Celeston rescue & før sectio efter uge 34+0
|
|
- Magnus Bjerre
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Celeston rescue & før sectio efter uge 34+0 Titel Celeston: rescue behandling før uge 34+0 & øvre gestationsalder ved elektive kejsersnit. Forfattere: Christensen, Jeanette Tranberg, Obstetrisk afdeling, Kolding. Gustafson, Line Winther, Obstetrisk afdeling, Aalborg Henningsen, Anna-Karina Aaris; Obstetrisk afdeling, Rigshospitalet Hvidman, Lone Egly; Obstetrisk afdeling, AUH-Skejby Kierkeby, Anne; Neonatal afdeling, AUH-Skejby Kolding, Line; Klinisk Institut, Aarhus Universitet Laursen, Jacob Brink; Obstetrisk afdeling, Hvidovre Hospital Pedersen, Lars Henning, Obstetrisk afdeling, AUH-Skejby Renault, Kristina, Obstetrisk afdeling, OUH COI for arbejdsgruppens medlemmer: Se appendiks 1 Korrespondance: Lone Hvidman, lonehvid@rm.dk Status Første udkast: 19. december 2014 Diskuteret af Sandbjerg dato: 22.januar 2015 Korrigeret udkast dato: Endelig guideline dato: Guideline skal revideres seneste dato: Externt review: Guideline har ikke været i eksternt review. 1
2 Indholdsfortegnelse: Resume af kliniske rekommandationer side 2 Indledning: side 3 Rescue side 4 Celeston ved elektivt sectio efter uge 34+0 side 6 Appendiks 1: COI for forfattere og reviewere side 9 Appendiks 2: Biologisk baggrund side 10 Appendiks 3: Evidenstabeller side 12 Appendiks 4: Internationale anbefalinger side 14 Referencer side 16 Resume af kliniske rekommandationer: RESCUE Overvej at behandle med rescue celeston* ved truende for tidlig fødsel mellem uge 26+0 og 33+6 forudsat: 1) at der er givet celeston 1 gang tidligere mindst 14 dage før 2) at fødslen ikke er umiddelbart forestående og forventes inden for 24 timer. 3) herunder specifikt at orificium er <3 cm dilateret 4) at der ikke mistanke om chorioamnionitis SECTIO: Ved elektivt sectio efter uge 34+0 kan celeston* ikke generelt anbefales. *to doser 12 mg celeston med 24 timers interval. Forkortelser: Respiratorisk stress syndrom (RDS) Glucocorticoider (GC) Transitorisk takypnø neontalt (TTN) 2
3 Indledning: BAGGRUND: Graham Mont Liggins fandt i 1972 i et randomiseret studie en reduktion i både forekomsten af RDS og dødelighed hos præterme efter GC behandling (Liggins and Howie 1972). Han havde i 1969 beskrevet lungeforandringer hos får efter GC eksponering (injiceret direkte i fosteret) og foreslog, at ændringen kunne skyldes forskelle i surfactant i alveolerne hos nyfødte (Liggins 1969). Administration af GC ved truende for tidlig fødsel er nu standard behandling internationalt. Dog varierer den øvre GA for primær behandling, brugen af rescue behandling, og administration af GC ved sectio op til og med gestationsalder 38+6 (se Internationale retningslinier, appendiks 4). Beslutningen om hvorvidt man anvender GC eller ej er en balance mellem den formodede effekt og den potentielle risiko: GC giver potentielt alvorlige effekter på den udviklende hjerne i dyremodeller (se appendix 2). Hos mennesker er der sparsomme data, og dermed ikke klar evidens for at GC er en sikker behandling (se appendix 2). Det skærper i sig selv kravene til den minimale potentielle positive effekt af behandlingen man kan acceptere. På den anden side kan de respiratoriske komplikationer ved præterm fødsel og sectio på ikke-mature børn potentielt være alvorlige. Forekomsten og alvorlighedsgraden er dog i udtalt grad afhængig af gestationsalderen (se appendix og Figur 1) og om fødsel sker ved elektivt sectio. Derudover kan man ikke udelukke, at effekten af GC afhænger af gestationsalderen, med en mindre effekt ved helt tidlige (<26 uger) (Onland, de Laat et al. 2011) eller sene gestationsaldre (sidstnævnte først antydet i det oprindelige Liggins studie (Liggins and Howie 1972)). Figur 1 Respiratoriske udfald afhængig af gestationsalder (Robertson, Sniderman et al. 1992, Rubaltelli, Dani et al. 1998, Stutchfield, Whitaker et al. 2005, Hansen, Wisborg et al. 2008, Joseph, Nette et al. 2009). Y-aksen angiver proportion med RDS og/ eller TTN. 3
4 DEFINITIONER I Danmark anvendes udelukkende betametason (celeston), og guideline omhandler udelukkende betametason, med mindre andet fremgår. Definitionen af respiratorisk distress syndrom (RDS) og transitorisk takypnø neontalt (TTN) kan variere fra studie til studie. AFGRÆNSNING Denne guideline supplerer eksisterende guideline om præterm fødsel og dækker: 1) Rescue behandling ved truende for tidlig fødsel, dvs. administration af glucocorticoid (GC) ved truende for tidlig fødsel, hvis der tidligere i samme graviditet er givet fuld dosis celeston (i det følgende benævnt rescue ). 2) Administration af GC ved elektivt sectio efter gestationsalder (GA) Denne guideline dækker ikke: 1) Rutinemæssig anvendelse af primær behandling med GC ved truende for tidlig fødsel. Denne behandling anses for at være veldokumenteret. 2) Planlagt, gentagen administration (f.eks. hver uge) af GC ved truende for tidlig fødsel (= repeat, se appendix). 3) Den øvre grænse for administration af GC ved vaginal fødsel. 4) Forskelle på effekt og bivirkning ved brug af betametason og dexametason. Evidensgradering: GRADE og Oxford Rescue SPØRGSMÅL Bør der ved forestående præterm fødsel (<GA 33+6) og tidligere administration af celeston gives en rescue dosis celeston? BAGGRUND Der er 3 randomiserede studier, som omhandler rescue behandling ved truende præterm fødsel før uge Det ene af studierne, Peltoniemi et al 2007, adskiller sig dog fra de 2 øvrige. Den afgørende forskel er inklusionskriterierne, idet deltagerne var i mere fremskreden fødsel end i de to øvrige studier og hovedparten fødte inden for 24 timer: McEvoy 2010: Gravide i truende for tidlig fødsel GA med mindst 14 dage siden primær behandling. Exclusion: chorioamnionitis, IDDM, første dosis før GA Diagnose RDS: Iltbehov, klinisk RDS, røntgenologiske forandringer 4
5 Garite 2009: Gravide i truende for tidlig fødsel med intakte hinder GA med primær behandling før uge 30+0 og med mindst 14 dage siden primær behandling. Exclusion: orificium >=5 cm, PPROM, tegn på chorioamnionitis Diagnose RDS: Iltbehov, klinisk RDS, røntgenologiske forandringer Peltoniemi 2007:Gravide i truende for tidlig fødsel GA<34+0 med primær behandling mindst 7 dage tidligere med truende for tidlig fødsel dvs: orif >=3 cm og regelmæssige kontraktioner med 5-10 minutters interval evt med PPROM eller planlagt elektiv fødsel indenfor 48 timer. Exclusion: chorioamnionitis. 79% fødte inden for 24 timer Forskellen afspejler sig i nedenstående metaanalyse vedrørende forekomsten af RDS, med en I- squared på 90 %. Peltoniemi studiet blev desuden stoppet før tid, da interim analysen viste tendens til dårligere udkomme for gruppen behandlet med rescue GC. Inkluderes udelukkende McEvoy og Garite studierne er I-squared 0 % og de samlede estimater er på NNT = 7.7 for hele populationen, NNT=3.4, hvis man kunne forudse hvem der reelt føder før uge 34. Nedenstående forrest plot er for RDS: 5
6 For alle udfald se Grade tabel, appendiks 3. Teoretisk set kunne den positive effekt forklares ved en mindre effektiv effekt af GC på lungemodningen før uge 26 (Onland, de Laat et al. 2011), men det kan ikke udledes fra ovenstående randomiserede studier. Resume af evidens Der er 3 RCT, som omhandler rescue behandling før uge Et studie (Peltoniemi, Kari et al. 2007) inkluderer kvinder i umiddelbar forestående fødsel, og studiet finder kun negative effekter ved brug af rescue. Studiet blev stoppet før tid. Evidensgrad Moderat kvalitet To studier (Garite, Kurtzman et al. 2009, McEvoy, Schilling et al. 2010) finder en effekt af rescue behandling på risikoen for RDS (NNT 7.7). Inklusionskriterierne er anderledes end Peltoniemi et al, specifikt blev kvinder i aktiv fødsel ekskluderet. Kliniske rekommandationer Overvej at behandle med rescue celeston* ved truende for tidlig fødsel mellem uge 26+0 og 33+6 forudsat: 1) at der er givet celeston 1 gang tidligere mindst 14 dage før 2) at fødslen ikke er umiddelbart forestående og forventes inden for 24 timer. 3) herunder specifikt at orificium er <3 cm dilateret 4) at der ikke mistanke om chorioamnionitis Styrke *to doser 12 mg celeston med 24 timers interval. 6
7 Elektivt sectio efter uge SPØRGSMÅL Bør der gives celeston før elektivt sectio efter uge 34+0? BAGGRUND Gestationsuge 34+0 til 36+0 Porto et al publicerede i 2011 et RCT, hvor effekten på respiratorisk morbiditet af antenatal steroid hos sene præmature blev undersøgt (Porto, Coutinho et al. 2011). 320 kvinder blev randomiseret (2 x 12 mg betamethasone med 24 t imellem vs. placebo). Primære outcome var respiratorisk morbiditet delt på RDS og TTN. Sekundære neonatale outcomes var GA, fødselsvægt, Apgar scores, surfactant, ventilations støtte, indlæggelse, hypoglycæmi, ikterus, neonatal sepsis, persisterende ductus, samt varighed af indlæggelse. RDS forekomst på ca 1%, TTN forekomst på godt 20% i begge grupper. Der var ingen signifikant forskel på steroid og placebo gruppe. Forekomsten af ikterus var signifikant nedsat i steriodgruppen, øvrige sekundære outcomes uden forskel. Mht fødselsmåde skal det understreges, at de fleste havde haft veer og kun ca 30 % (ligeligt fordelt) fødte ved CS Generelt er anvendelse af GC (blot enkelt dosis, men minimum 24 timer før fødsel) associeret med en reduktion i forekomsten af svær RDS (og i øvrigt dertil hørende indlæggelse på NICU) reduceres betydeligt: Ved brug af celeston faldt forekomsten af svær RDS fra 16% til 2% i den samlede gruppe af præterme (GA 34+0 til 36+0), p=0.046 (Balci et al. 2009). Der var ikke forskel på andelen af sectioer i de to grupper (40% versus 30%, NS). Gestationsuge 36+0 til 38+6 Der er ingen RCT mellem 36+0 og Et studie fra England vedr. elektivt sectio mellem 37+0 og 38+6 fandt en effekt på respiratoriske symptomer efter behandling med GC (Stutchfield, Whitaker et al. 2005), se grade tabel, appendiks 3. Der er en lav baggrundsrisiko for respiratoriske symptomer efter gestationsalder 37+0 og meget lille risiko for svær RDS (se appendix og Figur 1). Da udgangsrisikoen for svær RDS ved disse sene GA er lav, skal der et stort NNT til for at gøre et enkelt barn godt, og da skal den potentielle endnu ikke fuldt klarlagte bivirkningsprofil vægte højere. Stucthfield et al har fulgt børnene op til 8-15 år (median 12,2), og konkluderede at der ikke var forskel i hverken adfærd eller helbred generelt bedømt (Stutchfield, Whitaker et al. 2013). Dog havde GC eksponerede børn en dobbelt så stor risiko for at blive klassificeret som lavest scorende i skoleformåen sammenlignet med kontrollerne (33 ud af 186 [17.7%] sml. med 14 ud af 164 [8.5%], relativ risiko = 2,1 (95% CI = 1,1-3,7) P = 0,01) (Stutchfield, Whitaker et al. 2013, Aiken, Fowden et al. 2014). Resultatet tolker Stutchfield et al som et discordant finding (Stutchfield, Whitaker et al. 2013), men tolkningen er kontroversiel, og Aiken et al (Aiken, Fowden et al. 2014) skriver i en kommentar til studiet: The question facing obstetricians and neonatologists is whether this degree of reduction in shortterm respiratory morbidity justifies the risk that glucocorticoids may have an adverse effect on cognitive function of the child in later life. Given the present evidence, we do not believe the risk is warranted Uanset tolkningen er Stutchfiled opfølgningen for lille og børnene for små til at konkludere at GC er sikkert. 7
8 Samlet, og i tråd med konklusionen fra Aiken et al, vil der være tilfælde, f.eks. ved congenit diaphragma hernie, hvor den respiratoriske risiko vurderes så høj, at den vil kunne overstige den potentielle risiko ved GC. Resume af evidens Ved forløsning (både vaginalt og ved sectio) i de tidlige gestationsuger efter uge 34+0 er risiko for RDS ikke ubetydelig og ved administration af celeston minimum 24 timer forud for forløsning ses en effekt på forekomsten af RDS. Der er på nuværende tidspunkt dog ikke tilstrækkelig evidens til rutinemæssigt at kunne anbefale brug af celeston forud for forløsning fra uge 34+0, herunder elektivt sectio. Fra GA 36+0 vurderes risikoen for RDS så forholdsvis lav og en evt. gevinst ved administration af celeston forud for elektivt sectio så relativt beskeden, at risikoen for de endnu ikke afklarede potentielle langtidsbivirkninger generelt vejer tungere end ønsket om at minimere de potentielle respiratoriske kortids komplikationer. Evidensgrad Moderat I visse tilfælde kan administration af celeston forud for forløsning overvejes, når risikoen for de umiddelbare kortsigtede respiratoriske komplikationer vurderes at veje væsentligt tungere end de potentielle uafklarede kognitive langtidsbivirkninger. Kliniske rekommandationer Ved elektivt sectio efter uge 34+0 kan celeston ikke generelt anbefales. Styrke Litteratur søgningsmetode: Litteratursøgning afsluttet dato: Databaser der er søgt i: Pubmed og Cochrane Library Søgetermer: Rescue doses, repeat doses, Adrenal Cortex Hormones, repeat courses, rescue courses, multiple courses, corticosteroid, repeat, rescue, betamethasone, premature obstetric labor. Antenatal betamethasone AND elective cesarean section Tidsperiode: Ingen begrænsninger. Sprogområde: Ingen begrænsninger. 8
9 Appendices Appendiks 1: Conflicts of interest ( COI ): Christensen, Jeanette Tranberg: Ingen COI Gustafson, Line Winther: Ingen COI Henningsen, Anna-Karina Aaris: Ingen COI Hvidman, Lone: Investigator på MACS-studiet på AUH. Medforfatter på publikationer vedr. dette trial. Kierkeby, Anne: Ingen COI Kolding, Line: Ingen COI Laursen, Jacob Brink: Ingen COI Pedersen, Lars Henning: Ingen COI Renault, Kristina: Ingen COI 9
10 Appendiks 2: Biologisk baggrund Effekt på respiratoriske symptomer For megen af den litteratur der beskriver GCs positive indvirken på respiratorisk morbiditet hos nyfødte gælder, at der ikke sikkert differentieres mellem RDS (set som surfactantmangel - potentielt alvorlig tilstand) og den lettere respiratorisk morbiditet kaldet TTN, der skyldes manglende resorption af væske i alveolerne og oftest fører til et kortvarigt behov for respiratorisk støtte og indlæggelse (Edwards, Kotecha et al. 2013). Effekten af GC på surfactantproduktionen hos immature og præmature er kendt og undersøgt, hvorimod GCs effekt på risikoen for at udvikle TTN er mindre velundersøgt. Dog er der enkelte studier (Stutchfield, Whitaker et al. 2005) der peger på effekt af celeston ved aktivering af natrium kanaler og øget iontransport, hvilket dog ikke sikkert er konfirmeret i andre studier. Dette besværliggør sammenligning og tolkning af litteraturen på området, og bør haves i baghovedet, når resultaterne skal tolkes; når potentielt alvorlige langtidsfølger (CNS) skal stilles overfor risikoen for især lettere respiratorisk morbiditet med udsigten til et par dages indlæggelse (ved højere GA) - se Figur 1s forløb omkring uge 34. Bivirkninger Brugen af antenatal GC i doser, der er ækvivalente til de doser, der bruges hos mennesker, påvirker hjerneudviklingen hos dyr, specielt udvikling af hippocampus og corpus callosum, både på cellulært niveau og ved MR-scanninger senere i dyrenes barndom (Uno 1990, Uno 1994, Antonow-Schlorke 2003, Cavalieri 2004). Selvom det kan være problematisk at ekstrapolere data fra dyreeksperimentelle studier til mennesker er der også hos mennesker fundet tegn på CNS påvirkning ved brug af antenatal GC. Således har man ved brugen af gentagne GC doser fundet ændringer i hjernen hos nyfødte i formen nedsat overflade areal samt ændringer i cortex strukturen ( whole cortex convolution index, et mål for kompleksiteten af foldningerne) (Modi, Lewis et al. 2001). Potentielle følger af forandringer i hippocampusregionen er følelsesmæssige og adfærdsmæssige problemer, som derfor har været undersøgt hos børn udsat for gentagne doser af antanatal GC med fund af øget forekomst af adfærdsmæssige problemer (French 2004) samt tegn på forsinket psykomotorisk udvikling (Esplin 2000). Senest har dette været undersøgt i Stutchfields follow-up studie på antenatal GC ved elektivt sectio til termin. Konklusionen her blev at der ikke var tegn på negative CNS langtidsfølger hos denne gruppe af børn født til termin efter elektivt sectio. Denne konklusion har imidlertid været kritiseret, idet der faktisk var signifikant flere i gruppen af børn udsat for antenatal GC som lå i den laveste del af spektret for formåen i skolen og flere børn i denne gruppe der havde brug for en eller anden form for støtte (om end dette fund ikke var statistisk signifikant.) Af betydning her kan være: 1) Måske primært skadeligt ved gentagne eksponeringer (repeat). 2) Teoretisk muligvis skadeligt tidligere i graviditeten (ifm. neuronal migration). 3) I studier af postnatal GC givet i første leveuge, som viste øget risiko for cerebral parese (CP) blev der givet ganske høje doser i mange dage i træk på et tidligt tidspunkt (lav GA). Den øgede risiko for CP har ikke kunnet genfindes, hvis behandlingen blev givet efter 2 leveuge. Randomiserede undersøgelser af effekten af gentagne behandlinger med GC har vist modstridende resultater. F.eks. fandt Murphy et al. (MACS trial, 2008) en manglende positiv effekt af gentagne behandlinger af GC men negativ effekt i form af mindre hovedomfang og mindre fødselsvægt, mens Crowther et al. fandt nedsat forekomst af RDS ved gentagne behandlinger, men også at z- 10
11 score for hovedomfang ved fødslen var mindre i gruppen med gentagne behandlinger. Ved udskrivelse var denne forskel dog forsvundet.. Ved efterundersøgelse af deltagerne fra MACS studiet henholdsvis 2 og 5 år gamle, var der dog ingen forskel mellem grupperne men således heller ingen positiv effekt i gruppen med gentagne behandlinger. Brug af GC kan teoretisk give andre negative effekter på fosteret. GC kan muligvis øge risikoen for at udvikle diabetes hos barnet. Et studie fandt tegn på øget insulin resistens hos voksne 30 år efter eksponering for GC for truende for tidlig fødsel (Dalziel, Walker et al. 2005) og et dansk studie antyder en mulig sammenhæng med senere diabetes hos barnet,(greene, Pedersen et al. 2013). Mest bekymring er dog rejst på baggrund af undersøgelser, der har vist forandringer hos afkom af de individer, hvis mødre blev behandlet med GC under graviditeten. Der er stigende evidens for at glucocorticoider har betydelig effekt på epigenomet, bl.a. på DNA methylering, og således kan influere på geners expression. Det kan muligvis udgøre en komponent i 'programmerings processen, og således være delvist ansvarlig for en transgenerations effekt af antenatal glucocorticoid på neurologiske, kardiologiske og metaboliske funktioner (Moisiadis, Matthews 2014). 11
12 Appendiks 3: Evidenstabeller *Composite morb: Mindst en af flg: Død, RDS, BPD (behov for iltbeh 30 dage gammel), IVH (grad 3 eller 4 intraventriculær blødning), periventriculær leucomalaci, sepsis, NEC. 12
13 13
14 Appendiks 4: Internationale anbefalinger Guideline Anbefaling vedr. GA og dosis Rescue dosis Elektivt sektio efter GA 34 Storbritannien: RCOG USA: NIH USA: (ACOG) Withdrawn ingen guideline aktuelt Canada: SOGC GA: Individuel vurdering i GA Ved IUGR: GA Dosis: Betametason 12 mg i.m. gentages efter 24 timer. Eller Dexametason 6 mg i.m. x 4 med 12 timers interval. GA: Dosis: Betametason 12 mg i.m. gentages efter 24 timer. Eller Dexametason 6 mg i.m. x 4 med 12 timers interval. GA: Og risiko for fødsel inden 7 dage PPROM: GA (kan overvejes i GA ) GA: Og risiko for fødsel inden 7 dage Dosis: Betametason 12 mg i.m. gentages efter 24 timer. Eller Dexametason 6 mg i.m. x 4 med 12 timers interval. Betametason mg i.m. Kan overvejes hvis primær dosis i GA <26+0 og ny risiko for preterm fødsel. Én rescue dosis (12+12 mg Betametason) kan gives ved risiko for fødsel inden 7 dage indtil GA 33 Betametason mg i.m. Overvejes hvis: GA < 32+6 og Primær dosis > 2uger siden Anbefales ikke. Alle kvinder forudgående for elektivt sectio i <GA 38+6 Ved dårlig lungemodning i GA kan én dosis nedsætte risiko for neonatal morbiditet, men mere forskning på dette område er nødvendig. Anbefales ikke 14
15 Austalien: RANZCOG Sverige: (SFOG) Ingen officielle nationale guidelines Norge: NGF Henviser til RCOG Henviser til RCOG Henviser til RCOG I praksis: GA: Individuel vurdering i GA Dosis: Betametason 12 mg i.m. gentages efter 24 timer. GA: Individuel vurdering i GA Dosis: Betametason 12 mg i.m. gentages efter 24 timer. I praksis: Betametason mg i.m. (nogen steder kun 12 mg x1) Ved primær dosis i GA< 26+0, risiko for fødsel inden 7 dage, GA<34+0 Evt. én enkelt dosis ved >7 dage efter sidste dosis, GA < 34+0 og risiko for fødsel indenfor 7 dage. Aktuelt ingen indikation for behandling, men det diskuteres. I praksis (ikke nedskrevet i guideline): Gravide med diabetes ved elektivt sektio i GA
16 Referenceliste: Aiken, C. M., A. L. Fowden and G. S. Smith (2014). "Antenatal glucocorticoids prior to cesarean delivery at term." JAMA Pediatrics 168(6): Asztalos EV, Murphy KE, Hannah ME et al. Multiple courses of antenatal corticosteroids for preterm birth study: 2-year outcomes. Pediatrics Nov;126(5):e Asztalos EV, Murphy KE, Willan AR et al. Multiple courses of antenatal corticosteroids for preterm birth study: outcomes in children at 5 years of age (MACS-5). JAMA Pediatr Dec;167(12): Crowther,C.A., Haslam,R.R., Hiller,J.E. et al. Neonatal respiratory distress syndrome after repeat exposure to antenatal corticosteroids: a randomised controlled trial. Lancet, 2006, 367, 9526, Dalziel, S. R., N. K. Walker, V. Parag, C. Mantell, H. H. Rea, A. Rodgers and J. E. Harding (2005). "Cardiovascular risk factors after antenatal exposure to betamethasone: 30-year follow-up of a randomised controlled trial." Lancet 365(9474): Edwards, M. O., S. J. Kotecha and S. Kotecha (2013). "Respiratory distress of the term newborn infant." Paediatr Respir Rev 14(1): 29-36; quiz Garite, T. J., J. Kurtzman, K. Maurel, R. Clark and N. Obstetrix Collaborative Research (2009). "Impact of a 'rescue course' of antenatal corticosteroids: a multicenter randomized placebocontrolled trial." Am J Obstet Gynecol 200(3): 248 e Greene, N. H., L. H. Pedersen, S. Liu and J. Olsen (2013). "Prenatal prescription corticosteroids and offspring diabetes: A national cohort study." Int J Epidemiol 42(1): Hansen, A. K., K. Wisborg, N. Uldbjerg and T. B. Henriksen (2008). "Risk of respiratory morbidity in term infants delivered by elective caesarean section: cohort study." Bmj 336(7635): Joseph, K. S., F. Nette, H. Scott and M. J. Vincer (2009). "Prenatal corticosteroid prophylaxis for women delivering at late preterm gestation." Pediatrics 124(5): e Liggins, G. C. (1969). "Premature delivery of foetal lambs infused with glucocorticoids." J Endocrinol 45(4): Liggins, G. C. and R. N. Howie (1972). "A controlled trial of the antepartum glucocorticoid treatment for prevention of the respiratory distress syndrome in premature infants." Pediatrics 50(4): McEvoy, C., D. Schilling, D. Peters, C. Tillotson, P. Spitale, L. Wallen, S. Segel, S. Bowling, M. Gravett and M. Durand (2010). "Respiratory compliance in preterm infants after a single rescue course of antenatal steroids: a randomized controlled trial." Am J Obstet Gynecol 202(6): 544 e Modi, N., H. Lewis, N. Al-Naqeeb, M. Ajayi-Obe, C. J. Dore and M. Rutherford (2001). "The effects of repeated antenatal glucocorticoid therapy on the developing brain." Pediatr Res 50(5): Moisiadis VG, Matthews SG. Glucocorticoids and fetal programming part 1: Outcomes. Nat Rev Endocrinol Jul;10(7): Moisiadis VG, Matthews SG. Glucocorticoids and fetal programming part 2: Mechanisms.Nat Rev Endocrinol Jul;10(7): Murphy KE, Hannah ME, Willan AR et al. Multiple courses of antenatal corticosteroids for preterm birth (MACS): a randomised controlled trial. Lancet Dec 20;372(9656): Onland, W., M. W. de Laat, B. W. Mol and M. Offringa (2011). "Effects of antenatal corticosteroids given prior to 26 weeks' gestation: a systematic review of randomized controlled trials." Am J Perinatol 28(1):
17 Peltoniemi, O. M., M. A. Kari, O. Tammela, L. Lehtonen, R. Marttila, E. Halmesmaki, P. Jouppila, M. Hallman and G. Repeat Antenatal Betamethasone Study (2007). "Randomized trial of a single repeat dose of prenatal betamethasone treatment in imminent preterm birth." Pediatrics 119(2): Porto, A. M., I. C. Coutinho, J. B. Correia and M. M. Amorim (2011). "Effectiveness of antenatal corticosteroids in reducing respiratory disorders in late preterm infants: randomised clinical trial." BMJ 342: d1696. Robertson, P. A., S. H. Sniderman, R. K. Laros, Jr., R. Cowan, D. Heilbron, R. L. Goldenberg, J. D. Iams and R. K. Creasy (1992). "Neonatal morbidity according to gestational age and birth weight from five tertiary care centers in the United States, 1983 through 1986." Am J Obstet Gynecol 166(6 Pt 1): ; discussion Rubaltelli, F. F., C. Dani, M. F. Reali, G. Bertini, L. Wiechmann, M. Tangucci and A. Spagnolo (1998). "Acute neonatal respiratory distress in Italy: a one-year prospective study. Italian Group of Neonatal Pneumology." Acta Paediatr 87(12): Stutchfield, P., R. Whitaker, I. Russell and T. Antenatal Steroids for Term Elective Caesarean Section Research (2005). "Antenatal betamethasone and incidence of neonatal respiratory distress after elective caesarean section: pragmatic randomised trial." BMJ 331(7518): 662. Stutchfield, P. R., R. Whitaker, A. E. Gliddon, L. Hobson, S. Kotecha and I. J. Doull (2013). "Behavioural, educational and respiratory outcomes of antenatal betamethasone for term caesarean section (ASTECS trial)." Arch Dis Child Fetal Neonatal Ed 98(3): F
Celeston rescue & før sectio efter uge 34+0
Celeston rescue & før sectio efter uge 34+0 Titel Celeston: rescue behandling før uge 34+0 & øvre gestationsalder ved elektive kejsersnit. Forfattere: Christensen, Jeanette Tranberg, overlæge; Obstetrisk
Læs mereUnderkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage?
Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage? TVÆRFAGLIGT OBSTETRISK FORUM 12. NOVEMBER 2010 Hanne Wielandt Sygehus Lillebælt, Kolding 4-5% AF FØDSLER I DANMARK ER MED FOSTER I UNDERKROPSPRÆSENTATION
Læs mereMaternal request Sandbjerg 2007
Maternal request Sandbjerg 2007 Medfører elektivt setio i en lavrisikopopultion øget risiko for neonatal og maternel død efter fødslen? I 2006 blev publieret 2 epidemiologiske studier som indierer at elektivt
Læs mereRisiko for akut kejsersnit i fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit
Risiko for akut kejsersnit i fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit Overlæge Nini Møller, Hillerød Medlem af Sandbjerggruppen for guidelinen Sectio antea 1 Har vi præcise tal? NEJ Det afhænger naturligvis
Læs mereMotion under graviditeten forskning og resultater
Slide 1 Motion under graviditeten forskning og resultater Temadag om graviditet og overvægt Rigshospitalet/Skejby Sygehus, arr. af Jordemoderforeningen 12./19. jan 2010 Mette Juhl, Jordemoder, MPH, Ph.d.
Læs mereDansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte
Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte Præliminær Årsrapport 2017 Bilag 4 Indikator 7 Trivsel (uddybende beskrivelse) 1. oktober 2016-25. september 2017 Indikator 7 Trivsel Faglig kommentar til indikator
Læs mereFosterovervågning. Lone Krebs Lone Hvidman. U- kursus december 2013
Fosterovervågning Lone Krebs Lone Hvidman U- kursus december 2013 Cerebral Parese i Syd-Vest Sverige Hvorfor falder hyppigheden ikke? De gravide ændrer sig (ældre, tungere, mere syge)? Asfyksi er ikke
Læs mereOversigt over mål, der forventes opnået under dit ophold i Neonatalklinikken
Oversigt over mål, der forventes opnået under dit ophold i Neonatalklinikken 4. Praktiske færdigheder Kunne anlægge navlevenekateter Kunne evakuere pneumothorax Kunne anvende CPAP behandling Anlægge en
Læs merePræterm fødsel. Rikke Bek Helmig
Præterm fødsel Rikke Bek Helmig Præterm fødsel Definitioner Præterm:
Læs mereRisiko for kejsersnit efter igangsætning af fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit
Risiko for kejsersnit efter igangsætning af fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit Overlæge Ole Bredahl Rasmussen Gyn-obs afdeling ygehusenheden Vest Data leveret af teen Rasmussen, T Tværfagligt
Læs mereIgangsætning af fødsler i Danmark
Igangsætning af fødsler i Danmark TOF Middelfart 31. oktober 2014 Ole Bredahl Rasmussen Gyn-obs afdeling Hospitalsenheden i Vest Hvordan er tallene gjort op? SSI s hjemmeside http://www.ssi.dk/sundhedsdataogit/sundhedsvaesenet%20i%20tal/specifikke
Læs mereanno 2014 CTG med eller uden STAN?
Fosterovervågning anno 2014 CTG med eller uden STAN? TOF Middelfart 31.10.2014 Lone Hvidman Lone Hvidman 1 Fødestuen et travlt sted Omsorg Overvågning progression Mobilisering Smertebehandling Vestimulation
Læs mereRandomiseret kontrolleret studie. Effekten af fremhjælpning af barnets forreste skulder, henholdsvis bagerste skulder, på perineale bristninger
Randomiseret kontrolleret studie Effekten af fremhjælpning af barnets forreste skulder, henholdsvis bagerste skulder, på perineale bristninger Intervention Primær fremhjælpning af enten forreste eller
Læs mereGestationel diabetes
Diabetes Gestationel diabetes Af Jette Kolding Kristensen & Per Ovesen Gestationel diabetes ses hos 3% af alle gravide, og med nye anbefalede kriterier vil andelen stige til 8%. Disse svangre har øget
Læs mereRE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N RE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT
Læs mereSkanning af cervix uteri
Skanning af cervix uteri Camilla Bernt Wulff, læge, ph.d. stud. Center for Føtalmedicin og Graviditet, Obstetrisk Klinik Rigshospitalet U-kursus i føtalmedicin 2014 Hvorfor måles cervix? 1 Risiko for spontan
Læs mereActivity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery
FACULTY OF HEALTH AND MEDICAL SCIENCES UNIVERSITY OF COPENHAGEN PhD Thesis Jane Bendix Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery This thesis has been submitted to the Graduate
Læs mereAfnavling af det meget præmature, det præmature og det mature barn
Afnavling af det meget præmature, det præmature og det mature barn Titel: Afnavling Forfattere: Gorm Greisen, Jens Langhoff-Roos, Nini Møller, (tovholder), Tom Weber Korrespondance: Nini Møller, nimol@noh.regionh.dk
Læs mereIgangsættelse af fødsler Metode og regime. Tværfagligt obstetrisk forum Middelfart 31 oktober 2014 Rikke Bek Helmig
Igangsættelse af fødsler Metode og regime Tværfagligt obstetrisk forum Middelfart 31 oktober 2014 Rikke Bek Helmig Opdateret 26.11.2010 Nyheder Læger vil sætte fødsler tidligere i gang Skal du sættes i
Læs merePerinatale dødsfald på Hvidovre Hospital set med et etnisk perspektiv H1: Dødsårsager og sociale, medicinske og obstetriske karakteristika
Perinatale dødsfald på Hvidovre Hospital 2006-2010 -set med et etnisk perspektiv H1: Dødsårsager og sociale, medicinske og obstetriske karakteristika H2: Svangreomsorg og kommunikation Marianne Brehm Christensen
Læs mereTruende for tidlig fødsel før gestationsalder
Titel: Truende for tidlig fødsel før gestationsalder 25 + 0 Forfattergruppe: Pia Christensen, Tine Brink Henriksen, Ane Lando, Gitte Zachariasen, Anja Klamer Repræsentanter fra Dansk Selskab for Obstetrik
Læs mereForebyggelse af tidligt indsættende neonatal GBS sygdom
Titel: Forfattergruppe: Fagligt ansvarlige DPS-udvalg: Håndtering af børn i risiko for udvikling af neonatal GBS sygdom Signe Bødker Thim, Stine Yde, Rikke Helmig, Ole Pryds, Tine Brink Henriksen Neonatologi
Læs mereTruende for tidlig fødsel før gestationsalder
Titel: Truende for tidlig fødsel før gestationsalder 25 + 0 Forfattergruppe: Pia Christensen, Tine Brink Henriksen, Ane Lando, Gitte Zachariasen, Anja Klamer Repræsentanter fra Dansk Selskab for Obstetrik
Læs mereVed hvilken gestationsalder er det sikkert at sætte fødslen i gang?
Ved hvilken gestationsalder er det sikkert at sætte fødslen i gang? Risici for barnet ved ikke-medicinsk indiceret fødsel < uge 39+0 Tværfagligt Obstetrisk Forum 1/11-14 Julie Glavind, hoveduddannelseslæge,
Læs mereBioeffekter. U-kursus Oktober Connie Jørgensen
Bioeffekter U-kursus Oktober 2006 Connie Jørgensen Gamle indeks Ultralyd passerer gennem biologisk væv som en trykbølge. Det medfører at vævspartikler bringes til at svinge parallelt med trykbølgens retning.
Læs mereSamfundsøkonomiske perspektiver ved rusmiddelskader hos børn
Årsmøde for regionale familieambulatorier Vejle - 23. nov. 2011 Samfundsøkonomiske perspektiver ved rusmiddelskader hos børn Jan Sørensen, sundhedsøkonom, professor CAST Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning
Læs mereBioeffekter. Gamle indeks. Output parametre. U-kursus Oktober p- peak negative pressure (største undertryk)
Bioeffekter U-kursus Oktober 2007 Connie Jørgensen Gamle indeks Ultralyd passerer gennem biologisk væv som en trykbølge. Det medfører at vævspartikler bringes til at svinge parallelt med trykbølgens retning.
Læs mereKejsersnit på mors ønske Diverse dilemmaer - forsøg på en pragmatisk vinkel
Kejsersnit på mors ønske Diverse dilemmaer - forsøg på en pragmatisk vinkel Julie Glavind PhD, Hoveduddannelseslæge i Gynækologi & Obstetrik, Randers Ole Bredahl Rasmussen Overlæge i Obstetrik, Herning-Holstebro
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 6: Checkliste Maastrup 2014a SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Maastrup R., Hansen B.M., Kronborg H., Bojesen S.N., Hallum K., Frandsen A., Kyhnaeb A., Svarer I., Hallstrom I. Factors associated
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereSelective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen
SERMs v/bente L Langdahl Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen receptor og/eller. Det er forskellen i affinitet for de to typer østrogen receptorer, der giver
Læs mereCochrane og epiduralanæstesi ved fødsler - og akupunktur. Jeppe Schroll. PhD studerende, Det Nordiske Cochrane Center
Cochrane og epiduralanæstesi ved fødsler - og akupunktur. Tværfagligt Obstetrisk Forum. Lørdag d. 3. november 2012 Jeppe Schroll PhD studerende, Det Nordiske Cochrane Center Program Cochrane-samarbejdet
Læs mereVejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri
Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri Titel Titel på guidelines skal være kortfattet, men alligevel tydeligt angive det emne der behandles, f.eks.: Medikamentel behandling af skizofreni
Læs mereHvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund?
Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund? Forebyggelse af overvægt og fedme hos børn hvad ved vi fra kontrollerede randomiserede undersøgelser? Berit L Heitmann, Professor PhD Enheden for Epidemiologisk
Læs mereArbejdsdokument Evidenstabel
Arbejdsdokument Evidenstabel Dette arbejdspapir kan anvendes til kritisk gennemgang af den litteratur, der skal danne grundlag for retningslinjens anbefalinger. DMCG: DMCG-PAL Retningslinjens titel: Farmakologiske
Læs mereGruppebaseret Acceptance and Commitment Therapy til unge med svære funktionelle lidelser Pilot data
Gruppebaseret Acceptance and Commitment Therapy til unge med svære funktionelle lidelser Pilot data BUP årsmøde Marts 2019 Afdelingslæge, PhD studerende Karen Kallesøe Projekt gruppe: Professor Charlotte
Læs mereGuideline titel: Præterm forløsningsmetode
Guideline titel: Præterm forløsningsmetode Medlemmer af gruppen Charlotte Andersson (Aalborg) Marianne Christiansen (AUH) Karen Halse (Hvidovre) Anders Atke (Herlev) Lise Brogaard (Horsens) Sidsel Boie
Læs mereAt komplicere det ukomplicerede.
Eva Rydahl Lektor, jordemoderudd. Professionshøjskolen Metropol Ph.d Studerende, Aarhus Universitet - ET DEBATOPLÆG OM DEN DANSKE FØDSELSOMSORG 1997-2014 At komplicere det ukomplicerede. Kan det handle
Læs mereOdense Styrk den vaginale fødsel Aabenraa- modellen
Odense 17-09- 2018 Styrk den vaginale fødsel Aabenraa- modellen Sectiofrekvensen 25 20 15 10 Danmark Sygehus Sønderjylland 2 5 0 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Aabenraa- modellen
Læs merePerspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center
Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?
Læs mereArbejdsmiljø og sunde børn
100-året for Kvinders Valgret, NFA 30. september 2015 Arbejdsmiljø og sunde børn Karin Sørig Hougaard Seniorforsker (ksh@nrcwe.dk) Reproduktionsskader Omfatter ændringer, der nedsætter evnen til at få
Læs mereGuideline titel: Præterm forløsningsmetode
Guideline titel: Præterm forløsningsmetode Medlemmer af gruppen Charlotte Andersson (Aalborg) Marianne Christiansen (AUH) Karen Halse (Hvidovre) Anders Atke (Herlev) Lise Brogaard (Horsens) Sidsel Boie
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 8 Side 1 Side 2 Konklusion COMFORTneo er specielt udviklet til at måle smerter på nyfødte børn. Den er en videreudvikling COMFORT skalaen {Ambuel, 1992 1341}, Denne skala er kendt og brugt på danske
Læs mereCase 1 (ikke helt dagens emne) Graviditet. Case 1. Case 1. Case 1. Case 1 12/5/2011
(ikke helt dagens emne) Graviditet Infektion Kl 22.00: turvise smerter strækkende sig om i lænden Tentative diagnoser: 05-12-2011 Infektion og graviditet 2 Kl 22.00: turvise smerter strækkende sig om i
Læs mereAlfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH
Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen
Læs mereSyntocinon til vestimulation i Danmark
Syntocinon til vestimulation i Danmark Konsulent Steen Rasmussen, Sundhedsstyrelsen Overlæge Ole Bredahl Rasmussen, Herning TOF, Middelfart, 4.-5. nov. 2011 Syntocinon: et high-alert medikament 2008: Institute
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with
Læs mereMetodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi.
Metodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi. Indhold 1. Hvad er en KKR? 2. Hvordan skal en KKR udarbejdes? 3. Årshjul for udarbejdelse
Læs mereKAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?
KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,
Læs mereHvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende
Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet
Læs mereÆNDRINGSFORSLAG TIL GEMELLIGUIDELINE AFSNIT: 6.3.1. Monoamniotiske tvillinger(ma): Forfattere:
Endeligt forslag Til afsnit om MA tvillinger e 1 FORSLAG TIL REKOMMENDATION: MONOAMNIOTISKE TVILLINGER ÆNDRINGSFORSLAG TIL GEMELLIGUIDELINE AFSNIT: 6.3.1. Monoamniotiske tvillinger(ma): Forfattere: Arbejdsgruppens
Læs mereArtikelskrivning - hvordan får jeg mit manuskript accepteret i et tidsskrift?
Artikelskrivning - hvordan får jeg mit manuskript accepteret i et tidsskrift? Lars S Rasmussen Acta Anaesthesiologica Scandinavica Anæstesi- og operationsklinikken HovedOrtoCentret Rigshospitalet lsr@rh.dk
Læs mereHjemmemonitorering CTG
Hjemmemonitorering CTG Workshop om komplicerede graviditeter AUH 5.9.2014 Lone Hvidman 1 Formål fosterovervågning n Forebygge skader hos mor og barn n Identificere de normale n Identificere og graduere
Læs mereNår overvægt er normalt. Konsekvenser for mor og barn
Når overvægt er normalt Konsekvenser for mor og barn Ved jordemoder og lektor Ellen Aagaard Nøhr Institut for Folkesundhed AARHUS UNIVERSITY Gynzone Symposium April 2013 1 Oversigt:! Udvikling i overvægt/fedme
Læs mereGraviditas prolongata
Graviditas prolongata Charlotte Wilken-Jensen (tovholder), Ole Bredahl Rasmussen, Lillian Kempf, Jacob Lauesgaard Nielsen, Pernille Danneskiold Lassen, Tine Greve, Annette Wind Olesen Guidelinen forholder
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med
Læs mereDen tidlige ernærings betydning for udvikling af overvægt og fedme senere i livet
Den tidlige ernærings betydning for udvikling af overvægt og fedme senere i livet Videncenter for Forbyggelse 7. Februar 2019 Kim Fleischer Michaelsen Institut for Idræt og Ernæring Københavns Universitet
Læs mereOplæg til Obstetrisk guidelinemøde år 2017 Tine Brink Henriksen, Puk Sandager, Niels Uldbjerg, Charlotte Ekelund
Oplæg til Obstetrisk guidelinemøde år 2017 Tine Brink Henriksen, Puk Sandager, Niels Uldbjerg, Charlotte Ekelund Denne guideline er en delvis opdatering af guideline fra 2000 ved Gitte Esberg, Tine Brink
Læs mereAmning af sent præmature børn
Amning af sent præmature børn Ammekursus november/december 2012 Ingrid Nilsson, sygeplejerske, MSA, IBCLC Definition Sent præmature: Børn født mellem 34 0 og 36 6 Kilde: National Institute of Child Health
Læs mereDen udvidede profylakse mod rhesus D-immunisering af gravide i Danmark
Den udvidede profylakse mod rhesus D-immunisering af gravide i Danmark Af Merete Berthu Damkjær, Anette Perslev og Finn Stener Jørgensen Biografi Merete Berthu Damkjær er cand.med. fra Københavns Universitet
Læs mereHar kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie
Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund
Læs mereFup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København
Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!
Læs mereSp 8: embryologi VELKOMMEN. Sp 1 Kvindens kønshormoner. Sp 3 Læsioner i fødselsvejen. Sp 2 Abort
VELKOMMEN HUSK: Eksamensnummer øverst på alle 4 svarark KUN 1½ minut per lysbillede 30 lysbilleder i alt Læs titlen/overskriften på hvert lysbillede Tekstbøger må ikke være fremme under eksaminationen
Læs mereEpidural og neonatal morbiditet - hvad mener børnelægerne? Anne Kirkeby Hansen Afdelingslæge, Neonatalafdelingen Aarhus Universitetshospital, Skejby
Epidural og neonatal morbiditet - hvad mener børnelægerne? Anne Kirkeby Hansen Afdelingslæge, Neonatalafdelingen Aarhus Universitetshospital, Skejby Søvnløse nætter i Horsens år 2003. Jeg vil gøre dit
Læs mereKejsersnit, kirurgi og evidens Metodiske problemer ved forskning i kirurgiske indgreb
Kejsersnit, kirurgi og evidens Metodiske problemer ved forskning i kirurgiske indgreb Jeppe Bennekou Schroll, læge, phd, Hvidovre Hospital TOF 30. okt 2015 Interessekonflikter: ingen Take home message
Læs mereSocial ulighed i sundhed starter allerede i graviditeten
Social ulighed i sundhed starter allerede i graviditeten Hvad forstår vi egentlig ved social ulighed i sundhed, hvordan er den sociale ulighed tidligt i livet i Danmark, og hvad kan vi gøre ved den? Laust
Læs mereOvl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn
Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt
Læs mereTraumatologisk forskning
Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er
Læs mereVIDENSKAB. Ønsket sectio blandt førstegangsfødende. Læge Malene Merete Forstholm, overlæge Jens Langhoff-Roos & professor Øjvind Lidegaard
2075 VIDENSKAB Ønsket sectio blandt førstegangsfødende Læge Malene Merete Forstholm, overlæge Jens Langhoff-Roos & professor Øjvind Lidegaard RESUME INTRODUKTION: Viden om baggrunden for, at et stigende
Læs mereIUGR Intrauterine growth retardation. Rikke Bek Helmig
IUGR Intrauterine growth retardation Rikke Bek Helmig Fostervækst Komplekst samspil mellem fosterets genom forhold hos moderen moderkagen og Fosteret selv Dvs fosteret har et forudbestemt vækstpotentiale
Læs mereHvad er effekten af tidlige universelle og målrettede forældreindsatser hos at risk - forældregrupper og andre forældregrupper?
Hvad er effekten af tidlige universelle og målrettede forældreindsatser hos at risk - forældregrupper og andre forældregrupper? Maiken Pontoppidan, forsker 2 God barndom Venner Rask Uddannelse Job Bolig
Læs mereIgangsættelse af fødsel ved høj fødselsvægt en kritisk gennemgang af centrale arbejder -
Igangsættelse af fødsel ved høj fødselsvægt en kritisk gennemgang af centrale arbejder - Igangsættelse af fødsel ved store fostre angives næsten alle steder at have vist sig uhensigtsmæssig (Sanchez-Ramos
Læs mereKommunale data og økonomiske analyser Hvilke muligheder er der i de kommunale data for at måle effekt (og omkostningseffektivitet?
Kommunale data og økonomiske analyser Hvilke muligheder er der i de kommunale data for at måle effekt (og omkostningseffektivitet?) Professor Dorte Gyrd-Hansen Leder, Center for Sundhedsøkonomisk Forskning
Læs mereForskningsmetodologisk opgave
Forskningsmetodologisk opgave Kønsratio ved overbåren graviditet Sarah Koch Stud. med. Årskort nr. 20063335 Foråret 2011 Vejleder: Niels Uldbjerg Gynækologisk-Obstetrisk afdeling, Skejby sygehus 1 Formål:
Læs mereBrugen af Misoprostoli Danmark
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 212 Offentligt Brugen af Misoprostoli Danmark Møde med Sundhedsstyrelsen 2 oktober 2012 Point of departure Igangsættelse af fødsler sker i dag
Læs mereDanske erfaringer med hjemme-niv
Danske erfaringer med hjemme-niv Gentofte Hospital Torgny Wilcke Lungemedicinsk afdeling Y Gentofte Hospital Ingen interesse konflikter i forhold til aktuelle emne Princip i Non Invasiv Ventilation To
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 3 Evidenstabel inkluderede studier. Forfat ter År Studietype / -kvalitet Befolknings type Intervention Resultater (outcome) Kommentarer Lee & Fan 2011 Metaanalyse 4858 postoperative patienter, inkl.
Læs mereFokuserede spørgsmål National Klinisk Retningslinje for Fedmekirurgi Indhold
Fokuserede spørgsmål National Klinisk Retningslinje for Fedmekirurgi Indhold PICO 1 Bør voksne patienter (over 18 år) med Body Mass Index (BMI) mellem 40 og 50 kg/m 2 uden specifikke fedmerelaterede komplikationer
Læs mereMindre liv REVISION AF GUIDELINE FRA 2006
Mindre liv REVISION AF GUIDELINE FRA 2006 Arbejdsgruppen Birgitte Baldur-Felskov Benedikt Bau Sarah Berg Julie Buchholt Hebnes Louise Kelstrup Ida Kirkegaard Nina Gros Pedersen Kasper Pihl Katrine Vasehus
Læs mereSectio (kejsersnit) til terminen operationsteknik og praktisk håndtering
Sectio (kejsersnit) til terminen operationsteknik og praktisk håndtering Forfattere Anna Aabakke Guðbjörg Andrésdóttir Anne-Mette Bay Bjørn Birgit Bødker Tine Dalsgaard Clausen Anne Weng Gade Julie Glavind
Læs mereVaginal Birth After Cesarean
Vaginal Birth After Cesarean Forskningsmetodologisk opgave, januar 2011 Stud.med. 20052665 og Stud.med. Malene Skorstengaard 20053465 Vejledere: Professor, overlæge, dr.med. Niels Uldbjerg og overlæge,
Læs mereInformation vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge
Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under
Læs mereKorte klinisk retningslinier
Korte klinisk retningslinier Claus Munk Jensen overlæge Formand for kvalitetsudvalget i DOS NKR / KKR NKR SST godkender 8 10 kliniske problemstillinger (PICO) Tværfagligt Tværsektorielt Frikøb af fag konsulent
Læs mereNational klinisk retningslinje Træning af håndfunktion. CPOP dag 2015. Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san.
National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion CPOP dag 2015 Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san. National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi
Læs mereBilag IV. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne
Bilag IV Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne 27 Videnskabelige konklusioner Samlet resumé af den videnskabelige vurdering af postcoitale
Læs mereIgangsættelser. Kvalitetssikring i obstetrikken. Tværfagligt Obstetrisk Forum 12. November 2010
Kvalitetssikring i obstetrikken Igangsættelser Tværfagligt Obstetrisk Forum 12. November 2010 Ole Bredahl Rasmussen, Herning Kirsten Marie Schiøtt, Horsens Hvad kan I vente jer? Hvad er kvalitetssikring?
Læs mereArbejdsfastholdelse og sygefravær
Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser
Læs mereVurdering af det truede IUGR/SGA barn
Vurdering af det truede IUGR/SGA barn Vores opgave er: -at forebygge fosterdød -at forbygge eller minimere perinatal morbiditet ved at optimere fødselstidspunktet -at konfirmere at fosteret har det godt,
Læs mereTeknik. Teknik. Fostervandsprøve og moderkageprøve. Teknik. UL-vejledt Erfaren operatør Nåletykkelse 0.9 mm 2 punkturer max. Undgå placenta?
Teknik Fostervandsprøve og moderkageprøve UL-vejledt Erfaren operatør Nåletykkelse.9 mm 2 punkturer max. Undgå placenta? U-kursus i føtalmedicin 25 Teknik Antal indstik > 2 øger aborthyppigheden Operatørens
Læs mereEnsomhed og hjertesygdom
Ensomhed og hjertesygdom - resultater fra det nationale DenHeart studie Anne Vinggaard Christensen PhD studerende 1 1) Ensomhed er et resultat af selvopfattet utilstrækkelighed i en persons sociale forhold.
Læs mereCase 1. Case 1. Case 1. Symfyse Fundus mål. Case 1. Case 1. 1 gravida, 0 para 27+2, henvist med SF mål på 19 cm (hvad
27+2, henvist med SF mål på 19 cm 380 g Negativt flow i navlesnor 27+2, henvist med SF mål på 19 cm (hvad er normalt symfyse fundus mål? UL 380 g Negativt flow i navlesnor Symfyse Fundus mål SF (cm) =
Læs mereKL s Misbrugskonference
KL s Misbrugskonference Web-baseret alkoholbehandling er det dét nye Sort? Baggrund og evidens 7. oktober 2014 Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent Det Sundhedsfaglige og Teknologiske
Læs mereDødelighed i ét tal giver det mening?
Dødelighed i ét tal giver det mening? Jacob Anhøj Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Hospitalsstandardiseret mortalitetsrate, HSMR Definition HSMR = antal d/odsfald forventet antal d/odsfald 100 Antal
Læs mereDefinitioner. Præterm fødsel. WHO: det normale. Definitioner. Præterm: <37+0 (5%) Synd Meget: <34+0 (2%) Skader Ekstrem: <28+0 (0.
Definitioner Præterm fødsel Præterm:
Læs mereGastrointestinalkanalen
Gastrointestinalkanalen Normal udvikling og malformationer U-kursus oktober 2006 Connie Jørgensen, Rigshospitalet Områder hvor stenoser/atresier hyppigst forekommer Gastrointestinalkanalen 10 uger Uge
Læs mereEvidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt En litteraturgennemgang
Evidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt En litteraturgennemgang Mads Vendelbo Lind, forsker og underviser, Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet 26/09/2018
Læs mereCase 1 IUGR. Case 1. Symfyse Fundus mål. Case 1. Case 1. Synonymer (næsten) 1 gravida, 0 para 27+2, henvist med SF mål på 19 cm. Praktisk obstetrik
IUGR Synonymer (næsten) FGR: Fetal Growth Retardation IUGR: IntraUterine Growth Retardation Placentainsufficiens Væksthæmning 27+2, henvist med SF mål på 19 cm 380 g Negativt flow i navlesnor Praktisk
Læs mereDet randomiserede kontrollerede forsøg og evidens-baseret medicin
Det randomiserede kontrollerede forsøg og evidens-baseret medicin Laust Hvas Mortensen Institut for Folkesundhedsvidenskab E-mail: lamo@sund.ku.dk Epi forelæsning 2 Dias 1 Hvordan ved vi om behandlingen
Læs mereFærre fødselslæsioner i Herning og Holstebro Fra 8 til 4. Overlæge Ole Bredahl Rasmussen Gyn-obs afdeling Herning-Holstebro
Færre fødselslæsioner i Herning og Holstebro Fra 8 til 4 Overlæge Ole Bredahl Rasmussen Gyn-obs afdeling Herning-Holstebro Hvor og hvornår? Sygehusenheden Vest Herning: 2.200 fødsler pr år Holstebro: 600
Læs mere