Årsberetning Del I. Aktivitetsberetning. D e n E u r o p æ i s k e I n v e s t e r i n g s b a n k - G r u p p e

Transkript

1 Årsberetning 2004 Del I Aktivitetsberetning D e n E u r o p æ i s k e I n v e s t e r i n g s b a n k - G r u p p e

2 Årsberetning 2004 DelI Aktivitetsberetning EIB-Gruppens årsberetning 2004 består af tre separatedele: Aktivitetsberetningen, der præsenterer EIB-Gruppens aktivitet i det forløbne år og udsigterne for fremtiden; Den finansielle beretning,der indeholder EIB-Gruppens,EIB s,investeringsfacilitetens og EIF s årsregnskaber med forklarende bilag; Den statistiske beretning med fortegnelsen over de EIB-finansierede projekter og EIB s låntagning i 2004 samt fortegnelsen over EIF s projekter.dertil kommer oversigtstabeller for regnskabsåret og de fem senesteår. Dencd-rom, der er vedlagt denne beretning,indeholder oplysninger fraalle tre dele samt elektroniske udgaver deraf på de foreliggende sprog. Årsberetningen foreligger ligeledes på Bankens netsted, Den Europæiske Investeringsbank-Gruppe

3

4 Indhold EIB-Gruppen: Nøgletal 4 EIB-Gruppen: Sammendrag af balancen 5 Meddelelse fraformanden 6 Udvidelsen, rammer for aktiviteten og oversigt over Forretningsplanen EIB-Gruppens aktivitet i Afbalanceret udvikling ihele Unionen 13 Innovation 2010-initiativet 16 Miljøbeskyttelse og forbedring af livskvaliteten 19 Transeuropæiske net,der knytter Europa sammen 22 EIB-Gruppens støtte til mindreogmellemstorevirksomheder 26 Humankapital 30 FEMIP:Styrkelse af samarbejdet i Middelhavsområdet 32 Samarbejde med de øvrige partnerlande 35 EIB,enførende international emittent 38 Virksomhedsledelse 42 EU-institutionernes og de internationale finansieringsinstitutioners partner 43 Transparens og ansvarlighed 46 EIB-Gruppens administration og personale 48 EIB s ledelsesstruktur 50 EIB s direktion 52 EIB s organigram 53 EIF sledelsesstruktur 56 EIB-Gruppen: Finansierbare projekter 57 EIB-Gruppens adresser 58 Aktivitetsberetning

5 EIB-Gruppen: Nøgletal Den Europæiske Investeringsbank Aktiviteten i 2004 Imio EUR Indgåede aftaler IUnionen I partnerlandene Lånetilsagn IUnionen I partnerlandene Udbetalinger på lån Af Bankens midler Af budgetmidler 257 Heraf Investeringsfaciliteten 93 Tilvejebragtemidler (efter swaps) IEU-valutaer Iandrevalutaer Stilling pr Udestående Udlån af Bankens midler Garantier 268 Finansieringsbidrag af budgetmidler Kort-, mellem- og langfristet låntagning Egne midler Balancesum Regnskabsårets resultat 1381 Tegnet kapital Heraf indbetalt 8183 Den Europæiske Investeringsfond Aktiviteten i 2004 Imio EUR Venturekapital (15 fonde) 358 Garantier (40forretninger) 1447 Stilling pr Venturekapital (199 fonde) Garantier (151 forretninger) Tegnet kapital Heraf indbetalt 400 Regnskabsårets nettoresultat 27 Reserver og hensættelser EIB-Gruppen

6 EIB-Gruppen Sammendrag af balancen pr. 31. december 2004 (i tusinde EUR) AKTIVER PASSIVER Kassebeholdning, tilgodehavender hos centralbanker samt indestående på postgirokonti Gæld til kreditinstitutter a) Medaftalt løbetid eller på opsigelse Gældsbeviser udstedt af det offentlige,der kan refinansieres icentralbanker Gæld stiftet ved udstedelse af værdipapirer a) Udstedteobligationer Ydede lån og forskud til kreditinstitutter b) Andre a) På anfordring b) Andre tilgodehavender Andre passiver c) Ydede lån a) Forudmodtagne rentegodtgørelser b) Diverse kreditorer Ydedelån og forskud til kunder c) Diverse a) Ydede lån d) Negativeerstatningsværdier b) Særlige hensættelser Periodeafgrænsningsposter Beholdning af obligationer og andre værdipapirer med fast afkast 5. Hensættelser til omkostninger,herunder uforudsete udgifter a) Udstedt afdet offentlige a) Personalets pensionsfond b) Udstedt afandreemittenter b) Hensættelse til garantier for lån ydet af tredjemand Aktier og andreværdipapirer med variabelt afkast c) Hensættelse til garantier for venturekapitalforretninger Immaterielle aktiver Minoritetsinteresser Ejendomme,inventar og driftsmidler Kapital 9. Andreaktiver Tegnet a) Diverse debitorer Ikkeindkaldt b) Positiveerstatningsværdier Konsoliderede reserver a) Reservefond Tegnet kapital og tilgodehavende reserver, b) Supplerende reserve indkaldt,men ikke indbetalt Periodeafgrænsningsposter Midler til ordningen for struktureret finansiering Midler til venturekapitalforretninger Hensættelse til dækning af generelle kreditinstitutrisici efter fordeling Regnskabsårets resultat Indenoverførsel fra hensættelsen til dækning af generelle kreditinstitutrisici Årets overførsel fra hensættelsen til dækning af generelle kreditinstitutrisici Regnskabsårets resultat til fordeling Aktivitetsberetning

7 Meddelelse fra formanden For Den Europæiske Investeringsbank var 2004 udvidelsens år, idet vi bød ti nye ejere velkommen. Det var imidlertid også præget afvidereudvikling,idet vigjorde yderligere fremskridt i vore løbende bestræbelser for at effektivisere driften og maksimere vor relevans som DenEuropæiske Unions finansieringskilde. Prioritering af aktiviteten Vi stillede fortsat vorelån til rådighed med sigte på at fremme virkeliggørelsen af EU s mål,hvilket fremgår af følgende prioritering af aktiviteten ifem punkter: styrkelse af den økonomiske og sociale samhørighed idet udvidede EU bidrag til Lissabonstrategien for skabelse af et videnbaseret samfund sammenkobling af Europa ved hjælp af transeuropæiskenet beskyttelse og forbedring af bymiljøet og det naturgivne miljø; fremme af EU s udviklingspolitik gennem ydelse af lån i partnerlandene. Understøttet afenvellykket middeltilvejebringelse beløb de samlede udlån sig til 43,2 mia EUR. IEUgik 72% til regioner med status af udviklingsområder, hvor de tjente målene om finansiering af innovation (7 mia EUR), transeuropæiske net (7,9 mia EUR) og miljøforbedringer (10,9 mia EUR). Uden for EU øgede vi vore bestræbelser til fordel for euro-middelhavspartnerskabet (2,2 mia EUR). Udvidelsen Som den førende enkeltstående kilde til ekstern finansieringfor de nye medlemslande udlånte EIB 3,8 mia EUR i Banken fremmer ligeledes udviklingen af de nationale kapitalmarkeder i området,idet den emitterer i lokale valutaer,ligesom den er den største ikkestatslige emittent af obligationer på de lokale markeder i Central- og Østeuropa. Da de nye medlemsstater er medejere afbanken, har de fuld adgang til dens finansieringsbidrag. Bankens ledelses- og kapitalstruktur er blevet tilpasset derefter.med sigte på at maksimere virkningerne af sin kommende långivning har EIB udbygget sit samarbejde med Europa-Kommissionens generaldirektorat for regionalpolitik yderligere, specielt for at forbedre koordinationen af EIB s aktivitet med strukturfondenes indsats, som nu også omfatter de nyemedlemsstater. Merværdi I 2004 afprøvede vi nyemåder at måle voreforretningers merværdiskabelse på. Denne nye tilgang bygger på tre kriterier, som alle skal væreopfyldt ved projektets godkendelse,nemlig finansierbarhed (dvs. bidrag til et EU-mål), kvalitet ogfinansiel merværdi. Detteer en vigtig udvikling for Banken, idet den viser,hvordan viomsætter vort politisk inspirerede formål til praksis,og sætter os i stand til at afstemme vor kommende aktivitet bedre efter vore ejeres behov, alle berørtes forventninger i almindelighed og kundernes ønsker. 6 EIB-Gruppen

8 Transparens Som et led i ajourføringen af vor politik for transparens og ansvarlighed tog vien række initiativer,bl.a. for mereinformation om virksomhedsledelse og vederlag; offentliggørelse af flere redegørelser for finansiel rapportering og kontrol ydelse af flere oplysninger om Bankens udlånsaktivitet,herunder listen over projekter,der er til bedømmelse styrkelse af kontrol- og evalueringsfunktionerne, især gennem oprettelse af en compliancefunktion (der skal indlede sin aktivitet i 2005). Samlede forventninger EIB tilstræber ikke vækst for vækstens skyld. Denforetrækker at styrke sin strategifor fokusering på merværdi, dvs. snarerekvalitet end kvantitet. Hvad aktiviteten angår betyder det,at viforventer en stabilisering eller endda en formindskelse af vore udlån i EU-15, hvorimod långivningen idenye medlemslande fortsat ventes at ville stige. På samme måde vil långivningen i tiltrædelses- og kandidatlandene samt i Middelhavs- og AVS-landene fortsætte sin vækst i trådmed Det Europæiske Råds retningslinjer. Som EU s finansieringsinstitution føler EIB sig forpligtet til at være meget transparent,ligesom den stiller et maksimum af information til rådighed. Som bank skal EIB imidlertid også beskytte sine kunders legitime kommercielle og markedsfølsomme interesser. Banken skal tilstræbe den rettebalancemellem disse tokrav. Philippe Maystadt Formand for EIB-Gruppen Aktivitetsberetning

9 Udvidelsen, rammer for aktiviteten og oversigt over 2004 EIB finansierer projekter,der virkeliggør EU s økonomiske og sociale mål. Dens aktivitet udføres ioverensstemmelse med dens vedtægter og de mandater, som Det Europæiske Rådhar overdraget den. EIB arbejder nært sammen med de øvrige EU-institutioner. EIB løser sin opgave under overholdelse af tooverordnede principper, nemlig maksimering af forretningernes merværdi og fastholdelse af en transparent tilgang. Således er især finansieringsbeslutningerne baseret påkriterier for merværdiskabelse, der hovedsagelig vedrører forretningernes bidrag til virkeliggørelsen af EU s mål, projekternes kvalitet og soliditet samt de særlige finansielle fordele ved anvendelsenaf EIB-midler. Udvidelsen Udvidelsen af Den Europæiske Union med ti nye medlemsstater var en stor begivenhed for EIB i Da de tilande tiltrådte Fællesskabet den 1. maj 2004, blevde samtidig medlemmer af Den Europæiske Investeringsbank. Det giver dem fuld adgang til Bankens finansieringsfaciliteter på samme grundlag som de 15 medlemsstater før den 1. maj I de nye medlemslande er Bankens hovedopgaver at fremme projekter,der letter deres økonomiske integration i enhedsmarkedet, og bidrage til anvendelsen af europæiske standarder, således som de fremgår af EU s regelværk. Arbejdet med at løse disse hovedopgaver bygger på den erfaring, som Banken har oparbejdet siden 1990i perioden inden tiltrædelsen. I denne periode ydede Banken lån på 25mia EUR til projekter icentral- og Østeuropa til fordel for infrastrukturer for transportog telekommunikation, vand og miljø,industri og tjenesteydelser, sundheds- og uddannelsesfaciliteter samt indirektefor mindreogmellemstorevirksomheder og lokale myndigheder. På det institutionelle plan har udvidelsen påvirket Bankens tegnede kapital, idet de nye medlemsstater har bidraget med 7,46 mia EUR, hvoraf 5% vil bliveindbetalt gradvis.daspanien samtidig øgede sit kapitalindskud til knap 10%, har Bankens tegnede kapital siden den 1. maj 2004 udgjort163,6 mia EUR. Bankens direktion er blevet styrket med et niende medlem fra de nye medlemsstater, Ivan Pilip. Alle 25 medlemsstater er i bestyrelsen repræsenteret afet medlem, medens der er blevet oprettet en yderligere observatørpost for de nyemedlems stater i revisionsudvalget. Den 2. juni 2004bød styrelsesrådet ti nyemedlemmer velkommen til deres førsteårsmøde,nemlig de nyemedlemsstaters finansministre. Bankens vedtægter og forretningsorden er blevet tilpasset, så de afspejler disse institutionelle ændringer. Rammer for aktiviteten I forbindelse med udførelsen af sin aktivitet i 2004 tog Banken en række initiativer som svar på de retningslinjer, som styrelsesrådet og Det Europæiske Rådfastlagde ved forskellige lejligheder.dens øgede støtte til transeuropæiske net hviler på Rådets beslutning om at iværksætte den europæiske indsats for vækst,der blev truffet i Bruxelles idecember Bankens indsats til fordel for en langsigtet udvikling af en europæisk økonomi baseret påviden og innovation skriver sig tilbage til Det Europæiske Råds møde i Lissabon imarts Bankens mandat er blevet bekræftet flere gange siden da, bl.a. i På euro-middelhavsmødet, der fandt sted i Haag i november 2004, roste udenrigsministrene den rolle, Banken spiller med hensyn til at styrke det finansielle partnerskab med partnerlandene i Middelhavsområdet via euro-middelhavsordningen for investering og partnerskab,femip,der blevoprettet på Det Europæiske Råds opfordring på mødet i Barcelona imarts I 2004var EIB desuden inddraget i genforhandlingerne af Cotonouaftalen med AVS-staterne. Idecember 2004godkendte Rådet ennyfællesskabsgaranti til dækning af yderligerelångivning på indtil 500 mio irusland,belarus, MoldovaogUkraine. 8 EIB-Gruppen

10 EIB s udbetalinger,indgåede aftaler og lånetilsagn Indgåede låneaftaler i 2004 Fordeling på lande MiaEUR Udbetalinger Indgåede låneaftaler Lånetilsagn EU (92%) Sydøsteuropa (1%) Partnerlandene imiddelhavsområdet (5%) Afrika,Vestindien og Stillehavet, OLTogSydafrika (1%) Asien og Latinamerika (1%) Regeringskonferencen nåede ibruxelles ijuni 2004 til enighed om udkastet til traktaten om en forfatning for Europa. Rådet underskrev traktaten i Rom i oktober Forfatningen for Europa omtaler EIB og bekræfter dens retsgrundlag iartikel III-393 og III-394. En revideret udgave af Bankens vedtægter er vedlagt som en protokol. Aktiviteten i tal ( 1 ) I 2004 indgik EIB aftaler om lån på 43,2 mia mod 42,3 mia i Aktiviteten var fordelt som følger: o 39,7 mia ieu o 119 mia i tiltrædelseslandene Bulgarien og Rumænien o 2,2 mia i partnerlandene i Middelhavsområdet (FEMIP) o 461 mio i Balkanlandene. o 440 mio ilandene iafrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-landene) samt DeOversøiske Lande og Territorier (OLT), deraf 337 mio ifølge Cotonouinvesteringsfaciliteten o 100 mio isydafrika o 233 mio i Asien og Latinamerika. Udbetalingerne beløb sig til 38,6 mia,hvoraf 56% var i EUR. De 333 projekter, som Banken bedømte i 2004, førte til afgivelse af lånetilsagn på 45,8 mia. Låntagningen blev på 50 mia efter swaps. Denvar fordelt på 282 obligationsemissioner i 15 valutaer.efter swaps var 45% af de låntemidler i EUR mod 42% i USD og 11% i GBP. Ultimo 2004beløb det samlede udestående på udlån af egne midler og garantier sig til 266 mia. Det samlede udestående på optagne lån udgjorde 215 mia. Balancesummen var på 258 mia. Nettolikviditeten udgjorde ultimo 2004ialt 22,7 mia, fordelt på 12 valutaer. EIF ( 2 ) fastholdt sin støtte til mindreogmellemstorevirksomheder,idet den erhvervede kapitalandele i venturekapitalfonde på 358 mio og ydede garantier på ca. 1,45 mia. ( 1 ) Medmindreandet er anført,er alle beløb idenne aktivitetsberetning ieur. ( 2 ) Yderligereoplysninger i forhold til EIB-Gruppens aktivitetsberetning findes i EIF sårsberetning,der kan ses på Fondens netsted, Aktivitetsberetning

11 Forretningsplanen Bankens vigtigste planlægningsdokument er forretningsplanen, et treårigt rullende mellemfristet program, der godkendes af bestyrelsen. Den indeholder en prioritering af aktiviteten for de kommende år iforhold til de mål, som styrelsesrådet har opstillet. Forretningsplanens strategiske fremskrivninger tilpasses årlig for at tage hensyn til nye mandater og udviklingen iden økonomiske baggrund. Forretningsplanen lægger særlig vægt på tovigtige strategiske mål,nemlig fokusering af Bankens aktivitet på merværdi og yderligere forbedring af transparens og ansvarlighed gennem ekstern kommunikation. Merværdi Bankens långivnings merværdiskabelse bygger på tre kriterier: Konsistens mellem forretningerne og EU s prioriterede mål De enkelte projekters kvalitet og sundhed De særlige finansielle fordele, der opnås ved anvendelse af EIB-midler. Inden for rammerne af sine forskellige mål vil Banken i 2005 bestræbe sig for at udvikle og ibrugtage værktøjer for sammenligning af resultaterne med de forventninger,der forelå, da projekterne blev udvalgt ogbedømt. Samtidig agter EIB at fokusere på virkeliggørelsen af såvel kvantitative som kvalitativemål på grundlag af de nuværende mål for långivningen og de mulige nyeeu-mandater. EIB-Gruppens hovedmål,der understøtter det førstekriteriumfor merværdiskabelse,er: Økonomisk og social samhørighed idet udvidede EU Gennemførelsen af innovation 2010-initiativet Udvikling af transeuropæiske net og adgangsnet Fremme af EU s politik for udvikling og samarbejde over for partnerlandene Miljøbeskyttelse og -forbedring,derunder klimaforandringer og vedvarende energi. Tilde øvrige overordnede mål for aktiviteten hører fortsat: Støtte til mindreogmellemstorevirksomheder såvel som til mellemstoremidcap-virksomheder. Støtte til humankapital,især sundhed. Vedvirkeliggørelsen af disse målsætninger er det hensigten at holde væksten i långivningen i EU-15 inden for nominelt 2% årlig. Långivningen idenyemedlemslande bør stige hurtigerefor at hjælpe disse lande med at indhentede øvrige økonomisk. Er der tilstrækkelige midler ifølge EU-mandater og fraeib til rådighed, kan långivningen i tiltrædelses-, kandidat-ogandre ikke-eu-lande fortsætte sin hurtigere vækst. Transparens og ansvarlighed Transparens og ansvarlighed hænger nøje sammen. Øget transparens er en væsentlig del af EIB s ledelsesstruktur. Banken har løbende udviklet initiativer inden for virksomhedsledelse, der tager hensyn til dens dobbelte rolle som finansiel og europæisk institution, der tjener EU s politiske mål. I 2004 vedtog EIB en række tiltag, ligesom den offentliggjorde en beskrivelse af sin politik for transparens og en redegørelse for sin virksomhedsledelse på sit netsted. 10 EIB-Gruppen

12 Låntagning Bankens strategifor middeltilvejebringelse bygger på varig optimering af finansieringsomkostningerne samt styrkelse af markedets likviditet og transparens.denne strategihar bidraget til at konsolidereeib s position som en førende AAA-vurderet kvasistatslig benchmarklåntager,der sætter den i stand til at yde lån på de bedst mulige vilkår.dettevil fortsat blive sikret gennem den synergi,der følger af en afbalanceret tilgang til benchmark- og målrettede emissioner,og vil omfatte: Bevarelse af fleksibilitet til at kunne reagere på investorernes ændrede adfærdsmønstre og diversificering af valutaer Udvikling af vækstlandenes kapitalmarkeder,især de lande,der tilstræber EU-medlemskab,og udvalgtefemip-lande. Iforbindelse med vedtagelsen af forretningsplanen udstedte bestyrelsen en samlet låntagningsbemyndigelse for 2005 på indtil 50 mia til dækning af det forventede finansieringsbehov. Udbydelse af store likvide benchmarkemissioner i EUR, USD og GBP Tilbudom skræddersyede finansielle produkter,der er rettet modinvestorernes særlige behovienlang rækkevalutaer og strukturer EIB sbestyrelse Aktivitetsberetning

13 EIB-Gruppens aktivitet i 2004

14 En afbalanceret udvikling ihele EU er Bankens overordnede mål Styrkelse af den økonomiske og sociale samhørighed er en forudsætning for en afbalanceret udvikling af EU,og regionudvikling er et væsentligt element,dadet sigter mod at reducere ubalancerne regionerne imellem. Fremme af EU s økonomiske og sociale samhørighed imindrebegunstigede regioner er Bankens hovedopgaveifølge Romtraktaten, og det blevbekræftet af Amsterdamtraktaten (1997). Da alle tinyemedlemslande har status af udviklingsområder,forbliver finansiering af investeringer,der fremmer regionudviklingsbestræbelserne, så vigtig som nogensinde for den økonomiske og sociale samhørighed i EU. Over 28 mia til regionerne EIB s långivning ieubeløb sig til 39,7 mia, hvoraf over 28 mia gik til investeringer i økonomisk tilbagestående regioner. Det svarer til 71% af Bankens långivning ieu. Tre fjerdedele af disse investeringer blevfinansieret med individuelle lån og resten via globallån. De individuelle lån til projekter i samhørighedslandene Spanien, Portugal,Irland og Grækenland beløb sig til 7,8 mia. Investeringer itysklands østlige delstater og Mezzogiorno i Italien tegnede sig for henholdsvis 3,5 og 2,1 mia, og idenye medlemslande, hvor næsten alle projekter er finansierbareifølge kriterierne for regionudvikling, udlånte Banken 2,6 mia. Det sidste tal omfatter ikke lånene i tiltrædelseslandene Bulgarien og Rumænien på 119 mio. Projekter iområder,der falder ind under mål nr.1idet udvidede EU (hvor BNP pr. indbygger er lavereend 75% af EU-gennemsnittet), modtog 47% af de individuelle lån. Långivningen i områder, der falder ind under mål nr. 2 (behovfor social eller økonomisk omstrukturering), repræsenterede 36%, medens resten tjente begge mål. EIB-lånene kom samtlige sektorer til gode: Transport var den størsteaftager med 35%, efterfulgt afandrelokale infrastrukturer (by,vand og multisektor) med 15% og industrien med 11%. En stor del af långivningen til fordel for økonomisk og social samhørighed tjente også andre overordnede EU-mål. Således gik 61% af Bankens lån til transeuropæiske net og storeeuropæiske net herunder for energioverførsel til udviklingsområder.det gjaldt ligeledes 79% af långivningen til miljøforbedring,81% af långivningen til humankapital og 78% af långivningen inden for rammerne af innovation 2010-initiativet. Merværdiskabelse gennem regionudvikling Ide senereår har EIB udviklet merværdiindikatorer, som den vil anvende systematisk for at skabe sig et bedre billede af, hvordan de finansierede projekter fremmer virkeliggørelsen af EU s politiske mål. Det generelle sigteer at sættebanken i stand til at bidrage til flere og bedre investeringer. Regionudvikling ieu Individuelle lån i 2004: 21,6 mia Målnr. 1 Mål nr. 2 Multiregionale lån Angående politikken for social samhørighed har Banken udvalgt tre bredekategorier af investeringer,der bidrager til virkeliggørelsen af EU s overordnede mål,nemlig forbedring af infrastrukturernei regionerne med henblik på at øge deres kvalitet ogkvantitet; udvikling af produktive økonomiske aktiviteter og styrkelse af humankapitalen sundhed, uddannelse og sociale tjenester i udviklingsområder.investeringernes overensstemmelse med Aktivitetsberetning

15 Regionudvikling ieu Individuellelån fordelt på sektorer i 2004 MioEUR % Energi Kommunikation Vand og kloakering Byforbedring Industri og landbrug Uddannelse og sundhed Andre tjenester Individuellelån ialt Globallån EU s politik for regionudvikling betegnes som det første kriterium for merværdi. Virkningerne af regionudvikling måles desuden gennem bedømmelse af hver forretnings kvalitet og sundhed,hvilket er det andet kriteriumfor merværdi. Hvor det er muligt,beregner Banken den samfundsøkonomiske forrentning eller i den private sektor den finansielle forrentning af den investering,den påtænker at finansiere. Er dette ikke muligt, foretager den en kvalitativ bedømmelse,der tager alle relevantefaktorer i betragtning. Det tredje kriterium for merværdi er den måde, hvorpå EIB bidrager til at styrke forretningernes finansielle bæredygtighed. Finansiel merværdi kanbl.a. beståilængereløbetider for dens lån, innovativ strukturering og den katalysatorvirkning,et EIB-lån kanhave ved at tiltrække andre finansieringskilder. Partnerskab om samhørighed Den Europæiske Investeringsbank og Europa-Kommissionen har i fællesskab finansieret en række investeringsprogrammer og projekter i udviklingsområder. Desuden afgiver Banken på anmodning fra Europa-Kommissionen sagkyndige udtalelser om projekter, der forelægges den med anmodning om tilskud fra EU. Endelig blev der i 2004 gjort fremskridt med den fælles gennemførelse af fællesskabsstøtterammer for de nye medlemslande,hvoriindgår finansiel bistand fraeib til fællesskabsstøtterammer og operationelle programmer gennem samfinansiering ved hjælp af långivning ifølge strukturprogrammer.imange af de nyemedlemslande er midlerne gået direkte til finansiering af statens bidrag til fællesskabsstøtterammerne. Desuden har EIB deltaget aktivt i en arbejdsgruppe med generaldirektoratet for regionalpolitik for at koordinere udformningen af politikker og operationelle aktiviteter til gavn for den økonomiske og sociale samhørighed. Dette samarbejde fandt sted iforbindelse med forberedelserne til Europa-Kommissionens publikation»et nyt partnerskab for samhørighed konvergens,konkurrenceevne, samarbejde«i Beretningen bekræfter,at EU sfinansieringsinstrumenters bidrag har været væsentligt påmange niveauer med hensyn til hurtig reduktion af regionale indkomstforskelle, skabelse af mange nye muligheder,ofte inden for innovative aktiviteter,og oprettelse af netværk, der binder regioner,virksomheder og folk i Europa sammen. Banken fortsætter sit nære samarbejde med generaldirektoratet for regionalpolitik under drøftelserne om udarbejdelsen og udmøntningen af den nye politik for samhørighed for perioden ,hvor Banken venter at spille en proaktiv rolle. 14 EIB-Gruppen

16 Forum 2004»Investering i de nye medlemslande«det tiende årlige EIB-forum fandt sted iwarszawa den 14. og 15. oktober 2004 og tiltrak ca. 550 deltagere, hovedsagelig fra EU s nyemedlemslande. I sin åbningstale understregede formanden for EIB,Philippe Maystadt, dedybgående og vidtrækkende politiske, sociale og økonomiske forandringer idenyemedlemslande ideforløbne 15 år. Desuden fremhævede han den ekstreme betydning,der tilkommer en effektivanvendelse af de begrænsede disponible finansielle ressourcer med henblik på at bidrage til skabelsen af en varig økonomisk vækst ogforbedrelevestandarden. EIB har været den største enkeltstående kilde til eksternfinansiering for de nyemedlemsstater,idet dens långivning siden 1990 beløber sig til 27 mia. Blandt talerne på forummet kan nævnes Marek Belka (Polens premierminister), Krystina Gurbiel (Polens viceøkonomiminister), Danuta Hübner (Europa-Kommissær for regionalpolitik), Ivan Miklos (Slovakiets vicepremierminister og finansminister) og Imre Rethy (Ungarns statssekretær for økonomi). Blandt talerne fraeib var Wolfgang Roth (næstformand) og TerryBrown (generaldirektør for finansieringer i Europa). Yderligere oplysninger om forummet fremgår af EIB-information nr. 118 og af Bankens netsted, Det 11. EIB-forum finder sted ihelsingforsifinland ioktober Aktivitetsberetning

17 Innovation 2010-initiativet DenEuropæiske Investeringsbank og dens datterselskab EIF er fremtrædende aktører ivirkeliggørelsen af Lissabondagsordenen. Derved samarbejder EIB-Gruppen bl.a. med Europa-Kommissionen som en supplerende finansieringskilde iforhold til de tilskudsordninger, der afholdes over EU s budget. Siden EIB-Gruppen indledte sit innovation 2010-initiativi 2000 til støtte for Lissabonstrategien har EIB fremmet investeringer, der falder ind under initiativet,med lån på 23,3 mia og ydet venturekapital på 2,3 mia via EIF. Bankens långivning til sådanne investeringsforehavender oversteg 7 mia i Initiativet fokuserer på fire hovedsektorer, nemlig forskning, udvikling og innovation; fremme af mindre ogmellemstore virksomheder og iværksætterånd; udvikling af humankapital samt informations- og kommunikationsteknologinet,herunder e-tjenester og audiovisuel innovation. Fra 2000 til 2010 EIB har opfyldt sine forpligtelser ifølge initiativet. Knap 80% af den samlede långivning går til den private sektor og resten til den offentlige, hovedsagelig universitetsforskning og uddannelse. Ca. to tredjedele af lånene var forbeholdt mindre udviklede regioner ieu-25. Det harmonerer godt med den fremtrædende rolle, som Lissabondagsordenen vil spille ieu sfremtidige samhørighedspolitik. Baseret pådeførstefem års erfaringer venter Banken at kunne nå sit mål om at rejse indtil 50mia til ydelse af lån til fremme af innovation inden for rammerne af innovation 2010-initiativet i detteårti. Nyefinansielle produkter I samarbejde med Europa-Kommissionen fortsatte Banken i 2004 sine bestræbelser for at udarbejde nye instrumenter, der kan øge løftestangsvirkningen mellem lån og tilskud (typisk fra EU,men også af national oprindelse) og mobilisere ressourcer til investeringer iforbindelse med forskning, udvikling og innovation. Desuden oprettede den et særligt vinduefor mellemstore MidCap-virksomheder,der ofteer meget innovative. Dettevindue sigter på finansiering af investeringer,der indebærer samlede udgifter på indtil 50 mio, især i deafinitiativet omfattede sektorer.banken deltager stadig mere i finansiering af offentligprivate partnerskaber.sammen med EIF og Europa-Kommis sionen (generaldirektoratet for forskning og generaldirektoratet for regionaludvikling) udvikler EIB en række finansieringsordninger. De kanindføjes ide støtteprogrammer,der er planlagt for den nyebudgetprogrammeringsperiode ,hvis omrids nu er under udarbejdelse. Forskning, udvikling og innovation Der er blevet gjort yderligerefremskridt med hensyn til finansiering af en række prioriterede hurtige projekter, såsom lasersynkrotronforsknings- og udviklingsprojektet i Trieste, hvortil Banken udlånte 60mio. Dettelån indgår iopførelsen af en fri-elektronlaser,der muliggør molekylær og atomar mikroskopi. Desuden arbejder EIB på at diversificere sit udbudaffinansielle produkter for investeringer iforskning, udvikling og innovation, herunder særlige globallån til forsknings- og udviklingsintensive mindreog mellemstore virksomheder og forretninger med sikkerhed i form af intellektuelle ophavsrettigheder. I 2004 investerede EIB 4,1 mia i 27 projekter for forskning, udvikling og innovation. Hovedparten vedrørte nanoelektronik, optik, bioteknologi og telekommunikation. Blandt lånene kan nævnes 162 mio til NovoNordisk idanmark, der er verdens førende forskningscenter for sukkersygebehandling,og50mio til det østrigske projekt Villach AutomotiveChips for fremstilling af elektroniske bilkomponenter.disse lån bragte EIB s finansieringsbidrag til forskning, udvikling og innovation op på ialt 10,1 mia siden EIB-Gruppen

18 EIB s finansieringsbidrag inden for rammerne af innovation 2010-initiativet Informations- og kommunikationsteknologi Uddannelse/videreuddannelse Forskning og udvikling Aktivitetsberetning

19 Udvikling af mindreogmellemstorevirksomheder samt iværksætterånd EIB øgede sin støtte til mindreogmellemstorevirksomheder via globallån yderligere i 2004, nemlig gennem åbning af særlige kreditlinjer for investeringer, der falder ind under innovation 2010-initiativet,iØstrigogItalien. I Italien fremmede den oprettelsen af et videnskabs- og teknologicenter for innovativemindre og mellemstorevirksomheder med et lån på 100 mio. EIB-Gruppens særlige datterselskab EIF stillede 358 mio til rådighed for 15 venturekapitalfonde,der forsyner innovativemindreogmellemstore virksomheder med egenkapitalressourcer.disse nyeforretninger bragte EIF s samlede portefølje op på ca. 2,8 mia, der er investeret i 199 fonde. Styrkelse af humankapitalen I 2004 udlånteeib 1,7 mia til 18 uddannelsesprojekter.mange af disse vedrører højere uddannelses- eller universitetsfaciliteter, som f.eks. iniedersachsen, Nordrhein-Westfalen, Bremen og Slesvig-Holsten ityskland. Mellem 2000 og udgangen af 2004beløb långivningen til investeringer i humankapital inden for rammerne af initiativet sig til 7,2 mia. Informations- og kommunikationsteknologinet Somvigtige kanaler for spredning af innovation og dataudveksling mellem virksomheder modtog informations- og kommunikationsteknologinet i 2004 i alt 1,3 mia i form af 13 forretninger.heri indgik 400 mio til mobiltelefonnettet TIM iitalien, der indfører tredjegenerationsmobilkommunikation, UMTS. E-tjenester spiller ligeledes en vigtig rolle,idet Banken udlånte 50mio til OttoVersand ityskland med henblik på udvidelse af fi rmaets e-handel. Det audiovisuelle innovation 2010-initiativ skal fremme europæisk audiovisuel produktion og distribution, hjælpe industrien med at indføreny teknologiog tilskynde den europæiske bankog finansieringssektor til at engagere sig stærkereifinansiering af industriensaktører.initiativet gennemføres hånd ihånd med Europa-Kommissionens program Media Plus. I 2004 indgik EIB to rammeaftaler på hver 20 mio iforlængelse af sit samarbejde med to finansielle institutioner i Frankrig med speciale i finansiering af av-sektoren. Indtil udgangen af 2004havde EIB s partnerskab med disse institutioner resulteret i en portefølje på 50film eller tv-programmer med samlede produktionsomkostninger på ca. 0,5 mia. EIB s lån iav-sektoren siden 2000 beløber sig dermed til ialt 518 mio. 18 EIB-Gruppen

20 Miljøbeskyttelse og forbedring af livskvaliteten Miljøbeskyttelse og -forbedring er blandt EIB s højest prioriterede mål. Den betydning, som Banken tillægger miljøbeskyttelse og -forbedring fremgår klartaf,at over en tredjedel af dens långivning iden udvidede Union i 2004var fokuseret på miljøprojekter. På verdensbasis beløb de individuelle lån sig 10,9 mia, deraf 10,4 mia ieu-25. EIB har sat sig som mål at stille mellem 30 og 35% af sine individuelle lån iden udvidede Union til rådighed for projekter for miljøbeskyttelse og -forbedring. Da denne långivning repræsenterede 36% i 2004, blevdette mål således mere end nået. De 10,4 mia omfatter ikke mindremiljøprojekter,der gennemføres af lokale myndigheder og finansieres via globallån. Det anslås,at denne långivning beløb sig til andre 2,3 mia. I tiltrædelseslandene Bulgarien og Rumænien var miljølånenes andel endnu højere. I partnerlandene imiddelhavsområdet udgjorde miljølånene 254 mio. Yderligere 100 mio gik til Sydafrika og 175 mio til Balkanlandene,og de bidrog alle til en varig udvikling i partnerlandene. Miljø og livskvalitet Individuelle lån i 2004 MioEUR Naturmiljøet 424 Miljø og sundhed Bymiljøet 6142 Regionalt og globalt miljø Individuelle lån i alt * *Davisse projekter tjener flereformål,kan de enkelte rubrikker ikke sammentælles. Miljølångivningens hovedtræk 6,1 mia eller ca. to tredjedele af Bankens samlede långivning til miljøformål gik til forbedring af bymiljøet i EU,hvoraf 2,3 mia var forbeholdt kollektivbytransport,f.eks.metroer,lettemetroer og sporvogne, og 3,2 mia byfornyelse. Disse projekter gennemførtes overvejende af regionale myndigheder og storekommuner.et betydeligt antal projekter for socialboliger og renovering af skoler nød ligeledes fremme ieu. I 2004 stillede Banken 2,2 mia til rådighed (heraf 89% i EU-25) for projekter for forbedring af luft-og vandkvaliteten (vandforsyning og kloakering) med direktevirkning på menneskers sundhed. Ialt 0,6 mia gik til behandling af affald og farligt affald eller rensning af forurenede områder (Tunesien) og oversvømmelsessikring (Niedersachsen ityskland), hvilket bidrager til en bedre forvaltning af naturressourcerne og naturbeskyttelse. Miljø og livskvalitet Individuelle lån : 47 mia Naturmiljøet Bymiljøet Miljø og sundhed Regionalt og globalt miljø EIB-lånene til energibesparelser og -substitution beløb sig i 2004 til 1mia, medens varig transport (jernbaner) modtog ca. 0,6 mia. Aktivitetsberetning