20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed

Transkript

1 års løntilbageholdenhed er lig med års lønulighed Lønudviklingen i Tyskland fra 199 til 1 har medført en stigende ulighed. Der er sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede, og kun de rigeste har fået mere i løn. Over halvdelen af alle vesttyskere har fået mindre i løn siden 199, og knap en fjerdedel af alle jobs har en timeløn under 75 kr. Udviklingen betyder, at middelklassen med lønninger mellem 15. og 5. kr. svinder ind samtidig med, at antallet af minijobs med løn under 3. kr. om måneden er vokset til hele 17 pct. af befolkningen. Antallet af lavtlønnede sjobs er også vokset betydeligt, hvilket har været afgørende for stigningen i lavtlønsjob. I gennemsnit er de tyske lønninger nærmest ikke steget siden 199. Det betyder, at den tyske vækst ikke kommer den gennemsnitlige lønmodtager til gode. Lønfordelingen i Vesttyskland i 199 til 1, der fremgår i figur 1, viser en meget ulige udvikling af lønindkomster de sidste 5 år. Sammenholdes lønfordelingen i 199 med den i 1 er det tydeligt, at der sker en forskydning i samfundet, hvor middelklassen svinder ind, og der kommer flere med såvel meget lave lønniveauer som meget høje. FIGUR 1: FORDELING AF MÅNEDSLØN I VESTTYSKLAND, 199 OG 1, INFLATIONSKORRIGERET Vesttyskland Andel i procent Månedsløn Under 3 kr Mellem 3 kr. og 15. kr. 3 3 Mellem 15. kr. og 5. kr. 36 Pct. af befolkningen 3 Mellem 5. kr. og 6. kr. 1 Over 6. kr kr. per måned Note: Lønningerne er før skat inkl. arbejdsgiverbetalt sygesikring mv. og er baseret på årslønninger (dvs. perioder med arbejdsløshed indregnes). Kilde: Luxembourg Income Survey. Kontakt Jens Jonatan Steen, analysechef T E. jjs@cevea.dk Forfatter Christian Gormsen, økonom E. cgo@cevea.dk Notat Tema: Ny ulighed Publiceret d. x-x-1 Nærværende notat må kun citeres med udtrykkelig kildehenvisning til Cevea Maj Baltzarsen, analytiker E. mab@cevea.dk

2 Øst- og Vesttyskland stod i 199 i to vidt forskellige situationer og har siden haft forskellige udviklinger. Analysen af lønudviklingen i Tyskland er i indeværende analyse foretaget særskilt på Øst- og Vesttyskland for at muliggøre en komparativ analyse siden genforeningen. Som det fremgår af figur 1, havde 36 pct. af alle vesttyske lønmodtagere i 199 en månedsløn mellem 15. og 5. kr. Kun en meget lille gruppe på 1 pct. af vesttyskerne havde en månedsløn over 6. kr. De højest lønnede har meget forskellige lønniveauer og er derfor markeret med et kryds i figur 1. På samme tidspunkt havde 1 pct. af vesttyskerne en månedsløn på 3. kr. eller derunder. Jobs med månedslønninger på maksimalt 3. kr. svarer til det, der i dag kaldes minijobs (se faktaboks). Minijobs har specielle lovbestemmelser og en maksimal månedsløn på 3 kr., hvilket er årsagen til, at lavtlønsjobbene klumper sig sammen omkring dette lønniveau. Dette er særligt specielt ved den tyske lønfordeling i forhold til mange andre vestlige lande. I 1 er antallet af minijobs eksploderet. Hele 17 pct. af alle vesttyskere har et minijob og en løn på under 3. kr. om måneden. Derudover er der kommet mange flere, som får en månedsløn mellem 3. kr. og 15. kr., end der var i 199. Der er altså sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede. FAKTABOKS: MINI-JOB Arbejdsmarkedsreformerne Hartz I og II i januar 3 gjorde en særlig type sjob kaldet minijob og midijob mere attraktive ved at fritage arbejdsgiveren for at betale sygesikring og pensionsbidrag for sine ansatte. De mange minijob kan ses som en spids på figur 1, fordi mange job klumper sig sammen ved en månedsløn på præcis 3.. kr. Minijob har en maksimal månedsløn på 3. kr., sygesikrings- og pensionsbidrag er valgfrie, og man optjener ikke ret til dagpenge. For midijob er den maksimale løn 6. kr. Sygesikrings- og pensionsbidrag indfases gradvist, når lønnen overstiger 3. kr. Arbejdsløse er tvunget til at acceptere mini- og midijob, hvis de får et tilbudt. Hartz IV i januar 5 forkortede dagpengeperioden til 1 år, og kontanthjælpen blev sat ned til ca. 3. kr. om måneden, dvs. det samme som et minijob. Udviklingen betyder, at middelklassen med lønninger mellem 15. og 5. kr. er forsvindende, og i 1 er der kun pct., der har dette lønniveau. Den distinkte middelklasse på 36 pct. af befolkningen i 199 er dermed svundet ind til pct. i 1 (jf. figur 1). Udviklingen fra 199 til 1 har altså medført en stærkt stigende ulighed, uden at den samlede lønpose samtidig er blevet større. Meget få mennesker har haft gavn af udviklingen. Den eneste forbedring er hos højtlønnede med løn over 5. kr. 1. I 1 gjaldt det for 3,6 pct. af vesttyskerne mod,3 procent i Årsagen til, at flere i 1 har en løn mellem 5. kr. og 6. kr., er, at flere har et lønniveau mellem 5. kr. og 6. kr.

3 Samme forskydning fra middelklasse til minijob i Østtyskland trods generelt lavere lønniveau Ved genforeningen i 199 var østtyske lønninger generelt lavere end vesttyske, hvilket stadig er tilfældet i 1. Som vist i figur, minder udviklingen i Østtyskland om den vesttyske, men tendensen mod lavere lønninger er dog mindre udtalt. I udgangspunktet er lønniveauet generelt lavere, og den østtyske middelklasse havde i 199 snarere et lønniveau mellem 1. og 1. kr., hvor det var mellem 15. og 5. kr. i Vesttyskland. I 1 er der færre middelklasselønninger, og der kommer flere i minijob. Minijob er næsten ligeså udbredte i Østtyskland som Vesttyskland, da pct. tjener mindre end 3. kr. om måneden i øst mod 17 pct. i vest. Derudover kommer der en del flere med månedslønninger over 5. kr. i Østtyskland. Lønstigningerne kommer altså flere østtyskere til gode. FIGUR : FORDELING AF MÅNEDSLØN I ØSTTYSKLAND, 199 OG 1, INFLATIONSKORRIGERET Østtyskland Andel i procent Månedsløn Under 3 kr. 1 Mellem 3 kr. og 15. kr Mellem 15. kr. og 5. kr. 6 Mellem 5. kr. og 6. kr Over 6. kr Note: Lønningerne er før skat, inkl. arbejdsgiverbetalt sygesikring mv. og er baseret på årslønninger (dvs., at perioder med arbejdsløshed indregnes). Data fra Østtyskland er først tilgængelige i 199. Kilde: Luxembourg Income Survey. På trods af at lønudviklingen i Østtyskland har været skæv og har medført flere lavtlønnede, mindre middelklasse og flere højtlønnede, er udviklingen ikke lige så udtalt som i Vesttyskland. En af forklaringerne på løntilbageholdenheden i Vesttyskland kan være, at det lave lønniveau i Østtyskland har haft en afsmittende effekt i Vest-, ligesom det højere Vesttyske lønniveau har smittet af på den højere middelklasse i Øst-. Dog er lønniveauet i Østtyskland stadig langt lavere end i Vest-, og for de lavest lønnede er det faldet siden 199. Genforeningen kan dog heller ikke forklare hele lønudviklingen. Andelen af personer i minijobs med månedslønninger under 3. kr. er steget væsentligt i både Øst- og Vesttyskland, hvilket indikerer, at der er andre årsager til dette såsom Hartz-reformerne og en stigning i sansatte. 3

4 Knap hver fjerde job har en timeløn under 75 kr. Udviklingen med faldende løn påvirker ikke kun fuldtidsansatte, men også sansatte. Personer på får naturligvis mindre i løn, fordi de arbejder færre timer. Men sansatte har også generelt dårligere timeløn end fuldtidsansatte. Lønnen for sjob er primært lavere, fordi mange sjob findes i lavtlønsstillinger såsom butiksekspedienter eller kokke. Men data viser, at sjob også generelt har en lavere timeløn: Et sjob giver hele 6,5 kr. mindre i timen, end hvis det tilsvarende job var på. Figur 3 viser timelønnen og andelen af hhv. fuldtids- og sansatte i 199 og 1 i Vesttyskland 3. Figur viser udviklingen for Østtyskland. Andelen af job til under 75 kr. i timen er steget siden 199, og i 1 havde knap en fjerdedel af alle vesttyske job en timeløn under 75 kr. ( pct.) mod ca. en femtedel i 199 (1 pct.). Der er samtidig sket en stigning i antallet af sansatte, som det fremgår i figur 3 og, og det voksende antal sjob har været afgørende for stigningen i lavtlønsjob. I 1 er 1 pct. af alle vesttyske job et sjob til under 75 kr. i timen, hvorimod det kun var 6 pct. i 199. Af alle sjob i 1 har hele 1 pct. en timeløn under 75 kr. mod 3 pct. i 199. I og med at der er kommet flere sjob fra 199 til 1, falder antallet af fuldtidsjob sideløbende. Det er særligt fuldtidsjob med løn mellem 75 og 15 kr. i timen, som forsvinder, men også lavtlønnede fuldtidsjob med timelønninger under 75 kr. falder fra 15 pct. af alle vesttyske job i 199 til 11 pct. i 1. Som det fremgår af figur 3 og, er timelønninger for sansatte generelt lavere end for fuldtidsansatte i såvel 199 som 1, men i 1 er timelønnen for sansatte relativt lavere end i 199. FIGUR 3: VESTTYSKERNES TIMELØN-FORDELING FOR DELTIDS- OG FULDTIDSANSATTE Østtyskland har oplevet en lignende udvikling i forhold til fuldtids- og sstillinger, som det fremgår af figur. Der er dog en større andel i fuldtidsstillinger i Østtyskland end i Vest-. Det gælder særligt i 199, men til en vis grad stadigvæk i 1. De 6,5 kr. mindre i timeløn er beregnet ved en regression af timeløn på om et job er eller ej. Der er kontrolleret for den ansattes stilling (ISCO-, cifret, 33 kategorier), erfaring (i fuldtidsjob, sjob og i nuværende stilling), uddannelse (6-kategori) og køn. Forskellen i timeløn kan dog stadig skyldes, at de personer, som tager sjob, er anderledes end de, som tager fuldtidsjob, på en måde, som vi ikke kan observere i data. 3 Figur splitter fordelingen af timeløn fra figur 1 op i fuldtids- og sjob.

5 FIGUR ØSTTYSKERNES TIMELØN-FORDELING FOR DELTIDS- OG FULDTIDSANSATTE Datagrundlag: Luxembourg Income Survey. Lønningerne er før skat, inkl. arbejdsgiverbetalt sygesikring mv. og er baseret på årslønninger (dvs. perioder med arbejdsløshed indregnes). Data fra Østtyskland er først tilgængelige i 199. Flersidigt pres mod sarbejde Der er flere grunde til den øgede andel af sjob på det tyske arbejdsmarked: Deltidslovgivningen fortolkes mere lempeligt. Deltidslovgivningen var oprindeligt tiltænkt som supplerende job til folk, som ikke primært arbejdede fx. studerende. Men virksomhederne begynder i løbet af 19 erne og endnu mere i 199 erne at ansætte mange på, som ikke faldt ind under lovens intention. Kohl-regeringerne gjorde intet for at standse denne praksis, hvorfor antallet støt stiger. Hartz-reformerne gør denne brug af sarbejde til officiel politik. Vesttyske kvinder kom først ind på arbejdsmarkedet i erne og 9 erne. Størstedelen af disse kvinder ansættes i de opståede sjob. I 193 var pct. af alle tyske kvinder mellem 5 og 59 år (den mest erhvervsaktive alder) ikke lønmodtagere. I 1 er andelen faldet til 3 pct. Flere kvinder er i arbejde, men samtidig er flere sansatte: 36 pct. i 1 mod 19 pct. i 193. For det tredje er der en generelt faldende efterspørgsel på arbejdskraft. Det illustreres, når man ser på antal arbejdede timer gennem de forskellige år. I 197 arbejdede 7 mio. tyskere 6 mia. timer. I 1 arbejdede 1, mio. tyskere 57 mia. timer. På trods af befolkningsvæksten er arbejdstiden altså faldet med 7 mia. timer. I Danmark bliver der samlet arbejdet nogenlunde lige så meget i dag som i 197. Liberaliseringer af lovgivningen om først implicit ved en løsere fortolkning (Kohl-regeringerne ) og dernæst eksplicit ved lempelser (Hartz-reformerne 3-5) har altså været medvirkende til stigningen i sjob. Men også en mindre efterspørgsel på arbejdskraft samtidig med kvinders indtog på arbejdsmarkedet har medført en stigning i sjob. 5

6 METODEBOKS: BAGGRUND FOR ANALYSEN Datagrundlaget for denne analyse er Luxembourg Income Survey, individdata fra Tyskland med en repræsentativ stikprøve på tyskere (varierer med år). I data er der blandt andet oplysning om arbejdsindkomst og arbejdsforhold. Luxembourg Income Surveys data stammer fra German Socio-Economic Panel, som er hyppigt anvendt til samfundsvidenskabelig forskning. Data omfatter også studerende, der arbejder. I figur 1 og benyttes en persons samlede arbejdsindkomst i det pågældende år (divideret med 1 for at få månedsdata). Hvis en person har to job, er arbejdsindkomsten de samlede indtægter fra begge job. Hvis en person har været uden beskæftigelse i løbet af året, får vedkommende en lavere arbejdsindtægt. Arbejdsindkomsten medregner sociale bidrag (primært til sygeforsikring) inkl. de bidrag, som arbejdsgiveren betaler. Timelønnen i figur 3 er beregnet på en anden måde. De er ekskl. arbejdsgiverbetalt sygeforsikring mv., men inkl. hvad den ansatte selv betaler af sociale bidrag. Hvis en person arbejder i flere job, anvendes timelønnen fra personens primære job. Figuren medtager kun vesttyskere. Alle lønninger er før skat. De er omregnet til 1-kr. ved at korrigere for udviklingen i de tyske forbrugerpriser. 6