naturklagenævnets lejemål, der fraflyttedes (ca. 8 % af det samlede areal). ** Tallet stammer fra styrelsens egen energiårsrapport Tabel 2. Energimærke El Elforbruget steg i 1996, men faldt i Hovedparten af faldet skyldes, at Naturklagenævnet, der hidtil har haft til huse i Skov- og Naturstyrelsens lejemål, er fraflyttet 1. juli 1997, men ud fra en forholdsmæssig beregning tyder tallene på en stigning på 1%. Stigningen skyldes formentlig, at styrelsen er blevet Miljø- og Energiministeriets centrale knudepunkt for datatransmission, samt øget brug af edb og intern trykning. I løbet af 1997 har både styrelsens energikonsulent og Københavns Belysningsvæsen gennemført en bygningsgennemgang, som bl.a. har resulteret i halvering af lysmængden på størsteparten af bygningens gangarealer, opstramning af rutiner for check af temperatur i køleskabe og -anlæg samt slukning af lys og indgåelse af vedligeholdelseskontrakt for ventilationsanlæg. De fleste af disse tiltag vil først slå igennem i Derudover har udlicitering af kantinedriften medført elbesparende rutiner mv., der dog skønnes opvejet af en øget kundetilgang. 12

13 Varme Varmeforbruget steg i 1996, men faldt i 1997 til 70,6 kw/m2. Faldet skyldes Naturklagenævnets fraflytning pr. 1. juli 1997, men en forholdsmæssig beregning på basis af styrelsens eget nøgletal tyder på, at der er tale om en stigning i varmeforbruget på 4 %. Stigningen skyldes varmtvandsforbrug til nedvaskning af graffitti, øget varmeforbrug i garagen og for høje temperaturer i lokalerne. Der er gennemført rutiner til jævnlige check af ur og temperaturindstillinger på ventilationsanlæg og radiatorer, ligesom der er opsat termometre på udvalgte steder. Tiltagene forventes først at slå fuldt igennem i igangsat en kortlægning af produkter, leverandører og miljøkrav med henblik på en bredere erfaringsudveksling end tidligere. Den hidtidige indsats vedr. EDB og kontormaskiner (kopimaskiner), samt kontorartikler er fortsat i Omkring kontormøbler har Skov- og Naturstyrelsen i 1997 haft en aktiv dialog med leverandørerne, særligt leverandørerne af terminalborde om deres miljøforhold generelt og produkternes miljøbelastning. Efter afprøvning af forskellige borde, bl.a. for at sikre, at også de arbejdsmiljømæssige forhold var i orden, resulterede det i skift til en anden leverandør, der opfyldte miljø- og arbejdsmiljøkrav. Vand Vandforbruget er stabilt og må generelt betegnes som lavt. I 1997 har det været 0,12 m3/m2. Dog er varmtvandsforbruget steget, hvilket bla. kan skyldes grafittifjernelse, samt sænkning af brugsvandstemperaturen med 3-5 grader Vandforbrug, m Nøgletal, (m 3 ) 0,14* 0,11 0,11 0,12** Forbrugsudvikling - indeks 1993 (%) ,6 78,6 85,7 *Tallet stammer fra Skov- og Naturstyrelsens kortlægningsrapport **Tallet stammer fra styrelsens energiårsrapport Tabel 3. Vandforbrug Indkøb Det overordnede mål er at købe miljømærkede produkter eller handle med miljøcertificerede virksomheder. Derudover er der som et led i ministeriets forrige handlingsplan udformet en række krav til inventar, kontormaskiner, rengøring, tryksager, papir og edb, som justeres løbende efter behov efter vurdering i erfagrupperne og i samarbejde med Miljøstyrelsens faglige eksperter. Der stilles krav til leverandører og producenter om miljøpolitik og miljøstyring. Der stilles også krav til produkterne om fx. energiforbrug, begrænset indhold af miljøbelastende stoffer og materialer, genanvendelse, bortskaffelse og emballageforbrug. Der er etableret en erfagruppe for indkøb, hvor man i slutningen af 1997 har Papir Forbruget af printer- og kopipapir er i 1997 steget påny. Årsagen er, at rapporter i stigende omfang bliver trykt internt i styrelsen. Det samlede forbrugstal for 1997 indeholder i modsætning til tidligere forbruget til blokke mv., som siden starten af 1997 også har været af genbrugspapir. Ministeriet har et mål om, at 90 % af alt papir skal være 100 % genbrugspapir. I dag er stort set alle typer papirforbrug i styrelsen 100 % genbrugspapir, således at skønsmæssigt 95 % af papirforbruget er genbrugspapir. Enkelte kuverttyper, samt papir til mere krævende trykkeopgaver er dog ikke genbrugspapir. Her bruges i stedet hovedsageligt svanemærket papir. Det hidtidige mål om 15 % reduktion af papirforbruget er vurderet urealistisk at gennemføre foreløbig og er derfor opgivet. Det er dog fortsat et mål at søge forbruget nedbragt mest muligt. Der har ikke i 1997 været ressourcer til at gennemføre kampagner for at øge anvendelsen af duplexfunktionerne mv. Til gengæld er det elektroniske postsystem en succes, ligesom den elektroniske opslagstavle anvendes i stigende grad. Det er dog ikke muligt på nuværende tidspunkt at vurdere, i hvilket omfang det indebærer papirbesparelser. 13

14 Rengøring og kantine Det overordnede mål for miljøindsatsen på rengøringsområdet er at skifte over til miljøklude, som både giver mindre anvendelse af miljøskadelige rengøringsmidler og væsentlige vandbesparelser. På kantineområdet ønskes anvendelse af de mest miljøvenlige produkter og salg af økologiske produkter. I vinteren 1996/97 har både kantine og rengøring været udliciteret. Udbudsmaterialet opstillede en lang række krav, dels miljøkrav til firmaet og dels krav til materialeanvendelse og udførelse af arbejdet. Kravet om anvendelse af miljøklude er således opfyldt, ligesom rengøring og kantine generelt tilrettelægger arbejdet efter miljømæsigt forsvarlige principper og er indstillet på en aktiv indsats på området. Transport Der er indenfor Miljø- og Energiministeriet nedsat en arbejdsgruppe, hvori styrelsen deltager, som skal se på transportområdet. Derudover har styrelsen i 1997 anskaffet en elbil til betjentstuen samt 3 cykler til brug for medarbejderne i forbindelse med indenbys møder. Endelig har styrelsen i forbindelse med Storebæltstunnelens ibrugtagning henstillet til alle medarbejdere om så vidt muligt at tage toget ved mødevirksomhed mv. på Fyn og i Jylland. Tryksager Målet for indsatsen er pr. 1. januar 1998 udelukkende at bruge miljøcertificerede trykkerier eller trykkerier, der kan levere svanemærkede produkter. I 1997 har man forberedt sig på denne ændring gennem løbende dialog med trykkerierne således, at målet kan opfyldes. Endvidere er der indarbejdet retningslinier for inddragelse af miljøhensyn i styrelsens interne informationsvejledning. Ministeriet har som sagt et fælles mål om, at 90 % af alt papirforbrug skal være 100 % genbrugspapir. Andelen af genbrugspapir til tryksager er på 67 %, hvilket ikke er tilfredsstillende og derfor vil blive søgt forhøjet. Andre indsatsområder Konsulentydelser og bygningsvedligeholdelse I den fællesministerielle handlingsplan er der for tjenesteydelsesområdet opstillet et mål om at udarbejde håndbøger med vejledninger om relevante miljøkrav. Der vil blive nedsat en erfagruppe indenfor Miljø- og Energiministeriet, der skal foretage en kortlægning af tjenesteydelsesområdet mv. Påtænkte indsatsområder er bl.a. bygningsvedligeholdelse, store konsulentydelser, konferencer mv. Skov- og Naturstyrelsen vil deltage i dette arbejde. 14

15 MILJØPRÆSTATIONER FOR STATSSKOVDISTRIKTERNE OG PLANTEAVLSSTATIONEN Ressourceforbrug Vandforbrug vil først blive medtaget i det grønne regnskab fra og med 1999, idet der først ved udgangen af 1998 vil være opsat vandmålere overalt (jvf. bekendtgørelse nr / om betaling for vand efter målt forbrug mv. på ejendomsniveau). Pesticider Den 1. januar 1997 trådte en ny pesticidstrategi for Skov- og Naturstyrelsens skovarealer mv., herunder naturarealer, planteskoler og vildtagre, i kraft. Strategien vedrører alle arealer undtagen landbrugsarealer, dvs. størstedelen af de arealer, som styrelsen administrerer. Strategien har som målsætning, at pesticidforbruget i 1997 halveres i forhold til 1995, og at forbruget inden år 2005 bliver reduceret med mindst to tredjedele i forhold til forbruget i Det er målet helt at ophøre med anvendelsen af pesticider. Strategien indebærer, at anvendelsen af en lang række pesticider og typer af pesticider helt ophører. Endvidere gælder der særlige begrænsninger for brugen af pesticider på forskellige arealtyper; f.eks. må fungicider kun anvendes i planteskoler og brugen af pesticider på naturarealer er ophørt (dog undtaget glyphosat til bekæmpelse af for eksempel bjørneklo). Pesticidstrategien Frem mod år 2005 skal forbruget af ukrudtsmidler reduceres med mindst 60%. Brugen af alle ukrudtsmidler (bortset fra glyphosat) er ophørt pr. 1. januar 1997, forbruget af insektmidler reduceres med mindst 33 %, forbruget af svampemidler reduceres med mindst 33%, forbruget af vildtafværgningsmidler reduceres med mindst 20%, forbruget af jorddesinfektionsmidler (planteskoler) er ophørt pr. 1. januar Strategiens langsigtede mål for reduktion af pesticidforbruget fremgår af tekstboksen. Den 1. januar 1997 trådte også en strategi for pesticidanvendelsen på Skov- og Naturstyrelsens landbrugsjorde i kraft. Ifølge strategien er der et generelt forbud mod anvendelse af pesticider på de landbrugsarealer, som skovdistrikterne driver. Forbudet gælder tillige pesticidanvendelse i haver ved skovdistrikternes beboelseshuse samt bortforpagtede arealer i takt med at forpagtningskontrakterne bliver fornyet. Den eneste undtagelse er forsøgsarealer på Kalø Gods, som drives traditionelt, primært af hensyn til Danmarks Miljøundersøgelsers (DMU) forskningsinteresser på arealerne. Figur 5. Pesticidforbrug fordelt til arealtyper Der er i 1997 i alt anvendt kg. virksomt stof på skovarealer og i planteskoler. Dette svarer til en reduktion af det samlede pesticidforbrug på 61% i forhold til forbruget i Det konkrete mål for 1997 om en halvering af pesticidforbruget i forhold til 1995 er således mere end opfyldt. Et enkelt skovdistrikt (Frederiksborg) har slet ikke benyttet pesticider i De fleste skovdistrikter har reduceret pesticidforbruget. Et enkelt skovdistrikt har, bl.a. som følge af øget skovrejsning og øget kulturareal i pyntegrønt, øget forbruget med ca. 40% i forhold til

16 Nogle skovdistrikter har udarbejdet lokale retningslinier for pesticidforbruget, der er mere restriktive end pesticidstrategien. Der har generelt været en øget anvendelse af mekanisk renholdelse, ofte med gode resultater. Der er i 1997 givet to dispensationer fra strategiens retningslinier, begge vedrørende forsøgsarealer. Der er givet ét afslag på dispensation. Det er vigtigt at lægge mærke til, at størrelsen af skovrejsnings- og kulturarealer det enkelte år er meget afgørende for pesticidforbrugets størrelse. Som det fremgår af figur 5 er pesticiderne især anvendt i forbindelse med skovrejsning og pyntegrøntsdyrkning. Andre arealer omfatter f.eks. vildtagre. Forbruget af ukrudtsmidler er fra 1995 til 1997 reduceret med 57%. Forbruget af glyphosat, der er det eneste tilladte ukrudtsmiddel, udgjorde i kg. virksomt stof (der har herudover været et forbrug på 16 kg virksomt stof af andre herbicider som følge af dispensationer mm.). Udover forbruget i skove og planteskoler er der anvendt godt 300 kg. virksomt stof i landbruget (ekskl. bortforpagtede arealer). Forbruget vedrører som nævnt ovenfor arealer på Kalø. Anvendelsen af pesticider i 1998 vil afhænge af en række faktorer, især omfanget af skovrejsningsarealer og kulturarealer i eksisterende skove. Det forventes, at pesticidanvendelsen i 1998 vil være på omtrent samme niveau som i 1997, både hvad angår forbrugt mængde og behandlet areal. Pesticidstrategiens retningslinier om så vidt muligt at undgå pesticidanvendelse til fordel for andre alternativer forventes dog at trække pesticidforbruget i nedadgående retning. Figur 6. Pesticidforbrug fordelt til typer 16

17 Gødning Gødskning i tilknytning til den statslige skovdrift kan adskilles i fem hovedområder: Bevoksninger, kulturer (nyplantninger), pyntegrønt, vildtagre og planteskoler. Løvskov og skov på næringsrig jord gødskes stort set aldrig, bortset fra arealer med pyntegrønt. I skove på næringsfattig jord, specielt hedeog klitplantager, kan der derimod være behov for gødskning med fosfor, kalium og mikronæringsstoffer i bevoksninger og ved etablering af nye kulturer. Endvidere anvendes gødskning i planteskoler og på vildtagre. Vildtagrene tilføres maksimalt 60 % af Plantedirektoratets normtal for kvælstof. Det samlede gødningsforbrug på Skov- og Naturstyrelsens skovarealer inkl. vildtagre og planteskoler udgjorde i tons, heraf var 5 % eller 149 tons kvælstof (figur 7). Slam og flisaske, der ikke indeholder kvælstof, udgjorde hhv. 416 og 250 tons af det samlede forbrug. Til sammenligning udgjorde gødningsforbruget tons i 1995, heraf var 6% eller 249 tons kvælstof. Der er således sket en reduktion af det samlede forbrug af kvælstof på skovarealerne på 40 % siden For så vidt angår gødningsforbruget på landbrugsarealer (ekskl. bortforpagtede landbrugsarealer), indførte Skov- og Naturstyrelsen fra og med 1997 forbud mod gødskning på vedvarende græsningsarealer samt loft over gødningsforbruget på de øvrige landbrugsarealer på 80 % af den almindelige gødningsnorm (reduceret miljøbelastning). Det skal tilstræbes, at der så vidt muligt benyttes husdyrgødning frem for handelsgødning. Ialt anvendtes i tons gødning på landbrugsarealerrne svarende til 87 tons kvælstof. En meget stor del af gødningsforbruget på landbrugsarealer stammer fra landbrugsarealerne på Kalø gods. 48 % af handelsgødningen og 54 % af husdyrgødningen er således udbragt på Kalø s jorder, primært fordi arealerne indgår i forskningsprojekter under Danmarks Miljøundersøgelser (DMU). De øvrige landbrugsarealer drevet af skovdistrikterne er alle enten under økologisk drift eller drevet med reduceret miljøbelastning. Der blev i 1997 udarbejdet udkast til en gødskningsstrategi for Skov- og Naturstyrelsens skovarealer mm., som forventes endelig godkendt i 1998 med virkning fra 1. januar Strategien sigter mod en reduktion af kvælstofbelastningen samt en delvis erstatning af handelsgødning med alternative gødningstyper. Det samlede gødningsforbrug ventes derfor at falde i de kommende år. Figur 7. Gødningsforbrug 17

18 Energi Driv- og smøremidler Skov- og Naturstyrelsen har med virkning fra den 1. januar 1997 indført miljøkrav for skovmaskiner og traktorer på styrelsens arealer. Det indebærer bl.a. at alle skovmaskiner, der kører mere end 300 timer pr. år, skal køre på miljødiesel og skal være påmonteret katalysator, at motorsave og andre motordrevne redskaber og maskiner skal benytte grøn benzin, at alle skovmaskiner, forudsat at det er teknisk muligt, skal benytte biologisk nedbrydelige olier. Målet for statsskovdistrikterne har været at overgå helt til brug af biologisk nedbrydelig hydraulikolie fra 1997, med undtagelse af maskiner, som kører under 300 timer årligt. Der er herudover krav om, at al kædeolie skal være biologisk nedbrydelig, og at alle maskiner skal benytte biologisk nedbrydelig smørefedt, når der findes egnede produkter på markedet. Motorolie behøver ikke at være biologisk nedbrydelig, da den cirkulerer i et lukket system. Figur 8. Forbrug af drivmidler Figur 9. Forbrug af smøremidler I 1997 har Skov- og Naturstyrelsens egne maskiner næsten udelukkende forbrugt miljøvenlige produkter, mens det i 1997 ikke har været muligt at opgøre de eksterne entreprenørers forbrug til henholdsvis miljøvenlige og traditionelle produkter. Hele forbruget for de eksterne entreprenører er derfor anført som traditionelle, selvom skønsmæssigt % er miljøvenlige. Fra og med 1998 vil entreprenørforbruget blive opgjort mere præcist. Når der i 1997 for Skov- og Naturstyrelsens egne maskiner, fortsat er et ikke ubetydeligt forbrug af ikke miljøvenlige produkter, skyldes det hovedsageligt, at der ved indgangen til 1997 har været lagre af de traditionelle produkter, som har skullet bruges. For fremtiden forventes der kun at være et helt ubetydeligt forbrug af traditionelle smøremidler, stammende fra maskiner som kører under 300 timer årligt, mens der på drivmiddelsiden forventes et 100 % miljøvenligt forbrug. Forbruget af driv- og smøremidler er primært styret af variationen i aktivitetsniveauet fra år til år, og hænger i mindre grad sammen med den enkelte maskines brændstoføkonomi. Der er således ikke opstillet et egentligt mål om at reducere det samlede forbrug, men Skov- og Naturstyrelsen vil gennem den løbende maskinadministration arbejde på at optimere maskinparkens brændstoføkonomi. 18

19 El- og varmeforbrug Statsskovdistrikternes samlede el-forbrug er i 1997 alene opgjort for distriktskontorer og driftsbygninger. Her har det samlede forbrug til lys, varme, maskiner osv. været på 2,32 mill. kwh. Det giver et gennemsnitsforbrug på 47 kwh/m 2 på distriktskontorerne og 57 kwh/m 2 i driftsbygningerne. Med hensyn til varmeforbrug anvendes der en lang række energikilder på skovdistrikterne som f.eks. fyringsolie, flis/brænde, fjernvarme og naturgas. I tabel 4 ses det samlede forbrug. Type Enhed Mængde Olie l Flis/brænde m Fjernvarme kwh Naturgas m Flaskegas m 3 /kg Udledninger og affald Luftemissioner I nedenstående figur er vist statsskovdistrikternes udledning af CO 2, beregnet på grundlag af forbruget af drivmidler samt el- (inkl. elvarme) og varmeforbrug. Pga. manglende omregningstal er CO 2 -udledningen ikke beregnet for forbruget af flaskegas. Omregningstallene, der er behæftet med nogen usikkerhed, dækker den direkte emission, der forekommer ved udnyttelsen af brændstof eller produktion af varme. Den emission som forekommer ved f.eks. selve udvindingen af brændstoffet er ikke medregnet. Tabel 4. El- og varmeforbrug Målet for 1998 er at kortlægge el- og varmeforbruget yderligere. I årene fremover prioriteres det højt at gøre en særlig indsats for at mindske energiforbruget i styrelsens bygninger. Dette skal bl.a. gøres ved at der gennemføres energistyring i driftsbygninger samt at boliger bliver energimærket i forbindelse med lejerskifte. Nøgletal for CO 2 -udledning: Naturgas: 2160 g/m 3, fyringsolie: 2737 g/kg, diesel: 2601 g/kg, benzin: 1965 g/kg, el: 832 g/kwh, fjernvarme: 305 g/kwh. Figur 10. Udledning af CO 2 Papir Det samlede papirforbrug til print og kopier på statsskovdistrikterne har haft et omfang der svarer til 2 mio. stk A4 ark. Målsætningen for 1998 er, at de enkelte skovdistrikter opstiller konkrete mål for papirforbruget som f.eks. at 90% af papirforbruget skal være genbrugspapir. Dette svarer til målsætningen i Miljø- og Energiministeriets miljøhandlingsplan, der imidlertid kun sigter på de centrale enheder og ikke er bindende for statsskovdistrikterne. Udover anvendelse af genbrugspapir vil det også blive vurderet hvordan papirforbruget kan mindskes mest muligt f.eks. ved at anvende alternative informationsmedier (f.eks. ). I alt blev der i 1997 udledt knap tons CO 2. Der blev netto bundet godt t CO 2 i de danske statsskove. Vedrørende CO 2 -bindingen henvises til afsnittet Skov og Natur. Skovdistrikternes CO 2 -udledning stammer hovedsageligt fra forbruget af drivmidler i forbindelse med brug af skovmaskiner. Forbruget er primært styret af variationen i aktivitetsniveauet fra år til år, og hænger i mindre grad sammen med den enkelte maskines brændstoføkonomi. Der er således ikke opstillet et egentligt mål om at reducere de samlede emissioner, men som nævnt tidligere vil Skov- og Naturstyrelsen gennem den løbende maskinadministration arbejde på at optimere maskinparkens brændstoføkonomi. Den del af udledningen, der stammer fra forbrug af el og varme vil blive søgt mindsket, jvf. afsnittet herom. 19

20 Affald Det overordnede mål med hensyn til affald er at begrænse miljøbelastningen fra affald mest muligt ved at: reducere affaldsmængden, reducere mængden af forurenende stoffer i affaldet, og genanvende/ bortskaffe/destruere affaldet på miljømæssigt forsvarlig vis. Affaldsmængden i 1997 er opgjort til 88 tons, der fordeler sig til henholdsvis 71,5 tons farligt affald, der alt sammen er afleveret til modtageplads/-station, samt 16,5 tons papiraffald som er afleveret til genbrug. Det opgjorte mængder omfatter imidlertid ikke alt affald fra skovdistrikterne. Det har nemlig vist sig utrolig svært at opgøre de samlede mængder præcist, da der i dag ikke findes et egentlig fastlagt system til at dokumentere mængder og i hvilket omfang affald sorteres og genbruges. Målet for 1998 er at skovdistrikterne skal indføre en mere omfattende registrering af affaldsmængder og affaldstyper. Bl.a. er det ikke i dag muligt at opgøre hvor stor en del af affaldet der stammer fra skovens publikum. Arbejdsmiljø Som tidligere nævnt har Skov- og Naturstyrelsen valgt at lade arbejdsmiljøet indgå i miljøstyringen. Som indikator for arbejdsmiljøet anvendes her først og fremmest fraværsfrekvensen samt antal arbejdsskader. Figur 11. Sygefravær og arbejdsskader Antallet af sygedage har i 1997 været 1,5 for de fastlønnede (funktionærerne) og ca. 10 for de timelønnede (primært skovarbejdere). Tilsvarende har antallet af arbejdsskader været 0 for de fastlønnede og i gennemsnit ca. 64 pr årsværk for de timelønnede. Billedet, der herved tegner sig, er at sygefrekvensen for de fastlønnede har været en anelse lavere end det normale, men lidt højere end normalt for de timelønnede. I 1997 er der som led i miljøstyringsarbejdet på skovdistrikterne foretaget en kortlægning af arbejdsmiljøforholdene for de enkelte arbejdsopgaver og en kortlægning af det generelle arbejdsmiljø (fysisk som psykisk). Resultaterne af dette arbejde bliver i 1998 indarbejdet i skovdistrikternes miljøhandlingsplaner samt i skovdistrikternes skriftlige arbejdspladsvurderinger (APV), som skal ligge færdige ved udgangen af