reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd kort fortalt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd kort fortalt"

Transkript

1 reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd kort fortalt REGERINGEN April 2011

2

3 reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd kort fortalt REGERINGEN April 2011

4

5 Reformpakken 2020 Nyt kapitel 1. Udfordringen frem mod 2020 Sund økonomi er fundamentet for holdbar vækst og varig velfærd. Det går igen fremad for dansk økonomi. Men de offentlige finanser er presset fra flere sider. For det første blev dansk økonomi hårdt ramt af den internationale økonomiske krise i Regeringen har ført en meget offensiv krisepolitik. Det har bragt Danmark godt gennem krisen, men det har også tæret på de offentlige finanser. Store offentlige overskud før krisen er vendt til store underskud efter krisen. I 2011 ventes underskuddet at blive på ca. 70 mia. kr. De store underskud indebærer, at den offentlige gæld stiger, og at rentebetalingerne på gælden også stiger. For det andet bliver vi færre i den arbejdsdygtige alder og flere ældre. Frem mod 2020 vil befolkningsudviklingen reducere arbejdsudbuddet svarende til personer. Samtidig bliver der flere ældre. Det betyder lavere skatteindtægter og større udgifter til pensioner og sundhed. Og for det tredje falder indtægterne fra Nordsøens olie og naturgas i de kommende årtier. De tre udfordringer indebærer tilsammen, at vi mangler 47 mia. kr. i 2020 for at få indtægter og udgifter til at balancere. Regeringen har tilvejebragt finansiering af godt halvdelen af udfordringen med Genopretningsaftalen, men der udestår stadig en stor opgave. Derfor fremlægger regeringen nu med Reformpakken 2020 et langtidsbudget for Danmark. Denne publikation genfortæller hovedkonklusionerne i Reformpakken. Reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd April

6 Reformpakken 2020 er Danmarks langtidsbudget Reformpakken 2020 er en langsigtet plan for den økonomiske politik frem mod Den bygger på skøn for udviklingen i bl.a. vækst, befolkningssammensætning og indtægter fra Nordsøen. Planen indeholder centrale mål og politiske prioriteringer af, hvordan de offentlige indtægter og udgifter skal udvikle sig frem mod I den forstand er Reformpakken Danmarks langtidsbudget. En langsigtet plan sikrer fokus på fremtidige udfordringer og sætter rammerne for den løbende planlægning. Reformpakken 2020 afløser den tidligere 2015-plan Mod Nye Mål Danmark 2015, som blev fremlagt i august Regeringens krisepolitik har virket Siden den internationale økonomiske krise ramte Danmark, har regeringen gennemført en række krisepakker. Vi har frigivet den særlige pensionsopsparing, fordelt en renoveringspulje, gennemført bankog erhvervspakker og forlænget kreditter for virksomhederne. Og der er gennemført praktikplads- og ungepakker og en styrket indsats mod langtidsledighed. Endelig er der fremrykket offentlige investeringer til et historisk højt niveau. Især på trafikområdet. De offentlige investeringer ventes at udgøre mere end 2 pct. af BNP om året i Det er det højeste niveau siden begyndelsen af 1980 erne. Investeringsniveauet vil fortsat være højt frem mod Der er planlagt en omfattende modernisering af vores offentlige institutioner og infrastruktur i de kommende år, herunder investeringer i sygehuse, daginstitutioner og skoler. Planlagte investeringsprojekter frem til 2020: Sygehuse 41 mia. kr. Daginstitutioner, folkeskoler, ældreområdet mv. 26 mia. kr. Transportinvesteringer bl.a. bane, signaler og veje i alt 100 mia. kr. Metro Cityringen 22 mia. kr. Femern Bælt-forbindelsen 48 mia. kr. 4 Reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd April 2011

7 Regeringens krisepolitik har sammen med faldet i renten i de senere år betydet, at der i dag er færre ledige, end der ellers ville have været. Det er lykkedes at mindske krisens menneskelige omkostninger. Dyrt, hvis tilliden til dansk økonomi svigter Men krisen har været dyr. Og det er ikke kun Danmark, der er udfordret. Mange lande har endnu større problemer med at få de offentlige udgifter og indtægter til at hænge sammen. Krisen har bevirket, at de finansielle markeder har et langt større fokus på landenes underskud og gæld og på, hvordan opgaven med at sikre sunde finanser håndteres. Uansvarlig finanspolitik straffes hårdt med stigende renter. Det ser vi i Grækenland og Irland og senest i Portugal. I dag er der stor tillid til dansk økonomi. Sådan skal det også være i fremtiden. For hvis udlandets tillid svigter, så stiger renten i forhold til udlandet. Det vil belaste alle dele af det danske samfund. Højere renter vil gøre det dyrere at låne penge. Boligejerne vil blive ramt gennem stigende renteudgifter og faldende boligpriser. De offentlige finanser vil blive tynget af øgede renteudgifter. Og virksomhederne vil investere mindre. Det vil koste arbejdspladser. Og i sidste ende vil det gå ud over velfærden. Fx vil en stigning i renteniveauet på 1 pct.-point i Danmark i forhold til renteniveauet i udlandet (dvs. rentespændet) isoleret set reducere beskæftigelsen med op mod personer. Alternativet til sund økonomi er et lavvækstsamfund med arbejdsløshed, voksende gæld, større renteudgifter og dermed færre penge til kernevelfærd. Udgangspunktet er vanskeligt Vi skal undgå, at tilliden til dansk økonomi svigter. Vi står derfor med en omfattende opgave, som vi skal håndtere nu. Det vil kræve en stor indsats og en fast styring af økonomien. Danmark har OECD s højeste skattetryk, jf. figur 1. Højere skatter vil betyde, at det dårligere kan betale sig at arbejde, tage en uddannelse og gøre en ekstra indsats. Det vil svække dynamik og udvikling i hele samfundet. Højere skatter og afgifter kan også give tab af skattegrundlag gennem øget grænsehandel. Og med et højere skattetryk vil Danmark få vanskeligere ved at tiltrække og fastholde højtkvalificeret arbejdskraft og investeringer i danske arbejdspladser. Derfor vil regeringen fastholde skattestoppet som en stabil ramme for vækst og fremgang. Skattestoppet er boligejernes sikkerhed for, at skatten ligger fast. Og skattestoppet giver danskerne tryghed for, at deres økonomi ikke pludselig forværres af ekstra skatter. Den offentlige sektor er i dag større end nogensinde. I de seneste år er det offentlige forbrug vokset med næsten 2 pct. om året, og udgør i 2009 en større andel af samfundsøkonomien end i noget andet OECD-land, jf. figur 2. Reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd April

8 Figur 1 Skattetrykket i Danmark er det højeste i OECD, 2009 Figur 2 Det offentlige forbrug i Danmark er det højeste i OECD, 2009 Pct. af BNP 60 Pct. af BNP 60 Pct. af BNP 35 Pct. af BNP DK SW ITA BEL FIN AUT FRA NOR HUN LUX DEU CZE GBR ISL CAN NZL ESP CHE GRC SVK IRL KOR USA DK NLD SWE ISL FIN BEL FRA UK NOR HUN CZE CAN ITA GRC ESP NZL SVK AUT JPN DEU IRL USA LUX KOR CHE Det er på den baggrund, vi skal sikre sunde offentlige finanser og dermed et varigt grundlag for vækst og velfærd. Vi står derfor med tre grundlæggende udfordringer frem mod 2020: Udfordring 1: Balance mellem udgifter og indtægter i 2020 For det første skal vi have balance mellem udgifter og indtægter på det offentlige budget. For at sikre, at genopretningen af de offentlige finanser går hånd i hånd med vores velfærd, skal tilpasningen af udgifter og indtægter ske over en årrække. Derfor er udfordringen, at vi gradvist får regnskabet til at balancere. Det vil kræve, at vi foretager nogle skarpe prioriteringer. Krisepolitikken, demografien og de faldende indtægter fra Nordsøen betyder samlet, at der er et finansieringsbehov på 47 mia. kr. frem mod Når virkningen af Genopretningsaftalen indregnes, resterer der en udfordring på 23 mia. kr., jf. figur 3. Heri er ikke indregnet virkningen af en tilbagetrækningsreform og de øvrige reformforslag, regeringen har fremlagt. 6 Reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd April 2011

9 Figur 3 Udfordringen er 47 mia. kr. heraf sikrer Genopretningsaftalen 24 mia. kr. Figur 4 Udfordringen er 69 mia. kr. med fortsat høj offentlig forbrugsvækst M ia. kr. M ia. kr. M ia. kr. M ia. kr Udfordringen 47 mia. kr. Resterende udfordring (23 mia. kr.) Udfordring 69 mia. kr Genopretningsaftalen (24 mia. kr.) Udfordring 2: Lavere vækst i de offentlige udgifter For det andet kan de offentlige udgifter ikke vokse så meget som hidtil. Hvis vi bare lod stå til og fortsatte med den samme vækst i de offentlige serviceudgifter (ca. 1,6 pct. om året), som vi har haft historisk, så ville udfordringen i 2020 stige til i alt 69 mia. kr., jf. figur 4. Dermed ville der enten skulle tilvejebringes yderligere 22 mia. kr. næsten lige så meget som virkningen af hele Genopretningsaftalen eller skulle stiftes yderligere gæld, hvilket ville påføre kommende generationer en øget rentebyrde. Det er derfor afgørende, at væksten i de offentlige udgifter i de kommende år bliver lavere, end vi har været vant til. Udfordring 3: Væksten skal styrkes markant For det tredje har Danmark en betydelig vækstudfordring. Hvis dansk økonomi fortsætter i det nuværende spor, vil Danmark sakke agterud. Det vil gå ud over vores velstand, og vi vil risikere at blive et lavvækstsamfund. I de kommende år vil de private virksomheders vækst blive begrænset af, at demografien vender. Virksomhederne vil få svært ved at skaffe den arbejdskraft, de har brug for. Samtidig har udviklingen i produktiviteten været lav over de sidste 15 år. Vækst og arbejdspladser i de private virksomheder er en forudsætning for, at danske familier kan få større indkomster og bedre muligheder. Private virksomheders indtjening og job finansierer vores sygehuse, ældrepleje og uddannelse. Derfor skal væksten styrkes. Reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd April

10 Ingen nemme løsninger Vi skal sikre balance på de offentlige finanser, få styr på de offentlige udgifter og fremme væksten i de private virksomheder. Vi skal møde udfordringerne og lægge et konkret langtidsbudget for Danmark frem til Regeringen er allerede i gang. Genopretningsaftalen fra 2010 styrker de offentlige finanser med 24 mia. kr. og indfrier dermed henstillingen fra EU. Men vi mangler stadig halvdelen af udfordringen med at skabe balance mellem de offentlige udgifter og indtægter. Det er ikke nemt, men det er nødvendigt. Og hvis vi handler allerede nu, kan vi håndtere problemerne. Med en ansvarlig politik kan vi bevare og udvikle et godt samfund med en velfungerende offentlig service og sunde vækstbetingelser for vores virksomheder. 8 Reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd April 2011

11 2. Regeringens svar på Danmarks udfordringer Regeringen har fremlagt forslag til omfattende reformer: Tilbagetrækningsreform, herunder efterløn, SU-reform og reform af førtidspension og fleksjob. Reformerne skal sammen med en fast udgiftsstyring sikre, at vi får genoprettet økonomien og skabt plads til, at vi også i fremtiden kan fastholde det danske velfærdssamfund. Og der skal kun bruges flere penge, når der er truffet konkret beslutning om tiltag, der sikrer finansiering. Især tilbagetrækningsreformen løfter vores arbejdsudbud og yder dermed et væsentligt bidrag til virksomhedernes muligheder for at skabe vækst. Samtidig bidrager tilbagetrækningsreformen også til at sikre balance på de offentlige finanser i Reformerne vil sammen med en fast styring af de offentlige udgifter have betydelige positive effekter for Danmark i 2020: For det første sikrer vi balance på de offentlige finanser i Hullet på 47 mia. kr. bliver lukket, så vi får råd til fremtidens velfærd. For det andet forbedrer vi virksomhedernes muligheder for at skabe vækst og arbejdspladser. Den direkte effekt af regeringens reformudspil og de jobs, der vil blive skabt, når reformerne øger væksten i virksomhederne, vil sammen med en normalisering af konjunkturerne samlet betyde flere private jobs i For det tredje forøges vækstpotentialet til omkring 2 pct. om året. Reformerne styrker isoleret set vækstmulighederne med op imod ½ pct. om året i For det fjerde muliggør regeringens reformpakke en stigning på ca. 4 mia. kr. om året i i udgifterne til især sundhed, uddannelse og forskning. For det femte skal de offentlige udgifter bringes ned til under halvdelen af (konjunkturrenset) BNP i 2020, når der er korrigeret for renteudgifter. Og de offentlige serviceudgifter skal udgøre under 27 pct. af BNP i For det sjette vil regeringen indføre et nyt udgiftspolitisk styringssystem, som er baseret på bindende udgiftslofter for henholdsvis stat, regioner og kommuner. Det nye styringssystem vil blive forankret i en særlig lov om udgiftslofter. For det syvende vil regeringen fastholde skattestoppet, så boligejerne er sikret mod skattestigninger. Og vi vil ikke bremse vækst og fremgang ved at pålægge danskerne ekstra skatter. Men der er heller ikke plads til yderligere skattenedsættelser frem mod 2020, som ikke er finansieret krone for krone. Reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd April

12 Regeringens centrale mål frem mod 2020 Strukturel balance på de offentlige finanser i Gældsopbygningen bremses. Målet nås med reformer, som øger arbejdsudbuddet, og bedre styring af de offentlige udgifter. Den private beskæftigelse skal øges med personer fra 2010 til Vækstpotentialet forøges til omkring 2 pct. om året mod ca. 1 pct. i fravær af nye tiltag. De konkrete reformer skaber plads til vækst i de offentlige serviceudgifter på ca. 4 mia. kr. om året i De primære offentlige udgifter skal udgøre under 50 pct. af (konjunkturrenset) BNP i Herudover sigtes mod, at det offentlige forbrug udgør under 27 pct. af (konjunkturrenset) BNP. Der indføres et nyt udgiftspolitisk regime, som er baseret på bindende udgiftslofter for henholdsvis stat, kommuner og regioner, og som er forankret i en særlig lov om udgiftslofter. Fortsat skattestop, så vi ikke bremser væksten. Så boligejerne er sikret mod skattestigninger. Og så danskerne har tryghed for, at deres økonomi ikke pludselig forværres af ekstra skatter. 10 Reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd April 2011

13 3. Reformer skaber plads til velfærd Det er en stor udfordring at skaffe 47 mia. kr. frem mod Genopretningsaftalen indeholder væsentlige initiativer, hvor vi sparer på udgifterne, omprioriterer og reformerer økonomien. Med Genopretningsaftalen lykkes det at løfte halvdelen af den finanspolitiske opgave. Herefter er den bundne opgave at tilvejebringe yderligere 23 mia. kr. frem mod Det er, hvad der skal til for at bringe balance mellem udgifter og indtægter i Det er kravet til en ansvarlig økonomisk politik. Problemerne løser ikke sig selv, selvom konjunkturerne skulle blive bedre, end vi forventer. Vi bliver flere ældre og færre erhvervsaktive, og indtægterne fra Nordsøen falder. Og uden reformer er de offentlige udgifter systematisk større end de offentlige indtægter også selvom væksten i samfundet stiger. I princippet kan udfordringen løses på tre måder: Ved at spare på udgifterne, ved at hæve skatterne eller gennem reformer, der får flere i arbejde og dermed sikrer varig vækst og velfærd. Der er ingen nem vej til at tilvejebringe 23 mia. kr. frem mod 2020 Nul-vækst i udgifterne: For at sikre balance i 2020 er der kun plads til en vækst i det offentlige forbrug på 0,1 pct. årligt i , hvis der ikke gennemføres nye reformer. Det er en vækst i det offentlige forbrug, som er på under en tiendedel af det, vi har været vant til de seneste 30 år. Når vi har ambitioner om at styrke sundhedsområdet, uddannelse og forskning samtidig med at vi bliver flere ældre så vil det kræve meget betydelige besparelser på andre områder. Det vil medføre pres på kernevelfærden. Højere skatter: Hvis væksten i det offentlige forbrug skal fastholdes på det niveau, som vi har været vant til i de sidste 30 år, vil skatten skulle sættes op med mia. kr. Det svarer umiddelbart til en tredobling af bundskatten, som i dag udgør ca. 3,6 pct. Reformer, der vil få flere i arbejde, er den ansvarlige vej. Når flere arbejder, stiger skatteindtægterne, og udgifterne til dagpenge, efterløn og førtidspension falder. Reformer er en del af svaret på Danmarks vækstudfordring. Ved at give virksomhederne den arbejdskraft, de har brug for, bidrager reformerne til at skabe vækst og velstand. Den ansvarlige vej er reformer, der får flere i arbejde Allerede i dag er det kun halvdelen af danskerne, der arbejder. Fremover bliver vi flere ældre og færre i den erhvervsaktive alder. Samtidig har vi store underskud i den offentlige økonomi. Hver gang fem danskere forlader arbejdsmarkedet for at gå på pension, kommer kun fire ind Reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd April

14 på arbejdsmarkedet. Danmark står dermed over for en alvorlig udfordring, som alle må bidrage til at løse. Erfarne medarbejdere skal ikke have penge for at holde op med at arbejde, når vi har brug for deres indsats. Unge skal tilskyndes til at gøre deres uddannelse hurtigere færdig, for vi har brug for uddannet arbejdskraft. Og ingen mennesker skal lades i stikken tværtimod skal alle, så vidt det overhovedet er muligt, have en chance for at arbejde. Danmark har brug for konkrete reformer, der med sikkerhed øger arbejdsudbuddet, og dermed bidrager til sunde offentlige finanser. Regeringen har fremlagt tre konkrete forslag til reformer en tilbagetrækningsreform, en SUreform og en reform af førtidspension og fleksjob. Reformforslagene vil både øge væksten, styrke grundlaget for den offentlige service og sikre, at vi når målet om balance på de offentlige finanser i Tilbagetrækningsreform Regeringens forslag til en tilbagetrækningsreform indebærer, at dele af Velfærdsaftalen fremrykkes med fem år. Hermed sættes efterlønsalderen gradvist op fra Og folkepensionsalderen sættes gradvist op fra Når Velfærdsaftalen rykkes frem, bliver fordelingen af år med folkepension på tværs af generationer mere lige. Fra 2027 vil folkepensionsalderen være den samme som aftalt mellem partierne bag Velfærdsaftalen. Tilbagetrækningsudspillet indebærer også en gradvis afskaffelse af efterlønnen. Reformen betyder, at vi styrker den offentlige økonomi med 18 mia. kr. i Afviklingen af efterlønnen sikrer finansiering af de centrale offentlige velfærdsydelser de kommende årtier, og sikrer, at vækstmulighederne i Danmark kommer op i nærheden af det, vi er vant til. Vi har ikke længere råd til at betale raske og velfungerende mennesker for at forlade arbejdsmarkedet der er brug for deres indsats til at skabe vækst i virksomhederne, undervise vores børn og pleje vores syge. Og der er brug for pengene til andre formål, som fx til sundhed og uddannelse. Regeringen foreslår, at efterlønnen afskaffes helt for alle, som ved udgangen af 2010 var under 45 år. For personer mellem 45 og 56 år ændres efterlønnen, så ændringerne er størst for de yngste og mindst for de ældste. Og for alle på 57 år eller derover og personer, der allerede er gået på efterløn, bliver der ikke ændret noget. Samtidig foreslår regeringen også en seniorførtidspension, for at de nedslidte ikke skal lades i stikken. Seniorførtidspensionen vil være for alle, der har behov. Modsat efterlønnen, der alene er for dem, der har tilmeldt sig ordningen. En seniorførtidspension vil sikre en hurtigere og enklere adgang til fleksjob og førtidspension for dem, der har behov og er mindre end fem år fra folkepensionsalderen. 12 Reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd April 2011

15 Tilbagetrækningsreformen betyder: Beskæftigelsen øges med i 2020 De offentlige finanser forbedres med 18 mia. kr. i 2020 Den samlede velstand (BNP) øges med godt 50 mia. kr. i 2020 SU-reform Regeringen har fremlagt en SU-reform, der belønner unge, der bliver hurtigt færdige med studierne. Det vil give virksomhederne bedre mulighed for at rekruttere kvalificerede medarbejdere. Hvis de unge bliver tidligere færdige med deres uddannelse, kan de bruge deres faglige viden i flere år på arbejdsmarkedet. Det sikrer et større udbytte af de store offentlige investeringer i uddannelse, både for den enkelte og for samfundet. Derfor vil regeringen begrænse SU til normeret tid. Og vi vil indføre en bonus for studerende, der starter tidligt og kommer hurtigt igennem uddannelserne. SU en skal samtidig gøres mere fleksibel. Der skal indføres Start-SU og studiestartslån til at klare udgifterne ved at begynde at studere. Og studerende skal have bedre muligheder for at tjene ekstra penge ved siden af SU en. SU til hjemmeboende på ungdomsuddannelser skal afskaffes, og pengene skal bruges på at løfte resultaterne i folkeskolen. Regeringen prioriterer det enkelte barns undervisning frem for cafépenge til de unge. SU-reformen betyder: Beskæftigelsen øges med i 2020 De offentlige finanser forbedres med 1 mia. kr. i 2020 Reform af førtidspension og fleksjob I dag får hver tiende dansker i den erhvervsaktive alder førtidspension eller er i fleksjob eller venter på et fleksjob. Regeringen vil reformere førtidspensionen. Vi skal ikke parkere unge mennesker på førtidspension resten af deres liv. Vi skal derimod sikre dem hjælp og støtte til at komme videre og få et arbejde. Derfor vil regeringen afskaffe førtidspension til unge under 40 år, med mindre det er helt åbenbart, at de aldrig bliver i stand til at få et liv med arbejde. Unge skal i stedet have et individuelt udviklingsforløb. Reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd April

16 Fleksjob virker heller ikke efter hensigten. I dag er der også ressourcestærke mennesker, der har et fleksjob. Det er ikke rimeligt, at kasseassistenten, der arbejder fuld tid og tjener kroner om året, skal være med til at finansiere løntilskud til folk i fleksjob, der arbejder halv tid og tjener mere end det dobbelte af kasseassistenten. Derfor foreslår regeringen, at tilskuddet til fleksjob skal gives, så personer med lavest løn får det største tilskud, og så det kan betale sig at arbejde flere timer. Desuden skal det første fleksjob kun bevilges for fem år. Reform af førtidspension og fleksjob betyder: Beskæftigelsen øges med knap i 2020, og inkl. støttet beskæftigelse. De offentlige finanser forbedres med 2 mia. kr. i Regeringens reformer øger beskæftigelsen og skaber vækst Regeringen har allerede gennemført en lang række initiativer, der styrker erhvervslivets vækstvilkår, herunder markante investeringer i forskning, uddannelse, innovation og iværksætteri samt lavere skat på den sidst tjente krone. Initiativerne vil få tiltagende effekt i de kommende år. Regeringens reformpakke vil yderligere forbedre virksomhedernes muligheder for at skabe vækst. Især vil tilbagetrækningsreformen øge beskæftigelsen og dermed væksten. Reformerne vil samlet set øge beskæftigelsen med ca personer i 2020 og øge den økonomiske vækst med op mod ½ pct. om året frem til Det svarer til, at den samlede velstand (BNP) i 2020 øges med 60 mia. kr. Det ligger også på linje med Vækstforums anbefalinger. Regeringens Vækstforum har i marts 2011 fremlagt ti hovedanbefalinger til, hvordan der kan skabes mere vækst. Vækstforum peger blandt andet på, at flere skal arbejde længere og mere. Desuden skal tabt konkurrenceevne genvindes, og de offentlige finanser skal styrkes. Regeringens reformpakke er en væsentlig opfølgning på Vækstforums anbefalinger. I løbet af foråret vil der blive fulgt yderligere op på anbefalingerne om, hvordan danske virksomheder får de bedste rammer for at skabe ny vækst og nye arbejdspladser. Reformerne styrker de offentlige finanser med 21 mia. kr. Regeringens reformer er ambitiøse, og de er nødvendige, hvis vi vil sikre balance på de offentlige finanser i Det skyldes blandt andet, at vi i de kommende år bliver flere ældre og færre i den arbejdsdygtige alder. Med reformerne anviser regeringen konkrete veje til at forbedre de offentlige finanser og til at øge arbejdsudbuddet, som skaber grundlag for vækst og velstand. 14 Reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd April 2011

17 Forslaget til en tilbagetrækningsreform skønnes at styrke de offentlige finanser med 18 mia. kr. i En SU-reform og en førtidspensionsreform skønnes at styrke de offentlige finanser med ca. 3 mia. kr. i Med en gennemførelse af reformerne styrkes de offentlige finanser samlet med omkring 21 mia. kr. frem mod Herefter udestår en udfordring på 2 mia. kr. Denne udfordring håndteres ved at omprioritere 2 mia. kr. årligt fra 2015 og frem fra forsvaret til kernevelfærdsområderne. De 2 mia. kr., der frigøres gennem effektiviseringer og bedre ressourceudnyttelse på forsvarets område, svarer til ca. 10 pct. af de samlede forsvarsudgifter i Som led i det nuværende forsvarsforlig er der igangsat en række analyser, der skal gøre forsvaret mere effektivt. Hertil kommer, at andre lande i Europa har gennemført eller gennemfører tilpasninger på forsvarsområdet, fx Sverige, Frankrig og Storbritannien. Derved er den samlede udfordring på 23 mia. kr. løst, jf. figur 5. Regeringens reformpakke sikrer også sunde offentlige finanser efter Med reformerne og forudsætningerne om væksten i det offentlige forbrug vil de offentlige finanser være tæt på balance helt frem mod 2050, jf. figur 6. Figur 5 Svar på udfordringen på 23 mia. kr. Figur 6 Offentlig saldo med og uden reformer mv. Pct. af BNP 3 Pct. af BNP 3 Udfordring Svar på udfordringen mia. kr. 3 mia. kr. 18 mia. kr. 2 mia. kr. Reform af SU og førtidspension Forsvarsudgifter Tilbaget rækningsreform forløb med tilbagetrækning, SU og FØP Uden reform Reformerne skaber plads til velfærd Regeringens reformer skaber plads til, at det offentlige forbrug kan vokse med ca. 0,8 pct. om året i Det svarer til et årligt løft på ca. 4 mia. kr. i det offentlige forbrug. Reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd April

18 De 4 mia. kr. vil regeringen især prioritere til sundhed, uddannelse og forskning. Dermed bliver det muligt fortsat at tilføre midler til vigtige områder uden at skulle skære tilsvarende i kernevelfærden. 0,8 pct. i årlig vækst i det offentlige forbrug er på linje med det, der er planlagt efter tidligere, blandt andet i 2010-planen fra Udfordringen er derfor, at udgiftsrammen skal overholdes. Udgifterne må ikke stige mere end det, som er aftalt, og det, der budgetteres efter. Uden reformer vil der kun være plads til omtrent nulvækst i det offentlige forbrug i mange år fremover. Det vil reelt betyde, at man bliver nødt til at spare på kernevelfærd som folkeskole eller ældrepleje, hvis sundhedsvæsenet fx skal kunne anvende de nyeste og ofte dyre behandlingsformer og medicin. Reformerne giver plads til nye jobs i den private sektor Gennemføres reformerne er der plads til en vækst i den private beskæftigelse på personer fra 2010 og frem til Det er en kraftig fremgang, i lyset af at den demografiske udvikling trækker mange mennesker ud af arbejdsstyrken. Det er fremgangen i den private beskæftigelse, der sikrer balance i den offentlige økonomi. Stigningen i den private beskæftigelse er kun mulig på grund af de foreslåede reformer, som samlet kan øge beskæftigelsen med godt personer. Hertil kommer virkningerne af de reformer, som allerede er gennemført. Og sammen med normaliseringen af konjunkturerne betyder det, at den private beskæftigelse kan øges med personer samtidig med at den offentlige beskæftigelse kan stige med fra 2010 til Reformerne sikrer, at Danmark fortsat er et godt sted at leve Regeringens reformer er nødvendige for, at Danmark fortsat kan være et godt sted at leve. Reformerne skaber plads til en velfungerende offentlig service og til sunde vækstbetingelser for virksomhederne. Og boligejerne kan sove trygt uden udsigt til, at store offentlige underskud pludseligt sætter sig i voldsomme rentestigninger. Danmark er igennem krisen. Ledigheden er faldet måned for måned siden november. I mange virksomheder er indtjeningen på vej op. Der står respekt om dansk økonomi ude i verden. Det er spirer til ny vækst, som med reformerne vil få gode vilkår for at vokse sig stærke. 16 Reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd April 2011

19 4. Bedre udgiftsstyring Regeringens reformer skaber plads til, at de offentlige udgifter fortsat kan vokse, men væksten bliver mindre, end vi har været vant til. Det offentlige forbrug kan ikke fortsat vokse lige så hurtigt som tidligere, hvis der også i fremtiden skal være råd til kernevelfærd. Derfor er det også nødvendigt, at de offentlige udgiftsrammer bliver overholdt i de kommende år. De offentlige udgifter må ikke stige mere end planlagt For at opnå balance på de offentlige finanser i 2020 skal der være styr på de offentlige udgifter. De sidste mange år har det været vanskeligt at holde de økonomiske rammer, som er vedtaget. Og de offentlige udgifter er vanskelige at få ned igen, når de først er vokset også selv om stigningen ikke har været planlagt. Når man i 90 erne ville bruge 1 krone ekstra i offentligt forbrug, blev der reelt anvendt 2,50 krone. Når man i 00 erne ville bruge 1 krone ekstra, blev der reelt anvendt 2 kroner. Men når vi i 10 erne beslutter, at der skal bruges 1 krone ekstra, så skal det være 1 krone og kun 1 krone. Det er nødvendigt for at sikre, at der er penge til vigtige områder som sundhed, ældre og folkeskole. Samtidig skal det være et bærende princip, at vi kun bruger de penge, som der er fundet finansiering til. Det kræver, at vi indfører mekanismer, som kan sikre, at udgifterne følger det planlagte spor. Derfor foreslår regeringen et nyt udgiftspolitisk styringssystem, som blandt andet omfatter bindende udgiftslofter for stat, kommuner og regioner. Udgiftslofterne er samtidig afstemt efter det centrale mål om balance på de offentlige budgetter i Det er nærmere beskrevet i Bedre udgiftsstyring. Udgiftslofter for stat, kommuner og regioner (april 2011). Reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd April

20 Bedre udgiftsstyring ved hjælp af bindende udgiftslofter Regeringen vil indføre et nyt styringssystem, der skal forbedre styringen af de offentlige udgifter. De fastsatte udgiftsmål og budgetter skal overholdes. Tre udgiftslofter skal sætte bindende rammer for udgifter i hhv. stat, kommuner og regioner. Udgiftslofterne skal vedtages i Folketinget. Udgiftslofterne skal sikre, at de finanspolitiske målsætninger føres ud i livet. Lofterne skal gælde for en løbende 4-årig periode. Stat, kommuner og regioner skal hvert år nøje holde sig inden for udgiftslofterne. Økonomiske sanktioner skal understøtte overholdelse af udgiftslofterne. Lofterne opgøres således, at der kun indregnes finansiering fra initiativer, som der er fundet flertal til. Regeringen vil fremsætte forslag til en lov om udgiftslofter, som skal indeholde regler og rammer for det nye udgiftspolitiske styringssystem. Mere for pengene i den offentlige sektor En velfungerende offentlig sektor understøtter både en sund økonomi og et samfund i vækst. Effektivisering af den offentlige sektor er især nødvendig, når de økonomiske rammer er stramme, og når det kan være svært at rekruttere medarbejdere til erstatning for de mange, der går på pension. Et af de vigtige redskaber er digitalisering. Inden for de senere år har Danmark opbygget en unik digital infrastruktur, som sætter os i front internationalt, og som udgør et solidt grundlag for det videre arbejde. Konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver er også en velafprøvet metode til at sikre, at offentlige opgaver løses bedst og billigst. Og de statslige indkøbsaftaler har givet besparelser på mere end 800 mio. kr. om året fra Efterhånden som der indgås flere indkøbsaftaler, vil effektiviseringerne stige yderligere. Regeringen vil fortsætte med at effektivisere og nytænke den offentlige sektor. Opgaverne skal løses smartere, så både borgere og virksomheder kan få en bedre service. Og så vi kan bruge færre midler på administrative opgaver og dermed flere på borgernære områder som sundhed og uddannelse. 18 Reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd April 2011

To streger under facit Nyt kapitel

To streger under facit Nyt kapitel To streger under facit Nyt kapitel Udfordringen frem mod 2020 Sund økonomi er fundamentet for holdbar vækst og varig velfærd. Det går igen fremad for dansk økonomi, men de offentlige finanser er presset

Læs mere

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

2. Marts Konvergensprogram, 2009

2. Marts Konvergensprogram, 2009 . Marts 1 Konvergensprogram, 9 Hvad er konvergensprogrammet? Udarbejdes i henhold til EU s Stabilitets- og Vækstpagt med henblik på at redegøre for overholdelse af konvergenskriterier for euromedlemskab

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd

Reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd Reformpakken 22 Kontant sikring af Danmarks velfærd April 211 Reformpakken 22 Kontant sikring af Danmarks velfærd April 211 Reformpakken 22 - Kontant sikring af Danmarks velfærd April 211 I tabeller kan

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt oversigt 1. Konkurrenceevne 2. Arbejdsudbud 3. De offentlige finanser 4. Initiativer på kort sigt 5. Initiativer på langt sigt 6. Reformbidrag og anvendelse i 22 7. Beskæftigelsen kan stige svarende til

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde 23.04.2008 Mere velfærd kræver mere arbejde 1 Politikerne er generelt enige om tre ting Mere velfærd Skattetrykket skal ikke stige Sammenhæng mellem indtægter og udgifter (finanspolitisk holdbarhed) Udfordringen

Læs mere

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN,

Læs mere

Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen

Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Den græske gæld er endnu engang til forhandling, når Euro-gruppen mødes den.maj. Grækenlands gæld er den højeste i EU, og i 1 skal Grækenland som en del af låneaftalen

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

danmarks konvergensprogram 2011

danmarks konvergensprogram 2011 danmarks konvergensprogram 2011 danmarks konvergensprogram 2011 Maj 2011 REGERINGEN Maj 2011 danmarks konvergensprogram 2011 REGERINGEN Maj 2011 Indhold 1. Udfordringer, strategi og målsætninger til

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009 N O T A T Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter varer,

Læs mere

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag

Læs mere

bedre udgiftsstyring Udgiftslofter for stat, kommuner og regioner REGERINGEN

bedre udgiftsstyring Udgiftslofter for stat, kommuner og regioner REGERINGEN bedre udgiftsstyring Udgiftslofter for stat, kommuner og regioner REGERINGEN April 2011 bedre udgiftsstyring Udgiftslofter for stat, kommuner og regioner REGERINGEN April 2011 Bedre udgiftsstyring 1. Sammenfatning

Læs mere

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk

Læs mere

7 mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere

7 mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere mio. arbejdsløse i EU mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere Arbejdsløsheden i EU ser ud til at have stabiliseret sig, men skadevirkningerne af krisen har været meget alvorlige. Ca. halvdelen

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job

Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Februar 2013 Udfordringen v. økonomi- og indenrigsministeren Klare mål v. finansministeren Konkrete initiativer i Vækstplan DK v. skatteministeren Udfordringen

Læs mere

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Der er plads til en real offentlig forbrugsvækst på 0,7 pct. årligt fra 2014 til 2020 uden nye reformer og til samtidig at sikre balance på den

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation Den 27. maj 2011 Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation 1. Indledning I dag har regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas- Møller indgået aftale

Læs mere

Analyser og anbefalinger i

Analyser og anbefalinger i Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2010 Claus Thustrup Kreiner Nationaløkonomisk Forening Juni 2010 Disposition 1) Kort sigt: Konjunktursituationen og finanspolitikken 2) Mellemlangt sigt:

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Ansvar for fremtiden 2025-planen

Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Krisen er bag os. Danmark er på vej ind i et opsving. Reformerne virker. Flere kommer i arbejde. Men tiden er ikke til at læne os tilbage.

Læs mere

Effektivisering og udgiftsstyring i den offentlige sektor. Afdelingschef Stig Henneberg, april 2016

Effektivisering og udgiftsstyring i den offentlige sektor. Afdelingschef Stig Henneberg, april 2016 Effektivisering og udgiftsstyring i den offentlige sektor Afdelingschef Stig Henneberg, april 2016 1 Rammevilkår for udgiftspolitikken Kun plads til begrænset udgiftsvækst i de kommende år Demografisk

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS Udfordringer De offentlige finansers holdbarhed Udsigt til lavvækst på den anden side af krisen Offentlige finanser Underskuddene er problematiske: De kan drive

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

Spareplan får hjælp af demografisk medvind

Spareplan får hjælp af demografisk medvind Analysepapir, juni 21 Spareplan får hjælp af demografisk medvind Færre børn og unge de kommende år betyder, at kommunerne i perioden 211-13 kan øge serviceniveauet på de borgernære områder (eller sænke

Læs mere

2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK?

2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK? 31. august 2007 af Martin Madsen direkte tlf 33557718 Resumé: 2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK? Regeringen skal skaffe nye 75.000 personer i beskæftigelse frem mod 2015, hvis indtægter og

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark 1. De tre hovedelementer i regeringens tilbagetrækningsreform 2. Hvordan håndteres de finanspolitiske udfordringer frem til 22? 3. Forskellen mellem Velfærdsaftalen og regeringens

Læs mere

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Den 1. august 007 Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Regeringen fremlægger i dag tre store, markante og visionære planer for Danmarks

Læs mere

Grundlag for økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsens tale på Realkreditrådets årsmøde 27. april 2011

Grundlag for økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsens tale på Realkreditrådets årsmøde 27. april 2011 INSPIRATIONSPUNKTER 27. april 2011 Grundlag for økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsens tale på Realkreditrådets årsmøde 27. april 2011 [Kun det talte ord gælder] Indledning Tak for invitationen

Læs mere

Visioner for EUD - fra krisestyring til fremtidssikring

Visioner for EUD - fra krisestyring til fremtidssikring Visioner for EUD - fra krisestyring til fremtidssikring Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm torsdag den 28. oktober 21 Nye perspektiver på erhvervsuddannelserne Arbejdsstyrken frem til 24 1 9 8 7 6 5 4

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser ACs beskæftigelsespolitiske konference d. 24 og 25 okt. 2013 Carsten Koch, BER Hvad sker der? De ledige brokker sig over politikerne,

Læs mere

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 31. maj 2011 Konjunkturvurdering og anbefalinger for det korte sigt, Finanspolitisk holdbarhed og anbefalinger

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011 Danmark er kendetegnet ved små indkomstforskelle og en høj grad af social balance sammenlignet med andre lande. Der er fri og lige adgang til uddannelse og sundhed, og der er et socialt sikkerhedsnet for

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

Uddannelse er vejen til vækst

Uddannelse er vejen til vækst Uddannelsespolitisk oplæg fra Dansk Metal - juni 2010 Uddannelse er vejen til vækst Industrien er en afgørende forudsætning for vækst i Danmark. Forestillingen om, at dansk produktionsindustri er døende

Læs mere

Regeringens nye arbejdsprogram

Regeringens nye arbejdsprogram DI Nyhedsbrev Den 24. februar 2010 Regeringens nye arbejdsprogram Nyt regeringsprogram 1. Indledning I går gennemførte statsminister Lars Løkke Rasmussen en omfattende regeringsrokade, og i dag blev regeringens

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Finanspolitisk vagthund i Danmark

Finanspolitisk vagthund i Danmark Finanspolitisk vagthund i Danmark Finanspolitiska rådet 23. Januar 2015 Morten Holm, kontorchef, Det Økonomiske Råds Sekretariat Dagsorden I. Baggrunden for rollen II. Rollen som vagthund III. Seneste

Læs mere

Høj vækst i de offentlige investeringer i 2009 og 2010

Høj vækst i de offentlige investeringer i 2009 og 2010 . oktober 9 Høj vækst i de offentlige investeringer i 9 og I 9 og er der planlagt en historisk høj vækst i de offentlige investeringer. Ikke siden udbygningen af velfærdsstaten i 9 erne har der været tocifrede

Læs mere

Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste

Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste Arbejdsløsheden i Europa har haft en faldende tendens set over det seneste år. Mange er dog fortsat fanget i langtidsledighed og har været arbejdsløse

Læs mere

Det højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt

Det højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt Det højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt 1 F A K O N F E R E N C E UDFORDRIN GE R NE PÅ FREMTIDENS ARBEJDSM A RK ED - HVORDAN TACKLER VI DEM? 1 4. J A N U A R, 2 0 1 6 J E S P E R R A N G V

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Gallup om vækst og kontanthjælp

Gallup om vækst og kontanthjælp sreformen Feltperiode: Den 26-27. februar 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.162 personer Stikprøven

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Sverige har anvist en vej ud af krisen

Sverige har anvist en vej ud af krisen Dansk Industri Analysepapir, dec. 0 Sverige har anvist en vej ud af krisen Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og konsulent Claus Aastrup Seidelin, clas@di.dk Sverige har med de beslutninger,

Læs mere

Et stærkere fællesskab. Finanslovforslaget 2015

Et stærkere fællesskab. Finanslovforslaget 2015 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 I tabeller kan afrunding

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Det danske arbejdsmarked er i europæisk top

Det danske arbejdsmarked er i europæisk top Det danske arbejdsmarked er i europæisk top Arbejdsløsheden i Euroområdet er kommet under pct., og i oktober var ledigheden i euroområdet den laveste, som er blevet målt siden juli 29. Mere end halvdelen

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser Ny prognose for langtidsledigheden viser, at langtidsledigheden i EU, som i øjeblikket er den højeste siden slutningen af 9 erne, kan blive vanskelig

Læs mere

Økonomisk Redegørelse Maj 2012

Økonomisk Redegørelse Maj 2012 Økonomisk Redegørelse Maj 1 Hovedbudskaber: Udsigt til svag genopretning i Danmark som i seneste ØR Lille bedring af internationale konjunkturer siden årsskiftet Store usikkerheder om udviklingen risiko

Læs mere

ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FREM MOD 2025

ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FREM MOD 2025 ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FREM MOD 2025 Erhvervskonference i Thisted 21. november 2016 Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 DANMARK ER UDFORDRET

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg

Læs mere

Regeringen bør sætte forbruget i bero

Regeringen bør sætte forbruget i bero Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som

Læs mere

Budgetstrategi 2014 2017

Budgetstrategi 2014 2017 Budgetstrategi 2014 2017 Indledning Den økonomiske situation Kommunerne står i en vanskelig økonomisk situation. Finanskrisen har betydet stagnerende vækst, faldende skatteindtægter og stigende ledighed.

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform

... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform ... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform REGERINGEN Januar 2011 ... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform REGERINGEN

Læs mere

LO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012

LO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012 Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K Sagsnr. 10-145 Vores ref. MLK/lph Deres ref. Den 21. marts 2012 LO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012 LO har modtaget

Læs mere

Talepapir Samråd A (L193)

Talepapir Samråd A (L193) Finansudvalget 2012-13 L 1 7 Bilag 2 Offentligt Talepapir Samråd A (L193) 4. oktober 2012 Samråd i Finansudvalget d. 8. oktober 2012 Beskæftigelsesvirkningen af finanspolitikken i 2013 7 Samrådsspørgsmål

Læs mere

Kender du din pensionsalder?

Kender du din pensionsalder? Det er de færreste i dag, som kender sin pensionsalder med de nye regler fra velfærdsaftalen fra 2006, der løfter både efterløns- og folkepensionsalderen fra 2019/2024. Aftalen er mere drastisk end en

Læs mere

Udenlandske erfaringer fælles udfordringer?

Udenlandske erfaringer fælles udfordringer? Udenlandske erfaringer fælles udfordringer? Arbejdsmarkedskommissionens seminar 10. Juni 2008 Jens Lundsgaard Chef for Danmark/Sverige-kontoret, OECD Economics Department www.oecd.org/eco/surveys/denmark

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del) af 6. februar 2014

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del) af 6. februar 2014 Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 150 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 29. april 2014 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del)

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

Danmark som udviklingsland

Danmark som udviklingsland (NB! De talte ord gælder klausuleret til kl. 14.00) Danmark som udviklingsland DI s formand Jesper Møllers tale ved DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010 Velkommen til DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010!

Læs mere

Mere velfærd kræver mere arbejde

Mere velfærd kræver mere arbejde Mere velfærd kræver mere arbejde 23. april 2008 Arbejdsmarkedskommissionen skal, i løbet af det kommende halvandet år, komme med forslag til, hvordan man varigt får danskerne til at arbejde mere end i

Læs mere

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK i:\marts-2001\venstre-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK Venstres skattepolitik bygger på et skattestop og nedbringelse af skatterne i takt med, at

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om Formandskabet Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 27. maj 2014 kl. 12 Vismandsrapport om Konjunkturudsigterne og aktuel økonomisk politik Holdbarhed og generationer Ungdomsuddannelser Vismandsrapporten

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

1. Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job... 5

1. Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job... 5 Indhold 1. Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job... 5 2. Vækst og jobskabelse tre reformspor frem mod 22... 15 2.1 Udgangspunktet... 15 2.2 De centrale udfordringer... 17 2.3 Vækstplan DK Nyt vækstmål,

Læs mere

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere