'HWUHIULV UN GHU6WHQGHU.M URJ+RV3HWHUKDUVLGHQVRPPHUHQDUEHMGHWPnOUHWWHWSnDWNRPPHRYHU

Transkript

1 )RUULQJHGHDUEHMGVYLONnU SnNULVWHOLJRYHUHQVNRPVW )ULV UN GHUVSDUHUPLOOLRQHUDIO QNURQHU YHGDWVNLIWHWLOQ\NULVWHOLJRYHUHQVNRPVW GHNULVWHOLJHInUHQVWUDWHJLVNSODWIRUP )HEUXDU

2 )ULV UN GHUEU\GHUIDJOLJHUHJOHU IRUDWInHQELOOLJHUHRYHUHQVNRPVW 'HWUHIULV UN GHU6WHQGHU.M URJ+RV3HWHUKDUVLGHQVRPPHUHQDUEHMGHWPnOUHWWHWSnDWNRPPHRYHU SnHQELOOLJHUHRYHUHQVNRPVWPHOOHP.ULVWHOLJ$UEHMGVJLYHUIRUHQLQJRJ.ULVWHOLJ)DJIRUHQLQJ)RUN GHUQHKDQGOHU GHWRPO QNURQHULQGWMHQLQJRJEXQGOLQLH. GHUQHNDQVSDUHPLOOLRQHUDIO QNURQHUYHGDWNRPPHRYHUSnGHQ ELOOLJHNULVWHOLJHRYHUHQVNRPVW)RUGHNULVWHOLJHRUJDQLVDWLRQHUHUPnOHWDWInHQSODWIRUPIRUJUDGYLVWDWHUREUH KHOHIULV URPUnGHWJHQQHPELOOLJHUHRYHUHQVNRPVWHUSULYDWHXGGDQQHOVHVWLOEXGRJIRUULQJHGHYLONnU I samarbejde med Kristelig Arbejdsgiverforening lagde de tre frisørkæder Stender, Kjær og Hos Peter allerede i foråret 2006 en detaljeret plan for at komme ud af overenskomsten med Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund. Kristelig Arbejdsgiverforening har rådgivet og koordineret indsatserne for de tre kæder i hele forløbet. Målet for frisørkæderne fremgår klart af et brev fra kædernes advokat, der i juni 2006 blev rundsendt til over 200 frisørmestre med information om, at kæderne overvejede at stifte en ny frisørmesterforening. Brevet var senere årsag til, at to af kæderne i november 2007 fik en dom i byretten for illoyal optræden, fordi kæderne, mens de fortsat var medlemmer af Frisørmesterforeningen, forsøgte at få andre medlemmer til også at melde sig ud. I brevet til frisørmestrene fremgår det, at målet med at stifte en ny frisørmesterforening, i regi af Kristelig Arbejdsgiverforening, ville være i højere grad at tilgodese arbejdsgivernes forhold. Det hedder videre i brevet, at en ny frisørmesterforening bl.a. vil arbejde for Større indflydelse i overenskomstforhold Væsentlig reduktion af indirekte omkostninger Større fleksibilitet i løn- og ansættelsesforhold, herunder arbejdstider Bedre dækning i forbindelse med barsel og løn under sygdom Mere direkte indflydelse på relevante brancheforhold Uddannelse, efteruddannelse og overbygning Frihed til at indgå individuelle aftaler som f.eks. lokalløn Det er tydeligt, at målet for kæderne har været at skabe nogle overenskomstforhold, der med hensyn til løn- og arbejdsvilkår er billigere og samtidig mere fleksible for arbejdsgiverne. Derfor bunder de senere sager i Arbejdsretten i realiteten i en helt grundlæggende konflikt mellem arbejdsgivere og lønmodtagere om løn- og arbejdsvilkår for de ansatte. Kæderne har ønsket hurtigst og billigst muligt at komme over på en billigere overenskomst for at skabe bedre indtjening og overskud i kæderne. Kristelig Arbejdsgiverforening har set kædernes ønsker som en oplagt mulighed for at skabe sig en stærk arbejdsgiverplatform inden for frisørbranchen. Og Kristelig Fagforening har udnyttet situationen som en anledning til at udfordre Frisørforbundets stærke position blandt ansatte inden for frisørfaget, bl.a. gennem informationsmøder i salonerne. Fælles for kæderne og de to kristelige organisationer er, at man har været parat til at kæmpe med ulovlige midler. Illoyal optræden, ulovlig opsigelse af overenskomst, overenskomststridig lockout, organisationsfjendtlig virksomhed og udspredning af urigtige oplysninger er blot nogle af de midler, som kæderne og de kristelige organisationer har benyttet i kampen for at forringe frisørernes arbejdsvilkår. 2

3 .ULVWHOLJRYHUHQVNRPVWPHG PDVVLYHO QEHVSDUHOVHUWLON GHU IULV UHUPLVWHURSWLONU 'HWUHIULV UN GHUKDUDUEHMGHWV\VWHPDWLVNSnDWInHQQ\RJELOOLJHUHRYHUHQVNRPVW0nOHWKDUY UHWDWVSDUH O QNURQHUVDPWDWInPXOLJKHGIRUHQPHUHIOHNVLEHOWLOUHWWHO JJHOVHDIGHDQVDWWHVDUEHMGVWLGHU2JGHWHUQHWRS NHUQHQLGHQQ\HRYHUHQVNRPVWPHOOHP.ULVWHOLJ$UEHMGVJLYHUIRUHQLQJRJ.ULVWHOLJ)DJIRUHQLQJ)ULV UHUNDQ PLVWHRSWLONURPnUHWSnGHQQ\HRYHUHQVNRPVW2JGHUHUPLOOLRQHUDIO QNURQHULEHVSDUHOVHUIRU N GHUQH Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund og Kristelig Fagforening har begge netop underskrevet en ny 3- årig overenskomst på frisørområdet. Derfor er satser og løbetid på de to overenskomster direkte sammenlignelige. Frisørforbundet har lavet en systematisk gennemgang af forskellene mellem de to overenskomster med hensyn til løn, pension, arbejdstid, barsel, sygdom, ferie, efteruddannelse mv. Sammenligningen viser, at frisører på den nye kristelige overenskomst generelt stilles langt ringere end frisører på den nye overenskomst mellem Frisørforbundet og Frisørmesterforeningen. Det gælder især på løn og arbejdstider. En provisionslønnet frisør risikerer at miste helt op til kr. i årlig bruttoindkomst. Det svarer til en forskel på 30. kr. i timen mellem de to overenskomster. Forskellen skyldes, at langt over 90 pct. af frisørerne på Frisørforbundets overenskomst er provisionslønnede. De modtager således en garantibetaling plus et tillæg, der er afhængigt af indtjeningen. Denne aflønningsmodel er ikke en del af den kristelige overenskomst. Dansk Arbejdsgiverforenings lønstatistik fremregnet til 2007 viser, at gennemsnitslønnen for uddannede frisører eksklusiv pension er ca. 150 kr. Det er en direkte følge af den aftalte provisionsløn i Frisørforbundets overenskomst, mens en frisør efter den kristelige overenskomst bliver aflønnet med 120 kr. i timen. For de frisører, der er på mindstebetaling, vil forskellen dog være noget mindre, mens forskellen for uddannede frisører med under 12 måneders anciennitet vil være helt op til kr. på årsbasis. Det skyldes, at nyuddannede efter den kristelige overenskomst får 10 kr. mindre i timen, mens nyuddannede på Frisørforbundets med det samme er på samme lønvilkår som øvrige ansatte. 7DEHO/ QIRUVNHOOHPHOOHPGHWRRYHUHQVNRPVWHU 3RWHQWLHOOHWDEYHGDWY UHSn.ULVWHOLJ )DJIRUHQLQJVRYHUHQVNRPVW 3URYLVLRQVO QQHW kr. 3nPLQGVWHEHWDOLQJ kr. 1\XGGDQQHWIULV U kr. Lønforskellene mellem de to overenskomster siger naturligvis ikke noget om den enkelte frisørs løn i de forskellige kæder og saloner. Men forskellene vidner om, at de tre frisørkæder i høj grad har nået deres mål med en ny kristelig overenskomst: At reducere personaleomkostningerne i de enkelte saloner. 3

4 Den kristelige overenskomst giver således arbejdsgiverne muligheder for samlet set at spare millioner af lønkroner. I en større salon med 8-10 ansatte vil arbejdsgiveren gennemsnitligt kunne spare mindst kr. om året på det samlede lønbudget. Den kristelige overenskomst medvirker derved til at skabe en markant forringelse af de grundlæggende løn- og arbejdsvilkår på frisørområdet. Med hensyn til pension ligger den kristelige overenskomst en smule under pensionsaftalen i Frisørforbundets overenskomst. Umiddelbart ligger den kristelige overenskomst lidt højere, men pensionsbidraget beregnes her alene af den ferieberettigede løn. Tages der højde for det, er Frisørforbundets overenskomst lidt bedre for lønmodtagerne end den kristelige overenskomst. Vi har en grundlæggende respekt for friheden til at organisere sig på arbejdsmarkedet. Men det er beklageligt for hele frisørfaget, at den nye kristelige overenskomst i den grad sætter udviklingen i frisørernes løn- og ansættelsesvilkår mange år tilbage. Faget er netop i en situation, hvor der er ekstra behov for at fokusere på frisørernes arbejdsmiljø og arbejdsforhold ikke mindst i forhold til kemien i deres dagligdag. Vi har brug for det modsatte af indholdet i den kristelige overenskomst, siger forbundsformand Poul Monggaard fra Frisørforbundet. Frisørforbundet og Frisørmesterforeningen har været tilbage i arkiverne og konstaterer, at det er år siden, at der på frisørområdet var en overenskomst med, der lå på det lønniveau, som den nye kristelige overenskomst ligger på. Kristelig Arbejdsgiverforening kan være godt tilfredse med det resultat, men lønmodtagerne kan bestemt ikke være tilfreds med sådan en discountoverenskomst, der bomber faget så mange år tilbage. Den kristelige overenskomst er et opgør med det, som vi har opnået ved de sidste 5 overenskomstforhandlinger, siger Poul Monggaard..ULVWHOLJRYHUHQVNRPVWPHGVW UUH IOHNVLELOLWHW²IRUDUEHMGVJLYHUQH (WY VHQWOLJPnOIRUGHWUHIULV UN GHU6WHQGHU.M URJ+RV3HWHUPHGHQNULVWHOLJRYHUHQVNRPVWYDUVW UUH IOHNVLELOLWHWLO QRJDQV WWHOVHVIRUKROGHQHIRUDUEHMGVJLYHUQH'HWHULK MJUDGWLOI OGHWLGHQQ\HNULVWHOLJHRYHU HQVNRPVWKYRUDUEHMGVJLYHUQHInUODQJWVW UUHPXOLJKHGHUIRUDWGLVSRQHUHRYHUPHGDUEHMGHUQHVDUEHMGVWLGHUXGHQ O QNRPSHQVDWLRQ'HWNDQVNDEHDOYRUOLJHSUREOHPHUIRUIULV UHUPHGE UQDWDUEHMGHXQGHUGHQNULVWHOLJHRYHU HQVNRPVW Med den nye kristelige overenskomst har arbejdsgiverne fået en markant bedre mulighed for at disponere over de ansattes arbejdstider. Efter Frisørforbundets overenskomst kan arbejdsgiverne maksimalt forlange, at de ansatte arbejder efter kl en dag om ugen, mens arbejdsgiverne efter den kristelige overenskomst frit kan disponere over medarbejdernes arbejdstider fra 8.00 til fra mandag til fredag og indtil kl om lørdagen. Dog er der en ugentlig grænse på 37 timer i begge overenskomster. I Frisørforbundets overenskomst er der samtidig tillæg til lønnen på mindst 20 kr. i timen efter kl på hverdage og på godt 40 kr. i timen efter kl på lørdage på en såkaldt 8-20 ordning, som den ansatte frit kan vælge, mens frisørerne efter Frisørforbundets overenskomst får 50 pct. oven i lønnen efter på hverdage og på lørdage, hvis arbejdsgiveren fastlægger arbejdstiden. I den kristelige overenskomst er der et tillæg på 25 kr. til lønnen, men først efter kl på hverdage, og intet tillæg på lørdage. Samlet vil frisørerne således få langt større lønkompensation ud af at arbejde på skæve arbejdstider efter Frisørforbundets overenskomst end efter den kristelige overenskomst. 4

5 Også med hensyn til søndagsarbejde er der bedre kompensation og strammere regler for arbejdsgivernes fordeling af arbejdstiderne i Frisørforbundets overenskomst end i den kristelige overenskomst. Vi har stor forståelse for salonernes ønsker om større fleksibilitet, da forbrugerne i stigende grad forventer længere åbningstider, herunder søndagsåbent. Og for nogle saloner i butikscentre er det naturligt, at man kan matche centrenes åbningstider. Men der skal ydes en ordentlig lønkompensation for arbejde på skæve arbejdstider, og der bør være klare grænser for arbejdsgivernes ret til at disponere over frisørernes arbejdstid. Ellers forsvinder ansatte med små børn helt ud fra faget. Den kristelige overenskomst er her et markant skridt i den forkerte retning, siger forbundsformand Poul Monggaard. Med hensyn til løn under sygdom og barsel er der mindre afvigelser mellem de to overenskomster, bl.a. har den kristelige overenskomst kun 6 ugers forældreorlov, mens Frisørforbundets overenskomst har 9 ugers forældreorlov. Men samlet er der tale om mindre forskelle i den samlede løn. Også på efteruddannelse, fri på helligdage mv. er Frisørforbundets overenskomst på visse punkter bedre end den kristelige overenskomst. Men på de områder er det marginale forskelle..ulvwholj)djiruhqlqjriuhuiulv UHUQHV O QRJDUEHMGVYLONnUIRUDWInLQGIO\GHOVH.ULVWHOLJ)DJIRUHQLQJKDUVLGHQVRPPHUHQN UWSDUO EPHG.ULVWHOLJ$UEHMGVJLYHUIRUHQLQJRPNULQJHQQ\ RYHUHQVNRPVWIRUGHWUHIULV UN GHU6WHQGHU.M URJ+RV3HWHU*HQQHPKYHUYHP GHULVDORQHUQHVSUHGQLQJDI XULJWLJHRSO\VQLQJHURJPLVLQIRUPDWLRQKDU.ULVWHOLJ)DJIRUHQLQJY UHWHWQ\WWLJWLQVWUXPHQWIRUN GHUQHLIRUV JHW SnDWSUHVVHGHDQVDWWHWLODWPHOGHVLJXGDI)ULV UIRUEXQGHW0nOHWKDUY UHWDWVNDEHVLJHQSRVLWLRQLQGHQIRU KHOHIULV UIDJHW Kristelig Fagforening har spillet en meget aktiv rolle i den organisationsfjendtlige virksomhed, som de tre frisørkæder Stender, Kjær og Hos Peter netop har fået dom for i Arbejdsretten. De tre kæder er dømt en samlet bod på kr. for at have lagt systematisk pres på de ansatte i salonerne for at melde sig ud af Frisørforbundet for at minimere omkostningerne ved en lockout. Gennem afholdelse af en række hvervemøder i efteråret 2006 i flere af salonerne har Kristelig Fagforening været stærkt medvirkende til at lægge yderligere pres på de ansatte. På den måde har foreningen primært tjent hensynet til kæderne og til egne interesser i at skabe sig en position inden for frisørfaget frem for hensynet til frisørerne. I de fleste af salonerne blev medarbejderne opfordret så kraftig til at deltage, at det for lønmodtagere let kan opfattes som et ledelsesmæssigt pålæg. Ved den blotte tilstedeværelse ved disse møder har Kristelig Fagforening dermed været et nyttigt instrument for kæderne til at forstærke presset på de ansatte. Samtidig har Kristelig Fagforening ved møderne spredt urigtige oplysninger om, at ansatte i salonerne ville komme til at betale en bod på en månedsløn til Frisørforbundet, fordi kæderne har meldt sig ud af Frisørmesterforeningen. De er imidlertid ikke korrekt, da de regler på daværende tidspunkt var afskaffet. Men den information til de ansatte i kæderne har sammen med det øvrige pres medvirket til at presse en del ansatte til at skifte fra Frisørforbundet til Kristelig Fagforening. Det er dybt beklageligt, at Kristelig Fagforening på den måde har spillet så aktiv en rolle i den organisationsfjendtlige virksomhed, som kæderne netop er blevet dømt for i Arbejdsretten. De har bevidst 5

6 spredt urigtige oplysninger for at hverve medlemmer, og de har tjent til kædernes pres på medarbejderne. De har slet ikke stået på lønmodtagernes side i det her forløb. Og den elendige overenskomst, som de har forhandlet sig frem til, vidner om det, siger forbundsformand Poul Monggaard. Han siger videre, at han kun kan tolke det sådan, at Kristelig Fagforening har været parat til at ofre hensynet til frisørerne - til lønmodtagerne - for på længere sigt at fremme egne interesser i tæt koordinering med Kristelig Arbejdsgiverforening. 6