faglært selvlært mange job drømmejob hushjælp

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "faglært selvlært mange job drømmejob hushjælp"

Transkript

1 faglært selvlært mange job drømmejob hushjælp nr oktober Kost & Ernæringsforbundet

2 Fasthold faget med faglærte leder Køkkenerne må uddanne ny arbejdskraft, hvis der skal være kost- og ernæringsfaglige i køkkenerne i fremtiden. Det er svært for mange køkkener, at få den arbejdskraft, der er brug for. Enten er der slet ingen at tage af. Eller også er de ledige ikke tilstrækkeligt kvalificerede. Det tyder en rundspørge, som bladet har lavet blandt en håndfuld køkkener i hovedstaden og i provinsen, på. Det kan du læse om her i bladet. Mangel på arbejdskraft er en knude, som kun køkkenerne kan løse. Hvis vi vil have en kvalificeret arbejdsstyrke, der kan stå mål med de krav, der stilles til køkkenerne i dag, så er vi nødt til at uddanne elever i alle typer køkkener. Eleverne fremtidssikrer køkkenet. Og berige køkkenet med nye ideer. Jeg ved, det kan være vanskeligt at få det til at løbe rundt med en eller flere elever i køkkenet. For de gør det jo ikke ud for en fuld faglært arbejdskraft. Og det skal de heller ikke! De skal uddannes og suge ny viden til sig. De anstrengelser, det kræver af køkkenets medarbejdere, kommer tifold tilbage. De køkkener, der er blevet spurgt her i bladet, fortæller da også, at de har elever. Og at de uddanner deres ufaglærte arbejdskraft. Det må være vejen frem. For hvis det er umuligt at få de faglærte medarbejdere, man gerne vil have, må man finde en anden løsning. Det siger sig selv. Og det kan være at søge arbejdskraft i et andet land, ansætte andre madhåndværkere eller uddanne ufaglærte. Hvert køkken finder sine løsninger. Men på sigt må vi uddanne faglært arbejdskraft. Det er godt, hvis I laver jeres eget uddannelsesprogram. Men det allerbedste er, at give jeres ufaglærte medarbejder bevis på fagligheden. F.eks. ved at tilbyde dem at uddanne sig til voksenernæringsassistent. Eller at tage en grunduddannelse for voksne. Det er også vigtigt, at holde på de gode medarbejdere, man allerede har. Arbejdsmiljøet skal være godt både fysisk og psykisk. Så medarbejderne ikke bliver slidte. Og så er det nu, der skal tænkes i gode seniorordninger, der kan få medarbejderne til at blive i køkkenet længst muligt. Faglærte i køkkenet er forudsætningen for fagets fremtid. 2 køkkenliv

3 køkken liv siden hen foto: kissen møller hansen Ingen fingre i sovsen. Uddannelsen er teoretisk og kræver god sparring med de mere praktiske ernæringsassistenter. Det mener Iben Kempel Sørensen, der med sin professionsbacheloruddannelse er blevet ansat som cateringleder på Hobro Sygehus. Læs mere side 14. Vaccine mod madallergi Internationale forskere arbejder på at udvikle en vaccine mod madallergi, skriver Politikens Lørdagsliv. Forskerne skulle ifølge BBC World have fundet frem til de molekyler, der giver de allergiske reaktioner. Og arbejder nu på at bruge molekylerne til en vaccine, som kan få os til at modstå angrebet fra den mad, vi reagerer allergisk på. Lykkes det med vaccinen, skulle det være muligt at udrydde de fleste madallergier, mener forskerne. 1 Fedt. Hvert år indtager halvdelen af alle britiske skolebørn, hvad der svarer til fem liter olie, fordi de spiser rigtigt mange chips. Oplysningen indgår sammen med andre lignende i en britisk kampagne, der skal få skolebørn og forældre til at skære ned på junkfood og chips, skriver FødevareSundhed. foto: henrik frydkjær Køb og støt over internettet Du kan støtte en række hjælpeorganisationer ved at købe varer over internettet. De virksomheder, du handler hos, skal være tilknyttet Engodsag.dk. Du betaler ikke mere for varerne end normalt. Men de virksomheder, der er med i ordningen, betaler til gengæld en procentdel af varens pris til en af hjælpeorganisationerne. Du kan vælge at støtte én bestemt organisation, eller fordele støttepengene på samtlige 100 tilknyttede organisationer. Ved at gå ind på en god sags hjemmeside kan du se, hvilke organisationer, der modtager støtte. Og hvilke virksomheder, der støtter. Det fremgår også, hvor stor en procentdel af det beløb, du køber for, der går til hjælpearbejdet. 1 Tekst: Mette Jensen 3

4 siden hen foto: henrik frydkjær Smagens dag på ældrecentrene Fed is, desserter, chokolademousse, marcipanbrød og energidrikke. Der var disket op med lækkerier på en række af landets ældrecentre i anledning af Smagens Dag i september. Foreningen af Kliniske Diætister havde opfordret centrene til at deltage og sætte fokus på mad til småtspisende ældre. Ældrecentrene inviterede både beboere, pårørende og andre interesserede på smagsprøver på energi- og næringsrig mad. Og samtidig kunne både gæster og personale få gode råd om mad til småtspisende. 1 Frit valg af særlig pleje. Ældre skal frit kunne vælge det, der er bedst for dem. foto: chili Derfor arbejder socialminister Eva Kjer Hansen på at sikre alle ældre retten til at komme på et friplejehjem. Friplejehjemmene sin egen profil, noget der kendetegner det enkelte hjem. Det kan være særlige aktiviteter eller måske særlig mad. Friplejehjemmene har ret til at gå deres egne veje, skriver socialministeren i Danske Kommuner. Ansæt nu en mad og måltidschef»kommunerne mangler en person i den centrale ledelse, som på en kostfaglig baggrund kan have det helt overordnede ansvar for maden og måltiderne i den kommunale administrative struktur. Som kan være sparringspartner for de ledende økonomaer, sikre sammenhængen plus være rådgiver for det øvrige administrative system og politikerne«. Det skriver Kost & Ernæringsforbundets formand, Ghita Parry, i en kommentar i Danske Kommuner. 1 Frugt om dagen De seneste tal fra 6 om dagen kampagnen viser, at hver tredje medarbejder i dag har adgang til firmafrugt på jobbet. Et voksende antal firmaer vælger at profilere sig ved at tilbyde medlemmerne økologisk firmafrugt. Og stadig flere virksomheder erstatter mødekagerne af frugt. Kræftens Bekæmpelse har kastet sig ud i en undersøgelse af, hvordan frugtordningerne påvirker medarbejdernes madvaner og livsstil. 1 4

5 Børn af spiseforstyrrede Mødre med spiseforstyrrelser kan blive provokeret af deres barns appetit og madglæde, og det kan føre til, at moderen ubevidst enten giver barnet for lidt mad eller overfodrer det, fortæller læge Flemming Warborg Larsen fra Bispebjerg Hospital til Politiken. Derfor kan mødre med spiseforstyrrelser både i København og Århus få vejledning efter fødslen. Ligesom gravide med spiseforstyrrelser får tilbud om at blive fulgt intensivt under graviditeten. 1 En times motion er en halv for lidt Hvis risikoen for hjertekarsygdomme og diabetes 2 skal nedsættes, så skal børn motionere halvanden time hver dag. Det konkluderer Karsten Froberg fra institut for idræt på Syddansk Universitet i Jyllands-Posten. Baggrunden er en undersøgelse, der viser, at børn, der kun er aktive en time om dagen, har markant højere risiko for at udvikle sygdommene. Sundhedsstyrelsen fastholder dog indtil videre sine anbefalinger om en times daglig motion. 1 Forskel på anbefalingerne De danske kostråd anbefaler, at procent af fedtsyrerne skal være enkeltumættede. I Frankrig, skal mindst 20 procent være enkeltumættede ifølge anbefalingerne. Der er også forskel på anbefalingerne, når det gælder den samlede mængde fedt. Mens vi herhjemme anbefaler, at højst procent af energien kommer fra fedt, er der ingen begrænsninger i Frankrig. Her har de alene fokus på kvaliteten af fedtet, ikke på kvantiteten. Det kan undre, at anbefalingerne er så forskellige, når de tager udgangspunkt i de samme forskningsresultater. Det er et spørgsmål om ernæringspolitik. Nogle lande fokuserer på fedtkvaliteten, hvor andre fokuserer på kvantiteten, siger Ursula Trübswasser til Unilevers nyhedsbrev. Det er samtidig vigtigt, at forbrugerne har en realistisk mulighed for at leve op til kostrådene, mener hun. 1 køkkenliv

6 siden hen Ukendt land Unge ved ikke hvad en a-kasse er. Det viser en undersøgelse som CASA har lavet for AK-Samvirke. 45 unge på år er blevet spurgt sammen med konsulenter for 13 fagforbund og a-kasser. En gruppe af de unge dropper a-kassen, fordi de mener, de kan klare sig med privat opsparing, og at a-kassen fungerer som en sovepude. Andre melder sig ikke ind, fordi det kan opfattes som om, de tvivler på sig selv, siger konsulent Ane Kolstrup, der står bag undersøgelsen. A-kasserne vil nu forsøge at gøre sig mere synlige overfor unge, skriver Erhvervsbladet. 1 Mælk pakket ind i mælk. De hårde plastbægre, der bruges til blandt andet yoghurt er lavet af mælk! Nærmere bestemt mælkeprotein. Og det gør dem 100 procent nedbrydelige skriver Mejeriforeningens magasin &mælk. Mælk er til børn tegning: bob katzenelson»når der kommer gæster, spørger jeg nogle gange, hvad de vil have: kaffe? Te? Vand? Mælk? Og så griner de, fordi jeg byder dem på mælk. Det er komisk«, skriver en kvinde i Mejeriforeningens magasin &mælk. Men det er ikke så underligt, viser en undersøgelse, som Explora har lavet for Mejeriforeningen. For mælk er til børn og forbundet med omsorg og sundhed. Mælk er ikke til fest, farver eller voksenliv. Og den drikkes stort set kun i hjemmet, viser undersøgelsen, som har boret i vores opfattelse af mælk. Undersøgelsen viser også, at der er mange regler og normer for, hvornår det er passende at servere mælk. Og hvem, der serverer mælk. F.eks. afslører den en opfattelse af, at det er de ansvarsfulde forældre, der serverer mælk for deres børn, mens taberfamilierne serverer cola til maden... Læs mere om mælkekultur på Mejeriforeningens hjemmeside. 1 6

7 Chance for balance Familie- og Arbejdslivskommissionen udskrev i foråret en idekonkurrence for at få ideer til, hvordan alle de stressede fædre og mødre skal få hverdagen til at hænge samme. Konkurrencen er slut og kommissionen har fået 200 ideer. Ideerne skal blandt andet bruges til at sætte gang i en debat, som kan få os hver især til at tænke over, hvordan vi får balanceret familielivet med arbejdslivet på en måde, der passer os og familien. Første oplæg er et tematillæg som er udarbejdet i samarbejde med Jyllands- Posten. Det rummer flere familiers bud på deres balance, sætter en række tal på vores livsstil og kommer med flere udspil til arbejdspladserne, som kan give medarbejderne en chance for balance. 1 foto: stig stasig 70 millioner til arbejdsmiljø Partierne bag arbejdsmiljøreformen har besluttet at justere reformen for nogle af de 70 millioner kroner, der er afsat til arbejdsmiljøet i velfærdsaftalen. Det betyder grundigere screeninger og flere muligheder for arbejdstilsynet for at give påbud til virksomhederne om at søge rådgivning, skriver Beskæftigelsesministeriet på sin hjemmeside. Rådgivning skal i fremtiden ikke mindst dreje sig om det psykiske arbejdsmiljø hvis ellers arbejdstilsynet opdager problemer her, under deres screeningsbesøg. Nogle af pengene er desuden øremærket til de særligt belastede brancher, hvor medarbejderne slides på grund af stress og dårlige arbejdsstillinger. 1 Færre penge til nye opgaver 85 procent af de offentligt ansatte FTF ere, f.eks. kost- og ernæringsfaglige, sygeplejersker og pædagoger, oplever, at de har fået nye arbejdsopgaver uden, at der er tilført tilstrækkeligt med ressourcer til at løse dem. Det viser en ny undersøgelse fra FTF, der har spurgt ansatte i stat, amter og kommuner. Faktisk siger 64 procent af de ansatte, at de har oplevet, at deres budgetter er blevet beskåret i løbet af de seneste to år. Der er ingen tvivl om, at de offentligt ansatte har fået mange flere opgaver de seneste år, blandt andet fordi de i langt højere grad skal dokumentere, hvad de laver og hvilke metoder, de bruger, siger Bente Sorgenfrey, formand for FTF, til FTF s nyhedsbrev Resonans. Når de mange nye opgaver, kommer, uden at der kommer flere medarbejdere, så mangler der stadig bedre økonomiske rammer og en prioritering af, at opgaverne skal løses uden, at det går ud over kvaliteten, siger hun. 1 Tekst: Mette Jensen 7

8 Køkkener mangler faglært arbejdskraft Mange professionelle køkkener har svært ved at finde kvalificerede medarbejdere, og rekrutteringsproblemet vil stige i de kommende år. Blandt andet fordi 20 procent af de kost- og ernæringsfaglige kan trække sig tilbage på efterløn eller pension inden for det næste årti. Udviklingen bekymrer både køkkenerne og Kost & Ernæringsforbundet. Flere og flere køkkener må kigge langt efter postbudet, når de slår ledige stillinger op. Der kommer nemlig stort set ingen ansøgninger, og det betyder, at mange køkkener må ty til alternative løsninger for fortsat at have kvalificerede folk bag kødgryderne i stedet for de manglende køkkenledere og køkken- og ernæringsassistenter. Det er blevet slemt inden for de seneste par år, og det er da bekymrende. På længere sigt kan jeg godt blive nervøs for, om der vil være nogen til at lave mad, når jeg bliver gammel, eller om det hele bliver fabrikslavet mad, siger Ulla Clausen, køkkenleder ved Europahøjskolen og Den Økologiske Landbrugsskole på Kalø, Djursland. Savner assistenter med anden madkultur I Kaløs højskolekøkken, der er normeret til 10 fuldtidsansatte, består staben primært af køkkenassistenter, ernæringsassistentelever og ufaglærte, som de selv uddanner. Her oplever køkkenleder Ulla Clausen, at det er svært at finde kvalificerede medarbejdere af flere grunde. Først og fremmest beklager hun, at køkkenlederuddannnelsen, som egner sig godt til arbejdet i højskolekøkkener, er nedlagt. Køkkenassistentuddannelsen er nemlig ikke så målrettet mod denne type køkken, hvor der er en anden arbejdsplads- og madkultur end på f.eks. hospitaler og plejehjem. På en højskole skal man passe ind i det særlige arbejdsmiljø, hvor arbejdsdagen er mere uforudsigelig og kræver mere fleksibilitet, forklarer Ulla Clausen. Folk er også blevet mere krævende i forhold til at kunne holde fri aften og weekend. Både på Kalø skolerne og Randers Centralsygehus oplever man, at mange ansøgere bakker ud ved udsigten til aften- og weekendarbejde eller tidlig mødetid. Weekendvagterne er ikke populære Det får folk til at vælge jobbet fra, hvis de har små børn, siger Bente Sloth, cheføkonoma i Patientkøkkenet ved Randers Centralsygehus. Bente Sloth mener også, at det er 8 Tekst: Karen Kjærgaard

9 Ufleksibel arbejdskraft. Ernæringsassistentuddannelsen er ikke målrettet højskolekøkkenet på Kalø. Den passer bedre på hospitaler og pleje- foto: kissen møller hansen hjem, hvor der er en anden arbejdsplads- og madkultur, mener køkkenleder Ulla Clausen, der kræver fleksibilitet af sine medarbejdere. svært at finde kvalificerede køkkenassistenter, som vitterlig kan lave mad. I vores køkken laver vi mad i store portioner og helt fra grunden. F.eks. laver vi selv fond og kød- og fiskeudskæringer. Her må vi ofte bruge tid på at lære dem at lave mad fra grunden af. Det virker, som om at køkkenassistenter kun lærer at lukke poser op nu om dage, siger Bente Sloth. Derfor er hun også rent fagligt bekymret for køkkenfaget på længere sigt. Det er hammerirriterende, fordi vi jo gerne vil have køkkenassistenter, men vi kan lige så godt ansætte ufaglærte og lære dem op selv. Det er en katastrofe for faget, og det ry, det giver, mener hun. Søger i Sverige Alle de køkkener, som Køkkenliv har talt med til denne artikel, oplever, at der ikke er så mange færdiguddannede køkken- og ernæringsassistenter at tage af som tidligere. Det er særlig et problem på sygehusene i hovedstadsområdet, hvor man nu er begyndt at slå ledige stillinger op i Sverige. Vi er i en presset situation, og jeg ved ikke, hvor køkkenassistenterne bliver af. Det er utroligt, at vi er nødt til at importere arbejdskraft. Hvis der findes nogen kvalificerede ansøgere i hovedstadsområdet, burde de i hvert fald ikke gå ledige rundt, siger Michael Allerup, køkkenchef på Amtssygehuset i Herlev ved København. fortsættes næste side t Køkkenerne mangler hænder En netop offentliggjort undersøgelse fra pensionskassen PKA viser, at 20 procent af de kostog ernæringsfaglige vil kunne trække sig tilbage på efterløn eller pension om 10 år. Tal fra Undervisningsministeriet viser et fald på 22 procent i antallet af elever, der gjorde en erhvervsfaglig uddannelse færdig fra 2000 til Erfaringerne fra en række kredse er, at antallet af elevpladser i kredsen bliver stadigt færre. Ugebrevet A4 har offentliggjort en undersøgelse, der viser, at uddannelsen til køkkenassistent ikke har høj status blandt unge (se side 12). køkkenliv

10 køkkenerne mangler faglært arbejdskraft Katastrofalt. I køkkenet på Randers Sygehus har Bente Sloth svært ved at få kvalificerede medarbejdere, der vitterlig kan lave mad, siger hun. Og det gør hende bekymret både for køkkenfagets ry og dets fremtid. t I dette sygehuskøkken mangler de i øjeblikket to ernæringsassistenter og har netop valgt at annoncere efter to kokke i stedet for via den svenske arbejdsformidling i Malmø da ernæringsassistentuddannelsen ikke findes i Sverige. Da vi annoncerede i Danmark, fik vi kun to ansøgninger. Vi valgte derfor at forsøge i Sverige, fordi vi havde hørt, at Bispebjerg Hospital havde gjort det med succes, forklarer Michael Allerup. Må selv uddanne ufaglærte Rekrutteringsproblemerne har nu stået på i flere år, og udover at trække på beslægtede fag, såsom kokke og smørrebrødsjomfruer, vælger køkkenerne også at satse på de ufaglærte i højere grad. Vi må også ty til oplæring af ufaglærte for at få hverdagen til at hænge sammen, og vi lægger flere og flere opgaver over til ufaglærte. Her flyttes grænserne, fordi vi ikke kan få faglærte, siger Michael Allerup. Nye opgaver for ufaglærte kan f.eks. være at arbejde i den kolde diætafdeling, hvor arbejdet tidligere blev udført af køkkenassistenter. Det oplærer vi nu ufaglærte til at klare, mens køkkenassistenter i dag blot har en kontrolfunktion for at sikre, at det er korrekte diæter, som ud- foto: jens hasse går derfra. Men det var selvfølgelig mest ønskværdigt, at det arbejde blev udført af faglærte, siger Michael Allerup. Må satse på de unge Alle ledere sukker over, at der ikke uddannes elever nok, så der tilføres faget nye, unge kræfter. I køkkenet på Amtssygehuset i Herlev prioriterer de dette højt. I øjeblikket er der fem ernæringsassistentelever i køkkenet. Og løbende gelejdes ufaglærte ind på voksenassistentuddannelsen. Og det er det, der skal redde faget, mener formand for Kost & Ernæringsforbundet, Ghita Parry. 10

11 foto: henrik frydkjær Importeret arbejdskraft. Køkkenet på Herlev Sygehus har været nødt til at søge efter kokke i Sverige, fordi de ikke kan få de ernæringsassistenter, de har brug for. Desuden må de lægge flere opgaver over på de ufaglærte, fortæller Michael Allerup. Der er særligt gennem de seneste 5 år skåret voldsomt ned på elevsiden, men hvis man vil have en kvalificeret arbejdskraft, må man gøre en indsats for at uddanne, siger Ghita Parry. At få flere unge ind i faget er efter hendes mening den vigtigste vej til at løse det stigende rekrutteringsproblem. Derfor må både faget som helhed og køkkenerne hver især oprette flere praktik- og studiepladser til elever og studerende. Men de må også gøre en større indsats for at gøre det mere synligt for de unge, at arbejdet i et moderne køkken er attraktivt. Det er jo lykkedes i høj grad for kokkene at brande faget, så det burde vi også kunne, siger hun. Køkkener skal have bedre image Køkkenerne kan f.eks. via jobannoncerne markedsføre sig som gode arbejdspladser med mulighed for personlig udvikling, indflydelse og karriere og vise, at der udføres et betydningsfuldt arbejde f.eks. i forhold til ernæring. Vi skal være bedre til at gøre os lidt til og prale af, at køkkenerne faktisk er gode arbejdspladser, siger Ghita Parry. Det handler ikke om at bilde folk ind, at det ikke er et krævende arbejde, hvor der laves store mængder mad, men arbejdet kan mange steder formentlig organiseres endnu bedre, så man f.eks. fordeler det tunge arbejde på flere. Samtidig må køkkenerne også se på arbejdsmiljøet for at fastholde dem, der allerede er i faget, og særlig dem over 45 år. Her bør køkkener gøre en særlig indsats for at udvikle arbejdets organisering, så det bliver mere fleksibelt. Det er også vigtigt med moderne ledelse, større anerkendelse af arbejdet og bedre samarbejde med de øvrige faggrupper og med dem, der spiser maden, mener hun. Målrettet indsats Ghita Parry peger på, at Fagligt Udvalg for Ernæringsassistentuddannelsen løbende har problemet med det faldende antal elevpladser på dagsordefortsættes næste side t køkkenliv

12 køkkenerne mangler faglært arbejdskraft Jobbet som ernæringsassistent hører ikke til drømmejobbene t nen og vil holde arbejdsgiverne fast på deres ansvar i den sammenhæng. Desuden arbejdes der andetsteds på at forsyne uddannelsen til procesteknolog med et nyt speciale. Tanken er at uddanne ledere til små og mellemstore køkkener, men de store køkkener kan eventuelt bruge procesteknologerne til produktionsog mellemledere i køkkenerne, foreslår Ghita Parry. Hun tror derfor ikke, at udviklingen er umulig at vende. Vi må tro på, at vi fortsat kan trække folk til faget, men det kræver, at vi gør en indsats, er målrettede og satser på flere parametre, lyder hendes konklusion. 1 Unge drømmer ikke om at blive slagter, bager, butiksassistent eller ernæringsassistent. De vil have et job, der kan ses i aviserne eller på tv. For eksempel et job som kok. De faglærte job, og dermed erhvervsuddannelserne, sælger ikke længere billetter, når unge i Danmark skal vælge uddannelse. Og jobbet som køkkenassistent ligger helt i bund. Det viser sig, når man spørger unge, hvilken status de tillægger forskellige job. De unge vil ses Ugebrevet A4 har bedt danskere om at rangordne 28 faglærte job. Øverst på listen står falckmand, fotograf, kok og grafiker. Nederst på listen står ekspedient, industrislagter og køkkenassistent. De førstnævnte job har let ved at knytte nogle måske endda dramatiske fortællinger til sig, og derfor har de også lettere ved at tiltrække sig opmærksomhed i aviser og tv. Og det er det, de unge går efter, mener konsulent Signe Rønn Sørensen fra Teknologisk Institut. Derfor har uddannelsen til f.eks. kok heller ikke mærket samme fald i prestige, som andre håndværk. Kokke toner ofte frem på tv-skærmen. Undersøgelsen viser, at jo yngre man er, jo mindre værdi tillægger man de traditionelle håndværksfag. Når jobbene ikke er så populære, så kan det være fordi, de unge tror, at ansatte i de fag kun laver det, de bliver sat til af mester, foreslår arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen, Aalborg Universitetscenter, i Ugebrevet A4. Mangel på arbejdskraft Og Signe Rønn Sørensen opfordrer 12 Tekst: Mette Jensen

13 de erhvervsfaglige uddannelser og arbejdspladser til at imødekomme de unges krav om selvudvikling. Det er nødvendigt, hvis søgningen til fagene skal øges, siger hun til Ugebrevet A4. Og det skal den. Ellers vil mange virksomheder komme til at mangle kvalificeret arbejdskraft i fremtiden. Tal fra undervisningsministeriet understreger problemet. De viser et fald på 22 procent i antallet af elever, der gjorde en erhvervsfaglig uddannelse færdig fra 2000 til Mangel på ernæringsassistenter Problemet mærkes også i køkkenerne. Også selvom nedgangen i søgningen til uddannelsen forventes at vende med navneskiftet fra køkkenassistent til ernæringsassistent. Men der skal mere til, mener Kost & Ernæringsforbundets formand, Ghita Parry. Ernæringsassistentuddannelsen skal ind i de unges bevidsthed. Det vil ske, når unge bliver lidt ældre og møder køkkenpersonalets kyndige madlavning og viden om ernæring i deres egen hverdag. F.eks. som forældre i en vuggestue eller patienter på et sygehus. Så vil de se anderledes på ernæringsassistenternes prestige. Men vi skal også have flere til at vælge uddannelsen, så derfor skal vi have fortalt nogle gode historier om ernæringsassistenterne. Og den opgave skal køkkenerne være med til at løfte, mener hun. Ernæringsassistenterne skal være foto: henrik frydkjær stolte af deres fag, af at være gode til at lave mad og af at kunne yde andre mennesker omsorg gennem maden. De skal sørge for, at flere får øjnene op for, hvor betydningsfuld deres indsats er, siger Ghita Parry. Så skal vi nok rykke opad på prestigestigen. 1 Ringe status til faglærte. Ugebrevet A4 har spurgt danskere, hvilken status de tillægger forskellige faglærte job. køkkenliv

14 Cateringleder i job på sygehu Den nye professionsbacheloruddannelse begynder at dukke op på arbejdspladserne. Iben Kempel Sørensen på Sygehus Himmerland i Hobro var en af de første, der blev ansat i et køkken. Iben Kempel Sørensen kalder sig cateringleder på Sygehus Himmerland i Hobro. Det er lidt for omstændeligt med den fulde titel: Professionsbachelor i ernæring og sundhed med speciale i cateringledelse. Men det er det, hun er. Udklækket på første hold af den nye uddannelse fra Jysk CVU i Århus i februar og straks efter ansat i det nordjyske sygehuskøkken. Som pionér og prøveklud på den nye mellemlange, videregående uddannelse, der erstatter økonomauddannelsen. Selvfølgelig har vi studerende kunnet mærke, at uddannelsen er ny og har skullet finde sine ben, men jeg synes, det har været et godt forløb, siger 26-årige Iben Kempel Sørensen. Hun er ansat i en nyoprettet mellemlederstilling med ansvar for kvalitetssikring og egenkontrol. Desuden har hun en finger med i den daglige produktion, der leveres til sygehusets patienter foruden til et par af byens plejehjem og 140 hjemmeboende pensionister. foto: søren holm, chili 14 Tekst: Carsten Tolbøll

15 s Køkkenet ledes af den erfarne økonoma Birgitte Johansen. Hun blev inspireret til at søge efter en professionsbachelor efter råd fra en kollega på Hjørring Sygehus, som havde samarbejdet med Iben Kempel Sørensen i forbindelse med pb erens bachelorprojekt. Afhængig af assistenterne Kan en professionsbachelor overhovedet lave mad? Ikke nødvendigvis! Man lærer ikke at lave mad på de 16 gange to undervisningstimer, der er afsat til regulær køkkenundervisning, men det er heller ikke meningen. Den nye uddannelse er så teoretisk, at man som professionsbachelor bliver afhængig af køkkenassistenternes håndværk, siger Iben Kempel Sørensen. Men ligesom ingeniører kan drage nytte af at have håndværkserfaring, er hun glad for, at hun har haft grydeskeen i hånden. Efter studentereksamen fra Grenaa Gymnasium arbejdede hun på plejehjem blandt andet i køkkenet. Jobbet tiltalte hende, og senere arbejdede hun som ufaglært i køkkenet på det nu nedlagte Grenaa Sygehus og på Amtssygehuset nu Århus Sygehus i Århus. Herved supplerede hun SU en i sommerferierne, mens hun tog pb uddannelsen. Det, at jeg har arbejdet så meget i storkøkkener, gjorde, at jeg havde let ved at sætte mange teoretiske emner på uddannelsen i relation til virkeligheden i køkkenerne. I mit nye job hopper jeg gerne ind i produktionen, hvis der mangler arbejdskraft. Og når man som jeg har ansvaret for kvalitetssikringen, er det en klar fordel med praktisk erfaring. Det er f.eks. godt, at man ved, hvor der skal sættes ind, hvis kartoffelmosen er for tyk, siger Iben Kempel Sørensen. Bevidstheden om mulighederne Selvom kontakten med det praktiske er vigtig, er Iben Kempel Sørensen bevidst om, at hun har taget ny, teoretisk baseret uddannelse med vægten lagt på ledelse. Nogle af mine medstuderende, specielt de nye, havde svært ved at få øje på de nye aspekter og indse, at de ikke nødvendigvis skulle ud at være den form for økonoma, der vejer 150 kg og står med et piskeris i hånden. Det er stadig det gængse billede af jobmulighederne. Men med den teori, vi lærer, har vi fået nogle store udfordringer. Vi kan gøre meget mere med den uddannelse også mere end jeg gør nu, siger hun. Tog temperaturen på maden Foreløbig har Iben Kempel Sørensen blandt andet taget initiativ til en undersøgelse af madens temperatur og visuelle kvalitet, når det varmholdte måltid når ud til den sidste modtager, der skal nyde det. En kvalitetsgruppe med en økonoma, en køkkenassistent og cateringlederen fik indsnævret temperaturproblemerne til kartoflen. Der blev udarbejdet retningslinjer for, hvorledes kartofler til de to udbringsningsruter herefter bør koges og varmholdes. Vi fik kortlagt problemerne og formuleret nogle tiltag, som skulle gøres, for at vi kunne være helt sikre på, at hovedretten når ud til modtagerne i den kvalitet, vi ønsker. Nu skal vi i gang med et tilsvarende projekt omkring biretterne. Ved tilrettelæggelse af undersøgelserne hjælper det mig, at jeg i gymnasiet havde kemi på højt niveau og lærte at stille ting op og huske, hvilke faktorer, der skal måles på, siger Iben Kempel Sørensen. Savner videnscentral i forbundet Hun ser det som sin opgave og mulighed at bidrage med en højere grad af videnskabeligt baseret indsigt. fortsættes næste side t Hjælp til det praktiske. Den nye uddannelse er så teoretisk, at man som professionsbachelor bliver afhængig af køkkenassistenternes håndværk, siger Iben Kempel Sørensen. køkkenliv

16 Ledere bet lederuddannelse t På uddannelsen har vi studeret sociologi, fødevarer, forbrug og ernæring. Men nogle gange kan jeg savne at have et link til virkeligheden. Kost & Ernæringsforbundet bør tænke i at oprette noget, der direkte bejler til os professionsbachelorer. Det kunne være en vidensbank, der holder styr på, hvad der sker forskningsmæssigt. Forleden, da jeg kørte hjem fra arbejde, hørte jeg en udsendelse på P1 om kakao. En masse ny viden, som vi måske ikke kan bruge direkte, men som kan være god at have ved hånden og tage bestik ud fra, fastslår Iben Kempel Sørensen. Det ledelsesmæssige aspekt har hun haft mulighed for at afprøve i de otte måneder, hun har arbejdet i Hobro. Hvis der sker noget i en presset situation, kan jeg være den, der går ind bagefter og siger: Hvorfor reagerede vi sådan? Var det smart? Hvorfor blev der fjernet ansvar fra en bestemt person? Jeg oplever det som rigtigt godt, at jeg kan tage initiativ til den form for dialog, siger Iben Kempel Sørensen. Godt modtaget Køkkenet på Sygehus Himmerland i Hobro har ca. 20 ansatte. Iben Kempel Sørensen oplever, at hun er blevet accepteret, som den hun er. Ledelsen havde på forhånd hængt opslag op med information om, hvad en professionsbachelor er. Jeg startede med en måned i produktionen, hvor jeg lærte folk at kende og fandt ud af, hvor de forskellige ting i køkkenet befinder sig og hvem, der har ansvar for hvad. Jeg kunne ikke have fået en bedre modtagelse, fastslår hun. 1 foto: torben wilhelmsen Generelt er det vanskeligt at få arbejdsgiveren til at betale relevant videreuddannelse til kostog ernæringsfaglige ledere, viser en ny undersøgelse. Atwel Forsød din hverdag... Atwel Flordrys Atwel Flordrys indeholder under halvdelen af det antal kalorier, der er i almindelig flormelis. Smager som alm. flordrys. Velegnet til både glasur, bagning og tilbehør. Atwel O-kalorier Flydende sødemiddel Anvendes til alle former for madlavning, f.eks. kolde og varme drikke, kaffe, te, desserter, syltning og kogning. Atwel sødetabletter Velegnet til alle former for varme væsker, f.eks. kaffe, te etc. Atwel Søde- og bagemiddel Anvendes til alle former for bagværk. Kan erstatte alt sukkeret og op til 50% af fedtstoffet. Atwel Diæt-Strø Knasende sødemiddel Anvendes som drys på morgenmadsprodukter, grød, friske bær og lignende. Se opskrifter og læs mere om Atwel på Atwel serien kan købes hos COOP (Superbrugsen og Kvickly), Dansk Supermarked (Føtex og Bilka), på udvalgte Apoteker samt hos Hermedico og Reamed. 16

17 aler selv udvikling 35 procent af de kost- og ernæringsfaglige ledere betaler selv deres videreuddannelse og 15 procent deler betalingen med arbejdsgiveren. Den oplysning er et af mange resultater af en spørgeskemaundersøgelse Kost & Ernæringsforbundet har taget initiativ til om ledernes efteruddannelse. Resultaterne skal belyse behovet for efter- og videreuddannelse blandt kost- og ernæringsfaglige ledere. Næsten halvdelen af lederne (42 procent) er ældre end 49 år og næsten alle har en grunduddannelse som økonoma. Langt de fleste ledere tager en videreuddannelse på eget initiativ. 22 procent er blevet opfordret til at tage en kompetencegivende videreuddannelse af deres arbejdsgiver. Rapport om lederuddannelse På Kost & Ernæringsforbundets hjemmeside kan du læse hele rapporten. Du kan også få information om efter- og videreuddannelse, og om hvordan du kan få økonomisk støtte til uddannelse. Ønsker til uddanelse Den uddannelse, som lederne gerne vil have, skal være kompetencegivende. Og den skal først og fremmest fokusere på ledelse, økonomi, udvikling af storkøkkendrift og opdatering og udvikling inden for det kostfaglige område. Kun 14 procent af lederne i undersøgelsen har en merkonomuddannelse oveni den kostfaglige uddannelse. Mens 53 procent har, hvad der kaldes en del af merkonom-uddannelsen. Barrierer for uddannelse Tre områder er klare topscorere, når det handler om, hvilke barrierer lederne oplever for deres videreuddannelse. Økonomi, tid og personaleressourcer i nævnte rækkefølge. Ledere fra de store køkkener lægger mest vægt på, at de kan passe jobbet samtidig med, at de tager en uddannelse. Men generelt betyder det meget for lederne, viser undersøgelsen. 31 procent siger, at det er meget vigtigt, mens halvdelen 50 procent mener, det er vigtigt, at jobbet kan passes samtidig med uddannelsen. Langt de fleste ledere ønsker derfor en uddannelse, de kan tage i dagtimerne en eller to dage om ugen. Men det ønske er en barriere i forhold til finansiering af ledernes uddannelse. Mulighederne for at modtage Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) mistes nemlig, fordi kravet her er, at uddannelsen skal være på fuld tid i en periode, hedder i undersøgelsens konklusion. Undersøgelsen viser i øvrigt ikke behov for, at der udvikles nye uddannelsestilbud om ledelse for de kostog ernæringsfaglige ledere. Der udbydes allerede et væld af både kompetencegivende og ikke-kompetencegivende uddannelser om netop ledelse, hedder det i undersøgelsen.1 Ideer til efter- og videreuddannelse Udover forbundets hjemmeside kan du få inspiration til efter- og videreuddannelse på følgende hjemmesider: Undervisningsministeriets hjemmeside om offentlig uddannelse for voksne. Undervisningsministeriets hjemmeside med oversigt over uddannelser, job og vejledning om uddannelse. Tekst: Susanne Zehngraff køkkenliv

18 Stregkode de luxe Hvad er der i køleskabet? Er mælken sur? 20 århusianske familier scanner sig frem til svarene, mens de tester ny teknologi i køkkenet. De mange stearinlys svøber stuen i et blødt skær. Familien Bertelsen og Nielsen har købt hus for nylig. Lamperne er endnu ikke på plads, men lige nu bidrager det kun til hyggen omkring bordet, hvor der spises pandekager med is. Det er Filip på 14, der har stået ved komfuret. Sammen med resten af sin familie deltager han i projektet Fremtidens hjælpsomme mad. Teknologi med muligheder På en kasse ved væggen står en bærbar computer. Den har familien fået ind ad døren i forbindelse med projektet. To gange ugentligt modtager de en forsyning madvarer. Hvert enkelt vare er udstyret med en RFID-tag en lille computerchip, som giver varen digital identitet. Familien scanner varerne ind og ud efterhånden, som de bliver brugt. Det betyder, at computeren på kassen hele tiden har styr på, hvad der er i køleskabet. På computeren gør programmet det også muligt f.eks. at sms e til sit køleskab, når man står i supermarkedet, foto: kissen møller hansen og få køleskabets indhold at vide. Der er et skema, som kan bruges til planlægning af ugens madtjanser. Og en farveskala, der fortæller, hvornår varerne er ved at blive for gamle. Sidst og ikke mindst giver programmet en række oplysninger om varerne, f.eks. deres næringsindhold, oprindelse og producent. Program med børnesygdomme Nu har Adam scannet maden ind i dag. Det kunne være en god idé, hvis drengene gør det hver gang, vi modtager nyt, siger Charite Bertelsen med et lidt træt udtryk. Teknikken har gjort mange knuder i starten af det ni uger lange projekt, og Charite Bertelsen kan ikke skjule en vis skepsis. Indtil 18 Tekst: Sanne Hansen

19 Startvanskeligheder. Teknikken gør knuder og forsøgsfamilien er skeptisk. Arbejdsindsatsen er for stor i forhold til udbyttet, mener Charite Bertelsen, der ellers godt kunne drømme om en elektronisk huskeseddel og mere struktur på indkøbene i familien. videre er arbejdsindsatsen efter hendes mening for stor i forhold til udbyttet. Jeg er ikke så imponeret. Men det er godt, at de undersøger det hos nogen, siger hun. Det er ellers ikke interesse for maden, det skorter på i familien. Vi har meget fokus på mad og lærer børnene, at det er vigtigt at spise noget ordentligt, siger Charite Bertelsen. Ja, det fylder meget. Det er simpelthen interessant at vide, hvad man putter i munden, supplerer hendes mand, Preben Nielsen. Større magt til forbrugerne Henrik Juel er projektleder på projektet Fremtidens hjælpsomme mad, og ser med en vis sindsro på begyndervanskeligheder og tekniske forhindringer. Testperioden er jo netop en afprøvning af teknologien. Og det er første gang nogen sinde, at forbrugerne skal afprøve RFID-teknologien. Testfamilierne møder os med krav og ideer og kan på den måde være med til at forme fremtiden. Dialogen med familierne kan fortælle os, hvad der skal til, for at man kan bruge den her teknologi, siger han. Teknologien giver nye muligheder I følge Henrik Juel undersøger projektet flere vigtige aspekter. Et af dem er muligheden for større fødevaresikkerhed. F.eks. vil producenterne i tilfælde af fejl i produktionskæden være i stand Fremtidens hjælpsomme mad. Projektet skal vise, om vi som forbrugere vil gøre brug af de oplysninger om varerne, som en lille indbygget computerchip kan give os. Det kan være varens holdbarhed, dyrkning, transport, lageret i køleskabet mv. Bag projektet står Innovation Lab, der beskæftiger sig med ny teknologi. til at kalde dårlige varer tilbage ved at henvende sig direkte til forbrugerne. Samtidig åbner teknologien mulighed for, at vi som forbrugere kan tage mere kvalificerede valg i forhold til maden f.eks. ved at søge oplysninger om slagtedyrenes levevilkår, afgrødernes vækstbetingelser eller andet. Teknologien lægger virkelig op til, at man som forbruger kan stille krav til producenterne om helt nye måder at markedsføre sig på, siger Henrik Juel. Fremtidens køkkenhjælp Hos familien i Løgten er der mange konstruktive ideer til, hvordan teknologien på sigt kan blive den ønskede hjælpende hånd i køkkenet. fortsættes næste side t køkkenliv

20 t Charite Bertelsen forestiller sig for eksempel, at det med tiden bliver muligt at registrere alle madvarer i køkkenet via læsere i skabslåger, køleskab, fryser og så videre. Det ville være rigtig smart. Så kunne jeg sidde ved computeren og checke, hvad jeg har af madvarer. Så ville jeg da skrive huskesedler på den måde og planlægge madlavning og gæstebud ved computeren i stedet for at kigge hele køkkenet efter, siger hun. Også oplysninger om sporbarhed ville interessere. Det er for eksempel interessant at vide, om de økologiske ting, jeg så køber, er dyrket lige op ad motorvejen, siger hun. Preben Nielsen mener, at også oplysninger om holdbarhed ville være et godt hjælpemiddel i et køkken. Og allerede det nuværende computerprogram kan sige noget om holdbarheden afhængig af, om varen er åbnet eller ej. Kapers og oliven og sådan noget står jo tit bagest i køleskabet. Og jeg tror, der ryger rigtig meget ud i de danske husholdninger, fordi folk ikke kan huske, hvornår de har åbnet forskellige glas, siger han. Individuelle løsninger De er begge enige om, at teknologiens succes vil afhænge af, om programmerne bliver målrettet forskellige forbrugere. Hvis man kunne bygge programmet, så det var individuelt, ville det være bedst. Det vil være helt forskelligt, hvad folk vil bruge det til. Jeg kunne for eksempel godt tænke mig, at jeg kunne scanne ind på min mobiltelefon henne i supermarkedet og så få oplysninger om varerne der, hvor det er mere brugbart, siger Charite Bertelsen. Preben Nielsen er enig i, at det individuelle er vigtigt. Vi ved meget om ernæring, og kunne nok have mere gavn af en effektiv SMS-service, fordi vi er ret ustrukturerede. Tænk, hvis man kunne skrive spaghetti bolognese på sin mobil og den så svarede:»du mangler kun tomat!«, griner han. Kom i gang Projektet har fra første dag fået stor opmærksomhed i medierne. Udover nyhedsinteressen og de positive perspektiver er der også blevet fokuseret på faren for overvågning. Skal Arla for eksempel vide, hvor mange liter mælk vi hver især køber om ugen? Charite Bertelsen deler bekymringen Hvis producenterne kunne se, hvad folk købte, og hvor lang tid det stod i køleskabene... det, ville jeg synes, var ubehageligt, siger hun. Hun mener dog, at problemerne må kunne imødegås på en eller anden måde. Det samme mener Henrik Juel, men understreger, at projektet ikke skal tage stilling til den problematik. Selvfølgelig er det reelt at fokusere på sikkerhed, men jeg ser det ikke, som et problem, der ikke kan løses. Teknologirådet er allerede kommet med nogle udspil til, hvordan man kan beskytte sig, og hvad der skal der til, for at man som familie føler sig sikker. Han mener, at teknologien stille og roligt vil finde plads hos forbrugerne og skubber gerne til den proces. Dengang man indførte stregkoden, tog det 30 år fra den blev vist første gang, til den var i brug. Når den her teknologi kan give større fødevaresikkerhed, var det så ikke en god ide at få den skubbet i gang, spørger han. 1 20

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen Så spiser vi Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen Af Hanne Svendsen Kunsten er ikke at tabe sig Kunsten er at tabe det rigtige! Der er ALTID et alternativ, så du spiser

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Få din del af de lokale lønkroner

Få din del af de lokale lønkroner Få din del af de lokale lønkroner Kerneområdet Det udviklingsmæssige funktionsområde Det pædagogiske funktionsområde Det ledelsesmæssige funktionsområde 1 Få din del af de lokale lønkroner Ved overenskomstforhandlingerne

Læs mere

ERNÆRINGS HJÆLPER PJECE MØD TO AF DEM HER OG LÆS OM DE FUNKTIONER, ERNÆRINGS- HJÆLPERE KAN UDFYLDE I KØKKENER BLIV KLOGERE PÅ ERNÆRINGS- HJÆLPERNE

ERNÆRINGS HJÆLPER PJECE MØD TO AF DEM HER OG LÆS OM DE FUNKTIONER, ERNÆRINGS- HJÆLPERE KAN UDFYLDE I KØKKENER BLIV KLOGERE PÅ ERNÆRINGS- HJÆLPERNE ERNÆRINGS HJÆLPER - en kostfaglig ressource i både små og store køkkener PJECE BLIV KLOGERE PÅ ERNÆRINGS- HJÆLPERNE MØD TO AF DEM HER OG LÆS OM DE FUNKTIONER, ERNÆRINGS- HJÆLPERE KAN UDFYLDE I KØKKENER

Læs mere

Hver tredje kommune leverer kold mad én gang om ugen

Hver tredje kommune leverer kold mad én gang om ugen Hver tredje kommune leverer kold mad én gang om ugen ANALYSE AF KOMMUNERNES KVALITETSSTANDARDER FOR MADSERVICE TIL HJEMMEBOENDE ÆLDRE VISER, AT DER ER STORE REGIONALE FORSKELLE. I 37 af landets kommuner

Læs mere

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:

Læs mere

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge ONDT I ARBEJDSMILJØET Håndværkere og SOSU'er slider sig syge på jobbet Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Onsdag den 14. oktober 2015, 05:00 Del: Risikoen for at komme på sygedagpenge er dobbelt

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Ældreliv. Aktiv & Sund hele livet. Nyhedsbrev December 2015 Center for Velfærd & Omsorg

Ældreliv. Aktiv & Sund hele livet. Nyhedsbrev December 2015 Center for Velfærd & Omsorg Ældreliv Aktiv & Sund hele livet Nyhedsbrev December 2015 Center for Velfærd & Omsorg Aktiv og Sund- hele livet Mød en række borgere, der lever et sundt og aktivt liv i Lejre Kommune. Blandt andet Asger

Læs mere

Kostpolitik i Valhalla.

Kostpolitik i Valhalla. Kostpolitik i Valhalla. Kostpolitikken er udarbejdet i tæt samarbejde mellem personale og forældreråd. Kostpolitikken skal sikre os opmærksomhed på madkultur, for de forskellige aldersgrupper, og til de

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Det Nordiske Køkken Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Kære patient Nordisk menu I Det Nordiske Køkken på Herlev Hospital ønsker vi at servere velsmagende mad for vores gæster,

Læs mere

DeViKa. Velkommen til. Find ud af:

DeViKa. Velkommen til. Find ud af: Velkommen til DeViKa Find ud af: Hvem DeViKa er Hvilke tilbud DeViKa har til dig, også hvis du har særlige behov Hvordan du bestiller Hvornår og hvordan maden leveres Priser og betaling Kostråd Velkommen

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

BILAG 2: Interview med Lotte Kamp, 24/4-15

BILAG 2: Interview med Lotte Kamp, 24/4-15 BILAG 2: Interview med Lotte Kamp, 24/4-15 Antal i husholdningen: 5 Alder: Lotte 46, Jesper 40, Christopher 18, Sofie 12, Malthe 8 Hals, Nordjylland Madbudget, hver måned Hvor meget tror du ca. I bruger?

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

Kost og sundhedspolitik

Kost og sundhedspolitik Kost og sundhedspolitik Ud fra Slagelse kommunes vejledning har Børnehuset ved Noret, i samarbejde med forældrebestyrelsen sammensat følgende principper for kost og sundhedspolitik. Formål Formålet med

Læs mere

Når du skal starte med sondemad derhjemme. Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. Juli 2013.

Når du skal starte med sondemad derhjemme. Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. Juli 2013. Når du skal starte med sondemad derhjemme Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. Juli 2013. Inden min mand blev syg, forestillede jeg mig det værste, når folk talte

Læs mere

Inspirationsfolder for Sengeløse Skole: Sund mad

Inspirationsfolder for Sengeløse Skole: Sund mad Baggrund for inspirations folder: Inspirationsfolder for Sengeløse Skole: Sund mad I 2008 udarbejdede Høje Taastrup Kommune en kost politik og i opfølgning af denne udarbejdede Sengeløse Skole sin egen

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Når børn bliver overvægtige, bliver de ofte mobbet og holdt udenfor. Derfor er det vigtigt at angribe overvægt fra flere fronter Af Chris MacDonald,

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Mad der smager af meget mere

Mad der smager af meget mere Din lokale madleverandør Mad der smager af meget mere Se mere på www.fælleskøkkenet.dk Fælleskøkkenet er en aktiv medspiller i lokalsamfundet som en god arbejdsplads, og fordi vi støtter initiativer, der

Læs mere

Skoleelevers spisevaner

Skoleelevers spisevaner Københavns Universitet Pro Children Institut for Folkesundhedsvidenskab Oktober 2003 Skoleelevers spisevaner Spørgeskema til elever Oktober 2003 Kære skoleelev Vi beder dig hjælpe os med en undersøgelse

Læs mere

Arbejdsmarkedsøvelser til 'Videre mod dansk'

Arbejdsmarkedsøvelser til 'Videre mod dansk' Arbejdsmarkedsøvelser til September 2014 Side 1 Invitationer, gæster og fester, s. 5-12 Invitation til Julefrokost Så er det tid til den årlige julefrokost. Denne gang foregår festen i vores lokaler på

Læs mere

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN 1 22 KÆRE BORGER i Fredericia Kommune Politikkens mål er at bevare, fremme og støtte arbejdet med Længst Mulig I Eget Liv. Fokus skal derfor være på muligheder frem for

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...6 Det rette tilbud til den

Læs mere

Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende.

Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende. Kære elever fra 9. årgang Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende. Og det gode var dengang, at man også kunne

Læs mere

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN 1 2 3 KÆRE BORGER i Fredericia Kommune Politikkens mål er at bevare, fremme og støtte arbejdet med Længst Mulig I Eget Liv. Fokus skal derfor være på muligheder frem for

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Kost og måltidspolitik i Galaksen

Kost og måltidspolitik i Galaksen Kost og måltidspolitik i Galaksen Politikken skal medvirke til at udvikle og sikre sunde mad og måltider. Politikken skal endvidere bidrage til at skabe og fastholde sunde mad og måltidsvaner. Kostpolitikken

Læs mere

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 2013 Indledning Kost- og ernæringsfaglige spiller en afgørende rolle i velfærdssamfundet både for den enkelte borgers sundhed, trivsel og

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Kostpolitik Børnehuset Petra

Kostpolitik Børnehuset Petra Kostpolitik Børnehuset Petra Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. 1 I samarbejde med bestyrelsen

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Kik på børnene - råd fra diætisten

Kik på børnene - råd fra diætisten Kik på børnene - råd fra diætisten Tynde børn må godt få en kakaomælk, men drenge, der tonser rundt, kan ikke klare sig med en halv kiwi til mellemmåltid Af Kim Haagen Andersen Hun har hjulpet 10 overvægtige

Læs mere

Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå. Kvickly, Øster Allé 16, 8400 Ebeltoft

Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå. Kvickly, Øster Allé 16, 8400 Ebeltoft Midtjylland - Øst Begrundelser Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå Generelt mange økologiske varer. Lavt fedtindhold i kød & pålæg. Lokker ikke med usunde varer man skal nærmest lede efter slik & chokolade.

Læs mere

- Hvad har målet været? - Hvad har der primært været fokus på?

- Hvad har målet været? - Hvad har der primært været fokus på? Undervisningsdifferentiering v.h.a. IKT: Mercantec (levnedsmiddel) Dokumentation af læringsproces via PhotoStory inden for levnedsmiddel 1. Introside PR-side om forløbet. - Hvad er det vigtigt at slå på?

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Split. Sidste nummer af SPLIT Billeder Fra Bürstadt Interview med Hanne Jørgensen. www.silkeborg-p-d.dk. Medlemsblad for Silkeborg Pigerne & Drengene

Split. Sidste nummer af SPLIT Billeder Fra Bürstadt Interview med Hanne Jørgensen. www.silkeborg-p-d.dk. Medlemsblad for Silkeborg Pigerne & Drengene Split Medlemsblad for Silkeborg Pigerne & Drengene www.silkeborg-p-d.dk Sidste nummer af SPLIT Billeder Fra Bürstadt Interview med Hanne Jørgensen August 2007 Siden er det blevet til rundt regnet 50 store

Læs mere

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN ISSN: 1902-5866 NYHEDSBREV Bruger- og pårørenderåd oktober 2007 UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN I august 2007 fremlagde Regeringen Kvalitetsreformen, som skal sikre fornyelse og udvikling af kvaliteten

Læs mere

Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet. set gennem borgernes øjne. vejle.dk

Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet. set gennem borgernes øjne. vejle.dk Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet set gennem borgernes øjne vejle.dk Forord Vejle Kommune fik status af frikommune 1. januar 2012. Væk er de stramme regler om tidsfrister, de snævre rammer for aktivering

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben.

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben. Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben. ugust 2008. Vi tror på god sund mad af høj kvalitet tilberedt med kærlighed 1 Indholdsfortegnelse Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben....

Læs mere

beggeveje Læringen går

beggeveje Læringen går VAGN ERIK ANDERSEN, journalist, SØREN WEILE, fotograf Læringen går beggeveje Tandlægestuderende er glade for praktikperioden i den kommunale tandpleje, men også overtandlægerne synes de lærer noget. Samtidig

Læs mere

Evaluering af frokostordningen i Egedal Kommune i 2016

Evaluering af frokostordningen i Egedal Kommune i 2016 Evaluering af frokostordningen i Egedal Kommune i 2016 I dag har jeg fået broccoli til frokost, og det kan jeg faktisk godt li. Vi fik rugbrød igen i dag. Supperne smager godt, og så er der ærter i. Vi

Læs mere

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset Varieret sund mad giver gode kostvaner Barnet har brug for 'brændstof' for at kunne vokse, lege og lære. De er aktive dagen igennem og det er derfor vigtig kosten er

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

VANDET VI SPISER 2. Hvor meget vand spiser vi? Madpyramiden

VANDET VI SPISER 2. Hvor meget vand spiser vi? Madpyramiden VANDET VI SPISER 2 Hvor meget vand spiser vi? Hvis man ser på, hvor meget vand en person dagligt spiser via sine fødevarer (altså hvor meget vand, der er brugt på at producere maden), så er det et sted

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 APPETIT PÅ LIVET Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal tilbyde velsmagende og nærende mad, og måltiderne skal være med til at skabe fællesskaber

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt Følg Rikkes kamp for at tabe 30 kilo Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt at sige nej til mad På trods af alle gode intentioner og et solidt team af eksperter i ryggen, har tallet på vægten ikke

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION Tidsperspektiv: Ca. 1 år Læs mere om: Fase 1: Beslutningen træffes Fase 2: Hvad er status? Fase 3: Hvor vil vi hen? Fase 4: Hvad skal ændres? Fase 5: Indkøringsfasen

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 endda mene, at du ikke anstrenger dig nok. Det kan give problemer i forhold til familie, venner og din arbejdsgiver. I denne folder kan du læse om årsagerne til træthed

Læs mere

SAMMEN OM MAD OG MÅLTIDER

SAMMEN OM MAD OG MÅLTIDER SAMMEN OM MAD OG MÅLTIDER Vi vil være med til at gøre Odense landskendt som den kommune der systematisk arbejder med mad, måltider og ernæring i det rehabiliterende samarbejde med borgerne. Mad og Måltider

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

sundhed i grusgraven

sundhed i grusgraven Sundhed på arbejdspladsen kommer ikke af sig selv, bare fordi arbejdsmiljøet er i orden. Det ved man hos NCC Roads, hvor frugt og vand på flaske gav resultater. I Helse arbejdsliv oktober 2007 Sundhed

Læs mere

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE April 2014 Fars køkkenskole i DR ULTRA NYT Fars køkkenskole sprang ind i det nye år med et sjovt besøg af journalisterne Rikke og Christian fra DR ULTRA NYT. Energiske og

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

De nye Kostråd set fra Axelborg

De nye Kostråd set fra Axelborg De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er

Læs mere

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune 1 Et måltid består af råvarer, der sammensættes til en ret og indtages alene eller sammen med andre. Disse tre elementer råvarerne, retten og rammen

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Konference om et bedre psykisk arbejdsmiljø Velkomst ved: Jens Jensen Direktør for Arbejdstilsynet DET TALTE ORD GÆLDER Jeg vil gerne fra Arbejdstilsynets side byde velkommen til denne konference, hvor

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Tab to buksestørrelser på 6 uger

Tab to buksestørrelser på 6 uger Tab to buksestørrelser på 6 uger Der er ingen grund til at gå rundt om den varme grød længere. Få de smalle hofter tilbage med en 6-ugers kur, der giver dig synlige resultater og måske blod på tanden til

Læs mere

Aftencafé et tilbud til friske beboere

Aftencafé et tilbud til friske beboere Aftencafé et tilbud til friske beboere - Evaluering af aftencaféprojektet på Betaniahjemmet Aftencafé et tilbud til friske beboere Indledning Ideen til projekt Aftencafé- et tilbud til friske beboere udsprang

Læs mere

Et godt tilbud fra Fredericia, Middelfart og Kolding Kommuner. Madservice Den gode mad til hver dag...

Et godt tilbud fra Fredericia, Middelfart og Kolding Kommuner. Madservice Den gode mad til hver dag... Et godt tilbud fra Fredericia, Middelfart og Kolding Kommuner Madservice Den gode mad til hver dag... Madservice... den gode mad til hver dag... Færdige retter til din daglige brug Vores færdigretter kalder

Læs mere

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet.

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. Arbejdstidsspillet Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. 1) Taler med din leder og beder om at få

Læs mere

Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik

Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik Ældreservice Udvalgsformanden 3 Formål 4 Traditioner 4 Kvalitet 4 Fleksibilitet 5 Valgmuligheder 6 Ernæringsvejledning 7 Information 8 Udvalgsformanden

Læs mere

Har du lyst til at prøvesmage vores mad - kan du som ny kunde få en GRATIS prøvepakke

Har du lyst til at prøvesmage vores mad - kan du som ny kunde få en GRATIS prøvepakke Har du lyst til at prøvesmage vores mad - kan du som ny kunde få en GRATIS prøvepakke Velkommen Din Private Kok glæder sig til at give dig nogle dejlige og varierede madoplevelser hver dag. Vi har mange

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Udgivet af Foreningen af Kliniske Diætister Redaktion: Lisa Bolting Heidi Dreist Pia Houmøller Udarbejdelse: PRspektiv Layout og design: ekvator ApS Fotos: GettyImages

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

31 oktober 2013. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 7

31 oktober 2013. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 7 31 oktober 2013 Nr. 7-31. oktober 2013. Nr. 7 Seniorjobbere: Skriv endelig at vi morer os Der er plads til flere på Københavns Stadsarkiv Fotos: Per Sichlau Hvis man gerne vil vide, hvad børn vejede og

Læs mere

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony.

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony. Kommunikation Århus Universitetshospital Skejby 19. januar 2010 v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony CV for Susanne Anthony E.F.T. Terapeut 2006 Hypnose Terapeut 2004 NLP-psykoterapeut 1999 Reg.Lægemiddelkonsulent

Læs mere

Den gode læreplads. Gode råd fra unge lærlinge

Den gode læreplads. Gode råd fra unge lærlinge Den gode læreplads Gode råd fra unge lærlinge Pjecen er produceret med udgangspunkt i et fokusgruppeinterview, hvor analysefirmaet NewInsigt har talt 7 lærlinge, som enten lige er udlært eller midt i deres

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Børnemadsvalget i Lejre Kommune Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Hvorfor skal jeg læse denne folder? Synes du at dit barn og de andre børn i børnehaven skal spise hjemmelavede madpakker

Læs mere

INDHOLD. Velkommen til Det Gode Køkken Hjemmelavet mad efter stolte traditioner. Lidt udover det sædvanlige Du tilføjer selv det sidste krydderi

INDHOLD. Velkommen til Det Gode Køkken Hjemmelavet mad efter stolte traditioner. Lidt udover det sædvanlige Du tilføjer selv det sidste krydderi INDHOLD S 0 2 S 0 4 S 0 6 S 1 0 S 1 2 S 1 6 S 1 8 S 2 2 S 2 4 Velkommen til Det Gode Køkken Hjemmelavet mad efter stolte traditioner Lidt udover det sædvanlige Du tilføjer selv det sidste krydderi Husk

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Ida Kirstine Hedemand Email: iad2cool@hotmail.com Tlf. nr. 25322787 Evt. rejsekammerat: Ditte Hjem-institution: VIA, sygeplejeskolen i Aarhus

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 19. juni 2006 Arbejdstilsynet Sag nr Opgave nr. 1 JSL

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 19. juni 2006 Arbejdstilsynet Sag nr Opgave nr. 1 JSL Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 130 Offentligt BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 19. juni 2006 Arbejdstilsynet Sag nr. 20060037360 Opgave nr. 1 JSL Beskæftigelsesministerens besvarelse

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Bestyrelsens beretning 2014

Bestyrelsens beretning 2014 Bestyrelsens beretning 2014 Bålfest Bålfest deltager vi traditionelt i hvert år, i det forgangne år kom vi ved arrangementet igennem med stor succes,der var bred forældre opbakning af både børnehave forældre,

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND Mine forventninger til opholdet var at prøve at blive kastet ud i en anden kultur, hvor kommunikationen foregår på engelsk. Da jeg altid har haft meget svært

Læs mere

Karriereudvikling resultat af undersøgelse

Karriereudvikling resultat af undersøgelse Karriereudvikling resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I marts, april og maj måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af hvordan vi forholder

Læs mere

Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvornår tilbyder Det Kongelige Teater billetter til 100 kroner?

Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvornår tilbyder Det Kongelige Teater billetter til 100 kroner? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvornår tilbyder Det Kongelige Teater billetter til 100 kroner? For unge under 25 Om tirsdagen For grupper Om fredagen X 1. Hvad koster telefon + fri sms om måneden?

Læs mere

INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN

INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN Liggende møder i farverige Fatboys er ikke innovation. Innovation handler om, at alle på arbejdspladsen er enige om, hvad der er den fælles kerneopgave. Medarbejdere

Læs mere

Alt-om-Kost Rejseholdet

Alt-om-Kost Rejseholdet Alt-om-Kost Rejseholdet Nu med motion! Udbrede kendskabet til sund kost Formulere mad og måltidspolitikker Etablering af madordning www.altomkost.dk Helle Søballe Pedersen Professionsbachelor i Ernæring

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere