Finanskrisen i historisk perspektiv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Finanskrisen i historisk perspektiv"

Transkript

1 HD- studiet i Finansiering Hovedopgave forår Opgaveløser: Claus Nørbjerg Søndergaard, Vejleder: Caspar Rose Opgave nr. 89 Copenhagen Business School, 3. Maj 2010

2 Forord Denne hovedopgave er udarbejdet som afslutning på HD- studiet i Finansiering fra Copenhagen Business School Jeg vil gerne takke Professor, Ph.d. Caspar Rose for at påtage sig rollen som vejleder i forbindelse med udarbejdelsen af opgaven. Endvidere vil jeg gerne takke familie og venner for konstruktive input og hjælp til korrekturlæsning samt overbærenhed i den sidste hektiske fase af processen. God fornøjelse med læsningen. København, den 3. maj 2010 Claus Nørbjerg Søndergaard,

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemformulering Afgrænsning Analyse Tidligere kriser Krakket på Wall Street i Spanien Krisen i Japan i 1990 erne Er der forskel, eller gentager historien sig? Opsamling / delkonklusion på tidligere kriser Den nuværende økonomiske krise Baggrunden for krisen hvad skete der? Kronologisk gennemgang af de væsentligste begivenheder Sammenfald med tidligere kriser og udløsende faktorer Specielle forhold denne gang der har bidraget til omfanget af krisen Hvad siger teorien og de gamle økonomer? Passer teorien på den nuværende krise?

4 2.2.7 Opsamling / delkonklusion på den nuværende økonomiske krise Hvordan undgår vi fremtidige kriser? New economy -tankegang Hvad skal vi se af reguleringer og tiltag fra myndighederne og politisk side? Hvad er der på tegnebrættet? Opsamling / delkonklusion på hvordan undgår vi fremtidige kriser? Perspektivering når økonomi bliver til religion Planøkonomi vs. Kapitalisme Monetarister vs. Business cycle? Effektive markeder? Konklusion Opsamling på hele analysen Reaktion på Finanskrisen nu regulering! Litteraturliste Bøger Artikler Præsentationer Hjemmesider

5 1. Indledning Hvilken som helst økonomi som er grundlagt på ukontrolleret gæld vil i sidste ende styrte. Ovenstående postulat er nok ikke raketvidenskab. Dog bør det afføde lidt respekt, når citatet er hentet fra den amerikanske ekspert Med Jones en mand der for få år siden var meget skeptisk overfor den måde specielt den amerikanske økonomi udviklede sig, og på baggrund af dette forudså den senere udvikling på finansmarkederne. Om baggrunden for de senere års økonomiske krise i folkemunde kaldet Finanskrisen alene skal findes i ukontrolleret gældsætning, skal jeg indtil videre lade være usagt. Men med denne opgave håber jeg dog, at kunne komme nærmere et overblik over hvilke forhold der bærer den primære skyld for den økonomiske krise, der startede i Problemformulering Indledningsvis vil jeg kigge lidt bagud i historien på tidligere økonomiske kriser. Jeg vil kort beskrive de væsentligste forhold omkring dem, og derpå se om der er nogle generelle forhold der går igen ved de forskellige kriser. Hvis det er tilfældet, bør det være muligt at opstille en række af indikatorer, der fremadrettet kan få alarmklokkerne til ringe, så vi i god tid har mulighed for at reagere, hvis indikatorerne peger i retning af en ny krise. Herpå vil jeg gå i dybden med krisen der startede i 2007, og som det på nuværende tidspunkt er for tidligt at konkludere, om vi står midt i, eller om vi er ved at have overstået. Jeg vil gennemgå de vigtigste milepæle i krisen, kigge på sammenfald med tidligere kriser og se på specielle forhold, der har gjort sig gældende denne gang. I den forbindelse vil jeg også prøve at kigge lidt på den teoretiske tilgangsvinkel. 5

6 Mange højtrespekterede økonomer har i tidens løb givet deres bud på kriseteorier, og måske kan nogle af disse teorier fremhæves, mens andre eventuelt må forkastes. Slutteligt i analysen vil jeg prøve at kigge fremad. Er der noget i vores adfærd, vi skal have taget op til overvejelse, så vi ikke havner i samme situation igen, eller er det alene en opgave for politikere og myndigheder at regulere os ud af problemerne. Pengeinstitutterne kunne måske gøre klogt i at revurdere deres risikostyringsmodeller, som set i bakspejlet ikke lige just virker til at have levet op til forventningerne. Jeg vil i udgangspunktet forsøge at have en global makroøkonomisk tilgangsvinkel til tingene, hvor der dog vil blive lagt mest vægt på forholdene i den finansielle sektor. Specielle forhold omkring Danmark vil nok også skinne igennem nogle steder i opgaven. 1.2 Afgrænsning Der er blevet skrevet stakkevis af bøger om tidligere økonomiske kriser, og der vil fortsat kunne skrives ligeså mange. Af omfangsmæssige hensyn vil jeg derfor i mit afsnit om tidligere kriser afgrænse mig til kun at medtage de kriser, der er de mest kendte, og som jeg finder mest relevante, og det vil naturligvis ikke være muligt at gå ret meget i dybden med hver enkelt af disse kriser. Jeg vil helt afgrænse mig fra at berøre kriser fra før tallet. I afsnittet omkring teorien og de gamle økonomer har jeg ligeledes af omfangsmæssige hensyn begrænset mig til blot at nævne nogle få repræsentanter fra de mest almindeligt kendte og gængse teorier. Dermed ikke sagt, at andre økonomers teorier ikke kunne have været relevante. Desuden afgrænser jeg mig fra at medtage nyheder indtruffet efter marts 2009, da det er her krisen går fra at være en finansiel krise til at blive en økonomisk krise. 6

7 2. Analyse Uvidenheden er enorm. Det er forbløffende, hvor lidt folk kender til krisers forløb, når man tænker på, hvor ofte de opstår. De bliver ganske enkelt glemt også blandt akademikere, intellektuelle og politikere. Samtidig ser man en arrogance blandt folk, der burde vide bedre. Historien vil ikke gentage sig, siger de. Men det gør den Tidligere kriser Når man skal analysere den nuværende krise, er det relevant først at kigge på tidligere kriser. Ikke alle historiske kriser er lige sammenlignelige, men typisk er der mønstre der går igen både i årene op til en krise og i årene efter Krakket på Wall Street i Den mest omfattende finansielle krise i USA og Centraleuropa i nyere tid optræder i forbindelse med depressionen, der begynder i Gennem 1920 erne sker der en kraftig stigning i de amerikanske aktiekurser. Produktionen i USA kulminerer i andet kvartal af I resten af 1929 oplever man et fald i produktionen især er der tale om et stort fald i bilproduktionen. På Wall Street når aktiekurserne et højdepunkt den 3. september 1929, hvor Dow Jones Industrial Average rammer 381, hvilket er 6,1 gange over lavpunktet på 63 den 16. august Resten af 1929 sker der store kursfald, særlig den 24. oktober 1929 (Black Thursday) og den 29. oktober 1929 (Black Tuesday). Ved udgangen af 1929 er 1 Fra interview med Professor ved Harvard University Kenneth Rogoff i artiklen Historien gentager sig af Casper Fruergaard Schrøder, Mandag Morgen, Særtillæg 18. Januar Generelle oplysninger til afsnittet er fundet på samt i bogen Finansielle kriser af Finn Østrup (2008). 7

8 kurserne faldet med hele 36% i forhold til højdepunktet. Federal Reserve System reagerer umiddelbart på panikken ved at øge likviditeten via køb af obligationer. Umiddelbart efter Wall Street- krakket forsøger bankerne at nedskære mængden af udlån grundet den større usikkerhed. Dette bevirker, at man ser en række banksammenbrud allerede i de første måneder af I 1931 er der tale om omfattende udtræk fra banker, hvortil kunderne har mistet tilliden. Vanskelighederne bliver endnu større, efter at Storbritannien forlader guldfoden i september 1931, eftersom indskydere i USA konverterer til guld i forventning om, at også USA vil blive tvunget til at forlade guldfoden. For at hindre omvekslingen må Federal Reserve Bank of New York gennemføre en renteforhøjelse, hvilket bidrager til bankernes vanskeligheder. I oktober 1931 organiserer bankerne en fond, der skal støtte kriseramte banker. Denne fond bliver imidlertid tømt i løbet af få uger. I januar 1932 etableres et nyt føderalt agentur, Reconstruction Finance Corporation, af Hoover- administrationen. Agenturet har til hensigt at støtte banker i krise, og yder gennem 1932 meget omfattende lån på sammenlagt USD 900 mio. svarende til 5,4% af de samlede udlån i amerikanske banker i Effektiviteten hæmmes dog af, at mange banker ikke ønsker at modtage støtte fra agenturet, da det herved vil blive offentligt kendt, at de pågældende banker er nødlidende med risiko for efterfølgende run på banken. Hoover- administrationen mener, at en væsentlig årsag til bankudtrækkene er manglende tillid blandt investorer, herunder også manglende tillid blandt de udenlandske investorer med hensyn til at placere i USA. En årsag til den manglende tillid er også et stort underskud på statsbudgettet. Hoover- administrationen reagerer ved at foreslå skatteforhøjelser i december Disse senere vedtagne skatteforhøjelser bidrager yderligere til lavkonjunkturen. 8

9 Gennem 1932 sker stadig mere omfattende udtræk fra de amerikanske banker, og husholdningerne øger deres beholdning af kontanter kraftigt. Udtrækkene skyldes i første række en generel følelse af usikkerhed. En række amerikanske stater erklærer moratorier (forsinkelse/betalingsudsættelse) på bankers udbetalinger, og da præsident Roosevelt bliver valgt til præsident i november 1932, forlyder det, at den nye administration vil gennemføre en devaluering af dollaren, hvilket yderligere bidrager til en omlægning til fremmed valuta og guld. Mellem 1. februar 1933 og 4. marts 1933 mister Federal Reserve Bank of New York 61% af sine guldreserver. Panikken kulminerer i marts Ved indsættelsen af Roosevelt som præsident den 4. marts 1933, har alle amerikanske stater erklæret bankhelligdag. Præsident Roosevelt dikterer herefter en periode med national bankhelligdag, som skal vare fire dage med virkning fra 6. marts Den 9. marts 1933 vedtages en ny banklov, The Emergency Banking Act, af Kongressen. Loven opstiller betingelser for de banker, der genåbner efter perioden med national bankhelligdag. Banker, der genåbner, skal godkendes af en Federal Reserve Bank for at sikre, at de er tilstrækkeligt solide. Foranlediget af denne ekstra kontrol lukkes ca banker, og samtidig gives der nye muligheder for, at banker kan få tilført likviditet fra Federal Reserve System. Som en yderligere konsekvens af den amerikanske bankkrise bliver det i juni 1933, via Banking Act of 1933, vedtaget at skabe et amerikansk system med indskydergaranti, som skal administreres gennem et nyt føderalt agentur, Federal Deposit Insurance Corporation. Fonden bliver i første omgang finansieret gennem indskud fra finansministeriet samt fra de 12 centralbanker, der udgør Federal Reserve System. Gennem 1934 vender tilliden til det amerikanske banksystem tilbage, og der sker en kraftig forøgelse af indskuddene i amerikanske banker. I perioden er der tale om forholdsvis få banksammenbrud i USA. 9

10 2.1.2 Spanien I perioden er der sammenbrud i sammenlagt 52 spanske banker, hvilket svarer til omkring halvdelen af samtlige spanske banker. De kriseramte banker råder over aktiver, som svarer til ca. en fjerdedel af de samlede aktiver i den spanske banksektor. Der har været peget på flere grunde til krisen, i første række Spaniens økonomiske krise ved midten af 1970 erne samt ledelsessvigt. I mange tilfælde er der tale om udlån til virksomheder med tæt tilknytning til enten ledelse eller hovedaktionærer i de kriseramte banker. Der er også tale om udlån til spekulative projekter på ejendomsmarkedet. Det bidrager til omfanget af krisen, at mange banker udvider engagementerne til debitorer, som ikke er i stand til at klare forpligtelserne på tidligere bevilgede forudsætninger. Krisen bliver håndteret ved, at der i 1978 etableres et særligt selskab, Corporación Bancaria, Banca de España indskyder halvdelen af kapitalen i dette selskab, mens de private banker indskyder den anden halvdel. Selskabet bliver i 1980 fusioneret med den spanske indskydergarantifond. Bankkriserne løses ved, at Corporación Bancaria og senere indskydergarantifonden køber de nødlidende banker (normalt for et symbolsk beløb). Selskabet/fonden vurderer herefter tabene og nedskriver aktiekapitalen. Hvis det skønnes formålstjenligt, bliver aktiver udskilt fra balancen og videresolgt. Den kriseramte bank bliver herefter enten solgt eller hvis der ikke er basis for en videreførelse afviklet. Samlet bliver 32 banksammenbrud håndteret på denne måde. Af disse 32 kriseramte banker bliver 24 af bankerne videreført, 4 bliver likvideret, mens 4 bliver fusioneret med andre banker. Det er en generel vurdering, at selskabet (senere 3 Facts, tal og informationer om dette afsnit er fra bogen Finansielle kriser af Finn Østrup (2008). 10

11 indskydergarantifonden) har succes med sine restruktureringer, idet det lykkes af få videresolgt hovedparten af de overtagne banker inden for et år Krisen i Japan i 1990 erne 4 Ved årsskiftet opstår der store fald i de japanske aktiekurser, og der er gennem de følgende år også tale om et stort fald i priserne på fast ejendom. Den efterfølgende krise i den japanske finansielle sektor kan deles op i to perioder. I en første periode frem til slutningen af 1997 er der i vidt omfang tale om regulatorisk overbærenhed, hvor myndighederne ikke erkender krisens omfang. Der er i denne periode kun tale om sammenbrud i mindre betydende finansielle virksomheder. Fra december 1997 ser man sammenbrud i nogle af de største finansielle virksomheder, og først her sætter myndighederne ind med en systematisk krisehåndtering i første række baseret på offentlig kapitaltilførsel. I anden halvdel af 1980 erne er der tale om kraftige stigninger i de japanske aktivpriser. Aktiekurserne stiger således 3,2 gange fra udgangen af 1984 til udgangen af Samtidig er der tale om meget store stigninger på ejendomsmarkedet i Japan, herunder på erhvervsejendomme. Medvirkende til stigningen i aktivpriserne er en optimistisk vurdering af de økonomiske fremtidsudsigter. Der er i 1980 erne mange forudsigelser om, at Japan i de kommende år vil udvikle sig til verdens økonomiske supermagt og overskygge USA. Samtidig bliver der i flere banker ført en aggressiv udlånspolitik, hvilket muliggøres af en ekspansiv pengepolitik. Af verdens 10 største banker er de 9 japanske, og bankerne ekspanderer gennem opkøb af udenlandske banker. 4 Facts, tal og informationer om dette afsnit er fra bogen Finansielle kriser af Finn Østrup (2008). 11

12 Fra årsskiftet oplever man et stort fald i aktivpriserne. Det bidrager til faldet i aktivpriser, at den japanske centralbank sætter renten i vejret. Samtidig bliver der i 1990 indført begrænsninger på muligheden for at belåne fast ejendom. Aktieindekset falder med 54% frem til udgangen af Der sker samtidig et stort fald i priserne på ejerboliger og erhvervsejendomme. Samtidig indtræder et markant fald i den økonomiske vækst. Den lave økonomiske vækst efter 1991 skyldes en række forskellige faktorer: 1. Faldet i aktivpriser samt det faldende prisniveau medfører en stigende real gældsbyrde for japanske erhvervsvirksomheder, hvilket trækker erhvervsinvesteringerne ned. 2. Det bliver vanskeligt at stimulere efterspørgslen gennem pengepolitik, idet den korte rente allerede fra 1995 er blevet sænket til et niveau tæt på 0 og i perioden (med en kortere afbrydelse) ligger på 0. Renten kan således ikke sættes længere ned for at stimulere økonomien. 3. Krisen i de japanske finansielle virksomheder medfører, at det i hvert fald efter 1998 bliver sværere for japanske erhvervsvirksomheder at opnå finansiering til investeringsprojekter. I perioden efter sammenbruddet i de japanske aktivpriser ved årsskiftet og frem til 1997 gennemføres der en politik, hvor myndighederne generelt ikke erkender omfanget af den japanske krise. Der stilles heller ikke krav om hensættelser til tab i bankerne. Holdningen i de japanske finansvirksomheder i denne periode er, at problemerne i erhvervslivet er midlertidige. På denne baggrund søger finansvirksomhederne at hjælpe erhvervsvirksomhederne over vanskelighederne ved at udvide långivningen. Det er synspunktet, at erhvervsvirksomhederne på et senere tidspunkt kan tilbagebetale gælden. Denne politik bidrager naturligt nok til at forøge omfanget af 12

13 de senere tab. I løbet af perioden bliver det imidlertid stadig mere klart, at erhvervsvirksomhederne har problemer, og det kommer til sammenbrud i en række finansielle virksomheder. Der har været peget på flere grunde til, at det er muligt for myndighederne at udsætte en endelig løsning på de finansielle virksomheders problemer gennem så lang tid. For det første kommer der først sent et pres fra offentligheden i form af udtræk fra bankerne, idet der er fast tillid til, at staten vil dække bankernes forpligtelser. For det andet er der ikke umiddelbart efter faldet i aktivpriserne i begyndelsen af 1990 erne en forventning om, at det kan komme til så omfattende tab. For det tredje er der i begyndelsen af 1990 erne strenge regler med hensyn til, hvornår hensættelser til tab må optages på bankernes regnskaber, hvilket medfører, at de reelle tab ikke kommer til at fremgå af regnskaberne. Regnskabsreglerne bliver først lempet i løbet af 1990 erne, og det er derfor først i , at bankerne i større omfang påbegynder afskrivninger og hensættelser på udlån. For det fjerde er der en politisk uvilje mod at bruge offentlige midler til at løse krisen. Endelig for det femte medfører den lave rente tæt ved 0, at mange erhvervsvirksomheder, som ved et normalt renteniveau ikke kan klare deres forpligtelser, bliver i stand til at betale deres lån. Den manglende gennemsigtighed omkring de japanske bankers reelle tab bidrager gennem 1990 erne til en stigende usikkerhed omkring bankernes solvenssituation. Dette er igen medvirkende til en stadig nedgradering af bankernes kreditværdighed gennem 1990 erne, hvilket gør det svært for bankerne at rejse ny kapital. Ved slutningen af 1997 og i 1998 opstår der en akut finansiel krise i Japan, hvor en række af de store japanske finansinstitutter går ned. Krisen tvinger de offentlige myndigheder til en aktiv intervention, i første række gennem tilførsel af midler over statsbudgettet. De tre største sammenbrud er sammenbruddene i Long- Term Credit Bank (aktiver på USD 240 mia. svarende til 5,2% af BNP), i Yamaichi Securities 13

14 (aktiver svarende til 4,3% af BNP) samt i regionalbanken Hokkaido Takushoku Bank (aktiver svarende til 1,7% af BNP). Ved begyndelsen af 1999 viser en opgørelse, at de 15 største japanske banker har urealiserede tab på sammenlangt JPY 2,7 trillioner (5,3% af BNP), og at der er mulighed for yderligere tab på tilsammen JPY 9,0 trillioner (17,7% af BNP). De japanske banker opfylder herved ikke solvenskravene. Det bliver derfor besluttet at foretage et kapitalindskud på JPY 11,7 trillioner i bankerne, hvoraf de 7,5 trillioner indskydes af regeringen hovedsagelig i form af aktiekapital med præferencestilling. Som betingelse, for at modtage kapitalindskuddene, skal bankerne udarbejde planer for at forbedre effektiviteten. Endvidere bliver der gennem en sammenslutning mellem Resolution and Collection Bank samt Housing Loan Administration Corporation etableret et fælles afviklingsselskab for nødlidende engagementer, som banker og andre finansielle virksomheder ønsker at komme af med. For yderligere at øge effektiviteten gennemfører de største japanske banker i 1999 en række fusioner, hvilket indebærer oprettelsen af tre meget store japanske banker. Fusionerne gennemføres efter opfordring fra myndighederne. Med vedtagelsen af en ny finansiel lovgivning, Financial Reconstruction Law, i efteråret 1998, åbnes der mulighed for, at en bank i vanskeligheder kan overtages midlertidigt af staten. Der bliver endvidere åbnet mulighed for, at banker i vanskeligheder sættes under administration. I begge tilfælde føres banken videre. I tilfældet med statsovertagne banker skal der tilføres likviditet fra indskydergarantifonden, mens der i tilfældet med banker under særlig administration skal tilføres midler fra Bank of Japan i form af særlige lån. Der bliver endvidere etableret en ny administrativ komite til håndtering af bankkriser placeret direkte i premierministerens kontor og under ledelse af en kabinetminister. Der bliver afsat yderligere offentlige midler til kapitalindskud i banker. Efter 1999 er sammenlagt 11 pengeinstitutter blevet afviklet på grundlag af afviklingsproceduren 14

15 under den finansielle lovgivning heraf de seks i Bank of Japan tilfører bankerne likviditetsstøtte under afviklingen. Fra 1999 bliver tilliden til de japanske banker gradvist genoprettet. Bankernes merrente ved lån på de internationale finansmarkeder forsvinder gradvist, da der er tillid til regeringens opbakning bag bankerne. Andelen af nødlidende kreditter i de samlede udlån stiger frem til 2001 og er siden faldet. Der er også sket en forbedring af de japanske bankers driftsindtjening. I 2004 opnår bankerne for første gang siden 1993 en positiv driftsindtjening. Sammenlagt bruger de japanske myndigheder JPY 70 trillioner til støtte for den finansielle sektor det svarer til 13,6% af BNP i Er der forskel, eller gentager historien sig? Ved enhver ny finansiel krise hører man altid eksperter og andet godtfolk udtale sig om, at forholdene ved lige præcis denne krise har været helt ekstraordinære, og at det derfor ikke har været til at forudsige krisens komme og omfanget af den. Men er kriserne nu egentligt så forskellige, når det kommer til stykket? Den meget anerkendte økonom og Harvard- professor Kenneth Rogoff har sammen med kollegaen Carmen Reinhart igennem de sidste mange år studeret og analyseret enorme mængder data om finansielle kriser. Data stammer fra mere end 60 lande og indeholder finansielle kriser helt tilbage fra tallet. Deres konklusion er klar: historien gentager sig selv. Det anerkendes, at der selvfølgelig kan være nogle helt ekstraordinære forhold, der gør sig gældende i de enkelte kriser, men dybest set er hver eneste krise blot en ny forklædning af et forholdsvist fast defineret forløb, der går igen i langt de fleste kriser. På figuren på næste side er dette forløb skitseret, og som det ses, så starter en typisk finansiel krise med en deregulering eller anden form for liberalisering af 15

16 finanssystemet. Det giver herpå grobund for udvikling af aktivbobler på baggrund af spekulation og kraftigt stigende gældsætning. Det er i denne fase, at den økonomiske UMM03 - tillægside7-9_mandagmorgen :07 Side 9 nedtur indtræffer. I næste fase begynder den finansielle krise at tage sin form, og først her plejer staten at gribe ind med økonomisk hjælp og kontrol. Prototypen på en finanskrise Den typiske udvikling i finanskriser Økonomisk nedtur begynder Liberalisering af finanssystemet Gældsætningen stiger - Aktieog boligboble opbygges Finanskrisen begynder Valuta under pres Aktierne falder - Boligpriser falder BNP falder - Arbejdsløshed stiger Offentlige udgifter stiger Offentlig gældskrise Figur 2: Kriser følger et genkendeligt forløb, der begynder med finansiel liberalisering og kan ende i en offentlig gældskrise. Figur 1: Kriser følger typisk et genkendeligt forløb, der begynder med finansiel liberalisering og kan ende i en Kilde: Mandag Morgens på baggrund af Reinhart & Rogoff, offentlig gældskrise (Kilde: Mandag Morgen på baggrund af Reinhart & Rogoff, 2009). landsdækkende fald på 18 pct. Går tingene, som de har gjort historisk, er der flere fald i vente: priserne falder typisk 35 pct. over en periode på seks år. Der kan altså endnu være langt til bunden for det danske ejendomsmarked. step, som er kendetegnet ved kraftige fald i aktiekurser og boligpriser. Det medfører panik på finansmarkederne og massiv formuedestruktion for både private og virksomheder. Eksplosion i statsgæld venter Drastisk stigning i statsgælden er et af de centrale karakteristika, Herpå som begynder en krise så krisen godt som at altid sprede vil føre sig med væk sig. fra for de længe, finansielle kan det have markeder den negative effekt, og ud at landene i andre ud- Ikke bare fordi staterne har brug for flere penge til at pumpe gang i økonomien, men i høj grad pga. faldende skatteindtægter som følge af lavere aktivitet og øgede sociale udgifter grundet stigende ledighed. Hele 86 pct. lyder den gennemsnitlige stigning i statsgælden på i en periode på bare tre år efter en dyb krise. En prognose denne fase. fra det danske finansministerium spår en stigning på 82 pct. i den offentlige bruttogæld frem til På det tidspunkt vil EU-landene stå i gæld til halsen med grene af økonomien. Grundet lav vækst og svigtende efterspørgsel falder produktiviteten og BNP i samfundet. Den faldende efterspørgsel betyder, at virksomhederne afskediger medarbejdere, og dermed stiger arbejdsløsheden også i et Efter gennemsnitligt staten har gældsniveau gjort på sit 80 bedste pct. af BNP. for I Dan- at afhjælpe Den ophidsede den faldende debat om bankdirektørers vækst og eventuelt bonusordnin- marks tilfælde vil det lyde på ca. 60 pct. af BNP. I lyset af begivenhederne er det fornuftigt nok, at staterne gældssætter sig, men det er afgørende, at de meget snart gennemfører reformer. Det gælder ikke mindst i Europa, hvor den demografiske udvikling er en ekstra udfordring. Budgetterne hænger slet ikke sammen, når man ser udgifter. i fremtiden med en befolkning, der ældes hurtigere end i for eksempel USA, siger Kenneth Rogoff. 16 Det vil dog næppe lykkes for alle at gennemføre reformer i tide. Vi vil i de kommende år se en række lande få problemer med statsgælden i form af regulær statsbankerot eller behov for redningspakker fra IMF. Situationen i lande som Irland, Dubai og Grækenland er en forsmag på, hvad der venter, siger Kenneth Rogoff. Den spirende bedring i verdensøkonomiens vækst må ikke forveksles med, at alt er godt igen. Måske er vi lige nu Staten griber ind med økonomisk hjælp og kontrol Hvis På boligmarkedet ikke aktivboblen har Danmark allerede indtil videre bristet, oplevet så er Verdens finansielle undervejs system til var at tæt gøre på kollaps, det i og næste politi- kerne satte ind med den største økonomiske redningsaktion nogensinde. Men hvem skal komme politikerne til hjælp, hvis bunden går ud af deres kasse? IMF har indtil videre valgt en rundhåndet strategi og lånt store summer, men ifølge Kenneth Rogoff viser den handlemåde, at man reelt endnu ikke har taget stilling til den fremtidige linje. Og måske skulle man snarest smække kassen i. Venter man skyder de nødvendige reformer uhensigtsmæssigt længe og dermed opbygger en endnu større gæld. Systemfejl ikke løst Hvis verdensøkonomien skal styre uden om en ny stor krise inden for de næste 15 år, skal der ikke bare gennemføres reformer af de offentlige finanser på nationalt plan. Der skal også ske mere grundlæggende internationale ændringer i det finansielle system. ger har fyldt meget, også på de internationale politiske topmøder, men et stop for bonusser vil kun adressere problemet indirekte, mener Kenneth Rogoff. Han har i stedet blikket stift rettet mod gældsmarkedet, som han betegner som ekstremt ineffektivt og meget følsomt over for udsving i investorernes tillid. Han efterlyser især høje afgifter på kortsigtet gæld, for det vil presse mange spekulanter ud af det lukrative marked. Nogen reformoptimist kan man dog ikke kalde ham: Jeg tvivler på, at det politiske system vil handle. Situationen er meget lig klimatopmødet i København: Der er megen snak, men der træffes ingen beslutning om at handle. Problemet er langsigtet, og politikerne tænker kortsigtet, fordi de gerne vil genvælges. I min analyse af den nuværende politiske situation ser jeg meget ringe vilje til omfattende reformer. tilført stimulipakker til økonomien, er der nu en regning, der skal betales. Den stigende arbejdsløshed medfører også flere udgifter, da udgifterne til folk på overførselsindkomst vil stige. Alt dette betyder en markant stigning i de offentlige

17 Hvis ikke der er penge på kistebunden hos staten, kan de stigende offentlige udgifter ende med en stor offentlig gældskrise. Som oftest lykkes det landet at arbejde sig igennem en sådan krise, men er det ikke tilfældet, og er der ikke tillid til landet, så kan det betyde, at der skal hjælp til fra udlandet, hvis ikke det hele ultimativt skal ende i en statsbankerot. Forløbet passer selvfølgelig ikke 100% på alle historiske finansielle kriser, og nogle gange opholder man sig kortere eller længere tid i en fase end en anden. Men i langt de fleste tilfælde passer modellen, og det ser tilsyneladende ud til, at historien gang på gang gentager sig selv. En af Rogoff s pointer er, at kriser faktisk kan forudses, og deres skadevirkninger dæmpes, hvis vi ellers lægger skyklapperne til side og ser realiteterne i øjnene. Helt at undgå kriser er næppe muligt og i bund og grund heller ikke ønskværdigt. Ifølge Rogoff tester enhver sund økonomi løbende sine egne grænser: Det er som med ens børn. Man kan låse dem inde derhjemme i sikkerhed, men så udvikler de sig aldrig. De kan kun modnes ved at bevæge sig ud i den farlige verden. På samme måde skal finansielle systemer have plads til at udvikle sig, men det er afgørende at finde den rigtige balance Opsamling / delkonklusion på tidligere kriser Vi har nu kigget tilbage og kort gennemgået forløbene i tre historiske finansielle kriser. Umiddelbart ser forholdene omkring kriserne vidt forskellige ud. I USA er stigende vækst med dertil kraftigt stigende aktiekurser op igennem 1920 erne medvirkende til, at en boble springer i 1929, og krakket på Wall Street er 5 Fra interview med Professor ved Harvard University Kenneth Rogoff i artiklen Historien gentager sig af Casper Fruergaard Schrøder, Mandag Morgen, Særtillæg 18. Januar

18 en realitet. Regeringen gør ondt værre, ved i de kommende år løbende at gennemføre protektionistiske tiltag, der på ingen måde er til gavn for den amerikanske økonomi. Først da Roosevelt bliver valgt til præsident begynder man at iværksætte de rigtige tiltag og skimte et lys for enden af tunnelen. Stille og roligt genoprettes tilliden til den finansielle sektor, og i den sidste halvdel af 1930 erne er der, for så vidt angår den finansielle sektor i USA, ved at være nogenlunde styr på tingene. I Spanien er det generel økonomisk afmatning op igennem 1970 erne samt ledelsessvigt i bankerne der får den primære skyld for sammenbrud i cirka halvdelen af de spanske banker i perioden Der gives i perioden store udlån til virksomheder med tæt tilknytning til ledelse eller hovedaktionærer i de berørte banker. Krisens omfang bliver desuden endnu større, idet nødlidende engagementer udvides løbende. Der etableres et særligt selskab til afvikling af de nødlidende banker, og generelt er vurderingen, at afviklingsbanken har været en succes, da den i løbet af et år formår at behandle 32 banker med et tilfredsstillende resultat. I Japan oplever man i anden halvdel af 1980 erne kraftige stigninger på aktier og fast ejendom herunder specielt erhvervsejendomme. Stigningerne bunder for en stor dels vedkommende i meget positive analyser for de økonomiske fremtidsudsigter for Japan. Ifølge udsigterne vil Japan blive ny økonomisk supermagt og overstråle USA. I denne periode føres en meget ekspansiv pengepolitik, der muliggør store opkøb af udenlandske banker og selskaber. I konstaterer man store fald i aktiekurserne og i årene efter på prisen af fast ejendom det afføder et stort fald i den økonomiske vækst. I første omgang undervurderes omfanget af krisen både af banker og af regeringen. Bankerne understreger dette ved at udvide engagementer med nødlidende erhvervsvirksomheder i håb om, at krisen er midlertidig, og at man derfor kan hjælpe erhvervslivet igennem krisen. Det bliver dog klart, at det ikke er 18

19 tilfældet, og i udbryder en akut finansiel krise, da store banker begynder at krakke, og myndighederne må foretage en aktiv intervention. Også i Japan bliver der med succes oprettet et selskab til afvikling af nødlidende banker, og efter 1999 bliver tilliden gradvist genoprettet. Først i 2004 opnår de japanske banker for første gang siden 1993 positiv driftsindtjening. Efter analyse af omfattende datamateriale på historiske kriser, har økonomerne Rogoff og Reinhart opstillet Prototypen på en finanskrise. Den bringer os igennem disse faser: 1. Liberalisering af finanssystemet 2. Gældsætningen stiger aktie- og boligboble opbygges 3. Finanskrisen begynder 4. Valuta under pres aktierne falder boligpriser falder 5. BNP falder arbejdsløshed stiger 6. Offentlige udgifter stiger 7. Offentlig gældskrise Prøver man at skære igennem indpakningen af de tre kriser, der er gennemgået, så ses det, at de nævnte forløb på hver sin måde i nogen grad følger de faste punkter, som Rogoff og Reinhart har opstillet. Kritikere vil argumentere for, at det netop er derfor, jeg har valgt disse kriser. Havde jeg valgt nogle andre, er jeg dog sikker på, at udfaldet ikke var blevet ret meget anderledes. En af Rogoff s vigtigste pointer med sin omfattende undersøgelse er, at kriser faktisk kan forudses, og deres skadevirkninger dæmpes, hvis vi ellers lægger skyklapperne til side og ser realiteterne i øjnene. 19

20 2.2 Den nuværende økonomiske krise Nu hvor vi har kigget lidt på nogle historiske kriser, og fået opstillet nogle faser, som finansielle kriser typisk gennemgår, er det på tide at kigge på den nuværende økonomiske krise. Meget kort fortalt udspringer Finanskrisen, som vi kender den, fra USA og i særdeleshed det amerikanske boligmarked. Man havde givet boliglån til folk, som ikke var i stand til at tilbagebetale deres gæld. Lånene var blevet bevilget i forventning om, at huspriserne blot ville blive ved med at stige, og risikoen for tab var derfor blevet fortrængt. Da nogle af husejerne skulle have refinansieret deres lån, kunne de ikke betale de nye ydelser. Det medførte tvangsauktioner, faldende huspriser, krisen blev en realitet, og lavinen begyndte for alvor at rulle. Snart turde bankerne ikke længere låne penge til hinanden af frygt for at naboen sad med Sorte Per, og flere af verdens største investeringsselskaber og banker gik konkurs. Men hvordan kan nogle af verdens største banker krakke, fordi nogen husejere, som har lånt deres penge et andet sted, ikke formår at betale deres afdrag? Baggrunden for krisen hvad skete der? 6 I kølvandet på bust.com - boblen og terrorangrebet 11. September 2001 sænkede den daværende amerikanske centralbankdirektør Alan Greenspan renten til 1% for at afhjælpe de økonomiske eftervirkninger. For at stimulere den amerikanske økonomi i et midlertidigt opsving, bibeholdt man til og med 2004 den lave rente, 6 20 Afsnittet er skrevet på baggrund af egen viden samt information fra og

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Året der gik 2007. Valuta i 2007

Året der gik 2007. Valuta i 2007 Af Bo Lützen-Laursen & Rikke Halse Kristensen Året der gik 2007 År 2007 blev et begivenhedsrigt år. Den store sub prime krise brød ud og recessionsfrygten i USA blev større og større efterhånden som tiden

Læs mere

Finanskrisens grundlæggende begreber

Finanskrisens grundlæggende begreber Finanskrisens grundlæggende begreber Den finansielle krise, der brød ud i slutningen af 2008, har udviklet sig til den mest alvorlige økonomiske krise siden den store depression i 1930'erne. I dette fokus

Læs mere

Afkast rapportering - oktober 2008

Afkast rapportering - oktober 2008 HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

Vækst i en turbulent verdensøkonomi

Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 1 Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 2 Den globale økonomi Markant forværrede vækstudsigter Europæisk gældskrise afgørende for udsigterne men også gældskrise i USA Dyb global recession kan

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv INDLÆG FOR VIDENCENTER FOR ØKONOMI OG FINANS - KONFERENCE MARTS 2012 VED JESPER RANGVID COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Aktuel tilstand

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Markedskommentar juli: Regnskaber, stimuli og nøgletal sender aktierne op

Markedskommentar juli: Regnskaber, stimuli og nøgletal sender aktierne op Nyhedsbrev Kbh. 4. aug. 2016 Markedskommentar juli: Regnskaber, stimuli og nøgletal sender aktierne op Juli måned blev særdeles god trukket af gode regnskaber med fine forventninger til fremtiden, udsigten

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Oversigt over finansielle hjælpepakker i EU og andre lande

Oversigt over finansielle hjælpepakker i EU og andre lande Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 45 Offentligt Oversigt over finansielle hjælpepakker i EU og andre lande JANUAR 2009 2009 TIL DET POLITISK ØKONOMISKE UDVALG OG FINANSUDVALGET Den 14.

Læs mere

GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN

GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN FINANSKRISER Gearing og nedgearing af økonomien BRIK landene (ex. Rusland) gik uden om Finanskrisen mens Vesten er i gang med en kraftig nedgearing ovenpå historisk

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Spar Lolland var en af de sidste. Bølgen af bankkrak og fusioner er slut, spår fremtidsforsker. Men skulle heldet være ude, så får du her en guide til, hvordan du

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009...

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009... Indholdsfortegnelse Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1 Finansuro giver billigere boliglån... 3 Sådan har ydelsen udviklet sig...3 Økonomi retter sig op i 2009... 5 Recession i euroland til midt 2009...5

Læs mere

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager Return on Knowledge KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager 16. april 2015 Dagsorden Årsagen til de lave renter Nationalbankens og ECB s pengepolitiske tiltag herunder opkøb af obligationer

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012

Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012 ØKONOMI, PERSONALE OG BORGERSERVICE Dato: 28. april 2013 NOTAT Sagsbehandler: Niels F.K. Madsen Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012 Indledning Økonomi- og Erhvervsudvalget skal

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

Udsigterne for 2015. Generalforsamling i SEBinvest april 2015

Udsigterne for 2015. Generalforsamling i SEBinvest april 2015 Udsigterne for 2015 Generalforsamling i SEBinvest april 2015 Indhold Konklusion Basis scenarie Baggrund Lidt banaliteter 0-rente miljø Hvad siger det noget om? Konsekvens 2015 Basis scenarie Risici 08-04-2015

Læs mere

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 299 6323 JULI 217 Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Der hersker stor usikkerhed om den politiske kurs i USA. Kursen har stor betydning for amerikansk

Læs mere

Kul, olie, gas og CO2

Kul, olie, gas og CO2 Kul, olie, gas og CO2 Prisudvikling i lyset af den finansielle krise Henrik Gaarn Christensen Senior Portfolio Manager Energy Markets Dong Energy Brændslernes udvikling siden 27 5 1 15 2 25 jan-7 mar-7

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

Aktiemarkedet efter finanskrisen. Direktør Søren Astrup Formuepleje

Aktiemarkedet efter finanskrisen. Direktør Søren Astrup Formuepleje Aktiemarkedet efter finanskrisen Direktør Søren Astrup Formuepleje Danske aktier: - hvorfor blev 2009 godt? 2008 burde indtræffe én gang på 200 år (100/0,5) 14 12 Fordeling af aktieafkast i Danmark 1925-2009

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED!

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! Nyhedsbrev Kbh. 2. dec. 2015 Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! November blev en forholdsvis rolig måned med stigende aktier og en styrket dollar ift. til euroen. Det resulterede

Læs mere

Subprime-krisen. - baggrund og mekanismer

Subprime-krisen. - baggrund og mekanismer Subprime-krisen - baggrund og mekanismer Finansanalytikerforeningens Nytårsmiddag, 17. januar, 2008 Søren Plesner, CFA, BASISPOINT soren.plesner@basispoint.com Page 1 Finansiel ordbog 2007 Subprime Word

Læs mere

Op eller ned for renterne? Arne Lohmann Rasmussen Chefanalytiker

Op eller ned for renterne? Arne Lohmann Rasmussen Chefanalytiker Op eller ned for renterne? Arne Lohmann Rasmussen Chefanalytiker arr@danskebank.dk +45 4512 8532 September 2016 Det kan være svært at få øje på væksten i Dansk BNP Kilde: Macrobond 1 Beskæftigelsen stiger

Læs mere

Internationale stresstest

Internationale stresstest 147 Internationale stresstest INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den 23. juli 2010 offentliggjorde Det Europæiske Banktilsynsudvalg, CEBS, resultaterne af en stresstest af den europæiske banksektor. Testen omfattede

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge maj 2010 I maj måned, den mest volatile å-t-d, gav HP Hedge et afkast på 1,40%. Samlet set betyder det indtil videre et afkast på 10,71% i år. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge ultimo november 2011 I november opnåede afdelingen et afkast på -0,12% og har dermed givet et afkast i 2011 på 6,66 %. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion November har som sagt været

Læs mere

Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne!

Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne! Nyhedsbrev Kbh. 5. apr. 2016 Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne! Marts blev en mere rolig måned på aktiemarkederne godt hjulpet på vej af lempelige centralbankerne. Faldende

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden!

Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden! Nyhedsbrev Kbh. 2. jun. 2016 Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden! Maj blev en god måned på aktiemarkederne godt hjulpet af fornuftige nøgletal og en bedre markedstillid

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere

side 1 Markedsforventninger 2014 - præsentation på Investeringsforeningen PFA Invest generalforsamling 22. april 2014

side 1 Markedsforventninger 2014 - præsentation på Investeringsforeningen PFA Invest generalforsamling 22. april 2014 side 1 Markedsforventninger 2014 - præsentation på Investeringsforeningen PFA Invest generalforsamling 22. april 2014 PFA KAPITALFORVALTNING - INVESTERINGSSTRATEGI Henrik Henriksen, Chef for Investeringsstrategi

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 2. juni 2010 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Fokus siden marts Gældskrisen i eurozonen har udviklet sig fra slemt til meget værre, og enorme redningspakker har været nødvendig for

Læs mere

Handels ERFA LMO Forår 2015. John Jensen og Hans Fink

Handels ERFA LMO Forår 2015. John Jensen og Hans Fink Handels ERFA LMO Forår 2015 John Jensen og Hans Fink Dagsorden Hjælpepakke fra ECB og presset på den danske krone Opdatering på råvaremarkedet og gødning Korn, soja og rapsfrø El Ninõ Gødning Mælk og Svinemarkedet

Læs mere

Bestyrelsens beretning på BLG s Generalforsamling 2014

Bestyrelsens beretning på BLG s Generalforsamling 2014 Bestyrelsens beretning på BLG s Generalforsamling 2014 Den generelle udvikling på lånemarkedet for detailhandel siden sidste generalforsamling i Brugsforeningernes Låne og Garanti fond: Helt overordnet

Læs mere

Big Picture 3. kvartal 2015

Big Picture 3. kvartal 2015 Big Picture 3. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO September 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer Er USA i et økonomisk opsving? Vil Europa fortsætte sin fremgang? Vil finanskrisen i Kina blive global?

Læs mere

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger!

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Nyhedsbrev Kbh. 3. jun. 2015 Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Maj blev en måned med udsving, men det samlede resultat blev begrænset til afkast på mellem -0,2 % og + 0,4 %. Fokus

Læs mere

Investor Brief. Makroøkonomi og allokering 3. kvartal 2015

Investor Brief. Makroøkonomi og allokering 3. kvartal 2015 3. KVARTAL JULI 2015 Makroøkonomi og allokering 3. kvartal 2015 Udsigt til global væ kst og positive afkastmuligheder. Græ kenland vil fortsat skabe usikkerhed. Udsigt til amerikansk renteforhøjelse Europæ

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 HP Hedge juli 2009 Juli måned var atter en rigtig god måned for HP Hedge, som endelig er tilbage i en kurs omkring 100. Den indre værdi er nu 100,64, og det betyder at afkastet i juli var 4,44%. Afkastet

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007 HP Hedge april 2010 HP Hedge gav et afkast på 1,29% i april. Det er ensbetydende med et samlet afkast for 2010 på 9,18%. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det var målsætningen minimum at matche

Læs mere

Resultat juli, august og september 2001 side 3. Resultat for til side 3. Puljeafkast for 1996, 1997, 1998, 1999 og 2000 side 3

Resultat juli, august og september 2001 side 3. Resultat for til side 3. Puljeafkast for 1996, 1997, 1998, 1999 og 2000 side 3 Indhold Resultat juli, august og september 2001 side 3 Resultat for 01.01. til 30.09.2001 side 3 Puljeafkast for 1996, 1997, 1998, 1999 og 2000 side 3 Kommentarer til puljens 4 grupper side 4 Puljekommentarer

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Markedskommentar marts: Den perfekte storm!

Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Nyhedsbrev Kbh. 7. apr. 2015 Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Marts blev også en god måned med afkast på 1,0 % - 1,8 % i vores afdelinger. Afkastene er et resultat af stigende aktiekurser og

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

Forslag. Lov om finansiel stabilitet

Forslag. Lov om finansiel stabilitet L 33 (som vedtaget): Forslag til lov om finansiel stabilitet. Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 10. oktober 2008 Forslag til Lov om finansiel stabilitet Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde m.v.

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 8 2008

ØkonomiNyt nr. 8 2008 ØkonomiNyt nr. 8 2008 Finanskrisen Det liberaliserede mar ked Likviditets og kapitalkrise Den kommende rentetilpasning Fast forrentede lån Valuta Den økonomiske krises betydning for landbr ugets finansielle

Læs mere

Finansiel stabilitet. Jens Lundager, Danmarks Nationalbank Investorseminar i Nykredit 17. juni 2008

Finansiel stabilitet. Jens Lundager, Danmarks Nationalbank Investorseminar i Nykredit 17. juni 2008 Finansiel stabilitet Jens Lundager, Danmarks Nationalbank Investorseminar i Nykredit 17. juni 2008 Introduktion Finansiel stabilitet: det finansielle system er tilstrækkeligt robust, så eventuelle problemer

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

FINANSKRISEN: HVORDAN KUNNE DET SKE? HVAD KAN DER GØRES?

FINANSKRISEN: HVORDAN KUNNE DET SKE? HVAD KAN DER GØRES? FINANSKRISEN: HVORDAN KUNNE DET SKE? HVAD KAN DER GØRES? Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for De Økonomiske Råd November 2008 Finanskrisen: Hvordan

Læs mere

Finanssektorens fremtid efter finanskrisen - De regulatoriske rammer

Finanssektorens fremtid efter finanskrisen - De regulatoriske rammer Finanssektorens fremtid efter finanskrisen - De regulatoriske rammer Koncernchef Peter Engberg Jensen Nykredit 11. januar 2010 De regulatoriske rammer Spørgsmål som skal besvares: 2 Hvad skabte krisen?

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Hvad skete der og hvad man kan gøre fremadrettet. Ask holme

Hvad skete der og hvad man kan gøre fremadrettet. Ask holme Hvad skete der og hvad man kan gøre fremadrettet Ask holme Agenda Finanskrisen set fra offentlighed Hvad skete der? Optakten De gode tider Optakten Bankerne og deres produkter og incitamenter Krisen Systemet

Læs mere

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere?

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere? 30. september 2014 Er aktiemarkedet blevet for dyrt? Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest I september blev et af de mest succesrige kinesiske selskaber med navnet Alibaba børsnoteret i New

Læs mere

Guld mod tidligere højder

Guld mod tidligere højder Guld mod tidligere højder Prisen på guld er steget de seneste uger i forventning om en endnu mere lempelig pengepolitik. Det blev sidst i juli understøttet af ECB s Mario Draghi, der for første gang åbnede

Læs mere

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Finansrådets årsmøde, mandag den 30. november 2009

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Finansrådets årsmøde, mandag den 30. november 2009 DANMARKS NATIONALBANK Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Finansrådets årsmøde, mandag den 30. november 2009 Det talte ord gælder Recessionen i verdensøkonomien ser nu ud til at være slut. Væksten

Læs mere

Udvikling i 1. kvartal 2008. Værdi Værdi

Udvikling i 1. kvartal 2008. Værdi Værdi DANSK Kvartalsrapport for 1. kvartal 2008 Aktieindeks Udvikling i 1. kvartal 2008 Værdi Værdi 31.12.07 31.03.08 Ændring i 1.kvt. Afkast i 1.kvt. Afkast i 2008 OMX CPH* 446,69 405,55-41,14-9,21% -9,21%

Læs mere

Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs- og vækstudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 10. december 2015 Forslag om

Læs mere

Udviklingen på det københavnske boligmarked er derimod bekymrende. En fortsat prisstigningstakt på op mod 10 pct. pr. år er uholdbar i længden.

Udviklingen på det københavnske boligmarked er derimod bekymrende. En fortsat prisstigningstakt på op mod 10 pct. pr. år er uholdbar i længden. TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 2016 DET TALTE ORD GÆLDER 5. oktober 2016 Tak for invitationen til at tale. Jeg har i dag disse tre overordnede budskaber: 1. Udviklingen

Læs mere

Kommer der inflation efter krisen? - Weimar tilstande vildt overdrevne

Kommer der inflation efter krisen? - Weimar tilstande vildt overdrevne Kommer der inflation efter krisen? - Weimar tilstande vildt overdrevne Regeringerne og centralbankerne kæmper side om side for at stoppe den økonomiske krise spørgsmålet er, om de kortsigtede initiativer

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 2. marts 2010 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Fokus siden november Recessionen går på hæld holdbart opsving på vej Nøgletal har væeret blandet men nogle har overrasket positivt

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Renteprognose: Vi forventer at:

Renteprognose: Vi forventer at: Renteprognose: Vi forventer at: den danske og tyske 10-årige rente vil falde lidt tilbage ovenpå den seneste markante rentestigning, men at vi om et år fra nu har højere renter end i dag. første rentestigning

Læs mere

Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002

Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002 Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002 PLUS PLUS - en sikker investering Verdens investeringsmarkeder har i den seneste tid været kendetegnet af ustabilitet. PLUS Invest er en

Læs mere

Lyspunkter i en usikker tid

Lyspunkter i en usikker tid NORDEA PRIVATE BANKING PRIVATE BANKINGNYT MAJ 2012 Lyspunkter i en usikker tid Efter en solid start på året er usikkerheden for en stund vendt tilbage. Vi vurderer, at den globale økonomi er på vej i den

Læs mere

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN www.exactinvest.dk EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN HANDS-ON IN LATIN AMERICA marts 2017 BRASILIEN: OPDATERING OG ØKONOMISKE NØGLETAL 10. Marts 2017 4. kvartal endte med negativ vækst på 0,9%.

Læs mere

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation

Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Det er velkendt, at især de store banker i Danmark spekulerede i stadigt større omfang op til den finansielle krise i 2007. Men krisen har ikke taget modet

Læs mere

Likviditetsreglerne gør rentetilpasningslånene så dyre, at de reelt vil forsvinde fra realkreditmarkedet

Likviditetsreglerne gør rentetilpasningslånene så dyre, at de reelt vil forsvinde fra realkreditmarkedet S429 - D12703 16. april 2010 Nyhed til hjemmesiden Realkreditrådet svarer på EU's forslag om nye likviditets- og kapitaldækningsregler Det danske realkreditsystem bliver stærkt svækket, hvis EU's forslag

Læs mere

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa!

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Nyhedsbrev Kbh. 5. maj. 2015 Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Efter 14 mdr. med stigninger kunne vi i april notere mindre fald på 0,4 % - 0,6 %. Den øgede optimisme

Læs mere

Flest SDO-baserede realkreditlån

Flest SDO-baserede realkreditlån NR. 7 SEPTEMBER 2010 Flest SDO-baserede realkreditlån Tre år efter SDO-loven trådte i kraft, er der nu flere SDO-baserede realkreditlån til danske boligejere end lån baseret på traditionelle realkreditobligationer,

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 2. KVARTAL 215 NR. 2 NYT FRA NATIONALBANKEN STRAMMERE ØKONOMISK POLITIK SKAL HOLDE OPSVINGET PÅ SPORET Fremgangen i den private sektor er nu så stærk, at det er tid til at holde igen i den offentlige økonomi.

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

Renteprognose juli 2015

Renteprognose juli 2015 Renteprognose juli 15 Konklusion: Den danske og tyske 1-årige rente ligger om et år - bp højere end i dag. Dette er en investeringsanalyse På måneders sigt er vores hovedscenarie uændrede renter, hvilket

Læs mere

Markedskommentar januar: Europa er på vej ud af USA's skygge!

Markedskommentar januar: Europa er på vej ud af USA's skygge! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2017 Markedskommentar januar: Europa er på vej ud af USA's skygge! Januar blev en god måned for aktier, mens de europæiske renter steg og dollaren blev svækket. Pæne regnskaber

Læs mere

Markedskommentar januar: Aktieudsalg giver historisk dårlig start på året!

Markedskommentar januar: Aktieudsalg giver historisk dårlig start på året! Nyhedsbrev Kbh. 2. feb. 2016 Markedskommentar januar: Aktieudsalg giver historisk dårlig start på året! Januar blev en hård start på det nye år med fald på mellem 1,2 % - 3,7 % i vores 3 afdelinger. Aktiemarkedet

Læs mere

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse VEJ nr. 9047 af 07/02/2013 1. Indledning 2. Tilsynsdiamantens pejlemærker 2.1. Summen af store engagementer under 125 pct. 2.2. Udlånsvækst

Læs mere

Renteprognose august 2015

Renteprognose august 2015 .8.15 Renteprognose august 15 Konklusion: Vi forventer, at den danske og tyske 1-årige rente om et år ligger - bp højere end i dag. Dette er en investeringsanalyse Første rentestigning fra Nationalbanken

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt!

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov. 2014 Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! November måned blev en fin måned for amerikanske og europæiske aktier. Vores 3 afdelinger er steget med mellem

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Sammenfatning Fire år efter, at den store recession startede, befinder euroområdet sig stadig i krise. Både det samlede BNP og BNP per capita er lavere

Læs mere

Europaudvalget Økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget Økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 2948 - Økofin Bilag 2 Offentligt 26. maj 2009 Supplement til samlenotat vedr. ECOFIN den 9. juni 2009 Dagsordenspunkt1b: Internationale regnskabsstandarder Resumé På ECOFIN den 9. juni

Læs mere

Tale til Realkreditforeningens årsmøde onsdag den 25. marts 2015

Tale til Realkreditforeningens årsmøde onsdag den 25. marts 2015 Tale til Realkreditforeningens årsmøde onsdag den 25. marts 2015 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Tak for invitationen til at tale her i dag. Dansk økonomi er for alvor tilbage på vækstsporet. Det private forbrug

Læs mere

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011 Europaudvalget 2011 Ekstraordinært økofin Bilag 1 Offentligt 18. oktober 2011 Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011 1) Forberedelse af Det Europæiske Råd den 23. oktober 2011 -

Læs mere

Danske investeringsforeninger tal og tendenser 2010

Danske investeringsforeninger tal og tendenser 2010 Janua Januar 2011 Danske investeringsforeninger tal og tendenser 2010 De danske investeringsforeninger og deres investorer slutter 2010 med fremgang De fleste aktieområder havde luft under vingerne sidste

Læs mere

side 1 Markedsforventninger 2014 - præsentation på Investeringsforeningen PFA Invest generalforsamling 22. april 2014

side 1 Markedsforventninger 2014 - præsentation på Investeringsforeningen PFA Invest generalforsamling 22. april 2014 side 1 Markedsforventninger 2014 - præsentation på Investeringsforeningen PFA Invest generalforsamling 22. april 2014 PFA KAPITALFORVALTNING - INVESTERINGSSTRATEGI Henrik Henriksen, Chef for Investeringsstrategi

Læs mere