Lysten til at lære. Psykologiprojekt. Vejl. Annette Berg. Fag: Psykologi Eksamensmåned og-år: Juni 2007

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lysten til at lære. Psykologiprojekt. Vejl. Annette Berg. Fag: Psykologi Eksamensmåned og-år: Juni 2007"

Transkript

1 Aalborg Seminarium Vejl. Annette Berg Fag: Psykologi Eksamensmåned og-år: Juni 2007 Studienr.: Stamhold: Søjle: Navn: Mat Jimmie Winther Mat Casper Neergaard Jensen Mat Anders Dahl Bak Mat Jesper Olsen

2 Indledning... 3 Problemstilling:... 5 Metodeafsnit:... 5 Affektive faktorer... 6 Følelser, stemninger, humør Holdninger, meninger Vilje, stræben Kognitive faktorer Metakognition Opsummering Konklussion: Litteratur Bilag 1 - Folkeskolens formål:

3 Indledning Søndag d. 22. april fortaltes i nyhederne, at man i en rundspørge for ugebladet Mandag Morgen havde spurgt 179 skoleledere, hvor de så folkeskolen anno , her svarede ¾, at der var alt for meget fokus på test og paratviden. Dette er igen en aktualisering af problemstillingen; skal skolen indeholde mest uddannelse eller dannelse? Denne problemstilling er ikke ny, den har været til debat siden 70 erne. Ifølge Lars Qvortrup er den største grund til vi stadig bearbejder denne problemstilling, at vi endnu ikke har fastslået, hvad de basale begreber som viden, læring og dannelse er. 2 Skolen er i stor forandring, de flere og større krav fra dens brugere har for tiden medvirket til denne forandring. Lovene er lavet om og forventningerne er steget. Ikke mindst fordi vi er begyndt at sammenligne os med andre i den globaliserede verden. Skolens opgave er ikke længere kun at uddanne personer til at fungere i et dansk samfund men også til det globale samfund. Opgaven er ikke kun at opdrage eleverne til demokrati men også til internationalt samarbejde. Disse nye krav til skolens opgaver har medført at lærerjobbet i dag inkorporerer flere opgaver end tidligere set. Med de nye opgaver har fulgt øgede krav til præstationer i skolen, krav til både lærer og elever. Skolens formål er blevet ændret i det seneste år til læreren, der før skulle hjælpe med at fremme elevernes tilegnelse af færdigheder til i dag at give eleverne færdigheder. Dette nye formål medfører store forventninger til skolens parter; eleven, læreren og forældrene. Trenden i debatdeltagernes meningsdannelse er gennemsyret fra tvprogrammernes nye hit. Vi lader uvidende kendisser sidde og diskutere sig frem til deres smagsdommeri i primetime tv. Denne trend er med til at der i dag er fokus på folkeskolen som aldrig før, alle er således fusker i alt og mester i ingenting. Alle vil have deres besyv med i alt uanset om det har relevans eller ej. Der er i de seneste år blevet ændret på skoleloven flere gange end der har været hidtidigt i lovens historie. Disse ændringer er da også spejlinger på den nye politiske trend at forme politikken efter mediernes dækning af nye meningsmålinger. En trend der for alvor er ved at destruere en af de sidste normative højborge der er tilbage i det danske samfund. I dag kan man ikke åbne en avis uden at der er en eller anden artikel for eller imod skolens virke. 1 [DR 2007] 2 [Qvortrup 2004] - 3 -

4 Men hvordan får vi en skole i Aristoteles ånd som repræsenterer den gyldne middelvej Hvad var det der gik galt siden rundkredspædagogikkens indtog i halvfjerdserne og frem til PISA-undersøgelsens indvirke på den politiske håndtering af sagen. Er det at ændre skolens opgave til at prioriterer dannelse, uddannelse eller begge dele? Og hvad er lærerens opgave i denne nye skole? Hvis skolens opgave primært er at danne eleverne, må lærerens opgave siges at være næsten uoverkommelig, at skulle sikre sig at alle klassens elever mødes af hvert deres spejlende selvobjekter til en hver tid må siges at være utopisk, især når denne skal udføres inden for skolens ni klassetrin. Forestil jer lige følgende; Per skubber Lise i ryggen for at komme til ved vasken i klasselokalet. For at danne eleverne er det nødvendigt at gribe disse situationer når de opstår og behandle dem på klassen på en måde så ingen af eleverne føler sig trådt over tæerne ved at blive fremhævet. I en primært dannelsesmæssig skole er det denne form for kompetencer man vil udvikle. Hvorimod ved primært uddannelsesmæssige opgaver vil man højne indlæringen af parat-viden, måske endda på en måde, hvor læreren i samme givne situation vil henvise Lise og Per til dannelsesvejlederen, som kan varetage dannelsesopgaven, så læreren kan praktisere sin specialistopgave, at give eleverne viden. Vi ved godt, at begge disse scenarier er overdrevet, men som man siger overdrivelse fremmer forståelsen Vi er af samme opfattelse som Lars Qvortrup, man skal ikke vælge den ene frem for den anden, da eleverne har behov for både dannelse og uddannelse. 3 En gylden middelvej syntes at være vejen frem. Men hvor går grænsen for, hvad vi, som lærere skal foretage os? Hvad er vigtigst og hvordan hænger dannelses og uddannelses aspekterne sammen? Hvad er vigtigst for eleverne, for at forberede dem til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre? Der kan skelnes mellem to forskellige paradigmer inden for skolens opgave. Undervisningsminister Bertel Haarder, som er tilhænger af No-buts paradigmet 4 har i et interview i Profilen( ) tilkendegivet sin normative holdning, at Læsning er alle fags moder, heroverfor er Peter Kemp, der tilslutter sig So-more paradigmet 5 dybt uenig, han mener nemlig at Lysten er alle fags moder 6. 3 Lars Qvortrup[2004] 4 No-buts Paradigmets normative opfattelse stammer fra reduktionismen, opfatter ting som værende sammensatte og kan derfor i de mindre bestanddele man skal bearbejde tingne(introverte - indadvendte) 5 So-more paradigmets normative opfattelse stammer fra holismen, opfatter tingene som hele elementer, det er derfor hele elementet som skal behandles og ikke kun de enkelte bestanddele(ekstroverte - udadvendte) 6 Peter Kemp, Kronik Den lærerløse skole - 4 -

5 Problemstilling: Derfor vil vi med dette dokument undersøge følgende problemstilling: Når lysten til at lære er et vigtig element i skolen, hvad skal vi som lærer så vægte i undervisningen, hvis vi ønsker at motivere vores elever og give dem lysten til at lære mere? Metodeafsnit: Vi begynder med at forklare hvordan eleverne, ifølge Karin Beyer, udvikler metakognition, gennem affektive og kognitive faktorer. Vi har valgt at bruge Karin Beyer, fordi vi kan tilslutte os hendes teori, da den belyser forholdet mellem det kognitive og affektive og viser at det er i dette sammenspillet at metakognition udvikles. Hertil supplerer vi med Kohut s teori og Tønnesvangs videreudvikling af samme med henblik på, hvordan selvets udvikling, dvs. at selvet ikke er dannet fra starten, men at selvet er under konstant udvikling. Her vil vi inddrage Beyers opfattelse af meningers opståen og gøre brug af trekomponentsmodellen til at forklare holdningernes formning. Derefter ser vi, at man ikke altid handler, som man vil, og vi vil kigge på Isjek Ajzen teori om samme. Jean Piaget kognitive teori benyttes til at fremsætte et eksempel på de rene former af læringspsykologi, gennem assimilation, akkomodation og adaption, mens vi vil bruge Beyers teori til at beskrive, hvilket følelsesmæssigt niveau eleven skal besidde, før der kan ske læring. Grunden til at vi inddrager ovennævnte teoretikere er, at de er oppe i tiden, og diskutere relevante problemstillinger i forhold til vores projekt. I projektet inddrages eksempler fra vores praktik, eksempler der konkretiserer de teoretiske berøringsflader for at aktualisere de teoretiske problemstillinger. Lærerens primære opgave i folkeskolen er at undervise, for at undervise er det vigtigt at kende til forskellige kognitive teorier og hvordan vi som kommende skolelærer skaber de bedste rammer for undervisningen. Karin Beyer har et konstruktivistisk læringssyn, hvilket indebærer en afgørende placering af ansvaret for læring på eleven. Ifølge Karin Beyer er det vigtigste ved læring, samspillet mellem affektive og kognitive faktorer, når dette er i orden bliver eleven i stand til at udvikle sin metakognition 7. 7 Metakognition betyder erkendelse om erkendelse, altså viden om, hvordan tænkning foregår og fører til ny erkendelse. [Karin Beyer 1998], side

6 Metakognition Affektive Faktorer Kognitive Faktorer Vi vil i det følgende redegøre for hvad hhv. de affektive, kognitive faktorers bestanddele er og hvordan metakognitionen opstår i samspillet mellem det affektive og det kognitive. Affektive faktorer Ifølge Karin Beyer kan de affektive faktorer opdeles i tre forskellige kategorier. Følelser, stemninger, humør Holdninger, meninger Vilje, stræben Følelser, stemninger, humør. Den første affektive kategori er udtryk for personens øjeblikkelige tilstand i den givne situation. Der er altså ikke tale om en karakteristik af personen som sådan, men om de subjektive reaktioner på et bestemt tidspunkt og i en specifik situation 8. Følelser af vrede, skam og utryghed kan være med til at hindre læreprocessen. Det kan være eleven har haft en dårlig oplevelse i hjemmet eller været oppe og slås i frikvarteret. Derimod kan spænding, begejstring og tryghed skabe betydelig bedre rammer for elevens læringsproces. For ikke at eleven skal opleve disse affektive forstyrrelser er det vigtigt, at eleven har dannet et sundt selv. Selvet er til, og det er i en social kontekst, at man identificerer sig selv ud fra den respons, man får fra andre personer som reagerer på ens gøren 9. Denne tankegang har Heinz Kohut viderebragt, og defineret selvets psykologi. Kohut gør op med drifternes styring af individet, som Freud og Erikson har defineret. Kohut taler i stedet om indadrettede og udadrettede drifter og selvets selvfølelsesregulering, samt hvordan denne regulering former sig. Kohut mener, at selvet spejler sig i andre personers indtryk og reaktioner, og at man først kan beskrive, hvem man er, når man har nogen at spejle sig i. 8 [Karin Beyer 1998], side Mead, George Herbert: Fremsatte teori om at vi mennesker bliver til gennem andres øjne på os, i et samspil mellem individ og samfund og at individet derfor ikke er skabt på forhånd men skabes kontinuerligt i den måde det interagerer med omverdenen - 6 -

7 Individet består sig, som fænomenologerne har defineret, af ønsket om, at udvikle sig til noget mere i fremtiden. Vi spejler os i andre, samtidig med at de spejler sig i os, med andre ord, er vi hinandens medspillende modspillere eller selvobjekter. Disse selvobjekter definerer det selvet mangler, og hvad der skal til for, at selvet kan udvikle sig og trives. Jan Tønnesvang har arbejdet med Kohut s teorier og fremhæver, at man skal skabe psykologisk ilt 10, så individet kan dannes til et modent selv. For ligesom kroppen har brug for næring, til at fungere, har selvet brug for psykologisk ilt, til at udvikle sig. Der er især fire forskellige områder i selvet. Disse består, som det fremstår i figuren, på næste side, af en rettethed mod: Selvfremhævelse / selvfremstilling Samhørighedsbestræbende Betydningsretttethed / idealisering Mestring / refleksion Hvor selvfremhævelse eller selvfremstilling er individets higen efter, at blive anerkendt for den man er, og samhørighedsbestræbelsen er individets søgen efter sammenhold. Betydningsrettetheden er muligheden for at være autentisk og meningsfyldt, og mestringen er en stræben efter, at være kompetent inden for et givent område. Det er individets mangfoldighed som er anslagsgivende for, hvor meget det enkelte individ søger disse fire forskellige rettetheder. 10 Med Psykologisk ilt skal forstås det element der virker som næring for selvets dannelse, lige som kroppen har brug for næring i form af mad og drikke har selvet brug for psykologisk ilt for at dannes

8 Udfordrende selvobjekter Mestring / Reflektion Spejlende selvobjekter Selvhævdelse / Selvfremstilling Betydningsrettethed / Idealisering Betydningsbærende selvobjekter Samhørighedsbestræbelser Samhørighedsskabende selvobjekter Denne psykologiske ilt er, hvad vi lærere skal tilføje eleverne i den rigtige mængde og på det rette tidspunkt. Altså er lærerens opgave ifølge Tønnesvang, at vi skal være i stand til, at læse elevernes manglende ilt ud fra den måde, de reagerer på, for at give eleverne den nødvendige ilt til, at de kan modne deres selv. Hvis der opstår splid eller mangel i en af disse rettetheder skal denne behandles med den rigtige type selvobjekt. Måden vi som lærere skal gøre dette er at identificere, hvilken type selvobjekt eleven higer efter, og tilrettelægge vores respons på elevens optræden, således eleven får det denne mangler. Under vores praktik oplevede vi følgende: Ved en skole-hjem samtale diskuteres elevens arbejdsindsats med forældrene i faget matematik, under samtalen nævner læreren, at eleven sagtens kan matematikken, hvis bare hun laver sine lektier. Forældrene påpeger, at læreren ikke skal have de store forventninger til elevens præstation inden for faget, idet man i familien aldrig har fundet sig til rette inden for matematikkens paradigmer

9 Muligvis har eleven i eksemplet mistet ønsket om, at mestre givne matematiske færdigheder, fordi forældrenes lave forventninger til elevens præstationer har ødelagt hendes selvfremstilling. Derfor kunne man som lærer forsøge sig med, at være et spejlende selvobjekt, da problemet måske ikke er fagligt, men i pigens selvfremstilling. Det kunne tænkes, at pigen efter forældrenes mange ytringer, har den selvfremstilling, at hun ikke er god til faget, og derfor heller ikke skal gøre noget ud af det, da hun ikke kan blive god til det. I stedet kunne forældrene og lærer forsøge at arbejde med piges selvfremstilling og styrke hendes succeser i matematikken ved ikke, at udfordre hende på samme plan som tidligere, men ved at give hende nogle opgaver, som pigen kan løse, for på den måde at hæve hendes selvværd. Holdninger, meninger. Disse er mere vedvarende træk, karakteriserer personen uafhængigt af den øjeblikkelige situation. En persons holdninger og opfattelser kan dog ændres over længere tid. 11 Denne kategori af affektive faktorer kan opdeles i to. Den første: holdninger og præferencer som er personens subjektive viden om og forståelse af sig selv og hans/hendes forhold til omverdenen. 12 Præferencer er den enkelte elevs interesse for et fag eller fagområde og deres krav til undervisningsform. Holdninger beskrives som noget eleven har til lærere, det at gå i skole, autoriteter og enkelte fag, disse holdninger kan både være positive og negative. Den anden: Opfattelser og meninger beskrives som personens subjektive viden om og forståelse af genstande og ideer, som ligger uden for personen selv. 13 Dette kan være i forhold til normer for opførsel, opfattelse af klassekammerater, mening om hvad en dygtig elev er, og hvad forskellige fag går ud på. 11 [Karin Beyer 1998], side [Karin Beyer 1998], side [Karin Beyer 1998], side

10 Hvordan er det så med vores meningsdannelse? Er denne også et produkt af den måde vi interagerer med andre mennesker på? Stahlberg og Frey definerer holdninger således: Begrebet holdning bruges til at referere til en almen, vedvarende positiv eller negativ følelse om personer, genstande eller emner. Nogle påstår, at holdninger kun er énkomponent, med det mener de rent affektivt, dog har den danske psykolog Boje Katzenelson givet holdninger tre aspekter, også kendt som trekomponentmodellen. At holdninger består af Affektive - rent følesesmæssige Kognitive - logisk betonede Motivationelle - adfærdsbetonede 14 Men hvordan kommer vi som individer til at danne vores holdninger? Der findes tre forskellige retninger 15 til at bestemme dette, vi er dog tilhængere af retningen den sociale vurderingsteori, som indikerer, at en persons holdninger er medbestemmende for, hvordan personen lagrer informationer, som relaterer sig til holdningen, meget Piaget inspireret betyder det, at nye informationer, som har noget til fælles med ens holdninger blive assimileret og ny information, som intet har til fælles med vores holdninger vil enten blive forkastet eller medføre en holdningsændring, hvis de bliver akkomoderet. Vilje, stræben. Den tredje kategori kaldes også for konationer og er drivkræfterne bag personens handlinger. Her anvendes det som udtryk for elevens aktive engagement i, lyst til eller vilje til læring. 16 Disse begreber dækker over nogle mere anvendte udtryk, som motivation og interesse. Det er ikke altid at en persons holdninger og handlinger følges ad. Hvordan personers holdninger og handlinger hænger sammen har Icek Ajzen beskrevet i følgende teoretiske model 17 : 14 [Karin Beyer 1998], side De tre forskellige retninger inden for holdninger er 1teorien om den kognitive konsonans/dissonans som ser på hvordan der ved holdningers uoverensstemmelse skabes en samklang i det kognitive system 2den sociale vurderingsteori som ser på signifikansen af vores holdninger i forhold til individets perception og bedømmelse og slutteligt 3Skemateorien, der ser på lagringsalgoritmer i den menneskelige hjerne 16 [Karin Beyer 1998], side [Kuschel 2006], side

11 Denne model understøttes af Karin Beyers opfattelse af, hvad motivation er. Motivation har noget at gøre med holdninger, præferencer og forhåndsforventninger. Hun tilslutter sig nogle af de resultater en engelsk undersøgelse fremhævede; at elever som bliver stillet en opgave, lig med en opgave de har haft før kan vise to forskellige motivationer: en positiv Jeg kender svaret til opgaven og en mere negativ jeg burde kende svaret til opgaven. Vigtigst mener hun, at det at have en vis forhåndsinteresse for området kan bevirke om man har nok drive til at kaste sig ud i at bearbejde forskellige problemstillinger. For mange elever gælder der, at de ikke selv leder efter udfordringer, men hvis de får øje på dem, kan de blive optaget af sagen. 18 Vi har nu set hvordan Karin Beyer har opdelt de affektive faktorer i en bredere forstand end rent emotionelle, at de affektive faktorer ikke kun indeholder følelser, men også holdninger og personligt drive eller stræben. Vi har set på, at selvet, for at kunne danne sig holdninger skal dannes til et individ og vi har påvist hvordan et individs holdninger dannes. Dette har vi gjort for at redegøre for vores opfattelse af de affektive faktorer som spiller ind i Beyers figur. I det følgende afsnit vil vi behandle de kognitive faktorer i figuren og belyse hvorledes de indvirker i læringen. 18 [Karin Beyer 1998], side

12 Kognitive faktorer Kognitive faktorer er dem, der har med tænkning og erkendelse at gøre. For at se hvordan et individs kognition foregår, anvender vi Piagets teori om kognitiv psykologi, hvor han benytter udtrykkene assimilation og akkomodation, som grundpiller til, at forklare hvordan individer foretager sig de forandringer og den tilpasning, som er nødvendige for, at klare sig bedre i sine omgivelser(adaption). Barnet kan til enhver tid kun opfatte så meget, som mulighederne i dets øjeblikkelige kognitive struktur tillader. Det tilpasser omverdenens struktur til niveauet for dets egen kognitive udvikling(assimilation). Samtidig er resultatet heraf imidlertid uoverensstemmelser, konflikter og aktiviteter, der ikke er helt vellykkede. Barnet udvider sin psykiske struktur, ombygger den for at opnå en bedre tilpasning(akkomodation). Barnets interaktion bølger frem og tilbage mellem de to fremgangsmåder. Det er det, der holder udviklingen i gang. Vi har i vores 2. årgangs praktik oplevet, hvordan eleverne reagerede, når de blev udsat for en undervisningsform, de ikke var fortrolige med. Vi kørte et eksperimenterende forløb om beregning af rumfang, et af de spørgsmål der dukkede op var: Kan i ikke bare fortælle os hvad vi skal gøre? Eleverne forkastede den nye arbejdsmetode, da denne ikke var en del af elevernes kognitive kompetencer. Elever kunne assimilere opgavernes indhold, men forkastede formen, da denne skulle akkomoderes. Altså efterspurgte eleverne direkte om undervisningsforløbet kunne blive ændret til en arbejdsform, som eleverne allerede havde adopteret. Det vil sige, at vi som lærere er medvirkende til dannelsen af de handlinger eleverne foretager. Tønnesvang nævner i sit foredrag, at der kun er to ting, som kan forklare, hvorfor man skal give sig i kast med noget nyt, den første er fordi at det interesserer en og det andet som at man kan indse at det er et skridt på vejen til det som interessere en, altså er det vigtigt, at læreren er i stand til at kunne overbevise eleven om, at grunden til han skal lære det, han er i gang med nu, er at han bliver i stand til at opnå det mål han har sat sig. Således, at læreren giver eleven overskuelige delmål uden, at fjerne perspektivet fra slutmålet.[tønnesvang 2006]

13 Piaget ser logik og struktur som næsten identiske begreber. Tankegangen er følgende: At lære noget er at udvikle(kognitive) strukturer, dvs. at det, der læres, struktureres, det ordnes efter en eller anden logik 19 Dette eksempel mener Illeris ikke er holdbart i alle situationer. Piaget ser det rene eksempel på logik i matematikken. Og ved at studere individets udvikling af erkendelsen af de matematisk-logiske strukturer får Piaget et helheds billede af erkendelsesudviklingen i dens reneste form, hvilket giver os et indblik i erkendelsens væsen og struktur. Illeris finder den tænkning ufuldstændig. I dagligdagen er der ingen absolutte svar, livet er ikke som matematikken, man kan ikke altid få det korrekte svar på spørgsmålet eller problemstillingen. Det handler om, at erkendelsesobjekterne ikke altid udspringer fra logik og strukturer. Derudover er der også læring at hente ved ikke korrekte svar. Kognitionen er også elevens tillærte læringsstil(metakognition). Ved tillærte læringsstile skal det forstås, at de ikke er permanente. Hvis eleven har en uhensigtsmæssig indlæringsstil kan den ændres, det vil primært være læreren, som skal gøre eleven opmærksom på dennes indlæringsstil, da den ofte er ubevidst for eleven. Når dette skal afsløres for eleven, og der skal reflekteres over dennes indlæringsstil, er det vigtigt, at det foregår i trygge rammer(affektive faktorer). 19 [Illeris 1998], side

14 Metakognition. Den vigtigste forudsætning for meningsfuld læring er ifølge Karin Beyer, metakognition, metakognition er erkendelsen om erkendelse. Hvis eleven besidder en høj grad af metakognition betyder det at eleven besidder: Viden om og forståelse af læringsprocesser og problemløsning Være bevidst om sin egen adfærd(handlinger og beslutninger) under læring/problemløsning Have kontrol med disse processer og er i stand til at regulere dem 20 Hvis eleverne kan konstruere deres egen forståelse, og er ansvarlig for egen læring, er eleverne i besiddelse af metakognition. Dette kræver at eleverne har viden om hvorledes man griber dette an og for at få denne kompetence er det nødvendigt, at læreren også besidder den, således eleverne kan lære den. En måde at gøre dette på er at opmuntre eleverne til, at reflekterer over deres handling og derved beskrive, hvordan deres læring fungerer. En erfaring Karin Beyer har gjort er, at elever der besidder en høj grad af metakognition har en mere positiv indstilling til faget og undervisningen end elever, der ikke besidder samme grad af metakognition. For at eleverne er i stand til at udbygge deres metakognition er det nødvendigt, at eleverne er velinformeret om formålet for aktiviteten og at de engagerer sig i forløbet. Metakognitionen er altså afledt af forholdet mellem de affektive og kognitive faktores samspil. Jan Tønnesvang nævner, at man for at realisere sine ambitioner er nødsaget til, at optimere udnyttelsen af de talenter og evner man er i besiddelse af fra naturens side. Endvidere fortsætter han, at lærerens tilstedeværelse i undervisningen er udslagsgivende for elevernes udbytte af skolegangen. Først når eleverne har deres lærer-selvobjekt på plads vil de være i stand til at opnå en højere grad af metakognition. Vi har nu kikket på de forskellige faktorer, der spiller ind i læringsprocessen. Karin Beyer beskriver en række uhensigtsmæssige læringsformer, og hvilke affektive faktorer, der er på spil i hvert tilfælde. Vi vil ikke beskrive hver enkelt, men nøjes med at beskrive det fænomen der kaldes tillært hjælpeløshed. 20 [Karin Beyer 1998] side

15 Hvis vi tager eksemplet fra før hvor forældrene påpeger at læreren ikke skal have de store forventninger til elevens præstation inden for matematikken, idet man i familien aldrig har fundet sig til rette inden for fagets paradigmer. Kan en forklaring på elevens manglende resultater beskrives ved tillært hjælpeløshed, som er når en elev forklarer sine dårlige resultater i et fag med manglende evne, og gode resultater med held eller at opgaverne var nemme. Eleven har gennem gentagne nederlag konkluderet, at hun ikke har nogle evner inde for det pågældende fag. Dette vil have en indvirkning på elevens interesse, engagement og udholdenhed i faget. Efter længere tid vil eleven trække sig tilbage i undervisningen, f.eks. ved at undlade at besvare spørgsmål. Denne tillærte hjælpeløshed har med holdninger til faget og opfattelsen af egne evner at gøre. Disse affektive faktorer er vedvarende træk hos personen, men de kan ændres over tid, derfor er det vigtigt, at læreren er opmærksom på den adfærd som karakteriser tillært hjælpeløshed. Læreren forklarer, at eleven ikke ville have problemer i matematik, hvis bare lektierne blev lavet, hvilket forældrene erklærede sig uenige i, de siger at læreren ikke skal have store forventninger til eleven da familien aldrig har fundet sig til rette inden for matematikken. Et tegn på tillært hjælpeløshed kan være elevens manglende interesse for at lave lektier. Andre væsentlige faktorer i casen er forældrenes opfattelse af familiens evner, samt forældrenes forventninger til barnets evner. Et svar på problemstillingen i eksemplet er at forældrenes tillærte hjælpeløshed er blevet overført til barnet i kraft af deres forventninger til dets evner. For at påvirke elevens indlæringsstil må det være afgørende at forældrene også bliver bekendte med den påvirkning deres forventninger har, så de ikke fortsætter denne ubevidste negative holdning til faget. Hvilket også er i overensstemmelse med resultaterne fra Rosenthaler og Jacobsens projekt om forventninger 21. Og som vi før nævnte kunne en løsning på dette være som Jan Tønnesvang er inde på at man som lærere og forældre giver eleven et spejlende selvobjekt. 21 Rosenthaler og Jacobsen fremsagde teori om at forventninger til børns præstationer reproduceres af børnene

16 Opsummering Vi har i opgaven beskrevet affektive, kognitive og metakognitive faktorer til at belyse problemstillingen: Når lysten til at lære er et vigtig element i skolen, hvad skal vi som lærer så vægte i undervisningen, hvis vi ønsker at motivere vores elever og give dem lysten til at lære mere? Under følelser, stemninger og humør har vi gjort brug af Kohuts teori om selvets udvikling. Kohut mener, at selvet spejler sig i andre personers indtryk og reaktioner, dvs. vi spejler os i andre og de i os også kaldet selvobjekter. Jan Tønnesvang har arbejdet med Kohuts teori, og han fremhæver, at bruge psykologisk ilt, for at blive dannet til et modent selv. 22 Vi har brugt denne tekst, da denne beskriver, at man skal have dannet et sundt selv, for at kunne begynde at danne meninger og holdninger. Den anden kategori indenfor de affektive faktorer er holdninger, opfattelser og meninger. Her har vi arbejdet med hvad holdninger er. Det kan være holdninger om at gå i skole, til læreren eller enkelte fag. Dette har vi belyst ved hjælp af Stahlberg og Freys definition på samme, og Boje Katzenelsons trekomponents model om holdningsdannelse. Vi er dog tilhængere af retningen den sociale vurderingsteori denne indikerer, at en persons holdninger er medbestemmende for, hvordan personen lagrer informationer, som relaterer sig til holdningen. Den sidste kategori er vilje og stræben, som også dækker interesse og motivation. For at redegøre for, hvordan mennesket handler, har vi benyttet Icek Ajzens teoretiske model om planlægt adfærd. Heraf ses det at en persons holdninger ikke altid stemmer overens med hvordan personen agere i en tænkt situation. De kognitive faktorer er tænkning og erkendelse. Her benytter vi Jean Piaget til at belyse, hvordan kognitiv udvikling foregår. De forandringer og tilpasninger individet foretager sig er nødvendige for at individet kan klare sig. Alle disse forhold er benyttet til at forklare hvad der skal afklares før eleverne kan udvikle deres metakognition, jf. Karin Beyers model. 22 Selvdannelse og psykologisk ilt i undervisningen

17 Konklussion: Vi mener at metakognition er en forudsætning for eleven, som udvikler lyst til at lære, da de ved at kunne metakognitere, selv kommer til at se undervisningen som vejen mod et fremtidigt mål, dette hænger også sammen med Tønnevangs tanker om motivation. I henhold til vores problemstilling; når lysten til at lære er et vigtig element i skolen, hvad skal vi som lærer så vægte i undervisningen, hvis vi ønsker at motivere vores elever og give dem lysten til at lære mere? Fandt vi at man skal danne selvet før man kan forholde sig til andre, og da det er grundlæggende at man har det affektive på plads inden man begynder at kognitere. Dvs. at man håndterer de dannelsesmæssige faktorer før man begynder med de uddannelsesmæssige. I eksemplet fra indledningen med Per og Lise er det således vigtigt at håndtere det dannelsesmæssige aspekt først for at fastlægge de normer klassen har til Pers opførelse før man kan komme videre med skolens opgave; at uddanne eleverne. Læreren skal have Per til at sige undskyld til Lise, så hun og de andre elever i klassen kan koncentrere sig om undervisningen og for at hun ikke skal sidde tilbage med indebrændt vrede til Per. Men hvis læreren skælder Per ud og kræver han skal sige undskyld, vil han sidde tilbage med vrede til læreren, og skam over den opførelse han har vist. Før Per er klar til at blive undervist er det også nødvendigt at behandle den vrede og skam han måtte have, derfor bør læreren vise sig som spejlende selvobjekt og snakke med Per for, at få ham til at forstå at det ikke er Per, man er sur på, men den opførelse han har vist som ikke kan accepteres. Først når dette er gjort kan man fortsætte med dagens kognitive islæt. Det affektive kommer før det kognitive!

18 Litteratur [Tønnesvang 2006] Tønnesvang, Jan: (2006), Selvet og lærerpersonlighed, DVD, Optaget på Aalborg Seminarium den 27. marts 2006 [Tønnesvang 2002] Tønnesvang, Jan: (2002), Selvdannelse og psykologisk ilt i undervisningen, TIDSSKRIFTSARTIKEL: Skolen i morgen, Årg. 5, nr. 4, 2002, S [Hansen 1999] Hansen, Jan Tønnes og Klaus Nielsen: (1999), Stilladsering en pædagogisk metafor; BOG: Forlaget Klim, Pædagogik til tiden, Nr. 10, 1999, S , ISSN [Hansen 1998] Hansen, Jan Tønnes: (1998), Dannelse, uddannelse, person og faglighed, ARTIKEL: Psyke & logos, Årg. 19, Nr. 2, 1998, S [Koester 2005] Koester, Thomas & Kim Frandsen (Red.): (2005), Introduktion til psykologi Teori, anvendelse og praksis, BOG: Frydenlund, 2. udgave, 1. oplag. 2005, ISBN [Mead 1934] Mead, George Herbert: (1934), Mind, Self, & Society, BOG: The University of Chicago Press, Oplag XXXVIII, ISBN [Kuschel 2006] Kuschel, Rolf & Per Schultz Jørgensen: (2006) Socialpsykologi en introduction, BOG: Frydenlund, 2. udgave, 1. oplag, 2006, ISBN , [Engstrøm 1996] Enstrøm, Jørgen: (1996), Empati et terapeutisk fænomen, dets forudsætninger og dets udfoldelse, ARTIKEL: Agrippa, Årg. 17, Nr. ½, 1996, S [Karin Beyer 1998] Beyer, Karin: (1998), Det er ikke tænkning det hele, BOG: Munksgaard, Voksenliv og læreprocesser I det moderne samfund, 1. udgave, 2. oplag. 1998, ISBN: , S [Illeris 1998] Illeris, Knud: (1998), 12. Læring, udvikling og uddannelse, BOG: Munskgaard, Voksenliv og læreprocesser I det moderne samfund, 1. udgave, 2. oplag. 1998, ISBN: , S

19 [Qvortrup 2004] Qvortrup, Lars(2004), Vi aner ikke, hvad viden er, Jyllandsposten 22/8-2004, 2. sektion side 3. [DR 2007] Danmarks Radio: (2007), Skoleledere: for meget fokus på test, HJEMMESIDE: Sidst kontrolleret 26. april

20 Bilag 1 - Folkeskolens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. 2. Folkeskolen er en kommunal opgave, jf. dog 20, stk. 3. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at alle børn i kommunen sikres vederlagsfri undervisning i folkeskolen. Kommunalbestyrelsen fastlægger, jf. 40 og 40 a, mål og rammer for skolernes virksomhed inden for denne lov. Stk. 2. Den enkelte skole har inden for de givne rammer ansvaret for undervisningens kvalitet i henhold til folkeskolens formål, jf. 1, og fastlægger selv undervisningens organisering og tilrettelæggelse. Stk. 3. Elever og forældre samarbejder med skolen om at leve op til folkeskolens formål

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Dannelse & uddannelse

Dannelse & uddannelse Aalborg Seminarium Vejl. Per Munch Fag: Pædagogik Eksamensmåned og-år: Juni 2007 Studienr.: Stamhold: Søjle: Navn: 250192 25.8 Mat Jimmie Winther 250107 25.8 Mat Casper Neergaard Jensen 250012 25.8 Mat

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform 1 Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform Lisbjerg lokaldistrikts fælles pædagogiske platform udtrykker og afspejler integrativt et fælles menneskesyn og fælles grundforståelse af børns og unges

Læs mere

Børnehuset Æblehuset Dalbugten 30 2730 Herlev 4452 5992 ÆBLEHUSETS VISION

Børnehuset Æblehuset Dalbugten 30 2730 Herlev 4452 5992 ÆBLEHUSETS VISION ÆBLEHUSETS VISION At skabe en inspirerende ramme, med fagligt engagerede og kompetente voksne, der arbejder på et højt fagligt niveau med at, udvikle børnenes personlige, sociale og faglige kompetencer.

Læs mere

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Artiklen gennemgår i kort form, hvordan samarbejdet mellem skole

Læs mere

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit!

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Hvem er jeg? René Arnold Knudsen, skoleleder Leder i 16 år (værdi- og kompetenceledelse) Engagement og lederfokus (EVA, samarbejde mm.) Organisationsarbejde,

Læs mere

Hvor skal folkeskolen evalueres hen?

Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Om intern evaluering i skolens hverdag Af Signe Holm Larsen Intern evaluering hvad og hvorfor? Nyt om evaluering i folkeskoleloven Fra høringsforslag af 17.10.05: 13,

Læs mere

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M Brug din stemme - Demokrati og deltagelse T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse der omhandler børn, unge og deltagelse. Eleverne præsenteres for forskellige udsagn som de tager stilling til og efterfølgende

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen Trinmål elevens alsidige udvikling Ansvarlighed. Ansvar drejer sig om at vise respekt for egen og andres ejendom og arbejde, samt at kunne udføre opgaver. Man udvikler ansvarlighed ved at få medbestemmelse

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Svendborg HandelsGymnasium

Svendborg HandelsGymnasium Svendborg HandelsGymnasium Innovation og Bæredygtighed Fortællingen om et skoleprojekt fra virkeligheden på godt og ondt Hvem er vi? HHX-undervisere Svendborg Erhvervsskole Fusionsskole Ny ledelse nye

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? Læringsstile/metode

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? Læringsstile/metode 1 Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? 2 Læringsstile/metode Læringsstile/metode er udtryk for: en præference i måden man tilegner sig ny viden på måden hvorpå man bearbejder ny læring noget

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2010 Institution UCH Holstebro Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Psykologi B Karin Peters

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

At påvirke negative tankemønstre

At påvirke negative tankemønstre Side 1 af 6 Synopsis UEV Modul 1 At påvirke negative tankemønstre 1.Overvejelser omkring min vejlederrolle, vejledningsmetode, etik og kontrakt Vi er to vejledere, der i april måned afholder et kursus

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831 006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Kommunikation og forældresamarbejde

Kommunikation og forældresamarbejde Kommunikation og forældresamarbejde Generelt - Form - Tidsforløbet (Claus og Susanne melder datoer ud, når de er endelige) - Indhold - mere redskabsorienteret - Læringsteoretiske tilgange 1. Refleksiv

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 14/15 Institution IBC Kolding Uddannelse Hhx Fag og niveau Psykologi B Lærer(e) Teddy Barrett & Marianne

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Oversigt over temaer. Undervisningsbeskrivelse. Termin Sommer 2015. VUC Vestegnen. Institution. FLEX hf. Uddannelse. Psykologi C hold.

Oversigt over temaer. Undervisningsbeskrivelse. Termin Sommer 2015. VUC Vestegnen. Institution. FLEX hf. Uddannelse. Psykologi C hold. Undervisningsbeskrivelse Termin Sommer 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Flex hold VUC Vestegnen FLEX hf Psykologi C hold Kursisterne et såkaldt flex-hold. Holdet har ikke fulgt undervisning, men

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Vestegnen HF & VUC, Albertslund Afdeling, Gymnasievej

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 14 Institution Uddannelse Fag og niveau Selvstuderende Eksaminator VUC Vestegnen Hf

Læs mere

Fagplan for valgfag i folkeskolen

Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagets navn: Selvudvikling og psykologi få indsigt i dig selv Klassetrin: 7.- 8.-9.klassetrin Antal timer: Faget kan udbydes som 1 årigt med 60 timer, som 2 årigt med

Læs mere

LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE. Kursus for undervisere i Skoletjenesten

LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE. Kursus for undervisere i Skoletjenesten LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE Kursus for undervisere i Skoletjenesten Formen på eftermiddagen Vekslen mellem formidling og diskussion Vekslen mellem oplæg og dialog Vekslen mellem generelle metoder

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm

Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm Beskrivelse af model 4: 1. Bærende værdier og visioner: Model 4 tager udgangspunkt i disse mål: At barnet kan se en mening med de livsvilkår, de er omgivet

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

INSPIRATIONSKATALOG. til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd

INSPIRATIONSKATALOG. til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd INSPIRATIONSKATALOG til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd Introduktion Dette materiale er inspiration til tiltag i arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd i Fredericia Kommunes tilbud

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne INSTRUKTØR UDDANNELSE i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne GENERELT Hvem bør deltage? Denne uddannelse henvender sig til dig, der ønsker at styrke dine personlige og professionelle

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data fra interview

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Dialogmøde 13.09.2011. BUK og skolebestyrelserne i Odder kommune

Dialogmøde 13.09.2011. BUK og skolebestyrelserne i Odder kommune Dialogmøde 13.09.2011 BUK og skolebestyrelserne i Odder kommune Velkommen ved Mikkel Braae-Andersen Skolebestyrelserne vil gerne indlede med at rose politikerne og BUK udvalget for at gribe arbejdet med

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Solution Focused Brief Therapy

Solution Focused Brief Therapy Solution Focused Brief Therapy Metode til arbejdet med skolebørn og unge i stamme- og kommunikationsvanskeligheder Master i specialpædagogik Helle B. Brandt Nordisk Stammekonference Bergen 2011 Børn og

Læs mere

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation

Læs mere

Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil!

Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil! Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil! Vision for Holbæk Kommune Holbæk Kommunes byråd, maj 2010 Holbæk Kommunes vision: Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil Vi skal: - sikre en sund

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune

Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune Inden for rammerne af mål- og indholdsbeskrivelsen udfyldes det lokale råderum for den enkelte skolefritidsordning gennem skolebestyrelsens

Læs mere

Optag, læring og kvalitet i social- og sundhedsuddannelserne i primær sektor. Uddannelseskonsulent Lone Thøsing 2010 Gladsaxe Kommune

Optag, læring og kvalitet i social- og sundhedsuddannelserne i primær sektor. Uddannelseskonsulent Lone Thøsing 2010 Gladsaxe Kommune Optag, læring og kvalitet i social- og sundhedsuddannelserne i primær sektor Dette lille oplæg er en sammenfatning af de tilbagemeldinger, som jeg har modtaget fra mine uddannelseskonsulentkollegaer i

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

EVALUERING AF SKOLENS SAMLEDE UNDERVISNING PÅ VEJLE PRIVATSKOLE

EVALUERING AF SKOLENS SAMLEDE UNDERVISNING PÅ VEJLE PRIVATSKOLE EVALUERING AF SKOLENS SAMLEDE UNDERVISNING PÅ VEJLE PRIVATSKOLE Al undervisning kan altid blive bedre For at skolen som samlet organisation hele tiden udvikler sig og bliver bedre, er det et grundvilkår,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 10/11 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Side 1 CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Lektor, Mph & sygeplejerske Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Navn Navnesen Titel Afdelning 10 august 2009 Cooperative Learning

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

Undervisningsvurdering 2012 Vejstrup Efterskole.

Undervisningsvurdering 2012 Vejstrup Efterskole. Undervisningsvurdering 2012 Vejstrup Efterskole. Indledning: Da vi i skoleåret 2011/12 har fokuseret ekstra meget på vores boglige profil, har vi valgt at oprette fem boglige linjer. Disse linjer er produktet

Læs mere

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental

Læs mere