Miljøvurdering af landbrugsprodukter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Miljøvurdering af landbrugsprodukter"

Transkript

1 Miljøvurdering af landbrugsprodukter Søren Kolind Hvid Landbrugets Rådgivningscenter Bo Weidema 2.-0 LCA consultants Ib Sillebak Kristensen, Randi Dalgaard og Anders Højlund Nielsen Danmarks JordbrugsForskning Tino Bech-Larsen Handelshøjskolen i Århus Miljøprojekt Nr

2 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren, finansieret af Miljøstyrelsens undersøgelsesbevilling. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik.

3 Indhold FORORD 7 SAMMENFATTENDE ARTIKEL 9 SUMMARY AND CONCLUSIONS 13 1 DE VÆSENTLIGSTE NØGLETAL FOR MILJØPÅVIRKNINGEN FRA LANDBRUG I ET LIVSCYKLUSPERSPEKTIV DRIVHUSEFFEKT FORSURING NÆRINGSSALTBELASTNING ØKO-TOKSICITET AREALFORBRUG 16 2 FORBRUGERNES ØNSKER TIL MILJØOPLYSNINGER OM FØDEVARER KENDT VIDEN OM FORBRUGERNES ØNSKER OG HOLDNINGER TIL MILJØOPLYSNINGER OM FØDEVARER FOKUSGRUPPEUNDERSØGELSE Forslag nr. 1: Miljømærke garanti for miljønøgletal Forslag nr. 2: Miljømærke garanti for nøgletal og miljøstandard Forslag nr. 3: Miljøvaredeklaration sammenligning med gennemsnit for varetypen Forslag nr. 4: Miljøvaredeklaration miljønøgletal pr. 100 g vare Fokusgruppens anbefalinger MULIGHEDER FOR SAMMENVEJNING AF MILJØPÅVIRKNINGER 21 3 MILJØVURDERING AF LANDBRUGSPRODUKTER AB GÅRD MÅLSÆTNING FOR MILJØVURDERING AF LANDBRUGSPRODUKTER AB GÅRD AFGRÆNSNING AF MILJØVURDERINGER AF LANDBRUGSPRODUKTER AB GÅRD MILJØPÅVIRKNINGER OG EMISSIONER FRA INPUTFAKTORER Indkøbte fodermidler Foderblandinger Biprodukter som fodermidler Fosfor i mineralfoder Dyr indkøbt Handelsgødning Husdyrgødning indkøbt Anden organisk gødning indkøbt El Brændstoffer Kvælstoffiksering Maskinstationsydelser BIPRODUKTER OG FORTRÆNGTE MILJØPÅVIRKNINGER BEREGNING AF EMISSIONER PÅ LANDBRUGSBEDRIFTEN Emission af NH Emission af NO

4 3.5.3 Emission af N 2 O Emission af NOx Emission af CH Emission af CO Emission af SO Emission af PO EMISSIONER KORRIGERES FOR KVÆLSTOFOVERSKUD BEREGNING AF POTENTIELLE MILJØPÅVIRKNINGER Drivhuseffekt Forsuring Næringssaltbelastning Øko-toksicitet Arealforbrug 35 4 BENCH-MARKING MELLEM BEDRIFTER SAMMENLIGNINGSTAL BASERET PÅ NØGLETAL FRA BEDRIFTER SAMMENLIGNINGSTAL BASERET PÅ TYPELANDBRUG BENCH-MARKING KRÆVER NØGLETAL FRA FLERE BEDRIFTER 38 5 USIKKERHED VED BEREGNING AF NØGLETAL FOR MILJØPÅVIRKNINGER BAGGRUND OG METODE VARIATIONSKOEFFICIENTER FOR ENKELTPOSTER Eksempel på beregning af variationskoefficient Usikkerhed ved beregning af fiksering VARIATIONSKOEFFICIENTER FOR NÆRINGSSTOFOVERSKUD EKSEMPEL PÅ BEREGNING AF USIKKERHED PÅ NÆRINGSSTOFREGNSKABER FOR FORSKELLIGE BEDRIFTSTYPER BETYDNING AF USIKKERHEDEN PÅ NÆRINGSSTOFREGNSKABET FOR USIKKERHEDEN PÅ NØGLETALLENE FOR MILJØPÅVIRKNING PR. PRODUKT 44 6 NØGLETAL FOR LANDBRUGSBEDRIFTER NØGLETAL FOR MILJØPÅVIRKNINGER PR. KG SVINEKØD AB GÅRD Potentiel drivhuseffekt ved produktion af svinekød Potentiel forsuring ved produktion af svinekød Potentiel næringssaltbelastning ved produktion af svinekød Arealforbrug ved produktion af svinekød NØGLETAL FOR MILJØPÅVIRKNINGER PR. KG MÆLK AB GÅRD Potentiel drivhuseffekt ved produktion af mælk Potentiel forsuring ved produktion af mælk Potentiel næringssaltbelastning ved produktion af mælk Arealforbrug ved produktion af mælk 60 7 ANVENDELSE AF NØGLETAL PR. PRODUKT SCENARIER FOR ANVENDELSE AF NØGLETAL FOR MILJØPÅVIRKNINGER PR. PRODUKT PÅ LANDBRUGSBEDRIFTER Miljøstyring i produktkæden (scenarie 1) Enkeltstående LCA-beregninger (scenarie 2) Nøgletal pr. produkt indgår i driftsledelsen (scenarie 3) Nøgletal pr. produkt anvendes i undersøgelser (scenarie 4) ANVENDELSE AF NØGLETAL FOR MILJØPÅVIRKNINGER PR. PRODUKT FOR LANDBRUGSBEDRIFTER Fokus på flere emissioner og miljøpåvirkninger Helhedsorienteret indsats Optimering i produktkæden 63 4

5 7.3 EKSEMPEL PÅ OPTIMERING UD FRA NØGLETAL PR. PRODUKT Optimering af protein i foderrationen 63 KONKLUSION 65 Bilag A: Væsentligste for miljøpåvirkningen fra landbrug i et livscyklusperspektiv Bilag B: Mulige præsentationsformer for miljøvaredeklarationer på fødevarer Bilag C: Økotoksicitet beregninger for pesticider og tungmetaller Bilag D: Grundlag for fastsættelse af variationskoefficienter Bilag E: Aggregerede nøgletal for miljøpåvirkninger pr. produkt 5

6 6

7 Forord I denne rapport er meddelt resultaterne af projektet "Grønne regnskaber i LCA-perspektiv". Rapporten har fået titlen "Miljøvurdering af landbrugsprodukter", da denne titel bedre dækker rapportens indhold end projekttitlen. Projektet er gennemført af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret; Danmarks JordbrugsForskning; 2.-0 LCA consultants og MAPP centret ved Århus Handelshøjskole. Projektet er gennemført med støtte fra Program for renere produkter mv. Formålet med projektet har været at fremme anvendelsen af miljøvurderinger af landbrugsprodukter. Som udgangspunkt for projektet er antaget, at en forudsætning for at kunne igangsætte og fremme en produktorienteret miljøindsats i primærlandbruget er, at der kan beregnes nøgletal for miljøpåvirkninger pr. produkt ab gård. Ellers vil der ikke være noget grundlag for at vurdere miljøpåvirkningerne og foretage bench-marking mellem landbrugsbedrifter. Derfor er der i projektet fokuseret på at udvikle en metode og et værktøj (regneark program) til at beregne miljønøgletal pr. produkt for landbrugsbedrifter. Der er tale om en metode og et værktøj, der er målrettet anvendelse i praksis. Projektet bygger i høj grad på resultater og erfaringer fra projektet "Livscyklusvurdering af basislevnedsmidler", der er gennemført af Danmarks JordbrugsForskning, 2.-0 LCA consultants m.fl. og afsluttet medio I rapporten refereres der hyppigt til dette projekt, der i det følgende benævnes basisprojektet. En væsentlig opgave har været at implementere og i et vist omfang foretage nødvendige tilpasninger til anvendelse på landbrugsbedrifter af de vurderingsprincipper og beregningsmetoder, der er udviklet i basisprojektet. Projektet har endvidere taget udgangspunkt i grønne regnskaber for landbrugsbedrifter. Det har været en forudsætning, at bedrifter der skal beregne nøgletal for miljøpåvirkninger pr. produkt i forvejen har et grønt regnskab, så det kan indgå som en del af datagrundlaget. I projektet er der arbejdet med følgende mål og hovedaktiviteter: Udvælge og beskrive de væsentligste nøgletal for miljøpåvirkningen fra landbrug i et livscyklusperspektiv. Afrapporteret i kapitel 1 og bilag A. Undersøge forbrugernes ønsker til miljøoplysninger om fødevarer. Afrapporteret i kapitel 2 og i bilag B samt i 2 særskilte notater. Fastsætte og beskrive en metode til miljøvurdering af produkter fra landbrugsbedrifter, herunder beregning af nøgletal for miljøpåvirkninger ab gård. Afrapporteret i kapitel 3. Sikre grundlag for bench-marking mellem landbrugsbedrifter. Afrapporteret i kapitel 4. Analysere og beskrive usikkerheden ved beregning af nøgletal. Afrapporteret i kapitel 5. Beregne nøgletal for miljøpåvirkninger pr. produkt for 16 landbrugsbedrifter, og på baggrund heraf opnå viden om variationen i 7

8 nøgletallene mellem bedrifter og praktiske erfaringer med beregning af miljønøgletal. Afrapporteret i kapitel 6. Beskrive hvad der kan opnås ved anvendelse af miljøvurderinger af landbrugsprodukter. Afrapporteret i kapitel 7. Udvikle værktøj (regneark program) til beregning af nøgletal for miljøpåvirkninger for landbrugsprodukter. Der foreligger et regneark kaldet "Emipro"(Emissioner og miljøpåvirkninger pr. produkt). Regnearket kan downloades fra Dansk Landbrugsrådgivnings, Landscentrets hjemmeside (www.landscentret.dk/groentregnskab) Projektet er gennemført af en arbejdsgruppe bestående af: Søren Kolind Hvid, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret (projektleder) Bo Weidema, 2.-0 LCA consultants Randi Dalgaard, Danmarks JordbrugsForskning Ib Sillebak Kristensen, Danmarks JordbrugsForskning Tino Bech-Larsen, MAPP centret, Århus Handelshøjskole Der har været nedsat en følgegruppe, der bl.a. har skullet vurdere projektets forløb og resultater. I følgegruppen har der været repræsentanter fra Skov- og Naturstyrelsen (formand), Fødevareministeriet, Landbrugsraadet, Dansk Landbrug, Danmarks JordbrugsForskning, Amtsrådsforeningen, Danmarks Miljøundersøgelser, Danmarks Naturfredningsforening samt Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut. Projektet er afsluttet i august

9 Sammenfattende artikel Miljøvurdering af produkter fra landbrug kan nu foretages i tilknytning til udarbejdelse af grønne regnskaber Tidligere undersøgelser har konkluderet, at en forudsætning for en produktorienteret miljøindsats i primærlandbruget er, at der kan beregnes nøgletal for miljøpåvirkninger pr. produkt. Denne forudsætning er nu opfyldt med et nyt værktøj til miljøvurdering af produkter fra landbrug. Med udgangspunkt i de data, der findes i grønne regnskaber for landbrug, kan der beregnes nøgletal for de væsentligste emissioner og miljøpåvirkninger, der er forbundet med produktion af landbrugsprodukter. De væsentligste miljøpåvirkninger er vurderet til at være drivhuseffekt, forsuring, næringssaltbelastning, økotoksicitet og arealforbrug. En miljøvurdering viser, hvilke emissioner og hvilke kilder til emissioner, der potentielt kan påvirke miljøet mest. Nøgletal pr. produkt kan anvendes til bench-marking mellem landbrugsbedrifter og kan udgøre grundlaget for en produktorienteret miljøindsats i primærlandbruget. Miljøvurdering af produkter fra landbrug sætter landbrugets miljøpåvirkninger ind i et helhedsperspektiv. Fremme af produktorienteret miljøindsats er formålet Det primære formål med projektet "Grønne regnskaber i LCA-perspektiv" har været at fremme en produktorienteret miljøindsats i primærlandbruget ved at skabe et grundlag for at foretage miljøvurderinger af produkter fra landbrug. En tidligere undersøgelse (Weidema, 2002) konkluderede, at det er en forudsætning for en produktorienteret miljøindsats i primærlandbruget, at der kan beregnes nøgletal for de væsentligste emissioner og miljøpåvirkninger pr. produkt. Det har bl.a. været projektets mål at udpege de væsentligste miljøpåvirkninger fra landbrug set i et livscyklusperspektiv samt at beskrive hvordan der kan beregnes nøgletal for disse påvirkninger på grundlag af data fra grønne regnskaber og almindelige produktionsoplysninger i øvrigt. Der har været lagt vægt på at få udviklet en metode og et beregningsværktøj til brug i praksis. De potentielle brugere er i første omgang landbrugskonsulenter og landbrugslærere. Bygger på resultater fra forskningsprojekt Projektet er gennemført i et samarbejde mellem Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, 2.-0 LCA consultans, Danmarks JordbrugsForskning og MAPP centret ved Århus Handelshøjskole. Projektet bygger i høj grad på resultater fra projektet "Livscyklusvurdering af basislevnedsmidler", der er gennemført af Danmarks JordbrugsForskning, 2.-0 LCA consultants m.fl. Dette projekt har bidraget med det datamateriale, der er en forudsætning for beregningerne af nøgletallene. En væsentlig opgave har bestået i at implementere - og i mindre omfang tilpasse til praksis - de beregningsmetoder, der er anvendt i projektet "Livscyklusvurdering af basislevnedsmidler". Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret har stået for koordineringen af projektet og udviklingen af beregningsværktøjet "Emipro". 9

10 Grundlag for miljøvurdering af landbrugsprodukter Med projektet er der skabt grundlag for at miljøvurdere produkter fra landbrug i det væsentlige på grundlag af de data, der er til rådighed i et grønt regnskab for et landbrug. Dermed er en væsentlig forudsætning for en produktorienteret miljøindsats i primærlandbruget opfyldt. Miljøpåvirkningerne drivhuseffekt, forsuring, næringssaltbelastning, økotoksicitet og arealforbrug er udpeget som de væsentligste miljøpåvirkninger fra landbrug set i et livscyklusperspektiv. Der er beskrevet en metode og udviklet et værktøj (regneark), der kan beregne nøgletal pr. produkt for disse miljøpåvirkninger med undtagelse af økotoksicitet, hvor det faglige grundlag endnu ikke er tilstrækkelig velkonsolideret til at beregningerne kan udføres i praksis. Der kan redegøres for alle de emissioner, der har væsentlig betydning for de nævnte miljøpåvirkninger. Det gælder både de emissioner, der fysisk har fundet sted på bedriften, og de emissioner, der har fundet sted i forbindelse med fremstilling og transport af de hjælpestoffer, der er anvendt på landbrugsbedriften. Forbrugerne ønsker let forståelig information og ingen nøgletal I projektet er gennemført en forbrugerundersøgelse (fokusgruppe) samt en bearbejdning af kendt viden om forbrugernes ønsker og holdninger til miljøoplysninger om fødevarer. Det konkluderes, at højst halvdelen af den voksne befolkning er interesseret at modtage egentlig miljøinformation. Og langt færre vil inddrage denne information i deres beslutninger om indkøb. Det vurderes som meget vanskeligt at kommunikere miljøoplysninger i form af nøgletal for miljøpåvirkninger, fordi informationen i sådanne nøgletal er kompleks og stiller betydelige krav til forbrugeren om at sætte sig ind i hvad det betyder. Fokusgruppen var generelt positiv over for at få adgang til information om miljøpåvirkninger ved produktion af fødevarer. Fokusgruppen pegede på, at miljøinformationen skal have form af en kategorisering eller rangordning af de enkelte vares miljøpåvirkning. Fokusgruppen havde en klar præference for let overskuelig information frem for mere detaljeret information. Der blev lagt vægt på, at rigtigheden af miljøinformationen bliver garanteret af en uafhængig instans. Afgrænsningen af miljøvurderingen er væsentlig Arbejdet med at fastsætte en beregningsmetode og erfaringerne fra beregning af nøgletal for 16 landbrugsbedrifter har vist, at afgrænsningen af miljøvurderingen og dermed beregningerne af nøgletal er væsentlig og kan være problematisk i praksis. Beregninger af nøgletal for et produkt bør kun omfatte den produktion, der direkte vedrører det produkt, der skal vurderes, samt de produkter, der produceres som en konsekvens af det produkt, der skal vurderes. På kvægbrug produceres der f.eks. oksekød fra udsætterkøer og kalve i tilknytning til det primære produkt, der er mælk. Grovfoderproduktion er normalt en integreret del af en mælkeproduktion og indgår således også i miljøvurderingen af mælk. Hvis der også produceres salgsafgrøder på en kvægbedrift, så har de i denne sammenhæng ikke noget med mælkeproduktionen at gøre og bør ideelt set holdes uden for vurderingen. Ved miljøvurdering af svinekød bør beregningerne afgrænses til selve svineproduktionen, fordi afgrøderne ikke dyrkes som en konsekvens af 10

11 svineproduktionen. Selv om nogle af afgrøderne fodres op, er det svineproduktionen uvedkommende, fordi afgrøderne kunne i stedet være solgt, og afgrøderne er ikke en forudsætning for svineproduktionen. Ved beregning af nøgletal for et produkt skal der korrigeres for eventuelle biprodukter som f.eks. oksekød i forbindelse med mælkeproduktion og husdyrgødning i forbindelse med alle former for husdyrproduktion. De ekstra emissioner, der er forbundet med anvendelse af husdyrgødning i forhold til anvendelse af handelsgødning, skal altid belaste husdyrproduktionen. De beregnede emissioner fordeles ikke mellem hovedprodukt og biprodukter ved allokering. Der korrigeres i stedet efter princippet om systemudvidelse. Det betyder, at emissioner og miljøpåvirkninger fra produkter, som biprodukterne fortrænger, inddrages i beregningerne. Usikkerhed på næringsstofbalancer kan beregnes I projektet er der udviklet en fremgangsmåde til beregning af usikkerhed på næringsstofbalancer. Det giver mulighed for at vurdere usikkerheden på en væsentlig del af datagrundlaget for beregning af emissioner på bedriften. Usikkerheden på næringsstofbalancen kan indgå i vurderingen af forskelle i nøgletal mellem bedrifter. For miljøpåvirkningerne forsuring og næringssaltbelastning udgør emissionerne af ammoniak og nitrat på bedriften en meget stor del af den samlede påvirkning. Da beregningen af disse emissionerne i stor udstrækning er bestemt af bedriftens næringsstofbalance, vurderes det, at der er en forholdsvis snæver sammenhæng mellem usikkerhed på næringsstofbalancen og den samlede usikkerhed på nøgletallene for de to miljøpåvirkninger. Emissioner af lattergas og metan, der vejer tungt i forbindelse med miljøpåvirkningen drivhuseffekt, bliver beregnet på grundlag af emissionskoefficienter, der kun i begrænset omfang tager højde for individuelle forhold på bedriften. Derfor er der risiko for, at nøgletal for drivhuseffekt er mere usikre end de øvrige nøgletal. Nøgletal for miljøpåvirkninger ved produktion af svinekød og mælk Der er beregnet nøgletal for miljøpåvirkningerne drivhuseffekt, forsuring, næringssaltbelastning og arealforbrug pr. kg svinekød for 3 bedrifter med søer og 5 bedrifter med slagtesvin (tabel 1). Der er ikke beregnet nøgletal for miljøpåvirkningen økotoksicitet, da det faglige grundlag for at gøre det ikke var tilstrækkeligt velkonsolideret. Tabel 1. Gns. nøgletal for potentiel miljøpåvirkning ved produktion af svinekød på 3 bedrifter med søer og 5 bedrifter med slagtesvin Min. og max. værdier er anført i parentes. Bedrift Bedrifter med søer og slagtesvin Bedrifter med slagtesvin Reference (Basisprojekt) Drivhuseffekt g CO2-ækviv./kg Forsuring g SO2-ækviv./kg Næringssaltbelastning g NO3-ækviv./kg 165 ( ) 175 ( ) Arealforbrug m 2 /kg ( ) 40 (35-45) 5,9 (5,5-6,2) ,7 ( ) (37-47) (5,5-6,2) ,8 11

12 Der er beregnet nøgletal for miljøpåvirkninger for 6 kvægbrug med mælkeproduktion (tabel 2). Lattergas og metan er de emissioner, der bidrager mest til drivhuseffekt ved produktion af både svinekød og mælk. Emission af ammoniak udgør over 80 % af det samlede bidrag til forsuring ved produktion af svinekød og mælk. Bedrifter med høje kvælstofoverskud i forhold til produktionen på bedriften har også høje tal for forsuring og omvendt. Tabel 2. Gns. nøgletal for potentiel miljøpåvirkning ved produktion af mælk på 6 kvægbedrifter Min. og max. værdier er anført i parentes. Bedrift Drivhuseffekt g CO2-ækviv./kg Forsuring g SO2-ækviv./kg Næringssaltbelastning Arealforbrug m 2 /kg g NO3-ækviv./kg Kvægbedrifter ,9 Reference (Basisprojekt) ( ) (6-13) (-4-60) (0,7-1,1) ,4 Nitrat og ammoniak er de vigtigste emissioner, der bidrager til næringssaltbelastning. For både forsuring og næringssaltbelastning bidrager de emissioner, der fysisk finder sted på bedriften, langt mere til den samlede miljøpåvirkninger, end emissionerne i forbindelse med fremstilling og transport af de hjælpestoffer, der anvendes i produktionen på bedriften. Miljøvurdering af produkter føjer nye aspekter til miljøindsatsen Miljøvurdering af landbrugsprodukter kan skabe opmærksomhed om emissioner, der har været ret upåagtede i landbruget. I den hidtidige miljøindsats i landbruget har der f.eks. ikke været fokuseret så meget på miljøpåvirkningen drivhuseffekt. Der har ikke været arbejdet systematisk med at begrænse emissionerne af lattergas og metan, der er de største bidragydere fra landbruget til drivhuseffekt. Miljøpåvirkningerne forsuring og næringssaltbelastning er i væsentlig grad bestemt af emissionerne af ammoniak og nitrat, som der har været arbejdet meget med i den hidtidige miljøindsats, der især har gået på at reducere fladebelastningen, dvs. nitratudvaskningen pr. ha og depositionen af ammoniak pr. ha. Nøgletal pr. produkt kan føje en ny dimension til denne indsats, nemlig hvordan man kan producere en given mængde fødevarer med den mindst mulige miljøpåvirkning. Det handler bl.a. om at vurdere, hvordan og hvor en given produktion kan foregå mest effektivt. Den hidtidige miljøindsats har også været afgrænset til bedriften. Der har ikke været særlig fokus på betydningen af de emissioner og det forbrug af ressourcer, der har fundet sted i forbindelse med produktion og transport af de hjælpestoffer, der anvendes i produktionen. Et nyt mål for miljøindsatsen kunne være at minimere miljøpåvirkningerne samlet set i hele produktkæden. Referencer Weidema B.P., Thodberg L., Nielsen A.H., Kristensen I.S., Hermansen J.E., Hvid S.K Produktorienteret miljøindsats i landbrugets primærproduktion. København: Miljøstyrelsen. (Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 19). 12

13 Summary and conclusions This project has made it possible to carry out environmental assessment of products from individual agricultural holdings on the basis of data from environmental accounts. A tool for calculation of potential environmental impacts and emissions from production of agricultural products has been established. The tool consists of a spreadsheet and instructions. It was estimated that the most important environmental impacts from agriculture are global warming, acidification, nutrient enrichment and land use. An environmental assessment shows the emissions withpotential environmental effects. Key figures per product unit can be used for benchmarking between individual holdings and provide the basis for a productoriented environmental policy for agricultural production. The primary objective of this project was to promote a product-oriented environmental effort in agriculture by creating a basis for environmental assessment of products from agricultural holdings. The project was conducted by the Danish Agricultural Advisory Centre, LCA consultants, the Danish Institute of Agricultural Science. The project is based on results and data from another project called Life Cycle Assessment of Basic Food. A major task in this project was to implement and to some extent adjust for practical use the calculation principles used in the project Life Cycle Assessment of Basic Food. Results from calculating key figures per product unit for 16 individual holdings show that the delimitation of the environmental assessment is important, and that it can be difficult in practice. The calculations should only include the main product and co-products produced as a consequence of the main product. Milk is in general the main product on dairy farms. Meat from cast cows is a co-product. The production of roughage is normally an integrated part of milk production and should also be included in the environmental assessment of milkin this connection production of cash crops on dairy farms has nothing to do with the milk production and should not be included in the calculations. Environmental assessment of pig meat shall be delimited to the pig production itself, because crops on a pig farm are not grown as a consequence of the pig production. Even though some of the crops are used for feed on the farm, they should not be included, because the crops could be sold instead. When more than one product is produced in the same process system expansion is used to calculate the emissions and the environmental impact figures for the main product. Allocation of resource consumption and the emissions are not used. Environmental assessment of pig meat is carried out on eight farms with pig production (table 1). 13

14 Table 1. Average figures for potential environmental impact from production of pig meat (ex farm) 0n eight farms in Min. and max. values are shown in brackets. Farm type Global warming g CO2-eq./kg Acidification g SO2-eq./kg Nutrient enrichment Land use m 2 /kg g NO3-eq./kg Farms with sows and fatteners(3) 2,964 ( ) 40 (35-45) 165 ( ) 5,9 ( ) Farms with ,7 fatteners (5) Reference (Basis project) (2,638-3,192) (37-47) ( ) ( ) Environmental assessment of milk is carried out on six dairy farms (table 2). Table 2. Average figures for potential environmental impact from production of milk (ex farm) on six dairy farms in Min. and max. values are shown in brackets. Farm type Global warming g CO2-eq./kg Acidification g SO2-eq./kg Nutrient enrichment Land use m 2 /kg g NO3-eq./kg Dairy farms (6) Reference (Basis project) ( ) (6-13) (-4-60) ( ) 1, Nitrate and ammonia are the most important emissions contributing to nutrient enrichment. Emissions taking place on the farm contribute far more to the total environmental impact than emissions taking place in connection with production and transport of input materials used in the production on the farm. 14

15 1 De væsentligste nøgletal for miljøpåvirkningen fra landbrug i et livscyklusperspektiv Projektet har haft som opgave at beskrive hvilke nøgletal, der ud fra et livscyklusperspektiv bør indgå i grønne regnskaber for landbrug. Baggrunden for dette er et ønske om, at grønne regnskaber for landbrug skal kunne levere en del af datagrundlaget for beregning af nøgletal for miljøpåvirkninger pr. produkt for fødevarer. I projektet er udvalgt fem miljøpåvirkninger som de væsentligste i forbindelse med landbrugets primærproduktion: Drivhuseffekt, forsuring, næringssaltbelastning, økotoksicitet og arealforbrug. I bilag A er nærmere redegjort for udvælgelsen af disse fem miljøpåvirkninger. Det skal bemærkes, at emneområder som arbejdsmiljø, husdyrvelfærd og fødevaresikkerhed ikke har indgået i overvejelserne, da grønne regnskaber for landbrug ikke forventes at skulle omfatte disse emner. Emnemæssigt er der altså foretaget en afgrænsning til de væsentligste påvirkninger af det ydre miljø. Det er også vurderet som væsentligt, at det skal være nøgletal, der kan arbejdes videre med i de efterfølgende led i fødevarekæden. Det kræver, at nøgletallene er angivet pr. kg vare. Udvælgelsen af de fem miljøpåvirkninger har været bestemmende for, hvilke emissioner der arbejdes med. Alle emissioner, der bidrager nævneværdigt til de fem miljøpåvirkninger, er medtaget. Ved beregning af emissionerne skelnes der mellem interne og eksterne emissioner. De interne emissioner er de emissioner, der fysisk finder sted på bedriften. De eksterne emissioner er de emissioner, der finder sted i forbindelse med fremstilling, udvinding og transport af de inputfaktorer, der anvendes i primærproduktionen. De eksterne emissioner er beregnet for de leverandører af inputfaktorer, der forventes at blive påvirket ved små ændringer i primærproduktionen (de marginale leverandører); dvs. ikke som et gennemsnit af alle leverandører. Ved beregning af miljøpåvirkningerne pr. produkt indgår både de interne og de eksterne emissioner. Det skal bemærkes, at nøgletallene angiver de potentielle miljøpåvirkninger. Det betyder, at tallene forudsiger de maksimale miljøpåvirkninger fra emissionerne og at de faktiske miljøpåvirkninger kan være mindre, afhængig af stedspecifikke forhold. De fem miljøpåvirkninger er nærmere beskrevet i det følgende. 1.1 Drivhuseffekt Miljøpåvirkningen drivhuseffekt sammenfatter påvirkninger fra forbrænding af fossile energikilder samt udledninger af metan og lattergas. Drivhuseffekt udtrykkes i CO 2 -ækvivalenter. Ved beregningen af miljøpåvirkningen drivhuseffekt indgår interne emissioner af CO 2 fra forbrug af bl.a. diesel og 15

16 fyringsolie samt emissioner af metan fra kvægs fordøjelsesprocesser og emissioner af lattergas, der er bestemt af mængden af kvælstof i bl.a. husdyrgødning, handelsgødning og afgrøderester. 1.2 Forsuring Miljøpåvirkningen forsuring skyldes udledninger til luften af bl.a. svovl- og kvælstofforbindelser, der reagerer med vand og vanddamp og danner syre, der nedvaskes med nedbøren. Denne miljøpåvirkning, der udtrykkes i SO 2 - ækvivalenter, sammenfatter påvirkninger fra forbrænding af fossile energikilder og udledninger af ammoniak. Der indgår interne emissioner af NH 3, SO 2 og NOx i beregningen af miljøpåvirkningen forsuring. 1.3 Næringssaltbelastning Miljøpåvirkningen næringssaltbelastning sammenfatter udledninger af kvælstof og fosfor til vandmiljøet samt kvælstof til det terrestriske miljø. Næringssaltbelastning udtrykkes i NO 3 -ækvivalenter. De interne emissioner, der indgår i beregningen af næringssaltbelastning, omfatter NH 3, N 2 O, NO 3 og PO Øko-toksicitet Miljøpåvirkningen øko-toksicitet sammenfatter påvirkningen af naturen fra alle toksiske stoffer. Internt på et landbrug drejer det sig især om pesticider og tungmetallerne Cd, Cu og Zn. Miljøpåvirkningen udtrykkes i toksicitetsækvivalenter. Det skal bemærkes, at påvirkningen af mennesker fra toksiske stoffer ikke er omfattet. Det teoretiske grundlag for beregning af økotoksicitet var ved projektets afslutning endnu ikke så velkonsolideret, at det var mulig at beregne denne miljøpåvirkning i praksis. I bilag C er beskrevet de foreløbige principper for beregning af økotokscitet. 1.5 Arealforbrug Denne miljøpåvirkning er udtryk for de direkte fysiske påvirkninger af især biodiversitet ved arealbeslaglæggelse og ændringer i arealanvendelse. Arealforbrug udtrykkes i m 2 *år (areal x tid). I praksis er det en opgørelse af hvor stort et dyrkningsareal en given produktion lægger beslag på og i hvor lang tid. Alle arealer medregnes med samme vægt, uanset at der kan være forskelle i naturkvaliteten af de beslaglagte arealer, og graden af fysisk påvirkning. Dog medregnes vedvarende græs kun med 1/3 vægt, da afgræsning generelt er en mindre fysisk påvirkning af naturen. Der er ikke i beregningen medtaget det forhold, at beslaglæggelse af landbrugsareal i Danmark medvirker til en udvidelse af landbrugsarealet andetsteds i verden, f.eks. ved inddragelse af naturarealer til dyrkning af soja i Sydamerika. Referencer Se bilag A og C. 16

17 2 Forbrugernes ønsker til miljøoplysninger om fødevarer Der er gennemført en indsamling og bearbejdning af kendt viden vedrørende forbrugernes ønsker og holdninger til miljøoplysninger om fødevarer. Derudover er der gennemført en fokusgruppeundersøgelse af de miljøinformationer og nøgletal, der arbejdes med i dette projekt. Dette arbejde er primært udført af MAPP centret ved Århus Handelshøjskole. Der har endvidere været afholdt et møde med repræsentanter for virksomhederne Arla Foods, Danish Crown og DLG, hvor forslag til præsentation af miljøoplysninger om fødevarer i et produktperspektiv er fremlagt og drøftet. 2.1 Kendt viden om forbrugernes ønsker og holdninger til miljøoplysninger om fødevarer Der er udarbejdet en særskilt rapport med titlen Forbrugernes kendskab og ønsker til miljøoplysninger om fødevarer en kortlægning af eksisterende viden. Det konkluderes på baggrund af forskellige undersøgelser, at højst halvdelen af den voksne befolkning er potentielt interesserede i at modtage egentlig miljøinformation. Langt færre vil inddrage denne information i deres beslutninger om indkøb. Forbrugernes tilbøjelighed til at indsamle og bearbejde produktinformation om dagligvarer er generelt meget begrænset. Det er endvidere erfaringen, at produktinformation skal være letforståelig og effektivt kommunikeret for at slå igennem. Det vurderes som meget vanskeligt og ressourcekrævende at kommunikere miljøoplysninger i form af nøgletal for miljøpåvirkninger, fordi informationen i sådanne nøgletal er temmelig kompleks og stiller betydelige krav til forbrugeren om at sætte sig ind i hvad det betyder. Der er ikke refereret nogen eksempler på, at denne type miljøoplysninger om fødevarer er blevet kommunikeret med succes til forbrugerne. 2.2 Fokusgruppeundersøgelse For at afklare hvilke nøgletal (miljøoplysninger) forbrugerne efterspørger om fødevarer og hvordan man bedst informerer om miljøoplysninger på fødevarer er der gennemført en fokusgruppeundersøgelse. Rekrutteringen af deltagerne i fokusgruppen og gennemførelsen af selve fokusgruppemødet er udført af Jysk Analyseinstitut. Fokusgruppen kom til at bestå af ni personer bosat i hovedstadsområdet, heraf tre mænd og seks kvinder. Rekrutteringen foregik ved telefoninterviews. For at blive inviteret til at deltage i fokusgruppen skulle de adspurgte give udtryk for en vis interesse for miljøoplysninger om fødevarer. Deltagerne måtte ikke have førstehåndskendskab til landbrug. Otte af de ni deltagere svarede ja til, at de læser varedeklarationer på fødevarer. Fokusgruppen repræsenterer således et segment blandt forbrugerne, der er mere interesseret og mere kompetent med 17

18 hensyn til at tilegne sig produktinformation end gennemsnittet. Fokusgruppen blev sammensat således for at få så kvalificerede tilbagemeldinger som muligt. Til brug for fokusgruppeundersøgelsen var der på forhånd udarbejdet en række forslag til præsentation af oplysninger om miljøpåvirkningerne ved produktion af fødevarer. En del af forslagene blev fravalgt på forhånd, fordi de blev vurderet til at være for komplekse. Alle de oprindelige forslag til præsentation af miljøoplysninger fremgår af bilag B og vil ikke blive nærmere kommenteret her. Fokusgruppen blev præsenteret for fire forslag, der er nærmere beskrevet i det følgende Forslag nr. 1: Miljømærke garanti for miljønøgletal Miljømærket og den tilhørende tekst er vist nedenfor. Man skal forestille sig, at mærke og tekst vises på varens emballage. Det var ikke miljømærkets konkrete udformning, der var væsentlig i forbindelse med fokusgruppen. Mærket informerer om, at der findes nøgletal, der dokumenterer miljøpåvirkningen ved produktion af den pågældende vare. Det fremgår endvidere, hvor man kan se nøgletallene på internettet. Der knytter sig ikke nogen bestemt miljøstandard eller miljøkrav til forslag 1. Forslag 1 blev af fokusgruppen anset for utilstrækkelig, fordi mærket ikke er garanti for nogen bestemt miljøstandard. Grønne regnskaber bag produktionen af denne vare Dette mærke er garanti for nøgletal, der dokumenterer miljøpåvirkningerne ved produktionen af varen. De landbrug, der leverer råvarerne, har grønne regnskaber. Du kan se nøgletallene på hjemmesiden under varenr Forslag nr. 2: Miljømærke garanti for nøgletal og miljøstandard Forslag nr. 2 indeholder samme miljømærke som forslag 1 (se nedenfor). Som det fremgår af teksten, så er miljømærket i dette tilfælde en garanti for, at varen overholder en fastlagt miljøstandard. Den tilhørende tekst informerer ligesom i forslag 1 om, hvor man kan se de konkrete miljønøgletal. Fokusgruppen var generelt ret positiv over for dette forslag. 18

19 Grønne regnskaber bag produktionen af denne vare Dette mærke er garanti for, at denne vare overholder en fastlagt miljøstandard. Du kan læse om miljøstandarden og se nøgletallene for denne vare på hjemmesiden under varenr Forslag nr. 3: Miljøvaredeklaration sammenligning med gennemsnit for varetypen Forslag nr. 3 er en grafisk præsentation af miljønøgletallene. Hver af de fem miljøpåvirkninger angives med en søjle, der viser hvor stor miljøpåvirkningen ved produktion af netop denne vare har været i forhold til den gennemsnitlige miljøpåvirkning ved produktion af en vare af den pågældende type. Forbrugerne kan med denne præsentationsform sammenligne produktets miljøpåvirkninger med andre produkter af samme type. Det er imidlertid ikke muligt at sammenligne med andre typer produkter, da præsentationen af nøgletallene kun er relativ indenfor den samme produktgruppe. Forslag nr. 3 blev af de fleste i fokusgruppen anset for at være for kompleks. Miljøvaredeklaration Drivhuseffekt Forsuring Næringssaltbelastning Øko-toxicitet Naturbeslaglæggelse Miljøpåvirkning ved produktion af varen (100% = gennemsnit for ost) Du kan læse om miljøpåvirkningerne og se nøgletallene for denne vare på hjemmesiden under varenr

20 2.2.4 Forslag nr. 4: Miljøvaredeklaration miljønøgletal pr. 100 g vare Forslag 4 viser de fem miljønøgletal pr. 100 g af varen. Forbrugeren kan direkte se størrelsen af de enkelte miljøpåvirkninger og de enheder, som de måles i. Denne præsentationsform giver forbrugeren mulighed for både at sammenligne miljøpåvirkningerne for varer tilhørende samme varegruppe og at sammenligne med varer tilhørende andre varegrupper. Forslag nr. 4 blev ligesom forslag nr. 3 af de fleste i fokusgruppen anset for at være for kompleks. Man mente ikke, at de konkrete miljønøgletal skulle angives på emballagen. Miljøpåvirkning ved produktion af 100 g ost: Drivhuseffekt Forsuring Næringssaltbelastning Øko-toxicitet Arealforbrug 2990 g kuldioxid-enheder 18,0 g svovldioxid-enheder 47,3 g nitrat-enheder 69,3 toxicitets-enheder 52,6 m 2 pr. år Du kan læse om miljøpåvirkningerne og se nøgletallene på hjemmesiden under varenr Fokusgruppens anbefalinger Fokusgruppen var overordnet set positiv over for idéen om at få adgang til information om miljøpåvirkningerne ved produktion af fødevarer. Man var som nævnt mere tilhænger af et mærke på emballagen end af at få præsenteret de konkrete miljønøgletal. Fokusgruppen anså det for en god idé med en hjemmeside, hvor man kan finde de informationer, der er indeholdt i forslag 3 og 4, og at der på emballagen henvises til hjemmesiden. Det blev fremhævet, at informationen på emballagen skal være enkel og overskuelig. Fokusgruppen foreslog flere gange, at miljøinformationen skal have form af en kategorisering eller rangordning af den enkelte vares miljøpåvirkning. Som forbillede blev nævnt energimærkningen af hårde hvidevarer med en A, B,C og D opdeling som model. En talskala fra 1-10 blev også foreslået. Bogstavet eller tallet skal være en sammenvejning af nøgletallene for alle de miljøpåvirkninger, der er beregnet. Der var altså en klar præference for let overskuelig information frem for mere detaljeret information. Der blev endvidere lagt vægt på, at rigtigheden af miljøinformationen bliver garanteret af en uafhængig instans. Fokusgruppens tilbagemeldinger, med hensyn til hvilke miljøpåvirkninger det var mest relevant og interessant at få information om, var generelt uklare. Selv for interesserede forbrugere bliver det meget hurtigt for teknisk at forholde sig til konkrete nøgletal for miljøpåvirkninger og emissioner. 20

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden

Læs mere

Foders klimapåvirkning

Foders klimapåvirkning Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11

Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11 Markbrug Jordtype Ha % JB 4 Sandblandet lerjord 14,4 3 JB 5 Grov sandblandet lerjord 16,8 36 JB 6 Fin sandblandet lerjord 155,8 35 JB 7 Lerjord 12, 26 I alt 451 1 Bonitet De 451 ha landbrugsjord består

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

Grønne regnskaber 2003

Grønne regnskaber 2003 Grønne regnskaber 2 Grønne regnskaber 23 Næringsstofbalancer i Landovervågningen Som led i overvågningsprogrammet NOVA 23 er der siden 1999 hvert år blevet udarbejdet næringsstofregnskaber (grønt regnskab)

Læs mere

Miljøinformation i produktkæden

Miljøinformation i produktkæden Miljøinformation i produktkæden Et casestudie af produktkæde med svinekød Søren Kolind Hvid, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Per H. Nielsen, Instituttet for Produktudvikling, DTU Niels Halberg,

Læs mere

Miljøvurdering af slagtet svin 13. august 2003

Miljøvurdering af slagtet svin 13. august 2003 Miljøvurdering af slagtet svin 13. august 2003 Claus Skodborg Nielsen, Danish Crown, og Anne Merete Nielsen, 2.-0 LCA consultants. 1. Formål og afgrænsning 1.1. Formål Vi ønsker at give et overblik over

Læs mere

Klimabelastning og import af Soya

Klimabelastning og import af Soya Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk

Læs mere

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg Historisk udvikling Teknologi udvikling 1950-2010 Typebedrifter Fodring og

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekonomi/produktionsoekonomi/planteavl/analyser-o...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekonomi/produktionsoekonomi/planteavl/analyser-o... Side 1 af 6 Du er her: LandbrugsInfo > Økonomi > Produktionsøkonomi > Planteavlsøkonomi > Analyser og beregninger > Positivt udbytte af at dyrke hestebønner 2761 Oprettet: 19-02-2016 Positivt udbytte af

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

LIVSCYKLUSVURDERING AF FØDEVARERS MILJØPÅVIRKNING

LIVSCYKLUSVURDERING AF FØDEVARERS MILJØPÅVIRKNING LIVSCYKLUSVURDERING AF FØDEVARERS MILJØPÅVIRKNING Af Marie Trydeman Knudsen Foulum, 29. august 2012 Hvem er jeg? Post doc ved Århus Universitet, Foulum PhD studie: Miljøvurdering af importerede økologiske

Læs mere

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres

Læs mere

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det

Læs mere

Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Hvorfor dyrke hestebønner? God vekselafgrøder forfrugtsværdi Proteinkilde

Læs mere

A3: Driftsmæssige reguleringer

A3: Driftsmæssige reguleringer Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A3: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jørgen Eriksen. Foto: Jørgen Eriksen. Omlægning af malkekvægbrug til medfører typisk reduktion i kvælstofudvaskningen.

Læs mere

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...

Læs mere

Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne

Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne Klimabelastning fra fire økologiske bedrifter CH 4 N 2 O Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? 7% 8% 60% Landbrug Industri Losseplads Af Lisbeth Mogensen & Marie Trydeman Knudsen, Det

Læs mere

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne

Læs mere

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab AARHUS UNIVERSITET 11-13 Januar 2010 Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab Plantekongres 2011 - produktion, plan og miljø 11-13. Januar 2011 Steen Gyldenkærne Afd. for

Læs mere

Økologisk svineproduktion

Økologisk svineproduktion Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 174 Økologisk svineproduktion - Økonomien i tre produktionssystemer Niels Tvedegaard København 2005 2 Økologisk svineproduktion, FØI Indholdsfortegnelse: Forord...

Læs mere

Driftsøkonomi og konsekvenser af NH3 tiltag - Hvad må det koste?

Driftsøkonomi og konsekvenser af NH3 tiltag - Hvad må det koste? Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Driftsøkonomi og konsekvenser af NH3 tiltag - Hvad må det koste? Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) Ammoniak i

Læs mere

Hvor god økonomi er der i differentieret regulering?

Hvor god økonomi er der i differentieret regulering? Hvor god økonomi er der i differentieret regulering? Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug NiCA seminar 9. oktober 2014 STØTTET AF promilleafgiftsfonden for landbrug Økonomiske effekter af differentieret

Læs mere

ENERGIFORBRUG I FORSKELLIGE DYRKNINGSSYSSTEMER

ENERGIFORBRUG I FORSKELLIGE DYRKNINGSSYSSTEMER NJF Kongressen 1999, Sammenligning av ulike produksjonssystem, onsdag 30. juli kl. 8.30 12.00 ENERGIFORBRUG I FORSKELLIGE DYRKNINGSSYSSTEMER Niels Halberg, Karen Refsgaard & Tommy Dalgaard Danmarks JordbrugsForskning,

Læs mere

Kvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion

Kvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion Kvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion Lisbeth Mogensen, Jørgen E. Olesen & Marie Trydeman Knudsen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet Generalforsamling

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING

BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING Seniorforsker Finn P. Vinther Seniorforsker Ib S. Kristensen og IT-medarbejder Margit S. Jørgensen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion

Læs mere

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug?

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Af Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen & Inge T. Kristensen, Afdeling for JordbrugsProduktion og Miljø Temadag: Kan høj produktion og lav miljøbelastning

Læs mere

The soil-plant systems and the carbon circle

The soil-plant systems and the carbon circle The soil-plant systems and the carbon circle Workshop 15. november 2013 Bente Hessellund Andersen The soil-plant systems influence on the climate Natural CO 2 -sequestration The soil-plant systems influence

Læs mere

Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration

Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration v. Søren Boas, Post Danmark Ninkie Bendtsen og Mads Holm-Petersen, COWI Baggrund og formål Hver dag transporterer Post Danmark over 4 millioner

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Aktiv brug af næringsstofbalancer af Anders Højlund Nielsen, Afd. for Jordbrugssystemer, DJF-Foulum

Aktiv brug af næringsstofbalancer af Anders Højlund Nielsen, Afd. for Jordbrugssystemer, DJF-Foulum Aktiv brug af næringsstofbalancer af Anders Højlund Nielsen, Afd. for Jordbrugssystemer, DJF-Foulum Sammendrag Der er brug for fortsat udvikling af vor viden om omsætning og udnyttelse af kvælstof (N)

Læs mere

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Grønt regnskab for kontorarbejde - om www.greenoffice.dk Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Projektet Grønt regnskab for kontorarbejde består dels af en screening af miljøbelastningen ved kontorarbejde, dels

Læs mere

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner v. Else Vils, VSP Temagruppemøde, Herning, 25. 26. maj 2011 DW130166 Alternative proteinkilder Emner: Ærter og

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Foderplanlægning Kvæg (konventionel/økologisk) Moduler i FMS

Foderplanlægning Kvæg (konventionel/økologisk) Moduler i FMS En introduktion til Foderplanlægning Kvæg (Konventionel/Økologisk) en del af planlægningsværktøjet FMS Udarbejdet af Peter Hvid Laursen, VFL. Foderplanlægning Kvæg (konventionel/økologisk) Moduler i FMS

Læs mere

Sådan benchmarker vi!

Sådan benchmarker vi! Sådan benchmarker vi! Carsten Clausen Kock Planteavlskonsulent Sønderjysk Landboforening Disposition Hvad er Targit? Muligheder med Targit? Hvad ser vi? Fra Targit til handling Hvad er Targit og hvorfor?

Læs mere

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner v. Else Vils, VSP Temagruppemøde, Herning, 25. 26. maj 2011 Alternative proteinkilder Emner: Ærter og hestebønner

Læs mere

Klimabelastning for planteavlsbedriften Åstrupgård - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA)

Klimabelastning for planteavlsbedriften Åstrupgård - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA) Klimabelastning for planteavlsbedriften Åstrupgård - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA) Af Lisbeth Mogensen og Marie Trydeman Knudsen, DJF, AU 24-11-09 (Danmarks miljøportal, 2009) Figur 1. Åstrupgårds

Læs mere

Foderplanlægning Svin - et modul i FMS

Foderplanlægning Svin - et modul i FMS En introduktion til Foderplanlægning Svin - en del af planlægningsværktøjet FMS Udarbejdet af Ole Jessen, Videncenter for Svineproduktion Foderplanlægning Svin - et modul i FMS Denne introduktion er baseret

Læs mere

Notat til Gotfredsen-udvalget. Omlægning af konventionelle kvægbrug med lav belægning til økologisk mælkeproduktion, konsekvenser for kvælstoftab.

Notat til Gotfredsen-udvalget. Omlægning af konventionelle kvægbrug med lav belægning til økologisk mælkeproduktion, konsekvenser for kvælstoftab. Notat til Gotfredsen-udvalget. D.29/9-2006 Omlægning af konventionelle kvægbrug med lav belægning til økologisk mælkeproduktion, konsekvenser for kvælstoftab. Ib Sillebak Kristensen og Troels Kristensen

Læs mere

Implementering af Vandrammedirektiv i DK

Implementering af Vandrammedirektiv i DK Implementering af Vandrammedirektiv i DK Disposition Historisk vandmiljøforvaltning i DK Den danske implementeringsproces Den danske indsats i vandrammedirektiv N- reduktion Vandløb Sammenfatning Flemming

Læs mere

Bæredygtig udvikling i Novozymes. Marts 2007

Bæredygtig udvikling i Novozymes. Marts 2007 Bæredygtig udvikling i Novozymes Marts 2007 Novozymes vision Vi arbejder for en fremtid, hvor vores biologiske løsninger skaber den nødvendige balance mellem forretningsmæssig vækst, et renere miljø og

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm. Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009. v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus

Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm. Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009. v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009 v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus 1 Disposition Husdyraftalen - Rejseholdene Husdyraftalen BAT-sekretariat

Læs mere

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Program Intro om Systemafgrænsning og brug af LCA med fokus på kobling mellem arealindtag og

Læs mere

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie

Læs mere

NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd

NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd NOTAT 10 Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd 12. Januar 2015 Dette notat beskriver antagelser og beregninger af den klima-effekt,

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

klimastrategi for danish crown koncernen

klimastrategi for danish crown koncernen klimastrategi for danish crown koncernen klimastrategi for danish crown koncernen De senere års stigende opmærksomhed på udledning af drivhusgasser og påvirkning af det globale klima gør det naturligt,

Læs mere

FarmN BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING OUTPUT INPUT BEDRIFTSBALANCE MARKOVERSKUD. NH 3 -fordampning Denitrifikation Jordpuljeændring Udvaskning

FarmN BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING OUTPUT INPUT BEDRIFTSBALANCE MARKOVERSKUD. NH 3 -fordampning Denitrifikation Jordpuljeændring Udvaskning BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING Finn P. Vinther, Ib S. Kristensen og Margit S. Jørgensen, Århus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Inst. for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter

Læs mere

Scenarier for ammoniakemissionen fra Danmark (IFRO rapport 230)

Scenarier for ammoniakemissionen fra Danmark (IFRO rapport 230) Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Miljøudvalget, Europaudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 208, MIU Alm.del Bilag 249, EUU Alm.del Bilag 470 Offentligt Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi

Læs mere

Hvad er bæredygtighed? Brundtland

Hvad er bæredygtighed? Brundtland Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige

Læs mere

Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen?

Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen? Klimaændringer og CO 2 -målenes betydning for fremtidens planteavl Temadag 9. oktober 2007 kl. 9:30-15:30 på Landscentret Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen? Henrik

Læs mere

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Grundvandsbeskyttelse: Omlægning fra intensivt landbrug til ekstensivt

Læs mere

Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens

Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens university of copenhagen Københavns Universitet Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden 1985-2000

Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden 1985-2000 Danmarks Miljøundersøgelser November 22 Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden -2 Ruth Grant Kornudbytterne er steget i løbet af perioden -2. Ved Midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan II

Læs mere

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form

Læs mere

Kvælstof koster. - især når det mangler. Det koster udbytte. Det koster kvalitet

Kvælstof koster. - især når det mangler. Det koster udbytte. Det koster kvalitet Kvælstof koster - især når det mangler Det koster udbytte Det koster kvalitet Indholdsfortegnelse Mindre kvælstof, mindre udbytte, dårligere kvalitet... side 4 Derfor tilfører landmænd gødning... side

Læs mere

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Kortlægning af udledningen af drivhusgasser i Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Regin Gaarsmand & Tyge Kjær Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Den 17. april 2016,

Læs mere

Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011

Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011 Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011 vfl.dk Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden Udgivet: August 2011 Rapporten

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til

Læs mere

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller C Dansk produceret protein Plantekongres 2014 Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller Fra jord til bord I dag ~1.000 ha konv. hestebønner I morgen? Side 2 Hestebønner i svinefoder Hvorfor er det interessant?

Læs mere

Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016.

Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016. Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016. v/ Chefkonsulent, Carl Åge Pedersen, Planter & Miljø,

Læs mere

Helhedsorienteret miljøvurdering af minkavl og forslag til indsatsområder

Helhedsorienteret miljøvurdering af minkavl og forslag til indsatsområder Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 50 2003 Helhedsorienteret miljøvurdering af minkavl og forslag til indsatsområder Thomas Sander Poulsen Cowi A/S Niels Enggaard Hansen Den Kongelige Veterinær- og

Læs mere

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi Økologisk jordbrug og klimaet Erik Fog, Økologi Er der ikke allerede sagt nok om klimaet? Selv om en fjerdedel af CO 2 udledningen stammer fra fødevareproduktion, har danskerne svært ved at se en sammenhæng

Læs mere

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016 FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016 NU ER DER GÅET HUL PÅ GØDNINGSSÆKKEN! Udbytte (ton pr. ha) MANGE ÅRS UNDERGØDSKNING 1994 N kvoter indføres i DK

Læs mere

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne AARHUS UNIVERSITET Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne Indlæg ved NJF seminar Kringler Maura Norge, den 18 oktober 2010 af Institutleder Erik Steen Kristensen,

Læs mere

Hvor er Økologien på vej hen?

Hvor er Økologien på vej hen? Hvor er Økologien på vej hen? Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kirsten Holst, Koldkærgård d. 24. november 2014 Økologien i DK vokser eller gør den? Hvorfor fokus på vækst? Vækst for vækstens

Læs mere

Midlertidig justering af metode til kontrol af energi.

Midlertidig justering af metode til kontrol af energi. Midlertidig justering af metode til kontrol af energi. Ved chefkonsulent Per Tybirk og seniorkonsulent Niels Morten Sloth, Videncenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer Sammendrag Fra 1. august

Læs mere

Marts 2012 NYKREDIT SMARTBUDGET

Marts 2012 NYKREDIT SMARTBUDGET Marts 2012 NYKREDIT SMARTBUDGET PROJEKT Udarbejdet af NKH Kontrolleret af LLK Godkendt af NKH NIRAS A/S CVR-nr. 37295728 T: +45 4810 4200 D: +45 4810 4637 Sortemosevej 19 Tilsluttet FRI F: 4810 4300 M:

Læs mere

3. Arbejdskraft, alder og uddannelse Labour force, age and education

3. Arbejdskraft, alder og uddannelse Labour force, age and education 27 3. Arbejdskraft, alder og uddannelse Labour force, age and education A. Brugers alder Ved den årlige landbrugs- og gartneritælling indhenter Danmarks Statistik oplysninger om fødselsdato, måned og år

Læs mere

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Institut for Agroøkologi NATUR OG MILJØ 2015, KOLDING 20. MAJ 2015 Oversigt Bioforgasning og N udvaskning intro Eksisterende modelværktøjer

Læs mere

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...

Læs mere

Danish Crown, afdeling Tønder

Danish Crown, afdeling Tønder Grønne regnskaber 22/23 Danish Crown, afdeling Tønder Basisoplysninger Navn og adresse Danish Crown Tønder Vidding Herredsgade 627 Tønder. CVR-nummer. 21-64-39-39. P-nummer. 1.3.3.521. Tilsynsmyndighed

Læs mere

Scenarieberegning af konsekvenser for landbrug ved grænseværdi for nitrat

Scenarieberegning af konsekvenser for landbrug ved grænseværdi for nitrat Scenarieberegning af konsekvenser for landbrug ved grænseværdi for nitrat Brian Jacobsen Fødevareøkonomisk Institut Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 22 2005 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives,

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af

Læs mere

Deltidslandbrug - indkomst- og formueforhold samt produktionsomfang Hansen, Jens

Deltidslandbrug - indkomst- og formueforhold samt produktionsomfang Hansen, Jens university of copenhagen University of Copenhagen Deltidslandbrug - indkomst- og formueforhold samt produktionsomfang Hansen, Jens Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Ugrasharving En generell vurdering av bekjempelsesmetoden. Jesper Rasmussen Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE Københavns Universitet)

Ugrasharving En generell vurdering av bekjempelsesmetoden. Jesper Rasmussen Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE Københavns Universitet) Ugrasharving En generell vurdering av bekjempelsesmetoden Jesper Rasmussen Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE Københavns Universitet) jer@life.ku.dk Taastrup campus Main campus (Frederiksberg) Department

Læs mere

Statistik for madaffald

Statistik for madaffald Miljøprojekt Nr. 622 2001 Statistik for madaffald Claus Petersen Econet A/S Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden

Læs mere

Konsekvenser af økologisk omlægning - fødevareforsyning og fødevaresikkerhed

Konsekvenser af økologisk omlægning - fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Konsekvenser af økologisk omlægning - fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Hugo Fjelsted Alrøe Forskningscenter for Økologisk Jordbrug FØJO Postboks 50 DK-8830 Tjele OVERBLIK OVER

Læs mere

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014 Den 24. februar 215 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 214 Landbrugets indkomst faldt markant gennem 214 på grund af store prisfald i andet halvår Stort fald i investeringerne i 214 langt under

Læs mere

Hestebønner - praktiske erfaringer Søren Ilsøe www.ilsoe.info

Hestebønner - praktiske erfaringer Søren Ilsøe www.ilsoe.info Knudstrupgård 260 hektar 5000 slagtesvin Jordtype JB 6 Hestebønner - praktiske erfaringer Ingen jordbearbejdning Conservation Agriculture Kulstof og humus i jord Lagring af CO2 Brændstofbesparelse Regnorme

Læs mere

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Fokus på følgende: Vandplanerne (Grøn Vækst) Overordnet status på kvælstof Randzonerne Yderligere efterafgrøder

Læs mere

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling

Læs mere

Livscyklusvurdering af svinekød

Livscyklusvurdering af svinekød Livscyklusvurdering af svinekød Produktorienteret miljøvurdering Niels Halberg & Randi Dalgaard Afd. F. Jordbrugsproduktion og miljø Miljøpåvirkning fra fødevarekæden Fødevareproduktion og forbrug bidrager

Læs mere

Tema. Hvad skal majs til biogas koste?

Tema. Hvad skal majs til biogas koste? Hvad skal majs til biogas koste? Brug af autostyring bør gøre det lettere og måske billigere - at så og radrense majsen. Tema > > Specialkonsulent Søren Kolind Hvid, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Læs mere

24. Juni 2015 Peter Hvid Laursen Michael Højholdt FMS PRÆSENTATION OG IMPLEMENTERING

24. Juni 2015 Peter Hvid Laursen Michael Højholdt FMS PRÆSENTATION OG IMPLEMENTERING 24. Juni 2015 Peter Hvid Laursen Michael Højholdt FMS PRÆSENTATION OG IMPLEMENTERING FORMÅL OG MÅL FOR KURSUSDAGEN Det primære formål med dagen er at blive fortrolig med brugen af programmet Kende overordnet

Læs mere