****./ **, Redegørelse til Folketingets arbejdsmarkedsudvalg om lov om arbejdsmiljø certifikat til virksomheder mv.

Transkript

1 Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 51 O ****./ **, Arbejdstilsynet Landskronagade København Ø 20. september 2004 Redegørelse til Folketingets arbejdsmarkedsudvalg om lov om arbejdsmiljø certifikat til virksomheder mv. l et brev af 13. september 2004 (sag /2) har Arbejdstilsynet anmodet Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring {AES) og Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) om en eventuel vurdering af lov nr. 422 af 7. juni 2001 om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder og om statstilskud til virksomheder med certifikat. Ifølge lovens 9 kan virksomheder med et arbejdsmiljøcertifikat få statstilskud til virksomhedens udgifter til arbejdsmiljøafgift, blandt andet * den afgift, som virksomheden i det pågældende kalenderår har betalt til Arbejdsmarkedets Tillægspension i medfør af 2 i lov om en generel arbejdsmiljøafgift, og den del af det bidrag, som virksomheden for det kalenderår, der ligger to år forud for det pågældende kalenderår, har betalt til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, og som kan henføres til den acontoafgift, som Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har betalt til staten i medfør af 5 i lov om en generel arbejdsmiljøafgift. Loven knytter sig således til lov nr af 20. december 2000 om en generel arbejdsrniljøafgift, der blev ophævet ved tov nr. 435 af 10. juni 2002 med virkning fra den 1. januar Såvel AES' som ATP's virksomhed har været indskrænket til - i de tilfælde, hvor en virksomhed har søgt om arbejdsmiljøafgift - efter anmodning at levere oplysninger til Arbejdstilsynet om den pågældende virksomheds betalte arbejdsmiljøafgift. På den baggrund har hverken AES eller ATP mulighed for at foretage en vurdering af loven. Ref. nr: AES og A.TP-G1-Q4-110 Oplys venligst ved henvendelse Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring Kongens Vaenge Hillerød Tlf.: 48 2O Fax: 48 2O aes@atp.dk CVR-nr.: Telefontid: Man-tors: Fredag: Erling Ivjørk

2 Forsikring & Pension Arbejdstilsynet Landskionagade 33 DK-2100 København Ø " v o fws re/ SK/hl Journalnr Deres ref. Dato Høringssvar - udarbejdelse af redegørelse til Folketingets arbejdsmarkedsudvalg om lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder m.m. Lov nr. 442 af 7. juni 2001 om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder m.m. er omfattet af den gældende forsøgsordning med hensyn til lovovervågning. Formålet hermed er at styrke og systematisere vurderingerne af, hvorvidt de for en given lovgivning fastsatte mål bliver indfriet, samt om forudsætningerne derfor holder. På denne baggrund har Arbejdstilsynet i skrivelse af 13. september 2004 spurgt om F&P's eventuelle vurdering af lovnr. 442 af 7. juni 2001 om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder m.m. I givet fald skal F&P's bemærkninger være Arbejdstilsynet i hænde senest den 24. september I denne anledning skal F&P hermed tilkendegive, at forsikringsbranchen i hvert fald ikke på nuværende tidspunkt kan bidrage til vurderingen af den omhandlede lov. For det første fordi loven kun har været i kraft i en relativ kort årrække, og for det andet fordi det vil være vanskeligt - for ikke at sige umuligt - at isolere effekten af loven fra andre forhold, som bidrager til arbejdsmiljøet. Med Steen Kristiansson skfaiforsikringenshus.dk Erhvervsorganisation for forsikringsselskaber og pensionskasser Forsikringens Hus Amatiegade København K Tlf Fax fp@forsikringenshus.dk www. ForsikringensHus.dk

3 23. september 2004 Journal nr. 99/ s «tjentstu«n 2 * SEP. Arbejdstilsynet Att.: Teis Corneliussen Landskronagade København Ø Vedr. redegørelse til Folketingets arbejdsmarkedsudvalg om lov om arbejdsmiljø certifikat. Under henvisning til arbejdstilsynets skrivelse af 13. september kan det oplyses, at ToldSkat ikke har bidrag til arbejdstilsynets redegørelse til Folketingets arbejdsmaikedsudvalg om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder mv. Med venlig hilsen Retsafdelingei Bente Voigt Direkte telefon Skatteministeriet Told-og Skattestyrelsen Østbanegade København Ø Telefon Fax toldskat@toldskat.dk Ekspeditionstid: Mandag-torsdag Fredag

4 Arbejdstilsynet Att. Teis Corneliussen Landskronagade København Ø.? Dato: Ref.: NCD/pkj Bemærkninger i forbindelse høring vedrørende lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder. Dansk Standard Certificering har på baggrund af loven og de tilhørende bekendtgørelser certificeret arbejdsmiljøet i en række virksomheder, store som mindre. Vore erfaringer er, at virksomhederne ikke valgte at lade sig certificere på baggrund af et ønske om at få tilbagebetalt indbetalte arbejdsmiljøafgifter, men at muligheden, i og med den forelå, naturligvis var en medvirkende faktor til at fremskynde certificeringsprocessen i virksomheder med ressourcer til dette. Virksomheder p.t. certificeret af Dansk Standard er i vid udstrækning både mindre og større virksomheder i en række forskellige brancher, men et fællestræk for de fleste er, at disse har tradition for på egen hånd at søge at være på forkant med de gældende bestemmelser i arbejdsmiljøet. Den seneste udvikling har vist at flere og nye typer af virksomheder kommer til, og ikke kun de virksomheder der i forvejen har erfaringer fra certificering af eks. det eksterne miljø. Den udtrykte holdning ti! arbejdsmiljøcertificering er i virksomhederne, at denne er en måde hvorpå virksomhedens samlede organisation systematisk kan bedre interne vilkår. Virksomhedens ledelse kan i samarbejde med medarbejdernes repræsentanter skabe de nødvendige og væsentlige forbedringer i arbejdsmiljøet og derigennem også øge produktionsmæssig kvalitet og bedre konkurrenceevnen i markedet. Den løbende forbedring af arbejdsmiljøet ser med andre ord ud til at medvirke til at skabe bedre markedsvilkår for virksomheden. Som loven og tilhørende bekendtgørelser p.t. er formuleret og udlagt er det kun virksomheder uden uløste arbejdsmiljøproblemer der kan certificeres. Certifikat udstedt i henhold til loven er således et synligt bevis for at det materielle arbejdsmiljø minimum er på linie med arbejdsmiljøloven, som udlagt i arbejdstilsynets vejledningsmateriale, men et certifikatet er mest af alt et signal til omverdenen om at virksomhedens samlede organisation under overvågning DANSK STANDARD CERTIFICERING Klamsagervej 31 DK-8230 Abyhøj Tel: Fax: Certificering.vest@ds.dk

5 aktivt arbejder på at sikre og dokumentere en løbende forbedringsproces til gavn for både medarbejdere og virksomhed. Der har ikke vist sig forhold, hvor Dansk Standard certificeringsmæssigt ikke har kunnet håndtere den gældende udlægning af loven og de tilhørende bekendtgørelser, men desværre er det et faktum, at en række virksomheder i Danmark ikke er i stand til at opnå et certifikat og dermed få udbytte af signalværdien af certifikatet til at synliggøre arbejdsmiljøindsatsen. Mange af disse virksomhederne arbejder ihærdigt for ai sikre arbejdsmiljøet, men det er et faktum, at alene fordi virksomhedens samlede produktion indeholder enkelte delprocesser, der ikke kan vurderes at være i overensstemmelse med den gældende lov om arbejdsmiljø, men som på den anden side ikke kan ændres nationalt grundet manglende teknisk udvikling eller f.eks. internationale bestemmelser, kan disse virksomheder ikke opnå et arbejdsmiljøcertifikat. ( Dansk Standard har som det eneste certificeringsorgan udstedt akkrediterede certifikater i henhold til bekendtgørelse 924 af 21. oktober 2001, men desværre kun 2 certifikater, til trods for interessen for inspektionsmodellen har været stor blandt især mindre virksomheder. Det faktum at der er tale om et øjebliksbillede ved en inspektion betyder, at hvis der findes afvigelser, vil det kræve en fornyet inspektion af hele virksomheden og ikke kun de dele der var berørt af fejlen, som det ville være muligt ved certificering af et ledelsessystem i en tilsvarende virksomhed, l og med der således ikke kan tillades rettelser af mindre fej! i arbejdsmiljøet under eller efter inspektionen, så løber de mindre virksomheder samtidigt en økonomisk risiko for at processen frem imod et arbejdsmiljøcertifikat omkostningsmæssigt bliver dyrere, end hvis virksomhederne vælger at etablere et fuldt ledelsessystem og efterfølgende gennemgår en certificeringsproces, hvor korrigerende handlinger kan gennemføres sideløbende med denne. : Dansk Standard er af den opfattelse at alle virksomheder bør have mulighed for på lige vilkår at erhverve et arbejdsmiljøcertifikat. Det bør for alle virksomheder i Danmark være muligt at opnå og anvende et akkrediteret arbejdsmiljøcertifikat i ; henhold til bekendtgørelse 923 af 21. oktober 2001, når virksomhedens manglende arbejdsmiljømæssige præstationer ikke kan begrundes i utilstrækkelig egen indsats. Fremadrettet bør virksomheden kunne opnå accept for at forhold, der eks. ikke lader sig løse med de kendte teknologier, men naturligvis under den forudsætning at de pågældende virksomheder kan dokumentere en indsats for at løse disse forhold. At et certifikat p.t. kan, udstedes for dele af en virksomhed er for de berørte virksomheder ikke en acceptabel løsning på grund af den indadvendt negative signalværdi i ikke at omfatte hele virksomheden under et certifikat. Med henblik på at minimere en økonomisk risiko for mindre virksomheder der ønske at opnå certifikat gennem en inspektion i henhold til bekendtgørelse 924 af 21. oktober 2001 bpr modellen revurderes. Fremgangsmåder kunne i indeholde en mulighed for;sideløbehde med inspektionen at foretage, [ korrigerende handlinger på specifikke konstaterede forhold som ved et V

6 certificeret ledelsessystem, men eks. under forudsætning af at de konstaterede forhold ikke kan tillægges egenskaber, der umiddelbar udgør en fare for sikkerhed og sundhed. Ordningen kunne evt suppleres med krav om en årlig opfølgning/inspektion Med venlig hilsen Niels-Christian Dalstrup, Certificeringschef DS Certificering

7 Arbejdstilsynet Landskronagade København Ø Att.: Teis Corneliussen Bureau Veritas Quality International BVQI Denmark A/S Oldenborggade I B DK-7000 Fredericia Telefon ! 1000 Telefax U september 2004 Høring i forbindelse med udarbejdelse af redegørelse til Folketingets ar bejds m a r ked s ud valg om lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder m-v. I forlængelse af Deres skrivelse af 13.september 2004 om ovennævnte høring, skal hermed på vegne af Bureau Veritas Quality International Denmark A/S ( BVQI) svares som følger. Af Deres brev fremgår en del statistik som for størsteparten ligger uden for det område BVQI operere. BVQI har ingen viden om den enkelte virksomheds ansøgning om tilbagebetaling af afgifter og gebyrbelagt tilsyn. Vi har derfor ingen mulighed for at kommentere de fremsendte tal. Med hensyn til den vedlagte ulykkesstatistik viser denne et fald i antallet af anmeldte ulykker over de seneste år. Det er ikke BVQI's opfattelse at dette fald på nogen måde kan tillægges en effekt fra ordningen om arbejdsmiljøcertificering af virksomheder, ud fra den betragtning at kun 182 virksomheder er certificeret ud af Danmarks mange tusinde virksomheder. BVQI har siden starten af ordningen certificeret 41 virksomheder/organisationer i henhold til Arbejdsministeriets Bekendtgørelse nr. 923 af 21 Oktober For god ordens skyld skal oplyses at flere af disse certifikater dækker over adskillige selvstændige virksomheder/institutioner. Af de certificerede virksomheder har ingen efterfølgende opsagt deres kontrakter. På de nævnte certifikater anvendes i størrelsesordnen 170 manddage på overvågningsbesøg om året. Intentionen med loven var, at tilskynde den enkelte arbejdsgiver til at opprioritere sin arbejdsmiljoindsats, for derved, at sikre et generelt bedre arbejdsmiljø for den enkelte medarbejder på de certificerede virksomheder. BVQI erfaring med efterlevelse af denne målsætning kan deles op i grupper: Side l af 3 CYR.Nr

8 Omkring selve det, at arbejde med arbejdsmiljøledelse og være indehaver af et certifikat Bureau Veritas Quality International Det er enslydende fra alle vore certificerede virksomheder, at det generelle arbejdsmiljøniveau er højnet betragteligt over den periode certificeringen har været i kraft. Der er samstemmende oplevelser fra virksomhedernes ledelse, medarbejdere, sikkerhedsrepræsentanter samt fra vore auditorer, at det generelt øget fokus på arbejdsmiljøforhold har legitimeret en åben debat og accept af at arbejdsmiljøet skal være i orden, og ikke mindst, at ti! stadighed bør og skal ske forbedringer. På langt den største del af de certificerede virksomheder finder ledelsen, at indføring af systematisk arbejdsmiljøledelse har medført direkte produktionsbesparelser i form af bedre vedligehold, bedre overvågning af udstyr, mere motiverede medarbejdere, fald i antallet af sygedage, fald i antallet af ulykkestilfælde og ikke mindst bedre forebyggelse af uheld. Omkring halvdelen af de certificerede virksomheder har for alvor faet sat psykisk arbejdsmiljø på dagsordnen. Disse virksomheder arbejder målrettet med forbedringer på dette område og gennemfører jævnlige undersøgelser af samme. Såvel virksomhedernes ledelse som de ansatte føler en meget stor forpligtelse for et godt arbejdsmiljø, ud fra den betragtning at kun de bedste virksomheder skal have lov, at kunne oppebære et certifikat. I forbindelse med arbejdsmiljøreformen blev indført en række elementer der skulle animere de danske virksomheder til at søge certificering af deres arbejdsmiljøledelsessystem. Blandt disse elementer var blå. ophør af BST pligt og fravær af tilsyn fra Arbejdstilsynet. Disse incitamenter har på de virksomheder BVQI har certificeret faet en meget blandet modtagelse. De større virksomheder har ingen intentioner orn at ophøre samarbejdet med BST uagtet om dette er en pligt eller ej Samme virksomheder ser ingen fordel i at Arbejdstilsynet ikke længere vil komme på tilsyn. For en række af de mindre virksomheder forholder det sig lige modsat. Hvad angår de enkelte virksomheder oplevelse af at være kommet under en offentlig akkreditere! ordning stiller erfaringerne sig desværre i et lidt andet lys. Side 2 af 3 CVR.Nr

9 En meget stor de! af virksomhederne certificeret efter bekendtgørelse 923, giver udtryk for at de føler de bliver udsat for det offentlige søgelys i helt urimelig grad. Dette gælder særligt for virksomheder inden for bygge- Anlægssektoren. Tilligemed angiver næsten alle bygge- Anlægsvirksomhederne samstemmende, at de efter at være blevet certificeret er blevet udsat for flere besøg fra Arbejdstilsynet end tidligere. De certificerede bygge-/an l ægs virksomheders oplevelser med dels tilsynsmyndigheden, med fagforeninger og med pressen har resulteret i et betydeligt antal henvendelser til BVQI om muligheden for at opsige certificeringen efter bekendtgørelse nr. 923 for så at bibeholde certifikatet efter OHS AS Bureau Veritas Quality International Det er BVQl's opfattelse at der ved vurderingen af denne ordning bør indgå en overvejelse af hvilket arbejdsmiljømæssige niveau der forudsættes at kunne fastholdes, for at kunne erhverve et arbejdsmiljøcertifikat. Det er enslydende for alle certificeringsordninger, at disse på ingen måde er en garanti mod at fejl opstår. Certificeringsordningerne står som garant for, at de opståede fejl behandles i overensstemmelse med deres alvorlighed, at de så vidt muligt forudses samt er et effektivt middel mod gentagelse. Sammenfattende ser BVQI en meget positiv udvikling på de certificerede virksomheder dels i forhold til håndteringen af gammelkendte arbejdsmiljømæssige problemstillinger og dels i forhold til håndtering af de mere "bløde" områder som eksempelvis psykisk arbejdsmiljø. Samtidig ses en meget negativ holdning fra samfundet, når de certificerede virksomheder ikke efterlever ønsket om ufejlbarlighed. Vi håber således at have besvaret Deres forespørgsel og er naturligvis til rådighed med yderligere uddybning om dette skulle ønskes. Med venlig hilsen BVQI Denmark A/S ' X"< t f t- Kristian G læse l Markedschef Side 3 af 3 CVR.Nr.iå93043I

10 Arbejdstilsynet Att: Teis Corneliussen Landskronagade København Ø 22. september /ag at(o)at.dk Høring i forbindelse med udarbejdelse af redegørelse til Folketingets arbejdsmarkedsudvalg om lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder mv. Arbejdstilsynet har den 13. september 2004 anmodet om Den Danske Akkrediterings- og Metro l o gi fond s, DANAK's eventuelle vurdering af lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder mv. DANAK skal i den forbindelse oplyse, at DANAK ikke umiddelbart har nogle bemærkninger til brug for en vurdering af loven. DANAK Dyregårdsvej 5B 2740 Skovlunde Tlf Fax CVR-nr danak@danak.dk DANAK vil imidlertid gerne være behjælpelig med at besvare spørgsmål fra Arbejdstilsynet til brug for Arbejdstilsynets vurdering af loven, såfremt der er behov herfor. Med venlig hilsen Annsofie Gundlach Juridisk Chef

11 ARBEJDSMILJØRÅDET LANDSKRONAGADE KØBENHAVN Ø Tlf.: København, den 20. oktober 2004 LCH/j.nr / Til Arbejdstilsynet l brev af 31. august 2004 har Arbejdstilsynet bedt Arbejdsmiljørådet om dets vurdering af lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder m.v. l folketingsåret 1999/2000 blev det besluttet at etablere et forsøg vedrørende lovovervågning. Lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder om statstilskud til virksomheder med certifikat (Lov nr. 442 af 7. juni 2001), blev omfattet af denne ordning. Formålet med lovovervågningen er at styrke og systematisere vurderingerne af, om de mål, der sættes for lovgivningen, bliver nået, og om forudsætningerne holder. Lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder mv. indgik i en samlet incitamentspakke, som skulle medvirke til at forstærke indsatsen for et bedre arbejdsmiljø på de enkelte virksomheder. Arbejdsmiljørådet har på møde den 15. september 2004 drøftet Arbejdstilsyents høring. Arbejdsmiljørådet er positiv over for forsøget vedr. lovovervågningen. Det er godt, at der foretages en systematisk vurdering af, om de mål, der sættes for lovgivningen, er nået, og om loven fortsat tjener sit formål eller bør ændres. Der henvises til vedlagte udtalelser fra de enkelte organisationer i Arbejdsmiljørådet.

12 2 Arbejdsmiljørådet skal i øvrigt henvise til udtalelser fra de enkelte organisationer i Rådet vedrørende vurdering af loven om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder m.v. Rådet ser frem til at modtage den færdige redegørelse om lovovervågningen til orientering. MeoLvenlig hilsen l- Karen WesterbVe-Jufil

13 Dansk Arbejd s giver forening Vester Voldgade Knbenhavn V Arbejdmiljørådets sekretariat Landskronagade København Ø Telefon Telefax Kontortid da@da.dk Giro II.oktober 2004 HEB/TAS/ESH/120 Udtalelse lovovervågning af AM-certifikat_l2Q.doc Udtalelse til lovovervågning af lov om arbejdsmiljocertifikat (L 442) På foranledning af Arbejdstilsynets høring af 31. august 2004 i forbindelse med udarbejdelse af redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg om lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder m.v. skal Dansk Arbejdsgiverforening i det følgende redegøre for sine synspunkter. Loven om arbejdsmiljøcertifikat indgik oprindeligt som en del af den såkaldte incitamentspakke. Pakken kombinerede forskellige elementer, nemlig indførelse af en arbejdsmiljøafgift, gebyrbelagt tilsyn og en certificerings- og tilskudsordning. DA var imod hele lovpakken, og som DA tidligere har anført, er konstellationen af en afgift og tilbagebetaling ved certificering særdeles uhensigtsmæssig, bureaukratisk og i de fleste tilfælde uden nogen form for økonomisk incitament. DA fandt, at indførelsen af arbejdsmiljøafgiften kan betragtes som en ekstra skat på beskæftigelsen (i virksomhederne), som ingen forbedrende virkning har på arbejdsmiljøet, men i stedet kan virke demotiverende over for virksomheder, der gør en betydelig indsats for at forbedre arbejdsmiljøet. Alle skulle - uanset arbejdsmiljøstandarden - betale afgiften. Lovkomplekset er, bortset fra lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder m.v., med rette blevet ophævet med virkning fra l. januar Arbejdstilsynet udmøntede loven om arbejdsmiljøcertifikat og udviklede i 2001 arbejdsmiljøcertifikaterne via henholdsvis certificeringsmodehen og inspektionsmodellen (bekendtgørelserne nr. 923 og 924, begge fra 2001). Disse modeller er særegne nationale arbejdsmiljøcertifikater, som ikke kendes internationalt, bl.a. fordi de indeholder krav om virksomhedernes stillingtagen til, hvordan de konkret vil arbejde for sundhedsfremme og rummeligt arbejdsmarked. Det kan konstateres, at interessen for ovennævnte certificeringsordninger generelt har været beskeden, og at interessen for inspektionsmodellen har vasret stort set fraværende. Kun to virksomheder i Danmark er således certificerede efter inspektionsmodellen. Samtidig kan det konstateres, at langt den overvejende del af virksomhederne, som har ladet sig certificere efter certificeringsmodellen (184), også har valgt at betale for at blive certificerede via det internationalt kendte certificeringssystem OHSAS Dette forhold skyldes formentlig først og fremmest profileringshensyn, idet OHSAS er velkendt uden for landets grænser, og det

14 understreger efter DA's opfattelse klart, at OHSAS certifikatet opfylder behov, som den nuværende certificeringsmodel ikke kan honorere. Det kan være vanskeligt at vurdere konkrete resultater og isolerede effekter af lov om arbejdsmiljøcertifikater og ikke mindst da antallet af certificerede virksomheder kun udgør 186 pr. l. august Arbejdstilsynet synes at lægge op til, at faldet i antallet af ulykker kan være en følge af incitamentspakken. DA skal i den anledning understrege, at antallet af ulykker gennem adskillige år har vist en klar nedadgående tendens. Det hænger i DA's øjne først og fremmest sammen med det øgede fokus på ulykkesbekæmpelse m.v., bl.a. som følge af en række initiativer i BAR'ene og i organisationerne samt en generel større bevidsthed i virksomhederne om værdien af en arbejdsmiljøindsats. Lov om arbejdsrniljøcertifikater har således næppe nogen andel i denne udvikling. Det er DA's klare opfattelse, at incitamentspakkens indførelse førte til stor vrede og frustration overalt blandt arbejdsgivere og virksomhedsledere. Man følte, at man ikke respekterede den arbejdsmiljøindsats, der blev gjort i virksomhederne, og tog udgangspunkt i, at virksomhederne lod fem og otte være lige, når det handlede om arbejdsmiljø. Der er således ingen tvivl om, at incitamentspakken som helhed virkede stærkt demotiverende for arbejdsmiljøindsatsen på virksomhedsniveau. Da hovedparten af pakken blev ophævet, kom der igen en positivt fremadrettet tilgang til arbejdsmiljøarbejdet. DA er ikke i tvivl om, at en forudsætning for en mere massiv opbakning til selvforvaltningstanken gennem certificeringssystemer må bygge på overskuelighed og international anerkendelse af certificeringsordningeme. Det er derfor afgørende, at OHSAS standarden indføres i Danmark i den rene model, som kendes internationalt, og som derfor skal være uden supplerende nationale krav. Overskueligheden vil blive styrket, hvis både bekendtgørelserne 923 og 924 ophæves, samtidig med at OHSAS gøres til en akkrediteret dansk standard. Samtidig er det af afgørende betydning, at der findes certificeringsmodeller, der er attraktive for både store og små virksomheder, for at selvforvaltningstanken finder udbredelse. Et væsentligt skridt på vejen er som nævnt, at OHSAS bliver den danske akkrediterede certificer! ngsmo del fra den 1. januar Men der er samtidig et påtrængende behov for, at der så hurtigt som muligt udvikles og indføres en model, der er særlig tilpasset mindre virksomheder, som ikke har ressourcer til at operere med et formaliseret og dokumentationstungt ledelsessystem. Modellen skal samtidig kunne leve op til sådanne arbejdsmiljømæssige krav, at den på samme måde som OHSAS kan være dokumentation for et godt arbejdsmiljø. Beskæftigelsesministeren har i forbindelse med arbejdsmiljøreformens gennemførelse peget på, at andre og mere enkle modeller end et egentlig ledelsessystem bør kunne dokumentere et godt arbejdsmiljø og give de samme rettigheder, som f. eks. OHSAS DA kan fuldt ud tilslutte sig dette synspunkt.

15 Med venlig hilsen DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Thomas Philbert Nielsen

16 Arbejdsmiljørådets sekretariat Vurdering af Lov om arbejdsmiljøcertifikat tit virksomheder om statstilskud til virksomheder med certifikat (lov nummer 442 af 7. juni 2001). Hermed sender lederne vores kommentarer til ovennævnte lov. Først og fremmest ser Lederne positivt på forsøget over for lovovervågning. Det er fornuftigt, at der foretages en systematisk vurdering af om lovgivningen tjener sit formål eller om den bør ændres. Lederne mener dog, at det kan være svært at vurdere om loven har levet op til sit formål bl.a. fordi at forudsætningerne og incitamentet for det danske certifikat forsvandt, da de økonomiske incitamenter blev fjernet. Derudover kan det være vanskeligt at vurdere en enkelt lov isoleret, når loven var en del af en større incitamentpakke. København den 30. september 2004 Et rent dansk certifikat er ikke attraktiv for virksomheder, der konkurrerer på det internationale marked. De ønsker en internationalt anerkendt standard (OHSAS 18001). Derfor bør OHSAS akkrediteres, således at der er sikret en kontrol og legitimering af systemet. Dette vil også følge anbefalingerne fra strukturudvalget. Lederne finder det meget vigtigt, at dette arbejde gennemføres hurtigst muligt i regi af Dansk Standard da arbejdsmiljøcertificering er et væsentligt omdrejningspunkt i regeringens arbejdsmiljøreform. Et moderniseret arbejdsmiljøcertificeringssytem bør kunne træde i kraft 1. januar 2005, således at virksomhederne kan anvende det fra arbejdsmiljøreformens start. Da man kan se at inspektionsmodellen ikke bliver brugt, mener lederne at den bør droppes. For de mindre virksomheder som ikke konkurrerer på det internationale marked bør der i stedet udvikles et nyt certifikat. Et certifikat der ikke er for administrativt tungt og bureaukratisk. Endvidere mener Lederne at et dansk certifikat ikke bør indeholde krav til det rummelige arbejdsmarked og sundhedsfremme, da områderne ikke har relation til Arbejdsmiljøtoven. Med venlig hilsen Hans Hjerrild Ledernes Hovedorganisation Vermlandsgade København S Telefon Telefax lh@ledeme.dk

17 e32d havnlandsorganisationen i Danmark Danish Con federat ion of Tråde Unions M lo@lo.dk Sagsnr Vores ref. NSO/hbj Deres ref. Arbejdsmiljørådet Landskronagade 2100 København Ø. Den 4. oktober 2004 Lovovervågning af lov om arbejdsmiljøcertifikat I brev af 31. august 2004 til Arbejdsmiljørådet oplyser Arbejdstilsynet, at det i folketingsåret 1999/2000 blev besluttet at etablere et forsøg vedrørende lovovervågning. Lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder om statstilskud til virksomheder med certifikat (Lov nr. 442 af 7. juni 2001), blev omfattet af denne ordning. Lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder mv. indgik i en samlet incitamentspakke, som skulle medvirke til at forstærke indsatsen for et bedre arbejdsmiljø på de enkelte virksomheder. En styrket arbejdsmiljøindsats på virksomhedsniveau ansås som forudsætningen for at nedbringe antallet af arbejdsskader og nedslidningen på arbejdsmarkedet. Formålet med lovovervågningen er at styrke og systematisere vurderingerne af om de mål, der sættes for lovgivningen, bliver nået og om forudsætningerne holder. Arbejdstilsynet har i den anledning bedt Arbejdsmiljørådet om dets vurdering af lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder mv. LO skal tilkendegive sin vurdering af lov om arbejdsmiljøcertifikat, med følgende bemærkninger: LO ser positivt på forsøget vedr. lov overvågningen, idet det er godt, at der foretages en systematisk vurdering af, om de mål der sættes for lovgivningen er nået, og om loven fortsat tjener sit formål eller bør ændres. LO finder det imidlertid vanskeligt at vurdere en enkelt lov isoleret, når loven var en del af en større incitamentspakke, hvor vigtige delelementer efterfølgende er afviklet. Det skal også tages i betragtning, at det er et beskedent antal virksomheder, der indtil videre har valgt at lade sig certificere (185 jf. Arbejdstilsynets hjemmeside, ultimo september 2004).

18 LO ser grundlæggende positivt på lov om arbejdsmiljøcertifikat, men finder også, at der er behov for justeringer af loven. LO konstaterer således, at der ikke altid er nogen entydig sammenhæng mellem at være arbejdsmiljøcertificeret og have orden i arbejdsmiljøet. Arbejdstilsynet gennemførte i perioden frem til den 15. november 2003 en undersøgelse af arbejdsmiljøet i 28 virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat. Undersøgelsen viste, at kun 8 virksomheder havde helt styr på arbejdsmiljøet. På de resterende 20 virksomheder resulterede Arbejdstilsynets besøg i følgende reaktioner: 9 påbud 11 rapporter om væsentlige problemer 42 strakspåbud 5 forbud 19 vejledninger 8 indstillinger til retslig tiltale Undersøgelsen foranledigede, at beskæftigelsesministeren bad Arbejdstilsynet om at indskærpe over for DANAK og de certifikatudstedende organer, at der alene må udstedes certifikat, hvis der ikke er problemer, som kan udløse påbud fra Arbejdstilsynet. LO ser med stor alvor på resultatet af Arbejdstilsynets undersøgelse og finder behov for justering af lov om arbejdsmiljøcertifikat. LO vil således foreslå, at Arbejdstilsynets påbud til virksomheder, der er certiflceret skal videregives til certificerings organet, således at certificeringen kan revurderes. Når certificerings organet giver en alvorlig påtale skal det tilsvarende meddeles til Arbejdstilsynet. Med arbejdsmiljøreformen fritages arbejdsmiljøcertificerede virksomheder for Arbejdstilsynets screenings- og kontrolbesøg. Allerede i forbindelse med offentliggørelsen af Arbejdstilsynets undersøgelse i foråret 2004, gjorde LO opmærksom på, at der kan vise sig behov for at se på en revurdering af sanktionssystemet over for arbejdsmiljøcertificerede virksomheder, der ikke lever op til kravene i arbejdsmiljøloven. LO er opmærksom på, at et arbejdsmiljøcertifikat ikke kan forventes altid at være en garanti for, at der ikke viser sig arbejdsmiljøproblemer på den enkelte certificerede virksomhed. Certificeringen baserer sig jo netop på, at man har et system til at opfange de fejl, der findes og måtte opstå. Det er dog LO's klare vurdering, at hvis der på den samme virksomhed fortsat konstateres væsentlige overtrædelser af arbejdsmiljøloven, må konsekvensen være, at virksomheden mister sit certifikat, ind til arbejdsmiljøproblemet er løst, og indtil der er indført procedurer, der sikrer mod en gentagelse. Lov orn arbejdsmiljøcertifikat gør det muligt at certificere en række virksomheder over én kam, som der bl.a. er set eksempler på inden for daginstitutionsområdet. Således har Herning kommune faet certificeret alle cirka 60 daginstitutioner, hvor certificeringsorganet kun har besøgt 20 pct. af de pågældende daginstitutioner. De resterende institutioner skal vurderes i løbet af en 3-årig periode. LO finder en sådan

19 fremgangsmåde meget problematisk. Herning kommunes daginstitutioner ligner gennemsnittet af andre kommuners institutioner. Arbejdstilsynets kampagne, Daginstitutions indsatsen, viste, at der i gennemsnit for de 750 institutioner der blev besøgt, var mere end 3 arbejdsmiljøproblemer i gennemsnit pr. arbejdsplads, og der blev givet cirka 760 påbud i alt. Dette illustrerer det problematiske i at udstede arbejdsmiljøcertifikater til virksomheder, der ikke har været besøgt og kontrolleret af det certificeringsudstedende organ. Da den nuværende praksis bl.a. betyder, at "bunkecertificerede" virksomheder fritages for Arbejdstilsynets screening uden garanti for, at arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøledelsessystemet er set efter og fundet i orden, vil LO foreslå, at loven om arbejdsmiljøcertifikat ændres, således at dette ikke længere kan forekomme. Arbejdsmiljørådet har i forbindelse med arbejdsmiljøreformen og udvalgsarbejdet i Strukturudvalget afgivet en række anbefalinger om arbejdsmiljøcertificering. I Strukturudvalgets rapport fremgår det således: "Strukturudvalget anbefaler på den baggrund, at der arbejdes hen imod at fa OHSAS akkrediteret således, at der er sikret en kontrol og legitimering af systemet" og "Strukturudvalget er opmærksom på de særlige problemstillinger, der knytter sig til midlertidige arbejdspladser og arbejdspladser med flere arbejdsgivere. Der bør derfor gennemføres et nærmere udredningsarbejde for at afdække behovet for at vedtage særlige bestemmelser for denne type af virksomheder i relation til certificering". Arbejdstilsynets undersøgelse dokumenterede i den forbindelse, at en stor del af de reaktioner Arbejdstilsynet afgav, vedrørte virksomheder/arbejdspladser inden for bygge- og anlægsbranchen, hvor arbejdsforholdene typisk ændrer sig hele tiden (Kilde: Beskæftigelsesministerens uddybende besvarelse af 20 spørgsmål nr. 556 af 7. november 2003 stillet af Lene Garsdal). LO skal derfor stærkt opfordre til, at der iværksættes et udredningsarbejde om behovet for særlige bestemmelser for denne type af virksomheder i relation til certificering. Endelig skal LO foreslå, at lovovervågningen fortsætter, således at denne lov igen vurderes om tre år. I den forbindelse kan det overvejes at iværksætte en udredning/kortlægning af, hvilken betydning det har for arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøreguleringen/arbejdsmiljøsystemet, at de enkelte virksomheder er certificeret, således at vurderingen kan bygge på et konkret vidensgrundlag. Med venlig hilsen Marie-Louise Knuppert

20 Teis Corneliussen Fra: Sendt: 16. november :02 Til: Teis Corneliussen Emne: RE: lovovervågning af lov om arbejdsmiljøcertifikat mv Kære Teis Hermed vores svar. Sig endelig til, hvis du gerne vil have noget af svaret uddybet eller forklaret yderligere. Med venlig hilsen Søren Hald Lead-auditor Det Norske Veritas, Danmark A/S RDK 800 Certification of Management Systems Tel.: Fax.: Direkte.: Mob.: Mail.: Personal Det Norske Veritas, Danmark A/S (DNV) har generelt konstateret synlige forbedringer af arbejdsmiljøforholdene i de virksomheder, som har valgt at blive arbejdsmiljøcertificeret af DNV. Uden at vi har lavet en systematisk undersøgelse, er det vores klare opfattelse, at virksomhederne bl.a. har opnået: - reduktioner i antal ulykker, især alvorlige ulykker - at det ulykkesbetingede fravær er reduceret - at det øvrige fravær også er reduceret - en forbedring af den forebyggende indsats, bl.a. ved gennemførelse af sikkerhedsrunderinger samt indrapportering og behandling af tilløb til ulykker samt en generelt bedre bevidsthed om risici ved udførelse af arbejdet - en bedre involvering af sikkerhedsorganisationen ved ændringer i virksomhedens indretning og drift, f.eks. ved indkøb af nyt procesudstyr Sammenlignet med f.eks. Arbejdstilsynets tilpassede tilsyn oplever virksomhederne en mere helhedspræget vurdering ved en arbejdsmiljøcertificering, hvor der udover de rent fysiske forhold også tages andre forhold i betragtning såsom ledelsesmæssige beslutninger, involvering og uddannelse af sikkerhedsorganisationen osv. Endvidere giver en del virksomheder udtryk for at de oplever en højere grad af dialog med de certificerende organer end med Arbejdstilsynet, og de får en bedre forklaring på de gældende lovmæssige retningslinier. Et diskussionspunkt ved arbejdsmiljøcertificeringsordningen er tolkningen af 10 i bekendtgørelse 923/2001. l praksis er det meget vanskeligt som både virksomhed og certificerende organ at stå inde for at der ikke forefindes "påbudsegnede" forhold på en virksomhed, næsten uanset hvor stor en indsats der bliver lagt i certificeringen. Endvidere kan det være svært for virksomhederne at forstå hvorfor alle væsentlige arbejdsmiljøproblemer skal være løst, inden der kan udstedes et certifikat, selvom Arbejdstilsynet har accepteret den tilbagemelding, f.eks. i form af en handlingsplan, som virksomheden har sendt til Arbejdstilsynet. Det vil efter DNV's opfattelse være en gevinst for certificeringsordningen, at dette punkt bliver "blødt en anelse op", således at myndighedsgodkendte (Arbejdstilsynet) handlingsplaner kan accepteres, når der er tale om forhold som ikke umiddelbart påvirker de sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold væsentligt. l forbindelse med refusion af arbejdsmiljøafgifterne er det DNV's indtryk, at en del virksomheder har oplevet selve ansøgningsproceduren og behandlingen af ansøgningen som bureaukratisk og langsommelig. Det er DNV's indtryk, at virksomhederne primært har valgt arbejdsmiljøcertificering af interne bevæggrunde, fremfor mere profileringsmæssige bevæggrunde.

21 med venlig hilsen Søren Hald Lead Auditor med venlig hilsen Søren Hald Lead Auditor Neither the confidentiality nor the integrity of this message can be guaranteed following transmission on the Internet. A!l messages sent to a DNV addressee åre swept by Sybari Antigen for the presence of computer viruses. DNV acknowledges that SPAM represents a potential security risk, and DNVs filters to block unwanted s åre therefore continuously adjusted. DNV has disabled "out of office" replies to the Internet