Illustration 1.1: Pyramidemodellen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Illustration 1.1: Pyramidemodellen"

Transkript

1 Illustration 1.1 Pyramidemodellen Handlingsplan: Hvor meget: budget Hvor: medievalg Hvad: budskab Virkning: effektmåling Illustration 1.1: Pyramidemodellen Strategi: Situationsanalyse, mål, målgruppe, valg af kommunikationsform Kampagneteori Kommunikationsteori

2 Illustration 2.1 Teori og praksis er både afhængig og uafhængig af konteksten Teorien fastlægger generelle variabler, der har betydning for udfaldet af mødet mellem kommunikationsprodukt og modtager Det skaber baggrund for en teorifunderet strategiog handlingsplan og effekten af denne De generelle variabler oversættes til en konkret situations værdier Teorien indikerer konsekvenser for kampagneplatformen af bestemte værdier af variablerne Illustration 2.1. Teori og praksis er både afhængig og uafhængig af konteksten Illustration 2.2 Kommunikationsproduktets dele Kommunikationsproduktet Medie Placering: Hvor? Timing: Hvornår? Budskab Indhold: Hvad? Udformning: Hvordan? Kommunikator: Hvem?

3 Illustration 2.3 Kampagneplanlægningens systematik Illustration 2.2: Kommunikationsproduktets dele TEORI: Kampagneplanlægning i teoretisk perspektiv (kapitel 3-10) En model for målrettet kommunikation (kapitel 11) Kampagneplanlægningens systematik (kapitel 12) KOMMUNIKATIONENS STRATEGI: Situationsanalyse (kapitel 13) Fastlæggelse af mål, målgrupper (kapitel 14-15) Prioritering og budget (kapitel 16) Valg af kommunikationsform (kapitel 17) HANDLINGSPLAN: Hvad og hvordan: Budskab (kapitel 18) Hvor og hvornår: Valg af medie (kapitel 19) Hvilken effekt: Effektmåling (kapitel 20) Hvad koster det: Budget (kapitel 16)

4 Illustration 3.1 PIA, alle kommunikationsforståelsers moder P(åvirkning) I(ndivid) A(geren) Illustration 3.2 De tre grundmodeller som kinesisk æskesystem PIA-model PIA-model PIA-model Passiv, forsvarsløs modtager Reagerende, genstridig modtager Illustration 2.3: Kampagneplanlægningens systematik Agerende, behovsstyret modtager Illustration 3.3 PIA-model med forsvarsløs modtager Kommunikationsproduktet (P) Tilsigtet virkning (A)

5 Illustration 3.4 PI(genstridig)A-modtager Kommunikationsprodukt (P) Modtagerens (A)geren = effekt Modtagerens reaktion påvirkes af mediet og tekstens udformning Modtageren har en række individuelle psykologiske forsvarsmekanismer Modtageren indgår i sociale netværk, der er med til at forme modtagerens reaktion på påvirkningen Illustration 3.5 Forsvarsmekanismer Prædispositioner Ønske om konsistens Allerede etableret viden, holdning og adfærd Forsvarsmekanismer Selektiv eksponering Selektiv opmærksomhed Selektiv forståelse Selektiv hukommelse Ønske om at undgå forstyrrelser Illustration 3.1: PIA, alle kommunikationsforståelsers moder

6 Illustration 5.1 Generel effekthierarkimodel Awareness Knowledge Liking Preference Purchase Opmærksomhed Illustration Viden 3.2: De tre Holdning grundmodeller som Holdning kinesisk æskesystem Adfærd Illustration 5.2 McGuires matrice for overtalende kommunikation Input variabler Effekttrin Budskabsindhold (message content) Målgruppe (target group) Kommunikationssammenhæng (communication context) Afsender (message source) Opmærksomhed (attention) Forståelse (comprehension) Holdninger (attitudes) Social påvirkning (social influence) Self-efficacy Adfærd (behaviour) Vedligeholdelse (maintenance) Efter McGuire, 1985 I McGuires model fra 2001 er inputvariablerne ændret til målsætning, målgruppe, kanal, tekst og afsender. McGuire gennemgår, hvad der frem til sidst i 1980 erne var empirisk påvist som væsentlige forhold for effekten af Illustration 3.3: PIA-model med forsvarsløs modtager inputvariablerne. De seks input-variabler og de forhold, der påvirker deres effekt, kobles i modellen (matematisk-statistisk) sammen med 13 output- eller effektvariabler. Effektvariablerne består fortsat af en række tilstande hos modtageren, som overtalende kommunikation skal aktivere, og som kulminerer i ændring af den tilsigtede adfærd, hvad enten det er bedre kostvaner eller køb af et bestemt mærke slik. (McGuire, 2001).

7 Illustration 3.4.: PIA-model med genstridig modtager Illustration 5.3 Lav-engagement hierarkimodeller P I (opmærksomhed) (prøve) A I (holdning) (ny) A Illustration 5.4 Responsfunktioner Effekt Lineær Degressiv S-formet Reklameindsats Illustration 3.5: Forsvarsmekanismer

8 Illustration 7.1 Lineær distribution slår over i dialogbaseret interaktion del 1: Eksponering og opmærksomhed Pia kender tegneserien, ser et tv-spot og googler traileren Liv kender ikke tegneserien, ser outdoorplakat, men agerer ikke. Tv-spot, videoklip på msn.dk og outdoorplakat Lærke har set filmen til forpremiere Illustration 7.1 fortsat del 2: Målgruppen taler sammen Pia: Den gad jeg godt se Liv: Gider ikke se tegnefilm Lærke: Super retro satire, som slet ikke er tegnefilmsagtig

9 Illustration 7.1 fortsat del 3: Modtagelse er påvirket af den foregående interpersonelle kommunikation bliver opmærksom. Alle taler jo om den Outdoorplakat Liv: Måske skulle jeg alligevel se den med Pia og Aida Illustration 7.1 fortsat del 4: Fælles holdning og ageren, Pia og Liv ser filmen sammen

10 Illustration 7.2 Samfundsniveau Sociale netværk Netværket er det nationale (og internationale) samfund. Kommunikationen udgøres af massekommunikation i de offentlige netværk, der kan nå alle eller mange borgere (medierne). Interorganisationsniveau Intraorganisationsniveau Intragruppeniveau Interpersonelt niveau Intrapersonelt niveau Kommunikationen foregår mellem to sociale netværk, der består af virksomheder, organisationer og foreninger. Der er både interpersonel og massekommunikation og svarer ofte til business-to-business -kommunikation. Netværket udgøres af virksomheder, organisationer og foreninger. Den relevante teori omhandler organisationskommunikation og fokuserer altså på intern kommunikation fra nogle få til mange. Det sociale netværk udgøres af primærgrupper, der er i hyppig og nær kontakt som fx familier, af sekundærgrupper, der er i mindre intens kontakt som fx kolleger, og af tertiærgrupper med uregelmæssig og begrænset kontakt som fx grundejerforeninger. Den relevante teori vedrører personlig kommunikation i grupper. Denne kommunikation er af væsentlig betydning for enhver forståelse af massekommunikation og altså også for kampagneplanlægningen. Det sociale netværk består af to personer, fx par eller forhandlere. Den relevante teori omhandler interper sonel kommunikation, typisk i forhandlingssituationer. Den relevante teori vedrører individets informationsbehandling (information processing) forstået som modtagelse, forståelse og anvendelse af mediernes indhold. Illustration 7.3 Fra kanylemodel til totrinsmodel Bemærk at der næppe eksisterede en kanylemodel før Lazarsfeld, Berelson et Bemærk at der næppe eksisterede en kanylemodel før Lazarsfeld, Berelson et al., 1948 brugte billedet al., 1948 brugte billedet med kanylen til at forklare deres egne resultater, men ikke med kanylen til at forklare deres egne resultater, men ikke tillagde nogen denne opfattelse. Der er tale tillagde nogen denne opfattelse. Der er tale om en senere konstruktion i litteraturen om en senere konstruktion i litteraturen som udgangspunkt for at fremhæve egne anderledes og som udgangspunkt for at fremhæve egne anderledes og rigtigere opfattelser (se rigtigere opfattelser (se eventuelt Læs mere om kanylemodellen i kapitel 3). eventuelt Læs mere om kanylemodellen i kapitel 3). Kanylemodel Totrinsmodel Massemedier Massemedier Isolerede individer Opinionsledere Individer i sociale netværk

11 Illustration 7.4 Cirkulær flertrinsmodel Massekommunikation Individet hører (lærer) om et emne gennem massekommunikation Denne påvirkning stimulerer til samtale med andre om emnet Den interpersonelle kommunikation øver indflydelse på senere eksponering, opmærksomhed og forståelse af kommunikationsproduktet Illustration 7.5 Fra interpersonel til massekommunikation I bevægelsen fra interpersonel kommunikation til massekommunikation mindskes sandsynligheden Interpersonel kommunikation for få modtagerens opmærksomhed og den forståelse, modtageren ønsker. Det samme gælder sandsynligheden for, at modtageren agerer, som afsenderen ønsker. Ansigt-til-ansigt kommunikation (ekspedient, bankrådgiver, mor) I samme bevægelse spredes budskabet hurtigere og flere bliver opmærksomme og vidende. Flere taler med hinanden om højrentekontoen. (fra bankrådgiver til kunde og retur) Facebook (chat med bankrådgiveren om mulighederne) Twitter (bankrådgiverens tips om nye kontomuligheder) Bannerannonce på internettet (reklame for ny højrentekonto segmenteret efter demografi) Tv-reklame (bred information om ny højrentekonto til en bred målgruppe) Massekommunikation I bevægelsen fra interpersonel kommunikation til massekommunikation mindskes sandsynligheden for at få modtagerens opmærksomhed og den forståelse, modtageren ønsker. Det samme gælder sandsynligheden for, at modtageren agerer, som afsenderen ønsker. I samme bevægelse spredes budskabet hurtigere og flere bliver opmærksomme og vidende. Flere taler med hinanden om højrentekontoen.

12 Illustration 7.6 Karakteristika ved interpersonel og massekommunikation Karakteristika Kommunikationen er først og fremmest Kommunikationskontekst Muligheden for umiddelbar feedback er Mulighederne for at imødegå selektiv eksponering, opmærksomhed og forståelse er Spredning af budskaber til store modtagergrupper er Kommunikationen er især velegnet til at Interpersonel kommunikation tovejs én til én; ansigt til ansigt eller person til person via et medie god gode langsom skabe og ændre holdning og adfærd Massekommunikation envejs én til mange dårlig dårlige hurtig skabe og ændre kendskab og viden

13 Illustration 3.4.: PIA-model med genstridig modtager Illustration 8.1 Diffusionsforløbet Accept af innovation i et socialt system 100 % 90 % 80 % efternølerne accepterer 70 % 60 % 50 % 40 % innovationen tager fart 30 % 20 % 10 % 0 % tidlige adoptere Tid Illustration 8.2 Fordeling på grupper efter innovationstilbøjelighed Innovators 2,5 % Early Adopters 13,5 % Early Majority 34 % Late Majority 34 % Illustration 3.5: Forsvarsmekanismer Laggards 16 % x 2sd x sd x x + sd x + 2sd Time Rogers, 2002: Figure 7-2. Adopter Categorization on the basis of Innovativeness. Figuren viser innovationstilbøjeligheden udtrykt ved det tidspunkt, hvor en person accepterer en innovation i forhold til det gennemsnitlige tidspunkt i populationen (x). Rogers opdeler populationen i fem adopterkategorier ud fra normalfordelingens standardafvigelser ( standard deviation, sd), der er markeret med de lodrette streger Innovatorerne udgør 2,5%; tidlige adopters udgør 13,5%; det tidlige flertal udgør 34%; det sene flertal udgør 34%, og efternølerne udgør 16%. Ud fra en række empiriske resultater kan man i et vist omfang generalisere om andre forskelle end innovationstilbøjelighed mellem de tre grupper tidlige og to grupper sene adopters (Rogers, 2002).

14 kommunik ationsst yrke 113 Illustration 9.1 Kampagneeffekt og informationskløfter Kampagnen Det Nye Tv-Signal (case C) fokuserede fra oktober til december 2008 på at skabe kendskab til, at det analoge tv-signal blev slukket , og på at modtageren skulle vide, om husstanden var berørt af dette. En undersøgelse af effekten af kampagnerne i januar 2009 viste, at de opnåede resultater var nært knyttet til senest afsluttede skoleuddannelse og beskæftigelse: 1. Har du hørt at det analoge tv-signal skal slukkes i efteråret 2009, helt præcis den ? Ja % 2. Ved du om det mest benyttede tv i husstanden er berørt af slukningen? Nej % Alle Sidst afsluttede skole uddannelse Folkeskole 7 år eller kortere Folkeskole 8-9 år Mellem/real/10. klasse HH-eksamen Studenter/HF-eksamen Nuværende beskæftigelse Arbejdsløs Arbejder, ufaglært (ikke specialarbejder) Arbejder, ufaglært (specialarbejder) Arbejder, faglært Funktionær/tjenestemand, lavere Funktionær/tjenestemand, højere Lærling/elev Pensionist/efterlønsmodt.m.m Population: husstande. Stikprøve: husstande. Data fra case C Tabellens data må ikke overfortolkes. Sammenhængene er ikke entydige eller udtryk for årsagssammenhænge. Der er alene tale om en illustration af informationskløfter korreleret med modtagernes formodede kommunikationsstyrke.

15 Illustration 9.2 Informationskløfter. To dimensioner af effekt Den gennemsnitlige effekt øges i det abstrakte eksempel med tre effektenheder fra tidspunkt 1 til 2. Effektenheder Kampagne +3 6 alle i målgruppen 3 alle i målgruppen Tid t 1 t 2 (Illustration efter Rogers, 2002).

16 kommunik ationsst yrke 115 Fordelingseffekten illustreres ved, at forskellen mellem stærke og svage øges fra 2 til 4 effektenheder fra tidspunkt 1 til 2. Effektenheder 8 Kampagne Kløften = 4 Stærke +4 De svage er absolut bedre stillet som følge Kløften = 2 af kampagnen (+2), men relativt dårligere Svage +2 stillet i forhold til de Svage 2 Stærke stærke (fra +2 til +6 i forskel). De stærke bliver stærkere og de svage bliver svagere. Tid t 1 t 2 De svage er absolut bedre stillet som følge af kampagnen (den stiplede røde streg = +2), men relativt dårligere stillet i forhold til de stærke (fra +2 til +6 i forskel). De stærke bliver stærkere, og de svage bliver svagere.

17 Illustration 9.3 Mediebrug og kommunikationsstyrke Informationskløfter og kommunikationsstyrke kan illustreres gennem tre uddannelsesgruppers forskellige brug af mediegrupperne tilbudsaviser, landsdækkende morgenaviser (Jyllands- Posten, Politiken, Berlingske Tidende) og ugeblade (Se & Hør, Billedbladet, Kig ind, Her & Nu). Uddannelsesgruppernes læsning afspejler naturligvis relevansopfattelsen, men også hvor teksttunge medierne er og tekstens sværhedsgrad, fx dens lix-tal. Uddannelsesgruppers læsning af tilbudsaviser, billedugeblade og nationale dagblade % 100 Til og med realskoleeksamen Studentereksamen/HF 90 Erhvervsuddannelse Højere uddannelse 80 73, , ,9 58, Har læst eller kigget i tilbudsavis inden for den sidste uge. Læser halvdelen eller mere: Se & Hør, Her & Nu, Kig ind eller Billedbladet. Læser halvdelen eller mere: Politikken, JP, Berlingske Kilde: Index Danmark/Gallup Marketing, 2+3 kvartal 2009 Uddannelse: Højeste fuldførte skoleuddannelse. Lav uddannelse omfatter både lav uddannelse med og uden erhvervsuddannelse. Uddannelsesgruppers læsning af tilbudsaviser, billedugeblade og nationale dagblade kan tilsvarende illustreres gennem de tre uddannelsesgruppers svar på spørgsmål vedrørende brug af internettet generelt og vedrørende brug af internet til at læse nyheder, se tv, foretage indkøb og vedrørende brugernes oplevede tryghed ved betaling over internettet.

18 kommunik ationsst yrke 123 Uddannelsesgruppers brug af internettet 100 Til og med realskoleeksamen Studentereksamen/HF Erhvervsuddannelse Højere uddannelse Bruger internettet privat andre steder dagligt/næsten dagligt Søger efter nyheder min. ugentligt Bruger internettet til at se tv min. ugentligt Har handlet via internettet inden for de sidste 12 måneder Jeg er utryg ved betaling på internettet Kilde: Index Danmark/Gallup Marketing 2+3 kvartal Uddannelse: Højeste fuldførte skoleuddannelse. Lav uddannelse omfatter både lav uddannelse med og uden erhvervsuddannelse. Tilbudsaviser i den øverste figur er en delmængde af de husstandsomdelte tryksagsreklamer. I 2009 så en Kompas-profil for læserne af tryksagsreklamer i en gennemsnitlig uge ud som vist nedenfor. Det fremgår, at læsningen af husstandsomdelt tryksagsreklame er overrepræsenteret i de traditionelle segmenter, der formodentlig rummer de mindre kommunikationsstærke og -svage. (Se mere om Kompas fx på.gallup.dk/vores-markedsfokus/medier/printmedier/gallupkompas.aspx). Moderne (7,6% / 92) Moderne-fælleskabsorienterede (8,9% / 70) Moderne-individorienterede (11,1% / 90) Fælleskabsorienterede (8,8% / 86) Center (12,9% / 107) Individorienterede (12,1% / 108) Traditionelle-fælleskabsorienterede (11,7% / 111) Traditionelle-individorienterede (11,2% / 114) Traditionelle (15,8% / 122) Gallup Kompas Data: Læser tilbudsaviser mindst en gang om ugen Kilde: Index Danmark/Gallup 2+3 Kvartal 2009 Kilde: Index Danmark/Gallup Marketing 2+3 kvartal 2009.

19 Illustration 9.4 Fire grupper (16 år +) med forskellig kommunikationsstyrke 100% 75% 50% 25% Stærke Gruppe 1: 25% kommunikationsstærke (20-30%) Mindre stærke (45-55%) Gruppe 2: 25% lidt mindre stærke (stærkeste halvdel af de mindre stærke) Gruppe 3: 25% meget mindre stærke (svageste halvdel af de mindre stærke) Svage Gruppe 4: 25% kommunikationssvage (15-25%)

20 Illustration 3.4.: PIA-model med genstridig modtager Illustration 9.5 Adgang til og brug af pc og internet i hjemmet i forhold til højeste fuldførte uddannelse Alle 2008 Højeste fuldførte uddannelse Grundskole % af befolkningen/grupperne år Forskel grund skole videregående uddan nelse Ungdomsuddannelse Videregående uddannelse Niveau: Adgang¹ procentpoint Adgang til computer i hjemmet Adgang til internet i hjemmet Niveau: Al brug (computer)² Al brug computer seneste 3 måneder Al brug computer hver dag / næsten hver dag i seneste 3 måneder Niveau: Al brug (internet)² Al brug internet seneste 3 måneder Al brug internet hver dag / næsten hver dag i seneste 3 måneder Niveau: Art af brug (internet)³ alle inden for de seneste 3 måneder Sende/modtage Søge information om varer eller tjenester Bruge internetbank Læse/downloade nyheder Købe varer eller tjenester Finde information på offentlige myndigheders hjemmesider Søge helbredsmæssig information Downloade software Downloade fra offentlige myndigheders hjemmesider Alle Aldersgrupper Illustration 3.5: Forsvarsmekanismer år år år år Erstatter internetbrug brug af trykte medier? Ja, meget Ja, i nogen grad Nej (det vil sige: uændret) Erstatter internetbrug brug traditionel radio? Ja, meget Ja, i nogen grad Nej (det vil sige: uændret) Erstatter internetbrug personlig/telefonisk kon takt til offentlige myndigheder? Ja, meget Ja, i nogen grad Nej (det vil sige: uændret) : Danmarks Statistik, 2008: 16 vedrører alene, om husstanden råder over en pc, og om denne har adgang til internettet. 2: Danmarks Statistik, 2008: Tallene fortæller om alle former for forbrug inden for de anførte tidsintervaller. 3: Fra dette niveau oplyser Statiske Efterretninger kun brug for køn og alder. Der er ingen væsentlige forskelle mellem køn, når usikkerheden inddrages; den afgørende variabel bag forskelle mellem aldersgrupper er højeste fuldførte uddannelse. For brug de seneste tre måneder er det muligt at hente disse tal i Danmarks Statistiks Statistikbanken (.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1680). 4: Disse oplysninger findes kun i Danmarks Statistik, 2008, s. 26 og kun fordelt på køn og alder.

21 Illustration 10.1 Fra vare til mærkevare Illustration 10.1: Fra vare til mærkevare Varen, ydelsen Produktet og dets funktionelle brugsværdi + (Vare)mærket Navn, logo og specificerede brugsværdier + Symbolske merværdier Mærke(vare) (brand) Illustration 10.2 Afsender kommunikationsprodukt merværdi ønsket adfærd Illustration 10.2: Fra afsender til ønsket adfærd Afsenderen producerer et kommunikationsprodukt, der i indkodningen forventes at formidle den ønskede brand identitet: Nogle modtagere afkoder ikke kommunikationsproduktet i overensstemmelse med afsenderens indkodning Nogle modtagere afkoder kommunikationsproduktet i overensstemmelse med afsenderens indkodning Nogle af disse modtagere forbinder ikke budskabets værdier med afsenderen Nogle af disse modtagere forbinder budskabets værdier med afsenderen Nogle af disse modtagere opfatter ikke værdierne som positive og attraktive Nogle af disse modtagere opfatter værdierne som positive og attraktive og får en positiv holdning til emnet For nogle af disse modtagere påvirker denne holdning ikke adfærden For nogle af disse modtagere påvirker denne holdning adfærden og afsenderen har skabt en nødvendig forudsætning for den ønskede adfærd = processen standser

22 Illustration 11.1 Effektdimensioner Typer af effekter Kortsigtede Langsigtede Tilsigtede Utilsigtede Tilsigtede Utilsigtede Viden Holdning Adfærd Viden Holdning Adfærd Viden Holdning Adfærd Viden Holdning Adfærd Ændring Mindre ændring Forstærkning Grundmodellen af kommunikationsprocessen er vist i illustration Illustration 11.2 Kommunikationsprocessen: grundmodel Kommunikationsprodukt Nogle personer kommer ikke i sanseposition, dvs. eksponeres ikke og er dermed ikke potentielle modtagere. = Ingen kommunikationsproces. Nogle personer kommer i sanseposition, dvs. eksponeres og er dermed potentielle modtagere og opfylder en nødvendig betingelse for en effekt Nogle af de eksponerede modtagere bliver ikke indledende opmærksomme. = Ingen effekter bliver indledende opmærksomme, hvorved der opstår en eller anden form for effekt (1) i form af yderligere informationsbehandling og/eller påvirkning af kendskab, viden, holdning, adfærd Nogle af de indledende opmærksomme modtagere bliver ikke forsat opmærksomme, men effekt (1) har en eller anden varighed bliver fortsat opmærksomme, hvorved der opstår en eller anden form for effekt (2) i form af yderligere informationsbehandling og/eller påvirkning af kendskab, viden, holdning, adfærd Effekt (1) glemmes eller ophører Effekt (1) huskes eller varer ved Effekt (2) glemmes eller ophører Effekt (2) huskes/varer ved De grønne pile angiver det for afsenderen ideelle forløb af mødet mellem kommunikationsproduktet og modtageren.

23 Illustration 11.3 Kommunikationsprocessen: udbygget model Kommunikationsprodukt Karakteristika ved modtager og kommunikationsprodukt Selektiv eksponering Eksponering Ingen eksponering Selektiv opmærksomhed Indledende opmærksomhed Ingen indledende opmærksomhed Selektiv forståelse Fortsat opmærksomhed Ingen fortsat opmærksomhed Effekt (1) erindres selektivt en vis tid Selektiv forståelse Effekt (2) erindres selektivt en vis tid Fortsat informationsbehandling og/eller kendskab, viden, holdning, adfærd De grønne pile angiver det for afsenderen ideelle forløb af mødet mellem kommunikationsproduktet og modtageren.

24 Illustration 11.4 Fire veje til mødet mellem kommunikation og modtager Passiv opmærksomhed Aktiv opmærksomhed Inden for normalt mediebrug 1: Færrest informationsomkostninger for mod tageren. God generel forventet informationsværdi 2: Lidt øgede informationsomkostninger for modtageren; forventet værdi afhænger af emnet Uden for normalt mediebrug 3: Tilfældets præg; relativt lave informationsomkostninger; ikke en planlagt vej 4: Målrettet adfærd; høj forventet informationsværdi og informationsomkostning Informationsværdi og informationsomkostninger svarer til udbytte og besvær ; se afsnittet Forhold ved modtagerne nedenfor. Illustration 15.5 Relevansens balance Formidlingsrelevans Modtagerrelevans Afsenderrelevans Kære fru Går på Deltid - og andre med udsigt til en ny økonomi Kommunikationsprodukt Hvis du forudser væsentlige ændringer i din indkomst eller Skattemappe sammen med dine skattekortoplysninger. Ændrer ikke længere automatisk en forskuds opgørelse med i dine fradrag i 2009, kan du nu ændre din forskudsopgørelse, du din forskudsopgørelse, bliver dit nye digitale skattekort posten. Få mere at vide på fx på skat.dk. Her ligger din forskudsopgørelse nemlig klar i din sendt til din arbejdsgiver uden at du skal gøre mere. Du får eller ring til os på Emnerelevans (Efter Jensen, 2001:133) Det sikre kort vedrørende kommunikationsproduktets indhold og udformning er at kombinere modtagerrelevans og emnerelevans. Formidlingsrelevans kan ikke opveje manglende modtagerelevans.

25

26 Illustration 11.6 Kommunikationspotentialekort + Relevans Relevans oplevet + Informationsbehov oplevet Informationsbehov +I/+R: Stort potentiale interesse for at modtage information er stor¹ I/+R: Begrænset potentiale interessen for at modtage information er meget afhængig af modtagerens konkrete situation² +I/ R: Selve kombinationen er ikke sandsynlig, men har stort potentiale, når den forekommer³ -I/ R: Lille potentiale interessen for at modtage information er ringe 4 1: Jeg har blærebetændelse og vil gerne vide, hvilken medicin jeg skal tage; 2: Jeg har ikke mere müsli og køber det sædvanlige i supermarkedet; der er ikke mere printertoner, men jeg ved godt, hvad jeg vil købe; 3: Selv om emnet måske ikke er relevant, kan man forestille sig en form for almen viden som hvilken støvlelængde er hot, eller jeg er sund og rask, men vil gerne kende ventetiden på hospitalsundersøgelser; 4: Jeg har ikke kørekort og er ikke interesseret i biler. Informationsomkostning Informationsomkostninger er udtryk for en persons besvær med at få fat i og bruge et bestemt kommunikationsprodukt (eller medie). Oplevelsen af informationsomkostninger er subjektiv, og det er modtagerens forventede informationsomkostninger, der påvirker forløbet af kommunikationsprocessen.

27 Illustration 11.7 Model for kommunikationsprocessen Kommunikationsprodukt Forhold ved modtager: Modtagerens livssituation (psykologiske karakteristika og sociale relationer), relevansopfattelse, informationsbehov, oplevet informationsomkostning og informationsværdi Selektiv eksponering Effekt Ingen eksponering Selektiv opmærksomhed Aktiv og passiv opmærksomhed Relevans og informationsbehov = kommunikationspotentiale Selektiv forståelse Selektiv forståelse Eksponering Indledende opmærksomhed Fortsat opmærksomhed Effekt (2) erindres selektivt en vis tid Inden for og uden for normalt mediebrug Ingen indledende opmærksomhed Informationsomkostning og informationsværdi Ingen fortsat opmærksomhed Effekt (1) erindres selektivt en vis tid Fortsat informationsbehandling og/eller kenskab, viden, holdning, adfærd Forløbet påvirkes af medie-og budskabsdimensionen De tre dimensioner ved adfærden spiller alle en rolle i hver af de punkterede kasser. De grønne pile angiver det for afsenderen ideelle forløb af mødet mellem kommunikationsproduktet og modtageren. De røde pile angiver mulige stop i kommunikationsprocessen.

28 Illustration 3.4.: PIA-model med genstridig modtager Illustration 12.1 Kommunikationsarbejdets platform Teori Platform / Briefing Kampagnestrategi Situationsanalyse Mål Målgruppe Kommunikationsform + Handlingsplan Kommunikationsproduktet Medie Placering: Hvor? Timing: Hvornår? Budskab Indhold: Hvad? Udformning: Hvordan? Kommunikator: Hvem? Effektmåling: Hvor meget effekt? Budget: Hvor mange penge? = Kommunikationsarbejdets platform Illustration 3.5: Forsvarsmekanismer

29 Illustration 12.2 Begrebsanvendelse og tankegang Bygherre Arkitekt Hovedentreprenør Håndværkere (1) Afsender 2) Ansvarlig for kampagnens platform (3) Reklamebureau og/ eller mediebureau og/ eller kommunikationsbureau Briefing af (4) Bureau a Briefing af (5) Bureau b Briefing af (n) Bureau n Samlet konkret kampagne Intern afdeling Bureau Afsenderen (1) er altid ansvarlig i sidste ende, hvad enten platformen udarbejdes internt eller af en ekstern organisation (2), afsenderen indgår aftale med. I begge tilfælde overdrages platformen (tegningerne) normalt til et eksternt bureau, en hovedentreprenør, der skal gennemføre og koordinere realiseringen af platformen til en konkret kampagne, herunder briefingen af egne interne afdelinger eller eksterne samarbejdspartnere. Det kan også være (3), der udarbejder platformen, men ideelt bør der så ikke være økonomiske interesser mellem håndværkerne (4,5,n) og den, der varetager udarbejdelse af platformen og briefing af håndværkerne. Eksempel 12.1 illustrerer, at tankegangen ikke er mere ideel, end at det er muligt at finde praktiske eksempler, her virkeligheden som den tog sig ud i case C: Det Nye Tv

30 Illustration 14.1 Tre kategorier af mål Målkategori: 1: Organisationsmål Overordnet udgangspunkt for formulering af mål for den konkrete kampagne 2a: Kampagne(hoved)mål kan være adfærd, kendskab, viden, holdninger, image med en tidshorisont, der går ud over kampagneperioden og et succeskriterium i forhold til denne tidshorisont 2b: Kampagne(del)mål kan være adfærd, kendskab, viden, holdninger, image, (på dagsorden, sætte fokus på) med en tidshorisont, der er identisk med kampagneperioden og et succeskriterium i forhold til denne tidshorisont 3: Hjælpemål kan være eksponering, opmærksomhed, genkendelse, erindring, forståelse, adliking som udtryk for kampagneproduktets kvalitet med en tidshorisont, der er identisk med kampagneperioden eller dele af denne og et succeskriterium i forhold til denne tidshorisont Det fremgår af kapitel 4 s afsnit om viden, holdning og adfærd, at der ikke er nogen generel sammenhæng mellem kampagnemålene adfærd, holdninger, viden og opmærksomhed. Der er heller ikke nogen generel sammenhæng mellem disse kampagnemål og tænkelige hjælpemål.

31 Illustration 14.2 Mål-middeltænkning a. Kampagnemål At påvirke de nye unge i nattelivet til ikke at begynde at gå med kniv Mulige midler Mere synligt politi på gaderne og indgriben i adfærd Ændre målgruppens holdning i retning af at det skal opfattes som uacceptabelt at gå med kniv Strengere straffe for at bære kniv. Afsenderen skal vælge et eller flere midler til at opnå målet og vælger midlet ændre holdning og gøre socialt uacceptabelt. I næste fase er holdningsændringen et mål, der kan opnås på flere måder, fx casehistorier, negativ holdning til at gå med kniv, visitationszoner, talspersoner og rollemodeller. b. Kampagne(del)mål Ændre målgruppens holdning i retning af, at det er uacceptabelt at gå med kniv Mulige midler Casehistorier Målgruppen skal synes det er kikset at gå med kniv Visitationszoner Rollemodeller. Målgruppen skal synes det er kikset at gå med kniv blev valgt som middel og blev derfor til et mål i næste fase. Med valget af at gøre det kikset at gå med kniv som mål er der i næste fase igen flere muligheder for at nå dette mål, herunder forskellige former for strategisk kommunikation som vist i del c af illustration c. Kampagne(del)mål Målgruppen skal synes det er kikset at gå med kniv Mulige midler Lav netværksstrategi med fokus på at involvere målgruppen og gøre det let for dem at viderebringe budskabet. Sæt via massemedier (PR eller reklamekampagner) fokus på, hvor kikset det er at gå med kniv og sæt det derved på dagsordenen i deres sociale netværk..

1. Har du hørt at det analoge tv-signal skal slukkes i efteråret 2009, helt præcis den 31.10. 09? Ja % Folkeskole 7 år eller kortere 64 50

1. Har du hørt at det analoge tv-signal skal slukkes i efteråret 2009, helt præcis den 31.10. 09? Ja % Folkeskole 7 år eller kortere 64 50 kommunik ationsst yrke 113 Illustration 9.1 Kampagneeffekt og informationskløfter Kampagnen Det Nye Tv-Signal (case C) fokuserede fra oktober til december 2008 på at skabe kendskab til, at det analoge

Læs mere

del 1: Eksponering og opmærksomhed Pia kender tegneserien, ser et tv-spot og googler traileren

del 1: Eksponering og opmærksomhed Pia kender tegneserien, ser et tv-spot og googler traileren Illustration 7.1 Lineær distribution slår over i dialogbaseret interaktion del 1: Eksponering og opmærksomhed Pia kender tegneserien, ser et tv-spot og googler traileren Liv kender ikke tegneserien, ser

Læs mere

Introduktion. Praktisk kommunikationsteori

Introduktion. Praktisk kommunikationsteori Indholdsfortegnelse 5 Indholdsfortegnelse... 5 Om forfatterne...10 Forord....11 Introduktion 1 Emne og formål...15 2 Tilgang og begreber...19 Der er teori bag al praksis 19 Kampagneteori....20 Centrale

Læs mere

Kommunikation. Kommunikation og massekommunikation

Kommunikation. Kommunikation og massekommunikation Kommunikation Massekommunikation Kommunikationsteorier Samfundsvidenskabelige paradigme Humanistisk paradigme Kommunikationsmodeller Kommunikationsteoretisk historie. Kommunikation og massekommunikation

Læs mere

Formidling og metode forår 2011. Oplæg: Strategisk Kommunikation ved Paul R. Metelmann

Formidling og metode forår 2011. Oplæg: Strategisk Kommunikation ved Paul R. Metelmann Formidling og metode forår 2011 Oplæg: Strategisk Kommunikation ved Paul R. Metelmann Skriv nonstop hvad vil jeg skrive projekt om? Skriv i 10 min med sort skærm eller uden at se på hvad du skriver på

Læs mere

Bannerannoncering 2012. Tlf. 99 35 35 35. Langagervej 1. 9220 Aalborg Ø. nordjyskesalg.dk

Bannerannoncering 2012. Tlf. 99 35 35 35. Langagervej 1. 9220 Aalborg Ø. nordjyskesalg.dk Bannerannoncering 2012 Internettet - et godt annoncemedie Du har mulighed for at profilere din virksomhed, skabe synlighed og bringe dit budskab via online-annoncering på NORDJYSKE Mediers hjemmesider.

Læs mere

Trends 2013. Ansvarlig hos MEGAFON: Asger Nielsen ahn@megafon.dk. Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening

Trends 2013. Ansvarlig hos MEGAFON: Asger Nielsen ahn@megafon.dk. Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening Trends 2013 En MEGAFON undersøgelse med Huset Markedsføring, Dagligvareleverandørerne (DLF), Dansk Annoncørforening (DAF), Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening (DRRB) og Berlingske Tidende

Læs mere

SPAR NORD OPNÅR FORNEMME SYNERGIEFFEKTER VIA TV-SPOTS, LOKAL ANNONCERING OG MÅLRETTEDE ÉN-TIL-ÉN MEDIER

SPAR NORD OPNÅR FORNEMME SYNERGIEFFEKTER VIA TV-SPOTS, LOKAL ANNONCERING OG MÅLRETTEDE ÉN-TIL-ÉN MEDIER SPAR NORD OPNÅR FORNEMME SYNERGIEFFEKTER VIA TV-SPOTS, LOKAL ANNONCERING OG MÅLRETTEDE ÉN-TIL-ÉN MEDIER Synergi og skarp segmentering kan løfte Return on Investment markant. Det viser en test, Spar Nord

Læs mere

Danskernes medievaner ud fra et demokratisk perspektiv

Danskernes medievaner ud fra et demokratisk perspektiv Danskernes medievaner ud fra et demokratisk perspektiv Trine Bille Associate Professor, Ph.D. Institut for Innovation og Organisationsøkonomi Copenhagen Business School Udvalget om den fremtidige offentlige

Læs mere

Markedsføring og e-handel

Markedsføring og e-handel Eniro Danmark A/S Markedsføring og e-handel Lederanalyse blandt små og mellemstore private virksomheder Figurrapport, landsdele 14.11.2014 Indhold Om analysen... 3 Resultater... 4 Spørgsmål 1 - Hvor stor

Læs mere

BREVETS KVALITETER HVERT ENESTE BREV OPBYGGER RELATIONER MELLEM DIN VIRKSOMHED OG MODTAGERNE

BREVETS KVALITETER HVERT ENESTE BREV OPBYGGER RELATIONER MELLEM DIN VIRKSOMHED OG MODTAGERNE BREVETS KVALITETER HVERT ENESTE BREV OPBYGGER RELATIONER MELLEM DIN VIRKSOMHED OG MODTAGERNE TIL DIG, DER VIL VIDE MERE OM PROJEKT BUSINESS BREV: 29.400 PRIVATE MODTAGERE SAGDE DERES MENING Analysen bag

Læs mere

Axe: magasinannonce, 2007. Illustration 3.5: Forsvarsmekanismer. Copyright. Forfatterne og Academica. København 2010.

Axe: magasinannonce, 2007. Illustration 3.5: Forsvarsmekanismer. Copyright. Forfatterne og Academica. København 2010. Eksempel Illustration 11.1 The 3.4.: Axe PIA-model Effect med genstridig modtager Axe: magasinannonce, 2007 Illustration 3.5: Forsvarsmekanismer Eksempel 11.2 Fra maver til brødtekst Pamol: magasinannonce,

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Sluk solariet som eksempel på ren brug af massekommunikation

Sluk solariet som eksempel på ren brug af massekommunikation Eksempel 17.1 Stor succes og små tal Det fremgår af case E, at Miljøstyrelsens mål med kampagnen Hudallergi en partner for livet var at få piger i alderen 13-16 år til at bruge mindre parfume og hårfarvning.

Læs mere

Identifikation af modelantagelser

Identifikation af modelantagelser Øvelse 11.1 Identifikation af modelantagels Bygg afsenden på en forståelse af modtagens målrettethed ønske om størst mulig behovstilfredsstillelse for mindst muligt besvær i konkrete kommunikationsprodukt

Læs mere

Indholdsfortegnelse. PLUS gruppen +4. Dobbeltdækning. PLUS gruppen +7. Online muligheder. Plusgruppen skaber værdi. Print + Online. Profiler.

Indholdsfortegnelse. PLUS gruppen +4. Dobbeltdækning. PLUS gruppen +7. Online muligheder. Plusgruppen skaber værdi. Print + Online. Profiler. Indholdsfortegnelse PLUS gruppen +4 Dobbeltdækning PLUS gruppen +7 Online muligheder Plusgruppen skaber værdi Print + Online Profiler Kontakt Kilde: Index Danmark/Gallup 2.3. kvartal 2011 Base: 4.772.000

Læs mere

Målgruppesegmentering

Målgruppesegmentering Eksempel 15.1 Tal med målgruppen Kirkeby, 2009 redegør for syv årsager til, at kampagnen i case E: Hudallergi nåede sine mål. To af punkterne er relevante i sammenhængen her: Kend din kommunikationsmålgruppe

Læs mere

Multi Media Mennesket. Optimering af medie valg på tværs af mediegrupper

Multi Media Mennesket. Optimering af medie valg på tværs af mediegrupper Multi Media Mennesket Optimering af medie valg på tværs af mediegrupper Agenda 1. Situationen 2. Formål 3. Partnere 4. Design 5. Analyseværktøjet Multi Media Mennesket Optimering af medie valg på tværs

Læs mere

Kampagnevideo Kom/IT. Kampagnevideoen

Kampagnevideo Kom/IT. Kampagnevideoen Kampagnevideo Kom/IT Kampagnevideoen Hvad er en kampagne? En kampagne er en tidsafgrænset kommunikationsindsats, hvor afsenderen har til formål, at ændre holdning og/eller adfærd hos en - typisk større

Læs mere

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET STREAMING, INDHOLD OG ADGANG En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at danskerne er blevet en nation af internet-mediebrugere.vi kan af undersøgelsen se, at en meget stor

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Denne politik udgør fundamentet for al kommunikation, og suppleres med en strategi, der inddeles i intern og ekstern kommunikation. Desuden findes der en række konkrete arbejdsredskaber.

Læs mere

Organdonationskampagnen 2008 for Sundhedsstyrelsen og Transplantationsgruppen

Organdonationskampagnen 2008 for Sundhedsstyrelsen og Transplantationsgruppen Organdonationskampagnen 2008 for Sundhedsstyrelsen og Transplantationsgruppen Udviklet og gennemført af konsortiet Advice A/S og Metaphor Reklamebureau BAGGRUND Kunden Sundhedsstyrelsen og Transplantationsgruppen

Læs mere

Markedsinspiration 2013 De digitale unge

Markedsinspiration 2013 De digitale unge Markedsinspiration 2013 De digitale unge Kim Angel, Head of Media 2013 Side 1 Hvorfor er studiet af de unge interessant? Værdifuld målgruppe Vigtig tid for mange beslutninger Første generationer, der er

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2015 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen April 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Reklameanalysen 2013 Danskernes holdning til reklamer

Reklameanalysen 2013 Danskernes holdning til reklamer Reklameanalysen 2013 Danskernes holdning til reklamer Indhold Formål og metode Spørgeskema indhold Generel holdning Fanger opmærksomhed Reklame & irritation Brug Præference Baggrundsvariable 2 Reklameanalysen

Læs mere

PLUSgruppen er et annoncesamarbejde mellem fire lokale jyske dagblade, der ud kommer mandag-lørdag:

PLUSgruppen er et annoncesamarbejde mellem fire lokale jyske dagblade, der ud kommer mandag-lørdag: PLUSgruppen er et annoncesamarbejde mellem fire lokale jyske dagblade, der ud kommer mandag-lørdag: Aviserne er førende medier i deres lokaleområder og giver dig mulighed for at skabe kontakt til potentielle

Læs mere

Strategisk kommunikation

Strategisk kommunikation Strategisk kommunikation v/ Henriette Lungholt 29.8-2011 Øvelse: Hvad kan vi gøre ved problemet? Hvorfor er det lige, kommunikation er vigtig for jer? Kan navigere i et professionelt miljø, hvor softwarekrav,

Læs mere

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET STREAMING, INDHOLD OG ADGANG KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at danskerne er blevet en nation af internet-mediebrugere.vi kan af undersøgelsen se, at en

Læs mere

Baggrund. Denne præsentation danner rammen for startskuddet til Danmarks første officielle refleksdag i oktober 2011.

Baggrund. Denne præsentation danner rammen for startskuddet til Danmarks første officielle refleksdag i oktober 2011. Baggrund Med inspiration fra en årlig refleksdag i Norge, der i år blev gennemført for 6.år i træk, besluttede Børneulykkesfonden, at et lignende tiltag skulle indføres i Danmark. I samarbejde med Codan

Læs mere

Facebook. Facebook. Facebook. Når det offentlige ændrer. Kampagne. Kampagne. Kampagne. Online. Online. Online. medier. Medier. Medier. Medier.

Facebook. Facebook. Facebook. Når det offentlige ændrer. Kampagne. Kampagne. Kampagne. Online. Online. Online. medier. Medier. Medier. Medier. Rådet rugere g Massekommunikation Værdi Forventninger Vejle Kommune Svage og stærke Forventning Sociale medier Social Kapital Kommunkation Borgere Netværkskommunikation Relationsdannelser Tilstedeværelse

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

Agenda. Trendanalysen 2010. TNS Media. Morten Kromann-Larsen. Mindshare og Børsen TNS

Agenda. Trendanalysen 2010. TNS Media. Morten Kromann-Larsen. Mindshare og Børsen TNS Trendanalysen 2010 Agenda 1. Trendanalysen 2010 om undersøgelsen 2. Tilbageblik Trends 2009 3. Forventninger til 2010 4. Mediaplanerne - forventningerne til mediamarkedet 5. Konklusion Trendanalysen 2010

Læs mere

PLUS gruppen. Annoncering med regionalt perspektiv

PLUS gruppen. Annoncering med regionalt perspektiv PLUS gruppen Annoncering med regionalt perspektiv Målrettet markedsføring med PLUSgruppen PLUSgruppen skaber værdi for din virksomhed via: Redaktionel værdi Attraktive målgrupper Det er PLUSgruppens mission,

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSPOLITIK FORORD Det er afgørende, at såvel ledelse som medarbejdere altid er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer godt, både internt og eksternt. Ved hjælp af en god dialog og en åben,

Læs mere

OneEyeAlien Kampagne

OneEyeAlien Kampagne OneEyeAlien Kampagne Vi har valgt at gå i dybden med tøjprodukter. Situationsanalyse - Problemer med produktionen. Det kræver en del arbejde at få vare bestilt fra Kina. Man skal have nogle gode kontakter

Læs mere

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Udgangspunkt og definition Status og udfordringer Løsning og fremtid Åbne spørgsmål Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Del 1: Udgangspunkt

Læs mere

Kommunikationsstrategi

Kommunikationsstrategi NETOP netværk for oplysning Kommunikationsstrategi for lokalforeninger - 2011 Martin T. Hansen 1 Intro NETOPs medlemsforeninger er meget forskellige og har meget forskellige måder at kommunikere på. Som

Læs mere

Runde 2: November 2014

Runde 2: November 2014 Runde 2: November 2014 INDHOLD Metode Forbrugeradfærd Mærkekendskab Mærkeevaluering Opsummering Målgruppestudie METODE Formål: At måle opfattelse og overvejelse af Cphbusiness, med hensigt på at kunne

Læs mere

Kom It Rapport ROSKILDE MESTERSKABERNE

Kom It Rapport ROSKILDE MESTERSKABERNE Kom It Rapport ROSKILDE MESTERSKABERNE Nanna Søderquist & Christian Thorsø Kom it 18. maj 2014 Indhold Roskilde Mesterskaberne Kommunikationsprodukt... 2 Problemanalyse... 2 Laswell... 2 Teser... 3 K-strategi...

Læs mere

Kom/IT: Børn, unge og sundhed

Kom/IT: Børn, unge og sundhed Kom/IT: Børn, unge og sundhed Afsluttende opgave Kom/It Roskilde HTX - Af Joakim Herrestrup Indhold Afsluttende opgave Kom/It Roskilde HTX... 1 Case:... 3 Planlægning:... 3 Målgruppe:... 3 Produkt/medie:...

Læs mere

Kampagne Brug hovedet i trafikken Kunde Vejdirektoratet Bureau Aros Kommunikation

Kampagne Brug hovedet i trafikken Kunde Vejdirektoratet Bureau Aros Kommunikation Kampagne Brug hovedet i trafikken Kunde Vejdirektoratet Bureau Aros Kommunikation Baggrund Kampagnen var en af Vejdirektoratets fire kampagner i Østjylland i 2008. Emnerne for kampagnerne blev udvalgt

Læs mere

Tænk-selv -øvelser i Index Danmark/Gallup.

Tænk-selv -øvelser i Index Danmark/Gallup. Tænk-selv -øvelser i Index Danmark/Gallup. Bemærk! Alle øvelserne beregnes med udgangspunkt i tallene for 2005 (med mindre andet står angivet i selve opgaven)! Øvelse A) MetroXpress og de unge. Hvor mange

Læs mere

Agenda. Trendanalysen 2011. TNS Media Kontaktperson Morten Kromann-Larsen. Mindshare TNS

Agenda. Trendanalysen 2011. TNS Media Kontaktperson Morten Kromann-Larsen. Mindshare TNS Trendanalysen 2011 Agenda 1. Trendanalysen 2011 - om undersøgelsen 2. Tilbageblik - Trends 2010 3. Forventninger til 2011 4. Mediaplanerne - forventningerne til mediamarkedet 5. Konklusion Trendanalysen

Læs mere

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Januar 2015

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Januar 2015 Den kommunikerende NGO 2014 Hvem er Aspekta? PR- og kommunikationsbureau siden 2004 Hovedkontor i Malmø, kontor i København og Stockholm Kåret til Sveriges bedste PR-bureau i 2011 og 2012 Medlem af Public

Læs mere

CODAN TESTER 3 KREATIVE VARIANTER AF en REKLAME HVIDE KONVOLUTTER HAR STØRST GENNEMSLAGSKRAFT OG EFFEKT

CODAN TESTER 3 KREATIVE VARIANTER AF en REKLAME HVIDE KONVOLUTTER HAR STØRST GENNEMSLAGSKRAFT OG EFFEKT CODAN TESTER 3 KREATIVE VARIANTER AF en REKLAME HVIDE KONVOLUTTER HAR STØRST GENNEMSLAGSKRAFT OG EFFEKT Hvide konvolutter signalerer seriøsitet og får modtagerne til at læse budskaberne og en relevant

Læs mere

Sociale Medier. som salgs- og marketingværktøj MARTIN OLESEN, PATCHWORK. Commercial in Confidence

Sociale Medier. som salgs- og marketingværktøj MARTIN OLESEN, PATCHWORK. Commercial in Confidence Sociale Medier som salgs- og marketingværktøj MARTIN OLESEN, PATCHWORK QUIZ 14.346? 1. Antallet af videoer uploadet til YouTube pr. minut? 2. Antallet af Facebook kommentarer pr. sekund? 3. Antallet af

Læs mere

Din genvej til Danmarks mest populære bloggere. Mediekit 2015

Din genvej til Danmarks mest populære bloggere. Mediekit 2015 Din genvej til Danmarks mest populære bloggere Mediekit 2015 25% af den danske befolkning læser ugentlig blogs. Det er en stigning på 80% over de seneste 5 år Kilde: Carat CCS Survey 2015 Kort fortalt

Læs mere

Indledning Situationsanalyse Baggrund og udfordringer Kommunikationsproblem Kommunikationspotentialet Kommunikationspotentialekort

Indledning Situationsanalyse Baggrund og udfordringer Kommunikationsproblem Kommunikationspotentialet Kommunikationspotentialekort Indholdsfortegnelse Indledning Situationsanalyse Baggrund og udfordringer Kommunikationsproblem Kommunikationspotentialet Kommunikationspotentialekort Mål Kampagnemål Delmål Succeskriterier Målgruppe Karakteristika

Læs mere

SYDBANK FÅR FLOT EFFEKT AF DIRECT MAIL TIL 18-25 ÅRIGE UNGE KUNDER LÆGGER MÆRKE TIL ET BREV FRA DERES BANK

SYDBANK FÅR FLOT EFFEKT AF DIRECT MAIL TIL 18-25 ÅRIGE UNGE KUNDER LÆGGER MÆRKE TIL ET BREV FRA DERES BANK SYDBANK FÅR FLOT EFFEKT AF DIRECT MAIL TIL 18-25 ÅRIGE UNGE KUNDER LÆGGER MÆRKE TIL ET BREV FRA DERES BANK Sydbank skabte en markant effekt, da banken sendte en direct mail med tilbud om en ny 18/25 konto

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Uge 40 2009 Stop før 5

Uge 40 2009 Stop før 5 Uge 40 2009 Stop før 5 Baggrund Danmark har en kedelig europæisk rekord, hvad angår unge og alkoholforbrug. Hvor det i mange andre lande er uacceptabelt at være fuld og ukontrolleret, er det i Danmark

Læs mere

VERDEN FORANDRER SIG Mediestøj Reklameresistens Effekt af traditionelle media

VERDEN FORANDRER SIG Mediestøj Reklameresistens Effekt af traditionelle media Born Creative! VERDEN FORANDRER SIG Mediestøj Reklameresistens Effekt af traditionelle media Kommercielle partnerskaber? En virksomhed // Et brand Et område // En rettighed Et medie Jeg mener, at vi har

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Employer Branding ift. de digitale unge via Social Media

Employer Branding ift. de digitale unge via Social Media Employer Branding ift. de digitale unge via Social Media Og så deler vi masser af viden Agenda Social Media et af dine ansigter udad til Social Media Value Chain Strategisk indgang ift. de digitale unge

Læs mere

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering Martin Hejgaard Side 1 22-03-2013 Projekt oplæg 1 Plakatopgave Reklame og segmentering En kommunikationsopgave 1 Martin Hejgaard Side 2 22-03-2013 Projekt oplæg Projektoplæg 1 Mælk Du skal udarbejde to

Læs mere

Projekt Business Brev DORTHEAVEJ 3 DK-2400 KØBENHAVN NV TELEFON +45 38 88 71 71 FAX +45 38 88 71 00 RECEPTION@TRANBERG.DK WWW.TRANBERG.

Projekt Business Brev DORTHEAVEJ 3 DK-2400 KØBENHAVN NV TELEFON +45 38 88 71 71 FAX +45 38 88 71 00 RECEPTION@TRANBERG.DK WWW.TRANBERG. Projekt Business Brev DORTHEAVEJ 3 DK-2400 KØBENHAVN NV TELEFON +45 38 88 71 71 FAX +45 38 88 71 00 RECEPTION@TRANBERG.DK WWW.TRANBERG.DK I efteråret 2007 påbegyndte Tranberg Marketing dataindsamlingen

Læs mere

Undervisningsvejledning

Undervisningsvejledning Undervisningsvejledning Baggrund Undervisningsvejledning Denne undervisningsvejledning er lavet med henblik på at understøtte undervisningen af unge uledsagede asylansøgere ud fra filmen It s Your Safety-net!.

Læs mere

Reklameanalysen 2015 BIO Danskernes holdning til reklamer

Reklameanalysen 2015 BIO Danskernes holdning til reklamer Reklameanalysen 2015 BIO Danskernes holdning til reklamer Indhold Formål og metode Spørgeskema indhold Generel holdning Opmærksomhed Reklame & irritation Præference Baggrundsvariable 2 Reklameanalysen

Læs mere

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme 2 Kære læser, Ja, måske ved du allerede alt det, jeg vil fortælle dig i det nedenstående. Måske har du slet ikke brug for

Læs mere

oplyse underholde sælge

oplyse underholde sælge those individuals whose behavior, attitudes or knowledge we want to influence, directly og indirectly. (Windahl 1992: Using Communication Theory, p. 12) En målgruppe er den gruppe mennesker, man som afsender

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre

Læs mere

FRA DISTRIBUTION TIL HANDLING Tilbudsavisens plads i det samlede mediebillede. 1 Gennemført af

FRA DISTRIBUTION TIL HANDLING Tilbudsavisens plads i det samlede mediebillede. 1 Gennemført af FRA DISTRIBUTION TIL HANDLING Tilbudsavisens plads i det samlede mediebillede 1 TILBUDSAVISEN PLADS I DET SAMLEDE MEDIEBILLEDE Post Danmark har bedt IUM om at belyse tilbudsavisens plads i det samlede

Læs mere

GRAFIKKER AF HOVEDRESULTATER 2015

GRAFIKKER AF HOVEDRESULTATER 2015 GRAFIKKER AF HOVEDRESULTATER 2015 Danske husstandes forbrug på de medierelaterede udgiftsposter stiger og udgør i 2012*) 11,3 % af husstandenes samlede forbrug mod 5,5 % i 1994. For husstande med de laveste

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de sociale medier, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.

Læs mere

Kampagne Kommunikation/it Eksamens opgave. 30-04-2010 Roskilde Tekniske Gymnasium Mette Møller Jensen

Kampagne Kommunikation/it Eksamens opgave. 30-04-2010 Roskilde Tekniske Gymnasium Mette Møller Jensen Kampagne Kommunikation/it Eksamens opgave 30-04-2010 Roskilde Tekniske Gymnasium Mette Møller Jensen Indhold Indledning... 3 Budskab... 3 Målgruppe... 4 Medie... 4 Kommunikationsmodel... 5 Produkt... 6

Læs mere

Kommunikation/IT Røg kampagne

Kommunikation/IT Røg kampagne Kommunikation/IT Røg kampagne I røg og damp: Indledning: Kong Christian stod ved højen mast i røg og damp men det var også inden rygeloven trådte i kraft. I dag er der stramme regler for hvor tobaksrygning

Læs mere

Kommunikationsstrategi for INTERSKOLEN

Kommunikationsstrategi for INTERSKOLEN Kommunikationsstrategi for Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er et redskab, der skal medvirke til at udvikle

Læs mere

PLUS gruppen. Annoncering med regionalt perspektiv

PLUS gruppen. Annoncering med regionalt perspektiv PLUS gruppen Annoncering med regionalt perspektiv Målrettet markedsføring med PLUSgruppen PLUSgruppen skaber værdi for din virksomhed via: Redaktionel værdi Attraktive målgrupper Det er PLUSgruppens mission,

Læs mere

Sociale medier en katalysator for salget

Sociale medier en katalysator for salget Sociale medier en katalysator for salget Anne Tingleff 13/9 2012 2 Facebook versus LinkedIn i Danmark Sociale medier i Danmark Danmarks statistik 2011 54% af danskerne bruger sociale medier Ca. 85 % af

Læs mere

Sociale medier som en del af kommunikationsstrategien

Sociale medier som en del af kommunikationsstrategien KUNDELOGO Sociale medier som en del af kommunikationsstrategien Den 2. december 2010 Copyright 2010 Discus Communications A/S Conventional marketing wisdom long held that a dissatisfied customer tells

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Udvikling & Kommunikation Godkendt af byrådet august 2010 Kommunikationspolitik Aabenraa Kommune er en stor arbejdsplads, hvor alle medarbejdere kommunikerer

Læs mere

Modtageropfattelser: Metro døgndrift. Copyright. Forfatterne og Academica. København 2010.

Modtageropfattelser: Metro døgndrift. Copyright. Forfatterne og Academica. København 2010. Øvelse 3.1 Modtageropfattelser: Metro døgndrift Reklame der smitter Hvordan kommunikerer man, at man kører hele døgnet, hele ugen? Man viser de københavnske natkørere i en meget lidt flatterende situation:

Læs mere

Selekampagne 2010. Rådet for Sikker Trafik. Uge 9-10 2010

Selekampagne 2010. Rådet for Sikker Trafik. Uge 9-10 2010 Selekampagne 2010 Rådet for Sikker Trafik Uge 9-10 2010 Baggrund I 2008 besluttede Rådet for Sikker Trafik (dengang Rådet for Større Færdselssikkerhed) at der skulle køres en 3-årig indsats for at øge

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

FADDD. Kampagne for Vejdirektoratet/ Østjyllands Færdselssikkerhedsudvalg Forår 2008

FADDD. Kampagne for Vejdirektoratet/ Østjyllands Færdselssikkerhedsudvalg Forår 2008 FADDD Kampagne for Vejdirektoratet/ Østjyllands Færdselssikkerhedsudvalg Forår 2008 Baggrund Spirituskørsel er et kontinuerligt indsatsområde for Vejdirektoratet og dets regionale Vejcentre, herunder Østjyllands

Læs mere

Evaluering af kampagnen Hudallergi, en partner for livet 2011

Evaluering af kampagnen Hudallergi, en partner for livet 2011 Evaluering af kampagnen Hudallergi, en partner for livet 2011 Notat Juli 2011 1. Indledning I foråret 2011 gennemførte Miljøstyrelsen for anden gang kampagnen Hudallergi en partner for livet. Kampagnen

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet Ældres anvendelse af internet Størstedelen af den voksne befolkning anvender internettet enten dagligt eller flere gange om ugen. Anvendelsen af internet er også udbredt blandt de 65+årige om end i mindre

Læs mere

Betalt indhold. - det nye sort eller bare helt sort?? 1/ Pressens Hus

Betalt indhold. - det nye sort eller bare helt sort?? 1/ Pressens Hus Betalt indhold - det nye sort eller bare helt sort?? 1/4 2014 Pressens Hus Hvad er det egentligt? Native add Promotions Sponsorships Advertorials Branded content Content marketing Den kommercielle definition

Læs mere

Strategisk kommunikation. v/ Henriette Lungholt 30.1-2012

Strategisk kommunikation. v/ Henriette Lungholt 30.1-2012 Strategisk kommunikation v/ Henriette Lungholt 30.1-2012 Øvelse: Hvad kan vi gøre ved problemet? Hvorfor er det lige, kommunikation er vigtig for jer? Kan navigere i et professionelt miljø, hvor softwarekrav,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014/2015

Læs mere

Rigtige gør-det-selv mænd gør det grønt

Rigtige gør-det-selv mænd gør det grønt Miljøstyrelsen Rigtige gør-det-selv mænd gør det grønt COPENHAGEN 2011 Evaluering af kampagneeffekt FEBRUAR 2011 C O P E N H A G E N A A R H U S S A I G O N INDHOLD INDHOLD... 2 1. INDLEDNING... 4 1.1

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Pressen og medierne er vigtige for os. Det er her, meget af den daglige dialog og debat i forhold til borgere, virksomheder og øvrige interessenter foregår. Samtidig er pressen med

Læs mere

Hjemmearbejde ANALYSE-BUREAU I YOUGOV ZAPERA PUBLICERET I UGEBREVET A4 I DATO: 8.12.2008, 15.12.2008, 19.1.2009 LINK TIL ARTIKEL I

Hjemmearbejde ANALYSE-BUREAU I YOUGOV ZAPERA PUBLICERET I UGEBREVET A4 I DATO: 8.12.2008, 15.12.2008, 19.1.2009 LINK TIL ARTIKEL I Hjemmearbejde Hver tredje lønmodtager kan arbejde hjemme. Næsten halvdelen af dem, der gør det, arbejder længere end de ellers ville. To ud af tre oplever mere afveksling og bedre balance mellem arbejds-

Læs mere

En lettere barndom. Kampagne for Sundhedsstyrelsen Efterår 2009

En lettere barndom. Kampagne for Sundhedsstyrelsen Efterår 2009 En lettere barndom Kampagne for Sundhedsstyrelsen Efterår 2009 Baggrund I Danmark er der mere end 1,3 mio. overvægtige, og noget af det mest bekymrende er, at flere og flere børn og unge kæmper med vægten.

Læs mere

Institut For Kommunikation Aalborg University

Institut For Kommunikation Aalborg University Institut For Kommunikation Aalborg University Inf6 Synopsis: Titel: StudenterRadioen - en digital radio... Projektperiode: 1. februar - 26. maj, 2004 Projektgruppe: Gruppe 11 Gruppemedlemmer: Berith Lundgaard

Læs mere

DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV

DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV Rapporten er udarbejdet for Landsforeningen Liv&Død i samarbejde med

Læs mere

FØDEVAREREKLAMER I BØRNEMEDIER STATUS FOR FORUM FOR FØDEVAREREKLAMER 2014

FØDEVAREREKLAMER I BØRNEMEDIER STATUS FOR FORUM FOR FØDEVAREREKLAMER 2014 FØDEVAREREKLAMER I BØRNEMEDIER STATUS FOR FORUM FOR FØDEVAREREKLAMER 2014 Forum for fødevarereklamer blev etableret i 2008 med det formål at sikre, at børn ikke bliver eksponeret for reklamer med et højt

Læs mere

Intern kommunikationsstrategi

Intern kommunikationsstrategi gladsaxe.dk Intern kommunikationsstrategi Intern kommunikationsstrategi Hvorfor skal vi have en intern kommunikationsstrategi? Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den interne kommunikation fordi: God intern

Læs mere

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Kontakt: Merethe Kring merethe.kring@yougov.com www.yougov.dk København, februar 2012 1 Sociale medier ændrer verden 2

Læs mere

Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare

Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Danskerne har været trofaste TV-seere i mange år, men efter

Læs mere

Individualiseret kommunikation

Individualiseret kommunikation Individualiseret kommunikation Sådan øger du salget og gør kunderne mere loyale Innovate '05 21. og 22. september 2005 1 / Sepia Proximity 2 / Medieuafhængig mission Promotions Direct mails Internet TV

Læs mere

Markedsføring af Selvejende Institutioner

Markedsføring af Selvejende Institutioner Indledning Selvejende Institutioner er noget særligt. En organisationsform der er udsprunget af folkelighed og frivillighed, og som er blevet et væsentligt element i velfærdsydelserne. Men de selvejende

Læs mere

Strategisk kommunikation. v/ Henriette Lungholt 27.8-2012

Strategisk kommunikation. v/ Henriette Lungholt 27.8-2012 Strategisk kommunikation v/ Henriette Lungholt 27.8-2012 Øvelse: Hvad kan vi gøre ved problemet? Cyklisternes livsverden Vi kan også sige det på andre måder Målgruppens behov og livsverden Tror I, der

Læs mere

2 - KUNDER: RELATION OG VÆRDI 4 LOYALITETS KONCEPT 3 - VIRKSOMHED: VÆRDI

2 - KUNDER: RELATION OG VÆRDI 4 LOYALITETS KONCEPT 3 - VIRKSOMHED: VÆRDI 2 - KUNDER: RELATION OG VÆRDI Hvad ved vi egentlig om kunderne? Kender vi kun kunden set indefra? En ting er, kende transaktionsdata og historik på kommunikation, reklamationer mv. Kender vi kundens holdninger?

Læs mere

Børnehjælpsdagens Kommunikationsstrategi. www.bhd.dk

Børnehjælpsdagens Kommunikationsstrategi. www.bhd.dk Børnehjælpsdagens Kommunikationsstrategi www.bhd.dk Formål Formålet med kommunikationsstrategien at skabe en stærk, unik profil for Børnehjælpsdagen, der sammentænker, koordinerer og styrer Børnehjælpsdagens

Læs mere