Vandpibekulturen blandt danske teenagere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vandpibekulturen blandt danske teenagere"

Transkript

1 Projekt Børn, Unge o& Rygning Kræftens Bekæmpelse Vandpibekulturen blandt danske teenagere Hvorfor er vandpiben blevet så populær, og hvordan kan vandpiberygning forebygges?

2 Vandpibekulturen blandt danske teenagere Hvorfor er vandpiben blevet så populær, og hvordan kan vandpiberygning forebygges? Poul Dengsøe Jensen og Ann-Britt Kvernrød Kræftens Bekæmpelse Projekt Børn, Unge & Rygning

3 Vandpibekulturen blandt danske teenagere Hvorfor er vandpiben blevet så populær, og hvordan kan vandpiberygning forebygges? Poul Dengsøe Jensen Ann-Britt Kvernrød Redigering: Ida Nymand Ammundsen Grafisk tilrettelæggelse: Helle Træholt Wang Fotos: Annett Bruhn Lene Winther Ringgaard Helle Træholt Wang Polfoto Kræftens Bekæmpelse 2008 Forebyggelse og dokumentation Projekt Børn, Unge & Rygning Strandboulevarden København Ø Telefon Omslag og tryk: Erhvervsskolernes Forlag ISBN: Rapporten kan købes ved henvendelse til Kræftens Bekæmpelse. Copyright 2008 af Kræftens Bekæmpelse. Alle rettigheder forbeholdes.

4 Indhold Forord 7 Sammenfatning 9 Vandpibens udbredelse til Danmark 15 Mellemøstens vandpibekultur 33 Vandpibekulturen blandt danske teenagere 43 Anbefalinger til kommunikationsindsatser 63 Summary 67 Bilag 1 Metode til kvalitativ analyse 75

5 4 Vandpibekulturen blandt danske teenagere

6 Hvis man kun ryger vandpibe, vil jeg ikke sige man er ryger. Det virker for underligt at sige det, fordi rygerne er folk, der ryger cigaretter, mens vandpiben er hygge Fie 15 år 5

7 6 Vandpibekulturen blandt danske teenagere

8 Forord Denne rapport vurderer, hvorfor vandpiberygning er blevet så populært blandt danske teenagere, og hvad der kræves for at forebygge dette nye fænomen. Kræftens Bekæmpelse har tidligere udgivet en temarapport om skadevirkninger og afhængighed af vandpiberygning. Konklusionen var, at stofferne i vandpiberøgen er den samme som i røgen fra cigaretter, og at vandpiberygning nedsætter lungefunktionen, påvirker hjertet og dets kredsløb samt øger risikoen for lungekræft. Dog konkluderes det, at der mangler den nødvendige evidens til samlet at kunne dokumentere, at risikoen for skadevirkninger er den samme som ved cigaretrygning. Alligevel mener Kræftens Bekæmpelse, at den tilgængelige viden, kombineret med at hyppig vandpiberygning kan føre til et mere varigt cigaretforbrug, er tilstrækkelig til, at det er nødvendigt at advare børn og unge mod vandpiberygning. Derfor anbefaler Kræftens Bekæmpelse bl.a. en national kommunikationsindsats over for danske teenagere (13 16 år) og deres forældre om skadelighed og vanedannelse ved vandpiberygning. Rapporten opstiller anbefalinger til en sådan indsats og giver med sine analyser en dybere forståelse af vandpibens brug og betydning blandt danske teenagere samt ikke mindst nogle bud på vandpiberygningens pludselige popularitet blandt helt unge danskere. I den sammenhæng anvendes talmateriale om vandpiberygningens udbredelse i Danmark, en undersøgelse af vandpibetobakkens tilgængelighed på det danske marked, et antropologisk studie af vandpibekulturen i Mellemøsten samt en kvalitativ analyse af danske teenageres vandpiberygning. God læselyst Per Kim Nielsen, projektchef Kræftens Bekæmpelse Projekt Børn, Unge & Rygning

9 8 Vandpibekulturen blandt danske teenagere

10 Sammenfatning Sammenfatning Overordnede konklusioner Vandpiberygning i Danmark er et ungdomsfænomen, da vandpiben primært ryges af unge i aldersgruppen år, men også børn helt ned til 13-års alderen. Rygeformens appel til helt unge og relativt uerfarne tobaksrygere skyldes ikke mindst vandpibetobakkens søde smag og vandpibens sociale element Vandpiben har ikke mærket samme modkultur som cigaretten, og sker det ikke, vurderes det, at vandpiben i fremtiden vil blive fast installeret som rygeinstrument i danske børn og unges tobakseksperimenterende fase Frygten er, at den tobakseksperimenterende fase for børn og unge vil begynde tidligere, at flere prøver at ryge tobak, fordi de nu også ryger vandpibe, samt at vandpiben øger risikoen for, at børn og unge bliver regelmæssige cigaretrygere Det antages, at vandpibens udbredelse til Danmark især hænger sammen med et produktfremstød fra den danske tobaksvirksomhed, Mac Baren Tobacco Company A/S, og en effektiv distribution af vandpiber og vandpibetobak via detailhandlen og servicestationsbranchen. Fra en situation med stort set intet salg før 2002 (da Mac Baren introducerede deres vandpibeprodukter), sælges vandpibetobak i dag bredt på det danske marked inklusiv på nettet, i kiosker og hos grønthandlere Danske teenagere prøver vandpiberygning pga. en højere tilgængelighed til produktet end før, en højere social accept i forhold til cigaretter både blandt forældre og unge, myter om den uskadelige røg (at den ikke er sundhedsskadelig eller afhængighedsskabende), vandpiberøgens lokkende søde duft og vandpibens orientalske æstetik, der gør den både spændende og mystisk Vandpiben er for de danske teenagere meget andet end et rygeredskab. Som i Mellemøsten handler det også om at tage sig god tid, slappe af, lege med røgen, samtale rundt om piben og pleje de sociale relationer i gruppen Danske teenageres vandpibekultur er ikke kun en kopikultur af praksissen i Mellemøsten. De danske teenagere går også ind og skaber deres egne praksisser, f.eks. ved at transformere vandpiben til et festobjekt, dvs. inddrage vandpiben i festsammenhænge, hvilket bryder med den traditionelle vandpibekulturs fokus på tid, ro og nærvær 9

11 Vandpibekulturen blandt danske teenagere Pga. sin massive udbredelse blandt helt unge samt et generelt lavt vidensniveau om skadevirkninger og afhængighed er der et akut behov for målrettet og vedvarende oplysning på området Ikke kun de unge, men især forældre virker oplagte som målgruppe for en kommunikationsindsats. Dels fordi ikke alle forældre sidestiller vandpiberygning med cigaretrygning, dels fordi forældres kommunikation om tobak smitter af på børn og unges rygevaner, og endelig fordi forældre indtager en naturlig rolle som dem, der snakker med deres børn om rygning og udstikker rammer Det vurderes dog, at en kommunikationsindsats ikke kan stå alene, hvis målet er en kraftig reduktion i antallet af unge, der ryger vandpibe. Indsatsen bør suppleres med politiske tiltag som f.eks. forbud mod/reguleringer af mængden af smags- og tilsætningsstoffer i vandpibetobak, og et generelt rygeforbud der forhindrer en yderligere eskalering i antallet af organiserede vandpibeetablissementer som f.eks. vandpibecaféer Omkring hver anden danske skoleelev i 9. klasse har prøvet at ryge vandpibe. Denne rygeforekomst er på niveau med antallet i samme aldersgruppe, der har prøvet at ryge cigaretter. Dermed er vandpiben på ganske kort tid gået fra at stå helt uden for dansk tobakskultur til i dag at være en del af den fase, hvor danske børn og unge eksperimenterer med tobak. I forhold til Mellemøsten og andre steder med årelange traditioner for vandpiberygning, er det for Danmark ikke bare den eksplosive vækst der er speciel, men også det forhold at der med vandpiberygning er tale om en ungdomskultur. Dvs. vandpiben er blevet opdaget af teenagere og de lidt ældre unge, og det er dem, som i dag typisk ryger vandpibe. I Mellemøsten har vandpiberygning traditionelt set altid været en voksenkultur. Der nævnes i litteraturen flere årsager til, at vandpiben er kommet til vestlige lande som Danmark: Globaliseringen har nedbrudt kulturgrænser, så fjerne traditioner nemmere adapteres, en årelang modkultur i Vesten mod cigaretten afstedkommer en boomerangeffekt over for nye tobaksprodukter, så f.eks. vandpiben forekommer mere sund og accepteret end cigaretten, en øget individualisme i det moderne samfund får os til at opsøge nye fællesskabsformer etc. På baggrund af den tilgængelige viden der er om salg af vandpibetobak i Danmark antages det dog, at vandpibens massive udbredelse i Danmark med stor sandsynlighed aldrig ville have fundet sted, hvis ikke den danske pibetobaksfabrikant, Mac Baren Tobacco Company A/S, valgte at massedistribuere vandpibetobak og vandpiber via detailhandlen og de større servicestationskæder, dvs. salgssteder som føtex, Shell, fakta og Kvickly. I dag sælges det således meget bredt, så det kan købes i selv mindre provinsbyer. Det er derfor denne rapports klare hypotese, at vandpibens udbredelse i Danmark primært er en kommercielt skabt udvikling, mere end den er samfundsskabt f.eks. pga. en øget individualisme i det moderne samfund, der 10

12 Sammenfatning får os til at opsøge nye fællesskabsformer. F.eks. begynder Mac Baren sit salg i Danmark i 2002, og to år efter har omkring hver anden årig prøvet at ryge vandpibe. Nøglen til denne kommercielle succes er den samme som i Mellemøsten, hvor tobaksindustrien i 1990 erne udvikler et nyt og sødt smagende vandpibetobaksprodukt, tabamel, som supplement til den oprindelige skarpe vandpibetobak tumbak. Især kvinder og unge i Mellemøsten bliver fristet af denne nye kemiskfremstillede vandpibetobak, og samme tendens, især blandt de helt unge, viser sig lynhurtigt også i Danmark, godt hjulpet på vej af butikkernes velvilje til at sælge produktet. Vandpiberygning i Danmark er dog ikke installeret i hverdagslivet på samme måde som i Mellemøsten, hvor det er mere udbredt og synligt i gadebilledet. Afgørende er ikke mindst vandpibecaféerne, der tilbyder ydelser organiseret omkring vandpiben, og som indgår som synlige etablissementer i den sociale organisering af det arabisk-islamiske bysamfund. En så central rolle vil det begrænsede antal vandpibecaféer, der er skudt op i Danmark, aldrig få og slet ikke med de tiltagende rygerestriktioner, som netop nu opleves. Vandpiben har dog ikke i Danmark mærket samme modkultur som cigaretten, og sker det ikke, kan vandpiben meget vel blive forankret i danske børn og unges tobakseksperimenterende faser, så den ikke længere kan regnes for blot et forbigående modefænomen. Vandpibens potentielle installation i danske teenageres ungdomsliv hænger ikke sammen med synligheden i gadebilledet og antallet af vandpibecaféer som i Mellemøsten. For danske teenagere er det mere afgørende, at vandpiben og vandpibetobakken i dag er kommet inden for deres hverdagslige rækkevidde, dvs. er tilgængelige i form af antal butikker, der sælger det, hvor mange i omgangskredsen der ejer en vandpibe, og om det må ryges i hjemmet, til fester osv. Ses alene på hvorfor danske teenagere prøver at tage det første sug af en vandpibe, peger rapporten både på betydningen af denne høje tilgængelighed, men også en social accept af vandpiben blandt forældre. En accept, der er meget større end med cigaretter, og som gør forældrekommunikationen om vandpiben mere løs med færre regler og blødere holdninger. Flere af respondenterne nævner eksempler på venner, som har fået foræret en vandpibe af deres forældre i fødselsdagsgave og om forældre, som tillader vandpibehygge på teenageværelset. Disse episoder hænger ikke mindst sammen med myterne om vandpibens uskadelige røg, der også florerer blandt de unge selv. Børn og unge, som ryger vandpibe for første gang, erfarer en sød og nedkølet røg, der smager og dufter dejligt, og som ikke kradser i halsen. Dette er lige modsat teenagernes første erfaringer med cigaretrøgen, der føles varm, kradser i halsen, og som ikke smager godt. For især uerfarne rygere (som ikke ryger cigaretter jævnligt) opleves vandpiberøgen derfor langt mere blid og sød i sin smag. Desuden virker vandpibens æstetik med sine flotte farver og orientalske fremtoning 11

13 Vandpibekulturen blandt danske teenagere tillokkende på de unge. De unge, som senere køber en vandpibe, har den f.eks. ofte stående hjemme på teenageværelset som samleobjekt eller pyntegenstand. Vandpibens udbredelse skyldes også vandpibens tiltrækkende og fascinerende praksis. Da vi til denne rapport interviewede en gruppe årige om deres erfaringer med vandpiberygning, nævnte de alle hyggen og det sociale som primære årsager til, hvorfor de røg vandpibe. Det sociale eller fællesskabet om piben rummer hos de danske teenagere tre elementer: tiden, legen og ordet (samtalen). Tiden handler om at tage sig god tid, rette opmærksomheden mod vandpiben for en stund gerne mere end ½ time. Deltagerne oplever et rumligt nærvær rundt om piben og et tidsligt nærvær, hvor de sammen glemmer den normale kvantificerbare ydre tid målt i dage, timer, minutter osv. til fordel for et samtidigt nærvær. Legen indgår her som et sjovt og kreativt element, hvor de unge leger med den tykke, massive vandpiberøg: De laver røgringe, puster røg i hovedet på hinanden og opfinder sjove selskabslege. Samtalen opstår med den tætte kontakt, hvor man sidder i et tæt broderligt sammenhold, hvor piben rituelt deles mellem deltagerne. Med sit nærvær giver vandpiben både anledning til at tale og lytte, og de sociale relationer plejes og måske forbedres. Således er vandpiben for de danske teenagere meget andet end blot et rygeredskab. Den giver dem også tid og ro og er et sjovt og kreativt instrument, der giver anledning til en dybere samtale. På den måde er vandpiben, i en tid hvor der tales om, at unge oplever en mere stresset og hektisk hverdag, en oase i hverdagen, en slags social helle, hvor de for et øjeblik kan glemme tiden, slappe af og dyrke de sociale relationer. Vandpiberygning er dog ikke en generel praksis for de danske teenagere, men dyrkes på mange forskellige måder afhængig af den sociale kontekst. Denne rapport indfanger to vandpibearenaer: det åbne rum og det lukkede rum. I det åbne rum er de sociale relationer lidt løsere end i det lukkede rum. I det åbne rum kender man ikke nødvendigvis dem, man ryger sammen med, der er mange mennesker til stede, f.eks. til en fest, og vandpiberygning er ikke nødvendigvis anledningen til, at man er samlet. Til en fest har vandpiben status af et festobjekt på samme måde som alkoholen og musikken, og da folk går til og fra piben, er det svært at opnå den nødvendige tid og ro til at opleve et rumligt og tidsligt nærvær. Derimod egner vandpibens sociale lege og samtalen sig godt til det åbne rums støj og uro. I det lukkede rum inviteres oftest de nærmeste venner, det foregår privat, man sætter tid af, og alle er indstillede på at ryge, da vandpiberygning er selve anledningen til at mødes. Modsat det åbne rum dyrkes alle vandpibens sociale elementer i det lukkede rum dvs. tiden, legen og ordet. Vandpiberygere blandt teenagere deles i rapporten op i to typer. De hardcore vandpiberygere ryger vandpibe regelmæssigt, i nogle perioder dagligt. Ofte er vandpiben et supplement til et regelmæssigt forbrug af cigaretter. De hardcore vandpiberygere ejer selv en vandpibe, de ved, hvordan den skal tændes, og det er dem, der medbringer den, hvis der skal ryges. Seancen skal helst foregå med de 12

14 Sammenfatning nærmeste venner i det lukkede rum f.eks. på teenageværelset eller et udendørs sted, hvor de kan være i fred, men enkelte er også begyndt at orientere sig imod mere velorganiserede vandpibeetablissementer som vandpibecaféerne i de større byer. De eksperimenterende vandpiberygere har prøvet at ryge vandpibe flere gange, men det kan sagtens være ½ år siden, de sidst prøvede. Deres forbrug afhænger meget af omstændighederne, f.eks. om de kommer til en fest, hvor der tilfældigvis også ryges vandpibe. De ejer ikke selv en vandpibe, og det er da heller ikke dem, som organiserer rygeseancerne eller tænder piben. De eksperimenterende rygere kommer oftest i det åbne rum. Endelig findes også novicerne de som kun få gange eller aldrig har prøvet vandpibe. Novicerne indgår dog ikke i rapportens analyse. Overordnet konkluderer rapporten, at forudsætningen for at ændre risikoadfærd (at man betragter sin adfærd som problematisk) ikke er til stede hos de unge vandpiberygere og slet ikke de hardcore vandpiberygere. Dette skyldes primært, at vandpiben forbindes med noget positivt, de unge mener, de kan kontrollere deres forbrug, røgen virker mere sund (dufter og smager bedre), ligesom hyggen og det sociale element er langt mere til stede end med cigaretter. Flere af disse forhold, f.eks. den søde smag og det sociale, er rent kommunikativt svære at argumentere imod, da de hænger sammen med nogle faktuelle forhold: Vandpiberøgen er sød, og rygeseancerne finder typisk sted under hyggelige omstændigheder. Således er der nogle indiskutable, attraktive forhold forbundet med vandpiberygning, som klart komplicerer sandsynligheden for adfærdsforandring. F.eks. var det helt tydeligt blandt de hardcore vandpiberygere, at de ville opleve et klart tab, hvis de ikke længere kunne ryge vandpibe, ikke mindst pga. roen omkring vandpiben. Anderledes står det til med respondenternes fejlslutninger og misforståelser om sundhedsskader og afhængighed. Her giver en informationskløft imellem de unges viden og videnskaben basis for at informere teenagere om de reelle risici ved vandpiberygning. En sådan indsats bør være opmærksom på kommunikationsbarrierer i form af de unges oplevelse af personlig relevans, hvor de unge spørger sig selv kan det overhovedet ske for mig?. F.eks. var nogle respondenter enige i, at vandpiberygning kunne føre til cigaretrygning, men troede ikke på, at det kunne ske for dem, da de mente, de sagtens kunne styre deres forbrug. Ligeledes virkede oplysninger om, at vandpiberygningens skadevirkninger er de samme som cigaretrygningens, heller ikke relevante for de unge, da de ryger vandpibe langt sjældnere end cigaretter. Pga. det lave vidensniveau om skadevirkninger og afhængighed ved vandpiberygning er der et akut behov for oplysning på området både over for de unge og deres forældre. Især forældregruppen virker oplagt som målgruppe for en kommunikationsindsats, dels fordi den pt. skaber en uhensigtsmæssig social accept af vandpiben, og dels fordi de i rollen som forældre har en naturlig interesse i, 13

15 Vandpibekulturen blandt danske teenagere at deres barn ikke ryger. Blandt de unge anbefales de eksperimenterende og novicerne som målgruppe, da de er mere på afstand af kulturen og derfor ikke vil mærke samme tab som de hardcore vandpiberygere ved at droppe vandpiben. Det handler konkret om i kommunikationsindsatsen at give de eksperimenterende og novicerne nogle personlige argumenter, der går imod den positive diskurs om vandpiberygning og gøre dem i stand til at tage et mere reflekteret og personligt valg. Supplerende politiske tiltag er dog også nødvendige, hvis målet er, at vandpiberygning skal begrænses markant. En naturlig anbefaling er en regulering af industriens muligheder for at producere og sælge tobak med så høje doser smags- og tilsætningsstoffer, som det er tilfældet med vandpibetobakken. 14

16 1 Vandpibens udbredelse til Danmark

17 Vandpibekulturen blandt danske teenagere Vandpiberygning under Roskilde Festival

18 1 Vandpibens udbredelse til Danmark 1 Vandpiberygning er en flere hundrede år gammel tradition, der især associeres med Kina, Pakistan, Indien og Mellemøsten (Gupta, Murti, and Bhonsle, 1996, ;Jaleel and others, 2001, 34-36;Lubin and others, 1992, ;Maziak, Ward, and Eissenberg, 2004, ). Det vurderes, at omkring 100 millioner mennesker i dag ryger vandpibe, men sådan har det ikke altid været (Wolfram and others, 2003, 47-53). Frem mod 1990 erne skete der et fald i antallet af vandpiberygere, ikke mindst i Mellemøsten, hvor nye generationer ikke påskønnede vandpiben i samme omfang som de ældre (Kandela, 2000, 1175;Shafagoj and Mohammed, 2002, ). Men siden 1990 erne er der sket en uventet opblomstring, da kvinder og unge, som ind til da kun i begrænset omfang havde vist interesse for denne ældre og traditionsbundne rygeform, også begyndte at fatte interesse for den (Kandela, 1997, 1460;Kandela, 2000, 1175). F.eks. i Syrien, hvor omkring halvdelen af de universitetsstuderende svarede, at de havde prøvet at ryge vandpibe, og omkring hver fjerde mandlig studerende røg det mere eller mindre regelmæssigt (Maziak and others, 2004, ). Samme tendens blev observeret blandt unge i Libanon: 30 % mænd og 23 % kvinder svarede, at de røg vandpibe ugentligt, og selv blandt teenagere så man en stigende tendens (Tamim and others, 2003, ). I en egyptisk undersøgelse af teenageres rygevaner (gennemsnitsalderen 15 år) havde 19 % prøvet at ryge vandpibe (Gadalla and others, 2003, ). Blandt en endnu yngre gruppe, de årige, viste en undersøgelse i fem arabiske lande, at hver tiende havde prøvet at ryge andre tobaksprodukter end cigaretter - fortrinsvis vandpibe (The Global youth tobacco survey collaborative group, 2002, ). Vandpiben kommer til Vesten Informationer som disse tegner et bekymrende billede af en ny tobaksepidemi i den Mellemøstlige region, hvor nye grupper tilsyneladende opdager denne gamle rygetradition, der ellers tidligere var forbeholdt midaldrende og ældre mænd. Inden for de senere år er det tillige kommet frem, at vandpiberygning har spredt sig til dele af Vesten med vandpibecaféer i metropoler som Paris, London og New York (Frey, 2002;Kandela, 2000, 1175;McNicoll, 2002;Werde, 2003). Og med det lader det til, at unge er begyndt at afprøve denne set med vestlige øjne eksotiske rygetradition, selvom nationale undersøgelser på området endnu er begrænsede. Således er ingen europæiske studier om udbredelsen af vandpiberygning endnu dukket frem i videnskabelige tidsskrifter. Dog indikerer europæiske undersøgelser, at vandpiben er begyndt også at sprede sig til det europæiske kontinent. I Tyskland viste en national undersøgelse i 2007 blandt årige, at mere end hver tredje (38 %) havde prøvet at ryge vandpibe, mens 17

19 Vandpibekulturen blandt danske teenagere det i Sydsverige gjaldt omkring hver anden af gymnasieelverne i 2. g (drenge 59 %, piger 49 %) (Orth B., 2007;Stafström, 2007). En tilsvarende undersøgelser i 2006 blandt danske årige bekræfter samme tendens (drenge 69 %, piger 62 %) (Rheinländer, 2008). Der nævnes flere årsager til denne pludselige popularitet i Vesten: Globaliseringen har nedbrudt kulturgrænser, så fjerne traditioner nemmere adapteres, en årelang modkultur i Vesten mod cigaretten afstedkommer en boomerangeffekt over for nye tobaksprodukter, så f.eks. vandpiben forekommer mere sund og accepteret end cigaretten, en øget individualisme i det moderne samfund får os til at opsøge nye fællesskabsformer etc. (Chaouachi, 2007). Men uanset hvad forklaringen er, ville vandpibens udbredelse med stor sandsynlighed ikke have fundet sted, hvis ikke tobaksindustrien havde valgt at udvide deres produktsortiment. Vandpibetobak var nemlig oprindeligt noget ganske andet end den søde og milde frugttobak, som man i dag kender fra tobakshylderne i flere danske butikker. Tumbak den ægte vandpibetobak Den oprindelige mellemøstlige vandpibetobak, kaldet tumbak, er en ren tobak, der oprindeligt blev røget af indianere for at opnå en kontrolleret rus (Chaouachi, 2007). Under forarbejdningen kommes den rå tobak i vand, bliver presset flere gange i hånden for dernæst at blive tørret, renset og til sidst presset sammen i vandpibens brænder. Denne type behandling forlænger konsumeringen og modificerer tobakkens indhold af nikotin dog ikke mere end at indholdet af alkaloider (nikotin) fortsat er højt. En kender af processen beskriver den således: På skænken står der bakker helt fyldt med lys tobak fra Tyrkiet. Når man stille gennemvæder den med vand, udskiller den en mild duft af Orienten. Rygeren skal tilberede tobakken ved at tage et lille kvantum i sin hånd, som han ruller, til det bliver en fugtig kugle. Derefter tager han en stærk nål af stål, og stikker den forsigtigt gennem kuglen, så røgen kan trænge igennem. Til sidst pakkes kuglen ind i et ubehandlet tobaksblad, så det ikke går i opløsning i varmen. Således placeres kuglen, der er transformeret til en slags rund cigar, i vandpibens brænder (Chaouachi, 2007) 18

20 1 Vandpibens udbredelse til Danmark 1 Den oprindelige vandpibetobak tumbak er ren tobak, der kommes i vand, presses, tørres og renses, inden det kommes i vandpibens brænder. Smagen af tumbak betegnes som skarp og er i dag typisk en tobaksvariant, der ryges af ældre mænd. Pga. sin historie forbindes den flere steder i Mellemøsten med den ægte og originale vandpibetobak. Tabamel den nye vandpibetobak Blandingen tabamel, den nye vandpibetobak, adskiller sig væsentligt fra tumbak, da det er en kemisk blandet vandpibetobak, der med sin søde smag klart distancerer sig fra tumbakkens skarphed (Chaouachi, 2007). 19

21 Vandpibekulturen blandt danske teenagere Tabamel er en kemisk blandet vandpibetobak, der består af melase/honning, glycerol, tobak og smagsessens f.eks. æble, jordbær, mynte osv. Vandpibetobak sælges i Danmark i farverige indpakninger, der med frugt og arabisk skrift signalerer sundhed og Orienten. Myndighedernes krav om en sundhedsadvarsel på fronten giver dog et andet indtryk. 20

22 1 Vandpibens udbredelse til Danmark I dag udgør den en stor del af den samlede vandpibetobakproduktion i Mellemøsten. Præcist hvor stor produktionen er vides ikke med sikkerhed, men det formodes, at alene Kuwait producerer op mod 400 tons om året (Chaouachi, 2007). Tabamel eller mu essel, som på arabisk betyder honningsød, kaldes sådan, fordi den er lavet på basis af melasse (et biprodukt fra sukkerproduktionen) eller honning, der bruges som klæbemiddel i produktet. Blandingen tobak og melasse/honning sker i forholdet 1:2½ og tilsættes desuden glycerol (sødestoffer som fugtgiver) samt forskellige essenser. Sidstnævnte giver de meget forskellige smagsvarianter og dufte til tobakken (æble, jordbær, mynte osv.). Tobaksformen antændes ikke direkte, men opvarmes ved hjælp af et stykke kul, der placeres oven på vandpiben i en kulrist/ovenpå staniol. 1 Kulrist Pakning Kop/pibehoved Mundstykke Slange Askebakke Pibe Pakning Glas Vandpibens opbygning. Tobakken i koppen antændes ikke men opvarmes vha. et stykke kul placeret øverst på piben. 21

23 Vandpibekulturen blandt danske teenagere En tredje og sidste form for vandpibetobak, som kaldes jurak, kommer oftest fra Indien og er en mellemting mellem tumbak og tabamel. Jurak er mest udbredt på den arabiske halvø. Indholdet i vandpiberøgen Det er ikke denne rapports opgave at gå nærmere ind i vandpiberøgens indholdsstoffer og skadevirkninger. I stedet henvises til Kræftens Bekæmpelses temarapport om emnet (Mårtensson and Nielsen, 2006). Dog er det værd at bemærke, at Chaouachi nævner røgens kulilteindhold blandt de største risici sammen med den store mængde af røg fra vandpiben (Chaouachi, 2007). Kullet, tobakken, melassen og vandpibens størrelse medvirker til at producere kulilte, en gas som især opstår ved en langsom eller ukomplet forbrænding. Mængden af kulilte målt i udåndingsluften varierer enormt fra 10 ppm til 60 ppm (parts per million) afhængig af ventilation og frem for alt forskellige måder at ryge på, især hvor dybt man inhalerer 1. Det påpeges, at de nye selvantændende kul, der kan være nok så praktiske og især bruges af unge brugere, sandsynligvis er mere skadelige end det, man oprindeligt brugte (Chaouachi, 2007). Kullet kan producere mere kulilte, og man kender ikke nok til kullenes tilsætningsstoffer. Chaouachi nævner to tilfælde af forgiftninger i Toulouse i Frankrig, hvor en ung kvinde mistede bevidstheden efter at have røget tre vandpiber lige efter hinanden. En anden, der ikke selv røg, men arbejdede med at tænde vandpiberne i en orientalsk café, fik kronisk hovedpine og kastede op (Chaouachi, 2007). Vandpibens udbredelse til Danmark Det har ikke været muligt at kunne angive præcist, hvornår vandpiben kom til Danmark, da indvandrerbutikker længe har solgt vandpiber importeret fra indvandrernes respektive hjemlande (Hornbeck, Kay, and Wenzel, 2005). Men skal man finde et årstal, der radikalt ændrede det danske vandpibemarked og var anledning til den udbredelse, vi ser i dag, regnes 2002 som et afgørende år. Den danske tobaksproducent, Mac Baren Tobacco Company A/S, der igennem generationer ind til da mest var kendt for sin traditionelle pibetobak, var begyndt at vise interesse for vandpibetobak og vandpiber. De så her muligheden for en nicheindtjening på det globale marked, og Danmark blev udpeget som et af testmarkederne (Hornbeck, Kay, and Wenzel, 2005). I stedet for selv at producere vandpibetobak og vandpiber på fabrikken i Svendborg blev der indgået aftaler med mellemøstlige producenter om at levere den søde tabameltobak og nogle orientalske vandpiber, som Mac Baren ville distribu- 1 Dette er relativt høje ppm værdier set i forhold til cigaretrygning. En storryger, dvs. en der ryger mere end 14 cigaretter per dag, vil typisk have ppm værdier omkring ppm i sin udåndingsluft og kun sjældent over 40 ppm. 22

24 1 Vandpibens udbredelse til Danmark ere på det danske marked (Jensen, 2004;www.mac-baren-info.com, 2008). Såvel tobakken som piberne fik navnet Habibi, der på arabisk betyder min ven, og planen for det danske salg var, at både vandpiber og vandpibetobak skulle sælges bredt, dvs. ude i så mange større butikker som muligt. Dette kunne formentligt lade sig gøre, da Mac Baren i forvejen havde flere af de store danske detailkæder og landsdækkende servicestationer som kunder. Og på kort tid var vandpiben ikke længere en rejsesouvenir, som danske turister kun kunne købe på ferien i Marokko, men også et produkt de kunne finde på hylderne i selv mindre danske provinsbyer. 1 Med sit massive distributionsnet i ryggen steg salget af Habibi produkter hurtigt for Mac Baren, der fra sommeren 2003 til slutningen af 2004 egenhændigt solgte vandpiber og vandpibetobak til omkring vandpibestop alene i Danmark. Tobakssalget kunne endda, ifølge Mac Baren selv, have været endnu større, hvis det ikke havde været for den hårde konkurrence fra kiosker og grønthandlere, som de mente mere eller mindre åbenlyst solgte indsmuglet tobak udenom afgifterne. Alligevel havde Mac Baren svært ved at skjule deres begejstring, da de i december 2004 blev spurgt om den aktuelle salgsstatistik: Det er gået over al forventning. Vi havde slet ikke regnet med så stor interesse ( ) Vi var på forhånd lidt forsigtige, fordi det er et helt ukendt fænomen for danskerne. Så vi havde faktisk kun budgetteret med en tiendedel af det salg, der nu har vist sig (Jensen, 2004). Det har til denne rapport ikke været muligt at indhente mere præcise salgstal fra Mac Baren for perioden andet end de her angivne tal. I et telefoninterview med Mac Baren udtaler marketingschefen Erik Mønster dog, at vandpibetobakssalget har ligget på et stabilt niveau de sidste tre til fire år. Det må derfor antages, at førnævnte niveau også nogenlunde dækker salget i Mac Baren regnes da også i dag uden sammenligning for Danmarks største importør af vandpibetobak og altså som det firma med størst indflydelse på salg og distribution af produktet i landet. Af andre tobaksmærker er det kun den egyptiske Nakhla tobak, der også menes at blive solgt i større mængder i Danmark, og som bl.a. importeres af firmaet Pleasure Smoking Denmark. Ligesom Mac Baren ønskede Pleasure Smoking Denmark heller ikke at oplyse deres salgstal til denne rapport. Vandpibetobakkens tilgængelighed Selvom vandpibetobakken i dag findes på flere af de danske butikshylder, ved vi ikke præcist, hvor tilgængeligt produktet er, dvs. hvor mange butikker der sælger det 2. Markedet har ry for at være lidt mere gråt end cigaretmarkedet, fordi nogle produkter importeres til landet udenom afgiftssystemet, og vandpibetobak sælges bl.a. i mindre kiosker, grønthandlere og over internettet. Det vil derfor i 2 I denne rapport har vi valgt kun at opgøre tilgængelighed i forhold til antal butikker, der sælger vandpibetobak. Vi har ikke undersøgt andre forhold som butikkernes overholdelse af aldersgrænsen for køb af tobak. 23

Sammenfatning. Sammenfatning

Sammenfatning. Sammenfatning Sammenfatning Sammenfatning Overordnede konklusioner Vandpiberygning i Danmark er et ungdomsfænomen, da vandpiben primært ryges af unge i aldersgruppen 15 19 år, men også børn helt ned til 13-års alderen.

Læs mere

Vandpibekulturen blandt danske teenagere Hvorfor er vandpiben blevet så populær, og hvordan kan vandpiberygning

Vandpibekulturen blandt danske teenagere Hvorfor er vandpiben blevet så populær, og hvordan kan vandpiberygning Vandpibekulturen blandt danske teenagere Hvorfor er vandpiben blevet så populær, og hvordan kan vandpiberygning forebygges? Poul Dengsøe Jensen og Ann-Britt Kvernrød Kræftens Bekæmpelse Projekt Børn, Unge

Læs mere

VANDPIBERYGNING, MEDIER, INDUSTRI OG KAMPAGNER. Et forløb omkring vandpiberygning og mediers påvirkning af individer.

VANDPIBERYGNING, MEDIER, INDUSTRI OG KAMPAGNER. Et forløb omkring vandpiberygning og mediers påvirkning af individer. VANDPIBERYGNING, MEDIER, INDUSTRI OG KAMPAGNER Et forløb omkring vandpiberygning og mediers påvirkning af individer. DAGENS PROGRAM Lungerne i Danmark Alle dem som Oplæg omkring vandpiberygning Oplæg omkring

Læs mere

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Langeland Kommune foråret 2011 - 1 - Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...- 2-2. Sammenligning

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Horsens Kommune Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 16 9. klasse elevers ryge- og alkoholvaner Indholdsfortegnelse Sammenfatning og perspektiver

Læs mere

Copyright: Sundhedsstyrelsen, publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse

Copyright: Sundhedsstyrelsen, publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse UNDERSØGELSE AF 11-15-ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-8 1 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-8 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen

Læs mere

Y-aksen er dødsfald pr. år, og x-aksen er dødsårsag. Tallene er fra 1990.

Y-aksen er dødsfald pr. år, og x-aksen er dødsårsag. Tallene er fra 1990. Tema: Rygning Rygning er den faktor i samfundet, der har størst indflydelse på folkesundheden. I Danmark er gennemsnitslevealderen lavere end i de andre nordiske lande. Denne forskel skyldes især danskernes

Læs mere

Unge - køb og salg af sex på nettet

Unge - køb og salg af sex på nettet Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

E-cigaretten: Sundhedsskadelig eller ej?

E-cigaretten: Sundhedsskadelig eller ej? E-cigaretten: Sundhedsskadelig eller ej? Salget af elektroniske cigaretter går forrygende herhjemme, men de er ikke nær så ufarlige, som producenterne får dem til at lyde, lyder advarslerne Af Heidi Pedersen,

Læs mere

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due Skolebørnsundersøgelsen 4 Statens Institut for Folkesundhed Skolebørnsundersøgelsen 4 Redigeret af Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille

Læs mere

Hvad ryger du på? Et tværfagligt projektforløb til handelsskolerne om røg og kampagner

Hvad ryger du på? Et tværfagligt projektforløb til handelsskolerne om røg og kampagner Lærervejledning til teksthæftet Hvad ryger du på? Et tværfagligt projektforløb til handelsskolerne om røg og kampagner 1 Kræftens Bekæmpelse 1999 Målgruppe Dette undervisningsmateriale henvender sig til

Læs mere

Kapitel 1. Kort og godt

Kapitel 1. Kort og godt Kapitel 1. Kort og godt 1.1 Ideen bag rusmiddelundersøgelserne En væsentlig grund til, at det er interessant at beskæftige sig med børn og unges brug af rusmidler, er, at det er her, det starter. Det betyder,

Læs mere

DESIGN OG ERFARINGER

DESIGN OG ERFARINGER en sundhedsfremmende indsats blandt skoleelever DESIGN OG ERFARINGER Phd-studerende, Lotte Vallentin-Holbech Forskningsassistent, Birthe Rasmussen Lektor, Phd., Christiane Stock Forskningsenheden for Sundhedsfremme,

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel

Læs mere

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Jeg vil gerne tale med dig om Kræftens Bekæmpelses advarsler om kræftfremkaldende stoffer

Jeg vil gerne tale med dig om Kræftens Bekæmpelses advarsler om kræftfremkaldende stoffer Jeg vil gerne tale med dig om Kræftens Bekæmpelses advarsler om kræftfremkaldende stoffer Kræftens Bekæmpelses forsigtighedsprincip. Og om E cigaretter som lægemiddel KRÆFTFREMKALDENDE STOFFER På KBs hjemmeside

Læs mere

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER KAPITEL 1: VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER Der er lang vej fra dyrkning af tobaksplanter, til der står cigaretpakker på hylderne i de danske forretninger. Tobakken skal dyrkes, høstes og

Læs mere

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash At arbejde procesorienteret med fokus på flertalsmisforståelser 1. PROJEKTET BAGGRUND OG UDGANGSPUNKT Dette projekt tager dels udgangspunkt i den livsstilsundersøgelse

Læs mere

undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2008 2010

undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2008 2010 undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-8 1 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-8 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter Figur. Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter 5 Hvis man kigger på, hvor mange der har røget e-cigaretter inden for den sidste måned, gælder dette i gennemsnit for af de -5-årige. Igen stiger tallene

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Børsen 1217 København K Telefon 33 74 65 59 Fax 33 74 60 80 vsod@vsod.dk www.vsod.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K November

Læs mere

Kort sagt: succes med netdating.

Kort sagt: succes med netdating. Indledning I denne e- bog får du en guide til, hvordan du knækker netdating koden! Du finder alt hvad du skal bruge, for at komme igang med at møde søde piger på nettet. Få f.eks. besvaret følgende spørgsmål:

Læs mere

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? 8 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 1: HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE hvorfor er der nogen, der begynder at ryge, hvor mange gør det, og hvad gør rygning ved kroppen www.op-i-røg.dk

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Vedr. Høringssvar

Til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Vedr. Høringssvar Til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Vedr. Høringssvar På vegne af brancheforeningens medlemmer, British American Tobacco Denmark A/S, Imperial Tobacco Denmark ApS og JTI Denmark A/S, takker for

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym ungeprofilundersøgelse for GRUNDLAG Horsens

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN?

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? KAPITEL 2: HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? 24 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 25 Kapitel 2: Indhold Kapitlet giver en indføring i de kemiske processer,

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

Forundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT

Forundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT Forundersøgelse til kampagne om biocider NOTAT 1 Kort om undersøgelsen Miljøstyrelsen er ved at udvikle en informationskampagne, der skal skabe kendskab til miljø- og sundhedseffekter af hverdagsgifte

Læs mere

Forord. Hvorfor et nyt materiale om tobak? Viden og forebyggelse. Hvem er vi, og hvad vil vi?

Forord. Hvorfor et nyt materiale om tobak? Viden og forebyggelse. Hvem er vi, og hvad vil vi? Forord Hvorfor et nyt materiale om tobak? Fra flere sider i undervisningsverdenen lyder det, at der er mangel på tidssvarende materialer om rygning og tobak. Alt for ofte må en lærer selv sammensætte sin

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

guide Gæld er hårdt for dit helbred sider September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du styr på dit blodtryk

guide Gæld er hårdt for dit helbred sider September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du styr på dit blodtryk Foto: Byline guide September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du styr på dit blodtryk 5 gode råd til hvordan du slipper af med gælden Tips til hvordan du selv kan sænke dit blodtryk

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 ISBN 978-87-92689-33-7 Københavns Kommune Marts 2011 Center for Ressourcer Teknik-

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

KOM/IT KAMPAGNE PROJEKT

KOM/IT KAMPAGNE PROJEKT KOM/IT KAMPAGNE PROJEKT 18-2-2011 Isabel Marie Elisabeth Odder & Jeanette Bengtsen klasse 3.5k Indhold Forundersøgelse... 2 Bollemodel... 2 Afsender... 6 Case... 6 Værktøjer... 7 Valg af medie... 7 Logoet...

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

Holdnings- og adfærdsanalyse - de unge i Birkerød

Holdnings- og adfærdsanalyse - de unge i Birkerød Holdnings- og adfærdsanalyse - de unge i Birkerød De unges rolle i revitaliseringen af bymidten I processen hen imod at re-vitalisere bycentrene i Rudersdal fokuserer vi i denne undersøgelse på Birkerød

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne.

Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne. STOF nr. 4, 2004 Rekreativt brug Rekreativt stofbrug Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne. AF JOHANNE KORSDAL

Læs mere

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger.

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger. Computerspil fylder en stor del af børns fritidsliv. 9 ud af 10 børn spiller - men der er stor forskel på piger og drenges spillevaner. Næsten alle de børn, der spiller computerspil, ønsker, at computerspil

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2015 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen April 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner, 2009, hele stikprøven Overblik over data: Side 1 af 88. år er du. år er du. år er du

Monitorering af danskernes rygevaner, 2009, hele stikprøven Overblik over data: Side 1 af 88. år er du. år er du. år er du Overblik over data: Side 1 af 88 Kvinde Mand 15-19 år 20-29 år 30-39 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år og Abs % Under 15 år 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 15-19 år 395 8 192 8 203 8 395 100 0 0

Læs mere

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

Unge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed

Unge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed Unge og alkohol Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed Ungdomsårene Svært at gå gennem ungdomsårene uden kontakt m. alkohol Jeg drikker ikke alkohol endnu,

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Nye tal og vigtige forebyggelsesarenaer. Pernille Bendtsen og Veronica Pisinger, Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed, SDU

Nye tal og vigtige forebyggelsesarenaer. Pernille Bendtsen og Veronica Pisinger, Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Nye tal og vigtige forebyggelsesarenaer Pernille Bendtsen og Veronica Pisinger, Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Unge og alkohol Ungdomsårene Svært at gå gennem ungdomsårene uden

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

Workshop Fortællingen om landslejren Landslejrkurset

Workshop Fortællingen om landslejren Landslejrkurset Workshop Fortællingen om landslejren Landslejrkurset 18.- 20.9.2015 Denne workshop er udarbejdet af Leder og uddannelsesudvalget på Landslejren. I kan altid skrive til udvalget på LogUll2016@gmail.com

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL EN STOR OPLEVELSE VENTER FORUDE Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med de bedste

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Evaluering af kampagnen Hudallergi, en partner for livet 2011

Evaluering af kampagnen Hudallergi, en partner for livet 2011 Evaluering af kampagnen Hudallergi, en partner for livet 2011 Notat Juli 2011 1. Indledning I foråret 2011 gennemførte Miljøstyrelsen for anden gang kampagnen Hudallergi en partner for livet. Kampagnen

Læs mere

Rapport resumé om oplevelser i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, april 2014

Rapport resumé om oplevelser i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, april 2014 Rapport resumé om oplevelser i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, april 2014 Indledning Om undersøgelsen Undersøgelsen er udsendt via e-mail, til Ringsted Kommunes Borgerpanel. Deltagernes

Læs mere

Kan du lide at tale med andre om sex, kærester og følelser?

Kan du lide at tale med andre om sex, kærester og følelser? VIL DU VIDE MERE OM UNG DIALOG? Spørg kontaktpersonen på dit gymnasium Klik ind på vores hjemmeside på www.ung-dialog.dk Send en mail til ung@sundkom.dk eller ring på tlf. 21 75 01 10 og snak med vores

Læs mere

Røgfri Klasse Inspirationsmateriale til undervisningen

Røgfri Klasse Inspirationsmateriale til undervisningen Røgfri Klasse 2015 Inspirationsmateriale til undervisningen 100% Unge i Grønland der ikke ryger 80% 60% 40% 20% 2006 2010 2014 0% 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år Ikke-rygere 2 Kilde: HBSC Greenland

Læs mere

/KL7 UNDERSØGELSER MÅNEDSRAPPORT #3 NOVEMBER REVIDERET

/KL7 UNDERSØGELSER MÅNEDSRAPPORT #3 NOVEMBER REVIDERET UNDERSØGELSER /KL7 MÅNEDSRAPPORT #3 NOVEMBER 2013 - REVIDERET /KL7 INDHOLD Opsamling 4 Adfærd 6 DK vs. verden 7 Fordeling på lande 8 Holdning 9 Kulturbarometeret 10 Månedens område 15 For/imod vs. sprogbrug

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Markedsanalyse 22. november 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Landbrug & Fødevarer

Læs mere

HippHopp. Uge 13: Min krop. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Min krop side 1

HippHopp. Uge 13: Min krop. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Min krop side 1 Uge 13: Min krop Vejledning til HippHopp guider Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Min krop side 1 HIPPY HippHopp uge_13_guidevejl_min_krop.indd 1 06/07/10 11.10 Denne vejledning er et supplement

Læs mere

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood. Gruppearbejde klassevis. Opsamling i plenum. SSP Furesø 5. kl. forældremøde. 2 Forebyggelsesprogrammet

Læs mere

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08 I forbindelse med udskolingsundersøgelserne af kommunens 9.klasser, skoleåret 2007-08, gennemførte kommunallægerne en registrering af data, dels fra spørgeskema, dels med data fra selve helbredsundersøgelsen.

Læs mere

LUNGER VISION SUNDERE - LIVET IGENNEM

LUNGER VISION SUNDERE - LIVET IGENNEM VISION SUNDERE LUNGER - LIVET IGENNEM Det nyfødte barns første selvstændige handling er at trække vejret. Og når vi en dag holder op, markerer dét livets afslutning. Derfor skal vi passe på de lunger,

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Forældreaften i 6. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 6. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 6. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 17.00 17.40 Oplæg ved Charlie Lywood. 17.40 18.25 Gruppearbejde klassevis. 18.25 19.00 Opsamling i plenum. SSP Furesø

Læs mere

Nordjyske Skaldyr. synlighed, fortrolighed, tilgængelighed, kvalitet

Nordjyske Skaldyr. synlighed, fortrolighed, tilgængelighed, kvalitet Nordjyske Skaldyr synlighed, fortrolighed, tilgængelighed, kvalitet Denne opsamling sammendrager de undersøgelser der er foretaget på baggrund af delprojekterne i projektet Nordjyske Skaldyrs første fase.

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

EVALUERING AF KAMPAGNE OM KORREKT BRÆNDEFYRING Runde 2

EVALUERING AF KAMPAGNE OM KORREKT BRÆNDEFYRING Runde 2 EVALUERING AF KAMPAGNE OM KORREKT BRÆNDEFYRING Runde 2 MILJØSTYRELSEN RAPPORT /13 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 TYA@EPINION.DK EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A DK-8000

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Gentofte Håndarbejdsværksted Medarbejderhåndbog

Gentofte Håndarbejdsværksted Medarbejderhåndbog Gentofte Håndarbejdsværksted Medarbejderhåndbog 1 Forord Denne medarbejderhåndbog er udarbejdet og godkendt af værkstedets brugerbestyrelse. I den finder du oplysninger om værkstedet som f.eks. arbejdstider,

Læs mere

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara.

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara. Bilag 1. Transskription af interview. Interview gennemført d. 5. maj 2014, via Skype. Beskrivelse af interview med Clara Interviewet med Clara blev udført den 5. maj 2014, som et Skype-interview. Vi blev

Læs mere

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Som forældre er det vigtigt at du: Accepterer at medierne er kommet for at blive og er en del af børn og unges virkelighed. Så vis dem

Læs mere

ZA5947. Flash Eurobarometer 401 (Young People and Drugs) Country Questionnaire Denmark

ZA5947. Flash Eurobarometer 401 (Young People and Drugs) Country Questionnaire Denmark ZA97 Flash Eurobarometer 0 (Young People and Drugs) Country Questionnaire Denmark FL0 - Youth Attitudes on Drugs - DK D Hvad er din alder? (SKRIV NED - HVIS "ØNSKER IKKE AT SVARE" KODE '99') D Respondentens

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever

Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever Skoleåret 212-213 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh 1 Indholdsfortegnelse: Side Indledning 3. Generel trivsel, skoletrivsel 4. Selvvurderet helbred

Læs mere

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Lærke Mygind, Steno Diabetes Center, Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom

Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom Af: Arne Astrup, professor; dr. med. 1. januar 2011 kl. 11:33 Danmark har i de senere år oplevet et drastisk fald i død af hjerte-karsygdom, så vi nu ligger bedst

Læs mere