- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014

Transkript

1 - Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014

2 Proces - Folkeskolereformen Deadline Tema 1: Faglighed, læring og undervisning Ultimo maj 2014 Tema 2: Understøttende undervisning og samarbejde med skolens interessenter Ultimo maj 2014 Tema 3: Fritidstilbud Ultimo maj 2014 Tema 4: Skoleledelse Efteråret 2014 Tema 5: Evaluering Efteråret 2014 Tema 6: Kompetenceudvikling Efteråret 2014 Tema 7: Administration og organisering Ultimo maj 2014 Tema 8: Nye politikker Efteråret 2014

3 Understøttende undervisning Mere tid til differentierede undervisningsformer, bevægelse, faglig fordybelse og træning i lektiecaféer og understøttende læringsaktiviteter Understøttende undervisning skal give eleverne lejlighed til i højere grad end i dag at lære på flere forskellige måder tid til at afprøve, træne og repetere de færdigheder og kompetencer, de tilegner sig i undervisningen i fagene. Indhold Undervisning der støtter op om den fagdelte undervisning Undervisning der styrker elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel Bevægelse Lektiehjælp Understøttende undervisning er ikke omfattet af holddannelsesreglerne Lærerne har den generelle undervisningskompetence og er ansvarlig for at sikre sammenhæng i undervisningen, og at de faglige mål for fag og klassetrin indfries. Pædagoger og medarbejdere med relevante kompetencer vil kunne støtte og supplere lærerne i den fagopdelte undervisning og kan varetage den understøttende undervisning alene.

4 Eksempler på elementer i den understøttende undervisning: Lektiehjælp og faglig fordybelse Opgaver med direkte fagrelateret indhold Praktiske og projektorienterede forløb Anvendelsesorienterede læringsformer Træning og automatisering af færdigheder Hyppige læringssamtaler med fastsættelse af læringsmål, løbende feedback og opfølgning Motion og bevægelse Indsatser i forhold til at styrke klassefællesskabet Arbejde med elevernes relationer, trivsel og sociale udvikling Indsatser i forhold til at styrke elevdemokratiet Kreative eller musiske aktiviteter Samarbejde med det lokale idræts-, kultur og foreningsliv Samarbejde med ungdomsuddannelserne og UU Samarbejde med erhvervslivet

5 Hvad har Skoleudvalget besluttet om understøttende undervisning?* Det er den enkelte skole der tilrettelægger den understøttende undervisning ud fra lokale behov og muligheder Der er stort fokus på, at der skabes tid til understøttende undervisning derfor er der ikke mulighed for at søge dispensation til at nedsætte skoledagens længde og konvertere understøttende undervisning til fagdelt undervisning Der er ligeledes stort fokus på, at den nye skoledag bliver sammenhængende og varieret skolebestyrelserne skal udarbejde principper herom 10 % af ressourcen til understøttende undervisning gives til medarbejdere med andre kvalifikationer fra fx lokale foreninger, erhvervsliv, kulturinstitutioner, biblioteker, Kulturskolen og Ungdomsskolen

6 Motion og bevægelse Eleverne skal bevæge sig 45 minutter om dagen i gennemsnit Motion og bevægelse skal foregå i den understøttende undervisning eller som en integreret del af den fagdelte undervisning for eksempel i idræt Prøve i idræt i 9. klasse Det er skolens leder, der skal sikre, at eleverne deltager i motion og bevægelse i 45 min. i gennemsnit

7 Eksempler på tilrettelæggelse Bevægelsesbånd i løbet af skoledagen, hvor hele eller dele af skolen bevæger sig på samme tid En længere pause i løbet af skoledagen fx en time fra kl hvor eleverne i en del af pausen skal vælge sig ind på en bevægelsesaktivitet Bevægelsespauser (brainbreaks/powerbreaks) i den fagdelte undervisning Kombinere læringssituationer med bevægelse fx i form af ord- og talstafetter Motion og bevægelse i den åbne skole fx i samarbejde med det lokale foreningsliv

8 Hvad har Skoleudvalget besluttet vedr. motion og bevægelse? Skolerne skal lokalt beslutte det konkrete indhold og organiseringen af motion og bevægelse Motion og bevægelse skal gives både som længere forløb, hvor de får pulsen op, kortere forløb samt aktiviteter hvor bevægelse og fagligt indhold kombineres Motion og bevægelse sker i overensstemmelse med Aalborg Kommunes sundhedspolitik Skolebestyrelserne fastlægger principper for arbejdet med motion og bevægelse

9 Den åbne skole Skolerne skal i højere grad åbne sig over for det omgivende samfund. Der skal skabes en større inddragelse af det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv i skolen, ved at kommunerne forpligtes til at sikre et samarbejde. Skolerne er forpligtet til at søge et samarbejde med det lokale idræts-, kultur- og musikliv Skolerne skal indgå i et gensidigt samarbejde med Kulturskolen og Ungdomsskolen - partnerskaber En elev kan opfylde sin undervisningspligt ved at deltage i fx musikundervisning i Kulturskolen eller eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening

10 Eksempler på samarbejdsrelationer Lokalt Samarbejde med den lokale præst eller Folkekirkens Skoletjeneste i forhold til kristendomsundervisning eller i forhold til forskellige forløb om fx etik eller dansk kultur Samarbejde med den lokale idrætsforening om bevægelsesaktiviteter i DUS Samarbejde med den lokale bank omkring fx forløb om privatøkonomi Samarbejde med den lokale landmand om fx betydningen af bæredygtigt landbrug Samarbejde med Aalborg Symfoniorkester om forløb i musikundervisningen Samarbejde med Aalborg Kommunes naturvejledere om forløb i natur og teknologi Besøg i Stadionhallernes Hal 3 Samarbejde med det lokale ældrecenter i forhold til historiefortælling Samarbejde med ungdomsuddannelser i forhold til særlige forløb eller valgfag i klasse Samarbejde med UU i forhold til Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering Regionalt/nationalt Samarbejde med SKAT i forhold til betydningen af skattepligtigt arbejde Samarbejde med sundhedsvæsenet i forhold til fx betydningen af et sundt liv Samarbejde med lokalt valgte folketingspolitikere og politiske partier i forhold til lovgivning mv. Internationalt Venskabsbyer Søster- og samarbejdsskoler i andre byer og lande Confucius Instituttet (AAU) EU-institutioner og udvekslingsprogrammer

11 Hvad har Skoleudvalget besluttet vedr. den åbne skole? Skolerne forpligtes udover de i lovgivningen nævnte samarbejdspartnere til at søge samarbejde med det lokale erhvervsliv og ungdomsuddannelserne Der skal søges samarbejde både lokalt, regionalt/ nationalt og internationalt Skoleforvaltningen støtter op om skolernes arbejde med den åbne skole ved bl.a. at synliggøre de kommunedækkende foreninger, kunst- og kulturlivet m.fl. samt faciliteter, der kan anvendes af skolerne Skoleforvaltningen stiller processtøtte til rådighed for skolerne i forhold til at indlede samarbejde mellem skoler og samarbejdspartnere ligesom der centralt arbejdes på at åbne døre i forhold til samarbejde mellem skoler og fx ungdomsuddannelser og erhvervsliv *Obs. Forventeligt politisk godkendt d. 20. maj 2014