Igangsættelse af fødsel ved høj fødselsvægt en kritisk gennemgang af centrale arbejder -
|
|
- Niels Jørgensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Igangsættelse af fødsel ved høj fødselsvægt en kritisk gennemgang af centrale arbejder - Igangsættelse af fødsel ved store fostre angives næsten alle steder at have vist sig uhensigtsmæssig (Sanchez-Ramos 2002). I et helt nyt arbejde (Caughey AB 2006) kritiseres imidlertid, at mange retrospektive opgørelser af igangsættelse af fødsel er foretaget på en videnskabelig ubalanceret måde, som ikke ligeligt afspejler fordele og ulemper ved de sammenlignede metoder. Oftest har man nemlig sammenlignet udkommet af igangsættelse af fødsel med resultatet af spontan fødsel, når den indtrådte samme dag. Derved kommer alene ulemperne ved igangsættelse til at fremgå, mens fordelen: at graviditetslængde blev afkortet, så man undgik, at fostrene blev endnu større, ikke blev afspejlet på en fair måde. I deres egen retrospektive opgørelse sammenlignede Caughey et al. (2006) resultaterne efter igangsættelse med resultaterne efter ekspekterende afventen af spontan fødsel - og korrigeret for confounders. De fandt: 1. at sectiofrekvensen stiger signifikant med gestationsalderen - og / men 2. at sectiofrekvensen ikke ændredes ved igangsættelse af fødsel sml med spontan fødsel med samme gestationsalder. I overensstemmelse hermed har man også i det største randomiserede studie af igangsættelse af fødsel med stående vand (Hannah M 1992) fundet, at systematisk igangsættelse af fødsel ved 41 uger sænkede kejsersnitfrekvensen i forhold til en ekspekterende holdning. Opfattelsen af, at igangsættelse af fødsel ved store fostre skulle være uhensigtsmæssig, har manifesteret sig i en nylig meta-analyse (Sanchez-Ramos L 2002) af eksisterende studier. Inspireret af Caugheys et als (2006) kritik har vi fundet det rimeligt at diskutere emnet med udgangspunkt i en kritisk vurdering af Sanchez-Ramos et als (2002) sammenfattende meta-analyse. Der er tale om en metaanalyse, hvor arbejderne er omhyggeligt udvalgt efter alle Cochranes og meta-analyse videnskabens metoderegler med systematisk opsøgning af tilgængelige studier via databaser og på grundlag af systematiske indholdskriterier. Vi har her indskrænket os til en kritisk diskussion af arbejderne med udgangspunkt i, om arbejdernes metode er egnet til at belyse det foreliggende emne. Det første og væsentligste kriterium er selvfølgelig, om undersøgelserne muliggør en sammenligning af fordele og ulemper ved igangsættelse af fødsel ved store fostre i sammenligning med afventen af spontan fødsel. Retrospektive undersøgelser, der er udvalgt i en population med helt samme udkomme ( f. eks samme fødselsvægt) fremhæver kun ulemperne ved igangsættelse og muliggør ikke en analyse af mulige fordele: at en fremskyndet fødsel indebærer, at graviditetslængden afkortes, og at fostervægten derfor bliver mindre. Og både gestationsalder og fostervægt er relaterede til øgede komplikationsrater, f. eks højere sectiofrekvens, øget risiko for skulderdystoci mm (Anne Poulsgaaard Lidegaard 2003). Studierne ( se bilaget for oversigt) : Johansen 1987, Larsen 1991, Bars 1984, Friesen 1995, Wojtasinska 2000 er alle udvalgt efter børnenes vægt ved fødslen, således at fordelene ved igangsættelse jvf ovenfor ikke indgår i opgørelsen. Det randomiserede studie: Tey et al 1995 er kun publiceret som et abstract og kan derfor ikke vurderes kritisk i detaljer, men da både fosterskøn og fostervægt er mindst i den ekspekterende gruppe og nogen rimelig forklaring herpå ikke lader sig kritisk diskutere, må man også diskvalificere dette studie, som forfatterne / referee også må have gjort, siden det ikke er publiceret I Delpapas et als (1991) studie har man udvalgt fostre på grundlag af Ul-fosterskøn, men der indgår kun 56 igangsættelser, hvoraf kun 10 var alene på grund af stort foster, således at
2 undersøgelsen reelt kun belyser, at der er ulemper ved syge graviditeter. Undersøgelsen kan således ikke anvendes til en seriøs vurdering. I Combs et als (1993) studie er basisindgangskriteriet store ultralyd estimerede fosterskøn. I denne retrospektive opgørelse af resultaterne efter spontan fødsel og efter igangsættelse, finder man signifikant flest kejsersnit efter igangsættelse. Imidlertid er der også signifikant større estimerede fosterskøn og højere fødselsvægte i igangsættelsesgruppen, svarende til, at denne retrospektive opgørelse har rekrutteret skævt med uforholdsvis mange ugunstige i igangsættelsesgruppen. Studiet kan således næppe heller anvendes til at belyse både ulemper og fordele ved igangsættelse (bl.a den afkortede graviditetslængde og mindre fostervægt). Diani et als studie (1994) omfatter kun 25 igangsættelser og er publiceret på italiensk, således at en detaljeret kritisk vurdering ikke er mulig for penneføreren, men pga studiets størrelse og dets retrospektive karakter er en grundig vurdering næppe heller væsentlig. Tilbage bliver: 1. et prospektivt randomiseret studie med 273 gravide ligeligt fordelt imellem spontane og igangsatte fødsler (Gonen O 1997), som ikke fandt signifikante forskelle, omend resultater var mest til fordel for at vælge igangsættelse (OR for sectio ved at udelade igangsættelse 1,14 (Sanchez-Ramos 2002). Det skal dog bemærkes, at gestationsalderen ved de spontane fødsler i gennemsnit kun var lidt over 2 dage senere end ved de igangsatte fødsler. 2. et lille veldesignet retrospektivt studie (Leaphart 1997). I dette retrospektive studie, som omfattede 50 igangsatte fødsler med stort foster og en kontrolgruppe af 50 spontant fødende, udvalgt som næste spontant fødende, hvor barnet havde mindst samme fødselsvægt. I dette sidste lille studie var der signifikant flere kejsersnit og epidurale analgesier i igangsættelsesgruppen, men færre tilfælde med skulderdystoci (2/34 vs 5/44 NS). Sammenfattende må man afvise Sanchoz-Ramos konklusion: at igangsættelse ved store fostre (målt i absolut vægt) indebærer flere kejsersnit uden at forbedre sikkerheden for de nyfødte. Der er dog heller ikke på det foreliggende svage grundlag - dokumenteret fordele ved igangsættelse, når fostret er blevet stort. Spørgsmålet er imidlertid om man med fordel kan foretage tidlig igangsættelse, hvis fostret er stort til tiden, men inden det er blevet stort i absolut vægt? Referencer. Caughey AB, Nicholson JM, Cheng YW, Lyell DJ and Washington E. Induction of labor and cesarean delivery by gestational age. Am J Obstet Gynecol 2006; 195: Sanchez-Ramos L, Bernstein S and Kaunitz AM. Expectant management versus labor induction for suspected fetal macrosomia: a systematic review. Obstet Gynecol 2002; 100: Hannah M, Hannah WJ, Hellman J, Hewson S, Milner R and Willan A. Induction of labor as compared with serial antenatal monitoring in post-term pregnancy. N Engl J med 1992; 326: Johansen JR, Kjær JJ, Kjøller SV og Lenstrup C. Spontan kontra induceret fødsel. Ugeskr Læger 1997; : 1136.
3 Baars F. Einfluss der aktiven Geburtseinleitung am Termin auf die Geburt von übergewichtigen. Z Ärtzl. Fortbild 1984; 78: Schultz Larsen J, Pedersen OD og Ipsen L. Igangsættelse af fødsel ved mistanke om stort foster. Ugeskr Læger 1991; 153-3: Combs CA, Singh NB and Khoury JC. Elective induction versus spontaneous labor after sonographic diagnosis of fetal macrosomia. Obstet Gynecol; 81-4: Friesen CD, Miller AM and Rayburn WF. Influence of spontaneous or induced labor on delivering the macrosomic fetus. Am J Perinat 1995; 12-1: Delpapa EH, Mueller-Heubach E. Pregnancy outcome following ultrasound diagnosis of macrosomia. Obstet Gynecol 1991; 78-3: Wojtasinska M, Belfrage P og Gjessing L. Stort foster et retrospektiv studie. Tidskr Nor Lægeforen 2000; 120: Leaphart WL, Meyer MC and Capeless EL. Labor induction with a prenatal diagnosis of fetal macrosomia. J Matern-Fetal Med 1997; 6: Diani F, Moscatelli, Toppano B &Tubinetto A. Megalosomia fetale e modlità del parto. Minerva Ginecologica 1995; 47-3: Gonen O, Rosen DJD, Dolfin Z, Tepper R, Markov S and Fejgin MD. Induction of labor versusu ekspektant management in macrosomia: a randomized study. Obstet Gynecol 1997; 89: Tey A, Eriksen NL, Bienco JD, A prospective trial of induction versus ekspectant management in non-diabetic pregnancies. Abstract only. Am J Obstet Gynecol 1995; 172: 293.
4 Bilag. Tabel 1. Metodologiske forhold ved studier, som indgår i Sanchoz-Ramos et al 2002s metaanalyse Observationelle studier Undersøgelse Fosterstørrelse Antal Ul korr. termin? / Ul FE? JR Johansen 1987 JS Larsen1991 F Baars 1984 Friesen CD 1995 >3600g (alle under 4300g) >3800g > 4000g >4000g Combs CA 1993 Ul-Fosterskøn: > 90 percentiel for FV jvf UL > 37 uger Delpapa EH 1991 Wojtasinska M 2000 Ul-Fosterskøn: >4000g eller UL- FE > 90 percentiel efter 36 u > 4500g kontrolgruppen: I alt 535 Nej / nej Retrospektiv sml med spontant fødte over samme vægtgrænse I alt 838 Næppe / næppe Retrospektiv sml med spontant fødte med samme vægtramme I alt 595 Næppe / næppe Retrospektiv. Sml. fødsler af store børn fra en tidsperiode med (afventende holdning) spontane fødsler med en (senere) tidsperiode (med aktiv holdning) igangsættelse fra T (samt aktiv management), men udvalgt med samme slutkriterium: fostervægt (østtysk) I alt 186 (140 spon- Tane + 46! igangsatte) I alt 159, 115 spontane + 44! igangsatte I alt 176 (120 spontane + 56 igangsatte.) 504 (117 igangsatte) Næppe / nej Næppe / + Ul-FE Næppe / UL-FE +UL/+UL igangsatte af andre obstetriske (hyppigst overbårne) med spontant fødende spontane fødende med igangsatte pga stort foster (signifikante større børn i den ene gruppe: igangsættelsesgruppen!) spontant fødende med alle igangsatte +sectioforløste?, kun 10 var sat i gang alene pga stort foster. Resultaterne af igangsættelsen ikke meddelt i artiklen.) Ul studie. Retrospektiv sml af igangsatte og spontane fødsler, begge grupper jvf
5 Leaphart WL 1997 Diani F 1995 Fosterskøn: >stort (klinisk og ul > omk 4000g) Fosterskøn: Stort (>4000g) i us-gruppen, Fostervægt: I kontrolgruppen Randomiserede studier Gonen O 1997 UL-FE: Tey 1995 Ul-FE: GA I alt106 (53+53) I alt 482 (25! igangsatte i kontrolgru ppen den meget store fostervægt (ved fødslen) Næppe / +Ul igangsatte med formodet stort foster med næste spontane fødsel med barn med mindst samme fødselsvægt signf flere sectio blandt igangsatte, men også færre skulderdystocier og VE (dog ej signif.). Godt design! Næppe / næppe 25 igangsættelser pga stort foster med 457 med født børnevægt over 4000g). Sprogprblm.-italiensk! I alt 273? / Ul-FE Randomiseret prospektiv efter 38 uger og fosterestimat (ekspekterende gr. fødte i gennemsnit kun 2 dg senere) I alt 40? / Ul-Fe Randomiseret, kun meddelt i abstract. FE og FV størst i ekspekterende gruppe?; forskellen dog ikke signif.
Risiko for kejsersnit efter igangsætning af fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit
Risiko for kejsersnit efter igangsætning af fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit Overlæge Ole Bredahl Rasmussen Gyn-obs afdeling ygehusenheden Vest Data leveret af teen Rasmussen, T Tværfagligt
Læs mereIgangsætning af fødsler i Danmark
Igangsætning af fødsler i Danmark TOF Middelfart 31. oktober 2014 Ole Bredahl Rasmussen Gyn-obs afdeling Hospitalsenheden i Vest Hvordan er tallene gjort op? SSI s hjemmeside http://www.ssi.dk/sundhedsdataogit/sundhedsvaesenet%20i%20tal/specifikke
Læs mereDefinition Graviditet, der udstrækker sig til dag 294 (dvs. uge 42+0) eller senere 1.
GRAVIDITAS PROLONGATA Oplæg til Sandbjerg 2008 Arbejdsgruppens medlemmer: Charlotte Wilken-Jensen (tovholder), Ole Bredahl-Rasmussen, Lillan Kempf, Jacob Lauesgaard Nielsen, Pernille Danneskiold Lassen
Læs mereRisiko for akut kejsersnit i fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit
Risiko for akut kejsersnit i fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit Overlæge Nini Møller, Hillerød Medlem af Sandbjerggruppen for guidelinen Sectio antea 1 Har vi præcise tal? NEJ Det afhænger naturligvis
Læs mereHjemmeopgave. I bedes benytte sidste side fra denne opgavetekst i udfyldt stand som forside på jeres opgavebesvarelse. Siden findes også på nettet.
Hjemmeopgave Basal statistik for sundhedsvidenskabelige forskere, efterår 2012 Udleveret 2. oktober, afleveres senest ved øvelserne i uge 44 (30. oktober-1. november) I Secher et al. (1986) estimeres referencekurver
Læs mereRandomiseret kontrolleret studie. Effekten af fremhjælpning af barnets forreste skulder, henholdsvis bagerste skulder, på perineale bristninger
Randomiseret kontrolleret studie Effekten af fremhjælpning af barnets forreste skulder, henholdsvis bagerste skulder, på perineale bristninger Intervention Primær fremhjælpning af enten forreste eller
Læs mereIgangsættelser. Kvalitetssikring i obstetrikken. Tværfagligt Obstetrisk Forum 12. November 2010
Kvalitetssikring i obstetrikken Igangsættelser Tværfagligt Obstetrisk Forum 12. November 2010 Ole Bredahl Rasmussen, Herning Kirsten Marie Schiøtt, Horsens Hvad kan I vente jer? Hvad er kvalitetssikring?
Læs mereForskningsmetodologisk opgave
Forskningsmetodologisk opgave Kønsratio ved overbåren graviditet Sarah Koch Stud. med. Årskort nr. 20063335 Foråret 2011 Vejleder: Niels Uldbjerg Gynækologisk-Obstetrisk afdeling, Skejby sygehus 1 Formål:
Læs mereUnderkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage?
Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage? TVÆRFAGLIGT OBSTETRISK FORUM 12. NOVEMBER 2010 Hanne Wielandt Sygehus Lillebælt, Kolding 4-5% AF FØDSLER I DANMARK ER MED FOSTER I UNDERKROPSPRÆSENTATION
Læs mereanno 2014 CTG med eller uden STAN?
Fosterovervågning anno 2014 CTG med eller uden STAN? TOF Middelfart 31.10.2014 Lone Hvidman Lone Hvidman 1 Fødestuen et travlt sted Omsorg Overvågning progression Mobilisering Smertebehandling Vestimulation
Læs mereGraviditas prolongata
Graviditas prolongata Charlotte Wilken-Jensen (tovholder), Ole Bredahl Rasmussen, Lillian Kempf, Jacob Lauesgaard Nielsen, Pernille Danneskiold Lassen, Tine Greve, Annette Wind Olesen Guidelinen forholder
Læs mereKejsersnit på mors ønske Diverse dilemmaer - forsøg på en pragmatisk vinkel
Kejsersnit på mors ønske Diverse dilemmaer - forsøg på en pragmatisk vinkel Julie Glavind PhD, Hoveduddannelseslæge i Gynækologi & Obstetrik, Randers Ole Bredahl Rasmussen Overlæge i Obstetrik, Herning-Holstebro
Læs mereTeknik. Teknik. Fostervandsprøve og moderkageprøve. Teknik. UL-vejledt Erfaren operatør Nåletykkelse 0.9 mm 2 punkturer max. Undgå placenta?
Teknik Fostervandsprøve og moderkageprøve UL-vejledt Erfaren operatør Nåletykkelse.9 mm 2 punkturer max. Undgå placenta? U-kursus i føtalmedicin 25 Teknik Antal indstik > 2 øger aborthyppigheden Operatørens
Læs mereVed hvilken gestationsalder er det sikkert at sætte fødslen i gang?
Ved hvilken gestationsalder er det sikkert at sætte fødslen i gang? Risici for barnet ved ikke-medicinsk indiceret fødsel < uge 39+0 Tværfagligt Obstetrisk Forum 1/11-14 Julie Glavind, hoveduddannelseslæge,
Læs mereFostervandsprøve ve og moderkageprøve
Fostervandsprøve ve og moderkageprøve U-kursus i føtalmedicin 2008 Teknik UL-vejledt Erfaren operatør Nåletykkelse 0,9 mm 2 punkturer max. Undgå placenta? Teknik Antal indstik > 2 øger aborthyppigheden
Læs mereFOETUS MAGNUS SUSPICIO (DO366) Udkast til Sandbjerg 2007 på basis af diskussion på Sandbjerg2006
FOETUS MAGNUS SUSPICIO (DO366) Udkast til Sandbjerg 2007 på basis af diskussion på Sandbjerg2006 Arbejdsgruppens medlemmer: Niels Uldbjerg, Per Ovesen, Lone Storgaard, Jens Lyndrup, Michael Væth, Ellen
Læs mereFærre fødselslæsioner i Herning og Holstebro Fra 8 til 4. Overlæge Ole Bredahl Rasmussen Gyn-obs afdeling Herning-Holstebro
Færre fødselslæsioner i Herning og Holstebro Fra 8 til 4 Overlæge Ole Bredahl Rasmussen Gyn-obs afdeling Herning-Holstebro Hvor og hvornår? Sygehusenheden Vest Herning: 2.200 fødsler pr år Holstebro: 600
Læs mereRE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N RE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT
Læs mereOdense Styrk den vaginale fødsel Aabenraa- modellen
Odense 17-09- 2018 Styrk den vaginale fødsel Aabenraa- modellen Sectiofrekvensen 25 20 15 10 Danmark Sygehus Sønderjylland 2 5 0 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Aabenraa- modellen
Læs mereSpørgsmål til torsdag
Spørgsmål til torsdag U-kursus i føtal medicin GE 22/10 2009 U-kursus: Spørgsmål til torsdag 1 Ul-Screening/sen gennemskanning Nævn de 3 overordnede formål for misdannelsesscreening? Bekræfte normalitet
Læs mereBiometri og graviditetslænge
Biometri og graviditetslænge U-kursus 2009 Connie Jørgensen Rigshospitalet Biometriguideline Anne Catrine Gjerris, Anette Wind Olsen, Connie Jørgensen (torvholder), Lene Sperling, Olav B Petersen og Peter
Læs mereFoetus Magnus Suspicio (DO366)
Foetus Magnus Suspicio (DO366) Sandbjerg 2018 Revision sf Sandbjerg guidelines fra 2007 Arbejdsgruppens medlemmer: Per Ovesen (tovholder), Marianne Frederiksen (jordemoder), Charlotte Kanstrup, Jeannet
Læs mereAt komplicere det ukomplicerede.
Eva Rydahl Lektor, jordemoderudd. Professionshøjskolen Metropol Ph.d Studerende, Aarhus Universitet - ET DEBATOPLÆG OM DEN DANSKE FØDSELSOMSORG 1997-2014 At komplicere det ukomplicerede. Kan det handle
Læs mereGraviditas prolongata
Graviditas prolongata Charlotte Wilken-Jensen (tovholder), Pernille Danneskiold Lassen, Tine Greve, Annette Wind Olesen, Tom Weber, Misan Anne Cathrine Stehouwer, Dorthe Louise Ahrenkiel Thisted, Laura
Læs mereSummary The thesis consists of three subprojects:
Summary The thesis consists of three subprojects: First subproject The first subproject aimed to analyze the association between growth in first half of pregnancy and the risk of adverse outcome in a cohort
Læs mereBIOMETRIGUIDELINES. Gestationsalderbestemmelse. CRL (Crown-Rump-Length) BPD
BIOMETRIGUIDELINES Ved biometri forstår vi måling af fostret. Nogle biometrier anvendes til bestemmelse af terminen (CRL crown-rump længde, biparietal diameter BPD og femur længden FL), andre til vægtskøn
Læs mereNoter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser
Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til
Læs mereKommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993.
Kommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993. 1. Det anføres, at OR for maorier vs. ikke-maorier er 3.81.
Læs mereForfattere: Helene Beck, Katja Marie Schwartz Suneson & Kriselle Marie Sison Christensen Opgave: BA. Vejleder: Eva Rydahl Uddannelse:
Forfattere: Helene Beck, Katja Marie Schwartz Suneson & Kriselle Marie Sison Christensen Opgave: BA. Vejleder: Eva Rydahl Uddannelse: Jordemoderuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol Afleveret: 20.
Læs mereØre-akupunktur versus lokalbedøvelse som smertelinding ved syning efter fødsler
Øre-akupunktur versus lokalbedøvelse som smertelinding ved syning efter fødsler Et randomiseret, klinisk forsøg Sara Kindberg, ph.d.-studerende Forskningsafdelingen ved Sygehus Sønderjylland Introduktion
Læs mereSommereksamen 2015. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Sommereksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Statistik og evidensbaseret medicin Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 16-06-2015 Tid:
Læs mereArbejdsdokument Evidenstabel
Arbejdsdokument Evidenstabel Dette arbejdspapir kan anvendes til kritisk gennemgang af den litteratur, der skal danne grundlag for retningslinjens anbefalinger. DMCG: DMCG-PAL Retningslinjens titel: Farmakologiske
Læs mereFosterovervågning. Lone Krebs Lone Hvidman. U- kursus december 2013
Fosterovervågning Lone Krebs Lone Hvidman U- kursus december 2013 Cerebral Parese i Syd-Vest Sverige Hvorfor falder hyppigheden ikke? De gravide ændrer sig (ældre, tungere, mere syge)? Asfyksi er ikke
Læs mereDansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte
Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte Præliminær Årsrapport 2017 Bilag 4 Indikator 7 Trivsel (uddybende beskrivelse) 1. oktober 2016-25. september 2017 Indikator 7 Trivsel Faglig kommentar til indikator
Læs mereMaternal request Sandbjerg 2007
Maternal request Sandbjerg 2007 Medfører elektivt setio i en lavrisikopopultion øget risiko for neonatal og maternel død efter fødslen? I 2006 blev publieret 2 epidemiologiske studier som indierer at elektivt
Læs mereSkanning af cervix uteri
Skanning af cervix uteri Camilla Bernt Wulff, læge, ph.d. stud. Center for Føtalmedicin og Graviditet, Obstetrisk Klinik Rigshospitalet U-kursus i føtalmedicin 2014 Hvorfor måles cervix? 1 Risiko for spontan
Læs mereIgangsættelse af fødsler Metode og regime. Tværfagligt obstetrisk forum Middelfart 31 oktober 2014 Rikke Bek Helmig
Igangsættelse af fødsler Metode og regime Tværfagligt obstetrisk forum Middelfart 31 oktober 2014 Rikke Bek Helmig Opdateret 26.11.2010 Nyheder Læger vil sætte fødsler tidligere i gang Skal du sættes i
Læs mereBioeffekter. Gamle indeks. Output parametre. U-kursus Oktober p- peak negative pressure (største undertryk)
Bioeffekter U-kursus Oktober 2007 Connie Jørgensen Gamle indeks Ultralyd passerer gennem biologisk væv som en trykbølge. Det medfører at vævspartikler bringes til at svinge parallelt med trykbølgens retning.
Læs mereBioeffekter. U-kursus Oktober Connie Jørgensen
Bioeffekter U-kursus Oktober 2006 Connie Jørgensen Gamle indeks Ultralyd passerer gennem biologisk væv som en trykbølge. Det medfører at vævspartikler bringes til at svinge parallelt med trykbølgens retning.
Læs mereOvl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn
Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt
Læs mereMotion under graviditeten forskning og resultater
Slide 1 Motion under graviditeten forskning og resultater Temadag om graviditet og overvægt Rigshospitalet/Skejby Sygehus, arr. af Jordemoderforeningen 12./19. jan 2010 Mette Juhl, Jordemoder, MPH, Ph.d.
Læs mereGestationel diabetes
Diabetes Gestationel diabetes Af Jette Kolding Kristensen & Per Ovesen Gestationel diabetes ses hos 3% af alle gravide, og med nye anbefalede kriterier vil andelen stige til 8%. Disse svangre har øget
Læs merePræcision og effektivitet (efficiency)?
Case-kontrol studier PhD kursus i Epidemiologi Københavns Universitet 18 Sep 2012 Søren Friis Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Valg af design Problemstilling? Validitet? Præcision og effektivitet
Læs mereScanning af cervix uteri
Scanning af cervix uteri U-kursus i føtal medicin 2009 Undersøgelsesmetode Transabdominal: Cervixlængde: lang cervix ses nemmere Blærefyldning: fyldt blære forlænger kunstigt cervix 1 Undersøgelsesmetode
Læs mereGraviditet efter termin
Graviditet efter termin Charlotte Wilken-Jensen (tovholder), Pernille Danneskiold Lassen, Tine Greve, Annette Wind Olesen, Tom Weber, Misan Anne Cathrine Stehouwer, Dorthe Louise Ahrenkiel Thisted, Laura
Læs mereFØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004
FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 7 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Læs mereBetydningen af uterus fibromer for fertilitet og fødselskomplikationer, et register baseret studie.
Betydningen af uterus fibromer for fertilitet og fødselskomplikationer, et register baseret studie. Formål Formålet med studiet er at undersøge fertiliteten, samt risikoen for fødselskomplikationer, blandt
Læs mereKomponenter i gestationel vægtstigning
Vægtstigning under graviditet: t Udfald hos mor og barn Jordemoder Ellen Aagaard Nøhr Lektor ved Institut for Folkesundhed AARHUS UNIVERSITET Jordemoderforeningens temadage om graviditet og overvægt Januar
Læs mereSp 8: embryologi VELKOMMEN. Sp 1 Klinisk undersøgelse. Sp 2 Traumatisk læsion af genitalia feminina. Sp 3 Urininkontinens
VELKOMMEN HUSK: Eksamensnummer øverst på alle 4 svarark KUN 1½ minut per lysbillede 30 lysbilleder i alt Læs titlen/overskriften på hvert lysbillede Tekstbøger må ikke være fremme under eksaminationen
Læs mereVIDENSKAB. Ønsket sectio blandt førstegangsfødende. Læge Malene Merete Forstholm, overlæge Jens Langhoff-Roos & professor Øjvind Lidegaard
2075 VIDENSKAB Ønsket sectio blandt førstegangsfødende Læge Malene Merete Forstholm, overlæge Jens Langhoff-Roos & professor Øjvind Lidegaard RESUME INTRODUKTION: Viden om baggrunden for, at et stigende
Læs mereEr tvillinger et obstetriskt problem? Tvillingefødsler. Flerfoldsgraviditet, transfusionssyndrom og fosterreduktion. Tvillinge fødsler pr.
Flerfoldsgraviditet, transfusionssyndrom og fosterreduktion 2,5 Tvillinge fødsler pr. 100 fødsler 2 1,5 1 0,5 0 1960 1970 1980 1990 1997 1998 1999 2000 2001 Danmarks Statistik 2004 1600 1400 1200 1000
Læs mereCochrane og epiduralanæstesi ved fødsler - og akupunktur. Jeppe Schroll. PhD studerende, Det Nordiske Cochrane Center
Cochrane og epiduralanæstesi ved fødsler - og akupunktur. Tværfagligt Obstetrisk Forum. Lørdag d. 3. november 2012 Jeppe Schroll PhD studerende, Det Nordiske Cochrane Center Program Cochrane-samarbejdet
Læs mereBilag IV. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne
Bilag IV Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne 27 Videnskabelige konklusioner Samlet resumé af den videnskabelige vurdering af postcoitale
Læs mereDet Nationale Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA
Hvad virker i ulykkesforebyggelsen Det Nationale Forskningscenter - Review af den internationale videnskabelige litteratur for Arbejdsmiljø, NFA AMFF Årskonference januar 2014, Seniorforsker, PhD. Forebyggelse
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with
Læs mereORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER
Læs mereStudiedesigns: Case-kontrolundersøgelser
Studiedesigns: Case-kontrolundersøgelser Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 12. maj 2016 l Dias nummer 1 Sidste
Læs mereHofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).
Kort klinisk retningslinje vedr.: Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Udarbejdet af SAKS (Dansk Selskab for Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi) Forfattere:
Læs mereTraumatologisk forskning
Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er
Læs mereSamfundsøkonomiske perspektiver ved rusmiddelskader hos børn
Årsmøde for regionale familieambulatorier Vejle - 23. nov. 2011 Samfundsøkonomiske perspektiver ved rusmiddelskader hos børn Jan Sørensen, sundhedsøkonom, professor CAST Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning
Læs mereGraviditas prolongata
Graviditas prolongata Charlotte Wilken-Jensen (tovholder), Pernille Danneskiold Lassen, Tine Greve, Annette Wind Olesen, Tom Weber, Misan Anne Cathrine Stehouwer, Dorthe Louise Ahrenkiel Thisted, Laura
Læs mereVurdering af epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologisk forskning
Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Epidemiologisk forskning Mogens Vestergaard Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet mv@soci.au.dk At belyse en videnskabelig hypotese ved
Læs mereBiometri og graviditetslænge
Biometri og graviditetslænge U- kursus 2014 Connie Jørgensen Biometriguideline Anne Catrine Gjerris, Anette Wind Olsen, Connie Jørgensen (torvholder), Lene Sperling, Olav B Petersen og Peter Skovbo. Føto-Sandbjerg
Læs mereÆNDRINGSFORSLAG TIL GEMELLIGUIDELINE AFSNIT: 6.3.1. Monoamniotiske tvillinger(ma): Forfattere:
Endeligt forslag Til afsnit om MA tvillinger e 1 FORSLAG TIL REKOMMENDATION: MONOAMNIOTISKE TVILLINGER ÆNDRINGSFORSLAG TIL GEMELLIGUIDELINE AFSNIT: 6.3.1. Monoamniotiske tvillinger(ma): Forfattere: Arbejdsgruppens
Læs mereGruppens deltagere: Anne-Cathrine Gjerris, Anette Wind-Olsen, Connie Jørgensen (tovholder), Lene Sperling, Olav B Pedersen, Peter Skovbo.
Biometri guideline Gruppens deltagere: Anne-Cathrine Gjerris, Anette Wind-Olsen, Connie Jørgensen (tovholder), Lene Sperling, Olav B Pedersen, Peter Skovbo. Indhold Guidelinen CRL: målemetode, normalkurve
Læs mereØger et lavt til moderat alkoholindtag under graviditeten risikoen for fosterdød? Forskningstræningsopgave 2012
Øger et lavt til moderat alkoholindtag under graviditeten risikoen for fosterdød? Forskningstræningsopgave 2012 Berit Haahr Larsen Trine Hammelsvang Kristiansen Vejleder: Mogens Vestergaard INTRODUKTION
Læs mereBaggrundsnotat vedrørende prostaglandiner til igangsættelse af fødsler
snotat vedrørende prostaglandiner til igangsættelse af fødsler Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer til Rådet. Fagudvalgene
Læs mereHåndtering af PROM i et jordemoderfagligt perspektiv
Håndtering af PROM i et jordemoderfagligt perspektiv Maria Lundbo Marie Badsberg Dittmer Signe Brems Kristensen Hold J09v Modul 14 Bacheloropgave 6. juni 2012 Vejledere: Lene Toxvig Margrethe Møller University
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by
Læs mereKritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence
Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE
Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som
Læs mereSp 1:Fosterbevægelser
Sp 1:Fosterbevægelser A. De fleste gravide vil have registreret fosterbevægelser fra: Uge 16 uge 20 uge 24 uge 28 B. Antallet af fosterbevægelser aftager normalt efter 34 uge Sp 2: Episiotomi Hvilke(t)
Læs mereVISITATIONS- RETNINGLINJER
VISITATIONS- RETNINGLINJER DADJ OG DSOG 2002-1 - Indledning DADJ og DSOG aftalte på et fællesmøde i 1999 at nedsætte 3 arbejdsgrupper, der skulle udarbejde fælles retningslinjer for den normale fødsel,
Læs mereHindeløsning som igangsættelse af fødslen
Hindeløsning som igangsættelse af fødslen Den 2. juni 2016 Udarbejdet af Sofie Vejby Lindquist & Sophia Melander Vexø Nielsen Hold: F2013 Vejleder: Margrethe Nielsen Jordemoderuddannelsen, Professionshøjskolen
Læs mereEpidemiologiprojekt. Ann-Louise, Jennifer, Matilda og Elif 408
+ Epidemiologiprojekt Ann-Louise, Jennifer, Matilda og Elif 408 + Problemformulering Er der nogen sammenhæng mellem alkohol og rygning under graviditet og spædbarnsdødelighed samt alkohol og rygning under
Læs mereBiometri og terminsfastsættelse
Biometri og terminsfastsættelse U-kursus Oktober 2006 Connie Jørgensen Biometri og graviditetslængde Første trimester: Diameteren af gestationssækken kun til embryoet kan måles. (uge 4 6) CRL til 13 uger
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory
Læs mereScreening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi
: FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst
Læs mereFørste trimester screening for svangerskabsforgiftning
Første trimester screening for svangerskabsforgiftning Kan vi tidligt i graviditeten finde de kvinder, der har øget risiko for udvikling af svangerskabsforgiftning senere i graviditeten? Tillykke med din
Læs mereGraviditet, fødsel og barsel hos overvægtige. Er der særlige problemer og løsninger for overvægtige?
Graviditet, fødsel og barsel hos overvægtige. Er der særlige problemer og løsninger for overvægtige? Middelfart d. 13-11-10. Kristina Renault Afdelingslæge Gynækologisk obstetrisk afd. Rigshospitalet /
Læs mereVurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT
Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen,
Læs mereKonisation øger risikoen for præterm fødsel
Gynækologi Konisation øger risikoen for præterm fødsel Af Lone Kjeld Petersen, Rikke Bek Helmig & Gitte Ørtoft Biografi Lone Kjeld Petersen er overlæge, dr.med. på Aarhus Universitetshospital, Skejby,
Læs mereForskningsmetodologisk opgave
Forskningsmetodologisk opgave Tvillingegravide med gestationel diabetes mellitus, diætbehandlede vs insulinbehandlede, med fokus på HbA1c og insulinbehov, samt maternelle og føtale forskelle. Pernille
Læs mere3 typer. Case-kohorte. Nested case-kontrol. Case-non case (klassisk case-kontrol us.)
EPIDEMIOLOGI CASE-KONTROL STUDIER September 2011 Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Case kontrol studie 3 typer Case-kohorte Nested case-kontrol Case-non case (klassisk
Læs mereNordic Obstetric Surveillance Study. April August 2012 Lotte B Colmorn
Nordic Obstetric Surveillance Study Severe maternal morbidity in the Nordic countries Severe maternal morbidity in the Nordic countries April 2009- August 2012 Lotte B Colmorn Specific complications Complete
Læs mereMålsætning. Vurdering af epidemiologiske undersøgelser
Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Målsætning Mogens Vestergaard Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet At belyse en videnskabelig problemstilling ved at indsamle, analysere
Læs mereEn fælles tværfaglig indsats for at skabe optimale rammer for flere gode vaginale fødsler erfaringer fra Herning/Holstebro
Styrk den vaginale fødsel 17. september 2018, Odin Havnepark Specialeansvarlig Overlæge Jane Boris Afdelingsjordemoder Charlotte Sander En fælles tværfaglig indsats for at skabe optimale rammer for flere
Læs mereForfattere Lotte Berdiin Colmorn, Ida kirkegaard, Annette Wind Olesen, Lars Grønlund Poulsen, Lene Sperling, Lone Storgaard, Niels Uldbjerg
Terminsfastsættelse Forfattere Lotte Berdiin Colmorn, Ida kirkegaard, Annette Wind Olesen, Lars Grønlund Poulsen, Lene Sperling, Lone Storgaard, Niels Uldbjerg Korrespondance Niels Uldbjerg Status Godkendt
Læs mereLITTERATURSØGNING. ref. Lund H(1999)
LITTERATURSØGNING Årligt publiceres ca 2 mill. medicinsk videnskabelige artikler i ca 20.000 forskellige tidsskrifter. Der findes i dag mere end 800 databaser, som giver mulighed for at søge på denne store
Læs merePræterm fødsel. Rikke Bek Helmig
Præterm fødsel Rikke Bek Helmig Præterm fødsel Definitioner Præterm:
Læs mereSøgeprotokol for national klinisk retningslinje om førstegangsfødende med dystoci (manglende fremgang)
Søgeprotokol for national klinisk retningslinje om førstegangsfødende med dystoci (manglende fremgang) Baggrund søgetermer Inklusions- og eksklusionskriterier PICO 1: Hvornår skal man tilbyde vestimulering
Læs mereInvasive prøver. Fostervandsprøve og moderkageprøve. Ann Tabor v Karin Sundberg U-kursus i føtalmedicin 2014. Abortrate Komplikationer hos børnene
Fostervandsprøve og moderkageprøve Ann Tabor v Karin Sundberg U-kursus i føtalmedicin 2014 Invasive prøver Abortrate Komplikationer hos børnene 1 Abortrate - uden invasiv procedure n US (uger) Abort (uger)
Læs mereDSOG ønsker at pege på Graviditet og Fødsel som særligt indsatsområde for fremtidig dansk forskning og vil fremhæve, at:
Idet Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG) takker for muligheden for at bidrage med input til fremtidens forskningsbehov og potentialer, følger nedenfor den strategi som for os synes centralt
Læs mereLUP Fødende Kvinder
Fødeafdelingen Rigshospitalet Spørgeskemaet er udsendt til 1333 kvinder, der har født på afdelingen i perioden 1. august til 31. oktober 2015. 60 % af disse svarede på spørgeskemaet. På landsplan svarede
Læs mereGastrointestinalkanalen
Gastrointestinalkanalen Normal udvikling og malformationer U-kursus oktober 2006 Connie Jørgensen, Rigshospitalet Områder hvor stenoser/atresier hyppigst forekommer Gastrointestinalkanalen 10 uger Uge
Læs mereMindre liv. Korrespondance Kasper Pihl
Mindre liv Forfattere 2019 (revision) irgitte aldur-felskov, enedikt au, Sarah erg, Julie uchholt Hebnes, Louise Kelstrup, Ida Kirkegaard, Nina Gros Pedersen, Kasper Pihl (tovholder), Katrine Vasehus Schou,
Læs mereK-tråds osteosyntese af dislocerede suprakondylære humerusfrakturer hos børn.
1. Kort klinisk retningslinie vedr. K-tråds osteosyntese af dislocerede suprakondylære humerusfrakturer hos børn. Anbefaling: Overvej at sætte 2-3 K-tråde lateralt fremfor krydsede k-tråde sat medialt
Læs mereBehandling af gestationel diabetes mellitus
Sandbjerg 2007 GUIDELINE Behandling af gestationel diabetes mellitus Arbejdsgruppe: Per Ovesen (tovholder) Peter Damm, Kristina Renault, Anne Marie Holm, Charlotte Wolff (diætist), Berit Knold (diætist),
Læs merePrænatal diagnostik Etiske dilemmaer
Prænatal diagnostik Etiske dilemmaer Eva Hoseth Specialeansvarlig overlæge Ambulatorium for Graviditet og Ultralyd KLINIK KVINDE-BARN OG URINVEJSKIRURGI AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL Retningslinjer for
Læs mereBehandling af gestationel diabetes mellitus
Sandbjerg 2007 GUIDELINE Behandling af gestationel diabetes mellitus Arbejdsgruppe: Per Ovesen (tovholder) Peter Damm, Kristina Renault, Anne Marie Holm, Charlotte Wolff (diætist), Berit Knold (diætist),
Læs mere