Overordnet ramme for socialområdets virksomhedsplaner

Transkript

1 Overordnet ramme for socialområdets virksomhedsplaner

2 Indhold 1 Virksomhedsplan på socialområdet fra vision til effekt! Randersmodellen og virksomhedsplaner på socialområdet Virksomhedsplaner som retningsgivende ramme for arbejdet Virksomhedsplanen faglige ramme Faglig ramme for social og arbejdsmarked fælles vision Randers Kommunes faglige ramme politikker og målgruppespecifikke planer Landsdækkende, faglige udviklingsfokus og -tendenser Investér før det sker mål by samarbejdet De 7 centrale temaer på tværs af socialområdet Rehabilitering Frivillighed IKT/Velfærdsteknologi Beskæftigelse og uddannelse Sundhed Aktivt medborgerskab Tidlig indsats Samlet model for socialområdets virksomhedsplaner Aftaleenhedernes virksomhedsplaner Aftalemål og effektmål Øvrige projekter Opfølgning på aftalemål og forandringsteorier Tværgående faglige og tværgående organisatoriske projekter Tværgående faglige projekter Psykiatriplanen- fortsat implementering af psykiatriplanen Hjemløsestrategien Tværgående organisatoriske projekter Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialområdet (RUK) Rotations- og kompetenceudviklingsprojektet forankring af viden Kvalitetsudvikling af VUM/FKO

3 5.2.4 Fortsat implementering af Bosted Bilag Bilag 1 Effektstyring - fokus på langsigtede, borgerettede effekter Bilag 2 Opfølgning, læring og tilpasning BILAG 3: Effektmål i henhold til 2020-mål samt 6-bysamarbejdets mål BILAG 4: Ordbog BILAG 5: Skabelon forandringsteori BILAG 6: Referenceoversigt ifm. forandringsteori

4 1 Virksomhedsplan på socialområdet fra vision til effekt! I nærværende skrivelse Ramme for virksomhedsplaner på socialområdet beskrives de overordnede rammer for aftalenhedernes virksomhedsplaner. De overordnede rammer består af følgende elementer: Randersmodellen og virksomhedsplaner på socialområdet Virksomhedsplaner som retningsgivende ramme for arbejdet Virksomhedsplanernes faglige ramme o Social og Arbejdsmarkeds vision o Landspolitiske tiltag og udviklingsfokus på socialområdet o Strategiske målsætninger indarbejdet i 7 temaer for indsatsen Tværgående faglige og tværgående organisatoriske projekter Effektstyringsprincippet 1.1 Randersmodellen og virksomhedsplaner på socialområdet Den overordnede ramme for socialområdets arbejde er rodfæstet i Randersmodellen med koncepterne omkring aftalestyring og økonomisk decentralisering. Socialområdet er således også forpligtet til at arbejde hen mod de overordnede mål i Randersmodellen, hvilke er: ( ) effektiv service med høj kvalitet til borgerne, mere udvikling, bedre muligheder for byrådet til at styre kommunen og råderum til de kommunale ledere og medarbejdere. Randersmodellen indebærer, at Byrådet indgår aftaler med samtlige arbejdspladser - også kaldet aftaleenheder. For socialområdet er disse aftaler fremadrettet udformet som virksomhedsplaner for de respektive områder. Social og arbejdsmarked har besluttet, at alle afdelinger og tilbud skal arbejde med et virksomhedsplanskoncept. Det betyder, foruden de decentrale og selvejende aftaleenheder, skal også jobcenteret (Beskæftigelsesplanen), socialafdelingen, drift og udvikling samt sekretariatet udarbejde virksomhedsplan 7 centrale faglige temaer Rehabilitering Frivillighed IKT/Velfærdsteknologi Beskæftigelse Den samlede Virksomhedsplan for socialområdet Sundhed indgår således som en integreret del af Randersmodellen og skal Aktivt medborgerskab ses som et strategisk værktøj for ledelsen og medarbejdere i Social Tidlig indsats og Arbejdsmarked. Virksomhedsplanen indeholder en samling af de strategier, temaer og effektmål, som områderne skal arbejde ud fra og nå, i de kommende to år. Virksomhedsplanen markerer et skift i fokus på socialområdet, idet det altoverskyggende fokus nu er, at aftalemålene fremadrettet skal være borgerrettede effektmål. Vi måler således på, at de borgere, vi hjælper, får det bedre. 4

5 1.2 Virksomhedsplaner som retningsgivende ramme for arbejdet Virksomhedsplanen samler de faglige tendenser på landsplan og internt i Randers Kommune som fælles styrende ramme for socialområdets arbejde de kommende to år. Dette får primært to konsekvenser: Centrale faglige temaer fastlægges på forhånd. På baggrund af de landspolitiske tiltag (se afsnit 2) samt Randers Kommunes politikker (se afsnit 2), har socialområdets ledelse udvalgt 7 centrale, faglige temaer (se afsnit 3), der går på tværs af områderne. Disse temaer udgør omdrejningspunktet for socialområdets iværksatte indsatser (tilbud, ydelser). Effektstyringsprincip indføres. Konsekvensen af dette er at aftalemål går fra at være aktivitetsbestemte til at være borgerrettede effektstyringsmål. Effektstyring indebærer, at der laves løbende opfølgninger og dokumenterer socialområdets indsatser, så ledere og medarbejdere kan træffe beslutninger, der sikrer den største mulige effekt for borgerne. Vi gør det, der virker. 2 Virksomhedsplanen faglige ramme 2.1 Faglig ramme for social og arbejdsmarked fælles vision Chefgruppen har udarbejdet en vision for social og arbejdsmarked. Visionen angiver den overordnede retning for Social og Arbejdsmarkeds arbejde. Visionen afspejler, det området gerne vil opnå og er således et pejlemærke i forhold til tilrettelæggelse af indsatser, så vision bliver omsat til virkelighed. Social og Arbejdsmarkeds vision: Vi understøtter alle borgere i at deltage aktivt i fællesskabet og udnytte deres personlige ressourcer Visionen for Social og Arbejdsmarked ses i boksen til højre. Formuleringen tydeliggør, hvordan vi i Social og Arbejdsmarked vil skabe en ramme for alle borgeres liv, som giver dem muligheder for at være aktive medborgere og udnytte deres personlige ressourcer på bedste vis. Det indebærer muligheder for at deltage i fællesskabet og muligheder for at opnå et selvstændigt liv. 5

6 2.2 Randers Kommunes faglige ramme politikker og målgruppespecifikke planer Grundlaget for socialområdets arbejde er grundlæggende de lovgivningsmæssige krav i henhold til serviceloven - og i noget omfang ligeledes af lovkrav ifm. beskæftigelses- og sundhedslovgivningen. Randers Byråd vedtog medio 2014 en vision frem mod Visionen har fem fokusområder herunder refererer Fokusområde 5: I Randers skaber vi vækst og velfærd sammen til socialområdet. Visionen omsættes til handling via en række politikker, planer og strategier. Følgende har særlig relevans for socialområdets indsats: Politik for borgere med særlige behov Frivillighedspolitikken Sundhedspolitikken Politik for borgere med særlige behov konkretiseres i en række målgruppespecifikke planer. Psykiatriplanen (2013) og Rusmiddelplanen (2014) er vedtaget. I løbet af 2015 og 16 vil handicapplan, plan for udsatte samt plan for pårørendesamarbejde blive udarbejdet. 2.3 Landsdækkende, faglige udviklingsfokus og -tendenser I det følgende gennemgås nogle af de mest centrale ydre påvirkninger i relation til indsatsen på socialområdet i Randers Kommune: Investér før det sker KL har udarbejdet et fælles socialpolitiske udspil, Investér før det sker. Heri er der fire hovedbudskaber, som har særlig relevans på tværs af socialområdet i Randers Kommune: Borgerne er som udgangspunkt de fremmeste eksperter på eget liv. De borgere, som selv kan bidrage aktivt, skal gøre det. Derved sikres, at der fortsat er mulighed for at yde hjælp, hvor det er mest påkrævet (Tema 1 : Rehabilitering). Kommunerne skal fortsætte den inklusionsdagsorden, som vi allerede nu er frontløbere på (Tema: Aktivt medborgerskab). Fremtidens velfærdsløsninger skal findes i et meget tættere samspil med civilsamfundet (Tema: Frivillighed). Sociale indsatser skal ses som sociale investeringer (Tema: Tidlig indsats) mål I regeringens sociale 2020-mål under navnet Alle skal med Målsætninger for de mest socialt udsatte frem mod 2020 opstilles der ni konkrete mål for, hvordan udviklingen for de 1 I parentes er angivet, hvilke temaoverskrift i Randers Kommune sammenhæng, som KLs budskaber kan kobles til. Læs mere om temaerne i følgende afsnit 3. 6

7 mest udsatte mennesker skal være i Der er stor lighed i den faglige værdimæssige ramme mellem KL s Invester før det sker og 2020-målene, i relation til at socialpolitikken begynder i familien, og at borgeren som udgangspunkt er den fremmeste ekspert i sit eget liv. Som følge af de ny rammer i form af Randers Kommunes virksomhedsplan, indgår målene fremadrettet direkte som nogle af de effektmål, som socialområdets indsats skal rettes mod (I bilag 1 er samtlige effektmål angivet) by samarbejdet 6-byerne 2 har valgt at udarbejde fælles målgruppespecifikke, borgerrettede effektmål, der foruden 2020 målene suppleres af målgruppespecifikke mål for handicappede, hjerneskadede og psykisk syge borgere. Målet er at styrke indsatsen på det sociale områder ved at få fælles viden og pejling af, hvor der skal sættes ind, og hvad der skal prioriteres i indsatserne. Herudover er der et ønske om mulighed for benchmarking samt udvikling af fælles måle- og opfølgningsmetoder. Målstyringen på socialområdet i Randers Kommune er sammenhængende med nationale og centralt formulerede målkrav og tiltag. Derfor afspejler målsætningerne for socialområdet både regeringens sociale 2020 mål (som nævnt oven for) og 6-by samarbejdets fælles socialpolitiske mål. Derudover afspejler målsætningerne Randers Kommunes faglige og politiske rammer, i form af Politik for borgere med særlige behov og herunder Psykiatriplanen, Hjemløsestrategien og den kommende Handicapplan. Som følge af de ny rammer i form af Randers Kommunes virksomhedsplan, indgår 6- bysamarbejdsmålene fremadrettet direkte som nogle af de effektmål, som socialområdets indsats skal fokuseres mod at nå. (I bilag 1 er samtlige mål eksplicit formuleret) 3 De 7 centrale temaer på tværs af socialområdet På baggrund af de landspolitiske tiltag i Invester før det sker, 2020 målene og 6by samarbejdet samt Randers Kommunes politikker, har socialområdets ledelse udvalgt 7 centrale, faglige temaer, der går på tværs af områderne. De indsatser, der iværksættes med henblik på at indfri de enkelte effektmål, skal således kunne knytte sig til ét eller flere af de målsætnings-temaer, som beskrives neden for: 2 Foruden Randers Kommune består 6-bysamarbejdet af kommunerne Aarhus, Aalborg, Esbjerg, Odense og København. 7

8 3.1 Rehabilitering Socialområdet i Randers Kommune arbejder ud fra princippet om rehabilitering og tilrettelægger indsatsen derefter. I KLs socialpolitiske udspil Investér før det sker anbefales det, at Sociale indsatser skal ses som målrettede sociale investeringer, der i et forebyggende og rehabiliterende perspektiv giver den størst mulige effekt. Kommunerne skal basere sine indsatser på viden om, hvad der virker og flytte ressourcer efter det ( ). På socialområdet i Randers Kommune arbejdes der ud fra følgende definition af begrebet rehabilitering 3 : Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats ( ). Rehabilitering som begreb har ofte været tilknyttet socialpsykiatrien, men på socialområdet i Randers Kommune skal princippet omkring rehabilitering ses bredt over samtlige målgrupper og som en rettesnor for indsatsen på tværs af de enkelte områder. 3.2 Frivillighed Socialområdet i Randers Kommune vil fremme og støtte muligheder for den frivillige indsats for det aktive medborgerskab. Randers Byråds Vision 2017 for det civile og frivillige område lyder således: Det civile samfund, borgernes personlige ansvarlighed og engagement supplerer den kommunale opgavevaretagelse. Randers Kommune er åben over for borgernes engagement på alle velfærdsområder og arbejder bevidst på inddragelse af frivillige på dagtilbuds-, skole- og ældreområdet. 3 Definitionen er fra Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet Rehabilitering i Danmark, Marselisborgcentret, oktober

9 Randers Kommune er kendt som frivillighedens kommune, hvor mere end halvdelen af borgerne er frivillige i de sociale institutioner, på fritidsområdet, til kulturelle arrangementer etc. Randers Kommune har partneraftaler med en lang række frivillige organisationer. Fremtidens socialområde i Randers Kommune skal bygge på, at velfærdsløsninger sker i samskabelse mellem borgeren, pårørende, frivillige organisationer, uddannelsesinstitutioner, private virksomheder mv. 3.3 IKT/Velfærdsteknologi Socialområdet i Randers Kommune anvender velfærdsteknologi og IKT 4 med henblik på at øge borgerens grad af selvhjulpenhed, for at give større livskvalitet og for at frigøre medarbejderressourcer. Velfærdsteknologi og IKT er primært rettet mod at øge borgerens livskvalitet i form af bedre kommunikation, mere indflydelse på eget liv, stærkere sociale netværk, læring og leg. Det kan ske enten ved at lette borgerens hverdag eksempelvis ifbm. genoptræning, toiletbesøg, kontakt til kommunen eller lignende. Det kan også være kommunikationsunderstøttende værktøjer (sociale medier, apps, tablets, smartphones mv.) særligt tilrettelagt for mennesker med kognitive og sociale handicaps. Velfærdsteknologier kan også medvirke til at effektivisere og forbedre personalets arbejde. Eksempelvis kan forflytningsteknologier erstatte tunge løft ved bad eller toilet, så arbejdet udføres mere skånsomt, til glæde for personalets brug af tid og arbejdsmiljø. 3.4 Beskæftigelse og uddannelse Socialområdet i Randers Kommune skal medvirke til, at flere borgere med handicap eller sindslidelse kommer i uddannelse eller i beskæftigelse. Lov om aktiv beskæftigelsesindsats tilsiger, at kommunerne skal bidrage til et velfungerende arbejdsmarked - ikke mindst ved at støtte personer, der på grund af begrænsninger i arbejdsevnen har særlige behov for hjælp til at få arbejde. At kunne indgå i et beskæftigelses- eller uddannelsesforløb er en klar indikator for inklusion i samfundslivet for voksne med sociale problemer eller en funktionsnedsættelse. Psykiatriplanen i Randers med fokus på recoveryorientering er et eksempel på, hvordan socialområdet har sat mål for at arbejde hen imod beskæftigelse 4 Informations- og kommunikationsteknologi 9

10 for borgeren på det ordinære arbejdsmarked, f.eks. i job med løntilskud for pensionister eller i form af støttet beskæftigelse. 3.5 Sundhed Socialområdet i Randers Kommune har fokus på at mindske den sociale ulighed i sundhed. Det er dokumenteret, at sundhedstilstanden for psykisk syge, handicappede og/eller borgere med andre sociale problemer er dårligere end for resten af befolkningen som helhed. For socialområdets borgere handler det om at gøre det sunde liv tilgængeligt at skabe muligheden for at kunne leve et aktivt liv med motion og sund kost med et bedre helbred til følge. 3.6 Aktivt medborgerskab Socialområdet i Randers Kommune understøtter det aktive medborgerskab, hvor borgeren tager medansvar for egne og andres livsvilkår. I KLs udspil Investér før det sker påpeges det, at Fremtidens socialpolitik tager afsæt i, at borgerne som udgangspunkt er de fremmeste eksperter i deres eget liv og derfor har et stort ansvar for at finde vejen til det meningsfulde liv. Sigtet er, at de borgere, der kan bidrage selv ved aktivt at tage del i eget liv og muligheder, skal gøre det. Derved sikres, at der fortsat er mulighed for at yde hjælp, hvor det er mest påkrævet. Det aktive medborgerskab handler således om at give ansvaret tilbage til borgerne, men også om at lytte fra kommunens side. Borgerne er således en vigtig kilde til viden om, hvordan socialområdet fungerer, og om hvad der virker, og om hvad der kan gøres bedre? 3.7 Tidlig indsats Socialområde i Randers Kommune sætter ind med en tidlig indsats - før skaden er sket. En tidlig indsats for et udsat barn eller ung kan give en livslang effekt. Både for personen selv og for samfundet som helhed. Der er god livskvalitet og samfundsøkonomi i at investere i tidlige indsatser og forebyggelse. Socialområdet i Randers Kommune vil have 10

11 større fokus på tidlige indsatser og fremskudt støtte, dér hvor socialt udsatte og sårbare borgere færdes i deres dagligdag. 4 Samlet model for socialområdets virksomhedsplaner I modellen på næste side fremgår socialområdet i Randers Kommunes samlede virksomhedsmodel inklusive de 7 centralt fastlagte temaer. Som det ses udgør de sidste to kolonner overskrifterne for indholdet i de fremadrettede aftaler mellem områderne og socialudvalget (og Byrådet) for

12 VISION: Vi understøtter alle borgere i at deltage aktivt i fællesskabet og udnytte deres personlige ressourcer Rehabilitering Overodnet ramme S&A Temaer Effektmål (Målgruppebestemte effektmål 2020 mål 6bysamarbejdets mål) Fælles overligger for socialområdet Tiltag aktiviteter/projekter (Borgerrettede aktiviteter igangsat på tilbudsniveau) Resultatmål Fælles mål for borgere med hjerneskade, borgere med sindslidelser og borgere med udviklingshæmning og/eller udviklingsforstyrrelse: Rehabilitering - Flere borgere med hjerneskade, sindslidelser eller udviklingsforstyrrelse og/eller udviklingshæmning (herunder autismespektrum), får eller fastholder beskæftigelse eller uddannelse (6 by) Velfærdsteknologi/ IKT [Resultatmål for de igangsatte aktiviter, der skal medvirke til opnåelse af effektmålene] Fælles mål for hjemløse: Frivillighed IKT/Velfærdsteknologi Beskæftigelse Sundhed - Færre unge hjemløse i Danmark (2020, med særlig 6-by aldersafgrænsning) Fælles mål for borgere med misbrug: - Større effekt af misbrugsbehandlingen (2020) - Større effekt af alkoholbehandlingen (2020, endnu ikke operationaliseret) - Færre narkorelaterede dødsfald (2020) - Større effekt af hashmisbrugsbehandling for årige. Frivillighed Sundhed Beskæftigelse [skal være opnået inden for en toårige aftaleperiode] Resultatmål A Resultatmål B Fælles mål for udsatte børn og unge: Tidlig indsats Aktiv medborgerskab Tidlig indsats - Færre udsatte unge begår kriminalitet (2020) - Større kontinuitet i anbringelser af udsatte børn og unge (2020) - Udsatte børn og unge skal opnå et højere uddannelsesniveau (2020) Aktivitet Y Aktivitet Z Resultatmål B Aftale med socialudvalget

13 4.1 Aftaleenhedernes virksomhedsplaner Aftaleenhedernes virksomhedsplaner indledes med en præsentation af aftaleenhederne Aftalemål og effektmål Som det ses af modellen er aftaleenhedernes aftalemål for som udgangspunkt udarbejdet på baggrund af de fastlagte effektmål (2020 målene og 6 bysamarbejdets mål). De fastlagte effektmål sætter fokus på særligt relevante indsatsområder indenfor en given målgruppe. Effektmålene og dog ikke fuldt ud dækkende for hele målgruppen. Som eksempel er det et mål at flere udviklingshæmmede skal opnå ordinært beskæftigelse. Men for nogle udviklingshæmmede er dette ikke et realiserbart mål uanset indsatsen. Herudover rummer socialområdet væsentlige indsatser som ikke nødvendigvis kan knyttes op på et af de fastlagte effektmål På den baggrund har socialområdet besluttet følgende kriterier for aftalemålene. Hver aftaleenhed skal udarbejde minimum fem aftalemål. Målene skal dække de fastlagte effektmål, såfremt enheden rummer effektmålets målgruppe. Samtidig skal de 5 aftalemål til sammen dække hele aftaleenhedens målgruppe. Det betyder, at såfremt en enhed har en målgruppe, der ikke er omfattet af et på forhånd fastlagt effektmål, skal der opstilles et selvstændigt effektmål for disse. Det kunne eksempelvis være gruppen af multihandicappede. Tiltagene skal ligge inden for de 7 faglige fællestemaer, være direkte borgerrettede, og de skal kunne henføres til toårige resultatmål. De enkelte tiltag kan være knyttet til det enkelte tilbud eller være tværgående for aftaleenheden Øvrige projekter Netop for at tilgodese, at virksomhedsplanen kan anvendes som en samlet arbejdsplan for området, skal aftaleenhederne foruden de fem effektrettede aftalemål, medtage lokale projekter af væsentlig karakter, som ikke er direkte relateret til effektmålene, men ikke desto mindre udgør et vigtigt fundament for socialområdets daglige arbejde. Det kan eksempelvis være større omlægninger af indsatsen, der har en indirekte borgereffekt, eller organisatoriske tiltag der effektiviserer og/eller forbedre den sociale indsats Opfølgning på aftalemål og forandringsteorier For hvert aftalemål er der opstillet en forandringsteori, der beskriver hvorledes en enhed vil arbejde henimod et givent mål. Herudover skal aftaleenheden beskrive hvorledes der følges op på målene løbende. Nedenstående model illustrerer, hvad den enkelte aftaleenheds virksomhedsplan indeholder. 13

14 Virksomhedsplan Overordnet ramme for socialområdet - Investér før det sker mål - 6 by samarbejdet Effektmål på målgruppeniveau Aftale med udvalg (og byrådet) Beskrivelse af aftaleenhed Tiltag - aktiviteter og projekter Resultatmål Øvrige projekter/tiltag - der ikke er direkte relateret til effektmål Lokale projekter - af væsentlig karakter Tværgående faglige projekter Tværgående organisatoriske projekter 5 Tværgående faglige og tværgående organisatoriske projekter Ud over virksomhedsplanens fokus på de fastlagte effektmål, er der ligeledes en række tværgående faglige og organisatoriske projekter, som ikke er direkte relateret til effektmålene, men ikke desto mindre udgør et vigtigt fundament for socialområdets daglige arbejde. Her gennemgås nogle af de mest markante: 5.1 Tværgående faglige projekter Psykiatriplanen- fortsat implementering af psykiatriplanen Visionen for Psykiatriplanen lyder: Randers Kommune vil føre en helhedsorienteret, sammenhængende og ansvarlig socialpsykiatrisk indsats, hvorigennem psykisk sårbare borgere kan komme sig. Psykiatriplanen blev vedtaget primo Siden da har vi på psykiatriområdet arbejdet på at omsætte planen til virkelighed. I den kommende aftaleperiode vil fokus i implementeringen være på afprøvning og implementering af rehabiliteringsforløb, uddannelse af medarbejdere i recovery og rehabilitering, nye måder at inddrage borgerne og de pårørende. 14

15 5.1.2 Hjemløsestrategien Socialområdet i Randers Kommune deltager i den landsdækkende Hjemløsestrategi II. Udgangspunktet for hjemløsestrategien er regeringens 2020 mål. Målsætningerne er: At reducere antallet af hjemløse borgere med 25 %. At andelen af borgere, der vender tilbage til et herberg eller forsorgshjem inden for det første år efter udskrivning til egen bolig, maksimalt udgør 10 %. Randers Kommune deltager i følgende to projekter Forankringsprojektet: Et 1½årig projekt, hvor målet er implementering af de to evidensbaserede metoder, Critical Time Intervention (CTI) og Intensive Case Management (ICM), der bygger på Housing First principperne. Projekt En styrket sammenhængende og helhedsorienteret indsats til unge med særligt fokus på forebyggelse og tidlig indsats har fokus på forebyggelse og tidlig indsats. 5.2 Tværgående organisatoriske projekter 5.2.1Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialområdet (RUK) Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejde, RUK tager udgangspunkt i den tidligere model for Dansk kvalitetsmodel på det sociale område, hvor der arbejdes med standarder, fælles kommunale retningslinjer og lokale tilføjelser således, at den sociale praksis og faglige metode beskrives. Ved at fortsætte arbejdet i RUK får tilbuddene værktøjerne til, at dokumentere hvorledes de kan leve op til socialtilsynets kvalitetsmodel med de syv temaer. Og de vil igennem den årlige audit have fokus på læring og kvalitetsudvikling af egen praksis. De 10 standarder i RUK er; Kommunikation, brugerinddragelse. individuelle planer, medicinhåndtering, magtanvendelse, utilsigtede hændelser, rehabilitering, kompetenceudvikling, arbejdsmiljø og ledelse Rotations- og kompetenceudviklingsprojektet forankring af viden I begyndelsen af 2015 afsluttes et større rotations- og kompetenceudviklingsprojekt, hvor hele det pædagogisk personale på socialområdet har været på efteruddannelse. Der er blevet undervist inden for to hovedspor: Neuropædagogik Pædagogisk sociologi & udvikling 15

16 Projektets hovedformål har været at opnå et fælles kompetenceløft af det pædagogiske personale inden for det specialiserede socialområde, hvor personalet har fået ny viden om faglige problemstillinger. Tanken har således været at skabe et grundlag for fælles sprog og metodetilgang i arbejdet med områdets målgrupper. Ligeledes har det været et hovedfokus for projektet, at sikre, at den viden medarbejderne har opnået på uddannelsesforløbene, omdannes og anvendes, når medarbejderne vender hjem til arbejdsstederne. Den kommende aftaleperiode vil blive anvendt på at forankre den opnåede viden i organisationen Kvalitetsudvikling af VUM/FKO Socialområdet skal fra 2015 arbejde med resultat- og effektmåling på borgerniveau igennem FKO (Faglige Kvalitetsoplysninger på Handicap- og Psykiatriområdet) ift. arbejdet med udvikling og kvalitetssikring af det socialfaglige arbejde. FKO giver mulighed for at sætte målbare mål op for borgeren og efterfølgende måle, hvorvidt en given indsats, har skabt den ønskede udvikling af borgeren. FKO er således som dokumentationsredskab udviklet som en model, hvor der tages udgangspunkt i borgerens handleplan, myndighedens bestilling til leverandøren samt den løbende status og opfølgning på handleplan og bestilling. FKO, som i Randers Kommune bliver implementeret via Bostedsystemet, er udviklet på baggrund af en række principper, som skal sikre at dokumentationen opleves meningsfuld, hænger sammen med den eksisterende sagsbehandling og indsats samt giver mulighed for anvendelse af viden på flere niveauer i organisationen. Dokumentationen af faglige kvalitetsoplysninger bygger videre på voksenudredningsmetoden (VUM), som er den metode til sagsbehandling, der er udviklet i DHUV-projektet (Digitalisering af sagsbehandlingen på Handicap- og Udsatte Voksenområdet.) Fortsat implementering af Bosted I forlængelse af videreførelsen af Bostedsystem, som socialområdets aktivitetsstyringssystem på udførersiden, vil der i 2015 blive udbygget med dokumentationsmoduler, der kan tilpasses kravene ifm. FKO. Der vil blive foretaget nødvendige, konkrete skabelonsændringer i systemet samt sammensat et uddannelsesforløb, der sikrer at medarbejdere og mellemledere er klædt på til opgaven. 16

17 6 Bilag 6.1 Bilag 1 Effektstyring - fokus på langsigtede, borgerettede effekter Socialområdet i Randers Kommune skal have fokus på de langsigtede, borgerrettede effekter i relation til den indsats, der iværksættes. Tankegangen kan forklares ved så at sige at starte bagfra i en ROYE-model, som er en logisk model med fokus på input, aktiviteter og resultater. Mens Ressourcer, Organisation og Ydelser, knytter sig til selve indsatsen ( det man sætter i værk ), så står E for Effekten (og her tænkes på den langsigtede effekt af indsatsen). Ved at fokusere på effekten, sikrer man, at indgangsvinkel for indsatsen bliver hvad er formålet med indsatsen og hvilken effekt stræber vi hen imod?. Efterfølgende kan nye spørgsmål så stilles: Hvis formålet med indsatsen er x langsigtede effekt, hvilke Ydelser, med hvilken Organisering og hvilke Ressourcer er så nødvendig at iværksætte?. Ressourcer Organisation Ydelser Effekt Økonomi Tid Rum Kompetencer Teknologi Ledelse Personale Planlægning Samarbejde Roller/Ansvar Tiltag Tilbud Aktiviteter Metoder Mål og indikatorer Borgerrettede effektmål Områdernes indsats iværksættes med afsæt i centrale temaer og så de kan henføres til effektmål Effektmål i henhold til 2020-mål og 6-by mål 17

18 Det at vi på socialområdet anvender effektmålinger som styringsredskab betyder, at der styres efter at opnå den bedst mulige virkning af indsatser for borgerne i Randers Kommune. Effektstyring på socialområdet indebærer naturligvis også, at vi løbende følger op på målingerne, så vi kan styre og tilrettelægge indsatserne på bedre vis. Målopfølgning og den efterfølgende vurdering giver således en nødvendig feedback med læring og ansvarliggørelse i forbindelse med dokumentationen af effekterne af indsatserne. I forhold til aftalerne for , så skal områderne indgå aftale om opfyldelse af en række (kortsigtede to årige) resultatmål. Mens effektmål refererer til den langsigtede borgerettede effekt (eksempelvis i år 2020), så refererer resultatmål til det, der umiddelbart kommer ud af indsatsen, - men her er det vigtigt at holde sig for øje, at resultatmålet altid skal være fokuseret mod at kunne indfri effektmålet på længere sigt. 6.2 Bilag 2 Opfølgning, læring og tilpasning Effektstyring på socialområdet udgøres af fire dimensioner: Effektstyring på socialområdet handler ikke bare om at måle effekten af vores indsatser. Det handler i lige så høj grad om at følge op på disse målinger, så vi kan styre og tilrettelægge indsatserne på bedre vis og det er samtidig en nødvendighed at fastlægge klare mål, som kan udgøre en ramme for indsatserne. For løbende at monitorere og vurdere resultater og effekter vil der foregå en kvartalsvis opfølgning. Det er tale om en tilbagevendende proces, som både fungerer som ledelsesinformation, men ligeledes i sidste instans som status på målopfølgning for det politiske niveau. Opfølgningen sker ud fra et princip om, at resultatdata skal suppleres af faglige analyser og vurderinger. Processen indeholder følgende faser: Formulering af specifikke og klare resultatmål, som er styrende for indsatsen og kan henføres til effektmål Konkretisering af resultatmål + organisering af indsatser og ressourcer herefter Effektevaluering og -målinger på baggrund af effektindikatorer Opsamling på viden om effekter samt efterfølgende læring og tilpasning af indsatser I. Kvalificering af de indsamlede data samt analyse (Drift og Udvikling). Sikring af at data bliver indsamlet til tiden og at data er valide, troværdige og aktuelle. Udarbejdelse af analyse til brug på områdeledermøde. 18

19 II. III. Faglig refleksion over resultaterne (Områdeledermøder - kvartalsvis). Vurdering af data med henblik på at finde forklaringer på bemærkelsesværdige resultater, identificere potentielle faglige initiativer, der kan øge målopfyldelse samt igangsætte eventuelle læringsprojekter på tværs af organisationen. Årlig afrapportering af status på målopfølgning til politisk niveau samt forslag til fremadrettede initiativer (Socialudvalget og Byrådet). Status på målopfølgning fremlægges med henblik på politisk beslutning om, hvilke initiativer (f.eks.analyser, planer, evaluering, omorganisering, afvikling m.m.) der skal iværksættes for at opnå bedre effekter, hvis indsatserne ikke har levet op til den forventede virkning for borgerne, eller alternativt hvilke der skal udvikles/udvides i de tilfælde, hvor indsatserne har levet op til/overgået forventningerne. 19

20 6.3 BILAG 3: Effektmål i henhold til 2020-mål samt 6-bysamarbejdets mål Nedenstående er en opsummerende oversigt med udgangspunkt i regeringens 2020 plan for socialområdet: Alle skal med Målsætninger for de mest udsatte frem mod 2020 og 6-byernes målgruppespecifikke effektmål. Der er således tale om aftalte nationale og tværkommunale målsætninger som Randers Kommune står til ansvar over for at indfri. Målgruppe Effektmål Effekt-indikator Fælles mål for udsatte børn og unge: Fælles mål for hjemløse: Fælles mål for borgere med misbrug: Fælles mål for borgere med hjerneskade, borgere med sindslidelser og borgere med udviklingshæmning og/eller udviklingsforstyrrelse: Færre udsatte unge begår kriminalitet (2020) Større kontinuitet i anbringelser af udsatte børn og unge (2020) Udsatte børn og unge skal opnå et højere uddannelsesniveau (2020) Færre unge hjemløse i Danmark (2020, med særlig 6-by aldersafgrænsning) Større effekt af misbrugsbehandlingen (2020) Større effekt af alkoholbehandlingen (2020, endnu ikke operationaliseret) Færre narkorelaterede dødsfald (2020) Større effekt af hashmisbrugsbehandling af årige. - Flere borgere med hjerneskade, sindslidelser eller udviklingsforstyrrelse og/eller udviklingshæmning (herunder autismespektrum), får eller fastholder beskæftigelse eller uddannelse (6 by) Andel af udsatte unge, der modtager en strafferetlig afgørelse inden det fyldte 18. år Sammenbrud som andel af samlet antal anbringelser i året Andelen af 25-årige, der tidligere i livet har fået en social foranstaltning, som mindst har gennemført en ungdomsuddannelse Antal hjemløse (SFI's hjemløsetælling) Andelen af afsluttede forløb endt med stoffrihed eller reduktion (pct.) Afventer operationalisering Narkorelaterede dødsfald Andel årige i misbrugsbehandling med hash som hovedstof, der afslutter deres behandling som stoffri eller med reduktion Andel af borgere i ordinær/ikke-ordinær beskæftigelse eller uddannelse. 20

21 6.4 BILAG 4: Ordbog Forandringsteori = Den overordnede teori om, årsager og virkninger inden for et felt. - F.eks antallet af udsatte borgere, der kan mestre eget liv øges ved at sikre, at borgerne deltager på arbejdsmarkedet og har en selvstændig bolig, fordi Forandringsteorier en metode til at skitsere sammenhængen mellem de langsigtede effektmål og de forandringer for borgeren, som er nødvendige på kort og mellemlangt sigt (resultatmål) for at nå effektmålene. Forandringsteorierne kan derudover være med til at give et overblik over de aktiviteter og indsatser, der skal til for at nå målene, og derved være med til at pege på hvor der skal sættes ind, hvis der ikke sker den ønskede udvikling. Indsats = det man sætter i værk (svarer til R-O-Y i ROYE-modellen se bilag 1). Aktiviteter og tiltag. Delmål = det som sker i maskinrummet som forudsætning for opnåelse af resultatmål og effektmål. Resultatmål (nogle gange bare kaldt mål ) = det som umiddelbart skal komme ud af indsatsen. Beskriver hvad en aktivitet eller et tiltag skal opnå og er knyttet til ydelsens resultater og leverancer. Effektmål (kan også beskrives som formål ) = det langsigtede resultat af indsatsen (svarer til E i ROYE-modellen se bilag 1). Beskriver hvorfor aktiviteten eller tiltaget er etableret og beskriver en ønsket fremtidig situation, som skal opnås ved at gennemføre ydelsen. NB: I virksomhedsplans-sammenhæng refererer effektmål udelukkende til de målgruppebestemte effektmål ifm mål og 6-bysamarbejdet. Indikator = Indikatorer er et arbejdsredskab til at måle effekten af indsatsen undervejs, såvel som når indsatsen er gennemført. Indikatorer påviser, om: Om indsatsen undervejs har en succesfuld fremdrift Om indsatsen til slut har opnået de opstillede mål Sådanne indikatorer skal udvikles på alle niveauer i forandringsteorien. Det vil sige både for de resultatmål og effektmål, man gerne vil opnå, men også for de delmål, der som årsagvirkning-kæde skal føre frem til resultat- og effektmål. En indikator er ofte en kvantitativ måleenhed. Man bør ikke have for mange indikatorer, da det så bliver meget komplekst at måle indsatsens fremdrift og succes. 21

22 NB: Bemærk, at der ifm. de allerede givne effektmål (2020-effektmål og 6-bysamarbejdets effektmål) allerede er angivet indikatorer. Logisk model = Oversigtsmodel med fokus på input, aktiviteter og resultater. ROYE-modellen er et eksempel på en logisk model. 22

23 Målgruppe [Målgruppe: evt. kort beskrivelse, hvad der karakteriserer denne] 6.5 BILAG 5: Skabelon forandringsteori Temaer [Rehabilitering, Frivillighed, IKT/Velfærdsteknologi, Beskæftigelse, Sundhed, Aktivt medborgerskab, Tidlig indsats] Indsatser (Aktiviteter/tiltag) [Hvert område skal i den toårige aftaleperiode gennemføre fem tiltag. Aktiviteterne skal ligge indenfor de 7 fælles temaer og skal bidrage til opfyldelse effektmål] Delmål (Output) [Det som sker i maskinrummet som forudsætning for opnåelse af resultatmål og effektmål] Resultatmål [Det som umiddelbart skal komme ud af indsatsen. Inden for 2 år] Indikatorer (Resultatmål) Effektmål [Indsæt mål/6-by-mål/ undtagelsesvis eget effektmål] Indikatorer (Effektmål) 23

24 6.6 BILAG 6: Referenceoversigt ifm. forandringsteori 24