reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd kort fortalt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd kort fortalt"

Transkript

1 reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd kort fortalt REGERINGEN April 2011

2

3 reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd kort fortalt REGERINGEN April 2011

4

5 Reformpakken 2020 Nyt kapitel 1. Udfordringen frem mod 2020 Sund økonomi er fundamentet for holdbar vækst og varig velfærd. Det går igen fremad for dansk økonomi. Men de offentlige finanser er presset fra flere sider. For det første blev dansk økonomi hårdt ramt af den internationale økonomiske krise i Regeringen har ført en meget offensiv krisepolitik. Det har bragt Danmark godt gennem krisen, men det har også tæret på de offentlige finanser. Store offentlige overskud før krisen er vendt til store underskud efter krisen. I 2011 ventes underskuddet at blive på ca. 70 mia. kr. De store underskud indebærer, at den offentlige gæld stiger, og at rentebetalingerne på gælden også stiger. For det andet bliver vi færre i den arbejdsdygtige alder og flere ældre. Frem mod 2020 vil befolkningsudviklingen reducere arbejdsudbuddet svarende til personer. Samtidig bliver der flere ældre. Det betyder lavere skatteindtægter og større udgifter til pensioner og sundhed. Og for det tredje falder indtægterne fra Nordsøens olie og naturgas i de kommende årtier. De tre udfordringer indebærer tilsammen, at vi mangler 47 mia. kr. i 2020 for at få indtægter og udgifter til at balancere. Regeringen har tilvejebragt finansiering af godt halvdelen af udfordringen med Genopretningsaftalen, men der udestår stadig en stor opgave. Derfor fremlægger regeringen nu med Reformpakken 2020 et langtidsbudget for Danmark. Denne publikation genfortæller hovedkonklusionerne i Reformpakken. Reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd April

6 Reformpakken 2020 er Danmarks langtidsbudget Reformpakken 2020 er en langsigtet plan for den økonomiske politik frem mod Den bygger på skøn for udviklingen i bl.a. vækst, befolkningssammensætning og indtægter fra Nordsøen. Planen indeholder centrale mål og politiske prioriteringer af, hvordan de offentlige indtægter og udgifter skal udvikle sig frem mod I den forstand er Reformpakken Danmarks langtidsbudget. En langsigtet plan sikrer fokus på fremtidige udfordringer og sætter rammerne for den løbende planlægning. Reformpakken 2020 afløser den tidligere 2015-plan Mod Nye Mål Danmark 2015, som blev fremlagt i august Regeringens krisepolitik har virket Siden den internationale økonomiske krise ramte Danmark, har regeringen gennemført en række krisepakker. Vi har frigivet den særlige pensionsopsparing, fordelt en renoveringspulje, gennemført bankog erhvervspakker og forlænget kreditter for virksomhederne. Og der er gennemført praktikplads- og ungepakker og en styrket indsats mod langtidsledighed. Endelig er der fremrykket offentlige investeringer til et historisk højt niveau. Især på trafikområdet. De offentlige investeringer ventes at udgøre mere end 2 pct. af BNP om året i Det er det højeste niveau siden begyndelsen af 1980 erne. Investeringsniveauet vil fortsat være højt frem mod Der er planlagt en omfattende modernisering af vores offentlige institutioner og infrastruktur i de kommende år, herunder investeringer i sygehuse, daginstitutioner og skoler. Planlagte investeringsprojekter frem til 2020: Sygehuse 41 mia. kr. Daginstitutioner, folkeskoler, ældreområdet mv. 26 mia. kr. Transportinvesteringer bl.a. bane, signaler og veje i alt 100 mia. kr. Metro Cityringen 22 mia. kr. Femern Bælt-forbindelsen 48 mia. kr. 4 Reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd April 2011

7 Regeringens krisepolitik har sammen med faldet i renten i de senere år betydet, at der i dag er færre ledige, end der ellers ville have været. Det er lykkedes at mindske krisens menneskelige omkostninger. Dyrt, hvis tilliden til dansk økonomi svigter Men krisen har været dyr. Og det er ikke kun Danmark, der er udfordret. Mange lande har endnu større problemer med at få de offentlige udgifter og indtægter til at hænge sammen. Krisen har bevirket, at de finansielle markeder har et langt større fokus på landenes underskud og gæld og på, hvordan opgaven med at sikre sunde finanser håndteres. Uansvarlig finanspolitik straffes hårdt med stigende renter. Det ser vi i Grækenland og Irland og senest i Portugal. I dag er der stor tillid til dansk økonomi. Sådan skal det også være i fremtiden. For hvis udlandets tillid svigter, så stiger renten i forhold til udlandet. Det vil belaste alle dele af det danske samfund. Højere renter vil gøre det dyrere at låne penge. Boligejerne vil blive ramt gennem stigende renteudgifter og faldende boligpriser. De offentlige finanser vil blive tynget af øgede renteudgifter. Og virksomhederne vil investere mindre. Det vil koste arbejdspladser. Og i sidste ende vil det gå ud over velfærden. Fx vil en stigning i renteniveauet på 1 pct.-point i Danmark i forhold til renteniveauet i udlandet (dvs. rentespændet) isoleret set reducere beskæftigelsen med op mod personer. Alternativet til sund økonomi er et lavvækstsamfund med arbejdsløshed, voksende gæld, større renteudgifter og dermed færre penge til kernevelfærd. Udgangspunktet er vanskeligt Vi skal undgå, at tilliden til dansk økonomi svigter. Vi står derfor med en omfattende opgave, som vi skal håndtere nu. Det vil kræve en stor indsats og en fast styring af økonomien. Danmark har OECD s højeste skattetryk, jf. figur 1. Højere skatter vil betyde, at det dårligere kan betale sig at arbejde, tage en uddannelse og gøre en ekstra indsats. Det vil svække dynamik og udvikling i hele samfundet. Højere skatter og afgifter kan også give tab af skattegrundlag gennem øget grænsehandel. Og med et højere skattetryk vil Danmark få vanskeligere ved at tiltrække og fastholde højtkvalificeret arbejdskraft og investeringer i danske arbejdspladser. Derfor vil regeringen fastholde skattestoppet som en stabil ramme for vækst og fremgang. Skattestoppet er boligejernes sikkerhed for, at skatten ligger fast. Og skattestoppet giver danskerne tryghed for, at deres økonomi ikke pludselig forværres af ekstra skatter. Den offentlige sektor er i dag større end nogensinde. I de seneste år er det offentlige forbrug vokset med næsten 2 pct. om året, og udgør i 2009 en større andel af samfundsøkonomien end i noget andet OECD-land, jf. figur 2. Reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd April

8 Figur 1 Skattetrykket i Danmark er det højeste i OECD, 2009 Figur 2 Det offentlige forbrug i Danmark er det højeste i OECD, 2009 Pct. af BNP 60 Pct. af BNP 60 Pct. af BNP 35 Pct. af BNP DK SW ITA BEL FIN AUT FRA NOR HUN LUX DEU CZE GBR ISL CAN NZL ESP CHE GRC SVK IRL KOR USA DK NLD SWE ISL FIN BEL FRA UK NOR HUN CZE CAN ITA GRC ESP NZL SVK AUT JPN DEU IRL USA LUX KOR CHE Det er på den baggrund, vi skal sikre sunde offentlige finanser og dermed et varigt grundlag for vækst og velfærd. Vi står derfor med tre grundlæggende udfordringer frem mod 2020: Udfordring 1: Balance mellem udgifter og indtægter i 2020 For det første skal vi have balance mellem udgifter og indtægter på det offentlige budget. For at sikre, at genopretningen af de offentlige finanser går hånd i hånd med vores velfærd, skal tilpasningen af udgifter og indtægter ske over en årrække. Derfor er udfordringen, at vi gradvist får regnskabet til at balancere. Det vil kræve, at vi foretager nogle skarpe prioriteringer. Krisepolitikken, demografien og de faldende indtægter fra Nordsøen betyder samlet, at der er et finansieringsbehov på 47 mia. kr. frem mod Når virkningen af Genopretningsaftalen indregnes, resterer der en udfordring på 23 mia. kr., jf. figur 3. Heri er ikke indregnet virkningen af en tilbagetrækningsreform og de øvrige reformforslag, regeringen har fremlagt. 6 Reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd April 2011

9 Figur 3 Udfordringen er 47 mia. kr. heraf sikrer Genopretningsaftalen 24 mia. kr. Figur 4 Udfordringen er 69 mia. kr. med fortsat høj offentlig forbrugsvækst M ia. kr. M ia. kr. M ia. kr. M ia. kr Udfordringen 47 mia. kr. Resterende udfordring (23 mia. kr.) Udfordring 69 mia. kr Genopretningsaftalen (24 mia. kr.) Udfordring 2: Lavere vækst i de offentlige udgifter For det andet kan de offentlige udgifter ikke vokse så meget som hidtil. Hvis vi bare lod stå til og fortsatte med den samme vækst i de offentlige serviceudgifter (ca. 1,6 pct. om året), som vi har haft historisk, så ville udfordringen i 2020 stige til i alt 69 mia. kr., jf. figur 4. Dermed ville der enten skulle tilvejebringes yderligere 22 mia. kr. næsten lige så meget som virkningen af hele Genopretningsaftalen eller skulle stiftes yderligere gæld, hvilket ville påføre kommende generationer en øget rentebyrde. Det er derfor afgørende, at væksten i de offentlige udgifter i de kommende år bliver lavere, end vi har været vant til. Udfordring 3: Væksten skal styrkes markant For det tredje har Danmark en betydelig vækstudfordring. Hvis dansk økonomi fortsætter i det nuværende spor, vil Danmark sakke agterud. Det vil gå ud over vores velstand, og vi vil risikere at blive et lavvækstsamfund. I de kommende år vil de private virksomheders vækst blive begrænset af, at demografien vender. Virksomhederne vil få svært ved at skaffe den arbejdskraft, de har brug for. Samtidig har udviklingen i produktiviteten været lav over de sidste 15 år. Vækst og arbejdspladser i de private virksomheder er en forudsætning for, at danske familier kan få større indkomster og bedre muligheder. Private virksomheders indtjening og job finansierer vores sygehuse, ældrepleje og uddannelse. Derfor skal væksten styrkes. Reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd April

10 Ingen nemme løsninger Vi skal sikre balance på de offentlige finanser, få styr på de offentlige udgifter og fremme væksten i de private virksomheder. Vi skal møde udfordringerne og lægge et konkret langtidsbudget for Danmark frem til Regeringen er allerede i gang. Genopretningsaftalen fra 2010 styrker de offentlige finanser med 24 mia. kr. og indfrier dermed henstillingen fra EU. Men vi mangler stadig halvdelen af udfordringen med at skabe balance mellem de offentlige udgifter og indtægter. Det er ikke nemt, men det er nødvendigt. Og hvis vi handler allerede nu, kan vi håndtere problemerne. Med en ansvarlig politik kan vi bevare og udvikle et godt samfund med en velfungerende offentlig service og sunde vækstbetingelser for vores virksomheder. 8 Reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd April 2011

11 2. Regeringens svar på Danmarks udfordringer Regeringen har fremlagt forslag til omfattende reformer: Tilbagetrækningsreform, herunder efterløn, SU-reform og reform af førtidspension og fleksjob. Reformerne skal sammen med en fast udgiftsstyring sikre, at vi får genoprettet økonomien og skabt plads til, at vi også i fremtiden kan fastholde det danske velfærdssamfund. Og der skal kun bruges flere penge, når der er truffet konkret beslutning om tiltag, der sikrer finansiering. Især tilbagetrækningsreformen løfter vores arbejdsudbud og yder dermed et væsentligt bidrag til virksomhedernes muligheder for at skabe vækst. Samtidig bidrager tilbagetrækningsreformen også til at sikre balance på de offentlige finanser i Reformerne vil sammen med en fast styring af de offentlige udgifter have betydelige positive effekter for Danmark i 2020: For det første sikrer vi balance på de offentlige finanser i Hullet på 47 mia. kr. bliver lukket, så vi får råd til fremtidens velfærd. For det andet forbedrer vi virksomhedernes muligheder for at skabe vækst og arbejdspladser. Den direkte effekt af regeringens reformudspil og de jobs, der vil blive skabt, når reformerne øger væksten i virksomhederne, vil sammen med en normalisering af konjunkturerne samlet betyde flere private jobs i For det tredje forøges vækstpotentialet til omkring 2 pct. om året. Reformerne styrker isoleret set vækstmulighederne med op imod ½ pct. om året i For det fjerde muliggør regeringens reformpakke en stigning på ca. 4 mia. kr. om året i i udgifterne til især sundhed, uddannelse og forskning. For det femte skal de offentlige udgifter bringes ned til under halvdelen af (konjunkturrenset) BNP i 2020, når der er korrigeret for renteudgifter. Og de offentlige serviceudgifter skal udgøre under 27 pct. af BNP i For det sjette vil regeringen indføre et nyt udgiftspolitisk styringssystem, som er baseret på bindende udgiftslofter for henholdsvis stat, regioner og kommuner. Det nye styringssystem vil blive forankret i en særlig lov om udgiftslofter. For det syvende vil regeringen fastholde skattestoppet, så boligejerne er sikret mod skattestigninger. Og vi vil ikke bremse vækst og fremgang ved at pålægge danskerne ekstra skatter. Men der er heller ikke plads til yderligere skattenedsættelser frem mod 2020, som ikke er finansieret krone for krone. Reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd April

12 Regeringens centrale mål frem mod 2020 Strukturel balance på de offentlige finanser i Gældsopbygningen bremses. Målet nås med reformer, som øger arbejdsudbuddet, og bedre styring af de offentlige udgifter. Den private beskæftigelse skal øges med personer fra 2010 til Vækstpotentialet forøges til omkring 2 pct. om året mod ca. 1 pct. i fravær af nye tiltag. De konkrete reformer skaber plads til vækst i de offentlige serviceudgifter på ca. 4 mia. kr. om året i De primære offentlige udgifter skal udgøre under 50 pct. af (konjunkturrenset) BNP i Herudover sigtes mod, at det offentlige forbrug udgør under 27 pct. af (konjunkturrenset) BNP. Der indføres et nyt udgiftspolitisk regime, som er baseret på bindende udgiftslofter for henholdsvis stat, kommuner og regioner, og som er forankret i en særlig lov om udgiftslofter. Fortsat skattestop, så vi ikke bremser væksten. Så boligejerne er sikret mod skattestigninger. Og så danskerne har tryghed for, at deres økonomi ikke pludselig forværres af ekstra skatter. 10 Reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd April 2011

13 3. Reformer skaber plads til velfærd Det er en stor udfordring at skaffe 47 mia. kr. frem mod Genopretningsaftalen indeholder væsentlige initiativer, hvor vi sparer på udgifterne, omprioriterer og reformerer økonomien. Med Genopretningsaftalen lykkes det at løfte halvdelen af den finanspolitiske opgave. Herefter er den bundne opgave at tilvejebringe yderligere 23 mia. kr. frem mod Det er, hvad der skal til for at bringe balance mellem udgifter og indtægter i Det er kravet til en ansvarlig økonomisk politik. Problemerne løser ikke sig selv, selvom konjunkturerne skulle blive bedre, end vi forventer. Vi bliver flere ældre og færre erhvervsaktive, og indtægterne fra Nordsøen falder. Og uden reformer er de offentlige udgifter systematisk større end de offentlige indtægter også selvom væksten i samfundet stiger. I princippet kan udfordringen løses på tre måder: Ved at spare på udgifterne, ved at hæve skatterne eller gennem reformer, der får flere i arbejde og dermed sikrer varig vækst og velfærd. Der er ingen nem vej til at tilvejebringe 23 mia. kr. frem mod 2020 Nul-vækst i udgifterne: For at sikre balance i 2020 er der kun plads til en vækst i det offentlige forbrug på 0,1 pct. årligt i , hvis der ikke gennemføres nye reformer. Det er en vækst i det offentlige forbrug, som er på under en tiendedel af det, vi har været vant til de seneste 30 år. Når vi har ambitioner om at styrke sundhedsområdet, uddannelse og forskning samtidig med at vi bliver flere ældre så vil det kræve meget betydelige besparelser på andre områder. Det vil medføre pres på kernevelfærden. Højere skatter: Hvis væksten i det offentlige forbrug skal fastholdes på det niveau, som vi har været vant til i de sidste 30 år, vil skatten skulle sættes op med mia. kr. Det svarer umiddelbart til en tredobling af bundskatten, som i dag udgør ca. 3,6 pct. Reformer, der vil få flere i arbejde, er den ansvarlige vej. Når flere arbejder, stiger skatteindtægterne, og udgifterne til dagpenge, efterløn og førtidspension falder. Reformer er en del af svaret på Danmarks vækstudfordring. Ved at give virksomhederne den arbejdskraft, de har brug for, bidrager reformerne til at skabe vækst og velstand. Den ansvarlige vej er reformer, der får flere i arbejde Allerede i dag er det kun halvdelen af danskerne, der arbejder. Fremover bliver vi flere ældre og færre i den erhvervsaktive alder. Samtidig har vi store underskud i den offentlige økonomi. Hver gang fem danskere forlader arbejdsmarkedet for at gå på pension, kommer kun fire ind Reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd April

14 på arbejdsmarkedet. Danmark står dermed over for en alvorlig udfordring, som alle må bidrage til at løse. Erfarne medarbejdere skal ikke have penge for at holde op med at arbejde, når vi har brug for deres indsats. Unge skal tilskyndes til at gøre deres uddannelse hurtigere færdig, for vi har brug for uddannet arbejdskraft. Og ingen mennesker skal lades i stikken tværtimod skal alle, så vidt det overhovedet er muligt, have en chance for at arbejde. Danmark har brug for konkrete reformer, der med sikkerhed øger arbejdsudbuddet, og dermed bidrager til sunde offentlige finanser. Regeringen har fremlagt tre konkrete forslag til reformer en tilbagetrækningsreform, en SUreform og en reform af førtidspension og fleksjob. Reformforslagene vil både øge væksten, styrke grundlaget for den offentlige service og sikre, at vi når målet om balance på de offentlige finanser i Tilbagetrækningsreform Regeringens forslag til en tilbagetrækningsreform indebærer, at dele af Velfærdsaftalen fremrykkes med fem år. Hermed sættes efterlønsalderen gradvist op fra Og folkepensionsalderen sættes gradvist op fra Når Velfærdsaftalen rykkes frem, bliver fordelingen af år med folkepension på tværs af generationer mere lige. Fra 2027 vil folkepensionsalderen være den samme som aftalt mellem partierne bag Velfærdsaftalen. Tilbagetrækningsudspillet indebærer også en gradvis afskaffelse af efterlønnen. Reformen betyder, at vi styrker den offentlige økonomi med 18 mia. kr. i Afviklingen af efterlønnen sikrer finansiering af de centrale offentlige velfærdsydelser de kommende årtier, og sikrer, at vækstmulighederne i Danmark kommer op i nærheden af det, vi er vant til. Vi har ikke længere råd til at betale raske og velfungerende mennesker for at forlade arbejdsmarkedet der er brug for deres indsats til at skabe vækst i virksomhederne, undervise vores børn og pleje vores syge. Og der er brug for pengene til andre formål, som fx til sundhed og uddannelse. Regeringen foreslår, at efterlønnen afskaffes helt for alle, som ved udgangen af 2010 var under 45 år. For personer mellem 45 og 56 år ændres efterlønnen, så ændringerne er størst for de yngste og mindst for de ældste. Og for alle på 57 år eller derover og personer, der allerede er gået på efterløn, bliver der ikke ændret noget. Samtidig foreslår regeringen også en seniorførtidspension, for at de nedslidte ikke skal lades i stikken. Seniorførtidspensionen vil være for alle, der har behov. Modsat efterlønnen, der alene er for dem, der har tilmeldt sig ordningen. En seniorførtidspension vil sikre en hurtigere og enklere adgang til fleksjob og førtidspension for dem, der har behov og er mindre end fem år fra folkepensionsalderen. 12 Reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd April 2011

15 Tilbagetrækningsreformen betyder: Beskæftigelsen øges med i 2020 De offentlige finanser forbedres med 18 mia. kr. i 2020 Den samlede velstand (BNP) øges med godt 50 mia. kr. i 2020 SU-reform Regeringen har fremlagt en SU-reform, der belønner unge, der bliver hurtigt færdige med studierne. Det vil give virksomhederne bedre mulighed for at rekruttere kvalificerede medarbejdere. Hvis de unge bliver tidligere færdige med deres uddannelse, kan de bruge deres faglige viden i flere år på arbejdsmarkedet. Det sikrer et større udbytte af de store offentlige investeringer i uddannelse, både for den enkelte og for samfundet. Derfor vil regeringen begrænse SU til normeret tid. Og vi vil indføre en bonus for studerende, der starter tidligt og kommer hurtigt igennem uddannelserne. SU en skal samtidig gøres mere fleksibel. Der skal indføres Start-SU og studiestartslån til at klare udgifterne ved at begynde at studere. Og studerende skal have bedre muligheder for at tjene ekstra penge ved siden af SU en. SU til hjemmeboende på ungdomsuddannelser skal afskaffes, og pengene skal bruges på at løfte resultaterne i folkeskolen. Regeringen prioriterer det enkelte barns undervisning frem for cafépenge til de unge. SU-reformen betyder: Beskæftigelsen øges med i 2020 De offentlige finanser forbedres med 1 mia. kr. i 2020 Reform af førtidspension og fleksjob I dag får hver tiende dansker i den erhvervsaktive alder førtidspension eller er i fleksjob eller venter på et fleksjob. Regeringen vil reformere førtidspensionen. Vi skal ikke parkere unge mennesker på førtidspension resten af deres liv. Vi skal derimod sikre dem hjælp og støtte til at komme videre og få et arbejde. Derfor vil regeringen afskaffe førtidspension til unge under 40 år, med mindre det er helt åbenbart, at de aldrig bliver i stand til at få et liv med arbejde. Unge skal i stedet have et individuelt udviklingsforløb. Reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd April

16 Fleksjob virker heller ikke efter hensigten. I dag er der også ressourcestærke mennesker, der har et fleksjob. Det er ikke rimeligt, at kasseassistenten, der arbejder fuld tid og tjener kroner om året, skal være med til at finansiere løntilskud til folk i fleksjob, der arbejder halv tid og tjener mere end det dobbelte af kasseassistenten. Derfor foreslår regeringen, at tilskuddet til fleksjob skal gives, så personer med lavest løn får det største tilskud, og så det kan betale sig at arbejde flere timer. Desuden skal det første fleksjob kun bevilges for fem år. Reform af førtidspension og fleksjob betyder: Beskæftigelsen øges med knap i 2020, og inkl. støttet beskæftigelse. De offentlige finanser forbedres med 2 mia. kr. i Regeringens reformer øger beskæftigelsen og skaber vækst Regeringen har allerede gennemført en lang række initiativer, der styrker erhvervslivets vækstvilkår, herunder markante investeringer i forskning, uddannelse, innovation og iværksætteri samt lavere skat på den sidst tjente krone. Initiativerne vil få tiltagende effekt i de kommende år. Regeringens reformpakke vil yderligere forbedre virksomhedernes muligheder for at skabe vækst. Især vil tilbagetrækningsreformen øge beskæftigelsen og dermed væksten. Reformerne vil samlet set øge beskæftigelsen med ca personer i 2020 og øge den økonomiske vækst med op mod ½ pct. om året frem til Det svarer til, at den samlede velstand (BNP) i 2020 øges med 60 mia. kr. Det ligger også på linje med Vækstforums anbefalinger. Regeringens Vækstforum har i marts 2011 fremlagt ti hovedanbefalinger til, hvordan der kan skabes mere vækst. Vækstforum peger blandt andet på, at flere skal arbejde længere og mere. Desuden skal tabt konkurrenceevne genvindes, og de offentlige finanser skal styrkes. Regeringens reformpakke er en væsentlig opfølgning på Vækstforums anbefalinger. I løbet af foråret vil der blive fulgt yderligere op på anbefalingerne om, hvordan danske virksomheder får de bedste rammer for at skabe ny vækst og nye arbejdspladser. Reformerne styrker de offentlige finanser med 21 mia. kr. Regeringens reformer er ambitiøse, og de er nødvendige, hvis vi vil sikre balance på de offentlige finanser i Det skyldes blandt andet, at vi i de kommende år bliver flere ældre og færre i den arbejdsdygtige alder. Med reformerne anviser regeringen konkrete veje til at forbedre de offentlige finanser og til at øge arbejdsudbuddet, som skaber grundlag for vækst og velstand. 14 Reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd April 2011

17 Forslaget til en tilbagetrækningsreform skønnes at styrke de offentlige finanser med 18 mia. kr. i En SU-reform og en førtidspensionsreform skønnes at styrke de offentlige finanser med ca. 3 mia. kr. i Med en gennemførelse af reformerne styrkes de offentlige finanser samlet med omkring 21 mia. kr. frem mod Herefter udestår en udfordring på 2 mia. kr. Denne udfordring håndteres ved at omprioritere 2 mia. kr. årligt fra 2015 og frem fra forsvaret til kernevelfærdsområderne. De 2 mia. kr., der frigøres gennem effektiviseringer og bedre ressourceudnyttelse på forsvarets område, svarer til ca. 10 pct. af de samlede forsvarsudgifter i Som led i det nuværende forsvarsforlig er der igangsat en række analyser, der skal gøre forsvaret mere effektivt. Hertil kommer, at andre lande i Europa har gennemført eller gennemfører tilpasninger på forsvarsområdet, fx Sverige, Frankrig og Storbritannien. Derved er den samlede udfordring på 23 mia. kr. løst, jf. figur 5. Regeringens reformpakke sikrer også sunde offentlige finanser efter Med reformerne og forudsætningerne om væksten i det offentlige forbrug vil de offentlige finanser være tæt på balance helt frem mod 2050, jf. figur 6. Figur 5 Svar på udfordringen på 23 mia. kr. Figur 6 Offentlig saldo med og uden reformer mv. Pct. af BNP 3 Pct. af BNP 3 Udfordring Svar på udfordringen mia. kr. 3 mia. kr. 18 mia. kr. 2 mia. kr. Reform af SU og førtidspension Forsvarsudgifter Tilbaget rækningsreform forløb med tilbagetrækning, SU og FØP Uden reform Reformerne skaber plads til velfærd Regeringens reformer skaber plads til, at det offentlige forbrug kan vokse med ca. 0,8 pct. om året i Det svarer til et årligt løft på ca. 4 mia. kr. i det offentlige forbrug. Reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd April

18 De 4 mia. kr. vil regeringen især prioritere til sundhed, uddannelse og forskning. Dermed bliver det muligt fortsat at tilføre midler til vigtige områder uden at skulle skære tilsvarende i kernevelfærden. 0,8 pct. i årlig vækst i det offentlige forbrug er på linje med det, der er planlagt efter tidligere, blandt andet i 2010-planen fra Udfordringen er derfor, at udgiftsrammen skal overholdes. Udgifterne må ikke stige mere end det, som er aftalt, og det, der budgetteres efter. Uden reformer vil der kun være plads til omtrent nulvækst i det offentlige forbrug i mange år fremover. Det vil reelt betyde, at man bliver nødt til at spare på kernevelfærd som folkeskole eller ældrepleje, hvis sundhedsvæsenet fx skal kunne anvende de nyeste og ofte dyre behandlingsformer og medicin. Reformerne giver plads til nye jobs i den private sektor Gennemføres reformerne er der plads til en vækst i den private beskæftigelse på personer fra 2010 og frem til Det er en kraftig fremgang, i lyset af at den demografiske udvikling trækker mange mennesker ud af arbejdsstyrken. Det er fremgangen i den private beskæftigelse, der sikrer balance i den offentlige økonomi. Stigningen i den private beskæftigelse er kun mulig på grund af de foreslåede reformer, som samlet kan øge beskæftigelsen med godt personer. Hertil kommer virkningerne af de reformer, som allerede er gennemført. Og sammen med normaliseringen af konjunkturerne betyder det, at den private beskæftigelse kan øges med personer samtidig med at den offentlige beskæftigelse kan stige med fra 2010 til Reformerne sikrer, at Danmark fortsat er et godt sted at leve Regeringens reformer er nødvendige for, at Danmark fortsat kan være et godt sted at leve. Reformerne skaber plads til en velfungerende offentlig service og til sunde vækstbetingelser for virksomhederne. Og boligejerne kan sove trygt uden udsigt til, at store offentlige underskud pludseligt sætter sig i voldsomme rentestigninger. Danmark er igennem krisen. Ledigheden er faldet måned for måned siden november. I mange virksomheder er indtjeningen på vej op. Der står respekt om dansk økonomi ude i verden. Det er spirer til ny vækst, som med reformerne vil få gode vilkår for at vokse sig stærke. 16 Reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd April 2011

19 4. Bedre udgiftsstyring Regeringens reformer skaber plads til, at de offentlige udgifter fortsat kan vokse, men væksten bliver mindre, end vi har været vant til. Det offentlige forbrug kan ikke fortsat vokse lige så hurtigt som tidligere, hvis der også i fremtiden skal være råd til kernevelfærd. Derfor er det også nødvendigt, at de offentlige udgiftsrammer bliver overholdt i de kommende år. De offentlige udgifter må ikke stige mere end planlagt For at opnå balance på de offentlige finanser i 2020 skal der være styr på de offentlige udgifter. De sidste mange år har det været vanskeligt at holde de økonomiske rammer, som er vedtaget. Og de offentlige udgifter er vanskelige at få ned igen, når de først er vokset også selv om stigningen ikke har været planlagt. Når man i 90 erne ville bruge 1 krone ekstra i offentligt forbrug, blev der reelt anvendt 2,50 krone. Når man i 00 erne ville bruge 1 krone ekstra, blev der reelt anvendt 2 kroner. Men når vi i 10 erne beslutter, at der skal bruges 1 krone ekstra, så skal det være 1 krone og kun 1 krone. Det er nødvendigt for at sikre, at der er penge til vigtige områder som sundhed, ældre og folkeskole. Samtidig skal det være et bærende princip, at vi kun bruger de penge, som der er fundet finansiering til. Det kræver, at vi indfører mekanismer, som kan sikre, at udgifterne følger det planlagte spor. Derfor foreslår regeringen et nyt udgiftspolitisk styringssystem, som blandt andet omfatter bindende udgiftslofter for stat, kommuner og regioner. Udgiftslofterne er samtidig afstemt efter det centrale mål om balance på de offentlige budgetter i Det er nærmere beskrevet i Bedre udgiftsstyring. Udgiftslofter for stat, kommuner og regioner (april 2011). Reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd April

20 Bedre udgiftsstyring ved hjælp af bindende udgiftslofter Regeringen vil indføre et nyt styringssystem, der skal forbedre styringen af de offentlige udgifter. De fastsatte udgiftsmål og budgetter skal overholdes. Tre udgiftslofter skal sætte bindende rammer for udgifter i hhv. stat, kommuner og regioner. Udgiftslofterne skal vedtages i Folketinget. Udgiftslofterne skal sikre, at de finanspolitiske målsætninger føres ud i livet. Lofterne skal gælde for en løbende 4-årig periode. Stat, kommuner og regioner skal hvert år nøje holde sig inden for udgiftslofterne. Økonomiske sanktioner skal understøtte overholdelse af udgiftslofterne. Lofterne opgøres således, at der kun indregnes finansiering fra initiativer, som der er fundet flertal til. Regeringen vil fremsætte forslag til en lov om udgiftslofter, som skal indeholde regler og rammer for det nye udgiftspolitiske styringssystem. Mere for pengene i den offentlige sektor En velfungerende offentlig sektor understøtter både en sund økonomi og et samfund i vækst. Effektivisering af den offentlige sektor er især nødvendig, når de økonomiske rammer er stramme, og når det kan være svært at rekruttere medarbejdere til erstatning for de mange, der går på pension. Et af de vigtige redskaber er digitalisering. Inden for de senere år har Danmark opbygget en unik digital infrastruktur, som sætter os i front internationalt, og som udgør et solidt grundlag for det videre arbejde. Konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver er også en velafprøvet metode til at sikre, at offentlige opgaver løses bedst og billigst. Og de statslige indkøbsaftaler har givet besparelser på mere end 800 mio. kr. om året fra Efterhånden som der indgås flere indkøbsaftaler, vil effektiviseringerne stige yderligere. Regeringen vil fortsætte med at effektivisere og nytænke den offentlige sektor. Opgaverne skal løses smartere, så både borgere og virksomheder kan få en bedre service. Og så vi kan bruge færre midler på administrative opgaver og dermed flere på borgernære områder som sundhed og uddannelse. 18 Reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd April 2011

Reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd

Reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd Reformpakken 22 Kontant sikring af Danmarks velfærd April 211 Reformpakken 22 Kontant sikring af Danmarks velfærd April 211 Reformpakken 22 - Kontant sikring af Danmarks velfærd April 211 I tabeller kan

Læs mere

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt oversigt 1. Konkurrenceevne 2. Arbejdsudbud 3. De offentlige finanser 4. Initiativer på kort sigt 5. Initiativer på langt sigt 6. Reformbidrag og anvendelse i 22 7. Beskæftigelsen kan stige svarende til

Læs mere

danmarks konvergensprogram 2011

danmarks konvergensprogram 2011 danmarks konvergensprogram 2011 danmarks konvergensprogram 2011 Maj 2011 REGERINGEN Maj 2011 danmarks konvergensprogram 2011 REGERINGEN Maj 2011 Indhold 1. Udfordringer, strategi og målsætninger til

Læs mere

bedre udgiftsstyring Udgiftslofter for stat, kommuner og regioner REGERINGEN

bedre udgiftsstyring Udgiftslofter for stat, kommuner og regioner REGERINGEN bedre udgiftsstyring Udgiftslofter for stat, kommuner og regioner REGERINGEN April 2011 bedre udgiftsstyring Udgiftslofter for stat, kommuner og regioner REGERINGEN April 2011 Bedre udgiftsstyring 1. Sammenfatning

Læs mere

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde 23.04.2008 Mere velfærd kræver mere arbejde 1 Politikerne er generelt enige om tre ting Mere velfærd Skattetrykket skal ikke stige Sammenhæng mellem indtægter og udgifter (finanspolitisk holdbarhed) Udfordringen

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009 N O T A T Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter varer,

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Et stærkere fællesskab. Finanslovforslaget 2015

Et stærkere fællesskab. Finanslovforslaget 2015 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 I tabeller kan afrunding

Læs mere

Ansvar for fremtiden 2025-planen

Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Krisen er bag os. Danmark er på vej ind i et opsving. Reformerne virker. Flere kommer i arbejde. Men tiden er ikke til at læne os tilbage.

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser ACs beskæftigelsespolitiske konference d. 24 og 25 okt. 2013 Carsten Koch, BER Hvad sker der? De ledige brokker sig over politikerne,

Læs mere

... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform

... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform ... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform REGERINGEN Januar 2011 ... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform REGERINGEN

Læs mere

Sverige har anvist en vej ud af krisen

Sverige har anvist en vej ud af krisen Dansk Industri Analysepapir, dec. 0 Sverige har anvist en vej ud af krisen Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og konsulent Claus Aastrup Seidelin, clas@di.dk Sverige har med de beslutninger,

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 31. maj 2011 Konjunkturvurdering og anbefalinger for det korte sigt, Finanspolitisk holdbarhed og anbefalinger

Læs mere

Danmark som udviklingsland

Danmark som udviklingsland (NB! De talte ord gælder klausuleret til kl. 14.00) Danmark som udviklingsland DI s formand Jesper Møllers tale ved DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010 Velkommen til DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010!

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark 1. Gradvis afskaffelse af efterlønnen 2. Befolkningens fordeling på beskæftigede og ikke-beskæftigede 3. Befolkningsudviklingen 4. Udsigt til mangel på arbejdskraft i fravær af reform

Læs mere

1. Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job... 5

1. Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job... 5 Indhold 1. Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job... 5 2. Vækst og jobskabelse tre reformspor frem mod 22... 15 2.1 Udgangspunktet... 15 2.2 De centrale udfordringer... 17 2.3 Vækstplan DK Nyt vækstmål,

Læs mere

Vækstplan DK. Stærke virksomheder, flere job

Vækstplan DK. Stærke virksomheder, flere job Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Februar 2013 Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Indhold 1. Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job... 5 2. Vækst og jobskabelse tre reformspor

Læs mere

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE Indlæg på DA s LBR/RBR-konference tirsdag den 13. marts 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut Københavns Universitet Baggrunden:

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Ti udfordringer for vækst:

Ti udfordringer for vækst: Ti udfordringer for vækst: Produktiviteten står i stampe Konkurrenceevnen er under pres Uddannelsesniveauet sakker efter de bedste lande Demografisk modvind Samlet arbejdsudbud kun gennemsnitligt i OECD

Læs mere

GenopretningsPakken. Danmark ud af krisen regningen betalt

GenopretningsPakken. Danmark ud af krisen regningen betalt GenopretningsPakken Danmark ud af krisen regningen betalt REGERINGEN Maj 2010 GenopretningsPakken Danmark ud af krisen regningen betalt REGERINGEN Maj 2010 Vi har igen fået økonomisk vækst i Danmark.

Læs mere

Kender du din pensionsalder?

Kender du din pensionsalder? Det er de færreste i dag, som kender sin pensionsalder med de nye regler fra velfærdsaftalen fra 2006, der løfter både efterløns- og folkepensionsalderen fra 2019/2024. Aftalen er mere drastisk end en

Læs mere

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser Ny prognose for langtidsledigheden viser, at langtidsledigheden i EU, som i øjeblikket er den højeste siden slutningen af 9 erne, kan blive vanskelig

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

Overordnede udfordringer og sigtelinjer

Overordnede udfordringer og sigtelinjer Overordnede udfordringer og sigtelinjer Anda Uldum, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Konference om udvikling af den offentlige sektor 4. juni 2015 Temaer De økonomiske rammer Bag om de økonomiske

Læs mere

Gallup om vækst og kontanthjælp

Gallup om vækst og kontanthjælp sreformen Feltperiode: Den 26-27. februar 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.162 personer Stikprøven

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Møde i Nationaløkonomisk forening 5. marts 2014 Carsten Koch, BER Udgangspunkt: Det danske arbejdsmarked er rimeligt

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Mod nye mål Danmark 2015

Mod nye mål Danmark 2015 Mod nye mål Danmark 215 Holdbar velfærd og vækst August 27 Regeringen Mod nye mål Danmark 215 Holdbar velfærd og vækst Mod nye mål Danmark 215 Holdbar velfærd og vækst Publikationen kan bestilles eller

Læs mere

Skattestigninger skal betale for statens underskud

Skattestigninger skal betale for statens underskud Skattestigninger skal betale for statens underskud Danskerne vil betale den offentlige gæld via skattestigninger og brugerbetaling. Kun 12 procent og kun hver femte venstrevælger - vil skære i den offentlige

Læs mere

Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger

Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Borgerne vil forvente, at den offentlige service stiger i takt med velstands- og befolkningsudviklingen. Som den tidligere VK-regering

Læs mere

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende valg for Danmark. Det er første finanslov, efter vores økonomi er kommet ud af den mest omfattende krise siden 1930 erne. og arbejdspladser presses konstant

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension Informationsmøde DMF DR Tilbagetrækningsreformen Marts 2012 Kai Jensen 1 Agenda Status på afkast i Nordea Pension Nyt rateloft på 50.000 kr. årligt Hvad sker der i praksis? Hvad hvis jeg indbetaler til

Læs mere

Offentlige Finanser 2014

Offentlige Finanser 2014 Offentlige Finanser 2014 Juni 2014 Formandskabet OFFENTLIGE FINANSER 2014 De Økonomiske Råds formandskab JUNI 2014 Indholdsfortegnelse Forord 2 1. Indledning og opsummering 4 2. Strukturel saldo 10 3.

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Analyse af dansk cleantech:

Læs mere

Arbejde, vækst og velfærd

Arbejde, vækst og velfærd Arbejdsmarkedskommissionen er nedsat af regeringen og skal foreslå reformer, der styrker de offentlige finanser gennem en øget arbejdsindsats. Ifølge regeringens 2015 plan mangler der med de kendte finanspolitiske

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

De vigtigste udfordringer for fremtidens infrastruktur fem skud fra hoften. Lars Nørby Johansen. Formand for Danmarks Vækstråd

De vigtigste udfordringer for fremtidens infrastruktur fem skud fra hoften. Lars Nørby Johansen. Formand for Danmarks Vækstråd De vigtigste udfordringer for fremtidens infrastruktur fem skud fra hoften Lars Nørby Johansen Formand for Danmarks Vækstråd Statuskonference for de strategiske analyser d. 12. april 2010 Udfordringer

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Perspektivering af offentlig styring

Perspektivering af offentlig styring Perspektivering af offentlig styring StyringsAgenda 18. september 2014 Peter Stensgaard Mørch Indholdet i perspektiveringen 1. De økonomiske og samfundsmæssige rammer 2. Implementering af reformer 3. Beskæftigelsesministeriets

Læs mere

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften Presseresumeer 1. Delaftale om Vækstplan DK 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften 3. BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014 4. Forhøjelse af totalskadegrænsen for

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige vs. har lavere skat på arbejde og større reformiver end I den offentlige debat bliver ofte fremhævet som et økonomisk foregangsland. er kommet bedre gennem krisen. Det kædes ofte sammen med lavere skat

Læs mere

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse delaftale om Vækstplan DK Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

Politisk-økonomisk beretning 2007

Politisk-økonomisk beretning 2007 10. april 2007 FM 2007/36 Politisk-økonomisk beretning 2007 (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat 1. Behandling Verdensøkonomien er inde i en rivende udvikling med

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark

Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark I en ny rapport har DA udråbt Sverige som et forbillede og peget på, at Danmark bør sænke de sociale ydelser til overførselsmodtagerne for

Læs mere

SAMMEN OM DANMARK TO VEJE FOR DANMARK. Vi søger mandat til at danne og lede en ny regering.

SAMMEN OM DANMARK TO VEJE FOR DANMARK. Vi søger mandat til at danne og lede en ny regering. SAMMEN OM DANMARK Socialdemokraterne og SF går samlet til folketingsvalg den 15. september. Vores partier er forskellige. Vores historier og vores mærkesager er ikke identiske. Men vi har valgt at stå

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 1 Indhold: Ugens tema I Ugens tema II Kontanthjælpsreform: flere i uddannelse og job Regeringens vækstplan skal øge væksten og skabe job Ugens tendens Fald i ledigheden

Læs mere

Større befolkning øger det offentlige forbrug

Større befolkning øger det offentlige forbrug NOTAT 14-0426 - MELA - 09.04.2015 KONTAKT: METTE LANGAGER - MELA@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Større befolkning øger det offentlige forbrug Det offentlige forbrug skal vokse med 11 mia. kr. frem til 2020

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Budgetstrategi 2014 2017

Budgetstrategi 2014 2017 Budgetstrategi 2014 2017 Indledning Den økonomiske situation Kommunerne står i en vanskelig økonomisk situation. Finanskrisen har betydet stagnerende vækst, faldende skatteindtægter og stigende ledighed.

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Det talte ord gælder Godaften. Jeg tror, at mange har det ligesom jeg: Nytåret er den tid på året, hvor vi gør status. Hvor vi tænker over

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt 8. februar 2015 Supplerende samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2010 1. Den europæiske finansielle tilsynspakke a) (evt.)

Læs mere

Danmark i arbejde Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Danmark i arbejde Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Danmark i arbejde Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark i arbejde Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Indhold 1. Ny vækst efter krisen... 5 1.1 Danmark i arbejde... 5 1.2 Danmark

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

3.lek&on: De økonomiske mål

3.lek&on: De økonomiske mål 3.lek&on: De økonomiske mål 3.Lek&on i undervisningsforløbet Økonomi og behovsopfyldelse i Danmark baseret på kapitel 9 i bogen Luk Samfundet Op!, af Brøndum og Hansen, Columbus 2010 3.lek&on: De økonomiske

Læs mere

Velfærdssamfundet kan og skal sikres

Velfærdssamfundet kan og skal sikres Velfærdssamfundet NFT kan og 1/2005 skal sikres Velfærdssamfundet kan og skal sikres af Stine Bosse Stine Bosse stine.bosse@tryg.dk Når diskussionen handler om de grundlæggende velfærdsordninger i det

Læs mere

Uddannelsesreformen 2013

Uddannelsesreformen 2013 Uddannelsesreformen 2013 Torsdag den 18. april blev SU-reformen færdigforhandlet. Resultatet blev en reform, der på mange punkter ligner regeringens oprindelige reformudspil. På enkelte områder er der

Læs mere

Demografiske udfordringer for pensionssystemet

Demografiske udfordringer for pensionssystemet Demografiske udfordringer for pensionssystemet Nordisk Forsikringskonference 17. September 2014 Peter Foxman Forsikring & Pension Det positive først vi bliver ældre! Middellevetid for 0-årige mænd 80 78

Læs mere

KRITISKE DISKUSSIONER

KRITISKE DISKUSSIONER 1 KRITISKE DISKUSSIONER Af cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund ikke partiorganiseret medlem af centrum - venstre www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Rev. 25/8-2011 KAN 2020 PLANERNE LØSE DE

Læs mere

Antallet af. Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012

Antallet af. Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012 Antallet af efterlønsmodtagere fremover Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012 Introduktion 1. DREAMs formodeller 2. Eksempel på stød i formodel: Effekten af muligheden for skattefri

Læs mere

Danmarks offentlige finanser stadig helt i top

Danmarks offentlige finanser stadig helt i top Danmarks offentlige finanser stadig helt i top Analysen viser, at Danmark målt på de offentlige finanser og ikke mindst den finanspolitiske holdbarhed ligger helt i top blandt sammenlignelige lande. Målt

Læs mere

Fair Forandring. Derfor begrænser vi os til ændringer, der tjener et klart og nødvendigt formål.

Fair Forandring. Derfor begrænser vi os til ændringer, der tjener et klart og nødvendigt formål. Tryghed om skat og velfærd Socialdemokraterne og SF vil efter næste folketingsvalg sætte sig i spidsen for et nyt flertal, som tager ansvar for en ny prioritering af fællesskabets mål og midler. Det har

Læs mere

Den økonomiske krise den perfekte storm

Den økonomiske krise den perfekte storm Den økonomiske krise den perfekte storm Agenda Den økonomiske krise lige nu USA Europa Asien Danmark Politiske initiativer skattereform som Instrument til at øge arbejdsudbuddet Det amerikanske og det

Læs mere

Det danske arbejdsmarked er. er sundere end det tyske.

Det danske arbejdsmarked er. er sundere end det tyske. Det danske arbejdsmarked er sundere end det tyske Arbejdsmarkedsreformer og produktivitetsanbefalinger har fyldt meget de senere år, og rundt om hjørnet venter en reform af beskæftigelsesområdet. I Tyskland

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

1. Indledning og sammenfatning Nyt kapitel

1. Indledning og sammenfatning Nyt kapitel 1. Indledning og sammenfatning Nyt kapitel 1.1 Indledning og hovedkonklusioner Dansk økonomi ser ud til at være i bedring efter en dyb lavkonjunktur. Genopretningen ventes at strække sig over nogle år

Læs mere

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner torsdag den 10. januar 2013 Kommunaløkonomisk Forum 2013 10. & 11. januar 2013 I Aalborg Kongres & Kultur Center Indlæg på Kommunaløkonomisk Forum Per Callesen,

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere