Plan for fiskepleje i vandløb omkring Haderslev mellem Genner Strand og Avnø Vig

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Plan for fiskepleje i vandløb omkring Haderslev mellem Genner Strand og Avnø Vig"

Transkript

1 Plan for fiskepleje i vandløb omkring Haderslev mellem Genner Strand og Avnø Vig Distrikt 11, vandsystem 59 Plan nr Af Hans-Jørn Aggerholm Christensen

2 Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri og økologi, nr Titel: Plan for fiskepleje i vandløb omkring Haderslev mellem Genner Strand og Avnø Vig Forfatter: Hans-Jørn Aggerholm Christensen Udgiver: DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri og økologi URL: Udgivelsesår: 2012 Bedes citeret:hans-jørn Aggerholm Christensen Plan for fiskepleje i vandløb omkring Haderslev mellem Genner Strand og Avnø Vig. Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri og økologi, nr Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse. Internetversion: Rapporten og tilhørende kort er tilgængelig i elektronisk format (pdf) på

3 Indholdsfortegnelse I. Indledning 3 Metode 4 Resultater 5 Forslag til forbedring af de fysiske forhold 7 II. af de enkelte vandløb 10 III. 36 IV. Udsætningsskemaer 38 Bilag 1 (stationering, biotopsbedømmelse og befiskningsresultater) 39 Bilag 2 (stationskort og udsætningskort) 1

4 2

5 Plan for fiskepleje i vandløb omkring Haderslev mellem Genner Strand og Avnø Vig Distrikt 11 - vandsystem I. Indledning Denne plan for fiskepleje er udarbejdet på baggrund af undersøgelser over den fiskebiologiske tilstand i vandløb omkring Haderslev mellem Genner Strand og Avnø Vig. Undersøgelsen er foretaget i perioden fra den 22.august til den 18.oktober 2012 af DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri og Økologi, kaldet DTU Aqua i resten af denne rapport. Sønderjysk Sportsfiskerforening har assisteret med feltarbejdet og været behjælpelige med oplysninger om vandløbsrestaurering og passageforhold. Denne plan for fiskepleje i vandløb omkring Haderslev mellem Genner Strand og Avnø Vig er en revision af den tidligere udsætningsplan fra Planen er udarbejdet som led i de aktiviteter, der sker i forbindelse med den generelle fiskepleje, herunder restaurering af vandløb ved udlægning af gydebanker m.m. Udsætningerne i vandløbene bliver varetaget af Sønderjysk Sportsfiskerforening. Naturligt produceret ørredyngel fra gydning i vandløbet kommer normalt frem fra gydebanken om foråret. Der bliver ikke udsat yngel i det år, hvor DTU Aqua undersøger vandløbene. Derfor viser forekomsten af ½ års ørreder i denne undersøgelse den naturlige forekomst af yngel fra gydning og dermed, hvor godt vandløbet virker som gyde- og opvækstvand for ørred. Denne viden kan bruges i det lokale arbejde med at forbedre miljøtilstanden i vandløbene. Mangel på yngel kan f.eks. skyldes mangel på gydefisk pga. spærringer i vandsystemet, forurening, tilsanding af gydebanker eller hårdhændet vedligeholdelse. Naturstyrelsen har det formelle ansvar for at overvåge og beskrive vandmiljøets tilstand. Styrelsens vandplaner indeholder en beskrivelse af de problemer, der skal løses sammen med nogle overordnede anbefalinger af, hvordan det kan gøres. Kommunerne er vandløbsmyndighed og skal sikre, at problemerne løses. DTU Aquas opgørelse af fiskebestandens sammensætning i de enkelte vandløb samt beskrivelsen af de problemer, der er for at skabe naturlige bestande, kan anvendes i dette arbejde, idet det dog skal fremhæves, at DTU Aqua ikke nødvendigvis kender alle lokale problemer i vandløbene. Naturstyrelsens vandplaner for vandløbene i perioden er ikke baseret på fiskeundersøgelser, kun på undersøgelser af vandløbenes smådyr (faunaklassen).vandrammedirektivet indeholder dog også krav om naturlige fiskebestande, hvorfor der i senere vandplaner skal indgå krav om fisk. Derfor nævner Naturstyrelsen i vandplanen for , at man er enig med DTU Aqua i, at der så vidt muligt etableres fuld faunapassage ved total fjernelse af menneskeskabte spærringer i vandløb samt at der i forbindelse med udlægning af sten og grus for at sikre opfyldelse af miljømålet om en bestemt faunaklasse samtidig sikres gydeområder for laksefisk, lampretter m.fl. Man kan finde meget viden og gode råd om dette på 3

6 Metode Feltundersøgelserne på de besøgte stationer består af en besigtigelse, som ofte er suppleret med en elektrobefiskning, hvor de fangne fiskearter er registreret. Planen er inddelt i 4 overordnede afsnit (I-IV) med tilhørende bilag. Bilag 1 er en tabel over resultaterne fra de undersøgte stationer. Bilag 2 er tilhørende oversigtskort. På oversigtskortet er der udlagt et stationsnet de steder i vandsystemet, hvor der er en undersøgelses- eller udsætningsstation. I teksten i afsnit II, hvor de enkelte vandløb er beskrevet, er alle stationsnumrene nævnt, men alle stationer er ikke nødvendigvis besigtiget eller befisket ved undersøgelsen. På oversigtskortet vil en station fremstå som et punkt med stationsnummer. Såfremt der bliver anbefalet udsætning, vil stationen være vist ved et symbol, der samtidig angiver hvilken aldersgruppe af ørred, der kan blive udsat på stationen. Bestandstætheden af ørred er beregnet ud fra resultaterne ved elektrofiskeri, hvor man har anvendt udtyndingsmetoden, som forudsætter minimum 2 befiskninger over samme strækning. På stationer hvor der bliver fanget 10 eller færre ørreder pr. 50 m. vandløbsstrækning, er der kun fisket 1 gang. I disse tilfælde er bestandstætheden beregnet ud fra den gennemsnitlige fangsteffektivitet i vandsystemet. Bilag 1 viser en oversigt over befisket areal og biotopbedømmelse af de enkelte stationer. Endvidere indeholder bilaget oplysninger om vandløbets egnethed som ørredvand. Et vandløbs egnethed som ørredvand er vurderet efter en skala på 0-5, hvor 5 er bedst. Naturforholdene på lokaliteten, herunder bundens beskaffenhed og naturlige skjul er afgørende i denne forbindelse. Derfor er bedømmelsen af udsætningsbehovet samt den anviste mængde og fiskenes alder vurderet konkret for den enkelte lokalitet. Desuden er der angivet hvilke øvrige fiskearter, som er observeret på de enkelte stationer. Det fundne antal ørred er angivet i bilaget som antal fisk pr. 100 m 2 vandløbsbund og opdelt i ½-års yngel og ældre ørred. Hvor bestandstætheden for ½-års yngel er 50 stk./100 m 2 eller mere anses biotopen for hensigtsmæssigt besat. For større fisk (12-20 cm.) er en bestand på 20 stk./100 m 2 vurderet som tilfredsstillende, og for ørred over 20 cm en tæthed på 7 stk./100 m 2. I vandløb med en naturlig ½-års tæthed, der nærmer sig de ovennævnte tætheder vil der som udgangspunkt ikke blive anbefalet en udsætning. Udsætningsmængderne er beregnet ud fra tabel 1. Tabel 1. Sammenhæng mellem de forventede tætheder af ørred i forskellige aldersgrupper i forhold til biotopen. Antal ørred pr. 100 m 2 Biotopskarakteren Yngel ½-års 1-års Store

7 Resultater Denne undersøgelse har omfattet i alt 120 stationer. Af disse er 33 stationer besigtiget, mens der på de resterende 87 stationer er foretaget kvantitativ bestandsanalyse ved elektrofiskeri. I figur 1 og tabel 2 er resultaterne fra denne og tidligere bestandsanalyser samlet for at give et overblik over udviklingen i ørredbestanden i perioden fra 1989 til Figur 1. Udvikling i den %-vise andel af befiskede stationer med ørredyngel (½-års ørreder). I opgørelsen indgår befiskede stationer med biotopskarakteren 1-5. Tabel 2. Oversigten viser antal befiskede stationer de enkelte år. Ligeledes er vist den %-vise andel af befiskede stationer med hhv. ½-års og ældre ørred. I beregningerne indgår befiskede stationer med biotopskarakteren 1-5. År Stationer med ½-års Stationer med ældre Antal befiskede stationer På antal st. % På antal st. % Som det fremgår af tabellen er der fundet ½-års (naturlig yngel) på færre stationer end i Der er således i denne undersøgelse registreret naturlig yngel på 75 % af de befiskede stationer, hvilket er en tilbagegang i forhold til 2004, hvor der blev registreret yngel på 89 % af de befiskede stationer. Samme tendens ses for ældre ørred, hvor der er sket et fald fra 83 % i 2004 til nu 75 %. Nedgangen i andelen af stationer med yngel og ældre ørred skyldes formodentlig at visse vandløb har været udsat for forurening, hvilket har resulteret i at tidligere produktive vandløbsstrækninger ved denne gennemgang var uden ørred. 5

8 Figur 2. Udvikling i mediantæthed af ½-års og ældre ørreder på de befiskede stationer med biotopskarakter 1-5. Der er sket et fald i den gennemsnitlige yngeltæthed, fra 109 stk./100 m 2 i 2004 til 79 stk./100 m 2 i 2012 (tabel 3). Tilsvarende er der et mindre fald i medianværdierne (figur 2) i samme periode. Fra 32 stk./100 m 2 til nu 29 stk./100 m 2 (tabel 3). Den gennemsnitlige tæthed af ældre ørred er faldet fra 20 stk./100 m 2 i 2004 til 15 stk./100 m 2 i denne undersøgelse. Der er tilsvarende sket et fald i medianværdien fra 11 stk./100 m 2 i 2004 til nu 5 stk./100 m 2. Tabel 3. Oversigten viser antal befiskede stationer de enkelte år. Den gennemsnitlige tæthed er beregnet på baggrund af befiskede stationer med biotopskarakteren 1-5. (Mediantætheden er den midterste værdi i et sorteret datasæt). År Antal befiskede stationer Gns. tæthed af ½-års (stk./100 m2) Gns. tæthed af ældre ørred (stk./100 m2) Mediantæthed af ½-års (stk./100 m2) Mediantæthed af ældre ørred (stk./100 m2) Det samlede naturlige smoltudtræk fra vandløbene omkring Haderslev mellem Genner Strand og Avnø Vig er i 2012 beregnet til stk. En mundingsudsætning er beregnet ud fra hele vandløbssystemets aktuelle produktionsareal. I beregningen indgår størrelsen af den oprindelige smoltproduktion og herfra fratrækkes vandsystemets nuværende naturlige smoltproduktion samt smoltproduktion baseret på udsætninger af yngel, ½-års og 1-års. En eventuel difference mellem vandløbets oprindelige smoltproduktion og den aktuelle giver antal smolt til mundingsudsætning. 6

9 I følgende større vandløb har der været markant fremgang i forekomsten af årets yngel sammenlignet med 2004: Hoptrup Å (11-62): Hoptrup Å (st.3), Hoptrup Bæk (st.12-15) og i Egedal Bæk (st.19-21). Haderslev Å/Skallebæk (11-76): Bibæk (st.17), Fredsted Bæk (st.23) og i tilløb til Skallebæk fra Skovagergård (st.24). Sillerup Bæk (11-80): Sillerup Bæk (st.1), tilløb fra Sillerupgård (st.9) og i Fjelstrup Bæk (st.12-13). Der er tilsvarende fundet markant fremgang i forekomst af yngel i følgende mindre vandløb: Sælsbæk (st.2), Ultang Møllebæk (st.2) og Hummelgårds Bæk (st.2). I følgende større vandløb har der været markant nedgang i forekomsten af årets yngel sammenlignet med 2004: Hoptrup Å (11-62): Hoptrup Å (st.1 og 6), tilløb fra kilder ved Mølleheld (st.10), Hoptrup Bæk (st.16), Krogshøj Bæk (st.17) og i Egedal Bæk (st.23). Haderslev Å/Skallebæk (11-76): Dybdals Bæk (st.5), Vadsbæk (st.13-14), tilløb til Skallebæk fra Skovagergård (st.25), Skallebæk (st.26-28) og i tilløb til Skallebæk nord for Harkærgård (st.30). Sillerup Bæk (11-80): Sillerup Bæk (st.4) og i tilløb fra Sillerupgård (st.10). Der er tilsvarende fundet markant nedgang i forekomst af yngel i følgende mindre vandløb: Spangsbæk (st.2), Skovbæk (st.3), vandløb vest for Lønt (st.2), Hummelgårds Bæk (st.1 og 3), Åstrup Bæk (st.1-2), tilløb til Åstrup Bæk (st.5), vandløb fra Nygård (st.1) og i Stokbro Bæk (st.1). I modsætning til gennemgangen af vandløbene i 2004 er der ved denne undersøgelse registreret naturligt forekommende ørredyngel i Hoptrup Bæk (st.14), vandløb fra Kelstrup (st.1), Ultang Møllebæk (st.2), vandløb vest for Lønt (st.1), Dybdals Bæk (st.4) og i Rikkels Kilde (st.21). Tilsvarende er der i modsætning til tidligere ikke fundet yngel i Hoptrup Å (st.1-2), Hummelgårds Bæk (st.1), Vojens Bæk (st.2), Vadsbæk (st.13-14), Bibæk (st.16), Skallebæk (st.26-28) og i tilløb til Skallebæk nord for Harkærgård (st.30). Forslag til forbedring af de fysiske forhold En nærmere beskrivelse af spærringer, problemer med hårdhændet vedligeholdelse, tilgroning, muligheder for udlægning af skjulesten og gydegrus og sandvandring kan findes i teksten under bedømmelsen af de enkelte vandløb. Passageforhold Med henblik på at opnå en så stor naturlig selvreproducerende fiskebestand som muligt er det nødvendigt at give vandrefiskene fri op- og nedstrøms passage i vandløbene. Dette kan man bl.a. opnå ved at frilægge rørlagte strækninger, så der bliver skabt fri passage for ørreder m.m. til opstrømslig- 7

10 gende gydeområder. Dårlige passageforhold ved vejunderføringer kan udbedres ved udlægning af sten og gydemateriale. I denne undersøgelse blev der observeret spærringer i form af opstemninger eller rørlægninger i: Hoptrup Å (11-62): Hoptrup Å (st.4 og 9), Hoptrup Bæk (st.15) og i tilløb syd for Sdr. Vilstrup (st.24). Haderslev Å/Skallebæk (11-76): Dybdals Bæk (st.3 og 4), Tørning Å (st.6 og 7), Pamhule Bæk (st.19), Rikkels Kilde (st.21) og i tilløb til Stevning Dam fra Styding (st.22a). Tilsvarende er der fundet spærringer, eller rørlagte strækninger i følgende mindre vandløb: Vandløb fra Bodskovgårde (st.1), Hejsager Bæk (st.2), Ultang Møllebæk (st.1), vandløb nord for Kvistrup (st.1), Spangsbæk (st.2), Skovbæk (st.4), Starup/Brorsbøl Bæk (st.1 og 3) og i vandløb fra Nygård (st.1). Vedligeholdelse Det er af afgørende betydning, at vandløbsvedligeholdelsen foregår så skånsomt som muligt, dvs. at oprensningen ikke ødelægger skjulesteder samt fjerner sten og gydebund. Der er ved denne gennemgang konstateret hårdhændet vedligeholdelse i Ultang Møllebæk (st.2 og 3), Strimmel Bæk (st.8) samt i Skallebæk (st.31). Tilgroning Ved vandløb der har tendens til tilgroning med vandplanter vil vandstanden typisk øges og strømhastigheden falde. Her kan skyggevirkningen fra træbeplantninger langs bredden eller en mere regelmæssig skånsom vedligeholdelse være med til at begrænse væksten af grøde. Der blev fundet kraftig tilgroede vandløbsstrækninger i følgende vandløb: Hoptrup Å (11-62): Hoptrup Å (opstrøms st.6) og i Krogshøj Bæk (st.18). Haderslev Å/Skallebæk (11-76): Bibæk (st.15). Sillerup Bæk (11-80): Sillerup Bæk (st.2). Desuden blev der konstateret kraftig tilgroning i Spangsbæk (st.1). Gydegrus og skjulesten Udlægning af gydegrus kan være relevant på strækninger, hvor de rette forhold så som et passende fald på vandløbsbunden, en passende vandhastighed og en god vandkvalitet er til stede. I forbindelse med etablering af gydebanker kan det være nødvendigt at etablere sandfang, der bør placeres umiddelbart opstrøms gydebankerne. Ud over på denne måde at skabe flere egnede gydepladser er det ligeledes vigtigt at skabe en større fysisk variation i vandløbene. Dette kan gøres ved udlægning af større sten (skjulesten), indsnævring af vandløbet for at skabe strømrender samt genslyngning af regulerede vandløbsstrækninger. Disse tiltag vil resultere i flere skjul og standpladser og dermed øge den fysiske variation for både fisk og anden vandløbsfauna. I følgende vandløb er der observeret mangel på skjulesten og gydemateriale: Hoptrup Å (11-62): Hoptrup Bæk (st.12) og i Egedal Bæk (st.21). 8

11 Haderslev Å/Skallebæk (11-76): Bibæk (st.17) og i Fredsted Bæk (st.23a). Sillerup Bæk (11-80): Sillerup Bæk (st.5,6 og 7) og i tilløb fra Sillerupgård (st.9 og 10). I de mindre vandløb er der observeret mangel på gydemateriale og skjulesten i Sælsbæk (st.2), Vedbæk (st.2), Humlegårds Bæk (st.3) og i Åstrup Bæk (st.2,3 og 4). Sandvandring Et stort problem i mange vandløb er tilsanding af gyde- og opvækstområder. For at reducere sandvandringen kan det være nødvendigt at etablere sandfang eller genslynge udrettede vandløbsstrækninger, hvilket nedsætter strømhastigheden og dermed erosionen af brinkerne. En medvirkende faktor til øget sandtransport kan være husdyr, der nedtræder brinkerne pga. manglende indhegning af afgræsningsarealer. Etableres der sandfang er det vigtigt, at dimensionen er rigtig og der løbende er kontrol med behov for tømning. Der er konstateret betydelig sandvandring i: Hoptrup Å (11-62): Hoptrup Å (st.2), tilløb fra Kilder ved Mølleheld (st.10), Hoptrup Bæk (st.14) samt i Egedal Bæk (st.20). Haderslev Å/Skallebæk (11-76): Strimmel Bæk (st.9), tilløb fra Usholt Skov (st.20), Fredsted Bæk (st.23 og 23a) og i Skallebæk (st.27 og 31). Sillerup Bæk (11-80): Sillerup Bæk (st.5,6 og 7) samt i tilløb fra Sillerupgård (st.9 og 10). Ligeledes er der fundet betydelig sandvandring i følgende mindre vandløb: Sælsbæk (st.2), Ultang Møllebæk (st.2 og 3), Råde Bæk (st.1), Humlegårds Bæk (st.1 og 3), Åstrup Bæk (st.3 og 4), vandløb fra Nygård (st.1), Stokbro Bæk (st.1) og i Knudbæk (st.4). Forurening Der blev fundet tegn på urenset spildevand i Lunding Bæk (st.1). Fremtidig revidering af Plan for Fiskepleje På grund af de ændringer, der sker i vandløbene med hensyn til passageforbedringer, vedligeholdelse, restaurering og forureningstilstand bør resultaterne af planens virkning kontrolleres efter en 7-8- årig periode af DTU Aqua. Øvrige udsætningsplaner og planer for fiskepleje i distrikt 11: Udsætningsplan for tilløb til Hejlsminde Nor, vandsystem 82-84, Udsætningsplan for tilløb til Flensborg Fjord og Als Fjord, vandsystem 28-46, Plan for fiskepleje i Alsiske vandløb, vandsystem 1-27d, Plan for fiskepleje i tilløb til Aabenraa Fjord og Genner Bugt, vandsystem 46a-58,

12 II. af de enkelte vandløb Vandløbets navn Sælsbæk (1-2) Sælsbæk udspringer syd for Venbjerg og løber til Genner Bugt ved campingpladsen på Diernæsvej. Den øverste station er ikke undersøgt pga umulige tilkørselsforhold efter meget nedbør. Tidligere er der her fundet glimrende gydeforhold og en stor bestand af både yngel og ældre ørred. Opstrøms markvejen ved st.1 er vandløbet rørlagt over en 150 m lang strækning. Den nederste del af bækken, langs campingpladsen, er præget af betydelig sandvandring og mangel på skjulesten. Trods moderate fysiske forhold er der fortsat fremgang i tætheden af både yngel og ældre ørred. Lgd.: ca. 2,7 km, gbr.: 1,1 m, Dybde: 2-20 cm Afløb fra Hopsø (1) En kort reguleret grøft med uklart vand, der afvander Hopsø. Faldet er ringe og bortset fra en kort gruset strækning opstrøms Sønderballe Strand er der ringe bundforhold. Afløbet udmunder gennem rør på kysten i Genner Bugt. Ikke ørredvand. Lgd.: ca. 0,3 km, gbr.: 1,4 m, Dybde: 50 cm Vedbæk (1-2) Ved Diernæsvej er Vedbæk en glimrende lille gydebæk med stort fald, ideelle bundforhold og skjul ved sten og nedfaldne grene. Forekomsten af yngel er fortsat meget stor, og der er stor fremgang i tætheden af ældre ørred. En længere strækning opstrøms Diernæsvej er rørlagt. Den nedre del af vandløbet er reguleret og de fysiske forhold er her betydeligt bedre end ved sidste gennemgang. 10

13 Vedbæk (1-2) fortsat Opstrøms vejen Dundelum er der en fast sandet bund, og strækningen nedstrøms har mere stenet bund. Strækningen omkring Dundelum er egnet til udlægning af gydebanker og skjulesten. Lgd.: ca. 3,0 km, gbr.: 1,2 m, Dybde: 5-20 cm Storå/Hoptrup Å Storå/Hoptrup Å er områdets største vandsystem. Åen udspringer nord for Skovby og har udløb på kysten ved Vilstrup Strand. Øst for Hoptrup gennemløber åen den 164 ha store Slivsø, der er gendannet umiddelbart efter den sidste bestandsanalyse i (1-2) Den øverste del af vandløbet ved Fredshule har især nedstrøms Surkær Bro glimrende gyde- og opvækstforhold for ørred med stort fald og mange skjul. Strækningen opstrøms Surkær Bro har sandet bund, og der er her hegnet siden sidste undersøgelse, så kreaturer ikke længere har direkte adgang til åen. Dette har medført at åen nu er ved at danne skjul ved underskårne brinker. (3-5) Ned mod Vedbølvej er der stedvis grusbund, men dette er delvist dækket pga betydelig sandvandring. Nord for Vedbøl gennemløber Storåen Vedbøl Sø. Ørredbestanden er yderst ringe oven for Vedbøl Sø og består nu udelukkende af ældre ørred. Den ringe bestand skyldes formodentlig mangel på gydefisk og stor dødelighed af nedtrækkende smolt samt svære adgangsforhold for optrækkende fisk. Lgd.: ca. 2,2 km, gbr.: 1,6 m, Dybde: 5-20 cm. Her udsættes: stk. yngel (6) Strækningen nedstrøms Vedbøl Sø er et fint skovvandløb med varierende dybder og egnede gydestryg. Der er gode skjul ved sten, grene, ellerødder og underskårne brinker. Nedstrøms Oksevejen ved Wartenberg er der fremgang i 11

14 Storå/Hoptrup Å (6) fortsat forekomsten af naturlig yngel. Ved Lillemølle er åen opstemmet ved mølledammen og passage skal ske gennem et stryg, hvor nedtrækkende fisk formodentlig har svært ved at finde indløbet til dette. Åen tiltager betydeligt i bredde i skoven nedstrøms Lillemølle og får et samtidig et mere reguleret forløb. Strækningen har gode strømforhold og betydelige gydearealer. Ved Østergårds Mølle er der et stenstryg med stort fald og optimale fysiske forhold. Herefter løber Storå ned mod Hoptrup som en reguleret sandet kanal med ringe forhold for ørred. Ørredbestanden ved Lillemølle og Østergårds Mølle er fortsat langt under det forventede. Lgd.: ca. 3,0 km, gbr.: 2,3 m, Dybde: cm. Her udsættes Det videre forløb ned mod Hoptrup er en reguleret kanal med ringe fysiske forhold. På undersøgelsestidspunktet var denne strækning fuldstændig tilgroet i pindsvineknop, hvilket medførte opstuvning af vandspejl og oversvømmelse af engene. Tilgroningen var så voldsom at der ikke kunne erkendes et egentlig hovedløb og dette virker formodentlig som en barriere for vandrefisk. Hoptrup/Storå løber i Slivsø i den østlige del af Hoptrup, og på den korte strækning nedstrøms Hoptrup Hovedgade er forekomsten af yngel meget beskeden i forhold til Lgd.: ca. 1,3 km, gbr.: 5,0 m, Dybde: cm. Ikke udsætningsvand stk. yngel (7-9) Den nederste del af åen har afløb midt på den nordøstlige bred af Slivsø. Den nedre del er et bredt reguleret vandløb med jævn strøm og algegrønt vand. Afløbet fra Slivsø er formodentlig vanskelig at finde for nedtrækkende fisk pga placeringen midt på søen. Den øgede opholdstid i søen vil øge dødeligheden for nedtrækkende smolt pga rovfisk og fiskeædende fugle. 12

15 Storå/Hoptrup Å (7-9) fortsat Tilløb fra kilder ved Mølleheld (10) Hoptrup Bæk (Askemose Bæk) (11) Hoptrup Bæk (12-14) Ideelt set burde åen ledes uden om søen og tilførsel af vand til Slivsø ske gennem et overfaldsbygværk. Ved Havvejen, kort for udløbet ved Vilstrup Strand, er der en klapsluse. Lgd.: ca. 2,5 km, gbr.: 7,0 m. Mundingsudsætning: Tilløb til Storå/Hoptrup Å, højre side Et lille reguleret tilløb med stedvis forekomst af gydegrus. De bedste forhold optræder på en 25 m lang strækning med stort fald nedstrøms vejen Østergårds Mølle. Her består bunden af ren gydegrus. Ved gennemgangen i 2003 var bækken selvreproducerende med en meget stor bestand af årets yngel, men denne er nu nærmest forsvundet. Der er behov for at nedsætte sandvandringen og give gydefisk bedre adgang til vandløbet ved at skabe bedre passage gennem den stærkt tilgroede Storå vest for Hoptrup. Der er ikke længere passageproblemer under vejen Østergårds Mølle. Den ringe forekomst af ørred gør at der fremover er behov for supplerende udsætniger. Lgd.: ca. 0,8 km, gbr.: 0,9 m, Dybde: 5-10 cm. Her udsættes: Bækken udspringer nordvest for Genner og benævnes her Askemose Bæk. Strækningen ned forbi Hovslund Skov er en blødbundet kanal med ringe fald. Ikke ørredvand. Lgd.: ca. 3,0 km, gbr.: 1,5 m, Dybde: 40 cm. Hele forløbet fra Sletkobbel til Hoptrup Mark har meget fine forhold for ørred. Lange stræk har et naturligt slynget forløb med stor variation i bredde og dybde, samt friskstrømmende vand over en overvejende gruset-stenet bund. På st.12 ved Skift er det muligt at øge den fysiske variation ved udlægning af skjulesten stk. smolt 800 stk. yngel 13

16 Hoptrup Bæk (12-14) fortsat Strækningen ved Hoptrup Mark (st.14) er præget af en del sandvandring, men i modsætning til tidligere er der fundet yngel på denne station. Den naturlige yngelproduktion er i fortsat fremgang, hvilket gør at der ikke længere er udsætningsbehov i Hoptrup Bæk. Lgd.: ca. 3,0 km, gbr.: 1,4 m, Dybde: 5-35 cm. (15-16) Den nederste del af bækken ved Hoptrup har store stræk med perfekte gyde- og opvækstforhold. Der er stedvis rivende strøm og store arealer med sten og gydegrus. En meget høj tæthed af årets yngel og ældre ørred vidner om stor gydeaktivitet på strækningen. Det er muligt at forbedre passageforholdene ved rørunderføringen til ejendommen på det nedlagte dambrug ved Hoptrup Hovedgade 94 (st.15) ved at hæve vandløbsbunden neden for rørunderføringen. Der er her sket en meget markant forbedring af ørredbestanden, hvilket formodentlig skyldes at opstemningen ved det nu nedlagte Hoptrup Dambrug er nedlagt og der dermed er skabt fri passage. Hoptrup Bæk har nu udløb i den nordlige del af Slivsø tæt på udløbet at Storå/Hoptrup Å. Lgd.: ca. 2,4 km, gbr.: 1,8 m, Dybde: 5-60 cm. Tilløb til Storå/Hoptrup Å, venstre side Krogshøj Bæk (17-18) Strækningen fra Møltholt til Hoptrup Kirkevej har stort fald og mange skjul ved grene, sten, trærødder og underskårne brinker. Der er gode gydeforhold, men bestanden er gået betydeligt tilbage i forhold til 2003, men den er fortsat så stor at der ikke er behov for supplerende udsætning. Det nederste forløb af Krogshøj Bæk er reguleret og stærkt tilgroet. Bækken løber til Storå gennem et diffust 32 ha stort vådområde ved Hoptrup Kirkeby. Vådområdet er etableret i

17 Krogshøj Bæk (17-18) fortsat Egedal Bæk Den store nedgang i bestanden af yngel og ældre ørred tyder på, at opgangsfisk har svært ved at finde op til gydeområderne gennem den tilgroede og oversvømmede nederste del af Krogshøj Bæk. Lgd.: ca. 2,8 km, gbr.: 1,8 m, Dybde: 5-35 cm. Egedal Bæk udspringer vest for Over Kestrup og løber i den nordlige ende af Slivsø. Vandløbet har generelt meget fine fysiske forhold og en stor naturlig ørredbestand. (19-21) Omkring Over Kestrup løber bækken som et lille reguleret vandløb med stenet-gruset bund og stort fald. Det regulerede forløb fortsætter forbi Neder Kestrupvej, hvor bundforholdene forringes pga en betydelig sandvandring. Ved Stensbjerg (st.21) er strømmen frisk og der er fine gydestryg. Her vil udlægning af skjulesten kunne øge den fysiske variation. På samtlige stationer er der markant fremgang i yngel og ældre ørred, og bestanden er nu langt over det forventede. Lgd.: ca. 1,4 km, gbr.: 1,2 m, Dybde: 5-30 cm. (22-23) Den nederste del af bækken har glimrende fysiske forhold for alle størrelser af ørred. Strækningen varierer mellem hurtigstrømmende grusstryg, dybe høller og mere sandede partier. Ved Egedal er forekomsten af yngel betydeligt mindre end i 2003, hvorimod der fortsat er en stor bestand af ældre ørred. Lgd.: ca. 1,4 km, gbr.: 2,2 m, Dybde: cm. Tilløb fra Sdr. Vilstrup (24-25) Den øvre del af vandløbet er rørlagt over en lang strækning ned til Lavesgård. Herefter løber bækken som et naturligt klarvandet skovvandløb med ideelle gyde- og opvækstforhold. Der er stor variation i bredde og dybde og virkelig store gydearealer. 15

18 Tilløb fra Sdr. Vilstrup (24-25) fortsat Ved udløbet i Storå er betonrøret fjernet og der er herved skabt fri passage. Ørredbestanden er undersøgt på den øverste station og er fortsat rimelig, men der er potentiale for en langt større smoltproduktion, især hvis den øvre del af vandløbet bliver fritlagt. Lgd.: ca. 1,1 km, gbr.: 3,0 m, Dybde: 5-25 cm Vandløb fra Bodskovgårde (1) En lille skovbæk syd for Boskov med stort fald og fantastisk fine bundforhold. Vandløbet havde ved denne gennemgang fin vandføring, men er tidligere fundet udtørret. Prøvefiskeri over en 30 m strækning viste sig at være helt uden fisk. Ved spejderlejren har bækken et brat fald gennem kampesten og grenansamlinger ned på stranden. Faldet er så stort at det sandsynligvis ikke er muligt at passere for optrækkende fisk. Ikke udsætningsvand. Lgd.: ca. 1,2 km, gbr.: 1,0 m, Dybde: 3-15 cm Vandløb nord for Boskovgårde (1) Kort skovbæk med godt fald og overvejende gruset bund og flere naturlige styrt. Vandføringen er formodentlig så beskeden i sommerperioden at der forekommer udtørring. Ikke udsætningsvand. Lgd.: ca. 0,6 km, gbr.: 0,7 m, Dybde: 3-10 cm Vandløb fra Kelstrup (1) Et kort reguleret vandløb med udløb ved Kelstrup Strand. Strækningen omkring Boskovvej er friskstrømmende og med fin gydebund. Elfiskeriet viste her stor fremgang i årets yngel. Lgd.: ca. 1,1 km, gbr.: 1,1 m, Dybde: 5-40 cm. 16

19 11-66 Hejsager Bæk (1-2) Hejsager Bæk afvander Grarup Sø og løber til Sandvig ved Hejsager Strand. Strækningen fra Grarup Sø og ned forbi Vilstrup Næsvej (st.1) er iflg lokale oplysninger nærmest uden vand i tørre perioder. Omkring Vilstrup Næsvej er der stedvis ganske gode bundforhold. I sommerhusområdet ved Hejsager Strandvej er der ringe fald og sandede bundforhold. Iflg. lokale oplysninger er der langt bedre forhold opstrøms i Hejsager Skov, hvor der er observeret ørred. Vandløbet har således sandsynligvis en ørredstamme, men umulige adgangsforhold hindrer elfiskeri på strækningen. Ved Hejsager Strandvej er der klapsluse med påmonteret pumpeværk. Ingen udsætning. Lgd.: ca. 4,1 km, gbr.: 1,3 m, Dybde: cm Ulvkær Bæk (1) Ulvkær Bæk var ved sidste undersøgelse udtørret, men vandføringen virker nu til at være så stabil at bækken er vandførende hele året. Strækningen opstrøms Hejsager Strandvej er nyrestaureret, og der er udlagt gydemateriale og udplantet vandaks og vandstjerne. Der blev fundet 2 ørredyngel på strækningen. Lgd.: ca. 2,0 km, gbr.: 1,3 m, Dybde: 5-15 cm. Her udsættes: stk. yngel Beierholm Bæk (1) Vandløbet udspringer vest for Halk og gennemløber Fuglsø og udmunder i Noret. Der er tale om en reguleret afvandingskanal med svagt fald og ringe bundforhold. Ikke ørredvand. Lgd.: ca. 1,9 km, gbr.: 2,0 m, Dybde: 70 cm. 17

20 11-69 Ultang Møllebæk (1) Vandløbet udspringer nordvest for Hejsager og har udløb i Bankel Nor. Den øvre del i Hejsager har stort fald og fine gydestræk. Ved stationen på Hejsager Strandvej (st.1) er der en pæn forekomst af årets yngel. Her hindrer et gitter i rørunderføringen fortsat store gydefisk i at passere. Lgd.: ca. 1,5 km, gbr.: 1,4 m, Dybde: 5-20 cm. (2-3) Strækningen forbi Sode Skov og ned forbi Ultang Mølle er reguleret og virker fortsat ganske hårdt vedligeholdt. Bortset fra en kortere strækning med gydebund nedstrøms markoverkørslen i Sode Skov er vandløbet uden fysisk variation, og der er generelt meget stor sandvandring. Stationen i Sode Skov, der tidligere var uden fisk, har nu en mindre bestand af årets yngel. Det er nødvendigt med skånsom vedligeholdelse og restaureringstiltag før denne del af vandløbet kan fungere som et egnet levested for ørred. Ikke udsætningsvand. Lgd.: ca. 3,3 km, gbr.: 1,7 m, Dybde: cm a Tilløb til Bankel Nor fra Flovt (1) Et reguleret vandløb med sandet og stedvis blød bund. Der er ringe fald og nogen okkerpåvirkning. Den øvre del er rørlagt indtil 150 m nedstrøms markvejen. Ikke ørredvand. Lgd.: ca. 1,2 km, gbr.: 1,2 m, Dybde: 10 cm Odderkærs Bæk (1) På den undersøgte strækning ved Dalager er Odderskær Bæk en stillestående blødbundet kanal. Strækningen opstrøms Flovt Bygade er rørlagt. Ikke ørredvand. Lgd.: ca. 2,0 km, gbr.: 0,5 m, Dybde: 5 cm. 18

Plan for fiskepleje i Binderup Å

Plan for fiskepleje i Binderup Å Plan for fiskepleje i Binderup Å Distrikt 18, vandsystem 09 Plan nr. 24-2013 Af Michael Kaczor Holm Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit

Læs mere

Plan for fiskepleje i Århus Å

Plan for fiskepleje i Århus Å Plan for fiskepleje i Århus Å Distrikt 13, vandsystem 20 Plan nr. 19-2012 Af Jørgen Skole Mikkelsen Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

Salling, Mors, Thyholm og tilløb til sydvestlige del af Limfjorden Udsætningsplan

Salling, Mors, Thyholm og tilløb til sydvestlige del af Limfjorden Udsætningsplan Salling, Mors, Thyholm og tilløb til sydvestlige del af Limfjorden Udsætningsplan Distrikt 19, vandsystem 18-42 Distrikt 21, vandsystem 1-18, 23-25 og 34-43 Distrikt 23, vandsystem 1-9 Udsætningsplan 9-2010

Læs mere

Plan for fiskepleje i mindre vandsystemer mellem Limfjorden (Hals), Skagen og Svinkløv Klitplantage

Plan for fiskepleje i mindre vandsystemer mellem Limfjorden (Hals), Skagen og Svinkløv Klitplantage Plan for fiskepleje i mindre vandsystemer mellem Limfjorden (Hals), Skagen og Svinkløv Klitplantage Distrikt 16, vandsystem 23-29 Distrikt 17, vandsystem 02-42 Distrikt 19, vandsystem 52-53 Plan nr. 21-2012

Læs mere

Sådan laver man gydebanker for laksefisk

Sådan laver man gydebanker for laksefisk Sådan laver man gydebanker for laksefisk Af DTU Aquas fiskeplejekonsulenter Jan Nielsen og Finn Sivebæk. Danmarks Tekniske Universitet Vejlsøvej 39 Tlf. 35 88 31 00 janie@aqua.dtu.dk Institut for 8600

Læs mere

45. årgang - nr.2 April 2015. Noget må ned for at andet kan komme op. Foto: Jonas Høholt

45. årgang - nr.2 April 2015. Noget må ned for at andet kan komme op. Foto: Jonas Høholt 45. årgang - nr.2 April 2015 Noget må ned for at andet kan komme op. Foto: Jonas Høholt 12 Formand: Thomas Dalgaard Skudshalevej 35 Højtoften 10, 9230 Svenstrup 9600 Aars Næstformand Niels-Christian Rask

Læs mere

Fremtidens ådale og forslag til at bevare, beskytte og benytte ådale i det åbne land

Fremtidens ådale og forslag til at bevare, beskytte og benytte ådale i det åbne land Fremtidens ådale og forslag til at bevare, beskytte og benytte ådale i det åbne land Elling å udløb i Kattegat Lystfiskerforeningen for Frederikshavn og Omegn 1 Fremtidens ådale og forslag til at bevare,

Læs mere

BEDRE VANDLØB EN PRAKTISK HÅNDBOG HVORDAN MAN MED SMÅ MIDLER KAN FORBEDRE DE FYSISKE FORHOLD I MINDRE VANDLØB.

BEDRE VANDLØB EN PRAKTISK HÅNDBOG HVORDAN MAN MED SMÅ MIDLER KAN FORBEDRE DE FYSISKE FORHOLD I MINDRE VANDLØB. BEDRE VANDLØB EN PRAKTISK HÅNDBOG HVORDAN MAN MED SMÅ MIDLER KAN FORBEDRE DE FYSISKE FORHOLD I MINDRE VANDLØB. Forside: Udlægning af gydegrus BEDRE VANDLØB -EN PRAKTISK HÅNDBOG VEJLE AMT INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Forundersøgelse projekt. Sten i Gudenåen i Randers Kommune. Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune

Forundersøgelse projekt. Sten i Gudenåen i Randers Kommune. Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune Forundersøgelse projekt Sten i Gudenåen i Randers Kommune Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune 1 Idé og formål Med ambitionen om at skabe mere fysisk variation i Gudenåen,

Læs mere

Fælled Bæk, Sønderlund Bæk og Kelddal Mølle Bæk. Tilløb til Halkær Å. Forundersøgelse - restaurering

Fælled Bæk, Sønderlund Bæk og Kelddal Mølle Bæk. Tilløb til Halkær Å. Forundersøgelse - restaurering Fælled Bæk, Sønderlund Bæk og Kelddal Mølle Bæk Tilløb til Halkær Å Forundersøgelse - restaurering Juli 2014 1 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 4 1.1 Indledning... 4 1.2 Identifikation af projektet...

Læs mere

Opstemningen i Gudenåen ved Vilholt Mølle blev fjernet den 30. oktober 2008.

Opstemningen i Gudenåen ved Vilholt Mølle blev fjernet den 30. oktober 2008. dansk ørredrekord i Gudenåen Begejstrede biologer og erfarne vandløbsingeniører oplevede et af karrierens højdepunkter, da det i september 2009 væltede frem med ørredyngel i Gudenåen syd for Mossø. Teknikerne

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen 2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet Det FOTO Sydfynske Øhav Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen Dagsorden for 2. vandrådsmøde i DSØ 1. Velkomst og opsamling

Læs mere

Ørredbestande, gydeaktivitet og fysiske forhold i Orup Bæk, Faxe Å/Lilleå, Vivede Mølleå og Kildeå 2012/13

Ørredbestande, gydeaktivitet og fysiske forhold i Orup Bæk, Faxe Å/Lilleå, Vivede Mølleå og Kildeå 2012/13 Ørredbestande, gydeaktivitet og fysiske forhold i Orup Bæk, Faxe Å/Lilleå, Vivede Mølleå og Kildeå 01/13 Historie og vurdering af status 1900-01 Screening af begrænsende forhold samt indsatsmuligheder

Læs mere

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?

Læs mere

Gennemgang og vurdering af mulige løsninger for afløb med faunapassage fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å

Gennemgang og vurdering af mulige løsninger for afløb med faunapassage fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å Gennemgang og vurdering af mulige løsninger for afløb med faunapassage fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å Gennemgang og vurdering Scenarie A. Opdatering i forhold til sagsfremstilling den 18. Maj 2015. Der

Læs mere

Notat Revideret idéskitse til etablering af faunapassage ved Sterrebyvej i Spangebækken (ODE-55), Svendborg Kommune

Notat Revideret idéskitse til etablering af faunapassage ved Sterrebyvej i Spangebækken (ODE-55), Svendborg Kommune Notat Revideret idéskitse til etablering af faunapassage ved Sterrebyvej i Spangebækken (ODE-55), Svendborg Kommune Februar 2015 Notat Revideret idéskitse til etablering af faunapassage ved Sterrebyvej

Læs mere

DANSK FISKEINDEKS FOR VANDLØB (DFFV)

DANSK FISKEINDEKS FOR VANDLØB (DFFV) DANSK FISKEINDEKS FOR VANDLØB (DFFV) Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 95 214 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] DANSK FISKEINDEKS

Læs mere

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 Dato 1. juni 2015 Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 BYGGERI OG NATUR Tilladelse til omlægning af hoveddræn på matr. nr. 30 Snostrup By, Snostrup i forbindelse med etablering af boligområde i Vinge Frederikssund

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

Gjern Å. Regulativ. Amtsvandløb nr. 48 beliggende i Hammel og Gjern Kommuner ÅRHUS AMT

Gjern Å. Regulativ. Amtsvandløb nr. 48 beliggende i Hammel og Gjern Kommuner ÅRHUS AMT Gjern Å Regulativ Amtsvandløb nr. 48 beliggende i Hammel og Gjern Kommuner ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ SEPTEMBER 1988 og JUNI 1993 Opdateret i Februar 2006 2 Forord Dette regulativ er retsgrundlaget for administrationen

Læs mere

Hvornår er et vandløb et vandløb

Hvornår er et vandløb et vandløb Hvornår er et et Vejledning i hvilke der er omfattet af slovens 2. Vejledningen viser en række stilistiske skitser, som er eksempler på, hvornår der er tale om et eller ej jfr. 2 i Bagest i vejledningen

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

VIRKEMIDLER TIL FORBEDRING AF DE FYSISKE FORHOLD I VANDLØB

VIRKEMIDLER TIL FORBEDRING AF DE FYSISKE FORHOLD I VANDLØB VIRKEMIDLER TIL FORBEDRING AF DE FYSISKE FORHOLD I VANDLØB Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 86 214 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom

Læs mere

24a HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853) 1y HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853)

24a HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853) 1y HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853) Til de høringsberettigede Postadresse: Favrskov Kommune Landbrug og Natur Skovvej 20 8382 Hinnerup Pos Fav Lan Sko 838 Tlf. 8964 1010 Tlf. favrskov@favrskov.dk www.favrskov.dk fav ww Høringsbrev Vandløbsrestaureringsprojekt

Læs mere

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20.1 Formål Sølodsgrøften er nu rørlagt gennem Bårse, men rørledningen er gammel og tilstanden formentlig dårlig. Det er derfor overvejet at lægge en ny

Læs mere

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning Jammerbugt Kommune Frilægning af Blokhus Bæk, beregning af dimensioner Rekvirent Rådgiver Jammerbugt Kommune Natur og Miljø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Projektnummer

Læs mere

VISION & MÅLSÆTNING For fremtiden

VISION & MÅLSÆTNING For fremtiden VISION & MÅLSÆTNING For fremtiden OVERORDNET VISION & MÅLSÆTNING FOR Det er Køge Sportsfiskerforenings overordnede VISION & MÅLSÆTNING at: For at kunne opfylde den overordnede VISION & MÅLSÆTNING vil Køge

Læs mere

GUDENÅENS PASSAGE VED TANGEVÆRKET

GUDENÅENS PASSAGE VED TANGEVÆRKET GUDENÅENS PASSAGE VED TANGEVÆRKET - SAMMENFATNING AF SKITSEPROJEKT MILJØMINISTERIET FØDEVAREMINISTERIET Titel Gudenåens passage ved Tangeværket - sammenfatning af skitseprojekt Udarbejdet af Miljøministeriet,

Læs mere

Vurdering af de enkelte virkemidler i forhold til de biologiske kvalitetselementer

Vurdering af de enkelte virkemidler i forhold til de biologiske kvalitetselementer Vurdering af de enkelte i forhold til de biologiske kvalitetselementer Esben Astrup Kristensen (Aarhus Universitet), Niels Jepsen, Jan Nielsen og Anders Koed (DTU Aqua). Faglig kommentering: Bjarne Moeslund

Læs mere

Vandråd Djursland. 2. Møde Præsentation af statens udspil Onsdag den 30. april 2014

Vandråd Djursland. 2. Møde Præsentation af statens udspil Onsdag den 30. april 2014 Vandråd Djursland 2. Møde Præsentation af statens udspil Onsdag den 30. april 2014 1 Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden ved Jens Meilvang, Norddjurs Kommune 2. Godkendelse af sidste referat 3. Gennemgang

Læs mere

Ringsted Kommune. Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø

Ringsted Kommune. Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø Ringsted Kommune Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 1.1 Baggrund for projektet... 1 1.1.1 Lovgrundlag... 2 1.2 Projektforslag... 2 2. PROJEKTBESKRIVELSE: AFLØB

Læs mere

Faunapassage ved Lerkenfeld Dambrug

Faunapassage ved Lerkenfeld Dambrug Vesthimmerlands Kommune Faunapassage ved Lerkenfeld Dambrug FORUNDERSØGELSE AF PROJEKT TIL ETABLERING AF FAUNAPASSAGE VED LERKENFELD DAMBRUG I LERKENFELD Å Vesthimmerlands Kommune Faunapassage ved Lerkenfeld

Læs mere

Anlægsarbejder skal udføres på et tidspunkt, hvor det ikke er til gene for gydende fisk og ynglende fugle.

Anlægsarbejder skal udføres på et tidspunkt, hvor det ikke er til gene for gydende fisk og ynglende fugle. Horsens og Omegns Sportsfiskerforening (HOS) Ærøvej 3, 8700 Horsens CVR 29579385 Att. Morten Stabel Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Bjarke Horst Jensen Dir: 79755658 Mob: +4523117841 e-mail: Bjarke.H.Jensen

Læs mere

ØLF årsmøde 21.03.13 1. Dirigent: Thøger Jensen

ØLF årsmøde 21.03.13 1. Dirigent: Thøger Jensen ØLF årsmøde 21.03.13 1. Dirigent: Thøger Jensen 2. Formandens beretning: 2013 er forløbet vel. De enkelte udvalg har arbejdet godt, under suveræn ledelse af de respektive udvalgsformænd. Desværre er det

Læs mere

Vandrådets opmærksomhedspunkter til indsatsprogrammet er: Generelt ser kommunernes prioriteringer ud til at være i orden, indenfor de givne rammer.

Vandrådets opmærksomhedspunkter til indsatsprogrammet er: Generelt ser kommunernes prioriteringer ud til at være i orden, indenfor de givne rammer. Notatark Sagsnr. 09.00.06-A00-1-14 Sagsbehandler Niels Rauff 23.7.2014 Vandrådenes bemærkninger til forslagene til indsatspram Der er oprettet Vandråd for hvert af de 4 hovedvandoplande Lillebælt/Jylland,

Læs mere

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Gudenå sammenslutningen, generalforsamling 2013 Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Indhold Om lystfiskeri og samfundsøkonomi Undersøgelsens resultater Kan vi øge

Læs mere

Genåbning af Krogeruprenden - projektforslag

Genåbning af Krogeruprenden - projektforslag H E L S I N G Ø R K O M M U N E KOMMUNALT PROJEKT VEDRØRENDE VANDLØBSRESTAURERING Genåbning af - projektforslag Indholdsfortegnelse 0 Resumé... 4 1 Indledning... 5 1.1 Formål med projektet... 6 1.2 Beskrivelse

Læs mere

Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi

Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi DTU Aqua Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi Til udsætningsforeninger Dato: 12.03.2015 Ref.: J.nr.: Meddelelse om udsætning af ørred, laks og helt i 2015 finansieret af Fiskeplejeordningen Handlingsplanen

Læs mere

Hvordan laver man et høringssvar?

Hvordan laver man et høringssvar? Hvordan laver man et høringssvar? Hvem skal skrive høringssvar? Flere forhold i vandplanerne er ret specifikke, f.eks. krav om yderligere efterafgrøder, krav om reduceret eller ophør af vedligeholdelse

Læs mere

National forvaltningsplan for laks

National forvaltningsplan for laks National forvaltningsplan for laks 2004 National forvaltningsplan for laks N A T I O N A L F O R V A L T N I N G S P L A N F O R L A K S 1 National forvaltningsplan for Laks 2004 Miljøministeriet, Skov-

Læs mere

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fly Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

Manual til elektrofiskeri Vejledning til elektrofiskeri ved bestandsanalyser og opfiskning af moderfisk

Manual til elektrofiskeri Vejledning til elektrofiskeri ved bestandsanalyser og opfiskning af moderfisk Manual til elektrofiskeri Vejledning til elektrofiskeri ved bestandsanalyser og opfiskning af moderfisk DTU Aqua-rapport nr. 272-2013 Af Peter Geertz-Hansen, Anders Koed og Finn Sivebæk Manual til elektrofiskeri

Læs mere

OKKER. Et vandløbsproblem, vi kan gøre noget ved

OKKER. Et vandløbsproblem, vi kan gøre noget ved OKKER Et vandløbsproblem, vi kan gøre noget ved Indhold Indledning...................................... Side 5 Vejen til gode vandløb.............................. Side 6 Hvad er okker....................................

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Badevandsprofil for Vilstrup Strand ved Hoptrup Kanal, Diernæs

Badevandsprofil for Vilstrup Strand ved Hoptrup Kanal, Diernæs Badevandsprofil Badevandsprofil for, Diernæs Ansvarlig myndighed: Haderslev Kommune Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev www.haderslev.dk Email: post@haderslev.dk Tlf.: 74 34 34 34 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Svendborg Kommune Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5700 Svendborg mt@svendborg.dk. 17. juli 2013

Svendborg Kommune Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5700 Svendborg mt@svendborg.dk. 17. juli 2013 Svendborg Kommune Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5700 Svendborg mt@svendborg.dk Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 88 10 mt@svendborg.dk www.svendborg.dk

Læs mere

Tilladelse til at rørlægge det øvre Haurbæk

Tilladelse til at rørlægge det øvre Haurbæk Anton Boilesen anton@marienlyst-landbrug.dk 21. november 2014 Tilladelse til at rørlægge det øvre Haurbæk Silkeborg Kommune meddeler i medfør af vandløbsloven 1 og bekendtgørelse om vandløbsregulering

Læs mere

Udkast. Tillæg til regulativerne for amtsvandløbene i Nordjyllands Amt

Udkast. Tillæg til regulativerne for amtsvandløbene i Nordjyllands Amt Udkast Tillæg til regulativerne for amtsvandløbene i Nordjyllands Amt Teknik og Miljø Naturkontoret december 2003 2 Naturkontoret Indholdsfortegnelse: Side: 1. Grundlag for tillægsregulativet... 5 2. Betegnelse

Læs mere

Konference om Vandløb og Vandråd

Konference om Vandløb og Vandråd Temadage om Vandråd Konference om Vandløb og Vandråd Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Peter Kaarup, Naturstyrelsen Kolding Vejle 10. 29. april marts 2014 2014 Kontorchef Peter Kaarup,

Læs mere

NÆSTVED OMFARTSVEJ VANDSYNSPROTOKOL

NÆSTVED OMFARTSVEJ VANDSYNSPROTOKOL Til Næstved Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli, 2010 NÆSTVED OMFARTSVEJ VANDSYNSPROTOKOL VANDSYNSPROTOKOL Revision 1 Dato 2010-07-15 Udarbejdet af ADAS Kontrolleret af SVU Godkendt af MTV Beskrivelse

Læs mere

Til de høringsberettigede. 23-05-2014 Sags id.: 12/4756 Sagsbehandler: Kristiina Mardi. Høringsbrev - Projekt for fritlægning af del af Studsdal Bæk

Til de høringsberettigede. 23-05-2014 Sags id.: 12/4756 Sagsbehandler: Kristiina Mardi. Høringsbrev - Projekt for fritlægning af del af Studsdal Bæk Til de høringsberettigede Høringsbrev - Projekt for fritlægning af del af Studsdal Bæk 23-05-2014 Sags id.: 12/4756 Sagsbehandler: Kristiina Mardi Baggrund Studsdal Bæk, som er et kommunevandløb i Fredericia

Læs mere

Laksefiskeneog fiskeriet i vadehavsområdet -Teknisk rapport

Laksefiskeneog fiskeriet i vadehavsområdet -Teknisk rapport Laksefiskeneog fiskeriet i vadehavsområdet.. -Teknisk rapport... '. Samarbej dsprojekt mellem Danmarks Fiskeriundersøgelser, Ribe.Amt og Sønderjyllands Amt Kapitel 1: Hans Thiil Nielsen l ) Kapitel 2:

Læs mere

U.1988.878V. V.L.D. 5. juli 1988 i anke 3-B.2349/1986. (Lorenzen, Bolt Rasmussen, P. Hald Andersen (kst.)).

U.1988.878V. V.L.D. 5. juli 1988 i anke 3-B.2349/1986. (Lorenzen, Bolt Rasmussen, P. Hald Andersen (kst.)). U.1988.878V Sportsfiskerforenings interesse i fiskebestanden i en bæk anset for værnet af de erstatningsretlige regler, selv om foreningen ikke havde fiskeret i bækken. Tabet påregneligt. En lokal sportsfiskerforening

Læs mere

Hørsholm Kommune Miljø, Natur og Affald. Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm

Hørsholm Kommune Miljø, Natur og Affald. Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm Hørsholm Kommune Miljø, Natur og Affald. Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm ANSØGNING OM ÆNDRING AF FORLØBET AF VANDLØBET BOLBROREN- DEN IFB. ETABLERING AF NYT AFLØBSANLÆG PÅ BOLBROENGEN. Baggrund Bolbroengen

Læs mere

Bekæmpelse af signalkrebs i Alling Å-systemet

Bekæmpelse af signalkrebs i Alling Å-systemet Bekæmpelse af signalkrebs i Alling Å-systemet Bekæmpelse af signalkrebs i Alling Å-systemet 2011, af Danmarks Center for Vildlaks for: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske Landbrugsfond

Læs mere

Havørredbestandene på Sjælland, Møn og Lolland-Falster Status og udviklingspotentiale del 1

Havørredbestandene på Sjælland, Møn og Lolland-Falster Status og udviklingspotentiale del 1 Havørredbestandene på Sjælland, Møn og Lolland-Falster Status og udviklingspotentiale del 1 Gydeegnet bund Gydetæthed Gydebestande Behov for gydeegnet bund Datablad Titel Havørredbestandene på Sjælland,

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ Natur og Miljø Aarhus Kommune

TEKNIK OG MILJØ Natur og Miljø Aarhus Kommune Vandmiljø og Landbrug Grøndalsvej 1, Postboks 4049, 8260 Viby J Side 1 af 7 Se udsendelsesliste side 5 TEKNIK OG MILJØ Natur og Miljø Aarhus Kommune Endelig godkendelse til regulering (rørlægning) af en

Læs mere

St. Vejleå s fysiske tilstand, forbedringspotentiale, fisk og smådyr i Albertslund og Høje Taastrup Kommuner

St. Vejleå s fysiske tilstand, forbedringspotentiale, fisk og smådyr i Albertslund og Høje Taastrup Kommuner St. Vejleå s fysiske tilstand, forbedringspotentiale, fisk og smådyr i Albertslund og Høje Taastrup Kommuner Krav til god økologisk tilstand iht. Vandplanerne En opgørelse af fysiske forhold og biologisk

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 390 Offentligt. supplering af beslutningsgrundlag for

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 390 Offentligt. supplering af beslutningsgrundlag for Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 390 Offentligt supplering af beslutningsgrundlag for GUDENÅENS PASSAGE VED TANGEVÆRKET Titel: Supplering af beslutningsgrundlag for Gudenåens passage

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

Regulering af vandløbet Havelse Å st. 799-912 matr. nr. 1mb Favrholm, Hillerød Jorder.

Regulering af vandløbet Havelse Å st. 799-912 matr. nr. 1mb Favrholm, Hillerød Jorder. Hillerød Forsyning Ægirsvej 4 3400 Hillerød Sendt til Preben Boock, e-mail: prb@hfors.dk By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2143 Fax 7232 3213 lbso@hillerod.dk Sag 219-2014-101592

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Sønderballe Strand, Sønderballe. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Sønderballe Strand, Sønderballe. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for, Sønderballe Ansvarlig myndighed: Haderslev Kommune Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev www.haderslev.dk Email: post@haderslev.dk Tlf.: 74 34 34 34 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune Simested Å udspring Kort sammendrag af forundersøgelsen Mariagerfjord kommune Indledning Rebild Kommune har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde langs

Læs mere

Biologiske forhold og miljøtilstand i Usserød Å og damme

Biologiske forhold og miljøtilstand i Usserød Å og damme Biologiske forhold og miljøtilstand i Usserød Å og damme - En undersøgelse af fisk, smådyr og vandplanter 26 Rapport udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium, februar 27 Konsulenter: Per Gørtz og Jens

Læs mere

Status for Fiskeplejen pr. 1/3 2007

Status for Fiskeplejen pr. 1/3 2007 Status for Fiskeplejen pr. 1/3 2007 Generelt Det økonomiske ansvar for Fiskeplejen ligger hos Direktoratet for Fødevarer og Erhverv (DFFE) under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Ansvaret

Læs mere

Hedensted Kommune Teknik og Miljø Tjørnevej 6 7171 Uldum. Kopi til vedlagt høringsliste

Hedensted Kommune Teknik og Miljø Tjørnevej 6 7171 Uldum. Kopi til vedlagt høringsliste Hedensted Kommune Teknik og Miljø Tjørnevej 6 7171 Uldum Kopi til vedlagt høringsliste Natur og Miljø Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Kathrine Mortensen Dir: 79755691 Mob: e-mail: Kathrine.Mortensen

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Malene Søndergaard Frederikshavn Spildevand A/S Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Sendt til: forsyningen@forsyningen.dk og masd@forsyningen.dk

Læs mere

Bundhugget Lystfiskerforeningen for Frederikshavn og Omegn

Bundhugget Lystfiskerforeningen for Frederikshavn og Omegn Bundhugget Nummer 3 oktober. 2012 36. årgang Lystfiskerforeningen for Frederikshavn og Omegn 2 Lederen BUNDHUGGET MEDLEMSBLAD for Lystfiskerforeningen for Frederikshavn og Omegn www.lystfisker.frhavn.dk

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør

Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Miljø og Natur Natur Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf. 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse og dispensation fra naturbeskyttelseslovens

Læs mere

Forundersøgelse af kommunale vandløbsrestaureringsprojekter. Pulje 10. Passageprojekter i vandløb H35 på Sydals. Naturafdelingen Sønderborg Kommune

Forundersøgelse af kommunale vandløbsrestaureringsprojekter. Pulje 10. Passageprojekter i vandløb H35 på Sydals. Naturafdelingen Sønderborg Kommune Forundersøgelse af kommunale vandløbsrestaureringsprojekter Pulje 10. Passageprojekter i vandløb H35 på Sydals. Naturafdelingen Sønderborg Kommune 1/39 Kolofon Titel: Forundersøgelse pulje 10 forbedring

Læs mere

Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam

Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam Stampedam Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam UDFØRT AF ENVICLEAN/NHJ 29-05-2012 Skodshøj 16, Guldbæk 9530 Støvring, Tel. +45 9686 7600 Email: nhj@enviclean.dk 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

VEJLEDNING August 2013

VEJLEDNING August 2013 VEJLEDNING August 2013 Tilskud til erstatning i forbindelse med vandløbsrestaurering Efter vandløbslovens 37, stk. 4, har enhver, der lider tab som følge af vandløbsrestaurering, ret til erstatning. I

Læs mere

Status for Fiskeplejen pr. 1/3 2008

Status for Fiskeplejen pr. 1/3 2008 Status for Fiskeplejen pr. 1/3 2008 Generelt Det økonomiske ansvar for Fiskeplejen ligger hos Direktoratet for Fødevarer og Erhverv (DFFE) under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Ansvaret

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover?

Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover? Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 539 Offentligt Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover? Flemming Lehbert Sørensen

Læs mere

Vandhandleplan 2010-2015 for Silkeborg Kommune

Vandhandleplan 2010-2015 for Silkeborg Kommune Vandhandleplan 2010-2015 for Silkeborg Kommune 1 Kolofon Titel: Vandhandleplan for Silkeborg Kommune 2010-2015 Vedtaget af Silkeborg Byråd 26. november 2012 Udgiver: Silkeborg Kommune Udgivelsesår: 2012

Læs mere

Center for Teknik & Miljø

Center for Teknik & Miljø Center for Teknik & Miljø Faxe Kommune Center for Teknik og Miljø Frederiksgade 9 4690 Haslev Postadresse: Natur & Miljø Frederiksgade 9-4690 Haslev Telefon: 56 20 30 00 Telefax : 56 20 30 01 www.faxekommune.dk

Læs mere

Vandløbet et tværfagligt samarbejde

Vandløbet et tværfagligt samarbejde Ny skriftlighed i geografi/naturgeografi: B opgave Problemløsende hensigt; fx rapport, teoriafklarende opgaver, SRP/SS0 formuleringer, AT formuleringer 2011 Vandløbet et tværfagligt samarbejde 1 Formål:

Læs mere

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder Løsninger til vandmiljøet Normalt er det for megen næring, der er årsag til et dårligt vandmiljø med mange alger, mudder og iltsvind. Næringsstoffer kommer fra spildevand, drænvand, vand fra grøfter, ænder

Læs mere

Området er beskyttet mose der ønskes afgræsset med kreaturer, og for at sikre afgræsning på begge sider af åen, ønskes der etableret en bro.

Området er beskyttet mose der ønskes afgræsset med kreaturer, og for at sikre afgræsning på begge sider af åen, ønskes der etableret en bro. Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. 62 23 30 00 kulturogplan@svendborg.dk www.svendborg.dk Tilladelse til at etablere kreaturbro over Syltemade Å ved

Læs mere

Da havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten.

Da havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten. Vestkysten mellm Thorsminde og Nymindegab. Selv og vi inderst inde godt ved, at det omkringliggende landskab ændrer sig med tiden, så er det alligevel de færreste af os der af og til tænker over hvilke

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Ansøgningsskema

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Ansøgningsskema Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Miljøministeriet Naturstyrelsen Marts 2013 Ansøgningsskema om tilskud til forundersøgelser af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering

Læs mere

Badevandsprofil for Fynshav Nord i Sønderborg Kommune

Badevandsprofil for Fynshav Nord i Sønderborg Kommune Badevandsprofil for Fynshav Nord i Sønderborg Kommune Strandens navn Fynshav Nord Adresse Strandnr. A455, Færgevej (til venstre for færgelejet) 6440 Augustenborg, (nr. oplyses ved opkald til 112, alarm)

Læs mere

Godkendelse efter vandløbsloven til regulering af privat vandløb og etablering af Sønderho Strandsø Fanø Kommune

Godkendelse efter vandløbsloven til regulering af privat vandløb og etablering af Sønderho Strandsø Fanø Kommune Fanø Kommune Plan og Udvikling Skolevej 5-7 6720 Fanø Att. Jacob Kristian Bay E-mail: bgsejb@fanoe.dk Frodesgade 30. 6700 Esbjerg Postadresse Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato xx. februar 2014 Sagsbehandler

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Denne folder indeholder fem forslag til vandreture på Venø, hvoraf den ene også kan gennemføres

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

I samarbejde med den lokale kapgang klub Phønix VI 39, er der i Vallensbæk Kommune lavet fem dejlige og naturskønne motionsruter i kommunen.

I samarbejde med den lokale kapgang klub Phønix VI 39, er der i Vallensbæk Kommune lavet fem dejlige og naturskønne motionsruter i kommunen. Gang i Vallensbæk I samarbejde med TrygFonden sætter Indenrigs- og sundhedsministeren fokus på fysisk aktivitet i 2007 under overskriften Gang i Danmark med Kronpris Frederik som protektor. Gang i Danmark

Læs mere

Badevandsprofil for Tystrup sø

Badevandsprofil for Tystrup sø Badevandsprofil for Tystrup sø Ansvarlig myndighed: Sorø Kommune Rådhusvej 8 4180 Sorø Tlf.: 57876000 www.soroe.dk Medlemsstat Danmark Kommune Sorø Kommune DKBW Nr. DKBW1196 Stationsnummer 340-003G Stationsnavn

Læs mere

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet

Læs mere

Mern Å. Vandløbsrestaurering. Projektforslag V O R D I N G B O R G K O M M U N E. 8. september 2011

Mern Å. Vandløbsrestaurering. Projektforslag V O R D I N G B O R G K O M M U N E. 8. september 2011 V O R D I N G B O R G K O M M U N E Mern Å Vandløbsrestaurering Projektforslag 8. september 2011 Version : 5 Sagsnr. : 103557 Projektleder : CTH Udarbejdet af : RPBA/ANCH/MIKR Godkendt af : KARA Indholdsfortegnelse

Læs mere

Du har søgt om tilladelse til etablering af tre vandhuller på ejendommen Rugårdsvej 793, 5462 Morud.

Du har søgt om tilladelse til etablering af tre vandhuller på ejendommen Rugårdsvej 793, 5462 Morud. TEKNIK OG MILJØ PC OFFSHORE ApS Bårdesøvej 104 Bårdesø 5450 Otterup Dato: 9. januar 2013 Sagsnr. 480-2012-104980 Dok.nr. 480-2013-33558 13822 Landzonetilladelse til etablering af tre vandhuller Du har

Læs mere

Høringssvar. Forslag til Vandplan. Hovedopland 1.5 Randers Fjord. Vandløbslauget GST. 6. april 2011

Høringssvar. Forslag til Vandplan. Hovedopland 1.5 Randers Fjord. Vandløbslauget GST. 6. april 2011 Vandløbslauget GST 6. april 2011 Høringssvar Forslag til Vandplan Hovedopland 1.5 Randers Fjord Vandløbslaug for Gudenå-systemet Silkeborg Tange sø CVR-nr. 32498701 Klostergårdsvej 25, Truust 8882 Fårvang

Læs mere

Regulativ for. Mademose å. Frederikssund Kommune, Teknik og Miljø, Torvet 2, 3600 Frederikssund

Regulativ for. Mademose å. Frederikssund Kommune, Teknik og Miljø, Torvet 2, 3600 Frederikssund Regulativ for Mademose å Frederikssund Kommune, Teknik og Miljø, Torvet 2, 3600 Frederikssund INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. GRUNDLAGET FOR REGULATIVET... 4 2. BETEGNELSE AF VANDLØBET OG OVERSIGTSKORT...

Læs mere

Omegnens All-Round Klub

Omegnens All-Round Klub Indledning Regler for fiskeri Kort over fiskevand Foreningen samler lystfiskere i alle aldre, og arrangerer fisketure, familieture, udflugter og klubfester. Desuden stiller klubben ca. 6 km. fiskevand

Læs mere

VAND I STRIDE STRØMME

VAND I STRIDE STRØMME VAND I STRIDE STRØMME Tekst: Thomas Vinge I et vådere klima med mere nedbør er spørgsmålet, om åerne kan rumme al det ekstra vand. Eller om de igen og igen vil svømme over alle bredder. Og hvad vi vil

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 26a, stk. 3.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 26a, stk. 3. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 22. september 2014 J.nr.: NMK-512-00086 Ref.: LTP-NMKN AFGØRELSE i sag om nedlæggelse af en sti i Faxe Kommune Natur- og

Læs mere