Går på grund af kræft

Transkript

1 nr. 06 Juni 2004 Fem Fem fyringsrunder fyringsrunder på på måneder måneder Rekord-lavt Rekord-lavt antal antal industri-job industri-job side side side side Lønstigninger fra 0 til 15 kr. side side Går på grund af kræft side 12-13

2 For nar? Leder Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen vil tilsyneladende genindføre den gammeldags mesterlære. Motivet er angiveligt at hjælpe de mange unge 2. generationsindvandrere uden hverken uddannelse eller job til job i erhvervslivet. Og det er der al mulig grund til. Flygtninge, indvandrere og ikke mindst deres børn klarer sig rigtigt dårligt i det danske uddannelsessystem. Alt, alt for mange efterkommere af indvandrere falder fra en påbegyndt erhvervsfaglig ungdomsuddannelse. Det drejer sig om ca. 60 procent, hvor det tilsvarende tal for danske unge er omkring 32 procent. Det er regeringens såkaldte Tænketank, der foreslår at sænke de boglige krav til en række håndværksuddannelser, så de bliver mindre teoretiske og mere praktisk betonede. Det kan der være mange gode grunde til, ikke mindst af hensyn til de unge, der er skoletrætte og gerne vil ud i det praktiske liv. Men forudsætningen må helt klart være, at de faglige, håndværksmæssige krav opretholdes. Vi har ikke brug for anden rangs uddannelser eller en ny gruppe af unge, der låses fast i et gammeldags og forældet mønster på arbejdspladserne. Med udsigt til de dårligst betalte job og udsigt til livslang job-usikkerhed og risiko for altid at blive taberne, når kvalifikationskravene skærpes i takt med den øgede globale konkurrence. Tvivl om motiverne Her kan man have sine stærke tvivl. Det den nuværende regering hidtil har præsteret omkring erhvervsuddannelserne peger i hvert fald ikke i den retning. Tværtimod. Spørgsmålet er også, hvad de reelle motiver bag forslaget er. Problemet er ikke, at de boglige krav til erhvervsuddannelserne i dag er for høje. Problemet er, at virksomhederne ikke lever op til deres ansvar ved at tage de unge ind i praktik. Der er hvert eneste år op mod unge, der mangler en praktikplads. Det er det virkelige problem i erhvervsuddannelserne - og har været det i årevis uden at hverken politikere eller erhvervsliv har turdet eller villet gøre noget alvorligt for at rette op på det. Det er de manglende praktikpladser og virksomhedernes manglende vilje til at åbne op for de unge mennesker, der er problemet i erhvervsuddannelserne. Det rammer både de unge anden generationsindvandrere og unge med dansk baggrund. Og det er med til at give det alt for store frafald i erhvervsuddannelserne fra den gruppe. En genindførelse af den gammeldags mesterlære af hensyn til anden generationsindvandrerne vil også kræve, at virksomhederne vil tage mod de unge med indvandrerbaggrund. Og hvorfor skulle de det, når de i årevis har holdt netop denne gruppe ude fra arbejdspladserne? Tarveligt Dertil kommer, at selv samme regering sammen med Dansk Folkeparti har opført sig direkte tarveligt over for de unge uddannelsessøgende. De har stort set afskaffet skolepraktikordningen, som ikke mindst de unge med en anden baggrund end dansk især har set som eneste udvej til at gennemføre en erhvervsuddannelse. Og uden at man samtidig har givet de unge en jordisk chance for et alternativ. Det er sket ene og alene med det formål at spare en halv milliard kroner på finansloven. På trods af, at netop skolepraktikken kan være et vigtigt redskab til at få nydanske unge videre i uddannelsessystemet. Dermed er regeringspartierne reelt med til at henvise mange unge til et liv uden for arbejdsmarkedet på evig vandring ind og ud af de offentlige kasser. indhold Nye barselsregler 3 Fra 0 til 15 kr. mere 4 Fem fyringsrunder 8 Internet-generalforsamling 10 Går på grund af kræft 12 Færre industri-job 14 Tænketank advarer 16 Unge holdt for nar 17 International fagbevægelse 18 Noter 20 Faglig orientering 22 Gratis aktier til alle 24 CO-Magasinet udgives af CO-industri - Centralorganisationen af industriansatte i Danmark. Vester Søgade 12, 2. sal 1790 København V. Tlf Fax Fax - redaktionen co@co-industri.dk Redaktion: Bjarne Kjær (ansvarsh.) (DJ) Tlf bk@co-industri.dk Administration: Lise Trampedach Tlf lt@co-industri.dk CO-Magasinet udsendes til tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter, medarbejdervalgte A/Sbestyrelsesmedlemmer, ESU-medlemmer og andre med tillidshverv i industrien, som alle modtager bladet via registrering i medlemsforbundene. Adresseændringer skal ikke meddeles til CO-industri, men direkte til forbundet. Bladet udkommer 11 gange årligt hver måned undtagen juli. Udgivelsesdagen er normalt den tredje onsdag i måneden. Oplag Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S Miljøcertificeret efter ISO og arbejdsmiljøcertificeret efter OHSAS ISSN

3 Af Bjarne Kjær Illustration Lise Trampedach Nye barselsregler Den udvidede barselsorlov træder i kraft 1. juli i år Yderligere fire uger før fødslen og seks ugers betalt forældreorlov i forlængelse af de 14 ugers barselsorlov 1. juli i år træder bestemmelser i industriens overenskomster om udvidet barselsorlov i kraft. Den hidtidige 14 ugers barselsorlov efter fødsel med fuld løn udvides med fire ugers graviditetsorlov før forventet fødselstidspunkt. Dertil kommer yderligere seks uger betalt forældreorlov i umiddelbart forlængelse af de 14 ugers barselsorlov. Betalingen i de seks ekstra uger svarer til den løn, den pågældende ville have oppebåret i perioden. Der er dog lagt et loft på maksimum 125 kroner pr. time. Bestemmelsen i op til fire uger før forventet fødsel skal forstås således, at friheden kan påbegyndes fire uger før den forventede fødselstermin med betaling frem til det faktiske fødselstidspunkt. Hvis man den 1. juli 2004 befinder sig i fire ugers perioden, opnår man retten til løn pr. 1. juli 2004 i den resterende del af fire ugers perioden. Såfremt de 14 ugers barselsorlov ikke er afsluttet inden 1. juli 2004, indtræder man i retten til de yderligere seks ugers betalt forældreorlov. Bestemmelserne om de nye barselsregler fremgår af Industriens Overenskomst 34 stk. 1 og 3 og Industriens Funktionæroverenskomst 11 stk. 14. Længere løn under sygdom Også reglerne om løn under sygdom ændres 1. juli Den hidtidige bestemmelse om fuld løn under sygdom i fem uger udvides med yderligere fire uger. Såfremt de fem ugers sygdom med fuld løn ikke er afsluttet inden 1. juli 2004, indtræder man i retten til yderligere fire ugers betalt sygeløn. 34 Barsel Stk. 1 Arbejdsgiveren betaler til medarbejderen, der på det forventede fødselstidspunkt har 9 måneders anciennitet, løn under fravær på grund af barsel i indtil 14 uger efter fødslen (barselsorlov). Fra 1. juli 2004 ydes tillige løn under fravær på grund af graviditet i op til 4 uger før forventet fødselstidspunkt (graviditetsorlov). Til adoptanter udbetales løn under barsel i 14 uger fra barnets modtagelse. Lønnen svarer til den løn, den pågældende ville have oppebåret i perioden. Beløbet indeholder den ved lovgivning fastsatte maksimale dagpengesats. stk. 2 Under samme betingelser betales der i indtil 2 uger løn under fædreorlov. stk. 3 Pr. 1. juli 2004 yder arbejdsgiveren i umiddelbar forlængelse af de 14 ugers barselsorlov betaling under fravær i indtil 6 uger. Betalingen i disse 6 uger svarer til den løn, den pågældende ville have oppebåret i perioden, dog max. kr. 125,00 pr. time. Denne betaling kan ydes til faderen eller moderen. Samme bestemmelser står i Industriens Funktionæroverenskomst 11 stk. 14 med den eneste forskel, at loftet over betalingen i de ekstra seks uger her er sat til max kr. pr. måned. CO-Magasinet side 2-3

4 0 til 15 kr Fra nul til 15 kr. pr. Af Erik Sandager Store variationer i de lokale lønstigninger, viser rundspørge til små og store virksomheder i industrien foretaget af CO-Magasinet Svend Aage Hansen, Danfoss På Danmarks største industrivirksomhed, Danfoss med hovedsæde i Nordborg på Als og med ca ansatte i Danmark, er der indgået en 3-årig lønaftale, der giver de produktionsansatte en lønstigning på 7,35 procent fordelt over 3 år. Det første år giver Danfoss-aftalen en lønstigning på 3 procent. Eller 3,95 kr. til faglærte og 3,44 kr. til ufaglærte. Lønstigningen er fordelt med 50 procent på grundlønnen og 50 procent på personlig løn efter vurdering. Næste år (2005) lægges der 2,2 pct. på den gennemsnitlige løn efter 2004 lønniveauet. Det tredje år gives en lønstigning på 2,15 pct. beregnet af 2005-lønnen. Fællestillidsrepræsentant Svend Aage Hansen, Danfoss Nordborg, betegner resultatet som tilfredsstillende. Danfoss overskud oversteg for første gang en milliard kr. i sidste regnskabsår. På Grundfos i Bjerringbro er der indgået en 1-årig lønaftale, der omfatter alle faglærte medarbejdere lige fra Metal-medlemmer, elektrikere, kokke og gartnere. Fællestillidsrepræsentant Erik Andersen fra Smedeklubben oplyser, at der er opnået en lønforhøjelse på 4,06 kr. pr. time fordelt med 2,86 kr. på grundløn og 1,20 kr. på kvalifikationsløn. Det svarer til en lønfremgang på 2,7 procent. Efter lønreguleringen har de faglærte en timeløn på 135,96 kr. Fællestillidsrepræsentant Gert Steen Nielsen, Grundfos, oplyser, at Fællesklubben har indgået en 1-årig lønaftale der medfører en lønstigning på 1,75 kr. pr. time for de ufaglærte. Aftalen omfatter ca medlemmer af Fællesklubben. 4,35 kr. mere i timen Tillidsrepræsentant Jens Hauer fra Kone Elevator A/s, København NV, oplyser, at der er indgået en 1-årig lønaftale for faglærte i nymontage. Aftalen giver en lønstigning på 4 kr. på timeløn og 35 øre på produktivitetstillæg. Forhandlinger om lokalaftaler - bl. a. kørselsordning - er ikke afsluttet. Efter de lokale forhandlinger er timelønnen på 164,45 kr. for nymontage. Fællestillidsrepræsentant Jens Erik Jensen fra Bosal-Sekura Industries i Randers oplyser, at der er lagt 3 kr. på kvalifikationslønsystemet efter Pluslønsystemet fra 1. marts. Aftalen omfatter 110 medarbejdere. På togfabrikken Bombardier Transportation i Randers har de ansatte fra Metal, SiD, elektrikere, malere og fra T B nedstemt et tilbud fra ledelsen om en lønstigning på 2,50 kr. i år eller en 3-årig lønaftale, der samlet ville give 8,70 kr. i lønstigning. Derfor er de lokale lønforhandlinger sendt til fagretlig behandling. Formand for værkstedsklubben på Cheminova Jørn Sand oplyser, at faglærte og ufaglærte har fået en lønstigning på 2,6 procent. Ufaglærte får 3,25 kr. lagt på timelønnen, faglærte 3,60 kr. og procesoperatører 3,55 kr. Fællestillidsrepræsentant Gunnar Krarup Andersen fra Cheminova ved Harboøre oplyser, at de ansatte har fået lagt 3,25 kr. på timelønnen og fået reguleret de lokale satser. På Micro Matic i Odense er forhandlingerne gået i hårdknude og ender sandsynligvis i fagretlig behandling. Parterne er for langt Lise Schachtschabel, Coloplast fra hinanden, og der er diskussioner om den ugentlige varierende arbejdstid, oplyser tillidsrepræsentant Lars Klokker. Tunge forhandlinger På Roulunds Fabriker i Odense og på Lindøværftet i Munkebo, begge virksomheder er ejet af A. P. Møller, var der stadig gang i lokale lønforhandlinger i slutningen af maj. - Det er de vanskeligste forhandlinger i mange år, siger fællestillidsrepræsentant Finn Nielsen, Roulunds. På Lindø-værftet har medarbejdere efter tunge forhandlinger fået en lønstigning på 4 pct., inklusive personalegoder, oplyser fællestillidsrepræsentant Lars Hansen. På Coloplast i Thisted, hvor der fremstilles stomiposer, er der indgået en 1-årig lønaftale for de faglærte, der gav en lønstigning på 3,50 kr. - 2,6 procent - fordelt på grundløn og individuel løn. Det er et utilfredsstillende og meget skuffende resultat, mener tillidsrepræsentant Hans Christian Andersen. De faglærte ved Coloplast på Sjælland, der blev funktionæransatte sidste år, opnåede en lønregulering på 3 procent.

5 . pr. time time De ufaglærte på Coloplast i Thisted lavede en 3-årig lønaftale, der giver i alt 7 kr. Fællestillidsrepræsentant Lise Schachtschabel, Coloplast på Sjælland, oplyser, at SiD og KAD har indgået en 3-årig lønaftale, der giver en samlet lønfremgang på 8,50 kr., mens industrioperatører samlet opnår 9,75 kr. over 3 år. Fra nul til 15 kr. På LEGO i Billund er der indgået en 2-årig lønaftale. Første år er en nulløsning, hvor hverken funktionærer eller timelønnede opnår lønregulering. Det skal ses på baggrund af LEGO s underskud på 1,4 mia. kr. i sidste regnskabsår. Andet år opnår de timelønnede en forhøjelse på 3,25 kr. Eller en lønstigning på 3,1 procent. På virksomheden Radiometer i Brønshøj har de ca. 400 ansatte i produktionen fra KAD og SiD opnået en lønstigning på 4,43 kr. pr. time. Eller 3,2 procent. Det svarer til en lønstigning på 710 kr. pr. måned. Aftalen har været til afstemning blandt de ansatte og er blevet godkendt. Tillidsrepræsentant Thorbjørn Jensen betegner resultatet som tilfredsstillende. På Bang & Olufsen i Struer har de ufaglærte fået 2,1 procent og de faglærte 2,4 procent i lønstigning 1. marts. Timelønnen stiger fortsætter næste side Lars Hansen, Lindø CO-Magasinet side 4-5

6 Fra nul til 15 kr. pr. time fortsat fra side 5 med 2,10 kr. for ufaglærte og med 2,60 kr. for faglærte. Fællestillidsrepræsentant Anna Stokholm er tilfreds med resultatet. Dansk Metal har fået indberetning om lokale lønforhøjelser på op til 15 kr., mens den gennemsnitlige lønforhøjelse ligger på 2,38 procent. Lille fald i lønstigninger - Enkelte ansatte i industrien har opnået op til 15 kroner i timen som resultat af de lokale lønforhandlinger, men den gennemsnitlige stigning ligger på 3,43 kr. i timen og det svarer til en lønstigning på 2,38 procent. Det oplyser forbundssekretær Ole Ibsen, Dansk Metal, på baggrund af indberetninger om resultatet af de lokale lønforhandlinger fra i alt 197 virksomheder med 5061 medarbejdere. - Hvis de lokale lønforhandlinger ender med et gennemsnit på 2,38 procent, vil timelønnen i provinsen ende på 141,25 kr., mens den fremtidige gennemsnitlige timeløn vil ligge på 161,98 kr. i København. Sammenlignet med sidste år, hvor Metal modtog indberetning om resultatet af de Finn Nielsen, Roulunds lokale lønforhandlinger på 406 virksomheder med ansatte, hvor der blev meldt om en gennemsnitlig timelønsforhøjelse på 3,78 kr. eller 2,68 procent, så er der tale om et lille fald i de lokale lønstigninger. Industrien ansætter igen Ingen jubelsang, men det går tilsyneladende bedre i industrien. Flere virksomheder ansætter igen Gert Steen Nielsen, grundfos Før industriferien tegner der sig tilsyneladende et lidt lysere billede af beskæftigelsen i industrien, viser en rundspørge til en række tillidsrepræsentanter. Fællestillidsrepræsentant Ruddi Dideriksen fra køle- og fryseskabsfabrikken Vestfrost i Esbjerg oplyser, at virksomheden netop har ansat 90 nye medarbejdere på et nathold. - Det giver ny optimisme at vi igen kan ansætte nye medarbejdere, siger han. Ganske vist er der tale om midlertidige ansættelser, men det går da den rigtige vej. På pumpefabrikken Grundfos i Bjerringbro er medarbejderstaben steget med 137 nye medarbejdere fra december til maj. Fællestillidsrepræsentant Gert Steen Nielsen, Grundfos, oplyser, at der på ny er travlhed i virksomheden, og at der hele tiden bliver ansat nye medarbejdere. - Det ser ud til at det går godt i år. Vi har i hvert fald meget travlt, siger han. På legetøjsfabrikken LEGO i Billund kan fællestillidsrepræsentant Berit Flindt Pedersen melde, at der er ansat ekstra vikarer i øjeblikket efter at virksomheden i løbet af det sidste års tid har været igennem flere fyringsrunder og kom ud af sidste regnskabsår med et underskud på 1,4 mia. kr. - Vi er ved at få lidt mere travlt, og det er jo dejligt. Derfor har vi ansat en del vikarer for tiden, oplyser Berit Flindt Pedersen.

7 Fritstilles med fuld løn Usædvanlig aftale om, at timelønsansatte i forbindelse med fyringsrunder vil få mulighed for at blive fritstillet med fuld løn På kemikalievirksomheden Cheminova ved Harboøre er der indgået en aftale, hvorefter timelønsansatte i produktionen i forbindelse med fyringsrunder vil få mulighed for at blive fritstillet med fuld løn. Mange medarbejdere med mange års anciennitet vil gerne væk fra virksomheden lige så snart de har fået en fyreseddel, viser erfaringer fra de sidste års fyringsrunder på Cheminova. Hvis en medarbejder har været ansat på virksomheden i for eksempel 18 år og dernæst bliver afskediget, kan det knibe med at bevare arbejdsglæde og loyalitet over for virksomheden. Måske udløser fyresedlen en vis bitterhed. Cheminova har da også i en række tilfælde givet ledere og funktionærer mulighed for at blive fritstillet i opsigelsesperioden. Det vil sige at den opsagte ikke behøver at møde på arbejde og frit kan søge og påtage sig andet arbejde uden at det går ud over lønnen, i opsigelsesperioden. For eksempel var der en mester i produktionen der sidste år blev opsagt og fritstillet, hvorefter han fik ansættelse som elektriker på Styringsfabrikken Vestas i Lem. Han var derfor i den position, at han legalt kunne modtage løn fra to arbejdsgivere i en længere periode. Fuld løn i 4 måneder Fællestillidsrepræsentant Gunnar Krarup Andersen fra Cheminova har indgået en aftale med virksomheden om, at SiD-ansatte med lang anciennitet vil kunne forhandle om at få en lang opsigelse på 6 måneder lavet om til en fritstilling med fuld løn i 4 måneder. - Det er kun for medarbejdere med lang anciennitet, og det kan kun ske ved aftale mellem den afskedigede, tillidsrepræsentant og virksomheden. Hvis den afskedigede hellere vil have 6 måneders normal opsigelse med fuld løn, får han det. Aftalen er indgået fordi vi har erfaret, at mange gerne vil herfra lige så snart de har fået en fyreseddel. Det kan også give en dårlig stemning på arbejdspladsen, hvis man har for mange opsagte medarbejdere gående i for lange perioder, siger Gunnar Andersen. Formanden for Værkstedsklubben Jørn Sand oplyser, at de faglærte har forsøgt at indgå en tilsvarende aftale, men det er ikke lykkedes. Gunnar K. Andersen, Cheminova Usædvanlig kreativitet På Cheminova er der i løbet af det sidste års tid indgået flere usædvanlige lokalaftaler. Blandt andet har medarbejderne opnået at få betaling for at gå i bad ved hjælp af Den store Badeaftale. I forbindelse med de lokale lønforhandlinger er der indgået aftaler om, at produktionsansatte, der har mindre end 10 km til arbejde, får udbetalt 15 kr. i kørepenge. Desuden er der lavet et nyt kørselstillæg på 5 kr. pr. km, hvis en medarbejder bliver kaldt på arbejde med kort varsel. Ferie med løn og feriepenge På Viking i Esbjerg kan de ikke alene holde ferie og søgnehelligdage med fuld løn, men de kan også få udbetalt en større sum i ekstra ferietillæg - De 12,5 procent, vi skulle have udbetalt i feriepenge, og de 3,5 procent i søgnehelligdagsbetaling blev for 4 år siden lagt i én hat. Og så finansierer de, at vi alle får fuld løn i alle ferieperioder og på søgnehelligdage, oplyser fællestillidsrepræsentant Hans Jørgen Vognsen, Viking Life Saving Equipment i Esbjerg. Det er en stor administrativ forenkling for virksomheden, for bemandingen på lønkontoret er nedbragt fra 4 til 1 person. Efterhånden har de ansatte fået opbygget 6 procent i ekstra ferietillæg, som bliver udbetalt ved siden af den normale løn, og som kommer til udbetaling i juni. Pengene til ekstra ferietillæg kommer fra de årlige lokale lønforhandlinger. Egen feriemodel - Vi er i år blevet enige om en 1-årig lønaftale, hvor vi har fundet frem til en samlet sum på 2,75 kr. pr. time, men pengene kommer først til udbetaling ved at vi forhøjer det ekstra ferietillæg fra 4 til 6 procent, forklarer Hans Jørgen Vognsen. Ferieordningen er Esbjerg-virksomhedens egen model, og der er stort set 100 procent opbakning til ordningen. Årsagen til, at virksomheden har indført ferie med fuld løn, men med ekstra feriepenge, er, at mange ansatte tidligere havde svært ved at få pengene til at slå til i og efter sommerferien. - Med de nye satser på 6 procent, der kommer til udbetaling næste år, vil vi få udbetalt mellem og kr. i ekstra lommepenge. Det er penge der gør det muligt for os at spille lidt smarte i ferien - og det kan vi godt lide. Det er en god ordning, som vi er glade for, siger Hans Jørgen Vognsen. CO-Magasinet side 6-7

8 giver fru Fem fyringsrunder Af Frank Lauridtsen Foto Heidi Lundsgaard Tillidsfolkene hos Thermo King kæmper for at afb virkninger af den femte fyringsrunde på blot ti m - Hvad fanden siger man til en gammel kone på 58, når hun med en fyreseddel i hånden grædende stiller på kontoret og spørger, hvorfor det lige er hende, der skal ud? Hun havde været her i mange år, og der var intet i vejen med hende. Intet fravær, ingenting. Jeg vænner mig aldrig til den situation. Det er dybt deprimerende og kan ikke undgå at sætte sig på humøret, siger SiDtillidsrepræsentant Søren Højgård Pedersen, der har været hos den fynske storproducent af køleanlæg Thermo King i Langeskov siden Svag dollar, benhård konkurrence og ultra lave lønninger i Kina har ellers bevirket, at han det sidste år har haft rige muligheder for at vænne sig til netop fyringsrunder. Fem af slagsen er det blevet til på blot godt ti måneder. Det er vel nærmest en slags uofficiel danmarksrekord, men det til trods er der ingen garantier for, at maj-runden 2004 er den sidste. Tværtimod lægger Søren Pedersen ikke skjul på, at truslen om total lukning stadig - trods de mange tilpasninger - hænger som en sort sky i horisonten. Fra 350 til 140 For bare halvandet år siden var den fynske producent af freon-frie køleanlæg til skibscontainere godt kørende og havde 350 ansatte. De højtprofilerede kvalitetsanlæg fra Langeskov solgte fint, kundekredsen var stabil og ordretilgangen fornuftig. - Vi har haft en utrolig god arbejdsplads, hvor der var gode aftaler, godt samarbejde og en fin hverdag. Lige nu er det op ad bakke, og jeg frygter, at total lukning kan komme lige efter sommerferien. Vi køber komponenterne i dyre euro og sælger slutproduktet i dollar. Som del af en multinational koncern har vi også en fabrik i Kina, men selv derude ser det skidt ud. Efter denne fyringsrunde er vi kun 140 tilbage, og vi tænker alle sammen meget på, hvor længe vi overlever her i Langeskov, fortæller Søren Pedersen. Kollega-støtte i en svær tid Han lægger ikke skjul på, at jobbet som tillidsmand var noget sjovere for blot et par år siden, og at han da af og til har haft lyst til at give op. - Det påvirker selvfølgelig humøret, og jeg kan da godt indimellem sætte mig hen i en krog og synes, at nu gider jeg ikke mere. Omvendt har jeg påtaget mig hvervet som kollegernes tillidsmand, og herfra er opbakningen stor. De kan godt se, at jeg ikke har det godt med det, og de gør hvad de kan for at støtte mig med en god omgangstone og deres måde at være på over for mig. Havde det ikke været sådan, havde jeg nok smidt håndklædet i ringen - nu arbejder vi sammen videre på at afbøde de værste virkninger, siger han og erkender, at det naturligvis bliver sværere og sværere at komme igennem med noget fra fyringsrunde til fyringsrunde. Sifu-princip forsøges Ved fyringsrunderne i januar og marts røg der 45 kolleger. I maj-runden op mod 70, og man er for længst nået ind til, at det er loyale kernemedarbejdere, der denne gang står for tur. - Det har ledelsen selv sagt, og vi har derfor forsøgt at få dem til at fyre efter sifu-princippet - sidst-ind-først-ud - men det er de ikke meget for. Det ville ellers lette lidt på det hele, da den slags kriterier umiddelbart er forståelige for dem, der ryger ud. Ledelsen fastholder indtil videre, at de mest fleksible og de med mest brugbare kompetencer skal blive. Vi slås dog videre for sifu-

9 strationer øde de værste åneder princippet, for på den anden måde bliver det jo bare dem, der har det bedste forhold til ledelsen, der overlever, fortæller den 45- årige tillidsmand, der sammen med sin kollega fra Metal har lavet lister over, hvem der er fagligt aktive, medlemmer af diverse klubbestyrelser osv. - De lister har vi afleveret til ledelsen med en besked om, at vi ikke vil se de mest fagligt bevidste fyret - det har man nemlig ikke holdt sig for gode til tidligere, siger han. Omkostningerne er reduceret Når han i øjeblikket har svært ved at øjne lyspunkter, skyldes det også, at de fleste muligheder er opbrugte. Virksomheden har haft besøg af amerikanske tidsstudieteknikere og omkostningerne i produktionen er reduceret så meget, at der ikke er mere at hente. - Da vi havde besøg af nogle ret aggressive amerikanske tidsstudiet-teknikere, blev der strammet meget op, og vi ansatte medvirkede positivt til den proces. På den front er der ikke ret meget mere at hente. Det var en succes, som reducerede omkostningerne meget væsentligt, men alligevel ser det rigtig skidt ud. Markedet for vores kvalitetsprodukt er simpelthen helt dødt. Vi laver det bedste produkt i verden, men det koster naturligvis lidt ekstra, og det synes ingen lige nu at ville betale for. Derfor frygter jeg en lukning lige efter ferien, og det er en ren tragedie - de der mister jobbet har nemlig ikke andre steder at gå hen, siger Søren Højgård Pedersen, der også er medlem af den lokale afdelings bestyrelse. - Vores medlemstal rasler ganske enkelt ned. Vi har det sidste år mistet næsten 150 ud af cirka medlemmer - det illustrerer situationen, siger han. Søren Højgård Pedersen CO-Magasinet side 8-9

10 Af Bjarne Kjær Illustration Lise Trampedach Internet Internet-generalfors Medarbejdervalgte kan deltage i A/S-generalforsamlingen og bestyrelsesmøder hjemme fra dagligstuen stemme og stille kritiske spørgsmål til cheferne De medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer kan for fremtiden deltage i virksomhedens generalforsamling eller i bestyrelsesmøderne hjemme fra lænestolen, stille kritiske spørgsmål til cheferne og deltage i afstemninger ved et klik på computeren. Og slipper samtidig for at spilde tid på rejser frem og tilbage til virksomhedens hovedsæde. For snart et år siden blev aktieselskabslovgivningen ændret, så der blev åbnet op for, at et selskab kan give sine aktionærer adgang til at deltage elektronisk i generalforsamlinger. Det betyder, at en aktionær, der deltager i en elektronisk generalforsamling ved at anvende f.eks. internettet, kan deltage og give sin mening til kende og stemme på generalforsamlingen på samme måde, som hvis aktionæren var fysisk til stede. Samme regel gælder medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. Og noget tyder på, at danske virksomheder har taget ideen til sig. Allerede næste år ventes et større antal børsnoterede danske virksomheder at benytte sig af de nye muligheder. En såkaldt tænketank under Københavns Fondsbørs med eksperter fra fondsbørsen, erhvervs- og selskabsstyrelsen, advokater og en række store selskaber har for nylig offentliggjort sit bud på, hvordan selskaberne indfører delvis eller fuldstændig elektroniske generalforsamlinger. Jesper Kragh-Stetting Danmark først - Danmark er et af de første lande, der tillader elektroniske generalforsamlinger, og derfor har vi en unik chance for at blive førende på digital kommunikation mellem børsnoterede selskaber og deres investorer, uanset om det er danske eller udenlandske, siger afdelingschef Margit Hess Thaysen, Københavns Fondsbørs. - Vi kan dermed være med til at sætte standarden for en mere demokratisk kommunikationsform, hvilket vil højne investortilliden og dermed aktiemarkedet. Det er en spændende udfordring for alle parter, som vi ser frem til at opleve i de kommende år, siger hun. Ved en fuldstændig elektronisk generalforsamling holdes ikke noget fysisk møde. Den kan f.eks. holdes fra et studie på selskabets hjemsted, hvorfra der sendes lyd, billede, slides og telekonference til aktionærerne, der således udelukkende deltager elektronisk i generalforsamlingen. Loven giver desuden mulighed for, at der til supplement til fysisk fremmøde på en generalforsamling gives adgang til, at aktionærer deltager elektronisk i generalforsamlingen, herunder stemmer elektronisk, uden at være fysisk til stede. Stemme og ytre sig Det elektroniske system, der skal anvendes til elektroniske generalforsamlinger, skal være indrettet på en sådan måde, at aktionærerne uhindret kan udøve deres ret til at deltage i, ytre sig og stemme på generalforsamlingen. Alle aktionærer skal have lige mulighed for at deltage elektronisk i generalforsamlingen. Bestyrelsen kan således ikke beslutte, at f.eks. kun nærmere angivne aktionærer kan deltage elektronisk, mens andre ikke får den mulighed. Også en elektronisk generalforsamling skal ledes af en dirigent, der skal påse, at generalforsamlingen er lovligt indkaldt, og at generalforsamlingen afvikles på lovlig og hensigtsmæssig vis. Ved en elektronisk generalforsamling skal dirigenten blandt andet påse, at det anvendte tekniske system lever op til lovens krav. Bestyrelsesmøde på pc Og det er ikke alene generalforsamlinger, men også bestyrelsesmøder, der i fremtiden kan foregå elektronisk. Det samme gælder eventuelle repræsentantskabsmøder. Afholdelse af elektroniske bestyrelsesmøder forudsætter, at det er foreneligt med bestyrelsens hverv. Bestyrelsens opgaver og ansvar er de samme. Det er op til den Elektronisk En generalforsamling er elektronisk i aktieselskabslovens forstand, når aktionærerne kan udøve deres ret til at deltage i, ytre sig og stemme på generalforsamlingen ved anvendelse af elektroniske medier uden at være fysisk til stede på generalforsamlingen. En generalforsamling er derimod ikke elektronisk blot fordi aktionærerne overværer generalforsamlingen via elektroniske medier, eller fordi elektroniske medier anvendes som hjælpemidler ved afholdelse af en fysisk generalforsamling. Den er heller ikke elektronisk, fordi den afholdes på flere forskellige lokaliteter, som er indbyrdes forbundet via storskærme.

11 amling Bestyrelsesmøde på nettet enkelte bestyrelse nærmere at fastlægge eventuelt i forretningsordenen hvornår og hvordan brugen af elektroniske medier kan anvendes i bestyrelsens arbejde. Beslutning om at holde elektroniske bestyrelsesmøder kan træffes med simpelt flertal, medmindre vedtægterne bestemmer noget andet. Ethvert medlem af bestyrelsen eller direktionen kan dog kræve, at mødet holdes fysisk. Som et første skridt på vej mod elektroniske generalforsamlinger foreslår tænketanken, at selskaberne giver aktionærerne mulighed for at overvære de fysiske generalforsamlinger via elektroniske medier, f.eks. webcast og/eller telekonferencer. Det er både forholdsvis enkelt og billigt. I første kvartal 2004 havde Fondsbørsen kendskab til 11 børsnoterede selskaber, der enten har webcastet deres generalforsamling live, lavet on-demand-version af generalforsamlingen eller gjort en del af generalforsamlingen tilgængelig på internettet. Næste skridt på vejen kan være at holde generalforsamlingen fysisk kombineret med, at aktionærerne elektronisk kan overvære generalforsamlingen og stemme elektronisk. Det vil imidlertid ikke være en delvis elektronisk generalforsamling i lovens forstand. Det kræver nemlig, at aktionærerne både kan ytre sig og stemme på generalforsamlingen. Vil lette bestyrelsesarbejdet Juridisk konsulent i CO-industri Jesper Kragh-Stetting ser forslaget om elektroniske generalforsamlinger og bestyrelsesmøder som et fremskridt. Det viser, at internationaliseringen også er ved at slå igennem i selskabernes ledelser. Det bliver derved muligt for udenlandske aktionærer og bestyrelsesmedlemmer at deltage i en generalforsamling eller i et bestyrelsesmøde uden at skulle bruge mange timer på rejser frem og tilbage. Samtidig er det med til at give øget åbenhed og demokratisering af arbejdet i virksomhedernes ledelser, mener han. - En forudsætning for både elektroniske generalforsamlinger og bestyrelsesmøder er naturligvis, at alle de gældende formelle regler følges. Han ser det først og fremmest som en gevinst for bestyrelsesarbejdet, at møderne i fremtiden kan foregå elektronisk. Og det vil også rent teknisk være lettere at etablere elektroniske bestyrelsesmøder. Her vil der være tale om en mindre personkreds, der ofte kender hinanden i forvejen, frem for en generalforsamling med et større antal aktionærer spredt over hele landet og andre dele af verden. Det vil være langt mere teknisk kompliceret, mener han. - En beslutning om for eksempel at holde elektroniske bestyrelsesmøder kræver, at alle i bestyrelsen er enige om, at det skal ske. Og her har de medarbejdervalgte samme ret til at stemme som de øvrige bestyrelsesmedlemmer. Mener medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, at det vil være bedst med rent fysiske møder, skal de holde fast ved det. Mener de f.eks., at de ikke kan udføre deres hverv som medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer på en fornuftig måde, skal de sige fra. Viser det sig f.eks. også, at det ikke fungerer, er det ikke værre, end at beslutningen om elektroniske møder til enhver tid kan omgøres. - Det kan måske være et problem, at et medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem i virkeligheden foretrækker et rent fysisk bestyrelsesmøde frem for et elektronisk, hvor vedkommende kan have svært ved at følge med. Der kan i en sådan situation måske blive lagt et voldsomt pres på de medarbejdervalgte. Så skal de have mod til at gøre det klart, at de ikke ønsker at være med, siger Jesper Kragh-Stetting. Rapporten Rapporten Elektronisk generalforsamling Overvejelser i forbindelse med elektroniske generalforsamlinger kan ses på Fondsbørsens hjemmeside: CO-Magasinet side 10-11

12 Går på gru Kræftsygdom får Eri tre år før han kunn Tre år før sit 40 års jubilæum forlader Erik Klausen telefirmaet TDC med en fratrædelsesordning. Selv om han i lighed med ca andre ved TDC har søgt om - og fået - en frivillig fratrædelse med ekstra år på pension, er det alligevel ikke helt frivilligt, den 57-årige forlader sin arbejdsplads gennem 37 år: - Jeg har altid sagt, jeg ville blive, til jeg var 60 år, men for to år siden fik jeg konstateret en alvorlig kræftsygdom. Det var ondartet modermærkekræft (malignt melanom) i nederste del af maven, som jeg blev opereret for. Det er svært psykisk, og det medfører mange tanker. - Hidtil har jeg gået til kontrol hver 3. måned, men fra april skal jeg kun til kontrol hver 6. måned. Jeg vil have noget ud af min pension! Det gjorde indtryk, da jeg i CO- Magasinet (august 2003) læste om en mand fra Skive, der for anden gang havde fået konstateret modermærkekræft. Lægerne havde ellers raskmeldt ham, og han var netop fritaget for at gå til kontrol. - Hvis jeg fortsætter til jeg er 60 år, har jeg ingen garanti for, at jeg kan fratræde på samme vilkår som nu. Hvis jeg så skal have en almindelig fratrædelse som 60-årig, mister jeg 10 procent af pensionen. Ellers skal jeg fortsætte til jeg er 62 år, det vil jeg under ingen omstændigheder, det kan jeg ikke overskue. 5 ekstra pensionsår Før Erik Klausen blev syg havde han faktisk forventet, at han ville kunne opnå at holde sit 40 års jubilæum ved TDC. Han har været ansat som tjenestemand siden 1. december Alle medarbejdere, der er ansat før 1970, bliver tilbudt 5 ekstra pensionsår. Aftrædelsesordningen fra TDC er skræddersyet, så det er mest attraktivt at fratræde for medarbejdere med højeste anciennitet. Ifølge Erik Klausen har de politikere, der taler om det grå guld, om at folk skal forblive på arbejdsmarkedet til de er over 70 år, fuldstændig mistet jordforbindelsen. For der er ikke mange virksomheder, der finder det attraktivt at antage medarbejdere, der har passeret 50 år. - Det er bedre, at vi får muligheden for en frivillig fratrædelse i stedet for en fyreseddel, konstaterer han. Afskedigelser uhørt Selv om Erik Klausen har været tillidsrepræsentant for kollegerne i Viborg siden 1987, har han aldrig været involveret i en fyringssag. Han og hans kolleger har indtil nu oplevet stor tryghed i ansættelsen. Som tillidsrepræsentant har han mest beskæftiget sig med spørgsmål om kollegernes rettigheder i forhold til løn, tillæg, ferie m.m. Før den nuværende prikkerunde i 2003 og 2004, hvor TDC ved hjælp af mere eller mindre frivillige fratrædelsesordninger har reduceret medarbejderstaben med ca. 10 procent, skulle medarbejderne kvaje sig enormt meget, før de blev afskediget. Det har Erik Klausen ikke oplevet i sine 37 år i firmaet. Prikkerunden - Min største faglige udfordring som tillidsrepræsentant i TDC har været at medvirke til at få fratrædelser på plads. Det har givet anledning til mange spørgsmål: Hvis jeg søger - får jeg så pension? Hvis jeg ikke søger, risikerer jeg så alligevel at blive prikket? De, der ville blive prikket, blev opfordret til at søge om en frivillig fratrædelse, så de fik samme vilkår som os andre. Som tillidsrepræsentant har Erik Klausen støttet sig til fællestillidsrepræsentant og forretningsudvalgsmedlem Christian A. Christensen fra Herning og til Dansk Metals teleafdeling. - Vi har altid haft god opbakning fra vort kontor og fra Christian. Han er en utrolig dygtig og inspirerende fællestillidsrepræsentant. Har der været noget jeg har været i tvivl om, har jeg kontaktet Christian. Jeg har altid fået svar. Og svar jeg kunne bruge. - Nogle af dem, der ville blive prikket, ville jo gerne blive. Derfor har vi tillidsfolk fulgt op ved at spørge nærmeste leder, om han havde nogle der skulle prikkes. Hvis han havde, så har vi fået navn og tjenestenummer. Og fået det sendt ind til Dansk Metals teleafdeling. Så kunne de tage aktion på de enkelte sager. Det ser ud til, at der er blevet gjort et godt stykke arbejde, for det er lykkedes at få minimeret antallet af prikkede til et absolut minimum. Fusionen god idé Erik Klausen var en varm fortaler for fusionen mellem Telekommunikationsforbundet og Dansk Metal. Han syntes, det var den rigtige beslutning, som har vist sig til gavn for medlemmerne. For Telekommunika-

13 Af Erik Sandager Foto Michael Lange nd af kræft Klausen til at søge om frivillig fratrædelse, e fejre 40 års jubilæum ved telefirmaet TDC tionsforbundet var blevet for lille en fagforening til i fremtiden at kunne servicere medlemmerne. Erik Klausen blev opfordret til at påtage sig tillidshvervet for 17 år siden, hvilket han aldrig har fortrudt. Som tillidsrepræsentant er det vigtigt at holde hovedet koldt og ikke forløbe sig i forhold til overenskomsten. For så kan man hurtigt komme i klemme, mener han. Erik Klausen har i god tid før sin fratræden 1. september sikret sig, at der bliver nyvalgt en ny tillidsrepræsentant. Ifølge Erik Klausen kan han - med tjenestemandspension og dagpenge - oppebære ca kr. om året. Han siger, han er heldigere stillet med pension end de fleste. Han synes, det er en god ordning. Flere kolleger har reageret på hans frivillige fratræden med et tillykke. Vil nyde livet - Når nu tilbudet er der, tager jeg imod det, men det er bestemt ikke fordi jeg er ked af min arbejdsplads. Når jeg fratræder, har jeg arbejdet her i 37 år, og jeg har haft mange gode kolleger, som jeg vil komme til at savne. Men jeg kommer ikke til at savne, at jeg ikke næste vinter skal ud i al slags vejr. Det er kabelfejlfinding og kabelfejlretning, jeg udfører. Arbejdet foregår altid udendørs. Uanset om det regner, sner eller om solen skinner. Jeg kan godt mærke, jeg er blevet ældre. At sidde gravet ned i et hul i jorden og splejse kabler kan godt være surt og en stigende fysisk belastning. - Mine fremtidsplaner? Det er at få det bedste ud af resten af livet. Nej, jeg forventer ikke, jeg kommer i beskæftigelse igen. Men jeg tror ikke, jeg kommer til at mangle opgaver eller kede mig. Jeg har mange interesser. Jeg er meget aktiv i Viborg Gymnastikforening, og jeg støtter Det Danske Spejderkorps og FDF ved, via Spilopperne, at indsamle og sælge effekter. Hjemmeværnet har jeg været medlem af i 32 år, men jeg har ingen planer om at melde mig ud. Min kone driver hjemmefra en lille systue. Måske kan jeg få jobbet som bydreng. Navn: Erik Klausen Alder: 57 år Fødested: Viborg. Opvokset som enebarn ved enlig dansk mor. Far var engelsk soldat fra Anden Verdenskrig, der havde været med i ørkenkrigen i Sahara, med 8. Armé i invasionen i Italien, Tyskland og hele vejen op i Europa. I september 1945 kom han til Viborg, hvor han mødte Erik Klausens mor. Den engelske soldat rejste december 1945 hjem til sin engelske hustru i Oldham ved Manchester - og blev der Bopæl: Viborg Arbejdsplads: TDC, Viborg, i 37 år. Som ung dæksdreng og jungmand i ØK med sejlads på Fjernøsten. Senere FN-soldat på Cypern. Udstationeret af Danida ved ulandsprojekt i Zambia, Afrika. Udsendt som kabelekspert til Zimbabwe af Nordisk Kabel og Tråd (NKT). Arbejdsophold på Færøerne Uddannelse: Montør Fagforbund: Dansk Metal, tidl. TKF Tillidshverv: Tillidsrepræsentant Familie: Gift med Kirsten - to døtre: Susanne på 35 og Mette på 31 år Fritidsinteresser: Viborg Gymnastikforening, leder og dommer ved idrætsmærkeprøver, aktiv i Spilopmagerne, medlem af Hjemmeværnet i 32 år, ulandsforhold, rejser, hus og have Nej. CO-Magasinet side 12-13

14 Af Bjarne Kjær Foto POL-FOTO antal indu Rekord-lavt Antallet af industrijob er faldet til det laveste niveau siden 2. verdenskrig Antallet af arbejdspladser i dansk industri er nu nede på personer. Det er det laveste tal siden 2. verdenskrig, og meget tyder på, at vi langtfra har nået bunden. Alene i de sidste tre måneder af 2003 faldt antallet af industriarbejdspladser fra til personer. Tallet er dermed under den hidtidige bundrekord fra I 1981 var det oliekrisen, der fik skylden for faldet i industriens beskæftigelse. I dag er globaliseringen og udflytning af traditionelle danske industriarbejdspladser til lavtlønslande en væsentlig del af forklaringen. Stribevis af store danske industrikoncerner skaber nemlig i tusindvis af nye job bare ikke i Danmark, men uden for landets grænser. Det viser en rapport Det globale Danmark en nyvurdering af fremtidens konkurrencevilkår, som Innovationsrådet og Mandag Morgen har offentliggjort. I rapporten forudses, at det gryende opsving vil udløse et investeringsboom af hidtil usete dimensioner, hvor endnu flere danske virksomheder vil skabe nye job i udlandet. Formanden for Innovationsrådets strategigruppe, Danfoss-direktør Jørgen Mads Clausen, efterlyser en bred samfundsdebat om problemet med det drastiske fald i industri-beskæftigelsen. Samfundet under pres - Selv om vi har haft globaliseringen længe, er det jo først nu, den for alvor slår igennem. Det kommer til at blive stærkere i fremtiden. Hvis industrijobbene siver væk fra Danmark, har vi et problem, som ikke bare kan løses med flere job i serviceerhvervene. De eksporterer jo meget lidt, og der er slet ikke samme værditilvækst som i industrien. Så det er noget, som sætter det danske samfund under pres. Vi har brug for en samfundsdebat om det. Også fordi der jo ikke er nogen, som aner, hvad vi skal gøre ved problemet, siger han til Mandag Morgen. Økonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Thomas V. Pedersen mener, at Danfossdirektøren vender tingene på hovedet. Det afgørende er, at produktiviteten er øget i hele samfundet, siger han til Politiken. Han siger til bladet, at udflytning af servicefunktioner fra virksomhederne til specialiserede servicevirksomheder, der kan gøre tingene bedre og mere effektivt, er en fordel for samfundsøkonomien. Groft sagt producerer hver ansat i industrien i dag tre-fire gange så meget, som hans eller hendes bedstefar gjorde for år siden, siger han til bladet. Underdirektør i Dansk Industri Richard B. Larsen efterlyser politisk handling. - Der er brug for satsninger inden for forskning og udvikling, inden for skat og især inden for uddannelsespolitikken, siger han til Mandag Morgen. Mere forskning og uddannelse Formanden for CO-industri, Thorkild E. Jensen, er helt enig. - Vi har gentagne gange advaret regeringen mod at skære ned på forskning og uddannelse. Det kan godt være, at mange mennesker er glade for forårspakken, fordi de får nogle flere penge mellem hænderne. Men man kan med god ret spørge, om de fire milliarder kroner ikke var givet bedre ud på flere forskningsstipendiater, nye bøger til folkeskoleeleverne og videreuddannelse af lærerne end til forbrug i nutiden, siger han til Ritzaus Bureau. Han fremhæver den danske vindmølleindustri som et mønstereksempel på, hvad fremsynet erhvervspolitik og målrettede investeringer kan føre med sig. Udflytning = arbejdsløshed I en helt ny rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd om globaliseringen hedder det, at når globaliseringen fylder så meget i den offentlige debat for tiden, skyldes det især nok, at vi de sidste to

15 strijob år har oplevet faldende beskæftigelse. Vi har altså været i den situation, at der blev nedlagt flere job, end der er blevet oprettet. I 1990 erne var det omvendt. Selv om der blev nedlagt mange job, blev der netto oprettet flere job, end der blev nedlagt. Derfor var det også i 1990 erne meget lettere for lønmodtagere i udflytningsramte job at finde alternative beskæftigelsesmuligheder. Lønmodtagerne har i dag ikke disse muligheder. En udflytning af job er i dag ofte ensbetydende med arbejdsløshed, hedder det. - Globaliseringens indflydelse på det danske arbejdsmarked er meget parallel til den indflydelse, indførelsen af ny teknologi har på arbejdsmarkedet; det mest standardprægede og løntunge arbejde forsvinder, og der stilles store krav til omstilling og opkvalificering for lønmodtagerne. Selv om globaliseringen ligesom den nye teknologi samlet giver anledning til velstandsgevinst, er det dog ikke det samme som at alle automatisk vinder. Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er de bedste midler til at maksimere udbyttet og minimere tabet af såvel globaliseringen som indførelse af ny teknologi: - at fastholde et højt beskæftigelsesniveau - at hver ny ungdomsårgang sikres et højere uddannelsesniveau end tidligere ungdomsårgange - at de lønmodtagere, der allerede er på arbejdsmarkedet, skal sikres bedre muligheder for opkvalificering via voksen- og efteruddannelse - at arbejdsmarkedsservicen skal sikre bedre muligheder for støtte og rådgivning til omskoling samt lette lediges tilbagevenden til job - at fremtidens erhverv understøttes via blandt andet investeringer i forskning og ny teknologi - at rummeligheden på arbejdsmarkedet øges Fald i job i udvalgte brancher Papirindustri Skibsmotorer Tekstilindustri Værfter Beklædningsindustri Landbrug Erhvervsrådet er ikke så bange for udviklingen. Ifølge erhvervsrådets rapport er der ingen tendens til, at de danske direkte investeringer i lavtlønslande er væsentligt stigende. Investeringerne i Kina og Indien har været på samme niveau de seneste fem år og investeringerne i Østeuropa har været faldende. Argumenterne i den offentlige debat, som går på, at danske virksomheder i disse år i stadig stigende omfang flytter arbejdspladser til lavtlønslande, harmonerer således dårligt med de faktiske tal, hedder det Serviceerhverv frem Globalisering En opgørelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd over de brancher, der i 1990 erne især har stået for fremgangen i beskæftigelsen viser, at det stort set kun er serviceerhvervene, der er gået frem. Topscorer er gruppen anden forretningsservice med en fremgang på nye job i , fulgt af sociale institutioner m.v. for voksne med , boligreparation og vedligeholdelse (18.900), leverancer af konsulentbistand i forbindelse med software (15.600), restauranter (13.900) og detailhandel med fødevarer (13.400). Du kan se hele rapporten Globalisering omfang, effekter og udfordringer på Arbejderbevægelsens Erhvervsråds hjemmeside: Helt i bund ligger landbrug, gartneri og skovbrug med et minus på , beklædningsindustri ( ), jernbane (-6.200), pengeinstitutter, skibsværfter og bådebyggerier ( ), tekstilindustri ( ), fremstilling af skibsmotorer, kompressorer mv (-3.300), fremstilling af håndværktøj, metalemballage (-3.300), papirindustri (-2.600) og fremstilling af maskiner til generelle formål (-2.400). CO-Magasinet side 14-15

16 Tænketank advarer mod at afskaffe skolepraktik Regeringen gør ikke det, der er behov for, siger formanden for regeringens Tænketank, direktør Erik Bonnerup Tænketankens formand, direktør Erik Bonnerup tager skarpt afstand fra, at regeringen sammen med Dansk Folkeparti og Det radikale Venstre har besluttet at prøve at få antallet af skolepraktikpladser på de tekniske uddannelser reduceret fra sidste år til I en betænkning, Tænketanken har udarbejdet på bestilling af regeringen, bliver skolepraktikken udpeget som et vigtigt redskab til at få nydanske unge videre gennem uddannelsessystemet. - Vi advarer mod at forringe skolepraktikken. Regeringen gør ikke det, der er behov for, siger Tænketankens formand, direktør Erik Bonnerup til Politiken. Tænketanken peger på, at der skal oprettes flere skolepraktikpladser i brancher med gode beskæftigelsesmuligheder. Erik Bonnerup afviser, at skolepraktik kan udvikle sig til andenrangs tilbud. - Naturligvis er det op toptimale en almindelig praktikplads, siger han. Men de pladser er der bare alt for få af. Når muligheden i form af skolepraktik beskæres, henvises mange unge til C-holdet på kontanthjælp. Bonnerup understreger, at skolepraktik ikke er en ideel løsning: - Men nogle gange er det bedste de godes fjende, siger han til Politiken. OK 2004 sendt ud Industriens Overenskomster er nu sendt ud. Der er tale om seks forskellige versioner af OK : A: En samlet udgave med spiralryg og plastomslag med både Industriens Overenskomst, Industriens Funktionæroverenskomst og Industriens Organisationsaftaler. B: Industriens Overenskomst i bogudgave. C: Industriens Funktionæroverenskomst som pjeceversion. D: Industriens Organisationsaftaler i pjeceform. E: Lommeversion af Industriens Overenskomst. F: Lommeversion af Industriens Funktionæroverenskomst. Priserne pr. stk. for de nye overenskomster er A: 80,00, B 16,50, C 7,50, D 6,50, E 6,50 og F 7,50. Du kan bestille de nye overenskomster i CO-industris pjeceafde-ling tlf eller direkte fra din pc er via CO-industris hjemmeside. OK kommer senere i en engelsk version. Tillidsfolk svigter grundkurser Kun 1 af 4 nyvalgte tillidsfolk har deltaget i SiD s grundkurser et år efter de er valgt, viser en opgørelse udarbejdet for SiD s Oplysningsafdeling. Det er en dybt alvorlig udvikling, mener Gunda Røjkjær, leder af SiD s Oplysningsafdeling. For at give de tillidsvalgte et økonomisk incitament til at deltage har SiD fordoblet det beløb, afdelingerne får til tillidsfolkene, når de er på G 1-2 eller på grundkursus i arbejdsmiljø. Året ud betales 960 kr. pr. dag mod før 480 kr. Arbejdsulykke fører til lovændring Efter omtale af en ulykke på Århus Havn, hvor politiet ikke underrettede Arbejdstilsynet, og hvor den tilskadekomne risikerer at komme til at stå svagere i erstatningssagen, har folketingsmedlem Bjarne Laustsen (S) taget spørgsmålet op og stillet spørgsmål til beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V). Claus Hjort Frederiksen skriver i sit seneste svar, at han vil foreslå justitsminister Lene Espersen (K), at politiet fremover skal underrette Arbejdstilsynet, når politiet bliver tilkaldt til arbejdsulykker. Politiets pligt til at underrette Arbejdstilsynet skal fremgå af et cirkulære om, hvordan de to myndigheder skal samarbejde med hinanden. Det gældende cirkulære stammer helt tilbage fra 1958.

17 nar Unge holdt for nar Politikerne opfører sig tarveligt over for unge uddannelsessøgende, og arbejdsgiverne burde skamme sig, mener formanden for CO-industris uddannelsesudvalg Af Erik Sandager - Jeg forstår ikke den politiske holdning. Det er en klar devaluering af erhvervsuddannelser. Det er at holde de unge mennesker for nar, for akilleshælen i erhvervsuddannelsessystemet er manglende praktikpladser, og sådan har det været i 10 år. Sådan siger forbundssekretær Per H. Madsen, formand for CO-industris uddannelsesudvalg, om forslaget fra beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen om at genindføre gammeldags mesterlære. - Regeringen, Dansk Folkeparti og de radikale opfører sig efter min mening tarveligt over for unge uddannelsessøgende. For når de fjerner skolepraktikordningen, fjerner de samtidig uddannelsesgarantien og muligheden for at færdiggøre en erhvervsfaglig uddannelse. Og uden at give de unge en chance eller et alternativ. - De har sparet skolepraktikken væk alene med det formål at opnå en halv milliard kroner i besparelse på finansloven. På den baggrund forekommer det billigt, at beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen nu kommer med et forslag om at genindføre den gammeldags mesterlære. - Det løser ingen problemer - hverken for de unge, der gerne vil have en erhvervsuddannelse, de kan bygge videre på - eller for de ca unge, der hvert år mangler en praktikplads. Manglende praktikpladser - og virksomhedernes manglende vilje til at Devaluering - Det har aldrig været fag- nar bevægelsens mål, at vi åbne op for de unge mennesker - er det reelle problem i erhvervsuddannelserne. Bør skamme sig - Så foreslår de, at vi skal lave korte uddannelser. Og det er vi så gået i gang med. Det syntes arbejdsgiverne var en glimrende idé, da regeringen foreslog det. Men når det kommer til realiteterne, vil de ikke have de unge. De vil ikke stille de nødvendige praktikpladser til rådighed. De kan ikke fortælle, hvor der er behov for korte uddannelser. - Begge parter på arbejdsmarkedet - både arbejdstagere og arbejdsgivere - bør spille med. Men arbejdsgiverne bør skamme sig, fordi de ikke vil åbne uddannelsespladser for de unge. Det er det reelle problem, som den nuværende regering ikke vil tage fat på at løse. Per H. Madsen stiller sig uforstående overfor forslaget fra Claus Hjort Frederiksen: - Mesterlæren har aldrig været afskaffet, men har eksisteret hele tiden. Det har altid været muligt at gå i lære som mesterlærling. Men hvis det er den gammeldags mesterlære, hvor der blev set gennem fingre med, at der ikke skulle læres noget bogligt, og hvor målet er at skabe en uddannelse målrettet imod en minoritet i samfundet, så vender jeg mig kraftigt imod det. skulle have nogle læsesvage eller nogle, der er dummere end andre, til at stå i det ene hjørne, og de kloge i det andet hjørne. Forslag om uddannelse for særligt læsesvage grupper vil automatisk medføre en devaluering af erhvervsuddannelserne som helhed. Hvordan pokker vil de tiltrække de bogligt stærke til erhvervsuddannelser? Per H. Madsen - Så vil der ingen prestige være i en erhvervsuddannelse. De borgerlige politikere vil af uforståelige grunde gerne udhule erhvervsuddannelserne. Det er en klar nedprioritering og nedvurdering af erhvervsuddannelserne. - Erhvervsuddannelser er bygget op om en lov, og den lov gælder for alle. Han kunne have sagt, vi skulle skabe fornyede forhold. Men det er virksomhederne, der bestemmer, hvem de vil ansætte. Så længe virksomhederne ikke vil stille med praktikpladser, kan man foreslå alt, for så kommer vi ikke videre. Derfor synes vi, det er en billig måde at komme ud med en ny idé på, siger Per H. Madsen. Foto: Chili foto CO-Magasinet side 16-17

18 International fag International fagbev Ingen til at passe de gamle på Mauritius Sygeplejersker er en mangelvare i mange tredjeverdenslande, fordi de emigrerer til udlandet. - Europa driver krybskytteri på vore sygeplejersker til at passe de gamle i Europa, så vi har ingen tilbage til at gøre dette arbejde i Mauritius, siger Zhye Cassan Kurreman, formand for landets største fagforening forsygeplejersker, i en rapport, Frie Faglige Internationale, ICFTU, har lavet om migrantarbejdere. (vandrende arbejdere). I Sydafrika har sundhedspersonalets udvandring til lande med højere lønninger ført til Sundhedspersonale emigrerer til lande med højere løn. Det medfører mangel på sundhedsarbejdere i de fattige lande og det går bl.a. ud over bekæmpelsen af AIDS. Foto: ILO en alvorlig mangel på personale på et tidspunkt, hvor behovet for sundhedspersonale til at bekæmpe HIV/AIDS er meget stort. Lignende problemer opstår i undervisningssektoren især hvis udviklingslandenes universiteter drænes for undervisere, der flytter til bedre lønninger i andre lande. - De rige lande finansierer deres universiteter på denne måde i stedet for at skabe ordentlige forhold for deres egne undervisere, så de kunne holde på dem, siger generalsekretæren for Senegals fagforening for ansatte på højere læreanstalter Ibra Diene i samme rapport. ICFTU advarer om, at udvandringen bliver en regulær hjerneflugt, der skaber større forskel mellem de rige lande i nord og de fattige i syd. Stadig straffrihed i Colombia Colombias regering viser stadig ingen vilje til at undersøge mord på fagforeningsfolk begået inden for de seneste ti år. Den internationale fagbevægelse kræver, at Colombias regering undersøger, hvem der står bag de mange drab. Alene mellem januar og maj i år er flere end 26 fagforeningsfolk blevet myrdet i landet. ICFTUs repræsentanter har tidligere holdt møde med Colombias ambassadør i Genève, Clemencia Forero Ucros, hvor de bad om oplysninger i 20 konkrete sager, og hun lovede at undersøge dem. Svaret fra regeringen bekræftede imidlertid mistanken om, at ingen af de skyldige i drabene var hverken blevet straffet eller retsforfulgt. - Regeringen har intet gjort for at få disse forbrydelsers bagmænd straffet, siger ICFTUs generalsekretær Guy Ryder. Iran løslader syv Iran løslod i midten af maj de syv arbejdere, der, som omtalt i forrige nummer af CO- Magasinet, blev anholdt under en fredelig 1. maj-demonstration. Frie Faglige Internationale, ICFTU, og FN s arbejdsorganisation ILO protesterede mod fængslingerne. En af de anholdte, Mahmood Salehi, er en kendt faglig leder. Han blev ligeledes anholdt og var fængslet i ti måneder i To dage før fængslingen i år mødtes han med en delegation fra ICFTU. Dette besøg var nøje overvåget af sikkerhedspolitiet, og der er næppe tvivl om, at hans anholdelse 1. maj har sammenhæng med dette møde. Der blev ikke rejst nogen sigtelser mod de fængslede. Protester mod dødsdomme Dødsdommen over seks bulgarske sygeplejersker og en palæstinensisk læge i Libyen har fået Union Network International, UNI, til Klip fra fagbladene 1000 job venter i Norge»Lige nu oplever vi et svagt fald i ledigheden, og der er arbejde på vej i Norge på offshore området. Det kan nemt blive arbejdspladser eller mere inden for kort tid, og der bliver først og fremmest brug for svejsere, rørlæggere, plade- og konstruktionssmede og riggere. Vi er i fuld gang med at uddanne folk til certifikatsvejsning. Jeg må endnu en gang bede virksomhederne melde ud, hvilken arbejdskraft der bliver brug for. Så skal vi nok sørge for efteruddannelse af medlemmerne. Vi kan jo ikke alle sammen blive social- og sundhedshjælpere, som beskæftigelsesministeren sagde på Flextronics. Sådan er verden ikke. Det var naiv tale.«distriktsformand Kurt T. Nielsen, Aalborg, i Metal (Dansk Metal) om arbejdsløsheden i Nordjylland. Åben ladeport for spekulation»det burde ikke være muligt at ansætte folk uden først at tjekke med den sociale sikringsstyrelse, hvordan de ansatte skal være sikret. Så burde den sociale sikringsstyrelse i hvert land have mulighed for at inddrive bidragene hos arbejdsgiveren, selv om arbejdsgiveren har hjemme i et andet land. Som det er nu, er det i alt for stort omfang overladt til lønmodtageren at finde ud af, hvordan han skal være socialt forsikret. Det er ikke rimeligt, at det er sådan, da området er uoverskueligt.«torben Fischer, SiD s A-kasse, i Fagbladet (SiD). Han mener, at forskellige regler i EU-landene giver arbejdsgiverne mulighed for at spekulere i at spare penge på sociale forsikringer. Driver den af til fed hyre»det rummelige arbejdsmarked er flot med fine visioner. Men det er langt forud for sin tid og slet ikke gearet til virkeligheden. Arbejdsgiverne er generelt positivt indstillede over for job på særlige vilkår. Men de har heller ikke noget med det at gøre i det daglige. Jeg oplever især, at kollegerne kommer med stikpiller om, at fleksjobberne går og driver den af til en fed hyre. Der er en tendens til mobning i det. Men det sker ikke bare, fordi kollegerne er smålige. Ofte ved de ikke, hvad de skal stille op. De fleste problemer opstår, fordi der forinden ikke er aftalt, hvem der gør hvad.«socialrådgiver Jane Nielsen i hk privat (HK) på baggrund af en undersøgelse, der viser, at kollegernes holdning er en væsentlig barriere for medarbejdere i fleksjob.

19 bevægelse ægelse at protestere over for Libyens præsiden, Muammar Gadaffi. De syv blev dømt ved kriminalretten i Benghazi for bevidst at have spredt HIVvirus på et hospital. I brevet udtrykker UNI sympati med de libyske familier, der er berørt af smitten, men fremhæver, at anerkendte internationale eksperter har påvist, at smittespredningen er sket på grund af en intern infektion i hospitalet, og at de syv udlændinge er blevet nægtet en retfærdig retssag og at den virkelige årsag til smittespredningen aldrig vil blive kendt, hvis man bare dømmer de syv uden at undersøge, hvad der virkelig er sket. Strejkende i Zimbabwe anholdt og løsladt 5000 arbejdere i Zimbabwes telefonselskab, Tel-One, gik i strejke 17. maj, fordi teleselskabet nægtede at betale de lønstigninger, de ansatte har krav på efter en aftale om, at lønnen skal følge leveomkostningerne. Seks af de strejkende blev anholdt, og telearbejdernes generalsekretær, Gift Chimanikire, blev truet med anholdelse, efter han fik forbud mod at holde en tale til de strejkende på Harares hovedtelefonkontor. Efter protester fra Union Network International, UNI blev de seks telefonarbejdere løsladt. 200 millioner børnearbejdere Af de ca. 200 millioner børnearbejdere i verden er det umuligt at vide, hvor mange, der bliver udnyttet som tjenestepiger, men FNs arbejdsorganisation, ILO, vurderer, at piger under 16 år er den største gruppe på arbejdsmarkedet. Når man taler om børn, der udfører husligt arbejde, drejer det sig om børn, der arbejder for en tredjepart altså uden for familien. Næsten uden undtagelse bliver de udsat for misbrug der kan være tale om tvangsprostitution, slavelignende situationer eller arbejde under forhold, der er farlige eller skadelige for deres psykiske eller fysiske sundhed. De bliver udnyttet økonomisk, for de arbejder mange timer uden betaling eller til meget lav betaling. De bliver udnyttet, fordi de som regel ikke har nogen social eller juridisk beskyttelse, og de bliver frataget de rettigheder, som børn har ifølge international lov, herunder retten til at lege, retten til ikke at blive udsat for seksuel udnyttelse eller chikane. De har ingen ret til besøg af deres familie og bliver ikke beskyttet mod misbrug. Børn under 18 år bliver også tvunget til et andet land for at arbejde eller tvunget til at arbejde som gældsslaver eller under andre former for slaveri. 12. juni satte den internationale fagbevægelsen særligt fokus på børnearbejde. Franskmænd strejker mod Falck Flere franske fagforeninger strejker og truer med fysiske blokader mod det danskejede sikkerhedsfirma, Group 4 Falck. De ansatte ønsker nye forhandlinger med Falck, efter de foregående var afbrudt i januar i år, fordi firmastrukturen skulle ændres. Tillidsrepræsentant Adrian Leforestier siger, at Falck aldrig har været i front, når det drejer sig om sociale forbedringer, og at firmaet ikke ønsker at forhandle med de ansatte. Han siger, at arbejdsklimaet konstant bliver forringet og at folk bliver fyret til højre og venstre og i midten, og de ansatte bliver udsat for urimelige sanktioner som f.eks. forsinkelser af lønudbetalingen. Tryggere ledighed»vi har fulgt situationen tæt, og vi trækker i alle tråde for at sikre medlemmerne bedst muligt. Vi har i TL s hovedbestyrelse et ambivalent forhold til ledighedsforsikringer, for principielt burde det etablerede system med a- kasserne kunne levere den sikkerhed, der er brug for. Men det er ikke nogen hemmelighed, at det ikke lige er de tanker, der vinder genklang på Christiansborg for øjeblikket. Så i stedet for at række efter månen har vi valgt at gå efter en fleksibel og kvalitetssikret ordning, så vi har et godt tilbud til medlemmerne.«forbundsformand Ole Skals Pedersen i TEKNIKEREN (Teknisk Landsforbund) om forbundets særlige ledighedsforsikring. Grænser for overvågning»der må være klare grænser for, hvornår ledelsen på en virksomhed må overvåge de ansatte på video, mens de arbejder. For det første må det kun bruges, hvis det sker af hensyn til produktionen, og for det andet skal det være aftalt i forvejen, hvem der må se optagelserne. For det tredje må det kun være kortvarige optagelser, der efterfølgende skal slettes for at undgå misbrug. Den bedste måde at undgå misbrug vil være, at tillidsrepræsentanten får optagelserne efter brug og sørger for at få dem destrueret.«faglig medarbejder Jannie Andersen i Fagbladet TIB (Forbundet Træ-Industri-Byg) efter debat på TIB industrikonference om virksomheders videoovervågning af de ansatte. Lærlingene bliver ramt»det er jo først og fremmest os lærlinge, der bliver ramt af den manglende kvalitetssikring, men på længere sigt går det også ud over faget. I lang tid har de nyudlærte i faget haft en langt højere ledighed end alle andre, og det kunne måske blandt andet skyldes, at mestrene også synes, at mange nyudlærte mangler noget kvalitet. Og så er det jo fuldstændig vanvittigt, at de fleste firmaer undlader at kvalitetssikre uddannelsen.«formanden for Blik og RørUngdom, Charlotte Pedersen, i Blik og Rør (Blik- og Rørarbejderforbundet). CO-Magasinet side 18-19

20 Noter Noter Afviser misbrug af løntilskud Arbejdsmarkedsstyrelsen afviser de anklager om misbrug af løntilskud, som Dansk Metal er kommet med mod Arbejdsformidlingen. Styrelsen har gennemgået de første tre sager, som Dansk Metal har afleveret, og det får direktør Marie Hansen til at fastslå, at der ikke er hold i anklagerne. - På baggrund af de redegørelser, jeg har modtaget, er der intet, der tyder på, at virksomhederne eller AF har misbrugt reglerne. Så indtil videre er der ikke hold i påstandene om udbredt misbrug, siger Arbejdsmarkedsstyrelsens direktør. Hun medgiver dog, at dialogen med den ledige i alle tre sager kunne have været bedre. Generationsskifte i IDA Ingeniørforeningen (IDA) har fået helt ny og yngre ledelse. Lars Bytoft Olsen, 31 år, har overtaget formandsposten efter Per Ole Front, 53 år. Per Ole Front har været formand for IDA i fem år og vender tilbage til et job i Københavns Amt, hvorfra han har haft orlov. Lars Bytoft Olsen blev valgt som ny formand med 33 af 60 stemmer på et repræsentantskabsmøde. Samtidig er Leif Dyrmose, 47 år, blevet valgt til formand for Ansattes, Ingeniørers Råd, og et flertal i IDAs hovedbestyrelse aftalte samtidig at pege på Mia Bacher Olsen, 31 år, som ny næstformand. 400 flere ledige Den sæsonkorrigerede ledighed steg i april med 400, fra i marts til i april. Siden årsskiftet er antallet af ledige faldet med personer eller 38 pr. dag. Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen glæder sig over udviklingen. - Det må ikke føre til panik, at ledigheden er steget lidt i april. Vi tror fortsat, at ledigheden vil falde væsentligt i år. Det vil forårspakken sørge for. - Situationen lige nu, hvor ledighedstallene svinger lidt frem og tilbage, bekræfter kun, at forårspakken var nødvendig. Og langt de fleste økonomer har da også anerkendt, at forårspakken vil sætte gang i dansk økonomi, så vi for alvor kan få bragt arbejdsløsheden ned, siger ministeren. Sikrer flere penge til arbejdsskadede Dansk Metal har med en sejr i Højesteret sikret, at fremtidige arbejdsskadede får udbetalt flere penge i erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. - Hidtil har forsikringsselskaberne fratrukket feriegodtgørelse, før de udbetalte erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Forsikringsselskaberne har på den måde stukket ca kroner af de arbejdsskadedes penge i lommen. Metal mener ikke, at forsikringsselskaberne har ret til at tage de penge, og det har vi nu fået medhold i ved en dom i Højesteret, siger sekretær i Metals miljøsekretariat Peter Poulsen. Han siger, at dommen ændrer retspraksis, og at det kommer alle fremtidige arbejdsskadede til gode. Den nye retspraksis bliver ikke gennemført med tilbagevirkende kraft. Det er anden gang inden for et halvt år, at Dansk Metal vinder en sag i Højesteret. To dage før jul fik Metal medhold ved en højesteretsdom, som nu har medført, at mere end 900 mennesker i et fleksjob har bedt om at få deres sager om arbejdsskadeerstatninger genoptaget for at få erstatningerne forhøjet. Rigsrevisionen ser på nyt lønsystem De nye lønsystemer, der i 2003 blev indført for store personalegrupper i staten, skal kulegraves nærmere. Dels har Centralorganisationernes Fællesudvalg og Finansministeriet i fællesskab iværksat en evaluering, og dels er Rigsrevisionen i gang med en undersøgelse. Rigsrevisionen har udvalgt 21 departementer og styrelser, der skal indberette løndata samt oplysninger om brugen af systemet i forhold til lønpolitik, lønstyring og effekt. Post Danmark ind i DI Det tidligere statsselskab Post Danmark A/S har meldt sig ind i Dansk Industri. Indmeldelsen er ifølge Post Danmark en konsekvens af, at Post Danmark blev omdannet til aktieselskab i 2002 og at overenskomsterne for de ansatte ikke længere hænger sammen med det statslige aftalesæt. - Post Danmark har valgt at melde sig ind i DI, fordi vi herigennem får en tilknytning til de forhandlinger, der føres om blandt andet overenskomster på det private arbejdsmarked, siger adm. direktør Helge Israelsen, Post Danmark. Han peger samtidig på, at DI er den organisation, der bedst kan varetage Post Danmarks interesser. I SiD, der er postbudenes faglige organisation, er holdningen umiddelbart neutral til postvæsenets valg af arbejdsgiverorganisation. - Vi har ingen holdning til, hvorvidt Post Danmark vælger den ene arbejdsgiverforening frem for den anden. Det afgørende for os er, at vi får overført alle de aftaler, som vi i dag har med Post Danmark, til en privat overenskomst, siger forretningsfører Jens Bendtsen, SiD-Post, til Net-Redaktionen. Useriøse firmaer på lur efter ledige Mange ledige tilbydes job, hvor den helt eller delvist provisionsbaserede løn er så lav, at den ledige ikke er berettiget til fulde dagpenge, hvis de senere bliver fyret eller siger op. En tredjedel af de ledige sælgere har siden 1. januar 2003 fået henvendelser på baggrund af det cv, som alle ledige skal lægge ud på En undersøgelse blandt 337 sælgere i Danske Sælgeres A-kasse viser, at de ledige betragter 75 procent af disse henvendelser som useriøse. Flemming Kühlmann, formand for a-kassen, siger, at det kan være en risikabel affære for de ledige at tage imod et tilbud, der indebærer hel eller delvis aflønning på provisionsbasis, og at det undergraver at tilbudene afgives ad den vej.