Plan for fiskepleje i mindre vandsystemer mellem Limfjorden (Hals), Skagen og Svinkløv Klitplantage

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Plan for fiskepleje i mindre vandsystemer mellem Limfjorden (Hals), Skagen og Svinkløv Klitplantage"

Transkript

1 Plan for fiskepleje i mindre vandsystemer mellem Limfjorden (Hals), Skagen og Svinkløv Klitplantage Distrikt 16, vandsystem Distrikt 17, vandsystem Distrikt 19, vandsystem Plan nr Af Michael Kaczor Holm, Morten Carøe og Peter Geertz-Hansen

2 Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri og økologi, nr Titel: Plan for fiskepleje i mindre vandsystemer mellem Limfjorden (Hals), Skagen og Svinkløv Klitplantage Forfattere: Michael Kaczor Holm, Morten Carøe og Peter Geertz-Hansen Udgiver: DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri og økologi URL: Udgivelsesår: 2012 Bedes citeret: Michael Kaczor Holm, Morten Carøe og Peter Geertz-Hansen, 2012, Plan for fiskepleje i mindre vandsystemer mellem Limfjorden (Hals), Skagen og Svinkløv Klitplantage. Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri og økologi, nr Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse. Internetversion: Rapporten og tilhørende kort er tilgængelig i elektronisk format (pdf) på

3

4 Indholdsfortegnelse I. Indledning 3 Metode 4 Resultater 5 Forslag til forbedring af de fysiske forhold 6 II. Bedømmelse af de enkelte vandløb 10 III. Udsætningsmateriale 33 IV. Udsætningsskemaer 35 Bilag 1 (stationering, biotopsbedømmelse og befiskningsresultater) 39 Bilag 2 (stationskort og udsætningskort) 1

5 2

6 Plan for fiskepleje i mindre vandsystemer mellem Limfjorden (Hals), Skagen og Svinkløv Klitplantage. Distrikt 16 vandsystem Distrikt 17 vandsystem 2-42 Distrikt 19 vandsystem I. Indledning Denne plan for fiskepleje er udarbejdet på baggrund af undersøgelser over den fiskeribiologiske tilstand i ovennævnte vandsystemer. Undersøgelsen er foretaget i perioden fra den 3. august til den 29. september 2011 af DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi i Silkeborg med bistand fra Voer Å Sportsfiskerforening, Lystfiskeriforeningen for Frederikshavn og Omegn og Frederikshavn Kommune, Hjørring Sportsfiskerforening og Hjørring Kommune og Jammerbugt Kommune Planen er en revision og sammenskrivning af 4 mindre udsætningsplaner (Udsætningsplan for mindre vandsystemer i området mellem Limfjorden (Hals), Skagen og Blokhus, 2003, Udsætningsplan for Gerå, 2005, Udsætningsplan for Flodbæk og Tversted Å, 2004 og Udsætningsplan for Slette Å og Svendstrup Å 2004). Planen er udarbejdet som led i de aktiviteter, der sker i forbindelse med den generelle fiskepleje. Udsætninger i vandløbene bliver varetaget af Voer Å Sportsfiskerforening, Lystfiskerforeningen for Frederikshavn og Omegn, Hjørring Sportsfiskerforening og Lystfiskerforeningen for Liver Å. Naturligt produceret ørredyngel fra gydning i vandløbet kommer normalt frem fra gydebanken om foråret. Der bliver ikke udsat yngel i det år, hvor DTU Aqua undersøger vandløbene. Derfor viser forekomsten af ½ års ørreder i denne undersøgelse den naturlige forekomst af yngel fra gydning og dermed, hvor godt vandløbet virker som gyde- og opvækstvand for ørred. Denne viden kan bruges i det lokale arbejde med at forbedre miljøtilstanden i vandløbene. Mangel på yngel kan f.eks. skyldes mangel på gydefisk pga. spærringer i vandsystemet, forurening, tilsanding af gydebanker eller hårdhændet vedligeholdelse. Naturstyrelsen har det formelle ansvar for at overvåge og beskrive vandmiljøets tilstand. Styrelsens vandplaner indeholder en beskrivelse af de problemer, der skal løses sammen med nogle overordnede anbefalinger af, hvordan det kan gøres. Kommunerne er vandløbsmyndighed og skal sikre, at problemerne løses. DTU Aquas opgørelse af fiskebestandens sammensætning i de enkelte vandløb samt beskrivelsen af de problemer, der er for at skabe naturlige bestande, kan anvendes i dette arbejde, idet det dog skal fremhæves, at DTU Aqua ikke nødvendigvis kender alle lokale problemer i vandløbene. Naturstyrelsens vandplaner for vandløbene i perioden er ikke baseret på fiskeundersøgelser, kun på undersøgelser af vandløbenes smådyr (faunaklassen). Vandrammedirektivet indeholder dog også krav om naturlige fiskebestande, hvorfor der i senere vandplaner skal indgå krav om fisk. Derfor nævner Naturstyrelsen i vandplanen for , at man er enig med DTU Aqua i: 3

7 at der så vidt muligt etableres fuld faunapassage ved total fjernelse af menneskeskabte spærringer i vandløb samt at der i forbindelse med udlægning af sten og grus for at sikre opfyldelse af miljømålet om en bestemt faunaklasse samtidig sikres gydeområder for laksefisk, lampretter m.fl. Man kan finde meget viden og gode råd om dette på Metode Feltundersøgelserne på de besøgte stationer består af en besigtigelse, som ofte er suppleret med en elektrobefiskning, hvor de fangne fiskearter er registreret. Planen er inddelt i 4 overordnede afsnit (I-IV) med tilhørende bilag. Bilag 1 er en tabel over resultaterne fra de undersøgte stationer. Bilag 2 er tilhørende oversigtskort. På oversigtskortet er der udlagt et stationsnet de steder i vandsystemet, hvor der er en undersøgelses- eller udsætningsstation. I teksten i afsnit II, hvor de enkelte vandløb er beskrevet, er alle stationsnumrene nævnt, men alle stationer er ikke nødvendigvis besigtiget eller befisket ved undersøgelsen. På oversigtskortet vil en station fremstå som et punkt med stationsnummer. Såfremt der bliver anbefalet udsætning, vil stationen være vist ved et symbol, der samtidig angiver hvilken aldersgruppe af ørred, der kan blive udsat på stationen. Bestandstætheden af ørred er beregnet ud fra resultaterne ved elektrofiskeri, hvor man har anvendt udtyndingsmetoden, som forudsætter minimum 2 befiskninger over samme strækning. På stationer hvor der bliver fanget 10 eller færre ørreder pr. 50 m vandløbsstrækning, er der kun fisket 1 gang. I disse tilfælde er bestandstætheden beregnet ud fra den gennemsnitlige fangsteffektivitet i vandsystemet. Bilag 1 viser en oversigt over befisket areal og biotopbedømmelse af de enkelte stationer. Endvidere indeholder bilaget oplysninger om vandløbets egnethed som ørredvand. Et vandløbs egnethed som ørredvand er vurderet efter en skala på 0-5, hvor 5 er bedst. Naturforholdene på lokaliteten, herunder bundens beskaffenhed og naturlige skjul er afgørende i denne forbindelse. Derfor er bedømmelsen af udsætningsbehovet samt den anviste mængde og fiskenes alder vurderet konkret for den enkelte lokalitet. Desuden er der angivet hvilke øvrige fiskearter, som er observeret på de enkelte stationer. Det fundne antal ørred er angivet i bilaget som antal fisk pr. 100 m 2 vandløbsbund og opdelt i ½-års yngel og ældre ørred. Hvor bestandstætheden for ½-års yngel er 50 stk./100 m 2 eller mere anses biotopen for hensigtsmæssigt besat. For større fisk (12-20 cm) er en bestand på 20 stk./100 m 2 vurderet som tilfredsstillende, og for ørred over 20 cm en tæthed på 7 stk./100 m 2. I vandløb med en naturlig ½-års tæthed, der nærmer sig de ovennævnte tætheder vil der som udgangspunkt ikke blive anbefalet en udsætning. Udsætningsmængderne er beregnet ud fra tabel 1. 4

8 Tabel 1. Sammenhæng mellem de forventede tætheder af ørred i forskellige aldersgrupper i forhold til biotopen. Antal ørred pr. 100 m 2 Biotopskarakteren Yngel ½-års 1-års Store Udsætningsplanens opbygning - og især stationering - er ændret i forhold til tidligere. Ændringen betyder, at der til udsætningsplanen kun er ét kort og at stationsnumrene for såvel undersøgelse som udsætning er ens. Resultater Undersøgelsen har omfattet i alt 156 stationer fordelt på 43 forskellige vandsystemer. Af disse er 80 stationer besigtiget, mens der på de resterende 76 stationer er foretaget kvantitativ bestandsanalyse ved elektrofiskeri. Planen dækker som titlen antyder et stort geografisk område, der rummer meget forskellige fysiske forudsætninger for områdets vandsystemer. De vandløb der ligger nord for linien mellem Jerup og Tversted Plantage vurderes således ikke at have naturlige forudsætninger for en naturlig ørredproduktion. Rigtig mange af vandsystemerne er præget af en humusholdig vandkvalitet og området er generelt meget sandet. Der blev fundet ørred på i alt 36 stationer, men kun på 11 stationer fordelt i 4 forskellige vandsystemer blev der fundet ørred (yngel eller ældre) i større eller mindre mængde, der med sikkerhed stammer fra naturlig reproduktion. Vandløb hvor der er konstateret en naturlig ørredproduktion: Gerå, Sulbæk, Svendstrup Å, Slette Å. Vandløb hvor der efter restaurering kan forventes en større eller mindre naturlig ørredproduktion: Sørå, Strengsholt Bæk, Kragskov Å, Tversted Å, Kjul Å. 5

9 Det forholdsmæssigt ringe resultat skyldes generelt at de fysiske forhold på mange af de undersøgte stationer er dårlige med udelukkende sandbund og uden nogle former for gydemuligheder samt at den fysiske variation i de større vandløb er dårlig og derfor langt fra optimal for ældre ørred. År Antal befiskede stationer Stationer med ½-års Stationer med ældre På antal st. % På antal st. % Da undersøgelsen som nævnt omfatter et stort antal meget forskellig artede vandløb er befiskningsresultaterne ikke samlet til de normalt beregnede gennemsnit m.m. Der er dog foretaget en særskilt tidsmæssig sammenligning for de 3 største vandsystemer: Gerå, Svendstrup Å og Slette Å, hvor der er, eller tidligere har været, naturlig ørredyngel. For de øvrige vandløb henvises til den detaljerede vandløbsgennemgang. Forslag til forbedring af de fysiske forhold generelt Spærringer er ikke et større problem i de undersøgte vandløb. Men bortset fra Sulbækken og Knasborg Å kan der med fordel foretages udlægning af gydegrus og sten i øvrige undersøgte vandløb hvor der er konstateret tilstedeværelse af ørred. Primært drejer det sig om Gerå, Sørå, Strengsholt Bæk, Kragskov Å, Tversted Å, Kjul Å, Svendstrup Å og Slette Å. Gerå Resultater Gerå's vandsystem består af regulerede, sænkede og udrettede vandløb med ringe faldforhold og generelt ringe fysisk variation. Kun ganske få strækninger i hovedløbet samt Lyngdrup Bæk og Møllebæk har fysiske forhold, som kan tilfredsstille ørreds krav til omgivelserne. Karensborg Bæk og Asbækholt Bæk er forurenet og i nedre Møllebæk forekommer vandkvaliteten at være forringet. Naturlig forekommende gydebund er kun observeret i Gerå ved Melholt, i tilløbet til Møllebæk samt i øvre Asbækholt Bæk. Dronninglund Kommune og Voer Å Sportsfiskerforening har i samarbejde etableret gydepladser i Gerå ved Melholt, i Lyngdrup Bæk og i Møllebæk. År Antal befiskede Stationer med ½-års Stationer med ældre stationer På antal st. % På antal st. % Som det fremgår af tabellen er der sket en tilbagegang i både udbredelsen af yngel og ældre ørred. Ser man på antallet af ørred på de enkelte stationer (bilag 1) er der samtidig en tilbagegang i de konstaterede tætheder. Hovedårsagen er formentlig sandvandring. 6

10 År Antal befiskede stationer Gns tæthed af ½-års (stk./100 m 2 ) Gns tæthed af ældre ørred (stk./100 m 2 ) Mediantæthed af ½- års (stk./100 m 2 ) Mediantæthed af ældre ørred (stk./100 m 2 ) Forslag til forbedring af de fysiske forhold Passageforhold Med henblik på at opnå en så stor naturlig selvreproducerende ørredbestand som muligt er det nødvendigt at give vandrefiskene fri passage i vandløbene. Dette kan man opnå ved at frilægge rørlagte strækninger, så der bliver skabt fri passage til opstrømsliggende gydeområder. Dårlige passageforhold ved vejunderføringer kan udbedres ved udlægning af sten og gydemateriale. Der blev ikke konstateret problemer med spærringer i Gerå. Vedligeholdelse Det er af afgørende betydning at vandløbsvedligeholdelsen foregår så skånsomt som muligt, dvs. at oprensningen ikke ødelægger skjulesteder samt fjerner sten og gydebund. Der blev konstateret meget hårdhændet vedligeholdelse i Karensborg Bæk. Gydegrus og skjulesten Udlægning af gydegrus kan være relevant på strækninger, hvor de rette forhold såsom vandstrøm og vandkvalitet er til stede. I forbindelse med etablering af gydebanker kan det være nødvendigt at etablere sandfang, der bør placeres umiddelbart opstrøms gydebankerne. Ud over på denne måde at skabe flere egnede gydepladser er det ligeledes vigtigt at skabe en større fysisk variation i vandløbene. Dette kan gøres ved udlægning af større sten, indsnævring af vandløbet for at skabe strømrender, samt genslyngning af regulerede vandløbsstrækninger. (Størrelsen af skjulesten bør svare til den størrelse ørred, der optræder i vandløbet). Disse tiltag vil resultere i flere skjul, standpladser og dermed øge den fysiske variation for både fisk og anden vandløbsfauna. I Gerå kan der udlægges gydegrus ved Langholt og i Lyngdrup Bæk ved Lyngdrupvej i forbindelse med etablering af sandfang opstrøms. I Møllebæk bør det tidligere udlagte grus nedstrøms Dronninggårdsvej gennemluftes og suppleres på strækningen nedstrøms Møllesøen. Tilgroning Ved vandløb der har tendens til tilgroning vil vandstanden typisk øges og strømhastigheden falde. Her kan skyggevirkningen fra træbeplantninger langs bredden eller en mere regelmæssig skånsom vedligeholdelse være med til at begrænse væksten af grøde. Der blev ikke konstateret problemer med tilgroning i nærværende undersøgelse. I tilløbet fra Stokbro Hede forekom en meget stor bestand af nipigget hundestejle, hvilket kunne tyde på en vis organisk belastning. 7

11 Svendstrup Å og Slette I nedenstående tabel er resultaterne fra denne og tidligere bestandsanalyser i Svendstrup Å og Slette Å samlet for at give et overblik over udviklingen i ørredbestanden i perioden fra 1987 til År Antal befiskede Stationer med ½-års Stationer med ældre stationer På antal st. % På antal st. % Som det fremgår af tabellen er der fundet ½-års (naturlig yngel) på flere stationer end ved de tidligere undersøgelser. Der er i 2011 registreret naturlig yngel på 42 % af de befiskede stationer. Der er ikke samme positive udvikling i andelen af stationer med ældre ørred. Her er der et fortsat fald, fra 64 % i 2003 til 42 % i I nedenstående tabel er resultaterne fra denne og tidligere bestandsanalyser samlet for at give et overblik over udviklingen i tætheden af yngel og ældre ørred på de befiskede stationer i perioden fra 2003 til 2011 År Antal befiskede stationer Gns tæthed af ½-års (stk./100 m 2 ) Gns tæthed af ældre ørred (stk./100 m 2 ) Mediantæthed af ½- års (stk./100 m 2 ) Mediantæthed af ældre ørred (stk./100 m 2 ) Der er ikke sket en forbedring af den gennemsnitlige yngeltæthed, og der blev fundet fisk på mindre end halvdelen af stationerne, hvilket resulterer i at mediantætheden bliver 0 for både yngel og ældre i Derimod er den gennemsnitlige tæthed af ældre ørred faldet fra 5 stk./100 m 2 i 2003 til 2 stk./100 m 2 Der er således sket en vis fremgang i den naturlige yngelproduktion, hvilket gør at udsætningsbehovet af yngel og ½-års ørred er betydeligt mindre end tidligere. Udsætning af 1-års ørred er indstillet, da de stationer, som tidligere er anset for egnede for 1-års nu enten er bedømt som uegnede, eller har så stor tæthed af naturlig yngel, at udsætning af ældre ørred her vil være skadelig for den naturlige yngel. I Svendstrup Å er der en station hvor der er markant fremgang i den naturlige forekomst af yngel, men tilsvarende har der også været markant nedgang på en station. I modsætning til gennemgangen af vandløbene i 2003 er der ved denne undersøgelse registreret naturligt forekommende ørredyngel på yderligere 3 stationer. Forslag til forbedring af de fysiske forhold Passageforhold I denne undersøgelse blev der observeret spærringer i form af opstemninger eller rørlægninger i tilløbet til Slette Å syd for Hjortdal. 8

12 En nærmere beskrivelse af spærringen i ovennævnte vandløb kan findes i teksten under bedømmelsen af vandløbet. Vedligeholdelse I Øster Tvedbæk (tilløb til Slette Å) vil en moderat grødeskæring kunne øge mængden af skjul. Gydegrus og skjulesten Både i Svendstrup og Slette Å blev der observeret mangel på skjulesten og gydemateriale. En nærmere beskrivelse af mulige strækninger til udlægning af gydegrus og skjulesten kan findes i teksten under bedømmelsen af de enkelte vandløb. Tilgroning Tilløbet til Slette Å syd for Hjortdal blev fundet kraftigt tilgroet. En nærmere beskrivelse af problemet med tilgroningen, kan findes i teksten under bedømmelsen af vandløbet. På grund af de ændringer, der sker i vandløbene med hensyn til bl.a. forureningstilstand, ændret vedligeholdelse, etablering af faunapassage m.m., bør resultaterne af udsætningsplanens virkning kontrolleres efter en 6-årig periode af DFU, Afd. for Ferskvandsfiskeri, Silkeborg. Øvrige udsætningsplaner i distrikt 16 og 17: Udsætningsplan for Voer Å, vandsystem 1701, 2010 Udsætningsplan for Sæby Å, vandsystem 1706, 2007 Udsætningsplan for Bangsbo Å, Lerbæk og Elling Å, vandsystem 1708, 2012 Udsætningsplan for Uggerby Å, vandsystem 1731, 2010 Udsætningsplan for Liver Å, vandsystem 1736,

13 II. Bedømmelse af de enkelte vandløb Vandløbets navn og st. nr. på bilag 1 Bedømmelse Udsætningsmateriale og antal Brendelsig Bæk (1) Stillestående afvandingsgrøft med blød og sandet bund. Ikke ørredvand Lgd.: 4,0 km, gbr.: 0,8 m, Dybde: cm Krogen Bæk (Koldkær Bæk) (1-2) Svagtstrømmende afvandingskanal med meget blød bund. Lgd.: 4,5 km, gbr.: 1,5 m Dybde: 40 cm Torndalbæk (1) Er på den nedre del kanaliseret, tilgroet af tagrør og med meget sandet bund. Blev besigtiget opstrøms i Hou Skov. Her er forholdene for ørred lidt bedre i form af skjul ved underskårne brinker og trærødder. Men stadig med meget sandet bund og derfor ingen gydemuligheder. Ingen udsætning. Lgd.: 1,8 km, gbr.: 2,4 m, Dybde: cm Gerå (1-5) Gerå dannes efter sammenløb af flere afvandingsgrøfter i området ved Ørum Mose. Hovedløbet i Gerå er på hele forløbet til udløbet i Kattegat kanaliseret og generelt med dårlige faldforhold. Strækningen fra Ørum Mose til sammenløbet med Lyngdrup Bæk er svagt strømmende og generelt med ringe fysiske forhold for ørred. Der er dog på den øverste strækning ved Stokbro ved at blive skabt en let slynget strømrende af sødgræs som vokser ud fra bredderne hvilket medfører en del skjul for ørred. På en kort strækning nedstrøms for markvejen til Langholt 10

14 Vandløbets navn og st. nr. på bilag 1 Bedømmelse Udsætningsmateriale og antal Gerå (1-5) fortsat er faldforholdene bedre og her er udlagt sten som, sammen med vegetationen, også skaber gode skjul. Men bunden er sandet og er derfor uden gydemuligheder. Udlægning af grus kunne rette op på dette forhold. Lgd.: ca. 8 km, gbr.: 2,8 m, dybde: cm. Her udsættes: stk. 1-års (6-12) Strækningen fra udløbet af Lyngdrup Bæk til Ålykke vest for Klitgård er kanaliseret med svagt strømmende vand samt sandet bund. Opvækstforholdene for ældre ørred er dog acceptable med en del skjul i vegetation, underskårne brinker og udhængende bredvækster. Ved Melholt Plantage er der gode faldforhold og områder med naturlig gydebund. Voer Å Sportsfiskerforening har yderligere forbedret forholdene i området ved udlægning af sten og gydemateriale. Trods dette blev der ikke konstateret yngel. Bestanden af ældre ørred er også gået tilbage, både i udbredelse og antal. Fortsat udsætningsbehov. Lgd.: ca. 16,5 km, gbr.: 5 m, dybde: 35->110 cm. Her udsættes: Mundingsudsætning: stk. 1-års stk. Tilløb til Gerå, højre side Tilløb fra Stokbro Hede (13) Tilløb fra Birket (14) Reguleret og sænket grøft med blød slammet bund. Dog med acceptable fysiske forhold for ørred. Har tidligere været betegnet som værende ikke udsætningsvand. På grund af en meget tæt bestand af nipiggede hundestejler vurderes det at der stadig ikke er grundlag for udsætning af ørred. Lgd.: ca. 1,5 km, br.: 0,8 m, dybde: cm. Reguleret og sænket grøft med ringe fysiske forhold for ørred. Lgd.: ca. 2 km, br.: 0,9 m, dybde: 5-10 cm. 11

15 Vandløbets navn og st. nr. på bilag 1 Bedømmelse Udsætningsmateriale og antal Pindskær Grøft (15) Tilløb fra Gettrup Mark (16) Møllebæk (17) Lyngdrup Bæk (18) (18a-19) Stillestående grøft med meget blød bund. Lgd.: ca. 2 km, br.: 0,7 m, dybde: 10 cm. Stillestående afvandingsgrøft. Lgd.: ca. 3,5 km, br.: 0,8 m, dybde: 5-15 cm. Kanaliseret grøft hvor kun nederste ca. 150 m har karakter af ørredvand. For ubetydelig til udsætning. Lgd.: ca. 4 km, br.: 1,1 m, dybde: 5-10 cm. Tilløb til Gerå, venstre side Er på den øverste del ved Gl. Hovedvej og nedstrøms under E45 til vest for Aldershåb en stillestående, tilgroet afvandingskanal. På det videre forløb til sammenløbet med Gerå er vandløbet svagt strømmende med overvejende sandet bund. Men med en del skjul for ørred i form af underskårne brinker, vegetation og nedhængende bredvækster. På strækningen ved Lyngdrupvej var der ved forrige undersøgelse i 2005, tre år tidligere etableret gydepladser i form af grus og sten. Dette var årsagen til at der, for første gang, blev konstateret en god selvreproducerende ørredbestand i bækken. Der blev samtidig gjort opmærksom på at tilsanding af gydegruset kunne blive et problem, såfremt der ikke blev etableret sandfang opstrøms udlægningerne. Dette er ikke sket, så ved denne undersøgelse har tilsanding bevirket at der kun blev registreret et lille antal af yngel, såvel som ældre ørreder. Udsætning genoptages. Lgd.: ca. 1,7 km, br.: 2,3 m, dybde: cm. Her udsættes: 600 stk. 1-års 12

16 Vandløbets navn og st. nr. på bilag 1 Bedømmelse Udsætningsmateriale og antal Tilløb til Lyngdrup Bæk fra Stagsted Enge (19a) Tilløb til Lyngdrup Bæk Syd for Hellested (20) Tilløb til Lyngdrup Bæk fra Hjallerup (21) Tilløb fra Hjallerup Enge (22) Karensborg Bæk (23-26) Vandløb som efter underføringen ved Hjallerup Engvej falder 50 cm fra underkanten af røret. Men herefter blev der i 2009 udlagt grus på en 10 meter strækning. Vandløbet er på den øvrige del med ren sandbund og er ikke tidligere undersøgt, men det er uden tvivl grusudlægningen som er årsagen til at der blev konstateret en god bestand af ørredyngel. Intet udsætningsbehov. Lgd.: 0,6 km, gbr.: 1,3 m, dybde: 5-15 cm. Tilgroet afvandingsgrøft. Lgd.: ca. 2,4 km, br.: 0,7 m, dybde: 3-8 cm. Reguleret grøftagtigt vandløb med blød og sandet bund. Der er tidligere foretaget yngeludsætning i tilløbet, men der blev aldrig registreret overlevende ørred fra disse udsætninger. Pga. vandløbets generelle fysiske tilstand og dets udløb i Lyngdrup Bæk i et område, som ligeledes er uegnet for ørred, kan der fortsat ikke anbefales udsætning i vandløbet. Lgd.: ca. 3,6 km, br.: 0,8 m, dybde: 5-15 cm. Ikke besigtiget. Men er tidligere beskrevet som en afvandingsgrøft. Bundforholdene på den øverste del ved Gingsholm er påvirket af en tidligere forurening, idet bunden er meget blød og består udelukkende af organisk materiale. Nedstrøms Ø. Hassingvej er der udlagt sten og grus på en kort strækning hvilket medfører gode forhold for ørred. Men både op- og nedstrøms herfor er der igen meget blød bund. På sit videre løb indtil sammenløbet med Gerå er Karensborg Bæk reguleret og sænket, hårdhændet vedligeholdt og stort set uden skjul. 13

17 Vandløbets navn og st. nr. på bilag 1 Bedømmelse Udsætningsmateriale og antal Karensborg Bæk (23-26) fortsat Møllebæk (27-28 Der blev, trods denne bedømmelse, foretaget elbefiskninger, men der blev ikke konstateret ørred i vandløbet. Lgd.: 4,5 km, gbr.: 1,4 m dybde: 5-15 cm Ingen udsætning. Møllebæk dannes af to afløb fra møllesøen i Dronninglund. Herfra, og indtil gården Engvang, er der generelt gode faldforhold og mange skjul for ørred i form af grene og underskårne brinker. Der er tidligere udlagt grus nedstrøms Dronninggårdsvej, hvilket medførte en god bestand af ørredyngel ved forrige undersøgelse. Men gruset er nu hårdt sammenkittet og vandløbet er uden ørreder. Det anbefales at man lufter det eksisterende grus samt at man udlægger nyt på strækningen nedstrøms Møllesøen. Lgd.: 1,4 km, gbr.: 1,6 m Dybde: 5-40 cm Her udsættes stk. ½-års (29-30) Det videre forløb indtil udløbet i Gerå er kanaliseret og dybtliggende. Er flere steder tilgroet af pindsvineknop og er uden en egentlig strømrende. Skjul findes kun i vegetationen og under nedhængende bredvækster. Lgd.: 4,6 km, gbr.: 1,8 m dybde: cm Her udsættes: 900 stk. 1-års Tilløb til Møllebæk (31-33) Øverste halvdel af vandløbet er, som ved undersøgelsen i 2004, helt tilgroet og delvist med sumpagtig karakter. Ikke ørredvand I den nederste del af vandløbet er vandstrømmen jævn- god og generelt med gode skjul og opvækstbetingelser for ørred. Bunden er hovedsagelig sandet, men stedvis med potentielle gydepladser. Ved undersøgelsen blev der registreret enkelte individer af årets yngel. Fortsat udsætning. Lgd.: ca. 2,6 km, gbr.: 1 m, dybde: cm. Her udsættes 500 stk. ½-års 14

18 Vandløbets navn og st. nr. på bilag 1 Bedømmelse Udsætningsmateriale og antal Tilløb til Møllebæk (34) Asbækholt Bæk (35-36) Afvandingsgrøft med svag vandstrøm. Lgd.: ca. 1,5 km, gbr.: 1 m, dybde: 10 cm. Et gennemreguleret og sænket vandløb med afrettede glatte brinker, som giver meget få skjul for ørred. Vandstrømmen er jævn-god og bunden hovedsagelig sandet. Kun i området ved st. 35 er der en kort strækning med grus som dog er tilsandet. Nedstrøms Hylholtvej ved st. 36 er der ligeledes udlagt sten og grus, ligesom der er udplantet vandranunkel. Men vandet forekom forurenet (let uklart og grim lugt). Ved denne undersøgelse blev der ikke registreret ørred i hele vandløbet. Det kan skyldes mangel på opgang af gydefisk, evt. foregår der gydning, men æggene dør pga. forurening. De udsatte ørred nederst i bækken trækker måske væk pga. få skjul og dårlig vandkvalitet. Der bør iværksættes nogle foranstaltninger, som kan forbedre gyde- og opvækstforholdene i vandløbet samt forbedre vandkvaliteten. Der kan forsøgsvis fortsat udsættes ½-års fisk. Lgd.: ca.6 km, gbr.: 1 m, dybde: 5-10 cm. Her udsættes: stk. ½-års Gammelsbæk (1) Kanaliseret vandløb som af det tidligere Nordjyllands Amt har fået sit løb blokereret ca. 300 meter nedstrøms Gerå Engvej. Dette for at vandløbet skulle skabe sit eget naturlige løb gennem engen. Vandføringen er dog ikke stor nok til at dette kan lykkes, så i stedet fungerer Gammelsbæk nu som en overrisling af strandengen som derved er blevet mere fugtig. Dette har forbedret biotopen for ande- og vadefugle. Men fisk og anden vandløbsfauna er nu uden mulighed for kontakt med havet. Ingen udsætning. Lgd.: 3 km, gbr.: 3,0 m, dybde: cm. 15

19 Vandløbets navn og st. nr. på bilag 1 Bedømmelse Udsætningsmateriale og antal Asaa (1) Kanal som er helt groet til af tagrør. Lgd.: 1,0 km, brd.: 2,0 m Sørå (Donnerbæk) (1-6) (7-9) Sørå kaldes på den øvre del for Donner Bæk, og udspringer i bakkerne ved Dronninglund Storskov. Bækken har på sit løb ud mod Asaa generelt et godt fald, men vandløbsprofilen er for bred og er domineret af en blød og sandet bund. Enkelte steder indsnævres bredden af vegetationen hvilket medfører en fast bund i vandløbet. Ørredbestanden er lille og består udelukkende af ældre udsatte fisk. En vedligeholdelse som skaber en smal strømrende vil sammen med udlægning af sten og grus være et tiltag som kunne medvirke til etablering af en selvreproducerende ørredbestand. Både ved st. 1 ved Tusbrovej og st. 2 ved Storskovvej er rørunderføringen under vejen over niveau hvilket vanskeliggør passage. Ved st. 6 nedstrøms Donnerbro faldt vandet tidligere 30 cm ud over et spildevandsrør. Dette er blevet sænket så der nu er fri passage. Også her er der et godt fald hvor udlægning af sten og grus ville medvirke til at forbedre de fysiske forhold. I Asaa drejer vandløbet mod nord og løber under Østkystvejen ved Kjellingbrogård inden udløbet i Kattegat. Denne del er beskygget af skov og bunden er meget sandet. Men ved st.9 ved Kjellingbrogård findes en strækning med godt fald hvor udlægning af grus ville være gavnligt. Lgd.: 15,0 km, gbr.: 2,2 m, dybde: cm. I alt udsættes: Mundingsudsætning: stk. ½ års stk. 1-års stk. 16

20 Vandløbets navn og st. nr. på bilag 1 Bedømmelse Udsætningsmateriale og antal Tilløb ved Milholt (10) Kovsholt Bæk (11-12) Vandå (13) Tilløb til Sørbæk, venstre side Vandløb uden skjul og med meget blød bund. Lgd.: ca. 2,1 km, gbr.: 2,2 m, dybde: cm. Store mængder af sand præger bundforholdene i bækken. Opgravning af sandet er nødvendigt for at vandløbet kan anses som et ørredvandløb. Ingen udsætning. Lgd.: ca. 3,2 km, gbr.: 1,0 m, dybde: 5-10 cm. Kanal i bunden af en dyb V-profil. Lgd.: 1,6 km, gbr.: 2,5 m dybde: cm Voer Å Eksisterende udsætningsplan sidst revideret i Strengsholt Bæk (1) (2-3) Har på den øverste del ved Nr. Strengsholt en meget blød bund og er her ikke ørredvand. Længere nedstrøms er vandet opstuvet af pindsvineknop og bittersød natskygge. Bunden er stadig blød og sandet. Men her er gode skjul for ørred i vegetationen og nedhængende bredvækster. Her fandtes en lille bestand af formentlig udsatte ørreder. Lgd.: 2,8 km, gbr.:1,4 km Dybde cm Her udsættes: 500 stk. 1-års (4) Nedstrøms møllesøen ved Møllegården var vandet meget uklart, da man var i gang med at etablere et stryg som skal erstatte søen og dermed skabe uhindret passage videre op i vandløbet. 17

21 Vandløbets navn og st. nr. på bilag 1 Bedømmelse Udsætningsmateriale og antal Strengsholt Bæk (4) fortsat Tilløb nord for Mariendal (5a) For at få det optimale udbytte af dette arbejde er en generel restaurering af Strengsholt Bæk, herunder udlægning af gydegrus, nødvendig, idet der ikke findes gydemuligheder for ørred opstrøms Møllegården. Lgd.: 0,9 km, gbr.:2,1 km dybde cm. Her udsættes: Mundingsudsætning: Lille vandløb med sandet bund, men også med gode muligheder for skjul ved grene og underskårne brinker. Lgd.:1,2 km, gbr.:1,1 m dybde: 10-20cm Her udsættes: 300 stk. 1-års stk stk. yngel Gunggrøften Stillestående kanal Klitbæk Kanal med tagrør og stillestående vand. Lgd.: ca. 1,5 km, gbr.: 1,6 m, dybde: 5-30 cm Solsbæk (1-2) Solsbæk har generelt ringe faldforhold, jævn strøm og dårlige fysiske forhold og få skjul for ørred. De tidligere udsætninger i bækken har ikke været en succes og bør ikke genoptages. Der blev ikke konstateret ørred i vandsystemet. Lgd.: ca. 2,5 km, gbr.: 1,7 m, dybde: cm. 18

Plan for fiskepleje i Binderup Å

Plan for fiskepleje i Binderup Å Plan for fiskepleje i Binderup Å Distrikt 18, vandsystem 09 Plan nr. 24-2013 Af Michael Kaczor Holm Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

Plan for fiskepleje i Århus Å

Plan for fiskepleje i Århus Å Plan for fiskepleje i Århus Å Distrikt 13, vandsystem 20 Plan nr. 19-2012 Af Jørgen Skole Mikkelsen Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit

Læs mere

Salling, Mors, Thyholm og tilløb til sydvestlige del af Limfjorden Udsætningsplan

Salling, Mors, Thyholm og tilløb til sydvestlige del af Limfjorden Udsætningsplan Salling, Mors, Thyholm og tilløb til sydvestlige del af Limfjorden Udsætningsplan Distrikt 19, vandsystem 18-42 Distrikt 21, vandsystem 1-18, 23-25 og 34-43 Distrikt 23, vandsystem 1-9 Udsætningsplan 9-2010

Læs mere

Plan for fiskepleje i vandløb omkring Haderslev mellem Genner Strand og Avnø Vig

Plan for fiskepleje i vandløb omkring Haderslev mellem Genner Strand og Avnø Vig Plan for fiskepleje i vandløb omkring Haderslev mellem Genner Strand og Avnø Vig Distrikt 11, vandsystem 59 Plan nr. 22-2012 Af Hans-Jørn Aggerholm Christensen Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut

Læs mere

Sådan laver man gydebanker for laksefisk

Sådan laver man gydebanker for laksefisk Sådan laver man gydebanker for laksefisk Af DTU Aquas fiskeplejekonsulenter Jan Nielsen og Finn Sivebæk. Danmarks Tekniske Universitet Vejlsøvej 39 Tlf. 35 88 31 00 janie@aqua.dtu.dk Institut for 8600

Læs mere

Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi

Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi DTU Aqua Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi Til udsætningsforeninger Dato: 12.03.2015 Ref.: J.nr.: Meddelelse om udsætning af ørred, laks og helt i 2015 finansieret af Fiskeplejeordningen Handlingsplanen

Læs mere

Fremtidens ådale og forslag til at bevare, beskytte og benytte ådale i det åbne land

Fremtidens ådale og forslag til at bevare, beskytte og benytte ådale i det åbne land Fremtidens ådale og forslag til at bevare, beskytte og benytte ådale i det åbne land Elling å udløb i Kattegat Lystfiskerforeningen for Frederikshavn og Omegn 1 Fremtidens ådale og forslag til at bevare,

Læs mere

45. årgang - nr.2 April 2015. Noget må ned for at andet kan komme op. Foto: Jonas Høholt

45. årgang - nr.2 April 2015. Noget må ned for at andet kan komme op. Foto: Jonas Høholt 45. årgang - nr.2 April 2015 Noget må ned for at andet kan komme op. Foto: Jonas Høholt 12 Formand: Thomas Dalgaard Skudshalevej 35 Højtoften 10, 9230 Svenstrup 9600 Aars Næstformand Niels-Christian Rask

Læs mere

Forundersøgelse projekt. Sten i Gudenåen i Randers Kommune. Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune

Forundersøgelse projekt. Sten i Gudenåen i Randers Kommune. Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune Forundersøgelse projekt Sten i Gudenåen i Randers Kommune Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune 1 Idé og formål Med ambitionen om at skabe mere fysisk variation i Gudenåen,

Læs mere

Udkast. Tillæg til regulativerne for amtsvandløbene i Nordjyllands Amt

Udkast. Tillæg til regulativerne for amtsvandløbene i Nordjyllands Amt Udkast Tillæg til regulativerne for amtsvandløbene i Nordjyllands Amt Teknik og Miljø Naturkontoret december 2003 2 Naturkontoret Indholdsfortegnelse: Side: 1. Grundlag for tillægsregulativet... 5 2. Betegnelse

Læs mere

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen 2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet Det FOTO Sydfynske Øhav Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen Dagsorden for 2. vandrådsmøde i DSØ 1. Velkomst og opsamling

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

DANSK FISKEINDEKS FOR VANDLØB (DFFV)

DANSK FISKEINDEKS FOR VANDLØB (DFFV) DANSK FISKEINDEKS FOR VANDLØB (DFFV) Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 95 214 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] DANSK FISKEINDEKS

Læs mere

Opstemningen i Gudenåen ved Vilholt Mølle blev fjernet den 30. oktober 2008.

Opstemningen i Gudenåen ved Vilholt Mølle blev fjernet den 30. oktober 2008. dansk ørredrekord i Gudenåen Begejstrede biologer og erfarne vandløbsingeniører oplevede et af karrierens højdepunkter, da det i september 2009 væltede frem med ørredyngel i Gudenåen syd for Mossø. Teknikerne

Læs mere

Fælled Bæk, Sønderlund Bæk og Kelddal Mølle Bæk. Tilløb til Halkær Å. Forundersøgelse - restaurering

Fælled Bæk, Sønderlund Bæk og Kelddal Mølle Bæk. Tilløb til Halkær Å. Forundersøgelse - restaurering Fælled Bæk, Sønderlund Bæk og Kelddal Mølle Bæk Tilløb til Halkær Å Forundersøgelse - restaurering Juli 2014 1 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 4 1.1 Indledning... 4 1.2 Identifikation af projektet...

Læs mere

VISION & MÅLSÆTNING For fremtiden

VISION & MÅLSÆTNING For fremtiden VISION & MÅLSÆTNING For fremtiden OVERORDNET VISION & MÅLSÆTNING FOR Det er Køge Sportsfiskerforenings overordnede VISION & MÅLSÆTNING at: For at kunne opfylde den overordnede VISION & MÅLSÆTNING vil Køge

Læs mere

Hvornår er et vandløb et vandløb

Hvornår er et vandløb et vandløb Hvornår er et et Vejledning i hvilke der er omfattet af slovens 2. Vejledningen viser en række stilistiske skitser, som er eksempler på, hvornår der er tale om et eller ej jfr. 2 i Bagest i vejledningen

Læs mere

Notat Revideret idéskitse til etablering af faunapassage ved Sterrebyvej i Spangebækken (ODE-55), Svendborg Kommune

Notat Revideret idéskitse til etablering af faunapassage ved Sterrebyvej i Spangebækken (ODE-55), Svendborg Kommune Notat Revideret idéskitse til etablering af faunapassage ved Sterrebyvej i Spangebækken (ODE-55), Svendborg Kommune Februar 2015 Notat Revideret idéskitse til etablering af faunapassage ved Sterrebyvej

Læs mere

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?

Læs mere

Gjern Å. Regulativ. Amtsvandløb nr. 48 beliggende i Hammel og Gjern Kommuner ÅRHUS AMT

Gjern Å. Regulativ. Amtsvandløb nr. 48 beliggende i Hammel og Gjern Kommuner ÅRHUS AMT Gjern Å Regulativ Amtsvandløb nr. 48 beliggende i Hammel og Gjern Kommuner ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ SEPTEMBER 1988 og JUNI 1993 Opdateret i Februar 2006 2 Forord Dette regulativ er retsgrundlaget for administrationen

Læs mere

BEDRE VANDLØB EN PRAKTISK HÅNDBOG HVORDAN MAN MED SMÅ MIDLER KAN FORBEDRE DE FYSISKE FORHOLD I MINDRE VANDLØB.

BEDRE VANDLØB EN PRAKTISK HÅNDBOG HVORDAN MAN MED SMÅ MIDLER KAN FORBEDRE DE FYSISKE FORHOLD I MINDRE VANDLØB. BEDRE VANDLØB EN PRAKTISK HÅNDBOG HVORDAN MAN MED SMÅ MIDLER KAN FORBEDRE DE FYSISKE FORHOLD I MINDRE VANDLØB. Forside: Udlægning af gydegrus BEDRE VANDLØB -EN PRAKTISK HÅNDBOG VEJLE AMT INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Konference om Vandløb og Vandråd

Konference om Vandløb og Vandråd Temadage om Vandråd Konference om Vandløb og Vandråd Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Peter Kaarup, Naturstyrelsen Kolding Vejle 10. 29. april marts 2014 2014 Kontorchef Peter Kaarup,

Læs mere

Vandrådets opmærksomhedspunkter til indsatsprogrammet er: Generelt ser kommunernes prioriteringer ud til at være i orden, indenfor de givne rammer.

Vandrådets opmærksomhedspunkter til indsatsprogrammet er: Generelt ser kommunernes prioriteringer ud til at være i orden, indenfor de givne rammer. Notatark Sagsnr. 09.00.06-A00-1-14 Sagsbehandler Niels Rauff 23.7.2014 Vandrådenes bemærkninger til forslagene til indsatspram Der er oprettet Vandråd for hvert af de 4 hovedvandoplande Lillebælt/Jylland,

Læs mere

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 Dato 1. juni 2015 Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 BYGGERI OG NATUR Tilladelse til omlægning af hoveddræn på matr. nr. 30 Snostrup By, Snostrup i forbindelse med etablering af boligområde i Vinge Frederikssund

Læs mere

ØLF årsmøde 21.03.13 1. Dirigent: Thøger Jensen

ØLF årsmøde 21.03.13 1. Dirigent: Thøger Jensen ØLF årsmøde 21.03.13 1. Dirigent: Thøger Jensen 2. Formandens beretning: 2013 er forløbet vel. De enkelte udvalg har arbejdet godt, under suveræn ledelse af de respektive udvalgsformænd. Desværre er det

Læs mere

24a HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853) 1y HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853)

24a HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853) 1y HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853) Til de høringsberettigede Postadresse: Favrskov Kommune Landbrug og Natur Skovvej 20 8382 Hinnerup Pos Fav Lan Sko 838 Tlf. 8964 1010 Tlf. favrskov@favrskov.dk www.favrskov.dk fav ww Høringsbrev Vandløbsrestaureringsprojekt

Læs mere

Ørredbestande, gydeaktivitet og fysiske forhold i Orup Bæk, Faxe Å/Lilleå, Vivede Mølleå og Kildeå 2012/13

Ørredbestande, gydeaktivitet og fysiske forhold i Orup Bæk, Faxe Å/Lilleå, Vivede Mølleå og Kildeå 2012/13 Ørredbestande, gydeaktivitet og fysiske forhold i Orup Bæk, Faxe Å/Lilleå, Vivede Mølleå og Kildeå 01/13 Historie og vurdering af status 1900-01 Screening af begrænsende forhold samt indsatsmuligheder

Læs mere

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning Jammerbugt Kommune Frilægning af Blokhus Bæk, beregning af dimensioner Rekvirent Rådgiver Jammerbugt Kommune Natur og Miljø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Projektnummer

Læs mere

VIRKEMIDLER TIL FORBEDRING AF DE FYSISKE FORHOLD I VANDLØB

VIRKEMIDLER TIL FORBEDRING AF DE FYSISKE FORHOLD I VANDLØB VIRKEMIDLER TIL FORBEDRING AF DE FYSISKE FORHOLD I VANDLØB Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 86 214 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom

Læs mere

Vurdering af de enkelte virkemidler i forhold til de biologiske kvalitetselementer

Vurdering af de enkelte virkemidler i forhold til de biologiske kvalitetselementer Vurdering af de enkelte i forhold til de biologiske kvalitetselementer Esben Astrup Kristensen (Aarhus Universitet), Niels Jepsen, Jan Nielsen og Anders Koed (DTU Aqua). Faglig kommentering: Bjarne Moeslund

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

Vandløbet et tværfagligt samarbejde

Vandløbet et tværfagligt samarbejde Ny skriftlighed i geografi/naturgeografi: B opgave Problemløsende hensigt; fx rapport, teoriafklarende opgaver, SRP/SS0 formuleringer, AT formuleringer 2011 Vandløbet et tværfagligt samarbejde 1 Formål:

Læs mere

Vandråd Djursland. 2. Møde Præsentation af statens udspil Onsdag den 30. april 2014

Vandråd Djursland. 2. Møde Præsentation af statens udspil Onsdag den 30. april 2014 Vandråd Djursland 2. Møde Præsentation af statens udspil Onsdag den 30. april 2014 1 Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden ved Jens Meilvang, Norddjurs Kommune 2. Godkendelse af sidste referat 3. Gennemgang

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Ringsted Kommune. Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø

Ringsted Kommune. Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø Ringsted Kommune Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 1.1 Baggrund for projektet... 1 1.1.1 Lovgrundlag... 2 1.2 Projektforslag... 2 2. PROJEKTBESKRIVELSE: AFLØB

Læs mere

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20.1 Formål Sølodsgrøften er nu rørlagt gennem Bårse, men rørledningen er gammel og tilstanden formentlig dårlig. Det er derfor overvejet at lægge en ny

Læs mere

Gennemgang og vurdering af mulige løsninger for afløb med faunapassage fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å

Gennemgang og vurdering af mulige løsninger for afløb med faunapassage fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å Gennemgang og vurdering af mulige løsninger for afløb med faunapassage fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å Gennemgang og vurdering Scenarie A. Opdatering i forhold til sagsfremstilling den 18. Maj 2015. Der

Læs mere

Manual til elektrofiskeri Vejledning til elektrofiskeri ved bestandsanalyser og opfiskning af moderfisk

Manual til elektrofiskeri Vejledning til elektrofiskeri ved bestandsanalyser og opfiskning af moderfisk Manual til elektrofiskeri Vejledning til elektrofiskeri ved bestandsanalyser og opfiskning af moderfisk DTU Aqua-rapport nr. 272-2013 Af Peter Geertz-Hansen, Anders Koed og Finn Sivebæk Manual til elektrofiskeri

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Ansøgningsskema

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Ansøgningsskema Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Miljøministeriet Naturstyrelsen Marts 2013 Ansøgningsskema om tilskud til forundersøgelser af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering

Læs mere

Hvordan laver man et høringssvar?

Hvordan laver man et høringssvar? Hvordan laver man et høringssvar? Hvem skal skrive høringssvar? Flere forhold i vandplanerne er ret specifikke, f.eks. krav om yderligere efterafgrøder, krav om reduceret eller ophør af vedligeholdelse

Læs mere

OKKER. Et vandløbsproblem, vi kan gøre noget ved

OKKER. Et vandløbsproblem, vi kan gøre noget ved OKKER Et vandløbsproblem, vi kan gøre noget ved Indhold Indledning...................................... Side 5 Vejen til gode vandløb.............................. Side 6 Hvad er okker....................................

Læs mere

National forvaltningsplan for laks

National forvaltningsplan for laks National forvaltningsplan for laks 2004 National forvaltningsplan for laks N A T I O N A L F O R V A L T N I N G S P L A N F O R L A K S 1 National forvaltningsplan for Laks 2004 Miljøministeriet, Skov-

Læs mere

Bundhugget Lystfiskerforeningen for Frederikshavn og Omegn

Bundhugget Lystfiskerforeningen for Frederikshavn og Omegn Bundhugget Nummer 3 oktober. 2012 36. årgang Lystfiskerforeningen for Frederikshavn og Omegn 2 Lederen BUNDHUGGET MEDLEMSBLAD for Lystfiskerforeningen for Frederikshavn og Omegn www.lystfisker.frhavn.dk

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Gudenå sammenslutningen, generalforsamling 2013 Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Indhold Om lystfiskeri og samfundsøkonomi Undersøgelsens resultater Kan vi øge

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet 2000 Indledning Denne brochure indeholder oplysninger som enhver lystfisker og fritidsfisker kan have gavn af. Den fortæller om det store

Læs mere

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet

Læs mere

Tilladelse til at rørlægge det øvre Haurbæk

Tilladelse til at rørlægge det øvre Haurbæk Anton Boilesen anton@marienlyst-landbrug.dk 21. november 2014 Tilladelse til at rørlægge det øvre Haurbæk Silkeborg Kommune meddeler i medfør af vandløbsloven 1 og bekendtgørelse om vandløbsregulering

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

Anlægsarbejder skal udføres på et tidspunkt, hvor det ikke er til gene for gydende fisk og ynglende fugle.

Anlægsarbejder skal udføres på et tidspunkt, hvor det ikke er til gene for gydende fisk og ynglende fugle. Horsens og Omegns Sportsfiskerforening (HOS) Ærøvej 3, 8700 Horsens CVR 29579385 Att. Morten Stabel Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Bjarke Horst Jensen Dir: 79755658 Mob: +4523117841 e-mail: Bjarke.H.Jensen

Læs mere

Bekæmpelse af signalkrebs i Alling Å-systemet

Bekæmpelse af signalkrebs i Alling Å-systemet Bekæmpelse af signalkrebs i Alling Å-systemet Bekæmpelse af signalkrebs i Alling Å-systemet 2011, af Danmarks Center for Vildlaks for: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske Landbrugsfond

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

nyhedsbrev Naturportalen nr. 2 - september 2014 1. Er der ulv I Favrskov Kommune?

nyhedsbrev Naturportalen nr. 2 - september 2014 1. Er der ulv I Favrskov Kommune? 1. Er der ulv I Favrskov Kommune? Efter 200 års fravær er ulven tilbage i Danmark. Den første bekræftede ulv blev fundet død i Thy Nationalpark i november 2012. Siden er der observeret ulve flere steder

Læs mere

Forundersøgelse af kommunale vandløbsrestaureringsprojekter. Pulje 10. Passageprojekter i vandløb H35 på Sydals. Naturafdelingen Sønderborg Kommune

Forundersøgelse af kommunale vandløbsrestaureringsprojekter. Pulje 10. Passageprojekter i vandløb H35 på Sydals. Naturafdelingen Sønderborg Kommune Forundersøgelse af kommunale vandløbsrestaureringsprojekter Pulje 10. Passageprojekter i vandløb H35 på Sydals. Naturafdelingen Sønderborg Kommune 1/39 Kolofon Titel: Forundersøgelse pulje 10 forbedring

Læs mere

Svendborg Kommune Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5700 Svendborg mt@svendborg.dk. 17. juli 2013

Svendborg Kommune Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5700 Svendborg mt@svendborg.dk. 17. juli 2013 Svendborg Kommune Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5700 Svendborg mt@svendborg.dk Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 88 10 mt@svendborg.dk www.svendborg.dk

Læs mere

Status for Fiskeplejen pr. 1/3 2008

Status for Fiskeplejen pr. 1/3 2008 Status for Fiskeplejen pr. 1/3 2008 Generelt Det økonomiske ansvar for Fiskeplejen ligger hos Direktoratet for Fødevarer og Erhverv (DFFE) under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Ansvaret

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

U.1988.878V. V.L.D. 5. juli 1988 i anke 3-B.2349/1986. (Lorenzen, Bolt Rasmussen, P. Hald Andersen (kst.)).

U.1988.878V. V.L.D. 5. juli 1988 i anke 3-B.2349/1986. (Lorenzen, Bolt Rasmussen, P. Hald Andersen (kst.)). U.1988.878V Sportsfiskerforenings interesse i fiskebestanden i en bæk anset for værnet af de erstatningsretlige regler, selv om foreningen ikke havde fiskeret i bækken. Tabet påregneligt. En lokal sportsfiskerforening

Læs mere

St. Vejleå s fysiske tilstand, forbedringspotentiale, fisk og smådyr i Albertslund og Høje Taastrup Kommuner

St. Vejleå s fysiske tilstand, forbedringspotentiale, fisk og smådyr i Albertslund og Høje Taastrup Kommuner St. Vejleå s fysiske tilstand, forbedringspotentiale, fisk og smådyr i Albertslund og Høje Taastrup Kommuner Krav til god økologisk tilstand iht. Vandplanerne En opgørelse af fysiske forhold og biologisk

Læs mere

Badevandsprofil Li. Haraldsted Sø

Badevandsprofil Li. Haraldsted Sø Badevandsprofil Li. Haraldsted Sø Teknik- og Miljøcenter teknikogmiljo@ringsted.dk Februar 2014 Medlemsstat Danmark Kommune Ringsted Kommune DKBW Nr. 1179 Stationsnummer 001A Stationsnavn Li. Haraldsted

Læs mere

Genåbning af Krogeruprenden - projektforslag

Genåbning af Krogeruprenden - projektforslag H E L S I N G Ø R K O M M U N E KOMMUNALT PROJEKT VEDRØRENDE VANDLØBSRESTAURERING Genåbning af - projektforslag Indholdsfortegnelse 0 Resumé... 4 1 Indledning... 5 1.1 Formål med projektet... 6 1.2 Beskrivelse

Læs mere

Vedtægter for Gudenåsammenslutningen - Lakseprojektet.

Vedtægter for Gudenåsammenslutningen - Lakseprojektet. 1. Alm. bestemmelser. Vedtægter for Gudenåsammenslutningen - Lakseprojektet. Sammenslutningens navn er: Gudenåsammenslutningen Lakseprojektet (i det følgende kaldet GSL.) GSL 's hjemsted er den til enhver

Læs mere

Regel- og lovgrundlag. Niels Henrik Henriksen Dansk Akvakultur

Regel- og lovgrundlag. Niels Henrik Henriksen Dansk Akvakultur Regel- og lovgrundlag Niels Henrik Henriksen Dansk Akvakultur Lovgivning, baggrund EU-Forordning fra 2005 I Artikel 1 står der at reglerne gælder alle levende hvirveldyr. EU-Kommissionen fastslog i 2006

Læs mere

Tur 3. Kør ud ad Gravsholtvej forbi kartoffelmelsfabrikken til Lyng drup. Drej til venstre, og kør op over motorvejsbroen til cykelstien

Tur 3. Kør ud ad Gravsholtvej forbi kartoffelmelsfabrikken til Lyng drup. Drej til venstre, og kør op over motorvejsbroen til cykelstien 800 m. drejer du til højre mod Langholt. Turen er i alt på ca. 12 km. Den kan forlænges ved at køre ad Elsamvej til Elværket. Her følger du første vej, Nefovej, til højre mod Stae. Når du kommer til Stae

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Badevandsprofil for Fynshav Nord i Sønderborg Kommune

Badevandsprofil for Fynshav Nord i Sønderborg Kommune Badevandsprofil for Fynshav Nord i Sønderborg Kommune Strandens navn Fynshav Nord Adresse Strandnr. A455, Færgevej (til venstre for færgelejet) 6440 Augustenborg, (nr. oplyses ved opkald til 112, alarm)

Læs mere

Badevandsprofil for Vilstrup Strand ved Hoptrup Kanal, Diernæs

Badevandsprofil for Vilstrup Strand ved Hoptrup Kanal, Diernæs Badevandsprofil Badevandsprofil for, Diernæs Ansvarlig myndighed: Haderslev Kommune Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev www.haderslev.dk Email: post@haderslev.dk Tlf.: 74 34 34 34 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ Natur og Miljø Aarhus Kommune

TEKNIK OG MILJØ Natur og Miljø Aarhus Kommune Vandmiljø og Landbrug Grøndalsvej 1, Postboks 4049, 8260 Viby J Side 1 af 7 Se udsendelsesliste side 5 TEKNIK OG MILJØ Natur og Miljø Aarhus Kommune Endelig godkendelse til regulering (rørlægning) af en

Læs mere

Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør

Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Miljø og Natur Natur Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf. 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse og dispensation fra naturbeskyttelseslovens

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Status for Fiskeplejen pr. 1/3 2007

Status for Fiskeplejen pr. 1/3 2007 Status for Fiskeplejen pr. 1/3 2007 Generelt Det økonomiske ansvar for Fiskeplejen ligger hos Direktoratet for Fødevarer og Erhverv (DFFE) under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Ansvaret

Læs mere

Faunapassage ved Lerkenfeld Dambrug

Faunapassage ved Lerkenfeld Dambrug Vesthimmerlands Kommune Faunapassage ved Lerkenfeld Dambrug FORUNDERSØGELSE AF PROJEKT TIL ETABLERING AF FAUNAPASSAGE VED LERKENFELD DAMBRUG I LERKENFELD Å Vesthimmerlands Kommune Faunapassage ved Lerkenfeld

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Malene Søndergaard Frederikshavn Spildevand A/S Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Sendt til: forsyningen@forsyningen.dk og masd@forsyningen.dk

Læs mere

ÅDALSPLAN FOR RINGSTED ÅDAL ET REDSKAB TIL KOMMUNEN I FORBINDELSE MED INDFRIELSEN AF VANDRAMMEDIREKTIVETS KRAV

ÅDALSPLAN FOR RINGSTED ÅDAL ET REDSKAB TIL KOMMUNEN I FORBINDELSE MED INDFRIELSEN AF VANDRAMMEDIREKTIVETS KRAV ÅDALSPLAN FOR RINGSTED ÅDAL ET REDSKAB TIL KOMMUNEN I FORBINDELSE MED INDFRIELSEN AF VANDRAMMEDIREKTIVETS KRAV Biolog, cand.scient. Kasper Rasmussen Agronom, ph.d. Casper Szilas ALECTIA Aqua ATV JORD OG

Læs mere

GUDENÅENS PASSAGE VED TANGEVÆRKET

GUDENÅENS PASSAGE VED TANGEVÆRKET GUDENÅENS PASSAGE VED TANGEVÆRKET - SAMMENFATNING AF SKITSEPROJEKT MILJØMINISTERIET FØDEVAREMINISTERIET Titel Gudenåens passage ved Tangeværket - sammenfatning af skitseprojekt Udarbejdet af Miljøministeriet,

Læs mere

Badevandsprofil To-Bjerg

Badevandsprofil To-Bjerg Badevandsprofil To-Bjerg Ansvarlig myndighed: Holbæk Kommune By og Landskab Kanalstræde 2 4300 Holbæk Tlf.: 72 36 36 36 E-mail: byoglandskab@holb.dk Hjemmeside: www.holbaek.dk Medlemsstat Danmark Kommune

Læs mere

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fly Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Sønderballe Strand, Sønderballe. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Sønderballe Strand, Sønderballe. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for, Sønderballe Ansvarlig myndighed: Haderslev Kommune Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev www.haderslev.dk Email: post@haderslev.dk Tlf.: 74 34 34 34 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4

Læs mere

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder Løsninger til vandmiljøet Normalt er det for megen næring, der er årsag til et dårligt vandmiljø med mange alger, mudder og iltsvind. Næringsstoffer kommer fra spildevand, drænvand, vand fra grøfter, ænder

Læs mere

Vandløbsvedligeholdelse i Svendborg Kommune

Vandløbsvedligeholdelse i Svendborg Kommune Vandløbsvedligeholdelse i Svendborg Kommune Møde med Det Grønne Råd den 11. april 2012 Miljøtekniker Lene Strøm Pedersen Indhold Vandløbsloven Formål Vandløbsregulativ Vandløbsvedligeholdelse Vedligeholdelse,

Læs mere

Til de høringsberettigede. 23-05-2014 Sags id.: 12/4756 Sagsbehandler: Kristiina Mardi. Høringsbrev - Projekt for fritlægning af del af Studsdal Bæk

Til de høringsberettigede. 23-05-2014 Sags id.: 12/4756 Sagsbehandler: Kristiina Mardi. Høringsbrev - Projekt for fritlægning af del af Studsdal Bæk Til de høringsberettigede Høringsbrev - Projekt for fritlægning af del af Studsdal Bæk 23-05-2014 Sags id.: 12/4756 Sagsbehandler: Kristiina Mardi Baggrund Studsdal Bæk, som er et kommunevandløb i Fredericia

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bagenkop Sommerland, Bagenkop. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bagenkop Sommerland, Bagenkop. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for, Bagenkop Ansvarlig myndighed: Langeland Kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing www.langelandkommune.dk Email: post@langelandkommune.dk Tlf.: 63 51 60 00 Hvis der observeres

Læs mere

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016.

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Naturstyrelsen Ansøgning om tilskud til etablering af mindre vådområder.

Læs mere

Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover?

Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover? Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 539 Offentligt Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover? Flemming Lehbert Sørensen

Læs mere

Laksefiskeneog fiskeriet i vadehavsområdet -Teknisk rapport

Laksefiskeneog fiskeriet i vadehavsområdet -Teknisk rapport Laksefiskeneog fiskeriet i vadehavsområdet.. -Teknisk rapport... '. Samarbej dsprojekt mellem Danmarks Fiskeriundersøgelser, Ribe.Amt og Sønderjyllands Amt Kapitel 1: Hans Thiil Nielsen l ) Kapitel 2:

Læs mere

VHS udryddelse i DK. Kan man drage erfaringer til plasmacytose? Niels Henrik Henriksen Dyrlæge, Dansk Akvakultur

VHS udryddelse i DK. Kan man drage erfaringer til plasmacytose? Niels Henrik Henriksen Dyrlæge, Dansk Akvakultur VHS udryddelse i DK Kan man drage erfaringer til plasmacytose? Niels Henrik Henriksen Dyrlæge, Dansk Akvakultur Dansk Akvakultur Brancheorganisation for Fiskeopdrættere Skaldyrsopdrættere Tang / alger

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

Fiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fiskeridirektoratet

Fiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fiskeridirektoratet Fiskeridirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Hovedformål Som en del af Fødevareministeriet er Fiskeridirektoratets hovedformål at være med til at sikre: friske,

Læs mere

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune Simested Å udspring Kort sammendrag af forundersøgelsen Mariagerfjord kommune Indledning Rebild Kommune har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde langs

Læs mere

VEJLEDNING August 2013

VEJLEDNING August 2013 VEJLEDNING August 2013 Tilskud til erstatning i forbindelse med vandløbsrestaurering Efter vandløbslovens 37, stk. 4, har enhver, der lider tab som følge af vandløbsrestaurering, ret til erstatning. I

Læs mere

Området er beskyttet mose der ønskes afgræsset med kreaturer, og for at sikre afgræsning på begge sider af åen, ønskes der etableret en bro.

Området er beskyttet mose der ønskes afgræsset med kreaturer, og for at sikre afgræsning på begge sider af åen, ønskes der etableret en bro. Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. 62 23 30 00 kulturogplan@svendborg.dk www.svendborg.dk Tilladelse til at etablere kreaturbro over Syltemade Å ved

Læs mere

Du har søgt om tilladelse til etablering af tre vandhuller på ejendommen Rugårdsvej 793, 5462 Morud.

Du har søgt om tilladelse til etablering af tre vandhuller på ejendommen Rugårdsvej 793, 5462 Morud. TEKNIK OG MILJØ PC OFFSHORE ApS Bårdesøvej 104 Bårdesø 5450 Otterup Dato: 9. januar 2013 Sagsnr. 480-2012-104980 Dok.nr. 480-2013-33558 13822 Landzonetilladelse til etablering af tre vandhuller Du har

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere