DECEMBER 2015 VIA HORSENS VISION FOR NYBYGGERI V. HORSENS BANEGÅRD

Transkript

1 DECEMBER 2015 VIA HORSENS VISION FOR NYBYGGERI V. HORSENS BANEGÅRD

2

3 ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej Aarhus C TLF FAX WWW cowi.dk DECEMBER 2015 VIA HORSENS VISION FOR NYBYGGERI V. HORSENSBANEGÅRD PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. VERSION UDGIVELSESDATO UDARBEJDET LENE - KIOK KONTROLLERET GODKENDT

4

5 VISION FOR NYBYGGERI V. HORSENSBANEGÅRD 5 INDHOLD 1 Vision for Campus Horsens Visionens fundament Visionsprocessen 8 2 Visionen: Den kollaborerende campus 10 3 Det multifunktionelle, effektivt drevne campus Generiske undervisningsrum i en vifte af størrelser med fuld deling Vifte af forskellige fordybelses- og projektarbejdsmiljøer Fleksible, tilgængelige, delbare og multifunktionelle løsninger Bæredygtig campus 16 4 Det fagligt og menneskeligt udviklende campus Motiverende praksisnære læringsfaciliteter til mange måder at lære på Tidssvarende professionelle labs Tydelige faglige identiteter og bygning som living lab Deltagelsesinviterende initiativrum med basis for bredere personlig udvikling 21 5 Det sanselige Campus Sanselige oplevelser og nysgerrighedspirrende løsninger Behageligt indeklima Gode muligheder i forhold til fysiske og sociale behov 24

6

7 VISION FOR NYBYGGERI V. HORSENSBANEGÅRD 7

8 8 VISION FOR NYBYGGERI V. HORSENSBANEGÅRD 1 Vision for Campus Horsens 1.1 Visionens fundament VIA ønsker som en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner at være blandt de førende globale udbydere af professionsuddannelser og professionsorienteret viden. I VIAs Vision 2020 identificeres 5 strategiske intentioner, der skal bære VIA ind i fremtiden: Vi uddanner til praksis sammen med praksis. Vi udvikler viden, udfordrer og inspirerer sammen med praksis. Vi skaber muligheder for den studerende. Vi engagerer os globalt med lokalt afsæt. Vi handler med mod, passion og nysgerrighed. Visionen for fremtidens Campus Horsens bygger på denne tænkning og er udviklet i dialog med projektets byggeudvalg samt studerende og medarbejdere, som har ønsket at deltage. 1.2 Visionsprocessen Medarbejdere som studerende blev i november 2015 inviteret til at give deres input til ny campus og har dertil debatteret fremtidsscenarier indenfor centrale forandringstemaer indenfor både uddannelse og byggeri. Processen har indeholdt følgende elementer:

9 VISION FOR NYBYGGERI V. HORSENSBANEGÅRD 9 To åbne fremtidsværksteder, hvor enhver med tilknytning til VIA kunne deltage. I alt deltagere. Studietur for byggeudvalg og styregruppe med besøg på fire nyere campusbyggerier i Odense, Kolding og Haderslev. Fremtidsværksted for byggeudvalg og styregruppe. Dialogvægge opstillet rundt om på campus, hvor studerende som medarbejdere frit kunne give input om godt campusbyggeri og gode studierammer. Dertil mulighed for at give tilsvarende input på facebook og twitter, hvilket dog ikke blev benyttet. Dialogmøde med debatklubben på VIA, som denne aften bestod af 9 studerende alle fra udlandet. Spørgeskema for studerende omkring gode rammer for studieliv. Lidt over 100 deltagere. Der er lavet opsamlingsdokumenter for hver af processerne. Dette dokument har til formål at samle og filtrere de tråde og input, der er kommet frem i processen, og omsætte dem til en samlet helhed som oplæg til vision for fremtidens Campus Horsens.

10 10 VISION FOR NYBYGGERI V. HORSENSBANEGÅRD 2 Visionen: Den kollaborerende campus Campus skal sikre VIA de optimale fysiske rammer, der kan understøtte udviklingen af en stærk vidensprofil for alle VIAs kernefagligheder. VIA Horsens skal fremstå som én attraktiv skole med mange uddannelser. Ny Campus Horsens skabes i en tid, hvor verden er i hastig forandring og forbundet lokalt, nationalt og globalt som aldrig før. Viden, som er helt centralt i VIAs virke, udvikler sig eksponentielt og antager nye former, som oftere og oftere samskabes dynamisk af aktørerne i og til relevante, ofte virkelige, kontekster. Det er også en tid, hvor digitale teknologier og sociale medier markant forandrer læringsformer og adgang til viden og uddannelse. Det har været væsentligt at identificere en rød tråd på tværs af dialogerne og refleksionerne om fremtidens VIA. Den røde tråd kunne være kollaboration den kollaborerende campus internt som eksternt. Det binder an til både fremtid og nutid som en del af VIAs særlige kendetegn med det tætte samspil med kommune og lokalområde. Det binder an til nye lærings- og innovationsformer. Og det er samtidig en rød tråd, der går tydeligt gennem de fem strategiske intentioner. Kollaboration er et væsentligt stærkere og mere forpligtende ord end samspil eller samarbejde. Kollaboration handler om at etablere fællesskaber om fælles mål, om at skabe ny viden, produkter og særlige løsninger i dynamiske og ofte uforudsigelige processer, der involverer forskellige parter noget, som i høj grad forventes at være kendetegnende for fremtiden i både uddannelses- og arbejdsmæssig sammenhæng. Set fra den enkelte studerendes perspektiv styrkes både læring, kompetencer til arbejdslivet og det personlige netværk gennem kollaboration i klassen, på tværs af klasser og årgange, på tværs af nationaliteter, på tværs af uddannelsesområder og ikke mindst med aktører i eksempelvis erhvervslivet. Kollaborative læreprocesser spiller rigtig godt sammen med og nærmest er integreret i projektbaseret læring, innovation og entreprenørskab, som i høj grad er i fokus på VIA. Tværgående og flerfaglige læreprocesser har knap så gode fysiske kår i dag, hvor uddannelserne er placeret i adskilte blokke med få fællesflader.

11 VISION FOR NYBYGGERI V. HORSENSBANEGÅRD 11 Som uddannelsessted er opgaven i høj grad at skabe stærke rammer for institutionens, medarbejdernes og de studerendes vidensudvikling, innovation, formidling og muligheder i hvad, der i stigende grad forventes at være kollaborative tilgange til samarbejder internt, på tværs af fag og uddannelser og i samspil med omverden. Herunder vil det også være relevant at optimere undervisningen på tværs for forløb, som flere uddannelser har næsten tilsvarende, og således høste en oplagt mulighed for tværgående interaktion. Kollaboration eksternt handler både om faglige samarbejder lokalt, nationalt og internationalt for studerende og medarbejdere, og så handler det om at gå sammen med andre lokale aktører for at skabe flere muligheder for alle fagligt og facilitetsmæssigt. Det betyder, at campus om andre aktører ønsker at indgå har potentialet til at blive et centralt bytorv med mange delefaciliteter på tværs af skoler, naboer og andre aktører i området. Etableringen af Campus Horsens forventes at have en stor indvirkning på Horsens midtby og i særdeleshed de omkringliggende bykvarterer. I den kommende brugerproces kan (bør) der identificeres forskellige bymæssige funktioner med det formål at skabe kvalitet og synergi, med "resten af verden" og indad og at generere et varieret liv i campus med en naturlig og urban sammenhæng helt ind til VIAs til funktioner. Dette uddybes i afsnit 3. Kollaboration er det bærende DNA i ny Campus Horsens på tværs af alle brugerinput, og skal således gennemsyre disponering, arkitektur og indretning. Kollaboration suppleres med tre drivkrafter, som tilsammen skitserer den vision, Campus bygges på: Den multifunktionelle, effektivt drevne campus

12 12 VISION FOR NYBYGGERI V. HORSENSBANEGÅRD Den fagligt og menneskeligt udviklende campus Den sanselige campus

13 VISION FOR NYBYGGERI V. HORSENSBANEGÅRD 13 3 Den multifunktionelle, effektivt drevne campus Arealbehovet for VIA Horsens er følsomt overfor politiske beslutninger, studieoptag, ændrede uddannelser og trends i studievalg. Det stiller store krav til bygningernes grundlæggende arkitektur, fleksibilitet og zoneringsmuligheder. Flest mulige arealer skal derfor dobbeltkodes eller udlægges multifuntionelt. Det kan eksempelvis være, at fordelings- og opholdsarealer designes med mulighed for undervisning, touch-down, gruppearbejde og anden vidensudveksling. Der skal tænkes i fornuftige multianvendelige arbejdssteder overalt på campus. Arealbehov skal baseres på: Høj brugsudnyttelse Kvalitative generiske undervisningsarealer Størst mulig arealfællesskab (stordrift) mellem VIA s afdelinger og med øvrige uddannelsesinstitutioner i Campus. Campustanken er at dele, hvad deles kan i den hensigt at skabe økonomisk bæredygtighed, eksempelvis i situationer hvor tilgangen af studerende varierer over årene, hvor det samlede campus skaber ventil og fleksibilitet for maksimal udnyttelse af faciliteterne totalt set. Endvidere bør der ses på øget samarbejde med byens virksomheder omkring 1:1 faglokaler, - altså undervisning i det virkelige liv. Brugergrupperne vil blandt andet skulle se nærmere på samspillet mellem undervisningstid, åbningstid og kapacitet. 3.1 Generiske undervisningsrum i en vifte af størrelser med fuld deling Bygningernes undervisningslokaler er bortset fra faglige værksteder og laboratorier - generiske undervisningsarealer, der kan fungere som læringsrum for alle

14 14 VISION FOR NYBYGGERI V. HORSENSBANEGÅRD uddannelser med skiftende formål hen over dagen og muligvis aftenen, hvor der også kan være eksterne brugere. Fordeling sker ved central skemalægning og elektronisk bookning. Display ved indgang til alle rum angiver bookingstatus. Undervisningsrummene findes i en vifte af forskellige størrelser og er alle godt udstyret rent teknisk, herunder med nem og distribueret adgang til stik til computere og mobiltelefoner for studerende. Der skabes mulighed for, at også andre typer arbejdszoner kan bookes til undervisningsformål med andre arbejdsformer end det klassiske undervisningsrum, jævnfør studietur til VUC Haderslev, hvor undervisningstimer blev booket til start i enten en gruppearbejdszone, en oplægszone, en dialogzone eller en stillezone, hvor man efter de første 20 minutter kan bevæge sig frit på tværs. Brugergrupperne arbejder i dybden med, hvilket udbud af undervisningsrum VIA ønsker i ny campus, herunder typer, størrelser, udstyr, klassekvotienter, indretning m.m. med henblik på gode læringsforhold og høj udnyttelsesgrad. Uddannelsesspecifikke faglokaler og værksteder skal reduceres mest muligt ved brugsoptimering og så vidt muligt dobbeltkodning af faglokaler og laboratorier, så de eksempelvis også kan bruges som undervisningsrum eller åbne gruppearbejdszoner med henblik på høj belægningsgrad. Brugergrupperne identificerer i den videre proces de forskellige faglokaler og laboratorier, herunder under hvilke forudsætninger, der kan skabes fleksibelt brug. Se også afsnit 4.1 om studiemiljøets hovedelementer. 3.2 Vifte af forskellige fordybelses- og projektarbejdsmiljøer Gruppe- og projektarbejdssteder skal prioriteres højt alle steder på campus, både i kvalitet og ikke mindst i antal. I alle sammenhænge skal der tilstræbes fleksible, delbare og multifunktionelle løsninger, herunder også mindre grupperum og eventuelt mobile løsninger, som giver mulighed for at rekonfigurere arealer i takt med skiftende behov. Der skal være mulighed for både stille og mere samarbejdsvenlige miljøer og periodevis faste projektsteder for studerende til større projekter, som er sammenlignelige med projektkontorfællesskaber. Alle løsninger tænkes, så belægningsgraden kan være høj.

15 VISION FOR NYBYGGERI V. HORSENSBANEGÅRD Fleksible, tilgængelige, delbare og multifunktionelle løsninger Sambrug med andre aktører VIA ønsker i høj grad en campus, der smelter sammen med lokalområdet i gensidig glæde af faciliteterne i området. Det er i høj grad et økonomisk hensyn at udnytte både VIAs faciliteter og andre aktørers faciliteter mest muligt (i det omfang andre aktører måtte ønske at indgå i samarbejde herom). I forhold til de funktioner, der er behov for på eller i tilknytning til campus, er nedenstående model udgangspunktet for en videre dialog i både brugergrupper og med eksterne aktører forud for programmering af VIA Campus Horsens. Næste skridt er at fastlægge et endeligt snit i forhold til, hvad VIA selv bør råde over, hvad der deles med andre aktører, og hvilke faciliteter VIA låner hos andre, hvor de to sidstnævnte kategorier kan indgå i en campuspool (NB: Der er ikke taget stilling til de præcise hovedfunktioner, så dette har status af eksempel på denne tænkning): Nogle af funktionerne under Fælles med andre vil kunne give mulighed for medfinansiering af byggeriet ved udlejning eller privat drift, og nogle vil kunne drives af

16 16 VISION FOR NYBYGGERI V. HORSENSBANEGÅRD de studerende som en del af uddannelserne eller i supplement hertil, eksempelvis et mindre spisested, studentersteder/cafe og cykelværksted. Det er vigtigt at have en opmærksomhed på, at der kan være en vis sårbarhed ved samarbejde om meget specialiserede faciliteter med private firmaer, som i sagens natur kan risikere konkurs, hvorved man uden en plan B kan stå uden undervisningsrum. De deleløsninger, der tages udgangspunkt i, skal forekomme velfungerende og smidige i dagligdagen. Sambrug internt hos VIA Indenfor rammerne af VIAs egen campus tænkes også delbart, fleksibelt og multifunktionelt. Kun når særlige forhold taler for det, fraviges disse principper. Delbarheden er både på tværs af klasser, årgangen, uddannelser, uddannelsesområder og uddannelsesinstitutioner. Det vil ligeledes være relevant at dele faciliteterne med aktører og borgere i byen, såfremt der er overskudskapacitet i løbet af døgnet. Der tilstræbes en rationel indretning af alle medarbejderområder og faciliteter med størst mulig andel af støttefunktioner, der udnyttes i fællesskab. Det multifunktionelle og fleksible angår både den daglige brug, hvor skiftende brugeres behov skal imødekommes, såvel som langsigtet, hvor der kan være behov for at ændre fordelingen mellem eksempelvis kontorer, undervisningslokaler, samlingsrum, grupperum m.m. Der skal derfor indtænkes god fleksibilitet i den bygningsmæssige struktur. 3.4 Bæredygtig campus Campus ønskes bæredygtigt miljømæssigt, økonomisk og menneskeligt. Den menneskelige bæredygtighed hidrørende fra de fysiske rammer handler i høj grad om arbejdsforhold og oplevelsen af at være på campus, hvilket begge dele behandles i andre afsnit. Det handler ligeledes om, at huset er sundt at opholde sig i. Miljømæssig og økonomisk bæredygtighed Bygningen skal overholde alle krav til bæredygtighed i lovgivningen samt indrettes således, at der skabes det mest energioptimale hus inden for de normale rammer af et byggeri. Indledende økonomiske beregninger viser, at alle bæredygtighedstiltag, designløsninger og forudsætninger for den kommende bygning skal vurderes ud fra: Kvalitet Brugsudnyttelse Økonomi.

17 VISION FOR NYBYGGERI V. HORSENSBANEGÅRD 17 Dette således at fremtidige driftsudgifter bidrager positivt til det økonomiske grundlag for projektet, i realisering af et økonomisk bæredygtigt projekt med høj oplevet kvalitet, - til glæde for ansatte og studerende. Der skal derfor skabes størst mulig sikkerhed for at beregnede driftsbesparelser også svarer overens med realiserede fremtidige driftsbesparelser. Til dette foreslår COWI at indeklimaberegninger suppleres med anvendelse af commissioning metoder / ansvar i forbindelse med aflevering og idriftsættelse. Endvidere drøftes en model hvor CASA drifter bygningen i en årrække med henblik på optimering efter incitationsmodellen, eventuelt med en certificering inden overdragelsen. Herudover kan der benyttes redskaber fra certificeringsmetoder som DNGB eller LEED idet disse åbner op for en mulighed for "check-målinger" af udbudskravene i processen og efter en given driftsperiode, - og som vil være ansvarspådragende for entreprenøren. Som en sidegevinst ved gennemførelse af en certificeringsproces kan der skabes transparens i projektet for VIAs studerende til gennemførelse af 1:1 undervisning. Der vil blive lagt vægt på gennemtænkte ressourcekredsløb i driftssituationen, så campus belaster miljøet mindst muligt. Reduce, reuse, recycle er gode principper for både mennesker, økonomi og planet. I samspil med ophold og aktiviteter skal udearealerne designes og struktureres, så der er taget højde for klimaforandringer, med potentielle og akutte vejrfænomener som skybrud og langvarig kraftig regn eller mere fugtighed generelt. Grønne tiltag og klimasikring skal indgå i logiske sammenhænge - eksempelvis som udnyttelse af landskabets naturmæssige muligheder, nedsivning / opsamling af regnvand, skabelse af grønne miljøer med opsamlet regnvand - som understøtter et behageligt udendørs klima og understøtter de sociale muligheder i området og dermed bydelens attraktionsværdi generelt. Alle overflader og designløsninger skal være rengøringsvenlige og egnede til arealets givne funktion. Ved prioritering af eksempelvis tæpper af akustiske årsager, skal valget suppleres med vedtaget fremtidig husorden, som kan handle om fodtøj, hvor man spiser etc. Størst mulig belægningsprocent skal opnås ved en optimeret udlejning og brug af undervisningslokalernes ved hjælp af elektronisk bookingsystem.

18 18 VISION FOR NYBYGGERI V. HORSENSBANEGÅRD 4 Den fagligt og menneskeligt udviklende campus. 4.1 Motiverende praksisnære læringsfaciliteter til mange måder at lære på VIA er godt på vej til at skabe sig et internationalt brand som innovativt læringssted med stor vægt på et tæt samspil mellem teori og praksis, blandt andet via projektbaseret læring, autentiske læreprocesser og tætte relationer til erhvervslivet og offentlige arbejdspladser. Det er derfor centralt, at de fysiske læringsmiljøer understøtter denne tilgang og lægger stor vægt på at facilitere studerendes aktive arbejde, samarbejde og egentlige kollaboration med hinanden, på tværs og med den virkelige verden for det er netop der, motivation og læring står stærkt, ny viden skabes, og de studerende opnår yderligere kompetencer, der er værdifulde i et efterfølgende arbejdsliv. Det faglige studiemiljø består af fire hovedelementer: Undervisningslokaler i forskellige størrelser. Rummene er generiske og umiddelbart brugbare i enhver sammenhæng, også af andre aktører, ligesom VIA vil afsøge muligheden for at indtænke andre nærliggende institutioners undervisningsrum ind i den samlede kapacitet. Rummene er veludstyrede teknisk, herunder med adgang til et stort antal veldistribuerede stikkontakter, så studerende kan oplade computere og telefoner. Gruppe- og projektarbejdssteder. Ethvert sted på campus skal kunne bruges til arbejde. En del af disse steder skal være velegnede til gruppe- og projektarbejde med en gruppestørrelse på typisk op til 6 personer. Arbejdsste-

19 VISION FOR NYBYGGERI V. HORSENSBANEGÅRD 19 derne er både i åbne miljøer og mere skærmede miljøer, alle steder med god adgang til stikkontakter. En ide hertil er faglige studiehubs eller projektcafeer, som er til frit brug indenfor uddannelsesfamilier, hvilket giver mulighed for en stærk faglig prægning, et fagbibliotek i området og gode sparringsmuligheder med medstuderende. En gevinst ved denne tænkning, der ikke knytter sig til en klassevis dedikation af projektrum, er, at studerende kan netværke på tværs af årgange og nationaliteter indenfor samme professionsområde. Det er samtidig et oplagt identitetsskabende sted til uformel faglig dialog mellem studerende og undervisere/faglige vejledere. Individuel fordybelse - på tværs af årgange og uddannelsesområder. Den individuelle fordybelse i læsning, opgaveløsning og projektarbejde skal have gode kår. Det kan både være i åbne miljøer, biblioteksområder og i åbne studiehubs/fordybelseslounges, hvor der skal være ro. Bred adgang til stikkontakter er nødvendig. Laboratorier og værksteder. Et af VIAs særlige kendetegn er at uddanne til praksis med praksis og udvikle ny viden sammen med praksis. Det betyder et tæt samspil med professionelle aktører både hos dem og på campus i rammer, der befordrer praksisorienteret samarbejde. Punktet er centralt for en professionshøjskole og uddybes i 4.2. Studiemiljøerne skal facilitere nem dialog med videnspersoner, eksempelvis faglige vejledere, og let adgang til vidensressourcer, eksempelvis bibliotek eller lokalt fagbibliotek i en studiehub. På tværs af studiemiljøerne sikres muligheder for at arbejde både traditionelt og eksperimentelt pædagogisk. Der skal etableres et meget højt antal gruppe- og fordybelsesarbejdssteder, da projektundervisning er en vigtig del af VIAs dna og en ligeværdig facilitetet i forhold til undervisningslokaler og dermed helt centralt i de studerendes arbejdsdag. Rummelighederne skal kunne facilitere både stille og mere samarbejdsvenlige områder. Der tænkes også i gode studieløsninger og rekreative pauserum udendørs, gerne med attraktionsværdi for lokalområdet. Det er væsentligt at holde sig for øje, at digitale læremidler, produktioner og undervisningsforløb spiller og skal spille en stadigt stigende rolle på VIA i fremtiden. I brugerprocessen skal det undersøges om der fra udvalgte (eller alle?) rum skal kunne optages og streames ud i verden, ligesom der bør være gode digitale mødefaciliteter til globale teams. Det betyder også, at plug n play optagestudiefaciliteter formentlig vil være relevante. Arbejdspladser for medarbejdere I udgangspunkt tilstræbes faste arbejdspladser til alle medarbejdere, som ønsker det. Som for de studerende er det dog også vigtigt her at tænke gode rammer for

20 20 VISION FOR NYBYGGERI V. HORSENSBANEGÅRD faglig læring og udvikling via intern og ekstern kollaboration såvel som forskellige præferencer i arbejdsformer. Det kan eksempelvis være gennem en vifte af forskellige typer arbejdspladser, ligesom rotationsprincipper, delearbejdspladser, fleksible arbejdspladser m.m. kan drøftes i brugergruppernes forløb. De forskellige typer af arbejdspladser, der måtte blive etableret, følges af en tilhørende arbejdskultur, der udvikles i relevante medarbejderfora, så området bliver velfungerende i forhold til medarbejdere og formål. Kontorarbejdspladser fordeles efter fagligt samarbejdsbehov og præferencer for arbejdskultur. Alle arbejdspladser skal have forholdsvis let adgang til både samarbejde og rolig fordybelse, dog ikke nødvendigvis fra samme kontorstol. Eksempelvis kunne der indrettes flerbrugerkontorer med definerede stille- og normal-zoner. 4.2 Tidssvarende professionelle labs Laboratorier siger noget uddannelseskvalitet, - man "praler" med lab s, citat: Lotte Thøgersen. Laboratorier og værksteder er professionsuddannelsernes bankende hjerte eller krumtap om man vil, hvor viden omsættes i praksis, hvor der eksperimenteres, fejles, undersøges, og ny viden og løsninger udvikles. Disse praksisrum skal have tidssvarende professionelle faciliteter og så vidt muligt også designes, så de er brugbare til andre formål uden at gå på kompromis med den faglige kvalitet. Der skal sikres så høj belægningsgrad, som muligt. Jo lavere forventet belægningsgrad, jo vigtigere at rummet indrettes således, at det også vil kunne bruges til eksempelvis almindelig undervisning eller projektarbejdssted, hvor studerende på egen hånd kan eksperimentere videre udenfor fastlagte undervisningstimer. Adgang til laboratorier og værksteder af høj kvalitet kan også ske ved etablering af samarbejder med professionen, som sygeplejerskerne eksempelvis har i dag i en samarbejdsaftale med sygehuset. Det er ikke ejerskabet, der er centralt, men kvaliteten og adgangen. 4.3 Tydelige faglige identiteter og bygning som living lab VIA Horsens skal fremstå som én attraktiv skole med mange uddannelser. Campus skal sikre VIA de optimale fysiske rammer, der kan understøtte udviklingen af en stærk vidensprofil (brand) for alle VIAs professions- og kernefagligheder. Identitet for de enkelte faggrupper og uddannelsesretninger er et vigtigt tema for studerende og medarbejdere samt som brand-markør i kommunikationen med "resten af verden". Kernefaglighedernes identitet og det gode arbejdsmiljø dannes på en basis af et samspil mellem de studerendes og lærernes engagement / adfærd og bygningens fysiske forudsætninger.

21 VISION FOR NYBYGGERI V. HORSENSBANEGÅRD 21 Det er væsentligt, at man udefra og ved hovedankomster til VIA mærker og pirres af, hvad Campus Horsens er i verden for, og at man ved hjælp af tydelig wayfinding nemt kan navigere sig frem til "sit sted".. Undervisningen vil i hovedsagen foregå i generiske undervisningslokaler hvorfor det er essentielt, at der for de enkelte uddannelsesretninger skabes mulighed for et dynamisk tilhørsforhold i en klar faglig identitet på særlige professions dedikerede steder. Eksempelvis i fællesarealerne med "professionshubs", - en hjemmebase, hvor medarbejdere og studerende kan netværke på tværs af årgange og præge hinanden og hub en med viden, projekter og artefakter, - i åben, social og faglig interaktion med resten af VIA. I brugergrupperne skal forudsætninger for "det gode liv", med faglig og uddannelsesmæssig identitet i et professionelt generisk miljø drøftes Der bør generelt tænkes kreativt om, hvordan bygningen kan bruges som et living lab for flest mulige af de uddannelser, som har til huse på campus. Her tænkes eksempelvis i synlige installationer, tilgængelige forbrugsdata og transparente bygningskonstruktioner, som kan være relevante for konstruktør- og ingeniøruddannelserne, og også gerne elementer, der henvender sig til by og borgere og således pirrer nysgerrigheden og bidrager til kommunikationen om VIA. Undervisningslokaler formidler den stemning, der uddybes under "Det sanselige campus", da de bruges på tværs og eventuelt også udlånes. 4.4 Deltagelsesinviterende initiativrum med basis for bredere personlig udvikling VIA har den unikke position, at et stort antal udenlandske studerende søger stedet. I nuværende rammer og med nuværende organisering på uddannelserne er samspillet mellem danske og udenlandske studerende tilsyneladende forsvindende lille. Det skyldes både den blokvise opdeling af campus, at der er danske henholdsvis internationale klasser, og at deltagelsesgraden i campuslivet ud over studierne for de danske studerende ser ud til at være ganske begrænset. Det er et ønske, at den ny campus inviterer til interaktion og deltagelse fagligt, socialt og i et bredere udviklende perspektiv. Det bredere udviklende perspektiv er i høj grad en forventning, som internationale studerende bringer med sig om klubber og aktiviteter, som bidrager til bred kompetenceudvikling og dannelse. Det kan være debatklub, skakklub, musik- og koncertklub og meget andet. Fælles er, at det drives på initiativ af studerende og er andre måder at mødes på end bar og fest.

22 22 VISION FOR NYBYGGERI V. HORSENSBANEGÅRD Det skal her nævnes, at Campus Horsens har to flygler, hvor det ene til stor fornøjelse er placeret i kantinen og også fremover gerne ses i et væsentligt fællesarel, mens det andet er placeret, så det giver mulighed for at øve i fred. Den lille flok internationale studerende, vi har været i dialog med, ser meget gerne et multifunktionelt studenterområde med cafe og mødemulighed, hvor der også kan ses film, spilles koncerter m.m. Hvad angår koncert- og spillemulighed, er det vigtigt, at der er plug n play -faciliteter i forhold til lyd og lys. Ønsket skal ses i samspil med principperne om multifunktionelle faciliteter med høj belægningsgrad ved samtænkning af funktioner internt eller som fælles studenterhus i Horsens i forbindelse med Campus. Under dette punkt ligger også muligheden for enten studiejob eller iværksætteri for de studerende. Der lægges vægt på at hyre studerende ind som studentermedhjælpere i husets funktioner, eksempelvis bibliotek, vedligehold m.m., hvor de både får en virkelig ramme for videreudvikling af deres kompetencer såvel som kan give VIA ansatte en hel anden indsigt i campus og studieliv set gennem den studerendes øjne.

23 VISION FOR NYBYGGERI V. HORSENSBANEGÅRD 23 5 Den sanselige Campus 5.1 Sanselige oplevelser og nysgerrighedspirrende løsninger Oplevelsen af campus er central for VIA. At nærme sig campus og træde indenfor skal kunne mærkes som en rar og imødekommende oplevelse, der sætter sig som en ro i kroppen, og samtidig signalerer, hvad VIA har til formål i denne verden professionsmæssigt som pædagogisk. Der skal i arkitektur og design tænkes i at inspirere og pirre nysgerrigheden på legende vis gennem alle sanser, samtidig med at der skabes en følelse af ro og velbefindende at man føler sig hjemme. Det handler om en særlig stemning over stedet, som giver lyst til at opholde sig der og skaber gode rammer for motivation, fordybelse såvel som et godt møde mellem studerende, ansatte og Horsens by. Campus skal supplere naboskabet med noget "ekstra" både ude og inde og være en sanselig brugeroplevelse mentalt og fysisk i forhold til arbejds- og studiemiljø, mærkbare faglige identiteter, madoplevelser, materialevalg, natur og kunst. Et referenceprojekt, der kan være værd at fremhæve, er Innovationsfabrikken i Kolding, som på mange punkter netop lykkes med at skabe en følelse af ro og velbefindende i et gennemtænkt sansemiljø. Dialogboksene på VUC Haderslev blev også oplevet som stemningsskabende. VIA ønsker, at natur i høj grad tænkes ind i arkitekturen inde og ude både konkret, i materialevalg samt tekniske løsninger da det bidrager til den særlige stemning, campus ønsker at formidle. Integreret kunst, eller kunst i det hele taget, skal ligeledes prioriteres højt i realiseringen af smukke rumligheder, herunder også gerne i generiske undervisningsrum. Campus må gerne indbyde til en gåtur inde som ude i et naturligt flydende forløb.

24 24 VISION FOR NYBYGGERI V. HORSENSBANEGÅRD 5.2 Behageligt indeklima Indeklimaet er af stor betydning for oplevelsen. Et godt indeklima er udover et balanceret forhold mellem ventilation, varme, køling og en mulighed for at regulere disse parametre også særdeles afhængig af muligheden for frisk luft. Banalt set ved, at et vindue kan åbnes, men også at der eksempelvis i stueetagen skabes en høj grad af samspil mellem funktioner inde og ude, som kan understøtte og inspirere undervisning og læring. På etagerne skabes tilsvarende adgang til inspirerende udearealer og frisk luft via altaner/terrasser og rekreative tagflader. Det akustiske indeklima vægtes meget højt, ligesom gode dagslysforhold og begavede belysningsløsninger er centralt for oplevelsen. 5.3 Gode muligheder i forhold til fysiske og sociale behov Socialt miljø Til et godt studie- og arbejdsmiljø hører i VIAs optik også gode pauser, netværk, venskaber og oplevelser. Et godt sociale miljø bør således indtænkes campus igennem og facilitere god, positiv interaktion og samvær, især med vægt på mindre grupper. Se også 4.3 Tydelige faglige identiteter og tilhørsforhold. Det er ifølge de internationale studerende ret vanskeligt at etablere fællesskaber med danske studerende trods lang studietid i Danmark. Det er derfor et stort ønske, at campus udformes på en sådan måde, at en deltagerkultur understøttes og interessebaserede møder mellem folk, der ikke på forhånd kender hinanden, kan opstå. En indsats i de fysiske rammer kan naturligvis ikke stå alene, men vi vil gerne spille bolden op i arkitektkonkurrencen til at skabe kulturforandring med en ny bygning. Det sociale miljø bør også indtænke muligheder for bevægelse, eventuelt motion, biograf/filmfremvisninger, koncert og større events, enten hos VIA selv eller i området. Herunder er den Internationale Dag en væsentlig tradition at bringe med videre. Andre tværgående traditioner kan også tænkes indført for at styrke det tværgående fællesskab. Det er vigtigt, at der er indbydende steder udendørs til at arbejde, hygge og lave forskellige aktiviteter, som understøtter både relevante fag og socialt liv. Det sociale miljø med tydelige bevægelsesorienterede elementer skal også afspejles i udemiljøerne, hvor også gerne tagflader udnyttes hertil. Fysiske behov Inventar på campus skal være komfortabelt, og der skal campus igennem være let adgang til koldt drikkevand og indbydende toiletforhold.

25 VISION FOR NYBYGGERI V. HORSENSBANEGÅRD 25 Cykelparkering bør være tilstrækkelig og velplaceret nær relevante indgange. Der skal ligeledes arbejdes for at etablere nærliggende bilparkering og eksempelvis shuttlebus fra E45. Boligsituationen har stor betydning for mange studerende. Især mange udenlandske studerende, der ikke får SU, har behov for billige boliger uden udgifter til transport. Det ligger ikke indenfor campusprojektets rammer at sikre boliger, men det er et væsentligt perspektiv at have med i de studerendes oplevelse af campus, at man kan bo billigt forholdsvis tæt på sin uddannelse. Mad og drikke Helt centralt i de studerendes oplevelse af hverdagen er muligheden for mad og drikkevarer. Også her tænkes i det sanselige frem for spisefabrikken. Særligt vigtigt for studerende er adgang til billig frokost og gerne aftensmad og dermed lang åbningstid. Løsningsmulighederne kan være mange og må tænkes stærkt omkostningseffektivt. Det kan eksempelvis etableres i samspil med andre aktører på grunden, hvor en håndfuld små restauratører driver hver deres restaurant eller cafe som et charmerende sydlandsk bytorv. Nogle af restauratørerne kan være iværksættere blandt studerende, som eksempelvis laver mad af kasserede men brugbare varer fra supermarkeder i bedste undgå-madspild-ånd. Det kan også være en løsning med distribuerede cafeer i huset. Det er væsentligt, at arealer indenfor Campus Horsens, der dedikeres til cafeer, kantine, restaurant eller andet, er multifunktionelle og brugbare på alle tider af dagen og gerne aftenen på måder, der skaber høj brugsgrad.