HSK - NYT Nr. 1 marts 2004

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HSK - NYT Nr. 1 marts 2004"

Transkript

1 HSK - NYT Nr. 1 marts 2004 Siden sidst Af Gitte Lindeløv HSK afholder sin årlige generalforsamling fredag 16. april kl i Valby Medborgerhus. Generalforsamlingen vil blive indledt med et oplæg af Cand. mag. Karen Fog, der vil tale om sit arbejde i Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet - DUKH. Vi håber, at mange medlemmer vil finde vej til Valby Medborgerhus denne dag, da vi har brug for personer, som har lyst til aktivt at deltage i HSK s arbejde. I denne forbindelse må jeg desværre oplyse, at Marianne Linjenberg Jensen efter længere tids sygdom afgik ved døden i starten af februar. Marianne har været bestyrelsesmedlem i ca. 2 år og vi vil selvfølgelig savne hende. HSK har det sidste 1 1/2 år været hårdt presset af sygdom. Flere af os har været mere eller mindre fraværende, hvilket har præget HSK s arbejde. Vi forsøger dog at indhente noget af det forsømte og håber, at vi vil få et godt forår. Af arrangementer har vi planlagt et studentermøde onsdag 31. marts kl , et fyraftensmøde med Bogstøtten onsdag 5. maj kl og i april et fyraftensmøde med Jobcenter Øst, hvor datoen endnu ikke er fastlagt. Se i øvrigt vedlagte invitationer. Vi har deltaget i en del konferencer og temadage om handicap og arbejdsmarked. Tilsyneladende ser det ud som om, der tages en masse tiltag for at få mennesker med handicap i arbejde. Der laves en masse undersøgelser og skrives en mængde rapporter, men resultaterne virker ikke overvældende positive. Det er som om, der køres i den samme rille med de samme problemer og spørgsmål. Desværre opgiver nogle handicappede undervejs, mens andre ser som eneste udvej at starte egen virksomhed. Det ser ud som om, at et fravalg af arbejde som oftest er baseret på det svære og tunge system, der bærer præg af bureaukrati. Ligeledes finder arbejdsgiverne også systemet tungt, hvis der er behov for ansættelse af en person på en af de mange ordninger eller, såfremt specielle hjælpemidler er nødvendige i ansættelsesforholdet. Vi kunne godt tænke os nye veje og indfaldsvinkler til at belyse handicap og arbejdsmarkedet. Et lyspunkt er dog, at det langt om længe er lykkedes at få vedtaget loven om, at handicappede studerende under uddannelse har mulighed for at få dobbelt SU, det såkaldte SU-tillæg, som kompensation for manglende mulighed for at tage studenterjob. Denne vedtagelse betyder i praksis for mange studerende med handicap, at det dobbelte optagelsessystem bortfalder, noget vi i HSK længe har ønsket. Vi afventer spændt, om SPS-loven og muligheden for SU-tillægget giver studerende med handicap en større mulighed for at studere det ønskede fag på lige fod med øvrige studerende. Læs mere om dette inde i bladet.

2 Indhold i dette nummer SU til handicappede studerende - nye muligheder fra august 2004 Ankenævnet for uddannelsesstøtten Handicap ingen hindring - der er mange muligheder Huset Venture - også i Storkøbenhavn Temaarrangementer og HSK s generalforsamling SU til handicappede - nye muligheder fra august 2004 Af Juridisk konsulent Ane Esbensen, Center for Ligebehandling af Handicappede Som mange af dette blads læsere formentlig allerede har hørt, har Folketinget vedtaget en ny lov, om handicappedes mulighed for at få SU. De centrale punkter i loven er, at: handicappede på SU kan få et særligt tillæg på i alt kr. om måneden tillægget gives til studerende som har meget svært ved at påtage sig erhvervsarbejde retten til SU og tillæg følger de helt almindelige regler om studieaktivitet mv. der er mulighed for indtjening udover tillægget på kr. om måneden Baggrunden for loven Der er tale om en helt ny forsørgelsesmulighed for handicappede studerende, men en mulighed som der længe har været arbejdet på at få gennemført. I dag vil mange studerende, der har et handicap, være afhængige af revalidering for at kunne gennemføre en videregående uddannelse. Problemet ved dette er, at det konkrete valg af uddannelse skal godkendes af kommunen, og at kommunen i den forbindelse skal lægge vægt på, at uddannelsen på kortest mulig tid skal gøre vedkommende selvforsørgende. Kommunen kan således vurdere, at den ønskede uddannelse er for lang eller vil give for dårlige erhvervsmuligheder, og den vurdering kan betyde, at man ikke har mulighed for at få uddannelsen, også selv om man opfylder de formelle adgangskrav, der gælder for uddannelsen. Dette kaldes det dobbelte optagelsessystem, og det er dette system der skal ophæves med den nye lov. Den store fordel ved den nye lov er derfor, at langt flere uddannelsessøgende, der har et handicap, vil få samme frie valg af uddannelse, som uddannelsessøgende uden handicap har. Samtidig er der en vis usikkerhed ved at indføre en ny ordning, og mange har også haft kommentarer til lovforslaget, da det blev sendt i høring. Bemærkningerne har ikke ført til ændringer i lovteksten, men det er fastsat, at loven skal revideres i folketingsåret Derfor er det vigtigt, at de erfaringer, der gøres i de første år, bliver samlet op, så de kan indgå som baggrund for revisionen. Undervisningsministeriet vil selv gøre status over de erfaringer, der gøres i det første år med den nye ordning, og ministeriets status vil blive sendt i høring hos bl.a. handicaporganisationerne. Hvilke regler gælder for det nye tillæg? Reglerne i den nye lov suppleres af ministeriets fortolkning i lovens bemærkninger og i ministeriets høringsnotat om lovforslaget, som er sendt til Uddannelsesudvalget. Begge dele kan ses på Folketingets hjemmeside - - under lovforslag nr. L Målgruppen Ifølge lovteksten kan det særlige tillæg til SU gives til uddannelsessøgende, som på grund af varig fysisk eller psykisk funk-

3 tionsnedsættelse har meget betydelig begrænsninger i evnen til at påtage sig erhvervsarbejde. Ministeriet har uddybet, at ingen studerende med bestemte typer af funktionsnedsættelse på forhånd er udelukket fra ordningen. Det afgørende er at arbejdsevnen er begrænset i meget betydelig grad, og afgørelsen om dette vil altid bunde i en konkret vurdering. I forbindelse med vurderingen af arbejdsevnen skal der ifølge ministeriet tages udgangspunkt i lovens formål, som handler om at kompensere for den manglende evne til at supplere SU ved erhvervsarbejde under uddannelsen. Der skal derfor tages hensyn til særlige forhold på arbejdsmarkedet for studerende, og ikke foretages en generel vurdering af den studerendes arbejdsevne efter endt uddannelse. Hvis man får afslag kan sagen ankes til Ankenævnet for uddannelsesstøtten. Her vil der være et ekstra sagkyndigt medlem, udpeget af De Samvirkende Invalideorganisationer, i sager om tildeling af det særlige tillæg. 2. Krav om studieaktivitet og mulighed for forlænget studietid Som udgangspunkt gælder de almindelige regler om studieaktivitet som betingelse for ret til SU. Antallet af måneder, hvor den studerende kan få SU er også det samme for studerende, som får særligt tillæg på grund af en funktionsnedsættelse. For alle studerende på SU findes der mulighed for at få ekstra SU, hvis studiet forsinkes på grund af sygdom eller andre særlige forhold. Hvis en funktionsnedsættelse giver forsinkelser i studiet, vil den studerende kunne søge om ekstra SU efter de samme regler. 3. Mulighed for indtjening og fravalg af SU Når en studerende har fået bevilget det særlige tillæg, har han eller hun samtidig mulighed for at have en indtjening på kr. om måneden i gennemsnit. I indtjeningen tæller også renteindtægter eller løbende udbetaling fra erstatninger. Hvis man et år tjener mere end det tilladte skal man betale SU tilbage efter de almindelige regler om tilbagebetaling af SU. Studerende på almindelig SU vil ofte sørge for ikke at skulle betale SU tilbage, ved i stedet på forhånd at vælge en eller flere måneders SU fra og på den måde hæve grænsen for det beløb de må tjene udover SU en. Den mulighed vil man også have med det særlige tillæg. Man skal dog være opmærksom på to ting i den forbindelse. For det første lægger loven op til, at tillægget og det almindelige SU-stipendie hænger sammen, så et måneds fravalg af SU vil være et fravalg af både SU og tillæg. Ministeriet har godt nok udtalt at det også vil være muligt kun at vælge det særlige tillæg fra på månedsbasis, men det er noget der først rigtigt vil vise sig, når loven skal bruges i praksis. For det andet vil den studerendes behov for at fravælge SU på grund af for høj indtægt kunne medføre, at der rejses tvivl om, hvorvidt vedkommendes overhovedet er berettiget til det særlige tillæg. Det kan være et tegn på at den studerendes arbejdsevne ikke er tilstrækkelig begrænset. Det gælder i øvrigt, at studerende, der får støtte til merudgifter på grund af et handicap efter servicelovens regler ( 84), ikke skal regne den støtte med som indtægt i relation til beregningen af SU. 4. Tilbagebetaling af studielån Studerende, der får det særlige tillæg, kan på samme måde som andre optage SUlån, og tilbagebetalingen af lånet vil også skulle ske efter de almindelige regler. Der er dog den forskel, at uddannede, som efter uddannelsen modtager førtidspension eller invaliditetsydelse på et hvilket som helst tidspunkt kan få vurderet om lånet kan eftergives. For andre studerende, kan en anmodning om at lånet eftergives først vurderes efter 12 år. 5. Er revalidering stadigvæk en mulighed? Ja, det er det, men da man kun kan få revalideringsydelse, hvis man ikke kan klare sig med SU, vil der formentlig være flere studerende med et handicap, som skal læse på SU og ikke vil have mulighed for at få revalidering.

4 Derudover vil det stadigvæk være sådan, at personer, som har brug for støtte for at kunne opnå eller fastholde kontakten til arbejdsmarkedet - og som ikke falder ind under reglerne om det særlige tillæg - har mulighed for at søge om revalidering. Hvad gør man som ny studerende? Som ny studerende, der skal begynde på en videregående uddannelse til sommer, er der således meget at undersøge. På hjemmesiden findes mange nyttige informationer om, hvordan SUsystemet fungerer. Men den del af SU en som består af særligt tillæg vil være en helt ny ordning, både for SU-styrelsen og for studerende. Det kan derfor kun anbefales at være i så god tid som mulig, og at søge svar på de spørgsmål, der kan opstå undervejs. Ankenævnet for uddannelsesstøtten Af Stud. scient. soc. Ida-Kristine Appelquist Ankenævnet for uddannelsesstøtten - hvad er det egentlig, hvilke funktion har det, og hvad har det med handicappede studerende at gøre? Det er spørgsmål, som jeg ofte bliver stillet, når jeg fortæller, at jeg sidder som De Samvirkende Invalideorganisationers (DSI) repræsentant i Ankenævnet for uddannelsesstøtten. Ankenævnet for uddannelsesstøtten er en klageinstans under SU-styrelsen. Det er den instans, der træffer den endelige administrative afgørelse i klager over SUstyrelsens afgørelser. Når der træffes en afgørelse af SU-styrelsen, har personen, der får afgørelsen, 4 uger til at indsende en klage til Ankenævnet for uddannelsesstøtten og SU-styrelsen. Herefter tager SU-styrelsen sagen op til genovervejelse, falder den her, sender SU-styrelsen den videre til Ankenævnet. Ankenævnet for uddannelsesstøtten tager sig således af mange forskellige slags sager. Det kan være klager over beregning og tildeling af SU, tilbagebetaling af SU etc. Ankenævnet for uddannelsesstøtten tager sig også af klager over afgørelser, der er truffet af SU-styrelsen efter Lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser - populært kaldet SPSloven. Kort fortalt er SPS-loven den lov, der skal sikre, at handicappede studerende for de nødvendige hjælpemidler stillet til rådighed under uddannelse. Den administreres af SU-styrelsen, og det er Ankenævnet for Uddannelsesstøtten, der træffer den endelige afgørelse over alle SPS-sager, hvis der klages. I Ankenævnet for uddannelsesstøtten sidder der en dommer, en sagsbehandler og to medlemmer beskikket af undervisningsministeriet. Når der er klager vedrørende SPS-loven, skal der også sidde en sagkyndig udpeget af DSI, der sikrer, at sagen også bliver set på fra handicapvinklen. I januar 2002 blev jeg sammen med to andre handicappede studerende udpeget af DSI til at sidde som sagkyndige i Ankenævnet. Når der er en klagesag over SPS-loven, bliver vi alle tre i første omgang kontaktet af DSI. Herefter modtager den af os, der har mulighed for at deltage, sagsakterne. I Ankenævnet giver den af os, der er blevet udvalgt, vores vurdering af den konkrete SPS-sag, hvorefter sagen diskuteres, sådan at den kan afgøres. Det vil sige,

5 hvorvidt Ankenævnet kan tilslutte sig SUstyrelsens afgørelse og dermed ikke tildele de søgte hjælpemidler, eller hvorvidt SUstyrelsens afgørelse skal forkastes og dermed tildele klager hjælpemidlerne. Nu har jeg efterhånden siddet i ankenævnet i 2 år. Der kommer et bredt udsnit af sager ind fra mennesker med vidt forskellig handicaps. Jeg synes generelt, at der bliver lyttet til os som handicapgruppe. Jeg er af den opfattelse, at mine argumenter i de fleste tilfælde bliver taget alvorligt i Ankenævnet, idet mine synspunkter i nogle af sagerne har haft vægt til at ændre udfaldet. Når problematikken handler om, hvorvidt hjælpemidlerne kan kompensere for funktionsnedsættelsen eller ej, kan det imidlertid være svært at få medhold i Ankenævnet. For mig at se har der været flere sager, hvor hjælpemidlerne kunne spare tid og kræfter for den enkelte studerende, men hvor det er blevet diskuteret, om det var nok til at kompensere for funktionsnedsættelsen. Handicap ingen hindring - der er mange muligheder Af Handicapkonsulent Allan Jørgensen, AF Vejle regionen Sidder på min træstol og kigger ind i skærmen - regnen siler ned uden for. Det er september måned. Det blæser og er små koldt i Danmark. Alligevel trænger solen ind i gennem mit stuevindue, den masser sig på, som om den ikke vil finde sig i at blive undertrykt af regnen. Mange mennesker med nedsat funktionsevne vil gerne ind og have en plads på arbejdsmarkedet. For mange mennesker er arbejde en vigtig kilde til social identitet. Og det er på godt jysk træls ikke at kunne sige, hvem man er, når nu man for 27. gang ved moster Odas fødselsdag ikke kan sige, hvad man i grunden går og laver i det her land, hvor det at modtage offentlig forsørgelse ikke længere er så fedt og accepteret. Vi lever i et samfund med en demografisk udvikling, hvor der bliver flere og flere, der forlader arbejdsmarkedet i forholdsvis god tid, dvs. ved 60 års alderen samtidig med, at der bliver færre unge at tage af pga. af små ungdomsårgange. Kombineret med en meget stor marginalisering af arbejdskraften med store udgifter til passive overførselsindkomster, bliver arbejdsmarkedet et broget billede af mange, der knokler hårdt i et højt og stresset tempo - en ond cirkel, der er vigtig at få brudt og en gruppe af mennesker, der rent faktisk gerne vil bruges på arbejdsmarkedet, men som ikke kan få lov eller kan pga. forskellige omstændigheder, såsom handicap, alder, anden etnisk baggrund, sygdom, manglende kvalifikationer eller fordomme. Det rummelige arbejdsmarked - Hvem har ansvaret? Hvad indeholder begrebet rummelighed? Hvor går grænsen for rummelighed? Politikerne har de sidste 8 år lanceret begrebet Det rummelige arbejdsmarked. Utallige konferencer med gode middage og flotte taler er holdt og kampagner er iværksat. Millioner af pjecer er trykt. Mange fine ord er sagt om et flot og nødvendigt begreb, der handler om forebyggelse, arbejdsfastholdelse og integration af arbejdskraft. Desværre med alt for få soldater til at lave arbejdet og omsætte politikernes intentioner til praksis. Mange holdninger er flyttet og mange virksomheder har i dag en positiv holdning til begrebet. Og gør rent faktisk en hel del i at påtage sig et socialt ansvar. 10 % af arbejdskraften i Danmark har en nedsat funktionsevne, så der er nok at tage fat på. Et system med love og regler, der kan være svære at overskue for virksomhederne

6 og borgerne og for dem, der skal administrere det i en stresset hverdag og et socialpolitisk system, der indtil videre ikke har været gearet og i stand til at løfte opgaven omkring det rummelige arbejdsmarked. Måske skulle man skille tingene ad i 2 dele. En del, der handler om socialpolitik og en anden del, der handler om arbejdsmarkedspolitik. Det behøver ikke at blive gjort til et socialt problem at være arbejdsløs. Det behøver heller ikke at være et socialt problem at mangle et hjælpemiddel til sit job eller at lave en arbejdspladsindretning. Det er et arbejdsmarkedspolitisk problem. Som det er i dag bliver borgerne kastet fra det ene system til det andet for at få et hjælpemiddel eller en arbejdspladsindretning, der er nødvendig for at få et job eller for at blive arbejdsfastholdt. Hele lovgivningen omkring hjælpemidler og arbejdspladsindretning, bør klart ligge hos AF ved Handicapkonsulenten rundt omkring i landet. For at være mere præcis og konkret: Lad kommunerne tage sig af det socialpolitiske og lad Arbejdsformidlingen tage sig af det arbejdsmarkedspolitiske. - Vist nok en gammel diskussion. Regeringen er i gang med at lave et udspil til en ny arbejdsmarkedsreform. Her tænkes der højt for tiden. Det afgørende i reformen er, at den enkelte borger skal i centrum hvad enten det er en kontanthjælpsmodtager, en ledig dagpengemodtager eller en beskæftiget, der er på udkig efter andet arbejde. Der tales om en samtænkning af det kommunale og statslige system, hvor der tages udgangspunkt i den enkelte persons behov for arbejde og virksomhedens behov for arbejdskraft. En opdeling af folk i A og B mennesker, når det drejer sig om arbejdsmarkedet, er en syg og forældet tankegang. Tilbage til begrebet: Det rummelige arbejdsmarked. Hvad forstår vi ved rummelighed. Spørger man 10 personer, hvad de forstår ved rummelighed, får man 10 forskellige svar. Grænserne for rummelighed er forskellig fra person til person. Spørger man til den enkelte person, om vedkommende vil lægge en ekstra indsats på 2 timer ugentlig mere i en 37 timers stilling til samme løn for at få en person med nedsat funktionsevne til at fungere, er svaret ofte nej. Så snart det kommer tæt på ens egen krop, og man selv skal til at yde noget og det kommer til at gå ud over en selv og måske økonomien, så er sagen en anden. Menneskeligt skal det også give et afkast, ellers dør viljen til at være rummelig. Forståeligt nok. Det viser sig ofte, at alle parter skal have en gevinst for at vise rummelighed. Grænsen for det rummelige arbejdsmarked går der, hvor det ikke længere er økonomisk og menneskeligt rentabelt at udvise socialt ansvar. Så enkelt er det. Jeg plejer gerne at sige, at rummelighed starter inde i os selv. Hvis rummeligheden, tolerancen, respekten og ansvaret for sin kollega ikke er der hos det enkelte individ, er projektet omkring det rummelige arbejdsmarked dømt til at mislykkes og vil blive politiske pseudovisioner. Handicapbegrebet udvikler sig - også i Danmark I Arbejdsformidlingen er der i hver region ansat 1 handicapkonsulent til at varetage handicappedes interesser. I København er der 3 konsulenter. Handicapkonsulenterne administrerer bl.a. lov om kompensation til handicappede i erhverv. En lovgivning, der bidrager til at mange personer med nedsat funktionsevne kan begå sig på arbejdsmarkedet på helt ordinære vilkår. Formålet med lovgivningen er, at kompensere for - at begrænse konsekvenserne af den nedsatte funktionsevne mest muligt, således at arbejdskraften bliver ligestillet med arbejdskraft uden funktionssvigt. Målgruppen for lovgivningen er synshandicappede, ordblinde, døve og hørehæmmede, fysisk handicappede og andre med alvorlig nedsat funktion og som har brug for særlig praktisk bistand for at kunne bestride sit job. Loven indeholder 5 stærke ordninger i form af personlig assistance til handicappede i erhverv, personlig assistance til efter- / videreuddannelse, en isbryderordning, en pulje til hjælpemidler og arbejdspladsindretning samt fortrinsadgangsbestemmelserne til handicappede, der søger job indenfor det offentlige. En del af lovgivningen kan kombineres med lov om aktiv socialpolitik - eksempelvis kan personlig assistance kobles sammen med et flexjob eller et skånejob. Vores traditionelle billede af handicappede personer er, at det er nogle der er blinde, døve eller kørestolsbrugere. Det er det naturligvis også. Men de 3 grupper dækker

7 ikke det hele. Handicapkonsulenternes kunder kan ofte være personer med ikke synlige handicaps - eksempelvis ordblinde, personer med epilepsi, piskesmæld, tinitus og menieres, diverse rygskader for ikke at tale om ukendte sjældne handicaps o.s.v. Hvad vil det egentlig sige at være handicappet og i forhold til hvad? I gamle dage brugte man ordet invalid, som frit oversat betyder ingen værdi / gyldighed - underforstået at personen ikke er i stand til at forsørge sig selv, men er en økonomisk byrde for samfundet. Revalidering er et positivt ladet ord og handler om at genskabe folks værdi med de redskaber, der er i lovgivningen med henblik på at gøre personen selvforsørgende igen. På arbejdsmarkedet er selve handicapbegrebet i virkeligheden ikke særlig interessant, fordi nedsat funktionsevne ikke nødvendigvis betyder nedsat erhvervsevne. Det kommer helt an på, hvad der skal laves. En anden grund til, at handicappet ikke er særlig interessant er, at vi med vores lovgivning har muligheden for at kompensere for den nedsatte funktionsevne med personlig assistance til f.eks. tunge løft, hente bringe situationer, sekretærbistand, chauffør bistand, instruktion ved nye arbejdsopgaver og tolke og skrivebistand osv. Kompensationsmulighederne er mangfoldige og kan bruges på mange forskellige måder og med forskellige kombinationsmuligheder til andre lovgivninger. Fordommene eksisterer og trives i bedste stil Når vi bruger begrebet handicap, glemmer vi ofte, at der er en levende person bag det begreb. Handicappede er ikke en massebetegnelse og en bestemt gruppe, man kan sætte i en kasse. Handicappede er personer, der er lige så forskellige som alle mulige andre. Det er personer med forskellige kvalifikationer, forskellige forudsætninger og forskellige ressourcer. Mange handicappede føler sig stigmatiserede som en arbejdskraft, der har en mindre værdi end den øvrige. Selvom mange virksomheder gerne vil signalere rummelighed og også i mange tilfælde gør det, så eksisterer fordommene som, at det er bøvlet, dyrt, ustabilt, ikke særlig produktivt og tidskrævende at ansætte en handicappet arbejdskraft. Tendensen til at have fokus på begrænsningerne er der. Hele diskussionen om det rummelige arbejdsmarked har i høj grad haft sit fokus på fleksjob og arbejdsfastholdelse og i mindre grad på den marginaliserede arbejdskraft, der står uden for og gerne vil ind. Måske fordi det opleves som værende besværligt og bøvlet at have med at gøre. Der er i den grad behov for, at der også sættes fokus på, hvordan vi får integreret nogle flere personer med nedsat funktionsevne. Det rigtige job til den rette person med de rette kvalifikationer. Jobbet skal matche handicappet og ind imellem er kreative individuelle løsninger forudsætningen for succes. Mange personer med nedsat funktionsevne i Danmark begår sig på arbejdsmarkedet på helt ordinære vilkår - ca [ Kilde: Socialforskningsinstituttet ] De yder en indsats på arbejdsmarkedet, fordi de har kvalifikationerne og ikke fordi de er handicappede eller fordi det er synd for. På et høj effektivt arbejdsmarked har man ikke et job med mindre kvalifikationerne er tilstede. Arbejdsmarkedspolitisk handler det om at sætte fokus på, at handicappet arbejdskraft rent faktisk er en lønsom stabil arbejdskraft, at sætte fokus på ressourcer, kompetencer, muligheder og at kompensere der, hvor det er muligt. Lovgivningerne eksisterer og der er masser af muligheder. Viljen til at se mulighederne og at turde skal være der hos virksomhederne, at kunne se gevinsten for virksomheden ved at ansætte personer med nedsat funktionsevne. Holdningen at nedsat funktionsevne ikke nødvendigvis betydder nedsat erhvervsevne skal ligge på virksomhedernes og kollegaernes rygmarv og lystavle. At træffe et valg og at acceptere sit handicap Mange af de kunder, der kommer til en handicapkonsulent i Arbejdsformidlingen er personer, der har lidt et fysisk tab af en eller anden art. Ofte er der sket en social begivenhed, der pludselig ændrer verdensbilledet og mulighederne på arbejdsmarkedet. Nogle er truet af udstødelse og kæmper for at fastholde sig på arbejdsmarkedet. Kroppen kan pludselig ikke det samme længere og står i minus. Identite-

8 ten kan være truet, økonomien kan være skrøbelig o.s.v. Der skal træffes nogle valg og fravalg, der har store konsekvenser. Valget om det ene og det andet kan være en lang proces og for nogle er rejsen længere end for andre. Der skal tages stilling til, hvad man helbredsmæssigt kan holde til og hvor store omkostninger, man vil betale for at begå sig på arbejdsmarkedet, hvad man har lyst og evner til, hvilke muligheder man har, hvordan økonomien bliver, hvad familien vil sige, hvilken identitet og om hvilken fremtid man gerne vil have på arbejdsmarkedet, hvor ambitionsnivauet og tempoet skal ligge - er det 120 km i timen eller 100 km i timen eller bare 50 km i timen, man vil køre i. Om man skal være i det arbejdsmarkedspolitiske system eller i det socialpolitiske system, hvis man i det hele taget har en valgmulighed. Det siger sig selv at være blevet sen handicappet er en svær og tidskrævende proces i forhold til at være født med sit handicap. Mange nye ting skal læres og accepteres. Der er et uudtømmeligt stort vejledningsbehov at løse på det her område. Gode vejledere med kvalitet og med evnen til at sætte processer i gang og at lade folk selv tage ansvar og kontrol og finde deres egen personlige sti i en skov og jungle af muligheder på uddannelse og erhvervsområdet er meget vigtig og en nødvendig forudsætning for et positivt konstruktivt valg. Forudsætningen for at begå sig succesfuldt på arbejdsmarkedet med en nedsat funktionsevne - handicap - er først og fremmest, at man har noget at tilbyde i form af kvalifikationer og at man har accepteret sit handicap på godt og ondt, at man er åben omkring det og melder klart ud, hvad man har brug for og hvad handicappet betyder for en erhvervsmæssigt. Erfaringerne med personer med nedsat funktionsevne og manglende accept heraf er, at disse personer ofte klarer sig dårligt på arbejdsmarkedet. Ofte sker der fyringer med den skjulte årsag som baggrund. Med manglende accept af handicap er man ikke i stand til at bede om hjælp fra systemet, kollegaerne, benytte sig af kompensationsmulighederne, skabe forståelse for, hvad ens handicap betyder erhvervsmæssigt og kræver, hvad man har brug for af støtte og hvor ens grænser går. At tage ansvar for og kontrol med sit handicap kræver handicapaccept. Åbenhed omkring sit handicap giver respekt, forståelse og accept og åbner dørene til mange flere muligheder. Virksomheder, der har personer med nedsat funktionsevne ansat, får tilgengæld mange sidegevinster foræret i form af goodwill og medarbejdere, der hjælper hinanden. Virksomheden får desuden stabile, fleksible og ansvarsfulde medarbejdere og et godt arbejdsklima. De menneskelige dimensioner kommer i fokus på et arbejdsmarked, der er benhårdt og konkurrence betonet. Samfundet får produktion og skatteindtægter ind. For virksomhederne kan et godt image med en social profil bidrage til at tiltrække og til at fastholde medarbejdere og være et indirekte bidrag til konkurrence parametret. Fremtidens forbrugere vil gerne se, at virksomhederne behandler deres medarbejdere på social ansvarlig vis og at der er rummelighed. Hvem gider handle med en virksomhed, der behandler deres medarbejdere dårligt og socialt uansvarligt? Hvem gider arbejde på en virksomhed, hvor der ikke er rummelighed og plads til mangfoldigheder? Nøglen til arbejdsmarkedet Man kan sammenligne arbejdsmarkedet som en stor dynamisk parkeringsplads, hvor bilerne kører ind og ud og holder stille et stykke tid. Man holder sjældent på den samme plads hele livet igennem. Det gælder om at finde sin egen personlige parkeringsplads, at kunne flytte sig, tage initiativ og tage ansvar. Ind i mellem kan man som handicapkonsulent opleve folk komme og sige: Jeg vil have et arbejde, og det skal være nu. Jeg spørger ind imellem mig selv: Hvem har egentlig ansvaret? Nogle gange oplever jeg også, at folk kommer med deres far og mor i hånden. Jeg spørger mig selv: Hvordan skal man kunne klare sig på arbejdsmarkedet med sin mor og far i hånden? Når det er sagt, så skal jobbene naturligvis være der. Kvalifikationerne skal være der. Uddannelse er en væsentlig nøgle til arbejdsmarkedet. Der skal være noget at tilbyde til arbejdsmarkedet. Personer med nedsat funktionsevne er ansat på arbejdsmarkedet pga. deres kvalifikationer og ikke pga. deres handicap. Der er ikke

9 nogen, der bliver ansat i dag, fordi det er synd for, men fordi der er et behov. En forudsætning, der skal være, er accept af handicap hos personen selv og hos kollegaer og virksomhed. Rummelighed er en væsentlig forudsætning og bør defineres i alle personalepolitiker, således at det ikke bliver tomme fraser og fine ord i skåltalerne, men at de bliver forpligtende og af mere konkret art. Arbejdsmarkedet skal være tilgængeligt for mennesker med nedsat funktionsevne. Her har virksomhederne også et ansvar. Kompensationsmulighederne skal være der, når det er nødvendigt. Lovgivningerne er der. Vi har verdens bedste lovgivning på området og der er et kæmpe uudnyttet potentiale i lovgivningerne, der kunne bruges meget mere. end de egentlig bliver brugt bl.a. pga. manglende viden om deres eksistens og for få folk til at administrere dem. Hvem sagde flere handicapkonsulenter bare med en anden bredere og mere korrekt titel f.eks. konsulent for mennesker med nedsat funktionsevne og endelig samtænkning af systemerne og lovgivningerne i et overskueligt arbejdsmarkedspolitisk system i et enstrenget system. Handicapkonsulenterne har en væsentlig rolle at spille i forhold til det rummelige arbejdsmarked. Lov om kompensation til handicappede i erhverv er en stærk lovgivning, der administreres af Arbejdsformidlingens handicapkonsulenter. Der er mange muligheder - Handicap er ingen hindring. Huset Venture - også i København... Af Cand. jur. Lotte Pehrsson For nogle år siden var der tanker i gang og der blev arbejdet energisk på at få et hus i Storkøbenhavnsområdet også. Den gang gik arbejdet desværre i stå. Nu er der gode kræfter sat ind på at få tankerne udført i praksis, hvilket vi i HSK ser frem til. Vi vil yde, hvad vi kan for at medvirke til, at initiativet bliver realiseret denne gang og ønsker det bedste. kalenderen

10 Studentermøde Onsdag 31. marts 2004 kl til Københavns Universitet, Amager, lokale Oplægsholdere: Handicapvejleder Hanne E. Andersen, ivu*c SPS-vejleder Elin Kibsgaard, Københavns Universitet Fuldmægtig Ole Boesen, SPS-ansvarlig i SU-styrelsen HSK s generalforsamling Fredag 16. april 2004 kl , Valby Medborgerhus Cand. mag. Karen Fog, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet - DUKH, holder indledningsvist et oplæg om konsulentordningen Fyraftensmøde om Bogstøtten - et tilbud for studerende med psykiske lidelser Onsdag den 5. maj 2004 kl , Valby Medborgerhus Oplægsholder er cand. mag. og studievejleder Arne Nielsen Bogstøttens målsætning for den enkelte studerende er: At bevare tilknytningen til studiet At styrke den studerendes sociale liv At få ny inspiration og komme i gang igen At afklare uddannelses- og erhvervsønsker Redaktion af dette nummer af HSK-Nyt, Lotte Pehrsson Næste nummer forventes udsendt i juni Indlæg kan sendes til: Handicappede Studerende & Kandidater - HSK Københavns Universitet, Njalsgade 84, lokale , 2300 København S Kontortid: Mandag og onsdag ml. kl. 10 og 12 samt fredag i lige uger ligeledes ml. kl Telefon Girokonto Hjemmeside

Revalidering og handicaptillæg

Revalidering og handicaptillæg Revalidering og handicaptillæg Studenterrådgivningen Ansvarshavende redaktør: Else-Marie Stilling Tekst: Layout: Claus Bonde og Mette Rosenvel Ulla Halskov Studenterrådgivningen maj 2009 Studenterrådgivningen

Læs mere

Revalidering og Handicaptillæg

Revalidering og Handicaptillæg og - studerendes muligheder, rettigheder og pligter Studenterrådgivningen Indledning I denne brochure kan du læse om støttemulighederne og. og handicaptillæg tilbydes studerende, der pga. en funktionsnedsættelse

Læs mere

Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet

Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet Når din sag skal afgøres, skal den være afgjort inden for en bestemt tid. Du kan se, hvor længe du skal vente på en afgørelse i din sag, i denne oversigt. Du

Læs mere

Notat om høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. (udvidelse af målgruppen

Notat om høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. (udvidelse af målgruppen Arbejdsmarkedsudvalget L 149 - Bilag 1 Offentligt Arbejdsmarkedsstyrelsen 3. kontor Notat Notat om høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. (udvidelse

Læs mere

Den menneskelige vej til god, stabil og lønsom arbejdskraft

Den menneskelige vej til god, stabil og lønsom arbejdskraft Den menneskelige vej til god, stabil og lønsom arbejdskraft I en moderne industrivirksomhed skal der være plads til medarbejdere, der har et handicap hvis de selv er interesserede og motiverede. Der kan

Læs mere

Lov om aktiv socialpolitik

Lov om aktiv socialpolitik Sagsbehandlingstid er den tid der går, fra du mundtligt eller skriftligt har bedt kommunen om at få hjælp, til der træffes en afgørelse, og du får besked om afgørelsen. Sagsbehandlingstiden svarer til

Læs mere

Oplæg fra DUKH overgang fra barn til voksen

Oplæg fra DUKH overgang fra barn til voksen Oplæg fra DUKH overgang fra barn til voksen Landsforeningen Autisme Kreds Roskilde d. 14. januar 2016 V/ Socialfaglig konsulent Ditte Lindegaard Dagens Program! Præsentation af DUKH! Retssikkerhed! Pligter

Læs mere

HIV, liv & behandling. Sociale rettigheder

HIV, liv & behandling. Sociale rettigheder HIV, liv & behandling Sociale rettigheder Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der har spørgsmål i forhold til sociale rettigheder og muligheder. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

HER GÅR DET GALT G LAT. Når førtidspension er det soleklare svar

HER GÅR DET GALT G LAT. Når førtidspension er det soleklare svar HER GÅR DET GALT G LAT Når førtidspension er det soleklare svar Det åbenlyse valg HER Folketinget er i gang med at kigge på, hvordan fremtidens førtidspension skal se ud. Regeringen har blandt andet lanceret

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob

Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob (Job med løntilskud) Indledning... side 3 Beskyttet beskæftigelse iht.

Læs mere

Fra ung til voksen. Information om overgange for unge med særlige behov. Ishøj Kommune 1

Fra ung til voksen. Information om overgange for unge med særlige behov. Ishøj Kommune 1 Fra ung til voksen Information om overgange for unge med særlige behov Ishøj Kommune 1 18 år og hvad så? Tillykke med din 18 års fødselsdag - nu er du i juridisk forstand myndig. Det betyder, at dit forhold

Læs mere

Kompensationsloven for borgere med et handicap i erhverv. Hvad er der af muligheder i loven?: Personlig assistance til handicappede i

Kompensationsloven for borgere med et handicap i erhverv. Hvad er der af muligheder i loven?: Personlig assistance til handicappede i Kompensationsloven for borgere med et handicap i erhverv Hvad er der af muligheder i loven?: Personlig assistance til handicappede i erhverv Personlig assistance til 3.5 handicappede under for.net Client

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpengelovgivningen, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Aktiv Socialpolitik er komplekse love, som indeholder forskellige tiltag og

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver du har, når din

Læs mere

Folketingets ombudsmand

Folketingets ombudsmand Folketingets ombudsmand Det kan man klage over Det kan man ikke klage over Klageprocedure Klageafgørelse Folketingets Ombudsmand er en uvildig (uafhængig) instans, og ombudsmanden vælges af Folketinget

Læs mere

Dagens emne. Hjertekarsygdom og arbejdsmarkedet

Dagens emne. Hjertekarsygdom og arbejdsmarkedet Dagens emne Hjertekarsygdom og arbejdsmarkedet Præsentation Malene Stærmose 49 år Uddannet socialrådgiver og coach Arbejdet i kommuner og faglig organisation siden 1993 til min ansættelse i Hjerteforeningen

Læs mere

Oplæg om DUKH. DH - Sønderborg 9. marts 2015

Oplæg om DUKH. DH - Sønderborg 9. marts 2015 Oplæg om DUKH DH - Sønderborg 9. marts 2015 Dagens program: Kort præsentation af Maria Lausten Orientering om DUKH Retssikkerhed Hvad kan DUKH opgaver Henvendelse til DUKH DUKH s erfaringer DUKH s 10 gode

Læs mere

Hvem har ansvaret hvornår?

Hvem har ansvaret hvornår? Høje-Tåstrup Gymnasium - inspirationsdag om sårbare unge tirsdag d.3.juni 2014 Hvem har ansvaret hvornår? Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Opgaven lød Hvem har ansvaret hvornår?

Læs mere

Samarbejdet med kommunen

Samarbejdet med kommunen Alfa1 Danmark Medlemskursus Samarbejdet med kommunen søndag d.25.maj 2014 Byggecentrum, Middelfart Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Opgaven lød Kommunerne er de senere år blevet

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Fleksjob til borgere med aktuelt begrænset arbejdsevne

Fleksjob til borgere med aktuelt begrænset arbejdsevne Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 22. august 2016 Fleksjob til borgere med aktuelt begrænset arbejdsevne Ankestyrelsens praksisundersøgelse, marts 2016

Læs mere

DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET

DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET Vedtaget af DSF s levevilkårsudvalg d. 1. december 2013 Dette notat beskriver nogle af de problemer og barrierer studerende med børn møder i SUsystemet samt DSF

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SÆRLIGE VILKÅR SÆRLIGE VILKÅR Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad gør vi i dag? Status:

Læs mere

Nyhedsbrev 2. årgang juni 2009

Nyhedsbrev 2. årgang juni 2009 2. årgang juni 2009 nr. 7 Indhold: Lovstof Årsberetning 2008 Konklusion fra Årsberetning 3 idéer God sommer 1 3 6 7 8 1. Kort nyt: Vidste du at: Førtidspensionsområdet er overført til Beskæftigelsesmisteriet.

Læs mere

Projekt Jobkompetence Trods Handicap. Et analyseprojekt om handicap og beskæftigelse i Århus Kommune. Resultater kort fortalt

Projekt Jobkompetence Trods Handicap. Et analyseprojekt om handicap og beskæftigelse i Århus Kommune. Resultater kort fortalt Projekt Jobkompetence Trods Handicap Et analyseprojekt om handicap og beskæftigelse i Århus Kommune Resultater kort fortalt Hvorfor er emnet vigtigt? Århus Kommune vil gerne være en mangfoldig arbejdsplads.

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR OVERBLIK OVERBLIK Hvem står bag? Side 3 Overblik På forkant Sygepolitik Hvad er indholdet i pjecerne? Særlige vilkår Side 4

Læs mere

Oplæg om DUKH og retssikkerhed

Oplæg om DUKH og retssikkerhed Oplæg om DUKH og retssikkerhed Landsforeningen for Marfan Syndrom Middelfart d. 20. september 2015 Ved socialfaglig konsulent Britta Christensen Dagens program: Orientering om DUKH Servicelovens 15 Mål

Læs mere

DET KAN SKE. for alle

DET KAN SKE. for alle DET KAN SKE for alle Indhold 4 Arbejdsfastholdelse 6 Ret og Pligt (arbejdsevne) 9 Kan jeg sige nej til et arbejde? 10 Hvad er et rimeligt arbejde? 12 Redskaber 17 Nyttige hjemmesider 18 Kontakt 2 Farum

Læs mere

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 10. november 2005 Sag nr

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 10. november 2005 Sag nr Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 38 Offentligt BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 10. november 2005 Sag nr. 103-0012 Samrådsspørgsmål : Ministeren bedes redegøre for opdelingen af kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

DSI's bemærkninger til Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet

DSI's bemærkninger til Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet Socialudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget SOU alm. del - Bilag 309,AMU alm. del - Bilag 261 Offentligt (Vi skifter navn til Danske Handicaporganisationer 1/1 2008) Til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg og

Læs mere

Offentlige støttemuligheder for voksne med immundefekt

Offentlige støttemuligheder for voksne med immundefekt for voksne med immundefekt Quality Hotel, Tåstrup d.27.august 2011 Inge Louv Socialrådgiver - handicapkonsulent www.ingelouv.dk En sags gang gennem systemet Kommunen yder råd og vejledning Borgeren ansøger

Læs mere

Handicappede og arbejdsmarkedet

Handicappede og arbejdsmarkedet Den 8. Nordiske Kongres for Synspædagoger: Handicappede og arbejdsmarkedet ved Finn Amby Email: finn.amby@gmail.com Mobil: (+45) 41 30 15 45 Oslo, 6. maj 2015 Kort præsentation Født 1959. Født svagsynet

Læs mere

Oplæg om DUKH ALFA-1 Danmark 13. Januar 2016

Oplæg om DUKH ALFA-1 Danmark 13. Januar 2016 Oplæg om DUKH ALFA-1 Danmark 13. Januar 2016 Aftenens program: Orientering om DUKH Servicelovens 15 Mål og grundlag Målgruppe Hvad kan DUKH opgaver Henvendelse til DUKH DUKH s erfaringer DUKH s 10 gode

Læs mere

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk Jobcenter Nordfyn Vesterled 8 5471 Søndersø Tlf. 64 82 82 30 Fax. 64 82 82 40 jobcenter@nordfynskommune.dk www.jobnet.dk Indholdsfortegnelse Virksomhedspraktik. 1 Løntilskud i private virksomheder 2 Løntilskud

Læs mere

SOCIALE YDELSER OG HJÆLPEMIDLER Annemarie Mikkelsen Socialrådgiver, anmi@rcfm.dk Helle Munkholm Ergoterapeut, hemu@rcfm.dk

SOCIALE YDELSER OG HJÆLPEMIDLER Annemarie Mikkelsen Socialrådgiver, anmi@rcfm.dk Helle Munkholm Ergoterapeut, hemu@rcfm.dk SOCIALE YDELSER OG HJÆLPEMIDLER Annemarie Mikkelsen Socialrådgiver, anmi@rcfm.dk Helle Munkholm Ergoterapeut, hemu@rcfm.dk INTENTIONER MED SOCIALPOLITIKKEN I DANMARK At skabe lovgivningsmæssige rammer

Læs mere

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Handicapkonsulent Region Sjælland, PsykInfo Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Sektoransvar Når man har brug

Læs mere

Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom

Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom Brogården 27. september 2014 Gitte Madsen Socialrådgiver - handicapkonsulent 1 Afgørelser En afgørelse kan gives både mundtligt og skriftligt, den skal

Læs mere

Statusrapport over de foreløbige erfaringer med SU-handicaptillæg

Statusrapport over de foreløbige erfaringer med SU-handicaptillæg Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 357 Offentligt SUstyrelsen SPS-enheden 24. november 2005 J. nr. 2005-4182/høring i øvrigt Statusrapport over de foreløbige erfaringer med SU-handicaptillæg 1. Indledning

Læs mere

- løntilskud til nyuddannede med handicap Isbryderordningen

- løntilskud til nyuddannede med handicap Isbryderordningen - løntilskud til nyuddannede med handicap Isbryderordningen Erhvervserfaring til nyuddannede Nye muligheder - nyuddannede medarbejdere Isbryderordningen har til formål at give nyuddannede med et handicap

Læs mere

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

DANSK ERHVERV. Sygefravær juridiske udfordringer i forbindelse med fastholdelse. 10. maj 2016 Underdirektør Charlotte Vester

DANSK ERHVERV. Sygefravær juridiske udfordringer i forbindelse med fastholdelse. 10. maj 2016 Underdirektør Charlotte Vester DANSK ERHVERV Sygefravær juridiske udfordringer i forbindelse med fastholdelse 10. maj 2016 Underdirektør Charlotte Vester Udfordringer Risikoen for at miste refusionen, mens vi arbejder på fastholdelse.

Læs mere

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering - En forskel, der betaler sig Hvorfor: Ved virksomhedsnær aktivering bliver borgeren aktiveret i en virksomhed. Formålet

Læs mere

Helbredsproblemer. behøver ikke altid at føre til sygemelding. Brug Jobcentret i tide!

Helbredsproblemer. behøver ikke altid at føre til sygemelding. Brug Jobcentret i tide! Helbredsproblemer behøver ikke altid at føre til sygemelding Brug Jobcentret i tide! Indledning Denne pjece er udarbejdet som et led i samarbejdet mellem Jobcenter Middelfart og 4 virksomheder. Den skal

Læs mere

Høringssvar vedr. lovbestemmelse om fastsættelse af løn og øvrige ansættelsesforhold i fleksjobordningen

Høringssvar vedr. lovbestemmelse om fastsættelse af løn og øvrige ansættelsesforhold i fleksjobordningen Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72C 2300 København S Hvidovre, den 18. oktober 2012 Sag 2-2012-01337 Dok. 99754/me Høringssvar vedr. lovbestemmelse om fastsættelse af løn og øvrige

Læs mere

Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv

Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv Enhed Forvaltningsjura Sagsbehandler KUB Koordineret med Sagsnr. 2013-10944 Doknr. 164519 Dato 20-12-2013 Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv 1.

Læs mere

Revalidering/revalideringslignende tiltag for bestemte målgrupper

Revalidering/revalideringslignende tiltag for bestemte målgrupper 31. januar 2012 Revalidering/revalideringslignende tiltag for bestemte målgrupper Arbejdsmarkedsudvalget besluttede på mødet den 14. december 2011, at der til brug for en fælles drøftelse mellem Arbejdsmarkedsudvalget

Læs mere

Oplæg om DUKH. Netværksmøde for specialister under VISO specialundervisning. Med fokus på henvendelser vedr. specialundervisning. den 9. nov.

Oplæg om DUKH. Netværksmøde for specialister under VISO specialundervisning. Med fokus på henvendelser vedr. specialundervisning. den 9. nov. Oplæg om DUKH Med fokus på henvendelser vedr. specialundervisning Netværksmøde for specialister under VISO specialundervisning den 9. nov. 2016 v/ socialfaglig konsulent Beth Lander Astrup Dagens program

Læs mere

Oplæg om DUKH. Dansk Forening for Albinisme. 17. september Ved socialfaglig konsulent Britta Christensen

Oplæg om DUKH. Dansk Forening for Albinisme. 17. september Ved socialfaglig konsulent Britta Christensen Oplæg om DUKH Dansk Forening for Albinisme 17. september 2016 Ved socialfaglig konsulent Britta Christensen Dagens program: Orientering om DUKH Servicelovens 15 Mål og grundlag Målgruppe Hvad kan DUKH

Læs mere

Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik. Overordnede mål og indsatsområder

Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik. Overordnede mål og indsatsområder Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik Overordnede mål og indsatsområder Udarbejdet Januar 2007 Arbejdsmarkedspolitikkens indhold: Visioner s.3 Lovgrundlag s.4 Udfordringer s.4 Grundlag s.4 Mål for

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

Bekendtgørelse af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. LBK nr 727 af 07/07/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsmarkedsstyrelsen, j.nr. 2009-0008754 Senere ændringer til

Læs mere

Kasper Fuhr Christensen har anmodet om, at nedenstående om hjælpepakke optages på dagsordenen for førstkommende byrådsmøde:

Kasper Fuhr Christensen har anmodet om, at nedenstående om hjælpepakke optages på dagsordenen for førstkommende byrådsmøde: Notat Vedrørende: Forslag fra Kasper Fuhr Christensen, Velfærdslisten, om vedtagelse af hjælpepakke m.m. til kontanthjælpsmodtagere Sagsnavn: Forslag fra Kasper Fuhr Christensen, Velfærdslisten, om vedtagelse

Læs mere

PLS vejleder om: BARSEL

PLS vejleder om: BARSEL PLS vejleder om: BARSEL PLS Pædagogstuderendes PLS Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade 25 X Bredgade 1260 København 25 X 1260 K København Tlf 3546 5880 K Tlf pls@pls.dk

Læs mere

Lovforslaget har været til høring hos følgende myndigheder, organisationer m.v.:

Lovforslaget har været til høring hos følgende myndigheder, organisationer m.v.: Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 L 8 Bilag 1 Offentligt N O T A T Notat om høringssvar vedrørende lovforslag om ændring af lov om sygedagpenge (Ændring af beskæftigelseskravet, afskaffelse af ret til sygedagpenge

Læs mere

Anne E. Jensen Sådan arbejder jeg i Europa-Parlamentet

Anne E. Jensen Sådan arbejder jeg i Europa-Parlamentet Anne E. Jensen Sådan arbejder jeg i Europa-Parlamentet Anne E. og Transportkommissær Barrot til første spadestik til den sikre rasteplads i Valenciennes. I baggrunden: Europæiske transportarbejdere. Min

Læs mere

S 60 om at kommunerne skal overholde retssikkerhedsloven 7 a

S 60 om at kommunerne skal overholde retssikkerhedsloven 7 a Beskæftigelsesminister s svar til folketingsmedlem Finn Sørensen (EL) på spørgsmål, der dækker samme områder, som Ulf Harbo har stillet spørgsmål til. S 60 om at kommunerne skal overholde retssikkerhedsloven

Læs mere

Ung med handicap - når børn med handicap bliver voksne Web udgave. Sundhed og SocialService

Ung med handicap - når børn med handicap bliver voksne Web udgave. Sundhed og SocialService Ung med handicap - når børn med handicap bliver voksne 2013 Sundhed og SocialService Indhold Indledning... 3 Når den unge bliver voksen... 4 Til dig der er ung... 5 Til jer der er forældre... 6 Fra barn

Læs mere

at Økonomiudvalget godkender, at der arbejdes videre med at integrere fleksjob som en del af kommunens personalepolitik indenfor godkendt normering.

at Økonomiudvalget godkender, at der arbejdes videre med at integrere fleksjob som en del af kommunens personalepolitik indenfor godkendt normering. Pkt.nr: 6 Kommunale fleksjob 201721 Indstilling: at Økonomiudvalget godkender, at der arbejdes videre med at integrere fleksjob som en del af kommunens personalepolitik indenfor godkendt normering. at

Læs mere

Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen

Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Dato: 11. september 2014 Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. En tømrer bliver sygemeldt med rygproblemer. Hans arbejdsgiver tager kontakt til Jobcentrets fastholdelseskonsulenter,

Indholdsfortegnelse. En tømrer bliver sygemeldt med rygproblemer. Hans arbejdsgiver tager kontakt til Jobcentrets fastholdelseskonsulenter, Arbejdsfastholdelse Arbejdsfastholdelse handler om at fastholde medarbejdere, der har svært ved at varetage og bevare deres job på grund af fysisk eller psykisk sygdom. Ved at arbejde aktivt med fastholdelse

Læs mere

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42.

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42. Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42. Lov om social service s formål ifølge 1 er: - at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer - at tilbyde en række

Læs mere

Fastholdelsesplan. Arbejdsgiver og medarbejder. Nuværende situation

Fastholdelsesplan. Arbejdsgiver og medarbejder. Nuværende situation Fastholdelsesplan Når en medarbejder er sygemeldt i længere tid, kan han eller hun anmode UCL om at få udarbejdet en fastholdelsesplan. Hvis medarbejder og leder bliver enige om at lave en plan, så udarbejder

Læs mere

Handicap & Job en beskæftigelsesstrategi for personer med handicap

Handicap & Job en beskæftigelsesstrategi for personer med handicap Handicap & Job en beskæftigelsesstrategi for personer med handicap Regeringen December 2004 Handicap & Job en beskæftigelsesstrategi for personer med handicap Regeringen December 2004 Handicap & Job en

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE. Mellem en virksomhed. Jobcenter Ringsted

PARTNERSKABSAFTALE. Mellem en virksomhed. Jobcenter Ringsted Koncept for PARTNERSKABSAFTALE Mellem en virksomhed og Jobcenter Ringsted Udarbejdet i juni 2007 1 Redskaber der kan indgå i samarbejdet I herværende aftale om socialt partnerskab mellem x virksomhed og

Læs mere

Udkast. til Forslag. til. Lov om ændring af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

Udkast. til Forslag. til. Lov om ændring af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 99 Offentligt Udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. (Udvidelse af lovens målgruppe for personlig assistance

Læs mere

Kvalitetsstandard: Økonomisk støtte til merudgifter. Lov om Social Service 100.

Kvalitetsstandard: Økonomisk støtte til merudgifter. Lov om Social Service 100. Kvalitetsstandard: Økonomisk støtte til merudgifter Lov om Social Service 100. Lovgrundlag 100. Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem

Læs mere

5.58.80 Revalidering Her registreres udgifter til revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik.

5.58.80 Revalidering Her registreres udgifter til revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik. Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.8 - side 1 Dato: September 2015 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2015/Budget 2016 REVALIDERING, RESSOURCEFORLØB OG FLEKSJOBORDNINGER MV. (58) Under denne hovedfunktion

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser

Bekendtgørelse af lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser LBK nr 584 af 01/06/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 10. marts 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., j.nr. 14/006467 Senere ændringer til

Læs mere

Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven)

Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven) Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 113 Offentligt Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven) 1. I vejledning nr. 96 af 5. december 2006 om særlig

Læs mere

BRUGER - HJÆLPER FORMIDLINGEN

BRUGER - HJÆLPER FORMIDLINGEN BRUGER - HJÆLPER FORMIDLINGEN 2 PROFIL Bruger - Hjælper Formidlingen blev etableret i 1996, og er i dag Danmarks største leverandør af personlig og praktisk hjælp til mennesker med handicap. Den daglige

Læs mere

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan?

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? Der skal to til et møde Mennesker med handicap er sjældent medlemmer af foreningerne. Det er der mange årsager

Læs mere

H a n d i c a p p o l i t i k

H a n d i c a p p o l i t i k H a n d i c a p p o l i t i k LY N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Der er sket store ændringer på handicapområdet de seneste

Læs mere

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42.

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42. Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42. Lov om social service s formål ifølge 1 er: - at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer - at tilbyde en række

Læs mere

Sociale rettigheder. Lisjan Andersen Rigshospitalet

Sociale rettigheder. Lisjan Andersen Rigshospitalet Sociale rettigheder Lisjan Andersen Rigshospitalet Dagens indhold Hvor går jeg hen? Gode råd i kontakt til kommunen Arbejdsmarkedet Hjælpemidler Medicin og behandling Opsamling og evt. Hvor går jeg hen?

Læs mere

Skabelon for fastholdelsesplan

Skabelon for fastholdelsesplan Skabelon for fastholdelsesplan Når en medarbejder er sygemeldt i længere tid, kan han eller hun anmode sin arbejdsgiver om at få udarbejdet en fastholdelsesplan. Hvis medarbejder og arbejdsgiver bliver

Læs mere

Handleplan i forbindelse med iværksættelse af tiltag på Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) - Servicelovens 96.

Handleplan i forbindelse med iværksættelse af tiltag på Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) - Servicelovens 96. Handleplan i forbindelse med iværksættelse af tiltag på Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) - Servicelovens 96. Indledning: Socialudvalget er den 12. august 2014 orienteret om Benchmarking-analyse

Læs mere

Samfundets hjælp til voksne med cystisk fibrose

Samfundets hjælp til voksne med cystisk fibrose Faktaark - Januar 2016 Samfundets hjælp til voksne med cystisk fibrose I det følgende gives en oversigt over de økonomiske støtte-foranstaltninger, der som oftest kommer på tale for en voksne med cystisk

Læs mere

Kvalitetsstandard for Servicelovens 96 Borgerstyret Personlig Assistance (BPA)

Kvalitetsstandard for Servicelovens 96 Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Lovgrundlag Formål Lov om Social Service, 96 om borgerstyret personlig assistance (BPA) Formålet med BPA-ordningen er at skabe grundlag for fleksible ordninger, som tager udgangspunkt i borgerens medbestemmelse.

Læs mere

Kommunale rettigheder. Cafémøde Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplæg ved PTU s Socialrådgiver Bente Elton Rasmussen

Kommunale rettigheder. Cafémøde Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplæg ved PTU s Socialrådgiver Bente Elton Rasmussen Kommunale rettigheder Cafémøde Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplæg ved PTU s Socialrådgiver Bente Elton Rasmussen Dagens program Præsentation Oversigt over generelle rettigheder Arbejdsevne og mulige foranstaltninger

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgiftsydelse - barnepige - aflastning - sandsynliggjorte

Læs mere

Formidlingskampagne over for offentlige, private og socialøkonomiske virksomheder. Antidiskriminationsindsats for mennesker med handicap

Formidlingskampagne over for offentlige, private og socialøkonomiske virksomheder. Antidiskriminationsindsats for mennesker med handicap Formidlingskampagne over for offentlige, private og socialøkonomiske virksomheder Antidiskriminationsindsats for mennesker med handicap 1 Målet med vores arbejde er et liv med lige muligheder. Det indebærer

Læs mere

Inklusion på arbejdsmarkedet

Inklusion på arbejdsmarkedet Inklusion på arbejdsmarkedet Beskæftigelsen blandt mennesker med handicap i Danmark halter langt efter den almindelige beskæftigelsesprocent. I Danmark er beskæftigelsesprocenten på omkring 44 % blandt

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforenings holdning til aktuelle social- og beskæftigelsespolitiske emner

Dansk Socialrådgiverforenings holdning til aktuelle social- og beskæftigelsespolitiske emner Notat Dato 1. december 2016 Side 1 af 5 Dansk Socialrådgiverforenings holdning til aktuelle social- og beskæftigelsespolitiske emner Socialpolitik: Forebyggelse Dansk Socialrådgiverforening er meget optaget

Læs mere

- Og hva så? Førtidspensionist, langtidsyge, fleks- og skånejobbere. Landsforeningen for førtidspensionister. Formål Mærkesager Min historie Hvis syg?

- Og hva så? Førtidspensionist, langtidsyge, fleks- og skånejobbere. Landsforeningen for førtidspensionister. Formål Mærkesager Min historie Hvis syg? Landsforeningen for førtidspensionister Læs bl.a om: Formål Mærkesager Min historie Hvis syg? Førtidspensionist, langtidsyge, fleks- og skånejobbere - Og hva så? SE DIN LOKALFORENING PÅ BAGSIDEN!! Du er

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Få hjælp med det samme Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Næsten 1 million danskere har i dag en privat sundhedsforsikring. Langt de fleste har forsikringen igennem deres arbejde.

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgifter ved forsørgelsen - børn - ferielejr

Læs mere

Overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse - når den unge har Aspergers syndrom

Overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse - når den unge har Aspergers syndrom Overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse - når den unge har Aspergers syndrom Høje-Tåstrup Gymnasiet / TrygFonden mandag d.12.marts 2012 Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

Nyhedsbrev 2. årgang september 2009

Nyhedsbrev 2. årgang september 2009 Nyhedsbrev 2. årgang september 2009 Nyhedsbrev nr. 9 Indhold: SJH fortsætter 1 Neuropsykologiske forløb... 2 Beskæftigelsesministeren besøger SJH 3 Nyt om mentorordningen 4 Hvor findes om hjælpemidler

Læs mere

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune 1 Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle gange op og tænker på, hvor meget i vores daglige liv, vi egentlig tager for givet. Ishøj Kommune

Læs mere

Oplæg. Hjerneskadeforeningen. Lokalafdeling Aarhus/Østjylland. for. d. 3. oktober 2015. v/ socialfaglig konsulent Beth Lander Astrup

Oplæg. Hjerneskadeforeningen. Lokalafdeling Aarhus/Østjylland. for. d. 3. oktober 2015. v/ socialfaglig konsulent Beth Lander Astrup Oplæg for Hjerneskadeforeningen Lokalafdeling Aarhus/Østjylland d. 3. oktober 2015 v/ socialfaglig konsulent Beth Lander Astrup Dagens program Kort præsentation Hvem er DUKH Retssikkerhed Borgeres rettigheder

Læs mere

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Guide over lovgrundlag ved sygemeldinger Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Kend paragrafferne ved sygefravær Få overblik over myndighedskrav og formalia ved sygefravær Få overblik

Læs mere

Dialog med jobcentret. Fastholdelse af medarbejdere

Dialog med jobcentret. Fastholdelse af medarbejdere Dialog med jobcentret Fastholdelse af medarbejdere Introduktion Delvis uarbejdsdygtig Denne guide er udarbejdet til dig, som har ansvaret for medarbejdere som af fysiske og/eller psykiske grunde har svært

Læs mere

I Job med Handicap Seminar november 2011

I Job med Handicap Seminar november 2011 I Job med Handicap Seminar november 2011 Beskæftigelsesplan 2011 Jobcenter Guldborgsund har også fokus på at inddrage personer med handicap i arbejdsudbuddet. Jobcentret vil derfor motivere personer med

Læs mere

Forholdene er af væsentlig betydning for såvel den unge som for forældrene.

Forholdene er af væsentlig betydning for såvel den unge som for forældrene. Brøndby Kommune Fra ung til voksen med særlige behov Snart 18 år - HVAD så? Denne handleguide henvender sig dels til de unge med særlige behov, der er på vej til at overgå til voksenlivet og deres forældre

Læs mere

Sagsområde Lovgivning Sagsbehandlingsfrist

Sagsområde Lovgivning Sagsbehandlingsfrist Sagsbehandler: DPLOMM Sagsnr. 710-2011-86176 Dokumentnr. 710-2014-207185 Sagsbehandlingsfrister på det sociale område Godkendt af Byrådet 24. marts 2015 Arbejdsmarkedsområdet Hjælp til personer med kortvarige

Læs mere