Reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd"

Transkript

1 Reformpakken 22 Kontant sikring af Danmarks velfærd April 211

2

3 Reformpakken 22 Kontant sikring af Danmarks velfærd April 211

4 Reformpakken 22 - Kontant sikring af Danmarks velfærd April 211 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes hos: Rosendahls Schultz Distribution Herstedvang 1, 262 Albertslund T F E Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Finansministeriet Makropolitisk center Christiansborg Slotsplads København K T Omslag: BGRAPHIC Foto: Stig Stasig Tryk: Rosendahls-Schultz Grafisk Oplag: 4. Pris: 225 kr. inkl. moms ISBN: Elektronik Publikation: ISBN: Publikationen kan hentes på Finansministeriets hjemmeside:

5 Reformpakken 22 Kontant sikring af Danmarks velfærd Regeringen præsenterer med Reformpakken 22 det solide fundament, der kan bringe Danmark helt ud af krisens skygge. Med konkrete initiativer vil vi skabe grundlaget for høj vækst, beskæftigelse og velstand samtidig med at vi løser de finanspolitiske udfordringer. Danmark blev som andre lande ramt hårdt af den internationale krise. Regeringen valgte at føre en offensiv krisepolitik. Det var muligt, fordi vi brugte de gode år til at nedbringe den offentlige gæld. Vi var derfor gældfri, da krisen ramte. Indsatsen har virket. Ledigheden er steget mindre end frygtet, og den er lavere end alle år fra 1975 til 25. Men samtidig er de store offentlige overskud før krisen vendt til store underskud, så langt øjet rækker. Vores udfordring er, at de offentlige udgifter er meget større end indtægterne. Den udfordring bliver større de kommende år, fordi vi bliver færre i den arbejdsdygtige alder og flere ældre. Det betyder færre skatteindtægter og øgede udgifter til bl.a. pension og sundhed. Skal der være balance mellem indtægter og udgifter, står Danmark med en udfordring på ca. 47 mia. kr. frem mod 22. Med Genopretningsaftalen har vi klaret godt halvdelen. Med Reformpakken 22 fremlægger regeringen nu konkrete forslag, som kan klare resten. Vi har valgt reformvejen, der sikrer flere i arbejde, øget velstand og balance i de offentlige finanser. Det forudsætter, at de offentlige udgifter ikke fortsætter med at stige mere end det, vi planlægger og aftaler med kommuner og regioner. Derfor vil vi indføre en ny lov om udgiftslofter og sanktioner, så alle i den offentlige sektor overholder deres budgetter. Med reformerne kan vi øge den private beskæftigelse med 125. fra 21 til 22. Vi kan styrke indkomsterne i Danmark med mere end 6 mia. kr. Vi kan sikre fremgang på centrale velfærdsområder som sundhed, uddannelse og forskning. Og vi kan sikre sunde offentlige finanser uden at skatten sættes op. Det skaber tryghed for borgere og virksomheder. Claus Hjort Frederiksen Finansminister Reformpakken 22 - Kontant sikring af Danmarks velfærd April 211 3

6 Indhold Del I Reformpakken Sammenfatning Indledning Udfordringerne kan håndteres, hvis der træffes de nødvendige valg Strukturel balance i 22 det primære operationelle finanspolitiske mål... 2 Appendiks 1a. Det samfundsøkonomiske forløb frem til Appendiks 1b. Status for Velfærdskommissionens forslag Appendiks 1c. Vækstforums ti hovedanbefalinger Udfordringerne for de offentlige finanser Indledning Opdateret grundlag Samfundsøkonomiske forudsætninger vækst og beskæftigelse frem mod De offentlige finanser frem mod Årene efter Udfordringerne kan håndteres med reformer og bedre udgiftsstyring Det finanspolitiske udgangspunkt udviklingen i de offentlige finanser siden Del II Baggrund Arbejdsmarkedspolitik Indledning Arbejdsstyrke, beskæftigelse og ledighed Reformer af beskæftigelsespolitikken siden Appendiks 3a. Vigtigste ændringer på arbejdsmarkedsområdet siden Arbejdsudbud og beskæftigelse Indledning Tæt sammenhæng mellem arbejdsstyrke og beskæftigelse Øget arbejdsudbud gennem højere arbejdstid Tilbagetrækningsreformen og efterspørgslen efter arbejdskraft Hvor er jobbene blevet skabt hidtil Reformpakken 22 - Kontant sikring af Danmarks velfærd April 211

7 5. Tilbagetrækning og efterløn Indledning Tilbagetrækning i Danmark og andre lande Baggrunden for efterlønsordningen Anvendelsen af efterlønsordningen Virkninger af udspil til en tilbagetrækningsreform Antallet af efterlønsmodtagere fremadrettet med gældende regler Appendiks 5a. Fremskrivning af antal efterlønsmodtagere Appendiks 5b. Teoretisk sammenhæng mellem selvfinansiering og udnyttelsesgrad Uddannelse og erhvervsdeltagelse Indledning Øget uddannelsesniveau og erhvervsdeltagelse Målsætninger for uddannelsesniveauet Tidligere færdiggørelse af uddannelse Skattepolitik Indledning Overblik over skattepolitikken siden Kort om ændringerne i indkomstbeskatningen siden Stort fald i marginalskatten for fuldtidsbeskæftigede Virkning på forskelsbeløb og kompensationsgrad Virkning på arbejdsudbuddet Fordelingsvirkningerne af skatteaftalerne fra 21 og frem Appendiks 7a. Status for Skattekommissionens forslag Offentlige udgifter Indledning Udviklingen i de offentlige udgifter indtil Offentlige udgifter med og uden reformer Bedre udgiftsstyring Effektiviseringer, prioriteringer og konkurrence i det offentlige Udgiftspres på sundheds-, forsknings- og undervisningsområdet Reformpakken 22 - Kontant sikring af Danmarks velfærd April 211 5

8

9 Del I Reformpakken 22

10 Kapitel Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. 1

11 Kapitel 1 1. Sammenfatning Nyt kapitel 1.1 Indledning Dansk økonomi blev hårdt ramt af det globale tilbageslag i efteråret 28, blandt andet fordi væksten i forvejen var på vej ned efter en periode med stort kapacitetspres, svækket konkurrenceevne og kraftige stigninger i boligpriserne. Siden sommeren 29 er det imidlertid gået fremad igen, og gennem det seneste halvandet år har væksten været større end ventet, mens ledigheden er steget mindre end frygtet. Bruttoledigheden er således stabiliseret det seneste halve år og er i dag lavere end i 21, hvor den nåede ned på det laveste niveau efter højkonjunkturen i 199 erne. Ungdomsledigheden og langtidsledigheden er også lav i historisk lys, og merledigheden blandt de ældre er reduceret markant i forhold til under tidligere tilbageslag. Det afspejler blandt andet strukturreformer på arbejdsmarkedet, herunder forkortelse af dagpengeperioden for personer over 55 år, samt en meget lempelig finanspolitik i 29 og 21. Lempelserne af finanspolitikken i disse år skønnes at være større end i alle andre OECD-lande, jf. boks 1.1. Figur 1.1 Bruttoledighed og langtidsledighed Figur 1.2 BNP-vækst i Danmark, euroområdet og USA 1. personer 1. personer 35 Laveste niveau Pct. 6 4 Pct Ledige, alle Langtidsledige Euroområdet USA Danmark Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Kilde: Danmarks Statistik og Eurostat. Krisen har på den baggrund medført en skærpelse af de finanspolitiske udfordringer, Danmark står overfor. Store offentlige overskud er vendt til et betydeligt underskud, som skønnes Reformpakken 22 Kontant sikring af Danmarks velfærd April 211 9

12 Kapitel 1 Sammenfatning til ca. 7 mia. kr. i 211. Danmark er derfor kommet ind i EU's procedure for uforholdsmæssigt store underskud og har fået en henstilling om at stramme finanspolitikken frem mod 213. Den offentlige gæld og rentebetalingerne på gælden er stigende samtidig med, at den demografiske medvind er vendt til modvind. Danmark står fra nu af og i de kommende årtier i en situation, hvor den offentlige økonomi systematisk kommer under stigende pres. Med Genopretningsaftalen er der fra 211 taget fat på at genoprette den offentlige økonomi. Aftalen styrker de offentlige finanser med 24 mia. kr. og betyder sammen med den planlagte finanspolitik i øvrigt, at op mod 9 pct. af de lempelser, der blev gennemført i 29 og 21, trækkes tilbage frem mod Aftalen indebærer blandt andet, at de offentlige forbrugsudgifter skal holdes i ro i årene frem til 213, således at det reale offentlige forbrug bringes tilbage på det spor, som tidligere var planlagt. Aftalen indeholder også reformer på arbejdsmarkedet, som kan bidrage til at fastholde lav langtidsledighed og styrke arbejdsudbuddet. Samlet er det vurderingen, at aftalen styrker arbejdsudbuddet med godt 1. personer på længere sigt. I de seneste 2-3 år er det offentlige forbrug gennemgående vokset mere end det, som var planlagt og aftalt. Hvis det antages, at Danmark fra 214 fortsætter med samme realvækst i det offentlige forbrug som i de seneste 3 år, og der ikke gennemføres yderligere reformer, som styrker det offentlige indtægtsgrundlag, er der udsigt til, at underskuddet kan stige til ca. 2½ pct. af BNP i 22 og ca. 6½ pct. af BNP frem mod 23, jf. figur 1.3. Sådan et forløb hvor udgiftspolitikken videreføres uændret er ikke troværdigt og vil medføre pres på rentespændet, som yderligere forstærker gældsdynamikken. Det er derfor et grundvilkår, at væksten i udgifterne skal sættes ned fremadrettet. Selv hvis den årlige stigning i det offentlige forbrug er ca. halvt så stor som de seneste 3 år (ca.,8 pct.), er der således betydelige finanspolitiske udfordringer. Underskuddet svarer i et sådant forløb til ca. 1¼ pct. af BNP (23 mia. kr.) i 22 og til ca. 2½ pct. af BNP (48 mia. kr.) i 23. Gælden og rentebetalingerne på gælden øges væsentligt, jf. figur 1.4, og finanspolitikken opfylder ikke holdbarhedskravet. I perioder med dårlige konjunkturer vil underskuddet desuden være 2-3 pct. af BNP større end i beregningen, og Danmark vil derfor ofte overskride 3 pct. s grænsen for underskud i Stabilitets- og Vækstpagten. Underskuddet i den offentlige økonomi er strukturelt og afspejler, at de offentlige udgifter systematisk er større end indtægterne i gennemsnit over konjunkturforløbet. Derfor vil problemerne ikke løses af bedre konjunkturer, eller hvis væksten bliver stærkere end ventet. 1 Målt ved de direkte provenuer, der indgår i finanseffektberegningen. 1 Reformpakken 22 Kontant sikring af Danmarks velfærd April 211

13 Kapitel 1 Sammenfatning Figur 1.3 Strukturel saldo ved uændret og afdæmpet realvækst i det offentlige forbrug Figur 1.4 ØMU-gæld ved uændret og afdæmpet realvækst i det offentlige forbrug Pct. af BNP Pct. af BNP Pct. af BNP Pct. af BNP Ved historisk forbrugsvækst Grundforløb Ved historisk forbrugsvækst Grundforløb Anm.: De to forløb illustrerer de finanspolitiske udfordringer. Der er således ikke indregnet virkninger af forslaget om en tilbagetrækningsreform eller andre nye tiltag. I det ene forløb (grundforløbet) er antaget en realvækst i det offentlige forbrug på ¾ pct. om året i og ca.,9 pct. om året i I det andet forløb (historisk forbrugsvækst) er antaget en årlig realvækst i det offentlige forbrug på 1,6 pct., svarende til gennemsnittet for Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Samtidig har det internationale økonomiske klima skiftet karakter. Opsvinget i den vestlige verden er moderat, og mange lande står med finanspolitiske udfordringer, der kan virke uoverkommelige. På de finansielle markeder er der samtidig øget fokus på udviklingen i underskud og gæld, og på hvordan landene håndterer opgaven med at sikre sunde offentlige finanser. Omkostningerne blandt andet i form af stigende renter ved at føre en uansvarlig eller utroværdig politik er betydelige, jf. figur 1.5 og 1.6. Danmark er et lille land med en meget rentefølsom økonomi, og hvor udviklingen på blandt andet ejendoms- og boligmarkedet har stor betydning både for den samlede efterspørgsel og den finansielle stabilitet. Det øger sårbarheden over for finansiel uro. Beskæftigelse og vækst er blevet mere følsomme overfor ændringer især i de korte renter end tidligere, og de realøkonomiske konsekvenser af pres på kronen er derfor forøget. Samtidig har finanskrisen vist, at den økonomiske stabilitet i høj grad er betinget af, at der internationalt er tillid til den finansielle sektor i Danmark. For Danmark er det derfor blevet endnu vigtigere end tidligere at føre en ansvarlig og stabilitetsorienteret økonomisk politik, som sikrer troværdighed omkring fastkurspolitikken, og som kan sikre, at danske statspapirer fortsat ses som en sikker havn i perioder med finansiel uro. Hvis tilliden ikke fastholdes, kan det sætte det moderate opsving, som er i gang, under pres og medføre en større stigning i rentebetalingerne på gælden og dermed reducere råderummet til andre formål. Reformpakken 22 Kontant sikring af Danmarks velfærd April

14 Kapitel 1 Sammenfatning Figur årige rentespænd til Tyskland udvalgte EU-lande, primo april 211 Figur årige rentespænd til Tyskland lande med høje rentespænd Basispoint 1 9 Basispoint 1 9 Basispoint 1 Basispoint DK FIN NLD FRA BEL ITA ESP PRT IRL GRC IRL GRC ITA PRT ESP Kilde: Bloomberg. Krisen har samtidig tydeliggjort, at Danmark står over for en udfordring med lavt vækstpotentiale. Produktivitetsvæksten har været lav gennem en længere årrække, og selv om beskæftigelsen er vokset, har fremgangen i velstanden været mindre end i mange sammenlignelige lande. Den lave produktivitetsvækst har samtidig svækket det offentlige indtægtsgrundlag. Det har forstærket presset på de offentlige finanser, fordi væksten i de offentlige udgifter ikke samtidig er sat tilsvarende ned. De kommende år vil den demografiske udvikling reducere arbejdsudbuddet, mens befolkningen vokser, blandt andet fordi antallet af ældre øges. Det medfører pres på de offentlige finanser og begrænser vækstmulighederne i de private erhverv, navnlig hvis væksten i det offentlige forbrug fortsætter og dermed reducerer rekrutteringsgrundlaget for den private sektor. Dansk økonomi står dermed over for især 3 grundlæggende udfordringer: Vækstpotentialet skal styrkes. Uden reformer eller højere produktivitetsvækst er vækstmulighederne meget begrænsede omkring 1 pct. om året. Danmark risikerer dermed at blive et lavvækstsamfund. Med store udfordringer for både offentlige finanser og vækst er det de private virksomheders vækstbetingelser, der skal styrkes. Det kræver reformer, som kan styrke arbejdsudbud, produktivitet og konkurrenceevne. De offentlige finanser skal styrkes væsentligt for at sikre, at den offentlige økonomi hænger sammen på lidt længere sigt. Uden yderligere reformer vil der kun være plads til ca. nulvækst i de offentlige serviceudgifter det næste tiår, for at der kan være (strukturel) balance på de offentlige finanser i 22. Det er et grundlæggende krav, at udgifterne ikke fortsætter med at stige mere end det, som er planlagt og aftalt. Der er indført skærpede styringsmekanismer, men det vurde- 12 Reformpakken 22 Kontant sikring af Danmarks velfærd April 211

15 Kapitel 1 Sammenfatning res ikke at være tilstrækkeligt. Der er behov for at indføre et nyt udgiftsstyringssystem baseret på bindende udgiftslofter for stat, kommuner og regioner. Boks 1.1 Den økonomiske politik før, under og efter krisen kort fortalt I årene før krisen var overskuddet på den strukturelle saldo foran de mål, som var stillet op, selv om udgifterne var steget mere end planlagt. Det faktiske overskud i årene var samtidig større end i alle andre EU-lande. Samlet blev nettogælden på den baggrund nedbragt med 38 mia. kr. eller 26 pct. af BNP fra 21 til 28, og nettogælden blev således vendt til formue, før krisen kom i efteråret 28. Endelig faldt ØMU-gælden hurtigere end forudsat i den oprindelige 21-plan tilbage fra 21. Finanspolitikken var således på sporet i forhold til de mellem- og langsigtede udfordringer, inden krisen brød ud. I årene 25 til 28 var den planlagte finanspolitik nogenlunde aktivitetsneutral målt ved den ét-årige finanseffekt, men som følge af udgiftsskred navnlig i 26 har finanspolitikken været mere lempelig end planlagt i perioden. Det skal ses i sammenhæng med, at Danmark som nævnt havde de største overskud i EU i disse år, og at de automatiske stabilisatorer dermed i nogen grad bidrog til at dæmpe efterspørgslen. Desuden er den strukturelle beskæftigelse steget markant, bl.a. med baggrund i arbejdsmarkedsreformer og åbninger i adgangen for udenlandsk arbejdskraft. Det har dæmpet presset i økonomien og har samtidig bidraget til forbedringen af den strukturelle saldo i perioden. Samlet var finanspolitikken imidlertid lempeligere end det, som ville have været afstemt med konjunktursituationen. Under krisen. Efter krisen eskalerede i efteråret 28, er finanspolitikken gradvist lempet markant i 29 og 21, og målet om at sikre et strukturelt overskud inden for et fastlagt målinterval blev fraveget. Lempelserne af finanspolitikken i 29 og 21 omfatter både indtægts- og udgiftssiden, og det offentlige forbrug steg mere end planlagt især i 29. Samlet skønnes lempelserne at medføre en stigning i beskæftigelsen på ca. 55. personer i forhold til neutral finanspolitik og en forøgelse af BNP på godt 2 pct. i 21. Lempelserne var efter de foreliggende oplysninger større end i samtlige andre OECD-lande. Sammen med faldet i renterne siden efteråret 28 er der tale om et meget betydeligt bidrag til at styrke beskæftigelsen under krisen. Dertil kommer virkningerne af tiltagene til sikring af finansiel stabilitet, som har forhindret et dybere tilbageslag. De omfattende tiltag og de direkte virkninger af krisen har ført til store underskud på de offentlige finanser på omkring 5 mia. kr. i 21 og skønsmæssigt 7 mia. kr. i 211. Efter konjunkturerne er vendt igen har det været centralt at tilrettelægge en fornuftig exit fra de omfattende kriseinitiativer. Med Genopretningsaftalen påbegyndes konsolideringen af de offentlige finanser i 211. Det er senere end i de fleste andre EU-lande. Aftalen styrker de offentlige finanser med ca. 24 mia. kr. og indfrier henstillingen fra EU om at styrke den strukturelle saldo med 1½ pct. af BNP i perioden og sikre, at det faktiske underskud bringes under 3 pct. af BNP i 213. Den negative aktivitetsvirkning, der isoleret set udgår fra finanspolitikken i 211, bliver mere end opvejet af de forsinkede virkninger af lempelserne fra 29 og 21 og faldet i renterne gennem 29 og 21. Genopretningsaftalen skønnes samlet at styrke arbejdsudbuddet med mere end 1. fuldtidspersoner på længere sigt og understøttes af den nye overenskomstaftale på det offentlige område. Endvidere er der indført strammere styringsmekanismer, der understøtter, at rammerne til 213 overholdes. Reformpakken 22 Kontant sikring af Danmarks velfærd April

16 Kapitel 1 Sammenfatning Boks 1.1 (fortsat) Den økonomiske politik før, under og efter krisen kort fortalt Nationalbanken har endvidere opbygget en betydelig valutareserve på omkring 25 pct. af BNP som et beredskab der bidrager til at sikre mod pres på kronen. Desuden er der opbygget et stort statsligt indestående på statens konto i Nationalbanken, som giver fleksibilitet og handlemuligheder. Endelig er statsgældspolitikken tilrettelagt, således at en stor del af lånebehovet i 211 er dækket. Disse foranstaltninger bidrager til at sikre mod, at dansk økonomi igen bliver påvirket negativt i tilfælde af fornyet finansiel uro De finanspolitiske udfordringer frem til 22 De finanspolitiske udfordringer er skærpet væsentligt. Som følge af lavkonjunkturen og de store lempelser af finanspolitikken under krisen er der store offentlige underskud og stigende gæld. Samtidig vil presset fra den demografiske udvikling og vigende indtægter fra Nordsøen fortsætte de næste årtier. Dertil kommer, at det offentlige indtægtsgrundlag mere permanent ser ud til at være reduceret efter krisen, og at vækstmulighederne som udgangspunkt er ret begrænsede. Med Genopretningsaftalen og finansieringselementerne i Forårspakke 2. mv. trækkes ca. 9 pct. af de finanspolitiske lempelser, der blev gennemført i 29 og 21, tilbage frem mod 213. Genopretningsaftalen skal således ses som det første skridt i retning af at sikre sunde finanser. Genopretningsaftalen skønnes at styrke finanserne med 24 mia. kr., under forudsætning af, at udgiftsrammerne i aftalen overholdes. Figur 1.7 Udfordringen til 22 med afdæmpet realvækst i det offentlige forbrug Figur 1.8 Udfordringen til 22 med fortsat høj vækst i det offentlige forbrug Mia. kr. 8 7 Mia. kr. 8 7 Mia. kr mia. kr Mia. kr Genopret - ningsaf talen (24 mia. kr.) 47 mia. kr. Udfordring 23 mia. kr Genopret ningsaft alen (24 mia. kr.) Udfordring 45 mia. kr Anm.: Uden Genopretningsaftalen skønnes det strukturelle underskud i 22 til 2,9 pct. af BNP. Det kræver en gradvis styrkelse af den primære saldo på ca. 2½ pct. af BNP eller ca. 47 mia. kr. at sikre strukturel balance i 22. Af dette beløb indfrier Genopretningsaftalen ca. 24 mia. kr. I forløbet med fortsat høj forbrugsvækst på 1,6 pct. om året kræves en primær saldoforbedring på 69 mia. kr. (211- niveau). Kilde: Egne beregninger. 14 Reformpakken 22 Kontant sikring af Danmarks velfærd April 211

17 Kapitel 1 Sammenfatning Hvis Genopretningsaftalen ikke var gennemført, ville det strukturelle offentlige underskud i 22 skønsmæssigt nå op på 2,9 pct. af BNP. Det ville dermed kræve initiativer for ca. 47 mia. kr. at sikre balance mellem indtægter og udgifter i 22, jf. figur 1.7. Med Genopretningsaftalen bliver udfordringen halveret. Når aftalen medregnes, og udgiftsrammerne holdes, er der således udsigt til et underskud i 22 på ca. 1¼ pct. af BNP eller ca. 23 mia. kr. Denne vurdering af de finanspolitiske udfordringer bygger på nogle antagelser, som i sig selv er ambitiøse. Vurderingen forudsætter blandt andet, at konjunkturerne normaliseres frem mod 215, og at den registrerede ledighed herefter er på 3½ pct. af arbejdsstyrken i gennemsnit over konjunkturforløbet, samt at produktivitetsvæksten styrkes i forhold til de seneste 15 år, jf. boks 1.2. Opgørelsen forudsætter derudover, at væksten i de offentlige udgifter reduceres, herunder navnlig, at realvæksten i det offentlige forbrug svarer til ¾ pct. om året i 214 og 215 (som i 215-planen 2 ) og,9 pct. om året i Fortsætter den realvækst i det offentlige forbrug, der har været de seneste 3 år (ca. 1,6 pct. om året), kan det strukturelle underskud som nævnt vokse til 2½ pct. af BNP i 22 og 6½ pct. af BNP i 23 selv om Genopretningsaftalen gennemføres, og ledigheden fastholdes på 3½ pct. efter 215, jf. figur 1.8. Uanset hvilke tiltag, der i øvrigt besluttes, er det dermed et grundvilkår, at udgiftsvæksten skal dæmpes. 2 Jf. Mod nye mål Danmark 215, Regeringen 27. Reformpakken 22 Kontant sikring af Danmarks velfærd April

18 Kapitel 1 Sammenfatning Boks 1.2 Forudsætninger bag 22-fremskrivningerne Vurderingen af udfordringen for de offentlige finanser på 23 mia. kr. frem mod 22 og på 47 mia. kr., når der ses bort fra Genopretningsaftalen er blandt andet baseret på følgende antagelser: Forløbet forudsætter en genopretning af økonomien efter finanskrisen med en højere vækst frem mod 215, der sikrer, at det aktuelt store outputgab gradvist lukkes. Den registrerede ledighed falder til 3½ pct. af arbejdsstyrken i 215 svarende til det skønnede strukturelle niveau og fastholdes på det niveau efterfølgende. Ledigheden udgør dermed 3½ pct. af arbejdsstyrken i gennemsnit over konjunkturerne de kommende årtier. Genopretningsaftalen gennemføres, og udgiftsrammerne i aftalen overholdes. Efter 213 anvendes overvejende beregningstekniske fremskrivningsprincipper, som betyder at realvæksten i det offentlige forbrug er halvt så stor, som i de seneste 3 år. Produktivitetsvækst antages at være 1½ pct. om året i de private byerhverv. Den gennemsnitlige arbejdstid er omtrent uændret frem mod 22, idet virkninger af Forårspakke 2. mv. skønnes at modgå, at ændringer i arbejdsstyrkens alders- og kønssammensætning mv. trækker ned. Der er givetvis et underliggende nedadgående pres på arbejdstiden, som bl.a. kommer til udtryk ved, at et flertal af de beskæftigede ønsker lavere arbejdstid. Frem mod 22 forudsættes en stigning i beskæftigelsesfrekvensen på ca. 3 pct.-point for årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande set under ét. For indvandrere fra ikkevestlige lande forudsættes isoleret set en stigning i beskæftigelsesfrekvensen på 1 pct.-point og for efterkommere en stigning på 6 pct.-point. Skønnet for olie- og gasproduktionen i Nordsøen indregner udover bidrag fra kendte felter og produktionsmetoder et teknologibidrag (øget indvinding i kraft af nye teknologier) og et efterforskningsbidrag (øget indvinding som følge af nye fund). 16 Reformpakken 22 Kontant sikring af Danmarks velfærd April 211

19 Kapitel 1 Sammenfatning 1.2 Udfordringerne kan håndteres, hvis der træffes de nødvendige valg Selvom udfordringerne er betydelige, er det danske udgangspunkt bedre end i de fleste lande, jf. figur 1.9. USA, Storbritannien og Frankrig står fx over for at skulle stramme finanspolitikken med mellem 4 og 9 pct. af BNP over de næste fem til ti år blot for at stabilisere udviklingen i den offentlige gæld. I disse og mange andre lande er udfordringerne således adskillige gange større end i Danmark. Alene over de næste år har de 24 EU-lande, der er i proceduren for uforholdsmæssigt store underskud, fået en henstilling om at stramme finanspolitikken med ca. 4 pct. af BNP i gennemsnit. For Danmark ville det svare til et krav om budgetforbedringer på mere end 7 mia. kr. Det er knap 3 gange mere end den henstilling, som Danmark har fået, jf. figur 1.1. Figur 1.9 Gæld og underskud i 21 i OECD-lande Figur 1.1 Konsolideringskrav til EU-lande Gæld, pct. af BNP 25 JPN 2 Gæld, pct. af BNP 25 2 Pct. af BNP Pct. af BNP GRC ITA UK PRT DEU SWE DK Offentlig saldo, pct. af BNP FIN MLT DK DEU AUT NLD HUN BGR CYP ITA BEL POL ROU LTU LVA SVN SVK CZE FRA PRT ESP UK IRL GRC Kilde: OECD og Danmarks Statistik. Kilde: EU-Kommissionen. For at løse udfordringen for de offentlige finanser er der principielt tre veje at gå: Reformer der øger beskæftigelsen og dermed styrker finanserne. Nulvækst i udgifterne. Eller væsentligt højere skat, jf. tabel 1.1. Reformer der øger beskæftigelsen. Reformer, der øger beskæftigelsen, kan på en og samme tid øge vækst og velstand og styrke de offentlige finanser, og dermed skabe plads til en moderat fremgang i ressourcerne til offentlige service. De reformforslag om tilbagetrækning, SU samt fleksjob og førtidspension, der er lagt frem, skønnes samlet at øge beskæftigelsen med ca. 8. personer frem mod 22. Reformerne er tilstrækkelige til at sikre en styrkelse af de offentlige finanser på godt 21 mia. kr. eller knap 1,2 pct. af BNP i 22. Reformpakken 22 Kontant sikring af Danmarks velfærd April

20 Kapitel 1 Sammenfatning Reformerne kan samtidig hæve vækstpotentialet med knap ½ pct. om året. Reformerne vil dermed give et væsentligt bidrag til at opretholde en fremgang i velstanden på linje med det, der har været historisk, og til at genoprette balancen i den offentlige økonomi. Nulvækst i udgifterne. Hvis udgifterne skal holdes inden for det, som er foreneligt med balance i 22 uden yderligere reformer, kan centrale velfærdsydelser som sundhed og uddannelse komme under stigende pres. For at sikre balance i 22 er der således kun plads til en realvækst i det offentlige forbrug på,1 pct. årligt i Det er mindre end det demografisk betingede udgiftspres. Rammen svarer til ca. ½ mia. kr. årligt og til under 1/1 af den realvækst, der har været historisk. Hvis der fortsat skal være plads til at prioritere sundhed, uddannelse og opretholdelse af forskningsmålsætningen på 1 pct. af BNP, skal der årligt spares 3-4 mia. kr. eller mere på andre udgiftsområder for at sikre, at udgiftsrammen overholdes. Lavere udgiftsvækst kan på sigt medvirke til at styrke vækstpotentialet, blandt andet ved at øge tilskyndelsen til at øge effektivitet og produktivitet i den offentlige sektor og frigøre flere ressourcer til den private sektor. Men på lidt længere sigt kan det samtidig blive sværere at sikre, at de offentlige ydelser holder trit med standarderne i den private sektor og befolkningens ønsker, ligesom virkningerne vil afhænge af hvilke offentlige ydelser, der reduceres. Tabel 1.1 Tre veje og deres virkning på offentlige finanser og velstand Offentlige finanser Velstand og vækst Vej Reformer der øger beskæftigelsen + + Nulvækst i udgifterne + + 1) Højere skatter + - 1) Offentlige udgifter tjener mange andre formål end vækst. Lavere offentlige udgifter kan understøtte vækstpotentialet blandt andet ved at frigøre ressourcer til den mere konkurrenceudsatte private sektor, men virkningerne vil bl.a. afhænge af, hvilke udgifter der reduceres. Højere skatter. Selv hvis væksten i det offentlige forbrug halveres i forhold til de seneste 3 år, vil skatterne skulle sættes op med i størrelsesordenen 3-35 mia. kr., hvis der ad den vej skal sikres balance i 22. Hvis realvæksten i det offentlige forbrug fastholdes som i de seneste 3 år (på 1,6 pct. om året) skal skatten sættes op med det dobbelte, svarende til 6-7 mia. kr. Det skal ses i lyset af, at finansieringen af Forårspakke 2. samt Genopretningsaftalen i forvejen forøger beskatningen med omkring 2 mia. kr. fra 21 til 213. Danmark har det højeste skattetryk i OECD, og højere skatter herunder højere progressive skatter på arbejdsindkomst vil svække arbejdsudbuddet og væksten. Højere skatter og afgifter kan samtidig medføre tab af beskatningsgrundlag via øget grænsehandel eller udflytning af virksomheder eller højt kvalificeret arbejdskraft. 18 Reformpakken 22 Kontant sikring af Danmarks velfærd April 211

2. Marts Konvergensprogram, 2009

2. Marts Konvergensprogram, 2009 . Marts 1 Konvergensprogram, 9 Hvad er konvergensprogrammet? Udarbejdes i henhold til EU s Stabilitets- og Vækstpagt med henblik på at redegøre for overholdelse af konvergenskriterier for euromedlemskab

Læs mere

danmarks konvergensprogram 2011

danmarks konvergensprogram 2011 danmarks konvergensprogram 2011 danmarks konvergensprogram 2011 Maj 2011 REGERINGEN Maj 2011 danmarks konvergensprogram 2011 REGERINGEN Maj 2011 Indhold 1. Udfordringer, strategi og målsætninger til

Læs mere

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11

Læs mere

reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd kort fortalt

reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd kort fortalt reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd kort fortalt REGERINGEN April 2011 reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd kort fortalt REGERINGEN April 2011 Reformpakken 2020 Nyt

Læs mere

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform 3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt oversigt 1. Konkurrenceevne 2. Arbejdsudbud 3. De offentlige finanser 4. Initiativer på kort sigt 5. Initiativer på langt sigt 6. Reformbidrag og anvendelse i 22 7. Beskæftigelsen kan stige svarende til

Læs mere

Analyse 12. marts 2012

Analyse 12. marts 2012 12. marts 2012 Kickstarten og henstillingerne fra EU Danmark er et af meget få EU-lande som fører lempelig finanspolitik i 2012. Lempelsen er af samme størrelsesorden, som i den tidligere regerings finanslovsforslag

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Finansudvalget 2010-11 FIU alm. del 8 Bilag 2 Offentligt Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 26. oktober 2010 Konjunkturvurdering samt anbefalinger

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del) af 6. februar 2014

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del) af 6. februar 2014 Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 150 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 29. april 2014 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del)

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Ansvarlighed og varig velfærd. Finanslovforslaget 2011

Ansvarlighed og varig velfærd. Finanslovforslaget 2011 24.8.21 Ansvarlighed og varig velfærd Finanslovforslaget 211 1 Moderat BNP-vækst i 21 og 211 Pct. 5 4 3 2 1-1 -2-3 -4-5 -6 3 4 5 6 7 8 9 1 11 Maj August Pct. 5 4 3 2 1-1 -2-3 -4-5 -6 24.8.21 2 Væksten

Læs mere

Økonomisk Redegørelse Maj 2012

Økonomisk Redegørelse Maj 2012 Økonomisk Redegørelse Maj 1 Hovedbudskaber: Udsigt til svag genopretning i Danmark som i seneste ØR Lille bedring af internationale konjunkturer siden årsskiftet Store usikkerheder om udviklingen risiko

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 19. oktober 9 En kraftig lempelse af finanspolitikken i 9 og 1 kombineret med et voldsomt konjunkturer udsigt til et tilbageslag har medført

Læs mere

Analyser og anbefalinger i

Analyser og anbefalinger i Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2010 Claus Thustrup Kreiner Nationaløkonomisk Forening Juni 2010 Disposition 1) Kort sigt: Konjunktursituationen og finanspolitikken 2) Mellemlangt sigt:

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen

Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Den græske gæld er endnu engang til forhandling, når Euro-gruppen mødes den.maj. Grækenlands gæld er den højeste i EU, og i 1 skal Grækenland som en del af låneaftalen

Læs mere

To streger under facit Nyt kapitel

To streger under facit Nyt kapitel To streger under facit Nyt kapitel Udfordringen frem mod 2020 Sund økonomi er fundamentet for holdbar vækst og varig velfærd. Det går igen fremad for dansk økonomi, men de offentlige finanser er presset

Læs mere

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009 N O T A T Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter varer,

Læs mere

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser Ny prognose for langtidsledigheden viser, at langtidsledigheden i EU, som i øjeblikket er den højeste siden slutningen af 9 erne, kan blive vanskelig

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg

Læs mere

Offentligt forbrug og genopretningsaftalen

Offentligt forbrug og genopretningsaftalen Offentligt forbrug og genopretningsaftalen 1. Indledning Med genopretningsaftalen er der indført nye og stærkere styringsmekanismer, som betyder, at det offentlige forbrug må påregnes at følge det planlagte

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk

Læs mere

Det højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt

Det højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt Det højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt 1 F A K O N F E R E N C E UDFORDRIN GE R NE PÅ FREMTIDENS ARBEJDSM A RK ED - HVORDAN TACKLER VI DEM? 1 4. J A N U A R, 2 0 1 6 J E S P E R R A N G V

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

Finanspolitikken til grænsen

Finanspolitikken til grænsen Finanspolitikken til grænsen John Smidt Direktør, Det Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk DJØF debat 3. marts 2015 Agenda Kort om de finanspolitiske rammer Baggrunden -EU og i Danmark Vurdering af

Læs mere

bedre udgiftsstyring Udgiftslofter for stat, kommuner og regioner REGERINGEN

bedre udgiftsstyring Udgiftslofter for stat, kommuner og regioner REGERINGEN bedre udgiftsstyring Udgiftslofter for stat, kommuner og regioner REGERINGEN April 2011 bedre udgiftsstyring Udgiftslofter for stat, kommuner og regioner REGERINGEN April 2011 Bedre udgiftsstyring 1. Sammenfatning

Læs mere

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Der er plads til en real offentlig forbrugsvækst på 0,7 pct. årligt fra 2014 til 2020 uden nye reformer og til samtidig at sikre balance på den

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser ACs beskæftigelsespolitiske konference d. 24 og 25 okt. 2013 Carsten Koch, BER Hvad sker der? De ledige brokker sig over politikerne,

Læs mere

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009.

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009. Pressemeddelelse 19. maj 2010 Økonomisk Redegørelse, maj 2010 - Prognosen Der er igen vækst i dansk økonomi efter det kraftige tilbageslag frem til sommeren 2009 som fulgte efter den internationale finanskrise.

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 31. maj 2011 Konjunkturvurdering og anbefalinger for det korte sigt, Finanspolitisk holdbarhed og anbefalinger

Læs mere

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011 Danmark er kendetegnet ved små indkomstforskelle og en høj grad af social balance sammenlignet med andre lande. Der er fri og lige adgang til uddannelse og sundhed, og der er et socialt sikkerhedsnet for

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

Balance på de offentlige finanser i 2020 uden VK s skattelettelser

Balance på de offentlige finanser i 2020 uden VK s skattelettelser Balance på de offentlige finanser i uden VK s skattelettelser Regeringen har i forbindelse med forslaget om at afskaffe efterlønnen og fremrykke Velfærdsforliget introduceret et nyt finanspolitisk pejlemærke

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Dansk økonomi robust og på sporet. Dansk økonomi robust og på sporet

Dansk økonomi robust og på sporet. Dansk økonomi robust og på sporet Dansk økonomi robust og på sporet Regeringen Januar Dansk økonomi robust og på sporet Publikationen kan bestilles hos: Schultz Information Herstedvang, 6 Albertslund Telefon 6 Fax: 6 9 69 E-mail: schultz@schultz.dk

Læs mere

DØR s efterårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 1. november 2012

DØR s efterårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 1. november 2012 Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 27 Offentligt DØR s efterårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 1. november 2012 2007 = 100 105 100 BNP i Danmark, USA og euroområdet Danmark USA

Læs mere

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011 Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 211 er EU's absolutte duks, når det kommer til holdbare offentlige finanser og mulighederne for at klare fremtidens udfordringer. Men samtidig

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS Udfordringer De offentlige finansers holdbarhed Udsigt til lavvækst på den anden side af krisen Offentlige finanser Underskuddene er problematiske: De kan drive

Læs mere

LO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012

LO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012 Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K Sagsnr. 10-145 Vores ref. MLK/lph Deres ref. Den 21. marts 2012 LO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012 LO har modtaget

Læs mere

Effektivisering og udgiftsstyring i den offentlige sektor. Afdelingschef Stig Henneberg, april 2016

Effektivisering og udgiftsstyring i den offentlige sektor. Afdelingschef Stig Henneberg, april 2016 Effektivisering og udgiftsstyring i den offentlige sektor Afdelingschef Stig Henneberg, april 2016 1 Rammevilkår for udgiftspolitikken Kun plads til begrænset udgiftsvækst i de kommende år Demografisk

Læs mere

17.000 færre offentligt ansatte i 2011

17.000 færre offentligt ansatte i 2011 17.000 færre offentligt ansatte i 2011 Regeringens økonomiske plan skrider med ca. 10 mia. kr. alene i 2010 ifølge en række prognoser som følge af overskridelsen af regeringens målsætning om nulvækst i

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt Finansudvalget 56 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 4. september 6 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 5 (Alm. del) af 4. april 6 stillet efter

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Møde i Nationaløkonomisk forening 5. marts 2014 Carsten Koch, BER Udgangspunkt: Det danske arbejdsmarked er rimeligt

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir Det talte ord gælder Anledning: Fælles samråd ( nationalt semester

Læs mere

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020 Notat Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i Den danske stats forventede indtægter fra aktiviteter i Nordsøen påvirkes i høj grad af olieprisudviklingen. Når olieprisen falder, rammer

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

Danske og internationale svar på den økonomiske krise Midtjyllands Avis, , 1. sektion, Side 7

Danske og internationale svar på den økonomiske krise Midtjyllands Avis, , 1. sektion, Side 7 Danske og internationale svar på den økonomiske krise Midtjyllands Avis, 13.12.2008, 1. sektion, Side 7 Af finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) Statsministeren mødes i disse dage med sine kollegaer

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG 31. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG De to overordnede pejlemærker for fastlæggelsen af finanspolitikken er finanseffekten dvs. aktivitetsvirkningen

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Behov for en stram finanslov

Behov for en stram finanslov EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken

Læs mere

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN,

Læs mere

Regeringen bør sætte forbruget i bero

Regeringen bør sætte forbruget i bero Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som

Læs mere

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb Økonomisk Analyse Produktivitet over et konjunkturforløb NR. 5 3. juni 11 Produktivitetsudviklingen over et konjunkturforløb Der har været en kraftig konjunkturmæssig stigning i produktivitetsvæksten i

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Efterårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Sverige har anvist en vej ud af krisen

Sverige har anvist en vej ud af krisen Dansk Industri Analysepapir, dec. 0 Sverige har anvist en vej ud af krisen Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og konsulent Claus Aastrup Seidelin, clas@di.dk Sverige har med de beslutninger,

Læs mere

Analyse 21. august 2012

Analyse 21. august 2012 21. august 2012. Finanspolitik i 00 erne Hovedkonklusioner Finanspolitikken er samlet blevet lempet med i størrelsesordenen 6 pct. af BNP godt 110 mia. kr. fra 2003 til 2010. Ca. halvdelen af lempelsen

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan Notat 9. maj 1 Opdateret befolkningsprognose og regeringens -plan Danmarks Statistik og DREAM offentliggjorde d.. maj Befolkningsfremskrivning 1. Den ny prognose for befolkningsudviklingen kom efter færdiggørelsen

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU-

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU- 18. marts 2008 af Martin Madsen (direkte tlf. 33 55 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU- RER, OLIEPRIS OG SKATTELETTELSER PÅ DE OFFENTLIGE FINANSER Højkonjunkturen i årene efter

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job

Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Februar 2013 Udfordringen v. økonomi- og indenrigsministeren Klare mål v. finansministeren Konkrete initiativer i Vækstplan DK v. skatteministeren Udfordringen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 19 Indhold: Ugens tema Reformer skal skabe. job frem mod Ugens analyse AE: Lav produktivitet er hovedudfordringen for dansk økonomi Ugens tendens Fald i dansk udenrigshandel

Læs mere

færre er på overførsel end forventet

færre er på overførsel end forventet Udvikling i overførselsmodtagere 133. færre er på overførsel end forventet Antallet af overførselsmodtagere mellem 16 og 64 år har de seneste mange år haft en nedadgående tendens. Ud fra befolkningens

Læs mere

Høj vækst i de offentlige investeringer i 2009 og 2010

Høj vækst i de offentlige investeringer i 2009 og 2010 . oktober 9 Høj vækst i de offentlige investeringer i 9 og I 9 og er der planlagt en historisk høj vækst i de offentlige investeringer. Ikke siden udbygningen af velfærdsstaten i 9 erne har der været tocifrede

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

7 mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere

7 mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere mio. arbejdsløse i EU mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere Arbejdsløsheden i EU ser ud til at have stabiliseret sig, men skadevirkningerne af krisen har været meget alvorlige. Ca. halvdelen

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste

Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste Arbejdsløsheden i Europa har haft en faldende tendens set over det seneste år. Mange er dog fortsat fanget i langtidsledighed og har været arbejdsløse

Læs mere

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 Ud af 30 OECD-lande har haft den 5. laveste vækst i BNP i tiårsperioden fra 1996 til 2006. Årsagen til dette er i høj grad, at danske

Læs mere