Dosisdispensering Hvorfor ikke?

Transkript

1 Dosisdispensering Hvorfor ikke? Vejleder: Apoteker Poul Anker Nielsen Apoteket Ørnen, Odense Udarbejdet juni 2003 af: Stina Thorarinsson Studnr Kian Schmücker Studnr

2 Forord: Rapporten Dosisdispensering Hvorfor ikke? er udarbejdet som en del af vores studieophold på Apoteket Ørnen i foråret Vi vil gerne takke de sygeplejersker på Munkemose Plejecenter, Havebæk Plejecenter og hjemmeplejen Papirgården, som har indvilliget i at lade sig interviewe til dette projekt. Samtidig vil vi takke vores vejleder, apoteker Poul Anker Nielsen, som undervejs i udarbejdelsen af projektet har været behjælpelig med gode råd og idéer. Vi håber, at projektet kan bidrage til en større forståelse for dosisdispensering og problemstillinger relateret hertil. Hvis der skulle opstå spørgsmål under gennemlæsningen af projektet, er læsere velkomne til at kontakte farmaceut Merete Knudsen eller apoteker Poul Anker Nielsen på tlf Apoteket Ørnen, Juni, 2003 Stud. Pharm., Kian Schmücker Stud. Pharm., Stina Thorarinsson

3 DANMARKS FARMACEUTISKE HØJSKOLE INSTITUT FOR SAMFUNDSFARMACI S A M T Y K K E E R K L Æ R I N G Vedrørende projektrapport i Studieophold på apotek Projektrapportens titel: Dosisdispensering Hvorfor ikke? Forfatteren(ne) af ovennævnte projektrapport erklærer sig herved indforstået med, at projektrapporten benyttes af Højskolen til undervisningsformål, samt til udlån vi Højskolens bibliotek. Dato: Underskrifter: Stina Thorarinsson Kian Schmücker NB! Denne formular skal, for at være gyldig, være underskrevet af alle rapportens forfattere Samtykkeerklæring.doc Universitetsparken København Ø Tlf: Dir: Fax: ews@mail.dfh.dk

4 Resume: Formålet med dette projekt er, at undersøge hvorfor dosisdispensering endnu ikke er en integreret del af sundhedssektoren, når fordelene angiveligt skulle være store både økonomisk og sikkerhedsmæssigt. Vi har valgt at basere vores undersøgelse på interviews med tre sygeplejersker, som henholdsvis repræsenterer et plejehjem med dosisdispensering, et plejehjem uden dosisdispensering og endelig hjemmeplejen, som endnu også er uden dosisdispensering. Holdningerne har tidligere været negative og var baseret på følelser og rygter, men efterhånden som informationsniveauet er blevet højere, er holdningerne vendt til det positive. Der er stadigvæk behov for yderligere information til sygeplejerskerne, da deres viden endnu ikke er fuldt opdateret. Sygeplejerskerne vil mod vores forventning gerne overlade den trivielle opgave med dispensering af medicin til apotekerne, forudsat at de bevarer kontakten til de ældre, og kontrollen af deres medicin. De enkelte sygeplejersker skal efter vores mening gøre en mere aktiv indsats for at definere deres rolle med dosisdispensering. Ellers er der begrundet frygt for, at sygeplejerskerne vil opleve nedskæringer, eller de vil blive pålagt andre arbejdsopgaver ved implementering af dosisdispensering. Nøgleord: Dosisdispensering, sygeplejersker, holdninger.

5 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse: 1 Formål: 2 Begrebsafklaring: 2 Afgrænsning: 3 Problemformulering: 3 Problemstillinger: 3 Forforståelse: 3 Teori/baggrundsviden: 4 Dosispakning i praksis. 4 Fordele og ulemper for brugere. 5 Andre interessenter. 6 Beslutningsmodel 7 Dataindsamling: 7 Resultater: 8 Diskussion: 11 Konklusion: 12 Formidling: 13 Vurdering af projektforløb: 13 Litteraturliste 14 Bilag 1 - Bekendtgørelse om dosisdispensering af lægemidler Bilag 2 - Besøg på Glostrup Dosispak Bilag 3 - Interview og interviewguide Bilag 4 Præsentation Bilag 5 - Informationsfolder Side 1

6 Formål: Maskinel dosisdispensering har i længere tid været en mulighed på apotekerne landet over, men kundekredsen er stadig begrænset. Formålet med projektet er, at undersøge hvorfor dosisdispensering ikke er en integreret del af sundhedssektoren, når fordelene angiveligt skulle være store både økonomisk og sikkerhedsmæssigt. Den primære målgruppe er apotekerne i Odense, da de kan få indblik i, hvilke overvejelser brugerne af dosisdispensering gør sig, og derved identificere angrebspunkter til udbredelse af dosisdispensering. Sygeplejersker i ældreplejen er sekundær målgruppe, da de kan få kendskab til, hvilke overvejelser andre sygeplejersker gør sig. De kan få ny viden, og gøre op med fordomme om dosisdispensering. Se desuden afsnittet Afgrænsning. Begrebsafklaring: Dosisdispensering: 1 i Bekendtgørelse om dosisdispensering af lægemidler 1 siger: Ved dosisdispensering forstås, at et lægemiddel på apotek eller sygehusapotek påfyldes en doseringsbeholder, som er tilpasset lægemidlets konkrete anvendelse. Doseringsbeholderen kan indeholde en eller flere doseringer af et eller flere lægemidler. Lægemidlerne til de enkelte indtagelsestidspunkter skal være klart adskilt fra lægemidlerne til de andre indtagelsestidspunkter. Manuel dosisdispensering: Dosisdispensering foretaget i hånden af andre end apotekerne, som f.eks. sygeplejersker. Sygeplejerske: En uddannet sygeplejerske ansat i ældreplejen. Pakkeapotek: Apoteket der fremstiller dosispakkerne og sender dem til udleveringsapoteket. Udleveringsapotek: Apoteket med kontakt til brugeren af dosisdispensering. Står for udarbejdning af doseringskort. 1 BEK nr. 80 af 05/02/2003 Bekendtgørelse om dosisdispensering af lægemidler. (Bilag 1) Side 2

7 Afgrænsning: Der er mange personer og faggrupper involveret i indførelsen og brugen af dosisdispensering. Herunder kan nævnes politikere, apotekere, læger, sygeplejersker, hjemmehjælpere og patienterne selv. Hver gruppe har egne motiver og holdninger til dosisdispensering, og kræver derfor hver sine problemformuleringer. Grundet omfanget af projektet under apoteksopholdet er det ikke muligt at få samtlige grupper inkluderet. Vi har valgt at fokusere på sygeplejerskerne på plejehjemmene og i hjemmeplejen, da det er dem, der har den direkte og daglige kontakt til de mest medicinkrævende patienter. Vi har derfor en forventning om, at de er nøglen til at få udbredt kendskabet til dosisdispensering hos alle grupper. Problemformulering: Hvorledes opfattes dosisdispensering af sygeplejersker på plejehjem og i hjemmeplejen? Problemstillinger: Hvilken forforståelse har sygeplejerskerne om dosisdispensering? Hvorledes påvirker informationsniveauet sygeplejerskernes holdninger? Hvad er holdningen hos sygeplejerskerne til dosisdispensering generelt? Hvad vil konsekvenserne af dosisdispensering blive indenfor arbejdsmiljø, arbejdsrutiner og kontakten til patienterne? Vil sygeplejerskerne opgive arbejdsområdet til apotekerne? Forforståelse: Inden dataindsamlingen gik i gang, havde vi, gennem samtaler med apotekets personale og diverse fagblade, fået et indtryk af at både læger og sygeplejersker var kritiske, grænsende til modstandere af dosisdispensering på apotekerne. Opfattelsen var, at sygeplejerskerne følte dosisdispensering som et indgreb i deres kompetencer, med efterfølgende nedskæringer, og manglende kontakt til de ældre. Vi forventede derfor, at sygeplejerskerne ikke frivilligt vil overlade dispenseringen af medicin til apotekerne. Side 3

8 Teori/baggrundsviden: Dosispakning i praksis. 2 Dosispakning kan startes på to måder. Patienten kan selv bestille sin medicin dosispakket, eller patientens læge kan ordinere dosispakning. Når lægen ordinerer dosispakning, ydes der almindelig sygesikringstilskud til pakkegebyr på 55 kr pr. uge 3, som patienten ellers skal betale selv. En typisk patient, der får dosispakket sin medicin, har så store medicinudgifter, at sygesikringen yder 85 % tilskud svarende en patientudgift på ca. 1 kr pr. dag. 4 Hvis patienten har helbredskort fra kommunen, er udgiften på ca. 1 kr pr. uge. Har patienten fået tilskud til et præparat, gælder det for alle egnede præparater. Da der kun ydes tilskud til lægeordineret dosisdispensering, modtager apoteket typisk recepter fra lægen. Derefter udarbejder apoteket elektronisk et doseringskort indeholdende patientdata, præparatnavn med tabletbeskrivelse, indikation samt indtagelsestidspunkt. Før d. 5. februar 2003 skulle doseringskortet sendes til lægen til underskrift, men det er ikke nødvendigt længere. Nu kan lægen rekvirere doseringskortet til information. Doseringskortet sendes elektronisk til pakkeapoteket, som udfører pakningen, og sender doseringspakker svarende til 14 dages forbrug tilbage til udleveringsapoteket. Patienten kan derefter enten afhente pakkerne, eller få dem tilsendt med bud. Tidsplanen for dosispakning er som følger: Dag 1: Sidste frist for indsendelse af ændringer til dosiskort til pakkeapotek. Dag 2: Medicinen pakkes til 14 dage på pakkeapoteket, og sendes derefter til udleveringsapoteket. 5 Dag 4: Dosispakkerne klar til afhentning på udleveringsapoteket. Dag 6: Patienten starter på første pakke. Dag 15: Sidste frist for indsendelse af ændringer til dosiskort til pakkeapotek. 2 jf. BEK nr 80 af 05/02/2003 Bekendtgørelse om dosisdispensering af lægemidler. Bilag 1 3 9,50 kr til udleveringsapoteket og 35 kr til pakkeapoteket inkl. moms svarende til i alt 55,625 kr jf. 19 i BEK nr 133 af 05/03/2003 Bekendtgørelse om beregning af forbrugerpriser på apoteksforbeholdte lægemidler samt ikke apoteksforbeholdte håndkøbslægemidler m.v. 4 Informationsfolder udarbejdet af Glostrup Dosispakkeri. Bilag 5 5 Tidsplan oplyst af Glostrup Dosispakning. Kan variere på andre pakkeapoteker. Side 4

9 Det vil sige, at hvis der forekommer akutte ændringer i en patients medicinering går mindst 6 dage og højest 21 dage før ændringen er med i dosispakkerne. Hvis der inde for perioden seponeres et lægemiddel kan det enkelte præparat tages ud, da der på doseringskortet er en beskrivelse af de enkelte præparater. Ordineres ekstra medicin skal den tages ved siden af pakkerne på samme måde som uden dosisdispensering. Det samme gælder for lægemidler, der ikke egner sig til dosispakning, som astma-inhalatorer, pencilliner og miksturer. 6 Fordele og ulemper for brugere. Som enhver anden ordning skal der ske en opvejning af fordele og ulemper. Fra et farmaceutisk synspunkt er den største fordel, at der sker langt færre fejl i medicineringen. I Københavns Kommune er der fundet fejl i medicinhåndteringen i 71 % af tilsynsbesøgene. 7 Selvom dette tal ikke er udtryk for, hvor mange patienter der reelt får forkert medicin, så giver det praj om, at det er et indsatsområde, man skal tage alvorligt. Selve doseringen af medicin på pakkeapoteket har en fejlprocent på 0,1, hvorefter alle pakker gennemgås manuelt, så den endelige fejlprocent bliver langt mindre. 8 Da der kommer færre fejl i medicinhåndteringen giver det også større tryghed og overblik for patienten. Derudover kan man også forvente en større compliance, da medicinen er pakket sammen, og pakken er påtegnet med dato og tidspunkt. 9 Det har ydermere vist sig, at lægen ikke kender til op mod halvdelen af den medicin, de ældre tager, fordi speciallæger, vagtlæger og sygehuslæger også ordinerer medicin. 10 Med doseringskortet kan lægen hurtig orientere sig om, præcis hvilken medicin der tages. Beregninger viser, at samfundet kan spare 400 millioner kr. om året 11 ved indførelse af dosisdispensering. Det er primært fordi, der altid dispenseres det billigste lægemiddel, og sygesikringen derved sparer penge. Der forventes også, at kassation af medicin bliver mindre, hvilket der også er betalt tilskud til. Ulemperne ved dosisdispensering er, at rutiner mange steder skal ændres, og der er også frygt for, at der fra politisk hånd bliver skåret ned på antallet af sygeplejersker, eller de får andre opgaver, så de 6 jf. 3 og 4 i BEK nr 80 af 05/02/2003 Bekendtgørelse om dosisdispensering af lægemidler. Bilag 1 7 Berlingske Tidende 6. maj 2003 Plejehjem sjusker med medicinen 8 Interview med ansvarlig farmaceut på Glostrup Dosispakkeri. Bilag 2 9 s. 2 Dosisdispensering et forsøg i Vejle Amt 10 Farmaci nr. 3, marts 2002 Anarki i ældres medicinforbrug 11 Oplyst af apotekerforeningen. Side 5

10 ældre får færre, og kortere besøg af sygeplejersker. Med dosisdispensering kommer der også en egenbetaling for patienterne, for noget der hidtil er blevet gjort gratis af sygeplejerskerne. Den største ulempe opstår ved ændring af medicineringen, hvor der kan gå lang tid til dosispakkerne er opdaterede, og der skal dispenseres på normal vis i en periode. Men i den periode vil der stadig være større sikkerhed med den medicin, der trods alt stadig bliver dosispakket. Andre interessenter. I forbindelse med dosisdispensering er der flere forskellige interessegrupper, der spiller ind. Politikere laver lovgivningen, der giver spillereglerne for udformningen af dosisdispensering. Politikerne skal lave den overordnede prioritering, så de offentlige budgetter går op. Derfor er de meget interesserede i sparemulighederne i de forskellige ordninger. Apotekerne står for distribuering og pakning af lægemidlerne, hvilket skal give et overskud. Apotekerne har derfor en interesse i at gøre et stykke arbejde, der kan give overskud. Arbejdet med at pakke medicinen er en del af sygeplejerskernes arbejde, som blandt andet giver mulighed for faglig kontakt til de ældre. Pakning af medicin udgør en stor del af sygeplejerskernes arbejde. Lægerne har det overordnede ansvar for den korrekte medicinering af patienterne, hvilket giver en indtægt til deres praksis. Sidste gruppe er patienterne, der modtager behandlingen, og som i sidste ende skal betales enten gennem skat eller brugerbetaling. Side 6

11 Beslutningsmodel Economic Man 12 er en model der beskriver forudsætningerne for den bedste rationelle beslutning. Den bedste beslutning Forudsætter Fuldstændig information Forudsætter Ubegrænset sensitivitet Rationalitet Forudsætter Oversigt over alle alternativer Detaljeret kendskab til konsekvenser Rangordning af alle tilstande Valg maksimering Forudsætter Altid mulighed for præference Alle præferencer er overførbare For at kunne træffe den bedste beslutning, i det her tilfælde om dosisdispensering skal indføres, og i så fald i hvilken form, er der en række forudsætninger der skal opfyldes. Hvis ikke interessenterne har fuldstændig information, kan der kun træffes en beslutning ud fra følelser og evt. rygter. For at der kan være tale om fuldstændig information, er det nødvendig at have oversigt over samtlige alternativer, og hvilke positive og negative konsekvenser der måtte være. Rationalitet er en nødvendighed for at vurdere informationen, og da er det nødvendigt at rangordne de forskellige tilstande på baggrund af informationen, og derefter vælge den optimale løsning. Men for at kunne rangordne de forskellige tilstande skal der være mulighed for overhovedet at have en præference mellem tilstandene, og disse præferencer skal kunne overføres på virkeligheden. Dataindsamling: Vi har valgt at basere vores undersøgelse på interviews med 3 sygeplejersker, som henholdsvis repræsenterer et plejehjem med dosisdispensering, et plejehjem uden dosisdispensering og endelig hjemmeplejen, som endnu også er uden dosisdispensering. Idéen bag denne fremgangsmåde har været at indhente erfaringer fra et sted, hvor dosisdispensering fungerer i praksis, og sætte disse op imod holdninger og eventuelle fordomme fra steder uden dosisdispensering. Interviewformen er benyttet for at få mulighed for mere uddybede og personlige svar, end spørgeskemaer vil kunne give. Samtidig har vi haft mulighed for undervejs i interviewene at afklare 12 s.217 Organisationsteori Struktur, kultur, processer af Bakka et. al. Side 7

12 eventuelle tvivlstilfælde omkring håndteringen af dosisdispensering. Der er altså tale om en kvalitativ frem for en kvantitativ undersøgelse, som ikke nødvendigvis er repræsentativ. Vi har dog en formodning om, at sygeplejersker indenfor det samme område vil have nogenlunde ens synspunkter, da de må formodes at bygge på lignende erfaringer. Resultater: Resultaterne er opnået via interviews 13 med følgende sygeplejersker: - Anne-Mette fra Munkemose Plejecenter, som ikke har dosisdispensering. I det følgende omtalt som Munkemose. - Åse og Pia fra Hjemmeplejen Papirgården, som ikke har dosisdispensering. I det følgende omtalt som Papirgården. - Hanne fra Havebæk Plejecenter, som har dosisdispensering. I det følgende omtalt som Havebæk. Viden om dosisdispensering på Munkemose og Papirgården: Munkemose og Papirgården har endnu forholdsvis begrænset viden om dosisdispensering. Man har begge steder fået tilsendt lidt materiale fra kommunen og apoteket. Desuden har man hørt lidt om dosisdispensering i pressen og talt lidt indbyrdes om emnet. Papirgården har desuden besøgt Apoteket Bryggergården og set deres pakkemaskine. Samtidig har man her hørt lidt positive erfaringer fra Albani Plejecenter. Nærmere kendskab til f.eks. håndteringen af dosisdispensering og økonomien bag har man ikke. Ingen af stederne er dosisdispensering blevet taget officielt op til overvejelse. Grundlæggende holdning til dosisdispensering: På Papirgården var man i starten negative overfor dosisdispensering, men efterhånden, som man har opnået mere viden og hørt positive erfaringer fra Albani Plejecenter, er stemningen ved at vende. Munkemose var ved interviewets start overvejende negativ overfor konceptet. Der blev dog rokket lidt ved denne holdning i løbet af interviewet, da man herigennem opnåede ny viden om emnet. Både Papirgården og Munkemose var umiddelbart interesserede i en prøveordning, forudsat at resten af personalet og ledelsen støtter op om idéen. 13 Interview, Bilag 3 Side 8

13 På Havebæk startede man op med dosisdispensering p.g.a. et påbud fra kommunens side. Der var altså ikke tale om et selvstændigt initiativ. Man var dog fra starten åbne overfor dosisdispensering og villig til at gøre en ekstra indsats for at få det til at fungere. I dag opfattes dosisdispensering overordnet som en succes på Havebæk. Omstillingen til dosisdispensering: På Munkemose frygter man, at en evt. omstilling til dosisdispensering vil blive besværlig. Det nuværende system er gennemarbejdet og synes at fungere. Det nye system vil kræve undervisning af personale, information til beboere og pårørende samt ændring af arbejdsrutiner. Man erkender, at en maskine laver færre fejl end et menneske, men til gengæld er det et nyt system, som måske ikke håndteres rigtigt. På Papirgården har man ikke taget stilling til forløbet af en evt. omstilling til dosisdispensering. Man forventer, at man vil blive pålagt dosisdispensering af kommunen på et tidspunkt, og så må man finde ud af det til den tid. På Havebæk løste man opgaven i tæt samarbejde med Albani Apotek. Sygeplejersker og en farmaceut fra apoteket udarbejdede en handlingsplan, og farmaceuten instruerede personalet i procedurerne omkring dosispakning. En gruppe stabilt medicinerede beboere blev udvalgt til en prøveordning og deres pårørende og læger blev kontaktet. En enkelt pårørende stejlede overfor prisen, og enkelte læger nægtede principielt at ordinere dosisdispensering. Implementeringen af de nye arbejdsrutiner krævede en ekstra indsats af personalet, men var fuldt ud besværet værd, og systemet fungerer fint i dag. Fordele og ulemper ved ændrede arbejdsrutiner i forbindelse med dosisdispensering: Både på Munkemose og Papirgården føler man, at besøgene, hvor man dispenserer medicin, er værdifulde. Det er god lejlighed til at få en snak med ældre og få spurgt til deres helbred. På Munkemose frygter man at gå glip af denne kontakt og miste kontrollen med de ældres medicin, som opfattes som et vigtigt arbejdsområde. Samtidig frygtes økonomiske nedskæringer. På Papirgården frygter man helt at miste kontakten med de ældre. Samtidig frygter man at blive pålagt flere administrative opgaver i stedet for pleje af patienterne. Og hvad så, når der sker ændringer i medicinen? Skal man så alligevel ud at dispensere? Papirgården tror også, at de ældre selv frygter at miste kontakten med sygeplejerskerne. Samtidig tror man, at de ældre vil stejle overfor prisen. I øvrigt savner man en klar oversigt over priserne for Side 9

14 dosisdispensering med de forskellige slags tilskud indberegnet. Man vil ikke overveje at anbefale ordningen til de ældre, før man har opnået en sådan oversigt. På Papirgården opfatter man medicindispensering som en triviel og tidskrævende opgave. Man vil gerne slippe for den kedelige opgave og fokusere mere på plejen af de ældre. Man opdager jævnligt, at de ældres læger ikke har overblik over de ældres medicinforbrug p.g.a. f.eks. sygehusindlæggelser. Det problem kunne måske afhjælpes med dosisdispensering. Med hensyn til substitueret medicin kan både på Papirgården og Munkemose se en klar fordel ved dosisdispensering, hvor medicinen er pakket og klar til brug, og man slipper for at bekymre sig om, hvilke præparater der svarer til hvilke. På Havebæk er erfaringen, at det bliver opfattet som en lettelse blandt de ansatte at være fritaget fra at dispensere medicin til beboerne. Assistenterne og plejerne har fået lidt mere tid, som udnyttes ekstra hos patienterne. Samtidig er beboernes medicin og doseringskort blevet mere overskuelig. Doseringsposerne er praktiske at håndtere og kan f.eks. let, og uden risiko for forveksling, tages med til opholdstuen, hvis beboeren ikke er i sin lejlighed. Samtidig skal man ikke længere bekymre sig om at holde styr på substitueret medicin, og hvad der er hvad. Endelig er det praktisk og økonomisk, at man ikke ligger inde med en masse medicin ved seponering af et præparat, indlæggelser og dødsfald. Håndteringen af dosisdispensering opleves som simpel, så længe der er tale om stabilt medicinerede patienter. Ændringer er nemlig noget besværlige og længe om at træde i kraft. Helt op til 14 dage pga. leveringstider. Desuden er der enkelte praktiske problemer med medicin, som ikke kan dosisdispenseres, f.eks. visse halve tabletter. Overordnet set vil Havebæk anbefale dosispakning til andre steder. Fordelene har klart vejet tungere end ulemperne på plejecentret. Dog skal man sørge for, at den personlige styring stadig er i orden og bevare kontrollen med beboernes medicin. Side 10

15 Diskussion: Både Papirgården og Munkemose udtrykker frygt for at miste kontakten til patienterne og kontrollen med deres medicin ved indførelse af dosisdispensering. På Havebæk er erfaringen dog, at det er blevet en lettelse i hverdagen, og at den ekstra tid kan udnyttes til pleje. De har hertil også fået et bedre overblik over medicineringen af de ældre. Fordomme, der har vist sig at holde stik er, at omstillingen til dosisdispensering er svær. Arbejdsrutinerne skal ændres og indarbejdes. Ændringer i de ældres medicin har vist sig at tage tid, hvilket betyder, at det er vigtig at udvælge de stabile patienter til dosisdispensering. Alligevel vurderes det på Havebæk, at det har været besværet værd. Frygten for, at sygeplejerskerne får andre opgaver oppefra i systemet synes ikke afklaret endnu, selvom det endnu ikke har været tilfældet på Havebæk. Indtil videre har sygeplejerskerne ikke aktivt defineret deres rolle i forbindelse med dosisdispensering. Hvis sygeplejerskerne aktivt tog dosisdispensering til sig, ville det være muligt, at demonstrere overfor beslutningstagerne, at sygeplejersker stadig er vigtige i medicineringen med dosisdispensering i forbindelse med kontrol og opfølgning på de ældres medicin. Som det er nu, venter sygeplejerskerne på marchordre, og da kan man forvente, at der følger nye arbejdsopgaver med, fordi beslutningstagerne ikke ved bedre. Dosisdispensering har tydeligvis fået en dårlig start, da sygeplejerskerne i starten var negative overfor ordningen. Men efterhånden som de får mere viden, vendes holdningen til at være positiv. Det passer godt ind i modellen Economic Man, hvor hele venstre ben med perfekt information næsten fuldstændigt har manglet, og sygeplejerskerne har taget stilling med følelser baseret på rygter. Efterhånden hvor informationen bliver bedre, og holdningerne bliver baseret på fakta, forsvinder frygten. Det ses meget tydelig på Havebæk, hvor personalet har erfaringer med dosisdispensering. På Havebæk har det høje informationsniveau gjort det muligt for sygeplejerskerne på rationel vis, at udvælge de beboere, der vil have gavn af dosisdispensering. Der kan ses mange mulige årsager til sygeplejerskernes manglende information. En kunne være at man i lang tid kun har fokuseret på lægernes ansvar i forbindelse med dosisdispensering, og derved overset, at det er sygeplejerskernes daglige arbejde, der berøres mest. En anden kunne være den måde apotekerne har solgt ideen om dosisdispensering til politikerne, hvor store besparelser er sat i Side 11

16 udsigt. Det har bevirket, at dosisdispensering fra politisk hånd er blevet indført meget hurtigt og hen over hovedet på sygeplejerskerne. Informationsniveauet har derfor haltet bagefter, og er måske først nu på vej til at nå et anvendeligt niveau, hvilket ses ved at sygeplejerskerne efterhånden er blevet positive overfor dosisdispensering. Konklusion: Sygeplejerskerne har mange fordomme om dosisdispensering. Mange af dem er ubegrundede, såsom at de mister kontakten til de ældre, og kontrollen med medicinen. Andre fordomme, som besværlig omstilling til dosisdispensering og omstændige ændringer i medicineringen, har vist sig at holde stik. Alligevel vurderer Havebæk, at fordelene vejer tungere end ulemperne, hvis sygeplejerskerne sørger for at fastholde den personlige styring af medicinen. Holdningerne har tidligere været negative og var baseret på følelser og rygter, men efterhånden som informationsniveauet er blevet højere, er holdningerne vendt til det positive. Der er stadigvæk behov for yderligere information til sygeplejerskerne, da deres viden endnu ikke er fuldt opdateret. Sygeplejerskerne vil mod vores forventning gerne overlade den trivielle opgave med dispensering af medicin til apotekerne, forudsat at de bevarer kontakten til de ældre, og kontrollen af deres medicin. De enkelte sygeplejersker skal efter vores mening gøre en mere aktiv indsats for at definere deres rolle med dosisdispensering. Ellers er der begrundet frygt for, at sygeplejerskerne vil opleve nedskæringer, eller de vil blive pålagt andre arbejdsopgaver ved implementering af dosisdispensering. Side 12

17 Formidling: Vi vil runddele et eksemplar af rapporten til målgrupperne, d.v.s. interesserede apotekere og de involverede sygeplejersker. Herudover har vi afholdt et morgenmøde på apoteket, hvor vi fremlagde de opnåede resultater. Endelig har vi afholdt et informationsmøde omkring dosispakning generelt, hvor rapportens resultater også er brugt. 14 Vurdering af projektforløb: Projektet forløb efter planen. Vi havde dog lidt problemer med at få en aftale i stand med hjemmesygeplejen, men det lykkedes til sidst. Planlægning og dataindsamling har fundet sted sideløbende med de øvrige aktiviteter på apoteket, men skrivning af rapporten er gjort over en samlet periode. Arbejdsopgaverne har været ligeligt fordelt mellem os, og vi har begge lavet de opgaver vi gerne ville. Vejlederen var primært involveret i planlægningen, og afgrænsning af projektet. Vi har arbejdet selvstændigt med projektet, og har kun i få tilfælde haft spørgsmål, som vejlederen på glimrende vis har besvaret. 14 Overheads til mødet Bilag 4 Side 13

18 Litteraturliste Thomsen, Dorthe Vilstrup et. al. Dosisdispensering Et forsøg i Vejle Amt. Pharmakon. November Bakka et. al. Organisationsteori Struktur, kultur, processer. Handelshøjskolens forlag Ipsen, Jens-Martin et. al. Plejehjem sjusker med medicinen. Berlingske Tidende 6. maj 2003 Hoffmann, Merete Wagner Anarki i ældres medicinforbrug. Farmaci nr. 3, marts 2002 BEK nr. 80 af 05/02/2003 Bekendtgørelse om dosisdispensering af lægemidler. BEK nr 133 af 05/03/2003 Bekendtgørelse om beregning af forbrugerpriser på apoteksforbeholdte lægemidler samt ikke apoteksforbeholdte håndkøbslægemidler m.v. Side 14

19 Bekendtgørelse om dosisdispensering af lægemidler Side 1 af Bekendtgørelse om dosisdispensering af lægemidler BEK nr 80 af 05/02/2003 (Gældende) LBK Nr. 657 af 28/07/1995 Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer til forskriften Oversigt (indholdsfortegnelse) Bilag 1 Forskriftens fulde tekst Bekendtgørelse om dosisdispensering af lægemidler I medfør af 38, stk. 1, 42, stk. 1, nr. 3, 43 og 72, stk. 2, i lov om apoteksvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 657 af 28. juli 1995, som ændret ved lov nr. 493 af 7. juni 2001 fastsættes: Anvendelsesområde 1. Ved dosisdispensering forstås, at et lægemiddel på apotek eller sygehusapotek påfyldes en doseringsbeholder, som er tilpasset lægemidlets konkrete anvendelse. Doseringsbeholderen kan indeholde en eller flere doseringer af et eller flere lægemidler. Lægemidlerne til de enkelte indtagelsestidspunkter skal være klart adskilt fra lægemidlerne til de andre indtagelsestidspunkter. 2. Dosisdispensering kan foretages til 1) personer, institutioner og virksomheder, der som led i patientbehandling, redningstjeneste e.l. anvender lægemidler med henblik på indgift i patienter, 2) bestemte (navngivne) patienter, der er i behandling på et sygehus eller en anden institution omfattet af sygehuslovens 3, eller 3) andre bestemte (navngivne) patienter. Lægemidler til dosisdispensering 3. Til dosisdispensering må kun anvendes egnede færdigpakkede farmaceutiske specialiteter. Stk. 2. Magistrelle lægemidler kan dog dosisdispenseres under forudsætning af, at lægemidlerne i doseringsbeholderen ikke påvirker hinandens kvalitet og opbevaringstid uden for originalbeholderen. Stk. 3. Et apotek eller sygehusapotek kan bryde færdigvarepakningen til en farmaceutisk specialitet for at foretage dosisdispensering. Den indre emballage til sterile lægemidler og ikke doserede lægemidler må dog ikke brydes. Stk. 4. Der må ikke foretages dosisdispensering, hvis der findes en færdigvarepakning af en farmaceutisk specialitet, som er egnet til den påtænkte konkrete anvendelse.

20 Bekendtgørelse om dosisdispensering af lægemidler Side 2 af Ved dosisdispensering til de i 2, nr. 3, nævnte personer må der kun anvendes kapsler og tabletter, dog ikke bruse- og smeltetabletter. Stk. 2. Ved dosisdispensering til de i 2, nr. 3, nævnte personer må der ikke anvendes lægemidler, der indebærer risiko for afsmitning til andre lægemidler af 1) højrisikostoffer, fx cytostatika og kønshormoner, eller 2) allergifremkaldende stoffer, fx penicilliner og cefalosporiner. Stk. 3. Kønshormoner i form af film- eller sukkercoatede tabletter og kapsler er ikke omfattet af stk. 2, nr. 1, og kan dosisdispenseres som manuel dosisdispensering eller ved maskinel dosisdispensering som tillægsdispensering ved påfyldning i særskilt bakke. 5. Holdbarheden for de lægemidler, som indgår i dosisdispensering er højst 4 uger regnet fra det tidspunkt, hvor lægemidlerne er udtaget fra den originale emballage, medmindre Lægemiddelstyrelsen efter ansøgning fra indehaveren af markedsføringstilladelsen til de enkelte lægemidler, har fastsat en længere holdbarhed. Stk.2. Holdbarheden for doseringsbeholderens indhold af lægemidler angives som doseringsbeholderens udløbsdato og skal fastsættes efter det lægemiddel, som indgår i doseringsbeholderen med kortest holdbarhed. Udløbsdatoen på originalpakningen for hvert enkelt lægemiddel må dog aldrig overskrides. 6. Ved dosisdispensering af ampuller, ikke anbrudte hætteglas og blisterpakninger (med tablet/kapsel i intakt blister) foretaget til de i 2, nr. 1 og 2, nævnte personer, kan lægemidlernes oprindelige holdbarhedstid bibeholdes, og 5, stk. 1, finder da ikke anvendelse. For at bibeholde lægemidlernes oprindelige holdbarhedstid er det en forudsætning, at de pågældende lægemidler er beskyttet mod lys og opbevares ved den temperatur, som er angivet på pakningen. Hvis der ikke er angivet en opbevaringstemperatur, skal opbevaring ske ved mindst 15 C og højst 25 C. Ordination af dosisdispensering og anvendelse af doseringskort. 7. Dosisdispensering må i de i 2, nr. 1 og 2, nævnte tilfælde foretages efter forskrift fra en person, der i henhold til bekendtgørelse om recepter er berettiget til at ordinere eller rekvirere de pågældende lægemidler. Forskriften kan omfatte dosisdispensering en eller flere gange eller på ubestemt tid, indtil den tilbagekaldes. 8. Dosisdispensering må i det i 2, nr. 3, nævnte tilfælde kun foretages, når der foreligger et doseringskort og en recept på de receptpligtige lægemidler, der indgår i dosisdispenseringen. Stk. 2. Doseringskortet udfærdiges af patientens læge eller af apoteket efter receptordination. Stk. 3. Hvis dosisdispenseringen ikke er foreskrevet af en læge, kan doseringskortet udfærdiges af apoteket i samråd med patienten. Stk. 4. Doseringskortet skal indeholde de i bilag 1 nævnte oplysninger. Apoteket skal udlevere en kopi af doseringskortet til patienten, samt fremsende kopi af doseringskortet til ordinerende læge, eller til patientens læge ifølge sygesikringskortet, hvis denne anmoder herom. Stk. 5. Doseringskortet kan omfatte dosisdispensering en eller flere gange eller på ubestemt tid, indtil det tilbagekaldes, dog højst 2 år. 9. Apoteket skal udarbejde en instruks, der beskriver arbejdsgange, kompetenceforhold,

21 Bekendtgørelse om dosisdispensering af lægemidler Side 3 af dokumentationskrav m.v., som skal iagttages i forbindelse med apotekets udarbejdelse af doseringskort og ajourføring af dette. Dosisdispensering af lægemidler 10. Dosisdispensering skal foretages i overensstemmelse med oplysningerne i forskrift eller doseringskort. Doseringskortet eller forskriften skal af apoteket eller sygehusapoteket ved dosisdispenseringen forsynes med dato for pakning af lægemidlerne, samt apotekets eller sygehusapotekets navn. Dokumentation for den foretagne dosisdispensering skal opbevares på apoteket eller sygehusapoteket mindst 1 år efter den foretagne dosisdispensering. 11. Dosisdispensering skal foretages forsvarligt og omhyggeligt. Det skal herunder sikres, at der ikke sker fejl i forbindelse med dosisdispenseringen, samt at lægemidlernes kvalitet ikke forringes, og at deres egenskaber ikke ændres. Reglerne om fremstilling af lægemidler i bekendtgørelse om god fremstillingspraksis (GMP) og god distributionspraksis (GDP) for lægemidler finder anvendelse på maskinel dosisdispensering. 12. Apoteket skal have Lægemiddelstyrelsens tilladelse til at etablere pakkefunktion med henblik på salg af dosisdispenserede lægemidler til andre apoteker, jf. apotekerlovens 12, stk. 3. I forbindelse med godkendelsesansøgninger inddrager Lægemiddelstyrelsen faglige, kapacitetsmæssige og geografisk fordelingsmæssige samt samfundsøkonomiske hensyn. Stk. 2. Maskinel dosisdispensering på apotek eller sygehusapotek, der ikke kræver Lægemiddelstyrelsens godkendelse efter apotekerlovens 12, stk. 3, skal meddeles Lægemiddelstyrelsen senest, når aktiviteten iværksættes. Emballage 13. Emballage, der anvendes til dosisdispensering (doseringsbeholderen), skal være godkendt af Lægemiddelstyrelsen. Doseringsbeholderen skal yde tilstrækkelig beskyttelse af de dosisdispenserede lægemidler og være let at åbne for patienter med funktionsnedsættelse. Beholderen må endvidere ikke afgive stoffer, som kan påvirke lægemidlernes kvalitet. Specifikationerne for doseringsbeholderen skal være i overensstemmelse med de krav til lægemiddelemballage, som fremgår af Danske Lægemiddelstandarder. Stk. 2. Lægemiddelstyrelsen offentliggør i Statstidende oplysninger om nye typer af beholdere til dosisdispensering. Mærkning 14. Doseringsbeholderen skal mærkes med lægemidlets navn (særnavn), styrke og lægemiddelform, anvendelsesmåde, kontrolnummer, jf. stk. 2, udløbsdato for doseringsbeholderen, jf. stk. 3, og navnet på det apotek eller sygehusapotek, som har foretaget dosisdispenseringen. Ved dosisdispensering til de i 2, nr. 2 og 3, nævnte patienter skal doseringsbeholderen endvidere mærkes med patientens navn og cpr. nr., samt dag og tidspunkt for indtagelse. Stk. 2. Kontrolnummeret på doseringsbeholderen, der tildeles af apoteket eller sygehusapoteket, skal sikre, at den kan identificeres helt frem til modtageren, og at batchnummer for hvert enkelt dosisdispenseret lægemiddel kan fastslås. Kontrolnummeret på doseringsbeholderen kan udelades ved dosisdispensering til de i 2, nr. 2 og 3, nævnte patienter. Stk. 3. Udløbsdatoen skal anføres som»anvendes inden...«eller»anvendes før...«. Angivelse af udløbsdato på doseringsbeholderen kan dog udelades, hvis datoen kan dokumenteres andet sted.

22 Bekendtgørelse om dosisdispensering af lægemidler Side 4 af Stk. 4. Navnet på det apotek eller sygehusapotek, som har foretaget dosisdispenseringen kan erstattes af apotekets CVR-nr. eller sygehusapotekets P-nr. (identifikationsnummer ifølge Det Centrale Virksomheds Register), hvis apoteket eller sygehusapoteket på anden vis klart meddeler patienten, hvilket apotek eller sygehusapotek der har foretaget dosisdispenseringen af lægemidlerne. 15. Doseringsbeholderen eller den ydre emballage hvori doseringsbeholderne udleveres til de i 2, nr. 3, nævnte patienter skal mærkes med»opbevares utilgængeligt for børn«. Udlevering af dosisdispenserede lægemidler 16. Det apotek eller sygehusapotek, der udleverer dosisdispenserede lægemidler til brugeren, skal kontrollere, at indholdet i doseringsbeholderen er i overensstemmelse med den forskrift eller det doseringskort, der ligger til grund for dosisdispenseringen. Stk. 2. Arbejdsgange og rutiner på apotek og sygehusapotek skal tilrettelægges således, at der er fornøden kontrol med og sikkerhed for, at recepter og forskrifter om dosisdispensering bliver ekspederet korrekt, og at modtagerne af dosisdispenserede lægemidler i fornødent omfang bliver informeret om de leverede lægemidler, herunder anvendelse, opbevaring m.v. Det skal i mindst 3 måneder efter ekspedition af dosisdispenserede lægemidler kunne opklares, hvem der har medvirket ved dosisdispenseringen og udleveringen af lægemidlerne. Stk. 3. Dokumentation i form af recepter, doseringskort eller forskrift, hvorefter der er foretaget dosisdispensering, og som er forsynet med datoen for pakningen af lægemidlerne, samt navnet på det apotek eller sygehusapotek, som har foretaget dosisdispenseringen, skal opbevares på apoteket eller sygehusapoteket mindst 1 år efter udleveringen af de dosisdispenserede lægemidler. 17. Dosisdispenserede lægemidler skal i det i 2, nr. 3, nævnte tilfælde kunne udleveres fra apoteket til patienten senest 1 uge efter bestilling. Stk. 2. Til de i 2, nr. 2 og 3, nævnte patienter må der højst udleveres dosisdispenserede lægemidler til 14 dages forbrug ad gangen. Stk. 3. I særlige tilfælde, hvor de i 2, nr. 3, nævnte patienter er forhindret i at hente de dosisdispenserede lægemidler som sædvanligt, kan apoteket udvide udleveringsperioden i stk. 2, i op til 4 uger ialt. Apoteket opbevarer notat om begrundelse for udvidelsen af udleveringsperioden. Stk. 4. Når dosisdispenserede lægemidler udleveres til de i 2, nr. 3, nævnte patienter, skal der vedlægges eller tilbydes patienten en kopi af indlægssedlerne til samtlige de lægemidler, der findes i doseringsbeholderen. Andre varer end lægemidler 18. Vitaminpræparater og kosttilskud kan tilsættes doseringsbeholderen med de dosisdispenserede lægemidler under forudsætning af, at det ikke påvirker lægemidlernes kvalitet og opbevaringstid uden for originalbeholderen. Dispensation - straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser 19. Lægemiddelstyrelsen kan dispensere fra bestemmelserne i denne bekendtgørelse, hvis ganske særlige grunde taler for det. 20. Med bøde straffes den, der overtræder 3, 4, stk. 1 og 2, Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i

23 Bekendtgørelse om dosisdispensering af lægemidler Side 5 af straffelovens 5. kapitel. 21. Bekendtgørelsen træder i kraft den 17. februar Stk. 2. I perioden 17. februar 2003 til 1. april 2003 kan patientens cpr. nr. jf. 14, stk. 1, udelades. I samme periode kan de oplysninger som er nævnt i 14 stk. 4, erstattes med apotekets nummer. Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 837 af 20. september 2001 om dosisdispensering af lægemidler ophæves. Lægemiddelstyrelsen, den 5. februar 2003 Jytte Lyngvig /Anne-Marie Vangsted Et doseringskort skal indeholde følgende: 1. Patient navn og CPR-nummer. 2. Lægemidlernes navn. 3. Lægemiddelform og styrke. Indhold af doseringskort, jf. 8, stk. 4. Bilag 1 4. Beskrivelse af lægemidlerne, der gør det muligt at identificere det enkelte lægemiddel. Beskrivelsen af et præparat kan angives på samme måde, som det er anført i Lægemiddelkataloget. (Hvis der i indlægssedlen er en entydig beskrivelse af lægemidlet, kan der henvises hertil). 5. Antal doser pr. gang og antal gange pr. dag, ugedage eller måned. 6. Særlige forhold, f.eks. synkes hele, må ikke knuses, indtages med rigeligt væske, før mad, efter mad e.a. Særlige forhold for et præparat kan angives på samme måde, som det er anført i Lægemiddelkataloget. 7. Indikation. 8. Gyldighedsperiode for doseringskortet. 9. Patientens, lægens eller apotekets underskrift.

24 Bilag 2 - Besøg på Glostrup Dosispakning. Glostrup Dosispakning er ikke en del af selve Glostrup apotek, men er placeret som en selvstændig afdeling i et nærliggende industriområde. Glostrup administrerer dosispakkeriet, som er et AMBAselskab (andelsselskab) mellem medlemmerne af Apotekeren -kæden. Kundekredsen blev startet op ved at holde møder for sygeplejersker, læger og andre interesserede. Disse blev ofte arrangeret som gå-hjem møder på plejehjemmene. Interesserede plejehjem kom med i en prøveordning, hvor patienter modtog dosisdispenseret medicin i en periode på 14 dage. Erfaringen fra samtlige plejehjem er, at så snart plejepersonalet oplevede, hvordan dosispakning fungerede i deres dagligdag, blev de meget begejstrede, og dosispakning blev indført på resten af plejehjemmet. En af de primære årsager er tidsbesparelsen, der åbner op for større personlig kontakt til patienten. Glostrup dosispakning har 1192 enkelte kunder fra alle kategorier (private, plejehjem og via hjemmeplejen), og på landsplan er der 4500 kunder. Vurderingen er, at et pakkeri kræver 3000 kunder for at give overskud. Levering af pakningerne til udleveringsapotekerne sker normalt hver 14. dag eller hver uge for de store kunder. Den typiske dosering for en patient er 3 poser daglig, men alle slags doseringer kan dosispakkes. Oftest kommer forespørgelsen om dosispakning fra sygeplejersker gennem lægen til apoteket. Apoteket udfærdiger doseringskortet i en formular ud fra de modtagne recepter. Doseringskortet sendes med fax til pakkeapoteket, hvor oplysningerne bliver lagt ind i det computersystem, som styrer pakkemaskinen. Der arbejdes på at gøre muligt, at udleveringsapoteket sender doseringskortet direkte elektronisk, så kortet kun skal godkendes, før maskinen startes. Efter pakning kontrolleres alle pakker manuelt, og rulles sammen. Pakkeapoteket sender derefter dosispakkerne med beskrivelser af alle tabletterne til udleveringsapoteket via Tjellesen og Nomeco, som alligevel leverer til apotekerne dagligt. Pakkerne udleveres til kunden sammen med tabletbeskrivelserne (en del af info-mappen), og starter på rullen 2-3 dage efter. Vejledningen i brugen foretages enten af sygeplejersker eller af apotekets personale.

25 Efter ny lovændring skal dosiskort ikke længere underskrives af læge, men lægen kan få dosiskortet på forlangende til orientering. Doseringskortet er gyldigt i 2 år, og kan ændres med 1-3 dages varsel alt efter udleveringsapotekets geografiske placering i forhold til pakkeapoteket. Typisk er der ændringer i 4-5 % af doseringskortene hver uge. Plejehjemsbeboerne er de mest stabile medicinbrugere. Ej-S reglen overholdes i de fleste tilfælde ikke, da der kun er plads til et begrænset antal lægemidler i maskinen, i reglen de billigste. Der aftales da med lægen, hvilket præparat der gives i stedet. Der tages særlig hensyn til enkelte patientgrupper, som f.eks epilepsipatienter, som er meget følsomme overfor ændringer i deres medicinering. Andre patienter, som insisterer på et bestemt originalt præparat, får dette særskilt. Hvis der ændres i taksten, fortsættes der med det nuværende præparat, og der tages kontakt til producenten, om prisændringen er vedvarende. Hvis det er tilfældet bestilles en ny kassette specielt kalibreret til det nye præparat. I omstillingsperioden betaler kunden for det dyrere præparat, men der er sjældent tale om en C-pris. Omstillingen varer op til 6 uger. Pakkeapoteket har tæt kontakt til producenten i tilfælde af restordre, så der kan købes et større parti hjem til fordel for kunden. Maskinens fejlprocent er på ca. 0,1 % hvorefter der udføres manuel kontrol. Siden opstart i maj sidste år har der været 2 reklamationer på henholdsvis en knust tablet, og en tablet der havde forskubbet sig til en anden pose. Myndighederne regner med besparelser på medicinudgifterne på ca. 400 mio. kr. primært på at billigste produkt og stykpris udleveres, og tilskuddet til spildmedicin reduceres.

26 Interviewguide - sygeplejerske i hjemmeplejen uden dosispakning Hvor meget har I hørt om dosispakning? Hvor har I fået jeres viden fra? Har I talt sammen om det? Har I hørt om erfaringer fra andre steder med dosispakning? Savner I mere viden omkring dosispakning? Hvordan opfatter du dosispakning? Hvordan tror du det fungerer? Hvad tror du konsekvenserne er? Hvordan forventer du arbejdsdagen ændres? Hvilke overvejelser vil I gøre før en evt. opstart? Er der modstand iblandt de ældre og ansatte? Hvad er argumenterne? Hvordan tror du beboerne vil tage imod dosispakning? Hvordan tror du lægerne opfatter dosispakning? Er I interesserede i en evt. prøveordning?

27 Interview med hjemmesygeplejerskerne Åse Poulsen og Pia (?) på Papirgården (uden dosispakning). D. 28 /5-03. Hjemmeplejen Papirgården består af 5 sygeplejersker samt en del sundhedshjælpere og assistenter. Omkring hundrede ældre i private hjem og 35 på plejehjem er tilknyttet Papirgården. Åse og Pia har tidligere besøgt Bryggergården og set apotekets pakkemaskine, og kender der igennem lidt til dosispakning. Samtidig har de fået lidt materiale om dosispakning tilsendt fra kommunen. De har indbyrdes talt en del om fordele og ulemper ved dosispakning, herunder specielt om de besparelser der forventes. I starten var de negative overfor dosispakning, men efterhånden som de har hørt erfaringer fra Albanigade Plejecenter er stemningen ved at vende. Sygeplejerskerne havde ikke kendskab til de nye regler om, at lægerne ikke længere skal godkende doseringskortene. Åse og Pia forventer, at de vil blive fritaget fra håndteringen af medicin, når dosispakning bliver indført. Dette giver anledning til en del bekymring. Besøgene er værdifulde, da sygeplejerskerne også står for opfølgning på behandlingen. Man får spurgt til de ældres helbred, og får f.eks. sikret sig at den vandrivende medicin virkelig hjælper på de hævede ben. Mange steder kommer sygeplejerskerne kun for at dosere medicin, og sygeplejerskerne frygter, at de helt mister kontakten med disse ældre. Da mange ældre ikke er i stand til at åbne døren for apoteksbuddet, frygter sygeplejerskerne, at de bliver et distributionskontor med ansvaret for at hjælpere og assistenter tager medicinen med ud til de ældre. Åse og Pia kan også forestille sig, at det bliver besværligt, når de ældre f.eks. skal have en penicillinkur. Denne medicin skal man så alligevel ud og dispensere ved siden af. Det bliver så en ekstraopgave. Medicindosering tager en stor del af hverdagen, og er meget triviel. Åse og Pia vil gerne slippe for de kedelige opgaver, og fokusere på selve plejen. Sygeplejerskerne opdager jævnligt ved bestilling af nye recepter, at lægen ikke har kendskab til vagtlægers og sygehuslægers ordinationer. Det kunne måske afhjælpes ved dosisdispensering. Substitution kan være svært at finde ud af, da der hele tiden kommer nye pakninger, og dette problem kan sygeplejerskerne også forestille sig bliver afhjulpet ved dosispakning.

28 Åse og Pia har ikke forholdt sig til, hvordan ændringerne skal ske, da de ikke mener, de selv må tage initiativ til dosispakning. De forventer, at ordren om indførelse dosispakning kommer oppefra i systemet. De forventer og frygter, at de vil blive pålagt flere administrative opgaver i stedet for pleje af patienterne. Sygeplejerskerne tror, de private frygter, at sygeplejerskerne ikke kommer mere, hvis de får dosispakket deres medicin. Derudover vil mange sikkert også stejle overfor prisen. Sygeplejerskerne kender ikke prisen på dosispakning for de enkelte ældre, og mener derfor heller ikke at de kan anbefale ordningen til de ældre. De mangler en konkret oversigt over priser og besparelser. De ser sig ikke i stand til at foretage beregningen for den enkelte patient, da de ikke har overblik over tilskudsreglerne. Åse og Pia er positive overfor en prøveordning med en gruppe patienter, men mener ikke, at de selv kan tage en sådan beslutning. De er ligeledes interesserede i et informationsmøde med apotekerne forudsat, at ledelsen har sagt god for det.

29 Interviewguide - sygeplejerske på plejehjem med dosispakning Hvad var din opfattelse af dosispakning første gang, du hørte om det? Hvordan startede I op med dosispakning? Hvilke overvejelser gjorde I jer før opstart? Var der modstand i blandt beboere og ansatte? Hvad var argumenterne? Hvad gjorde I ved det? Hvad er holdningen til dosispakning i dag? Hvad skete der med modstanden? Hvorledes holdt argumenterne? Hvordan håndteres dosispakning i praksis? Er hverdagen blevet lettere? Hvilke erfaringer har I gjort jer? Hvorledes har arbejdsprocedurerne ændret sig? Hvordan udnyttes den frigjorte tid? Hvad er holdningen blandt beboerne?

30 Hvilke problemer er i stødt på? uventede og ventede Er kontakten til lægerne ændret? Hvad mener lægerne om DP?

31 Interview med sygeplejerske Hanne Sørensen på Havebæk Plejecenter (med dosispakning) d. 5/5-03. Havebæk Plejecenter er et kommunalt plejecenter med 138 beboere. Plejecentret blev sidste år påbudt fra kommunens side, at deltage i en forsøgsordning med dosispakning. Til løsning af denne opgave, startede man et samarbejde op med Albani Apotek. Der blev afholdt møder mellem sygeplejersker fra plejecentret og en farmaceut fra apoteket og udarbejdet en handlingsplan for overgangen til dosispakning. Farmaceuten instruerede plejecentrets personale i procedurerne omkring dosispakning, og en gruppe på 59 stabilt medicinerede beboere blev udvalgt til at deltage i forsøgsordningen. De pårørende til beboerne blev herefter kontaktet og informeret omkring ændringerne (beboerne selv opfattede ikke rigtig ændringerne). Kun en enkelt pårørende var imod på grund af de ekstra udgifter, resten var overvejende positive. Ligeledes blev beboernes læger kontaktet. Holdningerne til dosispakning blandt lægerne var/er meget forskellige. Nogen mener, at det er et rigtig godt tiltag, mens andre er meget imod og simpelthen nægter at ordinere dosispakning. Lægernes fagforening har dog nu officielt accepteret dosispakning efter en del modstand i starten. Personalet på plejecentret var, efter Hanne Sørensens mening, fra starten åbne overfor dosispakning og villig til at gøre en ekstra indsats for at få det til at fungere. Og det var også en hård omvæltning at få ændret på arbejdsrutinerne. Under hele forløbet har der været og er stadig et tæt samarbejde med apotekspersonalet, som har været meget behjælpelige ved opståen af problemer. I dag er forsøgsordningen afsluttet og bliver overordnet set opfattet som en succes. Derfor har man valgt at fortsætte ordningen, samt at inkludere så mange som muligt af resten af beboerne. Indtil videre er 63 ud af de 138 beboere med i ordningen. Det bliver opfattet som en lettelse blandt de ansatte at være fritaget fra at dispensere medicin til beboerne. Assistenterne og plejerne har fået lidt mere tid, som udnyttes ekstra hos patienterne. Samtidig er beboernes medicin og doseringskort blevet mere overskuelig. Doseringsposerne er praktiske at håndtere og kan f.eks. let, og uden risiko for forveksling, tages med til opholdstuen, hvis beboeren ikke er i sin lejlighed. Samtidig skal man ikke længere bekymre sig om at holde styr