13. Människohandel och jämställdhet

Transkript

1 13. Människohandel och jämställdhet Dokumentation: - Skriftlig redegjørelse om initiativer og innsatser i Nordisk ministerråd til å bekjempe menneskehandel (Dokument 8) - Ligestillingsredegørelse (Dokument 9) - Medlemsförslag om barn som offer för människohandel (A 1449/medborgar) - Medlemsförslag om gemensam nordisk krafthandling mot narkotika (A 1467/medborgar) Medlemsförslag om barn som offer för människohandel (A 1449/medborgar) Nordisk Råd rekommanderer Nordisk Ministerråd at udarbejde en nordisk handlingsplan for at forhindre, at børn bliver ofre for menneskehandel, og derved understrege vigtigheden af at FN s børnekonvention respekteres og følges at fremlægge forslag til at mindske efterspørgslen efter køb af seksuelle ydelser at fremlægge forslag til at forhindre menneskehandel og misbrug af børn gennem lovændringer, eksterritoriale love, international udveksling af oplysninger. Forslagene skal bekæmpe alle former for handel med børn, herunder ulovlig adoption og køb og salg af spædbørn og børn, der er ofre for handel med organer at de nationale myndigheder samarbejder med NGO'er, foreninger og virksomheder, der er aktive på området med henblik på at finde kreative og effektive løsninger på problemstillingerne at myndighederne er opmærksomme på misbrug i asyl- og indvandringssystemerne, hvorved børn rejser ind eller får opholdstilladelse under falske identiteter eller med falske formål at barnets tarv altid skal vægtes mest, selv om barnet opholder sig ulovligt i landet Medlemsförslag om gemensam nordisk krafthandling mot narkotika (A 1467/medborgar) Nordiska rådet rekommanderar de nordiska ländernas regeringar, att verka för nolltolerans för narkotikahandel i Norden verka för nolltolerans för narkotikahandel i Norden, där polis, tull och myndigheter har olika strategier för att genomföra detta Nordisk råd rekommanderer Nordisk Ministerråd at vedtage en fællesnordisk strategi mod narkotika at støtte og iværksætte projektforskning om baggrunden for at unge mennesker begynder at bruge rusmidler at samordne og koordinere de nationale tiltag indenfor forebyggelse og helbredelse af narkotikamisbrug. Formålet er at sætte fokus på best practice med henblik på at reducere antallet af misbrugere mest effektivt

2 Erkki Tuomioja övertog ledningen av förhandlingarna. Skriftlig redegjørelse om initiativer og innsatser i Nordisk ministerråd til å bekjempe menneskehandel, Dokument 8 (304) Social- og forsikringsminister Árni Páll Árnason, Dokument 8: Ærede præsident. Handel med mennesker er et stigende og svært aktuelt problem. Hvert år foregår der en ulovlig handel på tværs af landegrænserne med kvinder, mænd, piger og drenge. Organiserede kriminelle står bag strømme af migranter, transnational prostitution og internationalt salg af organer. Der er tale om udfordringer, som er tæt forbundet og forstærket af globaliseringen. Vi i Norden har i de senere år måttet forholde os aktivt til menneskehandel som transit- og modtagerlande. Nordisk Ministerråd sætter derfor bekæmpelse af menneskehandel højt på dagsordenen i det nordiske samarbejde. Det er vigtigt, at vi alle tager ansvar, ellers kan vi ikke komme denne form for kriminalitet og kynisk udnyttelse af menneskers fattigdom og nød til livs. Et tættere internationalt samarbejde er fundamentalt. Ministerrådet arbejder derfor særligt på at forstærke det regionale samarbejde i Norden og med vores nabolande. Grundstenen blev lagt allerede i 2002, da Ministerrådet tog initiativ til den nordisk-baltiske kampagne mod menneskehandel. Menneskehandel ændrer til stadighed karakter med hensyn til målgrupper, transportveje og udførelsesmåder. Et fælles regionalt viden- og handlingsniveau er derfor nødvendigt med henblik på både forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel. Lad mig fremhæve, at de nordiske og baltiske ligestillingsministre i marts 2009 vedtog et fælles Memorandum of Understanding to Combat Trafficking in Human Beings for Sexual Purposes. Ministerrådet afholder som led i aftalen i december et baltisk seminar i Riga. De nordiske ligestillingsministre, social- og sundhedsministre og justitsministre har iværksat en lang række initiativer for at bekæmpe menneskehandel på flere niveauer. Projekter og programmer bidrager til videndeling og kapacitetsopbygning på konkrete felter. Samtidig er projekterne vigtige redskaber for opbygning af netværk og for at skabe en gensidig tillid mellem de nordiske landes og nabolandenes myndigheder, og mellem myndigheder og civilsamfundet. Menneskehandel er grundlæggende et socialt problem og et ligestillingsproblem, som ikke bare handler om fattigdom og social udstødelse i hjemlandet, men også om sociale problemer i det land, man kommer til. Derfor har de sociale aspekter og ligestillingsaspekter en fremtrædende plads i Ministerrådets indsats mod menneskehandel. Der er eksempelvis igangsat flere sociale projekter i Nordvestrusland, som kan medvirke til at forebygge menneskehandel i oprindelseslandene. Dette gælder blandt andet støtten til udsatte børn og unge på institutioner og samarbejdet om udvikling af lokale socialcentre i Sankt Petersborg. Selv om de nordiske lande på mange måder ligner hinanden og arbejder mod fælles mål, er der indbyrdes forskelle, med hensyn til, hvordan de nordiske lande organiserer og gennemfører de nationale indsatser. Det er navnlig fra sammenligninger mellem de nordiske lande samt mellem de nordiske lande og resten af Europa, at vi kan lære af hinandens erfaringer og styrke et fælles videngrundlag for udvikling af effektive indsatser. Lad mig afslutningsvis nævne kundskabs- og netværksprogrammet for Nordvestrusland som et vigtigt redskab for at fremme samarbejde på tværs af de nordiske lande og Nordvestrusland. Eksempelvis har russiske embedsmænd, socialarbejdere og ngo'er siden 2007 været inviteret til de nordiske lande for at styrke faglige kompetencer og etablere et samarbejde på tværs af fag- og landegrænser. Jeg er særlig stolt af, at vi i 2008 fik etableret et nordisk-baltisk kundkabsnetværk for politikvinder.

3 Jeg vil henvise til den skriftlige redegørelse fra Nordisk Ministerråd for yderligere uddybning af Ministerrådets arbejde i kampen mod menneskehandel. (305) Sigridur Ingibjørg Ingadóttir (Den socialdemokratiska gruppen, A): Takk fyrir. Mig langar að þakka þér fyrir að leggja fram þessa tillögu því að ég held að þetta sé löngu tímabært. Ég vil samtímis fagna því að hin rauð-græna ríkisstjórn Íslands er búin að samþykkja aðgerðaráætlun gegn mansali, og mansal er einn svartasti blettur á samfélagi okkar mannanna, þannig að við eigum að gera allt til þess að vinna gegn því. Mig langar að heyra hjá ráðherranum hvernig hann telur af því að nú eru öll Norðurlöndin með sínar aðgerðaráætlanir til þess að vinna gegn mansali og síðan ætla þau að fara að vinna enn frekar saman á þessu sviði hvernig sérðu fyrir þér að þetta geti stutt við áætlanir einstaka lands? Sigridur Ingibjørg Ingadóttirs anförande i skandinavisk översättning: Tak. Jeg vil gerne takke dig for at fremlægge dette forslag, fordi jeg tror at det for længst er på høje tid at gøre noget. Samtidigt vil jeg udtrykke min tilfredshed med, at Islands rødgrønne regeringen har vedtaget en handlingsplan mod trafficking, kvindehandel er jo en af de største skampletter på vores samfund, så vi må gøre alt, der står i vores magt for at bekæmpe den. Jeg vil gerne høre om ministerens åsikter fordi samtlige nordiske lande har vedtaget nationale handlingsplaner mod trafficking, og planlægger at samarbejde på dette område hvordan forestiller du dig at dette vil kunne støtte op om de enkelte landes nationale planer? (306) Social- og forsikringsminister Árni Páll Árnason: Og ég held að það sem til Norrænu ráðherranefndarinnar heyrir er að stilla betur saman strengi ólíkra landa í þessu efni. Við sjáum það núna til dæmis, bara í umræðunni þessa dagana á Íslandi að það er loksins að skapast skilningur á þeirri alvöru sem fylgir mansali og þegar einstök mál koma upp sem vekja athygli fjölmiðla að þá er það mjög mikilvægt að sjá hversu djúpan samfélagslegan skilning fólk er að leggjast loksins í mansal og hætturnar sem því fylgja. Ég held að það skipti miklu máli vegna þess að þetta er auðvitað í ólíkum ráðherranefndum vítt og breitt um Norðurlöndin og það eru auðvitað bæði dómsmálaráðherrar, heilbrigðisráðherrar og félagsmálaráðherrar sem koma að þessu máli, þá skiptir miklu máli að við þéttum það samstarf þannig að við komum á samstarfi um mansal þvert á ráðherranefndirnar þannig að það sé tryggt að við lærum sem best hvert af öðru í þessum erfiða málaflokki. Árni Páll Árnasons anförande i skandinavisk översättning: Og jeg tror, at det er Nordisk Ministerråds opgave at koordinere landenes indsatser på de områder, der hører til Ministerrådets regi. Vi ser nu, for eksempel, blot i den debat, der finder sted i Island i disse dage, at der endelig er ved at skabes en forståelse for sagens alvor når det drejer sig om kvindehandel. Når enkelte sager er med til at fange mediernes opmærksomhed så er det vigtigt at kunne konstatere hvor dyb samfundsmæssig forståelse folk endelig er ved at opnå, når det gælder kvindehandel og de farer denne indebærer. Jeg tror det er vigtigt, fordi der selvfølgelig er forskellige ministerråd, spredt ud over de nordiske lande, og det er selvfølgelig justitsministrene, sundhedsministrene og socialministrene, der er berørt af denne sag, så er det vigtigt at vi fordyber vores samarbejde således, at vi kan igangsætte et tværministerielt samarbejde om kvindehandel, for at sikre at vi kan få optimalt udbytte af hinandens erfaringer på dette tunge felt. (307) Maria Stenberg (Den socialdemokratiska gruppen, s): Medborgar- och konsumentutskottets talsperson, Dokument 8: Herr president! På uppdrag av Medborgar- och konsumentutskottet vill jag tacka för ministerns redogörelse för det nordiska arbetet med att bekämpa människohandel. Utskottet känner också en tillfredsställelse med att både Nordiska ministerrådet och Nordiska rådet delar engagemanget för arbetet med att bekämpa människohandel. Det är därför som det är så viktigt att vi varje år mottar redogörelsen på sessionen och därmed håller liv i denna

4 viktiga politiska fråga, för så länge som vi ser, får rapporter och därmed har vetskap om att handel med människor sker i Norden måste vi gemensamt försäkra oss om att frågan alltid finns på den nordiska dagordningen. Tyvärr kan vi i år återigen konstatera att människor köps och säljs i våra nordiska länder för sexuellt utnyttjande och därmed kraftig förnedring. Men det finns faktiskt också människor som utför hårt kroppsligt arbete under slavliknande förhållanden i våra nordiska länder. Kan det finnas något mer avskyvärt och otäckt i våra samhällen än att kvinnor, barn och män säljs? Herr president och nordiska kolleger! Vad värre är, tycker jag, är det faktum att det faktiskt är andra människor som köper och utnyttjar kvinnor och barn. Ingen marknad utan köpare. Så brukar det ju heta. I utskottet har vi också haft ett ämne på dagordningen som handlar om ensamkommande asylsökande barn, och min danska kollega i utskottet återkommer till det lite senare. Utskottet har också försökt sätta fokus på att det finns olika former av människohandel. För några år sedan firade FN 200-årsjubileum för avskaffandet av slavhandel. Men i dag kan vi konstatera att det finns människor som under slavliknande förhållanden arbetar i våra nordiska länder. Fattigdom, krig och önskan om ett bättre liv kan innebära och har faktiskt inneburit att människor har hamnat i klorna på människohandlare, som helt plötsligt har upptäckt att det finns pengar att tjäna och en hungrande marknad att tillfredsställa. Låt mig ge några exempel på vad jag menar: bärplockning, jobb inom lantbruk och städbranscher, lagerarbete och arbete i byggbranschen. Återigen, ingen marknad utan köpare. Så brukar det ju heta. Den här gruppen borde också ingå i ministerrådets arbete med att bekämpa människohandel. Därför har utskottet valt att upprätthålla rekommendationen 22/2008, som hänvisar till artikel 4 i konventionen om mänskliga rättigheter. Med detta vill jag tacka för ett gott samarbete. Utskottet kommer att följa Ministerrådets arbete också i framtiden. (308) Kent Olsson (Den konservativa gruppen, m): Den konservativa gruppens talsperson, Dokument 8: Herr president! Jag vill också tacka för redogörelsen. I gårdagens budgetdebatt tog vi upp att ett av de prioriterade områdena för den konservativa gruppen är att bekämpa människohandel. När man ser vad som står i redogörelsen konstaterar man att det görs en hel del. Men samtidigt är det viktigt att vi inte bara har ett antal konferenser utan går till botten med problemet, det vill säga att det blir ett helt annat samarbete mellan tull, polis och andra myndigheter. Jag skulle vilja säga att detta är det mest avskyvärda som händer i dag. Unga tjejer luras till länder av män som lovar dem olika typer av arbeten. De fråntas sedan pass, blir instängda och utnyttjas helt och hållet. Det är vidrigt. Jag tycker att det är alldeles för få fall som man kommer åt. Det hålls ett antal konferenser. Jag är medveten om att det som vi politiker kan göra egentligen inte är så mycket mer än att se till att det blir ett samarbete mellan alla de myndigheter som jobbar med detta. Jag har förmånen att vara ordförande i Europarådets utskott mot trafficking, så jag är ganska insatt i den här problematiken. Men det som jag verkligen tycker att man måste trycka på, och jag hoppas att man gör det från ministerrådets sida, är att myndigheterna verkligen prioriterar att arbeta med de här frågorna. Vi vet att det förekommer mycket människohandel, men det är väldigt sällan som vi ser i medierna att man lyckas slå till mot någon som håller folk mer eller mindre fångna i lägenheter och utsätter dem för sexuellt våld.

5 Jag är nöjd med vad som står i rapporten och tycker att det är bra att man ordnar konferenser. Men jag är inte nöjd med det resultat vi kan konstatera. Det här är en fråga där vi borde kunna komma längre och komma dithän att vi får slut på denna avskyvärda människohandel. Som sagt, det är lätt att säga saker från talarstolen, men verkligheten är lite annorlunda. Satsa alla resurser ni har och kan på detta. Jag tror att detta är en viktig nordisk samarbetsfråga. Det är en viktig fråga också för de baltiska staterna och för nordvästra Ryssland. I botten är det ett fattigdomsproblem som ligger till grund för detta, det vill säga att de här flickorna saknar möjligheter att få försörjning på ett annat och bättre sätt. (309) Line Barfod (Den Venstresocialistiske Grønne Gruppe, EL) Den Venstresocialistiske Grønne Gruppes talsmand, Dokument 8: Tak. For få måneder siden var der en kvinde, der bankede på en dør i Danmark. Hun fortalte, at hun var blevet holdt som slave på gården ved siden af igennem flere måneder. Hun var blevet slået, voldtaget, ydmyget. Den mand, hun bankede på hos, tænkte, at han boede i et godt samfund, og at der ville blive grebet ind, så han ringede til politiet. Politiet kom og hentede kvinden og afhørte hende, og hun fortalte om, hvordan hun var blevet holdt som slave, var blevet slået, voldtaget, ydmyget. Men så spurgte politiet til hendes papirer og konstaterede, at hun ikke havde lovligt ophold i Danmark. Det var det, de så begyndte at spørge hende om, og de satte hende i fængsel, mens de undersøgte sagen og konstaterede, at hun var ulovligt i Danmark. De fandt så ud af, at hun oprindelig var blevet handlet fra Afrika til Spanien og var i Spanien, og at det var der, den danske mand havde mødt hende og taget hende med til Danmark for at holde hende som slave. Så fordi hun var kommet til Spanien, før hun kom til Danmark, blev hun ikke anerkendt som offer for menneskehandel i Danmark, men blev fængslet og kort efter sendt ud af landet. Sådan går det for langt de fleste ofre, både i Danmark, i de andre nordiske lande og i de fleste andre lande i verden: Vi anerkender dem ikke som ofre. Man fokuserer på, om de er handlet over landegrænsen til det land, de er i, i stedet på at fokusere på udnyttelsen på udnyttelsen, slaveriet. Der bliver taget rigtig mange gode initiativer i de nordiske lande der er mange af dem i redegørelsen. Østersøsamarbejdet vil også tage fat på det her næste år, og vi har meget samarbejde med vores nabolande. Men vi er nødt til at have endnu større fokus på det. Jeg mener, det er et stort problem, at menneskehandel slet ikke nævnes i det danske formandskabs program. Det vidner om, at vi ikke har formået at holde det højt nok oppe på den politiske dagsorden. Men jeg mener også, at vi er nødt til at flytte fokus fra handelen over på slaveriet. De store indkomster på det her område ligger ikke i handelen; den store indkomst ligger i udnyttelsen af slaverne. Derfor bliver vi nødt til også at sikre, at vores indsats kigger på, hvordan vi gør noget ved de alt for store indkomster, der er i forbindelse med selve slaveriet, og hvordan vi tager os ordentligt af ofrene. Hvordan sikrer vi, at ofrene har mulighed for at vende tilbage til deres hjemland og tjene penge der på anden vis, frem for at ofrene også bliver ofre for vores retssystemer, bliver sat i fængsel og bliver sendt ud, så de kan blive handlet en gang til? (310) Sigríður Ingibjörg Ingadóttir: Herr president! Jag vill använda det här tillfället att berätta om den nya rödgröna regeringen i Island vår ekonomi fick ju rasa innan vi äntligen fick en rödgrön regering haräntligen har stiftat lag efter svensk förebild, där vi har gjort köp av sex kriminellt men inte prostitution. Svenskar har ofta varit föregångare när det gäller mänskliga rättigheter. Tack och lov har vi tagit upp denna bra lag efter dem. När vi nu diskuterar handlingsplaner mot människohandel vill jag säga att vi måste stifta lagar som skapar ramar för att skydda offren. Om vi inte kriminaliserar köp av sex utan räknar dem som säljer eller blir sålda som kriminella så skyddar vi inte offren.

6 Jag vädjar till de övriga nordiska länder som inte har ändrat sina lagar att de nu ska göra det, så att dessa handlingsplaner kan få ännu bättre framgång och öka möjligheten för att vi kan skydda de kvinnor och barn som prostitueras i Norden. (311) Social- og forsikringsminister Árni Páll Árnason: Ég þakka fyrir þessar góðu umræður hér og held að þær séu mjög mikilvægur vegvísir fyrir okkur framundan. Það er auðvitað þannig að alvöruleysið í umræðunni um mansal hefur verið átakanlegt víða um Norðurlönd. Og ég var nú einn af þeim þingmönnum sem stóðu að frumvarpi til að banna nektardans á síðasta ári á Íslandi og það var með ólíkindum alvöruleysið sem einkenndi umræðuna um það mál. Og hversu auðvelt fólk átti með að líta fram hjá því stóra vandamáli sem nektardansstaðir eru í þessu samhengi, sem eru þá lögleg gróðrarstía fyrir heildsölu á saklausu fólki og allir heildsalarnir sem eru almennt í norrænu samstarfi og norrænu netverki, allir þessir heildsalar tengjast ólöglegri glæpastarfsemi, beint eða óbeint. Og það skiptir miklu máli að horfa á þessi mál í heildarsamhengi og það er afskaplega mikilvægt að við höfum sterkt norrænt samstarf um þennan málaflokk. Árni Páll Árnasons anförande i skandinavisk översättning: Tak for en god debat, jeg tror den kan være et vigtigt pejlemærke for os fremover. Det forholder sig selvfølgelig således, at debatten om kvindehandel rundt omkring i Norden har været chokerende useriøs. Jeg var blandt de parlamentarikere, der sidste år fremlagde et lovforslag at forbyde striptease i Island, og det var chokerende hvor useriøs debatten var. Hvor tilbøjelige folk var til at vende det blinde øje til det store problem, som stripklubberne udgjorde i denne forbindelse, som et lovligt arnested for engroshandel med uskyldige mennesker, hvor grossisterne har deres eget nordiske samarbejde og nordiske netværk, og hvor samtlige grossister direkte eller indirekte er koblet til anden kriminalitet. Det er vigtigt at beskue emnet i et helhedsperspektiv, og det er særdeles vigtigt, at vi har et kraftfuldt nordisk samarbejde på dette område. (312) Line Barfod Tak. Jeg er helt enig i, at der er behov for en stor indsats på mange fronter. Nordisk Råd har jo for et par år siden rekommanderet Nordisk Ministerråd, at man i forhold til hoteller skulle beslutte ikke at anvende hoteller, som ikke vil garantere, at de ikke medvirker til prostitution, og har også anbefalet, at man får lavet en hjemmeside, hvor hotellerne frivilligt kan anmelde, at de har skriftlige retningslinjer, der sikrer, at de ikke medvirker til prostitution. Ministerrådet har ikke ønsket at lave en sådan ordning. Hvorfor vil Ministerrådet ikke være med til, at vi, når vi vælger et hotel, kan være sikre på, at man der ikke medvirker til prostitution og menneskehandel? (313) Social- og forsikringsminister Árni Páll Árnason: Þetta er góð spurning og ég held einfaldlega að við verðum að fara yfir þetta mál aftur. Árni Páll Árnasons anförande i skandinavisk översättning: Det er et godt spørgsmål, og jeg tror helt enkelt at vi må se på sagen igen. Debatten avslutades och rådet beslöt att lägga Dokument 8 till handlingarna. Ligestillingsredegørelse, Dokument 9 (314) Social- og forsikringsminister Árni Páll Árnason, Dokument 9: Hr. præsident. På vegne af Ministerrådet for ligestilling har jeg fået som opgave at redegøre for, hvordan det står til med ligestillingen mellem kønnene inden for det nordiske samarbejde. Ligestilling mellem kønnene, hvad enten det er drenge og piger eller kvinder og mænd som i denne forsamling, handler om begge køn! Når det kommer til en demokratisk

7 og retfærdig samfundsudvikling, sidder vi i samme båd. Derfor må vi finde frem til løsninger, som gavner os begge - kvinder som mænd. I Norden har vi erfaret, at i et ligestillet samfund bidrager begge køn med alle deres ressourcer og talenter. Vi har været nødt til at bruge alle de gode kræfter og talenter, som findes i hele befolkningen i verdenmålestok er vi svært få. Men vi har klaret at have både en høj kvindelig erhvervsdeltagelse og en langt højere fertilitetsrate end de fleste lande og regioner, vi kan sammenligne os med. Hovedgrunden til dette er, at vi har klaret at udvikle gode velfærdsordninger og retfærdige demokratiske samfund. Men vi må dog være på vagt: Der er fortsat mange oppgaver at tage fat på i ligestillingsarbejdet. Men skal vi videreudvikle ligestillingen mellem kønnene gennem arbejdet i Nordisk Ministerråd, må vi også se på, hvordan vi praktiserer ligestilling vi kan ikke nøjes med at være optaget af ligestillingen, når vi omtaler Norden som en af verdens bedste regioner. I Nordisk Ministerråd har vi haft en række formelle vedtagelser om at fremme køns- og ligestillingsperspektivet. Vi har vedtaget, at alle sektorer skal integrere et køns- og ligestillingsperspektiv i deres virksomhed, men hvis vi læser, hvordan de forskellige samarbejdsområder præsenteres på hjemmesiden hos Nordisk Ministerråd, kan vi se, at vi fortsat har en vej at gå. Der er alt for mange, som har fået Ingen specifik omtale af kønsog ligestillingsperspektivet som mærkeseddel. Det må vi tage fat i! Derfor er det glædeligt, at Nordisk Ministerråd har udarbejdet indikatorer for at måle ændringer både inden for de forskellige fagministerråd og internt i Nordisk Ministerråds sekretariat. Samtlige fagministerråd skal inden 2012 have identificeret og integreret relevante ligestillingsperspektiver i deres virksomhed, mens Nordisk Ministerråds sekretariat skal have fuld målopnåelse for sine tiltag i Vi må som politikere have opmærksomhed på dette arbejde i vore fagministerråd, og det er ligeledes vigtigt, at profileringen af vore samarbejdsorganer utad er i tråd med vore prioriteringer og vedtagelser. Vi må som ministre bede om, at vore embedsmænd følger arbejdet nøje og varsler os, hvis noget ser ud til at gå i den forkerte retning. Gør vi det, vil vi om et år kunne vise, at vi er kommet mere end halvvejs til målene, som er sat for 2012! Vi vil også have sørget for, at Nordisk Ministerråd fremstår som det fyrtårn for ligestilling, som vi alle ønsker at det skal være. Derfor er jeg glad for, at vi fra Ministerrådet for ligestilling har påpeget betydningen af, at køns- og ligestillingsperspektivet også må varetages i Nordisk Ministerråds omfattende globaliseringssatsning. Ligeledes fortsætter køns- og ligestillingssamarbejdet med de tre baltiske stater i NB8- samarbejdet med baggrund i et Memorandum of Understanding (MoU), som blev undertegnet i 2008, og med Nord Vest Rusland forankret i Protocol of Intent. En særskilt udfordring, vi står over for, er at vurdere nærmere, hvordan der kan og bør arbejdes med ligestilling i vore flerkulturelle nordiske samfund, og de specielle problemstillinger, som rejses, når det gælder den sociale kontrol, som udøves mod unge piger og drenge i indvandrermiljøerne. Således er det både de kendte og mere traditionelle problemer og udfordringer, som vi fortsat skal håndtere i ligestillingsarbejdet, samtidig med at også nye og måske mere komplicerede udfordringer dukker op. Dette er naturligvis ændringer og konsekvenser, som melder sig i åbne og dynamiske samfund. Dette skal vi klare, og jeg er alligevel overbevist om, at vi i den lille nordiske familie fortsat vil samarbejde tæt og nært for et samfund, der er så retfærdigt og ligestillet som muligt for alle.

8 (315) Hanne Agersnap (Den Venstresocialistiske Grønne Gruppe, SF) Medborger- og Forbrugerudvalgets talsmand, Dokument 9: Hr. præsident, tak. Selvom Norden er en af de mest ligestillede regioner i verden, er der alligevel ikke ligestilling i Norden. Vi er derfor i Medborger- og Forbrugerudvalget meget opmærksomme på, at ligestillingsområdet stadig skal være stærkt prioriteret i det nordiske samarbejde. Selv om Norden indtager en førerposition på ligestillingsområdet, må vi ikke bare læne os selvtilfredse tilbage og hvile på laurbærrene, tværtimod skal vi bestandigt arbejde på at gøre det endnu bedre. Blandt andet skal vi huske på, at formel ligestilling i lovgivningen ikke nødvendigvis skaber reel ligestilling i samfundet. Derfor er det vigtigt, at vi sætter os nye fælles mål, og ikke mindst, at vi får dem indfriet. Ligestillingsforhold er vigtige ude i verden, men også i vores egen lille verden i Nordisk Råd og Nordisk Minsterråd. Der er det sådan, at ligestillingen skal prioriteres ved at integrere køns- og ligestillingsperspektiver i de enkelte fagministerråd og i Nordisk Ministerråd. De enkelte fagministerråd skal afholde seminarer og konferencer, som belyser de relevante køns- og ligestillingsproblematikker. Nordisk Ministerråds Sekretariat skal arbejde for at være en god arbejdsplads, der giver kvinder og mænd samme muligheder for avancement, udvikling og god balance mellem familie- og arbejdsliv. Der er for eksempel indført individuelle kompetenceudviklingsplaner, lønstatistikker, nultolerance for sexchikane og en opmærksomhed på kønsfordelingen blandt medarbejderne. Det er alt i alt positive tiltag, som afspejler nogle af de mål, man også bør arbejde hen imod på arbejdsmarkedet generelt i de enkelte nordiske lande. Som det fremgår af ligestillingsredegørelsen, går det fremad med at få en ligelig kønsrepræsentation i de nordiske ministerråd, men man skal dog være opmærksom på, at der i Nordisk Ministerråds sekretariat er en stærk overrepræsentation af kvinder blandt sekretærerne og en overrepræsentation af mænd i chefstillingerne. Det er en skævvridning, der fortsat skal arbejdes på at rette op. I ligestillingsredegørelsen er der også udadrettede projekter. Der har været fem projekter alle interessante men der er særlig to, jeg lige vil give en kommentar til. Det ene er om barselorloven, hvor det ofte undervurderes, hvor stor betydning en ligelig fordeling af barselorloven har for ligestillingen på arbejdsmarkedet og i hjemmet. I Danmark, hvor jeg kommer fra, har fædrene i gennemsnit 22 dages barselorlov, og mødrene tager i gennemsnit 275 dage. Mødrenes lange fravær fra arbejdsmarkedet i forhold til fædrenes kommer derved til at påvirke deres løn, avancementsmuligheder og pension. Omvendt kan det også betyde, at det senere hen kommer til at påvirke fædrenes rettigheder, hvad angår forældremyndigheden over børn i tilfælde af skilsmisse. Det er et emne, det er vigtigt, at der fortsat arbejdes med, og der er mål at se i de andre nordiske lande, hvor vi kunne blive inspireret. Det andet punkt, der har været arbejdet med, er forskelsbehandlingen, der starter allerede i vuggestuen, børnehaven og folkeskolen. Det er vigtigt, at vi udvider ligestillingstanken til også at gælde lighed mellem drenge og piger, så vi undgår, at kommende generationer viderefører de velkendte kønsroller og ligestillingsproblematikker. Det var de to punkter, jeg ville fremdrage. (316) Line Barfod (Den Venstresocialistiske Grønne Gruppe, EL): Tak. Næste år er det 100 siden, at en international kvindekonference i København besluttede, at 8. marts skulle være kvindernes internationale kampdag, hvor kvinder over hele verden ville arbejde for at sikre kvinder ligestilling. Det bør være en god mulighed også for det nordiske samarbejde for at se på, hvor langt vi så er nået på de 100 år, og

9 hvad det er, vi stadig mangler. For det er jo ikke lykkedes at opnå ligestilling i løbet af de 100 år. Kvinderne har fået stemmeret, det er et kæmpe fremskridt, og det er derfor, vi også deltager i debatten i dag. Men vi har stadig ikke fået ligeløn, og det er altså et meget, meget stort problem, at der er så stor forskel på lønnen mellem de to køn, og det er også et stort problem i vores nordiske velfærdssamfund, at vi har fået indrettet samfundet på en måde, så arbejdsmarkedet er ekstremt kønsopdelt. Det er primært kvinder, der arbejder på det offentlige område, kvinder, der tager sig af vores børn, vores syge og vores ældre, og primært mænd, der arbejder i den private sektor. Det bør være noget af det, vi i anledning af 100-året for 8. marts bruger næste år til at tage op og se på: Hvad kan vi gøre for at få reel ligeløn i Norden, for at ligestilling ikke kun er noget, vi taler om i fine taler, men at vi reelt også opnår ligestilling på arbejdsmarkedet og i forhold til, hvor meget vi får i løn? Det burde være en god opgave for det nordiske samarbejde. Debatten avslutades och rådet beslöt att lägga Dokument 9 till handlingarna. Medlemsförslag om barn som offer för människohandel, A 1449/medborgar (317) Hanne Agersnap (Den Venstresocialistiske Grønne Gruppe, SF) Medborger- og Forbrugerudvalgets talsmand, A 1449/medborgar: Tak, hr. præsident. Vi er nu tilbage ved det medlemsforslag, som mine kolleger fra udvalget også præsenterede (Lydudfald) diskussionen. Det er stærkt bekymrende, at børn i stigende grad udsættes for menneskehandel. Enhver form for menneskehandel er forfærdelig, uanset om det drejer sig om børn, der misbruges seksuelt, bruges til tvangsarbejde, om ulovlig adoption eller om salg af spædbørn og børn, der sælges med henblik på handel med organer. Alle tilfælde er grusomme og er krænkelser af menneskerettighederne. Vi kan komme langt med nationale handlingsplaner for at bekæmpe handel med børn, og det er positivt, at der arbejdes målrettet med problemet. Men der er tale om en problemstilling, der ikke udelukkende kan løses nationalt. Handel med børn foregår over grænser, og der er derfor behov for at styrke det internationale samarbejde. Det er meget vigtigt, at vi får en fællesnordisk handlingsplan, som Kent Olsson også nævnte tidligere under punktet, og den bør tage udgangspunkt i de allerede eksisterende aftaler, vi har på området. For at skabe resultater og holdbare løsninger er det afgørende, at der samarbejdes og koordineres, ikke blot mellem myndigheder som told-, skatte- og socialmyndigheder og politi, men også ved at inddrage virksomheder og ngo'er. Ethvert samfundsmæssigt tiltag for at bekæmpe handel med børn bør endvidere tage udgangspunkt i FN's børnekonvention. Børnenes tarv må og skal være i centrum. På den baggrund har Medborger- og Forbrugerudvalget lavet et forslag til Nordisk Ministerråd om at arbejde for, at der udarbejdes en nordisk handlingsplan for at forhindre, at børn bliver ofre for menneskehandel, og at fremlægge forslag til at mindske efterspørgslen efter køb af seksuelle ydelser. Yderligere ønsker vi, at der fremlægges forslag til at forhindre alle former for menneskehandel og misbrug af børn gennem lovændringer, eksterritoriale love og international udveksling af oplysninger. Udvalget ønsker, at der arbejdes for, at de nationale myndigheder samarbejder med ngo'er, foreninger og virksomheder, der er aktive på området, for at finde de gode og effektive løsninger. Vi ønsker, at myndighederne er opmærksomme på misbrug i asyl- og indvandringssystemet, hvorved børn rejser ind eller får opholdstilladelse under falske identiteter eller med falske formål. Sidst, men ikke mindst ønsker vi, at barnets tarv altid vægtes mest, også selv om barnet opholder sig ulovligt i landet.

10 Vi håber fra Medborger- og Forbrugerudvalgets side, at Ministerrådet fortsat vil arbejde seriøst med menneskehandel og følge udvalgets forslag til at uddybe arbejdet. Debatten avslutades. Medborgar- och konsumentutskottets rekommendation i anledning af A 1449/medborgar blev godkänd och Rek. 19/2009 sålunda antagen. Medlemsförslag om gemensam nordisk krafthandling mot narkotika, A 1467/medborgar (318) Hans Wallmark (Den konservativa gruppen, m) Medborgar- och konsumentutskottets talsperson, A 1467/medborgar: Herr president! Vi har nu en stund här på morgonen diskuterat människohandel. Alla är rörande överens om hur fruktansvärt detta är. I internationell kriminalitet kan man se att det oftast är någon av tre olika varor man ägnar sig åt handel med: Människor, illegala vapen eller narkotika. Därför kan man säga att draken har tre ansikten. Efter diskussionen om människohandel kommer här ett medlemsförslag om gemensam nordisk kraftsamling mot narkotika. Vi brukar också i politiska sammanhang prata om nollvisioner. I Sverige har vi till exempel på trafikområdet en nollvision vad gäller antalet döda i trafiken. Vi vill inte se några döda. Samtidigt är vi så pass erkännsamma att vi inser att det ändå sker dödsfall i trafiken. Men ambitionen är att det ska vara så få som möjligt, och målet måste vara att noll människor ska dö i trafiken. På samma sätt handlar det här medlemsförslaget om en nollvision eller nolltolerans när det gäller narkotikahandel i våra länder. Vi ska erkänna att vi vet att det finns narkotika i alla våra länder, men vi gör olika försök att förhindra det. Oavsett om man landar på Island och möts av narkotikahundar på flygplatsen, passerar Öresundsbron eller rör sig i Tornedalen möter man olika former av insatser som görs i de olika länderna. Det som är vårt budskap från den 61:a sessionen är att vi som parlamentariker uppmanar oss själva och våra regeringar att arbeta vidare i riktning mot en nollvision, en nolltolerans för narkotikahandel i våra länder. Men orden kan betyda lite olika i olika länder, och i vårt förslag skriver vi också att vi har respekt för att vart och ett land måste hantera detta utifrån sina egna förutsättningar. Tull, polis och myndigheter arbetar på olika sätt i de olika länderna. Det är bra, för vi är också besjälade av tanken på subsidiaritet, det vill säga att varje land måste implementera förslagen efter sina egna förutsättningar. Vårt budskap om vi bifaller detta medlemsförslag är att en strikt narkotikapolitik behövs i Norden, där vi säger nej till all utommedicinsk befattning med narkotika. Vi måste också arbeta på en mängd olika plan när det gäller narkotikan. Det handlar om missbruksvård, och det handlar inte minst om information bland unga människor, så att vi från början vet vad som gäller. Herr president! Bifaller vi detta förslag säger vi att vart och ett av länderna självt ska implementera detta, men vårt budskap från den 61:a sessionen är: Vi vill inte se någon narkotikahandel i Norden. Debatten avslutades. Medborgar- och konsumentutskottets rekommendation i anledning af A 1467/medborgar blev godkänd och Rek. 20/2009 sålunda antagen.