HSK - NYT Nr. 1 marts 2004

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HSK - NYT Nr. 1 marts 2004"

Transkript

1 HSK - NYT Nr. 1 marts 2004 Siden sidst Af Gitte Lindeløv HSK afholder sin årlige generalforsamling fredag 16. april kl i Valby Medborgerhus. Generalforsamlingen vil blive indledt med et oplæg af Cand. mag. Karen Fog, der vil tale om sit arbejde i Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet - DUKH. Vi håber, at mange medlemmer vil finde vej til Valby Medborgerhus denne dag, da vi har brug for personer, som har lyst til aktivt at deltage i HSK s arbejde. I denne forbindelse må jeg desværre oplyse, at Marianne Linjenberg Jensen efter længere tids sygdom afgik ved døden i starten af februar. Marianne har været bestyrelsesmedlem i ca. 2 år og vi vil selvfølgelig savne hende. HSK har det sidste 1 1/2 år været hårdt presset af sygdom. Flere af os har været mere eller mindre fraværende, hvilket har præget HSK s arbejde. Vi forsøger dog at indhente noget af det forsømte og håber, at vi vil få et godt forår. Af arrangementer har vi planlagt et studentermøde onsdag 31. marts kl , et fyraftensmøde med Bogstøtten onsdag 5. maj kl og i april et fyraftensmøde med Jobcenter Øst, hvor datoen endnu ikke er fastlagt. Se i øvrigt vedlagte invitationer. Vi har deltaget i en del konferencer og temadage om handicap og arbejdsmarked. Tilsyneladende ser det ud som om, der tages en masse tiltag for at få mennesker med handicap i arbejde. Der laves en masse undersøgelser og skrives en mængde rapporter, men resultaterne virker ikke overvældende positive. Det er som om, der køres i den samme rille med de samme problemer og spørgsmål. Desværre opgiver nogle handicappede undervejs, mens andre ser som eneste udvej at starte egen virksomhed. Det ser ud som om, at et fravalg af arbejde som oftest er baseret på det svære og tunge system, der bærer præg af bureaukrati. Ligeledes finder arbejdsgiverne også systemet tungt, hvis der er behov for ansættelse af en person på en af de mange ordninger eller, såfremt specielle hjælpemidler er nødvendige i ansættelsesforholdet. Vi kunne godt tænke os nye veje og indfaldsvinkler til at belyse handicap og arbejdsmarkedet. Et lyspunkt er dog, at det langt om længe er lykkedes at få vedtaget loven om, at handicappede studerende under uddannelse har mulighed for at få dobbelt SU, det såkaldte SU-tillæg, som kompensation for manglende mulighed for at tage studenterjob. Denne vedtagelse betyder i praksis for mange studerende med handicap, at det dobbelte optagelsessystem bortfalder, noget vi i HSK længe har ønsket. Vi afventer spændt, om SPS-loven og muligheden for SU-tillægget giver studerende med handicap en større mulighed for at studere det ønskede fag på lige fod med øvrige studerende. Læs mere om dette inde i bladet.

2 Indhold i dette nummer SU til handicappede studerende - nye muligheder fra august 2004 Ankenævnet for uddannelsesstøtten Handicap ingen hindring - der er mange muligheder Huset Venture - også i Storkøbenhavn Temaarrangementer og HSK s generalforsamling SU til handicappede - nye muligheder fra august 2004 Af Juridisk konsulent Ane Esbensen, Center for Ligebehandling af Handicappede Som mange af dette blads læsere formentlig allerede har hørt, har Folketinget vedtaget en ny lov, om handicappedes mulighed for at få SU. De centrale punkter i loven er, at: handicappede på SU kan få et særligt tillæg på i alt kr. om måneden tillægget gives til studerende som har meget svært ved at påtage sig erhvervsarbejde retten til SU og tillæg følger de helt almindelige regler om studieaktivitet mv. der er mulighed for indtjening udover tillægget på kr. om måneden Baggrunden for loven Der er tale om en helt ny forsørgelsesmulighed for handicappede studerende, men en mulighed som der længe har været arbejdet på at få gennemført. I dag vil mange studerende, der har et handicap, være afhængige af revalidering for at kunne gennemføre en videregående uddannelse. Problemet ved dette er, at det konkrete valg af uddannelse skal godkendes af kommunen, og at kommunen i den forbindelse skal lægge vægt på, at uddannelsen på kortest mulig tid skal gøre vedkommende selvforsørgende. Kommunen kan således vurdere, at den ønskede uddannelse er for lang eller vil give for dårlige erhvervsmuligheder, og den vurdering kan betyde, at man ikke har mulighed for at få uddannelsen, også selv om man opfylder de formelle adgangskrav, der gælder for uddannelsen. Dette kaldes det dobbelte optagelsessystem, og det er dette system der skal ophæves med den nye lov. Den store fordel ved den nye lov er derfor, at langt flere uddannelsessøgende, der har et handicap, vil få samme frie valg af uddannelse, som uddannelsessøgende uden handicap har. Samtidig er der en vis usikkerhed ved at indføre en ny ordning, og mange har også haft kommentarer til lovforslaget, da det blev sendt i høring. Bemærkningerne har ikke ført til ændringer i lovteksten, men det er fastsat, at loven skal revideres i folketingsåret Derfor er det vigtigt, at de erfaringer, der gøres i de første år, bliver samlet op, så de kan indgå som baggrund for revisionen. Undervisningsministeriet vil selv gøre status over de erfaringer, der gøres i det første år med den nye ordning, og ministeriets status vil blive sendt i høring hos bl.a. handicaporganisationerne. Hvilke regler gælder for det nye tillæg? Reglerne i den nye lov suppleres af ministeriets fortolkning i lovens bemærkninger og i ministeriets høringsnotat om lovforslaget, som er sendt til Uddannelsesudvalget. Begge dele kan ses på Folketingets hjemmeside - - under lovforslag nr. L Målgruppen Ifølge lovteksten kan det særlige tillæg til SU gives til uddannelsessøgende, som på grund af varig fysisk eller psykisk funk-

3 tionsnedsættelse har meget betydelig begrænsninger i evnen til at påtage sig erhvervsarbejde. Ministeriet har uddybet, at ingen studerende med bestemte typer af funktionsnedsættelse på forhånd er udelukket fra ordningen. Det afgørende er at arbejdsevnen er begrænset i meget betydelig grad, og afgørelsen om dette vil altid bunde i en konkret vurdering. I forbindelse med vurderingen af arbejdsevnen skal der ifølge ministeriet tages udgangspunkt i lovens formål, som handler om at kompensere for den manglende evne til at supplere SU ved erhvervsarbejde under uddannelsen. Der skal derfor tages hensyn til særlige forhold på arbejdsmarkedet for studerende, og ikke foretages en generel vurdering af den studerendes arbejdsevne efter endt uddannelse. Hvis man får afslag kan sagen ankes til Ankenævnet for uddannelsesstøtten. Her vil der være et ekstra sagkyndigt medlem, udpeget af De Samvirkende Invalideorganisationer, i sager om tildeling af det særlige tillæg. 2. Krav om studieaktivitet og mulighed for forlænget studietid Som udgangspunkt gælder de almindelige regler om studieaktivitet som betingelse for ret til SU. Antallet af måneder, hvor den studerende kan få SU er også det samme for studerende, som får særligt tillæg på grund af en funktionsnedsættelse. For alle studerende på SU findes der mulighed for at få ekstra SU, hvis studiet forsinkes på grund af sygdom eller andre særlige forhold. Hvis en funktionsnedsættelse giver forsinkelser i studiet, vil den studerende kunne søge om ekstra SU efter de samme regler. 3. Mulighed for indtjening og fravalg af SU Når en studerende har fået bevilget det særlige tillæg, har han eller hun samtidig mulighed for at have en indtjening på kr. om måneden i gennemsnit. I indtjeningen tæller også renteindtægter eller løbende udbetaling fra erstatninger. Hvis man et år tjener mere end det tilladte skal man betale SU tilbage efter de almindelige regler om tilbagebetaling af SU. Studerende på almindelig SU vil ofte sørge for ikke at skulle betale SU tilbage, ved i stedet på forhånd at vælge en eller flere måneders SU fra og på den måde hæve grænsen for det beløb de må tjene udover SU en. Den mulighed vil man også have med det særlige tillæg. Man skal dog være opmærksom på to ting i den forbindelse. For det første lægger loven op til, at tillægget og det almindelige SU-stipendie hænger sammen, så et måneds fravalg af SU vil være et fravalg af både SU og tillæg. Ministeriet har godt nok udtalt at det også vil være muligt kun at vælge det særlige tillæg fra på månedsbasis, men det er noget der først rigtigt vil vise sig, når loven skal bruges i praksis. For det andet vil den studerendes behov for at fravælge SU på grund af for høj indtægt kunne medføre, at der rejses tvivl om, hvorvidt vedkommendes overhovedet er berettiget til det særlige tillæg. Det kan være et tegn på at den studerendes arbejdsevne ikke er tilstrækkelig begrænset. Det gælder i øvrigt, at studerende, der får støtte til merudgifter på grund af et handicap efter servicelovens regler ( 84), ikke skal regne den støtte med som indtægt i relation til beregningen af SU. 4. Tilbagebetaling af studielån Studerende, der får det særlige tillæg, kan på samme måde som andre optage SUlån, og tilbagebetalingen af lånet vil også skulle ske efter de almindelige regler. Der er dog den forskel, at uddannede, som efter uddannelsen modtager førtidspension eller invaliditetsydelse på et hvilket som helst tidspunkt kan få vurderet om lånet kan eftergives. For andre studerende, kan en anmodning om at lånet eftergives først vurderes efter 12 år. 5. Er revalidering stadigvæk en mulighed? Ja, det er det, men da man kun kan få revalideringsydelse, hvis man ikke kan klare sig med SU, vil der formentlig være flere studerende med et handicap, som skal læse på SU og ikke vil have mulighed for at få revalidering.

4 Derudover vil det stadigvæk være sådan, at personer, som har brug for støtte for at kunne opnå eller fastholde kontakten til arbejdsmarkedet - og som ikke falder ind under reglerne om det særlige tillæg - har mulighed for at søge om revalidering. Hvad gør man som ny studerende? Som ny studerende, der skal begynde på en videregående uddannelse til sommer, er der således meget at undersøge. På hjemmesiden findes mange nyttige informationer om, hvordan SUsystemet fungerer. Men den del af SU en som består af særligt tillæg vil være en helt ny ordning, både for SU-styrelsen og for studerende. Det kan derfor kun anbefales at være i så god tid som mulig, og at søge svar på de spørgsmål, der kan opstå undervejs. Ankenævnet for uddannelsesstøtten Af Stud. scient. soc. Ida-Kristine Appelquist Ankenævnet for uddannelsesstøtten - hvad er det egentlig, hvilke funktion har det, og hvad har det med handicappede studerende at gøre? Det er spørgsmål, som jeg ofte bliver stillet, når jeg fortæller, at jeg sidder som De Samvirkende Invalideorganisationers (DSI) repræsentant i Ankenævnet for uddannelsesstøtten. Ankenævnet for uddannelsesstøtten er en klageinstans under SU-styrelsen. Det er den instans, der træffer den endelige administrative afgørelse i klager over SUstyrelsens afgørelser. Når der træffes en afgørelse af SU-styrelsen, har personen, der får afgørelsen, 4 uger til at indsende en klage til Ankenævnet for uddannelsesstøtten og SU-styrelsen. Herefter tager SU-styrelsen sagen op til genovervejelse, falder den her, sender SU-styrelsen den videre til Ankenævnet. Ankenævnet for uddannelsesstøtten tager sig således af mange forskellige slags sager. Det kan være klager over beregning og tildeling af SU, tilbagebetaling af SU etc. Ankenævnet for uddannelsesstøtten tager sig også af klager over afgørelser, der er truffet af SU-styrelsen efter Lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser - populært kaldet SPSloven. Kort fortalt er SPS-loven den lov, der skal sikre, at handicappede studerende for de nødvendige hjælpemidler stillet til rådighed under uddannelse. Den administreres af SU-styrelsen, og det er Ankenævnet for Uddannelsesstøtten, der træffer den endelige afgørelse over alle SPS-sager, hvis der klages. I Ankenævnet for uddannelsesstøtten sidder der en dommer, en sagsbehandler og to medlemmer beskikket af undervisningsministeriet. Når der er klager vedrørende SPS-loven, skal der også sidde en sagkyndig udpeget af DSI, der sikrer, at sagen også bliver set på fra handicapvinklen. I januar 2002 blev jeg sammen med to andre handicappede studerende udpeget af DSI til at sidde som sagkyndige i Ankenævnet. Når der er en klagesag over SPS-loven, bliver vi alle tre i første omgang kontaktet af DSI. Herefter modtager den af os, der har mulighed for at deltage, sagsakterne. I Ankenævnet giver den af os, der er blevet udvalgt, vores vurdering af den konkrete SPS-sag, hvorefter sagen diskuteres, sådan at den kan afgøres. Det vil sige,

5 hvorvidt Ankenævnet kan tilslutte sig SUstyrelsens afgørelse og dermed ikke tildele de søgte hjælpemidler, eller hvorvidt SUstyrelsens afgørelse skal forkastes og dermed tildele klager hjælpemidlerne. Nu har jeg efterhånden siddet i ankenævnet i 2 år. Der kommer et bredt udsnit af sager ind fra mennesker med vidt forskellig handicaps. Jeg synes generelt, at der bliver lyttet til os som handicapgruppe. Jeg er af den opfattelse, at mine argumenter i de fleste tilfælde bliver taget alvorligt i Ankenævnet, idet mine synspunkter i nogle af sagerne har haft vægt til at ændre udfaldet. Når problematikken handler om, hvorvidt hjælpemidlerne kan kompensere for funktionsnedsættelsen eller ej, kan det imidlertid være svært at få medhold i Ankenævnet. For mig at se har der været flere sager, hvor hjælpemidlerne kunne spare tid og kræfter for den enkelte studerende, men hvor det er blevet diskuteret, om det var nok til at kompensere for funktionsnedsættelsen. Handicap ingen hindring - der er mange muligheder Af Handicapkonsulent Allan Jørgensen, AF Vejle regionen Sidder på min træstol og kigger ind i skærmen - regnen siler ned uden for. Det er september måned. Det blæser og er små koldt i Danmark. Alligevel trænger solen ind i gennem mit stuevindue, den masser sig på, som om den ikke vil finde sig i at blive undertrykt af regnen. Mange mennesker med nedsat funktionsevne vil gerne ind og have en plads på arbejdsmarkedet. For mange mennesker er arbejde en vigtig kilde til social identitet. Og det er på godt jysk træls ikke at kunne sige, hvem man er, når nu man for 27. gang ved moster Odas fødselsdag ikke kan sige, hvad man i grunden går og laver i det her land, hvor det at modtage offentlig forsørgelse ikke længere er så fedt og accepteret. Vi lever i et samfund med en demografisk udvikling, hvor der bliver flere og flere, der forlader arbejdsmarkedet i forholdsvis god tid, dvs. ved 60 års alderen samtidig med, at der bliver færre unge at tage af pga. af små ungdomsårgange. Kombineret med en meget stor marginalisering af arbejdskraften med store udgifter til passive overførselsindkomster, bliver arbejdsmarkedet et broget billede af mange, der knokler hårdt i et højt og stresset tempo - en ond cirkel, der er vigtig at få brudt og en gruppe af mennesker, der rent faktisk gerne vil bruges på arbejdsmarkedet, men som ikke kan få lov eller kan pga. forskellige omstændigheder, såsom handicap, alder, anden etnisk baggrund, sygdom, manglende kvalifikationer eller fordomme. Det rummelige arbejdsmarked - Hvem har ansvaret? Hvad indeholder begrebet rummelighed? Hvor går grænsen for rummelighed? Politikerne har de sidste 8 år lanceret begrebet Det rummelige arbejdsmarked. Utallige konferencer med gode middage og flotte taler er holdt og kampagner er iværksat. Millioner af pjecer er trykt. Mange fine ord er sagt om et flot og nødvendigt begreb, der handler om forebyggelse, arbejdsfastholdelse og integration af arbejdskraft. Desværre med alt for få soldater til at lave arbejdet og omsætte politikernes intentioner til praksis. Mange holdninger er flyttet og mange virksomheder har i dag en positiv holdning til begrebet. Og gør rent faktisk en hel del i at påtage sig et socialt ansvar. 10 % af arbejdskraften i Danmark har en nedsat funktionsevne, så der er nok at tage fat på. Et system med love og regler, der kan være svære at overskue for virksomhederne

6 og borgerne og for dem, der skal administrere det i en stresset hverdag og et socialpolitisk system, der indtil videre ikke har været gearet og i stand til at løfte opgaven omkring det rummelige arbejdsmarked. Måske skulle man skille tingene ad i 2 dele. En del, der handler om socialpolitik og en anden del, der handler om arbejdsmarkedspolitik. Det behøver ikke at blive gjort til et socialt problem at være arbejdsløs. Det behøver heller ikke at være et socialt problem at mangle et hjælpemiddel til sit job eller at lave en arbejdspladsindretning. Det er et arbejdsmarkedspolitisk problem. Som det er i dag bliver borgerne kastet fra det ene system til det andet for at få et hjælpemiddel eller en arbejdspladsindretning, der er nødvendig for at få et job eller for at blive arbejdsfastholdt. Hele lovgivningen omkring hjælpemidler og arbejdspladsindretning, bør klart ligge hos AF ved Handicapkonsulenten rundt omkring i landet. For at være mere præcis og konkret: Lad kommunerne tage sig af det socialpolitiske og lad Arbejdsformidlingen tage sig af det arbejdsmarkedspolitiske. - Vist nok en gammel diskussion. Regeringen er i gang med at lave et udspil til en ny arbejdsmarkedsreform. Her tænkes der højt for tiden. Det afgørende i reformen er, at den enkelte borger skal i centrum hvad enten det er en kontanthjælpsmodtager, en ledig dagpengemodtager eller en beskæftiget, der er på udkig efter andet arbejde. Der tales om en samtænkning af det kommunale og statslige system, hvor der tages udgangspunkt i den enkelte persons behov for arbejde og virksomhedens behov for arbejdskraft. En opdeling af folk i A og B mennesker, når det drejer sig om arbejdsmarkedet, er en syg og forældet tankegang. Tilbage til begrebet: Det rummelige arbejdsmarked. Hvad forstår vi ved rummelighed. Spørger man 10 personer, hvad de forstår ved rummelighed, får man 10 forskellige svar. Grænserne for rummelighed er forskellig fra person til person. Spørger man til den enkelte person, om vedkommende vil lægge en ekstra indsats på 2 timer ugentlig mere i en 37 timers stilling til samme løn for at få en person med nedsat funktionsevne til at fungere, er svaret ofte nej. Så snart det kommer tæt på ens egen krop, og man selv skal til at yde noget og det kommer til at gå ud over en selv og måske økonomien, så er sagen en anden. Menneskeligt skal det også give et afkast, ellers dør viljen til at være rummelig. Forståeligt nok. Det viser sig ofte, at alle parter skal have en gevinst for at vise rummelighed. Grænsen for det rummelige arbejdsmarked går der, hvor det ikke længere er økonomisk og menneskeligt rentabelt at udvise socialt ansvar. Så enkelt er det. Jeg plejer gerne at sige, at rummelighed starter inde i os selv. Hvis rummeligheden, tolerancen, respekten og ansvaret for sin kollega ikke er der hos det enkelte individ, er projektet omkring det rummelige arbejdsmarked dømt til at mislykkes og vil blive politiske pseudovisioner. Handicapbegrebet udvikler sig - også i Danmark I Arbejdsformidlingen er der i hver region ansat 1 handicapkonsulent til at varetage handicappedes interesser. I København er der 3 konsulenter. Handicapkonsulenterne administrerer bl.a. lov om kompensation til handicappede i erhverv. En lovgivning, der bidrager til at mange personer med nedsat funktionsevne kan begå sig på arbejdsmarkedet på helt ordinære vilkår. Formålet med lovgivningen er, at kompensere for - at begrænse konsekvenserne af den nedsatte funktionsevne mest muligt, således at arbejdskraften bliver ligestillet med arbejdskraft uden funktionssvigt. Målgruppen for lovgivningen er synshandicappede, ordblinde, døve og hørehæmmede, fysisk handicappede og andre med alvorlig nedsat funktion og som har brug for særlig praktisk bistand for at kunne bestride sit job. Loven indeholder 5 stærke ordninger i form af personlig assistance til handicappede i erhverv, personlig assistance til efter- / videreuddannelse, en isbryderordning, en pulje til hjælpemidler og arbejdspladsindretning samt fortrinsadgangsbestemmelserne til handicappede, der søger job indenfor det offentlige. En del af lovgivningen kan kombineres med lov om aktiv socialpolitik - eksempelvis kan personlig assistance kobles sammen med et flexjob eller et skånejob. Vores traditionelle billede af handicappede personer er, at det er nogle der er blinde, døve eller kørestolsbrugere. Det er det naturligvis også. Men de 3 grupper dækker

7 ikke det hele. Handicapkonsulenternes kunder kan ofte være personer med ikke synlige handicaps - eksempelvis ordblinde, personer med epilepsi, piskesmæld, tinitus og menieres, diverse rygskader for ikke at tale om ukendte sjældne handicaps o.s.v. Hvad vil det egentlig sige at være handicappet og i forhold til hvad? I gamle dage brugte man ordet invalid, som frit oversat betyder ingen værdi / gyldighed - underforstået at personen ikke er i stand til at forsørge sig selv, men er en økonomisk byrde for samfundet. Revalidering er et positivt ladet ord og handler om at genskabe folks værdi med de redskaber, der er i lovgivningen med henblik på at gøre personen selvforsørgende igen. På arbejdsmarkedet er selve handicapbegrebet i virkeligheden ikke særlig interessant, fordi nedsat funktionsevne ikke nødvendigvis betyder nedsat erhvervsevne. Det kommer helt an på, hvad der skal laves. En anden grund til, at handicappet ikke er særlig interessant er, at vi med vores lovgivning har muligheden for at kompensere for den nedsatte funktionsevne med personlig assistance til f.eks. tunge løft, hente bringe situationer, sekretærbistand, chauffør bistand, instruktion ved nye arbejdsopgaver og tolke og skrivebistand osv. Kompensationsmulighederne er mangfoldige og kan bruges på mange forskellige måder og med forskellige kombinationsmuligheder til andre lovgivninger. Fordommene eksisterer og trives i bedste stil Når vi bruger begrebet handicap, glemmer vi ofte, at der er en levende person bag det begreb. Handicappede er ikke en massebetegnelse og en bestemt gruppe, man kan sætte i en kasse. Handicappede er personer, der er lige så forskellige som alle mulige andre. Det er personer med forskellige kvalifikationer, forskellige forudsætninger og forskellige ressourcer. Mange handicappede føler sig stigmatiserede som en arbejdskraft, der har en mindre værdi end den øvrige. Selvom mange virksomheder gerne vil signalere rummelighed og også i mange tilfælde gør det, så eksisterer fordommene som, at det er bøvlet, dyrt, ustabilt, ikke særlig produktivt og tidskrævende at ansætte en handicappet arbejdskraft. Tendensen til at have fokus på begrænsningerne er der. Hele diskussionen om det rummelige arbejdsmarked har i høj grad haft sit fokus på fleksjob og arbejdsfastholdelse og i mindre grad på den marginaliserede arbejdskraft, der står uden for og gerne vil ind. Måske fordi det opleves som værende besværligt og bøvlet at have med at gøre. Der er i den grad behov for, at der også sættes fokus på, hvordan vi får integreret nogle flere personer med nedsat funktionsevne. Det rigtige job til den rette person med de rette kvalifikationer. Jobbet skal matche handicappet og ind imellem er kreative individuelle løsninger forudsætningen for succes. Mange personer med nedsat funktionsevne i Danmark begår sig på arbejdsmarkedet på helt ordinære vilkår - ca [ Kilde: Socialforskningsinstituttet ] De yder en indsats på arbejdsmarkedet, fordi de har kvalifikationerne og ikke fordi de er handicappede eller fordi det er synd for. På et høj effektivt arbejdsmarked har man ikke et job med mindre kvalifikationerne er tilstede. Arbejdsmarkedspolitisk handler det om at sætte fokus på, at handicappet arbejdskraft rent faktisk er en lønsom stabil arbejdskraft, at sætte fokus på ressourcer, kompetencer, muligheder og at kompensere der, hvor det er muligt. Lovgivningerne eksisterer og der er masser af muligheder. Viljen til at se mulighederne og at turde skal være der hos virksomhederne, at kunne se gevinsten for virksomheden ved at ansætte personer med nedsat funktionsevne. Holdningen at nedsat funktionsevne ikke nødvendigvis betydder nedsat erhvervsevne skal ligge på virksomhedernes og kollegaernes rygmarv og lystavle. At træffe et valg og at acceptere sit handicap Mange af de kunder, der kommer til en handicapkonsulent i Arbejdsformidlingen er personer, der har lidt et fysisk tab af en eller anden art. Ofte er der sket en social begivenhed, der pludselig ændrer verdensbilledet og mulighederne på arbejdsmarkedet. Nogle er truet af udstødelse og kæmper for at fastholde sig på arbejdsmarkedet. Kroppen kan pludselig ikke det samme længere og står i minus. Identite-

8 ten kan være truet, økonomien kan være skrøbelig o.s.v. Der skal træffes nogle valg og fravalg, der har store konsekvenser. Valget om det ene og det andet kan være en lang proces og for nogle er rejsen længere end for andre. Der skal tages stilling til, hvad man helbredsmæssigt kan holde til og hvor store omkostninger, man vil betale for at begå sig på arbejdsmarkedet, hvad man har lyst og evner til, hvilke muligheder man har, hvordan økonomien bliver, hvad familien vil sige, hvilken identitet og om hvilken fremtid man gerne vil have på arbejdsmarkedet, hvor ambitionsnivauet og tempoet skal ligge - er det 120 km i timen eller 100 km i timen eller bare 50 km i timen, man vil køre i. Om man skal være i det arbejdsmarkedspolitiske system eller i det socialpolitiske system, hvis man i det hele taget har en valgmulighed. Det siger sig selv at være blevet sen handicappet er en svær og tidskrævende proces i forhold til at være født med sit handicap. Mange nye ting skal læres og accepteres. Der er et uudtømmeligt stort vejledningsbehov at løse på det her område. Gode vejledere med kvalitet og med evnen til at sætte processer i gang og at lade folk selv tage ansvar og kontrol og finde deres egen personlige sti i en skov og jungle af muligheder på uddannelse og erhvervsområdet er meget vigtig og en nødvendig forudsætning for et positivt konstruktivt valg. Forudsætningen for at begå sig succesfuldt på arbejdsmarkedet med en nedsat funktionsevne - handicap - er først og fremmest, at man har noget at tilbyde i form af kvalifikationer og at man har accepteret sit handicap på godt og ondt, at man er åben omkring det og melder klart ud, hvad man har brug for og hvad handicappet betyder for en erhvervsmæssigt. Erfaringerne med personer med nedsat funktionsevne og manglende accept heraf er, at disse personer ofte klarer sig dårligt på arbejdsmarkedet. Ofte sker der fyringer med den skjulte årsag som baggrund. Med manglende accept af handicap er man ikke i stand til at bede om hjælp fra systemet, kollegaerne, benytte sig af kompensationsmulighederne, skabe forståelse for, hvad ens handicap betyder erhvervsmæssigt og kræver, hvad man har brug for af støtte og hvor ens grænser går. At tage ansvar for og kontrol med sit handicap kræver handicapaccept. Åbenhed omkring sit handicap giver respekt, forståelse og accept og åbner dørene til mange flere muligheder. Virksomheder, der har personer med nedsat funktionsevne ansat, får tilgengæld mange sidegevinster foræret i form af goodwill og medarbejdere, der hjælper hinanden. Virksomheden får desuden stabile, fleksible og ansvarsfulde medarbejdere og et godt arbejdsklima. De menneskelige dimensioner kommer i fokus på et arbejdsmarked, der er benhårdt og konkurrence betonet. Samfundet får produktion og skatteindtægter ind. For virksomhederne kan et godt image med en social profil bidrage til at tiltrække og til at fastholde medarbejdere og være et indirekte bidrag til konkurrence parametret. Fremtidens forbrugere vil gerne se, at virksomhederne behandler deres medarbejdere på social ansvarlig vis og at der er rummelighed. Hvem gider handle med en virksomhed, der behandler deres medarbejdere dårligt og socialt uansvarligt? Hvem gider arbejde på en virksomhed, hvor der ikke er rummelighed og plads til mangfoldigheder? Nøglen til arbejdsmarkedet Man kan sammenligne arbejdsmarkedet som en stor dynamisk parkeringsplads, hvor bilerne kører ind og ud og holder stille et stykke tid. Man holder sjældent på den samme plads hele livet igennem. Det gælder om at finde sin egen personlige parkeringsplads, at kunne flytte sig, tage initiativ og tage ansvar. Ind i mellem kan man som handicapkonsulent opleve folk komme og sige: Jeg vil have et arbejde, og det skal være nu. Jeg spørger ind imellem mig selv: Hvem har egentlig ansvaret? Nogle gange oplever jeg også, at folk kommer med deres far og mor i hånden. Jeg spørger mig selv: Hvordan skal man kunne klare sig på arbejdsmarkedet med sin mor og far i hånden? Når det er sagt, så skal jobbene naturligvis være der. Kvalifikationerne skal være der. Uddannelse er en væsentlig nøgle til arbejdsmarkedet. Der skal være noget at tilbyde til arbejdsmarkedet. Personer med nedsat funktionsevne er ansat på arbejdsmarkedet pga. deres kvalifikationer og ikke pga. deres handicap. Der er ikke

9 nogen, der bliver ansat i dag, fordi det er synd for, men fordi der er et behov. En forudsætning, der skal være, er accept af handicap hos personen selv og hos kollegaer og virksomhed. Rummelighed er en væsentlig forudsætning og bør defineres i alle personalepolitiker, således at det ikke bliver tomme fraser og fine ord i skåltalerne, men at de bliver forpligtende og af mere konkret art. Arbejdsmarkedet skal være tilgængeligt for mennesker med nedsat funktionsevne. Her har virksomhederne også et ansvar. Kompensationsmulighederne skal være der, når det er nødvendigt. Lovgivningerne er der. Vi har verdens bedste lovgivning på området og der er et kæmpe uudnyttet potentiale i lovgivningerne, der kunne bruges meget mere. end de egentlig bliver brugt bl.a. pga. manglende viden om deres eksistens og for få folk til at administrere dem. Hvem sagde flere handicapkonsulenter bare med en anden bredere og mere korrekt titel f.eks. konsulent for mennesker med nedsat funktionsevne og endelig samtænkning af systemerne og lovgivningerne i et overskueligt arbejdsmarkedspolitisk system i et enstrenget system. Handicapkonsulenterne har en væsentlig rolle at spille i forhold til det rummelige arbejdsmarked. Lov om kompensation til handicappede i erhverv er en stærk lovgivning, der administreres af Arbejdsformidlingens handicapkonsulenter. Der er mange muligheder - Handicap er ingen hindring. Huset Venture - også i København... Af Cand. jur. Lotte Pehrsson For nogle år siden var der tanker i gang og der blev arbejdet energisk på at få et hus i Storkøbenhavnsområdet også. Den gang gik arbejdet desværre i stå. Nu er der gode kræfter sat ind på at få tankerne udført i praksis, hvilket vi i HSK ser frem til. Vi vil yde, hvad vi kan for at medvirke til, at initiativet bliver realiseret denne gang og ønsker det bedste. kalenderen

10 Studentermøde Onsdag 31. marts 2004 kl til Københavns Universitet, Amager, lokale Oplægsholdere: Handicapvejleder Hanne E. Andersen, ivu*c SPS-vejleder Elin Kibsgaard, Københavns Universitet Fuldmægtig Ole Boesen, SPS-ansvarlig i SU-styrelsen HSK s generalforsamling Fredag 16. april 2004 kl , Valby Medborgerhus Cand. mag. Karen Fog, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet - DUKH, holder indledningsvist et oplæg om konsulentordningen Fyraftensmøde om Bogstøtten - et tilbud for studerende med psykiske lidelser Onsdag den 5. maj 2004 kl , Valby Medborgerhus Oplægsholder er cand. mag. og studievejleder Arne Nielsen Bogstøttens målsætning for den enkelte studerende er: At bevare tilknytningen til studiet At styrke den studerendes sociale liv At få ny inspiration og komme i gang igen At afklare uddannelses- og erhvervsønsker Redaktion af dette nummer af HSK-Nyt, Lotte Pehrsson Næste nummer forventes udsendt i juni Indlæg kan sendes til: Handicappede Studerende & Kandidater - HSK Københavns Universitet, Njalsgade 84, lokale , 2300 København S Kontortid: Mandag og onsdag ml. kl. 10 og 12 samt fredag i lige uger ligeledes ml. kl Telefon Girokonto Hjemmeside

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Kompensationsloven for borgere med et handicap i erhverv. Hvad er der af muligheder i loven?: Personlig assistance til handicappede i

Kompensationsloven for borgere med et handicap i erhverv. Hvad er der af muligheder i loven?: Personlig assistance til handicappede i Kompensationsloven for borgere med et handicap i erhverv Hvad er der af muligheder i loven?: Personlig assistance til handicappede i erhverv Personlig assistance til 3.5 handicappede under for.net Client

Læs mere

Fra ung til voksen. Information om overgange for unge med særlige behov. Ishøj Kommune 1

Fra ung til voksen. Information om overgange for unge med særlige behov. Ishøj Kommune 1 Fra ung til voksen Information om overgange for unge med særlige behov Ishøj Kommune 1 18 år og hvad så? Tillykke med din 18 års fødselsdag - nu er du i juridisk forstand myndig. Det betyder, at dit forhold

Læs mere

Samarbejdet med kommunen

Samarbejdet med kommunen Alfa1 Danmark Medlemskursus Samarbejdet med kommunen søndag d.25.maj 2014 Byggecentrum, Middelfart Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Opgaven lød Kommunerne er de senere år blevet

Læs mere

Oplæg om DUKH. DH - Sønderborg 9. marts 2015

Oplæg om DUKH. DH - Sønderborg 9. marts 2015 Oplæg om DUKH DH - Sønderborg 9. marts 2015 Dagens program: Kort præsentation af Maria Lausten Orientering om DUKH Retssikkerhed Hvad kan DUKH opgaver Henvendelse til DUKH DUKH s erfaringer DUKH s 10 gode

Læs mere

Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom

Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom Brogården 27. september 2014 Gitte Madsen Socialrådgiver - handicapkonsulent 1 Afgørelser En afgørelse kan gives både mundtligt og skriftligt, den skal

Læs mere

Hvem har ansvaret hvornår?

Hvem har ansvaret hvornår? Høje-Tåstrup Gymnasium - inspirationsdag om sårbare unge tirsdag d.3.juni 2014 Hvem har ansvaret hvornår? Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Opgaven lød Hvem har ansvaret hvornår?

Læs mere

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42.

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42. Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42. Lov om social service s formål ifølge 1 er: - at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer - at tilbyde en række

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv

Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv Enhed Forvaltningsjura Sagsbehandler KUB Koordineret med Sagsnr. 2013-10944 Doknr. 164519 Dato 20-12-2013 Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv 1.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. En tømrer bliver sygemeldt med rygproblemer. Hans arbejdsgiver tager kontakt til Jobcentrets fastholdelseskonsulenter,

Indholdsfortegnelse. En tømrer bliver sygemeldt med rygproblemer. Hans arbejdsgiver tager kontakt til Jobcentrets fastholdelseskonsulenter, Arbejdsfastholdelse Arbejdsfastholdelse handler om at fastholde medarbejdere, der har svært ved at varetage og bevare deres job på grund af fysisk eller psykisk sygdom. Ved at arbejde aktivt med fastholdelse

Læs mere

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk Jobcenter Nordfyn Vesterled 8 5471 Søndersø Tlf. 64 82 82 30 Fax. 64 82 82 40 jobcenter@nordfynskommune.dk www.jobnet.dk Indholdsfortegnelse Virksomhedspraktik. 1 Løntilskud i private virksomheder 2 Løntilskud

Læs mere

Personlig assistance til personer med psykisk eller kognitiv funktionsnedsættelse

Personlig assistance til personer med psykisk eller kognitiv funktionsnedsættelse Personlig assistance til personer med psykisk eller kognitiv funktionsnedsættelse Udgiver: De Samvirkende Invalideorganisationer (fra 1.1.2008: Danske Handicaporganisationer) Redaktør: Charlotte Kirstine

Læs mere

Kvalitetsstandard for Servicelovens 96 Borgerstyret Personlig Assistance (BPA)

Kvalitetsstandard for Servicelovens 96 Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Lovgrundlag Formål Lov om Social Service, 96 om borgerstyret personlig assistance (BPA) Formålet med BPA-ordningen er at skabe grundlag for fleksible ordninger, som tager udgangspunkt i borgerens medbestemmelse.

Læs mere

Vækst og ansvarlighed

Vækst og ansvarlighed Vækst og ansvarlighed Guide til de enkelte samarbejdsmuligheder Ordinær rekruttering Jobcenter København kan tilbyde samarbejde om rekruttering af nye medarbejdere til virksomheden på helt almindelige

Læs mere

DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET

DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET Vedtaget af DSF s levevilkårsudvalg d. 1. december 2013 Dette notat beskriver nogle af de problemer og barrierer studerende med børn møder i SUsystemet samt DSF

Læs mere

Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven)

Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven) Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 113 Offentligt Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven) 1. I vejledning nr. 96 af 5. december 2006 om særlig

Læs mere

Folketingets ombudsmand

Folketingets ombudsmand Folketingets ombudsmand Det kan man klage over Det kan man ikke klage over Klageprocedure Klageafgørelse Folketingets Ombudsmand er en uvildig (uafhængig) instans, og ombudsmanden vælges af Folketinget

Læs mere

BRUGER - HJÆLPER FORMIDLINGEN

BRUGER - HJÆLPER FORMIDLINGEN BRUGER - HJÆLPER FORMIDLINGEN 2 PROFIL Bruger - Hjælper Formidlingen blev etableret i 1996, og er i dag Danmarks største leverandør af personlig og praktisk hjælp til mennesker med handicap. Den daglige

Læs mere

FOREDRAG 11.10.2012 I BEDRE PSYKIATRI OM SOCIALLOVGIVNING M.V. SPECIELT FOR PSYKISK SYGE

FOREDRAG 11.10.2012 I BEDRE PSYKIATRI OM SOCIALLOVGIVNING M.V. SPECIELT FOR PSYKISK SYGE I Præsentation A Uddannelse B Beskæftigelse C Personlig Baggrund D Funktion i Bedre Psykiatri II Grundloven Den personlige frihed er ukrænkelig - 71, stk. 1, nr.2 A Frihedsberøvelse ved dom B Administrativ

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Sagsområde Lovgivning Sagsbehandlingsfrist

Sagsområde Lovgivning Sagsbehandlingsfrist Sagsbehandler: DPLOMM Sagsnr. 710-2011-86176 Dokumentnr. 710-2014-207185 Sagsbehandlingsfrister på det sociale område Godkendt af Byrådet 24. marts 2015 Arbejdsmarkedsområdet Hjælp til personer med kortvarige

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. Reglerne om fo rt r i n s a d g a n g for personer med handicap

Et nyt arbejdsliv. Reglerne om fo rt r i n s a d g a n g for personer med handicap Et nyt arbejdsliv Reglerne om fo rt r i n s a d g a n g for personer med handicap Ove Hygum Arbejdsminister Et handicap er ikke ensbetydende med, at personen også arbejdsmæssigt har et handicap. Alligevel

Læs mere

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12.

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12. Budget- og regnskabssystem 4.5.1 - side 1 Dato: 29. maj 2006 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2006 KONTANTHJÆLP OG AKTIVERING MV. Denne hovedfunktion omfatter udgifter og indtægter vedrørende kontanthjælp efter

Læs mere

KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM

KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk KVALITETSSTANDARD Indhold 1LOVGRUNDLAG... 3 2.KVALITETSSTANDARD...

Læs mere

Arbejdsgivers pligter på arbejdsmarkedet

Arbejdsgivers pligter på arbejdsmarkedet Arbejdsgivers pligter på arbejdsmarkedet 23 Indhold Side Indledning 5 Loven Forbuddet mod forskelsbehandling 6 Direkte og indirekte forskelsbehandling 7 Chikane og instruktion 8 Forbud mod repressalier

Læs mere

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering - En forskel, der betaler sig Hvorfor: Ved virksomhedsnær aktivering bliver borgeren aktiveret i en virksomhed. Formålet

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen

Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Dato: 11. september 2014 Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen

Læs mere

Overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse - når den unge har Aspergers syndrom

Overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse - når den unge har Aspergers syndrom Overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse - når den unge har Aspergers syndrom Høje-Tåstrup Gymnasiet / TrygFonden mandag d.12.marts 2012 Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk

Læs mere

Kommunale rettigheder. Cafémøde Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplæg ved PTU s Socialrådgiver Bente Elton Rasmussen

Kommunale rettigheder. Cafémøde Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplæg ved PTU s Socialrådgiver Bente Elton Rasmussen Kommunale rettigheder Cafémøde Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplæg ved PTU s Socialrådgiver Bente Elton Rasmussen Dagens program Præsentation Oversigt over generelle rettigheder Arbejdsevne og mulige foranstaltninger

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance (BPA) 96 i serviceloven (UNDER REVISION)

Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance (BPA) 96 i serviceloven (UNDER REVISION) Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance (BPA) 96 i serviceloven (UNDER REVISION) Lovgrundlag for ydelse Hvem kan modtage ydelsen? 96 i Lov om Social Service Borgere med betydelig og varig

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance (BPA) 96

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance (BPA) 96 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance (BPA) 96 2015 Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem det politisk besluttede

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Demo udkast. Fleksjob Beskæftigelse. Wanek & Myrner. Andre relevante pjecer. Eksempel. Kontakt. Beskæftigelse Juni 2008

Demo udkast. Fleksjob Beskæftigelse. Wanek & Myrner. Andre relevante pjecer. Eksempel. Kontakt. Beskæftigelse Juni 2008 Eksempel Uffe Christiansen arbejdede som mekaniker i en bilvirksomhed, da han fik en blodprop i benet og måtte sygemeldes. Efter Uffes behandlinger og genoptræning i sygehusvæsenet ønskede han igen at

Læs mere

Støttemuligheder når du har et barn med diabetes

Støttemuligheder når du har et barn med diabetes Støttemuligheder når du har et barn med diabetes Esbjerg d. 22. oktober 2014 Gitte Madsen Socialrådgiver handicapkonsulent 1 Samarbejdet med kommunen 2 10 gode råd 1. Få det på skrift søg skriftligt, og

Læs mere

Handleplan i forbindelse med iværksættelse af tiltag på Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) - Servicelovens 96.

Handleplan i forbindelse med iværksættelse af tiltag på Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) - Servicelovens 96. Handleplan i forbindelse med iværksættelse af tiltag på Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) - Servicelovens 96. Indledning: Socialudvalget er den 12. august 2014 orienteret om Benchmarking-analyse

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgiftsydelse - barnepige - aflastning - sandsynliggjorte

Læs mere

Bilag 3 Regnskabsår 2013 Hele kr.

Bilag 3 Regnskabsår 2013 Hele kr. Regnskabsår 2013 Hele kr. budget Arbejdsmarkedsudvalget i alt Social sikring Udgifter uden overførselsadgang Positive tal = mindreudgifter 126.073.002 301.444.717 175.371.715 42 3.130.205 Negative tal

Læs mere

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Guide over lovgrundlag ved sygemeldinger Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Kend paragrafferne ved sygefravær Få overblik over myndighedskrav og formalia ved sygefravær Få overblik

Læs mere

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Indhold 1. Videnpilot 1 2. Fagpilot 2 3. Voksenlærling 3 4. Privat løntilskud 4 5. Virksomhedspraktik 5 6. Jobrotation 6 7. Mentorordning 7 8. Isbryderordning

Læs mere

Afdeling: Center arbejdsmarked. Emne: Kompetenceplan

Afdeling: Center arbejdsmarked. Emne: Kompetenceplan JOCENTER REILD LOV OM EN AKTIV ESKÆFTIGELSESINDSATS eskæftigelsesmedarbejder /virksomheds 21 b stk. 3 5 Jobcentret skal ved første samtale pålægge en person der er omfattet af 2 nr. 12 eller 13 at søge

Læs mere

Faktaark: Samfundets hjælp voksne med cystisk fibrose

Faktaark: Samfundets hjælp voksne med cystisk fibrose Faktaark: Samfundets hjælp voksne med cystisk fibrose I det følgende gives en oversigt over de muligheder for støtte, der som oftest kommer på tale for voksne med cystisk fibrose (CF). Ønsker du oplysningerne

Læs mere

Fra ung til voksen Informationspjece for forældre til unge med særlige behov

Fra ung til voksen Informationspjece for forældre til unge med særlige behov Fra ung til voksen Informationspjece for forældre til unge med særlige behov Kære forældre For et menneske er livet fyldt med spændende overgange. Man starter i børnehave, går fra børnehave til skole og

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Aflastning, afløsning og pasning på børneområdet

Aflastning, afløsning og pasning på børneområdet Aflastning, afløsning og pasning på børneområdet Handicapkonferencen 2011 Gitte Madsen www.gittemadsen.dk Selvstændig socialrådgiver og handicapkonsulent 1 Alle de mange regler Aflastning kan foregå i

Læs mere

Oversigt over svarfrister ved ydelser indenfor forskellige målgrupper/områder:

Oversigt over svarfrister ved ydelser indenfor forskellige målgrupper/områder: Svarfrister i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Her kan du læse, hvornår du kan forvente svar fra Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen i Aalborg Kommune på en ansøgning om en bestemt ydelse. Om

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Forsøg med fradrag for frivilligt, ulønnet arbejde)

Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Forsøg med fradrag for frivilligt, ulønnet arbejde) Beskæftigelsesudvalget 2014-15 L 101 Bilag 1 Offentligt Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Forsøg med fradrag for frivilligt, ulønnet arbejde) I lov om arbejdsløshedsforsikring

Læs mere

2013 Udgivet den 22. maj 2013. 21. maj 2013. Nr. 493. (Forenkling af klagestrukturen på det sociale og beskæftigelsesmæssige område)

2013 Udgivet den 22. maj 2013. 21. maj 2013. Nr. 493. (Forenkling af klagestrukturen på det sociale og beskæftigelsesmæssige område) Lovtidende A 2013 Udgivet den 22. maj 2013 21. maj 2013. Nr. 493. Lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats

Læs mere

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Få hjælp med det samme Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Næsten 1 million danskere har i dag en privat sundhedsforsikring. Langt de fleste har forsikringen igennem deres arbejde.

Læs mere

Samfundets hjælp til voksne med cystisk fibrose

Samfundets hjælp til voksne med cystisk fibrose Faktaark - Januar 2015 Samfundets hjælp til voksne med cystisk fibrose UDGIFTER TIL MEDICIN Kronikertilskud: Behandlende Cystisk Fibrose Center ansøger Lægemiddelstyrelsen om kronikertilskud til alle cystisk

Læs mere

Kvalitetsstandard Borgerstyret personlig assistance Lov om social service 96

Kvalitetsstandard Borgerstyret personlig assistance Lov om social service 96 Kvalitetsstandard Borgerstyret personlig assistance Lov om social service 96 Lovgrundlag Hvem kan modtage ydelsen? 96. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde borgerstyret personlig assistance. Borgerstyret personlig

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk

Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Sendt pr. mail til tha@sm.dk Høringssvar fra KL vedr. forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om socialtilsyn

Læs mere

VELKOMMEN TIL EN EKSPRESS-TUR GENNEM BESKÆFIGELSESLOVGIVNINGEN. SOCIALRÅDGIVER SUSANNE OBEL FRYDKJÆR. Kræftens Bekæmpelse maj 2015

VELKOMMEN TIL EN EKSPRESS-TUR GENNEM BESKÆFIGELSESLOVGIVNINGEN. SOCIALRÅDGIVER SUSANNE OBEL FRYDKJÆR. Kræftens Bekæmpelse maj 2015 VELKOMMEN TIL EN EKSPRESS-TUR GENNEM BESKÆFIGELSESLOVGIVNINGEN. SOCIALRÅDGIVER SUSANNE OBEL FRYDKJÆR Kræftens Bekæmpelse maj 2015 Kronikertilskud Stort, varigt og fagligt veldokumenteret behov for tilskudsberettiget

Læs mere

1. Oversigt over lovændringer pr. 1. juli 2003 der har indflydelse på områder, der behandles i Guide til arbejdsrelaterede hjælpemidler...

1. Oversigt over lovændringer pr. 1. juli 2003 der har indflydelse på områder, der behandles i Guide til arbejdsrelaterede hjælpemidler... 518013_indhold 18/07/03 14:14 Side 3 1. Oversigt over lovændringer pr. 1. juli 2003 der har indflydelse på områder, der behandles i Guide til arbejdsrelaterede hjælpemidler... 5 2. Indledning... 7 3. Metode

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

Handicapbiler. Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for hjælpemidler handicapbil 2012

Handicapbiler. Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for hjælpemidler handicapbil 2012 Kvalitetsstandard Handicapbiler Lovgrundlag for ydelse Lov om social service LBK nr 904 af 18.08.11 114. Økonomisk støtte og vejledning til køb af bil, afgiftsfritagelse, særlig Indretning og kørekort.

Læs mere

Forslag til serviceniveau for Borgerstyret Personlig Assistance

Forslag til serviceniveau for Borgerstyret Personlig Assistance Forslag til serviceniveau for Borgerstyret Personlig Assistance 1 Serviceniveau for Borgerstyret Personlig Assistance Lovgrundlag for ydelsen Hvem kan modtage ydelsen? 96 i Lov om social service Borgere

Læs mere

Til: Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72 C DK-2300 København S

Til: Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72 C DK-2300 København S Til: Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72 C DK-2300 København S AC s høringssvar vedr. Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den

Læs mere

14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob

14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob 14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob (Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats,

Læs mere

Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed.

Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen NOTAT Januar 2012 Retsregler om ophør af sygedagpenge Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed. Der

Læs mere

Revalidering LOV OM EN AKTIV SOCIALPOLITIK KAPITEL 6. Revalidering - 2008. (For)revalidering - antal. Aktuelle tal. www.finkelsten.

Revalidering LOV OM EN AKTIV SOCIALPOLITIK KAPITEL 6. Revalidering - 2008. (For)revalidering - antal. Aktuelle tal. www.finkelsten. (For)revalidering - antal Revalidering www.finkelsten.dk FINKELSTEIN 3 BM: Konjunktur og arbejdsmarked - Uge 23 Aktuelle tal LOV OM EN AKTIV SOCIALPOLITIK KAPITEL 6 FINKELSTEIN 4 FINKELSTEIN 21 1 Regler

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

To dages afklaringsforløb for ledige buschauffører

To dages afklaringsforløb for ledige buschauffører To dages afklaringsforløb for ledige buschauffører Formål og målgruppe: Afklaringsforløbet er af to dages varighed. Forløbet henvender sig til ledige chauffører, der tidligere har gennemført AMU-uddannelsen

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Pkt. 3 Betingelser for ret til kontanthjælp Beskæftigelsesudvalget Vibeke Jensen, Anna Marie Mikkelsen

Notat. Aarhus Kommune. Pkt. 3 Betingelser for ret til kontanthjælp Beskæftigelsesudvalget Vibeke Jensen, Anna Marie Mikkelsen Notat Pkt. 3 Emne Til Kopi til Betingelser for ret til kontanthjælp Beskæftigelsesudvalget Vibeke Jensen, Anna Marie Mikkelsen Den 9. marts 2012 Aarhus Kommune Betingelserne for at modtage kontanthjælp

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel Det Sociale Kapitel - i Region Midtjylland Region Midtjylland Det Sociale Kapitel 1. FORORD OG FORMÅL Region Midtjyllands Ledelses- og Styringsgrundlag, MED- og Arbejdsmiljøaftalen samt Personalepolitikken

Læs mere

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 108 Længerevarende botilbud Vedtaget af Byrådet, d. 22. marts 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag for tilbud...

Læs mere

FLEKSJOB OG LEDIGHEDSYDELSE

FLEKSJOB OG LEDIGHEDSYDELSE Kilde: jobindsats.dk Fleksjob: og Fleksjob - 2008 www.finkelstein.dk Hele landet 2004 2005 2006 2007 37.101 36.146 44.197 42.969 49.416 47.996 53.449 51.924 Anm.: Et tæller med, blot det har været i gang

Læs mere

Personalestyrelsen. Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten. Juni 2004

Personalestyrelsen. Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten. Juni 2004 Personalestyrelsen CFU Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten Juni 2004 Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten Publikationen kan bestilles

Læs mere

Virksomhedernes rolle i den nye reform

Virksomhedernes rolle i den nye reform Virksomhedernes rolle i den nye reform Onsdag den 4. juni 2014 Chefkonsulent Signe Tønnesen Lederne www.lederne.dk Indhold Virksomhedernes indsats Ledelse og fravær En tidlig indsats fast track Hvad siger

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

MCADD foreningen Om samarbejdet med kommunen lørdag d.27.september 2014 Middelfart FerieResort

MCADD foreningen Om samarbejdet med kommunen lørdag d.27.september 2014 Middelfart FerieResort MCADD foreningen Om samarbejdet med kommunen lørdag d.27.september 2014 Middelfart FerieResort Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Hvem har ansvaret forældre har ansvar for deres

Læs mere

SAGSBEHANDLINGSFRISTER PÅ DET SOCIALE OMRÅDE I LOLLAND KOMMUNE (Gældende fra 1. januar 2014) ANSVARLIGT SEKTOROM- RÅDE

SAGSBEHANDLINGSFRISTER PÅ DET SOCIALE OMRÅDE I LOLLAND KOMMUNE (Gældende fra 1. januar 2014) ANSVARLIGT SEKTOROM- RÅDE Lov om social pension Udvidet helbredstillæg, udskrivning af helbredskort Borgerservice Beslutning om overgang til behandling på det foreliggende grundlag Beslutning om overgang til behandling efter reglerne

Læs mere

Kvalitetsstandarder 2014. Generel information

Kvalitetsstandarder 2014. Generel information Kvalitetsstandarder 2014 Generel information Indholdsfortegnelse Værdigrundlag og målsætning... 3 Sådan får du hjælp Hvis behovet opstår... 4 Vurdering af dine behov... 4 Sagsbehandlingen... 5 Midlertidig

Læs mere

Vigtige valg - Guide til unge med handicap

Vigtige valg - Guide til unge med handicap Vigtige valg - Guide til unge med handicap Bolig Uddannelse Arbejde Fritidsaktiviteter Kolofon Vigtige valg Udgiver: Servicestyrelsen 2009 Tekst og redaktion: Janina Gaarde Rasmussen og Stine Grønbæk Jensen,

Læs mere

Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm.

Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm. Social-, børne- og integrationsministeriet Att.: Tina Hansen Holmens Kanal 22 1060 København k Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm. 20. januar 2014 Høringsbrevet

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgifter ved forsørgelsen - børn - ferielejr

Læs mere

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Om Aktivering Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Aktivering hvem og hvornår? 4 2.1 Pligt til aktivering 4 2.2 Mulighed for aktivering tidlig indsats 4 2.3 Ret

Læs mere

K E N D E L S E. F Kommune har den 19. marts 2008 truffet afgørelse i sagen, hvorefter der blev givet afslag.

K E N D E L S E. F Kommune har den 19. marts 2008 truffet afgørelse i sagen, hvorefter der blev givet afslag. Det Sociale Ankenævn har den 8. oktober 2010 behandlet din klage over F Kommunes afgørelser af 19. marts 2008 og 15. april 2008 om afslag på offentlig hjælp til tøj og har afsagt følgende K E N D E L S

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

KEND SPILLEREGLERNE. Om sagsbehandling på det sociale område. 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste

KEND SPILLEREGLERNE. Om sagsbehandling på det sociale område. 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste KEND SPILLEREGLERNE Om sagsbehandling på det sociale område 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste Indhold Indledning 3 Den rigtige afgørelse 3 1. Vejledningspligten hvad går den

Læs mere

PLS vejleder om: BARSEL

PLS vejleder om: BARSEL PLS vejleder om: BARSEL PLS Pædagogstuderendes PLS Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade 25 X Bredgade 1260 København 25 X 1260 K København Tlf 3546 5880 K Tlf pls@pls.dk

Læs mere

kolding kommune Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) V0_Våben_Rød

kolding kommune Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) V0_Våben_Rød V0_Våben_Rød kolding kommune Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) Betingelserne for at få bevilget tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens 42 er, at: barnet/den unge skal være

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Handicappolitik for studerende Vedtaget i Strategisk Ledelse 14. april 2015 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Handicappolitikens status... 3 1.2 Bidragydere... 3 2. Fundament...

Læs mere

Orientering om ændringer i "Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner."

Orientering om ændringer i Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner. Til samtlige kommuner og amtskommuner m.fl. Dato: 19. marts 1998 Kontor: 1. Økonomiske kontor J. nr.: 1997/1561-3 Sagsbeh.: mje Fil-navn: I: orientering marts 1998 Orientering om ændringer i "Budget- og

Læs mere

Region Midtjylland. Udpegning af medlem af bestyrelsen for Huset Venture. Bilag. til Regionsrådets møde den 21. maj 2008 Punkt nr.

Region Midtjylland. Udpegning af medlem af bestyrelsen for Huset Venture. Bilag. til Regionsrådets møde den 21. maj 2008 Punkt nr. Region Midtjylland Udpegning af medlem af bestyrelsen for Huset Venture Bilag til Regionsrådets møde den 21. maj 2008 Punkt nr. 9 Vedtægter for den selvejende institution Huset Venture 1. Navn og hjemsted

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Strategi & Ledelse Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 95

BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 95 BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 95 2015 Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance Lovgrundlag Lov om social service 95. Stk. 2. En person med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk

Læs mere

Orientering om at lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og

Orientering om at lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og Til kommuner, jobcentre m.fl. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A 2300 København S Postadresse: Postboks 90, 2770 Kastrup Orientering om at lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Læs mere

BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 96

BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 96 BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 96 2015 2 Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance 96 Lovgrundlag Lov om social service 96. Stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde borgerstyret personlig

Læs mere

Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold

Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold 1. Indledning...

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp)

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) Udkast Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) 1 I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012, som ændret senest ved 1 i lov

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 15. april 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 15. april 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 15. april 2013 Sag 237/2011 (2. afdeling) A (advokat Søren Kjær Jensen, beskikket) mod Ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Benedicte Galbo) I tidligere instans

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt Europaudvalget og Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 3. juli

Læs mere