faglært selvlært mange job drømmejob hushjælp

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "faglært selvlært mange job drømmejob hushjælp"

Transkript

1 faglært selvlært mange job drømmejob hushjælp nr oktober Kost & Ernæringsforbundet

2 Fasthold faget med faglærte leder Køkkenerne må uddanne ny arbejdskraft, hvis der skal være kost- og ernæringsfaglige i køkkenerne i fremtiden. Det er svært for mange køkkener, at få den arbejdskraft, der er brug for. Enten er der slet ingen at tage af. Eller også er de ledige ikke tilstrækkeligt kvalificerede. Det tyder en rundspørge, som bladet har lavet blandt en håndfuld køkkener i hovedstaden og i provinsen, på. Det kan du læse om her i bladet. Mangel på arbejdskraft er en knude, som kun køkkenerne kan løse. Hvis vi vil have en kvalificeret arbejdsstyrke, der kan stå mål med de krav, der stilles til køkkenerne i dag, så er vi nødt til at uddanne elever i alle typer køkkener. Eleverne fremtidssikrer køkkenet. Og berige køkkenet med nye ideer. Jeg ved, det kan være vanskeligt at få det til at løbe rundt med en eller flere elever i køkkenet. For de gør det jo ikke ud for en fuld faglært arbejdskraft. Og det skal de heller ikke! De skal uddannes og suge ny viden til sig. De anstrengelser, det kræver af køkkenets medarbejdere, kommer tifold tilbage. De køkkener, der er blevet spurgt her i bladet, fortæller da også, at de har elever. Og at de uddanner deres ufaglærte arbejdskraft. Det må være vejen frem. For hvis det er umuligt at få de faglærte medarbejdere, man gerne vil have, må man finde en anden løsning. Det siger sig selv. Og det kan være at søge arbejdskraft i et andet land, ansætte andre madhåndværkere eller uddanne ufaglærte. Hvert køkken finder sine løsninger. Men på sigt må vi uddanne faglært arbejdskraft. Det er godt, hvis I laver jeres eget uddannelsesprogram. Men det allerbedste er, at give jeres ufaglærte medarbejder bevis på fagligheden. F.eks. ved at tilbyde dem at uddanne sig til voksenernæringsassistent. Eller at tage en grunduddannelse for voksne. Det er også vigtigt, at holde på de gode medarbejdere, man allerede har. Arbejdsmiljøet skal være godt både fysisk og psykisk. Så medarbejderne ikke bliver slidte. Og så er det nu, der skal tænkes i gode seniorordninger, der kan få medarbejderne til at blive i køkkenet længst muligt. Faglærte i køkkenet er forudsætningen for fagets fremtid. 2 køkkenliv

3 køkken liv siden hen foto: kissen møller hansen Ingen fingre i sovsen. Uddannelsen er teoretisk og kræver god sparring med de mere praktiske ernæringsassistenter. Det mener Iben Kempel Sørensen, der med sin professionsbacheloruddannelse er blevet ansat som cateringleder på Hobro Sygehus. Læs mere side 14. Vaccine mod madallergi Internationale forskere arbejder på at udvikle en vaccine mod madallergi, skriver Politikens Lørdagsliv. Forskerne skulle ifølge BBC World have fundet frem til de molekyler, der giver de allergiske reaktioner. Og arbejder nu på at bruge molekylerne til en vaccine, som kan få os til at modstå angrebet fra den mad, vi reagerer allergisk på. Lykkes det med vaccinen, skulle det være muligt at udrydde de fleste madallergier, mener forskerne. 1 Fedt. Hvert år indtager halvdelen af alle britiske skolebørn, hvad der svarer til fem liter olie, fordi de spiser rigtigt mange chips. Oplysningen indgår sammen med andre lignende i en britisk kampagne, der skal få skolebørn og forældre til at skære ned på junkfood og chips, skriver FødevareSundhed. foto: henrik frydkjær Køb og støt over internettet Du kan støtte en række hjælpeorganisationer ved at købe varer over internettet. De virksomheder, du handler hos, skal være tilknyttet Engodsag.dk. Du betaler ikke mere for varerne end normalt. Men de virksomheder, der er med i ordningen, betaler til gengæld en procentdel af varens pris til en af hjælpeorganisationerne. Du kan vælge at støtte én bestemt organisation, eller fordele støttepengene på samtlige 100 tilknyttede organisationer. Ved at gå ind på en god sags hjemmeside kan du se, hvilke organisationer, der modtager støtte. Og hvilke virksomheder, der støtter. Det fremgår også, hvor stor en procentdel af det beløb, du køber for, der går til hjælpearbejdet. 1 Tekst: Mette Jensen 3

4 siden hen foto: henrik frydkjær Smagens dag på ældrecentrene Fed is, desserter, chokolademousse, marcipanbrød og energidrikke. Der var disket op med lækkerier på en række af landets ældrecentre i anledning af Smagens Dag i september. Foreningen af Kliniske Diætister havde opfordret centrene til at deltage og sætte fokus på mad til småtspisende ældre. Ældrecentrene inviterede både beboere, pårørende og andre interesserede på smagsprøver på energi- og næringsrig mad. Og samtidig kunne både gæster og personale få gode råd om mad til småtspisende. 1 Frit valg af særlig pleje. Ældre skal frit kunne vælge det, der er bedst for dem. foto: chili Derfor arbejder socialminister Eva Kjer Hansen på at sikre alle ældre retten til at komme på et friplejehjem. Friplejehjemmene sin egen profil, noget der kendetegner det enkelte hjem. Det kan være særlige aktiviteter eller måske særlig mad. Friplejehjemmene har ret til at gå deres egne veje, skriver socialministeren i Danske Kommuner. Ansæt nu en mad og måltidschef»kommunerne mangler en person i den centrale ledelse, som på en kostfaglig baggrund kan have det helt overordnede ansvar for maden og måltiderne i den kommunale administrative struktur. Som kan være sparringspartner for de ledende økonomaer, sikre sammenhængen plus være rådgiver for det øvrige administrative system og politikerne«. Det skriver Kost & Ernæringsforbundets formand, Ghita Parry, i en kommentar i Danske Kommuner. 1 Frugt om dagen De seneste tal fra 6 om dagen kampagnen viser, at hver tredje medarbejder i dag har adgang til firmafrugt på jobbet. Et voksende antal firmaer vælger at profilere sig ved at tilbyde medlemmerne økologisk firmafrugt. Og stadig flere virksomheder erstatter mødekagerne af frugt. Kræftens Bekæmpelse har kastet sig ud i en undersøgelse af, hvordan frugtordningerne påvirker medarbejdernes madvaner og livsstil. 1 4

5 Børn af spiseforstyrrede Mødre med spiseforstyrrelser kan blive provokeret af deres barns appetit og madglæde, og det kan føre til, at moderen ubevidst enten giver barnet for lidt mad eller overfodrer det, fortæller læge Flemming Warborg Larsen fra Bispebjerg Hospital til Politiken. Derfor kan mødre med spiseforstyrrelser både i København og Århus få vejledning efter fødslen. Ligesom gravide med spiseforstyrrelser får tilbud om at blive fulgt intensivt under graviditeten. 1 En times motion er en halv for lidt Hvis risikoen for hjertekarsygdomme og diabetes 2 skal nedsættes, så skal børn motionere halvanden time hver dag. Det konkluderer Karsten Froberg fra institut for idræt på Syddansk Universitet i Jyllands-Posten. Baggrunden er en undersøgelse, der viser, at børn, der kun er aktive en time om dagen, har markant højere risiko for at udvikle sygdommene. Sundhedsstyrelsen fastholder dog indtil videre sine anbefalinger om en times daglig motion. 1 Forskel på anbefalingerne De danske kostråd anbefaler, at procent af fedtsyrerne skal være enkeltumættede. I Frankrig, skal mindst 20 procent være enkeltumættede ifølge anbefalingerne. Der er også forskel på anbefalingerne, når det gælder den samlede mængde fedt. Mens vi herhjemme anbefaler, at højst procent af energien kommer fra fedt, er der ingen begrænsninger i Frankrig. Her har de alene fokus på kvaliteten af fedtet, ikke på kvantiteten. Det kan undre, at anbefalingerne er så forskellige, når de tager udgangspunkt i de samme forskningsresultater. Det er et spørgsmål om ernæringspolitik. Nogle lande fokuserer på fedtkvaliteten, hvor andre fokuserer på kvantiteten, siger Ursula Trübswasser til Unilevers nyhedsbrev. Det er samtidig vigtigt, at forbrugerne har en realistisk mulighed for at leve op til kostrådene, mener hun. 1 køkkenliv

6 siden hen Ukendt land Unge ved ikke hvad en a-kasse er. Det viser en undersøgelse som CASA har lavet for AK-Samvirke. 45 unge på år er blevet spurgt sammen med konsulenter for 13 fagforbund og a-kasser. En gruppe af de unge dropper a-kassen, fordi de mener, de kan klare sig med privat opsparing, og at a-kassen fungerer som en sovepude. Andre melder sig ikke ind, fordi det kan opfattes som om, de tvivler på sig selv, siger konsulent Ane Kolstrup, der står bag undersøgelsen. A-kasserne vil nu forsøge at gøre sig mere synlige overfor unge, skriver Erhvervsbladet. 1 Mælk pakket ind i mælk. De hårde plastbægre, der bruges til blandt andet yoghurt er lavet af mælk! Nærmere bestemt mælkeprotein. Og det gør dem 100 procent nedbrydelige skriver Mejeriforeningens magasin &mælk. Mælk er til børn tegning: bob katzenelson»når der kommer gæster, spørger jeg nogle gange, hvad de vil have: kaffe? Te? Vand? Mælk? Og så griner de, fordi jeg byder dem på mælk. Det er komisk«, skriver en kvinde i Mejeriforeningens magasin &mælk. Men det er ikke så underligt, viser en undersøgelse, som Explora har lavet for Mejeriforeningen. For mælk er til børn og forbundet med omsorg og sundhed. Mælk er ikke til fest, farver eller voksenliv. Og den drikkes stort set kun i hjemmet, viser undersøgelsen, som har boret i vores opfattelse af mælk. Undersøgelsen viser også, at der er mange regler og normer for, hvornår det er passende at servere mælk. Og hvem, der serverer mælk. F.eks. afslører den en opfattelse af, at det er de ansvarsfulde forældre, der serverer mælk for deres børn, mens taberfamilierne serverer cola til maden... Læs mere om mælkekultur på Mejeriforeningens hjemmeside. 1 6

7 Chance for balance Familie- og Arbejdslivskommissionen udskrev i foråret en idekonkurrence for at få ideer til, hvordan alle de stressede fædre og mødre skal få hverdagen til at hænge samme. Konkurrencen er slut og kommissionen har fået 200 ideer. Ideerne skal blandt andet bruges til at sætte gang i en debat, som kan få os hver især til at tænke over, hvordan vi får balanceret familielivet med arbejdslivet på en måde, der passer os og familien. Første oplæg er et tematillæg som er udarbejdet i samarbejde med Jyllands- Posten. Det rummer flere familiers bud på deres balance, sætter en række tal på vores livsstil og kommer med flere udspil til arbejdspladserne, som kan give medarbejderne en chance for balance. 1 foto: stig stasig 70 millioner til arbejdsmiljø Partierne bag arbejdsmiljøreformen har besluttet at justere reformen for nogle af de 70 millioner kroner, der er afsat til arbejdsmiljøet i velfærdsaftalen. Det betyder grundigere screeninger og flere muligheder for arbejdstilsynet for at give påbud til virksomhederne om at søge rådgivning, skriver Beskæftigelsesministeriet på sin hjemmeside. Rådgivning skal i fremtiden ikke mindst dreje sig om det psykiske arbejdsmiljø hvis ellers arbejdstilsynet opdager problemer her, under deres screeningsbesøg. Nogle af pengene er desuden øremærket til de særligt belastede brancher, hvor medarbejderne slides på grund af stress og dårlige arbejdsstillinger. 1 Færre penge til nye opgaver 85 procent af de offentligt ansatte FTF ere, f.eks. kost- og ernæringsfaglige, sygeplejersker og pædagoger, oplever, at de har fået nye arbejdsopgaver uden, at der er tilført tilstrækkeligt med ressourcer til at løse dem. Det viser en ny undersøgelse fra FTF, der har spurgt ansatte i stat, amter og kommuner. Faktisk siger 64 procent af de ansatte, at de har oplevet, at deres budgetter er blevet beskåret i løbet af de seneste to år. Der er ingen tvivl om, at de offentligt ansatte har fået mange flere opgaver de seneste år, blandt andet fordi de i langt højere grad skal dokumentere, hvad de laver og hvilke metoder, de bruger, siger Bente Sorgenfrey, formand for FTF, til FTF s nyhedsbrev Resonans. Når de mange nye opgaver, kommer, uden at der kommer flere medarbejdere, så mangler der stadig bedre økonomiske rammer og en prioritering af, at opgaverne skal løses uden, at det går ud over kvaliteten, siger hun. 1 Tekst: Mette Jensen 7

8 Køkkener mangler faglært arbejdskraft Mange professionelle køkkener har svært ved at finde kvalificerede medarbejdere, og rekrutteringsproblemet vil stige i de kommende år. Blandt andet fordi 20 procent af de kost- og ernæringsfaglige kan trække sig tilbage på efterløn eller pension inden for det næste årti. Udviklingen bekymrer både køkkenerne og Kost & Ernæringsforbundet. Flere og flere køkkener må kigge langt efter postbudet, når de slår ledige stillinger op. Der kommer nemlig stort set ingen ansøgninger, og det betyder, at mange køkkener må ty til alternative løsninger for fortsat at have kvalificerede folk bag kødgryderne i stedet for de manglende køkkenledere og køkken- og ernæringsassistenter. Det er blevet slemt inden for de seneste par år, og det er da bekymrende. På længere sigt kan jeg godt blive nervøs for, om der vil være nogen til at lave mad, når jeg bliver gammel, eller om det hele bliver fabrikslavet mad, siger Ulla Clausen, køkkenleder ved Europahøjskolen og Den Økologiske Landbrugsskole på Kalø, Djursland. Savner assistenter med anden madkultur I Kaløs højskolekøkken, der er normeret til 10 fuldtidsansatte, består staben primært af køkkenassistenter, ernæringsassistentelever og ufaglærte, som de selv uddanner. Her oplever køkkenleder Ulla Clausen, at det er svært at finde kvalificerede medarbejdere af flere grunde. Først og fremmest beklager hun, at køkkenlederuddannnelsen, som egner sig godt til arbejdet i højskolekøkkener, er nedlagt. Køkkenassistentuddannelsen er nemlig ikke så målrettet mod denne type køkken, hvor der er en anden arbejdsplads- og madkultur end på f.eks. hospitaler og plejehjem. På en højskole skal man passe ind i det særlige arbejdsmiljø, hvor arbejdsdagen er mere uforudsigelig og kræver mere fleksibilitet, forklarer Ulla Clausen. Folk er også blevet mere krævende i forhold til at kunne holde fri aften og weekend. Både på Kalø skolerne og Randers Centralsygehus oplever man, at mange ansøgere bakker ud ved udsigten til aften- og weekendarbejde eller tidlig mødetid. Weekendvagterne er ikke populære Det får folk til at vælge jobbet fra, hvis de har små børn, siger Bente Sloth, cheføkonoma i Patientkøkkenet ved Randers Centralsygehus. Bente Sloth mener også, at det er 8 Tekst: Karen Kjærgaard

9 Ufleksibel arbejdskraft. Ernæringsassistentuddannelsen er ikke målrettet højskolekøkkenet på Kalø. Den passer bedre på hospitaler og pleje- foto: kissen møller hansen hjem, hvor der er en anden arbejdsplads- og madkultur, mener køkkenleder Ulla Clausen, der kræver fleksibilitet af sine medarbejdere. svært at finde kvalificerede køkkenassistenter, som vitterlig kan lave mad. I vores køkken laver vi mad i store portioner og helt fra grunden. F.eks. laver vi selv fond og kød- og fiskeudskæringer. Her må vi ofte bruge tid på at lære dem at lave mad fra grunden af. Det virker, som om at køkkenassistenter kun lærer at lukke poser op nu om dage, siger Bente Sloth. Derfor er hun også rent fagligt bekymret for køkkenfaget på længere sigt. Det er hammerirriterende, fordi vi jo gerne vil have køkkenassistenter, men vi kan lige så godt ansætte ufaglærte og lære dem op selv. Det er en katastrofe for faget, og det ry, det giver, mener hun. Søger i Sverige Alle de køkkener, som Køkkenliv har talt med til denne artikel, oplever, at der ikke er så mange færdiguddannede køkken- og ernæringsassistenter at tage af som tidligere. Det er særlig et problem på sygehusene i hovedstadsområdet, hvor man nu er begyndt at slå ledige stillinger op i Sverige. Vi er i en presset situation, og jeg ved ikke, hvor køkkenassistenterne bliver af. Det er utroligt, at vi er nødt til at importere arbejdskraft. Hvis der findes nogen kvalificerede ansøgere i hovedstadsområdet, burde de i hvert fald ikke gå ledige rundt, siger Michael Allerup, køkkenchef på Amtssygehuset i Herlev ved København. fortsættes næste side t Køkkenerne mangler hænder En netop offentliggjort undersøgelse fra pensionskassen PKA viser, at 20 procent af de kostog ernæringsfaglige vil kunne trække sig tilbage på efterløn eller pension om 10 år. Tal fra Undervisningsministeriet viser et fald på 22 procent i antallet af elever, der gjorde en erhvervsfaglig uddannelse færdig fra 2000 til Erfaringerne fra en række kredse er, at antallet af elevpladser i kredsen bliver stadigt færre. Ugebrevet A4 har offentliggjort en undersøgelse, der viser, at uddannelsen til køkkenassistent ikke har høj status blandt unge (se side 12). køkkenliv

10 køkkenerne mangler faglært arbejdskraft Katastrofalt. I køkkenet på Randers Sygehus har Bente Sloth svært ved at få kvalificerede medarbejdere, der vitterlig kan lave mad, siger hun. Og det gør hende bekymret både for køkkenfagets ry og dets fremtid. t I dette sygehuskøkken mangler de i øjeblikket to ernæringsassistenter og har netop valgt at annoncere efter to kokke i stedet for via den svenske arbejdsformidling i Malmø da ernæringsassistentuddannelsen ikke findes i Sverige. Da vi annoncerede i Danmark, fik vi kun to ansøgninger. Vi valgte derfor at forsøge i Sverige, fordi vi havde hørt, at Bispebjerg Hospital havde gjort det med succes, forklarer Michael Allerup. Må selv uddanne ufaglærte Rekrutteringsproblemerne har nu stået på i flere år, og udover at trække på beslægtede fag, såsom kokke og smørrebrødsjomfruer, vælger køkkenerne også at satse på de ufaglærte i højere grad. Vi må også ty til oplæring af ufaglærte for at få hverdagen til at hænge sammen, og vi lægger flere og flere opgaver over til ufaglærte. Her flyttes grænserne, fordi vi ikke kan få faglærte, siger Michael Allerup. Nye opgaver for ufaglærte kan f.eks. være at arbejde i den kolde diætafdeling, hvor arbejdet tidligere blev udført af køkkenassistenter. Det oplærer vi nu ufaglærte til at klare, mens køkkenassistenter i dag blot har en kontrolfunktion for at sikre, at det er korrekte diæter, som ud- foto: jens hasse går derfra. Men det var selvfølgelig mest ønskværdigt, at det arbejde blev udført af faglærte, siger Michael Allerup. Må satse på de unge Alle ledere sukker over, at der ikke uddannes elever nok, så der tilføres faget nye, unge kræfter. I køkkenet på Amtssygehuset i Herlev prioriterer de dette højt. I øjeblikket er der fem ernæringsassistentelever i køkkenet. Og løbende gelejdes ufaglærte ind på voksenassistentuddannelsen. Og det er det, der skal redde faget, mener formand for Kost & Ernæringsforbundet, Ghita Parry. 10

11 foto: henrik frydkjær Importeret arbejdskraft. Køkkenet på Herlev Sygehus har været nødt til at søge efter kokke i Sverige, fordi de ikke kan få de ernæringsassistenter, de har brug for. Desuden må de lægge flere opgaver over på de ufaglærte, fortæller Michael Allerup. Der er særligt gennem de seneste 5 år skåret voldsomt ned på elevsiden, men hvis man vil have en kvalificeret arbejdskraft, må man gøre en indsats for at uddanne, siger Ghita Parry. At få flere unge ind i faget er efter hendes mening den vigtigste vej til at løse det stigende rekrutteringsproblem. Derfor må både faget som helhed og køkkenerne hver især oprette flere praktik- og studiepladser til elever og studerende. Men de må også gøre en større indsats for at gøre det mere synligt for de unge, at arbejdet i et moderne køkken er attraktivt. Det er jo lykkedes i høj grad for kokkene at brande faget, så det burde vi også kunne, siger hun. Køkkener skal have bedre image Køkkenerne kan f.eks. via jobannoncerne markedsføre sig som gode arbejdspladser med mulighed for personlig udvikling, indflydelse og karriere og vise, at der udføres et betydningsfuldt arbejde f.eks. i forhold til ernæring. Vi skal være bedre til at gøre os lidt til og prale af, at køkkenerne faktisk er gode arbejdspladser, siger Ghita Parry. Det handler ikke om at bilde folk ind, at det ikke er et krævende arbejde, hvor der laves store mængder mad, men arbejdet kan mange steder formentlig organiseres endnu bedre, så man f.eks. fordeler det tunge arbejde på flere. Samtidig må køkkenerne også se på arbejdsmiljøet for at fastholde dem, der allerede er i faget, og særlig dem over 45 år. Her bør køkkener gøre en særlig indsats for at udvikle arbejdets organisering, så det bliver mere fleksibelt. Det er også vigtigt med moderne ledelse, større anerkendelse af arbejdet og bedre samarbejde med de øvrige faggrupper og med dem, der spiser maden, mener hun. Målrettet indsats Ghita Parry peger på, at Fagligt Udvalg for Ernæringsassistentuddannelsen løbende har problemet med det faldende antal elevpladser på dagsordefortsættes næste side t køkkenliv

12 køkkenerne mangler faglært arbejdskraft Jobbet som ernæringsassistent hører ikke til drømmejobbene t nen og vil holde arbejdsgiverne fast på deres ansvar i den sammenhæng. Desuden arbejdes der andetsteds på at forsyne uddannelsen til procesteknolog med et nyt speciale. Tanken er at uddanne ledere til små og mellemstore køkkener, men de store køkkener kan eventuelt bruge procesteknologerne til produktionsog mellemledere i køkkenerne, foreslår Ghita Parry. Hun tror derfor ikke, at udviklingen er umulig at vende. Vi må tro på, at vi fortsat kan trække folk til faget, men det kræver, at vi gør en indsats, er målrettede og satser på flere parametre, lyder hendes konklusion. 1 Unge drømmer ikke om at blive slagter, bager, butiksassistent eller ernæringsassistent. De vil have et job, der kan ses i aviserne eller på tv. For eksempel et job som kok. De faglærte job, og dermed erhvervsuddannelserne, sælger ikke længere billetter, når unge i Danmark skal vælge uddannelse. Og jobbet som køkkenassistent ligger helt i bund. Det viser sig, når man spørger unge, hvilken status de tillægger forskellige job. De unge vil ses Ugebrevet A4 har bedt danskere om at rangordne 28 faglærte job. Øverst på listen står falckmand, fotograf, kok og grafiker. Nederst på listen står ekspedient, industrislagter og køkkenassistent. De førstnævnte job har let ved at knytte nogle måske endda dramatiske fortællinger til sig, og derfor har de også lettere ved at tiltrække sig opmærksomhed i aviser og tv. Og det er det, de unge går efter, mener konsulent Signe Rønn Sørensen fra Teknologisk Institut. Derfor har uddannelsen til f.eks. kok heller ikke mærket samme fald i prestige, som andre håndværk. Kokke toner ofte frem på tv-skærmen. Undersøgelsen viser, at jo yngre man er, jo mindre værdi tillægger man de traditionelle håndværksfag. Når jobbene ikke er så populære, så kan det være fordi, de unge tror, at ansatte i de fag kun laver det, de bliver sat til af mester, foreslår arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen, Aalborg Universitetscenter, i Ugebrevet A4. Mangel på arbejdskraft Og Signe Rønn Sørensen opfordrer 12 Tekst: Mette Jensen

13 de erhvervsfaglige uddannelser og arbejdspladser til at imødekomme de unges krav om selvudvikling. Det er nødvendigt, hvis søgningen til fagene skal øges, siger hun til Ugebrevet A4. Og det skal den. Ellers vil mange virksomheder komme til at mangle kvalificeret arbejdskraft i fremtiden. Tal fra undervisningsministeriet understreger problemet. De viser et fald på 22 procent i antallet af elever, der gjorde en erhvervsfaglig uddannelse færdig fra 2000 til Mangel på ernæringsassistenter Problemet mærkes også i køkkenerne. Også selvom nedgangen i søgningen til uddannelsen forventes at vende med navneskiftet fra køkkenassistent til ernæringsassistent. Men der skal mere til, mener Kost & Ernæringsforbundets formand, Ghita Parry. Ernæringsassistentuddannelsen skal ind i de unges bevidsthed. Det vil ske, når unge bliver lidt ældre og møder køkkenpersonalets kyndige madlavning og viden om ernæring i deres egen hverdag. F.eks. som forældre i en vuggestue eller patienter på et sygehus. Så vil de se anderledes på ernæringsassistenternes prestige. Men vi skal også have flere til at vælge uddannelsen, så derfor skal vi have fortalt nogle gode historier om ernæringsassistenterne. Og den opgave skal køkkenerne være med til at løfte, mener hun. Ernæringsassistenterne skal være foto: henrik frydkjær stolte af deres fag, af at være gode til at lave mad og af at kunne yde andre mennesker omsorg gennem maden. De skal sørge for, at flere får øjnene op for, hvor betydningsfuld deres indsats er, siger Ghita Parry. Så skal vi nok rykke opad på prestigestigen. 1 Ringe status til faglærte. Ugebrevet A4 har spurgt danskere, hvilken status de tillægger forskellige faglærte job. køkkenliv

14 Cateringleder i job på sygehu Den nye professionsbacheloruddannelse begynder at dukke op på arbejdspladserne. Iben Kempel Sørensen på Sygehus Himmerland i Hobro var en af de første, der blev ansat i et køkken. Iben Kempel Sørensen kalder sig cateringleder på Sygehus Himmerland i Hobro. Det er lidt for omstændeligt med den fulde titel: Professionsbachelor i ernæring og sundhed med speciale i cateringledelse. Men det er det, hun er. Udklækket på første hold af den nye uddannelse fra Jysk CVU i Århus i februar og straks efter ansat i det nordjyske sygehuskøkken. Som pionér og prøveklud på den nye mellemlange, videregående uddannelse, der erstatter økonomauddannelsen. Selvfølgelig har vi studerende kunnet mærke, at uddannelsen er ny og har skullet finde sine ben, men jeg synes, det har været et godt forløb, siger 26-årige Iben Kempel Sørensen. Hun er ansat i en nyoprettet mellemlederstilling med ansvar for kvalitetssikring og egenkontrol. Desuden har hun en finger med i den daglige produktion, der leveres til sygehusets patienter foruden til et par af byens plejehjem og 140 hjemmeboende pensionister. foto: søren holm, chili 14 Tekst: Carsten Tolbøll

15 s Køkkenet ledes af den erfarne økonoma Birgitte Johansen. Hun blev inspireret til at søge efter en professionsbachelor efter råd fra en kollega på Hjørring Sygehus, som havde samarbejdet med Iben Kempel Sørensen i forbindelse med pb erens bachelorprojekt. Afhængig af assistenterne Kan en professionsbachelor overhovedet lave mad? Ikke nødvendigvis! Man lærer ikke at lave mad på de 16 gange to undervisningstimer, der er afsat til regulær køkkenundervisning, men det er heller ikke meningen. Den nye uddannelse er så teoretisk, at man som professionsbachelor bliver afhængig af køkkenassistenternes håndværk, siger Iben Kempel Sørensen. Men ligesom ingeniører kan drage nytte af at have håndværkserfaring, er hun glad for, at hun har haft grydeskeen i hånden. Efter studentereksamen fra Grenaa Gymnasium arbejdede hun på plejehjem blandt andet i køkkenet. Jobbet tiltalte hende, og senere arbejdede hun som ufaglært i køkkenet på det nu nedlagte Grenaa Sygehus og på Amtssygehuset nu Århus Sygehus i Århus. Herved supplerede hun SU en i sommerferierne, mens hun tog pb uddannelsen. Det, at jeg har arbejdet så meget i storkøkkener, gjorde, at jeg havde let ved at sætte mange teoretiske emner på uddannelsen i relation til virkeligheden i køkkenerne. I mit nye job hopper jeg gerne ind i produktionen, hvis der mangler arbejdskraft. Og når man som jeg har ansvaret for kvalitetssikringen, er det en klar fordel med praktisk erfaring. Det er f.eks. godt, at man ved, hvor der skal sættes ind, hvis kartoffelmosen er for tyk, siger Iben Kempel Sørensen. Bevidstheden om mulighederne Selvom kontakten med det praktiske er vigtig, er Iben Kempel Sørensen bevidst om, at hun har taget ny, teoretisk baseret uddannelse med vægten lagt på ledelse. Nogle af mine medstuderende, specielt de nye, havde svært ved at få øje på de nye aspekter og indse, at de ikke nødvendigvis skulle ud at være den form for økonoma, der vejer 150 kg og står med et piskeris i hånden. Det er stadig det gængse billede af jobmulighederne. Men med den teori, vi lærer, har vi fået nogle store udfordringer. Vi kan gøre meget mere med den uddannelse også mere end jeg gør nu, siger hun. Tog temperaturen på maden Foreløbig har Iben Kempel Sørensen blandt andet taget initiativ til en undersøgelse af madens temperatur og visuelle kvalitet, når det varmholdte måltid når ud til den sidste modtager, der skal nyde det. En kvalitetsgruppe med en økonoma, en køkkenassistent og cateringlederen fik indsnævret temperaturproblemerne til kartoflen. Der blev udarbejdet retningslinjer for, hvorledes kartofler til de to udbringsningsruter herefter bør koges og varmholdes. Vi fik kortlagt problemerne og formuleret nogle tiltag, som skulle gøres, for at vi kunne være helt sikre på, at hovedretten når ud til modtagerne i den kvalitet, vi ønsker. Nu skal vi i gang med et tilsvarende projekt omkring biretterne. Ved tilrettelæggelse af undersøgelserne hjælper det mig, at jeg i gymnasiet havde kemi på højt niveau og lærte at stille ting op og huske, hvilke faktorer, der skal måles på, siger Iben Kempel Sørensen. Savner videnscentral i forbundet Hun ser det som sin opgave og mulighed at bidrage med en højere grad af videnskabeligt baseret indsigt. fortsættes næste side t Hjælp til det praktiske. Den nye uddannelse er så teoretisk, at man som professionsbachelor bliver afhængig af køkkenassistenternes håndværk, siger Iben Kempel Sørensen. køkkenliv

16 Ledere bet lederuddannelse t På uddannelsen har vi studeret sociologi, fødevarer, forbrug og ernæring. Men nogle gange kan jeg savne at have et link til virkeligheden. Kost & Ernæringsforbundet bør tænke i at oprette noget, der direkte bejler til os professionsbachelorer. Det kunne være en vidensbank, der holder styr på, hvad der sker forskningsmæssigt. Forleden, da jeg kørte hjem fra arbejde, hørte jeg en udsendelse på P1 om kakao. En masse ny viden, som vi måske ikke kan bruge direkte, men som kan være god at have ved hånden og tage bestik ud fra, fastslår Iben Kempel Sørensen. Det ledelsesmæssige aspekt har hun haft mulighed for at afprøve i de otte måneder, hun har arbejdet i Hobro. Hvis der sker noget i en presset situation, kan jeg være den, der går ind bagefter og siger: Hvorfor reagerede vi sådan? Var det smart? Hvorfor blev der fjernet ansvar fra en bestemt person? Jeg oplever det som rigtigt godt, at jeg kan tage initiativ til den form for dialog, siger Iben Kempel Sørensen. Godt modtaget Køkkenet på Sygehus Himmerland i Hobro har ca. 20 ansatte. Iben Kempel Sørensen oplever, at hun er blevet accepteret, som den hun er. Ledelsen havde på forhånd hængt opslag op med information om, hvad en professionsbachelor er. Jeg startede med en måned i produktionen, hvor jeg lærte folk at kende og fandt ud af, hvor de forskellige ting i køkkenet befinder sig og hvem, der har ansvar for hvad. Jeg kunne ikke have fået en bedre modtagelse, fastslår hun. 1 foto: torben wilhelmsen Generelt er det vanskeligt at få arbejdsgiveren til at betale relevant videreuddannelse til kostog ernæringsfaglige ledere, viser en ny undersøgelse. Atwel Forsød din hverdag... Atwel Flordrys Atwel Flordrys indeholder under halvdelen af det antal kalorier, der er i almindelig flormelis. Smager som alm. flordrys. Velegnet til både glasur, bagning og tilbehør. Atwel O-kalorier Flydende sødemiddel Anvendes til alle former for madlavning, f.eks. kolde og varme drikke, kaffe, te, desserter, syltning og kogning. Atwel sødetabletter Velegnet til alle former for varme væsker, f.eks. kaffe, te etc. Atwel Søde- og bagemiddel Anvendes til alle former for bagværk. Kan erstatte alt sukkeret og op til 50% af fedtstoffet. Atwel Diæt-Strø Knasende sødemiddel Anvendes som drys på morgenmadsprodukter, grød, friske bær og lignende. Se opskrifter og læs mere om Atwel på Atwel serien kan købes hos COOP (Superbrugsen og Kvickly), Dansk Supermarked (Føtex og Bilka), på udvalgte Apoteker samt hos Hermedico og Reamed. 16

17 aler selv udvikling 35 procent af de kost- og ernæringsfaglige ledere betaler selv deres videreuddannelse og 15 procent deler betalingen med arbejdsgiveren. Den oplysning er et af mange resultater af en spørgeskemaundersøgelse Kost & Ernæringsforbundet har taget initiativ til om ledernes efteruddannelse. Resultaterne skal belyse behovet for efter- og videreuddannelse blandt kost- og ernæringsfaglige ledere. Næsten halvdelen af lederne (42 procent) er ældre end 49 år og næsten alle har en grunduddannelse som økonoma. Langt de fleste ledere tager en videreuddannelse på eget initiativ. 22 procent er blevet opfordret til at tage en kompetencegivende videreuddannelse af deres arbejdsgiver. Rapport om lederuddannelse På Kost & Ernæringsforbundets hjemmeside kan du læse hele rapporten. Du kan også få information om efter- og videreuddannelse, og om hvordan du kan få økonomisk støtte til uddannelse. Ønsker til uddanelse Den uddannelse, som lederne gerne vil have, skal være kompetencegivende. Og den skal først og fremmest fokusere på ledelse, økonomi, udvikling af storkøkkendrift og opdatering og udvikling inden for det kostfaglige område. Kun 14 procent af lederne i undersøgelsen har en merkonomuddannelse oveni den kostfaglige uddannelse. Mens 53 procent har, hvad der kaldes en del af merkonom-uddannelsen. Barrierer for uddannelse Tre områder er klare topscorere, når det handler om, hvilke barrierer lederne oplever for deres videreuddannelse. Økonomi, tid og personaleressourcer i nævnte rækkefølge. Ledere fra de store køkkener lægger mest vægt på, at de kan passe jobbet samtidig med, at de tager en uddannelse. Men generelt betyder det meget for lederne, viser undersøgelsen. 31 procent siger, at det er meget vigtigt, mens halvdelen 50 procent mener, det er vigtigt, at jobbet kan passes samtidig med uddannelsen. Langt de fleste ledere ønsker derfor en uddannelse, de kan tage i dagtimerne en eller to dage om ugen. Men det ønske er en barriere i forhold til finansiering af ledernes uddannelse. Mulighederne for at modtage Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) mistes nemlig, fordi kravet her er, at uddannelsen skal være på fuld tid i en periode, hedder i undersøgelsens konklusion. Undersøgelsen viser i øvrigt ikke behov for, at der udvikles nye uddannelsestilbud om ledelse for de kostog ernæringsfaglige ledere. Der udbydes allerede et væld af både kompetencegivende og ikke-kompetencegivende uddannelser om netop ledelse, hedder det i undersøgelsen.1 Ideer til efter- og videreuddannelse Udover forbundets hjemmeside kan du få inspiration til efter- og videreuddannelse på følgende hjemmesider: Undervisningsministeriets hjemmeside om offentlig uddannelse for voksne. Undervisningsministeriets hjemmeside med oversigt over uddannelser, job og vejledning om uddannelse. Tekst: Susanne Zehngraff køkkenliv

18 Stregkode de luxe Hvad er der i køleskabet? Er mælken sur? 20 århusianske familier scanner sig frem til svarene, mens de tester ny teknologi i køkkenet. De mange stearinlys svøber stuen i et blødt skær. Familien Bertelsen og Nielsen har købt hus for nylig. Lamperne er endnu ikke på plads, men lige nu bidrager det kun til hyggen omkring bordet, hvor der spises pandekager med is. Det er Filip på 14, der har stået ved komfuret. Sammen med resten af sin familie deltager han i projektet Fremtidens hjælpsomme mad. Teknologi med muligheder På en kasse ved væggen står en bærbar computer. Den har familien fået ind ad døren i forbindelse med projektet. To gange ugentligt modtager de en forsyning madvarer. Hvert enkelt vare er udstyret med en RFID-tag en lille computerchip, som giver varen digital identitet. Familien scanner varerne ind og ud efterhånden, som de bliver brugt. Det betyder, at computeren på kassen hele tiden har styr på, hvad der er i køleskabet. På computeren gør programmet det også muligt f.eks. at sms e til sit køleskab, når man står i supermarkedet, foto: kissen møller hansen og få køleskabets indhold at vide. Der er et skema, som kan bruges til planlægning af ugens madtjanser. Og en farveskala, der fortæller, hvornår varerne er ved at blive for gamle. Sidst og ikke mindst giver programmet en række oplysninger om varerne, f.eks. deres næringsindhold, oprindelse og producent. Program med børnesygdomme Nu har Adam scannet maden ind i dag. Det kunne være en god idé, hvis drengene gør det hver gang, vi modtager nyt, siger Charite Bertelsen med et lidt træt udtryk. Teknikken har gjort mange knuder i starten af det ni uger lange projekt, og Charite Bertelsen kan ikke skjule en vis skepsis. Indtil 18 Tekst: Sanne Hansen

19 Startvanskeligheder. Teknikken gør knuder og forsøgsfamilien er skeptisk. Arbejdsindsatsen er for stor i forhold til udbyttet, mener Charite Bertelsen, der ellers godt kunne drømme om en elektronisk huskeseddel og mere struktur på indkøbene i familien. videre er arbejdsindsatsen efter hendes mening for stor i forhold til udbyttet. Jeg er ikke så imponeret. Men det er godt, at de undersøger det hos nogen, siger hun. Det er ellers ikke interesse for maden, det skorter på i familien. Vi har meget fokus på mad og lærer børnene, at det er vigtigt at spise noget ordentligt, siger Charite Bertelsen. Ja, det fylder meget. Det er simpelthen interessant at vide, hvad man putter i munden, supplerer hendes mand, Preben Nielsen. Større magt til forbrugerne Henrik Juel er projektleder på projektet Fremtidens hjælpsomme mad, og ser med en vis sindsro på begyndervanskeligheder og tekniske forhindringer. Testperioden er jo netop en afprøvning af teknologien. Og det er første gang nogen sinde, at forbrugerne skal afprøve RFID-teknologien. Testfamilierne møder os med krav og ideer og kan på den måde være med til at forme fremtiden. Dialogen med familierne kan fortælle os, hvad der skal til, for at man kan bruge den her teknologi, siger han. Teknologien giver nye muligheder I følge Henrik Juel undersøger projektet flere vigtige aspekter. Et af dem er muligheden for større fødevaresikkerhed. F.eks. vil producenterne i tilfælde af fejl i produktionskæden være i stand Fremtidens hjælpsomme mad. Projektet skal vise, om vi som forbrugere vil gøre brug af de oplysninger om varerne, som en lille indbygget computerchip kan give os. Det kan være varens holdbarhed, dyrkning, transport, lageret i køleskabet mv. Bag projektet står Innovation Lab, der beskæftiger sig med ny teknologi. til at kalde dårlige varer tilbage ved at henvende sig direkte til forbrugerne. Samtidig åbner teknologien mulighed for, at vi som forbrugere kan tage mere kvalificerede valg i forhold til maden f.eks. ved at søge oplysninger om slagtedyrenes levevilkår, afgrødernes vækstbetingelser eller andet. Teknologien lægger virkelig op til, at man som forbruger kan stille krav til producenterne om helt nye måder at markedsføre sig på, siger Henrik Juel. Fremtidens køkkenhjælp Hos familien i Løgten er der mange konstruktive ideer til, hvordan teknologien på sigt kan blive den ønskede hjælpende hånd i køkkenet. fortsættes næste side t køkkenliv

20 t Charite Bertelsen forestiller sig for eksempel, at det med tiden bliver muligt at registrere alle madvarer i køkkenet via læsere i skabslåger, køleskab, fryser og så videre. Det ville være rigtig smart. Så kunne jeg sidde ved computeren og checke, hvad jeg har af madvarer. Så ville jeg da skrive huskesedler på den måde og planlægge madlavning og gæstebud ved computeren i stedet for at kigge hele køkkenet efter, siger hun. Også oplysninger om sporbarhed ville interessere. Det er for eksempel interessant at vide, om de økologiske ting, jeg så køber, er dyrket lige op ad motorvejen, siger hun. Preben Nielsen mener, at også oplysninger om holdbarhed ville være et godt hjælpemiddel i et køkken. Og allerede det nuværende computerprogram kan sige noget om holdbarheden afhængig af, om varen er åbnet eller ej. Kapers og oliven og sådan noget står jo tit bagest i køleskabet. Og jeg tror, der ryger rigtig meget ud i de danske husholdninger, fordi folk ikke kan huske, hvornår de har åbnet forskellige glas, siger han. Individuelle løsninger De er begge enige om, at teknologiens succes vil afhænge af, om programmerne bliver målrettet forskellige forbrugere. Hvis man kunne bygge programmet, så det var individuelt, ville det være bedst. Det vil være helt forskelligt, hvad folk vil bruge det til. Jeg kunne for eksempel godt tænke mig, at jeg kunne scanne ind på min mobiltelefon henne i supermarkedet og så få oplysninger om varerne der, hvor det er mere brugbart, siger Charite Bertelsen. Preben Nielsen er enig i, at det individuelle er vigtigt. Vi ved meget om ernæring, og kunne nok have mere gavn af en effektiv SMS-service, fordi vi er ret ustrukturerede. Tænk, hvis man kunne skrive spaghetti bolognese på sin mobil og den så svarede:»du mangler kun tomat!«, griner han. Kom i gang Projektet har fra første dag fået stor opmærksomhed i medierne. Udover nyhedsinteressen og de positive perspektiver er der også blevet fokuseret på faren for overvågning. Skal Arla for eksempel vide, hvor mange liter mælk vi hver især køber om ugen? Charite Bertelsen deler bekymringen Hvis producenterne kunne se, hvad folk købte, og hvor lang tid det stod i køleskabene... det, ville jeg synes, var ubehageligt, siger hun. Hun mener dog, at problemerne må kunne imødegås på en eller anden måde. Det samme mener Henrik Juel, men understreger, at projektet ikke skal tage stilling til den problematik. Selvfølgelig er det reelt at fokusere på sikkerhed, men jeg ser det ikke, som et problem, der ikke kan løses. Teknologirådet er allerede kommet med nogle udspil til, hvordan man kan beskytte sig, og hvad der skal der til, for at man som familie føler sig sikker. Han mener, at teknologien stille og roligt vil finde plads hos forbrugerne og skubber gerne til den proces. Dengang man indførte stregkoden, tog det 30 år fra den blev vist første gang, til den var i brug. Når den her teknologi kan give større fødevaresikkerhed, var det så ikke en god ide at få den skubbet i gang, spørger han. 1 20

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen Så spiser vi Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen Af Hanne Svendsen Kunsten er ikke at tabe sig Kunsten er at tabe det rigtige! Der er ALTID et alternativ, så du spiser

Læs mere

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Firmafrugt et sundt personalegode

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Firmafrugt et sundt personalegode Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Firmafrugt et sundt personalegode 2 Hvad er firmafrugt? 2 Hvorfor firmafrugt? 3 Kom godt i gang 4 Tips til mere frugt og grønt på arbejdspladsen

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Kik på børnene - råd fra diætisten

Kik på børnene - råd fra diætisten Kik på børnene - råd fra diætisten Tynde børn må godt få en kakaomælk, men drenge, der tonser rundt, kan ikke klare sig med en halv kiwi til mellemmåltid Af Kim Haagen Andersen Hun har hjulpet 10 overvægtige

Læs mere

DeViKa. Velkommen til. Find ud af:

DeViKa. Velkommen til. Find ud af: Velkommen til DeViKa Find ud af: Hvem DeViKa er Hvilke tilbud DeViKa har til dig, også hvis du har særlige behov Hvordan du bestiller Hvornår og hvordan maden leveres Priser og betaling Kostråd Velkommen

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

viden er vejen frem Kost&Ernæringsforbundets uddannelsespolitik 1kost&ernæringsforbundet

viden er vejen frem Kost&Ernæringsforbundets uddannelsespolitik 1kost&ernæringsforbundet viden er vejen frem Kost&Ernæringsforbundets uddannelsespolitik 1kost&ernæringsforbundet 2 Viden er vejen frem Engang tog man en uddannelse som ung, og så var det slut med det. Men den tid er forbi. Nu

Læs mere

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Det Nordiske Køkken Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Kære patient Nordisk menu I Det Nordiske Køkken på Herlev Hospital ønsker vi at servere velsmagende mad for vores gæster,

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 2013 Indledning Kost- og ernæringsfaglige spiller en afgørende rolle i velfærdssamfundet både for den enkelte borgers sundhed, trivsel og

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Tale til Øresund Food Network Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Først og fremmest tak for invitationen. Ministeren er desværre blevet

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Guide: Tab dig med lynkur

Guide: Tab dig med lynkur Guide: Tab dig med lynkur Mange kure lover stort vægttab på kort tid, men virker de? BT har testet en af de mest populære lynkure, kålsuppekuren Af Stine Kjærside, oktober 2012 03 Tab dig med kålsuppen

Læs mere

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner 4. MØDEGANG Mad Introduktion Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner At diskutere hvad det betyder at spise sundt At kende og forstå Fødevarestyrelsens

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN 1 22 KÆRE BORGER i Fredericia Kommune Politikkens mål er at bevare, fremme og støtte arbejdet med Længst Mulig I Eget Liv. Fokus skal derfor være på muligheder frem for

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION Tidsperspektiv: Ca. 1 år Læs mere om: Fase 1: Beslutningen træffes Fase 2: Hvad er status? Fase 3: Hvor vil vi hen? Fase 4: Hvad skal ændres? Fase 5: Indkøringsfasen

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

Skoleelevers spisevaner

Skoleelevers spisevaner Københavns Universitet Pro Children Institut for Folkesundhedsvidenskab Oktober 2003 Skoleelevers spisevaner Spørgeskema til elever Oktober 2003 Kære skoleelev Vi beder dig hjælpe os med en undersøgelse

Læs mere

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen Hvorfor overvægt Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job Elevator i stedet for trapper Bussen i stedet for cyklen Pizza, Fast food i stedet for sund mad Færdiglavet mad i stedet for hjemmelavet

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK

SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK FORORD Uden mad og drikke duer helten ikke, siger et gammelt ordsprog. Det skal faktisk tages helt bogstaveligt. Selv den dyreste bil kan ikke køre uden benzin og smøring

Læs mere

Ernæringsteknolog skræddersyet til at lede et køkken

Ernæringsteknolog skræddersyet til at lede et køkken Ernæringsteknolog skræddersyet til at lede et køkken Byd velkommen til en ny faggruppe i den kost- og ernæringsfaglige verden: Ernæringsteknologerne, uddannet til at være ledere af mindre køkkener eller

Læs mere

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent?

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Her i bogen taler vi om fedtenergiprocent og ikke bare fedtprocent. Det sidste kan man se på varedeklarationen, men hvad er det første for noget,

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

Arbejdsmarkedsøvelser til 'Videre mod dansk'

Arbejdsmarkedsøvelser til 'Videre mod dansk' Arbejdsmarkedsøvelser til September 2014 Side 1 Invitationer, gæster og fester, s. 5-12 Invitation til Julefrokost Så er det tid til den årlige julefrokost. Denne gang foregår festen i vores lokaler på

Læs mere

Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus

Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus Kost Forebyggelse Behandling Sundhed Velkommen til en uddannelse fuld af muligheder Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus er en spændende og udfordrende uddannelse,

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Ida Kirstine Hedemand Email: iad2cool@hotmail.com Tlf. nr. 25322787 Evt. rejsekammerat: Ditte Hjem-institution: VIA, sygeplejeskolen i Aarhus

Læs mere

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Udgivet af Foreningen af Kliniske Diætister Redaktion: Lisa Bolting Heidi Dreist Pia Houmøller Udarbejdelse: PRspektiv Layout og design: ekvator ApS Fotos: GettyImages

Læs mere

Lean gav flere ressourcer og mere tid

Lean gav flere ressourcer og mere tid - Jeg vil gerne være med til udvikle mine medarbejdere, og jeg har nogle medarbejdere, der vil give deres højre arm for at være med. Plustids Lean Koncept - Ældre, har øget arbejdsglæden, og i forvejen

Læs mere

Tab to buksestørrelser på 6 uger

Tab to buksestørrelser på 6 uger Tab to buksestørrelser på 6 uger Der er ingen grund til at gå rundt om den varme grød længere. Få de smalle hofter tilbage med en 6-ugers kur, der giver dig synlige resultater og måske blod på tanden til

Læs mere

Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus

Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus Kost Forebyggelse Behandling Sundhed Velkommen til en uddannelse fuld af muligheder Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus er en spændende og udfordrende uddannelse,

Læs mere

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost & Ernæringsforbundets medlemmer sætter den faglige stolthed højt

Læs mere

At forandring fryder er ikke altid til at få øje på

At forandring fryder er ikke altid til at få øje på At forandring fryder er ikke altid til at få øje på Både små og store køkkener oplever i disse år forandringer, der påvirker arbejdsvilkårene for medarbejderne på godt og ondt. Her får du hjælp til at

Læs mere

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN ISSN: 1902-5866 NYHEDSBREV Bruger- og pårørenderåd oktober 2007 UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN I august 2007 fremlagde Regeringen Kvalitetsreformen, som skal sikre fornyelse og udvikling af kvaliteten

Læs mere

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem altid Vikarer og dårlig normering på plejehjem efterlader mennesker med en demenssygdom alene og uden kvalificeret

Læs mere

31 oktober 2013. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 7

31 oktober 2013. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 7 31 oktober 2013 Nr. 7-31. oktober 2013. Nr. 7 Seniorjobbere: Skriv endelig at vi morer os Der er plads til flere på Københavns Stadsarkiv Fotos: Per Sichlau Hvis man gerne vil vide, hvad børn vejede og

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM)

KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM) KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM) Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Diætkontoret Med sygdommen KOL vil din livskvalitet afhænge meget af din ernæringstilstand og

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

Mad til borgere i plejeboliger

Mad til borgere i plejeboliger Mad til borgere i plejeboliger 83 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde: 1. personlig pleje 2. hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet 3. madservice Stk. 2. Tilbuddene efter stk. 1 gives

Læs mere

Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå. Kvickly, Øster Allé 16, 8400 Ebeltoft

Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå. Kvickly, Øster Allé 16, 8400 Ebeltoft Midtjylland - Øst Begrundelser Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå Generelt mange økologiske varer. Lavt fedtindhold i kød & pålæg. Lokker ikke med usunde varer man skal nærmest lede efter slik & chokolade.

Læs mere

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony.

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony. Kommunikation Århus Universitetshospital Skejby 19. januar 2010 v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony CV for Susanne Anthony E.F.T. Terapeut 2006 Hypnose Terapeut 2004 NLP-psykoterapeut 1999 Reg.Lægemiddelkonsulent

Læs mere

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Børnemadsvalget i Lejre Kommune Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Hvorfor skal jeg læse denne folder? Synes du at dit barn og de andre børn i børnehaven skal spise hjemmelavede madpakker

Læs mere

Norddjurs Kommune, Ansøgningsnr. 408

Norddjurs Kommune, Ansøgningsnr. 408 Norddjurs Kommune, Ansøgningsnr. 408 AnsøgningsID Ansøgningsnr. 408 Hovedansøger Hovedansøger 1 Norddjurs Kommune Hovedansøger 2 - Adresse 1 Torvet 3 Adresse 2 - Postnr. 8500 By Grenaa Fornavn Kenneth

Læs mere

Køkkenet på Aarhus Sygehus

Køkkenet på Aarhus Sygehus Køkkenet på Aarhus Sygehus Vi er 100 medarbejdere fordelt på bagere, slagtere, kokke, ernæringsassistenter, økonomaer, PBére samt catere og husassistenter Vi laver mad til 800 patienter og 1500 kunder/gæster

Læs mere

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interviewere (I): Rosa Ryberg og Lene Andersen Deltager: Janus Rosa laver en kort introduktion af projektet det er rigtig spændende for os at høre om dine erfaringer

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

sund mad på arbejdet

sund mad på arbejdet sund mad på arbejdet et ledelsesansvar! 2 SunD MAD på ARBejDet et ledelsesansvar det sunde valg skal være det nemme valg Regeringen har besluttet, at alle statslige arbejdspladser skal formulere en politik

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Kostpolitik 2014-2016

Kostpolitik 2014-2016 Kostpolitik 2014-2016 Indholdet i denne pjece er drøftet og godkendt af forældrebestyrelsen i Daginstitutionen Kjellerup/Levring i maj 2014. Generelt Daginstitution Kjellerup/Levring ønsker at implementere

Læs mere

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning. INDHOLD: 1) Hvorfor have en kostpolitik 2) De 10 kostråd 3) Måltids sammensætning 4) Råvarer 5) Indkøb 6) Spisemiljø 7) Køkkenets åbningstider 8) Køkkenets service 9) Elever med i køkkenet 10) Regler for

Læs mere

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt Kulinarisk kvalitet Hvor mange køkkenmedarbejdere tilsmager maden i forbindelse med tilberedning af hvert måltid? En To Flere end to Ingen Foretager køkkenet systematisk opfølgning og evaluering af dagens

Læs mere

Kvalitetsstandarder. madservice

Kvalitetsstandarder. madservice xmadservice x Kvalitetsstandarder 1 Indhold Kvalitetsstandard for Hvem kan få?... 4 Hvad er målet med?... 4 Hvad kan du få hjælp til?... 4 Hvad kan du som udgangspunkt ikke få hjælp til?... 4 Valgmuligheder...

Læs mere

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Når børn bliver overvægtige, bliver de ofte mobbet og holdt udenfor. Derfor er det vigtigt at angribe overvægt fra flere fronter Af Chris MacDonald,

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

GRØNTSAGER OG FRUGT. Hjælp dit barn til at kunne lide dem. En guide til småbørns-forældre

GRØNTSAGER OG FRUGT. Hjælp dit barn til at kunne lide dem. En guide til småbørns-forældre GRØNTSAGER OG FRUGT Hjælp dit barn til at kunne lide dem En guide til småbørns-forældre Grøntsager og frugt: hjælp dit barn til at kunne lide dem ISBN: 2-7380-1355-4 April 2014 HabEat Projektet (http://www.habeat.eu/)

Læs mere

Krop og sundhed. Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag. Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander

Krop og sundhed. Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag. Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander Krop og sundhed Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag C Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander og Gustav Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 3 Hvorfor bliver der serveret

Læs mere

Når du søger ingeniører og konstruktører. Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører om rekruttering og fastholdelse

Når du søger ingeniører og konstruktører. Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører om rekruttering og fastholdelse Når du søger ingeniører og konstruktører Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører om rekruttering og fastholdelse Når du søger ingeniører og konstruktører Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører

Læs mere

Åbent hus: Hver Tirsdag Klokken 13.00 16.00

Åbent hus: Hver Tirsdag Klokken 13.00 16.00 1. halvår 2014 Åbent hus: Hver Tirsdag Klokken 13.00 16.00 SAMVÆRdSHUSET Søndergade 27-3700 Rønne Kontakt: Formand: Ruth Kjær Hansen mob. 50 57 29 14 Kasserer: Kjeld Pedersen E-mail: pilgaarden@sol.dk

Læs mere

Rema 1000, Seestvej, 6000 Kolding. Rema1000, Skolegade 28, 7100 Vejle

Rema 1000, Seestvej, 6000 Kolding. Rema1000, Skolegade 28, 7100 Vejle Sønderjylland Rema 1000, Seestvej, 6000 Kolding Super venlige og smilende personale. god oversigt over forretningen; orden og ren butik; billige gode varer også økologiske Det er en rar forretning at komme

Læs mere

Curriculum Vitae Økonoma/konsulent Dorte Hansen Hedevænget 17 8800 Viborg tlf. 86 67 60 49 fax. 86 67 60 45 E- mail post@dhconsult.

Curriculum Vitae Økonoma/konsulent Dorte Hansen Hedevænget 17 8800 Viborg tlf. 86 67 60 49 fax. 86 67 60 45 E- mail post@dhconsult. Navn Nationalitet Dorte Hansen Dansk Født 1952 Uddannelse Økonoma, 1974 Holstebro Centralsygehus, Frederiksberg Hospital Sprog Ansættelse i firmaet Engelsk Ejer af firmaet Specialisering Indretning af

Læs mere

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten Husmoderens Claes Benthien i 50 erne & 60 erne Forlaget Vandkunsten Indhold 4 Forord 5 Det danske køkken 9 Husmoderen 15 De daglige indkøb 21 Køkkenet og redskaberne 27 Smalhans 35 Mad og sundhed 41 Morsom

Læs mere

Tal om skrald 1. Opgavesæt om metal Hvor mange af dem her bliver det?

Tal om skrald 1. Opgavesæt om metal Hvor mange af dem her bliver det? 1. Opgavesæt om metal Peter) og deres to børn Caroline og Jonas. Familien Falk elsker dåsemad. I løbet af en uge spiser de 3 dåser flåede tomater, 1 dåse majs, 1 dåse søde ærter, 2 dåser med bønner, 1

Læs mere

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i

Læs mere

Forhandlingsskema Få din del af de lokale lønkroner

Forhandlingsskema Få din del af de lokale lønkroner Forhandlingsskema Få din del af de lokale lønkroner Hvis din løn skal i spil er dette skema, sammen med pjecen Få din del af de lokale lønkroner, tænkt som en hjælp, så du kommer godt i gang. 1 Det handler

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Det skal være sjovt at gå på arbejde Interview med bl.a. Birgitte Holst, personaleleder på Dorthe Mariehjemmet fra Kristligt Dagblad 21.

Det skal være sjovt at gå på arbejde Interview med bl.a. Birgitte Holst, personaleleder på Dorthe Mariehjemmet fra Kristligt Dagblad 21. 50 Det skal være sjovt at gå på arbejde Interview med bl.a. Birgitte Holst, personaleleder på Dorthe Mariehjemmet fra Kristligt Dagblad 21. januar 2009 De ansattes evner kommer i spil til glæde for såvel

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Smag for naturvidenskab

Smag for naturvidenskab Smag for naturvidenskab Når grønt bliver brunt Silje Sofie Sloth Langhave, Estrid Rose Schou Haugen og Cathrine Harbo Christiansen 4. klasse Sct. Mariæ Skole Vinteren 2015 1 Æbler bliver brune Hvorfor?

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Opskrifter på FiguAktiv-måltider

Opskrifter på FiguAktiv-måltider FIGUAKTIV KONCEPT Aloe Vera, FiguAktiv drikkepulver, FiguAktiv urtete, ProBalance FiguAktiv er en forbedring af Figuline, hvor smagen og indholdsstofferne er forbedret. Der er endnu mere B12 vitamin i.

Læs mere

Den økologiske omlægning i praksis. Oplæg til workshop om økologisk omlægning i Danmark Kostfaglig leder, Camilla Holmegaard

Den økologiske omlægning i praksis. Oplæg til workshop om økologisk omlægning i Danmark Kostfaglig leder, Camilla Holmegaard Den økologiske omlægning i praksis Oplæg til workshop om økologisk omlægning i Danmark Kort Peder Lykke Centret Plejehjem m. 148 boliger (152 beboere) Produktionskøkken Café Peder Lykke Aktivitetscenter

Læs mere

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring Prader-Willi Syndrom og kost Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring 1 INDIVIDUALISERET DIÆT!!! 2 De officielle kostråd 1. Spis varieret, ikke for meget, og vær fysisk aktiv

Læs mere

Se med forældrenes øjne SÅDAN KOMMER DU I GANG

Se med forældrenes øjne SÅDAN KOMMER DU I GANG Se med forældrenes øjne SÅDAN KOMMER DU I GANG 1 Materiale til forældreinddragelse: Se med forældrenes øjne Vil I gerne vide, hvad forældrene mener om deres barns dagtilbud? Vil I gerne høre om, de har

Læs mere