Udsætningsplan for Sjællandske vandløb til Kattegat og Øresund. Distrikt 02, vandsystem I. Indledning

Transkript

1 Udsætningsplan for Sjællandske vandløb til Kattegat og Øresund. Distrikt 02, vandsystem 1-14 I. Indledning Denne udsætningsplan er udarbejdet på baggrund af undersøgelser over den fiskeribiologiske tilstand i sjællandske vandløb til Kattegat og Øresund. Undersøgelsen er foretaget i perioden 29. august til 7. september 2005 af Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. for Ferskvandsfiskeri i Silkeborg med assistance fra medlemmer af Esrum Å Laug. Udsætningsplanen er en revision af den tidligere plan fra Planen er udarbejdet som led i de aktiviteter, der sker i forbindelse med den generelle fiskepleje. Oplysninger vedr. målsætning, miljøtilstand, vandløbsrestaureringer og gydegrusudlægninger m.m. er hentet i rapporter på henholdsvis Frederiksborg Amt og Københavns Amts hjemmesider. Medhjælpende medlemmer af Esrum Å Laug m.fl. har bidraget med supplerende oplysninger vedr. vandløbenes tilstand. Udsætninger i vandløbene bliver varetaget Esrum Å Laug. Metode Udsætningsplanen er inddelt i 4 afsnit og et tilhørende oversigtskort. På kortet er der udlagt et stationsnet på de steder i vandsystemet, hvor der er en undersøgelses- eller udsætningstation. Ved teksten, afsnit II, er alle stationsnumrene nævnt, men alle stationer er ikke nødvendigvis blevet besigtiget eller befisket ved undersøgelsen. På kortet vil en station fremstå som et punkt med nummer. Såfremt der tillige er udsætning, vil stationen være vist ved et symbol, der samtidig angiver hvilken størrelsesgruppe der skal udsættes. Såfremt et vandløb eller vandløbsstrækning er skønnet uegnet for ørred, vil dette ligeledes være angivet ved et symbol. Forurening er angivet, såfremt dette alene gør vandløbet uegnet for ørred. Feltundersøgelserne omfatter såvel besigtigelser alene, som besigtigelser i forbindelse med kvalitative og kvantitative bestandsanalyser, udført ved elektrofiskeri på udvalgte stationer i vandsystemet. Bestanden er beregnet ud fra resultaterne ved elektrofiskeri, hvor man har anvendt udtyndingsmetoden, som forudsætter minimum 2 befiskninger over samme strækning. I tilfælde hvor der ved første befiskning bliver fanget 10 ørreder eller færre pr. 50 m vandløbsstrækning, er der kun fisket 1 gang. I disse tilfælde er bestandstætheden beregnet ud fra den gennemsnitlige fangsteffektivitet. Stationsnumrene angivet i bilag 1 og på kortet (bilag 2) refererer til de samme lokaliteter. Bilag 1 viser befisket areal, biotopbedømmelsen af de enkelte stationer (vandløbets egnethed som ørredvand efter skala 0-5) og det fundne antal ørred opgivet som individ pr. 100 m 2, opdelt i yngel (under 1 år) og ældre. Desuden er der angivet hvilke fiskearter, som er observeret på de enkelte stationer. Undersøgelsen har omfattet 75 stationer. På 37 stationer er der alene foretaget besigtigelser, mens der på 38 stationer er foretaget både besigtigelse og kvantitativ bestandsanalyse ved elektrofiskeri. 1

2 Hvor bestandstætheden for yngel på undersøgelsestidspunktet (½-års ørred) er 50/100 m 2 eller derover må biotopen anses for hensigtsmæssigt besat, hvorfor der ikke er behov for udsætning. Er der tale om større fisk (12-20 cm) må en bestand på 20/100 m 2 anses for tilfredsstillende, og drejer det sig om fisk på over 20 cm må en tæthed på 7/100 m 2 og derover være tilfredsstillende. Naturforholdene på lokaliteten, herunder bundens beskaffenhed og naturlige skjul, spiller dog en vis rolle i denne forbindelse, hvorfor bedømmelsen af udsætningsbehovet samt den anviste mængde og fiskenes alder for en given lokalitet i nogen grad er undergivet et skøn. Udsætningsmængderne er beregnet ud fra følgende tabel: Antal ørred pr. 100 m 2 Biotopskarakteren Yngel ½-års 1-års Store Resultater Siden undersøgelsen i 1997 er der foretaget en del restaureringsarbejde i området. Bl.a. i vandsystemerne Højbro Å, Esrum Å, Nivå og Kighanerenden. Rørlagte strækninger er frilagt, strækninger er genslynget og der er udlagt større sten for at skabe varierede forløb og ikke mindst er der udlagt gydegrus i flere vandløb. Resultatet af arbejdet er klart bedst i Højbro Å, Gurre Å, Nivå, Langstrup Å og Donse Å. Usserød Å i Nivå systemet samt Kighanerenden er formentlig fortsat så påvirket af forringet vandkvalitet at det påvirker ørredbestanden i negativ retning. År Vandsystem Antal befiskede Stationer med ½-års Stationer med ældre stationer På antal st. % På antal st. % 1997 Højbro Å Højbro Å Orebjerg Rende Orebjerg Rende Esrum Å Esrum Å Egebæk Egebæk Nivå Nivå Kighanerende Kighanerende Hestetangså, (Mølleå) 2005 Hestetangså Som det fremgår af tabellen er antallet af stationer med både ½-års og 1-års ørred øget gennem den seneste periode. Ørredtætheden på de enkelte stationer med ørred er ligeledes ændret i forhold til 2

3 ved tidligere undersøgelse. Ved undersøgelsen i 1997 var den gennemsnitlige bestandstæthed for stationer med ørredyngel ca. 43 og for ældre ca. 18 ørred pr. 100 m 2. Ved nuværende undersøgelse er gennemsnitstætheden for yngel ca. 72 og for ældre kun ca. 11 ørred pr. 100 m 2. At ældregruppen er faldet i antal, kan skyldes at alt udsætningsmateriale nu er baseret på afkom af havørred. Dvs. at ørred kan være smoltificeret som 1-års og derfor er vandret ud af systemet på undersøgelsestidspunktet. Det er en teoretisk betragtning, som ikke er påvist ved nogen undersøgelse. Forslag til forbedring af de fysiske forhold Passageforhold Med henblik på at opnå en så stor naturlig selvreproducerende ørredbestand som muligt er det nødvendigt at give vandrefiskene fri passage i vandløbene. Dette kan man opnå ved at frilægge rørlagte strækninger, så der bliver skabt fri passage til opstrøms liggende gydeområder. Dårlige passageforhold ved vejunderføringer kan ændres ved udlægning af sten og gydemateriale. Fønstrup Bæk, et tilløb til Esrum Sø: Pga. det impassable stemmeværk ved Stenholt Mølle bør en del af vandet føres de ca. 25 m der er over til Egelund Bæk, hvorfra der er fri passage til Esrum Sø. Vedligeholdelse Det er af afgørende betydning at vandløbsvedligeholdelsen foregår så skånsomt som muligt, dvs. at oprensningen ikke ødelægger skjul, sten og gydebund. Der blev ikke konstateret unødig hårdhændet vedligeholdelse ved undersøgelsen. Gydegrus og sten Udlægning af gydegrus kan være relevant på strækninger, hvor de rette forhold, såsom vandstrøm og vandkvalitet er til stede. I forbindelse med etablering af gydebanker kan det være nødvendigt at etablere sandfang, og disse bør placeres umiddelbart opstrøms gydebankerne. Ud over på denne måde at skabe flere egnede gydepladser er det ligeledes vigtigt at skabe en større fysisk variation i vandløbene. Dette kan gøres ved udlægning af større sten, indsnævring af vandløbet for at skabe strømrender samt genslyngning af regulerede vandløbsstrækninger. Herved skabes der skjul og standpladser samt gode fysiske forhold for fisk og vandløbsinsekter. Disse tiltag vil ligeledes være med til at ilte vandet og øge vandløbenes selvrensende effekt. Der er foretaget en del restaureringer og gydegrusudlægninger i vandløbene, også i efterfølgende nævnte vandløb. Men yderligere forbedringer kan anbefales i dele af Højbro Å, Gurre Å, Nivå og Usserød Å. Sandvandring Et stort problem i mange vandløb er tilsanding af gyde- og opvækstområder. For at reducere sandvandringen kan det være nødvendigt at etablere sandfang eller genslynge udrettede vandløbsstrækninger, hvilket nedsætter strømhastigheden og dermed erosionen af brinkerne. En medvirkende faktor til øget sandtransport kan være husdyr, der nedtræder brinkerne pga. manglende indhegning af afgræsningsarealer. Etableres der sandfang er det vigtigt at dimensionen er rigtigt, og der løbende er kontrol med evt. behov for tømning. Sandfang kan anbefales etableret i Højbro Å, Gurre Å og Nivå. Tilgroning Ved vandløb der har tendens til tilgroning vil vandstanden typisk øges og strømhastigheden falde. Her kan skyggevirkningen fra træbeplantninger langs bredden, eller en mere regelmæssig skånsom vedligeholdelse være med til at begrænse væksten af grøde. Bøgegrøften i Esrum Å systemet er et eksempel hvor der er risiko for tilgroning i en sådan grad at gydepladserne tilsander og forsvinder. 3

4 På grund af de ændringer, der sker i vandløbene med hensyn til bl.a. forureningstilstand, ændret vedligeholdelse, etablering af faunapassage m.m., bør resultaterne af udsætningsplanens virkning kontrolleres efter en 6-årig periode af DFU, Afd. for Ferskvandsfiskeri, Silkeborg. Øvrige udsætningsplaner i distrikt 02: Udsætningsplan for tilløb til Køge Bugt, vandsystem 15-18, 2006 Litteratur: Ørredbestanden i Tobro Å og Højbro Å 2003, Frederiksborg Amt Oplysninger på stationsblanketter vedr. Nivå, 2005, Limno Consult Usserød Å-projektet , Frederiksborg Amt Vandmiljøovervågning, Vandløb 2002, Københavns Amts 4

5 II. af de enkelte vandløb Vandløbets navn Højbro Å Tobro Å (1) Tobro Å/ Højbro Å (2-6) Tannemose Å (7) Vandløbet udspringer nord for Helsinge og gennemløber på strækningen mod Kurrebro Valby Hegn. Denne øvre strækning kan være svagt vandførende i tørre perioder, men på undersøgelsestidspunktet var der jævn vandstrøm. Bunden er delvis gruset stenet, stedvis med egnet gydebund. Pga. vanskelige adgangsforhold blev strækningen ikke befisket ved undersøgelsen. Men ifølge Frederiksborg Amts rapport over fiskebestanden i Tobro Å og Højbro Å, 2003, er der sparsom gydeaktivitet i området, men der er ikke observeret overlevende ørred fra gydeaktiviteten. Nederste del af strækningen er reguleret, udrettet og sænket. Ingen udsætning. Lgd.: ca. 2,5 km, br.:1,8 m, dybde: 5-15 cm. Strækningen fra Valby Hegn til udløbet i Kattegat ved Rågeleje er reguleret, udrettet og delvis sænket betydelig under omgivende terræn. Generelt med ringe fysisk variation. Bunden er hovedsagelig sandet med pletvis velegnede og benyttede gydepladser. Især i området ved Kildehavegård der er velegnet gydebund. På alle befiskede stationer blev der registreret selvreproduceret ørredyngel. Bortset fra mundingsudsætning ingen udsætning. Den generelle biotops tilstand for ørred er tydeligvis forbedret siden undersøgelsen i Men det kan anbefales, at der etableres flere gydepladser i vandløbet, at der etableres sandfang samt at der skabes en større fysisk variation i vandløbet. Lgd.: ca. 8,1 km, gbr.:2,1 m, dybde: cm. Mundingsudsætning Reguleret og sænket afvandingsgrøft, som på undersøgelsestidspunktet var tilgroet og med ringe vandstrøm. Ikke ørredvand. Lgd.: ca. 1,4 km, br.:1 m, dybde: 15 cm. Max stk. 5

6 Vandløbets navn Øllemose Å (8-9) Åen er af amtet målsat som gyde- og yngelopvækstvand for laksefisk. Fysisk set et grøftagtigt vandløb hovedsagelig med sandet bund. På undersøgelsestidspunktet var vandet stillestående på øverste station og svagt strømmende på nederste strækning. Ørred kan formentlig trives i nedre del af åen i store dele af året, men på undersøgelsestidspunktet ikke egnet for ørred. Ingen udsætning. Lgd.: ca. 6,3 km, gbr.:1,1 m, dybde: 5-20 cm Orebjerg Rende (1) Et ganske lille vandløb med udspring i bebygget område ved Rågeleje. Kun de nederste par hundrede meter har karakter af ørredvand. På denne del er der god vandstrøm og sandet-gruset bund samt gode skjul og standpladser. Der blev registreret enkelte 1 års ørred. Det kan være fisk fra mundingsudsætningen i Højbro, som er trukket op i vandløbet. For ubetydelig til udsætning Lgd.: ca. 2 km, br.:1 m, dybde: cm Søborg Kanal (1-2) Kanalsystem uden fiskerimæssig interesse. Lgd.: ca. 8 km, gbr.:6 m, Esrum Å Kobæk (1) Bramaholm Bæk Tilløb til Esrum Sø: Grøft med blød sandet bund og stillestående vand. Ikke ørredvand. Lgd.: ca. 1,5 km, br.:0,9 m, dybde: 20 cm. Strækningen opstrøms Fredensborg Hillerød vejen kan sommerudtørre. Uegnet til udsætning. Lgd.: ca. 0,5 km, 6

7 Vandløbets navn Bramaholm Bæk (2) fortsat Fønstrup Bæk (3-5) Egelund Bæk Nedstrøms fra vejen til udløbet i Esrum Sø et godt lille skovvandløb med god vandstrøm og sandet gruset bund. Der er ikke decideret velegnet gydebund, men der er gode skjul for ørredyngel ved grene, trærødder og sten m.m. Der er kun få standpladser for større ørred. Kan fortsat anvendes til yngeludsætning. Lgd.: ca. 0,6 km, br.:1,1 m, dybde: 5-15 cm. Her udsættes Vandløbet udspringer fra området ved Stenholts Indelukke og har udløb til Esrum Sø kort efter passagen af Stenholts Mølle. Den øvre del af bækken er et fint lille skovvandløb med gode faldforhold samt velegnede gydeog opvækstforhold for ørred. Nedstrøms for Hillerødvej flader vandløbet ud og bunden er hovedsagelig sandet. Den nederste del af vandløbet er afrettet med flad blød sandbund og glatte kanter. På denne del er der få velegnede skjul og opvækstpladser for ørred. Ved Stenholts Mølle er der et impassabelt stemmeværk, ca. 3 m højt, som forhindrer at der kan trække gydefisk op i vandløbet. Pga. de fysiske forhold ved Stenholts Mølle er det urealistisk at stemmeværket kan gøres passabelt. Vandløbet bør i stedet føres over i Egelund Bæk, som har fiskepassage. Der skal blot graves en rende på ca. 25 m. Bækken har gennem de senere år huset en lokal, men antalsmæssigt meget svingende ørredbestand. Ved denne undersøgelse det laveste antal der er registreret. Fortsat supplerende udsætning. Lgd.: ca. 2,5 km, gbr.:1,8 m, dybde: <5-20 cm. Her udsættes Strækningen opstrøms Fredensborgvej er uden fiskerimæssig interesse. Lgd.: ca. 1,3 km stk. yngel 3600 stk. yngel (6-7) Fra Fredensborgvej et lille skovvandløb med stort fald og sandet gruset bund og ganske beskeden sommervandføring. Stedvis med egnet 7

8 Vandløbets navn Egelund Bæk (6-7) fortsat Ellerenden (8) Sandport Bæk (9) Esrum Å (10) gydebund. Pga. det store fald er der flere naturlige spærringer op gennem skoven. Der er etableret fiskepassage ved ejendommen Stenholtsvej 25. Lodsejer oplyste at han hvert år ser gydende ørred ved fisketrappen. Der blev dog ikke fisket i haven nedstrøms fisketrappen, men på 2 st. opstrøms blev der ikke registreret ørred. Kan fortsat anvendes til udsætning. Lgd.: ca. 0,8 km, br.:0,9 m, dybde: 20 cm. Her udsættes På undersøgelsestidspunktet svag vandføring, men kan sommerudtørre. Uden fiskerimæssig interesse. Lgd.: ca. 1,8 km, br.:0,9 m, dybde: <10 cm. Stillestående. Uden fiskerimæssig interesse. Lgd.: ca. 1 km, br.:1 m. Esrum Å, med tilløb Strækningen fra Esrum Sø til stemmeværket og omløbsstryget ved Esrum Møllegård er kanaliseret og med svag vandstrøm. Ikke ørredvand. Lgd.: ca. 1,3 km, br.: ca. 7 m, dybde: cm stk. yngel (11-13) Det videre forløb til nordlige skovbryn af Snæveret Skov er ligeledes reguleret og udrettet, men der er gode bund- og strømforhold samt fortrinlige gyde- og opvækstpladser for ørred. Ifølge lokale oplysninger er der god gydeaktivitet på strækningen og der udsættes årligt ørred på strækningen. Dette sammenholdt med de gode fysiske forhold er den konstaterede bestandstæthed af såvel ørredyngel som ældre under det forventede. Som nævnt i tidligere udsætningsplan er vandkvalitet, iltindhold og vandtemperaturen i åen påvirket af forholdene i Esrum Sø. Såfremt alle faktorer var optimale, ville strækningen være besat i henhold til biotopskarakteren. 8

9 Vandløbets navn Esrum Å (11-13) fortsat Det skal bemærkes, at i vandløb som Bøgegrøften og Gurre Å, der har ringere fysiske forhold, er overlevelsen større. Med henblik på at følge den naturlige reproduktion i Esrum Å vil der kun blive udsat ørredsmolt. Lgd.: ca. 3,4 km, gbr.:5,8 m, dybde: cm. (13-14) Nederste del af åen, til udløbet i Kattegat er kanaliseret og med sandet bund. Lgd.: ca.5 km, gbr.: ca. 7 m, Mundingsudsætning Max stk. Keldsø Å (15) Gurre Å (16) Afvandingsgrøft med stillestående vand. Uden fiskerimæssig interesse. Lgd.: ca. 3 km, br.:2 m, Åen afvander bl.a. Gurre Sø. Strækningen fra søen til sø og stemmeværk ved Havreholm Slot er med svag vandstrøm og kan periodisk udtørre. Uegnet til udsætning. Lgd.: ca. 4,5 km, br.:1,5 m, dybde: 20 cm. (17-20) Store dele af det videre forløb fra Havreholm Slot til udløbet i Esrum Å er reguleret og delvis sænket under omgivende terræn. Kun en kort strækning langs den private golfbane ved Havreholm har antydning af et naturligt forløb. Her er god vandstrøm samt velegnede gyde- og opvækstbetingelser for ørred. Denne strækning husede en stor bestand af årets yngel. Det videre forløb er med ringe fysisk variation, men stedvis med egnet og benyttet gydebund. Ved Villingerød er der etableret en gydeplads, som ligeledes er benyttet. Stationen her (20) husede ligeledes en stor yngelbestand. Strækningen op- og nedstrøms denne gydeplads er med blød sandet bund. Der blev registreret selvreproduceret yngel på alle befiskede stationer i åen. Men det er tydeligt, at hvor der er - eller er skabt en fysisk variation i vandløbet, er koncentration af ørred betydelig større. 9

10 Vandløbets navn Gurre Å (17-20) fortsat Bøgegrøften (21) Pga. af den naturlige selvreproduktion i åen bliver der ikke foreslået ørredudsætning. Men det anbefales, at der på strækningen mellem Havreholm og Villingerød skabes en større fysisk variation. F.eks. ved udlægning af større sten, skånsom/ taktisk grødeskæring, udlægning af gydegrus samt etablering af sandfang i forbindelse med gydepladserne. Ingen udsætning. Lgd.: ca. 4,1 km, gbr.:1,7 m, dybde: cm. Reguleret og sænket grøft med sandet gruset bund. Vandløbet huser en stor naturlig ørredbestand. Bækken var på undersøgelsestidspunktet meget kraftigt tilgroet. Bækken bør skånsomt oprenses, da der ellers er risiko for at gydepladserne forsvinder i sand og vegetation. Indtil videre intet udsætningsbehov. Lgd.: ca. 1,8 km, br.:0,9 m, dybde: 10 cm Pandehave Å (1) Reguleret vandsystem med svag vandstrøm og i øvrigt ringe fysiske forhold for ørred. Ørred kan sikkert optræde i vandløbet, men uegnet til udsætning. Lgd.: ca. 4 km, gbr.:1,8 m, dybde: 30 cm Vesterbæk Afløb fra Hornbæk Sø (1-2) Vandløbet udspringer nord for Borsholm er et grøftagtigt vandløb med svag til jævn vandføring og hovedsagelig sandet bund. Bækken passere gennem Hornbæk Sø til udløb vest for Hornbæk Havn. Afløbet fra Hornbæk Sø til udløbet er delvis rørlagt. Ingen opgangsmuligheder for gydefisk. Ingen udsætning. Lgd.: ca. 3,7 km, gbr.:1,1 m, dybde: 10 cm. 10

11 Vandløbets navn Østerbæk (1) Næsten udtørret på undersøgelsestidspunktet. Uegnet til udsætning. Lgd.: ca. 4 km Hellebæk Delvis rørlagt. Ikke besigtiget Egebæk (1-2) Lille skovvandløb med gode faldforhold, sandet - gruset bund. Vandføringen er i sommerperioden ganske beskeden, men det er et fint lille yngelopvækstvandløb og stedvis med egnet gydebund. Evt. opgang i vandløbet er formentlig vanskeliggjort af rørføringen gennem villahaver og under Strandvejen. Fortsat udsætning. Lgd.: ca. 1,4 km, gbr.:1,5 m, dybde: 20 cm. Her udsættes 1400 stk. yngel Humlebæk (1) De fysiske forhold på strækningen gennem Hejreskov er ganske gode. Men pga. ringe vandføring og udtørring om sommeren, uegnet for ørred. Lgd.: ca. 1 km, Nivå Vandsystemet har gennem mange år været præget af reguleringer, rørlægninger, bymæssig bebyggelser og svingende vandkvalitet. Men gennem de seneste år er der fortaget nogle vandløbsforbedrende foranstaltninger som udlægning af gydegrus, frilægning af rørlagte vandløbsstrækninger, genslyngning samt miljøvenlig vedligeholdelse. (1-2) Hovedløbet, der udspringer i området ved Grønholt Hegn er nu egnet som gyde- og/eller opvækstvand på hele forløbet fra sammenløbet med Bassebæk til Usserød Ås udløb ved Nivå. Befiskninger foretaget ved undersøgelsen samt 11

12 Vandløbets navn Nivå (1-2) fortsat befiskninger foretaget af Limno Consult for Frederiksborg Amt i 2005, viser at der er en naturlig selvreproduktion af ørred jævnt fordelt ned gennem hovedløbet. Vandløbsstrækningen er dog fortsat præget af regulering med et udrettet forløb og hovedsagelig sandet bund. Det kan anbefales at der udlægges flere gydeområder, etableres sandfang og evt. at tidligere etablerede gydepladser friskes op med mere gydegrus. Ingen udsætning. Lgd.: ca. 7 km, gbr.:2,5 m, dybde: cm. (3) Strækningen fra sammenløbet med Usserød Å til udløbet i Nivå Bugt er kanalagtig og er generelt ikke opholdsvand for ørred. Mundingsudsætning kan foretages nederst i åen. Lgd.: ca. 2 km, gbr.:9 m. Mundingsudsætning Max stk. Bassebæk (4-6) Tilløb til Bassebæk (7) Usserød Å Et fortrinligt gyde- og opvækstvandløb for ørred. Intet udsætningsbehov. Lgd.: ca. 4 km, gbr.:1,2 m, dybde: cm. Et grøftagtigt vandløb med beskeden vandføring. Alligevel husede vandløbet en god selvreproducerende ørredbestand. Intet udsætningsbehov. Lgd.: ca. 1,5 km, br.:0,7 m, dybde: <5 cm. Der er i perioden gennemført en række vandløbsforbedrende foranstaltninger i Usserød Å. Delstrækninger er blevet genslynget, der er etableret vådområder og stryg. (8) Strækningen fra afløbet ved Sjælsø til Ådalsvej i Usserød er stedvis egnet for ørred. Men generelt med roligt flydende vand og med 3 mølledamme på strækningen ikke egnet til udsætning. Strækningen er målsat B3. Lgd.: ca. 4,2 km, 12

13 Vandløbets navn Usserød Å (9-12) Donse Å (13-15) Den nederste del af vandløbet fra Ådalsvej til udløbet i Nivå er delvis genslynget og der er stedvis etableret stryg med gydepladser samt udlagt større sten, som både skaber variation i vandløbet og giver gode skjul og strømlæ for ørred. I disse områder er der en god frisk vandstrøm. Vandkvaliteten forekommer fortsat forringet og påvirker formentlig ørredbestandens størrelse i negativ retning. En del af strækningen er dog fortsat med et kanaliseret forløb og roligt strømmende vand. Der blev registreret selvreproduceret yngel på alle 3 befiskede stationer, om end i begrænset antal. Antallet af større ørred var ligeledes begrænset trods årlige udsætning af 1-års ørred. Det skal bemærkes at det fysisk bedste sted for større ørred er strækningen nedstrøms Ådalsvej (nedenfor afløbet fra renseanlægget). Biotopskarakteren er herefter, bortset fra de restaurerede områder, dalende ned gennem åen. Formentlig pga. forringet vandkvalitet blev der registreret flere ørred nederst i åen end på det fysik mest velegnede område. Pga. den naturlige selvreproduktion der nu forekommer og at ældre ørred undviger fra området ingen udsætning. Lgd.: ca. 3,4 km, gbr.:5,2 m, dybde: 20->60 cm. Donse Å har i lighed med Usserød Å gennemgået et restaureringsprojekt. Den rørlagte strækning i Usserød er nu frilagt og der er delvist i forløbet mellem Gunderød og udløbet i Usserød Å etableret gydepladser samt skabt et varieret forløb med stryg, høller og store sten. Vandføringen kan periodisk være yderst ringe. På undersøgelsestidspunktet så ringe, at der ved Gunderød kun stod vand i de etablerede høller. I dette område blev der ikke observeret ørred, høllerne var fyldt med skalleyngel. Nedstrøms ved st. 14 og 15 blev der registreret såvel yngel som ældre ørred. På st.15 i et antal, som fuldt ud svarer til biotopskarakteren. Intet udsætningsbehov på nederste del. Udsætningen ved Gunderød kan forsøgsvis forsætte endnu en periode. 13

14 Vandløbets navn Donse Å (13-15) fortsat Grønholt Å Langstrup Å Grønholt Å (16) Langstrup Å (17-19) Dageløkke Å (20) Måske er vandføringen periodisk for ringe til at ørred kan overleve sommeren i dette område. Lgd.: ca. 6 km, gbr.:1,6 m, dybde: < cm. Her udsættes Et reguleret vandløb, som delvis er sænket betydelig under omgivende terræn. Siden undersøgelsen i 1997 er der foretaget restaureringsarbejder med frilægning af rørlagte strækninger, etablering af gydepladser og skabt et mere varieret forløb. Den øvre del ved Grønholt Hegn, var på undersøgelsestidspunktet helt stillestående og kan periodisk sommerudtørre. Ikke egnet til ørredudsætning. Lgd.: ca. 3 km, br.:1,8 m, dybde: 30 cm. Fra området ved Fredensborg Kongevej til udløbet i Nivå er der god vandstrøm og delvis velegnet gydebund samt med gode opvækstforhold for ørred. Der blev registreret selvreproduceret ørred yngel på alle befiskede stationer, men kun ved st.19 er ørredbestanden optimal. Vandløbet er nyrestaureret, det må forventes at den naturlige selvreproduktion efterhånden vil opfylde opvækstpladserne. Umiddelbart nedenfor Kongevejen er der et godt fald og bunden er groft stenet. Gydeforholdene kunne her forbedres ved udlægning af mere gydevenligt materiale. Ingen udsætning. Lgd.: ca. 4,5 km, gbr.2,3 m, dybde: cm. Afvandingsgrøft med stillestående vand. Uden fiskerimæssig interesse. Lgd.: ca. 2,1 km, br.:2 m stk. yngel Flakvad Rende (1) Ikke ørredvand. Ikke besigtiget ved denne undersøgelse. Lgd.: ca. 1,5 km, br.:0,9 m, 14

15 Vandløbets navn Kighanerenden Kighanerenden har gennem flere år været præget af ringe vandkvalitet. Især pga. tilførsel af renset spildevand. Ifølge Københavns Amts rapport Vandmiljøovervågning, Vandløb 2002 er der efter udbygning af renseanlægget ved Rundforbi samt ved restaureringen af vandløbet sket en betydelig forbedring af vandkvaliteten. Det vurderes dog, at vandløbet fortsat periodisk er påvirket af ringe vandkvalitet, især i nedbørsfattige perioder. Ved restaureringen er kantsætningsfliser fjernet og der er udlagt sten og grus for at skabe et varieret forløb. Hvilket ligeledes har medvirket til en forbedring af vandkvaliteten. (1) Den øvre strækning fra udspring til nedstrøms for Egebækvej ved Rundforbi er fortsat med blød sandet bund og svag vandstrøm. Uegnet til udsætning Lgd.: ca. 2 km, br.:1,8 m, dybde: 10 cm. (2-5) Fra området ved Rundforbivej til udløbet ved Vedbæk Havn er der delvist foretaget restaureringsarbejde. Trods velegnede gyde- og opvækstbetingelser på store dele af forløbet, blev der kun registreret ørred ved st.5. Det antages at forringet vandkvalitet får ørred til at undvige fra de øvre strækninger. Der foreslås derfor udsætning med ½- års ørred, som kan udsættes på et tidspunkt, hvor den naturlige vandtilførsel formentlig er større end udledningen fra rensningsanlægget. Lgd.: ca. 3,2 km, gbr.:1,2 m, dybde: 30 cm. Her udsættes 1200 stk. ½-års Maglemoserenden (6) Afvandingsgrøft med ringe fysiske forhold for ørred. Ingen udsætning. Lgd.: ca. 2,5 km, br.:1,8 m, dybde: cm. 15

16 Vandløbets navn Mølleå Hestetangså (1-3) Vassingrød Bæk (4) Mølleå Mølleå har sit udspring fra Bastrup Sø, gennemløber øverst Hestetangså og derefter Farum Sø, Furesø og Lyngby Sø med forbindelse til Bagsværd Sø. Hvorefter åen kanalagtig og roligtflydende gennemløber det nordlige København til udløb ved Strandmøllen ved Jægersborg Hegn. I vandsystemet er der flere stemmeværker, som forhindrer op- og nedstrøms passage for fisk. Vandløbet, som forbinder Bastrup Sø og Farum Sø er stedvis med fortrinlige gyde- og opvækstforhold for ørred. Især strækningen fra Klevadhus til sammenløbet med Vassingrød Bæk er velegnet for ørred. Strækningen huser en naturlig ørredbestand, som fuldt ud svarer til biotopskarakteren. Lgd.: ca. 4,6 km, gbr.:1,9 m, dybde: 5-25 cm. Vandløb med blød-sandet bund og stillestående vand. Ikke ørredvand. Lgd.: ca. 1,4 km, br.:2 m, dybde: 30 cm. Øvrige dele af Mølleåens vandsystem er uegnet til ørredudsætning. 16

17 III. På baggrund af undersøgelsen skulle udsætningsbehovet for vandsystemer til Kattegat far Rågeleje til Tårbæk i Øresund kunne dækkes ved årlige udsætninger af: Yngel ½-års Mundingsudsætning Praktiske anbefalinger for udsætning af ørred Udsætningsplanen omfatter et særskilt udsætningsskema, i hvilket der er anført udsætningsmængde og aldersgruppe for hvert udsætningssted. ts fordeling på udsætningssteder skulle kunne ske alene ved benyttelse af skemaet samt kort. Udsætningsantallet må ikke overskrides, men kan deles til udsætning over flere gange, når blot udsætningerne bliver foretaget inden for den fastlagte periode: 1. Yngel og 1-års foretages i april 2. ½-års foretages i september/oktober 3. Mundingsudsætning foretages i marts-april, uge Yngel Den udsatte yngel skal være fuldt svømmedygtig, og have opbrugt blommesækken samt være forfodret i mindst 3 uger. Udsætning af yngel skal foregå på de mest lavvandede steder (helst under 10 cm dybde), hvor strømmen er frisk og hvor der er skjulmuligheder mellem grus og/eller vegetation. Det er en forudsætning for en høj overlevelse, at ynglen bliver spredt videst muligt på den angivne strækning. ½-års Det er en forudsætning for en høj overlevelse, at fiskene bliver spredt videst muligt på den angivne strækning. Mundingsudsætning Angiver udsætning af smoltificerede 1- eller 2-års fisk (større end 14 cm, ca. 30 gr.) nederst i vandsystemet. Denne udsætning foretages i marts-april (uge 13-15) måned og fastsættes ud fra en vurdering af vandsystemets oprindelige og nuværende smoltproduktion. Disse fisk vil udvandre til havet og belaster derfor ikke vandløbet, hverken i henseende til føde eller revirer. Fiskene kan senere vende tilbage til vandsystemet som opgangshavørred. Regler for udsætning af fisk Det kan anbefales, at udsætningsplanen så vidt muligt opfyldes med fisk, som er afkom af vandsystemernes egne ørredstammer. Før en fiskeriforening går i gang med en sådan produktion, skal de veterinære problemer imidlertid afklares med Fødevarestyrelsen, Sektionen for akvakultur. De ørreder som udsættes i forbindelse med pligtudsætninger, skal i det omfang det er muligt, være afkom af vildfisk opfisket i vandløbet. Man skal dog være opmærksom på at der gælder særlige veterinære krav til det udsætningsmateriale, som skal anvendes ovenfor IPN-fri (Infektiøs Pancreas Necrose) dambrug. 17

18 De love, som man skal være opmærksom på når man beskæftiger sig med udsætning af fisk, er blandt andet: Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 508 af 2. oktober 1984 om bekæmpelse af smitsomme sygdomme hos ferskvandsfisk samt diverse vejledninger vedrørende desinfektion af transportmateriel og beklædning m.v. Endvidere er der bekendtgørelse nr. 486 som er "Bekendtgørelsen om afsætning af akvakulturdyr og -produkter inden for Den Europæiske Union (EU) samt indførsel heraf fra tredjelande". I forbindelse med VHS-syge (Viral Haemorrhagisk Septikæmi) også kaldet Egtvedsyge, skal foreningen være opmærksom på reglerne vedr. flytning af laksefisk (gælder i øvrigt alle ferskvandsdyr) mellem landsdelene. En række vandløb har fået status som VHS-fri zone, zone A. Den øvrige del af landet ligger i zone C, hvori VHS-sygdom kan forekomme. D.v.s. at der i zone A kun må udsættes fisk, som er opdrættet indenfor zone A. Der foreligger også den mulighed, at Fødevarestyrelsen kan oprette en stødpudezone/observationszone B, denne zone har tidligere været gældende, men er ikke aktuel på nuværende tidspunkt. Opmærksomheden skal, som tidligere beskrevet, også henledes på bestemmelserne vedrørende udsætning af fisk i frivand ovenfor visse nærmere angivne dambrug, hvor det også kræves, at udsætningsmaterialet er IPN-frit. Før udsætning finder sted, skal nærmere oplysninger indhentes hos Sektion for akvakultur, Fødevareregion Vejle, Tysklandsvej 7, 7100 Vejle, telf.: , telefax , vejle@fvst.dk. Silkeborg, marts 2006 Knud Jørgensen 18

19 IV. Udsætningsskemaer I udsætningsskemaet er udsætningsstederne for yngel angivet med et antal meter op- og nedstrøms fra tilkørselsstedet. D.v.s. at antallet af udsætningsfisk for den enkelte station skal fordeles over den angivne strækning. Distrikt og vandløbs nr. Vandløbsnavn St. nr. Meter opstrøms Udsætningslokalitet Meter nedstrøms Antal Yngel Bramaholm Bæk Fra skovvej i Bramaholm Skov Fønstrup Bæk Ved skovvej til Fønstrup Dam Fønstrup Bæk Ved Hillerødvej Egelund Bæk 6 0 Nedstrøms fra Fredensborgvej Egebæk Ved skovvej i Egebæks Vang, Indkørsel v. Egebæksvang Kirke Donse Å Ved Damsholtvej I alt stk. Distrikt og vandløbs nr. Vandløbsnavn St. nr. Meter opstrøms Udsætningslokalitet Meter nedstrøms Antal ½- års Kighanerende Ved Rundforbivej Kighanerende Ved Frydenlundvej Kighanerende Ved Karoline Mathildesvej I alt stk. 19

20 Distrikts og vandløbs nr. Vandløbsnavn St. nr. Udsætningslokalitet Antal Mundingsudsætning Højbro Å 6 Fra P. pladsen i Rågeleje Esrum Å 14 V/ Dronningmølle Nivå 3 Ved Gammel Strandvej i Nivå 6500 I alt stk. 20

21 Bilag 1 Stationering, Biotopsbedømmelse og Befiskningsresultater Vandsystem(er): Tilløb til Kattegat og Øresund Dist/ Stat Kort UTM- Gns. Are Ørred Yngel Ældre Ål (obs) Andre fiskearter: Antal Vands. nr. blad. koor. brd. al Biotop antal / 100 m I Y :2 ikke befisket I Y : pigh. 9pigh IV : pigh. 9pigh IV :2,5 ikke befisket IV Y-1: pigh IV :2, pigh I ikke befisket I ikke befisket IV ikke befisket IV Y : pigh I ikke befisket I ikke befisket I ikke befisket II Y : II Y : Blamp. Gedde: II Y : Fkrebs, Blamp II ½ :1 ikke befisket II Y : II Y :1, I ikke befisket I ikke befisket I :2 ikke befisket I Y-1: Blamp. Skal I : Blamp. Havø:2, Gedde: I :3 ikke befisket I :2,5 ikke befisket I ikke befisket I ikke befisket I Y : Aborre, Skal I ½ : pigh I ½-1:2, Blamp. Gedde: I :2, Blamp. Skal I Y : I ikke befisket I ikke befisket I ikke befisket I ikke befisket I ikke befisket I ikke befisket I Y :2, II ikke befisket 1

22 Dist/ Stat Kort UTM- Gns. Are Ørred Yngel Ældre Ål (obs) Andre fiskearter: Antal Vands. nr. blad. koor. brd. al Biotop antal / 100 m II Y-½:3, Aborre, Blamp. Fkrebs. Skal. Skrub II :2, Løje, Skal. 9pigh. Gedde: II :2,5 ikke befisket II Y :4 ikke befisket II Y : Aborre II Y :3, Gedde: II Y : II :3 ikke befisket II : Aborre, Gedde: II : II :2,5 ikke befisket II :3, Skrub II Y : Skal II Y-1:2, Aborre II : Gedde: II ikke befisket II Y-1: II Y-1: , II Y-1: Skal. Skrub II ikke befisket II ikke befisket II ikke befisket II Y-½: pigh. 9pigh II Y-½:2 ikke befisket II Y : pigh II Y-½: pigh II ikke befisket II Y : pigh. Gedde: II Y : II Y-½: Gedde: II ikke befisket 2