Lysten til at lære. Psykologiprojekt. Vejl. Annette Berg. Fag: Psykologi Eksamensmåned og-år: Juni 2007

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lysten til at lære. Psykologiprojekt. Vejl. Annette Berg. Fag: Psykologi Eksamensmåned og-år: Juni 2007"

Transkript

1 Aalborg Seminarium Vejl. Annette Berg Fag: Psykologi Eksamensmåned og-år: Juni 2007 Studienr.: Stamhold: Søjle: Navn: Mat Jimmie Winther Mat Casper Neergaard Jensen Mat Anders Dahl Bak Mat Jesper Olsen

2 Indledning... 3 Problemstilling:... 5 Metodeafsnit:... 5 Affektive faktorer... 6 Følelser, stemninger, humør Holdninger, meninger Vilje, stræben Kognitive faktorer Metakognition Opsummering Konklussion: Litteratur Bilag 1 - Folkeskolens formål:

3 Indledning Søndag d. 22. april fortaltes i nyhederne, at man i en rundspørge for ugebladet Mandag Morgen havde spurgt 179 skoleledere, hvor de så folkeskolen anno , her svarede ¾, at der var alt for meget fokus på test og paratviden. Dette er igen en aktualisering af problemstillingen; skal skolen indeholde mest uddannelse eller dannelse? Denne problemstilling er ikke ny, den har været til debat siden 70 erne. Ifølge Lars Qvortrup er den største grund til vi stadig bearbejder denne problemstilling, at vi endnu ikke har fastslået, hvad de basale begreber som viden, læring og dannelse er. 2 Skolen er i stor forandring, de flere og større krav fra dens brugere har for tiden medvirket til denne forandring. Lovene er lavet om og forventningerne er steget. Ikke mindst fordi vi er begyndt at sammenligne os med andre i den globaliserede verden. Skolens opgave er ikke længere kun at uddanne personer til at fungere i et dansk samfund men også til det globale samfund. Opgaven er ikke kun at opdrage eleverne til demokrati men også til internationalt samarbejde. Disse nye krav til skolens opgaver har medført at lærerjobbet i dag inkorporerer flere opgaver end tidligere set. Med de nye opgaver har fulgt øgede krav til præstationer i skolen, krav til både lærer og elever. Skolens formål er blevet ændret i det seneste år til læreren, der før skulle hjælpe med at fremme elevernes tilegnelse af færdigheder til i dag at give eleverne færdigheder. Dette nye formål medfører store forventninger til skolens parter; eleven, læreren og forældrene. Trenden i debatdeltagernes meningsdannelse er gennemsyret fra tvprogrammernes nye hit. Vi lader uvidende kendisser sidde og diskutere sig frem til deres smagsdommeri i primetime tv. Denne trend er med til at der i dag er fokus på folkeskolen som aldrig før, alle er således fusker i alt og mester i ingenting. Alle vil have deres besyv med i alt uanset om det har relevans eller ej. Der er i de seneste år blevet ændret på skoleloven flere gange end der har været hidtidigt i lovens historie. Disse ændringer er da også spejlinger på den nye politiske trend at forme politikken efter mediernes dækning af nye meningsmålinger. En trend der for alvor er ved at destruere en af de sidste normative højborge der er tilbage i det danske samfund. I dag kan man ikke åbne en avis uden at der er en eller anden artikel for eller imod skolens virke. 1 [DR 2007] 2 [Qvortrup 2004] - 3 -

4 Men hvordan får vi en skole i Aristoteles ånd som repræsenterer den gyldne middelvej Hvad var det der gik galt siden rundkredspædagogikkens indtog i halvfjerdserne og frem til PISA-undersøgelsens indvirke på den politiske håndtering af sagen. Er det at ændre skolens opgave til at prioriterer dannelse, uddannelse eller begge dele? Og hvad er lærerens opgave i denne nye skole? Hvis skolens opgave primært er at danne eleverne, må lærerens opgave siges at være næsten uoverkommelig, at skulle sikre sig at alle klassens elever mødes af hvert deres spejlende selvobjekter til en hver tid må siges at være utopisk, især når denne skal udføres inden for skolens ni klassetrin. Forestil jer lige følgende; Per skubber Lise i ryggen for at komme til ved vasken i klasselokalet. For at danne eleverne er det nødvendigt at gribe disse situationer når de opstår og behandle dem på klassen på en måde så ingen af eleverne føler sig trådt over tæerne ved at blive fremhævet. I en primært dannelsesmæssig skole er det denne form for kompetencer man vil udvikle. Hvorimod ved primært uddannelsesmæssige opgaver vil man højne indlæringen af parat-viden, måske endda på en måde, hvor læreren i samme givne situation vil henvise Lise og Per til dannelsesvejlederen, som kan varetage dannelsesopgaven, så læreren kan praktisere sin specialistopgave, at give eleverne viden. Vi ved godt, at begge disse scenarier er overdrevet, men som man siger overdrivelse fremmer forståelsen Vi er af samme opfattelse som Lars Qvortrup, man skal ikke vælge den ene frem for den anden, da eleverne har behov for både dannelse og uddannelse. 3 En gylden middelvej syntes at være vejen frem. Men hvor går grænsen for, hvad vi, som lærere skal foretage os? Hvad er vigtigst og hvordan hænger dannelses og uddannelses aspekterne sammen? Hvad er vigtigst for eleverne, for at forberede dem til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre? Der kan skelnes mellem to forskellige paradigmer inden for skolens opgave. Undervisningsminister Bertel Haarder, som er tilhænger af No-buts paradigmet 4 har i et interview i Profilen( ) tilkendegivet sin normative holdning, at Læsning er alle fags moder, heroverfor er Peter Kemp, der tilslutter sig So-more paradigmet 5 dybt uenig, han mener nemlig at Lysten er alle fags moder 6. 3 Lars Qvortrup[2004] 4 No-buts Paradigmets normative opfattelse stammer fra reduktionismen, opfatter ting som værende sammensatte og kan derfor i de mindre bestanddele man skal bearbejde tingne(introverte - indadvendte) 5 So-more paradigmets normative opfattelse stammer fra holismen, opfatter tingene som hele elementer, det er derfor hele elementet som skal behandles og ikke kun de enkelte bestanddele(ekstroverte - udadvendte) 6 Peter Kemp, Kronik Den lærerløse skole - 4 -

5 Problemstilling: Derfor vil vi med dette dokument undersøge følgende problemstilling: Når lysten til at lære er et vigtig element i skolen, hvad skal vi som lærer så vægte i undervisningen, hvis vi ønsker at motivere vores elever og give dem lysten til at lære mere? Metodeafsnit: Vi begynder med at forklare hvordan eleverne, ifølge Karin Beyer, udvikler metakognition, gennem affektive og kognitive faktorer. Vi har valgt at bruge Karin Beyer, fordi vi kan tilslutte os hendes teori, da den belyser forholdet mellem det kognitive og affektive og viser at det er i dette sammenspillet at metakognition udvikles. Hertil supplerer vi med Kohut s teori og Tønnesvangs videreudvikling af samme med henblik på, hvordan selvets udvikling, dvs. at selvet ikke er dannet fra starten, men at selvet er under konstant udvikling. Her vil vi inddrage Beyers opfattelse af meningers opståen og gøre brug af trekomponentsmodellen til at forklare holdningernes formning. Derefter ser vi, at man ikke altid handler, som man vil, og vi vil kigge på Isjek Ajzen teori om samme. Jean Piaget kognitive teori benyttes til at fremsætte et eksempel på de rene former af læringspsykologi, gennem assimilation, akkomodation og adaption, mens vi vil bruge Beyers teori til at beskrive, hvilket følelsesmæssigt niveau eleven skal besidde, før der kan ske læring. Grunden til at vi inddrager ovennævnte teoretikere er, at de er oppe i tiden, og diskutere relevante problemstillinger i forhold til vores projekt. I projektet inddrages eksempler fra vores praktik, eksempler der konkretiserer de teoretiske berøringsflader for at aktualisere de teoretiske problemstillinger. Lærerens primære opgave i folkeskolen er at undervise, for at undervise er det vigtigt at kende til forskellige kognitive teorier og hvordan vi som kommende skolelærer skaber de bedste rammer for undervisningen. Karin Beyer har et konstruktivistisk læringssyn, hvilket indebærer en afgørende placering af ansvaret for læring på eleven. Ifølge Karin Beyer er det vigtigste ved læring, samspillet mellem affektive og kognitive faktorer, når dette er i orden bliver eleven i stand til at udvikle sin metakognition 7. 7 Metakognition betyder erkendelse om erkendelse, altså viden om, hvordan tænkning foregår og fører til ny erkendelse. [Karin Beyer 1998], side

6 Metakognition Affektive Faktorer Kognitive Faktorer Vi vil i det følgende redegøre for hvad hhv. de affektive, kognitive faktorers bestanddele er og hvordan metakognitionen opstår i samspillet mellem det affektive og det kognitive. Affektive faktorer Ifølge Karin Beyer kan de affektive faktorer opdeles i tre forskellige kategorier. Følelser, stemninger, humør Holdninger, meninger Vilje, stræben Følelser, stemninger, humør. Den første affektive kategori er udtryk for personens øjeblikkelige tilstand i den givne situation. Der er altså ikke tale om en karakteristik af personen som sådan, men om de subjektive reaktioner på et bestemt tidspunkt og i en specifik situation 8. Følelser af vrede, skam og utryghed kan være med til at hindre læreprocessen. Det kan være eleven har haft en dårlig oplevelse i hjemmet eller været oppe og slås i frikvarteret. Derimod kan spænding, begejstring og tryghed skabe betydelig bedre rammer for elevens læringsproces. For ikke at eleven skal opleve disse affektive forstyrrelser er det vigtigt, at eleven har dannet et sundt selv. Selvet er til, og det er i en social kontekst, at man identificerer sig selv ud fra den respons, man får fra andre personer som reagerer på ens gøren 9. Denne tankegang har Heinz Kohut viderebragt, og defineret selvets psykologi. Kohut gør op med drifternes styring af individet, som Freud og Erikson har defineret. Kohut taler i stedet om indadrettede og udadrettede drifter og selvets selvfølelsesregulering, samt hvordan denne regulering former sig. Kohut mener, at selvet spejler sig i andre personers indtryk og reaktioner, og at man først kan beskrive, hvem man er, når man har nogen at spejle sig i. 8 [Karin Beyer 1998], side Mead, George Herbert: Fremsatte teori om at vi mennesker bliver til gennem andres øjne på os, i et samspil mellem individ og samfund og at individet derfor ikke er skabt på forhånd men skabes kontinuerligt i den måde det interagerer med omverdenen - 6 -

7 Individet består sig, som fænomenologerne har defineret, af ønsket om, at udvikle sig til noget mere i fremtiden. Vi spejler os i andre, samtidig med at de spejler sig i os, med andre ord, er vi hinandens medspillende modspillere eller selvobjekter. Disse selvobjekter definerer det selvet mangler, og hvad der skal til for, at selvet kan udvikle sig og trives. Jan Tønnesvang har arbejdet med Kohut s teorier og fremhæver, at man skal skabe psykologisk ilt 10, så individet kan dannes til et modent selv. For ligesom kroppen har brug for næring, til at fungere, har selvet brug for psykologisk ilt, til at udvikle sig. Der er især fire forskellige områder i selvet. Disse består, som det fremstår i figuren, på næste side, af en rettethed mod: Selvfremhævelse / selvfremstilling Samhørighedsbestræbende Betydningsretttethed / idealisering Mestring / refleksion Hvor selvfremhævelse eller selvfremstilling er individets higen efter, at blive anerkendt for den man er, og samhørighedsbestræbelsen er individets søgen efter sammenhold. Betydningsrettetheden er muligheden for at være autentisk og meningsfyldt, og mestringen er en stræben efter, at være kompetent inden for et givent område. Det er individets mangfoldighed som er anslagsgivende for, hvor meget det enkelte individ søger disse fire forskellige rettetheder. 10 Med Psykologisk ilt skal forstås det element der virker som næring for selvets dannelse, lige som kroppen har brug for næring i form af mad og drikke har selvet brug for psykologisk ilt for at dannes

8 Udfordrende selvobjekter Mestring / Reflektion Spejlende selvobjekter Selvhævdelse / Selvfremstilling Betydningsrettethed / Idealisering Betydningsbærende selvobjekter Samhørighedsbestræbelser Samhørighedsskabende selvobjekter Denne psykologiske ilt er, hvad vi lærere skal tilføje eleverne i den rigtige mængde og på det rette tidspunkt. Altså er lærerens opgave ifølge Tønnesvang, at vi skal være i stand til, at læse elevernes manglende ilt ud fra den måde, de reagerer på, for at give eleverne den nødvendige ilt til, at de kan modne deres selv. Hvis der opstår splid eller mangel i en af disse rettetheder skal denne behandles med den rigtige type selvobjekt. Måden vi som lærere skal gøre dette er at identificere, hvilken type selvobjekt eleven higer efter, og tilrettelægge vores respons på elevens optræden, således eleven får det denne mangler. Under vores praktik oplevede vi følgende: Ved en skole-hjem samtale diskuteres elevens arbejdsindsats med forældrene i faget matematik, under samtalen nævner læreren, at eleven sagtens kan matematikken, hvis bare hun laver sine lektier. Forældrene påpeger, at læreren ikke skal have de store forventninger til elevens præstation inden for faget, idet man i familien aldrig har fundet sig til rette inden for matematikkens paradigmer

9 Muligvis har eleven i eksemplet mistet ønsket om, at mestre givne matematiske færdigheder, fordi forældrenes lave forventninger til elevens præstationer har ødelagt hendes selvfremstilling. Derfor kunne man som lærer forsøge sig med, at være et spejlende selvobjekt, da problemet måske ikke er fagligt, men i pigens selvfremstilling. Det kunne tænkes, at pigen efter forældrenes mange ytringer, har den selvfremstilling, at hun ikke er god til faget, og derfor heller ikke skal gøre noget ud af det, da hun ikke kan blive god til det. I stedet kunne forældrene og lærer forsøge at arbejde med piges selvfremstilling og styrke hendes succeser i matematikken ved ikke, at udfordre hende på samme plan som tidligere, men ved at give hende nogle opgaver, som pigen kan løse, for på den måde at hæve hendes selvværd. Holdninger, meninger. Disse er mere vedvarende træk, karakteriserer personen uafhængigt af den øjeblikkelige situation. En persons holdninger og opfattelser kan dog ændres over længere tid. 11 Denne kategori af affektive faktorer kan opdeles i to. Den første: holdninger og præferencer som er personens subjektive viden om og forståelse af sig selv og hans/hendes forhold til omverdenen. 12 Præferencer er den enkelte elevs interesse for et fag eller fagområde og deres krav til undervisningsform. Holdninger beskrives som noget eleven har til lærere, det at gå i skole, autoriteter og enkelte fag, disse holdninger kan både være positive og negative. Den anden: Opfattelser og meninger beskrives som personens subjektive viden om og forståelse af genstande og ideer, som ligger uden for personen selv. 13 Dette kan være i forhold til normer for opførsel, opfattelse af klassekammerater, mening om hvad en dygtig elev er, og hvad forskellige fag går ud på. 11 [Karin Beyer 1998], side [Karin Beyer 1998], side [Karin Beyer 1998], side

10 Hvordan er det så med vores meningsdannelse? Er denne også et produkt af den måde vi interagerer med andre mennesker på? Stahlberg og Frey definerer holdninger således: Begrebet holdning bruges til at referere til en almen, vedvarende positiv eller negativ følelse om personer, genstande eller emner. Nogle påstår, at holdninger kun er énkomponent, med det mener de rent affektivt, dog har den danske psykolog Boje Katzenelson givet holdninger tre aspekter, også kendt som trekomponentmodellen. At holdninger består af Affektive - rent følesesmæssige Kognitive - logisk betonede Motivationelle - adfærdsbetonede 14 Men hvordan kommer vi som individer til at danne vores holdninger? Der findes tre forskellige retninger 15 til at bestemme dette, vi er dog tilhængere af retningen den sociale vurderingsteori, som indikerer, at en persons holdninger er medbestemmende for, hvordan personen lagrer informationer, som relaterer sig til holdningen, meget Piaget inspireret betyder det, at nye informationer, som har noget til fælles med ens holdninger blive assimileret og ny information, som intet har til fælles med vores holdninger vil enten blive forkastet eller medføre en holdningsændring, hvis de bliver akkomoderet. Vilje, stræben. Den tredje kategori kaldes også for konationer og er drivkræfterne bag personens handlinger. Her anvendes det som udtryk for elevens aktive engagement i, lyst til eller vilje til læring. 16 Disse begreber dækker over nogle mere anvendte udtryk, som motivation og interesse. Det er ikke altid at en persons holdninger og handlinger følges ad. Hvordan personers holdninger og handlinger hænger sammen har Icek Ajzen beskrevet i følgende teoretiske model 17 : 14 [Karin Beyer 1998], side De tre forskellige retninger inden for holdninger er 1teorien om den kognitive konsonans/dissonans som ser på hvordan der ved holdningers uoverensstemmelse skabes en samklang i det kognitive system 2den sociale vurderingsteori som ser på signifikansen af vores holdninger i forhold til individets perception og bedømmelse og slutteligt 3Skemateorien, der ser på lagringsalgoritmer i den menneskelige hjerne 16 [Karin Beyer 1998], side [Kuschel 2006], side

11 Denne model understøttes af Karin Beyers opfattelse af, hvad motivation er. Motivation har noget at gøre med holdninger, præferencer og forhåndsforventninger. Hun tilslutter sig nogle af de resultater en engelsk undersøgelse fremhævede; at elever som bliver stillet en opgave, lig med en opgave de har haft før kan vise to forskellige motivationer: en positiv Jeg kender svaret til opgaven og en mere negativ jeg burde kende svaret til opgaven. Vigtigst mener hun, at det at have en vis forhåndsinteresse for området kan bevirke om man har nok drive til at kaste sig ud i at bearbejde forskellige problemstillinger. For mange elever gælder der, at de ikke selv leder efter udfordringer, men hvis de får øje på dem, kan de blive optaget af sagen. 18 Vi har nu set hvordan Karin Beyer har opdelt de affektive faktorer i en bredere forstand end rent emotionelle, at de affektive faktorer ikke kun indeholder følelser, men også holdninger og personligt drive eller stræben. Vi har set på, at selvet, for at kunne danne sig holdninger skal dannes til et individ og vi har påvist hvordan et individs holdninger dannes. Dette har vi gjort for at redegøre for vores opfattelse af de affektive faktorer som spiller ind i Beyers figur. I det følgende afsnit vil vi behandle de kognitive faktorer i figuren og belyse hvorledes de indvirker i læringen. 18 [Karin Beyer 1998], side

12 Kognitive faktorer Kognitive faktorer er dem, der har med tænkning og erkendelse at gøre. For at se hvordan et individs kognition foregår, anvender vi Piagets teori om kognitiv psykologi, hvor han benytter udtrykkene assimilation og akkomodation, som grundpiller til, at forklare hvordan individer foretager sig de forandringer og den tilpasning, som er nødvendige for, at klare sig bedre i sine omgivelser(adaption). Barnet kan til enhver tid kun opfatte så meget, som mulighederne i dets øjeblikkelige kognitive struktur tillader. Det tilpasser omverdenens struktur til niveauet for dets egen kognitive udvikling(assimilation). Samtidig er resultatet heraf imidlertid uoverensstemmelser, konflikter og aktiviteter, der ikke er helt vellykkede. Barnet udvider sin psykiske struktur, ombygger den for at opnå en bedre tilpasning(akkomodation). Barnets interaktion bølger frem og tilbage mellem de to fremgangsmåder. Det er det, der holder udviklingen i gang. Vi har i vores 2. årgangs praktik oplevet, hvordan eleverne reagerede, når de blev udsat for en undervisningsform, de ikke var fortrolige med. Vi kørte et eksperimenterende forløb om beregning af rumfang, et af de spørgsmål der dukkede op var: Kan i ikke bare fortælle os hvad vi skal gøre? Eleverne forkastede den nye arbejdsmetode, da denne ikke var en del af elevernes kognitive kompetencer. Elever kunne assimilere opgavernes indhold, men forkastede formen, da denne skulle akkomoderes. Altså efterspurgte eleverne direkte om undervisningsforløbet kunne blive ændret til en arbejdsform, som eleverne allerede havde adopteret. Det vil sige, at vi som lærere er medvirkende til dannelsen af de handlinger eleverne foretager. Tønnesvang nævner i sit foredrag, at der kun er to ting, som kan forklare, hvorfor man skal give sig i kast med noget nyt, den første er fordi at det interesserer en og det andet som at man kan indse at det er et skridt på vejen til det som interessere en, altså er det vigtigt, at læreren er i stand til at kunne overbevise eleven om, at grunden til han skal lære det, han er i gang med nu, er at han bliver i stand til at opnå det mål han har sat sig. Således, at læreren giver eleven overskuelige delmål uden, at fjerne perspektivet fra slutmålet.[tønnesvang 2006]

13 Piaget ser logik og struktur som næsten identiske begreber. Tankegangen er følgende: At lære noget er at udvikle(kognitive) strukturer, dvs. at det, der læres, struktureres, det ordnes efter en eller anden logik 19 Dette eksempel mener Illeris ikke er holdbart i alle situationer. Piaget ser det rene eksempel på logik i matematikken. Og ved at studere individets udvikling af erkendelsen af de matematisk-logiske strukturer får Piaget et helheds billede af erkendelsesudviklingen i dens reneste form, hvilket giver os et indblik i erkendelsens væsen og struktur. Illeris finder den tænkning ufuldstændig. I dagligdagen er der ingen absolutte svar, livet er ikke som matematikken, man kan ikke altid få det korrekte svar på spørgsmålet eller problemstillingen. Det handler om, at erkendelsesobjekterne ikke altid udspringer fra logik og strukturer. Derudover er der også læring at hente ved ikke korrekte svar. Kognitionen er også elevens tillærte læringsstil(metakognition). Ved tillærte læringsstile skal det forstås, at de ikke er permanente. Hvis eleven har en uhensigtsmæssig indlæringsstil kan den ændres, det vil primært være læreren, som skal gøre eleven opmærksom på dennes indlæringsstil, da den ofte er ubevidst for eleven. Når dette skal afsløres for eleven, og der skal reflekteres over dennes indlæringsstil, er det vigtigt, at det foregår i trygge rammer(affektive faktorer). 19 [Illeris 1998], side

14 Metakognition. Den vigtigste forudsætning for meningsfuld læring er ifølge Karin Beyer, metakognition, metakognition er erkendelsen om erkendelse. Hvis eleven besidder en høj grad af metakognition betyder det at eleven besidder: Viden om og forståelse af læringsprocesser og problemløsning Være bevidst om sin egen adfærd(handlinger og beslutninger) under læring/problemløsning Have kontrol med disse processer og er i stand til at regulere dem 20 Hvis eleverne kan konstruere deres egen forståelse, og er ansvarlig for egen læring, er eleverne i besiddelse af metakognition. Dette kræver at eleverne har viden om hvorledes man griber dette an og for at få denne kompetence er det nødvendigt, at læreren også besidder den, således eleverne kan lære den. En måde at gøre dette på er at opmuntre eleverne til, at reflekterer over deres handling og derved beskrive, hvordan deres læring fungerer. En erfaring Karin Beyer har gjort er, at elever der besidder en høj grad af metakognition har en mere positiv indstilling til faget og undervisningen end elever, der ikke besidder samme grad af metakognition. For at eleverne er i stand til at udbygge deres metakognition er det nødvendigt, at eleverne er velinformeret om formålet for aktiviteten og at de engagerer sig i forløbet. Metakognitionen er altså afledt af forholdet mellem de affektive og kognitive faktores samspil. Jan Tønnesvang nævner, at man for at realisere sine ambitioner er nødsaget til, at optimere udnyttelsen af de talenter og evner man er i besiddelse af fra naturens side. Endvidere fortsætter han, at lærerens tilstedeværelse i undervisningen er udslagsgivende for elevernes udbytte af skolegangen. Først når eleverne har deres lærer-selvobjekt på plads vil de være i stand til at opnå en højere grad af metakognition. Vi har nu kikket på de forskellige faktorer, der spiller ind i læringsprocessen. Karin Beyer beskriver en række uhensigtsmæssige læringsformer, og hvilke affektive faktorer, der er på spil i hvert tilfælde. Vi vil ikke beskrive hver enkelt, men nøjes med at beskrive det fænomen der kaldes tillært hjælpeløshed. 20 [Karin Beyer 1998] side

15 Hvis vi tager eksemplet fra før hvor forældrene påpeger at læreren ikke skal have de store forventninger til elevens præstation inden for matematikken, idet man i familien aldrig har fundet sig til rette inden for fagets paradigmer. Kan en forklaring på elevens manglende resultater beskrives ved tillært hjælpeløshed, som er når en elev forklarer sine dårlige resultater i et fag med manglende evne, og gode resultater med held eller at opgaverne var nemme. Eleven har gennem gentagne nederlag konkluderet, at hun ikke har nogle evner inde for det pågældende fag. Dette vil have en indvirkning på elevens interesse, engagement og udholdenhed i faget. Efter længere tid vil eleven trække sig tilbage i undervisningen, f.eks. ved at undlade at besvare spørgsmål. Denne tillærte hjælpeløshed har med holdninger til faget og opfattelsen af egne evner at gøre. Disse affektive faktorer er vedvarende træk hos personen, men de kan ændres over tid, derfor er det vigtigt, at læreren er opmærksom på den adfærd som karakteriser tillært hjælpeløshed. Læreren forklarer, at eleven ikke ville have problemer i matematik, hvis bare lektierne blev lavet, hvilket forældrene erklærede sig uenige i, de siger at læreren ikke skal have store forventninger til eleven da familien aldrig har fundet sig til rette inden for matematikken. Et tegn på tillært hjælpeløshed kan være elevens manglende interesse for at lave lektier. Andre væsentlige faktorer i casen er forældrenes opfattelse af familiens evner, samt forældrenes forventninger til barnets evner. Et svar på problemstillingen i eksemplet er at forældrenes tillærte hjælpeløshed er blevet overført til barnet i kraft af deres forventninger til dets evner. For at påvirke elevens indlæringsstil må det være afgørende at forældrene også bliver bekendte med den påvirkning deres forventninger har, så de ikke fortsætter denne ubevidste negative holdning til faget. Hvilket også er i overensstemmelse med resultaterne fra Rosenthaler og Jacobsens projekt om forventninger 21. Og som vi før nævnte kunne en løsning på dette være som Jan Tønnesvang er inde på at man som lærere og forældre giver eleven et spejlende selvobjekt. 21 Rosenthaler og Jacobsen fremsagde teori om at forventninger til børns præstationer reproduceres af børnene

16 Opsummering Vi har i opgaven beskrevet affektive, kognitive og metakognitive faktorer til at belyse problemstillingen: Når lysten til at lære er et vigtig element i skolen, hvad skal vi som lærer så vægte i undervisningen, hvis vi ønsker at motivere vores elever og give dem lysten til at lære mere? Under følelser, stemninger og humør har vi gjort brug af Kohuts teori om selvets udvikling. Kohut mener, at selvet spejler sig i andre personers indtryk og reaktioner, dvs. vi spejler os i andre og de i os også kaldet selvobjekter. Jan Tønnesvang har arbejdet med Kohuts teori, og han fremhæver, at bruge psykologisk ilt, for at blive dannet til et modent selv. 22 Vi har brugt denne tekst, da denne beskriver, at man skal have dannet et sundt selv, for at kunne begynde at danne meninger og holdninger. Den anden kategori indenfor de affektive faktorer er holdninger, opfattelser og meninger. Her har vi arbejdet med hvad holdninger er. Det kan være holdninger om at gå i skole, til læreren eller enkelte fag. Dette har vi belyst ved hjælp af Stahlberg og Freys definition på samme, og Boje Katzenelsons trekomponents model om holdningsdannelse. Vi er dog tilhængere af retningen den sociale vurderingsteori denne indikerer, at en persons holdninger er medbestemmende for, hvordan personen lagrer informationer, som relaterer sig til holdningen. Den sidste kategori er vilje og stræben, som også dækker interesse og motivation. For at redegøre for, hvordan mennesket handler, har vi benyttet Icek Ajzens teoretiske model om planlægt adfærd. Heraf ses det at en persons holdninger ikke altid stemmer overens med hvordan personen agere i en tænkt situation. De kognitive faktorer er tænkning og erkendelse. Her benytter vi Jean Piaget til at belyse, hvordan kognitiv udvikling foregår. De forandringer og tilpasninger individet foretager sig er nødvendige for at individet kan klare sig. Alle disse forhold er benyttet til at forklare hvad der skal afklares før eleverne kan udvikle deres metakognition, jf. Karin Beyers model. 22 Selvdannelse og psykologisk ilt i undervisningen

17 Konklussion: Vi mener at metakognition er en forudsætning for eleven, som udvikler lyst til at lære, da de ved at kunne metakognitere, selv kommer til at se undervisningen som vejen mod et fremtidigt mål, dette hænger også sammen med Tønnevangs tanker om motivation. I henhold til vores problemstilling; når lysten til at lære er et vigtig element i skolen, hvad skal vi som lærer så vægte i undervisningen, hvis vi ønsker at motivere vores elever og give dem lysten til at lære mere? Fandt vi at man skal danne selvet før man kan forholde sig til andre, og da det er grundlæggende at man har det affektive på plads inden man begynder at kognitere. Dvs. at man håndterer de dannelsesmæssige faktorer før man begynder med de uddannelsesmæssige. I eksemplet fra indledningen med Per og Lise er det således vigtigt at håndtere det dannelsesmæssige aspekt først for at fastlægge de normer klassen har til Pers opførelse før man kan komme videre med skolens opgave; at uddanne eleverne. Læreren skal have Per til at sige undskyld til Lise, så hun og de andre elever i klassen kan koncentrere sig om undervisningen og for at hun ikke skal sidde tilbage med indebrændt vrede til Per. Men hvis læreren skælder Per ud og kræver han skal sige undskyld, vil han sidde tilbage med vrede til læreren, og skam over den opførelse han har vist. Før Per er klar til at blive undervist er det også nødvendigt at behandle den vrede og skam han måtte have, derfor bør læreren vise sig som spejlende selvobjekt og snakke med Per for, at få ham til at forstå at det ikke er Per, man er sur på, men den opførelse han har vist som ikke kan accepteres. Først når dette er gjort kan man fortsætte med dagens kognitive islæt. Det affektive kommer før det kognitive!

18 Litteratur [Tønnesvang 2006] Tønnesvang, Jan: (2006), Selvet og lærerpersonlighed, DVD, Optaget på Aalborg Seminarium den 27. marts 2006 [Tønnesvang 2002] Tønnesvang, Jan: (2002), Selvdannelse og psykologisk ilt i undervisningen, TIDSSKRIFTSARTIKEL: Skolen i morgen, Årg. 5, nr. 4, 2002, S [Hansen 1999] Hansen, Jan Tønnes og Klaus Nielsen: (1999), Stilladsering en pædagogisk metafor; BOG: Forlaget Klim, Pædagogik til tiden, Nr. 10, 1999, S , ISSN [Hansen 1998] Hansen, Jan Tønnes: (1998), Dannelse, uddannelse, person og faglighed, ARTIKEL: Psyke & logos, Årg. 19, Nr. 2, 1998, S [Koester 2005] Koester, Thomas & Kim Frandsen (Red.): (2005), Introduktion til psykologi Teori, anvendelse og praksis, BOG: Frydenlund, 2. udgave, 1. oplag. 2005, ISBN [Mead 1934] Mead, George Herbert: (1934), Mind, Self, & Society, BOG: The University of Chicago Press, Oplag XXXVIII, ISBN [Kuschel 2006] Kuschel, Rolf & Per Schultz Jørgensen: (2006) Socialpsykologi en introduction, BOG: Frydenlund, 2. udgave, 1. oplag, 2006, ISBN , [Engstrøm 1996] Enstrøm, Jørgen: (1996), Empati et terapeutisk fænomen, dets forudsætninger og dets udfoldelse, ARTIKEL: Agrippa, Årg. 17, Nr. ½, 1996, S [Karin Beyer 1998] Beyer, Karin: (1998), Det er ikke tænkning det hele, BOG: Munksgaard, Voksenliv og læreprocesser I det moderne samfund, 1. udgave, 2. oplag. 1998, ISBN: , S [Illeris 1998] Illeris, Knud: (1998), 12. Læring, udvikling og uddannelse, BOG: Munskgaard, Voksenliv og læreprocesser I det moderne samfund, 1. udgave, 2. oplag. 1998, ISBN: , S

19 [Qvortrup 2004] Qvortrup, Lars(2004), Vi aner ikke, hvad viden er, Jyllandsposten 22/8-2004, 2. sektion side 3. [DR 2007] Danmarks Radio: (2007), Skoleledere: for meget fokus på test, HJEMMESIDE: Sidst kontrolleret 26. april

20 Bilag 1 - Folkeskolens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. 2. Folkeskolen er en kommunal opgave, jf. dog 20, stk. 3. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at alle børn i kommunen sikres vederlagsfri undervisning i folkeskolen. Kommunalbestyrelsen fastlægger, jf. 40 og 40 a, mål og rammer for skolernes virksomhed inden for denne lov. Stk. 2. Den enkelte skole har inden for de givne rammer ansvaret for undervisningens kvalitet i henhold til folkeskolens formål, jf. 1, og fastlægger selv undervisningens organisering og tilrettelæggelse. Stk. 3. Elever og forældre samarbejder med skolen om at leve op til folkeskolens formål

Læring, metakognition & metamotivation

Læring, metakognition & metamotivation Læring, metakognition & metamotivation Fag: Psykologi Skriftligt oplæg til eksamen Vejleder: Dorte Grene Udarbejde af: Christian Worm 230930 Morten Nydal 230921 Frederiksberg Seminarium 2005 Indledning

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er?

Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er? Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen binder vores mulighed for at se det vi ikke ved hvad er? Oplæg Målet og opgaven, hvad er det? Begreber der

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne Hvor blev børnene af? August - September Kunne beskrive børns vilkår fra 1800 tallet til i dag Kunne opstille et slægtstræ Enkeltmandsopgaver r internet s. 3-19 IT Samtale og skriftligt arbejde Et lille

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Læreplaner og læring i fritiden

Læreplaner og læring i fritiden Læreplaner og læring i fritiden En introduktion til de overvejelser personalet arbejder ud fra. Kort sagt hvordan vores kultur og vores relationsarbejde er med til at give børnene nye færdigheder og kundskaber

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB 1. Skoleloven 1: Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder,

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit!

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Hvem er jeg? René Arnold Knudsen, skoleleder Leder i 16 år (værdi- og kompetenceledelse) Engagement og lederfokus (EVA, samarbejde mm.) Organisationsarbejde,

Læs mere

En sammenhængende Børneog Ungepolitik

En sammenhængende Børneog Ungepolitik En sammenhængende Børneog Ungepolitik -Med inspiration fra selvpsykologisk tænkning 1 Teoretisk grundlag Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik er skabt med inspiration fra Dannelsestænkning Systemisk

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse 2012 2013 for SFO Marievang Holmstrupvej 3 4200 Slagelse Kommune 58500645 Sfomarievang@slagelse.dk Forord Skole og SFO er én virksomhed og indeholder en undervisningsdel og

Læs mere

Dannelse & uddannelse

Dannelse & uddannelse Aalborg Seminarium Vejl. Per Munch Fag: Pædagogik Eksamensmåned og-år: Juni 2007 Studienr.: Stamhold: Søjle: Navn: 250192 25.8 Mat Jimmie Winther 250107 25.8 Mat Casper Neergaard Jensen 250012 25.8 Mat

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Svendborg HandelsGymnasium

Svendborg HandelsGymnasium Svendborg HandelsGymnasium Innovation og Bæredygtighed Fortællingen om et skoleprojekt fra virkeligheden på godt og ondt Hvem er vi? HHX-undervisere Svendborg Erhvervsskole Fusionsskole Ny ledelse nye

Læs mere

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Side 1 Dagens program 09.00 Intro til kurset og dagens program 09.15 Skolediskurser og samarbejdsflader 10.00 Værdispil 10.45 Pause 11.00 Forenklede Fælles Mål 12.00

Læs mere

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen Trinmål elevens alsidige udvikling Ansvarlighed. Ansvar drejer sig om at vise respekt for egen og andres ejendom og arbejde, samt at kunne udføre opgaver. Man udvikler ansvarlighed ved at få medbestemmelse

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

NÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonathan Hyams/Red Barnet

NÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonathan Hyams/Red Barnet NÅR KASTASTROFEN Jonathan Hyams/Red Barnet RAMMER g in n d e jl e v s g in n is v r e d Un indhold 3 4 TIL UNDERVISEREN hvad man skal være opmærksom på? 4 information til forældre 5 målgruppe, tidsforbrug

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for

Læs mere

Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden

Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden Voksenpædagogisk træf i Odense, 14. maj 2013 Agi Csonka, Direktør Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Business

Læs mere

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; ) Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det

Læs mere

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform 1 Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform Lisbjerg lokaldistrikts fælles pædagogiske platform udtrykker og afspejler integrativt et fælles menneskesyn og fælles grundforståelse af børns og unges

Læs mere

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Dato Tid Indhold Onsdag d. 20.-11 9.00 14.00 Deltage i undervisningen: Fremlæggelse på afgangsholdet om deres studietur til Montenegro og besøg

Læs mere

Hvordan tænker i inklusion og hvilke erfaringer har i? Hvem er vi? Præsentation af Øen. Program. Beliggenhed

Hvordan tænker i inklusion og hvilke erfaringer har i? Hvem er vi? Præsentation af Øen. Program. Beliggenhed Hvem er vi? Hvad er formålet med at inkludere børn og unge med AFS i den almindelige folkeskole? Jane Sterup Pæd./konsulent Elina Sommer Pæd./konsulent Program Præsentation af Øen Tanker og erfaringer

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en inkluderende tilgang Arbejdspunkter i en

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Læringsgrundlag. Vestre Skole

Læringsgrundlag. Vestre Skole Læringsgrundlag Vestre Skole Vestre Skole er som kommunal folkeskole undergivet folkeskoleloven og de indholdsmæssige, styrelsesmæssige og økonomiske rammer som er besluttet af Kommunalbestyrelsen i Silkeborg

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2014 Institution VUC Vestegnen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Psykologi C Camila Kramvig

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Kommunikation og forældresamarbejde

Kommunikation og forældresamarbejde Kommunikation og forældresamarbejde Generelt - Form - Tidsforløbet (Claus og Susanne melder datoer ud, når de er endelige) - Indhold - mere redskabsorienteret - Læringsteoretiske tilgange 1. Refleksiv

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Børnehuset Æblehuset Dalbugten 30 2730 Herlev 4452 5992 ÆBLEHUSETS VISION

Børnehuset Æblehuset Dalbugten 30 2730 Herlev 4452 5992 ÆBLEHUSETS VISION ÆBLEHUSETS VISION At skabe en inspirerende ramme, med fagligt engagerede og kompetente voksne, der arbejder på et højt fagligt niveau med at, udvikle børnenes personlige, sociale og faglige kompetencer.

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013 Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger Folkeskolens overordnede formål er fastsat i 1 i lovbekendtgørelse nr. 593 af den 24. juni 2009. Folkeskolens overordnede formål er, i samarbejde med forældrene, at give eleverne kundskaber og færdigheder,

Læs mere

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen. 1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Mentorskabets relationer, roller og positioner

Mentorskabets relationer, roller og positioner Mentorskabets relationer, roller og positioner Højskolementor efterår 2014 Anette Bjerregaard Hansen Mentorskab Mentorskab er en dynamisk relation mellem en mentor og en mentee, som bidrager til at inkludere

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Kladde til informationsdias

Kladde til informationsdias Kladde til informationsdias Disse dias kan danne udgangspunkt for dine informationsmøder ang. Læsemakkerarbejdet. Du kan supplere med oversigter og materiale fra Læsemakkermanualen. Du kan redigere i disse

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet

Læs mere

Fremtidens skole i Gug

Fremtidens skole i Gug Click here to enter text. Anders «edocaddresscivilcode» Fremtidens skole i Gug Eleven i centrum Linjer i overbygningen Gug Skole Solhøjsvej 2 9635 2300 9210 Aalborg SØ Elevorganisation Overordnede mål

Læs mere

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget

Læs mere

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder.

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder. Center for Børn & Familie Dato 01-09-2014 j./sagsnr. 28.00.00-G01-8-12 Skema til godkendelse af praktikperiode 1 Notat udarbejdet af: Anette Nygaard Bang Vejledning i planlægning af dine mål Alle mål skal

Læs mere

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!! HØJVANGSKOLEN Skolereform 2014 Højvangskolen 2014 Forældreudgave 1 HØJVANGSKOLEN Højvangskolen 2014 3 Folkeskolens formål & Højvangskolens vision 4 Nye begreber i reformen 6 Motion og bevægelse 9 Fra børnehave

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

1. Indstillingsopgave

1. Indstillingsopgave 1. Indstillingsopgave Fag: Matematik Vejleder: Janne Olsen Udarbejde af: Christian Worm 230930 Morten Nydal 230921 Frederiksberg Seminarium 2005 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Emnebegrundelse...2

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Hvad er forholdet mellem Naturfaghæfternes fagsyn og PISA s fagsyn? Hvad er det, der testes i PISA s naturfagsprøver? Følgeforskning til PISA-København 2008 (LEKS

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Dec 2016 Institution HF & VUC Nordsjælland, Hillerød-afdelingen Uddannelse

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

Socialfag. Hvem er vi? Hvad er Øen. Program. Baggrundsviden. Ideologi. Jane Sterup. Elina Sommer. Pæd./vejleder. Pæd./vejleder

Socialfag. Hvem er vi? Hvad er Øen. Program. Baggrundsviden. Ideologi. Jane Sterup. Elina Sommer. Pæd./vejleder. Pæd./vejleder Hvem er vi? Socialfag Et fag/metode, hvor børn og unge med ASF kan få fremmet deres sociale færdigheder og selvforståelse Jane Sterup Pæd./vejleder Elina Sommer Pæd./vejleder Program Præsentation af Øen

Læs mere

1. Inklusions-områder, -kompetencer og behov. 2. Praksiseksempler ved I-vejlederne

1. Inklusions-områder, -kompetencer og behov. 2. Praksiseksempler ved I-vejlederne 1. Inklusions-områder, -kompetencer og behov 2. Praksiseksempler ved I-vejlederne 3. Gruppearbejde med udgangspunkt i hjemmearbejde 1. Hvad I allerede gør? 2. Hvor I kan blive bedre 4. Opsamling på spørgsmål

Læs mere

Alsidig personlig udvikling

Alsidig personlig udvikling Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig

Læs mere

Råd og redskaber til skolen

Råd og redskaber til skolen Råd og redskaber til skolen v/ Anna Furbo Rewitz Udviklingskonsulent i ADHD-foreningen og projektleder på KiK ADHD-foreningens konference Kolding d. 4/9 2015 Temablokkens indhold De tre overordnede råd

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER 5.MARTS 2014 KL. 9-15 DEL 2

UDFORDRENDE ELEVER 5.MARTS 2014 KL. 9-15 DEL 2 UDFORDRENDE ELEVER 5.MARTS 2014 KL. 9-15 DEL 2 Kl. 9.00-10.15 Vitaliserende læringsmiljøer Kl. 10.15-10.30 Pause Kl. 10.30-11.45 Spejling som pædagogisk redskab i skolen Kl.11.45-12.15 Frokost Kl.12.15-13.30

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere