Det handler om at kunne de fine ord - konstruktionen af en forandringsagent

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det handler om at kunne de fine ord - konstruktionen af en forandringsagent"

Transkript

1 Det handler om at kunne de fine ord - konstruktionen af en forandringsagent Christina Andersen, Jan René Strojek & Niels Horn Speciale på Kommunikation, Roskilde Universitetscenter Foråret

2 A. Tak & bemærkninger til forside Vi vil gerne takke Transportchefen, ledelsen samt medarbejderne ved vores case-sygehus for deres opbakning til dette speciale. Uden deres gavmildhed og deltagelse havde dette speciale ikke været muligt. Forsidetegningen er gruppens egen produktion, og blev lavet i den tidlige projektfase, hvor ledelsens og portørernes kompetencer i langt større omfang var i spil i vores overvejelser. Den illustrerer de mange facetter, der er i spil i organisation omkring et menneskes kompetencer. Ved brug af gruppens selv- og nyudviklede kompetenceskema på forsiden af dette papir, kan man ved en ansættelsessamtale ansætte en portør eller en administrerende direktør bedømmelsen af ansøgeren afhænger af, hvor mange hits i koordinatsystemets respektive områder, ansøger får via spørgsmål ved eksempelvis ansættelsessamtalen. RUC, den 30.august

3 B. Arbejdsfordeling Som det er beskrevet i studievejledningen for specialer, skal der kunne gives individuelle karakterer her som ved almindelige moduleksaminer, og vi bliver nødt til at fortælle i forordet, hvem der er specielt ansvarlig for hvad i afhandlingen. Det sker her ved følgende redegørelse for, hvordan vi har delt arbejdet imellem os, og hvordan vi har arbejdet med afhandlingen. Vi har valgt at dele redegørelsen op i kapitler, således at hvert kapitel har en eller flere hovedansvarlige. Et kapitel kan dog have én hovedansvarlig, og samtidig en eller to underansvarlige som indikerer, at de har været inde over kapitlet, men ikke sat sit præg i samme grad som den hovedansvarlige. Rækkefølgen af navne, hvis der er mere end én hovedansvarlig, er tilfældig. Ud for hvert kapitel vil den eller de hovedansvarlige være markeret med fed skrift; underansvarlige med almindelig skrift. Der er kapitler, som er blevet til i så meget fællesskab, at en arbejdsdeling har været umulig at bestemme. Det fremgår af understående liste hvilke kapitler og dele, det er. Gruppen har i øvrigt haft et ganske homogent samarbejde og en ligelig arbejdsfordeling! Kapitel 1: Christina, Jan. Kapitel 2: Niels, Christina. Kapitel 3: Jan, Christina Kapitel 4: Christina, Niels Kapitel 5: Jan, Christina Kapitel 6: Niels, Jan Kapitel 7: Christina, Jan, Niels Kapitel 8: Christina, Jan, Niels Kapitel 9: Christina, Jan, Niels Formidlingsproduktet: Christina, Jan, Niels 2 2

4 C. Indholdsfortegnelse Forside...Fejl! Bogmærke er ikke defineret. A. Tak & bemærkninger til forside...1 B. Arbejdsfordeling...2 C. Indholdsfortegnelse...3 D. English synopsis: It s all about knowing the right words...6 E. Synopsis: Det handler om at kunne de fine ord Forandring i organisationer Forandring og kommunikation: Af hvem og hvordan? Kommunikation Præsentation af case Valg af case Hvad er forandringskommunikation? forandringsagenter Hvilke kompetencer skal en forandringsagent så besidde? Hypotese og arbejdsspørgsmål Hidtidigt forskningsfokus og vores bidrag Tilgang Læsevejledning Metodiske Overvejelser Forandringsagenten som en rød tråd Socialkonstruktivisme Virkelighed og konstruktion Diskursbegrebet og diskursanalyse Interview som empirisk grundlag Intervieweren Udvælgelse af informanter og location Udvælgelse af informanter Interview som metode Tilrettelæggelse af interviews Transskription Analysemetode Forandring, kommunikation og forandringsagenten Overordnede betragtninger Forandringer Det gælder om at kunne de fine ord Ejerskab

5 3.3 Forandringsparathed og mulighed?! Forandringskommunikation Vertikal og horisontal kommunikation Budskabet?! Forandringsagenten Tryghed Hvem kan så være forandringsagenter? Forandringsagentens kompetencer og roller Rollen som forandringsagent Opsummering Diskursanalyse Hvorfor nu det? Diskurspsykologien Individ og selv Fortolkningsrepertoirer Forandringsagent en diskurs? Kritisk diskursteori Diskursers effekt Mod en analysemodel Opsummering Analyseoptikker Subjektet og magten Subjektet Subjekt positioner Magt Magt og viden Sammenfatning: Kulturforståelse og sprogspil Fortolkning: Analyse Indledning til analyse Forandringsagenten Forandringen før forandringsagenten Forandringsagenten Hvem taler man med om forandringer og hvordan? Tillidsmanden Fortidens stabilitet og nutidens effektivitet moderne og traditionelle repertoirer Faglig klub repertoire Modstridende italesættelser af tillidsmanden som forandringsagent Opsummering Kommunikationen på TFA Hvordan opleves kommunikationen?

6 Et mellemlederperspektiv Et portørperspektiv Nye måder at snakke sammen på Opsummering Diskussion Tillidsmanden som forandringsagent Kommunikationen Den faglige kultur Den faglige klub Tanker om anbefalinger Konklusion Refleksioner og Perspektivering At arbejde med en case Andre vinklinger på specialet Refleksioner over metoder og teori Personligt Litteraturliste Formidlingsprodukt Refleksioner over formidlingsproduktet Bilag til formidlingsprodukt

7 D. English synopsis: It s all about knowing the right words - the construction of a Change Agent The starting point for this thesis is Change Communication in organizations, and how the success of this communication can be increased by using Change Agents in the process. In most writings concerning Change Agents, the middle manager, the external consultant, the employee, the manager and/or the top management are mentioned as Change Agents. Could other possible Change Agent candidates be considered besides those mentioned in these writings? Writings on Change Agents underline, that in order to find the right Change Agent candidate, it is important to know both the organizational structure, and the cultures and subcultures that exists within the professional groups of the organization, because this in turn affects the choice of Change Agents. Moreover, it is important to examine how communication functions in the organization, because this reflects who are in play as possible candidates, and how change communication should be planned. How is this played out in concrete work places? How are imagined Change Agents constructed in these settings, and how does their communication processes work? By interviewing different groups of employees within a transport and supply department in a large Danish hospital, our case study examines how a Change Agent is conceptualised and constructed in an actual work place setting. We seek an understanding on, how the language of our informants is used to talk about the pros and cons of Change Agents especially whom can be imagined as Change Agents, and who can not in the social context of the stakeholders. In this approach we use a scientific method grounded in social constructivist theory. Our choice of method is based on our belief, that it is through the use of language that social and cultural definitions are created, reinforced or changed. We apply the use of discourse analysis on our empirical data. This approach is chosen because it partly seeks to understand the language usage in human interaction. To understand the meaning of words in a context, the analysis of the use of the language is crucial, because it is in language, that meaning is embedded. 6 6

8 We conclude, on the basis of our informants discursive constructions, that the optimal candidate as a Change Agent, in the context of our case study, is the union representative. We believe that the organizational structure and the professional organization, inherent in the union traditions, are tantamount as to whom can be imagined as a Change Agent in our case study. The union representative is the obvious choice from both a managerial and employee point of view. 7 7

9 E. Synopsis: Det handler om at kunne de fine ord - konstruktionen af en forandringsagent Udgangspunktet for dette speciale er forandringskommunikation i organisationer, og hvorledes denne kommunikations succes kan øges ved at bruge forandringsagenter i implementeringen af forandringerne. I de fleste teorier omhandlende forandringsagenter nævnes mellemlederen, den eksterne konsulent, medarbejderen, lederen og/eller øverste ledelse som en forandringsagent. Kunne der tænkes andre mulige kandidater som forandringsagenter, end dem litteraturen fortrinsvis nævner? I litteraturen nævnes det, at for at finde den rette kandidat til posten som forandringsagent, er det vigtigt at vide, hvilken organisationsstruktur, kultur og de forskellige subkulturer indenfor faggrupperne, der er gældende, da det kan influere på valg af forandringsagent. Desuden er det vigtigt at undersøge, hvordan der kommunikeres i organisationen, da det er med til at belyse hvilke relevante personer, der kunne være i spil som kandidat, samt hvorledes forandringskommunikationen skal tilrettelægges. For hvordan er det lige, det forholder sig i konkrete kontekster på arbejdspladserne? Hvordan konstrueres forestillinger om mulige forandringsagenter i praksis, og hvordan kommunikeres der? Via et case studie af en Transport og Forsyningsafdeling på et større dansk sygehus, vil vi undersøge, hvordan en forandringsagent konstrueres og italesættes i praksis, ved hjælp af interviews med de implicerede parter i organisationen. Vi vil gerne forstå, hvordan sproget hos vores interviewpersoner i vores case-organisation bruges til at fortælle om fordele og ulemper ved forandringsagenter herunder hvem interviewpersonerne kan se som forandringsagenter; og hvem de ikke kan forestille sig i den rolle i deres sociale kontekst. Til at forstå dette tager vi afsæt i en socialkonstruktivistisk videnskabstradition. Dette valg er taget, fordi denne tilgang tillægger sproget en central rolle, da det er herigennem, at sociale og kulturelle definitioner skabes, opretholdes og forandres. Vi benytter en diskursanalytisk vinkel på vores empiri, idet den går ind og undersøger interaktionen mellem mennesker, som udtrykkes via - og gennem sproget. For at forstå ordenens betydning i en konkret kontekst, er vi nødt til at analysere sproget, da betydning er indlejret i sproget. 8 8

10 Sammenfattende konkluderer vi, at vores interviewpersoners italesættelse og konstruktion af den optimale forandringsagent er tillidsmanden. Vi mener at kunne vise, at I vores case er det den organisatoriske struktur, den faglige organisering og de traditioner, som er forbundet med disse, der er udslagsgivende for, hvem der kan tænkes som en mulig forandringsagent. Her bliver det altså tillidsmanden, der både af medarbejdere og ledelsen udpeges som den mest nærliggende kandidat i rollen som forandringsagent. 9 9

11 1.0 Forandring i organisationer Vi må i dag sande, at verden forandrer sig hurtigere end nogensinde. Hvad der blev opfattet som endegyldige sandheder i går, er forældet viden i morgen. Den akkumulerede viden rækker ikke i forhold til nutidens samfund i konstant forandring, og den kommende fremtid. Thyssen (2005) taler ligefrem om at være illoyal over for erfaringer. Dette medfører, at forandring i dag er blevet et nøgleord i organisatorisk og ledelsesmæssig sammenhæng, samt at der er kommet et øget fokus på forandringsparathed hos medarbejderne, idet der er mange kræfter, der driver organisationerne ud i forandringsprocesser. Elementer som ændrede konkurrencevilkår, udvikling inden for teknologi, globalisering, nye eller ændrede kundekrav, udlicitering, ændrede værdimønstre og nye kompetencebehov for bare at nævne nogle få (Bakka & Fivelsdal 1999, Schein 1990). I bedste fald mødes forandringsprojekterne med ligegyldighed, i værste fald med mistillid eller modarbejdelse (Petersen 2000, Larkin & Larkin 1994), da medarbejdere i de fleste organisationer har været igennem mange forandringsforløb på deres arbejdspladser i de senere år (Åkerstrøm Andersen & Born 2001). Derfor er deres motivation ofte meget begrænset, når ledelsen sender et nyt værdigrundlag, en ny vision eller etiske spilleregler ud i organisationen. Lige meget hvor stor og betydningsfuldt forandringsprojektet bliver slået op af ledelsen, kan det for medarbejdernes side indledningsvis være svært at se nødvendigheden af projektet, når nu krisen ikke kradser (Petersen 2000, Larkin & Larkin 1994). Men hvordan og af hvem skal forandringsprojektet så kommunikeres til medarbejderne, når de ikke er de mest motiverede? 1.1 Forandring og kommunikation: Af hvem og hvordan? Der er mange tilgange til at skabe forandring. Den overvejende økonomiske betragtning er ganske fremherskende i den danske industri. I en undersøgelse foretaget af Dagbladet Børsen i forbindelse med det såkaldte VL døgn i 2002, spurgte man et stort antal topledere om, hvad er de vigtigste forhold for Dem som virksomhedsleder? (Hildebrandt 2005:43). Den vigtigste kvalifikation for ledere var at skabe overskud. Denne økonomiske forståelses mere produktionsorienterede tilgang ses også hos Andersen & Rohde i deres bog: Virksomhedens Økonomistyring (2001:7-9), hvor en mekanisk opskrift gives omkring de faktorer, der er nødvendige at indregne for en virksomhedsleder. Her er modstanden mod forandring beskrevet som Systemmodvilje og er noget, som ikke bør være der, da det kan skade den rationelle beslutningsproces. Forfatterne nævner, at 10 10

12 systemmodviljen er afhængig af blandt andet eksisterende kultur og ledelsesform, men at det ligger uden for denne fremstillings rammer, at komme nærmere ind på dette område (Andersen & Rohde 2001:9). Når man skal lære om den økonomiske rationalitet, er der ikke ret meget plads til at lære om de sproglige, opfattelsesmæssige og psykiske barrierer, der kan eksistere som modstand mod forandring. Et år senere spørger Dagbladet Børsen ind til morgendagens ledere, og her kommer Empati ind på førstepladsen, kommunikation og åbenhed på fjerdepladsen, og først nede på sjettepladsen kommer Resultatorienteret/købmandskab (Hildebrandt 2005:44). Vi vil ikke her fordybe os i resultatet eller validiteten vi mener nemlig, at undersøgelsen sagtens kan anfægtes, for senere svarer lederne, at indtjeningen også er vigtig. Men vi kan bruge resultatet til at demonstrere, at der er andet og mere ved ledelse end en ensidig fokusering på bundlinjen af regnskabet. Som Transportchefen (TC) siger: Det gælder om at kunne udvikle ledelsen, om at udvikle medarbejderen (TC:linje 296) 1. Kommunikation og åbenhed er også et kodeord både hos lederne i vores case og i undersøgelsen, og det er interessant, at fokus kan skifte så markant i undersøgelserne. Som når Transportchefen på vores case-sygehus udtaler: [jeg] [kunne] tænke mig, at vi prøvede noget helt, helt nyt [omkring kommunikationen] (TC:313). Forandring kan også ses som statens transformation inden for bureaukratiet, hvor fokus er flyttet fra den centrale levering af borgerydelser til at være et styringsinstrument, som organiserer samfundsmæssige processer (Bogason 2001:132). Også her er modstanden mod forandring observeret, idet administrationen ikke kunne se fordelen i at forenkle et regelsæt, selv samme embedsværk selv havde oprettet. Ændring et sted berører mange andre områder, og så er det alt i alt lettere at bevare status quo (Bogason 2001:134). Men når man nu ikke kan undslå sig forandringerne, hvordan bringer ledelsen så disse forandringer videre i systemet og ud til medarbejderne? 1 Se bilag C som indeholder interviewene fuldt udskrevet og bilag A for forkortelser 11 11

13 1.2 Kommunikation Når en organisation skal gennemføre en forandringsproces, foregår en stor del af dette via forandringskommunikation, idet den kommunikative proces involveret i at implementere ændringer har en stor betydning for, hvor modtagelige de implicerede personer er over for forandringen; og derfor hvor vellykket implementeringen kan blive. Det kan både være omfattende forandringer som f.eks. en fusion af to organisationer, strukturændringer i organisationen eller værdibaserede forandringer, hvor man f.eks. skal operationalisere en ny vision etc. 2 Til at varetage denne kommunikation er der flere forskellige tilgange. Megen litteratur 3 er præget af den amerikanske management tilgang, der ofte er top-down inspireret. Andre har dog den tilgang, at det ville være ufrugtbart, hvis det kun var topledelsen, der udlagde forandringen overfor medarbejderne. I stedet skal man have mellemlederne på banen. Baseret på erfaringer fra sundhedskampagner 4 har man en formodning om, at de er de bedst egnede til at kommunikere den øverstes ledelses visioner og ønsker ned til medarbejderne (Larkin & Larkin 1994, Petersen 2000). Mellemlederne/supervisors kan bedre oversætte og fortælle medarbejderne, hvad ledelsens forandringstiltag vil betyde for den enkelte medarbejders liv og hverdag, samt tage individuelle hensyn til medarbejdernes forandringsparathed. Da vi er interesserede i forandringskommunikation, og hvordan den kan foregå, tager vi udgangspunkt i en case, for at undersøge deres erfaringer med forandringer og kommunikation. 1.3 Præsentation af case I vores case har vi at gøre med et sygehus, der befinder sig midt i det spændingsfelt, som moderniseringen af den offentlige sektor skaber (Bogason 2001:134ff, Åkerstrøm Andersen & Born 2001:98ff)) - i dette tilfælde dannelsen af de nye regioner som erstatning for amterne. Organisationen er som det i et eller andet omfang er tilfældet for alle offentlige institutioner i Danmark i disse år - underlagt et krydspres mellem effektiviserings- såvel som udviklingskrav (Siig Andersen et al. 2000). 2 I Lund og Petersen (1999:169) 3 Se Helle Petersen (2000) for et særligt litteraturstudie på området. 4 Lokale forandringsagenter etc. - se Petersen (2000:44) 12 12

14 Vores case-sygehus er et større sygehus, som har en central placering i sin region. Med sine flere tusinde ansatte modtager sygehuset hvert år mange tusinde patienter. Fra januar 2007 nedlægges de nuværende 13 amter og i stedet træder fem nye regioner og 98 storkommuner i kraft i hele landet. Portørledelsen i Transport og Forsyningstjenesten på sygehuset forudser, at sygehusets serviceafdelinger fremover skal koordinere sine aktiviteter med de andre store sygehuse. For at imødekomme de ændrede politiske og administrative krav, der kan forudses af ledelsen, har hele spørgsmålet om forandring været et spørgsmål om at være på forkant overfor konkurrencen fra andre sygehuse på serviceområdet, når amterne i 2007 nu bliver til regioner. Som Transportchefen fra vores case siger: Og jeg vil gerne være klar til at modtage nye udfordringer og opgaver, når vi kommer i den her region (TC: ). FOA (Fagforeningen Fag Og Arbejde ) udførte i foråret 2006 en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse, hvor portørgruppens demografiske data blev kortlagt. Den blev suppleret med kvalitative interviews med sygehusdirektører og portører, idet man havde et ønske om at se, hvilke fremtidsmuligheder selve portørbegrebet og faget havde. Efterfølgende blev et seminar afholdt ultimo juni 2006 med interessenter fra hele branchen sygehusledelser, lokale afdelingsledelser på sygehusene og fagforeninger. Her blev resultaterne gennemgået, og resultatet er iflg. undersøgelserne entydige: selve jobbegrebet portøren er et truet begreb (bilag D). Samtidig er der, ifølge portørledelsen, aktuelle planer til diskussion fra den nye region, omkring at lade 3 sygehuse koordinere deres udbud af serviceydelser. På den baggrund har ledelsen en reel trussel at forholde sig til truslen om eksklusion fra beslutningskredsen eller endog om afskedigelse; som dog ikke er her-og-nu aktuel. Portørledelsen udøver derfor det, som med et nyere begreb kaldes Customer Relationship Management (CRM), hvor organisationen hjælper aftagerne af Transportafdelingens serviceydelser med at finde det bedste køb altså den optimale ydelse og i dette tilfælde, hvilke serviceydelser, der kan/skal ydes til resten af organisationen. Man har altså et ønske fra portørledelsens side om at være på forkant med de kommende forandringer (TC: ) Valg af case Betingelsen for valg af vores case var, at organisationen skulle have en medarbejdergruppe, der havde været igennem en forandringsproces inden for de sidste par år, så medarbejderne i store træk 13 13

15 stadigvæk ville være i stand til at huske den kommunikation, der fandt sted i forbindelse med forandringsprocessen. Da vi foretog vores interview, var det ca. 1½ år siden, medarbejdergruppen havde været gennem den sidste større forandringsproces. Da det fremgår af vores empiri, at kommunikation og forandring er emner, der er vigtige for såvel medarbejderne som ledelsen, stiller vi bl.a. spørgsmålene: hvordan og af hvem skal forandringerne i organisationen kommunikeres videre? Og hvordan sikres den mest succesfulde implementering af forandringerne? 1.4 Hvad er forandringskommunikation? Generelt set lægger megen organisationslitteratur vægt på, hvordan ledelsen skal tackle og håndtere forandring, og hvordan man leder en organisation. Den litteratur, der findes, beskæftiger sig for en stor dels vedkommende med ledelsens rolle i forandringen. I forbindelse med forandringskommunikationen er en måde at få forandringen implementeret på at bruge forandringsagenter forandringsagenter I litteraturen findes der mange teoretiske og praktiske definitioner på en forandringsagent. En er, at en forandringsagent kan sidestilles med en projektleder eller ekstern forandringskonsulent. Buchanan og Boddy (1992) definerer en forandringsagent netop sådan: We will use the term change agent and project. manager interchangeably. It is not possible always to distinguish clearly between these titles, which depend on and vary with the organizational context. Difficult to argue that the project. manager is not a change agent. Most consulting firms today advocate some version of a project. management approach to the implementation of their recommendations for organizational change. Difficult also to argue that the change agent is not a project manager (Buchanan & Boddy 1992, s.6). En mere klassisk kommunikativ tilgang findes i Windahl et al. (1992), hvor forandringsagenten beskrives som: an individual who influences clients innovation decisions in a direction deemed desirable by a change agency (Windahl et al. 1992:66). Med denne mere humaniora inspirerede tilgang er individer mere tilbøjelige til at blive influeret af personer, som er lig dem, snarere end dem som væsensadskiller sig fra individet - eksempelvis omkring social status og kulturel baggrund 14 14

16 (Windahl et al. 1992:66) 5. De fortsætter: Change agents may be found on different levels, from the grass roots up (ibid s.66). En yderligere definition finder man i Helle Petersens bog Forandringskommunikation, hvor hendes definition både er enkel og meget bred. Den fokuserer på de interne forandringsagenter i organisationen og ser bort fra eksterne konsulenter. Forandringsagenter er medarbejdere, som ved et særligt engagement støtter implementeringen af et forandringsprojekt (Petersen 2000:44). Dvs. at forandringsagenter i princippet kan være alle medarbejdere - herunder lederne, som af en eller anden grund har - eller får - et særligt engagement i forhold til forandringsprojektet. I denne definition er implementering i vid udstrækning ensbetydende med kommunikation, idet hun fokuserer på værdibaserede forandringsprojekter. Derved er implementeringen primært noget, som sker ved en ændring i medarbejdernes bevidsthed, som så smitter af på måden, disse handler på. Petersens definition tager udgangspunkt i teorierne om opinionsdannernes betydning for succesrig implementering og vigtigheden af, at forandringskommunikationen foregår i nærmiljøet. Det handler altså om at identificere medarbejdere ude i organisationen, som enten af egen interesse har en konstruktiv og aktiv tilgang til projektet, eller som ved en særlig indsats fra topledelsen eller de eksterne konsulenter kan gøres særligt engagerede som når teorien om forandringskommunikation anbefaler, at man involverer og retter sin primære kommunikation direkte mod supervisors eller den nærmeste leder (Eksempelvis Larkin & Larkin 1994). Dernæst er der de professionelle forandringsagenter. Medarbejdere, der har det som deres heltidsjob at arbejde med implementeringen af et forandringsprojekt bredt i virksomheden. 1.5 Hvilke kompetencer skal en forandringsagent så besidde? Buchanan og Boddy (1992) definerer forandringsagentens kompetencer på følgende vis: 5 En mere indgående forståelse af social baggrund og klasser kan fås ved læsning af Erik Jørgen Hansens værker omkring disse emner. Eksempelvis En generation blev voksen (1995). Hans empiriske undersøgelser gennem flere årtier lægger sig i øvrigt ganske tæt op af Pierre Bourdieus empiriske undersøgelser; beskrevet i bogen The Inheritors french students and their relation to culture fra

17 The competences of the change agent in this domain concern interpersonal and social skills such as communication, listening, building effective relationships and team building (ibid s.20). Kommunikationen er med andre ord en vigtig kompetence for en forandringsagent, idet der er en væsentlig forskel på at arbejde professionelt med forandring og på at være en mellemleder eller en opinionsdanner, der skal forestå forandringskommunikationen. Opinionsdannere er f.eks. medarbejdere, som er bredt respekteret i organisationen pga. deres faglige ekspertise, sociale egenskaber eller indsats på det personalepolitiske område (Petersen 2005). Forandringsagenten er som beskrevet et vidt begreb. Hvordan taler de implicerede parter i vores case om forandringsagenter, og hvilke roller mener de, at disse kan spille i en kommunikationsproces. 1.6 Hypotese og arbejdsspørgsmål I forlængelse af ovenstående opstiller vi følgende hypotese: forandringsagenter kan udgøres af andre personer, end de i litteraturen ofte nævnte chefer, mellemledere, eksterne konsulenter og almindelige medarbejdere. Som arbejdsgrundlag for ovenstående hypotese benytter vi os af en række arbejdsspørgsmål: Kan der tænkes andre forandringsagenter end ledelsespersoner, eksterne konsulenter eller almindelige medarbejdere til at kommunikere forandring ud? Kan det af medarbejdere og ledelse verbalt udsagte omkring en forandringsagent facilitere eller hindre en forandringsagent i at finde en plads i organisationen? Kan kommunikation afstedkomme en holdningsændring til forandring? Hvilke betingelser skal i givet fald være opfyldte? Dette har ledt os frem til følgende problemformulering: Hvorledes konstruerer de implicerede parter i vores case en forandringsagent, dennes rolle og kompetencer? Og hvilke muligheder og begrænsninger kommer til udtryk for dennes funktion? 16 16

18 1.7 Hidtidigt forskningsfokus og vores bidrag Hverken i Danmark eller i udlandet er der mangel på litteratur, der omhandler forandringskommunikation eller forandringsagenten og dennes rolle og kompetencer med bud på, hvordan dette gøres på den mest hensigtsmæssige måde set i et ledelsesmæssigt perspektiv. Det er dog langt sværere at finde litteratur, der fokuserer på de implicerede parter i forandringskommunikationen og deres oplevelse af - og forventninger til - forandringsagenter og disses kompetencer. Vi fandt, at størstedelen af litteraturen er ledelses- og anvendelsesorienteret, hvor fokus i høj grad er på, at få medarbejderne til at opføre sig hensigtsmæssigt i forhold til organisationens mål 6. Vi ønsker derfor at undersøge de implicerede parters opfattelse af forandringsagenter, disses rolle og kompetencer, samt hvor og hvordan de mener, at de kan bruge en forandringsagent i deres organisations forandringsprocesser, og om det kunne være andre relevante personer end dem, der nævnes i litteraturen. Formålet med dette er at bidrage med nye perspektiver på forandringsagentfeltet, ved at sætte fokus på medarbejderne, mellemlederne og andre implicerede personers italesættelser af ovenstående. Idet vi undersøger de implicerede parters opfattelse af forandringsagenter, tager vi udgangspunkt i en specifik organisation, vores case-sygehus, der står over for nogle større forandringsprocesser i den kommende tid. Det gør vi blandt andet, fordi vi mener, at en undersøgelse af de implicerede parter i forandringsprocesser og deres brug af forandringsagenter ikke kan baseres på teori alene, men må tage udgangspunkt i disses subjektive oplevelse og beskrivelse af forandringsagenter, og hvordan de mener, de kan bruge dem i deres forandringskommunikation. Vi har således allerede i tilgangen til besvarelsen af vores problemformulering en række antagelser omkring forandringsagenter og disses betydning for en succesfuld implementering af forandringer i organisationer. Disse antagelser er en central del af vores motivation, og danner baggrund for udformningen af vores problemformulering. Vores antagelser angående vores case-organisation er følgende: De implicerede parters rolle i organisationen har betydning for forandringskommunikationen. Forandringstiltag møder umiddelbart modstand men denne modstand kan ændres til accept via kommunikation. Kommunikation er en vigtig kompetence i forandringsprocessen. 6 Se eksempelvis Petersen et al

19 En forandringsagent virker ud over sine andre kompetencer - som oversætter af ledelsens forandringstiltag. Foretages denne oversættelse indledningsvis af nærmeste leder, er chancen for en succesfuld implementering større. Andre forandringsagenter end ledergruppen har også mulighed for at skabe grobund for en succesfuld forandringskommunikation 1.8 Tilgang For at afdække de implicerede parters konstruktioner, har vi foretaget individuelle interviews med mellemledergruppen, der består af 2 personer samt Transportchefen og dennes Souschef. Endvidere har vi foretaget gruppeinterviews af to portørgrupper bestående af hver 4 personer, der har gennemgået en lignende omstrukturering og forandringsproces for ca. 1½ år siden. Disse interviews udgør hovedparten af vores empiriske materiale. Derudover inddrager vi diskurs- og socialkonstruktivistisk videnskabsteori for at skabe det fundament, vi bygger vores speciale på, og supplerer med andre teoretikere bl.a. Michel Foucault. 1.9 Læsevejledning Efter afslutningen af kapitel 1 - med denne læsevejledning - præsenterer vi i det følgende kapitel 2 de metodiske overvejelser, vi har gjort os i forbindelse med udarbejdelsen af specialet. Dernæst følger kapitel 3, der er en fremstilling af den teoretiske ramme for specialet. Her gennemgår vi forandringsagenten og forandringskommunikation. I kapitel 4 præsenterer vi Potter & Wetherell samt Faircloughs diskursanalyse, som fungerer som en overordnet ramme for vores analyse. Dernæst præsenteres i kapitel 5 de analyseoptikker, vi anvender til at underbygge analysen med. I kapitel 6 følger analysen, der behandler de temaer, vi har identificeret som relevante for vores problemstilling. Kapitel 7 indeholder diskussionen. Kapitel 8 vores konklusion og kapitel 9 vores refleksioner. Interviewene i deres fulde længde findes bagerst i rapporten som bilag

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Process Mapping Tool

Process Mapping Tool Process Mapping Tool Summary of Documentation Selected recommendations from PA Mål, midler og indsatser: Det bør fremgå hvilke målsætninger, der vedrører kommunens ydelser/indsatser og hvilke målsætninger,

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Fortæl om Ausumgaard s historie Der er hele tiden snak om værdier, men hvad er det for nogle værdier? uddyb forklar definer

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

The Thesis M.Sc. In Technical IT (Civilingeniør)

The Thesis M.Sc. In Technical IT (Civilingeniør) 27. OCTOBER The Thesis M.Sc. In Technical IT (Civilingeniør) Electrical Engineering and ICT Who are we? Henrik Karstoft (hka@iha.dk) Ingeniørdocent @ASE, Leading the group in Signal Processing and Control@ASE/EICT

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

FORANDRINGSLEDELSE MED SUCCES

FORANDRINGSLEDELSE MED SUCCES FORANDRINGSLEDELSE MED SUCCES PROGRAM 09:00 Velkomst v. Annette Eriksen, adm. direktør, Rovsing Business Academy 09:10 Udfordringer med forandringsledelse v. Thomas Essendrop, Underviser og seniorrådgiver,

Læs mere

NÅR KØNSNORMERNE LARMER

NÅR KØNSNORMERNE LARMER NÅR KØNSNORMERNE LARMER - En kritisk diskursanalyse af, hvordan konstruktioner af maskulinitet influerer på unge mænds oplevelse af kærestevold Af: Amalie Frederikke Stender og Malene Laustsen Blædel Vejleder:

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Mellemlederen som kommunikator i en forandringsproces

Mellemlederen som kommunikator i en forandringsproces Mellemlederen som kommunikator i en forandringsproces 24.04.08 Når virksomheden melder forandringer ud til medarbejderne, er aktiv involering af mellemlederne en kritisk succesfaktor. Af Helle Petersen

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Essential Skills for New Managers

Essential Skills for New Managers Essential Skills for New Managers Poynter Institute 7.-12. december 2014 1 Overskrifterne for kurset var: How to establish your credibility as a leader, even if you are new in your role. How to provide

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj

Læs mere

Sproget som strategisk ledelsesressource

Sproget som strategisk ledelsesressource IDA konference 2014 Sproget som strategisk ledelsesressource Jørn Helder Cphbusiness Academy Programtekst Stadige forandringer og stor kompleksitet er et vilkår for såvel ledere som medarbejdere. Hvor

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Nærvær i arbejdet Anden akademidag den 2. juni 2009

Nærvær i arbejdet Anden akademidag den 2. juni 2009 Nærvær i arbejdet Anden akademidag den 2. juni 2009 Workshop: Ledelsesrummet - I spidsen for forandringer Ledelsesrummet er tænkt som et tilbud til lederne af de arbejdspladser, som deltager i projekt

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup

Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup Vi har haft en mailkorrespondance med Lektor fra Roskilde Universitet Karen Sjørup, hvoraf vi har anvendt en række citater. Denne vil fremgå i det følgende afsnit.

Læs mere

Ledelse under forandringsprocesser

Ledelse under forandringsprocesser Ledelse under forandringsprocesser - om lederens beslutningspræmisser under en intern fusionsproces i en offentlig organisation Sina Harbo Christensen Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser 1 Institut

Læs mere

Hvad skal vi leve af i fremtiden?

Hvad skal vi leve af i fremtiden? Konkurrenceevnedebat: Hvad skal vi leve af i fremtiden? Mandag den 3. november 2014 www.regionmidtjylland.dk 1 Agenda Globalisering og dens udfordringer Væsentlige spørgsmål Eksempler 2 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune Information til leder Forord Ledelsesevaluering er dit redskab til at udvikle din ledelse. Det er et redskab, der skal give dig et overblik over, hvordan medarbejdere,

Læs mere

The Thesis M.Sc. In Technical IT (Civilingeniør)

The Thesis M.Sc. In Technical IT (Civilingeniør) 27. OCTOBER The Thesis M.Sc. In Technical IT (Civilingeniør) Electrical and Computer Engineering Who am I? Henrik Karstoft (hka@iha.dk) Ingeniørdocent @ ASE, Leading the group in Signal Processing and

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer? Kandidatuddannelsen i Informationsvidenskab - Aalborg 2 respondenter 5 spørgeskemamodtagere Svarprocent: 40% Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer? I hvilken grad har uddannelsen

Læs mere

Seminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter

Seminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter Seminar d. 19.9.2013 Klik for at redigere forfatter M_o_R En risiko er en usikker begivenhed, der, hvis den indtræffer, påvirker en målsætning Risici kan dele op i to typer Trusler: Der påvirker målsætningen

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Studieordning del 3,

Studieordning del 3, Studieordning del 3, 2014-2016 Autoteknolog, Valgfri Uddannelseselementer Academy Profession Degree in Automotive Technology Version 0.1 Revideret 19. august 2015 Side 0 af 6 Indhold Studieordningens del

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

(INFORMATION TECHNOLOGY)/ (OPTICS AND ELECTRONICS)

(INFORMATION TECHNOLOGY)/ (OPTICS AND ELECTRONICS) MASTER OF SCIENCE IN ENGINEERING (INFORMATION TECHNOLOGY)/ (OPTICS AND ELECTRONICS) INGENIØRDOCENT HEAD OF PROGRAMS UNI VERSITy WHO AM I? Henrik Karstoft (hka@eng.au.dk) Ingeniørdocent @ ASE/ENG, Signal

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

Den Motiverende Samtale og børn

Den Motiverende Samtale og børn Den Motiverende Samtale og børn At arbejde med Den Motiverende Samtale og Stages of Change modellen med børn Af Gregers Rosdahl Implement Consulting Group Maj 2010 Om arbejdet med Den Motiverende Samtale

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Materiale til kursus i brugercentreret design

Materiale til kursus i brugercentreret design Materiale til kursus i brugercentreret design Sønderborg 2014 Indledning Hvorfor brugercentreret design? Fordi det giver god mening! Og fordi det medvirker til at kvalificere koncepter, undervisningsaktiviteter,

Læs mere

Stafetanalyse /Q&A Relay. Pia Lauritzen, PhD Telefon: Mail:

Stafetanalyse /Q&A Relay. Pia Lauritzen, PhD Telefon: Mail: Stafetanalyse /Q&A Relay Pia Lauritzen, PhD Telefon: +45 2282 8688 Mail: pia@lauritzen.dk Stafetanalyse = en måde at tænke på Stafetkoncepter 3-i-1 Stafetanalyse vs. traditionelle undersøgelsesmetoder

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning Hver enkelt ytring er naturligvis individuel, men enhver sfære inden for sprogbrugen udvikler

Læs mere

Appendiks: Den videnskabelige basismodel som ramme for det faglige samspil i studieområdet på HHX

Appendiks: Den videnskabelige basismodel som ramme for det faglige samspil i studieområdet på HHX Appendiks: Den videnskabelige basismodel som ramme for det faglige samspil i studieområdet på HHX Esben Nedenskov Petersen og Caroline Schaffalitzky de Muckadell Der er gode grunde til at introducere Den

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Brænd igennem med dit budskab

Brænd igennem med dit budskab Brænd igennem med dit budskab - et redskabskursus i formidling og kommunikation Gentofte Hovedbibliotek Den 27. april 2011 Amalie Jeanne Formål med kurset Formålet med kurset er, at deltagerne bliver klædt

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Forløbskoordinator under konstruktion

Forløbskoordinator under konstruktion Sofie Gorm Hansen & Thea Suldrup Jørgensen Forløbskoordinator under konstruktion et studie af, hvordan koordination udfoldes i praksis Sammenfatning af speciale En sammenfatning af specialet Forløbskoordinator

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation

Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation Sammendrag Denne PhD afhandling omhandler organisatorisk implementering

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Dialoger i Projekter

Dialoger i Projekter For at ville må du vide! Demokrati i Projekter Bind I Dialoger i Projekter Nils Bech Indhold Bevar og forny! 3 To s-kurver og 14 dialoger Formål og mål, metoder og midler er ingredienser til at skabe RETNING.

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

#EmployeeAdvocacy. #DigitalStrategi. #MedarbejderEngagement. #PersonligBranding. #CorporateBranding. #Indholdsstrategi GIV ORDET TIL MEDARBEJDERNE

#EmployeeAdvocacy. #DigitalStrategi. #MedarbejderEngagement. #PersonligBranding. #CorporateBranding. #Indholdsstrategi GIV ORDET TIL MEDARBEJDERNE #EmployeeAdvocacy #DigitalStrategi #MedarbejderEngagement #PersonligBranding #CorporateBranding #Indholdsstrategi GIV ORDET TIL MEDARBEJDERNE Hvis du har lyst til at dele din mening om bogen, så vil jeg

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: -Bikva Side 1 af 6 BIKVA - modellen )...3 Indledning...3 Metodisk tilgang:...4 Hvordan indsamles data?...4 Hvordan registreres data?...5

Læs mere

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital PARADIGMESKIFT Fra kontrol til forbedring Kvalitetsafdelingens Rolle Perspektiver

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne

Læs mere

At positionere sig som vejleder

At positionere sig som vejleder At positionere sig som vejleder At udvide feltet af mulige historier Dagens Program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.30: Oplæg At udvide feltet af mulige historier med øvelser undervejs.

Læs mere

Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset

Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset 12 Værktøj 2 Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset Ved hjælp af værktøj 2 kan du undersøge, om der er for stort arbejdspres blandt den gruppe af medarbejdere, du har personaleansvar for. For stort arbejdspres

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Empiri indsamling Hvad er empiri? Hvad er forskellen mellem erfaring og empiri Hvad er kvalitative

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Metodestærk og udviklingsorienteret sundhedsfremmer

Metodestærk og udviklingsorienteret sundhedsfremmer Metodestærk og udviklingsorienteret sundhedsfremmer Camilla Rindom Cand.san. i Psykologi og Sundhedsfremme og sundhedsstrategier Vanløse Allé 46, 1. th. 2720 Vanløse Tlf.: 2871 4916 E-mail: camillarindom@hotmail.com

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere