20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed"

Transkript

1 års løntilbageholdenhed er lig med års lønulighed Lønudviklingen i Tyskland fra 199 til 1 har medført en stigende ulighed. Der er sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede, og kun de rigeste har fået mere i løn. Over halvdelen af alle vesttyskere har fået mindre i løn siden 199, og knap en fjerdedel af alle jobs har en timeløn under 75 kr. Udviklingen betyder, at middelklassen med lønninger mellem 15. og 5. kr. svinder ind samtidig med, at antallet af minijobs med løn under 3. kr. om måneden er vokset til hele 17 pct. af befolkningen. Antallet af lavtlønnede sjobs er også vokset betydeligt, hvilket har været afgørende for stigningen i lavtlønsjob. I gennemsnit er de tyske lønninger nærmest ikke steget siden 199. Det betyder, at den tyske vækst ikke kommer den gennemsnitlige lønmodtager til gode. Lønfordelingen i Vesttyskland i 199 til 1, der fremgår i figur 1, viser en meget ulige udvikling af lønindkomster de sidste 5 år. Sammenholdes lønfordelingen i 199 med den i 1 er det tydeligt, at der sker en forskydning i samfundet, hvor middelklassen svinder ind, og der kommer flere med såvel meget lave lønniveauer som meget høje. FIGUR 1: FORDELING AF MÅNEDSLØN I VESTTYSKLAND, 199 OG 1, INFLATIONSKORRIGERET Vesttyskland Andel i procent Månedsløn Under 3 kr Mellem 3 kr. og 15. kr. 3 3 Mellem 15. kr. og 5. kr. 36 Pct. af befolkningen 3 Mellem 5. kr. og 6. kr. 1 Over 6. kr kr. per måned Note: Lønningerne er før skat inkl. arbejdsgiverbetalt sygesikring mv. og er baseret på årslønninger (dvs. perioder med arbejdsløshed indregnes). Kilde: Luxembourg Income Survey. Kontakt Jens Jonatan Steen, analysechef T E. Forfatter Christian Gormsen, økonom E. Notat Tema: Ny ulighed Publiceret d. x-x-1 Nærværende notat må kun citeres med udtrykkelig kildehenvisning til Cevea Maj Baltzarsen, analytiker E.

2 Øst- og Vesttyskland stod i 199 i to vidt forskellige situationer og har siden haft forskellige udviklinger. Analysen af lønudviklingen i Tyskland er i indeværende analyse foretaget særskilt på Øst- og Vesttyskland for at muliggøre en komparativ analyse siden genforeningen. Som det fremgår af figur 1, havde 36 pct. af alle vesttyske lønmodtagere i 199 en månedsløn mellem 15. og 5. kr. Kun en meget lille gruppe på 1 pct. af vesttyskerne havde en månedsløn over 6. kr. De højest lønnede har meget forskellige lønniveauer og er derfor markeret med et kryds i figur 1. På samme tidspunkt havde 1 pct. af vesttyskerne en månedsløn på 3. kr. eller derunder. Jobs med månedslønninger på maksimalt 3. kr. svarer til det, der i dag kaldes minijobs (se faktaboks). Minijobs har specielle lovbestemmelser og en maksimal månedsløn på 3 kr., hvilket er årsagen til, at lavtlønsjobbene klumper sig sammen omkring dette lønniveau. Dette er særligt specielt ved den tyske lønfordeling i forhold til mange andre vestlige lande. I 1 er antallet af minijobs eksploderet. Hele 17 pct. af alle vesttyskere har et minijob og en løn på under 3. kr. om måneden. Derudover er der kommet mange flere, som får en månedsløn mellem 3. kr. og 15. kr., end der var i 199. Der er altså sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede. FAKTABOKS: MINI-JOB Arbejdsmarkedsreformerne Hartz I og II i januar 3 gjorde en særlig type sjob kaldet minijob og midijob mere attraktive ved at fritage arbejdsgiveren for at betale sygesikring og pensionsbidrag for sine ansatte. De mange minijob kan ses som en spids på figur 1, fordi mange job klumper sig sammen ved en månedsløn på præcis 3.. kr. Minijob har en maksimal månedsløn på 3. kr., sygesikrings- og pensionsbidrag er valgfrie, og man optjener ikke ret til dagpenge. For midijob er den maksimale løn 6. kr. Sygesikrings- og pensionsbidrag indfases gradvist, når lønnen overstiger 3. kr. Arbejdsløse er tvunget til at acceptere mini- og midijob, hvis de får et tilbudt. Hartz IV i januar 5 forkortede dagpengeperioden til 1 år, og kontanthjælpen blev sat ned til ca. 3. kr. om måneden, dvs. det samme som et minijob. Udviklingen betyder, at middelklassen med lønninger mellem 15. og 5. kr. er forsvindende, og i 1 er der kun pct., der har dette lønniveau. Den distinkte middelklasse på 36 pct. af befolkningen i 199 er dermed svundet ind til pct. i 1 (jf. figur 1). Udviklingen fra 199 til 1 har altså medført en stærkt stigende ulighed, uden at den samlede lønpose samtidig er blevet større. Meget få mennesker har haft gavn af udviklingen. Den eneste forbedring er hos højtlønnede med løn over 5. kr. 1. I 1 gjaldt det for 3,6 pct. af vesttyskerne mod,3 procent i Årsagen til, at flere i 1 har en løn mellem 5. kr. og 6. kr., er, at flere har et lønniveau mellem 5. kr. og 6. kr.

3 Samme forskydning fra middelklasse til minijob i Østtyskland trods generelt lavere lønniveau Ved genforeningen i 199 var østtyske lønninger generelt lavere end vesttyske, hvilket stadig er tilfældet i 1. Som vist i figur, minder udviklingen i Østtyskland om den vesttyske, men tendensen mod lavere lønninger er dog mindre udtalt. I udgangspunktet er lønniveauet generelt lavere, og den østtyske middelklasse havde i 199 snarere et lønniveau mellem 1. og 1. kr., hvor det var mellem 15. og 5. kr. i Vesttyskland. I 1 er der færre middelklasselønninger, og der kommer flere i minijob. Minijob er næsten ligeså udbredte i Østtyskland som Vesttyskland, da pct. tjener mindre end 3. kr. om måneden i øst mod 17 pct. i vest. Derudover kommer der en del flere med månedslønninger over 5. kr. i Østtyskland. Lønstigningerne kommer altså flere østtyskere til gode. FIGUR : FORDELING AF MÅNEDSLØN I ØSTTYSKLAND, 199 OG 1, INFLATIONSKORRIGERET Østtyskland Andel i procent Månedsløn Under 3 kr. 1 Mellem 3 kr. og 15. kr Mellem 15. kr. og 5. kr. 6 Mellem 5. kr. og 6. kr Over 6. kr Note: Lønningerne er før skat, inkl. arbejdsgiverbetalt sygesikring mv. og er baseret på årslønninger (dvs., at perioder med arbejdsløshed indregnes). Data fra Østtyskland er først tilgængelige i 199. Kilde: Luxembourg Income Survey. På trods af at lønudviklingen i Østtyskland har været skæv og har medført flere lavtlønnede, mindre middelklasse og flere højtlønnede, er udviklingen ikke lige så udtalt som i Vesttyskland. En af forklaringerne på løntilbageholdenheden i Vesttyskland kan være, at det lave lønniveau i Østtyskland har haft en afsmittende effekt i Vest-, ligesom det højere Vesttyske lønniveau har smittet af på den højere middelklasse i Øst-. Dog er lønniveauet i Østtyskland stadig langt lavere end i Vest-, og for de lavest lønnede er det faldet siden 199. Genforeningen kan dog heller ikke forklare hele lønudviklingen. Andelen af personer i minijobs med månedslønninger under 3. kr. er steget væsentligt i både Øst- og Vesttyskland, hvilket indikerer, at der er andre årsager til dette såsom Hartz-reformerne og en stigning i sansatte. 3

4 Knap hver fjerde job har en timeløn under 75 kr. Udviklingen med faldende løn påvirker ikke kun fuldtidsansatte, men også sansatte. Personer på får naturligvis mindre i løn, fordi de arbejder færre timer. Men sansatte har også generelt dårligere timeløn end fuldtidsansatte. Lønnen for sjob er primært lavere, fordi mange sjob findes i lavtlønsstillinger såsom butiksekspedienter eller kokke. Men data viser, at sjob også generelt har en lavere timeløn: Et sjob giver hele 6,5 kr. mindre i timen, end hvis det tilsvarende job var på. Figur 3 viser timelønnen og andelen af hhv. fuldtids- og sansatte i 199 og 1 i Vesttyskland 3. Figur viser udviklingen for Østtyskland. Andelen af job til under 75 kr. i timen er steget siden 199, og i 1 havde knap en fjerdedel af alle vesttyske job en timeløn under 75 kr. ( pct.) mod ca. en femtedel i 199 (1 pct.). Der er samtidig sket en stigning i antallet af sansatte, som det fremgår i figur 3 og, og det voksende antal sjob har været afgørende for stigningen i lavtlønsjob. I 1 er 1 pct. af alle vesttyske job et sjob til under 75 kr. i timen, hvorimod det kun var 6 pct. i 199. Af alle sjob i 1 har hele 1 pct. en timeløn under 75 kr. mod 3 pct. i 199. I og med at der er kommet flere sjob fra 199 til 1, falder antallet af fuldtidsjob sideløbende. Det er særligt fuldtidsjob med løn mellem 75 og 15 kr. i timen, som forsvinder, men også lavtlønnede fuldtidsjob med timelønninger under 75 kr. falder fra 15 pct. af alle vesttyske job i 199 til 11 pct. i 1. Som det fremgår af figur 3 og, er timelønninger for sansatte generelt lavere end for fuldtidsansatte i såvel 199 som 1, men i 1 er timelønnen for sansatte relativt lavere end i 199. FIGUR 3: VESTTYSKERNES TIMELØN-FORDELING FOR DELTIDS- OG FULDTIDSANSATTE Østtyskland har oplevet en lignende udvikling i forhold til fuldtids- og sstillinger, som det fremgår af figur. Der er dog en større andel i fuldtidsstillinger i Østtyskland end i Vest-. Det gælder særligt i 199, men til en vis grad stadigvæk i 1. De 6,5 kr. mindre i timeløn er beregnet ved en regression af timeløn på om et job er eller ej. Der er kontrolleret for den ansattes stilling (ISCO-, cifret, 33 kategorier), erfaring (i fuldtidsjob, sjob og i nuværende stilling), uddannelse (6-kategori) og køn. Forskellen i timeløn kan dog stadig skyldes, at de personer, som tager sjob, er anderledes end de, som tager fuldtidsjob, på en måde, som vi ikke kan observere i data. 3 Figur splitter fordelingen af timeløn fra figur 1 op i fuldtids- og sjob.

5 FIGUR ØSTTYSKERNES TIMELØN-FORDELING FOR DELTIDS- OG FULDTIDSANSATTE Datagrundlag: Luxembourg Income Survey. Lønningerne er før skat, inkl. arbejdsgiverbetalt sygesikring mv. og er baseret på årslønninger (dvs. perioder med arbejdsløshed indregnes). Data fra Østtyskland er først tilgængelige i 199. Flersidigt pres mod sarbejde Der er flere grunde til den øgede andel af sjob på det tyske arbejdsmarked: Deltidslovgivningen fortolkes mere lempeligt. Deltidslovgivningen var oprindeligt tiltænkt som supplerende job til folk, som ikke primært arbejdede fx. studerende. Men virksomhederne begynder i løbet af 19 erne og endnu mere i 199 erne at ansætte mange på, som ikke faldt ind under lovens intention. Kohl-regeringerne gjorde intet for at standse denne praksis, hvorfor antallet støt stiger. Hartz-reformerne gør denne brug af sarbejde til officiel politik. Vesttyske kvinder kom først ind på arbejdsmarkedet i erne og 9 erne. Størstedelen af disse kvinder ansættes i de opståede sjob. I 193 var pct. af alle tyske kvinder mellem 5 og 59 år (den mest erhvervsaktive alder) ikke lønmodtagere. I 1 er andelen faldet til 3 pct. Flere kvinder er i arbejde, men samtidig er flere sansatte: 36 pct. i 1 mod 19 pct. i 193. For det tredje er der en generelt faldende efterspørgsel på arbejdskraft. Det illustreres, når man ser på antal arbejdede timer gennem de forskellige år. I 197 arbejdede 7 mio. tyskere 6 mia. timer. I 1 arbejdede 1, mio. tyskere 57 mia. timer. På trods af befolkningsvæksten er arbejdstiden altså faldet med 7 mia. timer. I Danmark bliver der samlet arbejdet nogenlunde lige så meget i dag som i 197. Liberaliseringer af lovgivningen om først implicit ved en løsere fortolkning (Kohl-regeringerne ) og dernæst eksplicit ved lempelser (Hartz-reformerne 3-5) har altså været medvirkende til stigningen i sjob. Men også en mindre efterspørgsel på arbejdskraft samtidig med kvinders indtog på arbejdsmarkedet har medført en stigning i sjob. 5

6 METODEBOKS: BAGGRUND FOR ANALYSEN Datagrundlaget for denne analyse er Luxembourg Income Survey, individdata fra Tyskland med en repræsentativ stikprøve på tyskere (varierer med år). I data er der blandt andet oplysning om arbejdsindkomst og arbejdsforhold. Luxembourg Income Surveys data stammer fra German Socio-Economic Panel, som er hyppigt anvendt til samfundsvidenskabelig forskning. Data omfatter også studerende, der arbejder. I figur 1 og benyttes en persons samlede arbejdsindkomst i det pågældende år (divideret med 1 for at få månedsdata). Hvis en person har to job, er arbejdsindkomsten de samlede indtægter fra begge job. Hvis en person har været uden beskæftigelse i løbet af året, får vedkommende en lavere arbejdsindtægt. Arbejdsindkomsten medregner sociale bidrag (primært til sygeforsikring) inkl. de bidrag, som arbejdsgiveren betaler. Timelønnen i figur 3 er beregnet på en anden måde. De er ekskl. arbejdsgiverbetalt sygeforsikring mv., men inkl. hvad den ansatte selv betaler af sociale bidrag. Hvis en person arbejder i flere job, anvendes timelønnen fra personens primære job. Figuren medtager kun vesttyskere. Alle lønninger er før skat. De er omregnet til 1-kr. ved at korrigere for udviklingen i de tyske forbrugerpriser. 6

Tysklands indkomstudvikling siden murens fald

Tysklands indkomstudvikling siden murens fald Tysklands indkomstudvikling siden murens fald Siden murens fald har Vesttyskland oplevet en radikal omfordeling fra fattig til rig. Den rigeste tiendedel vesttyskere har fået en samlet vækst i indkomst

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Tysklands arbejdsløshedstal er misvisende

Tysklands arbejdsløshedstal er misvisende Tysklands arbejdsløshedstal er misvisende Nye tal viser at den lave tyske arbejdsløshed skyldes tiltagende deltidsarbejde og atypiske beskæftigelsesforhold. Antallet af jobs på nedsat tid er således steget

Læs mere

Hver tiende tyske arbejder er arbejdende fattig

Hver tiende tyske arbejder er arbejdende fattig Pct arbejdende fattige Hver tiende tyske arbejder er arbejdende fattig 1 ud af 10 tyske lønmodtagere er i dag arbejdende fattig. For nogle brancher på det tyske arbejdsmarked gælder det helt op til hver

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Danskerne ønsker mere lighed i formuer

Danskerne ønsker mere lighed i formuer Danskerne ønsker mere lighed i formuer Formuer burde være ganske ligeligt fordelt, det mener 77 pct. af danskerne. 8 ud af 10 danskere er endda enige om, at den rigeste femtedel af danskerne burde have

Læs mere

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Mellem 1991 0g 2010 var 24 pct. af alle nyoprettede job i Danmark lavtlønsjob. De har i høj grad erstattet de 146.000 tabte job i industrien, der

Læs mere

Den rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark

Den rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Den rigeste 1 ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Danmark har oplevet stigende uligheder målt på indkomst de seneste år. Men indkomstforskelle fortæller dog kun én side af historien om velstandsfordelingen

Læs mere

Den rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark

Den rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Den rigeste 1 ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Danmark har oplevet stigende uligheder målt på indkomst de seneste år. Men indkomstforskelle fortæller dog kun én side af historien om velstandsfordelingen

Læs mere

Særligt ufaglærte mister dagpengene

Særligt ufaglærte mister dagpengene Særligt ufaglærte mister dagpengene Hver fjerde der mistede dagpengeretten i 2013 var 3F er. 3F ere er dermed mere end dobbelt så udsatte som andre stillingsgrupper. Krisen har kostet mange jobs, og særligt

Læs mere

Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet

Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet Indvandring har været et centralt politisk tema i Danmark i årevis, og diskussionerne centrerer sig ofte om, hvordan indvandringen særligt fra østeuropæiske

Læs mere

Lønnen inden for 3F ernes område er ens i de fleste kommuner, men har svært ved at stige

Lønnen inden for 3F ernes område er ens i de fleste kommuner, men har svært ved at stige Lønnen inden for 3F ernes område er ens i de fleste kommuner, men har svært ved at stige Dette notat undersøger lønniveauet på de arbejdsfunktioner hvor 3F erne og deres hovedgrupper rundt omkring i de

Læs mere

Uligheden i indkomster stiger

Uligheden i indkomster stiger Uligheden i indkomster stiger har ikke kun alene højeste disponible indkomst, de har også oplevet en væsentlig højere stigning end andre lønmodtagere. Indkomstgabet mellem topledere og lavtlønnede er steget

Læs mere

Deltidsfag har hårdere fysisk arbejdsmiljø og lavere timeløn

Deltidsfag har hårdere fysisk arbejdsmiljø og lavere timeløn 1 Deltidsfag har hårdere fysisk arbejdsmiljø og lavere timeløn I fag hvor deltidsansættelser er udbredte, får man en lavere timeløn end i fag, hvor deltidsansættelser ikke er særligt udbredte. Samtidig

Læs mere

Arbejdende fattige i Europa

Arbejdende fattige i Europa Arbejdende fattige i Europa I en del europæiske lande er det et stigende problem at flere og flere, på trods af at de er i arbejde, tjener så lidt, at de kan betegnes som arbejdende fattige. Udviklingen

Læs mere

Praktikpladsmangel øger risiko for at ende i passivitet

Praktikpladsmangel øger risiko for at ende i passivitet Praktikpladsmangel øger risiko for at ende i passivitet Mangel på praktikpladser fører til at flere unge står uden job eller uddannelse. Ceveas beregninger viser, at hvis alle kommuner var lige så gode

Læs mere

Direktører løber med lønposen

Direktører løber med lønposen Direktører løber med lønposen Løngabet mellem lønmodtagere og direktører er øget radikalt siden 2003. 3F ernes gennemsnitlige timeløn er steget med 0,5 pct. i perioden 2003 til 2012, hvorimod højtlønnede

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft

Læs mere

Tendens: jobvækst i brancher med høje og lave lønninger

Tendens: jobvækst i brancher med høje og lave lønninger 1 Tendens: jobvækst i brancher med høje og lave lønninger I den internationale debat om arbejdsmarkedet i de industrialiserede lande og udviklede økonomier, har man længe peget på, at middelklassen er

Læs mere

Notat: Medierne sætter lærerne under pres

Notat: Medierne sætter lærerne under pres Notat: Medierne sætter lærerne under pres Det er afgørende at have den offentlige mening bag sig for at kunne komme stærkt ud af en forhandlingssituation. Og på det seneste er resultater fra meningsmålinger

Læs mere

Flere unge har brug for fleksuddannelse?

Flere unge har brug for fleksuddannelse? Flere unge har brug for fleksuddannelse? Knap hver femte ung f i dag ikke en ungdomsuddannelse. Det betyder, at der fra hver gang er ca. 11.000 unge, som har brug for et andet tilbud end de eksisterende

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark De Økonomiske Råd pegede i deres efterårsrapport 2016 på, at forskellene i erhvervsindkomsterne har været stigende, særligt i årene efter krisens start i 2008.

Læs mere

Europa på kanten... 2 Kapitel 1: Beskæftigelsen falder og arbejdsløsheden stiger kraftigt... 3

Europa på kanten... 2 Kapitel 1: Beskæftigelsen falder og arbejdsløsheden stiger kraftigt... 3 Indhold Europa på kanten... 2 Kapitel 1: Beskæftigelsen falder og arbejdsløsheden stiger kraftigt... 3 Unge uden for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet... 5 Krisen kan mærkes på lønnen... 9 Opsamling...

Læs mere

atypisk ansat

atypisk ansat 1 Midlertidige stillinger og deltidsstillinger kan give frihed og mulighed for en anden balance mellem familie og arbejdsliv end regulære fuldtidsstillinger. Men de kan også være forbundet med en stor

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden 1. Indledning Beskæftigelsesministeriet har udarbejdet en deskriptiv analyse, der ser på løn- og timeudviklingen for langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede

Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede En stigning i beskæftigelsesfradraget har været nævnt flere gange som et muligt element i det kommende skatteudspil. Indføres dette ved at den

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Middelklassen bliver mindre

Middelklassen bliver mindre Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning

Læs mere

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse 1 Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse Det går fremad med integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Det er især de unge efterkommere, der er i gang med en

Læs mere

Har de unge glemt kommunalpolitik eller har kommunalpolitikerne glemt de unge?

Har de unge glemt kommunalpolitik eller har kommunalpolitikerne glemt de unge? Har de unge glemt kommunalpolitik eller har kommunalpolitikerne glemt de unge? Nye tal fra Cevea viser, at kun 20,3 pct. af de unge mellem føler sig inddraget i kommunalpolitik, mens tallet for de 64-75

Læs mere

Europa på kanten... 2 Kapitel 1: Beskæftigelsen falder og arbejdsløsheden stiger kraftigt... 3

Europa på kanten... 2 Kapitel 1: Beskæftigelsen falder og arbejdsløsheden stiger kraftigt... 3 Indhold Europa på kanten... 2 Kapitel 1: Beskæftigelsen falder og arbejdsløsheden stiger kraftigt... 3 Unge uden for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet... 5 Krisen kan mærkes på lønnen... 9 Opsamling...

Læs mere

Tyske erfaringer: Job til lav løn bliver permanent

Tyske erfaringer: Job til lav løn bliver permanent Tyske erfaringer: Job til lav løn bliver permanent Ideen bag en indslusningsløn er, at personer gradvist stiger i løn, således at de i løbet af en kortere årrække kan deltage på det ordinære arbejdsmarked.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

Flere brancher fravælger dansk arbejdskraft

Flere brancher fravælger dansk arbejdskraft Flere brancher fravælger dansk arbejdskraft I en række brancher ansætter arbejdsgiverne i dag flere østeuropæere, selv om branchens samlede beskæftigelse falder. I landbruget, rengøringsbranchen, hotel

Læs mere

Lavere selskabsskat forgylder de rigeste

Lavere selskabsskat forgylder de rigeste Lavere selskabsskat forgylder de rigeste Et af de mest omdiskuterede tiltag i regeringens vækstplan er sænkningen af selskabsskatten. Efter fuld indfasning i 2016 vil den koste de offentlige budgetter

Læs mere

De rigeste er mere tilfredse med livet i lige lande

De rigeste er mere tilfredse med livet i lige lande De rigeste er mere tilfredse med livet i lige lande I de mere lige lande er befolkningen gennemsnitligt mere tilfredse med livet som helhed. Dette skyldes ikke alene, at de fattigste har det bedre i de

Læs mere

1. Sammenfatning Datagrundlag Baggrund Den generelle udvikling i Greve Kommune... 4

1. Sammenfatning Datagrundlag Baggrund Den generelle udvikling i Greve Kommune... 4 Lønredegørelse 2012 1. Sammenfatning... 2 2. Datagrundlag... 3 3. Baggrund... 3 4. Den generelle udvikling i Greve Kommune... 4 4.1 ANTAL ANSATTE... 4 4.1.1 Udvikling i antal medarbejdere... 4 4.1.2 Antal

Læs mere

Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant

Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant Skattereformen 2012 medfører, at dagpengenes værdi i forhold til lønningerne fremover bliver forringet markant. Dato: 12. oktober 2015 Int.: VSK, MK Det

Læs mere

Capital in the 21st Century

Capital in the 21st Century Capital in the 21st Century Af Thomas Piketty Seminar om ulighed, Netværk for politisk økonomi Christian Gormsen, Økonom, Cevea Indkomster og den vestlige verdens historie siden 1900 30 25 20 15 Databrud

Læs mere

Flere brancher fravælger dansk arbejdskraft

Flere brancher fravælger dansk arbejdskraft Flere brancher fravælger dansk arbejdskraft Brugen af østeuropæisk arbejdskraft stiger i Danmark. Ikke alene er østeuropæerne koncentreret i ganske få brancher, koncentrationen er stigende. Brancher, som

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Øget polarisering i Danmark

Øget polarisering i Danmark Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så er middelklassen faldet. Siden 2001 er middelklassen faldet med omkring 100.000 personer. Samtidig er andelen af rige steget fra omkring

Læs mere

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 Geografisk lønspredningsanalyse 2015 Kolofon Titel: FA FOKUS Forfatter: Mette Lange Layout: Grafisk designer Maja Pode Blarke Opsætning: Grafisk designer Maja

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015 Stor ulighed i skolebørns trivsel på Sjælland De danske skolebørn trives heldigvis generelt godt. Der er dog forskel på trivslen fra kommune til kommune. Blandt andet er der i nogle kommuner cirka 9 ud

Læs mere

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER 15. november 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722/30291107 EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER Skatteministeriet vurderer i sit seneste skøn, at medarbejderobligationer i alt giver et

Læs mere

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 12. marts 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 275. beskæftigede står til hverken at kunne få kontanthjælp

Læs mere

Notat. Danskernes arbejdsvillighed. Til: Ekstern Fra: MMM, MSA

Notat. Danskernes arbejdsvillighed. Til: Ekstern Fra: MMM, MSA Notat Danskernes arbejdsvillighed Til: Ekstern Fra: MMM, MSA Man diskuterer meget, om der er for svage incitamenter til at tage et job i tilfælde af arbejdsløshed, blandt andet som følge af et dagpengesystem

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Notat. Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen. 29. oktober 2017

Notat. Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen. 29. oktober 2017 Under 2. 2.-3. 3.-6. 6.-9. 9.-12. 12.-15. 15.-18. 18..21. 21.-24. Over 24. Notat 29. oktober 217 Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen For

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4 28K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 29K4 21K1 21K2 21K3 21K4 211K1 211K2 211K3 211K4 212K1 212K2 212K3 212K4 213K1 213K2 213K3 213K4 214K1 214K2 214K3 Notat Løn, indkomst og beskæftigelse i finanssektoren

Læs mere

Samfundsøkonomisk regnskab DTU s internationale dimittender

Samfundsøkonomisk regnskab DTU s internationale dimittender Samfundsøkonomisk regnskab DTU s internationale dimittender 1 Konklusioner Under studiet og i en periode på 8 år efter dimission har den gennemsnitlige internationale dimittend fra DTU bidraget med 1,2

Læs mere

Data for januar & februar 2008

Data for januar & februar 2008 Data for januar & februar 2008 30. april 2008 Indhold 2 Personaleforbrug 3 Personaleomsætning 4 Lønudvikling 5 Beskæftigelsesgrader Data for januar og februar 2008 er nu tilgængelige i LOPAKS Nedenfor

Læs mere

FRYNSEGODER: FORTSAT VÆKST OG SKÆV FORDELING

FRYNSEGODER: FORTSAT VÆKST OG SKÆV FORDELING 3. februar 2006 Af Frithiof Hagen, direkte telefon 33557719 FRYNSEGODER: FORTSAT VÆKST OG SKÆV FORDELING Resumé: Det samlede offentlige provenutab som følge af skattesubsidierede frynsegoder er i en statusrapport

Læs mere

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer 8. december 2015 Arbejdstid blandt FOAs medlemmer Hvert fjerde medlem af FOA ønsker en anden arbejdstid end de har i dag. Det viser en undersøgelse om arbejdstid, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.

Læs mere

VLAK-skattelettelser giver over kr. til de allerrigeste

VLAK-skattelettelser giver over kr. til de allerrigeste VLAK-skattelettelser giver over 200.000 kr. til de allerrigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til lønmodtagere med de højeste lønninger. Den rigeste procent får

Læs mere

Fremtidens job KONTAKT FORFATTERE NOTAT. CITAT Frank Skov, analysechef. Frank Skov, analysechef. Tema: Arbejdsmarked Publiceret d. 30.01.

Fremtidens job KONTAKT FORFATTERE NOTAT. CITAT Frank Skov, analysechef. Frank Skov, analysechef. Tema: Arbejdsmarked Publiceret d. 30.01. 1 Fremtidens job Følgende notat belyser, på baggrund af data fra World Economic Forum, hvilke udviklingstendenser der i særlig grad forventes at præge fremtidens arbejdsmarked og hvor mange job der, som

Læs mere

Christiansborg overskygger kommunalpolitikken

Christiansborg overskygger kommunalpolitikken Christiansborg overskygger kommunalpolitikken Christiansborgpolitikere dominerer. Når 51,9 pct. af danskerne oplever, at alle vigtige politiske beslutninger træffes på Christiansborg, som nye tal fra Cevea

Læs mere

Virksomheder forventer ingen lønstigninger

Virksomheder forventer ingen lønstigninger Januar 2010 Virksomheder forventer ingen lønstigninger Mere end hver anden privat arbejdsgiver forventer lønstigninger på et rundt nul i 2010 Det står i skærende kontrast til forventningerne i den offentlige

Læs mere

Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor

Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor April 2016 Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor Indhold Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor...1 Indledning og metode...2 Beskæftigelsen i den private sektor...2 Akademikerbeskæftigelsen

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning

DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning Statens salg af DONG til Goldman Sachs vil indirekte staten koste 6,86 mia. kr., hvis DONG børsnoteres med 50 procent værdistigning. Kun hvis DONGs

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt 7. juni 2016 J.nr. 16-0647347 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 458 af 13. maj 2016 (alm. del).

Læs mere

876.689 stillinger er i høj risiko for automatisering

876.689 stillinger er i høj risiko for automatisering 876.689 stillinger er i høj risiko for automatisering Indeværende notat undersøger, hvor mange job der er i risiko for automatisering over de næste årtier. Vi finder at 31 pct. af alle job svarende til

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

DATA FOR JUNI 2014 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA

DATA FOR JUNI 2014 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA DATA FOR JUNI 2014 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA 11. september 2014 INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn samt nettoløn

Læs mere

TAP-undersøgelsen 2016

TAP-undersøgelsen 2016 0 0 TAP-undersøgelsen 2016 Indledning Efterskoleforeningen har i december 2016 gennemført en undersøgelse af TAP-ansattes løn- og pensionsvilkår på efterskolerne. Undersøgelsen 215 ud af 245 skoler har

Læs mere

Lønpresset stiger igen

Lønpresset stiger igen Marts 2010 Lønpresset stiger igen Danskerne har sluppet kriseberedskabet Arbejdsgiverne forventer stigende lønpres Størst lønpres i den offentlige sektor Det fremgår af Ofir.dk s Jobbarometer De danske

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt Beskæftigelsesudvalget Sagsnr. 2013-11426 Doknr. 171224 Dato 20-11-2013 Folketingets Beskæftigelsesudvalg har d. 11.

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights: Økonomisk analyse 8. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring

Læs mere

Hver sjette ledig står ikke til rådighed

Hver sjette ledig står ikke til rådighed 3. oktober 2013 ANALYSE Af Lone Hougaard & Jonas Zielke Schaarup Hver sjette ledig står ikke til rådighed Omkring 30 pct. af jobklare kontanthjælpsmodtagere står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet.

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Ældres indkomst og pensionsformue

Ældres indkomst og pensionsformue Ældres indkomst og pensionsformue Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 16 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvordan den samlede indkomst samt den samlede pensionsformue

Læs mere

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark Fordeling af indkomster og formuer i Danmark 6. august 214 Præsentation er udviklet som baggrund for diskussion om indkomstfordeling i Danmark ved Folkemødet på Bornholm 214. Diskussionen var arrangeret

Læs mere

Deltidsansattes psykiske arbejdsmiljø

Deltidsansattes psykiske arbejdsmiljø 1 Deltidsansattes psykiske arbejdsmiljø Deltidsansatte oplever oftere end fuldtidsansatte psykiske belastninger i deres job. Det tyder dog ikke på, at det skyldes tidspres og andre arbejdsmæssige faktorer.

Læs mere

DATA FOR JANUAR 2015 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA

DATA FOR JANUAR 2015 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA DATA FOR JANUAR 2015 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA 15. april 2015 INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 5 Personaleomsætning 7 Datagrundlag Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn samt nettoløn

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar, 2012 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2011 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Asylansøgere på arbejdsmarkedet

Asylansøgere på arbejdsmarkedet 1 Asylansøgere på arbejdsmarkedet Debatten om asylansøgere har ofte et snævert fokus, hvor mulighederne for at begrænse indvandring mest muligt er i centrum. Få ser på mulighederne, og på hvordan asylansøgerne,

Læs mere

Markant flere på invalidepension i Danmark 21. Sociale ydelser bestemmer mindstelønnen 24. Dyre medarbejdere i Sverige og Danmark 26

Markant flere på invalidepension i Danmark 21. Sociale ydelser bestemmer mindstelønnen 24. Dyre medarbejdere i Sverige og Danmark 26 Sammenfatning Danmark dårlig til jobskabelse 9 Flere offentligt forsørgede i Danmark end i andre lande 12 Stadig mest generøs arbejdsløshedsforsikring i Danmark 15 Meget attraktiv socialhjælp i Danmark

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE

REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE i:\september-99\6-a-mh.doc Af Martin Hornstrup September 1999 RESUMÈ REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE I medierne er det blevet fremført, at dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

ANALYSENOTAT Analyse af de kreative erhverv. Økonomiske nøgletal for de kreative erhverv

ANALYSENOTAT Analyse af de kreative erhverv. Økonomiske nøgletal for de kreative erhverv ANALYSENOTAT Analyse af de kreative erhverv AF ØKONOM JONAS MEYER & STUDENT TOBIAS ALVIN ANDERSEN Økonomiske nøgletal for de kreative erhverv De kreative erhverv har traditionelt set udgjort et dansk kraftcenter,

Læs mere

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner torsdag den 10. januar 2013 Kommunaløkonomisk Forum 2013 10. & 11. januar 2013 I Aalborg Kongres & Kultur Center Indlæg på Kommunaløkonomisk Forum Per Callesen,

Læs mere

Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går

Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går 1 Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går Andelen af 25-54 årige der højst har gennemført en grundskoleuddannelse er faldet markant siden 2008. På landsplan er andelen af 25-54

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere