Opstilling af grønt regnskab Udvidet brugervejledning By og Bygs EDB-værktøj: BASIS, version 3.5, 2006

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Opstilling af grønt regnskab Udvidet brugervejledning By og Bygs EDB-værktøj: BASIS, version 3.5, 2006"

Transkript

1 Opstilling af grønt regnskab Udvidet brugervejledning By og Bygs EDB-værktøj: BASIS, version 3.5, 2006 By og Bygs værktøj til opstilling af et grønt regnskab kan anvendes på alle typer af boliger og boligområder. Det er udviklet over et standard Excel regneark, hvorfor der ikke stilles specielle krav til PC eller software. Alligevel imødekommer værktøjet de krav, som professionelle brugere stiller til beregningsforudsætninger, beregningsmetoder og præsentation. Værktøjet Værktøjet består af en projektmappe med tre basisark, et indtastningsark, et beregningsark og et diagramark. De tre ark findes i to udgaver: En standardudgave, anvendelig på de fleste boliger og boligområder og en ekstra-udgave beregnet på boliger og boligområder, hvor der gøres brug af alternative energikilder, indtag af regnvand, sortering af affald til genbrug m.v. Endelig findes der i projektmappen et ark med graddagetal og mellemregninger samt et ark med CO 2 -emissionstal for danske fjernvarmenet. Se oversigt. Indtastningsark BASIS-regneark BASIS-diagrammer Indtastningsark-X BASIS-X-regneark BASIS-X-diagrammer Graddage CO 2 -emmissionstal Dette ark er sammensat af to skemaer, begge markeret med gult: Et til baggrundsoplysninger og et til de egentlige regnskabsoplysninger. Indimellem finder man en kort brugervejledning. Bortset fra de hvide indtastningsfelter er arket skrivebeskyttet. Hver søjle repræsenterer et selvstændig regnskab, det være sig en serie af årsregnskaber for den samme boligenhed, eller en serie regnskaber samme år for flere boligenheder. En søjle kan udpeges til budget. Her udføres beregningerne i takt med, at felterne i indtastningsarket udfyldes. Beregningerne leder frem til nøgletal for varme, el, vand, affald og CO 2 -udslip. Regnskabet i sidste kolonne fremhæves ved at nøgletallene markeres med rødt, og gengives øverst. Formler vises i formellinien. Alle felter er skrivebeskyttet. Her vises for hvert tema et diagram og for hver kolonne, der repræsenterer et grønt regnskab, en søjle. Hver søjle vil efter eget valg være påført et årstal eller et indeks. Dette ark rummer ét indtastningsskema markeret med grønt. Som det andet indtastningsark er det udrustet med en kort brugervejledning. Indtastningsfelterne i dette indtastningsskema er udelukkende reserveret oplysninger om alternativ energiforsyning, indtag af regnvand, sortering af affald til genbrug m.v. Oplysninger, der influerer på det samlede forbrugstal bliver automatisk overført til BASIS-regneark et. Her foretages de beregninger, der sætter de alternative bidrag i forhold standardbidragene. Værdien af de enkelte nøgletal gentages øverst på samme måde som i BASIS-regnearket. Her vises for hvert tema diagrammerne med de alternative bidrag vist med grønt. Dette ark er et baggrundsark, der gør det muligt at vælge mellem et antal graddagesystemer og et antal GUF-beregningsmetoder. GUF refererer til det graddageuafhængige varmtvandsforbrug. Ønsker man at anvende ELO-graddagetal eller selvvalgte graddagetal, findes der her en mulighed for indtastning af disse værdier. Arket rummer en total liste over danske fjernvarmeleverandører og fjernvarmenet samt respektive CO 2 udslip. Værdierne fra denne liste trækkes ind i beregningerne via en rulleliste på indtastningsarket.

2 De to regneark, BASIS og BASIS-X fremstår som almindelige regneark, hvorfor alle beregninger og beregningsforudsætninger vil være synlige for brugeren. Arkene er beskyttet, men beskyttelsen kan ophæves uden brug af kode. Ved ønske om ændringer, forudsættes det blot, at brugeren har kendskab til de almindelige regnearksfunktioner. Regnearksconceptet er udviklet i samspil med diverse brugergrupper, ligesom brugere af konceptet har bidraget med kritik og forslag til forbedringer. I den forstand har værktøjet fungeret som - og vil fortsat fungere som et open soruce værktøj. Indtastning. Opstillingen af det grønne regnskab sker automatisk i takt med, at indtastningsarket udfyldes. Indtastningsarket består af to skemaer afgrænset af hvert sit gule felt. Det øverste skema er beregnet på indtastning af en række baggrundsoplysninger. Det nederste skema er beregnet på indtastning af egentlige regnskabsoplysninger. I skemaet øverst er der et navnefelt. Ved at indføre boligens eller bebyggelsens navn her bliver alle ark automatisk påført dette navn. Det samme sker med det årstal, som indøres i det andet felt øverst, dvs. årstallet for det aktuelle regnskabsår. For fjernvarmebrugere er der indsat en rulleliste med alle fjernvarmeleverandører. Med den kan der peges på det fjernvarmenet, boligen eller boligområdet forsynes fra, således at det rette CO 2 tal kommer til at indgå i beregningerne. Bemærk, at en fjernvarmeleverandør godt kan levere fjernvarme fra flere værker tilknyttet samme fjernvarmenet (samme CO 2 ), men også levere fjernvarme fra flere fjernvarmenet. Anvender man ikke fjernvarme til opvarmning, er det underordnet, hvilket fjernvarmenet, der peges på, da tal for fjernvarme-co 2 ikke indgår. Man kan dog understrege dette ved at vælge Ikke fjernvarme øverst eller nederst i rullelisten. Som noget nyt kan man fra og med 2004-versionen af det grønne regnskab vælge graddagesystem og GUF-beregningsmetode. I begge tilfælde sker det ved brug af rullelister. Vælger man Standard ud for Graddagesystem og Automatisk ud for GUF (graddageuafhængigt varmtvandsforbrug), udføres beregningerne som i tidligere udgaver af regnearket. Ud over Standard kan man vælge mellem fire andre graddagesystemer, herunder præcisere om der skal regnes med sommergraddagetal. ELO-graddagesystemet indgår også som en valgmulighed. Denne forudsætter dog, at man via Teknologiske Instituts abonnementsordning skaffer de nyeste graddagetal og selv indfører dem i regnearket. Også ved brug af egne eller lokale DMI-graddagetal hentet på DMI s hjemmeside kræver det at man selv indfører tallene i regnearket, dvs. i Graddage-arket. Se uddybning nedenfor under beregningsforudsætninger. I GUF-rullelisten er der ud over rubrikken automatisk fem valgmuligheder: Én mulighed tager udgangspunkt i en forudbestemt GUF, en anden tager udgangspunkt i persontallet, mens en tredje tager udgangspunkt i en procentdel af det samlede varmeforbrug. Endelig er der den mulighed, at regnearket tager udgangspunkt i en procentdel af koldtvandstilførslen. Se ligeledes uddybning nedenfor. I store skema afgrænset af det andet gule felt indføres de egentlige regnskabsoplysninger. Her bliver man først via en rulleliste bedt om at bestemme sig for hvilke regnskabsår, den enkelte søjle skal repræsentere. Vælger man at lade sidste søjle repræsentere det aktuelle regnskabsår, står de foranstående fem søjler til rådighed for de fem forgående historiske regnskabsår. Man kan i den forbindelse vælge at lade en af kolonnerne, fx den sidste fungere som budgetkolonne. Man kan også holde fast ved det regneeksempel, som følger med regnearket, og som fremkalder nøgletal, som svarer til en dansk gennemsnitsborgers bolig-

3 adfærd. Bevarer man de forud indtastede værdier i denne kolonne, kan nøgletallene, som derved frembringes, anvendes som referencegrundlag. I alle tilfælde skal man være opmærksom på, at valg af årstal samtidig peger på det pågældende års graddagetal (uanset hvilket graddagesystem, man evt. har lagt sig fast på. (se nedenfor). Vælger man budget frem for et årstal i rullelisten, vil normalårets graddagetal tone frem i det lysegule felt under årstallet. Man kan også fremkalde normalårets graddagetal ved at pege på normal som i eksemplet med referencetal til en dansk gennemsnitsborger. Ønsker man at opstille grønne regnskaber for flere boliger, boligafdelinger eller boligafsnit samme år, skal årstallet være det samme i alle søjler. For alligevel at kunne skelne mellem de enkelte boliger, boligafdelinger eller boligafsnit anvendes et indeks i tekstfeltet øverst over hver kolonne. Korte navne eller numre på de respektive boliger, boligafdelinger eller boligafsnit fungerer bedst som indeks. Ved brug af et indeks i tekstfeltet undertrykkes årstallet for den pågældende kolonne. Det valgte indeks kommer til fungere som overskrift for regnskabet i kolonnen og som undertitel for søjlerne i det tilhørende diagram. Søjler, der ikke anvendes og derfor ikke er aktive, kan gøres blanke ved at pege på det tomme felt øverst i rullelisten med årstal. Med årstal og evt. indeks på plads over hver regnskabskolonne og det rette graddagetal vist i feltet under, skal man for hver aktive kolonne angive størrelsen af det opvarmede areal. Dette indgår ikke i beregningen af de fem nøgletal, men anvendes til beregning af varmeforbrug pr. 100 m 2, en vigtig parameter, hvis man vil sammenligne resultatet med et ELOmærke eller i øvrigt få indblik bygningens isoleringstilstand. Arealet anført på et evt. ELOmærke kan anvendes. Vær opmærksom på, om der er kælderarealer, der bliver helt eller delvist opvarmet. Ved større bebyggelser, anvender man som oftest BBR-registerets boligareal, og lægger dertil halvdelen af det areal, der er opført som kælderareal. BBRoplysningerne findes på ejendomsbilletten, man kan også rekvireret ved kommunens tekniske forvaltning. Ejeren af en bygning kan også på Offentlig Informationsserver : finde boligarealet oplyst. Uden pinkode oplyses kun bygningsarealet Når det opvarmede areal er på plads gælder det beboertallet. Her er et nøjagtigt kendtskab til det gennemsnitlige antal beboere i hver af de opstillede regnskaber vigtig. Dette hænger naturligvis sammen med, at alle nøgletal i et grønt regnskab opgøres som forbrug, bortskaffelse og udslip pr. person. For enkelthusstande og mindre bebyggelser, hvor alle kender alle, vil beboertallet - dvs. antallet af voksne og børn under ét umiddelbart være kendt. Ved større bebyggelser kan det være påkrævet at søge oplysningerne ved det lokale folkeregister, og når det gælder historiske oplysninger kommunens statistiske kontor, evt. Danmarks Statistik. Som bekendt repræsenterer hver kolonne i indtastningsarket ét regnskab. Dermed er vi fremme ved de mængdeoplysninger, som skal lægges til grund for selve regnskabet, dvs. mængden af varme, elektricitet og vand samt mængden af affald. Under varmeforbrug indtastes for hver af de aktive søjler den mængde fjernvarme, naturgas, eller olie, der måtte være brugt i årets løb. Vigtigt her er det at anvende den enhed, som er angivet i parentes. Hvis man ønsker at anvende andre enheder end de anførte, skal det efterfølgende regneark tilpasses den nye enhed. Ved brug af brændselsformer, som ikke er nævnt i indtastningsarket, må indtastningsarket ændres. Igen skal ændringerne modsvare de ændringer, der foretages i regnearket. Bemærk, at forbrug knyttet til alternative energikilder skal indtastes i det efterfølgende Indtastningsark-X. Ved varmepumpe indtastes varmepumpens elforbrug her, mens det "gratis" bidrag, ca. det dobbelte af elforbruget indtastes i Indtastningsark-X Elforbrug indtastes i MWh, dvs. en tusindedel af en kwh. Ved mindre boenheder kan man overveje at ændre enhederne til kwh. Både privat elforbrug og evt. fælles elforbrug skal med

4 i regnskabet. Elselskabet giver oplysninger om det samlede private elforbrug for grupper af husstande. Vandforbrug indtastes i m 3. En ekstra linie under vandforbrug levner plads til indtastning af den mængde vand, der anvendes til varmt vand. Udfyld kun dette felt, hvis der findes en kubikmetermåler i ejendommen, der kan refereres til. Værdien hjælper med at bestemme varmtvandsforbrugets omfang, ligesom det kan få betydning for graddagekorrektionen?. Til slut skal der indtastes oplysninger om affaldsproduktion. Foretages der en vejning af det affald, der køres bort er det relativt let at overfører vejeoplysningerne til indtastningsarket. Vanskeligere er det at fremskaffe valide tal, hvis der kun sker en volumenopgørelse eller mængden slet ikke søges opgjort. I så fald kan man blive tvunget til at opgive at finde frem til et nøgletal for affald. Beregning Efter endt indtastning, kan man med det samme aflæse resultaterne i det efterfølgende Indtastningsark. Resultatet, dvs. størrelsen af de fem nøgletal vises øverst. Derudover er der foretaget en beregning af varmeforbrug pr. 100 m 2. Denne modsvarer energitallet i ELOmærket, der opgøres i kwh pr. m 2. Et energital på 150 svarer således til et varmeforbrug på 15 MWh pr. 100 m 2 i det grønne regnskab. Skal nøgletallene, der vises øverst i regnearket, referere til en anden søjle end den sidste, fjernes beskyttelsen og referencerne til nøgletal laves om. Dette kan fx være tilfældet, hvis sidste kolonne anvendes som budget. Det sker ved at man blot ind i hver af cellerne med nøgletal øverst (efter at have fjernet arkbeskyttelsen) og ændrer bogstavet I (kolonne I ) til bogstavet H (kolonne H ). Derved kommer næstsidste søjle til at repræsentere det aktuelle regnskabsår. Med den nyeste version af By og Bygs grønne regnskab (BASIS ), har brugeren fået mulighed for at vælge graddagesystem og GUF-beregning. Valgene foretages i Indtastningsarket, hvor der findes to rullelister, en til valg af graddagesystem og en til valg af GUF. I Rullelisten Graddagesystem kan man vælge mellem fem systemer: Standard, ELO, DMI, DMI+sommer, og Selvvalg. Standard refererer til det velkendte graddagetal fra Teknologiske Institut, som løbende offentliggøres i dagspressen, på tekst-tv og på Teknologisk Instituts hjemmeside. ELO referer til det tilsvarende system fra Teknologisk Institut. Her indgår blot sommergraddage. Dette graddagesysem anvendes i forbindelse med det obligatoriske energiledelsesordning (bygninger på over 1500 m2), hvortil hører udstedelsen af et energimærke. Oplysning om de akktuelle ELO-graddage kræver, at man abonnerer på ELO-graddagene ved Teknologiske Institut. Ønsker man at bruge ELO-graddagetal og har man adgang til dem, er det blot at indføre dem i regnearket. Dette sker ved at indtaste dem i underarket Graddage under rubrikken ELO. Indsæt kun årsgraddagetal. Ældre årsgraddagetal findes allerede opført. DMI refererer til et system baseret på rene klima-data beregnet af Dansk Meteorologisk Institut. DMI+sommer er det samme system, men med sommergraddage indregnet. DMI s graddagetal offentliggøres i DMI s årbøger, der findes på DMI s hjemmeside. På hjemmesiden offentliggør DMI også graddagetal for 36 lokale vejrstationer med og uden vindkorrektion. Ønsker man at anvende graddagetal herfra, skal værdierne blot overføres til Graddagearket, denne gang under rubrikken Selvvalg. Husk også den pågældende stations normalår (fremkommer ved måned for måned at gange graddagetallet op til 100%). For alle graddagesystemer gælder, at man kan vælge mellem årsgraddagetal eller sæsongraddage, hvilket må afhænge af, om det grønne regnskab skal følge kalenderåret eller fyringssæsonen. Kun standardløsningen fungerer umiddelbart for begge opgørelsesmetoder.

5 De øvrige graddagesystemer, herunder ELO, kræver, at de nødvendige værdier indføres de respektive steder i Graddage -skemaet. I rullelisten GUF kan man vælge mellem fem beregningsmåder og dermed fem forskellige bestemmelser af det graddageuafhængige varmtvandsforbrug. Automatisk, Forudbestemt, 1MWh pr. person, 25% af energiforbrug, 30% (bygget før 1979), 40% (bygget efter 1979) og 30% af koldt vand lyder betegnelserne i rullelisten. Brug af Automatisk indebærer, at regnearket undersøger, om der er indtastet værdier i indtastningsarket under Varmt vand/guf (MWh). I bekræftende fald anvendes disse. Er dette ikke tilfældet, undersøger regnearket, om der er indtastet værdier i feltet under Aflæst varmtvandsforbrug (m 3 ), dvs. om der er anført en mængde koldt vand tilført varmtvandsanlægget. Er dette tilfældet, regnes der med, at denne vandmængde opvarmes fra 10 til 65 grader. Er heller ikke dette tilfældet, vælger regnearket at tage udgangspunkt, i et varmtvandsforbrug på 1 MWh pr. person. Brug af reglen om forudbestemt GUF kræver, at feltet Varmt vand/guf (MWh) er udfyldt i indtastningsarket, jf. den første løsning under Automatisk. Tallet kan hidrøre fra en energimåler på stedet eller fra tidligere års opgørelser over varmtvandsforbruget i sommermånederne. ELO-konsulenter bliver anbefalet at benytte denne beregningsform. Brug af reglen om 1 MWh pr. person betyder, at GUF en udregnes som sådan. Observationer af det graddageuafhængige forbrug i en lang række bebyggelser viser, at 1MWh er et godt mål, med mindre andet foreligger. Beregningsmåden understreger, at varmtvandsforbruget overvejende er personafhængigt. Dette svarer til den sidste løsning, som regnearket vælger under Automatisk Brug af reglerne om 25, 30 eller 40% indebærer, at regnearket lader GUF en udgøre henholdsvis 25, 30 eller 40% af det samlede varmeforbrug. Den første procentsats refererer til en tidligere anvendt procentsats i ELO-sammenhæng. 30 og 40% bygger på erfaringer fra Albertslund kommune, hvor man i det officielle grønne regnskab regner med, at 30% af det samlede varmeforbrug anvendes til varmt vand, når det gælder bygninger opført før 1979 (nyt bygningsreglement med strammere isoleringskrav) og 40% for bygninger opført efter Brug af reglen om 30 % af koldt vand tager udgangspunkt i det samlede koldtvandsindtag og regner med, at 30 % af denne vandmængde anvendes på fremstilling af varmt vand, idet der regnes med en opvarmning af vandet fra 10 til 65 grad. Brug af brændsler udover dem, der er anført i indtastningsark og regnskabsark indføres i beregningsarket ved at ændre brændværdierne og indføre de relevante røgtab. Bemærk, at der ikke sker nogen graddageregulering af CO 2 -udslippet. Alle beregninger, de udføres kan aflæses i formel-linien. Om beregningsforudsætninger i øvrigt, se SBI-rapport 303. Brug af Indtastningsark-X Årstal og indekser indført i det første indtastningsark bliver automatisk overført til dette indtastningsark. Således er det grønne Indtastningsark-X alene reserveret til oplysninger om supplerende forbrugs- og affaldsdata. I rubrikken Alternative varmekilder er der afsat plads til indtastning af værdier, med reference til brug af solvarme, varmepumpe, biogas og diverse biobrændsler. I alle tilfælde skal man være opmærksom på enheden. Endvidere skal man være opmærksom på, at kun nettobidraget leveret af varmepumpe skrives ind her - typisk to gange den tilførte mængde elektricitet. El til drift af evt. varmepumpe indføres i det gule Indtastningsark i sidste linie under varmeforbrug.

6 Under rubrikken Alternativ elforsyning er der afsat plads til indtastning af vindenergi, el fra grøn el / natur-strøm og el fra solceller. Vindenergi kan stamme fra ejerskab eller andele i vindmølleanlæg, køb af grøn el og natur-strøm kan stamme fra elmarked, hvor udbyderne leverer CO 2 fri el, mens el fra solceller typisk vil stamme fra solceller placeret på den aktuelle ejendom. NESA i Nordsjælland leverer en såkaldt NaturStrøm, som i princippet stammer fra vindmøller samt norske og svenske vandkraftværker. Under rubrikken Alternativ vandforsyning er der afsat plads til indtastning af regnvand og Recirkulering af gråt spildevand. I begge tilfælde forudsættes det, at de anlæg, der måtte være installeret, er monteret med kubikmetermålere, således at bidraget kan indgå i det grønne regnskab. Endelig finder man under rubrikken Affald og genbrug mulighed for indtastning af genbrugsfraktioner som bioaffald - også kaldet grøn fraktion, flasker og glas, papir og pap samt andet henhørende under genbrug. Bemærk enheden ton. BASIS-X-beregninger Ved at indtaste værdier i Indtastningsark-X sker der to ting. For det første lægges supplerende bidrag fra alternative energikilder til de konventionelle bidrag jf. i BASIS-regnearket. For det andet sker der det, at de alternative bidrag indgår i Basis-X-regneark et, hvorved de alternative bidrag kan vises særskilt i det efterfølgende diagramark, BASIS-X-diagrammer. Alle bidrag hidhørende fra Alternative varmekilder bliver omregnet til MWh og overført til BASIS-regnearket, således at det samlede ekstrabidrag tæller med i varmeregnskabet. Ved brug af varmepumpe regnes hele varmebidraget med i varmeregnskabet, mens den anvendte el af hensyn til CO2-regnskabet naturligt vil indgå i elregnskabet. Når det er gjort kan man af hensyn til retvisningen vælge at foretage en ren MWh-oppostering af den anvendte elenergii i varme- og elfregnskabet. Ved udregning af den mængde varme, der rent faktisk udnyttes ved brug af faste brændsler som brænde og halm og træflis regnes der med en udnyttelsesgrad på 50 %. Ved biogas regnes der med en udnyttelsesgrad ved afbrændingen på 90%. Har man et anlæg, hvor en højere udnyttelsesgrad kan dokumenteres, tilpasses regnearket den dokumenterede udnyttelsesgrad. Ved af vedvarende energikilder, giver det ingen ekstrabidrag CO 2 regnskabetbet. Alternativ elforsyning vil typisk have form af grøn el leveret af elselskabet eller opstå som en andel af en elproduktion i vindmøllepark e.l. I så fald vil elforbruget være talt med i elleverancen fra elselskabet. Anderledes med el fra egne solceller. Størrelsen af dette kan kun fastlægges via egen måler, uanset om solcellerne er koblet til det offentlige net ( hvorved måleren løber baglæns ved overskudsproduktion) eller ej. Bidrag fra Alternativ vandforsyning skal i nogle tilfælde regnes med i det samlede vandforbrug i andre ikke. Når det gælder indtag af regnvand til toiletskyl, tøjvask m.m. bliver det lagt til vandforbruget. Ved cirkulation af gråt spildevand bliver det ikke lagt til. I begge tilfælde bliver det dog vist som et alternativt bidrag i det efterfølgende diagramark. Her vil diagrammet over vandforbrug få en ekstra-højde for på den måde at anskueliggøre, hvor stort vandforbruget ville have været uden recirkulation. I den udstrækning, der indtastes værdier under Affald og genbrug, som redegør for mængden af genbrug, indgår det i beregningerne. Størrelsen heraf bliver dog ikke lagt til den samlede (rest-) affaldsmænge men blot vist som en ekstra-højde i affaldsdiagrammerne, svarende til recirkulation (genbrug) af gråt spildevand. Om beregningsforudsætninger i øvrigt, se SBI-rapport 303.

Opstilling af grønt regnskab Udvidet brugervejledning BASIS, version 3.9 2011

Opstilling af grønt regnskab Udvidet brugervejledning BASIS, version 3.9 2011 Opstilling af grønt regnskab Udvidet brugervejledning BASIS, version 3.9 2011 SBi's værktøj til opstilling af et grønt regnskab kan anvendes på alle typer af boliger og boligområder. Værktøjet er udviklet

Læs mere

Energivejleder-forløb

Energivejleder-forløb Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

Finanstilsynets indberetningssystem. Vejledning til Regnearksskabelonerne

Finanstilsynets indberetningssystem. Vejledning til Regnearksskabelonerne Finanstilsynets indberetningssystem Vejledning til Regnearksskabelonerne Finanstilsynet - 2. udgave oktober 2009 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 2 2 FORUDSÆTNINGER... 3 3 TRIN FOR TRIN... 4 3.1 Hent

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

Excel light. Grundlæggende talbehandling med Excel til matematik

Excel light. Grundlæggende talbehandling med Excel til matematik Excel light Grundlæggende talbehandling med Excel til matematik Forfatter: Thorkil S. Hansen, CFV Redigeret af Claus Larsen, VUC Århus Version til Windows Vista LEKTION 1 I denne lektion skal du: - have

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd GRØNT REGNSKAB 214 VA 67 4 Syd Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 67 4 Syd. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

Grønt regnskab 2005. Daginstitutioner. Struer Genbrugsstation

Grønt regnskab 2005. Daginstitutioner. Struer Genbrugsstation Grønt regnskab 2005 Skoler Daginstitutioner Plejehjem Kulturelle bygninger Struer Genbrugsstation Struer Kommune Juni 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning.. Side 2 2. Konklusion. Side 2 3. Præsentation...

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Rambøll Management Consulting Miljøstyrelsen August 2011

Læs mere

Forventede og aflæste forbrug måned for måned til varme

Forventede og aflæste forbrug måned for måned til varme Forventede og aflæste forbrug måned for måned til varme vand og el Marts Normalår Graddag Aflæste forbrug + Besparelse Summeret Aflæste forbrug måned Budget Korr.budget Forbrug pr. VKO- - Merforbrug Korr.budg.

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

Guide til brug af Almen2tal. Totaløkonomiske merinvesteringer i lavenergibyggeri Socialministeriets beregnings- og dokumentationsmodel

Guide til brug af Almen2tal. Totaløkonomiske merinvesteringer i lavenergibyggeri Socialministeriets beregnings- og dokumentationsmodel Guide til brug af Almen2tal Totaløkonomiske merinvesteringer i lavenergibyggeri Socialministeriets beregnings- og dokumentationsmodel Socialministeriet 2011 1. Indledning Med baggrund i 115 a om totaløkonomisk

Læs mere

How to do in rows and columns 8

How to do in rows and columns 8 INTRODUKTION TIL REGNEARK Denne artikel handler generelt om, hvad regneark egentlig er, og hvordan det bruges på et principielt plan. Indholdet bør derfor kunne anvendes uden hensyn til, hvilken version

Læs mere

1. Opbygning af et regneark

1. Opbygning af et regneark 1. Opbygning af et regneark Et regneark er et skema. Vandrette rækker og lodrette kolonner danner celler, hvori man kan indtaste tal, tekst, datoer og formler. De indtastede tal og data kan bearbejdes

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Energihandlingsplan for Nordsøenheden

Energihandlingsplan for Nordsøenheden for Nordsøenheden 2009 Tekniske besparelsestiltag Dette er handlingsplanen for Nordsøenheden. Handlingsplanen er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby, Stine Skaarup Madsen, Søren Vontillius og Malene

Læs mere

Fysiske begrænsninger, maksimal produktion og arealspecifikt kapacitetskrav.

Fysiske begrænsninger, maksimal produktion og arealspecifikt kapacitetskrav. Bilag 1 Fysiske begrænsninger, maksimal produktion og arealspecifikt kapacitetskrav. Beregningerne i følgende undersøgelse tager udgangspunkt i forskellige antaget bygningsstørrelser. Undersøgelsen har

Læs mere

Manualen. CO2-opgørelsen for Høje-Taastrup Kommune

Manualen. CO2-opgørelsen for Høje-Taastrup Kommune Manualen CO2-opgørelsen for Høje-Taastrup Kommune INDHOLD Forord............................................. 4 Baggrund........................................... 5 Metodevalg.........................................

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

BRUGERVEJLEDNING FOR SAMARBEJDSPARTNERE

BRUGERVEJLEDNING FOR SAMARBEJDSPARTNERE BRUGERVEJLEDNING FOR SAMARBEJDSPARTNERE TIL UDFYLDELSE AF ANSØGNINGSSKEMA TIL VESTFORSYNING Vestforsyning Erhverv A/S. Nupark 51. 7500 Holstebro. Vestforsynings Kundecenter tlf.: 9612 7460 mail:emr@vestforsyning.dk

Læs mere

BRUGERVEJLEDNING FOR PRIVATE

BRUGERVEJLEDNING FOR PRIVATE BRUGERVEJLEDNING FOR PRIVATE TIL UDFYLDELSE AF ANSØGNINGSSKEMA TIL VESTFORSYNING Vestforsyning Erhverv A/S. Nupark 51. 7500 Holstebro. Vestforsynings Kundecenter tlf.: 9612 7460. emr@vestforsyning.dk Side

Læs mere

IT/Regneark Microsoft Excel 2010 Grundforløb

IT/Regneark Microsoft Excel 2010 Grundforløb Januar 2014 Indhold Opbygning af et regneark... 3 Kolonner, rækker... 3 Celler... 3 Indtastning af tekst og tal... 4 Tekst... 4 Tal... 4 Værdier... 4 Opbygning af formler... 5 Indtastning af formler...

Læs mere

ENERGIBESPARELSE I STATEN.

ENERGIBESPARELSE I STATEN. ENERGIBESPARELSE I STATEN. 24-09- 2010 Vejledning til indberetning af målerdata. Ministeriums niveau. Denne vejledning er et supplement til 8 i Vejledning til cirkulære nr. 9787 af 1. oktober 2009 om energieffektivisering

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Brorsonsvej 13 7470 Karup J Bygningens energimærke: Gyldig fra 3. juni 2014 Til den 3. juni 2024. Energimærkningsnummer 311057495 ENERGIKONSULENTENS

Læs mere

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER Til Kolding Kommune Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 4 2. Generelle forudsætninger 4 2.1 Forudsætninger fra Lokalplan 4 2.2

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Marielyst, erhverv Gladsaxevej 130 2860 Søborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 31. marts 2015 Til den 31. marts 2022. Energimærkningsnummer

Læs mere

Kom i gang med regneark:

Kom i gang med regneark: Kendte og nye værktøjs ikoner på værktøjslinien. Det er de samme værktøjs ikoner der går igen i mange af programmerne, men der er dog også nogle nye. Autosum Formel regner Sortering Diagrammer Flet og

Læs mere

Brugersiderne for renteberegninger. Indhold. 1. Indledning. Anvendelse af. (Version 28. september 2014)

Brugersiderne for renteberegninger. Indhold. 1. Indledning. Anvendelse af. (Version 28. september 2014) Anvendelse af Brugersiderne for renteberegninger. (Version 28. september 2014) Indhold Brugersiderne for renteberegninger.... 1 1. Indledning... 1 2. Forudsætninger... 4 3. Indtastning af udbetaling/skyldigt

Læs mere

EPOS. Grundlæggende undervisningsmateriale. Forretningsforståelse og virksomhedens IT-systemer

EPOS. Grundlæggende undervisningsmateriale. Forretningsforståelse og virksomhedens IT-systemer Forretningsforståelse og virksomhedens IT-systemer Juli 2003 Baggrund for uddannelsen inden for social- og sundhedsområdet og det pædagogiske område IT-viden og erfaringer er ofte forankret hos den enkelte

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED H E L S I N G Ø R K O M M U N E CO 2 R E G N S K A B 2 0 0 7-2013 KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED H E L S I N G Ø R K O M M U N E CO 2 R E G N S K A B 2013 HELSINGØR Revision : 1 Revisionsdato

Læs mere

Effektiv afkøling betaler sig

Effektiv afkøling betaler sig Effektiv afkøling betaler sig 2 Udnyt fjernvarmen Returvand skal være så koldt som muligt Så godt som alle hovedstadsområdets hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men det er desværre langt fra alle,

Læs mere

Få mere varme ud af fjernvarmen. God afkøling gavner både miljø og økonomi

Få mere varme ud af fjernvarmen. God afkøling gavner både miljø og økonomi Få mere varme ud af fjernvarmen God afkøling gavner både miljø og økonomi U d n y t v a r m e n d e t b e t a l e r s i g Din afkøling fortæller, hvor godt du udnytter fjernvarmen Fjernvarmen er et fælles

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Udskiftning af glas i vinduer og døre. 2169 kwh Elvarme 4110 kr. 34880 kr. 8.

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Udskiftning af glas i vinduer og døre. 2169 kwh Elvarme 4110 kr. 34880 kr. 8. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Gammel Byvej 004A 4320 Lejre BBR-nr.: 350-009042 Energikonsulent: Harry Olander Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Miljøregnskab 2010-2011

Miljøregnskab 2010-2011 Miljøregnskab 2010-2011 August 2011 Indledning Det er Johansson & Kalstrup A/S s målsætning gennem indførelsen af miljø- og energiledelse at bidrage til en reduceret påvirkning af klima og miljø gennem

Læs mere

Grundvandskøling. Svend Erik Mikkelsen. Seniorspecialist COWI A/S. sem@cowi.dk

Grundvandskøling. Svend Erik Mikkelsen. Seniorspecialist COWI A/S. sem@cowi.dk Grundvandskøling Svend Erik Mikkelsen Seniorspecialist COWI A/S sem@cowi.dk 1 Princip 2 Udvidelse af begrebet grundvandskøling Fakta Kildetemperatur på konstant ca. 10 grader C året rundt Kan bruges direkte

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Strandparken 23 4591 Føllenslev Bygningens energimærke: Gyldig fra 19. juni 2015 Til den 19. juni 2025. Energimærkningsnummer

Læs mere

Stamblad for Ulveskov Skole, Børnehave & SFO praktisk miljøledelse

Stamblad for Ulveskov Skole, Børnehave & SFO praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Affaldssortering Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøretningslinjer og -plan Grønne indkøb Bemærkninger

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Bolværket, Boligafsnit Teglholmsgade 50 2450 København SV Bygningens energimærke: Gyldig fra 16. april 2014 Til den 16. april 2024.

Læs mere

Diagrammer visualiser dine tal

Diagrammer visualiser dine tal Diagrammer visualiser dine tal Indledning På de efterfølgende sider vil du blive præsenteret for nye måder at arbejde med Diagrammer på i Excel. Vejledningen herunder er vist i Excel 2007 versionen, og

Læs mere

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2015 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være

Læs mere

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Grønt regnskab for kontorarbejde - om www.greenoffice.dk Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Projektet Grønt regnskab for kontorarbejde består dels af en screening af miljøbelastningen ved kontorarbejde, dels

Læs mere

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober Vejledning til indberetning af brændselspriser. Indberetningen af brændselsmængder og -priser er blevet opdateret sådan at det nu kommer til at foregå digitalt via indberetningssiden: http://braendsel.fjernvarmeindberetning.dk/.

Læs mere

På denne måde sikres, at solenergiprojektet erstatter Avedøreværkets leverancer med lokal bæredygtig energi.

På denne måde sikres, at solenergiprojektet erstatter Avedøreværkets leverancer med lokal bæredygtig energi. Fra bevaringsværdig til bæredygtig bevaringsværdighed. - integration af solenergi i en bevaringsværdig boligafdeling i Hvidovrebo 1 Afdeling 6 i Hvidovrebo en smuk bebyggelse fra 1950 erne. Afdelingen

Læs mere

Søren Christian Nissen

Søren Christian Nissen Fraværsprotokol Søren Christian Nissen www.sc-nissen.dk e-mail: sc.nissen@sc-nissen.dk Fraværsprotokol version 5.5-22-08-2010 Adobe InDesign CS4 2 Indholdsfortegnelse Makroer...3 Ændre makrosikkerhed...3

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Østergade 27A 4050 Skibby Bygningens energimærke: Gyldig fra 6. august 2015 Til den 6. august 2025. Energimærkningsnummer

Læs mere

Klage over afgørelse fra Energitilsynet, for meget opkrævet arealbidrag m.v.

Klage over afgørelse fra Energitilsynet, for meget opkrævet arealbidrag m.v. Den Kristlige Fagbevægelse Engboulevarden 30 8900 Randers Klage over afgørelse fra Energitilsynet, for meget opkrævet arealbidrag m.v. Ved brev af 24. september 2002 har Den Kristelige Fagbevægelse til

Læs mere

Komgodtigang VEJLEDNING I GRØNNE REGNSKABER OG GRØN DRIFT

Komgodtigang VEJLEDNING I GRØNNE REGNSKABER OG GRØN DRIFT 1 Komgodtigang VEJLEDNING I GRØNNE REGNSKABER OG GRØN DRIFT 1 2 GRØNNE REGNSKABER Publikationen er udarbejdet som et led i projektet Komgodtigang - vejledning i grøn drift og grønne regnskaber. Projektet

Læs mere

Vejledning i brugen af økonomiportalen 2011 Indhold

Vejledning i brugen af økonomiportalen 2011 Indhold Vejledning i brugen af økonomiportalen 2011 Indhold Køreplan for indberetning af regnskab og budget til provstiet.... 2 Hvordan indberettes regnskab 2011?... 2 Hvor kan jeg få hjælp.... 3 Kontrol af data

Læs mere

Grønne regnskaber 2003

Grønne regnskaber 2003 Grønne regnskaber 2003 Skoler Kulturelle bygninger Struer Renseanlæg Daginstitutioner Plejehjem Struer Genbrugsstation Struer Kommune August 2004 Grønt regnskab 2003 Skoler Daginstitutioner Plejehjem Kulturelle

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 285 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2009-231-0022 Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse af energiafgifterne,

Læs mere

Opgørelse af CO2-udledning fra Norddjurs Kommune som virksomhed 2011

Opgørelse af CO2-udledning fra Norddjurs Kommune som virksomhed 2011 Danmarks Naturfredningsforening l Att: Jens la Cour, jlc@dn.dk Dato: 3. juli 2012 Reference: Rikke Flinterup Direkte telefon: 89594009 E-mail: rmf@norddjurs.dk Journalnr.: 12/6771 af CO2-udledning fra

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

4. VAND I JORDEN RUNDT/LANDFAKTA

4. VAND I JORDEN RUNDT/LANDFAKTA Opgaver til Agent Footprint 4. til 6. klasse Nedenstående findes en oversigt over alle opgaver til materialet Agent Footprint primært tiltænkt elever på mellemtrinnet. Opgaverne er samlet under to temaer:

Læs mere

I tilknytning til vejledningen er der udarbejdet et regneark, hvori omkostningerne kan opføres således den samlede pladspris kan opgøres.

I tilknytning til vejledningen er der udarbejdet et regneark, hvori omkostningerne kan opføres således den samlede pladspris kan opgøres. VEJLEDNING Opgørelse af omkostninger for pladser i plejehjem og plejeboliger Nærværende vejledning indeholder en standardmodel til brug for opgørelsen af omkostninger for pladser i plejeboliger. Vejledningen

Læs mere

Klimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015

Klimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015 Klimaregnskab 2014 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement April 2015 Side 1 af 13 Indhold 1.1. Beretning... 3 1.2. Regnskab... 5 1.3. Analyse og rapportering... 6 1.3.1. Klimapåvirkning

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Videncenter for energibesparelser i Bygninger er sparringspartneren for håndværkeren, rådgiveren, brugere og bygningsejere

Videncenter for energibesparelser i Bygninger er sparringspartneren for håndværkeren, rådgiveren, brugere og bygningsejere Videncenter for energibesparelser i Bygninger er sparringspartneren for håndværkeren, rådgiveren, brugere og bygningsejere Gratis og uvildig telefontjeneste, der kan svare dig på alt om energibesparelser

Læs mere

Stamblad for Øland-Langeslund Skole praktisk miljøledelse

Stamblad for Øland-Langeslund Skole praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Grønne indkøb Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Min energi Miljøretningslinjer og plan? Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Affaldssortering

Læs mere

Vejledning i brugen af økonomiportalen for menighedsråd 2009. www.skema.brandsoft.dk Indhold

Vejledning i brugen af økonomiportalen for menighedsråd 2009. www.skema.brandsoft.dk Indhold Vejledning i brugen af økonomiportalen for menighedsråd 2009. www.skema.brandsoft.dk Indhold Køreplan for indberetning af regnskab og budget til provstiet.... 2 Hvordan indberettes regnskab 2008 og budget

Læs mere

Varmepumper i Lejre Kommune

Varmepumper i Lejre Kommune Varmepumper i Lejre Kommune version 0.2 Flemming Bjerke i samarbejde med Niels Hansen, NH-Soft Dette notat behandler brugen af varmepumper i Lejre Kommune som supplement til Klimaplanen 2011-2020 for Lejre

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok.

Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok. Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok. Slagelse kommunes klimaplan sigter imod at være CO2 neutral I 2020. Målet bør være, at afbrænding så vidt muligt afløses af vedvarende enrgikilder.

Læs mere

Integreret energisystem Elevvejledning

Integreret energisystem Elevvejledning Integreret energisystem Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas, skal der bruges vedvarende

Læs mere

Byudvikling med omtanke 2003. Byggeri af lavenergi i. Egedal Kommune. Oplæg for Norges Bygg- og Eiendomsforening 24. november 2010

Byudvikling med omtanke 2003. Byggeri af lavenergi i. Egedal Kommune. Oplæg for Norges Bygg- og Eiendomsforening 24. november 2010 Byggeri af lavenergi i Egedal Kommune Oplæg for Norges Bygg- og Eiendomsforening 24. november 2010 Jan Poulsen Specialkonsulent Egedal Kommune jan.poulsen@egekom.dk Byudvikling med omtanke 2003 Vækstområde

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Elmehusene 62 2600 Glostrup Bygningens energimærke: Gyldig fra 29. januar 2015 Til den 29. januar 2025. Energimærkningsnummer

Læs mere

31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME

31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME 31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME Døgnet rundt, året rundt bliver affald til nyttig energi. Det har miljøet godt af, og forbrugerne sparer penge. Det er lang tid siden, vi sidst har

Læs mere

Brugervejledning til Kørebog for Pocket PC

Brugervejledning til Kørebog for Pocket PC Brugervejledning til Kørebog for Pocket PC Denne vejledning beskriver kort anvendelsen af Kørebog for Pocket PC version 3.0 Programmet giver mulighed for registrering af den daglige kørsel. Registreringen

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Lodskovvej 5 5863 Ferritslev Fyn Bygningens energimærke: Gyldig fra 11. december 2012 Til den 11. december 2022. Energimærkningsnummer

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 24287 kwh Elvarme, - 443 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 24287 kwh Elvarme, - 443 kwh el SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nejstdalen 3 Postnr./by: 9850 Hirtshals BBR-nr.: 860-008488 Energikonsulent: Michael Dissing Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love. Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love. Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09 Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09 Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse

Læs mere

Energimærkning. Energimærkning for følgende ejendom: Oplyst varmeforbrug. Energimærke. Rentable besparelsesforslag. Besparelsesforslag ved renovering

Energimærkning. Energimærkning for følgende ejendom: Oplyst varmeforbrug. Energimærke. Rentable besparelsesforslag. Besparelsesforslag ved renovering SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Østergade 46 Postnr./by: 6500 Vojens BBR-nr.: 510-019754 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 7

Energimærkning SIDE 1 AF 7 SIDE 1 AF 7 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Glesborg Bygade 69 8585 Glesborg 707-103083-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Energimærkningen

Læs mere

matematik Demo excel trin 1 preben bernitt bernitt-matematik.dk 1 excel 1 2007 by bernitt-matematik.dk

matematik Demo excel trin 1 preben bernitt bernitt-matematik.dk 1 excel 1 2007 by bernitt-matematik.dk matematik excel trin 1 preben bernitt bernitt-matematik.dk 1 excel 1 2007 by bernitt-matematik.dk matematik excel 1 1. udgave som E-bog 2007 by bernitt-matematik.dk Kopiering af denne bog er kun tilladt

Læs mere

Lær at få styr på og overblik over din økonomi Se vores hjemmeside: http://www.budgetprogrammet.dk/

Lær at få styr på og overblik over din økonomi Se vores hjemmeside: http://www.budgetprogrammet.dk/ Lær at få styr på og overblik over din økonomi Se vores hjemmeside: http://www.budgetprogrammet.dk/ Enhver ansvarlig person bør sikre sig et overblik over sin økonomi. Det er ikke hverken svært eller tidskrævende.

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Mathilde Parken 21-23-25 Mathilde Parken 21 3400 Hillerød ens energimærke: Gyldig fra 26. maj 2014 Til den 26. maj 2024. Energimærkningsnummer

Læs mere

Tilskud til energioptimering

Tilskud til energioptimering Tilskud til energioptimering Præsentation Peter Jonsson, Maskinmester, 48 år. Kommer fra SE Big Blue, som er SE s energirådgivningsselskab Baggrund er over 20 års erfaring med ledelse af tekniske afdelinger

Læs mere

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus www.ke.dk 2 udnyt fjernvarmen og spar penge Så godt som alle københavnske hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Støvring Kraftvarmeværk Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF HØJE STØVRING, ETAPE 1 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG

Læs mere

Skifte til Excel 2010

Skifte til Excel 2010 I denne vejledning Microsoft Excel 2010 ser meget anderledes ud end Excel 2003, og vi har derfor oprettet denne vejledning, så du hurtigere kan komme i gang med at bruge programmet. Læs videre for at få

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rynkebyvej 4 Postnr./by: 5750 Ringe BBR-nr.: 430-015032 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Faaborg

Læs mere

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør Klimaregnskab 2013 Forord I Forsikring & Pension har vi i år besluttet at forenkle vores klimaregnskab. Vi fastholder vores fokus på vores CO 2 emission, og skærper fokus på det, der betyder mest. Derfor

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Dalsagervej 20 Postnr./by: 9850 Hirtshals BBR-nr.: 860-000432 Energikonsulent: Michael Dissing Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED H E L S I N G Ø R K O M M U N E CO 2 R E G N S K A B 2007-2014 KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Kampagnen SLUK, LUK og SKRU NED er udført i Børnehuset Elverhøj og 12 andre børneinstitutioner.

Læs mere

Vejledning til registrering af virksomheder og personer (effekter) Projektrapporteringsværktøj - PRV

Vejledning til registrering af virksomheder og personer (effekter) Projektrapporteringsværktøj - PRV Vejledning til registrering af virksomheder og personer (effekter) Projektrapporteringsværktøj - PRV Registrering af virksomheder og personer Erhvervsstyrelsen og de regionale vækstfora ønsker at styrke

Læs mere

Vejledning om varmeforsyning

Vejledning om varmeforsyning Vejledning om varmeforsyning 1. Generel info om ventilationssystemet 2. Ventilations - brugervejledning 3. Andre indstillinger 4. Vedligeholdelse, udskiftning af filter (a d) 5. Energiråd 1. Generel info

Læs mere

Excel tutorial om indekstal og samfundsfag 2008

Excel tutorial om indekstal og samfundsfag 2008 Excel tutorial om indekstal og samfundsfag 2008 I denne note skal vi behandle data fra CD-rommen Samfundsstatistik 2008, som indeholder en mængde data, som er relevant i samfundsfag. Vi skal specielt analysere

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2012-13 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Ændring af støtte til visse solcelleanlæg)

Læs mere

Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle)

Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle) Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle) Vedvarende energianlæg kan for eksempel være solcelleanlæg, vindmøller, biomasseanlæg og biogasanlæg. Ejer du vedvarende energianlæg eller har andele i et

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning AlmenBolig+-boligerne er opført som lavenergiboliger, og har derfor et mindre varmebehov end traditionelle bygninger. Boligerne har et integreret anlæg, der

Læs mere

OPP Kalvebod Brygge. Bilag 3.4 // Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift

OPP Kalvebod Brygge. Bilag 3.4 // Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift Bilag 3.4 // Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING...2 2 METODE TIL SAMMENLIGNING AF BYGNINGENS BEREGNEDE OG REELLE ENERGIFORBRUG...3 3 BEREGNING AF BYGNINGENS

Læs mere