FRAVÆRSSTATISTIKKEN 2014

Transkript

1 FRAVÆRSSTATISTIKKEN 2014 Formålet med statistikken er at beskrive fraværet i den kommunale henholdsvis den regionale sektor samt at muliggøre benchmarking for kommuner og regioner. Statistikken omfatter månedslønnet personale og er baseret på sammenkøring af fraværsdata for 2014 med løn- og ansættelsesdata for 12 måneder ligeledes for året Ved sammenligning med tidligere år skal nævnes, at der ved beregning af fravær i 2013 er taget højde for lockouten i foråret Bagest i Nyhedsbrevet findes en kort beskrivelse af begreber. Ved gennemsnitlig fravær forstås efterfølgende det gennemsnitlige sygefravær pr. fuldtidsbeskæftiget Kort om kommunerne Det samlede gennemsnitlige sygefravær pr. fuldtidsbeskæftiget i kommunerne var 12 dagsværk i Samme niveau som i Fordelt på køn var sygefraværet ligeledes stort set det samme i 2014 som i Mænds gennemsnitlige sygefravær var ca. 3 dagsværk lavere end kvinders Sygefraværet for personalegrupperne lærere i folkeskolen m.m. og ledere i undervisningen steg mere end andre grupper fra 2013 til Målt over en 5-års periode (fra 2010 til 2014) falder det samlede gennemsnitlig sygefravær pr. fuldtidsbeskæftiget i kommunerne med 0,7 dagsværk svarende til 5,3%. 5% af de ansatte er registreret for 42,7% af sygefraværet. Geografisk ligger sygefraværet generalt set lavest i Vestdanmark Kort om regionerne Det samlede gennemsnitlige sygefravær pr. fuldtidsbeskæftiget i regionerne var i ,6 dagsværk i Et fald på 0,2 dagsværk eller ca 2% i forhold til 2013 Kvinders sygefravær er i alle årene højere (ca. 3 dagsværk) end mænds. I perioden 2010 til 2014 er det gennemsnitlige sygefravær faldet ca. 11% svarende til at sygefraværet er faldet med 1,3 dagsværk 5% af personalet, der har det højeste sygeravær tilsammen er registreret for 40,8% af fraværet.

2 SYGEFRAVÆRET i KOMMUNERNE Det gennemsnitlige samlede sygefravær pr. fuldtidsbeskæftiget i den kommunale sektor for månedslønnede opgjort for henholdsvis Alle ansatte og Tjenestemands- eller overenskomstansatte og fordelt på køn ses i tabel 1. Tabel 1 Sygefraværet i den kommunale sektor fordelt på køn. Sygefravær i dagsværk pr. Antal fuldtidsbeskæftigede fuldtidsbeskæftiget Population* Kvinder Mænd Samlet Kvinder Mænd Samlet Alle ansatte ,7 9,7 12,0 Tjm. / Ovkansatte** ,6 9,4 11,8 * Månedslønnede ** eksklusive elever, ansatte i fleksjob og ekstraordinært ansatte Note: tallene er afrundet til 1 decimal Kvinders sygefravær er højest i begge populationer, henholdsvis 12,7 og 12,6 dagsværk mod 9,7 og 9,4 for mændenes vedkommende. Det samlede sygefravær for populationen Tjenestemands- eller overenskomstansatte (11,8 dagsværk) er 0,2 dagsværk lavere end sygefraværet for alle ansatte med månedsløn(12,0). Tilsvarende er forskellen 0,1 dagsværk (12,7 12,6) for kvinder og 0,3 (9,7 9,4) for mænd. Figur 1 Sygefravær i kommunerne målt i dagsværk pr. fulditdsbesk. 12,7 12,6 9,7 9,4 12,0 11,8 Alle ansatte Tjm./Ovk.ansatte

3 Sygefraværet fordelt på kommuner Det samlede gennemsnitlige sygefravær for alle kommunerne var 12,0 dagsværk. Opgjort for de enkelte kommuner var det laveste fravær 9,6 dagsværk, det højeste 14,9 dagsværk. En forskel på 5,3 dagsværk. Forskellen mellem det mindste sygefravær og medianen er (12,0 9,6) = 2,4 dagsværk og fra medianen til højeste fravær (14,9 12,0) = 2,9 dagsværk. I figur 2 ses fordelingen af de enkelte kommuners sygefravær. 1. kvartil, median, 3. kvartil og gennemsnitlig fravær er markeret i figuren. Figur 2 Spredning i kommunernes gennemsnitlig sygefravær Gennemsnit (12,0 dagsværk) 1. kvartil ( 11,3 dagsværk) Median (12,2 dagsværk) 3. kvartil ( 12,7 dagsværk) Kommuner I figur 3 ses hvorledes de 98 kommuner fordeler sig med hensyn til det gennemsnitlige sygefravær pr. fultidsbeskæftigetigede målt i dagsværk. Figur 3 Fordeling af antal kommuner på intervaller af gennemsnitlig sygefravær pr. fuldtidsbeskæftiget Antal kommuner 3 < 10 dagsværk dagsværk11-12 dagsværk12-13 dagsværk> 13 dagsværk 3 kommuner havde et gennemsnitligt sygefravær lavere end 10 dagsværk pr. fuldtidsbeskæftiget. 18 kommuner havde et gennemsnitligt sygefravær højere end 13 dagsværk pr. fuldtidsbeskæftiget. 36 kommuner havde et gennemsnitligt sygefravær mellem 12 og 13 dagsværk pr. fuldtidsbeskæftiget.

4 Udvikling i det kommunale sygefravær I tabel 2 beskrives sygefraværet målt ved dagsværk pr. fuldtidsbeskæftiget over en 5 års periode fordelt på kvinder, mænd og samlet. Tabel 2: Sygefraværet fordelt på køn, dagsværk Kommunerne År Kvinder Mænd Samlet ,5 10,3 12, ,3 10,3 12, ,6 9,7 11, ,7 9,7 12, ,7 9,7 12,0 Den samlede udvikling af det gennemsnitlig sygefravær pr. fuldtidsbeskæftiget i kommunerne falder fra 2010 til 2014 med 0,7 dagsværk svarende til 5,3%. For perioden er fraværet stort set ens Udviklingen for mænd henholdsvis kvinder er illustreret i figur 4 Dagsværk Figur 4: Sygefraværet Ffordelt på køn. Kommunerne Kvinder Mænd og yderligere (indekseret) i figur 5 (år 2010 = 100). Figur 5: Sygefravær i dagsværk, årene Kommunerne 100,0 100,0 År 2010 = indeks 100 Kvinder 98,5 Mænd 94,2 93,3 94,4 94,8 94,6 94, Kvinders sygefravær er i alle årene højere (ca. 3 dagsværk) end mænds Det samlede fald i kvinders sygefravær er målt over hele perioden faldet med 0,8 dagsværk eller 5,7%. Mænds sygefravær falder med 0,6 dagsværk eller 5,4% fra 2010 til 2015.

5 Sygefraværet fordelt på overenskomstgrupper. Tabellen herunder viser beskæftigelse og sygefravær for de 20 største overenskomstgrupper (eksklusive. elevgrupper) sorteret i stigende orden efter fraværet pr. fuldtidsbeskæftiget. Tabel 3: Sygefraværet 2014 fordelt på overenskomstgrupper, kommunerne. Overenskomstgruppe Fuldtidsbesk. Dagsværk pr. fuldtids. Chefer, KL ,9 Syge- og sundhedspersonale - ledere, KL ,8 Ledere m.fl., undervisningsområdet ,8 Akademikere, KL ,2 Pædagogisk uddannede ledere ,0 Kontor- og It-personale, KL ,0 Syge- og sundhedspersonale - basis, KL ,5 Socialrådg./socialformidlere, KL ,9 Teknisk Service ,0 Lærere m.fl. i folkesk. og spec.underv ,8 Specialarbejdere mv., KL ,5 Dagplejere ,6 Rengøringsassistenter, KL ,6 Ikke faglærte lønarb. ved rengøring m.v ,7 Hjemmevejled og pæd.pers., døgninst ,9 Pæd. pers., daginst./klub/skolefr ,1 Pædagogmedhj. og pæd. ass ,2 Oms.- og pæd.medhj. samt pæd. ass., KL ,3 Husassistenter, KL ,4 Social- og sundhedspersonale, KL ,2 I figur 6 herunder er sygefraværet for de enkelte personalegrupper illustreret Figur 6. Sygefravær 2014 for de 20 største overenskomstgrupper. Kommunerne Gennemsnit for alle = 12 5,8 5,8 6,2 8,0 9,0 Dagsværk pr. fuldtidsbesk. 10,5 10,9 11,0 11,8 12,5 12,6 13,6 13,7 13,9 14,1 14,2 14,3 14,4 15,2 2,9

6 Ledergrupperne, akademikerne og Kontor- og It-personale havde alle et gennemsnitligt sygefravær under 10 dagsværk. I den anden ende af skalaen med omkring dagsværk i sygefravær ses personalegrupperne Rengøringsassistenter, Ikke faglærte lønarb..., Husassistenter, samt pædgogmehjælpere og pædagoggrupperne. Social- og sundhedspersonale har det højeste gennemsnitlige sygefravær 15,2 dagsværk pr. fuldtidsbe-skæftiget. Udvikling i sygefraværet for de enkelte overenskomstgrupper. Samlet for hele sektoren ses et fald i sygefraværet på 0,1% fra 2013 til I tabel 4 ses udviklingen for de 20 største grupper Tabel 4: Udvikling i sygefraværet fordelt på overenskomstgrupper, kommunerne. Overenskomstgruppe Fravær 2013 Fravær i procent Chefer, KL 3,1 2,9-7% Oms.- og pæd.medhj. samt pæd. ass., KL 15,0 14,3-5% Rengøringsassistenter, KL 14,3 13,6-5% Kontor- og It-personale, KL 9,4 9,0-4% Husassistenter, KL 15,0 14,4-4% Socialrådg./socialformidlere, KL 11,2 10,9-3% Specialarbejdere mv., KL 12,9 12,5-3% Social- og sundhedspersonale, KL 15,6 15,2-2% Pædagogmedhj. og pædagogiske assistenter 14,5 14,2-2% Hjemmevejledere og pæd.pers., døgninst. 14,2 13,9-2% Akademikere, KL 6,3 6,2-2% Teknisk Service 11,3 11,0-2% Ikke faglærte lønarb. ved rengøring m.v. 14,0 13,7-2% Dagplejere 12,7 12,6-1% Syge- og sundhedspersonale - basis, KL 10,6 10,5 0% Pæd. pers., daginst./klub/skolefr. 13,9 14,1 1% Syge- og sundhedspersonale - ledere, KL 5,7 5,8 1% Pædagogisk uddannede ledere 7,6 8,0 5% Lærere m.fl. i folkesk. og spec.underv. 10,5 11,8 13% Ledere m.fl., undervisningsområdet 5,1 5,8 14% Illustreret herunder Figur 7. Udvikling i sygefraværet i procent pr. overenskomstgruppe 13% 14% 1% 1% 5% -5% -5% -4% -4% -3% -3% -2% -2% -2% -1% 0% -2% -2% -2% -7%

7 To grupper markere sig i sammenlignigen, lærere og ledere i folkeskolen. Lærerene med en stigning i sygefraværet på 13% og lederne med 14% fra 2013 til Det ses også, at pædagogiske ledere har en stigning i fraværet på 5%. Det skal nævnes, at selv om udviklingen i sygefraværet pr. fuldtidsbeskæftiget er steget, ligger lærerenes gennemsnitlige sygefravær for 2014 på niveau med det gennemsnitlige sygefravær for hele den kommunale sektor og lederne på undervisningsområdet ligger forsat med et sygefravær på et niveau svarende til det halve af sektorens gennemsnitlige sygefravær. Ses bort fra lærere og ledere på undervisningsområdet var der tale om et fald i fraværet pr. fulddtidsbeskæftiget på 2% Sygefraværet for lærere og ledere på undervisningsområdet fordelt på måneder I tabellerne herunder ses udviklingen i lærerenes fravær i 2013 og 2014 fordelt på måneder opgjort i dagsværk pr. fuldtidsbeskæftiget Tabel 5. Sygefraværet 2013 og 2014 fordelt på måneder. Lærere. Dagsværk År/mnd Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec ,36 1,03 0,98 0,89 0,70 0,64 0,29 0,47 0,98 0,94 1,14 0, ,17 0,95 1,17 0,88 0,88 0,70 0,37 0,67 1,25 1,17 1,37 1,24 1,60 1,40 1,20 1,00 0,80 0, ,40 0,20 jan feb mar apr maj juni jul aug sep okt nov dec Det gennemsnitlige sygefravær var i januar og februar måned 2014 lavere end niveaut i I marts måned ligger sygefraværet i 2014 højere end i Herefter følges fraværet nogenlunde ad indtil juli måned, hvorefter det gennemnsitlige fravær vokser såvel i 2013 som i 2014, men dog mest i Samlet for månederne i de 2 år kan det konstateres at forskellen i det gennemsnitlig sygefravær øges i andet halvår I tabel og figur herunder tallene for de enkelte måneder i 2014 og 2013 indekseret (2013 = 100) Tabel 6. Sygefraværet 2013 og 2014 fordelt på måneder. Lærere. Indeks 2013 =100 År/mnd Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec jan feb mar apr maj juni jul aug sep okt nov dec

8 Sygefraværet i 2014 har i den sidste halvdel af året (juli til december) ligget mindst 20 % over det tilsvarende fravær for 2013 Lederne Tabel 7. Sygefraværet 2013 og 2014 fordelt på måneder. Ledere. Dagsværk pr fuldtidsbesk År/mnd Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec ,64 0,50 0,49 0,37 0,37 0,38 0,27 0,29 0,45 0,44 0,44 0, ,49 0,43 0,55 0,44 0,45 0,42 0,34 0,39 0,54 0,56 0,61 0,61 0,70 0,60 0,50 0, ,30 0,20 Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. Det gennemsnitlige sygefravær var i januar og februar måned 2014 lavere end niveaut i I marts måned overhaler sygefraværet i 2014 niveauet i Herefter følges sygefraværet i de 2 år (med samme afstand) nogenlunde ad indtil juli måned, hvor det laveste sygefravær registreres. I august og september vokser sygefraværet i begge år. I de efterfølgende måneder stagnerer sygefraværet i 2013 mens det forsat øges i I tabel og figur herunder tallene for de enkelte mneder i 2014 og 2013 indekseret (2013 = 100) Tabel 8. Sygefraværet 2013 og 2014 fordelt på måneder. Ledere. Indeks 2013 =100 År/mnd Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec jan feb mar apr maj juni jul aug sep okt nov dec I den indekserede illustration ses at forskellen mellem fraværet i 2014 og 2013 er størst i den sidste halvdel af året.

9 Sygefraværsperioder Fordeligen af det samlede antal sygefraværsperioder i 2014 fordelt på intervaller af periodelængder er beskrevet i figur 8. 40,4 Figur 8. Procentvis andel af det samlede antal perioder, fordelt på periodelængder. Kommunerne ,6 3,8 2,0 1,4 0,7 0,3 0,7 1,1 Det ses, at 40,4% procent af det samlede antal perioder registreres i 1 dag og at halvdelen af alle sygefraværsperioder ligger i intervallet 2 7 dage. I figur 9 viser fordelingen af det samlede sygefravær opgjort i dagsværk på periodelængder. Figur 9: Det samlede sygefravær fordelt på periodeintervaller, opgjort i dagsværk. Kommunerne ,0 %-andel af samlet volumen 9,4 6,5 6,2 8,5 6,8 4,2 15,6 11,0 Den største andel af det samlede sygefravær ligger i periodeintervallet 2-7 dage nemlig 32,0% Det bemærkes, at de at lange perioder i denne opgørelse vægter mere end i den forrige opgørelse. Eksempelvis omfatter perioden > 120 dage 15,6% af den samlede fraværsvolumen. 54,1% af det samlede fravær målt i dagsværk registreres i kategorierne under 4 uger og 45,9% af perioder over 4 uger.

10 Fordeling geografisk. Danmarkskortet herunder viser det gennemsnitlige sygefravær i de enkelte kommuner inden for de angivne intervaller. Geografisk synes sygefraværet at være lavest i kommunerne i den vestlige del af Danmark.

11 Spredning i de ansattes sygefravær. I tabel 9 og figur 10 ses spredningen (opgjort i fraktiler) i sygefraværet blandt alle de personer, der har været ansat i den kommunale sektor i løbet af året. Personerne er opstillet opstillet i stigende orden efter mængden af sygefravær og sygefraværet er opgjort som akkumuleret andel af det samlede sygefravær. Populationen omfatter alle månedslønnede i stastistikken uanset beskæftigelsesgrad eller varighed af ansættelse. Dvs. 2 personer, der har samme sygefravær, men hvor den ene har været ansat 1 måned i en deltidsstil-ling og den anden har været ansat 12 måneder i en heltidsstilling, indgår i opgørelsen med samme sygefravær (vægt). Tabel 9. Akkumuleret sygefravær pr. udvalgte fraktiler. Kommunerne Fraktil af population Akkumuleret % -andel af det samlede sygefravær 25 0,0 % 30 0,3 % 50 4,8 % 75 20,5 % 95 57,3 % Figur 10. Akkumuleret sygefravær pr fraktil af population 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Fraktil Af tabellen ses at mellem 25% og 30% af de ansatte ikke er registreret med noget sygefravær overhovedet. Omregnet til fuldtidsbeskæftigede (her tages højde for ansættelsestid og beskæftigelse) udgjorde disse fuldtidsbeskæftigede svarende til 22% af alle fuldtidsbeskæftigede. For 30 fraktilen, dvs. når sygefraværet for de 30% af de ansatte med lavest sygefravær er optalt, er der samlet registreret ca. 0,3% af det samlede sygefravær. Halvdelen af populationen (50-fraktilen) står for 4,8% af sygefraværet mens 75-fraktilen samlet omfatter 20,5% af sygefraværet. Det ses også at 95% (95 fraktilen) af de ansatte samlet set står for 57,3% af det samlede sygefravær, hvilket igen betyder, at de 5% af personalet med det højeste sygefravær tilsammen er registreret for 42,7% af sygefraværet.

12 SYGEFRAVÆRET i REGIONERNE I tabel 1 og figur 1 ses en opgørelse af sygefraværet målt i dagsværk pr. fuldtidsbeskæftiget i den regionale sektor fordelt på populationerne Alle ansatte og kun Tjm./Ovk-ansatte. Tabel 1 : Sygefraværet 2014 fordelt på køn, regionerne Antal fuldtidsbeskæftigede Dagsværk i sygefravær pr. fuldtidsbeskæftiget Population* Kvinder Mænd Samlet Kvinder Mænd Samlet Alle ansatte ,2 8,4 10,6 Tjm. / Ovkansatte** ,1 8,2 10,5 * Kun månedslønnede ** Eksklusive elever, ansatte i fleksjob og ekstraordinært ansatte Note: tallene er afrundet til 1 decimal Figur 1. Sygefravær i regionerne 2014 målt i dagsværk pr. ansat 11,2 11,1 8,4 8,2 10,6 10,5 Alle ansatte Tjm./Ovk.ansatte Kvinder Mænd Samlet Fordelingen af kvinder og mænd var i begge populationer 79% og 21%. Forholdet mellem antal kvinder og mænd var således næsten 4:1. Kvinders sygefravær var højest i begge grupperinger, nemlig henholdsvis 11,2 og 11,1 dagsværk mod mænds 8,4og 8,2. For så vidt angår det gennemsnitlige samlede sygefravær var der en forskel på 0,1 dagsværk pr. fuldtidsbeskæftiget i de to populationer. For kvinder var forskellen 0,1 dagsværk og for mænd 0,2 dagsværk. Efterfølgende tabeller og figurer er baseret på populationen Alle ansatte

13 Sygefraværet perioden fra I tabel 2 ses udviklingen i sygefraværet for populationen alle ansatte i perioden Tabel 2: Sygefraværet i dagsværk, fordelt på køn. Regionerne Sygefravær pr. fuldtidsbeskæftiget År Kvinder Mænd Samlet ,6 9,5 12, ,2 9,4 11, ,6 8,6 11, ,4 8,6 10, ,2 8,4 10,6 I figur 2 er udviklingen i kvinder og mænds sygefravær illustreret Figur 2: Sygefraværet i dagsværk fordelt på køn. Regionerne. 14,0 13,0 12,0 Dagsværk Kvinder Mænd 11,0 10,0 9,0 8,0 7, Kvinders sygefravær er i alle årene højere (ca. 3 dagsværk) end mænds. Kvinder har et samlet fald på 1,4 dagsværk eller 11,1% fra 2010 til Mænd har et samlet fald på 1,1 dagsværk eller 11,2% fra 2010 til Figur 3 hvor sygefraværstallene er indekseret illustrerer at omend forløbet for kvinder og mænd er forskelligt er faldet i sygefraværet fra 2010 til 2014 stort set den samme. Figur 3: Sygefravær i dagsværk, årene Regionerne 100,0 99,5 Indeks 2010 = ,7 91,0 88,8 Kvinder Mænd

14 Fraværet fordelt på perioder. Figur 4 viser den procentvise andel af det samlede antal perioder af sygefravær fordelt på intervaller af periodelængder. Figur 4. Procentvis andel af det samlede antal perioder, fordelt på intervaller. Regionerne 42,8 48,2 3,7 1,9 1,2 0,6 0,2 0,5 0,9 Periodelængden 1 dagsværk samt intervallet 2 7 dagsværk var tydeligt dominerende og udgjorde henholdsvis 42,8% og 48,2% af det samlede antal perioder. I figur 5 ses ligeledes en optælling af periodelængder, men her opgjort som andelen af den samlede fraværsvolumen i dagsværk fordelt på periodelængderne. Figur 5. Procentvis andel af det samlede antal perioder, fordelt på intervaller. Regionerne 35,9 12,1 7,3 6,8 8,3 6,1 3,6 11,8 8,1 Periodeintervallet 2-7 dage er stadig markant, men i denne opgørelse er fordelingen på intervallerne anderledes. Bemærk at 1-dags fraværet kun omfatter 12,1% af det samlede volumen mens perioden >120 dage omfatter 11,8%. 62% af fraværsvolumen udgøres af perioderne under 29 dage.

15 Fordeling på de enkelte regioner. I tabel 3 ses antal fuldtidsbeskæftigede samt gennemsnitlige sygefravær pr. fuldtidsbeskæftiget fordelt på regioner og køn. Tabel 3. Beskæftigelse og fravær 2014 fordelt på regioner Antal fuldtidsbeskæftigede Fravær i dagsværk pr. fuldt. Region Kvinder Mænd Alle Kvinder Mænd Alle Region Nordjylland , , ,5 10,5 8,1 10,1 Region Midtjylland , , ,4 11,2 8,4 10,7 Region Syddanmark , , ,9 10,5 7,7 10,0 Region Hovedstaden , , ,1 11,5 8,3 10,8 Region Sjælland , , ,2 12,0 10,1 11,6 Sygefraværet er desuden illustreret i figur 6 Figur 6. Fravær pr. fuldtidsbesk. pr. region 10,5 11,2 10,5 11,5 12,0 8,1 8,4 7,7 8,3 10,1 Kvinder Mænd Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Sjælland Sygefraværet målt som gennemsnitlig antal dagsvær pr. fuldtidseskæftiget var samlet set og for hver af kønnene lavest i region Syddanmark og højest i ligeledes samlet og for mænd og kvinder i region Sjælland. Regionerne Midtjylland og Hovedstaden havde stort set samme sygefravær.

16 Spredning i de ansattes sygefravær. I tabel 4 og figur 7 ses spredningen (fraktiler) i sygefraværet blandt alle de personer der har været ansat i den regioneale sektor i løbet af Personerne er opstillet opstillet i stigende orden efter mængden af sygefravær og sygefraværet er opgjort som akkumuleret andel af det samlede sygefravær. Populationen omfatter alle månedslønnede i stastistikken uanset beskæftigelsesgrad eller varighed af ansættelse. Dvs. 2 personer, der har samme fravær, men hvor den ene har været ansat 1 måned i en deltidsstilling og den anden har været ansat 12 måneder i en heltidsstilling, indgår i opgørelsen med samme fravær. Tabel 4. Akkumuleret fravær pr. udvalgte fraktiler. Regionerne Akkumuleret % -andel af det Fraktil af population samlede fravær 20 0,0 % 30 0,5 % 50 5,7 % 75 22,6 % 95 59,2 % Figur 7. Akkumuleret fravær pr fraktil af population. Regionerne 60% 50% 40% 30% Akkumuleret andel af samlet fravær 20% 10% 0% Fraktil Af tabellen ses, at mellem 20% og 30% af de ansatte ikke er registreret med noget sygefravær overhovedet. Omregnet til fuldtidsbeskæftigede (her tages højde for ansættelsestid og beskæftigelse) udgjorde den andel, der ikke var registreret med sygefravær i 2014, svarende til ca. 21% af alle fuldtidsbeskæftigede. For 30 fraktilen, dvs. når sygefraværet for de 30% af de ansatte med lavest sygefravær er optalt, er der samlet registreret ca. 0,5% af det samlede sygefravær. Halvdelen af populationen (50-fraktilen) omfatter akkumuleret 5,7% af sygefraværet mens 75- fraktilen samlet omfatter 22,6% af sygefraværet. Det ses også, at 95% (95 fraktilen) af de ansatte samlet set står for 59,2% af det samlede sygefravær, hvilket igen betyder, at de 5% af personalet, der har det højeste sygefravær tilsammen er registreret for 40,8% af fraværet. Tallene er gengivet i tabel 4.

17 Sygefraværet fordelt på overenskomstgrupper. Tabellen herunder viser beskæftigelse og sygefraværet for overenskomstgrupper med flere end 2000 fuldtidsbeskæftigede sorteret i stigende orden efter sygefraværet pr. fuldtidsbeskæftiget. Tabel 5: Sygefraværet fordelt på overenskomstgruppe, regionerne. Overenskomstgruppe Fuldtidsbesk. Dagsværk pr. fuldtidsbesk. Overlæger, lægelige chefer m.v ,7 Akademikere, Regioner ,9 Syge- og sundhedspers., ledere, Regioner ,2 Underordnede læger (reservelæger) ,2 Kontor- og It-personale mv., Regioner ,6 Syge- og sundhedspersonale, ikke ledende ,0 Lægesekretærer ,3 Sygehusportører ,7 Rengøringsassistenter, Regioner ,2 Social- og sundhedspersonale, Regioner ,8 Pæd. pers. og husholdn.led. døgninst ,1 I figur 8 herunder er sygefraværet for de enkelte personalegrupper illustreret Figur 8. Sygefravær målt i dagsværk pr. fuldtidsbeskæftiget for overenskomstgrupper med flere end 2000 fuldtidsbesk. Regionerne 16,1 13,7 14,2 14,8 Gennemsnit for samtlige grupper i regionerne = 10,6 9,6 11,0 11,3 Dagsværk pr. fuldtidsbesk. 5,7 5,9 6,2 6,2 Ledergrupper samt grupper med længerevarende uddannelse havde det laveste sygefravær. I den anden ende af skalaen ses grupperne portører, rengøringsassistenter, SOSU-personale samt pædagoger.

18 Kort om begreber SYGEFRAVÆR omfatter (fra og med 2012) fraværsårsagerne egen sygdom, arbejdsskade samt fravær der ikke udgør en hel arbejdsdag. Sidstnævnte er dage, hvor en person møder på arbejde men melder sygdom før arbejdstids ophør. Årsagen omfatter ikke aftalt fravær såsom nedsat tjeneste. OPGØRELSE AF FRAVÆR sker pr. ansat person på baggrund af indberettede fraværstimer (KLP-KMD indberetter ikke timer men en fraværsperiode, som KRL omregner til timer). Fraværstimerne omregnes til antal dagsværk ved division med 7,4. FULDTIDSBESKÆFTIGELSE. Den enkelte ansattes beskæftigelse omregnes til fuldtidsbeskæftigelse på baggrund af ansættelse periode og beskæftigelsesgrad. Ansat Ansættelse antal dage Beskæftigelse pr uge Antal fuldtidsbesk. A 365,0 37 t/uge 1,000 B 365,0 18,5 t/uge 0,500 C 182,5 37 t/uge 0,500 D 182,5 18,5 t/uge 0,250 RELATIV OPGØRELSE AF FRAVÆR foretages som 1. dagsværk pr. fuldtidsbeskæftiget på baggrund af det samlede antal fraværstimer og beskæftigelse 2. fraværsprocent på baggrund af antal dagsværk i fravær og antal mulige dagsværk i året begge beregnet som et gennemsnit dvs. pr. fuldtidsbesk. Det mulige antal dagsværk er i 2014 sat 227 Antal arbejdsdage Arbejdsdage År 2014 Kalenderdage i året 365 Antal lørdag og søndage -104 ferie (5 uger á 5 dage) -25 Søgnehelligdage -9 Mulige dagsværk 227 Eksempler på opgørelse af fravær Ansat Fuldtidsbesk. Fra til fraværstimer A ,8 A ,6 A 0,750 Fraværstimer i alt 44,4 Dagsværk: (44,4t/7,4t) 6 Dagsværk pr. fuldtidsbesk.: 6 dagsværk/0,750 8 Fraværsprocent pr. fuldtidsbesk. 8 dagsværk/ 227 dagsværk 3,5 %

19 Ansat Fuldtidsbesk. fra til fraværstimer B ,8 B ,6 B 1,000 Fraværstimer i alt 44,4 Dagsværk 6 Dagsværk pr. fuldtidsbesk. 6dagsværk/,750 6 Fraværsprocent pr. fuldtidsbesk. 6 dagsværk/ 227 dagsværk 2,6 % OPGØRELSER VEDRØRENDE PERIODER: 1. antal perioder: - perioder afsluttet i 2014 optælles og kategoriseres efter antal sammenhængende kalenderdage - alle perioder påbegyndt men ikke afsluttet i 2014 optælles under Uafsluttet. 2. fravær i perioderne: Opgørelse af fravær i perioderne sker i kalenderdage eller dagsværk. Fraværet omfatter kun fravær i selve statistikåret. Eksempler: a. En fraværsperiode med startdato 16. december 2013 og slutdato 15. januar i statistikåret udgør et sammenhængende forløb på 31 kalenderdage. Denne periode registreres under kategorien dage. Optællingen af fraværet omfatter kun det fravær som ligger i 2014 = 15 kalenderdage eller 10 dagsværk. b. En fraværsperiode med startdato 1. januar 2014 og slutdato 31. januar har ligeledes 31 sammenhængende kalenderdage. Perioden vil som a) blive optalt under kategorien Fraværet udgør derimod 31 kalenderdage henholdsvis 22 dagsværk.