Udsætningsplan for mindre vandløb mellem Kalø Vig (inkl.) og Randers Fjord Distrikt 14 - vandsystem I. Indledning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udsætningsplan for mindre vandløb mellem Kalø Vig (inkl.) og Randers Fjord Distrikt 14 - vandsystem 1-31. I. Indledning"

Transkript

1 Udsætningsplan for mindre vandløb mellem Kalø Vig (inkl.) og Randers Fjord Distrikt 14 - vandsystem 1-31 I. Indledning Denne udsætningsplan er udarbejdet på baggrund af undersøgelser over den fiskeribiologiske tilstand i ovennævnte vandsystemer. Undersøgelsen er foretaget i perioden fra den 12. august 2. oktober af Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. for Ferskvandsfiskeri i Silkeborg med assistance fra Sportsfiskerforeningen for Grenå og Omegn, Sportsfiskerforeningen Kaløvig, Grenå kommune og Ebeltoft kommune. Udsætningsplanen er en revision af den tidligere plan fra Planen er udarbejdet som led i de aktiviteter, der sker i forbindelse med den generelle fiskepleje. Århus Amt har været behjælpelig med oplysninger vedrørende vandløbspærringer, forureningstilstand m.m. Endvidere har Sportsfiskerforeningerne samt Grenå og Ebeltoft kommune været behjælpelig med oplysninger om bl.a. vandløbsrestaureringer og gydegrusudlægninger. Udsætninger i vandløbene bliver varetaget af Sportsfiskerforeningerne fra Grenå og Kalø Vig. Metode På kortet, bilag 2 er der udlagt et stationsnet på de steder i vandsystemet, hvor der er en undersøgelses- eller udsætningstation. Ved teksten, afsnit II, er alle stationsnumrene nævnt, men alle stationer er ikke nødvendigvis blevet besigtiget eller befisket ved undersøgelsen. På kortet vil en station fremstå som et punkt med nummer. Såfremt der tillige er udsætning vil stationen være vist ved et symbol, der samtidig angiver hvilken størrelsesgruppe der skal udsættes. Feltundersøgelserne omfatter såvel besigtigelser alene som besigtigelser i forbindelse med kvalitative og kvantitative bestandsanalyser udført ved elektrofiskeri på udvalgte stationer i vandsystemet. Bestanden er beregnet udfra resultaterne ved elektrofiskeri hvor man har anvendt udtyndingsmetoden, som forudsætter minimum 2 befiskninger over samme strækning. I tilfælde hvor der ved første befiskning bliver fanget 10 ørreder eller færre pr. 50 m vandløbsstrækning, er der kun fisket 1 gang. I disse tilfælde er bestandstætheden beregnet ud fra den gennemsnitlige fangsteffektivitet. Stationsnumrene angivet i bilag 1 og 2 refererer til de samme lokaliteter. Bilag 1 viser befisket areal, biotopbedømmelsen af de enkelte stationer (vandløbets egnethed som ørredvand efter skala 0-5) og det fundne antal ørred opgivet som individ pr. 100 m 2, opdelt i yngel (under 1 år) og ældre. Desuden er der angivet hvilke fiskearter, som er observeret på de enkelte stationer. Undersøgelsen har omfattet 119 stationer. På 48 stationer er der alene foretaget besigtigelser, mens der på 71 stationer er foretaget både besigtigelse og kvantitativ bestandsanalyse ved elektrofiskeri. Hvor bestandstætheden for yngel på undersøgelsestidspunktet (½-års ørred) er 50/100 m 2 eller derover, må biotopen anses for hensigtsmæssigt besat hvorfor der ikke er behov for udsætning. Er der tale om større fisk (12-20 cm) må en bestand på 20/100 m 2 anses for tilfredsstillende, og drejer det sig om fisk på over 20 cm må en tæthed på 7/100 m 2 og derover være tilfredsstillende. 1

2 Naturforholdene på lokaliteten, herunder bundens beskaffenhed og naturlige skjul, spiller dog en vis rolle i denne forbindelse, hvorfor bedømmelsen af udsætningsbehovet samt den anviste mængde og fiskenes alder for en given lokalitet i nogen grad er undergivet et skøn. Udsætningsmængderne er beregnet ud fra følgende tabel: Antal ørred pr. 100 m 2 Biotopskarakteren Yngel ½-års 1-års Store Resultater I nedenstående tabel sammenlignes resultaterne fra 1995 med undersøgelsen i Det kan heraf konstateres at der denne gang er fundet ½ års ørred på en station mindre end sidst. Altså er antallet af steder med selvreproduktion næsten det samme. Tallene dækker til gengæld over at det nogle steder er gået meget frem, mens det andre steder er gået lidt tilbage. En række af de steder hvor der hidtil har været foretaget supplerende udsætninger er i dag fuldt ud selvreproducerende. Dette er tilfældet i den nederste del af Ulstrup Å, den øverste del af Gråske Bæk, dele af Øksenmølle Å og den nederste del af Veggerslev Å. Derudover er der følgende nye steder med selvreproduktion: Rodskov Bæk, Knubbro Bæk på strækningen ved Rønde, Ovst Bæk, hele Nymølle Bæk opstrøms Møllerup Gods og den øverste del af Brandstrup Mølleå. Af steder hvor selvreproduktionen er hørt op kan nævnes: Hovedløbet af Hulbækken, Føllebæk ved Strandvejen (st. 2), Møllebækken i Havmølle Å-systemet og tilløb til Treå forbi Tåsholmgård. I forhold til 1995 blev der fundet ældre ørreder på yderligere 8 stationer, altså en lille fremgang. Der blev ved denne undersøgelse fundet ældre ørred i alle de samme vandløb som i Derudover er der konstateret ældre ørred i Spanggrøft, Saltbæk (Kejserbæk) og Veggerslev Å. Samlet set betyder udviklingen at der i dag er et mindre udsætningsbehov end det var tilfældet i År Antal befiskede Stationer med ½-års Stationer med ældre stationer På antal st. % På antal st. % Forslag til forbedring af de fysiske forhold. For nogle vandløbs vedkommende er der i teksten givet forslag til forbedringer af de fysiske forhold. Det kan være udlægning af gydegrus og sten, mere skånsom vandløbsvedligeholdelse eller der kan være tale om spærringer som det vil være en fordel at fjerne. 2

3 På grund af de ændringer, der sker i vandløbene med hensyn til bl.a. forureningstilstand, ændret vedligeholdelse, etablering af faunapassage m.m., bør resultaterne af udsætningsplanens virkning kontrolleres efter en 6-årig periode af DFU, Afd. for Ferskvandsfiskeri, Silkeborg. Øvrige udsætningsplaner i distrikt 14 er følgende: Udsætningsplan for Grenå, vandsystem 17. 3

4 II. af de enkelte vandløb Vandløbets navn Hulbæk (1-3) Rodskov Bæk (4) Mindre vandløb, der udspringer i en mose i den vestlige del af Savmølle Skov. Hulbæk er på den øverste del et fint skovvandløb med velegnede gydeområder. Nedstrøms Stenhusvej er der siden undersøgelsen i 1995 fjernet et betonstyrt, som er erstattet med et flot stenstryg. Den midterste strækning er mere kedelig med udelukkende sandet bund og kun i ringe grad egnet til ørred. Nederst i bækken bliver de fysiske forhold forbedret med flere skjul. Desværre blev der ikke fundet selvreproduktion noget sted i bækken, men kun en lille bestand af ældre ørred. Dette står i modsætning til 1995, hvor der blev fundet selvreproduktion overalt i bækken. Umiddelbart er det ikke til at give en forklaring på, hvorfor det forholder sig således. Bækken kunne med fordel gennemvades fra udløbet og op til gydepladserne for at se, om der er forhindringer som vanskeliggør passage. Bækken friholdes dog endnu en periode for udsætninger, da der blev fundet 1½-års ørred samt selvreproduktion i tilløbet Rodskov Bæk. Lgd.: ca. 3,3 km, gbr.: 1,0 m, dybde: 5-15 cm. Vandløb som er rørlagt på de nederste ca. 50 m inden udløbet i Hulbækken. Længere opstrøms løber vandløbet desuden gennem en dam ved Rodskov Strandgård. Opstrøms dammen har vandløbet næsten udelukkende sten- og grusbund, men vandføringen er ringe. På trods heraf blev der konstateret en fin bestand af såvel årets yngel som ældre ørred. Intet udsætningsbehov. Lgd.: ca. 1,6 km, gbr.: 1,2 m, dybde: cm. 4

5 14-01a Balskov Bæk (1-3) 14-01b Ugelbølle Bæk Lille bæk som varierer meget, hvad angår de fysiske forhold. Der er strækninger bestående udelukkende af sand, mens der stedvis også forekommer grus og sten. Vandet er klart og strømmen jævn. Ved Rodskov Strandgård falder vandet ned over to trappestyrt, lavet af granitsten. Styrtene kan ikke passeres af optrækkende fisk. Ørredbestanden opstrøms de to styrt består udelukkende af ældre fisk, som formentlig er overlevende fra de årlige udsætninger. Nedstrøms styrtene blev der konstateret en selvreproducerende bestand, hvilket ikke var tilfældet ved undersøgelsen i I denne nederste del af vandløbet kunne der med fordel udlægges sten og gydegrus på udvalgte strækninger. Lgd.: ca. 1,4 km, gbr.: 0,8 m, dybde: cm. Her udsættes: Lille vandløb med svag strøm, blød bund og mange trådalger. Ikke ørredvand. Lgd.: 0,7 km, gbr.: 0,7 m, dybde: 5-10 cm. 350 stk. yngel 100 stk. ½-års Føllebæk (1-2) Vandløbet starter ved Følle og udmunder i Følle Vig. I den øverste del af bækken er der ringe fysiske forhold, og der blev kun fanget trepigget hundestejle. Nedstrøms Følle forbedres forholdene, og specielt ved Strandvejen er der stenet bund, varierende dybde og god strøm. Stenene er dog dækket af en tynd fedtet film som følge af belastning med spildevand. Desværre blev der denne gang kun konstateret ældre ørred, modsat undersøgelsen i 1993, hvor der blev fundet en fin bestand af årets yngel på stedet. Lgd.: 2,1 km, gbr.: 1,6 m, dybde: cm. Her udsættes: Mundingsudsætning: 700 stk. yngel stk. 5

6 Knubbro Bæk (3-4) Skrejrup Bæk (5) Reguleret vandløb som opstrøms Rønde er påvirket af sandvandring. Ca. 150 meter nedstrøms Røndevej er der fortaget vandløbsforbedringer i 2000 af Rønde Kommune. Der er lagt sten ud, og grøden er skåret miljøvenligt. Gennem et rør udledes periodevis spildevand fra et overløbsbygværk. På strækningen blev der konstateret en lille selvreproducerende bestand som suppleres med udsætninger. Lgd.: 2,0 km, gbr.: 0,9 m, dybde: cm. Her udsættes: Bækken havde, da undersøgelsen fandt sted, lettere uklart vand. Nedstrøms Føllevej var vandløbet hårdhændet opgravet med det resultat, at sten fra bækken nu ligger på bredden. Ved Rønde Skole er bækken rørlagt. Der er ikke grundlag for udsætninger. Lgd.: 1,4 km, gbr.: 0,8 m, dybde: 5-10 cm. 400 stk. yngel 14-02a Vandløb i den vestlige del af Ringelmose Skov Bækken indeholder pæne strækninger med gruset-stenet bund, men vandføringen er for ringe til, at der kan leve ørred. Ved undersøgelsen i 1995 var vandløbet udtørret. Lgd.: 1,0 km, gbr.: 0,6 m, dybde: 2-5 cm Kolå (1-4) Fra udspring ved Grønfeld og til Ovst Bro hedder vandløbet Ovst Bæk. Herfra og til udløb kaldes den Kolå. Øverst har bækken overvejende dårlige fysiske forhold med få skjul og blød/sandet bund. Længere nedstrøms forekommer flere skjul, men bunden er stadig blød og vandløbet meget reguleret. Skjul findes næsten udelukkende i form af vandløbsplanter, og det er derfor vigtigt at grødeskæringen foregår skånsomt. Trods den dårlige biotop blev der overraskende konstateret en mindre bestand af ørredyngel, samt nogle få ældre fisk. Bestanden er dækkende for biotopen. 6

7 Kolå (1-4) fortsat Nymølle Bæk (5-6) (7) Ved undersøgelsen i 1996 blev bækken fundet ørredtom. Lgd.: ca. 3 km, gbr.: 2,1 m, dybde: 2-35 cm. Mundingsudsætning: Tilløbet har sit udspring øst for Kejlstrup. I 1999 har Rønde Kommune gjort spærringen ved Møllerup Gods passabel. Der er lavet et omløbsstryg, således at der via voldgraven er passage for vandrende fisk. En del vand løber dog over det gamle stemmeværk. Dette kunne med fordel ændres, så alt vand passerer gennem stryget. I 1995 blev tilløbet ikke undersøgt opstrøms Møllerup Gods. Ved nærværende undersøgelse blev der fundet selvreproduktion på hele strækningen fra udspring til Møllerup Gods. Især øst for Kejlstrup er der velegnede strækninger med gydegrus. Nedstrøms Møllerup Gods er der fine fysiske forhold, og her findes der i lighed med tidligere en fin ørredbestand. Intet udsætningsbehov. Lgd.: ca. 4,5 km, gbr.: 1,1 m, dybde: 5-25 cm stk Mortenskær Bæk Meget lille vandløb med svag strøm og blød bund. Rørlagt de sidste 200 m inden udløbet i Kalø Vig. Ikke ørredvand. Lgd.: ca. 1,5 km, gbr.: 0,6 m, dybde: 2 cm a Vandløb ved Vrinners Vandløbet har stedvis gode bundforhold med grus og sten, men vandføringen er formodentlig for lille til at bækken kan bære en ørredbestand. I lighed med tidligere blev vandløbet fundet ørredtom. Ikke udsætningsvand. Lgd.: ca. 2,0 km, gbr.: 0,9 m, dybde: cm. 7

8 14-04b Aldershvilebækken Blødbundet bæk. Ikke ørredvand. Lgd.: ca. 1,6 km, gbr.: 0,6 m, dybde: 5-10 cm Skellerup Å Åen er i hele sin længde en kedelig reguleret kanal med svag strøm og blød bund. Fra broen på Holmbjergvej blev der dog observeret to ørreder. Vandløbet er ikke egnet til udsætninger. Lgd.: ca. 1,8 km, gbr.: 2,3 m dybde: 5-35 cm Stensbæk Lille sandet vandløb. Ikke egnet til udsætninger. Lgd.: ca. 0,5 km, gbr.: 0,5 m, dybde: 5 cm Vængesø Kanal Ringkanal rundt om den tidligere Vænge sø. Vandet pumpes ud i Ebeltoft Vig. Ikke ørredvand. Lgd.: ca. 2 km Mølleå (2-3) Opstrøms Femmøller eksisterer en række opstemninger, som forhindrer opstrøms passage. På denne strækning er der god strøm, klart vand og gydegrus. Der blev her fundet en bestand af små regnbueørreder i størrelsen 5-10 cm. Yngelen er formentlig afkom af regnbueørred fra nogle damme opstrøms og nedstrøms i systemet. Nedstrøms Femmøller er Mølleåen velegnet som gyde- og opvækstvandløb. Ebeltoft kommune har forbedret de fysiske forhold ved at udlægge gydegrus samt sten. Der blev i lighed med tidligere fundet en god selvreproducerende bestand i åen. Intet udsætningsbehov. Lgd.: ca. 3,5 km, gbr.: 1,6 m, dybde: 5-20 cm. 8

9 14-08a Stambæk (1-2) Vandløbet har i hele sin længde god strøm, klart vand og mange skjul. Flere steder er der gydegrus, og der blev da også konstateret selvreproduktion i såvel den øverste som den nederste del af bækken. Intet udsætningsbehov. Lgd.: ca. 1,5 km, gbr.: 1,0 m, dybde: 5-20 cm Vibæk Lille bæk der er rørlagt i over halvdelen af sin længde. I den åbne del er bækken okkerbelastet i en grad, der gør bækken uegnet til udsætninger. Lgd.: ca. 1 km, gbr.: 1,0 m, dybde: 5-10 cm Purbæk Kanaliseret vandløb der bliver pumpet ud i Kattegat. Ikke ørredvand Lgd.: ca. 2 km Råbæk Blødbundet, svagt strømmende bæk tilgroet med tagrør. Rørlagt de sidste 600 meter inden udløb i Kattegat. Ikke ørredvand. Lgd.: ca. 1,5 km, gbr.: 2,0 m, dybde: 50 cm Havmølle Å Havmølle Å er et lidt større vandsystem, der omfatter tilløbene til Stubbe Sø. Afløbet fra Øje Sø er her defineret som starten på hovedløbet. Strækningen herfra og til udløbet i Stubbe Sø benævnes Øksenmølle Å. Umiddelbart nedstrøms Øje Sø er vandføringen lille, og bunden består udelukkende af sand. Der er opsat et metalgitter på tværs af åen med 8 cm tremmeafstand. De fysiske forhold i denne del af åen er for ringe til udsætning af ørred. 9

10 Havmølle Å (2-4) Mølleopstemningen ved Skramsø Møllesø er impassabel i opstrøms retning. På strækningen nedstrøms møllesøen og til Øksenmølle Bro er der jævn-god strøm, vandet er klart og der er mange skjul i vegetation, trærødder og grene. Bunden er overvejende sandet, men der forekommer stedvis grus og sten. Der blev fundet en selvreproducerende bestand af ørred, som kun i mindre grad behøver supplerende udsætninger. (5) Den nederste del af åen gennem Sølholt Skov har meget varierende fysiske forhold. Der er strækninger, hvor vandløbsprofilen er flad og bred med udelukkende sandet bund. På andre strækninger er der varierende dybde og mange skjul. Ørredtætheden er lille, og der fortsættes med supplerende udsætninger. Det tidligere omløbsstryg ved Egely Dambrug er omlagt til et nyt vandløb i 1999 og dambruget er nedlagt. Lgd.: ca. 7 km, gbr.: 2,6 m, dybde: cm. Her udsættes: (6-8) På hele strækningen nedstrøms Stubbe Sø er vandet meget uklart på grund af alger fra søen. De fysiske forhold er i det hele taget ringe, men der blev fundet en lille ørredbestand som er dækkende for biotopen. Lgd.: ca. 4,5 km, gbr.: 5,1 m, dybde: cm. Mundingsudsætning: stk. ½-års stk. Tilløb til Havmølle Å, højre side Afløb fra Langsø (9-10) Ulstrup Å Svagt strømmende, blødbundet vandløb som ikke er egnet til ørred. Lgd.: ca. 4 km, gbr.: 1,3 m, dybde: 5-10 cm. Iflg. Århus Amt er der gydeområder i den øverste del af Ulstrup Å ved Krakær camping. Her fandt amtet ørredyngel ved en undersøgelse i 2000, og da der ikke foretages udsætninger i denne del af åen, er der ingen tvivl om, at det er naturlig yngel. 10

11 Ulstrup Å (11) I nærværende undersøgelse blev åen bl.a. undersøgt ved Ebeltoftvej. Her er der jævn strøm og sandet bund. Der blev konstateret en mindre bestand af ældre ørred, som formodentlig er overlevende fra udsætningerne af yngel. Ved Ørnbjerg Mølle er der en mølleopstemning, hvor opstrøms passage ikke er mulig. Blev der mulighed for at optrækkende havørred kunne passere, ville ørredtætheden øges i den øvre del af Ulstrup Å. Lgd.: ca. 1,5 km, gbr.: 1,7 m, dybde: cm. Her udsættes: stk. ½-års (12-13) På strækningen nedstrøms Ørnbjerg Mølle og til udløbet i Stubbe Sø er vandløbet velegnet som gyde- og opvækstområde for ørred. Der blev da også fundet en høj tæthed af såvel yngel som ældre ørred. Der er således ikke længere behov for udsætningerne i denne del af åen. Lgd.: ca. 3,5 km, gbr.: 2,2 m, dybde: 5-35 cm. Tilløb til Havmølle Å, venstre side Gråske Bæk (14) (15) Lille bæk med klart vand, god strøm og stedvis gruset bund. Ved station 14 er der ved rørunderføringen sat en rist i ved indløbet. Risten var ved undersøgelsen stoppet til med blade og grene i en sådan grad, at opstrøms passage ikke var mulig. Risten bør fjernes, således at der skabes fri passage på stedet. Der blev fundet en god selvreproducerende bestand i denne del af bækken. På strækningen ved Pedersminde er bækken helt tilgroet i vegetation. Vandet stuver derfor, og der aflejres sand på bunden. Der kunne med fordel udføres en miljøvenlig grødeskæring. Ved undersøgelsen i 1995 blev der fundet en lille selvreproduktion på stedet, hvilket ikke er tilfældet længere. Lgd.: ca. 2,5 km, gbr.: 1,2 m, dybde: 5-40 cm. Her udsættes: 400 stk. ½-års 11

12 Møllebæk (16-18) Stokbæk (19-20) Vandløbet udspringer nordøst for Fuglslev. Herfra og til Granly har bækken ringe fysiske forhold. På det videre forløb er der jævngod strøm, klart vand og sandet-gruset bund. Ved st. 18 nederst er vandløbet stedvis helt tilgroet i vegetation. Her kunne med fordel udføres en miljøvenlig grødeskæring. I Møllebækken findes en god bestand af ældre ørred, men ingen selvreproduktion, som det ellers var tilfældet ved undersøgelsen i Dette skyldes formodentlig en høj grad af sandvandring i åen, som kunne modvirkes ved etablering af sandfang. Lgd.: ca. 3 km, gbr.: 1,0 m, dybde: 5-30 cm. Her udsættes: Den øverste del af bækken er ikke undersøgt. Fra Møllebækvej og nedstrøms til sammenløbet med Møllebæk er de fysiske forhold gode og især egnet som gydeområde for ørred. Tætheden af årets yngel blev da også fundet dækkende for biotopen. Intet udsætningbehov. Lgd.: ca. 3 km, gbr.: 1,3 m, dybde: cm stk. yngel 300 stk. ½-års Hoed Å (1-2) (3-4) (5) (6) Hoed Å udspringer sydøst for Trustrup og kaldes på den øvre del Smedeløkke Rende. Denne del af åen har kun meget svag vandstrøm, og biotopen er ikke egnet til ørred. Omkring Balle er der god fysisk variation, og ved Lykkesholmvej er der udlagt sten i åen, for at give åen et mere slynget forløb. Grødeskæringen på strækningen kunne med fordel udføres mere skånsomt, hvilket ville give flere skjul. Der blev registreret en tæthed af yngel og ældre ørred, som svarer til biotopen. Nedstrøms Balle er Hoed Å kanaliseret med sandet og blød bund. Først på den nederste del af åen, ved Nymandsgård, er der igen en velegnet biotop til ørred. Lgd.: ca. 9 km, gbr.: 1,6 m, dybde: 5-40 cm. Mundingsudsætning: stk. 12

13 Balle Mølle Å (7-9) Tilløb fra Birkeskov (10) Tilløb til Hoed Å, højre side Vandløbet udspringer vest for Rosmus og blev ved Rosmus fundet udtørret. Kun den nederste del fra Enegårde og til udløb i Hoed Å kan betegnes som ørredvand. Der blev her fundet en selvreproducerende ørredbestand. Ingen udsætning. Lgd.: ca. 4,5 km, gbr.: 1,3 m, dybde: cm. Vandløbet var udtørret, hvilket også var tilfældet i Ikke ørredvand Spanggrøft Lille bæk som udspringer vest for Østerballe. I den midterste del af bækken ved ejendommen Gæsdal 21 er der god strøm, klart vand samt en bund bestående af sand, grus og sten. Vandføringen kan være kritisk i tørre perioder, som det var tilfældet ved undersøgelsen i Ved udløbet siver vandet gennem stenene på stranden, hvilket forhindrer opgang i åen. Lgd.: ca. 2,5 km, gbr.: 1,0 m, dybde: cm. Der kan forsøgsvis udsættes: 900 stk. yngel Havknude Bæk (1-2) Tilløb til Havknude Bæk (3) Bækken er i hele sin længde kanaliseret og har svag strøm samt blød bund. Ikke ørredvand. Lgd.: ca. 3 km, gbr.: 1,3 m, dybde: cm. Stillestående og tilgroet grøft. Ikke ørredvand. Lgd.: ca. 0,6 km, gbr.: 0,5 m, dybde: 5 cm. 13

14 14-16 Katholm Mølleå Vandløbet har udelukkende sandet bund, og der er kun få skjulmuligheder. Ved Katholm Gods løber åen gennem voldgraven, og ved afløbet herfra er der et styrt som umuliggør opstrøms passage. Ingen udsætning. Lgd.: ca. 2,5 km, gbr.: 1,7 m, dybde: cm Grenå Se udsætningsplan for Grenå Saltbæk (1-2) Kejserbæk (3) (4) Fra udspring og indtil sammenløbet med Kejserbækken har vandløbet meget svag strøm, blød bund og er dækket af andemad. På den nederste del forbedres de fysiske forhold. Vandet er klart, og der er jævn strøm samt muligheder for skjul i vegetationen bestående af bl.a. vandstjerne. Lgd.: ca. 2,5 km, gbr.: 1,4 m, dybde: cm. Her kan forsøgsvis udsættes: Bækken udspringer vest for Hammelev, men først ved Åstrup er der egnede forhold til ørred. Her er vandet klart, strømmen jævn, og der er skjul i vegetationen som udgøres af vandstjerne og vandranunkel. Bunden består udelukkende af sand, men Grenå kommune har planer om at udlægge sten og gydegrus i vandløbet. Sportsfiskerforeningen for Grenå har i 2002 forsøgsvis udsat yngel i bækken, og det er formodentlig overlevne herfra, som ved denne undersøgelse blev elfisket på strækningen. Ved Bredstrup Renseanlæg er de fysiske forhold meget ringe. Der er ingen skjul, og bunden består af et tykt lag mudder, hvorfra der bobler gas op når der vades i åen. Lgd.: ca. 3 km, gbr.: 1,2 m, dybde: 2-15 cm. Her udsættes: 350 stk. ½-års 300 stk. ½-års 14

15 14-19 Stensmark Bæk Kun de nederste 300 m af vandløbet er åbent. Den resterende del er rørlagt. Ikke egnet til udsætninger. Lgd.: ca. 2,7 km, gbr.:1,2 m, dybde: 25 cm Hjembæk (1-2) Et mindre vandløb der i den øvre halvdel har svag strøm og blød bund. Først nedstrøms Sangstrup er der bedre fald, vandet er klart, og der forekommer stedvis lidt grus på bunden. Bækken er rørlagt de sidste 15 meter inden udløb i havet, og da rørmundingen blev besigtiget var den stuvet op med sten i en grad, så passage ikke er mulig. Lgd.: ca. 3,5 km, gbr.:1,4 m, dybde: 5-20 cm. Der kan forsøgsvis udsættes: stk. yngel Veggerslev Å (1-2) Fra Veggerslev Bro og til udløb i Gjerrild Bugt har vandløbet jævne fysiske betingelser for ørred. Der er jævn-frisk vandstrøm, overvejende sandet og stedvis gruset bund. Skjul findes i form af vegetation og nedhængende bredvækster. Der blev konstateret såvel yngel som ældre ørred. Bestanden suppleres fremover kun med udsætninger i den øverste del af åen. Lgd.: ca. 8,0 km, gbr.: 1,8 m, dybde: cm. Her udsættes: 500 stk. ½-års Hovå (1-2) Generelt har vandløbet dårlige fysiske forhold, som ikke egner sig til ørred. Der er dog en strækning syd for Gjerrild, hvor der er jævngod strøm, og trods den overvejende sandede bund er der stedvis lidt grus. Skjul findes i form af vandstjerne og nedhægende bredvækster. Der blev fundet tanglopper og døgnfluer, som er gode fødeemner for ørred. Lgd.: ca. 5 km, gbr.:1,3 m, dybde: cm. Her kan forsøgsvis udsættes: 600 stk. yngel 15

16 14-23 Ræbæk Kanaliseret vandløb med blød bund. Ikke ørredvand. Lgd.: ca. 2,5 km, gbr.: 0,9 m, dybde: 10 cm Fulbæk Kanal med svag strøm og blød bund. Ikke ørredvand. Lgd.: ca. 3,2 km, gbr.:1,1 m, dybde: 25 cm Brøndstrup Mølleå (1-4) Åen har i hele sin længde god strøm, klart vand samt blandet bundmateriale bestående af sand, grus og sten. Vandløbet er generelt velegnet som gyde- og opvækstområde for ørred. Der blev da også fundet en god selvreproducerende ørredbestand. Øst for Emmedsbo Vase er to styrt ombygget til stryg i Ved Langholmvej er der udlagt sten og gydegrus på en 200 meter lang strækning. Gruset er dog i høj grad blevet dækket af sand. Intet udsætningsbehov. Lgd.: ca.5,5 km, gbr.: 1,0 m, dybde: 5-20 cm Treå (2-3) Vandløbet har sit udspring øst for Hemmet. Den øverste strækning omkring Hemmet har for ringe fysiske forhold til udsætning af ørred. Ved Hemmet Mølle er der en opstemning, som spærrer for opgang. På strækningen nedstrøms opstemningen og til Tustrupvej er der velegnede gydeområder. Her blev der da også registreret pæne tætheder af årets yngel. Ved Trustrupvej er vandløbsbunden meget flad, og der kunne med fordel udlægges sten i åen for at få større variation. Samtidig er stort set al grøde fjernet, hvilket bevirker at der kun er få skjul tilbage. En mere skånsom grødeskæring vil være ønskelig. 16

17 Treå (4) Tilløb til Treå forbi Tåsholmgård (5) Den nederste del af Treå, vest for Bønnerup Strand er egnet til opvæksområde for større ørred. Her er der gode skjul i form af vegetation og underskårne brinker men næsten udelukkende sandet bund. Lgd.: ca. 7,0 km, gbr.: 1,4 m, dybde: 5-40 cm. Mundingsudsætning: Lille tilløb med ringe vandføring og blød-sandet bund. 300 meter nedstrøms station 5 ligger Laksegårdens Dambrug. Her er der totalt spærret for opgang af fisk. Der blev ved undersøgelsen i 1995 fundet en lille bestand af årets yngel. Denne gang blev der ikke fundet ørred på strækningen. Intet grundlag for udsætning af ørred. Lgd.: ca.1 km, gbr.: 1,0 m, dybde: 10 cm stk Skærbæk Vandløbet udspringer i den sydlige del af Nederskov og kaldes her Sorteå. Vandløbet er i hele sin længde stærkt reguleret og har uklart brunligt vand som følge af stærk okkerbelastning. Ikke ørredvand. Lgd.: ca. 3 km Møllebæk Mindre vandløb der på den øverste del er svagt strømmende og blødbundet. Fra Møllebækvej og nedstrøms er der god strøm, klart vand og overvejende sandet bund. Her kunne med fordel udlægges gydegrus. Der blev fundet en bestand af ældre ørred, som formodentlig stammer fra tidligere udsætninger. Lgd.: ca. 1,5 km, gbr.: 0,8 m, dybde: 15 cm. Her udsættes: 700 stk. yngel 17

18 14-29 Vandløb vest om Hevringholm Vandløb med ringe vandføring og udelukkende sandet bund. Ikke ørredvand. Lgd.: ca. 0,6 km, gbr.: 1,2 m, dybde: 2-5 cm Hevring Å 1-3 Hevring Å udspringer øst for Tustrup. Strækningen herfra og til Nymølle har generelt gode fysiske forhold. Der blev fundet en selvreproducerende ørredbestand, som er mindre end bærekapaciteten. Ved Rygårdvej er der en rørunderføring som er svært passabel, og hvor vandstanden gennem røret med fordel kunne hæves. Ved Nymølle er der stadig en opstemning, som ikke er passabel for opvandrende fisk. Spærringen består af et fald på ca. 70 cm ned på en betonsliske og videre i en rørunderføring. Såfremt der blev skabt passagemuligheder for optrækkende havørred, ville tætheden af ørred formentlig øges betragteligt i den øvre del af Hevring Å. 4-5 På strækningen umiddelbart nedstrøms Nymølle og til syd for Vivild blev der fundet strækninger med gydegrus, og der blev da også konstateret en ørredbestand svarende til biotopen. 6-9 Fra Sorvad Bro og til udløbet forringes de fysiske forhold. Åen er her stærkt reguleret, og der forekommer udelukkende sandet bund. Der er kun få skjul i den sparsomme vegetation. Lgd.: ca. 24 km, gbr.: 2,5 m, dybde: 5-60 cm. Mundingsudsætning: stk. Tilløb til Hevring Å, højre side. Sorteå (10) Svagtstrømmende grøft der er sammengroet af tagrør og andemad. Ikke ørredvand. Lgd.: ca. 2,3 km, gbr.:1,1 m, dybde: cm. 18

19 Tilløb til fra Hevringholm (11) Vandløb gennem Nørager (12) Vandløb ved Kodam bro (13) Vrangbæk (14) Gjesing Bæk (15-19) Tilløb til Gjesing Bæk (20) Lille tilløb der løber til Sorteå. Svagtstrømmende grøft med ringe vandføring og totalt sammengroet af pindsvineknop. Ikke ørredvand. Lgd.: ca. 2 km, gbr.: 0,6 m, dybde: 1-5 cm. Tilløb til Hevring Å, venstre side Lille tilløb hvor der er forekommer lidt okker på bunden. Der blev i lighed med tidligere ikke konstateret ørred i bækken. Ingen udsætning. Lgd.: ca. 1,5 km, gbr.: 1,0 m, dybde: 10 cm. Lille vandløb med ringe vandføring og okker på bunden. Ikke ørredvand. Lgd.: ca. 1,8 km, gbr.: 0,9 m, dybde: 2-5 cm. Bækken blev i lighed med undersøgelsen i 1995 fundet udtørret. Bækken udspringer i Løvenholm skov og er på den øverste del udtørret. Fra Løvenholm Gods og i resten af bækkens længde er der jævn strøm, sandet stedvis blød bund og kun få skjul. De fysiske forhold er for ringe til udsætninger. Lgd.: ca. 6,0 km, gbr.: 1,2 m, dybde: 5-20 cm. Bækken blev i lighed med undersøgelsen i 1995 fundet udtørret. Ikke ørredvand Ingerslev Å (1-3) Reguleret vandløb med blød bund. Ikke egnet til udsætninger. Lgd.: ca. 6 km, gbr.: 1,4 m, dybde: cm. 19

20 Tilløb til Ingerslev Å (4) Lille tilløb med ringe vandføring og blød-sandet bund. Ikke ørredvand. Lgd.: ca.1,5 km, gbr.: 0,7 m, dybde: 5 cm. 20

21 III. På baggrund af undersøgelsen skulle udsætningsbehovet for mindre vandsystemer mellem Kalø Vig og Randers Fjord kunne dækkes ved årlige udsætninger af: Yngel ½-års Mundingsudsætning Praktiske anbefalinger for udsætning af ørred Udsætningsplanen omfatter et særskilt udsætningsskema, i hvilket der er anført udsætningsmængde og aldersgruppe for hvert udsætningssted. ts fordeling på udsætningssteder skulle kunne ske alene ved benyttelse af skemaet samt kort, bilag 2. Udsætningsantallet må ikke overskrides, men kan deles til udsætning over flere gange, når blot udsætningerne bliver foretaget inden for den fastlagte periode: 1. Yngel foretages i april 2. ½-års foretages i september/oktober 3. Mundingsudsætning foretages i marts-april, uge Yngel Den udsatte yngel skal være fuldt svømmedygtig, og have opbrugt blommesækken samt være forfodret i mindst 3 uger. Udsætning af yngel skal foregå på de mest lavvandede steder (helst under 10 cm dybde), hvor strømmen er frisk og hvor der er skjulmuligheder mellem grus og/eller vegetation. Det er en forudsætning for en høj overlevelse, at yngelen bliver spredt videst muligt på den angivne strækning. ½-års Det er en forudsætning for en høj overlevelse at fiskene bliver spredt videst muligt omkring udsætningsstationen. Mundingsudsætning Angiver udsætning af smoltificerede 1- eller 2-års fisk (større end 15 cm, ca. 35 gr.) nederst i vandsystemet. Denne udsætning foretages i marts-april (uge 13-15) måned og fastsættes ud fra en vurdering af vandsystemets oprindelige og nuværende smoltproduktion. Disse fisk vil udvandre til havet og belaster derfor ikke vandløbet, hverken i henseende til føde eller revirer. Fiskene kan senere vende tilbage til vandsystemet som opgangshavørred. Regler for udsætning af fisk Det kan anbefales, at udsætningsplanen så vidt muligt opfyldes med fisk, som er afkom af vandsystemernes egne ørredstammer. Før en fiskeriforening går i gang med en sådan produktion, skal de veterinære problemer imidlertid afklares med Fødevaredirektoratet, Sektionen for akvakultur. De ørreder som udsættes i forbindelse med pligtudsætninger, skal i det omfang det er muligt, være afkom af vildfisk opfisket i vandløbet. Man skal dog være opmærksom på at der gælder særlige veterinære krav til det udsætningsmateriale, som skal anvendes ovenfor IPN-fri (Infektiøs Pancreas Necrose) dambrug. 21

22 De love som man skal være opmærksom på, når man beskæftiger sig med udsætning af fisk er blandt andet: Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 508 af 2. oktober 1984 om bekæmpelse af smitsomme sygdomme hos ferskvandsfisk samt diverse vejledninger vedrørende desinfektion af transportmateriel og beklædning m.v. Endvidere er der bekendtgørelse nr. 486 som er "Bekendtgørelsen om afsætning af akvakulturdyr og -produkter inden for Den Europæiske Union (EU) samt indførsel heraf fra tredjelande". I forbindelse med VHS-syge (Viral Haemorrhagisk Septikæmi) også kaldet Egtvedsyge, skal foreningen være opmærksom på reglerne vedr. flytning af laksefisk (gælder i øvrigt alle ferskvandsdyr) mellem landsdelene. En række vandløb har fået status som VHS-fri zone, zone A. Den øvrige del af landet ligger i zone C, hvori VHS-sygdom kan forekomme. D.v.s. at der i zone A kun må udsættes fisk, som er opdrættet indenfor zone A. Der foreligger også den mulighed, at Fødevaredirektoratet kan inddele landet i en stødpudezone/observationszone B, denne zone har tidligere været gældende, men er ikke aktuel på nuværende tidspunkt. Opmærksomheden skal også henledes på bestemmelserne vedrørende udsætning af fisk i frivand ovenfor visse nærmere angivne dambrug, hvor det også kræves, at udsætningsmaterialet er IPN-frit. Før udsætning finder sted, skal nærmere oplysninger indhentes hos Sektion for akvakultur, Fødevareregion Vejle, Tysklandsvej 7, 7100 Vejle, telf.: , telefax , Silkeborg, februar 2003 Jørgen Skole Mikkelsen 22

23 IV Udsætningsskemaer I udsætningsskemaet er udsætningsstederne for yngel angivet med et antal meter op- og nedstrøms fra tilkørselsstedet. Dvs. at antallet af udsætningsfisk for den enkelte station skal fordeles over den angivne strækning. Distrikt og vandløbsnr. Vandløbsnavn St. nr. Meter opstrøms Udsætningslokalitet Meter nedstrøms Antal Yngel 14-01a Balskov Bæk Langs med Balskov skov Følle Bæk Landevej A Knubbro Bæk 4 0 Røndevej Møllebæk Grusvej syd for Granly Spanggrøft Ved ejendommen, Græsdal Hjembæk Grusvej øst for Pilegård Hovå 1 0 Grenåvej syd for Gjerrild Møllebæk 1 0 Fra Møllebækvej og nedstrøms

24 Distrikt og vandløbsnr. Vandløbsnavn St. nr. Udsætningslokalitet Antal ½-års 14-01a Balskov Bæk 2 Ørnbjergvej Øksenmølle Å 4 Øksenmølle Bro Øksenmølle Å 5 Skovvejsbro nordøst for Søholt Ulstrup Å 11 Røndevej Gråske Bæk 15 Grusvej vest for Pedersminde Møllebæk 18 Bækkevangen Saltbæk 2 Vej nord for Jomsborg Kejserbæk 3 Forsamlingshuset i Åstrup Veggerslev Å 1 Veggerslev Bro

25 Distrikt og vandløbsnr Vandløbsnavn St. Nr Udsætningslokalitet Antal Mundingsudsætning Følle Bæk 2 Strandvejen Kolå 3 Kolåvej Havmølle Å 8 Havmøllegård Hoed Å 6 Vejbro Nymandsgård Treå 4 For enden af Åvej Hevring Å 9 Hevring Møllegård

26 Nye steder med ørred: Steder hvor selvreproduktionen er hørt op: Hulbæk Føllebæk ved Strandvejen Møllebæk st. 17 og Tilløb til Treå forbi Tåsholmgård. st.5 Steder hvor der ikke længere er ørred. Ændringer til vandløbskort 12a og 12b udgår. Vandløb fra Rosmus ændre navn til Balle Mølle Å Vandløb nord om Mortenskær ændre navn til Mortenskær Bæk Afløb fra Vænge Sø ændre navn til Vængesø Kanal Vandløb fra Ugelbølle ændre navn til Ugelbølle Bæk Tilløb til Kolå fra Møllerup ændre navn til Nymølle Bæk. Råbæk er rørlagt de sidste 600 meter før udløb st. 11 Tilløb til Hevring Å fra Hevringholm ændre navn til Tilløb til fra Hevringholm 26

27 Bilag 1 Stationering, biotopsbedømmelse og befiskningsresultater mindre vandløb mellem DISTR/ VANDS. STAT- NR KORT BLAD UTM- KOOR. GNS BRD ARE- AL ØRRED BIOTOP YNGEL antal/100m 2 ÆLDRE Ål (obs) ANDRE FISKEARantal/100m 2 TER : ANTAL III Y : pigh III Y : pigh II ½ : pigh III Y : a II 0.8 Y :2 Ikke befisket 1401a II ½ : a II Y-½ : pigh. 1401b II Ikke befisket II Y : pigh II ½ : Skrubbe,3 pigh II Y : pigh II Y : pigh II Y : a II Ikke befisket II Ikke befisket II ½-1 : pigh II : pigh., 9pigh.,Skrubbe,Kutli ng II :1 Ikke befisket II Y : II Y : pigh II Y : pigh II Ikke befisket 1404a II Y : Karudse 1 stk. 1404b II Ikke befisket I :1 Ikke befisket I Ikke befisket I Ikke befisket II Y : Regnbueørred II Y : II Y-½ : a II Y : a II Y : I Y :1 Ikke befisket I Ikke befisket II Ikke befisket II Y : Aborre II Y-½ : pigh., 9pigh., Blamp II ½-1 : pigh.,Blamp II : pigh.,9pigh.,Blamp II ½ : pigh II : pigh.,Aborre II Hork II :1 Ikke befisket II Ikke befisket II Ikke befisket II ½ : pigh II Y : II Y : II Y : II ½-1 : II Ikke befisket II Y : II ½ : pigh II Y : pigh II Y : II 0.4 Ikke befisket II 1.2 Ikke befisket II Y-½ : pigh II ½ :

28 DISTR/ STAT- KORT UTM- GNS ARE- ØRRED YNGEL ÆLDRE Ål (obs) ANDRE FISKEAR- TER : ANTAL VANDS. NR BLAD KOOR. BRD AL BIOTOP antal/100m2 antal/100m II :2 Ikke befisket III ½ : pigh II Ikke befisket II Y : pigh II Y : II Ikke befisket III Y : pigh III 1.0 Ikke befisket III 1.5 Ikke befisket III 0.5 Ikke befisket III 1.7 ½-1 :1 Ikke befisket IV 0.9 Ikke befisket IV ½-1 : pigh.,9pigh IV Y-½ : pigh IV 1.5 Ikke befisket IV 1.2 Ikke befisket IV 2.0 Ikke befisket IV Y : I : IV ½ : I Y : pigh IV 1.6 Ikke befisket IV 0.9 Ikke befisket IV 1.1 Ikke befisket I Y : I Y : I ½-1 : pigh I : Skrubbe I Y : pigh I Y : I Y-½ : Blamp I : Skrubbe I Y : I pigh I Y-½ : pigh I 1.2 Ikke befisket I 1.0 Y :1 Ikke befisket I Y : pigh I ½-1 : pigh I Y-1 : pigh., Blamp I Y-1 : pigh.,Blamp.,Skrub be I : : pigh.,Skrubbe I :1 Ikke befisket I : pigh.,9pigh.,Skrub be I :2 Ikke befisket I 1.1 Ikke befisket I 0.6 Ikke befisket I Y : pigh I 0.9 Ikke befisket I Ikke befisket I Ikke befisket I 1.0 Y :1 Ikke befisket I Y : pigh.,9pigh I ½ : pigh I 1.3 ½ :1 Ikke befisket I Ikke befisket IV 0.7 Ikke befisket IV 1.7 Ikke befisket IV : Skrubbe,Kutling IV 0.7 Ikke befisket 28

Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord

Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord Distrikt 12 Vandsystem 01a Odderbæk Vandsystem 01b Grønsbæk Vandsystem 02 Binderup Mølleå Vandsystem 04 Dalby Mølleå Vandsystem 05a Marielundsbækken Vandsystem

Læs mere

Udsætningsplan for mindre vandsystemer mellem Ringkøbing og Varde Distrikt 26 - vandsystem 01-20. I. Indledning

Udsætningsplan for mindre vandsystemer mellem Ringkøbing og Varde Distrikt 26 - vandsystem 01-20. I. Indledning Udsætningsplan for mindre vandsystemer mellem Ringkøbing og Varde Distrikt 26 - vandsystem 01-20 I. Indledning Denne udsætningsplan er udarbejdet på baggrund af undersøgelser over den fiskeribiologiske

Læs mere

Udsætningsplan for vandløb til Roskilde Fjord Distrikt 3 - vandsystem 1-26. I. Indledning

Udsætningsplan for vandløb til Roskilde Fjord Distrikt 3 - vandsystem 1-26. I. Indledning Udsætningsplan for vandløb til Roskilde Fjord Distrikt 3 - vandsystem 1-26 I. Indledning Denne udsætningsplan er udarbejdet på baggrund af undersøgelser over den fiskeribiologiske tilstand i vandløb til

Læs mere

Plan for fiskepleje for alsiske vandløb Distrikt 11 - vandsystem 01-27d. I. Indledning

Plan for fiskepleje for alsiske vandløb Distrikt 11 - vandsystem 01-27d. I. Indledning Plan for fiskepleje for alsiske vandløb Distrikt 11 - vandsystem 01-27d I. Indledning Denne plan er udarbejdet på baggrund af undersøgelser over den fiskeribiologiske tilstand i de alsiske vandsystemer.

Læs mere

Plan for fiskepleje i tilløb til Aabenraa Fjord og Genner Bugt

Plan for fiskepleje i tilløb til Aabenraa Fjord og Genner Bugt Plan for fiskepleje i tilløb til Aabenraa Fjord og Genner Bugt Distrikt 11, vandsystem 46a-58 Plan nr. 16-2012 Af Hans-Jørn Aggerholm Christensen Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer,

Læs mere

Udsætningsplan for tilløb til Limfjorden i det tidligere Nordjyllands Amt. I. Indledning

Udsætningsplan for tilløb til Limfjorden i det tidligere Nordjyllands Amt. I. Indledning Udsætningsplan for tilløb til Limfjorden i det tidligere Nordjyllands Amt Distrikt 18 - vandsystem 1-24 Distrikt 19 - vandsystem 1-16 & 46-51 I. Indledning Denne udsætningsplan er udarbejdet på baggrund

Læs mere

Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Bovbjerg Fyr og Ringkøbing

Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Bovbjerg Fyr og Ringkøbing Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Bovbjerg Fyr og Ringkøbing Distrikt 25, vandsystem 01-20 Plan nr. 44-2015 Af Michael Holm Indholdsfortegnelse I. Indledning... 3 Metode... 4 Resultater... 5

Læs mere

Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Ringkøbing og Varde Å

Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Ringkøbing og Varde Å Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Ringkøbing og Varde Å Distrikt 26, vandsystem 01-20 Plan nr. 45-2015 Af Michael Holm Indholdsfortegnelse I. Indledning... 3 Metode... 4 Resultater... 5 Resultater

Læs mere

Plan for fiskepleje i Vejle Å

Plan for fiskepleje i Vejle Å Plan for fiskepleje i Vejle Å Distrikt 12, vandsystem 16 Plan nr. 46-2015 Af Jørgen Skole Mikkelsen Indholdsfortegnelse Metode... 4 Resultater... 5 Forslag til forbedringer af de fysiske forhold... 7 Passageforhold...

Læs mere

Plan for fiskepleje i mindre vandsystemer i området mellem Sandbjerg Vig, nord for Juelsminde og Kalø Vig (Århus Bugt) I.

Plan for fiskepleje i mindre vandsystemer i området mellem Sandbjerg Vig, nord for Juelsminde og Kalø Vig (Århus Bugt) I. Plan for fiskepleje i mindre vandsystemer i området mellem Sandbjerg Vig, nord for Juelsminde og Kalø Vig (Århus Bugt) Distrikt 13, vandsystem 1-24 I. Indledning Denne plan er udarbejdet på baggrund af

Læs mere

Plan for fiskepleje i Skals Å Distrikt 22, vandsystem 05

Plan for fiskepleje i Skals Å Distrikt 22, vandsystem 05 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 07, 2016 Plan for fiskepleje i Skals Å Distrikt 22, vandsystem 05 Carøe, Morten Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication

Læs mere

Plan for fiskepleje i tilløb til Roskilde Fjord

Plan for fiskepleje i tilløb til Roskilde Fjord Plan for fiskepleje i tilløb til Roskilde Fjord Distrikt 03, vandsystem 01-26 Plan nr. 35-2014 Af Jørgen Skole Mikkelsen og Morten Carøe Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer,

Læs mere

Plan for fiskepleje i tilløb til Køge Bugt

Plan for fiskepleje i tilløb til Køge Bugt Plan for fiskepleje i tilløb til Køge Bugt Distrikt 02, vandsystem 15-18 Distrikt 05, vandsystem 01-13 Plan nr. 43-2015 Af Hans-Jørn Christensen og Morten Carøe Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 Metode...

Læs mere

Plan for fiskepleje i Karup Å

Plan for fiskepleje i Karup Å Plan for fiskepleje i Karup Å Distrikt 23, vandsystem 03 Plan nr. 23-2012 Af Michael Kaczor Holm Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri og

Læs mere

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 12

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 12 Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 12 VANDLØB OG FiSK I NØRREÅENS VANDSYSTEI\I VANDLØB OG FISK I NØRREÅENS VANDSYSTEM Gudenåkomiteen. Rapport nr. 12. Rapport udarbejdet af Jan

Læs mere

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 10

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 10 Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 1 VANDLØB OG FISK I DE MINDRE TILLØB TIL GUDENÅEN MELLEM TANGE OG RANDERS VANDLØB OG FISK I DE MINDRE TILLØB TIL GUDENÅEN MELLEM TANGE OG RANDERS

Læs mere

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 6

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 6 Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 6 VANDLØB OG FISK I GUDENÅENS VANDSYSTEM FRA UDSPRINGET TIL MOSSØ VANDLØB OG FISK I GUDENÅENS VANDSYSTEM FRA UDSPRINGET TIL MOSSØ GudenåkomitGen.

Læs mere

Plan for fiskepleje i Karup Å Distrikt 23, vandsystem 03

Plan for fiskepleje i Karup Å Distrikt 23, vandsystem 03 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 04, 2016 Plan for fiskepleje i Karup Å Distrikt 23, vandsystem 03 Holm, Michael Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication

Læs mere

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms.

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms. Projektforslag gydebanker i Lindenborg Å-hovedløb Sammenslutningen af Sports- og Lystfiskerforeninger ved Lindenborg å (SSL) Åplejeudvalget v/ Karsten Jensen og Bjarne Christensen Rapport udarbejdet på

Læs mere

Udsætningsplan for Sjællandske vandløb til Kattegat og Øresund. Distrikt 02, vandsystem 1-14. I. Indledning

Udsætningsplan for Sjællandske vandløb til Kattegat og Øresund. Distrikt 02, vandsystem 1-14. I. Indledning Udsætningsplan for Sjællandske vandløb til Kattegat og Øresund. Distrikt 02, vandsystem 1-14 I. Indledning Denne udsætningsplan er udarbejdet på baggrund af undersøgelser over den fiskeribiologiske tilstand

Læs mere

Fiskenes krav til vandløbene

Fiskenes krav til vandløbene Fiskenes krav til vandløbene Naturlige vandløbsprojekter skaber god natur med gode fiskebestande Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua www.fiskepleje.dk Vandløbene er naturens blodårer Fiskene lever

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit

Læs mere

ABC i vandløbsrestaurering

ABC i vandløbsrestaurering ABC i vandløbsrestaurering Naturlige vandløbsprojekter skaber naturlige forhold for fisk, dyr og planter Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Vandløbene er naturens blodårer Genskab naturlige forhold

Læs mere

Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Kalø Vig (inkl.) og Randers Fjord Distrikt 14, vandsystem 01-31

Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Kalø Vig (inkl.) og Randers Fjord Distrikt 14, vandsystem 01-31 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 11, 2015 Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Kalø Vig (inkl.) og Randers Fjord Distrikt 14, vandsystem 01-31 Mikkelsen, Jørgen Skole Publication date: 2013

Læs mere

Notat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015

Notat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015 Notat Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 20 Indledning Der har igennem mange år været udført restaurering i Tryggevælde Å med gydegrus og sten samt genslyngning ved Tinghusvej (Fluestykket) for at forbedrede

Læs mere

Plan for fiskepleje i Århus Å

Plan for fiskepleje i Århus Å Plan for fiskepleje i Århus Å Distrikt 13, vandsystem 20 Plan nr. 19-2012 Af Jørgen Skole Mikkelsen Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF): Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne

Læs mere

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Jernbanevej 7 7900 Nykøbing Mors Telefon 9970 7000 e-mail: naturogmiljo@morsoe.dk 2 1. Formål....s.3 2. Eksisterende forhold s.4 3. Beskrivelse

Læs mere

A Spærring ved markoverkørsel er ikke vedligeholdt. 1 Stk. Fjerne betonspærring med gravemaskine. Nej

A Spærring ved markoverkørsel er ikke vedligeholdt. 1 Stk. Fjerne betonspærring med gravemaskine. Nej Station Strækning Problem Størrelse Enhed (m/stk./m3) Virkemiddel Virkemiddel til målopfyldelse 0-163 A Spærring ved markoverkørsel er ikke vedligeholdt. 1 Stk. Fjerne betonspærring med gravemaskine. A

Læs mere

Plan for fiskepleje i mindre tilløb til Kolding Fjord

Plan for fiskepleje i mindre tilløb til Kolding Fjord Plan for fiskepleje i mindre tilløb til Kolding Fjord Distrikt 12, vandsystem 01a, 01b, 02, 04, 05a, 05b, 07 og 08 Plan nr. 26-2013 Af Michael Kaczor Holm Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut

Læs mere

Stallingen en spændende laksefisk

Stallingen en spændende laksefisk Stallingen en spændende laksefisk Jan Nielsen, biolog/cand. scient Fiskeplejekonsulent Mobiltlf. 21 68 56 43 Mail: janie@aqua.dtu.dk Vor es rådgivning: http://www.fiskepleje.dk/raadgivning.aspx Hvad er

Læs mere

Krafttak for Laksen i. Danmark

Krafttak for Laksen i. Danmark Krafttak for Laksen i Historie. Tiltag. Udfordringer. Forvaltning. Målsætninger. Danmark Danmarks Center for Vildlaks Hvem arbejder med laksen i Danmark? Naturstyrelsen Overordnet ansvar laksen i Danmark!

Læs mere

Plan for fiskepleje i Binderup Å

Plan for fiskepleje i Binderup Å Plan for fiskepleje i Binderup Å Distrikt 18, vandsystem 09 Plan nr. 24-2013 Af Michael Kaczor Holm Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

Fiskeundersøgelser i Idom Å 27. nov. 1. dec. 2014

Fiskeundersøgelser i Idom Å 27. nov. 1. dec. 2014 Fiskeundersøgelser i Idom Å 7. nov.. dec. 04 Holstebro Kommune Fiskeundersøgelser i idom Å 04, af Kim Iversen, Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for: Holstebro Kommune Foto: Danmarks Center

Læs mere

Vedligeholdelse og restaurering af vandløb

Vedligeholdelse og restaurering af vandløb Vedligeholdelse og restaurering af vandløb Jan Nielsen, biolog/cand. scient. Fiskeplejekonsulent Direkte tlf. 89 21 31 23 Mobiltlf. 21 68 56 43 Mail: janie@aqua.dtu.dk Vores rådgivning: http://www.fiskepleje.dk/raadgivning.aspx

Læs mere

Fiskeundersøgelser i Gjern Å 17.-18. nov. 2014

Fiskeundersøgelser i Gjern Å 17.-18. nov. 2014 Fiskeundersøgelser i Gjern Å 7.-8. nov. 04 Danmarks Center for Vildlaks (DCV) udførte d. 8-9. november fiskeundersøgelser i Gjern Å på en ca. km lang strækning fra hovedvej 6 (Århusvej) til Gjern Ås udløb

Læs mere

Feltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel.

Feltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel. Feltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel. Artsdiversitet og bestandsestimater for ørred. Feltrapport 03-2015 d Denne feltrapport omfatter en beskrivelse af elektrofiskeri udført den 4. marts

Læs mere

Udsætningsplan for Simested Å Distrikt 22 - vandsystem 04. I. Indledning

Udsætningsplan for Simested Å Distrikt 22 - vandsystem 04. I. Indledning Udsætningsplan for Simested Å Distrikt 22 - vandsystem 04 I. Indledning Denne udsætningsplan er udarbejdet på baggrund af undersøgelser over den fiskeribiologiske tilstand i Simested Å. Undersøgelsen er

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2012 Michael Deacon, Jakob Larsen Indledning: Råsted Lilleå, der har sit udspring øst for

Læs mere

Sådan laver man gydebanker for laksefisk

Sådan laver man gydebanker for laksefisk Sådan laver man gydebanker for laksefisk - genskabelse af naturlige stryg med et varieret dyre- og planteliv Af DTU Aquas fiskeplejekonsulenter Jan Nielsen og Finn Sivebæk Udlægning af gydegrus og sten

Læs mere

Vandløbsrestaurering i Elbæk (AAR 58 955)

Vandløbsrestaurering i Elbæk (AAR 58 955) Vandløbsrestaurering i Elbæk (AAR 58 955) Forundersøgelse inkl. detailprojekt Projektet er finansieret af Den Europæiske Union og Miljø- og Fødevareministeriet: 1 Vandløbsrestaurering i Elbæk (AAR 58 955)

Læs mere

RESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å

RESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å RESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å Fokus på fysiske forhold Restaurering 2003 Restaurering 2004 Restaurering 2005 Skovsø-Gudum Å Slagelse Kommune har sat fokus på vandløbenes

Læs mere

- St. Vejle Å - Eller doktor Nielsens drøm! 68,5 cm flot havørred elektrofisket i Albertslund opstrøms Tueholm Sø i april måned 2011.

- St. Vejle Å - Eller doktor Nielsens drøm! 68,5 cm flot havørred elektrofisket i Albertslund opstrøms Tueholm Sø i april måned 2011. - St. Vejle Å - Eller doktor Nielsens drøm! 68,5 cm flot havørred elektrofisket i Albertslund opstrøms Tueholm Sø i april måned 2011. Publiceret af Bjørnens Sportsfiskerforening Kjeld Willerslev 1 St.

Læs mere

Bestandsundersøgelser i bornholmske vandløb til belysning af den naturlige ørredproduktion og effekten af udsætning af ørredyngel

Bestandsundersøgelser i bornholmske vandløb til belysning af den naturlige ørredproduktion og effekten af udsætning af ørredyngel Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jul 03, 2016 Bestandsundersøgelser i bornholmske vandløb til belysning af den naturlige ørredproduktion og effekten af udsætning af ørredyngel Christensen, Ole Publication

Læs mere

Plan for fiskepleje i mindre vandsystemer mellem Limfjorden (Hals), Skagen og Svinkløv Klitplantage

Plan for fiskepleje i mindre vandsystemer mellem Limfjorden (Hals), Skagen og Svinkløv Klitplantage Plan for fiskepleje i mindre vandsystemer mellem Limfjorden (Hals), Skagen og Svinkløv Klitplantage Distrikt 16, vandsystem 23-29 Distrikt 17, vandsystem 02-42 Distrikt 19, vandsystem 52-53 Plan nr. 21-2012

Læs mere

RAPPORT TIL VIBORG KOMMUNE. Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug

RAPPORT TIL VIBORG KOMMUNE. Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug RAPPORT TIL VIBORG KOMMUNE Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug R A P P O R T T I L V I B O R G K O M M U N E Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug RAPPORT UDARBEJDET FOR Teknik & Miljø Natur og Vand Søvej 2 8800 Viborg

Læs mere

Vandkvalitet i vandløb, Skørping Kommune

Vandkvalitet i vandløb, Skørping Kommune Amtsgården Skørping Kommune Skørpingvej 7 9575 Terndrup Niels Bohrs Vej 30 Postboks 8300 9220 Aalborg Øst Telefon 9635 1000 - Telefax 9815 6089 Teknik og Miljø Vandmiljøkontoret E-mail nja@nja.dk Den 1.

Læs mere

Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens.

Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens. Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens. - Et samarbejdsprojekt om udviklingen af et bæredygtigt fiskeri. Af Stuart James Curran og Jan Nielsen Vejle Amt 2002 Udgiver Vejle Amt, Forvaltningen

Læs mere

Naturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune -

Naturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune 2011,

Læs mere

Notat. Naturstyrelsen Ribe. 1 Indledning... 2

Notat. Naturstyrelsen Ribe. 1 Indledning... 2 Notat Naturstyrelsen Ribe 16. maj 2011 Projekt nr. 14.882.00 Udarbejdet af ERI Kontrolleret af BJP Godkendt af ERI 1 Indledning... 2 2 Design af faunapassage i Ribe jævnfør projektforslag... 2 2.1 Den

Læs mere

Detailprojekt Vandplanprojekt Skrævad Bæk og Nordentoft Bæk

Detailprojekt Vandplanprojekt Skrævad Bæk og Nordentoft Bæk Detailprojekt Vandplanprojekt Skrævad Bæk og Nordentoft Bæk Ref. 680. Statens kommentarer: Restaurering. Strækningen er på 732 m Tilstødende arealer er naturbeskyttet. Da denne strækning løber gennem en

Læs mere

FAUNAPASSAGE VED KÆRSMØLLE

FAUNAPASSAGE VED KÆRSMØLLE FAUNAPASSAGE VED KÆRSMØLLE INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1. Indledning 1 2. Historie 1 3. Beskrivelse af projektet 1 4. Grundlag for projektering 2 5. Projektering af faunapassage 2 6. Krydsning af ledninger

Læs mere

Udsætningsplan for Sæby Å. Distrikt 17 - vandsystem 06

Udsætningsplan for Sæby Å. Distrikt 17 - vandsystem 06 Udsætningsplan for Sæby Å. Distrikt 17 - vandsystem 06 I Indledning Denne udsætningsplan er udarbejdet på baggrund af undersøgelser over den fiskeribiologiske tilstand i Sæby Å vandsystem. Undersøgelsen

Læs mere

Viborg Kommune Att: Keld Schrøder-Thomsen. Prinsens Alle 5 8800 Viborg. Afgørelse om ikke vvm pligt og fremlæggelse af projektet efter vandløbsloven.

Viborg Kommune Att: Keld Schrøder-Thomsen. Prinsens Alle 5 8800 Viborg. Afgørelse om ikke vvm pligt og fremlæggelse af projektet efter vandløbsloven. Teknik og Miljø Natur og Vand Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 Viborg Kommune Att: Keld Schrøder-Thomsen Prinsens Alle 5 8800 Viborg naturogvand@viborg.dk Viborg.dk Afgørelse om ikke vvm pligt

Læs mere

Plan for fiskepleje i vandløb omkring Haderslev mellem Genner Strand og Avnø Vig

Plan for fiskepleje i vandløb omkring Haderslev mellem Genner Strand og Avnø Vig Plan for fiskepleje i vandløb omkring Haderslev mellem Genner Strand og Avnø Vig Distrikt 11, vandsystem 59 Plan nr. 22-2012 Af Hans-Jørn Aggerholm Christensen Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut

Læs mere

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 7

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 7 Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 7 a VANDLØB OG FISK I TILLØBENE TIL SKANDERBORG SØERNE OG MOSSØ VANDLØB OG FISK I TILLØBENE TIL SKANDERBORG SØERNE OG MOSSØ Gudenåkomiteen.

Læs mere

Naturkvalitetsplan 2005

Naturkvalitetsplan 2005 Naturkvalitetsplan 2005 Prioritering af spærringer ARHUS AMT O NaturogMiljø 1 Prioritering af spærringer Prioritering af spærringer og områder I Regionplan for Århus Amt 2005 er de væsentligste spredningskorridorer

Læs mere

REGULATIV FOR LEMMING Å SYSTEMET

REGULATIV FOR LEMMING Å SYSTEMET REGULATIV FOR LEMMING Å SYSTEMET FORORD Dette regulativ danner retsgrundlag for administration af Lemming å systemet, der omfatter: Lemming å ( nr. 25 ) Skægkær bæk ( nr. 29 ) Sinding bæk ( nr. 28 ) Sejling

Læs mere

Udsætningsplan for Brede Å Distrikt 29 - vandsystem 9. I. Indledning

Udsætningsplan for Brede Å Distrikt 29 - vandsystem 9. I. Indledning Udsætningsplan for Brede Å Distrikt 29 - vandsystem 9 I. Indledning Denne udsætningsplan er udarbejdet på baggrund af undersøgelser over den fiskeribiologiske tilstand i Brede Å vandsystemet. Undersøgelsen

Læs mere

Udsætningsplan for Kolding Å Distrikt 12- vandsystem 05. I. Indledning

Udsætningsplan for Kolding Å Distrikt 12- vandsystem 05. I. Indledning Udsætningsplan for Kolding Å Distrikt 12- vandsystem 05 I. Indledning Denne udsætningsplan er udarbejdet på baggrund af undersøgelser over den fiskeribiologiske tilstand i Kolding Å vandsystem. Undersøgelsen

Læs mere

Detailprojekt Vandplanprojekt Rømers Bæk og Uggerby Å.

Detailprojekt Vandplanprojekt Rømers Bæk og Uggerby Å. Bilag Detailprojekt Vandplanprojekt Rømers Bæk og Uggerby Å. AAL - 9350 Indsatsen har til formål at skabe kontinuitet i Rømers Bæk, ved genåbning af rørlægningen 29,2m. Indsatsen ligger i NBL 3 område

Læs mere

Dato: 22. juni 2016. qweqwe

Dato: 22. juni 2016. qweqwe Dato: 22. juni 2016 qweqwe 7.1.16) Vandet i vandløbene skal være så rent som muligt og have en temperatur, der sikrer, at de fastlagte miljømål for vandløb kan opfyldes. 7.1.17) Direkte indvinding af overfladevand

Læs mere

D. 29.01.2007 Klub 60 + arrangement med Karsten Wandal! Emne: Vejle Ådal Projektet.

D. 29.01.2007 Klub 60 + arrangement med Karsten Wandal! Emne: Vejle Ådal Projektet. D. 29.01.2007 Klub 60 + arrangement med Karsten Wandal! Emne: Vejle Ådal Projektet. Et naturforvaltningsprojekt, i samarbejde mellem Skov og Naturstyrelsen og Ny Vejle kommune, omfattende 20-25 delprojekter.

Læs mere

Ørredsmoltens vandringer forbi tre dambrug i Åresvad Å, Viborg Amt, foråret 2005.

Ørredsmoltens vandringer forbi tre dambrug i Åresvad Å, Viborg Amt, foråret 2005. Ørredsmoltens vandringer forbi tre dambrug i Åresvad Å, Viborg Amt, foråret 2005. Biotop, rådgivende biologfirma v. Jan Nielsen, Ønsbækvej 35, 8541 Skødstrup Tlf. 26 73 99 06 eller 75 82 99 06, mail jn@biotop.dk

Læs mere

Salling, Mors, Thyholm og tilløb til sydvestlige del af Limfjorden Udsætningsplan

Salling, Mors, Thyholm og tilløb til sydvestlige del af Limfjorden Udsætningsplan Salling, Mors, Thyholm og tilløb til sydvestlige del af Limfjorden Udsætningsplan Distrikt 19, vandsystem 18-42 Distrikt 21, vandsystem 1-18, 23-25 og 34-43 Distrikt 23, vandsystem 1-9 Udsætningsplan 9-2010

Læs mere

Nedlæggelse af dambrug i Himmerlandske vandløb

Nedlæggelse af dambrug i Himmerlandske vandløb Nedlæggelse af dambrug i Himmerlandske vandløb Skov- og Naturstyrelsens projekter særligt i Villestrup Fokus på retablering af de oprindelige passage-, bund- og faldforhold samt naturlig ådalstopografi

Læs mere

Projektforslag til faunapassage ved Huul Mølle i Binderup Å

Projektforslag til faunapassage ved Huul Mølle i Binderup Å Til Fra Vokslev Samråd Aalborg Kommune Vandmiljøafdelingen 16-04-2008 Sagsnr.: 2008-8960 Dok.nr.: 2008-77873 Init.: KBF Projektforslag til faunapassage ved Huul Mølle i Binderup Å Indeværende projektforslag

Læs mere

Høring af reguleringsprojekt af Sunds Nørreå ved Nr. Aagaard Dambrug

Høring af reguleringsprojekt af Sunds Nørreå ved Nr. Aagaard Dambrug TEKNIK OG MILJØ Se liste Natur og Grønne områder Enghavevej 10 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8084 mynwp@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer.: 06.02.03-P20-10-15 Høring af reguleringsprojekt

Læs mere

Udsætningsplan for vandløb til Isefjorden. I. Indledning

Udsætningsplan for vandløb til Isefjorden. I. Indledning Udsætningsplan for vandløb til Isefjorden Distrikt 3 - vandsystem 27-42 I. Indledning Denne udsætningsplan er udarbejdet på baggrund af undersøgelser over den fiskeribiologiske tilstand i vandløb til Isefjorden.

Læs mere

Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk

Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk Foto: Kastkær Bæk nedstrøms for omløbsstryget. Indholdsfortegnelse Formål 3 Baggrund og fysiske forhold 3 Planlagte typer

Læs mere

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø September 2004 Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium august 2004 Konsulent : Helle Jerl Jensen Baggrund Vesterled Sø er en ca. 2 ha stor sø beliggende

Læs mere

Viborg Kommune, Natur og Vand. Prinsens Allé 5 8800 Viborg. Ansøgning om vandløbsrestaurering i Kettinghøj Bæk. Det private vandløb Kettinghøj Bæk

Viborg Kommune, Natur og Vand. Prinsens Allé 5 8800 Viborg. Ansøgning om vandløbsrestaurering i Kettinghøj Bæk. Det private vandløb Kettinghøj Bæk Teknik & Miljø Natur og Vand Prinsens Allé 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 Viborg Kommune Att.: Natur og Vand Prinsens Allé 5 8800 Viborg hsjen@viborg.dk viborg.dk Ansøgning om vandløbsrestaurering i Kettinghøj

Læs mere

Plan for fiskepleje i Trend Å Distrikt 19, vandsystem 13

Plan for fiskepleje i Trend Å Distrikt 19, vandsystem 13 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 22, 2017 Plan for fiskepleje i Trend Å Distrikt 19, vandsystem 13 Mikkelsen, Jørgen Skole Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to

Læs mere

Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker?

Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Naturlige vandløbsprojekter skaber de mest naturlige forhold for fisk, dyr og planter! Men hvad er naturligt nok,

Læs mere

Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999.

Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999. Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999. Journalnummer: SIM j. nr. 413/1999 Sted: Rye Mølle Stednummer:

Læs mere

Fiskebestanden på udvalgte strækninger i Lille Vejleå, Ishøj

Fiskebestanden på udvalgte strækninger i Lille Vejleå, Ishøj Fiskebestanden på udvalgte strækninger i Lille Vejleå, Ishøj September 5 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, september 5. Konsulent: Carsten Bjørn Indledning og resumé Miljøkontoret i Ishøj Kommune har

Læs mere

Plan for fiskepleje i Gudenå, delområde 3

Plan for fiskepleje i Gudenå, delområde 3 Plan for fiskepleje i Gudenå, delområde 3 Distrikt 15, vandsystem 06 Plan nr. 15-2011 Af Hans-Jørn Aggerholm Christensen og Jørgen Skole Mikkelsen Indholdsfortegnelse: Plan for Fiskepleje i Gudenåen del

Læs mere

Projektbeskrivelse Projektet er ændret på følgende punkter siden første udkast pr. 20-04- 2015:

Projektbeskrivelse Projektet er ændret på følgende punkter siden første udkast pr. 20-04- 2015: Kvitbæk Vandløbsrestaurering Postadresse: Favrskov Kommune Landbrug og Natur Skovvej 20 8382 Hinnerup Tlf. 8964 1010 Projektbeskrivelse Projektet er ændret på følgende punkter siden første udkast pr. 20-04-

Læs mere

Udsætningsplan for mindre vandsystemer mellem Varde Å og Vidå. I. Indledning

Udsætningsplan for mindre vandsystemer mellem Varde Å og Vidå. I. Indledning Udsætningsplan for mindre vandsystemer mellem Varde Å og Vidå Distrikt 28, 29 og 30 I. Indledning Denne udsætningsplan er udarbejdet på baggrund af undersøgelser over den fiskeribiologiske tilstand i de

Læs mere

Effektundersøgelse i øvre Holtum Å

Effektundersøgelse i øvre Holtum Å 2016 Effektundersøgelse i øvre Holtum Å Kim Iversen Danmarks Center for Vildlaks 05-12-2016 For Ikast-Brande Kommune Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Fiskeundersøgelsen... 2 Effektvurdering... 5 Kommentarer...

Læs mere

Opgangen af laks i Skjern Å 2011

Opgangen af laks i Skjern Å 2011 Opgangen af laks i Skjern Å 2011 Niels Jepsen & Anders Koed, DTU Aqua Resume Opgangen af laks i Skjern Å blev i 2011 estimeret til 4176 laks. Sidste undersøgelse i 2008 viste en opgang på 3099 laks. Indledning

Læs mere

Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune

Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune Havørred Rapport til Næstved Kommune Udarbejdet 9. oktober 2003 af Biotop v/rådgivende biolog Jan Nielsen Ønsbækvej

Læs mere

OJP-MILJØrådgivning REGULATIV FOR. Alslev Å. Hovedopland 3100 omfattende Varde Å systemet Afstrømningsområder 3180, 3182 og 3184

OJP-MILJØrådgivning REGULATIV FOR. Alslev Å. Hovedopland 3100 omfattende Varde Å systemet Afstrømningsområder 3180, 3182 og 3184 OJP-MILJØrådgivning REGULATIV FOR Alslev Å Hovedopland 3100 omfattende Varde Å systemet Afstrømningsområder 3180, 3182 og 3184 Kvl. nr. A 1 Alslev Å ESBJERG KOMMUNE - 2 - INDHOLDSFORTEGNELSE... Side 0.

Læs mere

Maglemose projekt 2014

Maglemose projekt 2014 Teknik og Miljø Naturafdelingen Dahlvej 3 4220 Korsør Tlf. 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Maglemose projekt 2014 Slagelse Kommune har sammen med en lang række lodsejere restaureret mere

Læs mere

Besøg på Fischzucht Kemnitz, 16. april 2016

Besøg på Fischzucht Kemnitz, 16. april 2016 Besøg på Fischzucht Kemnitz, 16. april 2016 Fiskeriet er et karpeanlæg, anlagt omkring 1910 (foto fra 2014) En lørdag i april var jeg i lidt praktik på et noget anderledes dambrug end jeg er vant til og

Læs mere

Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov

Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov Formål Formålet med projektet er med små midler at øge den del af biodiversiteten, der er knyttet til små vandhuller, lysninger

Læs mere

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 8

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 8 Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 8 VANDLØB OG FISK I GUDENÅENS VANDSYSTEM FRA IVIOSSØ TIL SILKEBORG LANGSØ VANDLØB OG PISK I GUDENÅENS VANDSYSTEM FRA MOSSØ TIL SILKEBORG LANGSØ

Læs mere

Laks Havørred Bækørred* Stalling Snæbel Ål Helt Gedde Mindstemål 40 cm 40 cm 30 cm

Laks Havørred Bækørred* Stalling Snæbel Ål Helt Gedde Mindstemål 40 cm 40 cm 30 cm Regler og kortmaterialer gældende for: VSF Junior og senior årskort Regler for fiskeri på zone 1-4 samt zone 6 Obligatorisk indrapportering af fangst - Fra sæsonen 2015 skal alle fangster af laks, havørred,

Læs mere

Eksempelsamling Menneskepassager

Eksempelsamling Menneskepassager Eksempelsamling Menneskepassager Grøn passage, stitunnel Placering: Flynderupsvej i Egebæksvang, Skotterup syd for Helsingør Banestr.: Kystbanen Dimensioner: Længde: 20 m, diameter: 3,7 m, største frihøjde:

Læs mere

Naturgenopretning for fisk i danske vandløb

Naturgenopretning for fisk i danske vandløb Naturgenopretning for fisk i danske vandløb Naturlige vandløbsprojekter skaber naturlige fiskebestande Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Der er mange slags fisk i vandløbene, og de trives alle

Læs mere

Skånsom vedligeholdelse. en genvej til bedre, små vandløb

Skånsom vedligeholdelse. en genvej til bedre, små vandløb Skånsom vedligeholdelse en genvej til bedre, små vandløb Servicedeklaration Skånsom vedligeholdelse en genvej til bedre, små vandløb Indhold: Bækken kan selv...side 4 Strømrenden nøglen til et godt vandløb...side

Læs mere

Der er registreret en del oldtidslevn i området, bl.a. jernalderlandsbyer og gravhøje fra bronzealderen i området (se fig. 1).

Der er registreret en del oldtidslevn i området, bl.a. jernalderlandsbyer og gravhøje fra bronzealderen i området (se fig. 1). Beretning FHM 4330 Højspændingsmaster Trige Nord, Hæst by matr. nr. 9e og 9c, Trige sogn, stednr. 15.06.07 og Spørring by matr. nr. 20a, 19i, 19h, 11a og 52, Spørring sogn, stednr. 15.06.05 begge i Vester

Læs mere

Ansøger Tønder Kommune, Miljø og Natur, Miljømedarbejder Simon B. Petersen, Team Natur og Vandløb

Ansøger Tønder Kommune, Miljø og Natur, Miljømedarbejder Simon B. Petersen, Team Natur og Vandløb 1 Miljø og Natur Direkte tlf.: +4574928029 Mail: sbp2@toender.dk Sags id.: 06.02.10-P16-1-13 22-10-2015 Ansøgning om vandløbsrestaurering i Bolbro Bæk Vandløb: Bolbro bæk Vandløbssystem: Arnå Vandløbs

Læs mere

Badevandsprofil Assens Næs Strand

Badevandsprofil Assens Næs Strand Badevandsprofil Assens Næs Strand Formål Badevandsprofilerne har til formål at informere brugere af strande om de forskellige badeområder. Badevandsprofilerne indeholder en beskrivelse af de fysiske, geografiske

Læs mere

Badevandsprofil Bøgebjerg

Badevandsprofil Bøgebjerg Badevandsprofil Bøgebjerg Figur 1: Badestedets placering med billeder taget på badestedet i september 2010. Fysiske forhold Vest for det primære badeområde afgrænses stranden ved badebroen. Herefter præges

Læs mere

Naturlig og dårlig restaurering grundkursus. Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643

Naturlig og dårlig restaurering grundkursus. Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643 Naturlig og dårlig restaurering grundkursus Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643 Arbejd aktivt med vandløbets fald, så det udnyttes Det skal ikke udlignes.

Læs mere

Den vedlagte projektbeskrivelse med kort viser området på Gørløse Å, hvor der udlægges gydebanker og sten samt hvor der graves bundmateriale væk.

Den vedlagte projektbeskrivelse med kort viser området på Gørløse Å, hvor der udlægges gydebanker og sten samt hvor der graves bundmateriale væk. Hillerød Kommune Trollesmindealle 27 3400 Hillerød By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2143 Fax 7232 3213 lbso@hillerod.dk Sag 219-2015-28906 03. november 2015 Restaureringstilladelse

Læs mere

Klovborg Bæk Restaureringsprojekt Åbning af rørlagt strækning. Februar 2014

Klovborg Bæk Restaureringsprojekt Åbning af rørlagt strækning. Februar 2014 Klovborg Bæk Restaureringsprojekt Åbning af rørlagt strækning Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 3 EKSISTERENDE FORHOLD... 4 PROJEKTFORSLAG... 4 KONSEKVENSER... 5 ØKONOMI... 6 UDFØRELSESTIDSPUNKT...

Læs mere

Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi

Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi DTU Aqua Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi Til udsætningsforeninger Dato: 12.03.2015 Ref.: J.nr.: Meddelelse om udsætning af ørred, laks og helt i 2015 finansieret af Fiskeplejeordningen Handlingsplanen

Læs mere

Udsætningsplan for mindre vandsystemer i området mellem Fredericia og As Vig nord for Juelsminde

Udsætningsplan for mindre vandsystemer i området mellem Fredericia og As Vig nord for Juelsminde Udsætningsplan for mindre vandsystemer i området mellem Fredericia og As Vig nord for Juelsminde Distrikt 12, vandsystem 9-29 I. Indledning Denne udsætningsplan er udarbejdet på baggrund af undersøgelser

Læs mere