Redegørelse for forhandlingsaftalen af den 1. marts 2014 mellem RLTN og PLO

Transkript

1 PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato Sagsnr. / Dok.nr / Redegørelse for forhandlingsaftalen af den 1. marts 2014 mellem RLTN og PLO Kristianiagade 12 Tlf E-post plo@dadl.dk Fax København Ø

2 2/19 Indholdsfortegnelse side 1. Indledning 3 2. Systematisk efteruddannelse 3 3. Kvalitetsområdet 4 4. Ny forskningsenhed i Nordjylland 5 5. Honorarstrukturen justeres 5 6. Nye regler om højestegrænser 6 7. Rekruttering og lægedækning 7 8. Lokale aftaler 9 9. Værn mod privatøkonomiske tab Kontrol og opfølgning IT i almen praksis Nye opsigelsesvarsler Decentralisering af samtaleterapi og sygebesøg Økonomien i forhandlingsaftalen 12

3 3/19 1. Indledning Regionernes Lønnings- og Takstnævn og PLO indgik lørdag den 1. marts en treårig forhandlingsaftale om vilkårene i almen praksis. Aftalen indebærer, at en ny overenskomst for almen praksis træder i kraft den 1. september Parterne er enige om, at næste forhandling af aftalen på uopsagt grundlag bør være gennemført til ikrafttræden den 1. september Denne redegørelse indeholder en nærmere beskrivelse af forhandlingsaftalen. 2. Systematisk efteruddannelse Det er aftalt at etablere en frivillig, systematisk efteruddannelse som et supplement til den eksisterende efteruddannelse, der videreføres i sin nuværende form. Den systematiske efteruddannelse skal give alle praktiserende læger adgang til at deltage i et struktureret, kontinuerligt og planlagt efteruddannelsesforløb indenfor aftalte temaer med fokus på evidensbaseret medicin og med relevans for patienter og samfund. Der er desuden enighed om, at indholdet i den systematiske efteruddannelse som udgangspunkt skal ligge inden for den almenmedicinske målbeskrivelse. Den systematiske efteruddannelse igangsættes med tre kursusdage per læge i såvel andet som tredje overenskomstår. For at fremme rekrutteringen til den systematiske efteruddannelse er det aftalt, at der ydes tabt arbejdsfortjeneste på kr. pr. kursusdag. Taksten for selvvalgt efteruddannelse fastholdes på kr. pr. kursusdag. Indbetalingerne på lægernes efteruddannelseskonti øges fra den 1. september 2015 således, at lægerne kan søge og opnå refusion af tabt arbejdsfortjeneste med kr., af kursusafgift og transport for 3 dages systematisk efteruddannelse udover refusionen for de 5 dages selvvalgt efteruddannelse, som gives i dag. Den systematiske efteruddannelse placeres under den nyoprettede Fond for Almen Praksis. 1 Fondsbestyrelsen udpeger efter indstilling fra bestyrelserne for PLO og DSAM et fagligt efteruddannelsesudvalg, der godkender konkrete kurser/ansøgninger indenfor den nuværende og systematiske efteruddannelse. Godkendelseskriterierne fastlægges af Fondsbestyrelsen. DSAM har formandskabet for det faglige efteruddannelsesudvalg. Der knyttes to lægefaglige konsulenter til efteruddannelsesudvalget. Konsulenterne godkender de kurser, der åbenlyst ligger indenfor fondens godkendelseskriterier. Fondsbestyrelsen orienteres om de godkendelser, der foretages af henholdsvis konsulenterne og det faglige efteruddannelsesudvalg. PLO varetager sekretariatsbetjeningen af det faglige udvalg for efteruddannelse og løser desuden de administrative opgaver med godkendelse og refusion af efterud- 1 Se beskrivelsen af den nye fond i afsnit 3 nedenfor.

4 4/19 dannelseskurser. Fonden for Almen Praksis foretager en opfølgning overfor læger, der ikke deltager i systematisk efteruddannelse indenfor en 2-årig periode. I første omgang modtager lægen besøg fra en kvalitets- og efteruddannelseskonsulent, hvorefter fonden følger op med skriftlig og eventuel telefonisk opfordring til lægen om at deltage i den systematiske efteruddannelse. Der er enighed om, at praktiserende læger ikke behøver at deltage i systematisk efteruddannelse, hvis de har deltaget i tilsvarende kurser eller efteruddannelsesaktiviteter indenfor de seneste 2 år. 3. Kvalitetsområdet Kvalitetsudviklingen i almen praksis bliver med den nye forhandlingsaftale styrket. Der udvikles en kvalitetsmodel, der bl.a. integrerer datafangst, brugen af kvalitetsrapporter og patienttilfredshedsanalyser i en akkrediteringsordning efter principperne i Den Danske Kvalitetsmodel. Intentionen er at forankre kvalitetsudviklingen i en central model der, med afsæt i data fra egen patientpopulation, har fokus på lægens egen læring omkring patientbehandling og organisationsforhold. Modellen er på tegnebrættet, og vil blive konkretiseret i det kommende års tid i en arbejdsgruppe med repræsentation fra DSAM og PLO. For at begrænse det administrative arbejde mest muligt oprettes en støttefunktion, der skal udarbejde skabeloner for standarderne i kvalitetsmodellen. Det vil indebære en ekstraordinær indsats at integrere modellen i praksis, hvorfor der udbetales et implementeringsbidrag på kr. pr. lægekapacitet, når man påbegynder arbejdet med modellen og yderligere et akkrediteringstilskud på kr. pr. lægekapacitet til alle praksis, der bliver akkrediteret første gang. Der ydes ikke tilskud til efterfølgende re-akkrediteringer. Det er ikke forventningen, at alle praksis bliver akkrediteret i overenskomstperioden. Først til september 2018 skal alle praksis være akkrediteret. Da forhandlingsaftalen alene vedrører perioden frem til den 1. september 2017, er der ikke aftalt implementeringsbidrag og akkrediteringstilskud til læger, der deltager i ordningen efter den 1. september Dette vil indgå i den næste overenskomstforhandling. Læger, der grundet alder eller sygdom forventer at forlade praksis indenfor 5 år, er ikke forpligtet til at deltage. Alle praktiserende læger er i dag forpligtet til at foretage patienttilfredshedsundersøgelser efter eget valg og efter egen regning. Aftalen sikrer en samlet ordning for patienttilfredshedsundersøgelser i almen praksis uden omkostninger for den enkelte læge. Undersøgelserne gennemføres i regi af DAK-E med udgangspunkt i DANPEP-undersøgelserne. Det er yderligere aftalt at gennemføre en organisatorisk fusion af de eksisterende fonde i almen praksis - det vil sige Forskningsfonden, Kvalitets- og Informatikfonden og Efteruddannelsesfonden. Disse tre fonde slås sammen under navnet Fonden for Almen Praksis, men forskningsenhederne, DAK-E og efteruddannel-

5 5/19 sesområdet fortsætter som selvstændige enheder, blot under den nye fondsbestyrelse, som vil blive paritetisk sammensat. De midler, der i dag er afsat til hvert af de tre områder - forskning, kvalitetsudvikling og efteruddannelse - vil fortsat blive afsat specifikt til disse formål. Kun ved enighed mellem parterne kan der flyttes midler fra det ene område til det andet. 4. Ny forskningsenhed i Nordjylland Der er enighed mellem parterne om, at den nye, almenmedicinske uddannelse i Aalborg bør følges af et forskningsmiljø på linje med miljøerne i de tre andre universitetsbyer. Derfor har parterne i aftalen afsat 2 mio. kr. i overenskomstens første år, 3 mio. kr. i andet år og endelig 5 mio. kr. i tredje år til etablering og drift af en ny almenmedicinsk forskningsenhed ved Aalborg Universitet. 5. Honorarstrukturen justeres Ud fra et ønske om at forenkle honorarstrukturen, er det aftalt at afskaffe en række ydelser, der anvendes i begrænset omfang i almen praksis. Det drejer sig om laboratorieundersøgelserne lysfelt mikroskopi (7114), dyrkning - svamp (7106), dyrkning - andet (7107), Se-kreatinin (7168) og 3 undersøgelser for blod i fæces (7152) samt tillægsydelsen paracentese af trommehinde (2116). Desuden er det aftalt at afskaffe diabetesydelsen (0107) og tilhørende ydelser (0108, 0109, 0110). Diabetesydelsen har kun været anvendt i hver tredje praksis. På grund af dens begrænsede udbredelse sammenholdt med et ønske om at sidestille honoreringen for behandlingen af diabetespatienter med honoreringen for behandling af andre kroniske sygdomme afskaffes ydelsen. Årskontrol af diabetespatienter honoreres herefter som aftalt specifik forebyggelsesindsats (0120), mens de mellemliggende kontroller honoreres som almindelige konsultationer (0101). Ydelsesomlægningen medfører en besparelse på 21 mio. kr., som er anvendt til andre, aftalte forbedringer. Besparelsen fremkommer ved, at ydelse 0107 erstattes af x 0101 (=mellemliggende kontroller). I vagttiden er det aftalt at indføre en egentlig vagthonorartabel, der alene omfatter de ydelser, som er fagligt relevante i vagttid. PLO valgte under forhandlingerne at trække kravet om indførelse af laboratorieundersøgelsen HbA1c i en central overenskomst. PLO vil i stedet opfordre til, at PLO-Regionalt søger at indgå lokalaftale om ydelsens indførelse. PLO- Hovedstaden har allerede en aftale herom. Ydelsens anvendelse i almen praksis vil i visse situationer kunne spare et konsultationshonorar samt indsendelse af blodprøve til centrallaboratoriet. På denne baggrund kan det være relevant at indføre et honorar for ydelsen.

6 6/19 Under forhandlingerne drøftede vi forgæves muligheden for i overenskomsten at indføre en hjemmel for, at den praktiserende læge, ved patienternes gentagne udeblivelse, kan opkræve et udeblivelsesgebyr hos patienten. Lignende hjemmel findes i overenskomsterne for f.eks. kiropraktorer og praktiserende speciallæger. Sekretariatet har undersøgt hjemmelsproblematikken og kan konstatere, at det ikke kræver direkte hjemmel i overenskomsten at opkræve et udeblivelsesgebyr fra patienter, som udebliver fra aftalte konsultationer i almen praksis. Gebyret kan opkræves under forudsætning af, at det er aftalt mellem læge og patient. Dvs. at en opkrævning af gebyr for patientens udeblivelse er betinget af, at der er indgået aftale om en konsultation, og at patienten ved aftalens indgåelse er gjort bekendt med gebyret og dets størrelse. Det er aftalt, at parterne i overenskomstperioden nedsætter en fælles arbejdsgruppe vedrørende honorarstrukturen. Arbejdsgruppen har tre opgaver: 1) at kortlægge indtjeningen og den gennemsnitlige timehonorering i lægevagten, og på denne baggrund komme med forslag til ændringer af honorarerne i lægevagten, 2) at beskrive mulighederne for at omlægge honoraret for telefonkonsultation, evt. til basishonoraret, og samtidig komme med forslag til sikring af fortsat god telefonisk tilgængelighed i almen praksis, og 3) at beskrive en model for indførelse og honorering af længerevarende konsultationer i dagtiden. Kortlægningen under punkt 1 skal være afsluttet i oktober 2014, mens eventuelle ændringer i honorarstrukturen i lægevagten søges aftalt inden udgangen af juni Arbejdsgruppen skal afrapportere til overenskomstens parter vedr. punkterne 2 og 3 senest den 1. april 2015, mens eventuelle ændringer i honorarsystemet på disse områder søges aftalt med ikrafttrædelse senest 1. april Det er desuden aftalt, at der i samarbejde mellem parterne skal gennemføres en oplysningskampagne for borgerne om, hvordan egen læge bruges mest hensigtsmæssigt. Kampagnen skal bl.a. oplyse borgerne om brugen af e- konsultationer, hvad en konsultation omfatter (herunder muligheden for flere emner per konsultation), muligheden for sygebesøg og vigtigheden af at melde afbud. 6. Nye regler om højestegrænser Med forhandlingsaftalen ændres det nuværende system med kontrolstatistik og fastsættelse af højestegrænser. I stedet indføres en regel om automatisk fastsættelse af højestegrænser på gennemsnittet +25 %.

7 7/19 Regionen udarbejder som hidtil - hvert år inden 1. april - en årsopgørelse over det samlede antal overenskomstmæssige ydelser, der er præsteret i det foregående regnskabsår. Opgørelserne vedrørende hver enkelt klinik stilles til rådighed for lægerne på praksis og afregningsportalen på sundhed.dk. Såfremt opgørelsen viser, at praksis udgifter til lægehjælp til egne sikrede i dagtiden overskrider den gennemsnitlige udgift pr. sikrede i regionen +25 %, fastsætter regionen en højestegrænse for praksis på gennemsnittet + 25%. Sådanne højestegrænser kan første gang iværksættes på baggrund af regnskabsåret Klager over fastsatte højestegrænser kan indbringes for samarbejdsudvalget. 7. Rekruttering og lægedækning Generationsskifte Med forhandlingsaftalen indføres der en ny bestemmelse i overenskomsten om generationsskifte. I følge bestemmelsen har læger i områder, som i henhold til praksisudviklingsplanen er defineret som lægedækningstruede, ret til at ansætte en speciallæge i almen medicin. Efter 6 måneders ansættelse skal den ansatte speciallæge købe sig ind i kompagniskabet. Senest efter 5 år skal der ske fuldstændig overdragelse, og den overdragende praktiserende læge skal ophøre i praksis. Etablering af generationsskiftet forudsætter således ikke, at der er en ledig kapacitet til ansættelse af den yngre læge. Konstruktionen forudsætter heller ikke samarbejdsudvalgets tilladelse. I områder, som ikke er lægedækningstruede, kan en læge, som ønsker at påbegynde et generationsskifte, ansøge samarbejdsudvalget om tilladelse til at anvende samme konstruktion som ovenfor nævnt. Delepraksis Med forhandlingsaftalen ændres de nuværende regler for etablering af delepraksis. Det er fortsat samarbejdsudvalget, som kan give tilladelse til delepraksis. Tilladelse meddeles, såfremt ansøger på grund af kronisk sygdom eller alvorlig sygdom i nær familie har brug for aflastning. Samarbejdsudvalget kan endvidere give tilladelse, såfremt ansøger bestrider andre faglige funktioner, f.eks. undervisning, konsulentarbejde eller fagpolitisk arbejde i minimum 6 timer pr. uge. Samarbejdsudvalget kan, som nu, gøre en delepraksistilladelse betinget af en mindste patientkapacitet, ligesom samarbejdsudvalget kan pålægge praksis en lukkegrænse for det maksimale patientantal, praksis kan have tilmeldt. Efter overenskomstfornyelsen i 2011, hvor det blev aftalt, at praksis, efter en delelæges udtræden, har ret til at fortsætte delepraksis/få ekstra kapacitet, såfremt der

8 8/19 er tilmeldt flere end 1600 patienter pr. lægekapacitet, har samarbejdsudvalgene været tilbageholdende med at give delepraksistilladelser. På denne baggrund er reglerne nu ændret, således at delepraksis fremover er en personlig ordning, som bortfalder, når lægen, som fik delepraksistilladelse, udtræder af praksis eller senest 2 år efter, at det forhold, som begrundede delepraksistilladelsen, ikke længere er til stede. Denne regel gælder for nye delepraksistilladelser givet fra 1. september Delepraksis, som er etableret efter de gamle regler, vil efter en læges udtræden af delepraksis, såfremt praksis har flere end 1600 patienter tilmeldt pr. lægekapacitet, fortsat kunne videreføres som delepraksis, alternativt vil praksis få tildelt en ny lægekapacitet, jf. nuværende overenskomst 26 stk. 4. Som det fremgår ovenfor, tilhører kompetencen til at meddele tilladelse til f.eks. delepraksis fortsat samarbejdsudvalget. Det er ligeledes fortsat samarbejdsudvalget, som kan give tilladelse til at anvende en fri kapacitet til ansættelse af en speciallæge i almen medicin eller tillade ansættelse af en ekstra ansat læge, jf. nuværende overenskomst 25. Det vil fremover være regionen, som kan give tilladelse til etablering af satellitpraksis, koble et ydernummer til en bestemt fysisk lokalitet eller tildele et ydernummer på licens. Nedsat normtal Det vil fremover være gældende, at samarbejdsudvalget så vidt muligt bør imødekomme ansøgninger fra læger, der er fyldt 60 år, men også ansøgninger fra yngre nyrekrutterede læger eller læger, som i minimum 6 timer om ugen har bibeskæftigelse med undervisning/konsulentjob/fagpolitisk arbejde vedrørende ønsker om tilmelding af et lavere antal gruppe-1 sikrede end 1600 pr. lægekapacitet. Landsdækkende forum Forhandlingsaftalen præciserer parternes enighed om at oprette et Landsdækkende Forum (LF), bestående af de fem regionale PLO-formænd, formændene for de 5 regionale praksisplanudvalg og repræsentanter for PLO og RLTN. LF mødes 1-2 gange årligt, hvor de kan udveksle erfaringer med rekrutteringstiltag, drøfte relevante forhold vedrørende lægedækning, anbefale fælles initiativer og drøfte evt. finansiering heraf. Tutorlægeaftalen Parterne har aftalt at indføre en lettelse for tutorlæger for så vidt angår lønudbetalingen til uddannelseslæger i fast 2 og fase 3. Disse uddannelseslæger er fortsat ansat hos tutorlægen, som dermed har arbejdsgiveransvaret. I den hidtidige aftale har tutorlægen forestået den månedlige lønudbetaling til disse fase 2 og fase 3 læger. Parterne er blevet enige om at lette administrationen i

9 9/19 forhold til den enkelte tutorlæge således, at regionen fremover på tutorlægens vegne forestår disse lønudbetalinger. Beregning af tutorlægens lønandel foretages hver 6. måned. Beløbet vil fremgå af honorarspecifikationen og blive trukket direkte fra tutorlægens næste månedlige afregning med regionen. 8. Lokale aftaler Sundhedsloven af 4. juli 2013 har som bekendt medført en ændring i samarbejdsog planlægningssystemet for almen praksis. Praksisplanen vil fremover være den ramme, der fastlægger de opgaver, som ønskes løst af almen praksis. Praksisplanen forudsætter, at der indgås underliggende aftaler med almen praksis om den konkrete udmøntning, såfremt opgaverne ikke er omfattet af den centrale overenskomst. Disse aftaler indgås mellem de lokale parter, dvs. PLO- Regionalt/PLO-Kommunalt og region/kommune. Underliggende aftaler udspringer af praksisplanen og dermed af sundhedsloven og ikke af den nuværende 2 i overenskomst om almen praksis. Parterne har på denne baggrund fundet, at der ikke længere er behov for en særskilt hjemmel i overenskomsten for at kunne indgå aftaler, der supplerer eller fraviger overenskomsten. Med henblik på at bevare et enkelt og entydigt aftalebegreb er parterne derfor blevet enige om, at decentrale aftaler mellem PLOregionalt/kommunalt og region/kommune fremover benævnes underliggende aftaler, og at 2 som udgangspunkt er blevet overflødig og bør ophæves 2. Nuværende 2-aftaler vil dog bestå indtil deres udløb eller opsigelse. 9. Værn mod privatøkonomiske tab som følge af praksisplanlægningen For at beskytte kollegernes privatøkonomiske interesser bedst muligt i forbindelse med den fremtidige praksisplanlægning har vi aftalt en række forholdsregler, som skal iagttages i den regionale praksisplanlægning. Planlægningsproceduren indebærer en forudgående høring af lægerne i regionen, inden praksisplanen 3 udarbejdes eller revideres. Praksisplanen må som udgangspunkt ikke omtale enkelte eller flere konkret benævnte praksis. Herudover skal regionerne, som nu, gennemføre lægedækningshøringer én gang årligt inden 1. oktober. Lægedækningen fastsættes med udgangspunkt i denne høring af alle eksisterende praksis i regionen. Samarbejdsudvalget orienteres om re- 2 Endelig ophævelse afventer dog afklaring af, om indgåelsen af overenskomstfravigende aftaler forudsætter en hjemmel i overenskomsten. 3 Praksisplanen udarbejdes som minimum én gang i hver valgperiode, dvs. hver fjerde år. Første praksisplan skal foreligge den 1. maj 2014.

10 10/19 sultatet af lægedækningsberegningen umiddelbart efter, at lægedækningsberegningen foreligger. Regionen skal orientere samarbejdsudvalget om regionens planer om 1) udløsning af alle nye ydernumre, 2) opførelse af offentligt ejede lægehuse, 3) udbud af drift i praksis og 4) om etablering af regionsklinik. Såfremt regionen endeligt beslutter, at der skal opføres et offentligt ejet lægehus, skal regionen, inden opførelsen, søge dialog med de lokale læger. Dialogen kan bl.a. omhandle eventuelle ønsker til indretning mv. I relation til flytning af praksis, følger det af sundhedsloven, at lægen skal indhente godkendelse hertil hos regionen. Regionen skal meddele tilladelse til flytningen, hvis den ikke ændrer forudsætningerne for praksisplanen eller er i strid med denne. Regionen kan også godkende andre flytninger, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Det kan fx være flytning af en matrikelbunden lægekapacitet, som følge af en opsplitning af kompagniskab eller ophør i samarbejdspraksis. 10. Kontrol og opfølgning Med forhandlingsaftalen er parterne blevet enige om, at alle regningskrav til regionen (bortset fra regninger på sygebesøg, -konsultationer og telefonkonsultationer) fremover skal være påført en P- markering, som fremkommer ved patientens registrering af sundhedskortet eller en markering for systemnedbrud/defekt sundhedskort, glemt sundhedskort, konsultation pr. brev eller ved tredje mand og endelig for genindsendelse af returneret regning. Det er ligeledes aftalt, at regionen kan indbringe sager vedrørende praksis, som har en uforholdsmæssig lav andel af P- markeringer, for samarbejdsudvalget, som kan fastsætte sanktioner. Baggrunden for ovennævnte ændringer er den kritik, som sidste forår blev rejst af Rigsrevisionen og statsrevisorerne og som under overenskomstforhandlingerne har resulteret i, at konsulentfirmaet Deloitte har udarbejdet en rapport om forslag til forbedringer af regionernes kontrol og opfølgning i almen praksis. Regionerne har under forhandlingerne oplyst, at de vil arbejde videre med såkaldt forvalidering, det vil sige, at der inden udbetaling foretages en kontrol af afregningerne op imod et sæt af valideringsregler, som er baseret på overenskomsten. PLO har meddelt, at det er vigtigt, at forvalideringen foregår på et ensartet grundlag landet over. Regionerne har også oplyst, at de har til hensigt oftere at gøre brug af indhentning af journalmateriale. PLO har i den forbindelse understreget, at en videregående indhentning af journalmateriale uden lægens samtykke kræver lovændring.

11 11/19 På baggrund af rapporten er det endvidere aftalt, at overenskomstens ydelsesbeskrivelser skal revideres, at der så vidt muligt skal aftales grænseværdier for kombinationsregninger 4 og endelig at der skal arbejdes med at fastsætte standardkrav til lægernes it-systemer med henblik på at undgå, at åbenlyse fejlregninger kan laves og afsendes. 11. IT i almen praksis Digitaliseringsbølgen kører med høj hastighed, og der stilles fra mange sider krav til såvel systemleverandører som til almen praksis. Vi har aftalt med RLTN nærmere at undersøge, om det kunne være en idé at etablere et IT-samarbejdsforum, hvor PLO og Danske Regioner i fællesskab kan søge indflydelse på prioriteringen af nye IT-initiativer, der besluttes af centrale myndigheder. I første omgang har vi nedsat en fælles arbejdsgruppe, der har fået til opgave, inden udgangen af 2014, at fremlægge et forslag til kommissorium for et fælles ITsamarbejdsforum. 12. Nye opsigelsesvarsler For at underbygge budgetsikkerheden er parterne blevet enige om at forlænge opsigelsesvarslet på følgende områder: Opsigelsesvarslet for opsigelse af overenskomsten er forlænget fra 3 måneder til 6 måneder til ophør den 1. i en måned. Opsigelsesvarslet for opsigelse af lægevagten er forlænget fra 6 måneder til 12 måneder til ophør den 1. i en måned. Endelig er varslet ved opsigelse af rammeaftaler forlænget fra 3 måneder til 6 måneder. 13. Decentralisering af samtaleterapi og sygebesøg Intentionerne med den ændrede sundhedslov er blandt andet at skabe mere sammenhæng og koordination i sundhedsindsatsen i feltet mellem kommuner, regioner og praktiserende læger. Praksisplanerne, som skal udarbejdes af de nye praksisplanudvalg, er i denne forbindelse et vigtigt instrument. Praksisplanerne bliver således et centralt samarbejds- og planlægningsværktøj, der bl.a. definerer rammen for de opgaver, som ønskes løst af almen praksis inden for regionen. Den konkrete udmøntning af denne ramme forudsætter, at der indgås en underliggende aftale mellem PLO-Regionalt/Kommunalt og regionen/kommunen om vilkår for løsningen af opgaverne. 4 Det vil i kontrolsammenhæng gøre det muligt automatisk at godkende regninger op til grænseværdien, hvorefter regningen umiddelbart returneres.

12 12/19 Det fremgår af bemærkningerne til den ændrede sundhedslov, at der særligt er behov for styrkelse af sammenhængen mellem almen praksis og kommunerne på tre områder: tilgængelighed, medicinhåndtering og besøg, herunder til patienter, der opholder sig på kommunale tilbud. Her forventes det således, at der indgås underliggende aftaler med PLO. Parterne har aftalt, at overenskomstens bestemmelser om sygebesøg i dagtid og samtaleterapi kan erstattes af underliggende, lokale aftaler. Det er endvidere aftalt, at disse bestemmelser i overenskomsten bortfalder og derfor ikke kan anvendes af parterne i den region, hvor der er indgået en erstattende underliggende aftale. I forbindelse med bestemmelsernes bortfald reduceres den centrale økonomiske ramme med den enkelte regions forbrug af ydelserne med det sidst kendte opgjorte årlige beløb. Hermed flyttes midler og opgaver fra den centrale overenskomst til det lokale niveau i den enkelte region. Økonomien i den underliggende aftale kan aldrig blive mindre, end den økonomi som overflyttes fra den centrale overenskomst. Økonomien kan derimod blive større, såfremt opgaverne udvides i forhold til nuværende opgaver vedrørende sygebesøg og samtaleterapi. Til brug for PLO-Regionalt/Kommunalts arbejde med indgåelse af underliggende aftaler, vil PLO centralt udarbejde forskellige paradigmer, f.eks. vedrørende sygebesøg, herunder sygebesøg på akutenheder. Vi finder det vigtigt, at disse underliggende aftaler har en nogenlunde ens grundstruktur og indhold, som vil kunne tilpasses særlige regionale behov. 14. Økonomien i forhandlingsaftalen I dette afsnit redegøres for økonomien i forhandlingsaftalen. Først beskrives elementerne i den overordnede økonomi og dernæst gives nogle eksempler på, hvad aftalen betyder for de enkelte læger og praksis. Økonomien i forhandlingsaftalen kan sammenfattes således 5 : Honorarrammen er udvidet med 54,9 mio. kr. (netto). Derudover er der afsat 104,3 mio. kr. til nye tiltag ny kvalitetsmodel, tilskud til akkreditering, drift af DAK-E, patienttilfredshedsundersøgelser, ny forskningsenhed i Aalborg og systematisk efteruddannelse. Reguleringsordningen videreføres, hvilket skønnes at give en honorarstigning på ca. 300 mio. kr. 5 Alle tal er angivet for år 3 i overenskomstperioden, hvilket skyldes, at de fleste økonomikrævende tiltag i forhandlingsaftalen indfases gradvist i overenskomstperioden med fuld gennemslagskraft i år 3.

13 13/19 Det økonomiske råderum, dvs. forskellen mellem den aktuelle omsætning i almen praksis og økonomirammen, ventes at være på ca. 285 mio. kr. Der er dog knyttet en vis usikkerhed til dette tal, da der i skønnet indgår et forventet mindreforbrug i forhold til økonomirammen i overgangsåret, som fortsat kan bevæge sig i op- og nedadgående retning. Kommunerne og regionerne oplyser i forhandlingsaftalen, at de tilsammen har afsat et årligt beløb på 200 mio. kr. fra 2015 som et varigt løft til fortsat udvikling af almen praksis opgaver i det nære sundhedsvæsen. I det følgende gives en mere udførlig beskrivelse af det økonomiske indhold i forhandlingsaftalen: a) Forhandlingsøkonomien. Det økonomiske indhold i forhandlingsaftalen er sammenfattet i forhandlingsaftalens bilag 11 B (s. 100), der er gengivet her: Bilag 11 B Forhandlingsaftalens økonomi (oversigt) Rammen år 1 år 2 år 3 Rammeforbedring (vækst i antal patienter mv.) 43,0 78,0 120,0 Rammereduktion (automatisk 93) -10,0-35,0-40,0 Omprioritering af udvalgte ydelser -25,1-25,1-25,1 Årlig rammeforbedring 7,9 17,9 54,9 Nye tiltag Ny kvalitetsmodel DDKM 18,0 18,0 18,0 Tilskud til akkreditering (engangsbeløb) 7,0 22,2 22,2 Sikret drift af DAK-E 2,3 2,3 2,3 Patienttilfredshedsundersøgelser 0,8 0,8 0,8 Forskningsenheden for almen praksis i Aalborg 2,0 3,0 5,0 Øget indbetaling til efteruddannelse 6,0 31,0 56,0 Sum 36,1 77,3 104,3 Den økonomiske ramme, der omfatter honorardelen af forhandlingsaftalen, er i år 1 forbedret med 7,9 mio. kr. (netto) svarende til en stigning på 0,1 %, i år 2 med 17,9 mio. kr. (netto) svarende til en stigning på 0,2 % og i år 3 med 54,9 mio. kr. (netto) svarende til en stigning på 0,7 %.

14 14/19 Rammeforbedringen er, som det fremgår af skemaet, sammensat af positive og negative beløb: Der er afsat et positivt beløb på 120 mio. kr., som skal dække den forventede stigning i antallet af gruppe 1-sikrede patienter (91 mio. kr.) og opgavesivninger (29 mio. kr.). De 120 mio. kr. bliver delvist finansieret ved den nye regel om automatisk fastsættelse af højestegrænsen på gennemsnittet +25 % (40 mio. kr.) og bortfaldet af en række honorarer, fx 0107 (25 mio. kr.). Derudover er der, jf. skemaet, afsat nye midler til en række nye tiltag, som ikke har at gøre med vores honorarer. Der er tale om indførelse af en ny kvalitetsmodel, akkrediteringstilskud, sikring af DAK-E, patienttilfredshedsundersøgelser, etablering af en ny, almenmedicinsk forskningsenhed i Aalborg og øgede indbetalinger til efteruddannelse. Konkret betyder forhandlingsaftalen, at der til deltagelse i systematisk efteruddannelse ydes en kompensation for tabt arbejdsfortjeneste på kr., jf. afsnit 2. Der ydes endvidere hver læge et implementeringsbidrag på kr. for deltagelse i akkrediteringsmodellen og yderligere kr., når man er blevet akkrediteret, jf. afsnit 3. I år tre er der til nye tiltag i alt afsat 104,3 mio. kr. Den samlede forhandlingsøkonomi udgør summen af rammeforbedringen på 54,9 mio. kr. og midler til nye tiltag på 104,3 mio. kr. eller i alt 159,2 mio. kr. i år 3. b) Reguleringsordningen videreføres. Til et samlet overblik over økonomien i den nye overenskomst hører, at den nuværende reguleringsordning videreføres i hele overenskomstperioden. 6 Reguleringsordningen indebærer, at alle vores honorarer også fremover bliver reguleret med den pris- og lønudvikling, der foregår i samfundet. Dermed er reguleringsordningen med til at sikre vores realindkomstudvikling i overenskomstperioden. Vi anslår, at reguleringsordningen i den kommende periode vil give en honorarregulering svarende til årligt ca. 100 mio. kr., som altså er midler, som kommer oveni den ovenfor omtalte rammeforbedring på 54,9 mio. kr. Honorarreguleringen svarer til en stigning på 3,9 %. c) Økonomiprotokollatet. Forhandlingsaftalen indebærer, at der fortsat er en overordnet økonomiramme for almen praksis under ét, men der er, udover beløbsstørrelser, sket nogle forbedringer i det nye økonomiprotokollat sammenlignet med det gamle: En række ydelser er som noget nyt undtaget for økonomirammen. Det gælder profylakseydelser, influenzavaccinationer og cervixcytologi, der har en samlet honorarværdi på 434,1 mio. kr. (2013-regnskabstal). Disse ydelser skal fremover ikke længere tælles med, når det samlede regnskab skal gøres op i forhold den økonomiske ramme. Der er med andre ord ikke 6 Reguleringsordningen er teknisk justeret således, at der fremover sker en mere tidstro honorarregulering.

15 15/19 noget loft over udviklingen i disse ydelser. Til betydningen heraf kan oplyses, at den samlede aktivitet i almen praksis faldt fra med 1,6 %, hvorimod antallet af profylakseydelser steg med 4,1 %. I det omfang regionen ønsker opgaveflytning til almen praksis, eller der i henhold til praksisplanen skal løses nye opgaver i almen praksis, indgås lokalaftale med PLO, som holdes uden for økonomirammen. Overskridelser af økonomirammen skal fortsat modregnes i den efterfølgende honorarregulering, men der er som noget nyt indført en bagatelgrænse således, at overskridelser af rammen i år 1 og år 3 på op til ½ % ikke modregnes i den efterfølgende honorarregulering. Årskontrollen for kroniske patienter, 0120, indgår fortsat i økonomirammen, men vi har aftalt, at hvis denne ydelse har en større vækst end gennemsnitsvæksten i alle ydelser, vil kun halvdelen af væksten i 0120 blive modregnet i reguleringsordningen. Derudover er det efter krav fra PLO aftalt, at den økonomiske ramme korrigeres for en række ting (opsagte lokalaftaler, nye ydelser som følge af lovgivning og lignende). I det nye økonomiprotokollat videreføres, at økonomirammen pris- og lønreguleres i henhold til overenskomstens bestemmelser. Endvidere er der fortsat mulighed for at overenskomstparterne kan aftale rammekorrektioner som følge af større strukturændringer i sundhedsvæsenet og ekstraordinær sygelighed. RLTN og PLO har aftalt en tæt opfølgning på udviklingen i økonomien sammenholdt med den økonomiske ramme. Opfølgningen vil bl.a. basere sig på kvartårlige opgørelser, og det er aftalt, at hvis der er udsigt til overskridelse af økonomirammen, skal overenskomstparterne drøfte fælles tiltag. Endelig har RLTN og PLO aftalt, at gennemføre et fælles analysearbejde i den kommende overenskomstperiode vedrørende udviklingen af opgavemængden i almen praksis. Resultatet af dette arbejde skulle gerne være, at vi får nogle analyseredskaber i hænderne, der giver os bedre mulighed for bl.a. at dokumentere opgavesivninger fra fx sygehusvæsenet til almen praksis. d) Det økonomiske råderum. På grundlag af forhandlingsaftalen kan der gives et skøn over det økonomiske råderum i overenskomstperioden. Det økonomiske råderum opgøres som forskellen mellem den aktuelle omsætning i almen praksis og den økonomiske ramme. Råderum angiver således, hvor meget omsætningen kan stige, før økonomirammen nås.

16 16/19 Den aktuelle omsætning i almen praksis skønnes på nuværende tidspunkt til at ligge ca. 90 mio. kr. under økonomirammen for overgangsåret 1. september 2013 til 31. august Opgørelsen er baseret på de første fire måneder af overgangsåret. Forhandlingsaftalen indeholder en rammeforbedring til vækst i antal patienter m.v. (jf. tabellen på s. 100 i forhandlingsaftalen) på i alt 120 mio. kr. i overenskomstperioden. Dertil kommer, at der er indbygget den såkaldte bagatelgrænse (jf. pkt. c) ovenfor). På den baggrund kan det økonomiske råderum opgøres således: Økonomisk råderum i overenskomstperioden kr. År 1 Aftalt rammeforbedring Bagatelgrænse (1/2 %) Aktuelt mindreforbrug I alt År 2 Aftalt rammeforbedring I alt År 3 Aftalt rammeforbedring Bagatelgrænse (1/2 %) I alt Anm. I skemaet indgår aftalt rammeforbedring på i alt 120 mio. kr. (= ) i overenskomstperioden. Beløbet hidrører fra 1. række i skemaet på s. 13 ovenfor, jf. Rammeforbedring (vækst i antal patienter mv.). Samlet set skønnes, at forhandlingsaftalen giver anledning til et økonomisk råderum på 285 mio. kr. i år 3 svarende til en stigning på 3,7 % i forhold til den aktuelle omsætning i almen praksis. Til sammenligning gav den forrige overenskomst et råderum på 214 mio. kr. i den 2- årige overenskomstperiode fra den 1. april 2011 til den 31. marts Det skal bemærkes, at opgørelsen af det økonomiske råderum er forbundet med usikkerhed, idet mindreforbruget i forholdet til økonomirammen i overgangsåret, som aktuelt er opgjort til 90 mio. kr., naturligvis kan ændre sig i både op- og nedadgående retning. Det betyder, at hvis omsætningen i overgangsåret ender med at svare til den økonomiske ramme, vil det økonomiske råderum være på 195 mio. kr. Omvendt vil et yderligere omsætningsfald i overgangsåret give anledning til et økonomiske råderum, der er større end det aktuelle skøn på 285 mio. kr. Skønnet over det økonomiske råderum skal derfor betragtes som et øjebliksbillede af forventningerne til vækstmulighederne i almen praksis i den kommende overenskomstperiode. I bilag 1 er givet en oversigt over omsætningsudviklingen i almen praksis fra Desuden er der givet en grafisk fremstilling af skønnet over det økonomiske

17 17/19 råderum som følge af den nye forhandlingsaftale sammenlignet med den historiske omsætningsudvikling. e) Regioner og kommuner afsætter 200 mio. kr. til almen praksis. RLTN tilkendegav under de afsluttende overenskomstforhandlinger, at kommuner og regioner tilsammen vil afsætte 200 mio. kr. årligt som et varigt løft til fortsat udvikling af almen praksis opgaver i det nære sundhedsvæsen. Midlerne er fordelt med 100 mio. kr. fra kommunerne og 100 mio. kr. fra regionerne. De 200 mio. kr., der fordeles på regioner efter regionens andel af det samlede, statslige bloktilskud, 7 afsættes fra og med Beløbet optræder ikke på budgetterne for 2015 endnu, da de kommunale og regionale budgetter først skal vedtages til efteråret. Oplysningen er omtalt på s. 3 og 7 i forhandlingsaftalen og har dermed bindende virkning. De 200 mio. kr. vil blive udmøntet i forbindelse med den fortsat opgaveudvikling i almen praksis, der vil indgå i den regionale praksisplanlægning. Når der som led i den fremtidige praksisplanlægning ønskes udført nye opgaver i almen praksis, skal der indgås en underliggende aftale med PLO om vilkårene for udførelsen af den pågældende opgave. Regionerne og kommunerne vil benytte de 200 mio. kr. til at finansiere de fremtidige underliggende aftaler med PLO. Det betyder fx, at hvis der indgås en underliggende aftale med PLO om at foretage almenmedicinske behandlinger på patienter på akutenheder, vil den pågældende region finansiere sin merudgift via regionens andel af de 200 mio. kr. De 200 mio. kr. kan ikke anvendes til at finansiere udlægning af sygebesøg og samtaleterapi, hvis der indgås en underliggende aftale herom mellem regionen og PLO-Regionalt. Hvis der indgås en sådan aftale, reduceres den centrale økonomiske ramme med den enkelte regions forbrug af de pågældende ydelser således, at disse midler fremover placeres regionalt. De 200 mio. kr. vil således alene blive bragt i anvendelse, hvis den lokale aftale om sygebesøg og samtaleterapi medfører nye opgaver for de praktiserende læger i forhold til i dag. f) Regneeksempler. I det følgende gives nogle regneeksempler på den økonomiske virkning af forhandlingsaftalen. Eksemplerne er beregnet pr. læge, og i det omfang, det ikke er statistisk muligt, pr. praksis. Alle beregningerne er foretaget som år 3- beregninger, hvilket skyldes, at de fleste økonomikrævende tiltag i forhandlingsaftalen indfases gradvist i overenskomstperioden med fuld gennemslagskraft i år 3. 7 Bloktilskudsandelen svarer nogenlunde til befolkningsandelen.

18 18/19 Reguleringsordningen. Honorarreguleringen er estimeret til at give en samlet honorarstigning i år 3 på 301,9 mio. kr. Dette svarer til en %-regulering af honorarerne på 3,9 %. Omregnet svarer honorarreguleringen i overenskomstperioden til en gennemsnitlig honorarstigning på kr. pr. læge i år 3. Rammeforbedringen. Rammen er forøget med 54,9 mio. kr. i år 3. Dette svarer til i gennemsnit kr. pr. læge. For en god ordens skyld skal understreges, at der er tale om et rammebeløb, der ikke nødvendigvis vil resultere i en ekstra betaling til lægerne. Det økonomiske råderum Det økonomiske råderum er skønnet til 285 mio. kr. i år 3, hvilket svarer til i gennemsnit kr. pr. læge i år 3. For en god ordens skyld skal understreges, at der er tale om et råderum, der ikke nødvendigvis vil resultere i en ekstra betaling til lægerne. Tab på automatisk højestegrænse på +25 %. Baseret på omsætningstallene fra 2013-regnskabet berøres 188 praksis af den nye regel for automatisk fastlæggelse af højestegrænse. I gennemsnit taber disse praksis kr. i år 3, hvilket svarer til 93 kr. pr. patient. 8 Tab på afskaffelse af Baseret på omsætningen i 2013-regnskabet blev 0107 anvendt af 732 praksis ud af de i alt praksis. Blandt de 732 praksis er det gennemsnitlige tab pr. praksis i år 3 beregnet til kr., hvilket svarer til 29 kr. pr. patient. 9 Tab på afskaffelse af mindre ydelser (forhandlingsaftalens s. 37). Afskaffelsen af ydelserne 2116, 7114, 7106, 7107, 7168 og 7152 berører praksis, som i gennemsnit i år 3 taber kr. pr. praksis. 8 De 188 praksis har i gennemsnit patienter pr. praksis. 9 De 732 praksis har i gennemsnit patienter pr. praksis.

19 19/19 Bilag 1. Omsætning og økonomisk råderum i almen praksis overenskomstperioden. Vækst i samlede honorarsum i dagtid (ydelse+basis) År Vækst ,5% ,2% ,3% ,4% 8,00 7,90 Omsætning og råderum - bruttohonorar, dagtid (mia. kr.) 7,80 7,70 7,60 Råderum Aktuelt niveau 7,50 7,40 7,30 7,20 7,10 7,00 År 3 År 2 År 1 Overgangsår