Vandpibekulturen blandt danske teenagere

Transkript

1 Projekt Børn, Unge o& Rygning Kræftens Bekæmpelse Vandpibekulturen blandt danske teenagere Hvorfor er vandpiben blevet så populær, og hvordan kan vandpiberygning forebygges?

2 Vandpibekulturen blandt danske teenagere Hvorfor er vandpiben blevet så populær, og hvordan kan vandpiberygning forebygges? Poul Dengsøe Jensen og Ann-Britt Kvernrød Kræftens Bekæmpelse Projekt Børn, Unge & Rygning

3 Vandpibekulturen blandt danske teenagere Hvorfor er vandpiben blevet så populær, og hvordan kan vandpiberygning forebygges? Poul Dengsøe Jensen Ann-Britt Kvernrød Redigering: Ida Nymand Ammundsen Grafisk tilrettelæggelse: Helle Træholt Wang Fotos: Annett Bruhn Lene Winther Ringgaard Helle Træholt Wang Polfoto Kræftens Bekæmpelse 2008 Forebyggelse og dokumentation Projekt Børn, Unge & Rygning Strandboulevarden København Ø Telefon Omslag og tryk: Erhvervsskolernes Forlag ISBN: Rapporten kan købes ved henvendelse til Kræftens Bekæmpelse. Copyright 2008 af Kræftens Bekæmpelse. Alle rettigheder forbeholdes.

4 Indhold Forord 7 Sammenfatning 9 Vandpibens udbredelse til Danmark 15 Mellemøstens vandpibekultur 33 Vandpibekulturen blandt danske teenagere 43 Anbefalinger til kommunikationsindsatser 63 Summary 67 Bilag 1 Metode til kvalitativ analyse 75

5 4 Vandpibekulturen blandt danske teenagere

6 Hvis man kun ryger vandpibe, vil jeg ikke sige man er ryger. Det virker for underligt at sige det, fordi rygerne er folk, der ryger cigaretter, mens vandpiben er hygge Fie 15 år 5

7 6 Vandpibekulturen blandt danske teenagere

8 Forord Denne rapport vurderer, hvorfor vandpiberygning er blevet så populært blandt danske teenagere, og hvad der kræves for at forebygge dette nye fænomen. Kræftens Bekæmpelse har tidligere udgivet en temarapport om skadevirkninger og afhængighed af vandpiberygning. Konklusionen var, at stofferne i vandpiberøgen er den samme som i røgen fra cigaretter, og at vandpiberygning nedsætter lungefunktionen, påvirker hjertet og dets kredsløb samt øger risikoen for lungekræft. Dog konkluderes det, at der mangler den nødvendige evidens til samlet at kunne dokumentere, at risikoen for skadevirkninger er den samme som ved cigaretrygning. Alligevel mener Kræftens Bekæmpelse, at den tilgængelige viden, kombineret med at hyppig vandpiberygning kan føre til et mere varigt cigaretforbrug, er tilstrækkelig til, at det er nødvendigt at advare børn og unge mod vandpiberygning. Derfor anbefaler Kræftens Bekæmpelse bl.a. en national kommunikationsindsats over for danske teenagere (13 16 år) og deres forældre om skadelighed og vanedannelse ved vandpiberygning. Rapporten opstiller anbefalinger til en sådan indsats og giver med sine analyser en dybere forståelse af vandpibens brug og betydning blandt danske teenagere samt ikke mindst nogle bud på vandpiberygningens pludselige popularitet blandt helt unge danskere. I den sammenhæng anvendes talmateriale om vandpiberygningens udbredelse i Danmark, en undersøgelse af vandpibetobakkens tilgængelighed på det danske marked, et antropologisk studie af vandpibekulturen i Mellemøsten samt en kvalitativ analyse af danske teenageres vandpiberygning. God læselyst Per Kim Nielsen, projektchef Kræftens Bekæmpelse Projekt Børn, Unge & Rygning

9 8 Vandpibekulturen blandt danske teenagere

10 Sammenfatning Sammenfatning Overordnede konklusioner Vandpiberygning i Danmark er et ungdomsfænomen, da vandpiben primært ryges af unge i aldersgruppen år, men også børn helt ned til 13-års alderen. Rygeformens appel til helt unge og relativt uerfarne tobaksrygere skyldes ikke mindst vandpibetobakkens søde smag og vandpibens sociale element Vandpiben har ikke mærket samme modkultur som cigaretten, og sker det ikke, vurderes det, at vandpiben i fremtiden vil blive fast installeret som rygeinstrument i danske børn og unges tobakseksperimenterende fase Frygten er, at den tobakseksperimenterende fase for børn og unge vil begynde tidligere, at flere prøver at ryge tobak, fordi de nu også ryger vandpibe, samt at vandpiben øger risikoen for, at børn og unge bliver regelmæssige cigaretrygere Det antages, at vandpibens udbredelse til Danmark især hænger sammen med et produktfremstød fra den danske tobaksvirksomhed, Mac Baren Tobacco Company A/S, og en effektiv distribution af vandpiber og vandpibetobak via detailhandlen og servicestationsbranchen. Fra en situation med stort set intet salg før 2002 (da Mac Baren introducerede deres vandpibeprodukter), sælges vandpibetobak i dag bredt på det danske marked inklusiv på nettet, i kiosker og hos grønthandlere Danske teenagere prøver vandpiberygning pga. en højere tilgængelighed til produktet end før, en højere social accept i forhold til cigaretter både blandt forældre og unge, myter om den uskadelige røg (at den ikke er sundhedsskadelig eller afhængighedsskabende), vandpiberøgens lokkende søde duft og vandpibens orientalske æstetik, der gør den både spændende og mystisk Vandpiben er for de danske teenagere meget andet end et rygeredskab. Som i Mellemøsten handler det også om at tage sig god tid, slappe af, lege med røgen, samtale rundt om piben og pleje de sociale relationer i gruppen Danske teenageres vandpibekultur er ikke kun en kopikultur af praksissen i Mellemøsten. De danske teenagere går også ind og skaber deres egne praksisser, f.eks. ved at transformere vandpiben til et festobjekt, dvs. inddrage vandpiben i festsammenhænge, hvilket bryder med den traditionelle vandpibekulturs fokus på tid, ro og nærvær 9

11 Vandpibekulturen blandt danske teenagere Pga. sin massive udbredelse blandt helt unge samt et generelt lavt vidensniveau om skadevirkninger og afhængighed er der et akut behov for målrettet og vedvarende oplysning på området Ikke kun de unge, men især forældre virker oplagte som målgruppe for en kommunikationsindsats. Dels fordi ikke alle forældre sidestiller vandpiberygning med cigaretrygning, dels fordi forældres kommunikation om tobak smitter af på børn og unges rygevaner, og endelig fordi forældre indtager en naturlig rolle som dem, der snakker med deres børn om rygning og udstikker rammer Det vurderes dog, at en kommunikationsindsats ikke kan stå alene, hvis målet er en kraftig reduktion i antallet af unge, der ryger vandpibe. Indsatsen bør suppleres med politiske tiltag som f.eks. forbud mod/reguleringer af mængden af smags- og tilsætningsstoffer i vandpibetobak, og et generelt rygeforbud der forhindrer en yderligere eskalering i antallet af organiserede vandpibeetablissementer som f.eks. vandpibecaféer Omkring hver anden danske skoleelev i 9. klasse har prøvet at ryge vandpibe. Denne rygeforekomst er på niveau med antallet i samme aldersgruppe, der har prøvet at ryge cigaretter. Dermed er vandpiben på ganske kort tid gået fra at stå helt uden for dansk tobakskultur til i dag at være en del af den fase, hvor danske børn og unge eksperimenterer med tobak. I forhold til Mellemøsten og andre steder med årelange traditioner for vandpiberygning, er det for Danmark ikke bare den eksplosive vækst der er speciel, men også det forhold at der med vandpiberygning er tale om en ungdomskultur. Dvs. vandpiben er blevet opdaget af teenagere og de lidt ældre unge, og det er dem, som i dag typisk ryger vandpibe. I Mellemøsten har vandpiberygning traditionelt set altid været en voksenkultur. Der nævnes i litteraturen flere årsager til, at vandpiben er kommet til vestlige lande som Danmark: Globaliseringen har nedbrudt kulturgrænser, så fjerne traditioner nemmere adapteres, en årelang modkultur i Vesten mod cigaretten afstedkommer en boomerangeffekt over for nye tobaksprodukter, så f.eks. vandpiben forekommer mere sund og accepteret end cigaretten, en øget individualisme i det moderne samfund får os til at opsøge nye fællesskabsformer etc. På baggrund af den tilgængelige viden der er om salg af vandpibetobak i Danmark antages det dog, at vandpibens massive udbredelse i Danmark med stor sandsynlighed aldrig ville have fundet sted, hvis ikke den danske pibetobaksfabrikant, Mac Baren Tobacco Company A/S, valgte at massedistribuere vandpibetobak og vandpiber via detailhandlen og de større servicestationskæder, dvs. salgssteder som føtex, Shell, fakta og Kvickly. I dag sælges det således meget bredt, så det kan købes i selv mindre provinsbyer. Det er derfor denne rapports klare hypotese, at vandpibens udbredelse i Danmark primært er en kommercielt skabt udvikling, mere end den er samfundsskabt f.eks. pga. en øget individualisme i det moderne samfund, der 10

12 Sammenfatning får os til at opsøge nye fællesskabsformer. F.eks. begynder Mac Baren sit salg i Danmark i 2002, og to år efter har omkring hver anden årig prøvet at ryge vandpibe. Nøglen til denne kommercielle succes er den samme som i Mellemøsten, hvor tobaksindustrien i 1990 erne udvikler et nyt og sødt smagende vandpibetobaksprodukt, tabamel, som supplement til den oprindelige skarpe vandpibetobak tumbak. Især kvinder og unge i Mellemøsten bliver fristet af denne nye kemiskfremstillede vandpibetobak, og samme tendens, især blandt de helt unge, viser sig lynhurtigt også i Danmark, godt hjulpet på vej af butikkernes velvilje til at sælge produktet. Vandpiberygning i Danmark er dog ikke installeret i hverdagslivet på samme måde som i Mellemøsten, hvor det er mere udbredt og synligt i gadebilledet. Afgørende er ikke mindst vandpibecaféerne, der tilbyder ydelser organiseret omkring vandpiben, og som indgår som synlige etablissementer i den sociale organisering af det arabisk-islamiske bysamfund. En så central rolle vil det begrænsede antal vandpibecaféer, der er skudt op i Danmark, aldrig få og slet ikke med de tiltagende rygerestriktioner, som netop nu opleves. Vandpiben har dog ikke i Danmark mærket samme modkultur som cigaretten, og sker det ikke, kan vandpiben meget vel blive forankret i danske børn og unges tobakseksperimenterende faser, så den ikke længere kan regnes for blot et forbigående modefænomen. Vandpibens potentielle installation i danske teenageres ungdomsliv hænger ikke sammen med synligheden i gadebilledet og antallet af vandpibecaféer som i Mellemøsten. For danske teenagere er det mere afgørende, at vandpiben og vandpibetobakken i dag er kommet inden for deres hverdagslige rækkevidde, dvs. er tilgængelige i form af antal butikker, der sælger det, hvor mange i omgangskredsen der ejer en vandpibe, og om det må ryges i hjemmet, til fester osv. Ses alene på hvorfor danske teenagere prøver at tage det første sug af en vandpibe, peger rapporten både på betydningen af denne høje tilgængelighed, men også en social accept af vandpiben blandt forældre. En accept, der er meget større end med cigaretter, og som gør forældrekommunikationen om vandpiben mere løs med færre regler og blødere holdninger. Flere af respondenterne nævner eksempler på venner, som har fået foræret en vandpibe af deres forældre i fødselsdagsgave og om forældre, som tillader vandpibehygge på teenageværelset. Disse episoder hænger ikke mindst sammen med myterne om vandpibens uskadelige røg, der også florerer blandt de unge selv. Børn og unge, som ryger vandpibe for første gang, erfarer en sød og nedkølet røg, der smager og dufter dejligt, og som ikke kradser i halsen. Dette er lige modsat teenagernes første erfaringer med cigaretrøgen, der føles varm, kradser i halsen, og som ikke smager godt. For især uerfarne rygere (som ikke ryger cigaretter jævnligt) opleves vandpiberøgen derfor langt mere blid og sød i sin smag. Desuden virker vandpibens æstetik med sine flotte farver og orientalske fremtoning 11

13 Vandpibekulturen blandt danske teenagere tillokkende på de unge. De unge, som senere køber en vandpibe, har den f.eks. ofte stående hjemme på teenageværelset som samleobjekt eller pyntegenstand. Vandpibens udbredelse skyldes også vandpibens tiltrækkende og fascinerende praksis. Da vi til denne rapport interviewede en gruppe årige om deres erfaringer med vandpiberygning, nævnte de alle hyggen og det sociale som primære årsager til, hvorfor de røg vandpibe. Det sociale eller fællesskabet om piben rummer hos de danske teenagere tre elementer: tiden, legen og ordet (samtalen). Tiden handler om at tage sig god tid, rette opmærksomheden mod vandpiben for en stund gerne mere end ½ time. Deltagerne oplever et rumligt nærvær rundt om piben og et tidsligt nærvær, hvor de sammen glemmer den normale kvantificerbare ydre tid målt i dage, timer, minutter osv. til fordel for et samtidigt nærvær. Legen indgår her som et sjovt og kreativt element, hvor de unge leger med den tykke, massive vandpiberøg: De laver røgringe, puster røg i hovedet på hinanden og opfinder sjove selskabslege. Samtalen opstår med den tætte kontakt, hvor man sidder i et tæt broderligt sammenhold, hvor piben rituelt deles mellem deltagerne. Med sit nærvær giver vandpiben både anledning til at tale og lytte, og de sociale relationer plejes og måske forbedres. Således er vandpiben for de danske teenagere meget andet end blot et rygeredskab. Den giver dem også tid og ro og er et sjovt og kreativt instrument, der giver anledning til en dybere samtale. På den måde er vandpiben, i en tid hvor der tales om, at unge oplever en mere stresset og hektisk hverdag, en oase i hverdagen, en slags social helle, hvor de for et øjeblik kan glemme tiden, slappe af og dyrke de sociale relationer. Vandpiberygning er dog ikke en generel praksis for de danske teenagere, men dyrkes på mange forskellige måder afhængig af den sociale kontekst. Denne rapport indfanger to vandpibearenaer: det åbne rum og det lukkede rum. I det åbne rum er de sociale relationer lidt løsere end i det lukkede rum. I det åbne rum kender man ikke nødvendigvis dem, man ryger sammen med, der er mange mennesker til stede, f.eks. til en fest, og vandpiberygning er ikke nødvendigvis anledningen til, at man er samlet. Til en fest har vandpiben status af et festobjekt på samme måde som alkoholen og musikken, og da folk går til og fra piben, er det svært at opnå den nødvendige tid og ro til at opleve et rumligt og tidsligt nærvær. Derimod egner vandpibens sociale lege og samtalen sig godt til det åbne rums støj og uro. I det lukkede rum inviteres oftest de nærmeste venner, det foregår privat, man sætter tid af, og alle er indstillede på at ryge, da vandpiberygning er selve anledningen til at mødes. Modsat det åbne rum dyrkes alle vandpibens sociale elementer i det lukkede rum dvs. tiden, legen og ordet. Vandpiberygere blandt teenagere deles i rapporten op i to typer. De hardcore vandpiberygere ryger vandpibe regelmæssigt, i nogle perioder dagligt. Ofte er vandpiben et supplement til et regelmæssigt forbrug af cigaretter. De hardcore vandpiberygere ejer selv en vandpibe, de ved, hvordan den skal tændes, og det er dem, der medbringer den, hvis der skal ryges. Seancen skal helst foregå med de 12

14 Sammenfatning nærmeste venner i det lukkede rum f.eks. på teenageværelset eller et udendørs sted, hvor de kan være i fred, men enkelte er også begyndt at orientere sig imod mere velorganiserede vandpibeetablissementer som vandpibecaféerne i de større byer. De eksperimenterende vandpiberygere har prøvet at ryge vandpibe flere gange, men det kan sagtens være ½ år siden, de sidst prøvede. Deres forbrug afhænger meget af omstændighederne, f.eks. om de kommer til en fest, hvor der tilfældigvis også ryges vandpibe. De ejer ikke selv en vandpibe, og det er da heller ikke dem, som organiserer rygeseancerne eller tænder piben. De eksperimenterende rygere kommer oftest i det åbne rum. Endelig findes også novicerne de som kun få gange eller aldrig har prøvet vandpibe. Novicerne indgår dog ikke i rapportens analyse. Overordnet konkluderer rapporten, at forudsætningen for at ændre risikoadfærd (at man betragter sin adfærd som problematisk) ikke er til stede hos de unge vandpiberygere og slet ikke de hardcore vandpiberygere. Dette skyldes primært, at vandpiben forbindes med noget positivt, de unge mener, de kan kontrollere deres forbrug, røgen virker mere sund (dufter og smager bedre), ligesom hyggen og det sociale element er langt mere til stede end med cigaretter. Flere af disse forhold, f.eks. den søde smag og det sociale, er rent kommunikativt svære at argumentere imod, da de hænger sammen med nogle faktuelle forhold: Vandpiberøgen er sød, og rygeseancerne finder typisk sted under hyggelige omstændigheder. Således er der nogle indiskutable, attraktive forhold forbundet med vandpiberygning, som klart komplicerer sandsynligheden for adfærdsforandring. F.eks. var det helt tydeligt blandt de hardcore vandpiberygere, at de ville opleve et klart tab, hvis de ikke længere kunne ryge vandpibe, ikke mindst pga. roen omkring vandpiben. Anderledes står det til med respondenternes fejlslutninger og misforståelser om sundhedsskader og afhængighed. Her giver en informationskløft imellem de unges viden og videnskaben basis for at informere teenagere om de reelle risici ved vandpiberygning. En sådan indsats bør være opmærksom på kommunikationsbarrierer i form af de unges oplevelse af personlig relevans, hvor de unge spørger sig selv kan det overhovedet ske for mig?. F.eks. var nogle respondenter enige i, at vandpiberygning kunne føre til cigaretrygning, men troede ikke på, at det kunne ske for dem, da de mente, de sagtens kunne styre deres forbrug. Ligeledes virkede oplysninger om, at vandpiberygningens skadevirkninger er de samme som cigaretrygningens, heller ikke relevante for de unge, da de ryger vandpibe langt sjældnere end cigaretter. Pga. det lave vidensniveau om skadevirkninger og afhængighed ved vandpiberygning er der et akut behov for oplysning på området både over for de unge og deres forældre. Især forældregruppen virker oplagt som målgruppe for en kommunikationsindsats, dels fordi den pt. skaber en uhensigtsmæssig social accept af vandpiben, og dels fordi de i rollen som forældre har en naturlig interesse i, 13

15 Vandpibekulturen blandt danske teenagere at deres barn ikke ryger. Blandt de unge anbefales de eksperimenterende og novicerne som målgruppe, da de er mere på afstand af kulturen og derfor ikke vil mærke samme tab som de hardcore vandpiberygere ved at droppe vandpiben. Det handler konkret om i kommunikationsindsatsen at give de eksperimenterende og novicerne nogle personlige argumenter, der går imod den positive diskurs om vandpiberygning og gøre dem i stand til at tage et mere reflekteret og personligt valg. Supplerende politiske tiltag er dog også nødvendige, hvis målet er, at vandpiberygning skal begrænses markant. En naturlig anbefaling er en regulering af industriens muligheder for at producere og sælge tobak med så høje doser smags- og tilsætningsstoffer, som det er tilfældet med vandpibetobakken. 14

16 1 Vandpibens udbredelse til Danmark

17 Vandpibekulturen blandt danske teenagere Vandpiberygning under Roskilde Festival

18 1 Vandpibens udbredelse til Danmark 1 Vandpiberygning er en flere hundrede år gammel tradition, der især associeres med Kina, Pakistan, Indien og Mellemøsten (Gupta, Murti, and Bhonsle, 1996, ;Jaleel and others, 2001, 34-36;Lubin and others, 1992, ;Maziak, Ward, and Eissenberg, 2004, ). Det vurderes, at omkring 100 millioner mennesker i dag ryger vandpibe, men sådan har det ikke altid været (Wolfram and others, 2003, 47-53). Frem mod 1990 erne skete der et fald i antallet af vandpiberygere, ikke mindst i Mellemøsten, hvor nye generationer ikke påskønnede vandpiben i samme omfang som de ældre (Kandela, 2000, 1175;Shafagoj and Mohammed, 2002, ). Men siden 1990 erne er der sket en uventet opblomstring, da kvinder og unge, som ind til da kun i begrænset omfang havde vist interesse for denne ældre og traditionsbundne rygeform, også begyndte at fatte interesse for den (Kandela, 1997, 1460;Kandela, 2000, 1175). F.eks. i Syrien, hvor omkring halvdelen af de universitetsstuderende svarede, at de havde prøvet at ryge vandpibe, og omkring hver fjerde mandlig studerende røg det mere eller mindre regelmæssigt (Maziak and others, 2004, ). Samme tendens blev observeret blandt unge i Libanon: 30 % mænd og 23 % kvinder svarede, at de røg vandpibe ugentligt, og selv blandt teenagere så man en stigende tendens (Tamim and others, 2003, ). I en egyptisk undersøgelse af teenageres rygevaner (gennemsnitsalderen 15 år) havde 19 % prøvet at ryge vandpibe (Gadalla and others, 2003, ). Blandt en endnu yngre gruppe, de årige, viste en undersøgelse i fem arabiske lande, at hver tiende havde prøvet at ryge andre tobaksprodukter end cigaretter - fortrinsvis vandpibe (The Global youth tobacco survey collaborative group, 2002, ). Vandpiben kommer til Vesten Informationer som disse tegner et bekymrende billede af en ny tobaksepidemi i den Mellemøstlige region, hvor nye grupper tilsyneladende opdager denne gamle rygetradition, der ellers tidligere var forbeholdt midaldrende og ældre mænd. Inden for de senere år er det tillige kommet frem, at vandpiberygning har spredt sig til dele af Vesten med vandpibecaféer i metropoler som Paris, London og New York (Frey, 2002;Kandela, 2000, 1175;McNicoll, 2002;Werde, 2003). Og med det lader det til, at unge er begyndt at afprøve denne set med vestlige øjne eksotiske rygetradition, selvom nationale undersøgelser på området endnu er begrænsede. Således er ingen europæiske studier om udbredelsen af vandpiberygning endnu dukket frem i videnskabelige tidsskrifter. Dog indikerer europæiske undersøgelser, at vandpiben er begyndt også at sprede sig til det europæiske kontinent. I Tyskland viste en national undersøgelse i 2007 blandt årige, at mere end hver tredje (38 %) havde prøvet at ryge vandpibe, mens 17

19 Vandpibekulturen blandt danske teenagere det i Sydsverige gjaldt omkring hver anden af gymnasieelverne i 2. g (drenge 59 %, piger 49 %) (Orth B., 2007;Stafström, 2007). En tilsvarende undersøgelser i 2006 blandt danske årige bekræfter samme tendens (drenge 69 %, piger 62 %) (Rheinländer, 2008). Der nævnes flere årsager til denne pludselige popularitet i Vesten: Globaliseringen har nedbrudt kulturgrænser, så fjerne traditioner nemmere adapteres, en årelang modkultur i Vesten mod cigaretten afstedkommer en boomerangeffekt over for nye tobaksprodukter, så f.eks. vandpiben forekommer mere sund og accepteret end cigaretten, en øget individualisme i det moderne samfund får os til at opsøge nye fællesskabsformer etc. (Chaouachi, 2007). Men uanset hvad forklaringen er, ville vandpibens udbredelse med stor sandsynlighed ikke have fundet sted, hvis ikke tobaksindustrien havde valgt at udvide deres produktsortiment. Vandpibetobak var nemlig oprindeligt noget ganske andet end den søde og milde frugttobak, som man i dag kender fra tobakshylderne i flere danske butikker. Tumbak den ægte vandpibetobak Den oprindelige mellemøstlige vandpibetobak, kaldet tumbak, er en ren tobak, der oprindeligt blev røget af indianere for at opnå en kontrolleret rus (Chaouachi, 2007). Under forarbejdningen kommes den rå tobak i vand, bliver presset flere gange i hånden for dernæst at blive tørret, renset og til sidst presset sammen i vandpibens brænder. Denne type behandling forlænger konsumeringen og modificerer tobakkens indhold af nikotin dog ikke mere end at indholdet af alkaloider (nikotin) fortsat er højt. En kender af processen beskriver den således: På skænken står der bakker helt fyldt med lys tobak fra Tyrkiet. Når man stille gennemvæder den med vand, udskiller den en mild duft af Orienten. Rygeren skal tilberede tobakken ved at tage et lille kvantum i sin hånd, som han ruller, til det bliver en fugtig kugle. Derefter tager han en stærk nål af stål, og stikker den forsigtigt gennem kuglen, så røgen kan trænge igennem. Til sidst pakkes kuglen ind i et ubehandlet tobaksblad, så det ikke går i opløsning i varmen. Således placeres kuglen, der er transformeret til en slags rund cigar, i vandpibens brænder (Chaouachi, 2007) 18

20 1 Vandpibens udbredelse til Danmark 1 Den oprindelige vandpibetobak tumbak er ren tobak, der kommes i vand, presses, tørres og renses, inden det kommes i vandpibens brænder. Smagen af tumbak betegnes som skarp og er i dag typisk en tobaksvariant, der ryges af ældre mænd. Pga. sin historie forbindes den flere steder i Mellemøsten med den ægte og originale vandpibetobak. Tabamel den nye vandpibetobak Blandingen tabamel, den nye vandpibetobak, adskiller sig væsentligt fra tumbak, da det er en kemisk blandet vandpibetobak, der med sin søde smag klart distancerer sig fra tumbakkens skarphed (Chaouachi, 2007). 19

21 Vandpibekulturen blandt danske teenagere Tabamel er en kemisk blandet vandpibetobak, der består af melase/honning, glycerol, tobak og smagsessens f.eks. æble, jordbær, mynte osv. Vandpibetobak sælges i Danmark i farverige indpakninger, der med frugt og arabisk skrift signalerer sundhed og Orienten. Myndighedernes krav om en sundhedsadvarsel på fronten giver dog et andet indtryk. 20

22 1 Vandpibens udbredelse til Danmark I dag udgør den en stor del af den samlede vandpibetobakproduktion i Mellemøsten. Præcist hvor stor produktionen er vides ikke med sikkerhed, men det formodes, at alene Kuwait producerer op mod 400 tons om året (Chaouachi, 2007). Tabamel eller mu essel, som på arabisk betyder honningsød, kaldes sådan, fordi den er lavet på basis af melasse (et biprodukt fra sukkerproduktionen) eller honning, der bruges som klæbemiddel i produktet. Blandingen tobak og melasse/honning sker i forholdet 1:2½ og tilsættes desuden glycerol (sødestoffer som fugtgiver) samt forskellige essenser. Sidstnævnte giver de meget forskellige smagsvarianter og dufte til tobakken (æble, jordbær, mynte osv.). Tobaksformen antændes ikke direkte, men opvarmes ved hjælp af et stykke kul, der placeres oven på vandpiben i en kulrist/ovenpå staniol. 1 Kulrist Pakning Kop/pibehoved Mundstykke Slange Askebakke Pibe Pakning Glas Vandpibens opbygning. Tobakken i koppen antændes ikke men opvarmes vha. et stykke kul placeret øverst på piben. 21

23 Vandpibekulturen blandt danske teenagere En tredje og sidste form for vandpibetobak, som kaldes jurak, kommer oftest fra Indien og er en mellemting mellem tumbak og tabamel. Jurak er mest udbredt på den arabiske halvø. Indholdet i vandpiberøgen Det er ikke denne rapports opgave at gå nærmere ind i vandpiberøgens indholdsstoffer og skadevirkninger. I stedet henvises til Kræftens Bekæmpelses temarapport om emnet (Mårtensson and Nielsen, 2006). Dog er det værd at bemærke, at Chaouachi nævner røgens kulilteindhold blandt de største risici sammen med den store mængde af røg fra vandpiben (Chaouachi, 2007). Kullet, tobakken, melassen og vandpibens størrelse medvirker til at producere kulilte, en gas som især opstår ved en langsom eller ukomplet forbrænding. Mængden af kulilte målt i udåndingsluften varierer enormt fra 10 ppm til 60 ppm (parts per million) afhængig af ventilation og frem for alt forskellige måder at ryge på, især hvor dybt man inhalerer 1. Det påpeges, at de nye selvantændende kul, der kan være nok så praktiske og især bruges af unge brugere, sandsynligvis er mere skadelige end det, man oprindeligt brugte (Chaouachi, 2007). Kullet kan producere mere kulilte, og man kender ikke nok til kullenes tilsætningsstoffer. Chaouachi nævner to tilfælde af forgiftninger i Toulouse i Frankrig, hvor en ung kvinde mistede bevidstheden efter at have røget tre vandpiber lige efter hinanden. En anden, der ikke selv røg, men arbejdede med at tænde vandpiberne i en orientalsk café, fik kronisk hovedpine og kastede op (Chaouachi, 2007). Vandpibens udbredelse til Danmark Det har ikke været muligt at kunne angive præcist, hvornår vandpiben kom til Danmark, da indvandrerbutikker længe har solgt vandpiber importeret fra indvandrernes respektive hjemlande (Hornbeck, Kay, and Wenzel, 2005). Men skal man finde et årstal, der radikalt ændrede det danske vandpibemarked og var anledning til den udbredelse, vi ser i dag, regnes 2002 som et afgørende år. Den danske tobaksproducent, Mac Baren Tobacco Company A/S, der igennem generationer ind til da mest var kendt for sin traditionelle pibetobak, var begyndt at vise interesse for vandpibetobak og vandpiber. De så her muligheden for en nicheindtjening på det globale marked, og Danmark blev udpeget som et af testmarkederne (Hornbeck, Kay, and Wenzel, 2005). I stedet for selv at producere vandpibetobak og vandpiber på fabrikken i Svendborg blev der indgået aftaler med mellemøstlige producenter om at levere den søde tabameltobak og nogle orientalske vandpiber, som Mac Baren ville distribu- 1 Dette er relativt høje ppm værdier set i forhold til cigaretrygning. En storryger, dvs. en der ryger mere end 14 cigaretter per dag, vil typisk have ppm værdier omkring ppm i sin udåndingsluft og kun sjældent over 40 ppm. 22

24 1 Vandpibens udbredelse til Danmark ere på det danske marked (Jensen, 2004; 2008). Såvel tobakken som piberne fik navnet Habibi, der på arabisk betyder min ven, og planen for det danske salg var, at både vandpiber og vandpibetobak skulle sælges bredt, dvs. ude i så mange større butikker som muligt. Dette kunne formentligt lade sig gøre, da Mac Baren i forvejen havde flere af de store danske detailkæder og landsdækkende servicestationer som kunder. Og på kort tid var vandpiben ikke længere en rejsesouvenir, som danske turister kun kunne købe på ferien i Marokko, men også et produkt de kunne finde på hylderne i selv mindre danske provinsbyer. 1 Med sit massive distributionsnet i ryggen steg salget af Habibi produkter hurtigt for Mac Baren, der fra sommeren 2003 til slutningen af 2004 egenhændigt solgte vandpiber og vandpibetobak til omkring vandpibestop alene i Danmark. Tobakssalget kunne endda, ifølge Mac Baren selv, have været endnu større, hvis det ikke havde været for den hårde konkurrence fra kiosker og grønthandlere, som de mente mere eller mindre åbenlyst solgte indsmuglet tobak udenom afgifterne. Alligevel havde Mac Baren svært ved at skjule deres begejstring, da de i december 2004 blev spurgt om den aktuelle salgsstatistik: Det er gået over al forventning. Vi havde slet ikke regnet med så stor interesse ( ) Vi var på forhånd lidt forsigtige, fordi det er et helt ukendt fænomen for danskerne. Så vi havde faktisk kun budgetteret med en tiendedel af det salg, der nu har vist sig (Jensen, 2004). Det har til denne rapport ikke været muligt at indhente mere præcise salgstal fra Mac Baren for perioden andet end de her angivne tal. I et telefoninterview med Mac Baren udtaler marketingschefen Erik Mønster dog, at vandpibetobakssalget har ligget på et stabilt niveau de sidste tre til fire år. Det må derfor antages, at førnævnte niveau også nogenlunde dækker salget i Mac Baren regnes da også i dag uden sammenligning for Danmarks største importør af vandpibetobak og altså som det firma med størst indflydelse på salg og distribution af produktet i landet. Af andre tobaksmærker er det kun den egyptiske Nakhla tobak, der også menes at blive solgt i større mængder i Danmark, og som bl.a. importeres af firmaet Pleasure Smoking Denmark. Ligesom Mac Baren ønskede Pleasure Smoking Denmark heller ikke at oplyse deres salgstal til denne rapport. Vandpibetobakkens tilgængelighed Selvom vandpibetobakken i dag findes på flere af de danske butikshylder, ved vi ikke præcist, hvor tilgængeligt produktet er, dvs. hvor mange butikker der sælger det 2. Markedet har ry for at være lidt mere gråt end cigaretmarkedet, fordi nogle produkter importeres til landet udenom afgiftssystemet, og vandpibetobak sælges bl.a. i mindre kiosker, grønthandlere og over internettet. Det vil derfor i 2 I denne rapport har vi valgt kun at opgøre tilgængelighed i forhold til antal butikker, der sælger vandpibetobak. Vi har ikke undersøgt andre forhold som butikkernes overholdelse af aldersgrænsen for køb af tobak. 23