Salling, Mors, Thyholm og tilløb til sydvestlige del af Limfjorden Udsætningsplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Salling, Mors, Thyholm og tilløb til sydvestlige del af Limfjorden Udsætningsplan"

Transkript

1 Salling, Mors, Thyholm og tilløb til sydvestlige del af Limfjorden Udsætningsplan Distrikt 19, vandsystem Distrikt 21, vandsystem 1-18, og Distrikt 23, vandsystem 1-9 Udsætningsplan Af Peter Geertz-Hansen og Hans-Jørn Christensen Salling Mors Thyholm.indd 2 02/08/

2 Udsætningsplaner udgives af DTU-Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi, og indeholder sektionens udsætningsplaner. Rapporterne kan, så længe oplaget rækker, udleveres ved henvendelse til: DTU-Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi Vejlsøvej Silkeborg Telf Salling Mors Thyholm.indd 3 02/08/

3 Udsætningsplan for Salling, Mors, Thyholm og tilløb til sydvestlige del af Limfjorden Distrikt 19 - vandsystem Distrikt 21 - vandsystem 1-18, og Distrikt 23 - vandsystem 1-9 I. Indledning Denne udsætningsplan er udarbejdet på baggrund af undersøgelser over den fiskeribiologiske tilstand i Salling, Mors, Thyholm og tilløb til sydvestlige del af Limfjorden. Undersøgelsen er foretaget i perioden 27. juli - 4. september 2009 af DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi i Silkeborg med assistance fra Morsø Lystfiskerforening og Lemvig og Omegns Sportsfiskerforening. Udsætningsplanen er en revision af den tidligere plan fra Planen er udarbejdet som led i de aktiviteter, der sker i forbindelse med den generelle fiskepleje. Foreningerne været behjælpelige med oplysninger om vandløbsrestaureringer og gydegrusudlægninger m.m. Udsætninger i vandløbene bliver varetaget af Karup Å Sammenslutningen, Lemvig og Omegns Sportsfiskerforening, Morsø Lystfiskerforening og Struer Sportsfiskerforening. Metode Udsætningsplanen er inddelt i 4 afsnit og et tilhørende oversigtskort. På kortet er der udlagt et stationsnet på de steder i vandsystemet, hvor der er en undersøgelses- eller udsætningstation. Ved teksten, afsnit II, er alle stationsnumrene nævnt, men alle stationer er ikke nødvendigvis blevet besigtiget eller befisket ved undersøgelsen. På kortet vil en station fremstå som et punkt med nummer. Såfremt der tillige er udsætning vil stationen være vist ved et symbol, der samtidig angiver hvilken størrelsesgruppe der skal udsættes. Såfremt et vandløb eller en vandløbsstrækning er skønnet uegnet for ørred, vil dette ligeledes være angivet ved et symbol. Forurening er angivet, såfremt dette alene gør vandløbet uegnet for ørred. Feltundersøgelserne omfatter såvel besigtigelser alene, som besigtigelser i forbindelse med kvalitative og kvantitative bestandsanalyser, udført ved elektrofiskeri på udvalgte stationer i vandsystemet. Bestanden er beregnet ud fra resultaterne ved elektrofiskeri, hvor man har anvendt udtyndingsmetoden, som forudsætter minimum 2 befiskninger over samme strækning. I tilfælde hvor der ved første befiskning bliver fanget 10 ørreder eller færre pr. 50 m vandløbsstrækning, er der kun fisket 1 gang. I disse tilfælde er bestandstætheden beregnet ud fra den gennemsnitlige fangsteffektivitet. Stationsnumrene angivet i bilag 1 og på kortet (bilag 2) refererer til de samme lokaliteter. Bilag 1 viser befisket areal, biotopbedømmelsen af de enkelte stationer (vandløbets egnethed som ørredvand efter skala 0-5) og det fundne antal ørred opgivet som individ pr. 100 m 2, opdelt i yngel (under 1 år) og ældre. Desuden er der angivet hvilke fiskearter, som er observeret på de enkelte stationer. Undersøgelsen har omfattet 248 stationer. På 126 stationer er der alene foretaget besigtigelser, mens der på 122 stationer er foretaget både besigtigelse og kvantitativ bestandsanalyse ved elektrofiskeri. 1

4 Hvor bestandstætheden for yngel på undersøgelsestidspunktet (½-års ørred) er 50/100 m 2 eller derover må biotopen anses for hensigtsmæssigt besat, hvorfor der ikke er behov for udsætning. Er der tale om større fisk (12-20 cm) må en bestand på 20/100 m 2 anses for tilfredsstillende, og drejer det sig om fisk på over 20 cm må en tæthed på 7/100 m 2 og derover være tilfredsstillende. Naturforholdene på lokaliteten, herunder bundens beskaffenhed og naturlige skjul, spiller dog en vis rolle i denne forbindelse, hvorfor bedømmelsen af udsætningsbehovet samt den anviste mængde og fiskenes alder for en given lokalitet i nogen grad er undergivet et skøn. Udsætningsmængderne er beregnet ud fra følgende tabel: Antal ørred pr. 100 m 2 Biotopskarakteren Yngel ½-års 1-års Store Resultater År Antal befiskede Stationer med ½-års Stationer med ældre stationer På antal st. % På antal st. % Overordnet set har der været en betydelig fremgang i forekomsten af naturlig produceret yngel i forhold til gennemgangen i 1992 og Den største fremgang er sket i Salling. Af hensyn til overskueligheden og aktualiteten er planen denne gang opdelt i 3 geografiske dele, Salling, Mors og sydvestlige del af Limfjorden. Salling År Antal befiskede Stationer med ½-års Stationer med ældre stationer På antal st. % På antal st. % Sammenlignet med resultaterne fra bestandsundersøgelserne i 1992 og 2000 er der sket en meget markant forbedring i andelen af stationer, hvor der er registreret naturlig yngel. Andelen er således steget fra 39 % i 2000 til nu hele 74 %. For ældre ørred er der også en positiv udvikling, som dog er mere beskeden. Her er andelen steget fra 54 % til 64 %. 2

5 Den gennemsnitlige tæthed af naturlig yngel på de befiskede stationer er øget fra 19 stk./100 m 2 i 2000 (mediantæthed 2 stk./100 m 2 ) til 115 stk./100 m 2 (mediantæthed 48 stk./100 m 2 ) i denne undersøgelse. For ældre ørred er de tilsvarende tætheder øget fra 6stk./100 m 2 til 10 stk./100 m 2 (mediantætheden er 3 stk./100 m 2 for begge undersøgelser). Den meget store fremgang i den naturlige forekomst af ørred bevirker at udsætningsbehovet i Sallings vandløb er betydeligt mindre i forhold til tidligere. Fremgangen i den naturlige ørredbestand har været meget markant i Hagens Møllebæk, Ejskær Bæk, Øksenvad Bæk, Hinnerup Å (st.3), Møjbæk, Hegnetsmølle Å, Durup Bæk, Harre Å, Lilleå, Næstild Bæk, Viummølle Å, Bligårds Bæk, Rødding Å, tilløb til Rødding Å fra Nr. Balling, tilløb til Grundvad Bæk fra Østergård, Spøttrup Kanal, Dommerby Å (st.4), Feldingbjerg Bæk, Vinde Bæk, Febæk, Vellum Å, Landting Å og Hellegård Å. Den positive udvikling i ørredbestanden ses tydeligt når der tilsvarende kun er fundet en betydelig tilbagegang i forekomsten af ørred i Rusted Møllebæk (st.12) og i Durup Bæk (st.5). Mors År Antal befiskede Stationer med ½-års Stationer med ældre stationer På antal st. % På antal st. % Generelt er vandkvaliteten forbedret i forhold til gennemgangen i 2000, om end forurening stadig forekommer. Sammenlignet med resultaterne fra bestandsundersøgelserne i 1992 og 2000 er der sket en forbedring af ørredbestanden i vandløb ved Højris, og der forekommer igen naturlig reproduktion i den øvre del af Skarum Å, hvor vandkvaliteten er forbedret, men vedligeholdelsen er fortsat (for) hård. I Lyngbro Bæk-systemet forekommer nu lidt naturlig reproduktion i Solbjerg Å og Støjbjerg Å. I Lillebækken (Votborg Å) findes der igen en fin naturlig ørredbestand. I Ejstrup Bæk er fremgangen fra 2000 desværre ikke fastholdt grundet forurening, men der forekommer i lighed med 1992 fortsat yngel på st. 3. I Nørå-systemet er der nu atter en god yngeltæthed i tilløbet fra Sindbjerggård, hvorimod der er tilbagegang i Storup Å/Movtrup Å, formentlig på grund af hårdhændet vedligeholdelse. I Vejerslev bæk er der i lighed med tidligere fortat en god bestand nedstrøms den impassable spærring ved Vejerslev Mølle. Sydvestlige Limfjord År Antal befiskede Stationer med ½-års Stationer med ældre stationer På antal st. % På antal st. % Sammenlignet med resultaterne fra bestandsundersøgelserne i 2000 er vandkvaliteten i Hummelmose Å og Gimsing Bæk forbedret så meget at der nu er etableret gode naturlige ørredbestande, således at udsætningerne her kan ophøre. Resenkær Å har fortsat en meget fin ørredbestand og i Klostermølle Å er der sket forbedring af passageforholdene ved dambrugsopstemningen i Gudumstad, således at udsætningerne opstrøms herfor ligeledes kan ophøre. I Grydsbæk - tilløb til Ferring Sø - har der nu etableret sig en lille lokal ørredbestand. 3

6 I Resenkær Å og i Fold Å blev der desværre konstateret signalkrebs, der er en trussel mod den naturligt forekommende flodkrebs. Forslag til forbedring af de fysiske forhold Passageforhold Med henblik på at opnå en så stor naturlig selvreproducerende ørredbestand som muligt er det nødvendigt at give vandrefiskene fri passage i vandløbene. Dette kan man opnå ved at frilægge rørlagte strækninger, så der bliver skabt fri passage til opstrøms liggende gydeområder. Dårlige passageforhold ved vejunderføringer kan ændres ved udlægning af sten og gydemateriale. Følgende steder er der registreret problematiske passageforhold: Salling: Hinnerup Å (Brokholm Sø), Harre Å (opstemning ved møllesø ved st1), tilløb til Rødding Å (½m. fald fra rørunderføring ved st.8), Spøttrup Kanal (Spøttrup Sø) og ved Hellegård Å (Holmgård Sø). Mors: Markmølle Dambrug i Vesterå, Vejunderføring i Lillebæk i Votborg Å, Rakkeby Dambrug i Spang Å, Vejerslev Bæk. Vestlige del af Limfjorden: Bredkær Bæk ved Fousing Dambrug og Kjærgård Mølle Dambrug. Vedligeholdelse Det er af afgørende betydning at vandløbsvedligeholdelsen foregår så skånsomt som muligt, dvs. at oprensningen ikke ødelægger skjul, sten og gydebund. Der er fundet unødig hårdhændet vedligeholdelse i følgende vandløb: Salling: Hagens Møllebæk (st.1 og 2), Grøndal Bæk (st.2 og 3), Hinnerup Å (st.2,4,5 og 6), Møjbæk (st.8 og 9), Durup Bæk (st.6), Harre Å (st.2), Næstild Bæk (st.2), Dommerby Å, Bustrup Bæk (st.11 og 13), Smalle Å, Landting Å (st.5 og 6) og i Råstgård Bæk (st.7). Mors: Skarum Å, Støjbjerg Å, Movtrup Å og Ejstrup Bæk Vestlige del af Limfjorden Resenkær Å Gydegrus og sten Udlægning af gydegrus kan være relevant på strækninger, hvor de rette forhold såsom vandstrøm og vandkvalitet er til stede. I forbindelse med etablering af gydebanker kan det være nødvendigt at etablere sandfang, og disse bør placeres umiddelbart opstrøms gydebankerne. Ud over på denne måde at skabe flere egnede gydepladser er det ligeledes vigtigt at skabe en større fysisk variation i vandløbene. Dette kan gøres ved udlægning af større sten, indsnævring af vandløbet for at skabe strømrender samt genslyngning af regulerede vandløbsstrækninger. Herved skabes der skjul og standpladser samt gode fysiske forhold for fisk og vandløbsinsekter. Disse tiltag vil ligeledes være 4

7 med til at ilte vandet og øge vandløbenes selvrensende effekt. I følgende vandløb kan der udlægges gydematriale og skjulesten: Salling Hagens Møllebæk (skjulesten nedstrøms st.4), Hinnerup Å (gydegrus ved st.3), Rødding Å (gydegrus ved st.4), Dommerby Å (skjulested og evt. gydegrus), Vellum Å (skjulesten ved st.10) og Smalle Å (skjulesten ved st.17-19). Mors: Skarum Å, Solbjerg Å og Votborg Å Sandvandring Et stort problem i mange vandløb er tilsanding af gyde- og opvækstområder. For at reducere sandvandringen kan det være nødvendigt at etablere sandfang eller genslynge udrettede vandløbsstrækninger, hvilket nedsætter strømhastigheden og dermed erosionen af brinkerne. En medvirkende faktor til øget sandtransport kan være husdyr, der nedtræder brinkerne pga. manglende indhegning af afgræsningsarealer. Etableres der sandfang er det vigtigt at dimensionen er rigtig, og der løbende er kontrol med evt. behov for tømning. Der er fundet betydelig sandvandring i følgende vandløb: Salling: Grøndal Bæk, Hegnets-mølle Å, Durup Bæk, Bligårds Bæk, Vellum Å og Bustrup Å. Tilgroning Ved vandløb der har tendens til tilgroning vil vandstanden typisk øges og strømhastigheden falde. Her kan skyggevirkningen fra træbeplantninger langs bredden eller en mere regelmæssig skånsom vedligeholdelse være med til at begrænse væksten af grøde. Kraftig tilgroning blev fundet i følgende vandløb: Salling: Møjbæk (st.9 og 10), Rusted Møllebæk (st.11), Harre Å (st.2), Bligårds Bæk nedstrøms st.2), Rødding Å (st.1), Dommerby Å (st.1), Bustrup Bæk (st12-13), Landting Å (st.6) og i Råstgård Bæk (st.7-8). Forurening Forurening med organisk stof giver anledning til dårlige iltforhold, hvilket begrænser udbredelsen af den naturlige vandløbsfauna, smådyr, såvel som fisk. Der blev konstateret forurening i følgende vandløb: Mors: Vittrup Strøm, Solbjerg Å, Tilløb til Lillebæk (Votborg Å), Ejstrup Bæk. Vestlige Limfjord: Ballevad Grøft 5

8 På grund af de ændringer, der sker i vandløbene med hensyn til bl.a. forureningstilstand, ændret vedligeholdelse, etablering af faunapassage m.m., bør resultaterne af udsætningsplanens virkning kontrolleres efter en 6-årig periode af DFU, Afd. for Ferskvandsfiskeri, Silkeborg. Øvrige udsætningsplaner i distrikt 18, 19 og 23: Udsætningsplan for Halkær Å, Distrikt 19, vandsystem 01, 2010 Udsætningsplan for Bjørnsholm Å, Distrikt 19, vandsystem 12, 2005 Udsætningsplan for Trend Å, Distrikt 19, vandsystem 13, 2005 Udsætningsplan for Lerkenfeldt Å, Distrikt 19, vandsystem 16, 2005 Udsætningsplan for Karup Å, Distrikt 23, vandsystem 03, 2005 Udsætningsplan for Thylandske Vandløb, Distrikt 19, vandsystem 43, 2010 Udsætningsplan for Tilløb til Limfjorden i det tidligere Nordjyllands Amt, Distrikt 18, vandsystem 1,

9 II. af de enkelte vandløb Vandløbets navn Hagens Møllebæk (1-2) (3-4) Ejskær Bæk (5) Øksenvad Bæk (6) Salling Den øverste del af bækken er reguleret og har ringe fald. Vedligeholdelsen er hårdhændet, hvilket gør strækningen uegnet som levested for ørred. Lgd.: ca. 3,0 km, gbr.: 1,8 m dybde: 5-30 cm. De bedste fysiske forhold optræder ved den gamle bane øst for Glyngørevej. Vedligeholdelsen er skånsom, og bunden skifter mellem sandede og grusede partier. Der er dog ganske mange brunalger og aflejring af fint materiale. Ved Furvej er bækken reguleret og nedgravet med spredte forekomster af grus. Der er mangel på egnede skjulesteder, hvilket kan etableres ved udlægning af skjulesten. På begge stationer er der stor tæthed af ældre ørred, og den naturlige bestand af yngel er gået så meget frem at der ikke længere er behov for supplerende udsætninger. Lgd.: ca. 2,7 km, gbr.: 2,4 m, dybde: cm. Ejskær Bæk løber til Hagens Møllebæk øst for Lyby og er ved Glyngørevej en rigtig fin lille gydebæk med stort fald og stenet-gruset bund. Der er sket en meget stor fremgang i den naturlige yngeltæthed. Der er nu over 300 stk. ½-års ørred / 100 m 2 vandløbsbund. Intet udsætningsbehov. Lgd.: ca. 1,1 km, gbr.: 1,0 m, dybde: 5-15 cm. Øksenvad Bæk er et fortrinligt gyde- og opvækstvand for ørred. Faldet er stort over en stenet og gruset bund. Yngeltætheden er gået fra 8 stk. i 2000 til nu mere end 200 stk./100 m 2 vandløbsbund, hvilket bevirker at de supplerende yngeludsætninger ophører. 7

10 Øksenvad Bæk (6) fortsat Der er desuden en god tæthed af ældre ørred. Intet udsætningsbehov. Lgd.: ca. 1,1 km, gbr.: 1,5 m, dybde: 5-25 cm Vandløb ved Øster Lyby (1-3) Ved Dalsgårdvej er der store områder med gydebund, men strækningen sommerudtørrer. Omkring Furvej er vandføringen mere stabil, og her er der nedstrøms en strækning på 300 m ren gydebund. Den nederste del ved Lyby Strand er reguleret og blødbundet. Bækken er ikke tidligere anvendt som udsætningsvand, men trods dette blev der fundet 3 ældre ørred. Fremover udsættes der yngel nedstrøms Furvej. Lgd.: ca. 5,8 km, gbr.: 1,1 m, dybde: 1-50 cm. Her udsættes: stk. yngel Grøndal Bæk (1-3) På den øverste station opstrøms Tværvej er der glimrende bundforhold, men strækningen var udtørret på undersøgelsestidspunktet. Nedstrøms er Grøndal Bæk rørlagt over ca. 150 m. Nedstrøms Grønningvej er vedligeholdelsen hårdhændet, hvilket bevirker enorm sandvandring. Opstrøms er der dog stedvis grusbund. Der blev ikke fundet ørred, og der er behov for at reducere sandvandringen samt at etablere gyde- og skjulesteder, inden Grøndal Bæk kan anvendes som udsætningsvand. Strækningen for udløbet ved Lyby Strand har ringe strøm og bundforhold. P.t. ikke ørredvand. Lgd.: ca. 3,9 km, gbr.: 1,1 m, dybde: 5-50 cm. 8

11 19-21 Astrup Bæk (1-2) Ved Dueled Bro, sydøst for Breum, løber bækken dybt nedgravet med beskeden vandføring. Bunden består af ren gydegrus og der er stor forekomst af bunddyr. Ved den nederste station øst for Nørgård har Astrup Bæk et naturligt slynget forløb med meget fine fysiske forhold. Pga. ringe tilkørselsforhold på nederste station skal udsætning af yngel foregå omkring Dueled Bro. Lgd.: ca. 2,5 km, gbr.: 0,9 m, dybde: 2-10 cm. Her udsættes: stk. yngel Vandløb til Astrup Vig fra Mogenstrup (1-2) Den øvre del øst for Mogenstrup er en stillestående kanal. Det regulerede forløb fortsætter ud mod Astrup Vig, hvor der stedvis er gode bundforhold. Vandføringen er imidlertid så beskeden, at bækken formodentlig sommerudtørrer. Lgd.: ca. 3,2 km, gbr.: 1,4 m. dybde: 1-60 cm Eskær Bæk (1-2) Eskær Bæk forløber som et yderst varieret naturligt skovvandløb med ideelle gyde- og opvækstforhold for ørred. Der er skjul ved sten, underskårne brinker, trærødder og nedfaldne grene. Fundet af en enkelt ældre ørred viser at vandkvaliteten er god nok til at der også fremover kan udsættes yngel i håbet om at skabe en selvreproducerende ørredbestand. Lgd.: ca. 1,0 km, gbr.: 1,0 m dybde.: 2-10 cm. Her udsættes: stk. yngel Hinnerup Å Hinnerup Å udspringer ved Breum Kilde og løber efter godt 2 km ud i den 83 ha store Brokholm Sø, der blev gendannet i Der er ved denne gennemgang ikke registreret ørred opstrøms søen. 9

12 Hinnerup Å fortsat Ved Sundsørevej er vandløbet restaureret og her er der meget fine gyde- og strømforhold. Der blev ikke fundet ørred opstrøms Brokholm Sø, hvilket formodentlig skyldes at gydefisk ikke finder gennem søen. Ingen udsætning. Lgd.: ca. 2,0 km, gbr.: 1,3 m, dybde: 3-15 cm. (2-6) Forløbet fra Brokholm Sø til udløbet i Fursund er en gennemreguleret nedgravet kanal uden variation, hvor ørredbestanden består af enkelte ældre ørred. Nedstrøms Agersholmvej ved st.3, hvor der er etableret et kortere stenstryg blev der dog fundet en meget fin tæthed af naturlig yngel. Der er her behov for at supplere med yderligere gydegrus på selve stryget. Fundet af yngel viser at der er opgang af gydefisk til denne del af åen, hvilket åbner mulighed for etablering af lignende korte gydestryg andre steder i hovedløbet. Ikke ørredvand med nuværende forhold. Lgd.: ca. 12,9 km, gbr.: 4,2 m, dybde: 10->100 cm. Mundingsudsætning: stk. Rævkær Bæk (7) Møjbæk (8-10) Rævkær Bæk løber til Brokholm Sø og er en hårdt vedligeholdt kanal med blød bund og tendens til udtørring på den øvre del. Lgd.: ca. 2,6 km, gbr.: 1,5 m, dybde: 1-5 cm. Møjbæk er reguleret og nedgravet på hele forløbet til udløbet i Hinnerup Å. Den øverste del er ganske hårdt vedligeholdt, og strækningen fra Fur Landevej og ned forbi Kællingvadsted Bro er meget tilgroet af vandpest, mærke og pindsvineknop. Det er vigtigt at friholde en strømrende, så områder med gydegrus ikke tildækkes af sand og fint materiale. Der blev fundet en ganske fin tæthed af årets yngel ved Kællingvadsted Bro, hvilket er en mærkbar fremgang i forhold til sidste gennemgang, hvor bækken nærmest var ørredtom. 10

13 Møjbæk (8-10) fortsat Rusted Møllebæk (11-12) Hegnetsmølle Å (13-14) Ikke udsætningsbehov. Lgd.: ca. 4,5 km, gbr.: 2,1 m, dybde: cm. Bækken er gennemreguleret og ved Rærup er der stedvis gruset bund, men strækningen var så tilgroet, at elfiskeri ikke var muligt. Ved Fur Landevej er der ideelle fysiske forhold med stort fald og en stenet-gruset bund. Ved undersøgelsen i 2000 var der en pæn forekomst af yngel, men nu er strækningen uden ørred, hvilket må skyldes at optrækkende gydefisk ikke kan finde bækkens udløb, eller at de ikke vil vandre gennem Brokholm Sø. Ikke ørredvand p.g.a. Brokholm Sø. Lgd.: ca. 5,7 km, gbr.: 1,4 m, dybde: 5-20 cm. Vandløbet har gennemgået restaurering siden sidste undersøgelse. Der er udlagt gydegrus, skjulesten og etableret sandfang. Der er dog fortsat nogen sandvandring. Tiltagene har virket efter hensigten, da der nu er en meget stor forekomst af naturlig yngel og ældre ørred. Ved den øverste station bag Holmgård er tætheden steget fra 0 til over 200 stk. / 100 m 2. Dette bevirker at der ikke længere er behov for supplerende udsætninger i Hegnetsmølle Å. Lgd.: ca. 5,0 km, gbr.: 2,1 m, dybde: cm Midtstrømslinien (1-4) Durup Bæk (5-6) Vandløbet udspringer sydvest for Nautrup og er gennemreguleret på hele forløbet med ringe fald og bundforhold. De fysiske forhold er generelt for dårlige til at huse en ørredbestand. Lgd.: ca. 9,5 km, gbr.: 2,0 m, dybde: cm. Mundingsudsætning: Durup Bæk er et tilløb til Midtstrømslinien og er ned til Durup en fin gydebæk med vekslende dybde og bundforhold. Herefter ændrer bækken karakter og får et mere kanalagtigt præg og en stk. 11

14 Durup Bæk (5-6) fortsat overvejende blød og sandet bund med en del sandvandring, hvilket sikkert skyldes en meget hårdhændet vedligeholdelse. På begge stationer er der en fin tæthed af yngel. Dette er en stor forbedring, da der nedstrøms rensningsanlægget ikke blev fundet ørred i Ikke udsætningsbehov. Lgd.: ca. 5,9 km, gbr.: 1,7 m, dybde: 5-50 cm Harre Å (1-2) Vandløbet udspringer syd for Toustrup og løber efter godt 6 km ud i Harre Vig. Ved den øverste station ved Dalstrupvej 4 er der ikke opstrøms passage ved opstemningen ved møllesøen. Strækningen nedstrøms er et perfekt gydevand med en uhørt høj forekomst af årets yngel. Tætheden er øget fra 11 til 766 stk. / 100 m 2. Ned forbi Harre Vejle Bro ændrer åen fuldstændig karakter til en hårdhændet vedligeholdt og blødbundet kanal, der er ganske tilgroet af pindsvineknop. Ikke udsætningsbehov. Lgd.: ca. 5,8 km, gbr.: 2,0 m, dybde: 5-40 cm Lilleå Tilløb til Lilleå vest for Bajlum (2) Lilleå er et mindre tilløb til Harre Vig med stor fysisk variation. Faldet er stort og strækningen nedstrøms pumpestationen ved A26 er helt overskygget af kantvegetation. Her blev der fundet en tæthed af yngel der langt overstiger det forventede. Intet udsætningsbehov. Lgd.: ca. 2,1 km, gbr.: 0,8 m, dybde: 5-25 cm. Bækken er rørlagt opstrøms Hjerk Kirkevej og er herefter en sandet tilgroet kanal med meget ringe vandføring. Lgd.: ca. 1,5 km, gbr. 0,7 m, dybde: 5 cm. 12

15 19-28 Vium Mølleå (Næstild Bæk) I 1998 blev opstemningen ved Vium Mølle nedlagt, hvilket gav ørreden fri adgang til hele åen. Dette resulterede i at der allerede i 2000 blev fundet en god naturlig reproduktion på alle stationer. Ved denne gennemgang er der fundet en endnu større tæthed af ørred, således at der nu er stk. / 100 m 2. (1-3) Den øvre del af Vium Møllebæk benævnes Næstild Bæk. Ved Krarupsminde løber bækken som en fin lavvandet skovbæk med store gydearealer. Ved Næstildvej er der foretaget en hårdhændet maskinopgravning af vandløbet, hvilket har ændret strækningen fra at være et fint yngelvand til en sandet kanal uden skjul. Ved Vium Mølle er vandløbet igen en fantastisk ørredbiotop med frisk strøm over stenstryg, hvorefter der kommer et mere sandet forløb ud med Hjerk Nor. Intet udsætningsbehov. Lgd.: ca. 8.7 km, gbr.: 2,4 m, dybde: 2-25 cm. Tilløb til Næstild Bæk fra Vester Lyby (4) Tilløb til Viummølle Å fra Vium Thinggård (5) Dyb og stillestående kanal. Lgd.: ca. 1,4 km, gbr. 2,8 m, dybde: 70 cm. Vandløbet udspringer nordvest for Jebjerg og er gennemreguleret på hele forløbet til udløbet i Viummølle Å ved Vium Thinggård. Den øverste strækning ved Nannerup har en bund bestående af sten og grus, men vandføringen er her så beskeden at der forekommer sommerudtørring. Ved Gl. Skivevej er der for år tilbage etableret flere stryg nedstrøms den befiskede strækning. Oven for disse blev der fundet en ganske stor ørredbestand af både yngel, men især af ældre ørred. Forekomsten af yngel er formodentlig endnu større over strygene nedstrøms. Intet udsætningsbehov. Lgd.: ca. 3,0 km, gbr.: 2,3 m, dybde: cm. 13

16 Bligårds Bæk (6-7) Gedbæk (8) Ved Oddense er Bligårds Bæk et fint yngelvandløb med stort fald og mange skjul ved store sten. Der er en del okker i bækken, men trods dette er der en god forekomst af årets yngel. Ved Norsvej er der en del sandvandring og generelt mangel på skjul. Forekomsten af yngel er enorm (626 stk. / 100 m 2 ), men de fysiske forhold må forbedres for at opretholde den store selvreproduktion. Dette kan ske ved at opføre sandfang og efterfølgende udlægning af gydegrus og skjulesten. Samtidig er det nødvendigt at begrænse den kraftige tilgroning med pindsvineknop nedstrøms Norsvej. Intet udsætningsbehov. Lgd.: ca. 3,7 km, gbr.: 1.0 m, dybde: 5-25 cm. En okkerpåvirket og tilgroet bæk med dårlige bundforhold og ringe strøm. Lgd.: ca. 4,3 km, gbr.: 1,7 m, dybde: 50 cm Rødding Å Rødding Å udspringer øst for Balling og gennemløber på den nederste strækning Mollerup Sø inden udløbet i Kås Bredning (1-3) Den øvre del ved Nittrupvej var ganske tilgroet med et opstuvet vandspejl og aflejring af fint materiale og sand over stedvis grusbund. Ned forbi vejene Nørby og Nedermøllen er der langt bedre fysiske forhold. Strækningen har gennemgået en omfattende restaurering med genslyngning, udlægning af sten og gydegrus og etablering af natursti langs åen. Samtidig er opstemningen ved Nedermøllen fjernet, og ålejet er ført tilbage i sit gamle løb. Disse tiltag har gjort at der nu er en meget stor naturlig bestand af ørredyngel i den øvre del af Rødding Å. Intet udsætningsbehov. Lgd.: ca.3,3 km, gbr.: 1,4 m, dybde: 5-50 cm. 14

17 Rødding Å (4-5) Ved Grundvadgård er der opført et stort sandfang og opstrøms dette er der stort fald over en gruset bund. Der kan her udlægges skjulesten for at øge den fysiske variation. Nedstrøms er der en del sandaflejringer over gydebunden. Ved st. 5 ved Kærgårdsvej/Åbakken er åen hårdhændet vedligeholdt og løber som en reguleret, sandet kanal med skjul ved enkelte vandranunkler og lidt underskårne brinker. Trods dette er der også her en god ørredbestand. Intet udsætningsbehov. Lgd.: ca. 6,1 km, gbr.: 2,4 m, dybde: 5-60 cm. (6) Efter gennemløbet af Mollerup Sø er Rødding Å en bred kanal med klapsluse kort før udløbet I fjorden. Lgd.: ca. 1,1 km, gbr.: 5,0 m. Mundingsudsætning: stk. Tilløb til Rødding Å fra Over Ginderup (7-7a) Tilløb til Rødding Å fra Nr. Balling (8) Dette tilløb begynder som en udtørret grøft ved Over Ginderup. Der er oprettet en ny station ved Ginderupvej ved indkørslen til nr. 27. Her er der fundet glimrende fysiske forhold. Der er en smule okkerpåvirkning, men fundet af et enkelt stk. yngel viser, at vandkvaliteten er egnet for ørred. Lgd.: ca. 1,6 km, gbr.: 0,6 m, dybde: 0-20 cm. Her udsættes: Der er sket en mærkbar forbedring af vandkvaliteten, hvilket har bevirket at dette tilløb fra at være ørredtom ved sidste gennemgang i 2000 nu har en stor yngelproduktion. Der er dårlige opstrøms passageforhold ved rørudløbet under markvejen, og strækningen nedstrøms har nedskredne brinker pga. kreaturernes frie adgang til bækken. Intet udsætningsbehov. Lgd.: ca. 1,7 km, gbr.: 0,6 m, dybde: 5-30 cm stk. yngel 15

18 Grundvad Bæk (Andrup Bæk) (9) Tilløb til Grundvad Bæk fra Østergård (10) Tilløb til Rødding Å i Lilleeng (11) Uglkær Bæk (12) Den over del af Grundvad Bæk benævnes Andrup Bæk. De fysiske forhold i bækken er ikke egnet for ørred pga. ringe fysiske forhold og okkerpåvirkning. Lgd.: ca. 6,4 km, gbr.: 1,8 m, dybde: 30 cm. Der er sket en stor forbedring af de fysiske forhold i forhold til sidste undersøgelse, hvor vandløbet blev fundet uegnet som ørredvand. Nu fremstår bækken som et glimrende yngelvandløb med stort fald og fine gydeforhold. Opstrøms Vester Ballingvej er der opført et lille sandfang, der på undersøgelsestidspunktet var helt fyldt og virker for lille til at rumme en til tider betydelig sandvandring. Der er nu fundet afkom fra naturlig gydning i en rimelig tæthed. Intet udsætningsbehov. Lgd.: ca. 1,3 km, gbr., 0,6 m, dybde: 5-25 cm. Stillestående klarvandet kanal. Lgd.: ca. 1,2 km, gbr.: 0,5 m, dybde: 5 cm. Der er ikke længere adgang til bækken, da markvejen er bortpløjet. Tidligere bedømt som en stillestående og okkerbelastet kanal. Lgd.: ca. 1,0 km, gbr.: 1,5 m, dybde: 30 cm Spøttrup Kanal (1a-1) Spøttrup Kanal udspringer ved Brodal og gennemløber Spøttrup Sø, der blev gendanneti 1994, inden udløbet i Kås Bredning ved Knud Strand. Opstrøms søen er Spøttrup Kanal - trods et reguleret forløb - et ganske fint ørredvand med god strøm og områder med sten og gydegrus. 16

19 Spøttrup Kanal (1a-1) fortsat Der er nogen okkerpåvirkning, men ved elfiskeriet blev der fundet en positiv udvikling i tætheden af årets yngel. Intet udsætningsbehov. Lgd.: ca. 4,9 km, gbr.: 1,0 m, dybde: cm. (2) Strækningen nedstrøms Vadumvej har svag strøm og uklart vand efter gennemløbet af Spøttrup Sø. Lgd.: ca. 1,2 km, gbr. 3,0 m, dybde: 50 cm Afløb fra Kås Sø Afløbet fra Kås Sø er ikke undersøgt. Tidligere fundet uegnet som ørredvand Vandløb fra Hale Enge En bred stillestående kanal med pumpestation kort før udløbet i Skive Fjord. Lgd.: ca. 1,5 km, gbr.: 4,0 m. dybde: 50 cm Dommerby Å Skajbæk (1-2) Åen starter øst for Fly og benævnes her først Ormedals Rende og senere Skajbæk. Efter sammenløbet med Feldingbjerg Bæk dannes selve Dommerby Å, som ender i Skive Fjord nord for Dommerby. Der er tale om et klarvandet og gennemreguleret vandløb med moderate forhold for ørred. Den øvre del ved Vester Skivevej er totalt tilgroet og videre ned til Kobberup en hårdt vedligeholdt og nærmest stillestående kanal med flydende måtter af grønalger. Lgd.: ca. 5,5 km, gbr.: 2,7 m, dybde: cm. 17

20 Dommerby Å (3-6) Feldingbjerg Bæk (7-8) Langvad Å (9-10) Fra sammenløbet med Feldingbjerg Bæk løber Dommerby Å som en bred reguleret kanal med klart vand og blød-sandet bund. De eneste skjul forekommer ved faskiner, og vedligeholdelsen er generelt noget hårdhændet. Kun ved godset Søvang er der fundet en strækning med lidt grusbund. Her blev der, som eneste sted fundet en pæn bestand af naturligt yngel og ældre ørred. På de øvrige stationer blev der kun registreret enkelte ørreder. Der er behov for gennemgribende vandløbsforbedringer i Dommerby Å, før der kan etablere sig en rimelig ørredbestand. Sandvandringen må begrænses, vedligeholdelsen foregå mere skånsomt og der er behov for at skabe skjul med større sten og udlægning af gydemateriale på steder med fast bund. Fundet af naturligt yngel og ældre fisk samt 2 havørreder viser, at der er opgang af gydefisk i vandsystemet. Lgd.: ca. 7,0 km, gbr.: 4,9 m, dybde: cm. Her udsættes: Mundingsudsætning: Den øverste del ved Feldingbjergvej har sandetblød bund og er ganske okkerbelastet. Ved Søbyvej/Kirkebakken er bækken ikke længere belastet af okker, og der er fine gyde- og opvækstforhold. Der er skjul under grødeøer og underskårne brinker. Opstrøms er der ringere forhold med en overvejende sandet bund. Der er sket en meget betydelig forbedring af ørredtætheden, så der nu forekommer mere end 500 stk./100 m 2. Intet udsætningsbehov. Lgd.: ca. 4,7 km, gbr.: 1,3 m, dybde: cm. Langvad Å er en okkerbelastet afvandingskanal uden fald. Lgd.: ca. 3,9 km, gbr.: 2,5 m, dybde: cm. 800 stk. 1-års stk. 18

Plan for fiskepleje i Binderup Å

Plan for fiskepleje i Binderup Å Plan for fiskepleje i Binderup Å Distrikt 18, vandsystem 09 Plan nr. 24-2013 Af Michael Kaczor Holm Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

Plan for fiskepleje i vandløb omkring Haderslev mellem Genner Strand og Avnø Vig

Plan for fiskepleje i vandløb omkring Haderslev mellem Genner Strand og Avnø Vig Plan for fiskepleje i vandløb omkring Haderslev mellem Genner Strand og Avnø Vig Distrikt 11, vandsystem 59 Plan nr. 22-2012 Af Hans-Jørn Aggerholm Christensen Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit

Læs mere

Plan for fiskepleje i mindre vandsystemer mellem Limfjorden (Hals), Skagen og Svinkløv Klitplantage

Plan for fiskepleje i mindre vandsystemer mellem Limfjorden (Hals), Skagen og Svinkløv Klitplantage Plan for fiskepleje i mindre vandsystemer mellem Limfjorden (Hals), Skagen og Svinkløv Klitplantage Distrikt 16, vandsystem 23-29 Distrikt 17, vandsystem 02-42 Distrikt 19, vandsystem 52-53 Plan nr. 21-2012

Læs mere

Plan for fiskepleje i Århus Å

Plan for fiskepleje i Århus Å Plan for fiskepleje i Århus Å Distrikt 13, vandsystem 20 Plan nr. 19-2012 Af Jørgen Skole Mikkelsen Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

Sådan laver man gydebanker for laksefisk

Sådan laver man gydebanker for laksefisk Sådan laver man gydebanker for laksefisk Af DTU Aquas fiskeplejekonsulenter Jan Nielsen og Finn Sivebæk. Danmarks Tekniske Universitet Vejlsøvej 39 Tlf. 35 88 31 00 janie@aqua.dtu.dk Institut for 8600

Læs mere

45. årgang - nr.2 April 2015. Noget må ned for at andet kan komme op. Foto: Jonas Høholt

45. årgang - nr.2 April 2015. Noget må ned for at andet kan komme op. Foto: Jonas Høholt 45. årgang - nr.2 April 2015 Noget må ned for at andet kan komme op. Foto: Jonas Høholt 12 Formand: Thomas Dalgaard Skudshalevej 35 Højtoften 10, 9230 Svenstrup 9600 Aars Næstformand Niels-Christian Rask

Læs mere

Fremtidens ådale og forslag til at bevare, beskytte og benytte ådale i det åbne land

Fremtidens ådale og forslag til at bevare, beskytte og benytte ådale i det åbne land Fremtidens ådale og forslag til at bevare, beskytte og benytte ådale i det åbne land Elling å udløb i Kattegat Lystfiskerforeningen for Frederikshavn og Omegn 1 Fremtidens ådale og forslag til at bevare,

Læs mere

Forundersøgelse projekt. Sten i Gudenåen i Randers Kommune. Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune

Forundersøgelse projekt. Sten i Gudenåen i Randers Kommune. Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune Forundersøgelse projekt Sten i Gudenåen i Randers Kommune Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune 1 Idé og formål Med ambitionen om at skabe mere fysisk variation i Gudenåen,

Læs mere

BEDRE VANDLØB EN PRAKTISK HÅNDBOG HVORDAN MAN MED SMÅ MIDLER KAN FORBEDRE DE FYSISKE FORHOLD I MINDRE VANDLØB.

BEDRE VANDLØB EN PRAKTISK HÅNDBOG HVORDAN MAN MED SMÅ MIDLER KAN FORBEDRE DE FYSISKE FORHOLD I MINDRE VANDLØB. BEDRE VANDLØB EN PRAKTISK HÅNDBOG HVORDAN MAN MED SMÅ MIDLER KAN FORBEDRE DE FYSISKE FORHOLD I MINDRE VANDLØB. Forside: Udlægning af gydegrus BEDRE VANDLØB -EN PRAKTISK HÅNDBOG VEJLE AMT INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Fælled Bæk, Sønderlund Bæk og Kelddal Mølle Bæk. Tilløb til Halkær Å. Forundersøgelse - restaurering

Fælled Bæk, Sønderlund Bæk og Kelddal Mølle Bæk. Tilløb til Halkær Å. Forundersøgelse - restaurering Fælled Bæk, Sønderlund Bæk og Kelddal Mølle Bæk Tilløb til Halkær Å Forundersøgelse - restaurering Juli 2014 1 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 4 1.1 Indledning... 4 1.2 Identifikation af projektet...

Læs mere

Opstemningen i Gudenåen ved Vilholt Mølle blev fjernet den 30. oktober 2008.

Opstemningen i Gudenåen ved Vilholt Mølle blev fjernet den 30. oktober 2008. dansk ørredrekord i Gudenåen Begejstrede biologer og erfarne vandløbsingeniører oplevede et af karrierens højdepunkter, da det i september 2009 væltede frem med ørredyngel i Gudenåen syd for Mossø. Teknikerne

Læs mere

DANSK FISKEINDEKS FOR VANDLØB (DFFV)

DANSK FISKEINDEKS FOR VANDLØB (DFFV) DANSK FISKEINDEKS FOR VANDLØB (DFFV) Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 95 214 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] DANSK FISKEINDEKS

Læs mere

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen 2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet Det FOTO Sydfynske Øhav Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen Dagsorden for 2. vandrådsmøde i DSØ 1. Velkomst og opsamling

Læs mere

Udkast. Tillæg til regulativerne for amtsvandløbene i Nordjyllands Amt

Udkast. Tillæg til regulativerne for amtsvandløbene i Nordjyllands Amt Udkast Tillæg til regulativerne for amtsvandløbene i Nordjyllands Amt Teknik og Miljø Naturkontoret december 2003 2 Naturkontoret Indholdsfortegnelse: Side: 1. Grundlag for tillægsregulativet... 5 2. Betegnelse

Læs mere

VISION & MÅLSÆTNING For fremtiden

VISION & MÅLSÆTNING For fremtiden VISION & MÅLSÆTNING For fremtiden OVERORDNET VISION & MÅLSÆTNING FOR Det er Køge Sportsfiskerforenings overordnede VISION & MÅLSÆTNING at: For at kunne opfylde den overordnede VISION & MÅLSÆTNING vil Køge

Læs mere

Ørredbestande, gydeaktivitet og fysiske forhold i Orup Bæk, Faxe Å/Lilleå, Vivede Mølleå og Kildeå 2012/13

Ørredbestande, gydeaktivitet og fysiske forhold i Orup Bæk, Faxe Å/Lilleå, Vivede Mølleå og Kildeå 2012/13 Ørredbestande, gydeaktivitet og fysiske forhold i Orup Bæk, Faxe Å/Lilleå, Vivede Mølleå og Kildeå 01/13 Historie og vurdering af status 1900-01 Screening af begrænsende forhold samt indsatsmuligheder

Læs mere

Ringsted Kommune. Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø

Ringsted Kommune. Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø Ringsted Kommune Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 1.1 Baggrund for projektet... 1 1.1.1 Lovgrundlag... 2 1.2 Projektforslag... 2 2. PROJEKTBESKRIVELSE: AFLØB

Læs mere

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Gennemgang og vurdering af mulige løsninger for afløb med faunapassage fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å

Gennemgang og vurdering af mulige løsninger for afløb med faunapassage fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å Gennemgang og vurdering af mulige løsninger for afløb med faunapassage fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å Gennemgang og vurdering Scenarie A. Opdatering i forhold til sagsfremstilling den 18. Maj 2015. Der

Læs mere

Notat Revideret idéskitse til etablering af faunapassage ved Sterrebyvej i Spangebækken (ODE-55), Svendborg Kommune

Notat Revideret idéskitse til etablering af faunapassage ved Sterrebyvej i Spangebækken (ODE-55), Svendborg Kommune Notat Revideret idéskitse til etablering af faunapassage ved Sterrebyvej i Spangebækken (ODE-55), Svendborg Kommune Februar 2015 Notat Revideret idéskitse til etablering af faunapassage ved Sterrebyvej

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

Vandråd Djursland. 2. Møde Præsentation af statens udspil Onsdag den 30. april 2014

Vandråd Djursland. 2. Møde Præsentation af statens udspil Onsdag den 30. april 2014 Vandråd Djursland 2. Møde Præsentation af statens udspil Onsdag den 30. april 2014 1 Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden ved Jens Meilvang, Norddjurs Kommune 2. Godkendelse af sidste referat 3. Gennemgang

Læs mere

Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi

Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi DTU Aqua Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi Til udsætningsforeninger Dato: 12.03.2015 Ref.: J.nr.: Meddelelse om udsætning af ørred, laks og helt i 2015 finansieret af Fiskeplejeordningen Handlingsplanen

Læs mere

ØLF årsmøde 21.03.13 1. Dirigent: Thøger Jensen

ØLF årsmøde 21.03.13 1. Dirigent: Thøger Jensen ØLF årsmøde 21.03.13 1. Dirigent: Thøger Jensen 2. Formandens beretning: 2013 er forløbet vel. De enkelte udvalg har arbejdet godt, under suveræn ledelse af de respektive udvalgsformænd. Desværre er det

Læs mere

Hvornår er et vandløb et vandløb

Hvornår er et vandløb et vandløb Hvornår er et et Vejledning i hvilke der er omfattet af slovens 2. Vejledningen viser en række stilistiske skitser, som er eksempler på, hvornår der er tale om et eller ej jfr. 2 i Bagest i vejledningen

Læs mere

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Gudenå sammenslutningen, generalforsamling 2013 Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Indhold Om lystfiskeri og samfundsøkonomi Undersøgelsens resultater Kan vi øge

Læs mere

Omegnens All-Round Klub

Omegnens All-Round Klub Indledning Regler for fiskeri Kort over fiskevand Foreningen samler lystfiskere i alle aldre, og arrangerer fisketure, familieture, udflugter og klubfester. Desuden stiller klubben ca. 6 km. fiskevand

Læs mere

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fly Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

Renere spildevand Rensning af spildevandet i det åbne land på Mors

Renere spildevand Rensning af spildevandet i det åbne land på Mors Renere spildevand Rensning af spildevandet i det åbne land på Mors Morsø Kommune 1 Spildevandet skal renses bedre Som en del af vandmiljøplanen har Folketinget besluttet, at spildevandet skal renses bedre

Læs mere

Gjern Å. Regulativ. Amtsvandløb nr. 48 beliggende i Hammel og Gjern Kommuner ÅRHUS AMT

Gjern Å. Regulativ. Amtsvandløb nr. 48 beliggende i Hammel og Gjern Kommuner ÅRHUS AMT Gjern Å Regulativ Amtsvandløb nr. 48 beliggende i Hammel og Gjern Kommuner ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ SEPTEMBER 1988 og JUNI 1993 Opdateret i Februar 2006 2 Forord Dette regulativ er retsgrundlaget for administrationen

Læs mere

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 Dato 1. juni 2015 Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 BYGGERI OG NATUR Tilladelse til omlægning af hoveddræn på matr. nr. 30 Snostrup By, Snostrup i forbindelse med etablering af boligområde i Vinge Frederikssund

Læs mere

VIRKEMIDLER TIL FORBEDRING AF DE FYSISKE FORHOLD I VANDLØB

VIRKEMIDLER TIL FORBEDRING AF DE FYSISKE FORHOLD I VANDLØB VIRKEMIDLER TIL FORBEDRING AF DE FYSISKE FORHOLD I VANDLØB Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 86 214 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom

Læs mere

Vurdering af de enkelte virkemidler i forhold til de biologiske kvalitetselementer

Vurdering af de enkelte virkemidler i forhold til de biologiske kvalitetselementer Vurdering af de enkelte i forhold til de biologiske kvalitetselementer Esben Astrup Kristensen (Aarhus Universitet), Niels Jepsen, Jan Nielsen og Anders Koed (DTU Aqua). Faglig kommentering: Bjarne Moeslund

Læs mere

Vandløbet et tværfagligt samarbejde

Vandløbet et tværfagligt samarbejde Ny skriftlighed i geografi/naturgeografi: B opgave Problemløsende hensigt; fx rapport, teoriafklarende opgaver, SRP/SS0 formuleringer, AT formuleringer 2011 Vandløbet et tværfagligt samarbejde 1 Formål:

Læs mere

Bekæmpelse af signalkrebs i Alling Å-systemet

Bekæmpelse af signalkrebs i Alling Å-systemet Bekæmpelse af signalkrebs i Alling Å-systemet Bekæmpelse af signalkrebs i Alling Å-systemet 2011, af Danmarks Center for Vildlaks for: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske Landbrugsfond

Læs mere

OKKER. Et vandløbsproblem, vi kan gøre noget ved

OKKER. Et vandløbsproblem, vi kan gøre noget ved OKKER Et vandløbsproblem, vi kan gøre noget ved Indhold Indledning...................................... Side 5 Vejen til gode vandløb.............................. Side 6 Hvad er okker....................................

Læs mere

24a HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853) 1y HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853)

24a HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853) 1y HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853) Til de høringsberettigede Postadresse: Favrskov Kommune Landbrug og Natur Skovvej 20 8382 Hinnerup Pos Fav Lan Sko 838 Tlf. 8964 1010 Tlf. favrskov@favrskov.dk www.favrskov.dk fav ww Høringsbrev Vandløbsrestaureringsprojekt

Læs mere

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning Jammerbugt Kommune Frilægning af Blokhus Bæk, beregning af dimensioner Rekvirent Rådgiver Jammerbugt Kommune Natur og Miljø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Projektnummer

Læs mere

Faunapassage ved Lerkenfeld Dambrug

Faunapassage ved Lerkenfeld Dambrug Vesthimmerlands Kommune Faunapassage ved Lerkenfeld Dambrug FORUNDERSØGELSE AF PROJEKT TIL ETABLERING AF FAUNAPASSAGE VED LERKENFELD DAMBRUG I LERKENFELD Å Vesthimmerlands Kommune Faunapassage ved Lerkenfeld

Læs mere

Laksefiskeneog fiskeriet i vadehavsområdet -Teknisk rapport

Laksefiskeneog fiskeriet i vadehavsområdet -Teknisk rapport Laksefiskeneog fiskeriet i vadehavsområdet.. -Teknisk rapport... '. Samarbej dsprojekt mellem Danmarks Fiskeriundersøgelser, Ribe.Amt og Sønderjyllands Amt Kapitel 1: Hans Thiil Nielsen l ) Kapitel 2:

Læs mere

Teknisk Service Klostermarken 12. 7900 Nykøbing Mors Telefon 9970 7000 Telefon 8728 1100 Email tekniskservice@morsoe.dk Email mail@orbicon.

Teknisk Service Klostermarken 12. 7900 Nykøbing Mors Telefon 9970 7000 Telefon 8728 1100 Email tekniskservice@morsoe.dk Email mail@orbicon. Kunde Rådgiver Morsø Kommune Orbicon A/S Teknisk Service Klostermarken 12 Jernbanevej 7 8800 Viborg 7900 Nykøbing Mors Telefon 9970 7000 Telefon 8728 1100 Email tekniskservice@morsoe.dk Email mail@orbicon.dk

Læs mere

Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover?

Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover? Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 539 Offentligt Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover? Flemming Lehbert Sørensen

Læs mere

Konference om Vandløb og Vandråd

Konference om Vandløb og Vandråd Temadage om Vandråd Konference om Vandløb og Vandråd Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Peter Kaarup, Naturstyrelsen Kolding Vejle 10. 29. april marts 2014 2014 Kontorchef Peter Kaarup,

Læs mere

Vandrådets opmærksomhedspunkter til indsatsprogrammet er: Generelt ser kommunernes prioriteringer ud til at være i orden, indenfor de givne rammer.

Vandrådets opmærksomhedspunkter til indsatsprogrammet er: Generelt ser kommunernes prioriteringer ud til at være i orden, indenfor de givne rammer. Notatark Sagsnr. 09.00.06-A00-1-14 Sagsbehandler Niels Rauff 23.7.2014 Vandrådenes bemærkninger til forslagene til indsatspram Der er oprettet Vandråd for hvert af de 4 hovedvandoplande Lillebælt/Jylland,

Læs mere

De kortlagte oplevelsesmuligheder er grupperet i følgende 6 kategorier (grå = eksisterende muligheder/tilbud, grøn = potentialer):

De kortlagte oplevelsesmuligheder er grupperet i følgende 6 kategorier (grå = eksisterende muligheder/tilbud, grøn = potentialer): Notat Morsø Kommune INPUT TIL UDVIKLING AF FERIE- OG FRILUFTSLIV Oplevelsespotentialer på Mors NIRAS Konsulenterne A/S Vestre Havnepromenade 9 Postboks 119 DK-9100 Aalborg Telefon 9630 6575 Fax 9630 6578

Læs mere

Hvordan laver man et høringssvar?

Hvordan laver man et høringssvar? Hvordan laver man et høringssvar? Hvem skal skrive høringssvar? Flere forhold i vandplanerne er ret specifikke, f.eks. krav om yderligere efterafgrøder, krav om reduceret eller ophør af vedligeholdelse

Læs mere

Manual til elektrofiskeri Vejledning til elektrofiskeri ved bestandsanalyser og opfiskning af moderfisk

Manual til elektrofiskeri Vejledning til elektrofiskeri ved bestandsanalyser og opfiskning af moderfisk Manual til elektrofiskeri Vejledning til elektrofiskeri ved bestandsanalyser og opfiskning af moderfisk DTU Aqua-rapport nr. 272-2013 Af Peter Geertz-Hansen, Anders Koed og Finn Sivebæk Manual til elektrofiskeri

Læs mere

Til de høringsberettigede. 23-05-2014 Sags id.: 12/4756 Sagsbehandler: Kristiina Mardi. Høringsbrev - Projekt for fritlægning af del af Studsdal Bæk

Til de høringsberettigede. 23-05-2014 Sags id.: 12/4756 Sagsbehandler: Kristiina Mardi. Høringsbrev - Projekt for fritlægning af del af Studsdal Bæk Til de høringsberettigede Høringsbrev - Projekt for fritlægning af del af Studsdal Bæk 23-05-2014 Sags id.: 12/4756 Sagsbehandler: Kristiina Mardi Baggrund Studsdal Bæk, som er et kommunevandløb i Fredericia

Læs mere

U.1988.878V. V.L.D. 5. juli 1988 i anke 3-B.2349/1986. (Lorenzen, Bolt Rasmussen, P. Hald Andersen (kst.)).

U.1988.878V. V.L.D. 5. juli 1988 i anke 3-B.2349/1986. (Lorenzen, Bolt Rasmussen, P. Hald Andersen (kst.)). U.1988.878V Sportsfiskerforenings interesse i fiskebestanden i en bæk anset for værnet af de erstatningsretlige regler, selv om foreningen ikke havde fiskeret i bækken. Tabet påregneligt. En lokal sportsfiskerforening

Læs mere

St. Vejleå s fysiske tilstand, forbedringspotentiale, fisk og smådyr i Albertslund og Høje Taastrup Kommuner

St. Vejleå s fysiske tilstand, forbedringspotentiale, fisk og smådyr i Albertslund og Høje Taastrup Kommuner St. Vejleå s fysiske tilstand, forbedringspotentiale, fisk og smådyr i Albertslund og Høje Taastrup Kommuner Krav til god økologisk tilstand iht. Vandplanerne En opgørelse af fysiske forhold og biologisk

Læs mere

Status for Fiskeplejen pr. 1/3 2007

Status for Fiskeplejen pr. 1/3 2007 Status for Fiskeplejen pr. 1/3 2007 Generelt Det økonomiske ansvar for Fiskeplejen ligger hos Direktoratet for Fødevarer og Erhverv (DFFE) under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Ansvaret

Læs mere

Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør

Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Miljø og Natur Natur Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf. 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse og dispensation fra naturbeskyttelseslovens

Læs mere

National forvaltningsplan for laks

National forvaltningsplan for laks National forvaltningsplan for laks 2004 National forvaltningsplan for laks N A T I O N A L F O R V A L T N I N G S P L A N F O R L A K S 1 National forvaltningsplan for Laks 2004 Miljøministeriet, Skov-

Læs mere

GUDENÅENS PASSAGE VED TANGEVÆRKET

GUDENÅENS PASSAGE VED TANGEVÆRKET GUDENÅENS PASSAGE VED TANGEVÆRKET - SAMMENFATNING AF SKITSEPROJEKT MILJØMINISTERIET FØDEVAREMINISTERIET Titel Gudenåens passage ved Tangeværket - sammenfatning af skitseprojekt Udarbejdet af Miljøministeriet,

Læs mere

Vedtægter for Gudenåsammenslutningen - Lakseprojektet.

Vedtægter for Gudenåsammenslutningen - Lakseprojektet. 1. Alm. bestemmelser. Vedtægter for Gudenåsammenslutningen - Lakseprojektet. Sammenslutningens navn er: Gudenåsammenslutningen Lakseprojektet (i det følgende kaldet GSL.) GSL 's hjemsted er den til enhver

Læs mere

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20.1 Formål Sølodsgrøften er nu rørlagt gennem Bårse, men rørledningen er gammel og tilstanden formentlig dårlig. Det er derfor overvejet at lægge en ny

Læs mere

Du har søgt om tilladelse til etablering af tre vandhuller på ejendommen Rugårdsvej 793, 5462 Morud.

Du har søgt om tilladelse til etablering af tre vandhuller på ejendommen Rugårdsvej 793, 5462 Morud. TEKNIK OG MILJØ PC OFFSHORE ApS Bårdesøvej 104 Bårdesø 5450 Otterup Dato: 9. januar 2013 Sagsnr. 480-2012-104980 Dok.nr. 480-2013-33558 13822 Landzonetilladelse til etablering af tre vandhuller Du har

Læs mere

Hedensted Kommune Teknik og Miljø Tjørnevej 6 7171 Uldum. Kopi til vedlagt høringsliste

Hedensted Kommune Teknik og Miljø Tjørnevej 6 7171 Uldum. Kopi til vedlagt høringsliste Hedensted Kommune Teknik og Miljø Tjørnevej 6 7171 Uldum Kopi til vedlagt høringsliste Natur og Miljø Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Kathrine Mortensen Dir: 79755691 Mob: e-mail: Kathrine.Mortensen

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

Havørredbestandene på Sjælland, Møn og Lolland-Falster Status og udviklingspotentiale del 1

Havørredbestandene på Sjælland, Møn og Lolland-Falster Status og udviklingspotentiale del 1 Havørredbestandene på Sjælland, Møn og Lolland-Falster Status og udviklingspotentiale del 1 Gydeegnet bund Gydetæthed Gydebestande Behov for gydeegnet bund Datablad Titel Havørredbestandene på Sjælland,

Læs mere

Biologiske forhold og miljøtilstand i Usserød Å og damme

Biologiske forhold og miljøtilstand i Usserød Å og damme Biologiske forhold og miljøtilstand i Usserød Å og damme - En undersøgelse af fisk, smådyr og vandplanter 26 Rapport udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium, februar 27 Konsulenter: Per Gørtz og Jens

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

Status for Fiskeplejen pr. 1/3 2008

Status for Fiskeplejen pr. 1/3 2008 Status for Fiskeplejen pr. 1/3 2008 Generelt Det økonomiske ansvar for Fiskeplejen ligger hos Direktoratet for Fødevarer og Erhverv (DFFE) under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Ansvaret

Læs mere

Velkommen til informationsmøde Dialog om visioner og samarbejde mellem sogne i Morsø Provsti. Provstiudvalget Landsforeningen af Menighedsråd

Velkommen til informationsmøde Dialog om visioner og samarbejde mellem sogne i Morsø Provsti. Provstiudvalget Landsforeningen af Menighedsråd Velkommen til informationsmøde Dialog om visioner og samarbejde mellem sogne i Morsø Provsti Provstiudvalget Landsforeningen af Menighedsråd 1 Program Formål og metode Baggrund Lidt om provstiet Erfaringer

Læs mere

VEJLEDNING August 2013

VEJLEDNING August 2013 VEJLEDNING August 2013 Tilskud til erstatning i forbindelse med vandløbsrestaurering Efter vandløbslovens 37, stk. 4, har enhver, der lider tab som følge af vandløbsrestaurering, ret til erstatning. I

Læs mere

Bundhugget Lystfiskerforeningen for Frederikshavn og Omegn

Bundhugget Lystfiskerforeningen for Frederikshavn og Omegn Bundhugget Nummer 3 oktober. 2012 36. årgang Lystfiskerforeningen for Frederikshavn og Omegn 2 Lederen BUNDHUGGET MEDLEMSBLAD for Lystfiskerforeningen for Frederikshavn og Omegn www.lystfisker.frhavn.dk

Læs mere

Godkendelse efter vandløbsloven til regulering af privat vandløb og etablering af Sønderho Strandsø Fanø Kommune

Godkendelse efter vandløbsloven til regulering af privat vandløb og etablering af Sønderho Strandsø Fanø Kommune Fanø Kommune Plan og Udvikling Skolevej 5-7 6720 Fanø Att. Jacob Kristian Bay E-mail: bgsejb@fanoe.dk Frodesgade 30. 6700 Esbjerg Postadresse Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato xx. februar 2014 Sagsbehandler

Læs mere

Kommunernes planlægning hvad kan vi forvente? Jakob Bisgaard Miljø- og naturchef Ringkøbing-Skjern Kommune

Kommunernes planlægning hvad kan vi forvente? Jakob Bisgaard Miljø- og naturchef Ringkøbing-Skjern Kommune Kommunernes planlægning hvad kan vi forvente? Jakob Bisgaard Miljø- og naturchef Ringkøbing-Skjern Kommune Vand- og naturforvaltning i Danmark Staten fastlægger mål Statslige og Internationale interesser

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Ansøgningsskema

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Ansøgningsskema Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Miljøministeriet Naturstyrelsen Marts 2013 Ansøgningsskema om tilskud til forundersøgelser af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering

Læs mere

Gudenåens Ørredfond Beretning pr. Marts 2015

Gudenåens Ørredfond Beretning pr. Marts 2015 Gudenåens Ørredfond Beretning pr. Marts 2015 Efter et par år hvor vi ikke har kunnet levere på grund en kombination af sygdomme på dambruget og oddere der har spist vores fisk, er vi igen ved at være oppe

Læs mere

Da havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten.

Da havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten. Vestkysten mellm Thorsminde og Nymindegab. Selv og vi inderst inde godt ved, at det omkringliggende landskab ændrer sig med tiden, så er det alligevel de færreste af os der af og til tænker over hvilke

Læs mere

Vandhandleplan 2010-2015 for Silkeborg Kommune

Vandhandleplan 2010-2015 for Silkeborg Kommune Vandhandleplan 2010-2015 for Silkeborg Kommune 1 Kolofon Titel: Vandhandleplan for Silkeborg Kommune 2010-2015 Vedtaget af Silkeborg Byråd 26. november 2012 Udgiver: Silkeborg Kommune Udgivelsesår: 2012

Læs mere

Genåbning af Krogeruprenden - projektforslag

Genåbning af Krogeruprenden - projektforslag H E L S I N G Ø R K O M M U N E KOMMUNALT PROJEKT VEDRØRENDE VANDLØBSRESTAURERING Genåbning af - projektforslag Indholdsfortegnelse 0 Resumé... 4 1 Indledning... 5 1.1 Formål med projektet... 6 1.2 Beskrivelse

Læs mere

Anlægsarbejder skal udføres på et tidspunkt, hvor det ikke er til gene for gydende fisk og ynglende fugle.

Anlægsarbejder skal udføres på et tidspunkt, hvor det ikke er til gene for gydende fisk og ynglende fugle. Horsens og Omegns Sportsfiskerforening (HOS) Ærøvej 3, 8700 Horsens CVR 29579385 Att. Morten Stabel Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Bjarke Horst Jensen Dir: 79755658 Mob: +4523117841 e-mail: Bjarke.H.Jensen

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 390 Offentligt. supplering af beslutningsgrundlag for

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 390 Offentligt. supplering af beslutningsgrundlag for Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 390 Offentligt supplering af beslutningsgrundlag for GUDENÅENS PASSAGE VED TANGEVÆRKET Titel: Supplering af beslutningsgrundlag for Gudenåens passage

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Vingsted, den 6. januar, 2014.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Vingsted, den 6. januar, 2014. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Vingsted, den 6. januar, 2014. Vedrørende: Høring angående revision af bekendtgørelsen om fredningsbælter

Læs mere

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune Simested Å udspring Kort sammendrag af forundersøgelsen Mariagerfjord kommune Indledning Rebild Kommune har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde langs

Læs mere

Lokalt høringsnotat. Forslag til vandplan for hovedvandopland 1.8, Ringkøbing Fjord. Resumé og kommentering af høringssvar af lokal karakter

Lokalt høringsnotat. Forslag til vandplan for hovedvandopland 1.8, Ringkøbing Fjord. Resumé og kommentering af høringssvar af lokal karakter Lokalt høringsnotat Forslag til vandplan for hovedvandopland 1.8, Ringkøbing Fjord Resumé og kommentering af høringssvar af lokal karakter Januar 2012 Indholdsfortegnelse på høringsnotater for de konkrete

Læs mere

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder Løsninger til vandmiljøet Normalt er det for megen næring, der er årsag til et dårligt vandmiljø med mange alger, mudder og iltsvind. Næringsstoffer kommer fra spildevand, drænvand, vand fra grøfter, ænder

Læs mere

Tilladelse til at rørlægge det øvre Haurbæk

Tilladelse til at rørlægge det øvre Haurbæk Anton Boilesen anton@marienlyst-landbrug.dk 21. november 2014 Tilladelse til at rørlægge det øvre Haurbæk Silkeborg Kommune meddeler i medfør af vandløbsloven 1 og bekendtgørelse om vandløbsregulering

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet

Læs mere

Center for Teknik & Miljø

Center for Teknik & Miljø Center for Teknik & Miljø Faxe Kommune Center for Teknik og Miljø Frederiksgade 9 4690 Haslev Postadresse: Natur & Miljø Frederiksgade 9-4690 Haslev Telefon: 56 20 30 00 Telefax : 56 20 30 01 www.faxekommune.dk

Læs mere

Aarhus Lystfiskerforenings kortmappe

Aarhus Lystfiskerforenings kortmappe Aarhus Lystfiskerforenings kortmappe Kortmappen er sidst revideret februar 2012. Indholdsfortegnelse Fiskeregler Side 3 Århus Å etersminde Side 5 kort nr. 1.1 Edslev Side 6 kort nr. 1.2 Tarskov/Fusvadbro

Læs mere

Tilsvarende er udgifter til grundvandssænkning blevet voldsomt meget dyrere, faktisk dobbelt så dyrt som forventet ved udbuddet.

Tilsvarende er udgifter til grundvandssænkning blevet voldsomt meget dyrere, faktisk dobbelt så dyrt som forventet ved udbuddet. Beretning for Vrist Pumpelag 2013-2014. Velkommen til generalforsamling. Det er rart, at der igen i år er stor tilslutning til generalforsamlingen. I 2013 kom det fysiske arbejde med etablering af pumpelaget

Læs mere

Svendborg Kommune Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5700 Svendborg mt@svendborg.dk. 17. juli 2013

Svendborg Kommune Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5700 Svendborg mt@svendborg.dk. 17. juli 2013 Svendborg Kommune Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5700 Svendborg mt@svendborg.dk Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 88 10 mt@svendborg.dk www.svendborg.dk

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet 2000 Indledning Denne brochure indeholder oplysninger som enhver lystfisker og fritidsfisker kan have gavn af. Den fortæller om det store

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Forskrift for etablering, indretning og drift af sandfang samt olie- og benzinudskillere i Odder kommune.

Forskrift for etablering, indretning og drift af sandfang samt olie- og benzinudskillere i Odder kommune. Forskrift for etablering, indretning og drift af sandfang samt olie- og benzinudskillere i Odder kommune. Forskriften er udarbejdet i henhold til 6 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj

Læs mere

NÆSTVED OMFARTSVEJ VANDSYNSPROTOKOL

NÆSTVED OMFARTSVEJ VANDSYNSPROTOKOL Til Næstved Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli, 2010 NÆSTVED OMFARTSVEJ VANDSYNSPROTOKOL VANDSYNSPROTOKOL Revision 1 Dato 2010-07-15 Udarbejdet af ADAS Kontrolleret af SVU Godkendt af MTV Beskrivelse

Læs mere

Mern Å. Vandløbsrestaurering. Projektforslag V O R D I N G B O R G K O M M U N E. 8. september 2011

Mern Å. Vandløbsrestaurering. Projektforslag V O R D I N G B O R G K O M M U N E. 8. september 2011 V O R D I N G B O R G K O M M U N E Mern Å Vandløbsrestaurering Projektforslag 8. september 2011 Version : 5 Sagsnr. : 103557 Projektleder : CTH Udarbejdet af : RPBA/ANCH/MIKR Godkendt af : KARA Indholdsfortegnelse

Læs mere

Badevandsprofil for Fynshav Nord i Sønderborg Kommune

Badevandsprofil for Fynshav Nord i Sønderborg Kommune Badevandsprofil for Fynshav Nord i Sønderborg Kommune Strandens navn Fynshav Nord Adresse Strandnr. A455, Færgevej (til venstre for færgelejet) 6440 Augustenborg, (nr. oplyses ved opkald til 112, alarm)

Læs mere

Natursti Funder-Brande

Natursti Funder-Brande Natursti Funder-Brande Den gamle banestrækning mellem Funder og Brande er nu natursti for gående, cyklende og ridende. Strækningen er på 29km, hvor der er rige muligheder for at opleve en del af landskabet

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere