AALBORG BYRÅD. Aalborg Byråd. Skoleudvalget. Mødet den , kl. 09:00. Godthåbsgade 8, mødelokale 2

Transkript

1 AALBORG BYRÅD Mødet den , Godthåbsgade 8, mødelokale 2

2 1. Godkendelse af dagsorden behandling - den åbne skole behandling - Pædagogisk råd behandling fritidstilbud Status på PPR's fremtidige funktion IT redegørelse Virksomhedsrapportering pr. 30. april Ansøgning A. P. Møller Fonden Justering af Skoleforvaltningens organisation per 1. august Orientering fra rådmand og direktør Eventuelt Godkendelse af referat Lukket

3 AALBORG BYRÅD Tid Mødet den , Sted Godthåbsgade 8, mødelokale 2 Fraværende Jan Nymark Thaysen (V) Per Clausen (Ø) Til stede Tina French Nielsen, Helle Frederiksen, Lisbeth Lauritsen, Jørgen Hein og Hans Thorup. Martin Østergaard Nielsen, Hardy Pedersen og Jakob Kruuse. Hans Thorup (V) deltog ikke i behandlingen af punkt 1, 2 og deltog i mødet fra kl Sven Thomsen var til stede under punkt 5. Jakob Ryttersgaard var til stede under punkt 8, 10, 11 og 12. Mødet slut kl Møde den Side 1

4 Åben Punkt 1. Godkendelse af dagsorden.. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Beslutning: Godkendt. Møde den Side 2

5 Punkt behandling - den åbne skole Skoleforvaltningen indstiller, at godkender at at at at skolerne udover de i lovgivningen nævnte samarbejdspartnere forpligtes til at søge samarbejde med det lokale erhvervsliv og ungdomsuddannelserne, der søges samarbejde både lokalt, regionalt/nationalt og internationalt, Skoleforvaltningen støtter op om skolernes arbejde med den åbne skole ved bl.a. at synliggøre de kommunedækkende foreninger, kunst- og kulturlivet, faglige organisationer, NGO er m.fl. samt faciliteter, der kan anvendes af skolerne, Skoleforvaltningen stiller processtøtte til rådighed for skolerne i forhold til at indlede samarbejde mellem skoler og samarbejdspartnere ligesom der centralt arbejdes på at åbne døre i forhold til samarbejde mellem skoler og fx ungdomsuddannelser og erhvervsliv. Skoleforvaltningen indstiller på baggrund af høringsfasen, at godkender at at Den åbne skole evalueres i overensstemmelse med den samlede implementeringsplan for folkeskolereformen. muligheden for etablering af en stilling som erhvervsplaymaker drøftes i forbindelse med budget Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen forpligtes skolerne til at søge samarbejde med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv, kunst- og kulturskoler, med lokale fritids- og klubtilbud og med de kommunale eller kommunalt støttede musikskoler og ungdomsskoler, der kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for folkeskolens fag og obligatoriske emner. Intentionen med den åbne skole er, at skolen og lokalsamfundet samarbejder om, at eleverne i folkeskolen bliver så dygtige, som de kan, og at de trives. Med den åbne skole får eleverne mulighed for at relatere de faglige problemstillinger i skolen til deres hverdag og virkeligheden uden for skolen. Derfor skal skoledagen blandt andet indeholde mange praktiske aktiviteter, digitale medier i undervisning og læring, og eleverne skal bevæge sig fysisk. Den åbne skole kan både vedrøre undervisningsopgaver i den fagdelte undervisning, i den understøttende undervisning samt i DUStiden. Af lovgivningen fremgår det, at skolebestyrelserne på den enkelte skole skal udarbejde principper for samarbejdet i den åbne skole. Møde den Side 3

6 Nærværende sagsfremstilling er drøftet og udarbejdet i samarbejde med både temagruppe 1 faglighed, læring og undervisning, temagruppe 2 understøttende undervisning og temagruppe 3 fritidstilbud, idet emnet er relevant for alle tre temagrupper. Skole- og Kulturudvalget besluttede på mødet den 17. december 2013, at mindst 10 % af ressourcen til understøttende undervisning anvendes til inddragelse af personale med andre kvalifikationer fra fx lokale foreninger, erhvervsliv, kulturinstitutioner, Kulturskolen og Ungdomsskolen. Derudover blev det besluttet, at den resterende ressource til understøttende undervisning løses af skolens pædagogiske personale, idet det tilstræbes, at timerne fordeles ligeligt mellem lærere og andet pædagogisk personale. Samarbejde mellem skoler og lokale foreninger, kunst- og kulturlivet, erhvervsliv osv. Med folkeskolereformen forpligtes skolerne til at søge samarbejde med lokale foreninger, kunst- og kulturlivet, biblioteker osv. Af lovgivningen fremgår det ikke, at skolerne skal indlede samarbejde med det lokale erhvervsliv og med ungdomsuddannelser. Det indstilles, at skolerne ligeledes forpligtes til at søge samarbejde med disse interessenter. I Aalborg Kommune er der tradition for både lokale, nationale og internationale samarbejder på kommuneniveau, på forvaltningsniveau og på skoleniveau. Disse elementer er centrale elementer i den åbne skole og bidrager til udvikling af elevernes udsyn, dannelse og interkulturelle kompetencer. Det vil derfor være oplagt, at disse samarbejder ligeledes indgår i arbejdet i den åbne skole. Det er væsentligt, at inddragelsen af personale med andre kompetencer i den åbne skole medvirker til elevernes opfyldelse af læringsmål, at det giver mening i forhold til den enkelte elev/klasse, og at der er kvalitet i undervisningen. Derfor vurderes det væsentligt, at deltagelse i undervisningen foregår sammen med elevgruppens pædagogiske personale eller som minimum er planlagt i samarbejde med skolens pædagogiske personale. Derudover vurderes det væsentligt at sikre fleksibilitet i inddragelsen af personale med andre kompetencer. Samarbejdet foregår ikke nødvendigvis hver dag eller uge. Samarbejdet mellem skoler og lokale foreninger, kunst- og kulturlivet, erhvervsliv osv. kan både omfatte tilbud til enkeltelever og grupper af elever. Skolelederen kan give tilladelse til, at en elev opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening i stedet for at følge den normale undervisning. Tilladelse forudsætter forældrenes accept. Der kan opkræves forældrebetaling for aktiviteten. Skolebestyrelsen fastsætter principper for, hvornår der gives fri til disse aktiviteter på den enkelte skole. I forhold til at søge samarbejde opfordres skolerne til at tage kontakt til lokale interessenter og drøfte, hvordan man kan bruge hinandens ressourcer. Skolelederen har ansvar for at søge dette samarbejde. På den måde kan man tale sig ind på hinanden, få afstemt forventningerne og sammen skabe basis for et evt. samarbejde. Det kan være fornuftigt men der er ingen krav om, at der indgås Møde den Side 4

7 skriftlige samarbejdsaftaler med lokale samarbejdsparter. Skoleforvaltningen udarbejder en skabelon for partnerskabsaftaler og samarbejdsaftaler. Denne medvirker til at sikre, at samarbejdsaftalerne indeholder de relevante oplysninger fx om indhold, tidspunkt, målgruppe, deltagerantal, varighed, kontaktperson, pris og transport. Det kan ligeledes være fornuftigt at udpege en kontaktperson på skolerne i forhold til de lokale samarbejdspartnere, således at samarbejdspartnerne ikke skal forholde sig til mange forskellige lærere og pædagoger. Man kan forestille sig et væld af samarbejdsrelationer fx: Lokalt Samarbejde med den lokale præst eller Folkekirkens Skoletjeneste i forhold til kristendomsundervisning eller i forhold til forskellige forløb om fx etik eller dansk kultur Samarbejde med den lokale idrætsforening om bevægelsesaktiviteter i DUS Samarbejde med den lokale bank omkring fx forløb om privatøkonomi Samarbejde med den lokale landmand om fx betydningen af bæredygtigt landbrug Samarbejde med Aalborg Symfoniorkester om forløb i musikundervisningen Samarbejde med Aalborg Kommunes naturvejledere om forløb i natur og teknologi Besøg i Stadionhallernes Hal 3 og prøv kræfter med en gymnastikhal med mange spændende aktivitetsmuligheder Samarbejde med det lokale ældrecenter i forhold til historiefortælling Samarbejde med ungdomsuddannelser i forhold til særlige forløb eller valgfag i klasse Samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning i forhold til Uddannelses-, Erhvervsog Arbejdsmarkedsorientering Samarbejde med Fritidscentre Regionalt/nationalt Samarbejde med SKAT i forhold til betydningen af skattepligtigt arbejde Samarbejde med sundhedsvæsenet i forhold til fx betydningen af et sundt liv Samarbejde med lokalt valgte folketingspolitikere og politiske partier i forhold til lovgivning mv. Internationalt Venskabsbyer Søster- og samarbejdsskoler i andre byer og lande Confucius Instituttet (AAU) EU-institutioner og udvekslingsprogrammer Det er den enkelte skole, der beslutter hvilket samarbejde der indledes bl.a. ud elevgruppens læringsmål, behov og interesser. Møde den Side 5

8 Profilskoler Den åbne skole kan anvendes målrettet i forhold til at sætte særligt fokus på en bestemt profil. Dette kan gøres ved dels at afsættes tid til et bestemt tema og ved at indlede samarbejder med interessenter, der underbygger arbejdet med temaet. Man kan forestille sig mange forskellige profiler: idræt, kunst/kultur, musik, natur, international, sproglig, erhverv, it, matematisk-naturfaglig m.fl. Samarbejde mellem skoler, Ungdomsskolen og Kulturskolen Med folkeskolereformen forpligtes folkeskolerne til at indgå i samarbejde med Ungdomsskolen og Kulturskolen. Samarbejdet kan ske ved, at Kulturskolen eller Ungdomsskolens undervisning, tilbud og lærerkræfter anvendes som inspiration og supplement til skolernes undervisning og herigennem støtter op om målet for fagene og understøttende undervisning. For Kulturskolen kan samarbejdet foregå i hele skoleforløbet. Ungdomsskoleloven omfatter unge i aldersgruppen år, hvorfor samarbejdet med Ungdomsskolen vil være mest oplagt i forhold til elever i klasse. Samarbejdet mellem skoler og Kulturskolen/Ungdomsskolen kan både omfatte tilbud til enkeltelever og grupper af elever. Skolelederen kan give tilladelse til, at en elev opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i musikundervisning i Kulturskolen eller undervisning i klassetrin i Ungdomsskolen. Tilladelse forudsætter forældrenes accept. Der kan opkræves forældrebetaling for aktiviteten. Skolebestyrelsen kan fastsætte principper for, hvornår der gives fri til disse aktiviteter på den enkelte skole. Temagrupperne anbefaler, at der udarbejdes skriftlige partnerskabsaftaler mellem Ungdomsskolen/Kulturskolen og de enkelte skoler, hvori det præciseres, hvad man hver især byder ind med i forhold til udvikling af undervisning og DUS til gavn for skolens elever. Der afholdes partnerskabsmøder mellem skolerne og Ungdomsskolen/Kulturskolen i foråret Forvaltningsledelsen indstiller, at der udarbejdes en overordnet partnerskabsaftale mellem Ungdomsskolen, Kulturskolen og Afdelingen for skoler, der præciserer, hvilket overordnet indhold der indgår i samarbejdet. Kulturskolens inddragelse i skoledagen For Kulturskolen udgør folkeskolereformen en særlig udfordring, idet en meget stor del af Kulturskolens aktiviteter i dag foregår i tidsrummet kl Kulturskolen har i dag ca elever, der deltager i sang, spil og bevægelse og/eller billedskole i indskolingen. Forældrebetalingen for disse aktiviteter udgør et væsentligt grundlag for Kulturskolens drift. Det vurderes væsentligt at bibeholde den undervisning og de aktiviteter samt kvaliteten heraf som Kulturskolen i dag står for. Ligeledes vurderes det væsentligt, at de elever der har særlige talenter for musik, drama eller billedkunst får mulighed for at dygtiggøre sig i skoletiden. Møde den Side 6

9 Temagrupperne 1, 2 og 3 anbefaler, at Kulturskolen bevilges 2 mio. som kompensation for den forventede nedgang i forældrebetalingen. Ressourcen anvendes til Kulturskolens inddragelse i skoledelen både i forhold til fagdelt undervisning, understøttende undervisning og i forhold til både grupper af elever og enkeltelever. Ungdomsskolen forventes ikke at miste ressourcer som følge af folkeskolereformen, hvorfor der ikke afsættes yderligere ressourcer hertil. Forvaltningsledelsen foreslår, at, når der er klarhed over den samlede økonomi til Folkeskolereformen forventeligt i maj 2014, drøfter temagruppernes anbefaling Ungdommens Uddannelsesvejlednings (UU) inddragelse i skoledagen Med Erhvervsskolereformen er der lagt op til at UU får en ny rolle på skolerne - en rolle mere på markedsvilkår ligesom Kulturskolen og Ungdomsskolen, idet skolerne kan vælge selv at forestå en stor del af den opgave (bl.a. uddannelse og job-orientering), som UU hidtil har løst. Da rollen ændrer sig, bør det overvejes at give skolerne og UU samme forpligtelse som Ungdomsskolen og Kulturskolen, således at man lokalt forpligtes til at aftale, hvordan man kan bruge hinandens ressourcer. Der udarbejdes en sagsfremstilling til i forhold til UUs inddragelse i den åbne skole, når der foreligger et egentligt lovforslag om Erhvervsskolereformen. Skoleforvaltningens indsats i forhold til den åbne skole Det foreslås, at Skoleforvaltningen støtter op om skolernes arbejde i den åbne skole på følgende måde: Der udarbejdes et elektronisk katalog, der beskriver de foreninger, kunst- og kulturlivet m.fl. samt faciliteter i Aalborg Kommune, der er til rådighed i forhold til alle folkeskoler. Kataloget skal indeholde beskrivelser af tilbud til skolerne fra Aalborg Zoologisk have, Aalborg Symfoniorkester, Aalborg Atletik og Motion, virksomheder, ungdomsuddannelser, Aalborg Cricket Klub, AalborgBibliotekerne osv. Derudover stiller Skoleforvaltningen processtøtte til rådighed for skolerne i forhold til at indlede samarbejde mellem skoler og samarbejdspartnere ligesom der centralt arbejdes på at åbne døre i forhold til samarbejde mellem skoler og fx ungdomsuddannelser og erhvervsliv. En væsentlig udfordring i forhold til den åbne skole er skolernes udgifter til transport. En stor del af de kommunedækkende tilbud findes i det centrale Aalborg. Der er meget store forskelle på skolernes forudsætninger for at anvende tilbud i Aalborg grundet deres geografiske placering. Skoleforvaltningen indleder derfor dialog med NT i forhold til at forbedre transport-mulighederne for de skoler, der ligger langt fra Aalborg centrum. Opgaven løses med eksisterende personaleressourcer. Møde den Side 7

10 Tidsplan Forvaltningsledelsen 6. marts 1. behandling 18. marts Høring 19. marts-22. april Forvaltningsledelsen 8. maj 2. behandling 20. maj Høring Den åbne skole har været i høring i perioden 19. marts 22. april. Indstillingen har været i høring ved Skolebestyrelserne og Fælles Rådgivende Organ (FRO), AfdelingsMED for skoler, Sundhedsog Kulturforvaltningen, Aalborg Ungebyråd samt de faglige organisationer FOA, BUPL, Aalborg Lærerforening og Skolelederforeningen. Der er i alt indkommet 15 høringssvar. I flere af høringssvarene bliver der givet udtryk for tilslutning til høringsmaterialet, eller at der ikke er bemærkninger/indsigelser til materialet. De øvrige kommentarer forekommer hver kun i et enkelt høringssvar. Essensen af disse høringssvar er gengivet i punktform herunder: Fritidscentre bør nævnes som samarbejdspartnere. Det er vigtigt med gratis transport til eleverne. Ros for at indlede dialog med NT ift. transportmuligheder. Der kan være behov for afgrænsning af, hvilke skoler der i forbindelse med transport kan betegnes som udkantsskoler. Opfordring til, at der også arrangeres aktiviteter decentralt. Hvorfor er pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter ikke tænkt ind i vurderingen ift. inddragelse af personale med andre kompetencer. Væsentligt at pædagoger og lærere deltager i undervisning og aktiviteter med samarbejdspartnere samt udpegning af kontaktpersoner på skolerne. Vigtigt at afdække egne ansatte i form af ressourceprofiler, der tager højde for ansatte, der er aktive i foreningslivet og vil stille deres viden og netværk til rådighed. Uhensigtsmæssigt at der forlods afsættes 10% af ressourcen til understøttende undervisning til andre med relevant baggrund. Mulighed for støtte fra UVMs læringskonsulenter bør nævnes. Børnene bør involveres i ungdomsskolen fra kl. Principper skal behandles i MED. Urimeligt at pålægge skolerne yderligere opgave med opbygning af samarbejdsrelationer uden at tilføre ressourcer. Forslag om at der KAN i stedet for SKAL søges samarbejde lokalt, regionalt/nationalt og internationalt. Det bør være op til skolerne, hvem de skal arbejde sammen med lokalt. Møde den Side 8

11 Påskønner at synliggørelse skal omfatte faglige organisationer og vil gerne deltage. Anbefaler at skoleudvalget sikrer evaluering af de nye tiltag. På Baggrund af høringssvarene og drøftelser i FL er der foretaget følgende ændringer: Fritidscentrene nævnes i sagsbeskrivelsen som samarbejdspartnere. Betegnelsen lærere/pædagoger er i sagsbeskrivelsen ændret til pædagogisk personale. Følgende at er tilføjes: at Den åbne skole evalueres i overensstemmelse med den samlede implementeringsplan for folkeskolereformen. at muligheden for etablering af en stilling som erhvervsplaymaker drøftes i forbindelse med budget Erhvervsplaymakeren har til opgave at koordinere samarbejdet mellem skoler og erhvervslivet; herunder bl.a. at tage kontakt til større virksomheder og organisationer, koordinere kontakten mellem skoler og erhvervslivet, udvikle koncepter for samarbejdet mellem skoler og erhvervslivet, udarbejde undervisningsmateriale osv. Skoleforvaltningen har desuden følgende kommentarer til høringssvarene: Det er stadig op til skolerne f.eks. hvilke virksomheder og uddannelsesinstitutioner, de vil samarbejde med. Der opfordres i sagsbeskrivelsen til, at det pædagogiske personale deltager i undervisningen eller som minimum er med i planlægningen af undervisningen. De aktiviteter og samarbejdspartnere der præsenteres på Playtool beskrives, så det er muligt for skolerne at se, om aktiviteter/samarbejde kan ske lokalt på skolerne. Dermed bliver det lettere for skoler i yderområder at finde aktiviteter og samarbejdspartnere, der kan komme til skolerne. Høringssvar 2. høringspakke Beslutning: Godkendt. Møde den Side 9

12 Punkt behandling - Pædagogisk råd Skoleforvaltningen indstiller, at godkender, at at at etablering af pædagogisk råd besluttes på den enkelte skole medarbejderinddragelsen på skolerne jf. sagsbeskrivelsen kan ske på andre måder skolen skal sikre, at der sker en medarbejderinddragelse af skolens pædagogiske personale både i relation til de faglige og pædagogiske drøftelser, således at skolens medarbejdere får ejerskab til skolens linje Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Sagsbeskrivelse Jævnfør 46 i den gældende folkeskolelov er der ved hver skole et pædagogisk råd. Det pædagogiske råd er et rådgivende organ, der har til opgave at rådgive skolens leder samt at være forum for pædagogisk debat og udvikling på den enkle skole. Skolens leder er medlem af rådet. Rådet består af alle medarbejdere, der varetager undervisningsopgaver og andre pædagogiske opgaver på skolen. Alle medlemmer har pligt til at deltage i rådets møder. Det pædagogiske råd udgør en helhed og kan ikke deles. Skolebestyrelsen kan give besked til skolelederen om at indhente udtalelse fra pædagogisk råd. Sker dette, er pædagogisk råd forpligtet til at udtale sig. Samtidig kan rådet af egen drift udtale sig til skolebestyrelsen. I styrelsesvedtægten for Aalborg Kommunale Skolevæsen har man som konsekvens af lovgivningen om pædagogisk råd vedtaget regler for sammensætningen af pædagogisk råd. Bestemmelserne i styrelsesvedtægten svarer til ordlyden i bemærkningerne til folkeskoleloven. I forbindelse med folkeskolereformen bliver folkeskoleloven ændret, så paragraf 46, stk.1 om dannelse af pædagogisk råd ophæves. Dermed bliver det frivilligt for kommuner og skoler, om de vil oprette pædagogisk råd. Medarbejderinddragelsen på skolerne kan ske på mange andre måder end gennem et pædagogisk råd. Dette giver mulighed for, at den enkelte skole selv tilrettelægger medarbejderinddragelsen på den mest hensigtsmæssige måde efter lokale ønsker og behov. Møde den Side 10

13 I den forbindelse skal skolen sikre, at der sker en medarbejderinddragelse af skolens pædagogiske personale både i relation til de faglige og pædagogiske drøftelser, således at skolens medarbejdere får ejerskab til skolens linje. Tidsplan: Forvaltningsledelsen 6. marts 1. behandling 18. marts Høring 19. marts april Forvaltningsledelsen 8. maj 2. behandling 20. maj Høring Pædagogisk råd har været i høring i skolebestyrelser og Fælles Rådgivende Organ (FRO), lokal MED og de faglige organisationer FOA, BUPL Nordjylland, Aalborg Lærerforening og Skolelederforeningen i perioden 19. marts 22. april Der er i alt indkommet 20 høringssvar. Høringssvarene er vedhæftet som bilag. I næsten alle høringssvarene gives der udtryk for enten en tilslutning til høringsmaterialet, eller at der ikke er indsigelser eller bemærkninger til høringsmaterialet. De øvrige kommentarer forekommer for de flestes vedkommende kun i et enkelt høringssvar. Essensen af disse svar er gengivet i punktform herunder: Ønske om fortsat bred medarbejderinddragelse af skolens personale både i relation til faglige og pædagogiske drøftelser. Den enkelte skoles model skal laves i samarbejde med det pædagogiske personale. Det skal sikres, at hele lærergruppen bliver inddraget vedr. beslutninger om og udvikling af det pædagogiske arbejde på skolen. Det bør tilføjes, at der i tilfælde af nedlæggelse af pædagogisk råd oprettes et andet medarbejderforum. Væsentligt at pædagogiske drøftelser ikke kan eller skal sidestilles med MED-opgaver. Afgørende at det er skolens MED udvalg, der træffer beslutning om etablering af pædagogisk råd. Anbefaler sikring af evaluering af de nye tiltag. Flere høringssvar omhandler, hvem der skal tage stilling til, hvorvidt den enkelte skole fremover skal have et Pædagogisk Råd. Ifølge Undervisningsministeriet er det skolens leder, der tager stilling til, hvorvidt der skal være et pædagogisk råd på skolen. De fleste punkter omhandler medarbejderinddragelse, der i forvejen er præciseret i indstillingen. Skoleafdelingen har derfor ikke foreslået ændringer på baggrund af høringssvarene. Møde den Side 11

14 Beslutning: Godkendt. Møde den Side 12

15 Punkt behandling fritidstilbud Skoleforvaltningen indstiller, at godkender at der oprettes et samarbejdsorgan for alle interessenter knyttet til opgaven med fritidstilbud. at udvikle og synliggøre læringsbegrebet til at omhandle læring i både undervisnings- og fritidsmæssig sammenhæng. at det pædagogiske personale på skole- og fritidsområdet i fællesskab kan tilrettelægge barnets individuelle læringsmål. at det pædagogiske personale har tovholderrollen i forhold til at lave partnerskaber med foreninger og andre interessenter. at der skabes bæredygtige partnerskaber, der er lokalt forankrede. at det sikres, at Skoleforvaltningen formidler et samarbejde med foreninger og andre interessenter. at utraditionelle partnerskaber, der styrker mangfoldigheden i valg af fritidsaktiviteter fremmes. at det sikres, at børn/unge i specialgrupperne også får et attraktivt fritidstilbud. at der kan oprettes kombinationsstillinger, som sikrer kontinuitet, overgange, kompetencer og tværfaglig inspiration. at der udarbejdes en skabelon for samarbejdsaftaler mellem interessenter i fritidstilbuddene, der både forpligter til reelle partnerskaber og samtidig er tilpas tilgængelig. at forældrebetalingen i DUS 2 reduceres i forhold til den kortere åbningstid. Reduktionen er indregnet i de økonomiske forudsætninger for skolereformen. at ændring af de 6 eksisterende juniorklubber til DUS 2 drøftes i forbindelse med budget at gratis transport/transport til nedsat pris i forbindelse med børns anvendelse af fritidstilbud drøftes i forbindelse med budget Skoleforvaltningen indstiller på baggrund af høringsfasen, at godkender at at det 2. at ændres til: at udvikle og synliggøre læringsbegrebet til at omhandle læring i både undervisnings- og fritidsmæssig sammenhæng, så den alsidige personlige udvikling tilgodeses. det 3. at ændres til: at det pædagogiske personale på skole- og fritidsområdet i fællesskab kan tilrettelægge barnets og børnegruppens læringsmål. at det 11. at ændres til: at forældrebetalingen i DUS 2 drøftes i forbindelse med budget 2015 med henblik på reducering af taksten i forhold til den kortere åbningstid. Møde den Side 13

16 at fritidstilbuddene evalueres i overensstemmelse med den samlede implementeringsplan for folkeskolereformen. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Sagsbeskrivelse En længere og mere varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring giver anledning til at nytænke fritidstilbuddet. I Aalborg Kommune har man en bred vifte af tilbud, som er determineret af en lang tradition for aktiviteter for aldersgruppen 6-19 år, som er enten kommunalt finansierede eller styrede. Fritidstilbuddene bærer endvidere præg af en lokal forankring, dvs. ikke ensartede eller ensrettede i hele kommunen. Temagruppen har berørt selve formålet med de mange fritidstilbud og foreslår dem placeret i en mere ensartet kontekst. Dvs. at der gives lige muligheder for fritidstilbud i hele kommunen. Ikke nødvendigvis de samme, men lige muligheder. Der er i høj grad grund til at indtænke de frivillige foreninger på en mere fleksibel og forpligtende måde, for på denne måde at kunne indgå midlertidige eller vedvarende partnerskaber. Formålet med fritidstilbud Formålet med det kommunale fritidstilbud er at understøtte læring og skabe meningsfyldte aktiviteter i børn og unges liv. Der skal sondres mellem behovet for et pædagogisk tilbud for alle kommunens børn i kl., som i dag kaldes DUS, og så mere frivillige, fritidsrelaterede institutioner, her tænkes DUS II, fritidscentrene, Ungdomsskolen, Kulturskolen og foreningslivet. Opgaven skal i centrum, dvs. der skal være fokus på det enkelte barns/den enkelte unges udvikling. Dette fordrer sammenhængskraft og samarbejde på et mere forpligtende plan end hidtil. Med læringsperspektivet i centrum kan der skabes en ny præcedens for fritidstilbuddene, nemlig at de fokuserer entydigt på aktivitetens lærende aspekt. Man kan forpligtes i et tættere tværfagligt samarbejde. Det fordrer ensartethed og professionalisme hos alle aktører, der involveres i fritidstilbuddene. Det skal ikke være afgørende, om man kommer fra Kongerslev, Hals eller Aalborg. Der gives lige muligheder, hvor der tages hensyn til børn og unges forskellige transport-/busmuligheder alt efter bopæl i yderområder/landdistrikter eller by. Mål, indhold og struktur Med den nye folkeskolereform bliver børn og unges tid udenfor skolen mere komprimeret, hvilket i højere grad stiller krav til et bredere samarbejde mellem DUS, Kulturskole, Ungdomsskole, frivillige foreninger og andre interessenter omkring rammerne for børn og unges fritid. Da der er tale en bred vifte og stor forskel på tilbuddets mål, indhold og struktur alt efter hvilken aldersgruppe, der er tale om, har temagruppen valgt at opdele beskrivelse af indhold i forhold til det fremtidige fritidstilbud i tre hovedområder: Møde den Side 14

17 6-9 årige svarende til klasse årige svarende til klasse årige svarende til 7. klasse og opefter I nedenstående beskrives tilbud til de årige og de årige, da der tidligere er taget stilling til organiseringen af DUS tilbuddet for de 6-9 årige årige svarende til klasse Børn og unge har brug for tid og sted for at kunne udvikle kammeratskaber og skabe relationer til venner og andre voksne. Det skal ske i kommunale DUS II-ordninger, fritidscentre eller juniorklubber. Der bør skabes en større ensartethed i det kommunale tilbud, således at bopæl ikke er afgørende for tilbud eller mangel på samme. Der arbejdes tæt sammen med skolen i forhold til at få afstemt arbejdet med børn og voksne og de professionelle i institutionerne inddrages i langt højere grad i skolen. Samarbejdet med foreninger er rodfæstet og skaber mere varierede tilbud. Eksempler på aktiviteter kunne være: musik, bands og sammenspil cafétilbud med Sund Mad koloniture med tema, f.eks. udeliv og bevægelse pool, hænge ud og uformelle snakke årige svarende til 7. klasse og opefter I forhold til denne målgruppe er det vigtigt, at der skabes videndeling, samarbejde og helhed omkring de unges hverdag. Målet for fritidstilbuddet til denne målgruppe må være, at det styrker, inkluderer og udvikler de unges personlige, sociale, faglige og kulturelle kompetencer. Det skal være lokalt forankret og forebyggende i forhold til aktuelle problemstillinger på ungeområdet, og så er det vigtigt, at det er noget andet end skole altså et frirum for de unge, hvor deres tid ikke er skemalagt men en række tilbud, hvor de selv kan vælge. Der skal ikke nødvendigvis mere struktur på fritidstilbuddene eller stilles nye krav, men de unge skal have medindflydelse og selv være med til at bestemme, hvad deres fritid skal fyldes med. Dermed ikke sagt, at fritidstilbuddene ikke skal stimulere, udfordre og udvikle de unge. Tværtimod, fritidstilbuddene skal være frivillige, men skal inspirere, udvikle og udfordre de unge på det niveau, de nu befinder sig på. Temagruppen har ligeledes foretaget et fokusgruppe interview med unge, som giver udtryk for, at det er vigtigt for dem at have en klub, som kan fungere som deres frirum, da klubben er et sted, hvor deres venner er samlet på et sted. På den måde har klubben en vigtig social funktion i de unges hverdag. Ligeledes spiller det en central rolle, at klubben er placeret i de unges lokalområde. Møde den Side 15

18 Eksempler på aktiviteter kunne være: ungdomsskolehold ex. omkring kunst, friluftsliv, mode og design og medborgerskab kulturskolen ex. band, ungdrama og billedkunst tilbud i fritidscentrene for de udsatte unge tilbud i forhold til foreningslivet tilbud i ungdomsklubberne Derudover eksisterer der en lang række tilbud for børn og unge, som ikke umiddelbart vil blive berørt af ændringerne i forhold til Folkeskolereformen. Det er temagruppens vurdering, at børn og unge gerne vil bruge tilbud i aftentimerne, hvorfor gruppen mener, at disse skal bevares. Med dette menes, at der stadig skal være gang i foreningerne, fritidscentrene, ungdomsklubberne mv. så børn og unge også kan vælge fritidstilbud i dette tidsrum. Samarbejde med de frivillige foreninger og andre interessenter Jævnfør aftaleteksten for Folkeskolereformen skal skolerne i højere grad åbne sig over for det omgivende samfund. Der skal i højere grad skabes en større inddragelse af og samarbejde med det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv i skoledagen, som skal være med til at sikre den lokale sammenhængskraft og samtidig bidrage til, at eleverne i højere grad stifter bekendtskab med foreningsliv og de muligheder, som foreningslivet rummer. Det samme gør sig egentlig gældende, når man har fokus på de kommunale fritidstilbud, hvor der er mulighed for at samarbejde med foreningerne og på den måde skabe flow i elevernes hverdag. Der findes talrige eksempler på et godt samarbejde mellem frivillige foreninger og det kommunale fritidstilbud. Her kan bl.a. nævnes: Projekt 3A, med inddragelse af skoler og foreningsliv Børn og Unge i bevægelse, et idrætsprojekt med deltagelse af skoler og foreningsliv DUSport, et projekt med DUS er, foreninger og playmaker. Dance action, danseundervisning i institutionerne Ungdomsringens Musikfestival Konceptet om samarbejde skal omhandle andre end sportsforeninger. Det er vigtigt, at kulturprægede foreninger også inddrages og forpligtes i denne sammenhæng. Ungdomsskolen samarbejder i dag også med en lang række foreninger. I dag foregår mange af partnerskaberne på baggrund af en lokal tilknytning eller via personale, der er ansat i kommunen og samtidig er frivillig leder i en forening. Samarbejdet skal struktureres, og der udarbejdes en skabelon for samarbejdsaftaler mellem interessenter i fritidstilbuddene, der både forpligter til reelle partnerskaber og samtidig er tilpas tilgængelig. Specialgruppen Temagruppen har drøftet de særlige udfordringer, der er i forhold til specialgruppen og fritidsområdet og mener, at denne gruppe af børn og unge også skal tilbydes et attraktivt fritidsliv. Der skal være fokus på at have barnet og den unge i centrum, men gruppen ser visse udfordringer, i form af Møde den Side 16

19 bl.a. transport og træthed pga. den længere skoledag. En løsning på dette kunne være, at noget af undervisningen/skoledagen gennemføres på fritidstilbuddet, for efter endt skoledag at have mulighed for et fritidsliv der. Tidsplan: Forvaltningsledelsen 6. marts 1.behandling 18. marts Høring 19. marts-22.april Forvaltningsledelsen 8. maj 2.behandling 20. maj Høring Fritidstilbud har været i høring i perioden 19. marts-22. april. Indstillingen har været i høring i skolebestyrelserne og Fælles Rådgivende organ (FRO), Lokal MED, De faglige organisationer FOA, BUPL Nordjylland, Aalborg Lærerforening og Skolelederforeningen, Sundheds- og Kulturforvaltningen, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Aalborg Ungebyråd. Der er i alt indkommet 23 høringssvar. Høringssvarene er vedhæftet som bilag. I flere af høringssvarene bliver der givet udtryk for tilslutning til høringsmaterialet, eller at der ikke er bemærkninger/indsigelser til materialet. De øvrige kommentarer forekommer for de flestes vedkommende kun i et enkelt høringssvar. Essensen af disse høringssvar er gengivet i punktform herunder: Positivt at der også efter indførelsen af en længere skoledag satses på et fritidstilbud i aldersgruppen år. Det er vigtigt, at der ikke sættes mål for børn i alle vågne timer. Bekymring ang. et ensidigt fokus på udvikling og synliggørelse af læringsbegrebet. Vigtigt at fritidspædagogikken inddrages i læringsprocessen, specielt i undervisningsdelen. Risiko for at det bliver vanskeligt at finde frivillige til fritidstilbuddene, når de skal forpligte sig til at arbejde med børnenes læringsmål. Forældre bør inddrages i tilrettelæggelsen af elevens individuelle læringsmål. Fritidstilbuddene har bredere formål end beskrevet. Vigtigt at fastholde fokus på gruppen og fællesskabet. Forslag om at tilføje børnegruppen til det 3. at. Forslag om nedsættelse af arbejdsgruppe til revision af DUS indholdsplan. Det er vigtigt med gratis transport for eleverne. Det er vigtigt, at der skabes tryghed i forbindelse med transport. Vigtigt med fleksibel og brugbar transportløsning. Opfordrer til, at der også arrangeres aktiviteter decentralt. Møde den Side 17

20 Muligheden for økonomisk eller pædagogisk friplads bør findes i alle fritidstilbud, f.eks. klubber, ungdomsklub, sportsklub m.m. Ønske om at bevare den nuværende forældrebetaling til DUS 2 for fremadrettet at have ressourcer til et godt tilbud. Det bør overvejes, om normeringen i DUS i højere grad skal følge børnetallet. Anbefaling om at skoleudvalget sikrer en evaluering af de nye tiltag. Præcisering af at Fritidscentrene fremadrettet er organiseret i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen. Opfordring til at der snarest nedsættes en arbejdsgruppe ang. helhedstilbud for børn i specialskoler og specialklasser. Opbakning til samarbejdsorgan. Familie- og Beskæftigelse vil gerne deltage og Aalborg Ungebyråd opfordrer til, at der deltager børn/unge. Det er uklart, hvad kombinationsstillinger omfatter. Det er uklart, hvad ændring af juniorklub til DUS 2 dækker over. Uenig i at der skal skabes mere ensartethed i de kommunale tilbud. Præcisering af at de kommunale tilbud i dag til dels er tilpasset de behov, der er i de forskellige områder. Ønske om at DUS 2 fremover er for kl. Behov for lige muligheder for fritidstilbud for kl. Vigtigt at alle har mulighed for at oprette en DUS 2, hvor der er mulighed for oprettelse af kombinationsstillinger med ungdomsklub o.a. Fritidscentre har ikke kun tilbud til udsatte unge. Ønske om formaliseret fælles ledelse mellem skole og klub på Herningvej Skole for at kunne give samme tilbud som andre skoler. Vigtigt at det eksisterende fritidstilbud i Gistrup for kl. bibeholdes. Ønske fra Gistrup Skole om udvidet samarbejde med Gistrup Ungdomsklub. På baggrund af høringssvarene foreslår Skoleforvaltningen følgende ændringer: Det 2. at ændres til: at udvikle og synliggøre læringsbegrebet til at omhandle læring i både undervisnings- og fritidsmæssig sammenhæng, så den alsidige personlige udvikling tilgodeses. Møde den Side 18

21 Det 3. at ændres til: at det pædagogiske personale på skole- og fritidsområdet i fællesskab kan tilrettelægge barnets og børnegruppens læringsmål. Det 11. at ændres til: at forældrebetalingen i DUS 2 drøftes i forbindelse med budget 2015 med henblik på reducering af taksten i forhold til den kortere åbningstid. Følgende at tilføjes: at fritidstilbuddene evalueres i overensstemmelse med den samlede implementeringsplan for folkeskolereformen. Skoleforvaltningen har desuden følgende kommentarer til høringssvarene: De nævnte kombinationsstillinger er tænkt oprettet i kombination mellem folkeskolen og ungdomsskolen. Ændring af juniorklubber, der er organiseret under Ungdomsskolen, til DUS 2, der er organisering i Afdeling for skoler, betyder at tilbuddets åbningstid udvides fra kl. 16 til kl. 17, tilbuddets målgruppe indskrænkes fra kl. til 4.-5.kl., normeringen bliver bedre, hvorfor tilbuddet også bliver dyrere at drive og forældrebetalingen vil stige. DUS 2 er for elever på 4. og 5. klassetrin. På nogle få skoler er der derudover oprettet et brobygningstilbud for 6. klasse. Brobygningstilbuddet er oprettet på Filstedvejens Skole, Gistrup Skole, Mou Skole, Nørholm Skole, Sønderbroskolen, Vadum Skole, Vejgaard Østre Skole og Vester Hassing Skole. Ultimo maj nedsættes en arbejdsgruppe omkring helhedstilbud for børn i specialklasser og på specialskoler. Første møde i arbejdsgruppen afholdes inden sommerferien. Beslutning: Godkendt. Møde den Side 19

22 Punkt 5. Status på PPR's fremtidige funktion Skoleforvaltningen fremsender til orientering i, status på implementeringen af PPR s fremtidige funktion. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Sagsbeskrivelse Skole- og Kulturforvaltningen vedtog den 20. juni 2013 kommissoriet for analysen af Pædagogisk Psykologisk Rådgivnings fremtidige funktion. På baggrund af Skoleforvaltningens analysearbejde vedtog Skole- og Kulturudvalget d. 17. december 2013 følgende: at PPR-medarbejderne med virkning fra skoleåret 2014/2015 har 4 skoledage (tilstedeværelsestid) og 1 PPR-dag per uge at den nuværende model for forventningsafstemning mellem skole og PPR, for så vidt angår psykologerne, udbredes til alle PPR s faggrupper og udvides i deltagerkredsen med virkning fra skoleåret 2014/2015 at den nuværende model for kursuspladser (som pilotforsøg) inden for autismeområdet udvides, samt udbredes til ADHD-området og Sprog- og Kommunikationsklasserne, således der over tid oprettes et betydeligt antal pladser at der indføres halvårlig visitation til specialundervisningstilbuddene med virkning fra skoleåret 2014/2015 at det aftales med specialklasserne og -skolerne, at der i perioden fra februar til sommerferien accepteres en mindre overbelægning i specialtilbuddene at der igangsættes et forsøgsprojekt med decentralisering af specialundervisningsbudgettet til skoler i et 3-årigt forløb med virkning fra skoleåret 2015/2016 at skolernes anvendelse af inklusionsressourcerne tænkes i en bredere og mere alternativ sammenhæng at det politisk indskærpes, at der er en forventning om, at mødeplanlægning ikke står i vejen for, at de rette indsatser kan iværksættes hurtigst muligt Møde den Side 20

23 at der indføres en fast praksis, hvor UU-vejlederne tager kontakt til PPR i vejledningsforløb, der vurderes at lede hen imod en STU at der i forhold til de ændrings- og modelforslag, der vedtages og implementeres, foretages en senere evaluering af, hvorvidt disse har den ønskede effekt over tid, at bekymringspunkterne fra PPR-medarbejderne, som fremgår af høringssvaret, indgår i ovennævnte evaluering med henblik på evt. senere revision at OmrådeMED for PPR s opfordring omkring udvidet forventningsafstemning imellem skolerne og PPR imødekommes PPR har siden foråret 2014 arbejdet med implementeringen af Skole- og Kulturudvalgets politiske beslutninger. Øget tilstedeværelsestid for PPR-medarbejderne PPR s medarbejdere vil fremadrettet ugentligt have 4 skoledage (tilstedeværelsestiden) og 1 PPRdag. Formålet med den øgede tilstedeværelsestid på skolerne er overordnet at skabe et forbedret grundlag for det inkluderende arbejde på skolerne, herunder at styrke den tidligere, forebyggende konsultative indsats. Den maksimale tilstedeværelsestid for psykologerne fordeles mellem skolerne ud fra fordelingsnøglen for inklusionsressourcerne, mens tilstedeværelsestiden for de øvrige faggrupper tilrettelægges teambaseret. Den konkrete udmøntning forhandles decentralt mellem skolen og PPR. Ændringen af tilstedeværelsestiden fordrer en ændring i praksis og planlægning af PPR s nuværende opgavevaretagelse og arbejdsrutiner. Det er centralt for bevarelsen af kvaliteten i den tværfaglige sagsbehandling blandt PPR medarbejderne, at der også fremadrettet er mulighed for tvær- og monofaglig sparring med kolleger i PPR. Dette vil i den nye model kræve nytænkning ift. tidligere arbejdsgange og -rutiner. Ligeledes kræver det en høj grad af fleksibilitet fra såvel PPR som fra skolernes side, således varetagelsen af samarbejdet med eksterne parter (eksempelvis psykiatrien og de øvrige forvaltninger) integreres i planlægningen. Det er samtidig vigtigt, at der sker en lokal tilrettelæggelse af PPRmedarbejdernes arbejde på skolerne i dialog mellem PPR og den enkelte skole. Derudover skal der på alle skoler være kontor med adgang til det administrative netværk til rådighed, som alene PPR s medarbejdere benytter i deres tilstedeværelsestid. Dette fordi personlige eller telefoniske samtaler med elever/forældre/skolens personale, opgørelser af test og anden fortrolig sagsbehandling kræver uforstyrrede fysiske rammer. Møde den Side 21

24 Status: Der er udarbejdet oversigt over hvilke PPR-medarbejdere, der skal betjene de enkelte skoler og hvor mange dage årligt hver enkelt skole vil have psykologbetjening. Der arbejdes aktuelt med en model, for organiseringen af PPR-dagen. Modellen vil blive ændret, hvis praksis viser uhensigtsmæssigheder. Øget efterspørgselsstyring Med PPR-medarbejdernes øgede tilstedeværelsestid på skolerne er det nødvendigt i højere grad at indgå i dialog omkring de lokale behov samt gensidige forventninger til samarbejdet. Formålet med en sådan forventningsafstemning er at skabe et forbedret grundlag for tilpasning af PPR s støtte til den enkelte skoles behov og dermed skabe de bedst mulige betingelser for skolernes inkluderende arbejde. Den nuværende model for årlig forventningsafstemning mellem PPR og skolerne, der primært retter sig mod psykologsamarbejdet og som skolerne og PPR er tilfredse med, udbygges til som udgangspunkt at omfatte alle PPR s faggrupper. Deltagerkredsen udvides til, fra skolens side, at omfatte ledelsen, trivselspersonen og inklusionsvejlederen. Fra PPR s side deltager ledelsen, samt relevante medarbejdere fra det tværfaglige team, der betjener skolen. I den nye forventningsafstemning foretages der ligeledes en evaluering af samarbejdet i det forgange år, ligesom skolernes overvejelser omkring anvendelsen af inklusionsressourcer drøftes. Status: Der er til forventningsafstemningssamtalerne udarbejdet nye skemaer. PPR arbejder aktuelt på baggrund af PPR s nye funktion med at revidere beskrivelserne af faggruppernes kerneydelser til brug ved forventningsafstemningssamtalerne. Der vil blive foretaget forventningssamtaler med alle skoler i løbet af august og september. PPR og Afdelingen for skoler arbejder med at få udmeldt proces- og tidsplan til skolerne. Hyppigere visitation Det har været et centralt ønske hos skolerne og forældrene, at elever med særlige behov starter hurtigst muligt i et specialundervisningstilbud. Forudsætningen for dette er imidlertid, at der er ledig kapacitet i specialundervisningstilbuddene, hvilket igen forudsætter en jævn elevgennemstrømning (flow). Kursuspladser: Det foreslås, at den nuværende forsøgsordning på Seminarieskolen (omlægning af traditionelle specialundervisningsklassepladser til kursuspladser inden for autismeområdet), udbredes til også at omfatte ADHD-området og Sprog- og Kommunikationsklasserne. Det forventes, at omlægningen af et antal pladser sker i takt med, at de traditionelle pladser bliver ledige og i det omfang, der er elever i målgruppen. Kursuspladserne er kendetegnet ved en kortere varighed, samt en hyppigere revurdering af eleverne. Møde den Side 22

25 Status: På begge områder vil der i januarvisitationen 2015 blive visiteret til kursuspladser, forudsat der er elever i målgruppen. De første elever i kursuspladserne vil således starte i august PPR s medarbejdere i Sprog- og -kommunikationsklasserne og i ADHD-klasserne er aktuelt i dialog med skolerne angående de kommende ændringer. Der visiteres fortsat til kursuspladserne i Seminarieskolens specialklasser for elever med autismespektrumsforstyrrelser. Septembervisitation: I september skal der visiteres til pladser i specialundervisningstilbud, der er ledige fra januar måned. Der er tale om pladser, der bliver ledige i perioden fra januar måned og frem til sommerferien. Pladserne vil blive ledige som følge af, at elever fraflytter kommunen, eller vælger et andet skoletilbud (eksempelvis efterskole). Der vil ofte være tale om ganske få pladser. Der visiteres i september til opstart i specialundervisningstilbuddet i januar måned. Elever, der har været indstillet til januarvisitationen, kan kun komme i betragtning til septembervisitationen, såfremt der er afgørende, nye oplysninger i elevens situation. Den halvårlige visitation tilgodeser, at elever med særlige behov kan overgå til et specialundervisningstilbud hurtigere, end det har været tilfældet med den årlige visitation. Dermed nedbringes anvendelsen af nødundervisning og undervisningssituationen i almenklassen stabiliseres hurtigere. Den halvårlige visitation er blandt andet et kompromis mellem hensynet til den enkelte elevs behov for hurtigt at overgå til specialundervisningstilbuddet, samt hensynet til de elever, der allerede er i det givne specialundervisningstilbud, og deres behov for et miljø med stabilitet, struktur og genkendelighed ift. klassefællesskabet. Status: PPR har udarbejdet faglige og administrative procedurer for visitationen i september og PPRmedarbejderne er orienteret om disse. PPR vil ydermere orientere skolelederne om mulighederne i septembervisitationen. Aftale om en mindre overbelægning i specialundervisningstilbuddene i foråret En tilbagevendende anke fra skolerne er, at elever, der i januar visiteres til et specialundervisningstilbud, skal vente med skolestart til august. For at imødegå dette skal specialundervisningstilbuddene acceptere, at der årligt i perioden fra februar til sommerferien kan forekomme en mindre overbelægning i specialundervisningstilbuddene (og dermed en midlertidig nedjustering af serviceniveauet grundet lavere personalenormering pr. elev). Det vil udelukkende være de elever fra januarvisitationen, som PPR s visitationsudvalg vurderer, har helt akutte behov, der skal tages på overbelægning. Møde den Side 23

26 Status: PPR har været i dialog med alle skoleledere med specialundervisningstilbud for at orientere om den nye ordning. I visitationen i januar 2014 er der gjort brug af ordningen med midlertidig overbelægning frem til august. Forsøgsordning med decentralisering af specialundervisningsbudgettet I Aalborg Kommune afprøves en decentralisering af specialundervisningsbudgettet ( pengene følger barnet ) i en 3-årig forsøgsordning på et mindre antal skoler. Modellen omfatter en decentralisering af specialundervisningsbudgettet til specialklasser og -skoler og samt budgettet til befordring. I modellen udlægges skolernes andel af specialundervisningsbudgettet på baggrund skoledistriktets elevtal og socioøkonomiske forhold. Når ressourcerne er udlagt til skolerne, vil det efterfølgende blive et decentralt anliggende at betale udgiften, såfremt en elev skal have et specialundervisningstilbud. Der er flere centrale opmærksomhedspunkter i forhold til projektet, herunder at klagesagsbehandlingen flyttes fra PPR til den enkelte skole i takt med at den forvaltningsretlige afgørelse angående segregering, og den tilhørende afholdelse af udgiften, er flyttet til den enkelte skoleleder. Ligeledes vil det være skolelederens faglige vurdering og ikke PPR s vurdering, der afgør, om en elev ikke fortsat vil kunne inkluderes i almenskolen. Endeligt er det uvist, hvilken betydning forsøgsordningen vil have i forhold til Aalborg Kommunes segregeringsandel, idet adfærden i forhold til de nye, økonomiske incitamenter på de skoler, der omfattes af forsøget, vil kunne pege i flere retninger. Status: Projektet drøftes. Bredere anvendelse af inklusionsressourcerne De beskrevne forslag er udarbejdet med henblik på at give et kvalificeret bidrag til en bredere og mere alternativ anvendelse af inklusionsressourcerne på skolerne. Formålet er, at der fortsat videreudvikles og nytænkes i forhold til skolernes anvendelse af inklusionsressourcerne, således denne er effektfuld. I skoleåret 2014/2015 er inklusionsressourcerne fuldt udlagt til skolerne, hvilket omtrent beløber sig til 53 mio. kr. inkl. ressourcen til DUS. Det betyder, at hver enkelt skole i Aalborg Kommune råder over mellem kr. og 2,26 mio. kr. i inklusionsressourcer årligt. Skolernes egne inklusionsberedskaber komplementeres af PPR s konsultative, rådgivende og vejledende arbejde på skolerne. Det er således vigtigt, at PPR indgår i dialog med skolerne om, hvordan inklusionsressourcerne kan anvendes i forhold til at sikre den mest optimale samlede lokale indsats på den enkelte skole. Møde den Side 24

27 Status: PPR vil i forbindelse med forventningsafstemningssamtalerne på skolerne indgå i dialog om, hvordan skolernes inklusionsressourcer kan anvendes i et komplementerende samspil med PPR s arbejde på skolen. Øget samarbejde omkring vejledning til STU (særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse for unge med særlige behov) UU-Aalborg er ansvarlige for vejledningen af unge med særlige behov, samt forældrene, herunder også omkring tilbuddet om STU, såfremt den unge er i målgruppen hertil. Det er derfor centralt, at der er et tæt samarbejde mellem UU-vejlederen og øvrige kommunale samarbejdsparter, herunder PPR, i forbindelse med vejledningen af unge med særlige behov, således sagerne er så velbelyst som muligt. Der udarbejdes derfor en formaliseret fast praksis, hvor UU-vejlederne tager kontakt til PPR s psykologer eller specialundervisningskonsulenter i vejledningsforløb, der vurderes at lede hen imod en STU. PPR vil ofte kende disse unge, og dermed kunne bidrage med PPR s faglige viden om den unge og dennes ressourcer. Status: UU og PPR er i dialog om, hvordan udskolingsprocessen skal være for elever i specialklassernes klasse og hvordan indstillingsprocessen skal være. Evaluering Ovenstående anbefalinger skaber individuelt og i sammenhæng en markant forandring af den måde, som PPR i dag arbejder på og den måde, hvorpå PPRs samarbejde med skolerne er tilrettelagt på. Styregruppen anbefaler derfor, at der indtænkes en evaluering af de ændrings- og modelforslag, der politiske vedtages og implementeres, således der sker en opfølgning på, hvorvidt disse har den ønskede effekt over tid Status: Der skal tages stilling til evalueringsform- og tidspunkt. Afrapportering vedr. PPRs fremtidige funktion Høringssvar i forbindelse med PPR s fremtidige organisering PPR's organisering Beslutning: Til orientering. Sagens 6. at behandles på ny på mødet den 17. juni PPR's organisering omdelt. Møde den Side 25

28 Punkt 6. IT redegørelse Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til s orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Sagsbeskrivelse Denne redegørelse indeholder en status over anvendelse af it i Skoleforvaltningen. Sagen er på s dagsorden, fordi det tidligere er blevet besluttet, at der skal gives en orientering om den it satsning, der er sket på skoleområdet de seneste år, samt en beskrivelse af de fremadrettede aktiviteter. Sagsbeskrivelsen består af to dele: 1. En redegørelse for den it satsning som byrådet har besluttet gennem de sidste tre budgetlægninger. 2. En beskrivelse af Den Digitale Skoleforvaltning som er et projekt som Forvaltningsledelsen har iværksat for at understøtte digitaliseringen af forvaltningen. 1. it satsning Digitale læringsformer kan være med til at understøtte varierede og differentierede undervisningsformer, der kan styrke motivation og læring hos alle elever. Motivationen bliver styrket, eleverne bliver aktivt inddraget, og mulighederne for at undervise på forskellige måder bliver flere. It og digitale læremidler kan styrke en række kompetencer som i stigende grad efterspørges. Det kan være tværfagligt projektarbejde, kreativitet og innovation, problemløsning samt informations- og kommunikationskompetencer. En øget og kvalificeret brug af it i undervisningen kræver, at it betragtes som en integreret del af undervisningen. De digitale læringsformer skal anvendes som pædagogiske og didaktiske redskaber til at øge elevernes udbytte af undervisningen. Anvendelsen af it i undervisningen understøtter muligheden for undervisningsdifferentiering, således læreren får mulighed for at tilrette undervisningen, så der kan arbejdes målrettet med hver eneste elev. Den politiske og administrative ledelse af Skoleforvaltningen (Skole- og Kulturforvaltningen) har gennem de seneste 3-4 år arbejdet målrettet på at sikre en udvikling af brugen af it i undervisningen. Det har været en klar målsætning, at it i højere grad integreres i den daglige undervisning, så det store potentiale for it baseret undervisning udnyttes til at skabe en moderne og fagligt stærk folkeskole. Målsætningen har været underbygget ved, at der i forbindelse med budgetlægningerne for 2012, 2013 og 2014 er blevet afsat stadigt flere midler til it i folkeskolen med satsning på tre områder: Sikre netværk/infrastruktur på skolerne Møde den Side 26

29 Sikre at mellemtrinene samt lærere og pædagoger alle har en bærbar it enhed til rådighed Sikre kompetenceudvikling i forhold til pædagogisk udnyttelse af it Hertil kommer at Undervisningsministeriet har støttet brugen af digitale lærermidler, og Aalborg Kommune har de seneste to år fået godt 1 mio. kr. i tilskud pr. år. Satsningen bygger på en it strategi for it i undervisningen fra 2012 samt Undervisningsministeriets arbejde med øget anvendelse af it i undervisningen. Udgangspunktet for økonomien på it området var, at der i en årrække havde været afsat 2,5 mio. kr. som var fordelt forholdsmæssigt mellem skolerne. Dertil kom 3,0 mio. kr. der blev anvendt centralt til dækning af licenser, servere m.v. I budget 2012 blev der afsat yderligere 5,0 mio. kr., i budget ,0 mio. kr. + omlægning af 4,5 mio. kr. af skolernes materialebudget og i mio. kr. Der er således nu 22 mio. kr. til rådighed årligt til it arbejdet. Midlerne er fordelt således: Licenser, servere m.v. 3,0 mio. kr. Netværk 2,3 mio. kr. Fordelt til skolerne 2,5 mio. kr. Materiel 10,8 mio. kr. Kompetenceudvikling 3,4 mio. kr. Centralt i it satsningen er, at alle elever i klasse har fået en bærbar it enhed stillet til rådighed, og hvert år vil de nye 4. klasser få en enhed stillet til rådighed. Alle lærere fik i 2013 en it enhed stillet til rådighed og i 2014 får alle pædagoger en it enhed stillet til rådighed. Ud over disse enheder har skolerne klassesæt som primært anvendes af de yngre klasser, mens de ældste elever i stort omfang har egne enheder, der medbringes på skolen. Skolerne råder samlet set over ca pc er (stationære, bærbare og ultrabooks), ca ipads og ca Chromebooks. De mange enheder betyder, at det har været nødvendigt at investere kraftigt i infrastrukturen, netværket på skolerne. Der er på alle skoler trådløst net, der løbende udbygges. Stort set alle skoler anvender Aalborg Kommunes eget fibernet som forbindelse til det centrale net og til internet. Undtagen herfra er Bislev, Godthåbskolen og Øster Uttrup, som anvender lejede forbindelser gennem TDC som forbindelse til det centrale net og internet. Skolerne har en fælles 3 Gb/s forbindelse til internet med dubleret yderligere sikkerhed ved eventuelle nedbrud, hvor der kan nås internet på anden måde. Til sammenligning anvender alle administrative arbejdspladser i Aalborg Kommune en 0,5 Gb/s forbindelse til internet. En del af satsningen på it i undervisningen har også været at foretage en kompetenceudvikling af lærere i forhold til at kunne anvende enhederne i undervisningen. Der har således i 2013 og 2014 være afviklet en række kompetencegivende aktiviteter. Kompetenceudviklingen er dels udført gennem afholdelse af udviklingsmoduler på skolerne, både som generelle løft og som fagspecifikke løft, dels udført gennem et fyrtårnsforløb, hvor særlige lærere har fået tildelt timer til at udvikle og hjælpe de øvrige kollegers anvendelse af it enhederne i undervisningen. Disse aktiviteter forventes fortsat fremadrettet med udbredelse til flere faggrupper efterhånden som disse udstyres med enheder og inddrages i undervisningen. Møde den Side 27

30 2. Den Digitale Skoleforvaltning Forvaltningsledelsen i Skoleforvaltningen har godkendt, 1. at der udarbejdes kommissorium for projektgruppe til at opdatere og samle Skoleforvaltningens strategier for arbejde med it i undervisningen, it i forvaltningen og digitalisering af Skoleforvaltningen 2. at der i forbindelse med flytning og ombygning af Godthåbsgade 8 arbejdes med udvikling af de teknologiske muligheder således medarbejderne bliver mobile og udstyres med bærbare enheder og mobil telefoni 3. at der arbejdes med udbredelse af digitalisering af administrative processer i alle Skoleforvaltningens centrale og decentrale enheder, og der afsættes ressourcer til opgaven Opdatering af strategier for it og digitalisering IT satsningen i Skoleforvaltningen bygger på en it strategi for it i undervisningen fra 2012 samt undervisningsministeriets arbejde med øget anvendelse af it i undervisningen. I forhold til Aalborg Kommunes brug af it og digitalisering har der i Skoleforvaltningen, ud over arbejdet med it i undervisningen, været arbejdet med at digitalisere forvaltningens arbejde i øvrigt. Det er sket gennem programmer med digitaliseringsstrategier for de forskellige områder i kommunen, således det sikres, at der arbejdes med digitalisering, innovation og digital ledelse på tværs i kommunen. Disse strategier ligger såvel som centrale strategier som decentrale strategier. Der er ikke direkte skabt en sammenhæng mellem strategier for brugen af it i undervisning og forvaltning og digitaliseringsstrategierne, men når der skal træffes konkrete beslutninger på området, bliver viden fra de forskellige områder inddraget. Det er forvaltningsledelsens holdning, at der skal arbejdes med øget fokus på de pædagogiske mål ved anvendelse af it i undervisningen. Der skal i højere grad være en fælles platform for arbejdet, således der kan sikres en fælles styrkelse af anvendelsen af it i undervisningen, men selvfølgelig stadig med mulighed for et råderum for den enkelte skole. Forvaltningsledelsen har godkendt, at der udarbejdes kommissorium for en projektgruppe, der har til formål at opdatere og samle Skoleforvaltningens strategier for arbejde med it i undervisningen, it i forvaltningen og digitalisering af Skoleforvaltningen. Den digitale administration Den større og større fokus på digitalisering af borger- og forvaltningsprocesser, der har været de seneste år, sætter også fokus på, hvordan vi som medarbejdere agerer i en digital hverdag, og ikke mindst hvordan vi indretter os med værktøjer og redskaber. Den digitale medarbejder er i dag ikke alene afhængig af adgang til it ved et skrivebord, men kan med fordel også anvende it til møder, undervejs i det offentlige rum eller hjemme. Dette ændrer naturligt de værktøjer og redskaber, som understøtter disse muligheder. At udstyre medarbejdere med muligheder for at arbejde fleksibelt, indføre digitale processer og digitale samarbejdsmuligheder, vil på sigt kunne give et forventet kvalitetsløft i opgaveløsningen ligesom det må forventes, at der kan opnås effektiviseringer. En understøttelse og optimering af de digitale processer er en forudsætning for at nå de målsætninger som sættes i de offentlige digitaliseringsstrategier. En strategi hvor de traditionelle stationære computere erstattes med en bærbar enhed kombineret med muligheden for at anvende denne som stationær, vil kunne give den enkelte medarbejder en Møde den Side 28

31 betydelig større frihed i forhold til tid og sted. En bærbar enhed vil således kunne understøtte en digital medarbejder ved at øge fleksibiliteten og give mulighed for at digitalisere manuelle arbejdsrutiner. Forvaltningsledelsen har godkendt, at der i forbindelse med flytning og ombygning af Godthåbsgade 8 arbejdes med udvikling af de teknologiske muligheder, således Skoleforvaltningens administrations medarbejderne bliver mobile og udstyres med bærbare enheder og mobil telefoni. Digitalisering af administrative processer I forbindelse med de årlige økonomiforhandlinger mellem KL og Regeringen er der i flere år blevet reduceret i kommunernes bloktilskud med den begrundelse, at den øgede digitalisering giver kommunerne mulighed for at hente betydelige besparelser på administration. Der er beskrevet forskellige indsatser senest Moderniseringsaftale og før det Gensidighedsaftale hvor mulighederne beskrives. I Skoleforvaltningen er udmøntningen og besparelseskravet opfyldt ved en forholdsmæssigt besparelse i centrale forvaltning og i skoler og andre decentrale enheder. Skolerne har opfattet besparelsen som en rammebesparelse, idet skolen har fået besparelsen, men der er ikke sat initiativer i gang, der har betydet, at besparelsen kan hentes hjem ved øget digitalisering. Der er dog sat nogle initiativer i gang. F.eks. er det blevet muligt at indberetning af elevernes fravær kan ske fra den enkelte lærers bærbare enhed i stedet for, at det skal ske via papir til kontoret der så skal taste fraværet ind i fraværssystem. Et andet eksempel er, at det elektroniske sagsbehandlingssystem, der anvendes i forvaltningen, også kan anvendes på skolerne. Endvidere har forvaltningen implementeret selvbetjeningsløsninger til skole- og DUS indskrivning, som er en del af Regeringens plan for digitale selvbetjeningsløsninger. Der kan nævnes flere muligheder, men ingen af mulighederne har ændret væsentligt hverken på den administrative sagsgang eller på opfattelsen af, at besparelserne begrundet i mulighederne for digitalisering blot er en rammebesparelse. Det er tydeligt, at de digitale muligheder ikke udnyttes ved blot, at der centralt peges på mulighederne. I stedet foreslås, at udbredelsen af de digitale muligheder bliver mere håndholdt. Forvaltningsledelsen har godkendt, at der afsættes ressourcer til, at en person 2-3 dage om ugen arbejder med udbredelsen af digitalisering af administrative processer ved at tage ud på de enkelte skoler og hjælpe skoleledere og skolesekretærer med at digitalisere processerne. Den digitale Skoleforvaltning. IT redegørelse 2014 It redegørelse foråret 2014 Strategi Beslutning: Til orientering. Møde den Side 29

32 Punkt 7. Virksomhedsrapportering pr. 30. april Skoleforvaltningen indstiller, at godkender virksomhedsrapportering pr. 30. april Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Sagsbeskrivelse Skoleforvaltningen forventer, at det samlede driftsregnskab vil balancere med det korrigerede budget, det samlede anlægsregnskab forventes at balance. I forbindelse med udvalgets budgetdrøftelser den 17. juni 2014, vil der blive en nøjere gennemgang af de enkelte områder. Drift: Sektor: Skoler Sektoren forventes at balancere med det korrigerede budget. På nuværende tidspunkt er der ingen udsving, der kunne indikere, at bevillingen ikke overholdes. Nettoforbrugsprocenten pr. 30. april er 28,3. På tilsvarende tidspunkt sidst år var forbrugsprocenten på 25,6, men i 2013 var der et mindre forbrug på lærerløn på ca. kr. 50 mio. i forbindelse med lærerkonflikten. Såfremt der korrigeres for dette, ville forbruget pr. 30. april 2013 have været 28,0%. De økonomiske rammer i forbindelse med folkeskolereformen er tæt på at være på plads, men enkelte elementer mangler fortsat for at den samlede økonomi kan opgøres. Det forventes, at den samlede økonomi i forbindelse med reformen kan opgøres ultimo maj måned. Den nuværende usikkerhed omhandler primært udgiften til undervisningstillæg, der endnu ikke kan opgøres. Sektor: Administration Sektoren forventes at balancere med det korrigerede budget. Anlæg: Alle anlægsprojekter forventes igangsat i De to store anlægsprojekter Gug skole etape 2 og Vesterkæret skole vil blive projekteret og igangsat i 2014, men den store byggeperiode vil ligge i Møde den Side 30

33 2015, hvorfor der forventes overført sammenlagt ca. 9 mio. kr. til Alle øvrige anlægsprojekter forventes afsluttet i Beslutning: Godkendt. Møde den Side 31

34 Punkt 8. Ansøgning A. P. Møller Fonden Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgtes orientering og bekræftelse ansøgning til A. P. Møller Fonden. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Sagsbeskrivelse A.P. Møller Fonden besluttede i 2013 at donere en milliard kroner til en endnu bedre folkeskole. Donationen skal udmøntes over de næste 4-6 år med to ansøgningsfrister om året. Donationen skal gå til opkvalificering og efteruddannelse af lærere, pædagoger og skoleledere i den danske folkeskole samt udvikling af undervisningsmetoder. I denne første ansøgningsrunde i foråret 2014 vil fokus være på opkvalificering og efteruddannelse af lærere, pædagoger og skoleledere i folkeskolen. Aalborg Kommune ønsker at komme godt fra start med implementeringen af reformen og har derfor udarbejdet en ansøgning til A.P. Møller Fondens første ansøgningsrunde. Forvaltningen ønsker at præsentere projektets indhold med henblik på at få udvalgets bekræftelse af nedenstående satsning. Skolereformen fokuserer på, at flere børn skal lære mere gennem tydelig dokumentation af den individuelle læringsfremgang og sociale trivsel. Aalborg Kommune ønsker gennem læringssamtaler et endnu større fokus på gennemskuelighed af elevernes læringsfremgang i kraft af større kompetence i at formulere og omsætte tydelige og forståelige læringsmål for det enkelte barn og anvende formative vurderingsværktøjer. Aalborg Kommune ønsker, at skoleområdet udvikler sig til at være karakteriseret ved et fokus på fællesskab med muligheder for unikke skoler. Som led heri igangsætter Skoleforvaltningen en fælles indsats for øget læring og trivsel for alle elever på alle Aalborg Kommunens 56 folkeskoler fra august Denne fælles kommunale indsats skal være med til at løfte og indfri reformens overordnede mål. Projektet Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel er en strategisk indsats, som involverer centrale aktører på flere niveauer på uddannelsesområdet i et forpligtende samarbejde. Skoleforvaltningen, Aalborg Universitet og Professionshøjskolen University College Nordjylland har indgået partnerskab omkring projektet, således at der skabes synergi med gennemløb af forskning, viden og kompetencer til og fra de involverede parter. Dette understøtter Aalborg Kommunes målsætning som en attraktiv uddannelsesby og sikrer fremtidig veluddannet arbejdskraft på skolerne i Aalborg. Møde den Side 32

35 Projektet, som understøttes af følgeforskning ved Aalborg Universitet, Institut for Læring og Filosofi sikrer en sammenhængende indsats i læringssamtalerne på alle niveauer på Aalborgs skoler og på Skoleforvaltningen, og ønsket er at udvikle skolen som organisation og skabe organisatorisk læring. Denne satsning er begrundet i forskningen, der har dokumenteret, at elevernes faglige og sociale læring fremmes ved at udvikle skolen som organisation. I denne proces skabes sammenhængende læringsmiljøer mellem skolerne, Skoleforvaltningen, eksterne kompetencemiljøer i UCN act2learn Pædagogik, UCNs pædagogiske grunduddannelser og Aalborg Universitet. Ambitionen indfries via udvikling og gennemførelse af systematiske læringssamtaler for at få indsigt i, hvordan eleverne tænker om løsningen af opgaver. Læringssamtalerne skal give de professionelle viden om at forstå elevernes læringsbehov og hjælpe eleverne til at forstå sig selv bedre i læringsprocessen. Ved at udvikle selvreguleret læring gennem læringssamtaler er det hensigten, at eleverne skal blive bedre til at sætte egne læringsmål og i samarbejde med de professionelle kunne implementere varierede og effektive læringsstrategier. Det kræver, at professionelle har viden om og kompetence til at tilrettelægge undervisning og afholde læringssamtaler, der fremmer selvreguleret læring. Skoleforvaltningen har igangsat og gennemført forberedelsesindsatser til projektet, hvis formål har været at involvere og motivere medarbejdere på flere niveauer. Der har været etableret en arbejdsgruppe med fokus på kompetenceudvikling indenfor skolereformen med repræsentation fra skoler, forvaltning og faglige organisationer. Gruppen, der har afrapporteret til, udarbejdede 11 anbefalinger, hvoraf 6 direkte understøttes af projektet. Der har desuden været afholdt samtaler mellem afdelingschefen for skoler og skoleledelsesteam med henblik på afdækning af lokale kompetenceudviklingsbehov. Ambitionen realiseres på fire niveauer: Læringssamtaler med og mellem eleverne via en udviklet feedbackkultur omkring læringsmål, læringsfremgang, selvregulering og læringsstrategier. Læringssamtaler mellem lærere/pædagoger og læringsvejledere gennem anvendelse af Microteaching som videobaseret feedback med supervision. Microteaching skal medvirke til at fremme kompetencen til at observere, det der fremmer elevernes læringsudbytte og læringsfremskridt. Værdien af feedback skal optimeres gennem få og enkle principper, der grundigt skal indarbejdes i praksis. Læringssamtaler, hvor lederne mål- og rammesætter, drøfter samt udvikler kompetenceorienteret undervisning med medarbejderne. Læringssamtalerne på dette niveau er rettet mod skolepræstationer og fokuserer på at udvikle en feedbackkultur med afsæt i de strategier, processer og metoder, der skal skabe systematisk opfølgning på alle niveauer. Møde den Side 33

36 Læringssamtaler mellem Skoleforvaltningen og skolelederteam omkring skolepræstation, organisering og kultur. Kompetenceudviklingsindsatsen: Afdækning af de enkelte skolers nuværende pædagogiske praksis og behov for kompetenceudvikling indenfor læringssamtalernes faglige elementer, herunder samtaler med lederteams om at skabe organisatorisk motivation for kompetenceudviklingsforløbet. Fælles bootcamp, der har til formål at sikre, at de involverede partnere har fælles teoretisk forståelse og forsknings- og metodegrundlag. Her vil bl.a.indgå procesfaciliteringselementer fra Den Kreative Platform til at skabe innovative og kreative læringsforløb, som er udviklet af Aalborg Universitet. Lokale kompetenceudviklingsforløb for lærere og pædagoger med fokus på udvikling af læringssamtaler med mellemliggende Microteachingforløb (6 sessioner med 4 vejledningsdage). Kompetenceudviklingsforløb for vejledere med 2 diplommoduler; didaktik samt evaluering og evalueringskompetence plus 1 vejledningsmodul til de kommende vejledere, der ikke har disse kompetencer. Herud over er der 2 opfølgningsdage pr hold med fokus på implementering. Kompetenceudviklingsforløb for ledere med 4 seminarer med mellemliggende coachingssamtaler. Indsatsen, der involverer alle forvaltningens pædagogiske medarbejdere planlægges genneført over skoleårene 2014/15 og 2015/16. Effekt Projekt Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel har en høj ambition om at løfte Aalborgs skoler. Læringssamtalerne skal synligt forbedre skolernes og Skoleforvaltningens evne til at vurdere skolens praksis og elevernes læringsfremgang gennem anvendelse af tilgængelig forskningsinformeret viden kombineret med lokale løbende observationer af undervisningens virkning: Projektet skal synligt forbedre skolernes og Skoleforvaltningens evne til at gennemføre forsknings- og udviklingsprojekter med eksterne samarbejdspartnere for derigennem at opnå bedre resultater i tilknytning til elevernes læringsfremgang. Læringssamtaler skal synligt bidrage til videnudvikling og færdigheder i praktisk skoleudvikling, der kan anvendes og videreudvikles i eksterne kompetencemiljøer, så der vil skabes mulighed for at bistå Aalborg Kommune yderligere i forhold til kommende kompetenceudviklingsindsatser. Møde den Side 34

37 Læringssamtalerne skal bidrage til, at der frembringes videnbaserede og anvendelsesorienterede fremgangsmåder, modeller og vejledningsformer til fortsat anvendelse i skoleudviklingen. Læringssamtalernes praktiske værktøjer og viden om anvendelsen af dem skal gøres tilgængelige gennem virtuelle platforme og arenaer for videndeling i skolesektoren. Læringssamtalerne skal bidrage til at opbygge og sprede viden om forskellige virkemidler for undervisningsudvikling i skolerne og med hensyn til fremtidig politikudvikling. Økonomi Budgetrammen for projektet er på i alt kr Skoleforvaltningen medfinansiere med i alt kr , der findes indenfor midler til kompetenceudvikling og har ansøgt A. P Møller Fonden om kr Forvaltningen forventer, at modtage svar på ansøgningen ultimo juni Detaljeret budget er vedhæftet Budget A. P. Møller ansøgning Dias til vedr. Mærsk Fonden Projektbeskrivelse Udvidet projektbeskrivelse til Mærks Fonden Beslutning: Til orientering. Udvalget bekræftede forvaltningens prioritering af uddannelsesindsatsen. Møde den Side 35

38 Punkt 9. Justering af Skoleforvaltningens organisation per 1. august Direktøren for Skoleforvaltningen indstiller til s orientering justeret organisationsstruktur i Skoleforvaltningen. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Sagsbeskrivelse Den nuværende organisering af Skoleforvaltningen er godkendt af Magistraten på møde den 29. april 2013 som en del af Aalborg Kommunes samlede ændring af forvaltningsstrukturen. Magistraten godkendte organiseringen af Skoleforvaltningen med en række tilhørende specifikke bemærkninger, herunder blandt andet at organiseringen i Skoleforvaltningen tager udgangspunkt i den nuværende lovgivning, og at en eventuel skolereform eventuelt kan få konsekvenser for strukturen i forvaltningen". I forbindelse med det omfattende arbejde med implementeringen af folkeskolereformen i efteråret 2013 og foråret 2014 har Forvaltningsledelsen vurderet, at det er nødvendigt at foretage enkelte justeringer i organisationen. Disse justeringer forelægges derfor til orientering. Folkeskolereformen har særligt fokus på udviklingen af elevernes læring og for at sikre et tilsvarende fokus i Aalborg Kommune vurderes det, at ansvaret for den pædagogiske udvikling skal forankres ved en dedikeret chef, der i samarbejde med konsulenter kan støtte skolernes processer med viden om, hvad der virker i praksis og koordination af videndeling vedr. praksis. Dermed skabes en markant organisatorisk ramme for forvaltningens pædagogiske udvikling med mulighed for et samtidigt lokalt, regionalt og nationalt perspektiv. Samtidig styrkes staben omkring den pædagogiske chef gennem tilførelse af dels den nuværende stab fra Skoler, dels yderligere ressourcer til afdelingen, der finansieres inden for rammen. Med denne justering dedikeres afdelingschefen for Skoler til ledelsen af skolerne og der skabes dermed også en yderligere fokusering herpå. Som led i styrkelsen af, og en fokusering på, den pædagogisk udvikling vurderes det samtidig, at det er hensigtsmæssigt at adskille udviklingsopgaven fra driften af enhederne PPR, UU-Aalborg, Aalborg Ungdomsskole, Aalborg Kulturskole og Taleinstituttet. Ovenstående organisatoriske justeringer medfører, at den nuværende afdeling for Pædagogik og Skoletilbud opdeles i Skoletilbud og Pædagogik og Læring. Enhederne PPR, UU-Aalborg, Aalborg Ungdomsskole, Aalborg Kulturskole og Taleinstituttet organiseres i Skoletilbud og ledelsen heraf varetages indtil videre af direktøren. Møde den Side 36

39 De planlagte justeringer udmøntes i nedenstående organisationsdiagram. Den nye organisationsstruktur har været drøftet i MED-organisationen, Den Udvidet Forvaltningsledelse, samt forelagt medarbejderne i Godthåbsgade 8. Den nye organisering træder i kraft 1. august 2014, hvor det samtidig forventes, at den nye chef for Pædagogik og Læring kan tiltræde efter endt rekrutteringsproces. Samarbejdet i 2014 Beslutning: Til orientering. tilkendegav, at man gerne vil indgå i arbejdet omkring Ledership Pipeline. "Ledership Pipeline i den offentlige sektor" omdelt. Møde den Side 37

40 Punkt 10. Orientering fra rådmand og direktør. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Jakob Kruuse gennemgik tentativt program vedr. studietur den 3. og 4. juni Orientering om ansættelser i lederstillinger på skolerne siden den 1. januar Ansættelser i lederstillinger på skolerne siden 1. januar 2014 Beslutning: Til orientering. Møde den Side 38

41 Punkt 11. Eventuelt. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Beslutning: Intet. Møde den Side 39

42 Punkt 12. Godkendelse af referat. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Beslutning: Godkendt. Møde den Side 40

43 Møde den Side 41