I historiske studier af socialstrukturer er det

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "I historiske studier af socialstrukturer er det"

Transkript

1 1 LØNARBEJ- DERNE SOM OVER- KLASSE om den grønlandske arbejderklasse i 1800-tallet Af Ole Marquardt I I historiske studier af socialstrukturer er det traditionelt sådan, at lønmodtagerne, anses for at have tilhørt den socio-økonomiske underklasse i det studerede samfund. At særligt højtlønnede og på den måde priviligerede lønmodtagergrupper i deres livssituation de facto har hævet sig et godt stykke op over underklassestatus, har man været udmærket bekendt med. Men at håndværkere og ufaglærte arbejdere i socio-økonomisk forstand kan udgøre et lands overklasse, er en sjælden foreteelse. I det 19. århundredes Grønland møder man imidlertid et eksempel på en samfundsdannelse, hvor håndværkere og ufaglærte arbejdere udgjorde den socio-økonomiske overklasse i landets indfødte befolkning. Netop dette særpræg adskiller Grønland fra de nordiske og for den sags skyld også de europæiske lande i almindelighed. Forhold, som minder om de grønlandske, skal man til fx de subarktiske indianere i Nordamerika for at finde paralleller til. Også der var rigdommen eller om man vil, fattigdommen i udgangspunktet så jævnt og demokratisk spredt ud over hele befolkningen, at en indfødt ved at blive lønarbejder for den hvide mand kunne blive rigere end sine jæger-samler stammefrænder. Danmarks kolonisering af Grønland førte til ændringer i øens socio-økonomiske strukturer. I denne artikel giver Ole Marquardt en bred introduktion til opkomsten af en indfødt arbejderklasse i Grønland i kolonitidens første par hundrede år. II I det før-koloniale grønlandske inuit-samfund var fraværet af den sociale arbejds- og professionsopdeling, som Adam Smith anså for at være fremskridtets løftestang, et iøjnefaldende træk. Indenfor de enkelte hushold fandtes der en kønsdefineret arbejdsdeling, men det var praktisk talt også alt. Som mand måtte man leve som sælfanger med supplerende fiskeri, eller man måtte leve på andre husstands- og bopladsfællers nåde og barmhjertighed. En tredje mulighed fandtes ikke. Selv en så socialt nødvendig og respekteret person som shamanen (angekoq) var henvist til at leve af egen fangstvirksomhed, for det lod sig ikke gøre at leve af shamanvirksomhed (Marquardt 1992).

2 2 ARBEJDERHISTORIE NR Indhaling af hvalspæk ved handelsstationen. Træsnit o Som bekendt etablerede Hans Egede og Bergenskompagniet sig i Nuuk-området i Vestgrønland i I den dansk-norske kolonialiserings første tid medbragte handels- og missionsvirksomhederne selv den arbejdskraft, de havde brug for. I løbet af 1700-tallet begyndte dog både handelen og de to missioner 1 at få øjnene op for fordelene ved at anvende den lokale arbejdskraft, og dermed startede introduktionen af en samfundsmæssig arbejds- og professionsdeling i Grønland. Det hidtil enerådende sælfangererhverv, hvor sælfangst suppleredes med lejlighedsvis hvalfangst, rensdyr- og fuglejagt samt fiskeri, betegnedes sigende nok som det nationale erhverv af de dansk- norske koloniembedsmænd. De nye beskæftigelsesformer indenfor handels- og missionsvirksomhed blev tilsvarende omtalt som de europæiske erhverv. III Finn Gad har for det 18. århundredes vedkommende skildret opkomsten af de europæiske erhverv som en ny og hidtil ukendt beskæftigelsesmulighed for den indfødte befolkning. Det var missionen, der var banebryderen, for det var nationalkateketerne dvs. de indfødte kirke- og skolehjælpere som blev de første grønlandske lønarbejdere. Allerede i Det almindelige Handelskompagnis tid ( /76) var der flere af slagsen (Gad II- 2:488), og i samme periode blev der også i ganske enkelte tilfælde tale om ansættelse af indfødte på det laveste niveau som nationalmatros eller nationalkolonist indenfor handelen. Den første ser ud til at have været nationalmatrosen Aron fra Jakobshavn (Ilulissat), som fastansattes ved handelen i handelsåret 1755/56 (ibid.: ). Ved ansættelserne som nationalkateket eller nationalmatros var der tale om faste ansættelser ved de institutioner, som i Grønland tog

3 LØNARBEJDERNE SOM OVERKLASSE 3 sig af handelen med den indfødte befolkning og af den samme befolknings åndelige-religiøse ve og vel. Desuden opstod der for den grønlandske befolkning en række beskæftigelses- og indtjeningsmuligheder, der var udsprunget af de forskellige serviceringsbehov, som de pågældende institutioners personalestab havde. En gruppe af for det meste kvindeligt tyende (ental: kiffaq) hos de handelsog missionsansatte voksede frem. Sideløbende hermed kan man iagttage, hvordan lokale fangere lejlighedsvist solgte deres tjenester som vildt- og fuglejægere til de samme ansatte (Gad II-2:431). Snart gav de ansattes behov for friske fødevarer og grønlandske håndarbejdsprodukter også anledning til en begyndende dannelse af egentlige lokalmarkeder (brædtmarkeder), 2 hvor lokale fangerfamilier etablerede sig som leverandører af de efterspurgte produkter (Gad II-2:407-13; Caulfield & Marquardt 1996). Endelig opstod der også en række muligheder for sæsonbeskæftigelse på daglejervilkår ved især handelen. Efter omstændighederne antog visse af disse daglejerbeskæftigelser et udstrakt omfang. Fra tallets anden halvdel kan nævnes chaluproning ved de bayfangstudøvende hvalfangsstationer, der anlagdes på centrale steder langs vestkysten. 3 Fra 1800-tallet kan nævnes losning og lastning af skibe samt tranbrænding. Brugen af indfødte som fastansat arbejdskraft var noget, som specielt handelens købmænd i Grønland i lang tid så med stor skepsis på. Mens fx Det almindelige Handelskompagnis ledelse i København var positiv overfor brugen af grønlændere og især de såkaldte blandinger, 4 da man derved kunne spare både lønudgifter og transport- og udsendelsesudgifter, så betvivlede flere af kolonidistrikternes handelsledere (betitlet købmænd og senere kolonibestyrere) deres brugbarhed som stabil arbejdskraft. Generelt anførtes det af de Kivfakkere ved Christianshåb i 1916.

4 4 ARBEJDERHISTORIE NR dansk-norske handelsledere som en betænkelighed ved brugen af grønlændere og blandinger i tjenesten, at de på godt og ondt var frihedselskende og uvante med at adlyde foresatte, samt at de prioriterede dét at følge deres spontane lyster over respekten for den sure arbejdspligt (Gad II-2:431-34). Den type kritik af indfødt grønlandsk arbejdskraft var også almindelig i det efterfølgende århundrede (se fx Sveistrup & Dalgaard 1945; Rink 1882), men hindrede ikke at antallet af indfødte fastansatte indenfor handel og missionsvæsen voksede støt. IV Med den føromtalte nationalmatros Aron fra Jakobshavn som præcedensskabende tilfælde institutionaliseredes det i midten af 1750 erne, at indfødte fastansatte aflønnedes efter samme koncept, men på et lavere niveau end deres europæiske kolleger. I praksis betød det, at lønnen bestod af såvel en pengedel som en naturaliedel. Da de danske og norske handelsog missionsfolk kom til Grønland i 1721 aflønnedes de såre tidstypisk med en pengeløn samt fri kost, lys, bolig og varme. Lønnens kostandel kaldtes for kostdeputatet, og dette deputat var ligeledes såre tidstypisk af forskellig størrelse og kvalitet for officersgruppen (overbetjentene) og for mandskabet (senere hen opdelt i to grupper: underbetjentene og det gemeene mandskab) (Marquardt 1997:89). Da Aron tiltrådte i tjenesten i 1755/56 fik en dansk matros eller kolonist en pengeløn på 30 rigsdaler årligt samt et kostdeputat, hvis pengeværdi beregnedes til rigsdaler. Aron selv blev som fastansat tildelt halvt deputat af brød, smør, fisk, ærter og gryn samt en pengeløn på først 4 og dernæst 6 rigsdaler årligt. At han kun fik halvt deputat fortolker Gad som udtryk for, at handelskompagniet ved lønfastsættelsen gik ud fra, at han ved siden af skulle drive fangst og jagt til husbehov i lighed med, men vel sagtens i større omfang end det var tilfældet for mandskabet i øvrigt. Dette var vanskeligt at overkomme, når samtidigt det arbejde skulle passes, han tjenstligt skulle bestride. Ved at sætte kostdeputat til halv portion viste man, at man ikke forventede mere end en halv mands indsats, samtidigt med at direktionen lagde et pres på købmanden ved at kræve, at Aron skulle holdes til flittighed (Gad II-2:432-33). Som det fremgår, så bestod kostdeputatet for det almindelige mandskab af europæiske fødevarer af allerjævneste karakter. En kostplan fra 1720 erne viser, at ugens måltider bestod af skiftende kombinationer af ærter, grød af mel eller gryn, tørt eller saltet kød samt fisk (tørfisk og laks). Flæsk og ost var reserveret til højtiderne. Brændevin blev udskænket om søndagen. Brød, smør og tyndt øl fik man en ugentlig ration af, mens det gode øl, som var bestemt for officerskorpset, kun blev uddelt til mandskabet ved højtiderne. Officerernes (overbetjentenes og missionærernes) deputat bestod af et mere omfattende udvalg af fødevarer, der for ægteviede officerer gangedes med faktor 1,5, samt af et særlig tillæg (kaldet douceurs eller specerier) af særligt raffinerede varer, der kunne sætte krydderi på den ensformige kost. Allerede inden 1700-tallets udgang blev speceritillægget konverteret til et fast pengebeløb på 50 rd. årligt, som de tillægsberettigede overbetjente og missionærer kunne rekvirere særligt ønskede varer for (Gad II- 2:420; Marquardt 1997:89-90; Caulfield & Marquardt 1996). Et eksempel på sammensætning og omfang af en gift missionærs deputat omk finder man beskrevet hos missionæren i Claushavn (Ilimannaq) i Diskobugten, Hans Egede Saabye. Kosten for hver Uge til mig og min Kone var: Brød 10_ Pund, Smør 3 Pd., Flesk 2 Pd., Bergefisk 2 Pd., Gryn 1/3 Skjeppe og Erter ligesaa meget. Herforuden blev mig tilstaaet 50 Rigsdaler aarligt til Kaffe, Sukker, Viin, Brændeviin og overhovedet til Urtekramvarer (Egede Saabye ; se for en detailleret beskrivelse af de forskellige deputaters værdi og sammensætning i 1830 erne Sveistrup & Dalgaard 1945:58-65). Allerede meget tidligt begyndte det dansknorske handels- og missionspersonale at tilbytte sig lokale fødevarer og andre produkter

5 LØNARBEJDERNE SOM OVERKLASSE 5 fra den lokale fangerbefolkning (Gad II- 2:407-18; ; ; som eksempel se Glahn:141-43). Indtil de særlige grønlandske penge, der teknisk set var kreditsedler udstedt af KGH, for alvor vandt indpas i samfundet henimod midten af 1800-tallet, betalte de for de indkøbte fødevarer med dele af deres eget kostdeputat. Frem til midten af 1800-tallet forholdt det sig i øvrigt sådan, at KGH og dets forgængere begrænsede udvalget af de påstået luksuriøse udhandlingsvarer, som almindelige grønlændere frit kunne købe. 5 Kaffen, tobakken, rosinerne, fignerne m.m.m. er eksempler på sådanne varer, der engang var forbeholdt handelens og missionens egne ansatte, men som frem til midten af 1800-tallet blev gjort tilgængelige for fri udhandling. Det siger sig selv, at det især var de varer, som de handelsog missionsansatte havde adgang til at kunne tilkøbe sig i butikkerne, men som almindelige grønlændere ikke kunne købe, der havde en høj bytteværdi i transaktionerne på lokalmarkedet i kolonibyerne (Marquardt 1992; 1995; Caulfield & Marquardt 1996). KGH og dets forgængere indenfor Grønlandshandelen lå under for en stadig angst for den snighandel, der kunne opstå mellem den grønlandske fangerbefolkning og udenlandske skibsfolk eller handelens og missionens egne ansatte. En række grønlandske produkter defineredes som monopolvarer, som det ene og alene var KGH, der havde opkøbsretten til. Såfremt de ansatte havde særligt behov for en monopolvare som fx sælskind, så skulle de købe dem i KGH s butikker. Hvis butikken var udgået for sådanne varer tillod en undtagelsesbestemmelse de ansatte at opkøbe monopolvarer direkte fra den grønlandske befolkning, men i så fald skulle købmanden eller hans assistent godkende den pris, som den ansatte betalte sin lokale leverandør (Caulfield & Marquardt 1996; Marquardt 1995). Grønlandske produkter, der ikke var deklarerede som monopolvarer, var det tilladt enhver handels- og missionsansat at indkøbe privat. Specielt populære lokalmarkedsvarer var fuglevildt (især ryper), fisk samt hval- og rensdyrkød, der sammen med bær, kvan m.m. blev betegnet som forfriskninger. Disse forfriskninger kunne sætte en kærkommen kolorit på en menu, som ellers bestod af tørfisk, tørt eller saltet kød og gryn, ærter og mel (Marquardt 1995; Caulfield & Marquardt 1996). Om sælkød var populært sålænge personalestaben alene bestod af europæere er uvist. Men sælkødets brugbarhed som byttevare på lokalmarkedet steg under alle omstændigheder i takt med væksten i antallet af fastansatte grønlændere indenfor handel og mission. Forfriskningerne bestod af varer, som KGH ikke opkøbte. Udbyderne havde derfor intet handelsalternativ, som de kunne bruge til at presse prisen op, og prisniveauet for lokale fødevarer lå følgelig lavt på lokalmarkederne. Det modsatte gjorde sig gældende for alle de butiks- og deputatsvarer, der ikke var gjort til genstand for fri udhandling. På den måde kunne de ansatte drage fordel af lokalmarkedets prismekanisme til at indkassere en følelig reallønsforbedring, sålænge de holdt sig til at lade lokale fødevarer udgøre en stor del af deres madforbrug (Caulfield & Marquardt 1996; Marquardt 1995). Eller sagt på en anden måde: en indfødt fastansat lønarbejder og selvsagt også hans europæiske kolleger kunne for en billig penge tilkøbe sig en stor del af sin nødvendige proviant. Den del af hans deputat, som han ikke spiste eller anvendte som byttevarer, kunne han, frem til kostdeputatet i anden halvdel af 1800-tallet blev konverteret til et fast pengebeløb (kaldt kostpenge), få refunderet pengeværdien af. Dermed kunne han forøge den effektive størrelse af sin pengeløn (Marquardt 1998). V Ovenfor er anført Gads overvejelser om, at det faktum, at nationalmatros Aron i Jakobshavn kun fik halvt deputat, betød, at man så må regne med, at han kun var tillagt halv tjenestepligt, fordi han skulle supplere sin indkomst med egen fangstvirksomhed. Om disse overvejelser er rigtige er svært at afgøre, men senere hen forholdt tingene sig i hvert fald sådan, at indfødte fastansatte ved handelen

6 6 ARBEJDERHISTORIE NR Hernnhut-missionen ved Lichtenfels o i stærkt forskønnet opfattelse. Efter stik i David Cranz: Historie von Grönland, kun i et meget begrænset omfang havde tid og mulighed for at kunne supplere deres løn og deputatindkomst med produkter fra egen fangstvirksomhed. Når man når frem til midten af 1800-tallet, så var indfødte handelsansatte i praksis var så fuldt og helt optaget af deres handelsopgaver, at deres eventuelle fangstvirksomhed var reduceret til at være en sønog helligdagsbeskæftigelse (Marquardt 1995). Hvis man skal tro den førnævnte missionær Hans Egede Saabyes skrivelse til missionskollegiet fra 1772, så gjaldt det også for hans nationalkateket, at han var så travlt beskæftiget med sine embedspligter, at han ikke havde tid tilovers til at udøve nogen nævneværdig fangstvirksomhed. Eller, som det hedder i Gads referat: Han måtte undervise, når de andre gik på fangst, og ville han købe noget af denne fangst, måtte han betale med proviant (dvs. deputatvarer OM) eller andre varer. Den megen tale om, at den grønlandske befolkning blev forvænt fra deres nationale kost, var dårligt begrundet. 6 Den halve portion proviantsorter, som en nationalkateket kunne få, skulle deles i mange dele. Dels skulle han selv og hans familie bruge noget af den til at leve af, dels skulle den anvendes som tuskvarer for at skaffe sig friske fødevarer (..) (Gad II- 2:488-89; se også 571). Uanset Egede Saabyes udtalelser om hans nationalkatekets fulde optagethed af sine tjenestepligter, så er det imidlertid en kendsgerning, at mange af de missionansatte kateketer og læsere (nogle af de sidstnævnte var i øvrigt kvinder) var fangere i langt større omfang, end de var lønarbejdere. Først i anden halvdel af 1800-tallet begynder billedet for alvor at vende sig, 7 og omk registredes det således af kolonibestyrerne i Vestgrønland, at 59 ud af i alt 80 kateketer under den danske mission hovedsageligt levede af deres kateketaflønning (Marquardt 1995).

7 LØNARBEJDERNE SOM OVERKLASSE 7 Ved Brødremenighedens eller Herrnhuternes mission var tendensen i retning af, at kateketerne var mere sælfangere end missionsansatte, altid meget tydelig. Materialet viser ganske vist, at der i hvert fald i anden halvdel af 1800-tallet udbetaltes penge- og naturalielønninger til de indfødte herrnhutiske kateketer (se fx NadB 1861:745-47; NadB 1862:127), men lønnen var så begrænset, at erhvervstællingen, som gennemførtes i forbindelse med 1880-folketællingen, ikke anfører én eneste indfødt kateket under den herrnhutiske menighed. Det betød ikke, at der så heller ikke fandtes sådanne kateketer, men derimod at optællerne anså de herrnhutiske kateketer for erhvervs- og indkomstmæssigt at høre hjemme i sælfangergruppen fremfor i gruppen af ansatte indenfor de europæiske erhverv. Når herrnhutermissionærerne ansatte nationalkateketer gik de nemlig frem efter den kravsprioritering, at det allervigtigste var en kristelig livsholdning og opførsel. Derefter fulgte kravet om en korrekt forståelse af de grundlæggende religiøse sandheder og visse skolekundskaber. Så kom kravet om dygtighed som sælfanger og til sidst kravet om egen bolig, der kunne bruges som kirkestue (NadB 1870:148-49). Sandsynligheden taler for, at gruppen af herrnhutiske kateketer har rummet et pænt antal af samme type som nationalkateketen Jakob fra Lichtenfels (Akunnaq), om hvem der i anledning af hans død i en alder af 62 år i 1847 udtaltes, at han næsten ingen skolekundskaber besad og end ikke kunne læse og skrive, men at han til gengæld var en dygtig og velstående storfanger, som med stor iver prædikede den religion, han var så grebet af, for sine landsmænd (NadB 1848:493-94). VI Hvorom alting end er, så er det imidlertid indlysende, at kun et begrænset antal på af de omk. indfødte 150 kateketer og læsere, der var ansat under de to missioner i anden halvdel af 1800-tallet, kan anses for at have været lønarbejdere på fuld eller noget nær fuld tid. Resten har været kateketer i varierende grader af deltidsbeskæftigelse ned til de tilfælde, hvor kateketværdigheden i praksis nærmede sig en rent honorær titel, som ikke dækkede over nogen nævneværdig stor arbejdsopgave eller løn. Deres underhold har sådanne kateketer fået gennem egen fangstvirksomhed eller, hvis de ikke egnede sig til at være fangere, gennem hjælp fra slægtninge, husfæller og bopladsfæller. Tidligere har fordelingen mellem fuldtids og større eller mindre grader af deltidsansættelse blandt kateketerne været præget af en endnu større overvægt i deltidsgruppens favør. Vender man sig mod handelspersonalet, så har vi allerede nævnt, at man i hvert fald fra midten af 1800-tallet kan anse de KGH-ansatte for at have været fuldtids- eller så godt som fuldtidsbeskæftigede. Besparelsespolitiske tiltag gjorde, at antallet af fast- og fuldtidsansatte KGH ere i Grønland i perioden faldt fra 270 til 230. Disse tal svarede til, at de KGH-ansatte udgjorde et sted mellem 2,7 (1855) og 2,3 (1880) procent af landets samlede (danskere indbefattet) befolkning. Blandt det samlede antal mandlige forsørgere i Vestgrønland repræsenterede KGH erne i perioden en andel på mellem 14,6 og 11,3 procent. Sagt på en anden måde, så var der i perioden 1 fastog fuldtidsansat KGH er for hver 6-8 selvstændige sælfangere. I 1855 var 12,5 procent at landets fastboende befolkning medlemmer af husstande, hvor forsørgeren var KGH-ansat. I 1880 var tallet faldet til 10,6 procent (Marquardt 1992; Marquardt 1993/96). Set i en bredere sammenhæng kan det konstateres, at det vestgrønlandske samfund i 1800-tallet var karakteriseret af, at antallet af handelens lønarbejdere, som på det praktiskarbejdsmæssige felt var fast- og fuldtidsbeskæftiget med at sikre landets tilkobling til verdensmarkedet og den europæiske verdensøkonomi, var særdeles højt i forhold til den lokale befolkning. I den europæiske ekspansions historie er det sandsynligvis kun i det canadiske pelshandelsområde i perioden fra 1760 erne til 1821, hvor Hudson s Bay Company kæmpede på livet løs med North West Company og andre konkurrenter om ad-

8 8 ARBEJDERHISTORIE NR gangen til at frakøbe de subarktiske indianere deres pelsprodukter, at de handelsansatte har udgjort en tilsvarende stor andel af samtlige voksne mænd i operationsområdet (Marquardt 1997a). Vi har tidligere nævnt, hvordan handelen i Grønland allerede i midten af det 18. årh. begyndte at beskæftige indfødte lønarbejdere på fastansættelses og fuldtidsvilkår. Typisk for tiden og den kolonihistoriske virkelighed var det de nederste og mellemste stillinger indenfor personalehierarkiet, som ansættelsesmæssigt grønlandiseredes, mens det hørte til de absolutte undtagelser, at den indfødte arbejdskraft kom til at udfylde stillinger på overbetjentsniveau (Marquardt 1993/96; Marquardt 1998). Indenfor de stillingskategorier, der nu engang stod åbne for dem, kom grønlænderne og blandingerne imidlertid til at udgøre en betydelig andel af den samlede personalestab. I 1828 var 36,0 procent af i alt (dvs. omfattende alle personalegrupper) 172 KGH-stillinger besat med indfødt arbejdskraft (Sveistrup & Dalgaard 1945:42). I 1860 var grønlandiseringen vokset til at omfatte 56,3 procent af de i alt 268 stillinger, og i 1880 nåede den op på 67,8 procent af i alt 230 stillinger. Det var altid i Det søndre Inspektorat, at grønlandiseringsprocessen var længst fremskreden indenfor KGH (Marquardt 1993/96). I det forudgående århundrede lå grønlandiseringsgraden markant lavere. Jeg kender ikke til beregninger af dens størrelse, men kan dog nævne, at i 1765, hvor det stadigvæk var Det almindelige Handelskompagni, som havde monopol på Grønlandshandelen, beskæftigede kompagniet i sine daværende 9 kolonidistrikter i Vestgrønland 102 danskere og nordmænd og kun nogle få grønlændere (Gad II-2:434). Et tal på 175 til 200 indfødte lønarbejdere beskæftigede på fuld eller noget nær fuld tid indenfor de europæiske erhverv i 1860 fordelt mellem 156 (inkl. ti indfødte handelspensionister) ansat ved KGH og ansat som kateketer ved den danske mission 8 lyder ikke af meget. Beregnet som procentdel af det antal af mandlige forsørgere, der på samme tidspunkt optaltes i landets minimale befolkning, ser tallet for indfødte lønarbejdere dog anderledes imponerende ud. Alt i alt udgjorde antallet af indfødte forsørgere i 1860 en størrelse på kun 1960 personer. Af dem har gruppen af fuldtidsansatte indfødte lønarbejdere indenfor de europæiske erhverv udgjort et sted i størrelsesordenen omkring de 9 til 10 procent. 9 Et ganske respektabelt tal, når man erindrer sig lønarbejdernes andel af den samlede befolkning i datidens forskellige europæiske og især østeuropæiske samfund. Et særpræg ved den indfødte grønlandske befolknings gøren brug af de importerede erhvervsmuligheder var iøvrigt, at det først og fremmest var de såkaldte blandinger, der blev lønarbejdere ved KGH og den danske mission. Sammenhængende hermed kan der i de distrikter, hvor både den danske og den herrnhutiske mission virkede, også iagttages en iøjnefaldende homogen konfessionel profil blandt de indfødte, som var ansat indenfor de europæiske erhverv. At det ikke var medlemmerne af de herrnhutiske, men derimod af den danske missions menigheder, der blev ansat på fuld eller næsten fuld tid som kateketer ved den danske mission, kan ikke undre nogen. Men også når man vender sig mod stillingerne ved KGH gælder det, at det var de indfødte medlemmer af den danske missions menigheder, som var altdominerende. I forhold til den andel af de lokale distriktsbefolkninger, som den herrnhutiske mission i Godthåbs, Fiskenæssets og Julianehåbs distrikter organiserede, så var antallet af KGH-ansatte indfødte, som tilhørte denne mission, forsvindende lille og undertiden endog ikke-eksisterende 10 (Marquardt 1993/1996). Det undersøgte materiale dækker ganske vist kun anden halvdel af 1800-tallet. Men der er ingen grund til at tro, at de fundne tendenser afveg nævneværdigt fra de tendenser, som gjorde sig gældende på tidligere tidspunkter. At være medlem af den herrnhutiske menighed og at være ansat som national kolonist, bødker m.m. ved KGH var tæt på at udgøre hinanden udelukkende størrelser

9 LØNARBEJDERNE SOM OVERKLASSE 9 Det indvendige af et velhavende hus, træsnit af Aron fra Kangeq (1860). VII Både hvad angår størrelsen af den rene pengeløn og hvad angår omfang og værdi af det tillagte kostdeputat aflønnede handelen lige fra starten sine indfødte lavere end sine europæiske ansatte. 11 Sålænge den danske mission både beskæftigede dansk-norsk fødte og indfødte kateketer gjorde det samme sig gældende på dennes område. Afhængigt af arbejdsindhold og -titel så lå den effektive løn for danskerne blandt handelens underbetjente og menige mandskab omk på mellem index 150 og index 200, hvis man sammenligner med den løn, som deres grønlandske kolleger i gennemsnit fik (Marquardt 1998). Tiderne og den koloniale situation taget i betragtning, så var der intet mærkeligt i denne etnisk afledte forskelsbehandling på lønområdet. Og i sammenligning med de af deres landsmænd, der levede som sælfangere og fik pengeindkomster fra indhandling af fangstprodukter og ved at udføre løsarbejde for handel og mission, så havde de grønlandske KGH-ansatte et langt højere indkomstniveau. Hvis vi som eksempel tager en gennemsnitlig effektiv årsløn (kostpenge indbefattet) fra tiden omk for en indfødt KGH-er på laveste niveau, så var nationalkolonistens pengeindkomst på 157 rigsdaler ca. 70 procent større end de 92 rigsdaler, som en fanger fra det distrikt i landet (Uummannaq), der havde de største fangerindkomster, i gennemsnit kunne få fra sin indhandling og fra sit evt. løsarbejde for handel og mission (Marquardt 1998). En nationalkolonist i datiden tjente ca. tre fjerdele af, hvad den højstlønnede gruppe (fartøjsførerne og arbejdsformændene) blandt de indfødte KGH-ere i gennemsnit kunne tjene. Fangeren fra Uummannaq-distriktet havde på samme tidspunkt indhandlings- og løsarbejdsindkomster, der lå i en størrelsesorden på 350 til 400 procent af dem, som hans kolleger i de ringeste distrikter (Godthåb og Frederikshåb) indtjente (ibid.). Så der var gode indtjeningsmæssige grunde til, at indfødte mænd viste interesse for at opnå fastansættelse i de europæiske erhverv.

10 10 ARBEJDERHISTORIE NR Skema 1 Gennemsnitlige årsindkomster (indexerede) for KGH-ansatte (kostpenge indregnet) og for fangere i Grønland samt for håndværkere, ufaglærte arbejdere og landarbejdere i Danmark. (For håndværkere, ufaglærte arbejdere og landarbejdere i Danmark regnes med fuld beskæftigelse (10 timer dagligt) i 300 dage). Jobtype og etnicitet indkomstindex og registreret år indfødt nationalkolonist ved KGH 100 (1878) indfødt udstedsbestyrer ved KGH 121 (1878) indfødt fartøjsfører eller formand ved KGH 130 (1878) indfødt håndværker ved KGH 107 (1878) dansk kolonist ved KGH 155 (1878) dansk udstedsbestyrer ved KGH 177 (1878) dansk fartøjsfører eller formand ved KGH 256 (1878) dansk håndværker ved KGH 189 (1878) dansk håndværker i byerhvervene 248 (1879) dansk ufaglært arbejder i byerhvervene 181 (1879) dansk landarbejder på egen kost 117 (1872) fanger i Uummannaq distrikt 58 (årligt gennemsnit for tiåret ) fanger i Frederikshåb distrikt 16 (årligt gennemsnit for tiåret ) Kilde: Johansen 1985:294; Falbe-Hansen & Scharling 1885:771; Marquardt VIII I forhold til hvad man ofte hører ang. detailprisforskellene mellem Grønland og Danmark i kolonitiden, så forholdt tingene sig omk faktisk sådan, at priserne for udhandlingsvarer i KGH-butikkerne i forbavsende grad lå på niveau med priserne for de tilsvarende varer i de københavnske butikker. Ganske vist var varesortimentet i Grønland begrænset, men der optrådte dog vareartikler på KGH s generaltakst i tiden omk. 1880, så graden af sortimentsbegrænsning må ikke overvurderes. Kunderne i de grønlandske butikker kunne trods alt også købe eau de cologne, dobbeltfoldede sorte silketørklæder, porcelænsthekopper og slebne vinglas (Marquardt 1998). Sådanne omstændigheder gør, at det ikke bliver meningsløst at sammenligne grønlandske med danske indkomster i anden halvdel af 1800-tallet. Gør man det, så viser ovenstående billede sig (skema 1). Tallene giver grundlag for at hævde, at når man medtænker, at de KGH-ansatte i Grønland havde adgang til billige fødevarer på de lokale brædtmarkeder, og desforuden havde fri bolig, hvis de boede som ugifte i den fælles

11 LØNARBEJDERNE SOM OVERKLASSE 11 mandskabsbolig, eller boede uden huslejeudgifter, hvis de som gifte boede i et grønlandsk hus, så havde faglærte og ufaglærte, som tog til Grønland for at arbejde for KGH, givetvis flere penge tilovers til mere luksusprægede indkøb, end de havde haft, hvis de var blevet i Danmark. Tallene viser også, at når man medtænker, at de grønlandske KGH-ansatte ligeledes kunne tilkøbe sig billige fødevarer på brædtmarkederne og boede huslejefrit i grønlænderhusene, og de desforuden kunne drage fordel af de lejlighedsvise fødevaregaver, som der var tradition for at fangere uddelte til deres husfæller, så har mange af dem såmænd nok også haft flere penge tilovers til indkøb af ting, der ikke udgjorde basale fornødenheder, end ufaglærte arbejdere i byerhvervene og landarbejdere med ringe eller intet jordtilliggende i Danmark. Endeligt viser tallene, at de indfødte grønlændere, som valgte at blive fastansat ved KGH, havde pengeindkomster, som lå i området fra betydeligt til meget langt over de indkomster, som deres landsmænd indenfor det nationale erhverv kunne hente sig ved indhandling og løsarbejde. I skemaet er angivet to ekstreme gennemsnitlige fangerindkomster (omfattende både indhandlings- og løsarbejdsindkomster) fra henholdsvis det bedste det ringeste indkomstmæssige distrikt. Et national gennemsnit for fangerindkomster i perioden har ligget på omkring index 25, hvis nationalkolonistens effektive årsindkomst sættes til index 100 (Marquardt 1998). IX Nu er en pengeindkomst jo mere værd, hvis man ikke skal bruge en stor del af den til elementære livsfornødenheder såsom føde, klæder, bolig og varme. Og på det punkt var de grønlandske fangere selvsagt favoriserede, idet fangsten omfattende både fangst af havog landpattedyr samt land- og havfugle og endelig også fiskeri gav dem den grundlæggende madforsyning, skindklæder, lys og varme (spæklampen anvendtes som både lysog varmekilde) og råstof til fremstilling af kajakker og konebåde. Boligen konstruerede de selv af sten og græstørv i et land, hvor boligbesiddere ikke afkrævedes hverken grundrente, husleje eller bebyggelsesafgift. Hvad den lette adgang til at få boligmæssigt tag over hovedet angår, var de grønlandske handelsansatte ikke væsentligt anderledes stillet end deres sælfangende landsmænd som de iøvrigt undertiden boede i husfællesskab sammen med. Når man sammenligner fangergruppen med gruppen af indfødte, der i den senere del af 1800-tallet var ansat ved KGH, så skal man imidlertid medtænke, at fangerne under normale omstændigheder fik deres basale fødevare- og lignende behov dækket gennem deres egen fangstvirksomhed. I modsætning hertil skulle de ansatte købe (i butik og på brædtmarked), hvad de ikke kunne få gratis i kraft af gamle fødegavetraditioners eftervirkninger i det sene 1800-tals grønlandsk samfund. I gode fangerdistrikter som Uummannaq og dets nabodistrikter i Upernavik, Ritenbenk (Appat) og Jakobshavn har fangernes adgang til at sælge fødevarer m.m. til de handels- og missionsansatte for penge eller butiksvarer medført, at den reelle indkomstmæssige forskel på dem og de grønlandske KGH-ere har været betydeligt mindre, end man umiddelbart skulle tro udfra skemaets tal. Men i Sydgrønland var de basale indkomstforskelle mellem de to erhvervsgrupper i selve udgangspunktet så store, at den redistribution af pengeindkomst, som mekanismerne på brædtmarkedet bevirkede, ikke har kunnet ændre ved, at også efter at de mod betaling i butik eller på brædtmarked havde fået deres behov for fødevarer og basale livsfornødenheder dækket, så kunne de indfødte KGH-ansatte disponere over en væsentligt større købekraft end deres sælfangende landsmænd. Sagt på en anden måde, og med forbehold for at de gennemsnitsberegnede fangerindkomster dækker over et materiale med stor spredningsgrad, så har de indfødte KGH-ere og de bedrelønnede kateketer udgjort den økonomiske overklasse i den indfødte befolk-

12 12 ARBEJDERHISTORIE NR ning, som boede i Vestgrønland syd for Jakobshavn (Ilulissat). At deres danske kolleger, for slet ikke at tale om de danske overbetjente, hvis indkomster for inspektørernes og kolonibestyrernes vedkommende lå på niveau med statstjenestens meget godt og bedst aflønnede folk (Marquardt 1998), klart distancerede dem i henseende til økonomisk overklassestatus, er så en anden og de koloniale realiteter taget i betragtning ikke uventet sag. Noter 1. Den danske, såkaldte kongelige mission fik siden 1733 følgeskab af den evangeliske Brødremenighed, der i Grønland er kendt som Herrnhuterne. Mens den danske mission havde hele landet som sin missionsmark, så måtte Herrnhuterne kun udøve missionsvirksomhed i visse sydgrønlandske kolonidistrikter, nemlig Godthåbs (Nuuk), Fiskenæssets (Qeqertarsuaatsiat) og Julianehåbs (Qaqortoq) distrikter. 2. Brædtmarkedet er den senere betegnelse for de uprætensiøse lokalmarkeder, der efterhånden opstod i de grønlandske kolonibyer. Oprindeligt havde disse markeder karakter af dørsalg, og byttetransaktionerne foregik som ren tuskhandel uden brug af penge. 3. De grønlændere, som fandt beskæftigelse her, aflønnedes med europæisk proviant i fangstperioden, og share-cropping når der fangedes hval (se Niels Egede ; Myhlenphort ). 4. Blandingerne var børnene af seksuelle forbindelser og efterhånden også ægteskaber mellem europæiske mænd, som gjorde tjeneste i Grønland, og indfødte kvinder. Betydningsudviklingen i kategorien Blandinger omtales for det 18. århundredes vedkommende i Gad (II & III; 1974). I midten af tallet registreredes et nyfødt barn som blanding, hvis bare en af forældrene var enten europæer eller blanding. Ikke underligt kom blandingerne derfor til at udgøre en stor del af den samlede befolknings størrelse (jf. Marquardt 1994 og 1996a). 5. Se nærmere herom i Marquardt 1992; Siden midten af 1850 erne var det i praksis kun alkoholiske drikke, der ikke var genstand for fri udhandling i KGH s butikker. 6. Egede Saabye tænker her på, at det var en fast begrundelse for handelens begrænsninger af udvalget af de butiksvarer, der frit kunne udhandles til grønlænderne, at disse lå under for en stadig fare for at degenerere og blive kjælne, hvis de fik adgang til at forbruge europæiske luksusvarer. Sideløbende hermed taltes der også om, at indfødte kateketer og handelsansatte blev slappe og kælne af at spise den euro pæiske kost, deres deputatportioner var sammensat af (jf. Marquardt 1997) 7. Fx kan nævnes, at Rink (1857:236-37)) så sent som i midten af 1850 erne konstaterede, at missionen pga. befolkningens spredte bosættelse for en stor Deel maa udøve sin Virksomhed igennem indfødte Cathecheter; men Størsteparten af disse faae kun en saa ringe Løn, at deres Stilling som saadanne ikke maa betragtes som en Næringsvei, hvorimod de kun subsistere ved Fangst og Fiskeri. Han opregner derfor kun 13 af Sydgrønlands ifølge 1855-folketællingen 94 kateketer og læsere under den danske mission som bedrelønnede og hovedsageligt levende af deres lønindkomst (ibid. 239 og 1855 Folketællingen; se også Marquardt 1995 og Folketælling 1860:22-27). 8. Iflg. folketællingen 1860 var der i året ialt 180 kateketer og læsere (heraf nogle læserinder) ansat ved de to missioner, fordelt med 132 ved den danske og 48 ved den herrnhutiske mission. 9. Man skal her bemærke, at procentandelen angiver de indfødte fuldtidsbeskæftigede handels- og missionsansattes andel af det samlede antal indfødte forsørgere. Hvis også de 135 europæere, der var fuldtidsbeskæftiget indenfor handel og mission, medregnes i både tallet for ansatte i europæiske erhverv og i forsørgertallet, så vokser den andel, der repræsenteres af de handels- og missionsansatte, til at udgøre et tal i størrelsesordenen procent. Indregnede man også den eksisterende løsarbejds- og deltidsbeskæftigelse efter at have omregnet den til fuldtidsbeskæftigelse, ville tallet vokse yderligere. 10. På indeværende tidspunkt kan der ikke svares på, om dette så skyldtes en bevidst favorisering af den danske menigheds medlemmer, eller svaret snarere skal søges i det forhold, at al den stund blandingerne dominerede blandt gruppen af indfødte KGH-ere, så måtte det også få konsekvenser for antallet af herrnhutiske ansatte, at det officielle antal af blandinger i de herrnhutiske menigheder var ekstraordinært lavt. 11. Det skal dog nævnes, at materiale fra Godthåb kolonidistrikt viser, hvordan KGH omk. midten af det 19. årh. i flere tilfælde tildelte indfødte ansatte et europæisk kostdeputat. Sandsynligheden taler for, at denne tildeling af et etnisk defineret deputat henover de etniske grænser, som deputatet netop skulle afspejle, repræsenterede en datidig form for rekrutteringsog fastholdelsestillæg (jf. Marquardt 1998). Anført litteratur Caulfield, R. & Marquardt, O., 1996, Development of West Greenlandic Markets for Country Foods since the 18th Century, i: Arctic. Journal of the Arctic Institute of North America, 49:2, 1996 (Calgary)

13 LØNARBEJDERNE SOM OVERKLASSE 13 Egede, N., , Journal for Aaret i: H. Ostermann, ed., Dagbøker av Nordmenn paa Grønland før 1814, Oslo 1935 Egede Saabye, H., Brudstykker af en Dagbog holden i Grønland Ed. H. Ostermann, Kbh (1. udg. 1816) Falbe-Hansen, V. & Scharling, W., 1885 Danmarks Statistik bd. I, Kbh Folketælling, 1855 Folketællingen i Grønland Medd. fra det stat. Bureau, 4. Saml. Kbh Folketælling, 1860, Folketællingen i Grønland Stat. Meddelelser, Kbh Gad, F., II & III Grønlands Historie, bd. II.1-2 og III, Kbh og 1976, Gad, F., 1974, Fire detailkomplekser i Grønlands historie Sammenstilling og fortolkning af materiale. Kbh Glahn, H.C., Missionær i Grønland Henric Christopher Glahns Dagbøger for Aarene Ed. H. Ostermann, Kbh (Grønlandske Selskabs Skrifter nr. 4) Johansen, H.C., 1985 Danmarks historie bd. 9. Dansk økonomisk statistik , Kbh Marquardt, O., 1992, Socio-økonomiske tilstande i Vestgrønland på Rinks tid: Befolkningskoncentration i kolonibyerne og dannelsen af lokale Brædtmarkeder. i: Grønlandsk Kultur og Samfundsforskning 1992, Nuuk 1992 Marquardt, O., 1993, Socio-økonomiske tilstande i Vestgrønland på Rinks tid: antal fastansatte ved KGH og grønlandiseringen af KGH-arbejdspladserne. i: Grønlandsk Kultur og Samfundsforskning 1993, Nuuk 1993 Marquardt, O., 1994, Demografisk profil for den indfødte befolkning i Vestgrønland og i Godthåb (Nuuk) kolonidistrikt i Rink-tiden. i: Grønlandsk Kultur og Samfundsforskning 1994 Nuuk 1994 Marquardt, O., 1995, Wage-labour and the monetarization of the West Greenland Economy Paper præsenteret på 18th International Congress of Historical Sciences, Montréal 1995 Marquardt, O., 1996, The Employees of the Royal Greenland Trade Department ( ). in: Études Inuit Studies 20:1, 1996 (Québec) Marquardt, O., 1996a, Demographic Characteristics of the West Greenlandic Population with a special regard to the years Paper præsenteret på 10th Inuit Studies Conference, Memorial University, St. John s (Newfoundland) 1996 Marquardt, O., 1997, Hvordan og hvornår opstod begreberne kalaalimernit og qallunaamernit? i: Kalaalimernit. Rapport fra seminaret Den sociokulturelle og sundhedsmæssige betydning af kalaalimernit 6-7. maj 1997 i Nuuk. Nuuk 1997 Marquardt, O., 1997a, KGH Canadamiullu niuerniaqatigiifii: oqaluttuarisaanermut tunngatillugu sanilliussineq/kgh og de canadiske handelskompagnier: en historisk sammenligning. i: S. Thuesen, red., Kalaallit Nunaanni niuerneq umiartornerlu. Kalaallit Nunaanni niuernerup umiartornerullu oqaluttuassartaat pillugit siullermeerluni isumasio qatigeereernermit nalunaarusiaq Sisimiut 1995 / Grønlands handel og søfart. Rapport fra 1. Seminar om grønlandsk handels og søfartshistorie Sisimiut 1995, Sisimiut Museum 1997 Marquardt, O., 1998, ndkomstspredning i Vestgrønland i anden halvdel af 1800-tallet. i: Grønlandsk Kultur og Samfundsforskning 1997, Nuuk 1998 (in press) Myhlenphort, M., Uddrag af M.N. Myhlenphorts Dagbøker i: H. Ostermann ed., Dagbøker av Nordmenn paa Grønland før 1814, Oslo 1935 NadB, var. år, Nachrichten aus der Brüdergemeine. Herrnhut 1848 ff. Rink, H.J., 1857, Grønland geographisk og statistisk beskrevet. Det søndre Inspektorat, Kbh Rink, H.J., 1882, Om Grønlænderne, deres Fremtid og de til deres Bedste sigtende Foranstaltninger, Kbh Sveistrup, P.P. & Dalgaard, S., 1945 Det danske Styre af Grønland Kbh (Meddelelser om Grønland 145:1) Abstract The Wage Earners as a Social Upper Class the Greenlandic Labour Class in the 19th Century, Arbejderhistorie 2/1998, p Whereas pre-colonial Greenland did not know any social division of labour beyond the sexually derived one which could be found in most families, the advent of Danish-Norwegian traders and missionaries since 1721 did soon change this state of social innocence. Originally, the traders and missionaries were Danes, Norwegians or, as in the case of the mission of the Moravian Brethren, Germans. For reasons of economy, however, both the commercial and the religious institutions soon began to employ native labour. For about a century and a half part-time employment and low wages was dominant among the Greenlandic cathecists acting as helpers to the European missionaries. In contrast to this, the

14 14 ARBEJDERHISTORIE NR indigenous employees of the Royal Greenland Trade Department as well as those of its privately owned predecessors were permanently attached on a full or near to full time basis. Compared to the miniscule population of the land, numbering just about 9500 in the mid-19th century, the 250 odd trade employees residing there made up a conspicious share of 2-3 percent of the entire population. Within the aggregated number of male providers the employees of the Royal Greenland Trade Department held a share of between 11 (1880) and 15 (1855) percent. To put it otherwise: in the second half of the 19th century there was in Greenland one trade employee to every 6-8 sealhunters. Like the cathecists, and admitting for those few proverbial exceptions to the rule which can always be found, the Greenlandic trade employees did not make it beyond the lower and middle positions within the professional hierarchy of the Royal Greenland Trade Department. In addition to this, compared to their European colleagues the Greenlandic employees always were paid somewhat lesser wages. Thus, around 1880 the Danish employees earned between 1.5 and two times the wages of their Greenlandic colleagues. Be it as it may, in the positions left open for them by Danish colonial authorities the Greenlandic employees did in the 19th century rise to a dominant position. Consequently, in the second half of that century most of the total number of trade employees (56 percent in 1860, 68 in 1880) were native Greenlanders. At about the same time there was about 25 to 50 native cathecists with the Danish Mission who were employed fully or near to fully with the fulfillment of their religious duties. Regarded as one common entity, therefore, the Greenlanders who were employed within the socalled European Traders viz. as trade employees or as cathecists constituted about 9 to 10 percent of the entire number of indigenous male providers who lived in the 12 to 13 Danish colonies on the west coast of Greenland. As payment for services rendered the trade employees and the cathecists for long received a salary which included money as well as payment in kind, but during the second half of the 19th century the in kind payment was substituted by a money sum. Around 1880 the income harvested by a native trade employee on the lowest level within the Trade Department staff was just a little less than twice the average income earned through trade in and occasional work as a hired hand by a seal hunter from Upernavik. At that time, it was in the district of Upernavik where the highest money incomes earned by seal hunters were made. Compared to the seal hunters from the district of Paamiut (Frederikshaab) in southern Greenland, which was the district where the smallest seal hunter incomes were made, the employee earned about 6 times as much. For Greenlandic employees holding better positioned jobs the difference between their earnings and those of their seal hunting compatriots was greater still (compare skema 1 in the main text). Naturally, the difference in monetary income is not the full story of how incomes were distributed among native Greenlanders in the late 19th century. On the local markets which grew up around the main townships in the various colonial districts the employees bought part of their provisions and other necessaries from local hunters. As a consequence of this, part of the money earned by the trade employees and the cathecists was redistributed to the seal hunters. In general and all things considered, however, there is no doubt that when compared to the rest of the indigenous population of the land the employees of the Royal Greenland Trade Department together with the 25 to 50 best paid cathecists of the Danish mission represented an economic and social upper class. That these same employees did at the same time earn considerably less than their European colleagues is another story, which does not in itself alter their social position vis a vis their sealhunting compatriots. Ole Marquardt, lektor, Lic.phil i historie Ilisimatusarfik, Box 279, 3900 Nuuk

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater Erhverv Rekvireret opgave August 2004 Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt Hermed bringes resultaterne fra et pilotprojekt om iværksættere, som oprindeligt blev aftalt mellem Sulisa A/S,

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2008 blev der registreret 835 fødsler (2 tvillinger og 1 trillinger, 839 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,8 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2007:

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia

Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia AFGØRELSE Sags nr. 2013-093392 30-10-2014 Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia A T U I S A R T O Q A R N E R M U T U N A M M I L L E Q A T I G I I N N E R M U L L U A Q U T S I S

Læs mere

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006.

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006. PPP-kopier vedrørende Den Arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA er omdelt i forbindelse med forelæsning på Midtgrønlands GU, Nuuk - 5. december 2006. Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige

Læs mere

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed års løntilbageholdenhed er lig med års lønulighed Lønudviklingen i Tyskland fra 199 til 1 har medført en stigende ulighed. Der er sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede, og kun de rigeste har

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament

Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament MarieKathrine Poppel Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet mkp@ii.uni.gl Grønland i verden - kort Introduktion

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version)

Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version) Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version) Kære Omdeler Forår og påske står for døren, og helligdagene i forbindelse med påsken betyder ændringer i omdelingen. Derudover kan du blandt andet

Læs mere

Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune

Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune Københavns Madhus Januar 2013 Copenhagen House of Food www.kbhmadhus.dk Around 40 people staff yearly budget app. 4,5 mill EURO Indhold:

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions Udlejnings software Vores udvikling er ikke stoppet!! by Soft-Solutions RentCalC, som er danmarks ubetinget bedste udlejnings software, kan hjælpe dig med på en hurtigt og simple måde, at holde styr på

Læs mere

TILGANG Arbejdskraft 700 Befolkning 1.300 Boliger 500 Heraf singleboliger 200 Heraf familieboliger 300 Daginstitutionspladser 125

TILGANG Arbejdskraft 700 Befolkning 1.300 Boliger 500 Heraf singleboliger 200 Heraf familieboliger 300 Daginstitutionspladser 125 1 2 TILGANG Arbejdskraft 700 Befolkning 1.300 Boliger 500 Heraf singleboliger 200 Heraf familieboliger 300 Daginstitutionspladser 125 Fritidsordningspladser 200 Skolefaciliteter 250 Fig. 4.8 Š Basisscenarium,

Læs mere

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Naalakkersuisut siulittaasuat Landsstyreformanden Hr. landstingsmedlem Esmar Bergstrøm c/o Landstingets Bureau Her Svar til 36, stk. 1, spørgsmål

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

INDUSTRIAL relations

INDUSTRIAL relations Carsten Strøby Jensen INDUSTRIAL relations indenmark - from conflict-based consensus to consensus-based conflict DJØF Publishing Industrial Relations in Denmark From conflict-based consensus to consensus-based

Læs mere

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011 HD dimittender 2011 Louise Langholz lol@ral.gl Forandringsledelse Fra forståelse til handling en planlagt organisationsforandring En undersøgelse af hvordan Royal Arctic Line A/S gennemfører etablering

Læs mere

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 Dagsordenens pkt. a: Beretning om selskabets virksomhed. I regnskabsåret 2012/2013, som sluttede den 30. september 2013, opnåede Royal Greenland

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

(Text with EEA relevance)

(Text with EEA relevance) 24.4.2015 EN Official Journal of the European Union L 106/79 COMMISSION IMPLEMENTING DECISION (EU) 2015/646 of 23 April 2015 pursuant to Article 3(3) of Regulation (EU) No 528/2012 of the European Parliament

Læs mere

Den lille mytedræber

Den lille mytedræber Den lille mytedræber 1 Nordjylland er befolket af fiskere, farmere og folkedansere. Forkert! Nok har vi meget vand og meget landbrugsjord, men det er ikke det vi beskæftiger os mest med. Faktisk har Nordjylland

Læs mere

13. maj 2010 FM2010/113 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget

13. maj 2010 FM2010/113 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutbeslutning om Grønlands Selvstyres udtalelse til forslag til lov om arbejdsskadesikring i Grønland. Afgivet til forslagets 2.

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

RKU Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser

RKU Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser RKU Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser 2013-10-10 J.nr.:10/sags nr. RKU/afsender torben.holm@kadk.dk BESKÆFTIGELSESOVERSIGT 2013 Dimittender fra Arkitektskolen Aarhus, Designskolen

Læs mere

Forslag til opgaver: På rejse blandt inuit

Forslag til opgaver: På rejse blandt inuit Forslag til opgaver: På rejse blandt inuit Læs Inge Kleivans artikel om Knud Rasmussen og evt. Jens Dahls Nunarput ultima Thule i Inuit, mennesker og samfund. Hvad ville Knud Rasmussen have set, hvis han

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Hvilke typer koder findes der?

Hvilke typer koder findes der? Introduktion Hvilke typer koder findes der? Responsmekanismer og benchmark ifht. sms. Øg din ROI på din medieinvestering Hvad er det der bygger bro efter din kunde har scannet kode Payment / Salg Promotion

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Multichannel Retail & Marketing

Multichannel Retail & Marketing Multichannel Retail & Marketing Fundamental anvendelse E-handel bruges til: Køb Prækvalificering Danske kunder researcher på nettet før køb (fra kædernes konkurrencekraft 2009) Kun 36% af danske detailkæder

Læs mere

Afbestillingsforsikring

Afbestillingsforsikring Afbestillingsforsikring Sygdomsafbestillingsforsikring ved akut sygdom, ulykke. Da afbestilling på grund af akut sygdom, ulykke m.m. ikke fritager deltagerne for betaling, kan det anbefales, at der tegnes

Læs mere

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

Det er min plan, at arbejde med følgende tekster på følgende måder:

Det er min plan, at arbejde med følgende tekster på følgende måder: At Risk Målsætning Det er min plan, at arbejde med følgende tekster på følgende måder: Too Little The Rally Princess Tomorrow When the War Began West Side Story Jeg har gennemset afsnittet i Workmate og

Læs mere

The City Goods Ordinance. 1. Introduction. Web: www.citygods.dk. City Gods. Certificeret. E-mail: citygods@btf.kk.dk

The City Goods Ordinance. 1. Introduction. Web: www.citygods.dk. City Gods. Certificeret. E-mail: citygods@btf.kk.dk 1. Introduction Web: www.citygods.dk City Gods Certificeret E-mail: citygods@btf.kk.dk 2. The City Goods ordinance - main target City Goods ordinance: Vans and lorries over 2.500kg totalweigt must be 60%

Læs mere

Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv.

Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. I2 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. SKATTESTYRELSEN Marts 2011 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. 1. Baggrund for vejledningen

Læs mere

Livsstilssygdomme og den danske sømands fremtid i en globaliseret verden

Livsstilssygdomme og den danske sømands fremtid i en globaliseret verden Livsstilssygdomme og den danske sømands fremtid i en globaliseret verden Hvad betyder livsstilssygdomme for danske søfolks muligheder for at være en aktiv del af fremtidens globaliserede skibsfartserhverv?

Læs mere

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Seminar om implementeringen af EU direktivet 2910/32/EU af 10. maj 2010 Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Skal forbedringer

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau

Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau Data for 3. kvartal 2014 RESUMÉ Da den seneste økonomiske krise landede i efteråret 2008, ramte det vikarbeskæftigelsen hårdt. Frem til slutningen af 2009 mistede

Læs mere

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 25. februar 2002 Morten Bach Jensen / mbj@itu.dk AGENDA 09.00 09.45 MORTEN Forelæsning Branding Strategi 9.45

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen NR. 8 OKTOBER 2010 Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen En halv million boligejere står over for en rentetilpasning af deres lån i december måned - og de har udsigt til lave renter. Men det er

Læs mere

Hvornår? Hvor? Hvem og hvor mange? Hvordan kommer vi derop? Tema Pris Rover / Senior Ugens Program Hjælp Hejk Lejren

Hvornår? Hvor? Hvem og hvor mange? Hvordan kommer vi derop? Tema Pris Rover / Senior Ugens Program Hjælp Hejk Lejren Hvornår? Hvor? Hvem og hvor mange? Hvordan kommer vi derop? Tema Pris Rover / Senior Ugens Program Hjælp Hejk Lejren Friendship Camp 2008 05-12 of July 2008 Scouts from the twin municipalities Hvidovre,

Læs mere

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0 Userguide NN Markedsdata for Microsoft Dynamics CRM 2011 v. 1.0 NN Markedsdata www. Introduction Navne & Numre Web Services for Microsoft Dynamics CRM hereafter termed NN-DynCRM enable integration to Microsoft

Læs mere

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder.

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder. Månedens skeletfund - januar 2012 Af Peter Tarp, forskningsassistent, ADBOU Denne måneds skeletfund omhandler ikke kun et enkelt individ, men derimod data fra to kirkegårdsudgravninger i Horsens. Fra 2007

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Transaktionen er gennemført i forkert valuta

Transaktionen er gennemført i forkert valuta Transaktionen er gennemført i forkert valuta Er beløbet er hævet i en forkert valuta, har du mulighed for at gøre indsigelse. Før du kan gøre indsigelse, skal du selv have kontaktet forretningen. Det er

Læs mere

Skattenedslag til 64 årige i arbejde

Skattenedslag til 64 årige i arbejde Skattenedslag til 64 årige i arbejde Hvilke aldersgrupper kan få skattenedslag? Overordnede betingelser for skattenedslag Hvor meget må man tjene som 57, 58 og 59 årig? Fuldtidsbeskæftiget, hvor mange

Læs mere

Aftale om socialsikring mellem Australien og Danmark

Aftale om socialsikring mellem Australien og Danmark Aftale om socialsikring mellem Australien og Danmark Australiens socialsikringssystem Australiens socialsikringssystem er forskelligt fra de fleste andre udviklede landes. Hver persons pension betales

Læs mere

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser I dette notat kan du danne dig et hurtigt overblik over grænsehandelens omfang, udviklingen i grænsehandelen samt DSK s vurdering af grænsehandelens konsekvenser

Læs mere

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4 28K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 29K4 21K1 21K2 21K3 21K4 211K1 211K2 211K3 211K4 212K1 212K2 212K3 212K4 213K1 213K2 213K3 213K4 214K1 214K2 214K3 Notat Løn, indkomst og beskæftigelse i finanssektoren

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

Pendlingsanalyse for Bornholm

Pendlingsanalyse for Bornholm Pendlingsanalyse for Bornholm November 2012 1 Pendlingsanalyse for Bornholm Udarbejdet for Bornholms Regionskommune Kontaktrådet for Trafikbetjeningen af Bornholm af Anders Hedetoft og Carl Henrik Marcussen

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser I dette notat kan du danne dig et hurtigt overblik over grænsehandelens omfang, udviklingen i grænsehandelen samt DSK s vurdering af grænsehandelens konsekvenser

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2011 blev der registreret 810 fødsler (9 tvillinger, 1 trilling, 821 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,3 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år. I 2012 blev

Læs mere

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Klassesamfund kan måske lyde gammeldags. Men Danmark er stadigvæk i dag et klassesamfund, og der er stor forskel på, hvad eksempelvis bankdirektøren, håndværkeren,

Læs mere

DATA FOR FEBRUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS

DATA FOR FEBRUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS DATA FOR FEBRUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 4 Beskæftigelsesgrader 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag 13. maj 2011 Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede,

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

Arbejdskraftundersøgelsen

Arbejdskraftundersøgelsen Arbejdskraftundersøgelsen Indholdsfortegnelse Hvad er Arbejdskraftundersøgelsen (AKU)?... 1 Resultaterne... 2 Hvilke ad-hoc moduler er der i AKU?... 2 Serviceopgaver og tillægsundersøgelser... 3 Deltager

Læs mere

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24 28. JANUAR 2015 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24 På baggrund af 4. følgegruppemøde den 19. november 2014 samt efterfølgende drøftelser har Institut for Menneskerettigheder

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 11 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 91% ( besvarelser ud af 22 mulige) Enhedsrapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 5 Hvordan

Læs mere

Videnskabsetisk Komité Fokus på informeret samtykke og biobanker

Videnskabsetisk Komité Fokus på informeret samtykke og biobanker Videnskabsetisk Komité Fokus på informeret samtykke og biobanker Marie Bartholdy, Cand.jur., De videnskabsetiske Komiteer for Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Et informeret samtykke 2, nr. 10:

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

SIKKERHEDSKULTUR I AMBULANCEUDDANNELSEN. Jonas Egebart, chefkonsulent Dansk Selskab for Patientsikkerhed

SIKKERHEDSKULTUR I AMBULANCEUDDANNELSEN. Jonas Egebart, chefkonsulent Dansk Selskab for Patientsikkerhed SIKKERHEDSKULTUR I AMBULANCEUDDANNELSEN Jonas Egebart, chefkonsulent Dansk Selskab for Patientsikkerhed Betjent sendte beredskab ud ved en fejl En betjent fra alarmcentralen fra Aarhus skulle bare øve

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

LIGHED - ULIGHED Aalborg Universitet November 2000

LIGHED - ULIGHED Aalborg Universitet November 2000 Løbenr. LIGHED - ULIGHED? Aalborg Universitet November 2000 Sådan udfyldes skemaet Inden De besvarer et spørgsmål, bedes De læse både spørgsmål og svarmuligheder igennem. De fleste af spørgsmålene besvares

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Effekter af eksportfremme for danske virksomheder Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Hvad ved vi om eksportfremme? De fleste lande bruger betydelige ressourcer på

Læs mere

LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN JUNI MÅNED 2014

LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN JUNI MÅNED 2014 LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN JUNI MÅNED 2014 11. september 2014 På KRLs hjemmeside http://www.krl.dk/statistik/ligestilling/ er der adgang til ligestillingsstatistikken for den kommunale henholdsvis den regionale

Læs mere

Hverdagsliv i det gamle Egypten

Hverdagsliv i det gamle Egypten Historiefaget.dk: Hverdagsliv i det gamle Egypten Hverdagsliv i det gamle Egypten Vi kender i dag det gamle Egypten fra floden Nilen, pyramiderne, store templer, de spændende faraoer, mumierne og de mærkelige

Læs mere

Selvstyrets vejledning af 20. januar 2012 om import, eksport og udførsel af sælprodukter i Grønland til Det Europæiske Fællesskab.

Selvstyrets vejledning af 20. januar 2012 om import, eksport og udførsel af sælprodukter i Grønland til Det Europæiske Fællesskab. Selvstyrets vejledning af 20. januar 2012 om import, eksport og udførsel af sælprodukter i Grønland til Det Europæiske Fællesskab Formål Vejledningen er udarbejdet som hjælpemiddel for industrien og andre

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland og Danmark Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland & Danmark Størstedelen af alle pengestrømme

Læs mere

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Beskæftigelsen i fødevareindustrien DI Den 3. januar 214 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Rentemarkedet. Markedskommentarer og prognose. Kilde, afdækning Dato 12. august 2014

Rentemarkedet. Markedskommentarer og prognose. Kilde, afdækning Dato 12. august 2014 Rentemarkedet Markedskommentarer og prognose Kilde, afdækning Dato 12. august 2014 Rentemarkedet DKK siden august og fremover 2.5 2 1.5 1 0.5 August 2013 NU Vores forventning til renteniveauet om 1 år

Læs mere

UFM-IT and its administrative systems

UFM-IT and its administrative systems UFM-IT and its administrative systems Vis hjælpelin placering af o 1. Højre klik u Gitter og hjæ 2. Sæt hak ve Vis tegnehjæ 3. Sæt hak ve og Fastgør o 4. Vælg OK ens titel, etc menulinjen, ed / Sidefod

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Analyse af de Socioøkonomiske forhold i Stevns Kommune

Analyse af de Socioøkonomiske forhold i Stevns Kommune Analyse af de Socioøkonomiske forhold i Stevns Kommune Økonomi & Udvikling April 2010 1 Indhold Indledning... 3 Resumé... 6 Konklusion... 7 1. Befolkning... 8 2. Husstandstyper i Stevns Kommune... 10 3.

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv -

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - DET SOCIALE EKSPERIMENT - Et lærings perspektiv - ET SPØRGSMÅL

Læs mere

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF - Are you searching for Udleveret Books? Now, you will be happy that at this time Udleveret PDF is available at our online library. With our complete

Læs mere

What s Love Got to Do With It?

What s Love Got to Do With It? What s Love Got to Do With It? Gram Grid Present Continuous Vi sætter verberne i ing-form, når vi vil beskrive at noget er i gang. Der er fire hovedkategorier af ing-form: 1 Den almindelige form (common

Læs mere