Udsætningsplan for Kolding Å Distrikt 12- vandsystem 05. I. Indledning

Transkript

1 Udsætningsplan for Kolding Å Distrikt 12- vandsystem 05 I. Indledning Denne udsætningsplan er udarbejdet på baggrund af undersøgelser over den fiskeribiologiske tilstand i Kolding Å vandsystem. Undersøgelsen er foretaget i perioden 29. september oktober 2008 af DTU-Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri, i Silkeborg med assistance fra Kolding Sportsfiskerforening. Udsætningsplanen er en revision af den tidligere plan fra Planen er udarbejdet som led i de aktiviteter, der sker i forbindelse med den generelle fiskepleje. Medlemmer af Kolding Sportsfiskerforening samt Kolding Kommune har været behjælpelig med oplysninger om bl.a. vandløbsrestaureringer og nedlæggelse af spærringer m.m. Metode Udsætningsplanen er inddelt i 3 afsnit og et tilhørende oversigtskort. På kortet er der udlagt et stationsnet på de steder i vandsystemet, hvor der er en undersøgelses- eller udsætningstation. Ved teksten, afsnit II, er alle stationsnumrene nævnt, men alle stationer er ikke nødvendigvis blevet besigtiget eller befisket ved undersøgelsen. På kortet vil en station fremstå som et punkt med nummer. Såfremt der tillige er udsætning vil stationen være vist ved et symbol, der samtidig angiver hvilken størrelsesgruppe der skal udsættes. Såfremt et vandløb eller en vandløbsstrækning er skønnet uegnet for ørred, vil dette ligeledes være angivet ved et symbol. Forurening er angivet, såfremt dette alene gør vandløbet uegnet for ørred. Feltundersøgelserne omfatter såvel besigtigelser alene, som besigtigelser i forbindelse med kvalitative og kvantitative bestandsanalyser, udført ved elektrofiskeri på udvalgte stationer i vandsystemet. Bestanden er beregnet ud fra resultaterne ved elektrofiskeri, hvor man har anvendt udtyndingsmetoden, som forudsætter minimum 2 befiskninger over samme strækning. I tilfælde hvor der ved første befiskning bliver fanget 10 ørreder eller færre pr. 50 m vandløbsstrækning, er der kun fisket 1 gang. I disse tilfælde er bestandstætheden beregnet ud fra den gennemsnitlige fangsteffektivitet. Stationsnumrene angivet i bilag 1 og på kortet (bilag 2) refererer til de samme lokaliteter. Bilag 1 viser befisket areal, biotopbedømmelsen af de enkelte stationer (vandløbets egnethed som ørredvand efter skala 0-5) og det fundne antal ørred opgivet som individ pr. 100 m 2, opdelt i yngel (under 1 år) og ældre. Desuden er der angivet hvilke fiskearter, som er observeret på de enkelte stationer. Undersøgelsen har omfattet 82 stationer. På 12 stationer er der alene foretaget besigtigelser, mens der på 70 stationer er foretaget både besigtigelse og kvantitativ bestandsanalyse ved elektrofiskeri. Hvor bestandstætheden for yngel på undersøgelsestidspunktet (½-års ørred) er 50/100 m 2 eller derover må biotopen anses for hensigtsmæssigt besat, hvorfor der ikke er behov for udsætning. Er der tale om større fisk (12-20 cm) må en bestand på 20/100 m 2 anses for tilfredsstillende, og drejer det sig om fisk på over 20 cm må en tæthed på 7/100 m 2 og derover være tilfredsstillende. 1

2 Naturforholdene på lokaliteten, herunder bundens beskaffenhed og naturlige skjul, spiller dog en vis rolle i denne forbindelse, hvorfor bedømmelsen af udsætningsbehovet samt den anviste mængde og fiskenes alder for en given lokalitet i nogen grad er undergivet et skøn. Udsætningsmængderne er beregnet ud fra følgende tabel: Antal ørred pr. 100 m 2 Biotopskarakteren Yngel ½-års 1-års Store Resultater Som efterfølgende tabeller viser er der fortsat en god udbredelse smæssig stor ørredbestand i Kolding Å systemet. At yngelbestanden er vigende kan være almindelige årsvariationer, men kan også skyldes en mindre opgang af gydemodne havørred. Det bør her bemærkes, at der har været flere tilfælde af ulovligt fiskeri efter havørred med garn i det indre Kolding Fjord. Det bør også bemærkes at bestanden af ældre ørred stort set er uændret gennem årene. I denne udsætningsplan er der optaget 5 mindre tilløb, som ikke tidligere har været med i udsætningsplanen. Et mindre tilløb ved Hesselvad Bro (st.10a), 2 tilløb ved det tidligere dambrugsområde ved Frisendal (Rold Bæk st.14a og Maglehøj Bæk st. 35a), begge hvor der siden undersøgelsen i 2001 er etableret adgang til samt et tilløb til Åkær Å (st. 14b) og sidst Barbrakær Grøft (st.68a) et tilløb til Almind Å. I alle de nævnte tilløb er der ved denne undersøgelse registreret selvreproducerende ørredbestande. Smerling forekommer fortsat talrig og er registreret på 15 stationer mod 14 st. i År Stationer med ½-års Stationer med ældre Antal befiskede stationer På antal st. % På antal st. % Gennemsnitlig antal ørred pr. 100m 2 på befiskede stationer År Yngel - ½-års Ældre

3 Siden undersøgelsen i 2001 er der foretaget flere forbedringer til gavn for fiskenes frie vandring. Vigtigst er omlægningen af Vester Nebel Å, som i sommeren 2008 blev ført udenom Ferup Sø. Styrtet ved Dons Mølle i Almind Å er erstattet med et stryg. Den rørlagte strækning i tilløbet fra Nygård til Bølling Bæk er blevet frilagt. I 2008 er der etableret fri passage ved Seest Mølle. Pælebro Dambrug i Vester Nebel Å er nu ophørt og betonanlægget omkring opstemningen vil blive fjernet i Opstemningen i Gelballe Bæk vil ligeledes blive fjernet i 2009 ifølge oplysninger fra Kolding Kommune. Af negative observationer kan nævnes, at omløbsstryget ved Rolles Mølle i Drabæks Mølleå på undersøgelsestidspunktet var afspærret med stemmebrædder, hvilket formentlig var årsagen til en yderst beskeden ørredbestand opstrøms for Rolles Mølle. Tilløbet til Almind Å, Barbrakær Grøft samt tilløbet ved Dons forekom lettere forurenet. Forslag til forbedring af de fysiske forhold Passageforhold Med henblik på at opnå en så stor naturlig selvreproducerende ørredbestand som muligt er det nødvendigt at give vandrefiskene fri passage i vandløbene. Dette kan man opnå ved at frilægge rørlagte strækninger, så der bliver skabt fri passage til opstrøms liggende gydeområder. Dårlige passageforhold ved vejunderføringer kan ændres ved udlægning af sten og gydemateriale. I tilløbet ved Hesselvad Bro (st. 10a) bør en stensætning ved udløbet i Åkær Å erstattes med et stryg. I Drabæks Mølleå bør stemmeværket ved Rolles Mølle erstattes med et stryg eller i det mindste bør det sikres, at der altid vil være fri passage gennem omløbsstryget. I Rold Bæk ved Frisendal bør en rørunderføring gøres lettere passabel for opgangsfisk. Tilløbet til Åkær Å (st. 14b) ender i et rørudløb med et fald ned i Åkær Å; røret bør sænkes så det altid er neddykket i Åkær Å. I Hylkedal Bæk vurderes vejunderføringen ved Kildevæld (st. 24) vanskelig passabel; der bør opbygges en mindre pool nedstrøms vejen for at dæmpe vandhastigheden gennem den skråtstillede vejunderføring, med et efterfølgende stryg. Hundsholt Bæk bør helt frigøres fra søen ved Hundsholtgård. Vejunderføringen af Borlev Bæk under Brakker Stationsvej er svært passabel; der bør udlægges sten og gydemateriale i et strygagtigt forløb. Rørlægningen mellem st. 66 og 66a i tilløbet til V. Nebel Å ved Øster Starup bør fjernes. Vedligeholdelse Det er af afgørende betydning at vandløbsvedligeholdelsen foregår så skånsomt som muligt, dvs. at oprensningen ikke ødelægger skjul, sten og gydebund. Vedligeholdelsen af vandløbene i Kolding Å systemet foretages generelt manuelt og miljøvenligt. Gydegrus og sten Udlægning af gydegrus kan være relevant på strækninger, hvor de rette forhold såsom vandstrøm og vandkvalitet er til stede. I forbindelse med etablering af gydebanker kan det være nødvendigt at etablere sandfang, og disse bør placeres umiddelbart opstrøms gydebankerne. Ud over på denne måde at skabe flere egnede gydepladser er det ligeledes vigtigt at skabe en større fysisk variation i vandløbene. Dette kan gøres ved udlægning af større sten, indsnævring af vandløbet for at skabe strømrender samt genslyngning af regulerede vandløbsstrækninger. Herved skabes der skjul og standpladser samt gode fysiske forhold for fisk og vandløbsinsekter. Disse tiltag vil ligeledes være med til at ilte vandet og øge vandløbenes selvrensende effekt. I øvre Tanggård Bæk, i Ferup Bæk omkring st. 58 og i Donsrod Å syd for Rødbæksgård, ved et tidligere dambrugsområde, bør der skabes større fysisk variation i forløbene, f.eks. ved udlægning af større sten og gydemateriale. 3

4 Sandvandring Et stort problem i mange vandløb er tilsanding af gyde- og opvækstområder. For at reducere sandvandringen kan det være nødvendigt at etablere sandfang eller genslynge udrettede vandløbsstrækninger, hvilket nedsætter strømhastigheden og dermed erosionen af brinkerne. En medvirkende faktor til øget sandtransport kan være husdyr, der nedtræder brinkerne pga. manglende indhegning af afgræsningsarealer. Etableres der sandfang er det vigtigt at dimensionen er rigtig, og der løbende er kontrol med evt. behov for tømning. I øvre Åkær Å og Hundsholdt Bæk samt i Donsrod Å forekommer der en del sandvandring, som måske kan afhjælpes ved etablering af sandfang. Tilgroning Ved vandløb der har tendens til tilgroning vil vandstanden typisk øges og strømhastigheden falde. Her kan skyggevirkningen fra træbeplantninger langs bredden eller en mere regelmæssig skånsom vedligeholdelse være med til at begrænse væksten af grøde. På grund af de ændringer, der sker i vandløbene med hensyn til bl.a. forureningstilstand, ændret vedligeholdelse, etablering af faunapassage m.m., bør resultaterne af udsætningsplanens virkning kontrolleres efter en 6-årig periode af DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri, Silkeborg. Øvrige udsætningsplaner i distrikt 12: Udsætningsplan for tilløb til Kolding Fjord, 2003, vandsystem 1a, 1b, 2, 4, 7 og 8. Udsætningsplan for mindre vandsystemer i området mellem Fredericia og As Vig, 2002, vandsystem Udsætningsplan for Vejle Å, 2007, vandsystem 16 Status for ørredbestanden i Ørum/Rhoden Å, 1999, vandsystem 20 4

5 II. af de enkelte vandløb Vandløbets navn Åkær Å Strækningen fra udspring i området ved Hustedgård til Veerst Skov er ikke besigtiget. Lgd.: ca. 2,2 km. (1-3) Det videre forløb til Egholt Skovvej er reguleret, sænket og generelt med ringe fysisk variation. Bunden er hovedsagelig sandet, men stedvis med velegnet gydebund. I området ved Hundsholt noget påvirket af sandvandring. Bortset fra skovområdet er der udmærkede skjul og opvækstpladser for ørred på strækningen. Den registrerede ørredbestand, yngel som ældre, er noget reduceret i forhold til ved tidligere undersøgelse, men fortsat intet udsætningsbehov. Lgd.: ca. 4,3 km, gbr.: 3 m. dybde: 5-55 cm. Åkær Å (4-7) Kolding Å (8-9) Kolding Å (10) Det videre forløb til sammenløbet med Vester Nebel Å, herfra kaldet Kolding Å, er til sammenløbet med afløbet fra Harteværket fortrinligt ørredvand. Vandløbsstrækningen varierer mellem stryg - høller og på hele forløbet er der god - til frisk - rivende vandstrøm over gruset - stenet og delvis sandet bund. På hele forløbet med gode gydebetingelser samt velegnede skjul og opvækstpladser for alle aldersgrupper af ørred. Ved de befiskede stationer er antallet af ørred reduceret i forhold til ved undersøgelsen i 2001, men forsat med en stor og aldersvarieret ørredbestand. Der blev desuden registreret lakseyngel på strækningen. Lgd.: ca. 7 km, gbr.: 3,8 m, dybde: cm. Lgd.: ca. 4 km, gbr.: 4,8 m, dybde: 40->75 cm. Lgd.: ca. 7 km, gbr.: 6,2 m. Strækningen fra Harteværkets afløb til åens udløb i Kolding Fjord er mere roligt flydende. Stedvis med egnet og benyttet gydebund, men generelt er bunden sandet. På store dele af strækningen er der gode skjul og standpladser for især større ørred ved brinker, vegetation og trærødder m.m. Lgd.: ca. 5 km, gbr. ca. 10 m. 5

6 Kolding Å (10) fortsat Tilløb til Åkær Å (10a) Drabæks Mølleå (11) På grund af stor vanddybde og kraftig afstrømning på undersøgelsestidspunktet et der ikke foretaget befiskninger i hovedløbet nedstrøms for Rolles Møllevej. Men vores undersøgelser i begyndelsen af dette århundrede viste at hele strækningen huser en god naturlig bestand af ørred i alle aldersgrupper. Tilløb til Kolding Å, højre side Et lille tilløb som udspringer i området nord for Lunderskov og løber til Åkær Å nedstrøms for Hesselvad Bro. Vandløbet har ikke tidligere været optaget i udsætningsplanen. Vandstrømmen er god og bunden hovedsagelig gruset. En vanskeligt passabel stensætning ved udløbet i Åkær Å besværliggør opgangen for gydefisk til vandløbet. Stensætningen bør ændres til et stryg. Vandløbet huser en lille, men naturlig ørredbestand. Lgd.: ca. 1 km, br.: 1,2 m. dybde: cm. Strækningen fra udspring til søen og stemmeværket ved Drabæks Mølle i Lunderskov er reguleret, udrettet og generelt med ringe fysiske forhold for ørred. Den registrerede fiskebestand bestod af aborre og hundestejle. Der er etableret fiskepassage ved stemmeværket. Lgd.: ca. 3,2 km, br.: 2,2 m. dybde: 50 cm. (12-13) Strækningen nedstrøms fra Drabæks Mølle til renseanlægget er på øvre del bred, lavvandet og med velegnet gydebund, men med forholdsvis ringe skjulforhold for større ørred. Gradvis nedstrøms forbedres skjulforholdene. Der er en god vandstrøm af klart vand. Ved undersøgelsen blev der registreret væsentlig færre ørred end ved undersøgelsen i Formentlig pga. vanskelige opgangsforhold for gydefisk ved Rolles Mølle, (se efterfølgende tekst). Udover ørred blev der registreret flere gedder i vandløbet. 6

7 Drabæks Mølleå (12-13) fortsat (13a-14) Rold Bæk (14a) Det videre forløb til stemmeværket ved Rolles Mølle er kanaliseret og delvis beskygget af større træer, hvis rødder sammen med vegetationen samt underskårne brinker udgør gode skjul og opvækstpladser for større ørred. God vandstrøm og blød-sandet bund. Den aktuelle ørredbestand er dog ukendt. Kunne ikke befiskes pga. stor vanddybde samt den bløde sandbund. Lgd.: ca. 1,7 km, gbr.: 4,9 m. dybde: cm. Ved Rolles Mølle er der et impassabelt stemmeværk. I slutningen af 1990 erne blev der etableret et omløbsstryg med indløb ved åens overgang til sø. Afløbet til stryget skal ifølge projektet foregå gennem et neddykket hul. På undersøgelsestidspunktet var der i stedet isat stemmeplanker som stort set spærrer for al opgang af gydefisk. Vandtilførslen til stryget foregik kun ved overløb af stemmeplankerne; samtidig blev der ledt meget vand over hovedstemmeværket. Stryget bør reetableres i henhold til projektet. Allerbedst ville være at erstatte hovedstemmeværket med et stenstryg. Strækningen fra Rolles Mølle til sammenløbet med Åkær Å er fortrinligt ørredvand. God vandstrøm, varierede bundforhold med gode gydemuligheder samt med godt underskårne brinker og en vegetation, som giver gode skjul og opvækstpladser for ørred. Strækningen huser en god naturlig ørredbestand, der er øget betydeligt i forhold til ved undersøgelsen i Udover ørred blev der registreret havørred, aborre og en del gedder. Lgd.: ca. 1 km, gbr.: 3,5 m. dybde: cm. Et lille vandløb, som er genetableret efter at et stemmeværk er fjernet ved det nedlagte Frisendal Dambrug. Bækken udspringer i det kuperede terræn nordvest for gården Rold og forløber med gode faldforhold til området ved det tidligere dambrug. Der er gode bundforhold samt en god vandstrøm af klart vand. 7

8 Rold Bæk (14a) fortsat Tilløb til Åkær Å (14b) Vonsild Å (15) Seest Mølleå (16-23) Ved Frisendal er der en rør underføring, som kan vanskeliggøre opgangen for gydefisk til området, men der vil uden tvivl være en mindre bestand på strækningen opstrøms rørføringen. Nederste ca. 300 m af bækken løber langs det tidligere dambrugsområde og er med ringe faldforhold og sandet gruset bund. På strækningen er der god gydeaktivitet, hvilket har resulteret i en af de største ørredbestande pr. m 2 i vandsystemet. Passageforholdene ved vejunderføringen bør forbedres. Lgd.: ca. 1,1 km, br.: 1,3 m. dybde: cm. Et vanskeligt tilgængeligt vandløb som udspringer mellem gårdene Rold og Skovhus. Tilløbet forløber med stort fald og er delvis beskygget af træer. Der er god vandstrøm samt fortrinlige gyde- og opvækstbetingelser for ørred. Tilløbet huser er god naturlig ørredbestand. Vandløbet ender i en vejunderføring (rør) med afløb direkte til Åkær Å. På undersøgelsestidspunktet var der fra rørudmundingen et fald på cm. Det besværliggør opgangen for gydefisk, som pt. formentlig kun kan ske ved høj vandstand i Åkær Å. Rørudmundingen bør sænkes, så den er neddykket i Åkær Å. Lgd.: ca. 0,8 km, br.: 0,9 m. dybde: cm. Vonsild Å der udspringer fra Svanemosen er på strækningen fra udspring til Vonsild reguleret, delvis udrettet og generelt med ringe fysiske forhold for ørred. På undersøgelsestidspunktet desuden tilgroet af pindsvineknop. Ørred vil muligvis i mindre omfang kunne trives i åen, men strækningen er ikke egnet til ørredudsætning. Lgd.: ca. 7 km, br.: 0,9 m. dybde: cm. Det videre forløb, nu kaldet Seest Mølleå, er fra Vonsild til udløbet i Kolding Å et varieret vandløb med gode faldforhold, stryg, høller 8

9 Seest Mølleå (16-23) fortsat Hylkedal Bæk (24-25) Skydsbæk (26-26a) samt partier med mere roligt strømmende vand. Som helhed et fortrinligt gyde- og opvækstvandløb for ørred. Generelt huser vandløbet fortsat en god naturlig ørredbestand, men ørredbestanden er stedvist reduceret betydeligt i forhold til undersøgelsen. Det er især på den øvre strækning at bestanden er reduceret, men på alle stationer er der registreret færre ørred. Bortset fra st. 17 er der fortsat yngel på alle stationer. I efteråret 2008 er stemmeværket ved Seest Mølle blevet fjernet. Dvs. at der nu er fri passage op gennem vandløbet til stor gavn for især optrækkende gydefisk og dermed for en positiv udvikling for ørredbestandens størrelse. Lgd.: ca. 7,8 km, gbr.: 2,7 m. dybde: cm. Et lille tilløb til Seest Mølleå med gode faldforhold og velegnede gyde- og opvækstbetingelser for ørredyngel. Bækken huser en naturlig ørredbestand, der svarer til biotoppen og i øvrigt ligger tæt op ad bestanden i Vejunderføringen under vejen ved Kildevæld (st.24) vurderes svært passabel for opgangsfisk, pga. det meget skråtstillede rør. Der bør etableres en foranstaltning, som kan sænke vandhastigheden i øvre del af røret. Lgd.: ca. 1,5 km, gbr.: 1,9 m. dybde: 5-25 cm. Et tilløb til Hylkedal Bæk fra Brunsenge er pga. adgangsforholdene ikke blevet besigtiget, men det må formodes, at også dette tilløb huser en naturlig ørredbestand. Lgd.: ca. 1 km. Ligeledes et lille tilløb til Seest Mølleå fra området ved Tandholt. Et tilløb med stort fald og flere svært passable og impassable forhindringer. Pga. disse delvis naturlige spærringer er der ingen ørred i øverste del af bækken. 9

10 Skydsbæk (26-26a) fortsat Gelballe Bæk (27) Jordrup Bæk Nederste del, hvortil der er passage, huser en god naturlig ørredbestand. Lgd.: ca. 0,9 km, gbr.: 1 m. dybde: cm. Et mindre vandløb med god vandstrøm samt gode gyde- og opvækstbetingelser for ørred. Bækken huser en naturlig ørredbestand. Dog antalsmæssigt reduceret i forhold til undersøgelsen i I foråret 2009 vil stemmeværket ved Seest Mølle blive fjernet og erstattet af et stryg. Det skulle lette opgangen for gydefisk og dermed skabe grundlag for en øget bestandstæthed. Lgd.: ca. 1,4 km, br.: 1,2 m. dybde: cm. Tilløb til Kolding Å, venstre side Bækken udspringer i området ved Bundgård, øst for Jordrup. Strækningen fra udspringet til Jordrup er ikke besigtiget. Lgd.: ca. 1,5 km (28-29) Vandløbet er reguleret og udrettet, men generelt med gode fysiske forhold for ørred. God vandstrøm, varierede bundforhold med fine gydebetingelser på store dele af forløbet. Desuden med velegnede skjul og opvækstpladser ved bl.a. underskårne brinker, trærødder og vegetation. Vandløbet huser en god naturlig ørredbestand, som er øget i forhold til undersøgelsen i Lgd.: ca. 3,1 km, gbr.: 1,3 m. dybde: cm. Hundsholt Bæk (30-32) Vandløbet udspringer i området nordvest for Fynslund. Bækken er reguleret og delvist sænket betydeligt under omgivende terræn. Generelt med ringe fysisk variation. Bunden er sandet-gruset med gode gydemuligheder jævnt fordelt over hele forløbet. 10

11 Hundsholt Bæk (30-32) fortsat Tanggård Bæk (33-35) Maglehøj Bæk (35a) Ved Hundsholtgård passerer vandløbet en lille sø, formentlig med gedder (tidligere registreret). Bækken bør ledes udenom søen. Siden undersøgelsen i 1986, hvor der ikke blev observeret ørred i vandløbet, har ørredbestanden været jævnt stigende og er nu på det største antal, som er registreret i bækken. Lgd.: ca. 2,6 km, gbr.: 1,3 m. dybde: 5-20 cm. Vandløbet udspringer nordøst for Egholt og er på store dele af forløbet reguleret og udrettet. Den øvre del, området ved st. 33, er desuden sænket og med et ensartet forløb samt middelmådige faldforhold. Vandløbsvedligeholdelsen er foretaget skånsomt, men der bør skabes et mere varieret forløb, f.eks. ved udlægning af større sten samt mere gydegrus. Det skal dog bemærkes, at der er en god ørredbestand på strækningen, men generelt ringe skjulforhold for større ørred. Nederste del af bækken har et mere naturligt forløb. Gode faldforhold, let slynget og med gode gydeforhold, skjul og opvækstbetingelser for ørred. Som helhed huser vandløbet en god naturlig ørredbestand, om end en anelse reduceret i forhold til 2001-undersøgelsen. Lgd.: ca. 4,5 km, gbr.: 1,8 m. dybde: cm. Bækken har ikke tidligere været medtaget i udsætningsplanen pga. af spærring i form af stort fald til Åkær Å. Der er nu etableret passagemulighed op i bækken. Vandløbet udspringer ved Maglehøj syd for Lejrskov og forløber gennem et par mindre søer/damme ved Rolles Møllevej til sammenløb med et tilløb, hvorpå der ligger et mindre dambrug. Fra sammenløbet til udløbet i Åkær Å, ca. 500 m, gennemløber bækken et tidligere dambrugsområde, passerer under jernbanen og har på de sidste 40 m til udløb et meget stort fald. Strækningen gennem det gamle dambrugsområde er et fortrinligt gyde- og opvækstområde for ørred og rummer en ørredbestand, som svarer til 11

12 Maglehøj Bæk (35a) fortsat Halskov Bæk Vester Nebel Å Halskov Bæk (36) Vester Nebel Å (37-46) forholdene. Lgd.: ca. 1,3 km, br.: 1,3 m. dybde: cm. Halskov Bæk samt store dele af det nedenfor liggende Vester Nebel Å er reguleret eller på anden måde påvirket af kulturelle indgreb, men som helhed er hele vandløbet et fortrinligt gydeog opvækstvandløb for ørred. Pælebro Dambrug ved Vester Nebel er ophørt og tilhørende betonanlæg omkring opstemningen vil blive fjernet i 2009, ifølge oplysninger fra Kolding Kommune. I 1920 blev Vester Nebel Å afspærret med en dæmning ved Ferup Sø for at få vand til elproduktion på Harteværket. Dæmningen spærrede totalt for vildfiskenes passage til ca. 12 km velegnet gyde- og opvækstvand for ørred samt for adgang til gydevandløbene Borlev Bæk og Bølling Bæk m. fl. I 1993 blev der etableret et omløbsstryg ved dæmningen med en vandføring på ca. 150 l/sek., men det var ikke tilstrækkeligt til at skabe en god havørredopgang til området. I 2008 er indløbet til Ferup Sø lukket og åen ført udenom søen i et langt stryg, som nu giver fri passage gennem vandløbet. Resultatet af omlægningen vil først kunne ses om et par år. Denne undersøgelse viser hvordan ørredbestanden er umiddelbart efter åbningen af omløbsstryget. Strækningen fra udspring til området ved Lykkensprøve er generelt med ringe faldforhold og sandet bund. Der er udmærkede skjulforhold ved underskårne brinker og vegetation. På undersøgelsestidspunktet god vandstrøm, men i tørre perioder er vandstrømmen svag. Der blev registreret enkelte ældre ørred på strækningen. Ingen udsætning Lgd.: ca. 6,5 km, br.: 2,3 m. dybde: cm. Det videre forløb, nu kaldet Vester Nebel å, til sammenløbet med Åkær Å er fortrinligt ørredvand. God til rivende vandstrøm i et forløb vekslende med stryg, høller, gydebund samt områder med mere rolige partier. På hele 12

13 Vester Nebel Å (37-46) fortsat Borlev Bæk (47-48) Tilløb t. Borlev Bæk (49) Bølling Bæk (50-52) strækningen er der gode skjul og opvækstpladser ved brinker, trærødder og store sten. Vandløbet huser en naturlig ørredbestand, dog ikke optimalt besat i forhold til biotopskarakteren, især ikke opstrøms tidligere dæmning ved Ferup Sø. Det må forventes, efter omlægningen af åen, at der vil komme en betydelig forøgelse i antallet af gydefisk og dermed optimal ørredbestand i øvre Vester Nebel Å. Lgd.: ca. 21 km, gbr.: 5 m. dybde: >100 cm. Strækningen fra udspring ved Katrinesminde til Brakker Stationsvej kan være svagt vandførende og periodisk udtørre. Vejunderføringen af førnævnte vej kan være svært passabel for opgangsfisk. Der bør udlægges sten og grusmateriale, som kan udligne højdeforskellen. Det videre forløb til udløbet i Vester Nebel Å er reguleret, men med god vandstrøm og gode gyde- og opvækstbetingelser for ørred. Øvre del af strækningen huser en god naturlig ørredbestand som stort set svarer til biotopskarakteren. I den nederste del af bækken er ørredbestanden reduceret betydeligt i forhold til i 2001, men såvel yngel som ældre blev registreret. Lgd.: ca. 3 km, gbr.: 1,9 m. dybde: cm. Et nordligt tilløb øst for Borlev. Tilløbet er reguleret, udrettet, men med udmærkede faldforhold og sandet-gruset bund samt med gode skjul ved de godt underskårne brinker. Tilløbet huser en god bestand af året yngel samt ældre ørred. Lgd.: ca. 2 km, br.: 1,8 m. dybde: cm. Som helhed et godt gyde - og opvækstvandløb for ørred. Især på strækningen fra området ved Vibehus til Egtvedvej er der gode faldforhold og velegnede gydebetingelser. Strækningen fra 13

14 Bølling Bæk (50-52) fortsat Tilløb t. Bølling Bæk øst for Teglgård (53-54) Tilløb t. Bølling Bæk ved Nygård (55) Jordrup Skovbæk (56-57) Egtvedvej til udløbet er med jævne faldforhold, men fortsat velegnet for ørred. Ørredbestanden er reduceret betydeligt i forhold til undersøgelsen i 2001, dog fortsat med naturlig selvreproduktion. Lgd.: ca. 7,7 km, gbr.: 1,9 m. dybde: cm. Reguleret vandløb med god vandstrøm, velegnet gydebund samt gode skjul ved bl.a. brinker og trærødder. Der er nu opbygget en stensætning, som gør vejunderføringen af Jagtvej passabel. Tilløbet huser en naturlig ørredbestand, som fuldt ud svarer til biotopskarakteren. Lgd.: ca. 3,6 km, gbr.: 1,4 m. dybde: cm. Et mindre tilløb, som har været rørlagt på en kortere strækning før udløbet i Bølling Bæk. Rørlægningen er i forbindelse med et projekt Våde Enge blevet fjernet. I området ved Nygård er der jævn god vandstrøm, gruset-stenet og let sandet bund med gode gydemuligheder. Velegnede skjul for især mindre ørred ved sten og trærødder. Der er ikke tidligere eller ved denne undersøgelse registreret ørred i tilløbet. Tilløbet er for mange år siden forsøgt anvendt til udsætning, men opgivet igen pga. forurening og rørlægningen. Det nu potentielle gydevandløb bør fortsat friholdes for udsætning i forventning om, at der nu vil trække ørred op fra hovedløbet. Lgd.: ca. 1 km, br.: 1,9 m. dybde: 5-20 cm. Vandløbet udspringer fra Bølling Sønderskov og løber til Vester Nebel Å ved Elkærholm. I sommerperioden er bækken svagt vandførende og kan på nederste del helt udtørre. Men på undersøgelsestidspunktet var der god vandføring på hele forløbet. Bunden er sandet, gruset, stenet og der er gode skjul/standpladser ved sten, trærødder og underskårne brinker. 14

15 Jordrup Skovbæk (56-57) fortsat Ferup Bæk (58-59) Tilløb til Ferup Bæk fra Kastaniely (60) Trudså (61-63) Bækken huser en ørredbestand, som ikke er helt optimal i forhold til biotopskarakteren, men dog med en god tæthed i betragtning af, at vandløbet kan udtørre. Lgd.: ca. 6 km, gbr.: 1,8 m. dybde: cm. Er reguleret og delvist med et sænket forløb. God vandstrøm og hovedsagelig sandet bund. På øvre strækning er de fysiske forhold forbedret betydeligt i forhold til i Egnede gydepladser forekommer jævnt fordelt på hele forløbet, men kan forbedres ved udlægning af gydemateriale, især i området ved st. 58. På hele forløbet er der god vandstrøm samt velegnede opvækstpladser for ørred. Vandløbet huser en naturlig ørredbestand som antalsmæssigt svarer til biotopskarakteren. Lgd.: ca. 4 km, gbr.: 1,5 m. dybde: cm. Godt ørredvandløb gennem Ferup Skov. God vandstrøm, hovedsagelig gruset bund og med gode skjul ved sten, trærødder, brinker samt nedfaldne grene m.m. Vandløbet huser en naturlig ørredbestand. Lgd.: ca.1,5 km, br.: 1,9 m. dybde: cm. Et vandløb med fortrinlige fysiske forhold for ørred. Der er god vandstrøm, varierede bundforhold og velegnede skjul og opvækstpladser på hele forløbet. Vandløbet huser en naturlig og talrig ørredbestand. Lgd.: ca. 4,5 km, gbr.: 2 m. dybde: cm. 15

16 Tilløb til Trudså (64) Tilløb til V. Nebel Å fra Egeland (65) Tilløb til V. Nebel Å syd for Øster Starup (66-66a) Et lille tilløb fra Vrå med god vandstrøm samt velegnede gyde- og opvækstbetingelser for ørredyngel. Tilløbet huser en naturlig og talrig ørredbestand. Lgd.: ca. 1 km, br.: 1,4 m. dybde: 8-15 cm. Reguleret afvandingsgrøft med jævn-god vandstrøm og sandet til let gruset bund. Generelt med ringe fysiske forhold for ørred. Alligevel huser nederste del af tilløbet en for biotopen god ørredbestand. Trods potentiel gydebund er de tilstedeværende ørred sandsynligvis optrækkende fisk fra Vester Nebel Å. Lgd.: ca. 0,4 km, gbr.: 1,4 m. dybde: cm. Et mindre tilløb som er reguleret og delvist rørlagt. Strækningen fra udspring til Søndermarksvej er med ringe faldforhold og i øvrigt ringe fysiske forhold for ørred. Lgd.: ca. 0,9 km. På strækningen fra Søndermarksvej til udløbet i Vester Nebel Å er der god vandstrøm, gode skjul og opvækstpladser samt en vandløbsbund med gode gydebetingelser. Desværre er tilløbet rørlagt over en strækning mellem Søndermarksvej og udløbet. På strækningen opstrøms rørlægningen er der kun en beskeden ørredbestand. Strækningen nedstrøms rørlægningen huser en god naturlig ørredbestand. Den rørlagte strækning bør frilægges. Lgd.: ca. 0,6 km, gbr.: 1,4 m. dybde: cm. 16

17 Almind Å (66b) (67-68a) Barbrakær Grøft (68b) Åen udspringer fra området ved Fiskersminde og er på hele forløbet fra udspring til sammenløbet med Barbrakær Grøft reguleret og med svag vandstrøm samt ringe fysiske forhold for ørred. Uegnet som udsætningsvand. Lgd.: ca. 2 km, br.: 2 m. dybde: 30 cm. Det videre forløb til udløbet i Nørresø er fortrinligt ørredvand. God vandstrøm, velegnet gydebund og med gode skjul samt opvækstpladser på hele forløbet. Strækningen huser en talrig og selvreproducerende, formentlig sø- og bækørred bestand. Siden undersøgelsen i 2001 er styrtet ved Dons Mølle helt fjernet og erstattet af et stryg. Lgd.: ca. 6 km, gbr.: 2.9 m. dybde: cm. Vandløbet har ikke tidligere været medtaget i udsætningsplanen. Strækningen fra udspring til Hauerballevej er delvist rørlagt eller med for ringe fysiske forhold for ørred. Modtager renset spildevand fra et renseanlæg opstrøms Hauerballevej. Lgd.: ca. 0,6 km, br.: 1,5 m. Et engstemmeværk er fjernet i nederste del af bækken og der er udlagt sten og gydegrus. På hele strækningen fra Hauerballevej til udløbet i Almind Å er der god -frisk vandstrøm, stenet-gruset-sandet bund og især på nederste del med gode skjul og opvækstpladser. Strækningen forekom lettere forurenet, formentlig fra rensningsanlægget opstrøms Hauerballevej. Alligevel huser bækken en mindre selvreproducerende ørredbestand. Lgd.: ca. 1 km, br.: 1,3 m. dybde: cm. 17

18 Tilløb ved Dons (69) Donsrod Å (70-72) Reguleret og sænket grøft med jævn vandstrøm samt blød-sandet og delvist let gruset bund. Generelt med ringe forhold for ørred. Ørred vil kunne trives, men ikke egnet som udsætningsvand. Der blev registreret en enkelt ørred på strækningen. Vandløbet forekom forurenet. Lgd.: ca. 2,8 km, br.: 1,5 m. dybde: cm. Donsrod Ås udspring er nu omgivet af et nyetableret industriområde, men forløbet er forholdsvis uændret. Donsrod Å er et reguleret vandløb med gode faldforhold fra industriområdet til området syd for Rødebæksgård; herefter flader landskabet ud og nederste del af åen forløber med ringe faldforhold til udløbet i Søndersø. På øvre strækning er der god vandstrøm og delvist med velegnet gydebund. På hele forløbet til syd for Rødebæksgård er der gode skjul og opvækstbetingelser for ørred. Det nederste forløb er med ringe variation og hovedsagelig sandet bund. I dette område, i øvrigt et gammelt dambrugsområde, bør der skabes en større variation i forløbet samt etableres et gydeområde nedstrøms en markoverkørsel, ved st. 72. Der forekommer en del sandvandring i åen. Det bør overvejes at få etableret et sandfang i området ved Donsrod Bro. Vandløbet huser en naturlig ørredbestand, som stort set svarer til biotopskarakteren, men kunne øges på nederste del ved forbedrede fysiske rammer for ørred. Lgd.: ca. 4,7 km, gbr.: 1,7 m. dybde: cm. 18

19 III. På baggrund af undersøgelsen er det vurderet at der ikke er behov for årlige udsætninger i Kolding å vandsystem. Silkeborg, februar 2009 Knud Jørgensen 19

20 Bilag 1 - Kolding Å DisVs Stat UTM Biotop Br. Ar. Yn Æld Ål Andre arter Bem. ED50 Ørred (m) (m2) antal/100m2 Obs 12 5 Kolding Å Y: pig 12 5 Kolding Å : pig, Ged 12 5 Kolding Å : Smerl 12 5 Kolding Å : Kolding Å :4 2: Kolding Å :4 2: Laks 12 5 Kolding Å :4 2:4 4.5 Ikke befisket 12 5 Kolding Å :3.5 2: Ikke befisket 12 5 Kolding Å :3 2:3 6 Ikke befisket 12 5 Kolding Å : Ikke befisket 12 5 Kolding Å 10a Y: Kolding Å pig, Abo 12 5 Kolding Å Y:3 ½: Ged 12 5 Kolding Å :2.5 2: Ikke befisket 12 5 Kolding Å 13a :4 2: Ged, Abo 12 5 Kolding Å :4 2: HavØ, Ged, Abo 12 5 Kolding Å 14a Y: BLamp 12 5 Kolding Å 14b Y:5 ½: Kolding Å :1 2:1 1.8 Ikke befisket 12 5 Kolding Å Y:4 ½: pig, Elrit 12 5 Kolding Å Y:4.5 ½:4.5 1: pig, Elrit 12 5 Kolding Å : pig, Elrit 12 5 Kolding Å : Kolding Å : pig, Elrit 12 5 Kolding Å :3 2: Karud, Elrit 12 5 Kolding Å : pig, Elrit, BLamp 12 5 Kolding Å :3 2: Smerl, Skrub, HavØ, BLamp 12 5 Kolding Å Y: Kolding Å Y: pig, BLamp 12 5 Kolding Å Y:5 1.2 Ikke befisket 12 5 Kolding Å 26a Y:4.5 ½: Kolding Å Y:4 ½: Kolding Å Y:4 ½: Kolding Å ½: Kolding Å Y: pig 12 5 Kolding Å Y:2.5 ½: pig 12 5 Kolding Å Y: pig, Smerl 12 5 Kolding Å Y:3 ½: Kolding Å Y:3 ½: BLamp 12 5 Kolding Å ½:4 1: BLamp 12 5 Kolding Å 35a Y:5 ½: Laks 12 5 Kolding Å : pig, Smerl, 9-pig, Elrit 12 5 Kolding Å : pig, Smerl 12 5 Kolding Å :4 2: pig, Smerl, Elrit 12 5 Kolding Å :2.5 2: pig, Smerl, Elrit 12 5 Kolding Å : Smerl, Elrit 12 5 Kolding Å :3 2: Smerl 12 5 Kolding Å :5 2: pig, Smerl, Elrit 12 5 Kolding Å :2 2: Smerl 12 5 Kolding Å Y:5 ½:5 1: Smerl 12 5 Kolding Å Y:5 ½:5 1:5 5.5 Ikke befisket 12 5 Kolding Å :3 7 Ikke befisket 12 5 Kolding Å Y:3 ½: pig, Smerl 12 5 Kolding Å : pig, Smerl 12 5 Kolding Å ½:3 1: pig, Smerl 12 5 Kolding Å Y: pig 12 5 Kolding Å Y:2.5 ½: pig 12 5 Kolding Å : pig 12 5 Kolding Å Y: Kolding Å ½: Kolding Å Y: Kolding Å Y:3 ½: pig 12 5 Kolding Å Y:5 ½: Kolding Å Y:3 ½: BLamp 12 5 Kolding Å ½:

21 Bilag 1 - Kolding Å DisVs Stat UTM Biotop Br. Ar. Yn Æld Ål Andre arter Bem. ED50 Ørred (m) (m2) antal/100m2 Obs 12 5 Kolding Å Y:4 ½: Kolding Å Y:4.5 ½: Kolding Å Y:5 ½:5 1: Kolding Å Y: Kolding Å Y: Kolding Å Y: pig, Smerl, Elrit 12 5 Kolding Å Y:4 ½:4 1.5 Ikke befisket 12 5 Kolding Å 66a Y:3 ½: pig, Smerl, Elrit 12 5 Kolding Å 66b Ikke befisket 12 5 Kolding Å : Hork 12 5 Kolding Å Ikke befisket 12 5 Kolding Å 68a :5 2: pig, Sand, Hork, Abo 12 5 Kolding Å 68b Y:4 ½: Kolding Å pig 12 5 Kolding Å Y:3 ½: BLamp 12 5 Kolding Å :3 2: Hork, Grund, BLamp, Abo 12 5 Kolding Å : Grund, BLamp, Abo