Udsætningsplan for mindre vandløb mellem Kalø Vig (inkl.) og Randers Fjord Distrikt 14 - vandsystem I. Indledning

Transkript

1 Udsætningsplan for mindre vandløb mellem Kalø Vig (inkl.) og Randers Fjord Distrikt 14 - vandsystem 1-31 I. Indledning Denne udsætningsplan er udarbejdet på baggrund af undersøgelser over den fiskeribiologiske tilstand i ovennævnte vandsystemer. Undersøgelsen er foretaget i perioden fra den 12. august 2. oktober af Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. for Ferskvandsfiskeri i Silkeborg med assistance fra Sportsfiskerforeningen for Grenå og Omegn, Sportsfiskerforeningen Kaløvig, Grenå kommune og Ebeltoft kommune. Udsætningsplanen er en revision af den tidligere plan fra Planen er udarbejdet som led i de aktiviteter, der sker i forbindelse med den generelle fiskepleje. Århus Amt har været behjælpelig med oplysninger vedrørende vandløbspærringer, forureningstilstand m.m. Endvidere har Sportsfiskerforeningerne samt Grenå og Ebeltoft kommune været behjælpelig med oplysninger om bl.a. vandløbsrestaureringer og gydegrusudlægninger. Udsætninger i vandløbene bliver varetaget af Sportsfiskerforeningerne fra Grenå og Kalø Vig. Metode På kortet, bilag 2 er der udlagt et stationsnet på de steder i vandsystemet, hvor der er en undersøgelses- eller udsætningstation. Ved teksten, afsnit II, er alle stationsnumrene nævnt, men alle stationer er ikke nødvendigvis blevet besigtiget eller befisket ved undersøgelsen. På kortet vil en station fremstå som et punkt med nummer. Såfremt der tillige er udsætning vil stationen være vist ved et symbol, der samtidig angiver hvilken størrelsesgruppe der skal udsættes. Feltundersøgelserne omfatter såvel besigtigelser alene som besigtigelser i forbindelse med kvalitative og kvantitative bestandsanalyser udført ved elektrofiskeri på udvalgte stationer i vandsystemet. Bestanden er beregnet udfra resultaterne ved elektrofiskeri hvor man har anvendt udtyndingsmetoden, som forudsætter minimum 2 befiskninger over samme strækning. I tilfælde hvor der ved første befiskning bliver fanget 10 ørreder eller færre pr. 50 m vandløbsstrækning, er der kun fisket 1 gang. I disse tilfælde er bestandstætheden beregnet ud fra den gennemsnitlige fangsteffektivitet. Stationsnumrene angivet i bilag 1 og 2 refererer til de samme lokaliteter. Bilag 1 viser befisket areal, biotopbedømmelsen af de enkelte stationer (vandløbets egnethed som ørredvand efter skala 0-5) og det fundne antal ørred opgivet som individ pr. 100 m 2, opdelt i yngel (under 1 år) og ældre. Desuden er der angivet hvilke fiskearter, som er observeret på de enkelte stationer. Undersøgelsen har omfattet 119 stationer. På 48 stationer er der alene foretaget besigtigelser, mens der på 71 stationer er foretaget både besigtigelse og kvantitativ bestandsanalyse ved elektrofiskeri. Hvor bestandstætheden for yngel på undersøgelsestidspunktet (½-års ørred) er 50/100 m 2 eller derover, må biotopen anses for hensigtsmæssigt besat hvorfor der ikke er behov for udsætning. Er der tale om større fisk (12-20 cm) må en bestand på 20/100 m 2 anses for tilfredsstillende, og drejer det sig om fisk på over 20 cm må en tæthed på 7/100 m 2 og derover være tilfredsstillende. 1

2 Naturforholdene på lokaliteten, herunder bundens beskaffenhed og naturlige skjul, spiller dog en vis rolle i denne forbindelse, hvorfor bedømmelsen af udsætningsbehovet samt den anviste mængde og fiskenes alder for en given lokalitet i nogen grad er undergivet et skøn. Udsætningsmængderne er beregnet ud fra følgende tabel: Antal ørred pr. 100 m 2 Biotopskarakteren Yngel ½-års 1-års Store Resultater I nedenstående tabel sammenlignes resultaterne fra 1995 med undersøgelsen i Det kan heraf konstateres at der denne gang er fundet ½ års ørred på en station mindre end sidst. Altså er antallet af steder med selvreproduktion næsten det samme. Tallene dækker til gengæld over at det nogle steder er gået meget frem, mens det andre steder er gået lidt tilbage. En række af de steder hvor der hidtil har været foretaget supplerende udsætninger er i dag fuldt ud selvreproducerende. Dette er tilfældet i den nederste del af Ulstrup Å, den øverste del af Gråske Bæk, dele af Øksenmølle Å og den nederste del af Veggerslev Å. Derudover er der følgende nye steder med selvreproduktion: Rodskov Bæk, Knubbro Bæk på strækningen ved Rønde, Ovst Bæk, hele Nymølle Bæk opstrøms Møllerup Gods og den øverste del af Brandstrup Mølleå. Af steder hvor selvreproduktionen er hørt op kan nævnes: Hovedløbet af Hulbækken, Føllebæk ved Strandvejen (st. 2), Møllebækken i Havmølle Å-systemet og tilløb til Treå forbi Tåsholmgård. I forhold til 1995 blev der fundet ældre ørreder på yderligere 8 stationer, altså en lille fremgang. Der blev ved denne undersøgelse fundet ældre ørred i alle de samme vandløb som i Derudover er der konstateret ældre ørred i Spanggrøft, Saltbæk (Kejserbæk) og Veggerslev Å. Samlet set betyder udviklingen at der i dag er et mindre udsætningsbehov end det var tilfældet i År Antal befiskede Stationer med ½-års Stationer med ældre stationer På antal st. % På antal st. % Forslag til forbedring af de fysiske forhold. For nogle vandløbs vedkommende er der i teksten givet forslag til forbedringer af de fysiske forhold. Det kan være udlægning af gydegrus og sten, mere skånsom vandløbsvedligeholdelse eller der kan være tale om spærringer som det vil være en fordel at fjerne. 2

3 På grund af de ændringer, der sker i vandløbene med hensyn til bl.a. forureningstilstand, ændret vedligeholdelse, etablering af faunapassage m.m., bør resultaterne af udsætningsplanens virkning kontrolleres efter en 6-årig periode af DFU, Afd. for Ferskvandsfiskeri, Silkeborg. Øvrige udsætningsplaner i distrikt 14 er følgende: Udsætningsplan for Grenå, vandsystem 17. 3

4 II. af de enkelte vandløb Vandløbets navn Hulbæk (1-3) Rodskov Bæk (4) Mindre vandløb, der udspringer i en mose i den vestlige del af Savmølle Skov. Hulbæk er på den øverste del et fint skovvandløb med velegnede gydeområder. Nedstrøms Stenhusvej er der siden undersøgelsen i 1995 fjernet et betonstyrt, som er erstattet med et flot stenstryg. Den midterste strækning er mere kedelig med udelukkende sandet bund og kun i ringe grad egnet til ørred. Nederst i bækken bliver de fysiske forhold forbedret med flere skjul. Desværre blev der ikke fundet selvreproduktion noget sted i bækken, men kun en lille bestand af ældre ørred. Dette står i modsætning til 1995, hvor der blev fundet selvreproduktion overalt i bækken. Umiddelbart er det ikke til at give en forklaring på, hvorfor det forholder sig således. Bækken kunne med fordel gennemvades fra udløbet og op til gydepladserne for at se, om der er forhindringer som vanskeliggør passage. Bækken friholdes dog endnu en periode for udsætninger, da der blev fundet 1½-års ørred samt selvreproduktion i tilløbet Rodskov Bæk. Lgd.: ca. 3,3 km, gbr.: 1,0 m, dybde: 5-15 cm. Vandløb som er rørlagt på de nederste ca. 50 m inden udløbet i Hulbækken. Længere opstrøms løber vandløbet desuden gennem en dam ved Rodskov Strandgård. Opstrøms dammen har vandløbet næsten udelukkende sten- og grusbund, men vandføringen er ringe. På trods heraf blev der konstateret en fin bestand af såvel årets yngel som ældre ørred. Intet udsætningsbehov. Lgd.: ca. 1,6 km, gbr.: 1,2 m, dybde: cm. 4

5 14-01a Balskov Bæk (1-3) 14-01b Ugelbølle Bæk Lille bæk som varierer meget, hvad angår de fysiske forhold. Der er strækninger bestående udelukkende af sand, mens der stedvis også forekommer grus og sten. Vandet er klart og strømmen jævn. Ved Rodskov Strandgård falder vandet ned over to trappestyrt, lavet af granitsten. Styrtene kan ikke passeres af optrækkende fisk. Ørredbestanden opstrøms de to styrt består udelukkende af ældre fisk, som formentlig er overlevende fra de årlige udsætninger. Nedstrøms styrtene blev der konstateret en selvreproducerende bestand, hvilket ikke var tilfældet ved undersøgelsen i I denne nederste del af vandløbet kunne der med fordel udlægges sten og gydegrus på udvalgte strækninger. Lgd.: ca. 1,4 km, gbr.: 0,8 m, dybde: cm. Her udsættes: Lille vandløb med svag strøm, blød bund og mange trådalger. Ikke ørredvand. Lgd.: 0,7 km, gbr.: 0,7 m, dybde: 5-10 cm. 350 stk. yngel 100 stk. ½-års Føllebæk (1-2) Vandløbet starter ved Følle og udmunder i Følle Vig. I den øverste del af bækken er der ringe fysiske forhold, og der blev kun fanget trepigget hundestejle. Nedstrøms Følle forbedres forholdene, og specielt ved Strandvejen er der stenet bund, varierende dybde og god strøm. Stenene er dog dækket af en tynd fedtet film som følge af belastning med spildevand. Desværre blev der denne gang kun konstateret ældre ørred, modsat undersøgelsen i 1993, hvor der blev fundet en fin bestand af årets yngel på stedet. Lgd.: 2,1 km, gbr.: 1,6 m, dybde: cm. Her udsættes: Mundingsudsætning: 700 stk. yngel stk. 5

6 Knubbro Bæk (3-4) Skrejrup Bæk (5) Reguleret vandløb som opstrøms Rønde er påvirket af sandvandring. Ca. 150 meter nedstrøms Røndevej er der fortaget vandløbsforbedringer i 2000 af Rønde Kommune. Der er lagt sten ud, og grøden er skåret miljøvenligt. Gennem et rør udledes periodevis spildevand fra et overløbsbygværk. På strækningen blev der konstateret en lille selvreproducerende bestand som suppleres med udsætninger. Lgd.: 2,0 km, gbr.: 0,9 m, dybde: cm. Her udsættes: Bækken havde, da undersøgelsen fandt sted, lettere uklart vand. Nedstrøms Føllevej var vandløbet hårdhændet opgravet med det resultat, at sten fra bækken nu ligger på bredden. Ved Rønde Skole er bækken rørlagt. Der er ikke grundlag for udsætninger. Lgd.: 1,4 km, gbr.: 0,8 m, dybde: 5-10 cm. 400 stk. yngel 14-02a Vandløb i den vestlige del af Ringelmose Skov Bækken indeholder pæne strækninger med gruset-stenet bund, men vandføringen er for ringe til, at der kan leve ørred. Ved undersøgelsen i 1995 var vandløbet udtørret. Lgd.: 1,0 km, gbr.: 0,6 m, dybde: 2-5 cm Kolå (1-4) Fra udspring ved Grønfeld og til Ovst Bro hedder vandløbet Ovst Bæk. Herfra og til udløb kaldes den Kolå. Øverst har bækken overvejende dårlige fysiske forhold med få skjul og blød/sandet bund. Længere nedstrøms forekommer flere skjul, men bunden er stadig blød og vandløbet meget reguleret. Skjul findes næsten udelukkende i form af vandløbsplanter, og det er derfor vigtigt at grødeskæringen foregår skånsomt. Trods den dårlige biotop blev der overraskende konstateret en mindre bestand af ørredyngel, samt nogle få ældre fisk. Bestanden er dækkende for biotopen. 6

7 Kolå (1-4) fortsat Nymølle Bæk (5-6) (7) Ved undersøgelsen i 1996 blev bækken fundet ørredtom. Lgd.: ca. 3 km, gbr.: 2,1 m, dybde: 2-35 cm. Mundingsudsætning: Tilløbet har sit udspring øst for Kejlstrup. I 1999 har Rønde Kommune gjort spærringen ved Møllerup Gods passabel. Der er lavet et omløbsstryg, således at der via voldgraven er passage for vandrende fisk. En del vand løber dog over det gamle stemmeværk. Dette kunne med fordel ændres, så alt vand passerer gennem stryget. I 1995 blev tilløbet ikke undersøgt opstrøms Møllerup Gods. Ved nærværende undersøgelse blev der fundet selvreproduktion på hele strækningen fra udspring til Møllerup Gods. Især øst for Kejlstrup er der velegnede strækninger med gydegrus. Nedstrøms Møllerup Gods er der fine fysiske forhold, og her findes der i lighed med tidligere en fin ørredbestand. Intet udsætningsbehov. Lgd.: ca. 4,5 km, gbr.: 1,1 m, dybde: 5-25 cm stk Mortenskær Bæk Meget lille vandløb med svag strøm og blød bund. Rørlagt de sidste 200 m inden udløbet i Kalø Vig. Ikke ørredvand. Lgd.: ca. 1,5 km, gbr.: 0,6 m, dybde: 2 cm a Vandløb ved Vrinners Vandløbet har stedvis gode bundforhold med grus og sten, men vandføringen er formodentlig for lille til at bækken kan bære en ørredbestand. I lighed med tidligere blev vandløbet fundet ørredtom. Ikke udsætningsvand. Lgd.: ca. 2,0 km, gbr.: 0,9 m, dybde: cm. 7

8 14-04b Aldershvilebækken Blødbundet bæk. Ikke ørredvand. Lgd.: ca. 1,6 km, gbr.: 0,6 m, dybde: 5-10 cm Skellerup Å Åen er i hele sin længde en kedelig reguleret kanal med svag strøm og blød bund. Fra broen på Holmbjergvej blev der dog observeret to ørreder. Vandløbet er ikke egnet til udsætninger. Lgd.: ca. 1,8 km, gbr.: 2,3 m dybde: 5-35 cm Stensbæk Lille sandet vandløb. Ikke egnet til udsætninger. Lgd.: ca. 0,5 km, gbr.: 0,5 m, dybde: 5 cm Vængesø Kanal Ringkanal rundt om den tidligere Vænge sø. Vandet pumpes ud i Ebeltoft Vig. Ikke ørredvand. Lgd.: ca. 2 km Mølleå (2-3) Opstrøms Femmøller eksisterer en række opstemninger, som forhindrer opstrøms passage. På denne strækning er der god strøm, klart vand og gydegrus. Der blev her fundet en bestand af små regnbueørreder i størrelsen 5-10 cm. Yngelen er formentlig afkom af regnbueørred fra nogle damme opstrøms og nedstrøms i systemet. Nedstrøms Femmøller er Mølleåen velegnet som gyde- og opvækstvandløb. Ebeltoft kommune har forbedret de fysiske forhold ved at udlægge gydegrus samt sten. Der blev i lighed med tidligere fundet en god selvreproducerende bestand i åen. Intet udsætningsbehov. Lgd.: ca. 3,5 km, gbr.: 1,6 m, dybde: 5-20 cm. 8

9 14-08a Stambæk (1-2) Vandløbet har i hele sin længde god strøm, klart vand og mange skjul. Flere steder er der gydegrus, og der blev da også konstateret selvreproduktion i såvel den øverste som den nederste del af bækken. Intet udsætningsbehov. Lgd.: ca. 1,5 km, gbr.: 1,0 m, dybde: 5-20 cm Vibæk Lille bæk der er rørlagt i over halvdelen af sin længde. I den åbne del er bækken okkerbelastet i en grad, der gør bækken uegnet til udsætninger. Lgd.: ca. 1 km, gbr.: 1,0 m, dybde: 5-10 cm Purbæk Kanaliseret vandløb der bliver pumpet ud i Kattegat. Ikke ørredvand Lgd.: ca. 2 km Råbæk Blødbundet, svagt strømmende bæk tilgroet med tagrør. Rørlagt de sidste 600 meter inden udløb i Kattegat. Ikke ørredvand. Lgd.: ca. 1,5 km, gbr.: 2,0 m, dybde: 50 cm Havmølle Å Havmølle Å er et lidt større vandsystem, der omfatter tilløbene til Stubbe Sø. Afløbet fra Øje Sø er her defineret som starten på hovedløbet. Strækningen herfra og til udløbet i Stubbe Sø benævnes Øksenmølle Å. Umiddelbart nedstrøms Øje Sø er vandføringen lille, og bunden består udelukkende af sand. Der er opsat et metalgitter på tværs af åen med 8 cm tremmeafstand. De fysiske forhold i denne del af åen er for ringe til udsætning af ørred. 9

10 Havmølle Å (2-4) Mølleopstemningen ved Skramsø Møllesø er impassabel i opstrøms retning. På strækningen nedstrøms møllesøen og til Øksenmølle Bro er der jævn-god strøm, vandet er klart og der er mange skjul i vegetation, trærødder og grene. Bunden er overvejende sandet, men der forekommer stedvis grus og sten. Der blev fundet en selvreproducerende bestand af ørred, som kun i mindre grad behøver supplerende udsætninger. (5) Den nederste del af åen gennem Sølholt Skov har meget varierende fysiske forhold. Der er strækninger, hvor vandløbsprofilen er flad og bred med udelukkende sandet bund. På andre strækninger er der varierende dybde og mange skjul. Ørredtætheden er lille, og der fortsættes med supplerende udsætninger. Det tidligere omløbsstryg ved Egely Dambrug er omlagt til et nyt vandløb i 1999 og dambruget er nedlagt. Lgd.: ca. 7 km, gbr.: 2,6 m, dybde: cm. Her udsættes: (6-8) På hele strækningen nedstrøms Stubbe Sø er vandet meget uklart på grund af alger fra søen. De fysiske forhold er i det hele taget ringe, men der blev fundet en lille ørredbestand som er dækkende for biotopen. Lgd.: ca. 4,5 km, gbr.: 5,1 m, dybde: cm. Mundingsudsætning: stk. ½-års stk. Tilløb til Havmølle Å, højre side Afløb fra Langsø (9-10) Ulstrup Å Svagt strømmende, blødbundet vandløb som ikke er egnet til ørred. Lgd.: ca. 4 km, gbr.: 1,3 m, dybde: 5-10 cm. Iflg. Århus Amt er der gydeområder i den øverste del af Ulstrup Å ved Krakær camping. Her fandt amtet ørredyngel ved en undersøgelse i 2000, og da der ikke foretages udsætninger i denne del af åen, er der ingen tvivl om, at det er naturlig yngel. 10

11 Ulstrup Å (11) I nærværende undersøgelse blev åen bl.a. undersøgt ved Ebeltoftvej. Her er der jævn strøm og sandet bund. Der blev konstateret en mindre bestand af ældre ørred, som formodentlig er overlevende fra udsætningerne af yngel. Ved Ørnbjerg Mølle er der en mølleopstemning, hvor opstrøms passage ikke er mulig. Blev der mulighed for at optrækkende havørred kunne passere, ville ørredtætheden øges i den øvre del af Ulstrup Å. Lgd.: ca. 1,5 km, gbr.: 1,7 m, dybde: cm. Her udsættes: stk. ½-års (12-13) På strækningen nedstrøms Ørnbjerg Mølle og til udløbet i Stubbe Sø er vandløbet velegnet som gyde- og opvækstområde for ørred. Der blev da også fundet en høj tæthed af såvel yngel som ældre ørred. Der er således ikke længere behov for udsætningerne i denne del af åen. Lgd.: ca. 3,5 km, gbr.: 2,2 m, dybde: 5-35 cm. Tilløb til Havmølle Å, venstre side Gråske Bæk (14) (15) Lille bæk med klart vand, god strøm og stedvis gruset bund. Ved station 14 er der ved rørunderføringen sat en rist i ved indløbet. Risten var ved undersøgelsen stoppet til med blade og grene i en sådan grad, at opstrøms passage ikke var mulig. Risten bør fjernes, således at der skabes fri passage på stedet. Der blev fundet en god selvreproducerende bestand i denne del af bækken. På strækningen ved Pedersminde er bækken helt tilgroet i vegetation. Vandet stuver derfor, og der aflejres sand på bunden. Der kunne med fordel udføres en miljøvenlig grødeskæring. Ved undersøgelsen i 1995 blev der fundet en lille selvreproduktion på stedet, hvilket ikke er tilfældet længere. Lgd.: ca. 2,5 km, gbr.: 1,2 m, dybde: 5-40 cm. Her udsættes: 400 stk. ½-års 11

12 Møllebæk (16-18) Stokbæk (19-20) Vandløbet udspringer nordøst for Fuglslev. Herfra og til Granly har bækken ringe fysiske forhold. På det videre forløb er der jævngod strøm, klart vand og sandet-gruset bund. Ved st. 18 nederst er vandløbet stedvis helt tilgroet i vegetation. Her kunne med fordel udføres en miljøvenlig grødeskæring. I Møllebækken findes en god bestand af ældre ørred, men ingen selvreproduktion, som det ellers var tilfældet ved undersøgelsen i Dette skyldes formodentlig en høj grad af sandvandring i åen, som kunne modvirkes ved etablering af sandfang. Lgd.: ca. 3 km, gbr.: 1,0 m, dybde: 5-30 cm. Her udsættes: Den øverste del af bækken er ikke undersøgt. Fra Møllebækvej og nedstrøms til sammenløbet med Møllebæk er de fysiske forhold gode og især egnet som gydeområde for ørred. Tætheden af årets yngel blev da også fundet dækkende for biotopen. Intet udsætningbehov. Lgd.: ca. 3 km, gbr.: 1,3 m, dybde: cm stk. yngel 300 stk. ½-års Hoed Å (1-2) (3-4) (5) (6) Hoed Å udspringer sydøst for Trustrup og kaldes på den øvre del Smedeløkke Rende. Denne del af åen har kun meget svag vandstrøm, og biotopen er ikke egnet til ørred. Omkring Balle er der god fysisk variation, og ved Lykkesholmvej er der udlagt sten i åen, for at give åen et mere slynget forløb. Grødeskæringen på strækningen kunne med fordel udføres mere skånsomt, hvilket ville give flere skjul. Der blev registreret en tæthed af yngel og ældre ørred, som svarer til biotopen. Nedstrøms Balle er Hoed Å kanaliseret med sandet og blød bund. Først på den nederste del af åen, ved Nymandsgård, er der igen en velegnet biotop til ørred. Lgd.: ca. 9 km, gbr.: 1,6 m, dybde: 5-40 cm. Mundingsudsætning: stk. 12

13 Balle Mølle Å (7-9) Tilløb fra Birkeskov (10) Tilløb til Hoed Å, højre side Vandløbet udspringer vest for Rosmus og blev ved Rosmus fundet udtørret. Kun den nederste del fra Enegårde og til udløb i Hoed Å kan betegnes som ørredvand. Der blev her fundet en selvreproducerende ørredbestand. Ingen udsætning. Lgd.: ca. 4,5 km, gbr.: 1,3 m, dybde: cm. Vandløbet var udtørret, hvilket også var tilfældet i Ikke ørredvand Spanggrøft Lille bæk som udspringer vest for Østerballe. I den midterste del af bækken ved ejendommen Gæsdal 21 er der god strøm, klart vand samt en bund bestående af sand, grus og sten. Vandføringen kan være kritisk i tørre perioder, som det var tilfældet ved undersøgelsen i Ved udløbet siver vandet gennem stenene på stranden, hvilket forhindrer opgang i åen. Lgd.: ca. 2,5 km, gbr.: 1,0 m, dybde: cm. Der kan forsøgsvis udsættes: 900 stk. yngel Havknude Bæk (1-2) Tilløb til Havknude Bæk (3) Bækken er i hele sin længde kanaliseret og har svag strøm samt blød bund. Ikke ørredvand. Lgd.: ca. 3 km, gbr.: 1,3 m, dybde: cm. Stillestående og tilgroet grøft. Ikke ørredvand. Lgd.: ca. 0,6 km, gbr.: 0,5 m, dybde: 5 cm. 13

14 14-16 Katholm Mølleå Vandløbet har udelukkende sandet bund, og der er kun få skjulmuligheder. Ved Katholm Gods løber åen gennem voldgraven, og ved afløbet herfra er der et styrt som umuliggør opstrøms passage. Ingen udsætning. Lgd.: ca. 2,5 km, gbr.: 1,7 m, dybde: cm Grenå Se udsætningsplan for Grenå Saltbæk (1-2) Kejserbæk (3) (4) Fra udspring og indtil sammenløbet med Kejserbækken har vandløbet meget svag strøm, blød bund og er dækket af andemad. På den nederste del forbedres de fysiske forhold. Vandet er klart, og der er jævn strøm samt muligheder for skjul i vegetationen bestående af bl.a. vandstjerne. Lgd.: ca. 2,5 km, gbr.: 1,4 m, dybde: cm. Her kan forsøgsvis udsættes: Bækken udspringer vest for Hammelev, men først ved Åstrup er der egnede forhold til ørred. Her er vandet klart, strømmen jævn, og der er skjul i vegetationen som udgøres af vandstjerne og vandranunkel. Bunden består udelukkende af sand, men Grenå kommune har planer om at udlægge sten og gydegrus i vandløbet. Sportsfiskerforeningen for Grenå har i 2002 forsøgsvis udsat yngel i bækken, og det er formodentlig overlevne herfra, som ved denne undersøgelse blev elfisket på strækningen. Ved Bredstrup Renseanlæg er de fysiske forhold meget ringe. Der er ingen skjul, og bunden består af et tykt lag mudder, hvorfra der bobler gas op når der vades i åen. Lgd.: ca. 3 km, gbr.: 1,2 m, dybde: 2-15 cm. Her udsættes: 350 stk. ½-års 300 stk. ½-års 14

15 14-19 Stensmark Bæk Kun de nederste 300 m af vandløbet er åbent. Den resterende del er rørlagt. Ikke egnet til udsætninger. Lgd.: ca. 2,7 km, gbr.:1,2 m, dybde: 25 cm Hjembæk (1-2) Et mindre vandløb der i den øvre halvdel har svag strøm og blød bund. Først nedstrøms Sangstrup er der bedre fald, vandet er klart, og der forekommer stedvis lidt grus på bunden. Bækken er rørlagt de sidste 15 meter inden udløb i havet, og da rørmundingen blev besigtiget var den stuvet op med sten i en grad, så passage ikke er mulig. Lgd.: ca. 3,5 km, gbr.:1,4 m, dybde: 5-20 cm. Der kan forsøgsvis udsættes: stk. yngel Veggerslev Å (1-2) Fra Veggerslev Bro og til udløb i Gjerrild Bugt har vandløbet jævne fysiske betingelser for ørred. Der er jævn-frisk vandstrøm, overvejende sandet og stedvis gruset bund. Skjul findes i form af vegetation og nedhængende bredvækster. Der blev konstateret såvel yngel som ældre ørred. Bestanden suppleres fremover kun med udsætninger i den øverste del af åen. Lgd.: ca. 8,0 km, gbr.: 1,8 m, dybde: cm. Her udsættes: 500 stk. ½-års Hovå (1-2) Generelt har vandløbet dårlige fysiske forhold, som ikke egner sig til ørred. Der er dog en strækning syd for Gjerrild, hvor der er jævngod strøm, og trods den overvejende sandede bund er der stedvis lidt grus. Skjul findes i form af vandstjerne og nedhægende bredvækster. Der blev fundet tanglopper og døgnfluer, som er gode fødeemner for ørred. Lgd.: ca. 5 km, gbr.:1,3 m, dybde: cm. Her kan forsøgsvis udsættes: 600 stk. yngel 15

16 14-23 Ræbæk Kanaliseret vandløb med blød bund. Ikke ørredvand. Lgd.: ca. 2,5 km, gbr.: 0,9 m, dybde: 10 cm Fulbæk Kanal med svag strøm og blød bund. Ikke ørredvand. Lgd.: ca. 3,2 km, gbr.:1,1 m, dybde: 25 cm Brøndstrup Mølleå (1-4) Åen har i hele sin længde god strøm, klart vand samt blandet bundmateriale bestående af sand, grus og sten. Vandløbet er generelt velegnet som gyde- og opvækstområde for ørred. Der blev da også fundet en god selvreproducerende ørredbestand. Øst for Emmedsbo Vase er to styrt ombygget til stryg i Ved Langholmvej er der udlagt sten og gydegrus på en 200 meter lang strækning. Gruset er dog i høj grad blevet dækket af sand. Intet udsætningsbehov. Lgd.: ca.5,5 km, gbr.: 1,0 m, dybde: 5-20 cm Treå (2-3) Vandløbet har sit udspring øst for Hemmet. Den øverste strækning omkring Hemmet har for ringe fysiske forhold til udsætning af ørred. Ved Hemmet Mølle er der en opstemning, som spærrer for opgang. På strækningen nedstrøms opstemningen og til Tustrupvej er der velegnede gydeområder. Her blev der da også registreret pæne tætheder af årets yngel. Ved Trustrupvej er vandløbsbunden meget flad, og der kunne med fordel udlægges sten i åen for at få større variation. Samtidig er stort set al grøde fjernet, hvilket bevirker at der kun er få skjul tilbage. En mere skånsom grødeskæring vil være ønskelig. 16

17 Treå (4) Tilløb til Treå forbi Tåsholmgård (5) Den nederste del af Treå, vest for Bønnerup Strand er egnet til opvæksområde for større ørred. Her er der gode skjul i form af vegetation og underskårne brinker men næsten udelukkende sandet bund. Lgd.: ca. 7,0 km, gbr.: 1,4 m, dybde: 5-40 cm. Mundingsudsætning: Lille tilløb med ringe vandføring og blød-sandet bund. 300 meter nedstrøms station 5 ligger Laksegårdens Dambrug. Her er der totalt spærret for opgang af fisk. Der blev ved undersøgelsen i 1995 fundet en lille bestand af årets yngel. Denne gang blev der ikke fundet ørred på strækningen. Intet grundlag for udsætning af ørred. Lgd.: ca.1 km, gbr.: 1,0 m, dybde: 10 cm stk Skærbæk Vandløbet udspringer i den sydlige del af Nederskov og kaldes her Sorteå. Vandløbet er i hele sin længde stærkt reguleret og har uklart brunligt vand som følge af stærk okkerbelastning. Ikke ørredvand. Lgd.: ca. 3 km Møllebæk Mindre vandløb der på den øverste del er svagt strømmende og blødbundet. Fra Møllebækvej og nedstrøms er der god strøm, klart vand og overvejende sandet bund. Her kunne med fordel udlægges gydegrus. Der blev fundet en bestand af ældre ørred, som formodentlig stammer fra tidligere udsætninger. Lgd.: ca. 1,5 km, gbr.: 0,8 m, dybde: 15 cm. Her udsættes: 700 stk. yngel 17

18 14-29 Vandløb vest om Hevringholm Vandløb med ringe vandføring og udelukkende sandet bund. Ikke ørredvand. Lgd.: ca. 0,6 km, gbr.: 1,2 m, dybde: 2-5 cm Hevring Å 1-3 Hevring Å udspringer øst for Tustrup. Strækningen herfra og til Nymølle har generelt gode fysiske forhold. Der blev fundet en selvreproducerende ørredbestand, som er mindre end bærekapaciteten. Ved Rygårdvej er der en rørunderføring som er svært passabel, og hvor vandstanden gennem røret med fordel kunne hæves. Ved Nymølle er der stadig en opstemning, som ikke er passabel for opvandrende fisk. Spærringen består af et fald på ca. 70 cm ned på en betonsliske og videre i en rørunderføring. Såfremt der blev skabt passagemuligheder for optrækkende havørred, ville tætheden af ørred formentlig øges betragteligt i den øvre del af Hevring Å. 4-5 På strækningen umiddelbart nedstrøms Nymølle og til syd for Vivild blev der fundet strækninger med gydegrus, og der blev da også konstateret en ørredbestand svarende til biotopen. 6-9 Fra Sorvad Bro og til udløbet forringes de fysiske forhold. Åen er her stærkt reguleret, og der forekommer udelukkende sandet bund. Der er kun få skjul i den sparsomme vegetation. Lgd.: ca. 24 km, gbr.: 2,5 m, dybde: 5-60 cm. Mundingsudsætning: stk. Tilløb til Hevring Å, højre side. Sorteå (10) Svagtstrømmende grøft der er sammengroet af tagrør og andemad. Ikke ørredvand. Lgd.: ca. 2,3 km, gbr.:1,1 m, dybde: cm. 18

19 Tilløb til fra Hevringholm (11) Vandløb gennem Nørager (12) Vandløb ved Kodam bro (13) Vrangbæk (14) Gjesing Bæk (15-19) Tilløb til Gjesing Bæk (20) Lille tilløb der løber til Sorteå. Svagtstrømmende grøft med ringe vandføring og totalt sammengroet af pindsvineknop. Ikke ørredvand. Lgd.: ca. 2 km, gbr.: 0,6 m, dybde: 1-5 cm. Tilløb til Hevring Å, venstre side Lille tilløb hvor der er forekommer lidt okker på bunden. Der blev i lighed med tidligere ikke konstateret ørred i bækken. Ingen udsætning. Lgd.: ca. 1,5 km, gbr.: 1,0 m, dybde: 10 cm. Lille vandløb med ringe vandføring og okker på bunden. Ikke ørredvand. Lgd.: ca. 1,8 km, gbr.: 0,9 m, dybde: 2-5 cm. Bækken blev i lighed med undersøgelsen i 1995 fundet udtørret. Bækken udspringer i Løvenholm skov og er på den øverste del udtørret. Fra Løvenholm Gods og i resten af bækkens længde er der jævn strøm, sandet stedvis blød bund og kun få skjul. De fysiske forhold er for ringe til udsætninger. Lgd.: ca. 6,0 km, gbr.: 1,2 m, dybde: 5-20 cm. Bækken blev i lighed med undersøgelsen i 1995 fundet udtørret. Ikke ørredvand Ingerslev Å (1-3) Reguleret vandløb med blød bund. Ikke egnet til udsætninger. Lgd.: ca. 6 km, gbr.: 1,4 m, dybde: cm. 19

20 Tilløb til Ingerslev Å (4) Lille tilløb med ringe vandføring og blød-sandet bund. Ikke ørredvand. Lgd.: ca.1,5 km, gbr.: 0,7 m, dybde: 5 cm. 20

21 III. På baggrund af undersøgelsen skulle udsætningsbehovet for mindre vandsystemer mellem Kalø Vig og Randers Fjord kunne dækkes ved årlige udsætninger af: Yngel ½-års Mundingsudsætning Praktiske anbefalinger for udsætning af ørred Udsætningsplanen omfatter et særskilt udsætningsskema, i hvilket der er anført udsætningsmængde og aldersgruppe for hvert udsætningssted. ts fordeling på udsætningssteder skulle kunne ske alene ved benyttelse af skemaet samt kort, bilag 2. Udsætningsantallet må ikke overskrides, men kan deles til udsætning over flere gange, når blot udsætningerne bliver foretaget inden for den fastlagte periode: 1. Yngel foretages i april 2. ½-års foretages i september/oktober 3. Mundingsudsætning foretages i marts-april, uge Yngel Den udsatte yngel skal være fuldt svømmedygtig, og have opbrugt blommesækken samt være forfodret i mindst 3 uger. Udsætning af yngel skal foregå på de mest lavvandede steder (helst under 10 cm dybde), hvor strømmen er frisk og hvor der er skjulmuligheder mellem grus og/eller vegetation. Det er en forudsætning for en høj overlevelse, at yngelen bliver spredt videst muligt på den angivne strækning. ½-års Det er en forudsætning for en høj overlevelse at fiskene bliver spredt videst muligt omkring udsætningsstationen. Mundingsudsætning Angiver udsætning af smoltificerede 1- eller 2-års fisk (større end 15 cm, ca. 35 gr.) nederst i vandsystemet. Denne udsætning foretages i marts-april (uge 13-15) måned og fastsættes ud fra en vurdering af vandsystemets oprindelige og nuværende smoltproduktion. Disse fisk vil udvandre til havet og belaster derfor ikke vandløbet, hverken i henseende til føde eller revirer. Fiskene kan senere vende tilbage til vandsystemet som opgangshavørred. Regler for udsætning af fisk Det kan anbefales, at udsætningsplanen så vidt muligt opfyldes med fisk, som er afkom af vandsystemernes egne ørredstammer. Før en fiskeriforening går i gang med en sådan produktion, skal de veterinære problemer imidlertid afklares med Fødevaredirektoratet, Sektionen for akvakultur. De ørreder som udsættes i forbindelse med pligtudsætninger, skal i det omfang det er muligt, være afkom af vildfisk opfisket i vandløbet. Man skal dog være opmærksom på at der gælder særlige veterinære krav til det udsætningsmateriale, som skal anvendes ovenfor IPN-fri (Infektiøs Pancreas Necrose) dambrug. 21

22 De love som man skal være opmærksom på, når man beskæftiger sig med udsætning af fisk er blandt andet: Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 508 af 2. oktober 1984 om bekæmpelse af smitsomme sygdomme hos ferskvandsfisk samt diverse vejledninger vedrørende desinfektion af transportmateriel og beklædning m.v. Endvidere er der bekendtgørelse nr. 486 som er "Bekendtgørelsen om afsætning af akvakulturdyr og -produkter inden for Den Europæiske Union (EU) samt indførsel heraf fra tredjelande". I forbindelse med VHS-syge (Viral Haemorrhagisk Septikæmi) også kaldet Egtvedsyge, skal foreningen være opmærksom på reglerne vedr. flytning af laksefisk (gælder i øvrigt alle ferskvandsdyr) mellem landsdelene. En række vandløb har fået status som VHS-fri zone, zone A. Den øvrige del af landet ligger i zone C, hvori VHS-sygdom kan forekomme. D.v.s. at der i zone A kun må udsættes fisk, som er opdrættet indenfor zone A. Der foreligger også den mulighed, at Fødevaredirektoratet kan inddele landet i en stødpudezone/observationszone B, denne zone har tidligere været gældende, men er ikke aktuel på nuværende tidspunkt. Opmærksomheden skal også henledes på bestemmelserne vedrørende udsætning af fisk i frivand ovenfor visse nærmere angivne dambrug, hvor det også kræves, at udsætningsmaterialet er IPN-frit. Før udsætning finder sted, skal nærmere oplysninger indhentes hos Sektion for akvakultur, Fødevareregion Vejle, Tysklandsvej 7, 7100 Vejle, telf.: , telefax , foedevareregion.vejle@fdir.dk. Silkeborg, februar 2003 Jørgen Skole Mikkelsen 22

23 IV Udsætningsskemaer I udsætningsskemaet er udsætningsstederne for yngel angivet med et antal meter op- og nedstrøms fra tilkørselsstedet. Dvs. at antallet af udsætningsfisk for den enkelte station skal fordeles over den angivne strækning. Distrikt og vandløbsnr. Vandløbsnavn St. nr. Meter opstrøms Udsætningslokalitet Meter nedstrøms Antal Yngel 14-01a Balskov Bæk Langs med Balskov skov Følle Bæk Landevej A Knubbro Bæk 4 0 Røndevej Møllebæk Grusvej syd for Granly Spanggrøft Ved ejendommen, Græsdal Hjembæk Grusvej øst for Pilegård Hovå 1 0 Grenåvej syd for Gjerrild Møllebæk 1 0 Fra Møllebækvej og nedstrøms

24 Distrikt og vandløbsnr. Vandløbsnavn St. nr. Udsætningslokalitet Antal ½-års 14-01a Balskov Bæk 2 Ørnbjergvej Øksenmølle Å 4 Øksenmølle Bro Øksenmølle Å 5 Skovvejsbro nordøst for Søholt Ulstrup Å 11 Røndevej Gråske Bæk 15 Grusvej vest for Pedersminde Møllebæk 18 Bækkevangen Saltbæk 2 Vej nord for Jomsborg Kejserbæk 3 Forsamlingshuset i Åstrup Veggerslev Å 1 Veggerslev Bro

25 Distrikt og vandløbsnr Vandløbsnavn St. Nr Udsætningslokalitet Antal Mundingsudsætning Følle Bæk 2 Strandvejen Kolå 3 Kolåvej Havmølle Å 8 Havmøllegård Hoed Å 6 Vejbro Nymandsgård Treå 4 For enden af Åvej Hevring Å 9 Hevring Møllegård

26 Nye steder med ørred: Steder hvor selvreproduktionen er hørt op: Hulbæk Føllebæk ved Strandvejen Møllebæk st. 17 og Tilløb til Treå forbi Tåsholmgård. st.5 Steder hvor der ikke længere er ørred. Ændringer til vandløbskort 12a og 12b udgår. Vandløb fra Rosmus ændre navn til Balle Mølle Å Vandløb nord om Mortenskær ændre navn til Mortenskær Bæk Afløb fra Vænge Sø ændre navn til Vængesø Kanal Vandløb fra Ugelbølle ændre navn til Ugelbølle Bæk Tilløb til Kolå fra Møllerup ændre navn til Nymølle Bæk. Råbæk er rørlagt de sidste 600 meter før udløb st. 11 Tilløb til Hevring Å fra Hevringholm ændre navn til Tilløb til fra Hevringholm 26

27 Bilag 1 Stationering, biotopsbedømmelse og befiskningsresultater mindre vandløb mellem DISTR/ VANDS. STAT- NR KORT BLAD UTM- KOOR. GNS BRD ARE- AL ØRRED BIOTOP YNGEL antal/100m 2 ÆLDRE Ål (obs) ANDRE FISKEARantal/100m 2 TER : ANTAL III Y : pigh III Y : pigh II ½ : pigh III Y : a II 0.8 Y :2 Ikke befisket 1401a II ½ : a II Y-½ : pigh. 1401b II Ikke befisket II Y : pigh II ½ : Skrubbe,3 pigh II Y : pigh II Y : pigh II Y : a II Ikke befisket II Ikke befisket II ½-1 : pigh II : pigh., 9pigh.,Skrubbe,Kutli ng II :1 Ikke befisket II Y : II Y : pigh II Y : pigh II Ikke befisket 1404a II Y : Karudse 1 stk. 1404b II Ikke befisket I :1 Ikke befisket I Ikke befisket I Ikke befisket II Y : Regnbueørred II Y : II Y-½ : a II Y : a II Y : I Y :1 Ikke befisket I Ikke befisket II Ikke befisket II Y : Aborre II Y-½ : pigh., 9pigh., Blamp II ½-1 : pigh.,Blamp II : pigh.,9pigh.,Blamp II ½ : pigh II : pigh.,Aborre II Hork II :1 Ikke befisket II Ikke befisket II Ikke befisket II ½ : pigh II Y : II Y : II Y : II ½-1 : II Ikke befisket II Y : II ½ : pigh II Y : pigh II Y : II 0.4 Ikke befisket II 1.2 Ikke befisket II Y-½ : pigh II ½ :

28 DISTR/ STAT- KORT UTM- GNS ARE- ØRRED YNGEL ÆLDRE Ål (obs) ANDRE FISKEAR- TER : ANTAL VANDS. NR BLAD KOOR. BRD AL BIOTOP antal/100m2 antal/100m II :2 Ikke befisket III ½ : pigh II Ikke befisket II Y : pigh II Y : II Ikke befisket III Y : pigh III 1.0 Ikke befisket III 1.5 Ikke befisket III 0.5 Ikke befisket III 1.7 ½-1 :1 Ikke befisket IV 0.9 Ikke befisket IV ½-1 : pigh.,9pigh IV Y-½ : pigh IV 1.5 Ikke befisket IV 1.2 Ikke befisket IV 2.0 Ikke befisket IV Y : I : IV ½ : I Y : pigh IV 1.6 Ikke befisket IV 0.9 Ikke befisket IV 1.1 Ikke befisket I Y : I Y : I ½-1 : pigh I : Skrubbe I Y : pigh I Y : I Y-½ : Blamp I : Skrubbe I Y : I pigh I Y-½ : pigh I 1.2 Ikke befisket I 1.0 Y :1 Ikke befisket I Y : pigh I ½-1 : pigh I Y-1 : pigh., Blamp I Y-1 : pigh.,Blamp.,Skrub be I : : pigh.,Skrubbe I :1 Ikke befisket I : pigh.,9pigh.,Skrub be I :2 Ikke befisket I 1.1 Ikke befisket I 0.6 Ikke befisket I Y : pigh I 0.9 Ikke befisket I Ikke befisket I Ikke befisket I 1.0 Y :1 Ikke befisket I Y : pigh.,9pigh I ½ : pigh I 1.3 ½ :1 Ikke befisket I Ikke befisket IV 0.7 Ikke befisket IV 1.7 Ikke befisket IV : Skrubbe,Kutling IV 0.7 Ikke befisket 28