Illustration 1.1: Pyramidemodellen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Illustration 1.1: Pyramidemodellen"

Transkript

1 Illustration 1.1 Pyramidemodellen Handlingsplan: Hvor meget: budget Hvor: medievalg Hvad: budskab Virkning: effektmåling Illustration 1.1: Pyramidemodellen Strategi: Situationsanalyse, mål, målgruppe, valg af kommunikationsform Kampagneteori Kommunikationsteori

2 Illustration 2.1 Teori og praksis er både afhængig og uafhængig af konteksten Teorien fastlægger generelle variabler, der har betydning for udfaldet af mødet mellem kommunikationsprodukt og modtager Det skaber baggrund for en teorifunderet strategiog handlingsplan og effekten af denne De generelle variabler oversættes til en konkret situations værdier Teorien indikerer konsekvenser for kampagneplatformen af bestemte værdier af variablerne Illustration 2.1. Teori og praksis er både afhængig og uafhængig af konteksten Illustration 2.2 Kommunikationsproduktets dele Kommunikationsproduktet Medie Placering: Hvor? Timing: Hvornår? Budskab Indhold: Hvad? Udformning: Hvordan? Kommunikator: Hvem?

3 Illustration 2.3 Kampagneplanlægningens systematik Illustration 2.2: Kommunikationsproduktets dele TEORI: Kampagneplanlægning i teoretisk perspektiv (kapitel 3-10) En model for målrettet kommunikation (kapitel 11) Kampagneplanlægningens systematik (kapitel 12) KOMMUNIKATIONENS STRATEGI: Situationsanalyse (kapitel 13) Fastlæggelse af mål, målgrupper (kapitel 14-15) Prioritering og budget (kapitel 16) Valg af kommunikationsform (kapitel 17) HANDLINGSPLAN: Hvad og hvordan: Budskab (kapitel 18) Hvor og hvornår: Valg af medie (kapitel 19) Hvilken effekt: Effektmåling (kapitel 20) Hvad koster det: Budget (kapitel 16)

4 Illustration 3.1 PIA, alle kommunikationsforståelsers moder P(åvirkning) I(ndivid) A(geren) Illustration 3.2 De tre grundmodeller som kinesisk æskesystem PIA-model PIA-model PIA-model Passiv, forsvarsløs modtager Reagerende, genstridig modtager Illustration 2.3: Kampagneplanlægningens systematik Agerende, behovsstyret modtager Illustration 3.3 PIA-model med forsvarsløs modtager Kommunikationsproduktet (P) Tilsigtet virkning (A)

5 Illustration 3.4 PI(genstridig)A-modtager Kommunikationsprodukt (P) Modtagerens (A)geren = effekt Modtagerens reaktion påvirkes af mediet og tekstens udformning Modtageren har en række individuelle psykologiske forsvarsmekanismer Modtageren indgår i sociale netværk, der er med til at forme modtagerens reaktion på påvirkningen Illustration 3.5 Forsvarsmekanismer Prædispositioner Ønske om konsistens Allerede etableret viden, holdning og adfærd Forsvarsmekanismer Selektiv eksponering Selektiv opmærksomhed Selektiv forståelse Selektiv hukommelse Ønske om at undgå forstyrrelser Illustration 3.1: PIA, alle kommunikationsforståelsers moder

6 Illustration 5.1 Generel effekthierarkimodel Awareness Knowledge Liking Preference Purchase Opmærksomhed Illustration Viden 3.2: De tre Holdning grundmodeller som Holdning kinesisk æskesystem Adfærd Illustration 5.2 McGuires matrice for overtalende kommunikation Input variabler Effekttrin Budskabsindhold (message content) Målgruppe (target group) Kommunikationssammenhæng (communication context) Afsender (message source) Opmærksomhed (attention) Forståelse (comprehension) Holdninger (attitudes) Social påvirkning (social influence) Self-efficacy Adfærd (behaviour) Vedligeholdelse (maintenance) Efter McGuire, 1985 I McGuires model fra 2001 er inputvariablerne ændret til målsætning, målgruppe, kanal, tekst og afsender. McGuire gennemgår, hvad der frem til sidst i 1980 erne var empirisk påvist som væsentlige forhold for effekten af Illustration 3.3: PIA-model med forsvarsløs modtager inputvariablerne. De seks input-variabler og de forhold, der påvirker deres effekt, kobles i modellen (matematisk-statistisk) sammen med 13 output- eller effektvariabler. Effektvariablerne består fortsat af en række tilstande hos modtageren, som overtalende kommunikation skal aktivere, og som kulminerer i ændring af den tilsigtede adfærd, hvad enten det er bedre kostvaner eller køb af et bestemt mærke slik. (McGuire, 2001).

7 Illustration 3.4.: PIA-model med genstridig modtager Illustration 5.3 Lav-engagement hierarkimodeller P I (opmærksomhed) (prøve) A I (holdning) (ny) A Illustration 5.4 Responsfunktioner Effekt Lineær Degressiv S-formet Reklameindsats Illustration 3.5: Forsvarsmekanismer

8 Illustration 7.1 Lineær distribution slår over i dialogbaseret interaktion del 1: Eksponering og opmærksomhed Pia kender tegneserien, ser et tv-spot og googler traileren Liv kender ikke tegneserien, ser outdoorplakat, men agerer ikke. Tv-spot, videoklip på msn.dk og outdoorplakat Lærke har set filmen til forpremiere Illustration 7.1 fortsat del 2: Målgruppen taler sammen Pia: Den gad jeg godt se Liv: Gider ikke se tegnefilm Lærke: Super retro satire, som slet ikke er tegnefilmsagtig

9 Illustration 7.1 fortsat del 3: Modtagelse er påvirket af den foregående interpersonelle kommunikation bliver opmærksom. Alle taler jo om den Outdoorplakat Liv: Måske skulle jeg alligevel se den med Pia og Aida Illustration 7.1 fortsat del 4: Fælles holdning og ageren, Pia og Liv ser filmen sammen

10 Illustration 7.2 Samfundsniveau Sociale netværk Netværket er det nationale (og internationale) samfund. Kommunikationen udgøres af massekommunikation i de offentlige netværk, der kan nå alle eller mange borgere (medierne). Interorganisationsniveau Intraorganisationsniveau Intragruppeniveau Interpersonelt niveau Intrapersonelt niveau Kommunikationen foregår mellem to sociale netværk, der består af virksomheder, organisationer og foreninger. Der er både interpersonel og massekommunikation og svarer ofte til business-to-business -kommunikation. Netværket udgøres af virksomheder, organisationer og foreninger. Den relevante teori omhandler organisationskommunikation og fokuserer altså på intern kommunikation fra nogle få til mange. Det sociale netværk udgøres af primærgrupper, der er i hyppig og nær kontakt som fx familier, af sekundærgrupper, der er i mindre intens kontakt som fx kolleger, og af tertiærgrupper med uregelmæssig og begrænset kontakt som fx grundejerforeninger. Den relevante teori vedrører personlig kommunikation i grupper. Denne kommunikation er af væsentlig betydning for enhver forståelse af massekommunikation og altså også for kampagneplanlægningen. Det sociale netværk består af to personer, fx par eller forhandlere. Den relevante teori omhandler interper sonel kommunikation, typisk i forhandlingssituationer. Den relevante teori vedrører individets informationsbehandling (information processing) forstået som modtagelse, forståelse og anvendelse af mediernes indhold. Illustration 7.3 Fra kanylemodel til totrinsmodel Bemærk at der næppe eksisterede en kanylemodel før Lazarsfeld, Berelson et Bemærk at der næppe eksisterede en kanylemodel før Lazarsfeld, Berelson et al., 1948 brugte billedet al., 1948 brugte billedet med kanylen til at forklare deres egne resultater, men ikke med kanylen til at forklare deres egne resultater, men ikke tillagde nogen denne opfattelse. Der er tale tillagde nogen denne opfattelse. Der er tale om en senere konstruktion i litteraturen om en senere konstruktion i litteraturen som udgangspunkt for at fremhæve egne anderledes og som udgangspunkt for at fremhæve egne anderledes og rigtigere opfattelser (se rigtigere opfattelser (se eventuelt Læs mere om kanylemodellen i kapitel 3). eventuelt Læs mere om kanylemodellen i kapitel 3). Kanylemodel Totrinsmodel Massemedier Massemedier Isolerede individer Opinionsledere Individer i sociale netværk

11 Illustration 7.4 Cirkulær flertrinsmodel Massekommunikation Individet hører (lærer) om et emne gennem massekommunikation Denne påvirkning stimulerer til samtale med andre om emnet Den interpersonelle kommunikation øver indflydelse på senere eksponering, opmærksomhed og forståelse af kommunikationsproduktet Illustration 7.5 Fra interpersonel til massekommunikation I bevægelsen fra interpersonel kommunikation til massekommunikation mindskes sandsynligheden Interpersonel kommunikation for få modtagerens opmærksomhed og den forståelse, modtageren ønsker. Det samme gælder sandsynligheden for, at modtageren agerer, som afsenderen ønsker. Ansigt-til-ansigt kommunikation (ekspedient, bankrådgiver, mor) I samme bevægelse spredes budskabet hurtigere og flere bliver opmærksomme og vidende. Flere taler med hinanden om højrentekontoen. (fra bankrådgiver til kunde og retur) Facebook (chat med bankrådgiveren om mulighederne) Twitter (bankrådgiverens tips om nye kontomuligheder) Bannerannonce på internettet (reklame for ny højrentekonto segmenteret efter demografi) Tv-reklame (bred information om ny højrentekonto til en bred målgruppe) Massekommunikation I bevægelsen fra interpersonel kommunikation til massekommunikation mindskes sandsynligheden for at få modtagerens opmærksomhed og den forståelse, modtageren ønsker. Det samme gælder sandsynligheden for, at modtageren agerer, som afsenderen ønsker. I samme bevægelse spredes budskabet hurtigere og flere bliver opmærksomme og vidende. Flere taler med hinanden om højrentekontoen.

12 Illustration 7.6 Karakteristika ved interpersonel og massekommunikation Karakteristika Kommunikationen er først og fremmest Kommunikationskontekst Muligheden for umiddelbar feedback er Mulighederne for at imødegå selektiv eksponering, opmærksomhed og forståelse er Spredning af budskaber til store modtagergrupper er Kommunikationen er især velegnet til at Interpersonel kommunikation tovejs én til én; ansigt til ansigt eller person til person via et medie god gode langsom skabe og ændre holdning og adfærd Massekommunikation envejs én til mange dårlig dårlige hurtig skabe og ændre kendskab og viden

13 Illustration 3.4.: PIA-model med genstridig modtager Illustration 8.1 Diffusionsforløbet Accept af innovation i et socialt system 100 % 90 % 80 % efternølerne accepterer 70 % 60 % 50 % 40 % innovationen tager fart 30 % 20 % 10 % 0 % tidlige adoptere Tid Illustration 8.2 Fordeling på grupper efter innovationstilbøjelighed Innovators 2,5 % Early Adopters 13,5 % Early Majority 34 % Late Majority 34 % Illustration 3.5: Forsvarsmekanismer Laggards 16 % x 2sd x sd x x + sd x + 2sd Time Rogers, 2002: Figure 7-2. Adopter Categorization on the basis of Innovativeness. Figuren viser innovationstilbøjeligheden udtrykt ved det tidspunkt, hvor en person accepterer en innovation i forhold til det gennemsnitlige tidspunkt i populationen (x). Rogers opdeler populationen i fem adopterkategorier ud fra normalfordelingens standardafvigelser ( standard deviation, sd), der er markeret med de lodrette streger Innovatorerne udgør 2,5%; tidlige adopters udgør 13,5%; det tidlige flertal udgør 34%; det sene flertal udgør 34%, og efternølerne udgør 16%. Ud fra en række empiriske resultater kan man i et vist omfang generalisere om andre forskelle end innovationstilbøjelighed mellem de tre grupper tidlige og to grupper sene adopters (Rogers, 2002).

14 kommunik ationsst yrke 113 Illustration 9.1 Kampagneeffekt og informationskløfter Kampagnen Det Nye Tv-Signal (case C) fokuserede fra oktober til december 2008 på at skabe kendskab til, at det analoge tv-signal blev slukket , og på at modtageren skulle vide, om husstanden var berørt af dette. En undersøgelse af effekten af kampagnerne i januar 2009 viste, at de opnåede resultater var nært knyttet til senest afsluttede skoleuddannelse og beskæftigelse: 1. Har du hørt at det analoge tv-signal skal slukkes i efteråret 2009, helt præcis den ? Ja % 2. Ved du om det mest benyttede tv i husstanden er berørt af slukningen? Nej % Alle Sidst afsluttede skole uddannelse Folkeskole 7 år eller kortere Folkeskole 8-9 år Mellem/real/10. klasse HH-eksamen Studenter/HF-eksamen Nuværende beskæftigelse Arbejdsløs Arbejder, ufaglært (ikke specialarbejder) Arbejder, ufaglært (specialarbejder) Arbejder, faglært Funktionær/tjenestemand, lavere Funktionær/tjenestemand, højere Lærling/elev Pensionist/efterlønsmodt.m.m Population: husstande. Stikprøve: husstande. Data fra case C Tabellens data må ikke overfortolkes. Sammenhængene er ikke entydige eller udtryk for årsagssammenhænge. Der er alene tale om en illustration af informationskløfter korreleret med modtagernes formodede kommunikationsstyrke.

15 Illustration 9.2 Informationskløfter. To dimensioner af effekt Den gennemsnitlige effekt øges i det abstrakte eksempel med tre effektenheder fra tidspunkt 1 til 2. Effektenheder Kampagne +3 6 alle i målgruppen 3 alle i målgruppen Tid t 1 t 2 (Illustration efter Rogers, 2002).

16 kommunik ationsst yrke 115 Fordelingseffekten illustreres ved, at forskellen mellem stærke og svage øges fra 2 til 4 effektenheder fra tidspunkt 1 til 2. Effektenheder 8 Kampagne Kløften = 4 Stærke +4 De svage er absolut bedre stillet som følge Kløften = 2 af kampagnen (+2), men relativt dårligere Svage +2 stillet i forhold til de Svage 2 Stærke stærke (fra +2 til +6 i forskel). De stærke bliver stærkere og de svage bliver svagere. Tid t 1 t 2 De svage er absolut bedre stillet som følge af kampagnen (den stiplede røde streg = +2), men relativt dårligere stillet i forhold til de stærke (fra +2 til +6 i forskel). De stærke bliver stærkere, og de svage bliver svagere.

17 Illustration 9.3 Mediebrug og kommunikationsstyrke Informationskløfter og kommunikationsstyrke kan illustreres gennem tre uddannelsesgruppers forskellige brug af mediegrupperne tilbudsaviser, landsdækkende morgenaviser (Jyllands- Posten, Politiken, Berlingske Tidende) og ugeblade (Se & Hør, Billedbladet, Kig ind, Her & Nu). Uddannelsesgruppernes læsning afspejler naturligvis relevansopfattelsen, men også hvor teksttunge medierne er og tekstens sværhedsgrad, fx dens lix-tal. Uddannelsesgruppers læsning af tilbudsaviser, billedugeblade og nationale dagblade % 100 Til og med realskoleeksamen Studentereksamen/HF 90 Erhvervsuddannelse Højere uddannelse 80 73, , ,9 58, Har læst eller kigget i tilbudsavis inden for den sidste uge. Læser halvdelen eller mere: Se & Hør, Her & Nu, Kig ind eller Billedbladet. Læser halvdelen eller mere: Politikken, JP, Berlingske Kilde: Index Danmark/Gallup Marketing, 2+3 kvartal 2009 Uddannelse: Højeste fuldførte skoleuddannelse. Lav uddannelse omfatter både lav uddannelse med og uden erhvervsuddannelse. Uddannelsesgruppers læsning af tilbudsaviser, billedugeblade og nationale dagblade kan tilsvarende illustreres gennem de tre uddannelsesgruppers svar på spørgsmål vedrørende brug af internettet generelt og vedrørende brug af internet til at læse nyheder, se tv, foretage indkøb og vedrørende brugernes oplevede tryghed ved betaling over internettet.

18 kommunik ationsst yrke 123 Uddannelsesgruppers brug af internettet 100 Til og med realskoleeksamen Studentereksamen/HF Erhvervsuddannelse Højere uddannelse Bruger internettet privat andre steder dagligt/næsten dagligt Søger efter nyheder min. ugentligt Bruger internettet til at se tv min. ugentligt Har handlet via internettet inden for de sidste 12 måneder Jeg er utryg ved betaling på internettet Kilde: Index Danmark/Gallup Marketing 2+3 kvartal Uddannelse: Højeste fuldførte skoleuddannelse. Lav uddannelse omfatter både lav uddannelse med og uden erhvervsuddannelse. Tilbudsaviser i den øverste figur er en delmængde af de husstandsomdelte tryksagsreklamer. I 2009 så en Kompas-profil for læserne af tryksagsreklamer i en gennemsnitlig uge ud som vist nedenfor. Det fremgår, at læsningen af husstandsomdelt tryksagsreklame er overrepræsenteret i de traditionelle segmenter, der formodentlig rummer de mindre kommunikationsstærke og -svage. (Se mere om Kompas fx på.gallup.dk/vores-markedsfokus/medier/printmedier/gallupkompas.aspx). Moderne (7,6% / 92) Moderne-fælleskabsorienterede (8,9% / 70) Moderne-individorienterede (11,1% / 90) Fælleskabsorienterede (8,8% / 86) Center (12,9% / 107) Individorienterede (12,1% / 108) Traditionelle-fælleskabsorienterede (11,7% / 111) Traditionelle-individorienterede (11,2% / 114) Traditionelle (15,8% / 122) Gallup Kompas Data: Læser tilbudsaviser mindst en gang om ugen Kilde: Index Danmark/Gallup 2+3 Kvartal 2009 Kilde: Index Danmark/Gallup Marketing 2+3 kvartal 2009.

19 Illustration 9.4 Fire grupper (16 år +) med forskellig kommunikationsstyrke 100% 75% 50% 25% Stærke Gruppe 1: 25% kommunikationsstærke (20-30%) Mindre stærke (45-55%) Gruppe 2: 25% lidt mindre stærke (stærkeste halvdel af de mindre stærke) Gruppe 3: 25% meget mindre stærke (svageste halvdel af de mindre stærke) Svage Gruppe 4: 25% kommunikationssvage (15-25%)

20 Illustration 3.4.: PIA-model med genstridig modtager Illustration 9.5 Adgang til og brug af pc og internet i hjemmet i forhold til højeste fuldførte uddannelse Alle 2008 Højeste fuldførte uddannelse Grundskole % af befolkningen/grupperne år Forskel grund skole videregående uddan nelse Ungdomsuddannelse Videregående uddannelse Niveau: Adgang¹ procentpoint Adgang til computer i hjemmet Adgang til internet i hjemmet Niveau: Al brug (computer)² Al brug computer seneste 3 måneder Al brug computer hver dag / næsten hver dag i seneste 3 måneder Niveau: Al brug (internet)² Al brug internet seneste 3 måneder Al brug internet hver dag / næsten hver dag i seneste 3 måneder Niveau: Art af brug (internet)³ alle inden for de seneste 3 måneder Sende/modtage Søge information om varer eller tjenester Bruge internetbank Læse/downloade nyheder Købe varer eller tjenester Finde information på offentlige myndigheders hjemmesider Søge helbredsmæssig information Downloade software Downloade fra offentlige myndigheders hjemmesider Alle Aldersgrupper Illustration 3.5: Forsvarsmekanismer år år år år Erstatter internetbrug brug af trykte medier? Ja, meget Ja, i nogen grad Nej (det vil sige: uændret) Erstatter internetbrug brug traditionel radio? Ja, meget Ja, i nogen grad Nej (det vil sige: uændret) Erstatter internetbrug personlig/telefonisk kon takt til offentlige myndigheder? Ja, meget Ja, i nogen grad Nej (det vil sige: uændret) : Danmarks Statistik, 2008: 16 vedrører alene, om husstanden råder over en pc, og om denne har adgang til internettet. 2: Danmarks Statistik, 2008: Tallene fortæller om alle former for forbrug inden for de anførte tidsintervaller. 3: Fra dette niveau oplyser Statiske Efterretninger kun brug for køn og alder. Der er ingen væsentlige forskelle mellem køn, når usikkerheden inddrages; den afgørende variabel bag forskelle mellem aldersgrupper er højeste fuldførte uddannelse. For brug de seneste tre måneder er det muligt at hente disse tal i Danmarks Statistiks Statistikbanken (.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1680). 4: Disse oplysninger findes kun i Danmarks Statistik, 2008, s. 26 og kun fordelt på køn og alder.

21 Illustration 10.1 Fra vare til mærkevare Illustration 10.1: Fra vare til mærkevare Varen, ydelsen Produktet og dets funktionelle brugsværdi + (Vare)mærket Navn, logo og specificerede brugsværdier + Symbolske merværdier Mærke(vare) (brand) Illustration 10.2 Afsender kommunikationsprodukt merværdi ønsket adfærd Illustration 10.2: Fra afsender til ønsket adfærd Afsenderen producerer et kommunikationsprodukt, der i indkodningen forventes at formidle den ønskede brand identitet: Nogle modtagere afkoder ikke kommunikationsproduktet i overensstemmelse med afsenderens indkodning Nogle modtagere afkoder kommunikationsproduktet i overensstemmelse med afsenderens indkodning Nogle af disse modtagere forbinder ikke budskabets værdier med afsenderen Nogle af disse modtagere forbinder budskabets værdier med afsenderen Nogle af disse modtagere opfatter ikke værdierne som positive og attraktive Nogle af disse modtagere opfatter værdierne som positive og attraktive og får en positiv holdning til emnet For nogle af disse modtagere påvirker denne holdning ikke adfærden For nogle af disse modtagere påvirker denne holdning adfærden og afsenderen har skabt en nødvendig forudsætning for den ønskede adfærd = processen standser

22 Illustration 11.1 Effektdimensioner Typer af effekter Kortsigtede Langsigtede Tilsigtede Utilsigtede Tilsigtede Utilsigtede Viden Holdning Adfærd Viden Holdning Adfærd Viden Holdning Adfærd Viden Holdning Adfærd Ændring Mindre ændring Forstærkning Grundmodellen af kommunikationsprocessen er vist i illustration Illustration 11.2 Kommunikationsprocessen: grundmodel Kommunikationsprodukt Nogle personer kommer ikke i sanseposition, dvs. eksponeres ikke og er dermed ikke potentielle modtagere. = Ingen kommunikationsproces. Nogle personer kommer i sanseposition, dvs. eksponeres og er dermed potentielle modtagere og opfylder en nødvendig betingelse for en effekt Nogle af de eksponerede modtagere bliver ikke indledende opmærksomme. = Ingen effekter bliver indledende opmærksomme, hvorved der opstår en eller anden form for effekt (1) i form af yderligere informationsbehandling og/eller påvirkning af kendskab, viden, holdning, adfærd Nogle af de indledende opmærksomme modtagere bliver ikke forsat opmærksomme, men effekt (1) har en eller anden varighed bliver fortsat opmærksomme, hvorved der opstår en eller anden form for effekt (2) i form af yderligere informationsbehandling og/eller påvirkning af kendskab, viden, holdning, adfærd Effekt (1) glemmes eller ophører Effekt (1) huskes eller varer ved Effekt (2) glemmes eller ophører Effekt (2) huskes/varer ved De grønne pile angiver det for afsenderen ideelle forløb af mødet mellem kommunikationsproduktet og modtageren.

23 Illustration 11.3 Kommunikationsprocessen: udbygget model Kommunikationsprodukt Karakteristika ved modtager og kommunikationsprodukt Selektiv eksponering Eksponering Ingen eksponering Selektiv opmærksomhed Indledende opmærksomhed Ingen indledende opmærksomhed Selektiv forståelse Fortsat opmærksomhed Ingen fortsat opmærksomhed Effekt (1) erindres selektivt en vis tid Selektiv forståelse Effekt (2) erindres selektivt en vis tid Fortsat informationsbehandling og/eller kendskab, viden, holdning, adfærd De grønne pile angiver det for afsenderen ideelle forløb af mødet mellem kommunikationsproduktet og modtageren.

24 Illustration 11.4 Fire veje til mødet mellem kommunikation og modtager Passiv opmærksomhed Aktiv opmærksomhed Inden for normalt mediebrug 1: Færrest informationsomkostninger for mod tageren. God generel forventet informationsværdi 2: Lidt øgede informationsomkostninger for modtageren; forventet værdi afhænger af emnet Uden for normalt mediebrug 3: Tilfældets præg; relativt lave informationsomkostninger; ikke en planlagt vej 4: Målrettet adfærd; høj forventet informationsværdi og informationsomkostning Informationsværdi og informationsomkostninger svarer til udbytte og besvær ; se afsnittet Forhold ved modtagerne nedenfor. Illustration 15.5 Relevansens balance Formidlingsrelevans Modtagerrelevans Afsenderrelevans Kære fru Går på Deltid - og andre med udsigt til en ny økonomi Kommunikationsprodukt Hvis du forudser væsentlige ændringer i din indkomst eller Skattemappe sammen med dine skattekortoplysninger. Ændrer ikke længere automatisk en forskuds opgørelse med i dine fradrag i 2009, kan du nu ændre din forskudsopgørelse, du din forskudsopgørelse, bliver dit nye digitale skattekort posten. Få mere at vide på fx på skat.dk. Her ligger din forskudsopgørelse nemlig klar i din sendt til din arbejdsgiver uden at du skal gøre mere. Du får eller ring til os på Emnerelevans (Efter Jensen, 2001:133) Det sikre kort vedrørende kommunikationsproduktets indhold og udformning er at kombinere modtagerrelevans og emnerelevans. Formidlingsrelevans kan ikke opveje manglende modtagerelevans.

25

26 Illustration 11.6 Kommunikationspotentialekort + Relevans Relevans oplevet + Informationsbehov oplevet Informationsbehov +I/+R: Stort potentiale interesse for at modtage information er stor¹ I/+R: Begrænset potentiale interessen for at modtage information er meget afhængig af modtagerens konkrete situation² +I/ R: Selve kombinationen er ikke sandsynlig, men har stort potentiale, når den forekommer³ -I/ R: Lille potentiale interessen for at modtage information er ringe 4 1: Jeg har blærebetændelse og vil gerne vide, hvilken medicin jeg skal tage; 2: Jeg har ikke mere müsli og køber det sædvanlige i supermarkedet; der er ikke mere printertoner, men jeg ved godt, hvad jeg vil købe; 3: Selv om emnet måske ikke er relevant, kan man forestille sig en form for almen viden som hvilken støvlelængde er hot, eller jeg er sund og rask, men vil gerne kende ventetiden på hospitalsundersøgelser; 4: Jeg har ikke kørekort og er ikke interesseret i biler. Informationsomkostning Informationsomkostninger er udtryk for en persons besvær med at få fat i og bruge et bestemt kommunikationsprodukt (eller medie). Oplevelsen af informationsomkostninger er subjektiv, og det er modtagerens forventede informationsomkostninger, der påvirker forløbet af kommunikationsprocessen.

27 Illustration 11.7 Model for kommunikationsprocessen Kommunikationsprodukt Forhold ved modtager: Modtagerens livssituation (psykologiske karakteristika og sociale relationer), relevansopfattelse, informationsbehov, oplevet informationsomkostning og informationsværdi Selektiv eksponering Effekt Ingen eksponering Selektiv opmærksomhed Aktiv og passiv opmærksomhed Relevans og informationsbehov = kommunikationspotentiale Selektiv forståelse Selektiv forståelse Eksponering Indledende opmærksomhed Fortsat opmærksomhed Effekt (2) erindres selektivt en vis tid Inden for og uden for normalt mediebrug Ingen indledende opmærksomhed Informationsomkostning og informationsværdi Ingen fortsat opmærksomhed Effekt (1) erindres selektivt en vis tid Fortsat informationsbehandling og/eller kenskab, viden, holdning, adfærd Forløbet påvirkes af medie-og budskabsdimensionen De tre dimensioner ved adfærden spiller alle en rolle i hver af de punkterede kasser. De grønne pile angiver det for afsenderen ideelle forløb af mødet mellem kommunikationsproduktet og modtageren. De røde pile angiver mulige stop i kommunikationsprocessen.

28 Illustration 3.4.: PIA-model med genstridig modtager Illustration 12.1 Kommunikationsarbejdets platform Teori Platform / Briefing Kampagnestrategi Situationsanalyse Mål Målgruppe Kommunikationsform + Handlingsplan Kommunikationsproduktet Medie Placering: Hvor? Timing: Hvornår? Budskab Indhold: Hvad? Udformning: Hvordan? Kommunikator: Hvem? Effektmåling: Hvor meget effekt? Budget: Hvor mange penge? = Kommunikationsarbejdets platform Illustration 3.5: Forsvarsmekanismer

29 Illustration 12.2 Begrebsanvendelse og tankegang Bygherre Arkitekt Hovedentreprenør Håndværkere (1) Afsender 2) Ansvarlig for kampagnens platform (3) Reklamebureau og/ eller mediebureau og/ eller kommunikationsbureau Briefing af (4) Bureau a Briefing af (5) Bureau b Briefing af (n) Bureau n Samlet konkret kampagne Intern afdeling Bureau Afsenderen (1) er altid ansvarlig i sidste ende, hvad enten platformen udarbejdes internt eller af en ekstern organisation (2), afsenderen indgår aftale med. I begge tilfælde overdrages platformen (tegningerne) normalt til et eksternt bureau, en hovedentreprenør, der skal gennemføre og koordinere realiseringen af platformen til en konkret kampagne, herunder briefingen af egne interne afdelinger eller eksterne samarbejdspartnere. Det kan også være (3), der udarbejder platformen, men ideelt bør der så ikke være økonomiske interesser mellem håndværkerne (4,5,n) og den, der varetager udarbejdelse af platformen og briefing af håndværkerne. Eksempel 12.1 illustrerer, at tankegangen ikke er mere ideel, end at det er muligt at finde praktiske eksempler, her virkeligheden som den tog sig ud i case C: Det Nye Tv

30 Illustration 14.1 Tre kategorier af mål Målkategori: 1: Organisationsmål Overordnet udgangspunkt for formulering af mål for den konkrete kampagne 2a: Kampagne(hoved)mål kan være adfærd, kendskab, viden, holdninger, image med en tidshorisont, der går ud over kampagneperioden og et succeskriterium i forhold til denne tidshorisont 2b: Kampagne(del)mål kan være adfærd, kendskab, viden, holdninger, image, (på dagsorden, sætte fokus på) med en tidshorisont, der er identisk med kampagneperioden og et succeskriterium i forhold til denne tidshorisont 3: Hjælpemål kan være eksponering, opmærksomhed, genkendelse, erindring, forståelse, adliking som udtryk for kampagneproduktets kvalitet med en tidshorisont, der er identisk med kampagneperioden eller dele af denne og et succeskriterium i forhold til denne tidshorisont Det fremgår af kapitel 4 s afsnit om viden, holdning og adfærd, at der ikke er nogen generel sammenhæng mellem kampagnemålene adfærd, holdninger, viden og opmærksomhed. Der er heller ikke nogen generel sammenhæng mellem disse kampagnemål og tænkelige hjælpemål.

31 Illustration 14.2 Mål-middeltænkning a. Kampagnemål At påvirke de nye unge i nattelivet til ikke at begynde at gå med kniv Mulige midler Mere synligt politi på gaderne og indgriben i adfærd Ændre målgruppens holdning i retning af at det skal opfattes som uacceptabelt at gå med kniv Strengere straffe for at bære kniv. Afsenderen skal vælge et eller flere midler til at opnå målet og vælger midlet ændre holdning og gøre socialt uacceptabelt. I næste fase er holdningsændringen et mål, der kan opnås på flere måder, fx casehistorier, negativ holdning til at gå med kniv, visitationszoner, talspersoner og rollemodeller. b. Kampagne(del)mål Ændre målgruppens holdning i retning af, at det er uacceptabelt at gå med kniv Mulige midler Casehistorier Målgruppen skal synes det er kikset at gå med kniv Visitationszoner Rollemodeller. Målgruppen skal synes det er kikset at gå med kniv blev valgt som middel og blev derfor til et mål i næste fase. Med valget af at gøre det kikset at gå med kniv som mål er der i næste fase igen flere muligheder for at nå dette mål, herunder forskellige former for strategisk kommunikation som vist i del c af illustration c. Kampagne(del)mål Målgruppen skal synes det er kikset at gå med kniv Mulige midler Lav netværksstrategi med fokus på at involvere målgruppen og gøre det let for dem at viderebringe budskabet. Sæt via massemedier (PR eller reklamekampagner) fokus på, hvor kikset det er at gå med kniv og sæt det derved på dagsordenen i deres sociale netværk..

del 1: Eksponering og opmærksomhed Pia kender tegneserien, ser et tv-spot og googler traileren

del 1: Eksponering og opmærksomhed Pia kender tegneserien, ser et tv-spot og googler traileren Illustration 7.1 Lineær distribution slår over i dialogbaseret interaktion del 1: Eksponering og opmærksomhed Pia kender tegneserien, ser et tv-spot og googler traileren Liv kender ikke tegneserien, ser

Læs mere

Introduktion. Praktisk kommunikationsteori

Introduktion. Praktisk kommunikationsteori Indholdsfortegnelse 5 Indholdsfortegnelse... 5 Om forfatterne...10 Forord....11 Introduktion 1 Emne og formål...15 2 Tilgang og begreber...19 Der er teori bag al praksis 19 Kampagneteori....20 Centrale

Læs mere

Kommunikation. Kommunikation og massekommunikation

Kommunikation. Kommunikation og massekommunikation Kommunikation Massekommunikation Kommunikationsteorier Samfundsvidenskabelige paradigme Humanistisk paradigme Kommunikationsmodeller Kommunikationsteoretisk historie. Kommunikation og massekommunikation

Læs mere

Bannerannoncering 2012. Tlf. 99 35 35 35. Langagervej 1. 9220 Aalborg Ø. nordjyskesalg.dk

Bannerannoncering 2012. Tlf. 99 35 35 35. Langagervej 1. 9220 Aalborg Ø. nordjyskesalg.dk Bannerannoncering 2012 Internettet - et godt annoncemedie Du har mulighed for at profilere din virksomhed, skabe synlighed og bringe dit budskab via online-annoncering på NORDJYSKE Mediers hjemmesider.

Læs mere

Trends 2013. Ansvarlig hos MEGAFON: Asger Nielsen ahn@megafon.dk. Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening

Trends 2013. Ansvarlig hos MEGAFON: Asger Nielsen ahn@megafon.dk. Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening Trends 2013 En MEGAFON undersøgelse med Huset Markedsføring, Dagligvareleverandørerne (DLF), Dansk Annoncørforening (DAF), Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening (DRRB) og Berlingske Tidende

Læs mere

SPAR NORD OPNÅR FORNEMME SYNERGIEFFEKTER VIA TV-SPOTS, LOKAL ANNONCERING OG MÅLRETTEDE ÉN-TIL-ÉN MEDIER

SPAR NORD OPNÅR FORNEMME SYNERGIEFFEKTER VIA TV-SPOTS, LOKAL ANNONCERING OG MÅLRETTEDE ÉN-TIL-ÉN MEDIER SPAR NORD OPNÅR FORNEMME SYNERGIEFFEKTER VIA TV-SPOTS, LOKAL ANNONCERING OG MÅLRETTEDE ÉN-TIL-ÉN MEDIER Synergi og skarp segmentering kan løfte Return on Investment markant. Det viser en test, Spar Nord

Læs mere

Markedsføring og e-handel

Markedsføring og e-handel Eniro Danmark A/S Markedsføring og e-handel Lederanalyse blandt små og mellemstore private virksomheder Figurrapport, landsdele 14.11.2014 Indhold Om analysen... 3 Resultater... 4 Spørgsmål 1 - Hvor stor

Læs mere

Facebook. Facebook. Facebook. Når det offentlige ændrer. Kampagne. Kampagne. Kampagne. Online. Online. Online. medier. Medier. Medier. Medier.

Facebook. Facebook. Facebook. Når det offentlige ændrer. Kampagne. Kampagne. Kampagne. Online. Online. Online. medier. Medier. Medier. Medier. Rådet rugere g Massekommunikation Værdi Forventninger Vejle Kommune Svage og stærke Forventning Sociale medier Social Kapital Kommunkation Borgere Netværkskommunikation Relationsdannelser Tilstedeværelse

Læs mere

Målgruppesegmentering

Målgruppesegmentering Eksempel 15.1 Tal med målgruppen Kirkeby, 2009 redegør for syv årsager til, at kampagnen i case E: Hudallergi nåede sine mål. To af punkterne er relevante i sammenhængen her: Kend din kommunikationsmålgruppe

Læs mere

Indledning Situationsanalyse Baggrund og udfordringer Kommunikationsproblem Kommunikationspotentialet Kommunikationspotentialekort

Indledning Situationsanalyse Baggrund og udfordringer Kommunikationsproblem Kommunikationspotentialet Kommunikationspotentialekort Indholdsfortegnelse Indledning Situationsanalyse Baggrund og udfordringer Kommunikationsproblem Kommunikationspotentialet Kommunikationspotentialekort Mål Kampagnemål Delmål Succeskriterier Målgruppe Karakteristika

Læs mere

Uge 40 2009 Stop før 5

Uge 40 2009 Stop før 5 Uge 40 2009 Stop før 5 Baggrund Danmark har en kedelig europæisk rekord, hvad angår unge og alkoholforbrug. Hvor det i mange andre lande er uacceptabelt at være fuld og ukontrolleret, er det i Danmark

Læs mere

Agenda. Trendanalysen 2010. TNS Media. Morten Kromann-Larsen. Mindshare og Børsen TNS

Agenda. Trendanalysen 2010. TNS Media. Morten Kromann-Larsen. Mindshare og Børsen TNS Trendanalysen 2010 Agenda 1. Trendanalysen 2010 om undersøgelsen 2. Tilbageblik Trends 2009 3. Forventninger til 2010 4. Mediaplanerne - forventningerne til mediamarkedet 5. Konklusion Trendanalysen 2010

Læs mere

oplyse underholde sælge

oplyse underholde sælge those individuals whose behavior, attitudes or knowledge we want to influence, directly og indirectly. (Windahl 1992: Using Communication Theory, p. 12) En målgruppe er den gruppe mennesker, man som afsender

Læs mere

PLUSgruppen er et annoncesamarbejde mellem fire lokale jyske dagblade, der ud kommer mandag-lørdag:

PLUSgruppen er et annoncesamarbejde mellem fire lokale jyske dagblade, der ud kommer mandag-lørdag: PLUSgruppen er et annoncesamarbejde mellem fire lokale jyske dagblade, der ud kommer mandag-lørdag: Aviserne er førende medier i deres lokaleområder og giver dig mulighed for at skabe kontakt til potentielle

Læs mere

VERDEN FORANDRER SIG Mediestøj Reklameresistens Effekt af traditionelle media

VERDEN FORANDRER SIG Mediestøj Reklameresistens Effekt af traditionelle media Born Creative! VERDEN FORANDRER SIG Mediestøj Reklameresistens Effekt af traditionelle media Kommercielle partnerskaber? En virksomhed // Et brand Et område // En rettighed Et medie Jeg mener, at vi har

Læs mere

Agenda. Trendanalysen 2011. TNS Media Kontaktperson Morten Kromann-Larsen. Mindshare TNS

Agenda. Trendanalysen 2011. TNS Media Kontaktperson Morten Kromann-Larsen. Mindshare TNS Trendanalysen 2011 Agenda 1. Trendanalysen 2011 - om undersøgelsen 2. Tilbageblik - Trends 2010 3. Forventninger til 2011 4. Mediaplanerne - forventningerne til mediamarkedet 5. Konklusion Trendanalysen

Læs mere

Sociale Medier. som salgs- og marketingværktøj MARTIN OLESEN, PATCHWORK. Commercial in Confidence

Sociale Medier. som salgs- og marketingværktøj MARTIN OLESEN, PATCHWORK. Commercial in Confidence Sociale Medier som salgs- og marketingværktøj MARTIN OLESEN, PATCHWORK QUIZ 14.346? 1. Antallet af videoer uploadet til YouTube pr. minut? 2. Antallet af Facebook kommentarer pr. sekund? 3. Antallet af

Læs mere

Modtageropfattelser: Metro døgndrift. Copyright. Forfatterne og Academica. København 2010.

Modtageropfattelser: Metro døgndrift. Copyright. Forfatterne og Academica. København 2010. Øvelse 3.1 Modtageropfattelser: Metro døgndrift Reklame der smitter Hvordan kommunikerer man, at man kører hele døgnet, hele ugen? Man viser de københavnske natkørere i en meget lidt flatterende situation:

Læs mere

Det Nye Tv-signal. IAA Prisen 2010

Det Nye Tv-signal. IAA Prisen 2010 Det Nye Tv-signal IAA Prisen 2010 Baggrund Opgaven Kampagnen skulle gennemføres i forbindelse med, at det analoge tv-signal til antenner ville blive slukket ved midnat den 31. oktober 2009. Fra den 1.

Læs mere

Organdonationskampagnen 2008 for Sundhedsstyrelsen og Transplantationsgruppen

Organdonationskampagnen 2008 for Sundhedsstyrelsen og Transplantationsgruppen Organdonationskampagnen 2008 for Sundhedsstyrelsen og Transplantationsgruppen Udviklet og gennemført af konsortiet Advice A/S og Metaphor Reklamebureau BAGGRUND Kunden Sundhedsstyrelsen og Transplantationsgruppen

Læs mere

Individualiseret kommunikation

Individualiseret kommunikation Individualiseret kommunikation Sådan øger du salget og gør kunderne mere loyale Innovate '05 21. og 22. september 2005 1 / Sepia Proximity 2 / Medieuafhængig mission Promotions Direct mails Internet TV

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Projekt Business Brev DORTHEAVEJ 3 DK-2400 KØBENHAVN NV TELEFON +45 38 88 71 71 FAX +45 38 88 71 00 RECEPTION@TRANBERG.DK WWW.TRANBERG.

Projekt Business Brev DORTHEAVEJ 3 DK-2400 KØBENHAVN NV TELEFON +45 38 88 71 71 FAX +45 38 88 71 00 RECEPTION@TRANBERG.DK WWW.TRANBERG. Projekt Business Brev DORTHEAVEJ 3 DK-2400 KØBENHAVN NV TELEFON +45 38 88 71 71 FAX +45 38 88 71 00 RECEPTION@TRANBERG.DK WWW.TRANBERG.DK I efteråret 2007 påbegyndte Tranberg Marketing dataindsamlingen

Læs mere

Strategisk kommunikation

Strategisk kommunikation Strategisk kommunikation v/ Henriette Lungholt 29.8-2011 Øvelse: Hvad kan vi gøre ved problemet? Hvorfor er det lige, kommunikation er vigtig for jer? Kan navigere i et professionelt miljø, hvor softwarekrav,

Læs mere

PLUS gruppen. Annoncering med regionalt perspektiv

PLUS gruppen. Annoncering med regionalt perspektiv PLUS gruppen Annoncering med regionalt perspektiv Målrettet markedsføring med PLUSgruppen PLUSgruppen skaber værdi for din virksomhed via: Redaktionel værdi Attraktive målgrupper Det er PLUSgruppens mission,

Læs mere

Markedsinspiration 2013 De digitale unge

Markedsinspiration 2013 De digitale unge Markedsinspiration 2013 De digitale unge Kim Angel, Head of Media 2013 Side 1 Hvorfor er studiet af de unge interessant? Værdifuld målgruppe Vigtig tid for mange beslutninger Første generationer, der er

Læs mere

GRAFIKKER AF HOVEDRESULTATER 2015

GRAFIKKER AF HOVEDRESULTATER 2015 GRAFIKKER AF HOVEDRESULTATER 2015 Danske husstandes forbrug på de medierelaterede udgiftsposter stiger og udgør i 2012*) 11,3 % af husstandenes samlede forbrug mod 5,5 % i 1994. For husstande med de laveste

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014/2015

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Studieplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2010 maj 2011 Institution Herningsholm Erhvervsskole, Handelsgymnasiet i Ikast Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

CODAN TESTER 3 KREATIVE VARIANTER AF en REKLAME HVIDE KONVOLUTTER HAR STØRST GENNEMSLAGSKRAFT OG EFFEKT

CODAN TESTER 3 KREATIVE VARIANTER AF en REKLAME HVIDE KONVOLUTTER HAR STØRST GENNEMSLAGSKRAFT OG EFFEKT CODAN TESTER 3 KREATIVE VARIANTER AF en REKLAME HVIDE KONVOLUTTER HAR STØRST GENNEMSLAGSKRAFT OG EFFEKT Hvide konvolutter signalerer seriøsitet og får modtagerne til at læse budskaberne og en relevant

Læs mere

Drømmer du om et job i reklamebranchen?

Drømmer du om et job i reklamebranchen? Drømmer du om et job i reklamebranchen? Reklamebranchen omfatter en lang række bureauer med forskellige funktioner hvoraf en del overlapper hinanden. Klassisk tænker man på et reklamebureau, når man taler

Læs mere

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet?

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? 1) Den klassiske tilstedeværelse Visitkort hele pakken blogs Fora Netbutik Distribueret indhold 2) De sociale medier Facebook LinkedIn Twitter Faglige blogs

Læs mere

Reklameanalysen 2013 Danskernes holdning til reklamer

Reklameanalysen 2013 Danskernes holdning til reklamer Reklameanalysen 2013 Danskernes holdning til reklamer Indhold Formål og metode Spørgeskema indhold Generel holdning Fanger opmærksomhed Reklame & irritation Brug Præference Baggrundsvariable 2 Reklameanalysen

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Varde Kommune

Kommunikationsstrategi for Varde Kommune TIL UDVALGET FOR ØKONOMI OG ERHVERV Kommunikationsstrategi for Varde Kommune God kommunikation formulerer og kanaliserer budskaber og sikrer, at disse når rettidigt frem til relevante målgrupper. Økonomiudvalget

Læs mere

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering Martin Hejgaard Side 1 22-03-2013 Projekt oplæg 1 Plakatopgave Reklame og segmentering En kommunikationsopgave 1 Martin Hejgaard Side 2 22-03-2013 Projekt oplæg Projektoplæg 1 Mælk Du skal udarbejde to

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

*** Kommunikationsstrategi ***

*** Kommunikationsstrategi *** *** Kommunikationsstrategi *** VISION Vi vil være Danmarks bedste idrætsorganisation 1 af 7 Dansk Svømmeunions kommunikationsstrategi Indledning For en organisation som bygger på medlemsdemokrati og som

Læs mere

SYDBANK FÅR FLOT EFFEKT AF DIRECT MAIL TIL 18-25 ÅRIGE UNGE KUNDER LÆGGER MÆRKE TIL ET BREV FRA DERES BANK

SYDBANK FÅR FLOT EFFEKT AF DIRECT MAIL TIL 18-25 ÅRIGE UNGE KUNDER LÆGGER MÆRKE TIL ET BREV FRA DERES BANK SYDBANK FÅR FLOT EFFEKT AF DIRECT MAIL TIL 18-25 ÅRIGE UNGE KUNDER LÆGGER MÆRKE TIL ET BREV FRA DERES BANK Sydbank skabte en markant effekt, da banken sendte en direct mail med tilbud om en ny 18/25 konto

Læs mere

Analyse af pensionsselskabers synlighed og optimering af kontaktpunkterne til nuværende og potentielle kunder

Analyse af pensionsselskabers synlighed og optimering af kontaktpunkterne til nuværende og potentielle kunder Analyse af pensionsselskabers synlighed og optimering af kontaktpunkterne til nuværende og potentielle kunder September 2014 Newsletters Letters 1. Introduktion Brand Experience Følgende parametre påvirker

Læs mere

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Udgangspunkt og definition Status og udfordringer Løsning og fremtid Åbne spørgsmål Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Del 1: Udgangspunkt

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Trendanalysen 2013. Trendanalysen 2013

Trendanalysen 2013. Trendanalysen 2013 TNS 22. november 2012 Contents 1 Om undersøgelsen 3 2 Tilbageblik - 2012 5 3 Forventninger til 9 4 Mediaplanerne 20 5 Konklusion 29 TNS 22. november 2012 2 1 Om undersøgelsen TNS 22. november 2012 Om undersøgelsen

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Udvikling & Kommunikation Godkendt af byrådet august 2010 Kommunikationspolitik Aabenraa Kommune er en stor arbejdsplads, hvor alle medarbejdere kommunikerer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August maj 2013-14 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Markedskommunikation

Læs mere

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Januar 2015

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Januar 2015 Den kommunikerende NGO 2014 Hvem er Aspekta? PR- og kommunikationsbureau siden 2004 Hovedkontor i Malmø, kontor i København og Stockholm Kåret til Sveriges bedste PR-bureau i 2011 og 2012 Medlem af Public

Læs mere

Hjemmearbejde ANALYSE-BUREAU I YOUGOV ZAPERA PUBLICERET I UGEBREVET A4 I DATO: 8.12.2008, 15.12.2008, 19.1.2009 LINK TIL ARTIKEL I

Hjemmearbejde ANALYSE-BUREAU I YOUGOV ZAPERA PUBLICERET I UGEBREVET A4 I DATO: 8.12.2008, 15.12.2008, 19.1.2009 LINK TIL ARTIKEL I Hjemmearbejde Hver tredje lønmodtager kan arbejde hjemme. Næsten halvdelen af dem, der gør det, arbejder længere end de ellers ville. To ud af tre oplever mere afveksling og bedre balance mellem arbejds-

Læs mere

FADDD. Kampagne for Vejdirektoratet/ Østjyllands Færdselssikkerhedsudvalg Forår 2008

FADDD. Kampagne for Vejdirektoratet/ Østjyllands Færdselssikkerhedsudvalg Forår 2008 FADDD Kampagne for Vejdirektoratet/ Østjyllands Færdselssikkerhedsudvalg Forår 2008 Baggrund Spirituskørsel er et kontinuerligt indsatsområde for Vejdirektoratet og dets regionale Vejcentre, herunder Østjyllands

Læs mere

En virksomhedsprofilering af Krone Media. IT som medium for formidling, underholdning og erkendelse

En virksomhedsprofilering af Krone Media. IT som medium for formidling, underholdning og erkendelse 1 2 Titel: En virksomhedsprofilering af Krone Media Tema: IT som medium for formidling, underholdning og erkendelse Semester: INF6 Projektgruppe: 18 Gruppemedlemmer: Synopsis: Rasmus Eriksen Lise Tordrup

Læs mere

SERVICEERHVERV. 2005:30 x 25. maj 2005. Befolkningens brug af internet 2005. 1. Indledning

SERVICEERHVERV. 2005:30 x 25. maj 2005. Befolkningens brug af internet 2005. 1. Indledning SERVICEERHVERV 2005:30 x 25. maj 2005 Befolkningens brug af internet 2005 I 2005 har 79 pct. af befolkningen adgang til internet fra hjemmet. Syv ud af ti har adgang til internettet fra hjemmet via en

Læs mere

Beskrivelse af projektet Den digitale oplevelse i formidlingen

Beskrivelse af projektet Den digitale oplevelse i formidlingen Beskrivelse af projektet Den digitale oplevelse i formidlingen Projektets mål Projektet tager afsæt i afprøvning af et nyt medie som en anderledes formidlingsform: et digitalt magasin der indeholder video,

Læs mere

Medietrends. De vigtigste nye begreber og muligheder på det danske mediemarked i 2011

Medietrends. De vigtigste nye begreber og muligheder på det danske mediemarked i 2011 Medietrends De vigtigste nye begreber og muligheder på det danske mediemarked i 2011 Medietrends 2011 2 Buzz Bizz Medietrends 2011 3 Nye medie begreber Paid Owned Earned Medietrends 2011 4 Til et økosystem

Læs mere

AUGMENTED REALITY GØR TRYKSAGEN LEVENDE DEN GRAFISKE BRANCHE KOBLER TRYKTE OG DIGITALE MEDIER SAMMEN

AUGMENTED REALITY GØR TRYKSAGEN LEVENDE DEN GRAFISKE BRANCHE KOBLER TRYKTE OG DIGITALE MEDIER SAMMEN AUGMENTED REALITY GØR TRYKSAGEN LEVENDE DEN GRAFISKE BRANCHE KOBLER TRYKTE OG DIGITALE MEDIER SAMMEN Augmented Reality giver tryksagen en ny dimension, og det kunne 2.800 marketing- og kommunikationschefer

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet Ældres anvendelse af internet Størstedelen af den voksne befolkning anvender internettet enten dagligt eller flere gange om ugen. Anvendelsen af internet er også udbredt blandt de 65+årige om end i mindre

Læs mere

Annoncer på internettet, der købes via Google Adwords. Bruges til at få et produkt højere op i søgeresultaterne på Google.

Annoncer på internettet, der købes via Google Adwords. Bruges til at få et produkt højere op i søgeresultaterne på Google. Marketing A-Z Marketingbegreb Betydning A Adwords Annoncer på internettet, der købes via Google Adwords. Bruges til at få et produkt højere op i søgeresultaterne på Google. B Branding Signalerer, hvad

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2013/2014

Læs mere

Læserprofil Fyens Stiftstidende (H)

Læserprofil Fyens Stiftstidende (H) Præsentation af Fynske Medier Læserprofil Fyens Stiftstidende (H) Fyens Stiftstidende (H) har 142.000 læsere Den typiske læser: 40 år og opefter Høj husstandsindkomst Højere uddannelse Funktionær Ejerbolig

Læs mere

Ny metode bag læsertal i Index Danmark/Gallup

Ny metode bag læsertal i Index Danmark/Gallup Ny metode bag læsertal i Index Danmark/Gallup Parterne bag Index Danmark/Gallup har med virkning fra 1. januar 2009 implementeret en række ændringer til optimering af metoden bag læsertallene i Index Danmark/Gallup.

Læs mere

Efteruddannelse & komperenceudvikling

Efteruddannelse & komperenceudvikling efterår 2012HK Kurser Efteruddannelse & komperenceudvikling Det arbejder HK Midt også for... Et HK-medlemskab er adgangsbillet til en lang række tilbud, som kan styrke din personlige udvikling og dine

Læs mere

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt?

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Af seniorkonsulent hos Wilke, Søren Pedersen (sp@wilke.dk) Amerikansk forskning viser, at Word of Mouth er en af de potentielt stærkeste markedsføringsparametre,

Læs mere

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2 IDÉ OG UDVÆLGELSE idé og udvælgelse I skal nu arbejde videre med jeres problemstiling. Det første I skal gøre for at finde en løsning på jeres problem er at få en masse idéer. Det gør I bedst ved at lave

Læs mere

SERVICEERHVERV. 2003:66 25. november 2003. Befolkningens brug af internet 2. halvår 2003. 1. Indledning

SERVICEERHVERV. 2003:66 25. november 2003. Befolkningens brug af internet 2. halvår 2003. 1. Indledning SERVICEERHVERV 2003:66 25. november 2003 Befolkningens brug af internet 2. halvår 2003 Stadigt flere har adgang til internet. I 2. halvår 2003 er der 81 pct. af befolkningen som har adgang til internettet

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August - maj 10/11 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Markedskommunikation

Læs mere

En lettere barndom. Kampagne for Sundhedsstyrelsen Efterår 2009

En lettere barndom. Kampagne for Sundhedsstyrelsen Efterår 2009 En lettere barndom Kampagne for Sundhedsstyrelsen Efterår 2009 Baggrund I Danmark er der mere end 1,3 mio. overvægtige, og noget af det mest bekymrende er, at flere og flere børn og unge kæmper med vægten.

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Formålet er at skabe den overordnede kommunikative strategi og målsætning for Det Danske Spejderkorps frem til og med 2012 herunder at: 1. beskrive

Læs mere

1.1 Den kulturelle superbruger

1.1 Den kulturelle superbruger 1.1 Den kulturelle superbruger Jeg bruger biblioteket meget. Jamen, minimum én gang om ugen, sommetider hyppigere. Kvindelig kulturel superbruger Den kulturelle superbruger er særligt kendetegnet ved at

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Kontakt: Merethe Kring merethe.kring@yougov.com www.yougov.dk København, februar 2012 1 Sociale medier ændrer verden 2

Læs mere

Børnehjælpsdagens Kommunikationsstrategi. www.bhd.dk

Børnehjælpsdagens Kommunikationsstrategi. www.bhd.dk Børnehjælpsdagens Kommunikationsstrategi www.bhd.dk Formål Formålet med kommunikationsstrategien at skabe en stærk, unik profil for Børnehjælpsdagen, der sammentænker, koordinerer og styrer Børnehjælpsdagens

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet af Finn Frandsen Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet Udgangspunktet for dette bind er dobbelt, nemlig for det første den banale konstatering, at kommunikationsforskningen har været genstand

Læs mere

Kommunikationsplanen er opdelt i forhold til de kanaler, som nyheder, status og andre informationer spredes på.

Kommunikationsplanen er opdelt i forhold til de kanaler, som nyheder, status og andre informationer spredes på. Kommunikationsplan for projekt Viden og Innovation i SMV ere via Studerende (VIIS) vers. 2 (jan. 2013) Introduktion Kommunikationsplanen er opdelt i forhold til de kanaler, som nyheder, status og andre

Læs mere

OPRINDELSE. Ordet blog har sin oprindelse i. Weblog

OPRINDELSE. Ordet blog har sin oprindelse i. Weblog OPRINDELSE Ordet blog har sin oprindelse i Weblog OPRINDELSE blog: a website that contains an online personal journal with reflections, comments and often hyperlinks provided by the writer - Merriam-Webster

Læs mere

f a c e b o o k 9 2 2 0

f a c e b o o k 9 2 2 0 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Projekt 9220... 3 Problemfelt... 4 Problemformulering... 4 Metode... 5 Kommunikationsteori... 5 Kampagneteori... 5 Empiri... 5 Medieteori... 5 Empiri... 5 Analyse...

Læs mere

OPLÆG TIL MARKEDSFØRING AF SMARTPHONE APP FOR PENGE- OG PENSIONSPANELET

OPLÆG TIL MARKEDSFØRING AF SMARTPHONE APP FOR PENGE- OG PENSIONSPANELET Kommunikation DMJ 4. semester opgave, gruppe 10 OPLÆG TIL MARKEDSFØRING AF SMARTPHONE APP FOR PENGE- OG PENSIONSPANELET Lars Thyregod, Jens Hjalte Løgstrup & Mads Severinsen 1 Skal man opnå maksimal kenskab

Læs mere

De største kommunikationsudfordringer

De største kommunikationsudfordringer De største kommunikationsudfordringer i 2013 01 INDHOLD intro...03 1. Organisationernes kommunikationskompetencer...04 2. organisationernes vigtigste kommunikationsudfordringer...06 3. Uoverensstemmelse

Læs mere

Analyse. Bilag til strategi for kommunikation 2015-17

Analyse. Bilag til strategi for kommunikation 2015-17 Analyse Bilag til strategi for kommunikation 2015-17 Om analysen For at kunne udvikle kommunikation fra Nordfyns Kommune, er det nødvendigt at have indblik i kommunikationen, som den praktiseres i dag.

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Employer Branding ift. de digitale unge via Social Media

Employer Branding ift. de digitale unge via Social Media Employer Branding ift. de digitale unge via Social Media Og så deler vi masser af viden Agenda Social Media et af dine ansigter udad til Social Media Value Chain Strategisk indgang ift. de digitale unge

Læs mere

Reklameanalysen 2015 BIO Danskernes holdning til reklamer

Reklameanalysen 2015 BIO Danskernes holdning til reklamer Reklameanalysen 2015 BIO Danskernes holdning til reklamer Indhold Formål og metode Spørgeskema indhold Generel holdning Opmærksomhed Reklame & irritation Præference Baggrundsvariable 2 Reklameanalysen

Læs mere

SØNDERBORGNYT SØNDERBORGS ANDET STØRSTE NYHEDS NET MEDIE

SØNDERBORGNYT SØNDERBORGS ANDET STØRSTE NYHEDS NET MEDIE SØNDERBORGNYT SØNDERBORGS ANDET STØRSTE NYHEDS NET MEDIE Kom i nærkontakt med dine lokale kunder i Sønderborg via web, mobil og Facebook. Med omkring 40.000 unikke læsere pr. måned har SønderborgNYT etableret

Læs mere

SØNDERBORGNYT SØNDERBORGS ANDET STØRSTE NYHEDS NET MEDIE

SØNDERBORGNYT SØNDERBORGS ANDET STØRSTE NYHEDS NET MEDIE SØNDERBORGNYT SØNDERBORGS ANDET STØRSTE NYHEDS NET MEDIE Kom i nærkontakt med dine lokale kunder i Sønderborg via web, mobil og Facebook. Med flere end 47.000 unikke læsere pr. måned har SønderborgNYT

Læs mere

Folkeuniversitetet i København. Kundeundersøgelse

Folkeuniversitetet i København. Kundeundersøgelse Folkeuniversitetet i København Kundeundersøgelse Overordnet konklusion Stor tilfredshed i en relativt smal målgruppe Folkeuniversitetets kundeundersøgelse tegner et meget klart billede af en organisation,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2011 Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Markedskommunikation C Mona

Læs mere

Hvad er god markedsføring?

Hvad er god markedsføring? Hvad er god markedsføring? God markedsføring i VisitDenmark er: Brød når 2 den tiltrækker flere og mere værdiskabende turister til Danmark, så markedsandelene og omsætningen øges. Her præsenteres en model,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 14 HTX

Læs mere

Udarbejdelse af sponsorstrategi den kommunale model. Jeppe Madsbad Lauritzen, Promovator

Udarbejdelse af sponsorstrategi den kommunale model. Jeppe Madsbad Lauritzen, Promovator Udarbejdelse af sponsorstrategi den kommunale model Jeppe Madsbad Lauritzen, Promovator Program 1. Sponsering (Kort!) om Promovator Hvad kan sponsering, og hvad siger forbrugerne til sponsering Hvordan

Læs mere

Kommunikationspolitik. for Hørsholm Kommune

Kommunikationspolitik. for Hørsholm Kommune Kommunikationspolitik for Hørsholm Kommune December 2012 1 Indhold Forord... 3 Vi gør det bedre med god kommunikation... 3 Introduktion... 4 En fælles politik for alle arbejdssteder i Hørsholm Kommune...

Læs mere

Kommunikation. Hjemmeside 2. Intranet 3. Sociale medier 4. Reklamekampagner 5. Aktiviteter / events 8. 360 graders kommunikation 9

Kommunikation. Hjemmeside 2. Intranet 3. Sociale medier 4. Reklamekampagner 5. Aktiviteter / events 8. 360 graders kommunikation 9 Kommunikation Hjemmeside 2 Intranet 3 Sociale medier 4 Reklamekampagner 5 Aktiviteter / events 8 360 graders kommunikation 9 Kontakt til pressen 10 damkjær & vesterager 1 Hjemmeside ECCOs hjemmeside har

Læs mere

SERVICEERHVERV. 2004:27 26. maj 2004. Befolkningens brug af internet 2004. 1. Indledning

SERVICEERHVERV. 2004:27 26. maj 2004. Befolkningens brug af internet 2004. 1. Indledning SERVICEERHVERV 2004:27 26. maj 2004 Befolkningens brug af internet 2004 I 2004 har 83 pct. af befolkningen adgang til internet fra hjem og/eller arbejde. Næsten hver anden har adgang til internettet via

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Det er cool med kondom i Hørsholm

Det er cool med kondom i Hørsholm Det er cool med kondom i Hørsholm Kampagne for seksuel sundhed efterår 2010 de unge i Hørsholm Kommune (15-18 årige) Theis fra Filmskolen og Hørsholms unge 13. september til 13. oktober 2010 Klamydia giver

Læs mere

Mediebilledet anno 2014 i et filmperspektiv

Mediebilledet anno 2014 i et filmperspektiv Mediebilledet anno 2014 i et filmperspektiv Kim Angel, Head of Media 2014 Side 1 Follow the money 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 Årlig annonceomsætning, antal mio. kr. excl. moms 2006 2007 2008

Læs mere

Landsdækkende markedsføring af Netmedier - Afsluttende rapport

Landsdækkende markedsføring af Netmedier - Afsluttende rapport Landsdækkende markedsføring af Netmedier - Afsluttende rapport Indholdsfortegnelse 1. Projektforslagets mål... 3 2. Målgruppe... 3 2.1 Målgruppebeskrivelse... 3 2.2 Kendskabsgrad hos målgruppen... 4 2.3

Læs mere

NonUsers - Fynske ikke-brugere 2012. DB-syd 24. september

NonUsers - Fynske ikke-brugere 2012. DB-syd 24. september NonUsers - Fynske ikke-brugere 2012 DB-syd 24. september 1 Indhold 1. Undersøgelsens formål og gennemførelse 2. Høj ikke-bruger andel (brugshyppighed) 3. Potentiale for biblioteksbrug (kendskab, sandsynlighed

Læs mere