Plan for fiskepleje i mindre vandsystemer mellem Limfjorden (Hals), Skagen og Svinkløv Klitplantage

Transkript

1 Plan for fiskepleje i mindre vandsystemer mellem Limfjorden (Hals), Skagen og Svinkløv Klitplantage Distrikt 16, vandsystem Distrikt 17, vandsystem Distrikt 19, vandsystem Plan nr Af Michael Kaczor Holm, Morten Carøe og Peter Geertz-Hansen

2 Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri og økologi, nr Titel: Plan for fiskepleje i mindre vandsystemer mellem Limfjorden (Hals), Skagen og Svinkløv Klitplantage Forfattere: Michael Kaczor Holm, Morten Carøe og Peter Geertz-Hansen Udgiver: DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri og økologi URL: Udgivelsesår: 2012 Bedes citeret: Michael Kaczor Holm, Morten Carøe og Peter Geertz-Hansen, 2012, Plan for fiskepleje i mindre vandsystemer mellem Limfjorden (Hals), Skagen og Svinkløv Klitplantage. Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri og økologi, nr Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse. Internetversion: Rapporten og tilhørende kort er tilgængelig i elektronisk format (pdf) på

3

4 Indholdsfortegnelse I. Indledning 3 Metode 4 Resultater 5 Forslag til forbedring af de fysiske forhold 6 II. Bedømmelse af de enkelte vandløb 10 III. Udsætningsmateriale 33 IV. Udsætningsskemaer 35 Bilag 1 (stationering, biotopsbedømmelse og befiskningsresultater) 39 Bilag 2 (stationskort og udsætningskort) 1

5 2

6 Plan for fiskepleje i mindre vandsystemer mellem Limfjorden (Hals), Skagen og Svinkløv Klitplantage. Distrikt 16 vandsystem Distrikt 17 vandsystem 2-42 Distrikt 19 vandsystem I. Indledning Denne plan for fiskepleje er udarbejdet på baggrund af undersøgelser over den fiskeribiologiske tilstand i ovennævnte vandsystemer. Undersøgelsen er foretaget i perioden fra den 3. august til den 29. september 2011 af DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi i Silkeborg med bistand fra Voer Å Sportsfiskerforening, Lystfiskeriforeningen for Frederikshavn og Omegn og Frederikshavn Kommune, Hjørring Sportsfiskerforening og Hjørring Kommune og Jammerbugt Kommune Planen er en revision og sammenskrivning af 4 mindre udsætningsplaner (Udsætningsplan for mindre vandsystemer i området mellem Limfjorden (Hals), Skagen og Blokhus, 2003, Udsætningsplan for Gerå, 2005, Udsætningsplan for Flodbæk og Tversted Å, 2004 og Udsætningsplan for Slette Å og Svendstrup Å 2004). Planen er udarbejdet som led i de aktiviteter, der sker i forbindelse med den generelle fiskepleje. Udsætninger i vandløbene bliver varetaget af Voer Å Sportsfiskerforening, Lystfiskerforeningen for Frederikshavn og Omegn, Hjørring Sportsfiskerforening og Lystfiskerforeningen for Liver Å. Naturligt produceret ørredyngel fra gydning i vandløbet kommer normalt frem fra gydebanken om foråret. Der bliver ikke udsat yngel i det år, hvor DTU Aqua undersøger vandløbene. Derfor viser forekomsten af ½ års ørreder i denne undersøgelse den naturlige forekomst af yngel fra gydning og dermed, hvor godt vandløbet virker som gyde- og opvækstvand for ørred. Denne viden kan bruges i det lokale arbejde med at forbedre miljøtilstanden i vandløbene. Mangel på yngel kan f.eks. skyldes mangel på gydefisk pga. spærringer i vandsystemet, forurening, tilsanding af gydebanker eller hårdhændet vedligeholdelse. Naturstyrelsen har det formelle ansvar for at overvåge og beskrive vandmiljøets tilstand. Styrelsens vandplaner indeholder en beskrivelse af de problemer, der skal løses sammen med nogle overordnede anbefalinger af, hvordan det kan gøres. Kommunerne er vandløbsmyndighed og skal sikre, at problemerne løses. DTU Aquas opgørelse af fiskebestandens sammensætning i de enkelte vandløb samt beskrivelsen af de problemer, der er for at skabe naturlige bestande, kan anvendes i dette arbejde, idet det dog skal fremhæves, at DTU Aqua ikke nødvendigvis kender alle lokale problemer i vandløbene. Naturstyrelsens vandplaner for vandløbene i perioden er ikke baseret på fiskeundersøgelser, kun på undersøgelser af vandløbenes smådyr (faunaklassen). Vandrammedirektivet indeholder dog også krav om naturlige fiskebestande, hvorfor der i senere vandplaner skal indgå krav om fisk. Derfor nævner Naturstyrelsen i vandplanen for , at man er enig med DTU Aqua i: 3

7 at der så vidt muligt etableres fuld faunapassage ved total fjernelse af menneskeskabte spærringer i vandløb samt at der i forbindelse med udlægning af sten og grus for at sikre opfyldelse af miljømålet om en bestemt faunaklasse samtidig sikres gydeområder for laksefisk, lampretter m.fl. Man kan finde meget viden og gode råd om dette på Metode Feltundersøgelserne på de besøgte stationer består af en besigtigelse, som ofte er suppleret med en elektrobefiskning, hvor de fangne fiskearter er registreret. Planen er inddelt i 4 overordnede afsnit (I-IV) med tilhørende bilag. Bilag 1 er en tabel over resultaterne fra de undersøgte stationer. Bilag 2 er tilhørende oversigtskort. På oversigtskortet er der udlagt et stationsnet de steder i vandsystemet, hvor der er en undersøgelses- eller udsætningsstation. I teksten i afsnit II, hvor de enkelte vandløb er beskrevet, er alle stationsnumrene nævnt, men alle stationer er ikke nødvendigvis besigtiget eller befisket ved undersøgelsen. På oversigtskortet vil en station fremstå som et punkt med stationsnummer. Såfremt der bliver anbefalet udsætning, vil stationen være vist ved et symbol, der samtidig angiver hvilken aldersgruppe af ørred, der kan blive udsat på stationen. Bestandstætheden af ørred er beregnet ud fra resultaterne ved elektrofiskeri, hvor man har anvendt udtyndingsmetoden, som forudsætter minimum 2 befiskninger over samme strækning. På stationer hvor der bliver fanget 10 eller færre ørreder pr. 50 m vandløbsstrækning, er der kun fisket 1 gang. I disse tilfælde er bestandstætheden beregnet ud fra den gennemsnitlige fangsteffektivitet i vandsystemet. Bilag 1 viser en oversigt over befisket areal og biotopbedømmelse af de enkelte stationer. Endvidere indeholder bilaget oplysninger om vandløbets egnethed som ørredvand. Et vandløbs egnethed som ørredvand er vurderet efter en skala på 0-5, hvor 5 er bedst. Naturforholdene på lokaliteten, herunder bundens beskaffenhed og naturlige skjul er afgørende i denne forbindelse. Derfor er bedømmelsen af udsætningsbehovet samt den anviste mængde og fiskenes alder vurderet konkret for den enkelte lokalitet. Desuden er der angivet hvilke øvrige fiskearter, som er observeret på de enkelte stationer. Det fundne antal ørred er angivet i bilaget som antal fisk pr. 100 m 2 vandløbsbund og opdelt i ½-års yngel og ældre ørred. Hvor bestandstætheden for ½-års yngel er 50 stk./100 m 2 eller mere anses biotopen for hensigtsmæssigt besat. For større fisk (12-20 cm) er en bestand på 20 stk./100 m 2 vurderet som tilfredsstillende, og for ørred over 20 cm en tæthed på 7 stk./100 m 2. I vandløb med en naturlig ½-års tæthed, der nærmer sig de ovennævnte tætheder vil der som udgangspunkt ikke blive anbefalet en udsætning. Udsætningsmængderne er beregnet ud fra tabel 1. 4

8 Tabel 1. Sammenhæng mellem de forventede tætheder af ørred i forskellige aldersgrupper i forhold til biotopen. Antal ørred pr. 100 m 2 Biotopskarakteren Yngel ½-års 1-års Store Udsætningsplanens opbygning - og især stationering - er ændret i forhold til tidligere. Ændringen betyder, at der til udsætningsplanen kun er ét kort og at stationsnumrene for såvel undersøgelse som udsætning er ens. Resultater Undersøgelsen har omfattet i alt 156 stationer fordelt på 43 forskellige vandsystemer. Af disse er 80 stationer besigtiget, mens der på de resterende 76 stationer er foretaget kvantitativ bestandsanalyse ved elektrofiskeri. Planen dækker som titlen antyder et stort geografisk område, der rummer meget forskellige fysiske forudsætninger for områdets vandsystemer. De vandløb der ligger nord for linien mellem Jerup og Tversted Plantage vurderes således ikke at have naturlige forudsætninger for en naturlig ørredproduktion. Rigtig mange af vandsystemerne er præget af en humusholdig vandkvalitet og området er generelt meget sandet. Der blev fundet ørred på i alt 36 stationer, men kun på 11 stationer fordelt i 4 forskellige vandsystemer blev der fundet ørred (yngel eller ældre) i større eller mindre mængde, der med sikkerhed stammer fra naturlig reproduktion. Vandløb hvor der er konstateret en naturlig ørredproduktion: Gerå, Sulbæk, Svendstrup Å, Slette Å. Vandløb hvor der efter restaurering kan forventes en større eller mindre naturlig ørredproduktion: Sørå, Strengsholt Bæk, Kragskov Å, Tversted Å, Kjul Å. 5

9 Det forholdsmæssigt ringe resultat skyldes generelt at de fysiske forhold på mange af de undersøgte stationer er dårlige med udelukkende sandbund og uden nogle former for gydemuligheder samt at den fysiske variation i de større vandløb er dårlig og derfor langt fra optimal for ældre ørred. År Antal befiskede stationer Stationer med ½-års Stationer med ældre På antal st. % På antal st. % Da undersøgelsen som nævnt omfatter et stort antal meget forskellig artede vandløb er befiskningsresultaterne ikke samlet til de normalt beregnede gennemsnit m.m. Der er dog foretaget en særskilt tidsmæssig sammenligning for de 3 største vandsystemer: Gerå, Svendstrup Å og Slette Å, hvor der er, eller tidligere har været, naturlig ørredyngel. For de øvrige vandløb henvises til den detaljerede vandløbsgennemgang. Forslag til forbedring af de fysiske forhold generelt Spærringer er ikke et større problem i de undersøgte vandløb. Men bortset fra Sulbækken og Knasborg Å kan der med fordel foretages udlægning af gydegrus og sten i øvrige undersøgte vandløb hvor der er konstateret tilstedeværelse af ørred. Primært drejer det sig om Gerå, Sørå, Strengsholt Bæk, Kragskov Å, Tversted Å, Kjul Å, Svendstrup Å og Slette Å. Gerå Resultater Gerå's vandsystem består af regulerede, sænkede og udrettede vandløb med ringe faldforhold og generelt ringe fysisk variation. Kun ganske få strækninger i hovedløbet samt Lyngdrup Bæk og Møllebæk har fysiske forhold, som kan tilfredsstille ørreds krav til omgivelserne. Karensborg Bæk og Asbækholt Bæk er forurenet og i nedre Møllebæk forekommer vandkvaliteten at være forringet. Naturlig forekommende gydebund er kun observeret i Gerå ved Melholt, i tilløbet til Møllebæk samt i øvre Asbækholt Bæk. Dronninglund Kommune og Voer Å Sportsfiskerforening har i samarbejde etableret gydepladser i Gerå ved Melholt, i Lyngdrup Bæk og i Møllebæk. År Antal befiskede Stationer med ½-års Stationer med ældre stationer På antal st. % På antal st. % Som det fremgår af tabellen er der sket en tilbagegang i både udbredelsen af yngel og ældre ørred. Ser man på antallet af ørred på de enkelte stationer (bilag 1) er der samtidig en tilbagegang i de konstaterede tætheder. Hovedårsagen er formentlig sandvandring. 6

10 År Antal befiskede stationer Gns tæthed af ½-års (stk./100 m 2 ) Gns tæthed af ældre ørred (stk./100 m 2 ) Mediantæthed af ½- års (stk./100 m 2 ) Mediantæthed af ældre ørred (stk./100 m 2 ) Forslag til forbedring af de fysiske forhold Passageforhold Med henblik på at opnå en så stor naturlig selvreproducerende ørredbestand som muligt er det nødvendigt at give vandrefiskene fri passage i vandløbene. Dette kan man opnå ved at frilægge rørlagte strækninger, så der bliver skabt fri passage til opstrømsliggende gydeområder. Dårlige passageforhold ved vejunderføringer kan udbedres ved udlægning af sten og gydemateriale. Der blev ikke konstateret problemer med spærringer i Gerå. Vedligeholdelse Det er af afgørende betydning at vandløbsvedligeholdelsen foregår så skånsomt som muligt, dvs. at oprensningen ikke ødelægger skjulesteder samt fjerner sten og gydebund. Der blev konstateret meget hårdhændet vedligeholdelse i Karensborg Bæk. Gydegrus og skjulesten Udlægning af gydegrus kan være relevant på strækninger, hvor de rette forhold såsom vandstrøm og vandkvalitet er til stede. I forbindelse med etablering af gydebanker kan det være nødvendigt at etablere sandfang, der bør placeres umiddelbart opstrøms gydebankerne. Ud over på denne måde at skabe flere egnede gydepladser er det ligeledes vigtigt at skabe en større fysisk variation i vandløbene. Dette kan gøres ved udlægning af større sten, indsnævring af vandløbet for at skabe strømrender, samt genslyngning af regulerede vandløbsstrækninger. (Størrelsen af skjulesten bør svare til den størrelse ørred, der optræder i vandløbet). Disse tiltag vil resultere i flere skjul, standpladser og dermed øge den fysiske variation for både fisk og anden vandløbsfauna. I Gerå kan der udlægges gydegrus ved Langholt og i Lyngdrup Bæk ved Lyngdrupvej i forbindelse med etablering af sandfang opstrøms. I Møllebæk bør det tidligere udlagte grus nedstrøms Dronninggårdsvej gennemluftes og suppleres på strækningen nedstrøms Møllesøen. Tilgroning Ved vandløb der har tendens til tilgroning vil vandstanden typisk øges og strømhastigheden falde. Her kan skyggevirkningen fra træbeplantninger langs bredden eller en mere regelmæssig skånsom vedligeholdelse være med til at begrænse væksten af grøde. Der blev ikke konstateret problemer med tilgroning i nærværende undersøgelse. I tilløbet fra Stokbro Hede forekom en meget stor bestand af nipigget hundestejle, hvilket kunne tyde på en vis organisk belastning. 7

11 Svendstrup Å og Slette I nedenstående tabel er resultaterne fra denne og tidligere bestandsanalyser i Svendstrup Å og Slette Å samlet for at give et overblik over udviklingen i ørredbestanden i perioden fra 1987 til År Antal befiskede Stationer med ½-års Stationer med ældre stationer På antal st. % På antal st. % Som det fremgår af tabellen er der fundet ½-års (naturlig yngel) på flere stationer end ved de tidligere undersøgelser. Der er i 2011 registreret naturlig yngel på 42 % af de befiskede stationer. Der er ikke samme positive udvikling i andelen af stationer med ældre ørred. Her er der et fortsat fald, fra 64 % i 2003 til 42 % i I nedenstående tabel er resultaterne fra denne og tidligere bestandsanalyser samlet for at give et overblik over udviklingen i tætheden af yngel og ældre ørred på de befiskede stationer i perioden fra 2003 til 2011 År Antal befiskede stationer Gns tæthed af ½-års (stk./100 m 2 ) Gns tæthed af ældre ørred (stk./100 m 2 ) Mediantæthed af ½- års (stk./100 m 2 ) Mediantæthed af ældre ørred (stk./100 m 2 ) Der er ikke sket en forbedring af den gennemsnitlige yngeltæthed, og der blev fundet fisk på mindre end halvdelen af stationerne, hvilket resulterer i at mediantætheden bliver 0 for både yngel og ældre i Derimod er den gennemsnitlige tæthed af ældre ørred faldet fra 5 stk./100 m 2 i 2003 til 2 stk./100 m 2 Der er således sket en vis fremgang i den naturlige yngelproduktion, hvilket gør at udsætningsbehovet af yngel og ½-års ørred er betydeligt mindre end tidligere. Udsætning af 1-års ørred er indstillet, da de stationer, som tidligere er anset for egnede for 1-års nu enten er bedømt som uegnede, eller har så stor tæthed af naturlig yngel, at udsætning af ældre ørred her vil være skadelig for den naturlige yngel. I Svendstrup Å er der en station hvor der er markant fremgang i den naturlige forekomst af yngel, men tilsvarende har der også været markant nedgang på en station. I modsætning til gennemgangen af vandløbene i 2003 er der ved denne undersøgelse registreret naturligt forekommende ørredyngel på yderligere 3 stationer. Forslag til forbedring af de fysiske forhold Passageforhold I denne undersøgelse blev der observeret spærringer i form af opstemninger eller rørlægninger i tilløbet til Slette Å syd for Hjortdal. 8

12 En nærmere beskrivelse af spærringen i ovennævnte vandløb kan findes i teksten under bedømmelsen af vandløbet. Vedligeholdelse I Øster Tvedbæk (tilløb til Slette Å) vil en moderat grødeskæring kunne øge mængden af skjul. Gydegrus og skjulesten Både i Svendstrup og Slette Å blev der observeret mangel på skjulesten og gydemateriale. En nærmere beskrivelse af mulige strækninger til udlægning af gydegrus og skjulesten kan findes i teksten under bedømmelsen af de enkelte vandløb. Tilgroning Tilløbet til Slette Å syd for Hjortdal blev fundet kraftigt tilgroet. En nærmere beskrivelse af problemet med tilgroningen, kan findes i teksten under bedømmelsen af vandløbet. På grund af de ændringer, der sker i vandløbene med hensyn til bl.a. forureningstilstand, ændret vedligeholdelse, etablering af faunapassage m.m., bør resultaterne af udsætningsplanens virkning kontrolleres efter en 6-årig periode af DFU, Afd. for Ferskvandsfiskeri, Silkeborg. Øvrige udsætningsplaner i distrikt 16 og 17: Udsætningsplan for Voer Å, vandsystem 1701, 2010 Udsætningsplan for Sæby Å, vandsystem 1706, 2007 Udsætningsplan for Bangsbo Å, Lerbæk og Elling Å, vandsystem 1708, 2012 Udsætningsplan for Uggerby Å, vandsystem 1731, 2010 Udsætningsplan for Liver Å, vandsystem 1736,

13 II. Bedømmelse af de enkelte vandløb Vandløbets navn og st. nr. på bilag 1 Bedømmelse Udsætningsmateriale og antal Brendelsig Bæk (1) Stillestående afvandingsgrøft med blød og sandet bund. Ikke ørredvand Lgd.: 4,0 km, gbr.: 0,8 m, Dybde: cm Krogen Bæk (Koldkær Bæk) (1-2) Svagtstrømmende afvandingskanal med meget blød bund. Lgd.: 4,5 km, gbr.: 1,5 m Dybde: 40 cm Torndalbæk (1) Er på den nedre del kanaliseret, tilgroet af tagrør og med meget sandet bund. Blev besigtiget opstrøms i Hou Skov. Her er forholdene for ørred lidt bedre i form af skjul ved underskårne brinker og trærødder. Men stadig med meget sandet bund og derfor ingen gydemuligheder. Ingen udsætning. Lgd.: 1,8 km, gbr.: 2,4 m, Dybde: cm Gerå (1-5) Gerå dannes efter sammenløb af flere afvandingsgrøfter i området ved Ørum Mose. Hovedløbet i Gerå er på hele forløbet til udløbet i Kattegat kanaliseret og generelt med dårlige faldforhold. Strækningen fra Ørum Mose til sammenløbet med Lyngdrup Bæk er svagt strømmende og generelt med ringe fysiske forhold for ørred. Der er dog på den øverste strækning ved Stokbro ved at blive skabt en let slynget strømrende af sødgræs som vokser ud fra bredderne hvilket medfører en del skjul for ørred. På en kort strækning nedstrøms for markvejen til Langholt 10

14 Vandløbets navn og st. nr. på bilag 1 Bedømmelse Udsætningsmateriale og antal Gerå (1-5) fortsat er faldforholdene bedre og her er udlagt sten som, sammen med vegetationen, også skaber gode skjul. Men bunden er sandet og er derfor uden gydemuligheder. Udlægning af grus kunne rette op på dette forhold. Lgd.: ca. 8 km, gbr.: 2,8 m, dybde: cm. Her udsættes: stk. 1-års (6-12) Strækningen fra udløbet af Lyngdrup Bæk til Ålykke vest for Klitgård er kanaliseret med svagt strømmende vand samt sandet bund. Opvækstforholdene for ældre ørred er dog acceptable med en del skjul i vegetation, underskårne brinker og udhængende bredvækster. Ved Melholt Plantage er der gode faldforhold og områder med naturlig gydebund. Voer Å Sportsfiskerforening har yderligere forbedret forholdene i området ved udlægning af sten og gydemateriale. Trods dette blev der ikke konstateret yngel. Bestanden af ældre ørred er også gået tilbage, både i udbredelse og antal. Fortsat udsætningsbehov. Lgd.: ca. 16,5 km, gbr.: 5 m, dybde: 35->110 cm. Her udsættes: Mundingsudsætning: stk. 1-års stk. Tilløb til Gerå, højre side Tilløb fra Stokbro Hede (13) Tilløb fra Birket (14) Reguleret og sænket grøft med blød slammet bund. Dog med acceptable fysiske forhold for ørred. Har tidligere været betegnet som værende ikke udsætningsvand. På grund af en meget tæt bestand af nipiggede hundestejler vurderes det at der stadig ikke er grundlag for udsætning af ørred. Lgd.: ca. 1,5 km, br.: 0,8 m, dybde: cm. Reguleret og sænket grøft med ringe fysiske forhold for ørred. Lgd.: ca. 2 km, br.: 0,9 m, dybde: 5-10 cm. 11

15 Vandløbets navn og st. nr. på bilag 1 Bedømmelse Udsætningsmateriale og antal Pindskær Grøft (15) Tilløb fra Gettrup Mark (16) Møllebæk (17) Lyngdrup Bæk (18) (18a-19) Stillestående grøft med meget blød bund. Lgd.: ca. 2 km, br.: 0,7 m, dybde: 10 cm. Stillestående afvandingsgrøft. Lgd.: ca. 3,5 km, br.: 0,8 m, dybde: 5-15 cm. Kanaliseret grøft hvor kun nederste ca. 150 m har karakter af ørredvand. For ubetydelig til udsætning. Lgd.: ca. 4 km, br.: 1,1 m, dybde: 5-10 cm. Tilløb til Gerå, venstre side Er på den øverste del ved Gl. Hovedvej og nedstrøms under E45 til vest for Aldershåb en stillestående, tilgroet afvandingskanal. På det videre forløb til sammenløbet med Gerå er vandløbet svagt strømmende med overvejende sandet bund. Men med en del skjul for ørred i form af underskårne brinker, vegetation og nedhængende bredvækster. På strækningen ved Lyngdrupvej var der ved forrige undersøgelse i 2005, tre år tidligere etableret gydepladser i form af grus og sten. Dette var årsagen til at der, for første gang, blev konstateret en god selvreproducerende ørredbestand i bækken. Der blev samtidig gjort opmærksom på at tilsanding af gydegruset kunne blive et problem, såfremt der ikke blev etableret sandfang opstrøms udlægningerne. Dette er ikke sket, så ved denne undersøgelse har tilsanding bevirket at der kun blev registreret et lille antal af yngel, såvel som ældre ørreder. Udsætning genoptages. Lgd.: ca. 1,7 km, br.: 2,3 m, dybde: cm. Her udsættes: 600 stk. 1-års 12

16 Vandløbets navn og st. nr. på bilag 1 Bedømmelse Udsætningsmateriale og antal Tilløb til Lyngdrup Bæk fra Stagsted Enge (19a) Tilløb til Lyngdrup Bæk Syd for Hellested (20) Tilløb til Lyngdrup Bæk fra Hjallerup (21) Tilløb fra Hjallerup Enge (22) Karensborg Bæk (23-26) Vandløb som efter underføringen ved Hjallerup Engvej falder 50 cm fra underkanten af røret. Men herefter blev der i 2009 udlagt grus på en 10 meter strækning. Vandløbet er på den øvrige del med ren sandbund og er ikke tidligere undersøgt, men det er uden tvivl grusudlægningen som er årsagen til at der blev konstateret en god bestand af ørredyngel. Intet udsætningsbehov. Lgd.: 0,6 km, gbr.: 1,3 m, dybde: 5-15 cm. Tilgroet afvandingsgrøft. Lgd.: ca. 2,4 km, br.: 0,7 m, dybde: 3-8 cm. Reguleret grøftagtigt vandløb med blød og sandet bund. Der er tidligere foretaget yngeludsætning i tilløbet, men der blev aldrig registreret overlevende ørred fra disse udsætninger. Pga. vandløbets generelle fysiske tilstand og dets udløb i Lyngdrup Bæk i et område, som ligeledes er uegnet for ørred, kan der fortsat ikke anbefales udsætning i vandløbet. Lgd.: ca. 3,6 km, br.: 0,8 m, dybde: 5-15 cm. Ikke besigtiget. Men er tidligere beskrevet som en afvandingsgrøft. Bundforholdene på den øverste del ved Gingsholm er påvirket af en tidligere forurening, idet bunden er meget blød og består udelukkende af organisk materiale. Nedstrøms Ø. Hassingvej er der udlagt sten og grus på en kort strækning hvilket medfører gode forhold for ørred. Men både op- og nedstrøms herfor er der igen meget blød bund. På sit videre løb indtil sammenløbet med Gerå er Karensborg Bæk reguleret og sænket, hårdhændet vedligeholdt og stort set uden skjul. 13

17 Vandløbets navn og st. nr. på bilag 1 Bedømmelse Udsætningsmateriale og antal Karensborg Bæk (23-26) fortsat Møllebæk (27-28 Der blev, trods denne bedømmelse, foretaget elbefiskninger, men der blev ikke konstateret ørred i vandløbet. Lgd.: 4,5 km, gbr.: 1,4 m dybde: 5-15 cm Ingen udsætning. Møllebæk dannes af to afløb fra møllesøen i Dronninglund. Herfra, og indtil gården Engvang, er der generelt gode faldforhold og mange skjul for ørred i form af grene og underskårne brinker. Der er tidligere udlagt grus nedstrøms Dronninggårdsvej, hvilket medførte en god bestand af ørredyngel ved forrige undersøgelse. Men gruset er nu hårdt sammenkittet og vandløbet er uden ørreder. Det anbefales at man lufter det eksisterende grus samt at man udlægger nyt på strækningen nedstrøms Møllesøen. Lgd.: 1,4 km, gbr.: 1,6 m Dybde: 5-40 cm Her udsættes stk. ½-års (29-30) Det videre forløb indtil udløbet i Gerå er kanaliseret og dybtliggende. Er flere steder tilgroet af pindsvineknop og er uden en egentlig strømrende. Skjul findes kun i vegetationen og under nedhængende bredvækster. Lgd.: 4,6 km, gbr.: 1,8 m dybde: cm Her udsættes: 900 stk. 1-års Tilløb til Møllebæk (31-33) Øverste halvdel af vandløbet er, som ved undersøgelsen i 2004, helt tilgroet og delvist med sumpagtig karakter. Ikke ørredvand I den nederste del af vandløbet er vandstrømmen jævn- god og generelt med gode skjul og opvækstbetingelser for ørred. Bunden er hovedsagelig sandet, men stedvis med potentielle gydepladser. Ved undersøgelsen blev der registreret enkelte individer af årets yngel. Fortsat udsætning. Lgd.: ca. 2,6 km, gbr.: 1 m, dybde: cm. Her udsættes 500 stk. ½-års 14

18 Vandløbets navn og st. nr. på bilag 1 Bedømmelse Udsætningsmateriale og antal Tilløb til Møllebæk (34) Asbækholt Bæk (35-36) Afvandingsgrøft med svag vandstrøm. Lgd.: ca. 1,5 km, gbr.: 1 m, dybde: 10 cm. Et gennemreguleret og sænket vandløb med afrettede glatte brinker, som giver meget få skjul for ørred. Vandstrømmen er jævn-god og bunden hovedsagelig sandet. Kun i området ved st. 35 er der en kort strækning med grus som dog er tilsandet. Nedstrøms Hylholtvej ved st. 36 er der ligeledes udlagt sten og grus, ligesom der er udplantet vandranunkel. Men vandet forekom forurenet (let uklart og grim lugt). Ved denne undersøgelse blev der ikke registreret ørred i hele vandløbet. Det kan skyldes mangel på opgang af gydefisk, evt. foregår der gydning, men æggene dør pga. forurening. De udsatte ørred nederst i bækken trækker måske væk pga. få skjul og dårlig vandkvalitet. Der bør iværksættes nogle foranstaltninger, som kan forbedre gyde- og opvækstforholdene i vandløbet samt forbedre vandkvaliteten. Der kan forsøgsvis fortsat udsættes ½-års fisk. Lgd.: ca.6 km, gbr.: 1 m, dybde: 5-10 cm. Her udsættes: stk. ½-års Gammelsbæk (1) Kanaliseret vandløb som af det tidligere Nordjyllands Amt har fået sit løb blokereret ca. 300 meter nedstrøms Gerå Engvej. Dette for at vandløbet skulle skabe sit eget naturlige løb gennem engen. Vandføringen er dog ikke stor nok til at dette kan lykkes, så i stedet fungerer Gammelsbæk nu som en overrisling af strandengen som derved er blevet mere fugtig. Dette har forbedret biotopen for ande- og vadefugle. Men fisk og anden vandløbsfauna er nu uden mulighed for kontakt med havet. Ingen udsætning. Lgd.: 3 km, gbr.: 3,0 m, dybde: cm. 15

19 Vandløbets navn og st. nr. på bilag 1 Bedømmelse Udsætningsmateriale og antal Asaa (1) Kanal som er helt groet til af tagrør. Lgd.: 1,0 km, brd.: 2,0 m Sørå (Donnerbæk) (1-6) (7-9) Sørå kaldes på den øvre del for Donner Bæk, og udspringer i bakkerne ved Dronninglund Storskov. Bækken har på sit løb ud mod Asaa generelt et godt fald, men vandløbsprofilen er for bred og er domineret af en blød og sandet bund. Enkelte steder indsnævres bredden af vegetationen hvilket medfører en fast bund i vandløbet. Ørredbestanden er lille og består udelukkende af ældre udsatte fisk. En vedligeholdelse som skaber en smal strømrende vil sammen med udlægning af sten og grus være et tiltag som kunne medvirke til etablering af en selvreproducerende ørredbestand. Både ved st. 1 ved Tusbrovej og st. 2 ved Storskovvej er rørunderføringen under vejen over niveau hvilket vanskeliggør passage. Ved st. 6 nedstrøms Donnerbro faldt vandet tidligere 30 cm ud over et spildevandsrør. Dette er blevet sænket så der nu er fri passage. Også her er der et godt fald hvor udlægning af sten og grus ville medvirke til at forbedre de fysiske forhold. I Asaa drejer vandløbet mod nord og løber under Østkystvejen ved Kjellingbrogård inden udløbet i Kattegat. Denne del er beskygget af skov og bunden er meget sandet. Men ved st.9 ved Kjellingbrogård findes en strækning med godt fald hvor udlægning af grus ville være gavnligt. Lgd.: 15,0 km, gbr.: 2,2 m, dybde: cm. I alt udsættes: Mundingsudsætning: stk. ½ års stk. 1-års stk. 16

20 Vandløbets navn og st. nr. på bilag 1 Bedømmelse Udsætningsmateriale og antal Tilløb ved Milholt (10) Kovsholt Bæk (11-12) Vandå (13) Tilløb til Sørbæk, venstre side Vandløb uden skjul og med meget blød bund. Lgd.: ca. 2,1 km, gbr.: 2,2 m, dybde: cm. Store mængder af sand præger bundforholdene i bækken. Opgravning af sandet er nødvendigt for at vandløbet kan anses som et ørredvandløb. Ingen udsætning. Lgd.: ca. 3,2 km, gbr.: 1,0 m, dybde: 5-10 cm. Kanal i bunden af en dyb V-profil. Lgd.: 1,6 km, gbr.: 2,5 m dybde: cm Voer Å Eksisterende udsætningsplan sidst revideret i Strengsholt Bæk (1) (2-3) Har på den øverste del ved Nr. Strengsholt en meget blød bund og er her ikke ørredvand. Længere nedstrøms er vandet opstuvet af pindsvineknop og bittersød natskygge. Bunden er stadig blød og sandet. Men her er gode skjul for ørred i vegetationen og nedhængende bredvækster. Her fandtes en lille bestand af formentlig udsatte ørreder. Lgd.: 2,8 km, gbr.:1,4 km Dybde cm Her udsættes: 500 stk. 1-års (4) Nedstrøms møllesøen ved Møllegården var vandet meget uklart, da man var i gang med at etablere et stryg som skal erstatte søen og dermed skabe uhindret passage videre op i vandløbet. 17

21 Vandløbets navn og st. nr. på bilag 1 Bedømmelse Udsætningsmateriale og antal Strengsholt Bæk (4) fortsat Tilløb nord for Mariendal (5a) For at få det optimale udbytte af dette arbejde er en generel restaurering af Strengsholt Bæk, herunder udlægning af gydegrus, nødvendig, idet der ikke findes gydemuligheder for ørred opstrøms Møllegården. Lgd.: 0,9 km, gbr.:2,1 km dybde cm. Her udsættes: Mundingsudsætning: Lille vandløb med sandet bund, men også med gode muligheder for skjul ved grene og underskårne brinker. Lgd.:1,2 km, gbr.:1,1 m dybde: 10-20cm Her udsættes: 300 stk. 1-års stk stk. yngel Gunggrøften Stillestående kanal Klitbæk Kanal med tagrør og stillestående vand. Lgd.: ca. 1,5 km, gbr.: 1,6 m, dybde: 5-30 cm Solsbæk (1-2) Solsbæk har generelt ringe faldforhold, jævn strøm og dårlige fysiske forhold og få skjul for ørred. De tidligere udsætninger i bækken har ikke været en succes og bør ikke genoptages. Der blev ikke konstateret ørred i vandsystemet. Lgd.: ca. 2,5 km, gbr.: 1,7 m, dybde: cm. 18