Tvis Skole Kvalitetsrapport for folkeskolen 2013

Transkript

1 5.1.1 Forord ved skolelederen Vurdering af skolens faglige niveau Skolens arbejde med skolepolitikkens temaer En anerkendende skole Faglighed og inklusion Læringsmiljø og fællesskab Samarbejde Ledelse Fakta om skolen Pædagogiske processer Den løbede evaluering Samarbejdet mellem skole og hjem Specialpædagogisk indsats Undervisning i dansk som andetsprog Status for elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser Skolebestyrelsens udtalelse

2 5.1.1 Forord ved skolelederen er beliggende på Skolevænget 1 i et meget aktivt landsbymiljø ca. 5 km. øst for Holstebro. Der er et stigende elevtal på skolen - pt. 352 elever (326 i skoleåret 2012/2013), hvoraf 134 går i klasse. Det store tal i overbygningen skyldes at skolen modtager elever fra Halgård og Nr. Felding Skoler efter 7. klasse. Der er udover skoleledelsen ansat 25 lærere ved skolen. Skolen fungerer som afdelingsdelt skole (8.-9.klasse, 4.-7 klasse og klasse). Indskolingen omfatter også en skolefritidsordning (SFH1 Lærkereden). Desuden er der til skolen tilknyttet en SFH-2 (Fuglsang), hvor der er pasning af børn fra 3.- og 4. klassetrin. har en meget stærk profil i lokalsamfundet og er endvidere hjemsted for Tvis Kulturelle Samvirke, hvor der tilbydes en lang række aktiviteter for byens borgere, ligesom de lokale idrætsforeninger bruger skolens bygninger. Skolen har en velfungerende og velbesøgt hjemmeside på adressen s værdigrundlag bygger på de fire ord Trivsel, Viden, Initiativ og Samvær. Vi ønsker med et trygt miljø som grundlag at udvikle elevernes ansvarlighed overfor sig selv og deres omgivelser. Vi ønsker at udvikle elevernes kreativitet og interesse for at lære, og vi har som mål at opnå så højt et fagligt niveau som muligt for den enkelte. Undervisningssituationer, der udvikler fællesskabsfølelse og samarbejdsevner er værdifulde i skolens hverdag. Vi ønsker endvidere at anvende en anerkendende tilgang som en pædagogisk og samværsmæssig platform i hverdagen Vurdering af skolens faglige niveau har i sin målsætning og som følge heraf i det daglige arbejde stor fokus på et højt fagligt udbytte af undervisningen. At vi lever op til dette bekræftes i nationale test samt ved folkeskolens afgangsprøver, hvor vi præsterer et godt stykke over gennemsnittet. Vi har her konstateret en yderligere stigning i afgangskaraktererne ved prøve-terminen juni 2013 i 9. klasserne i forhold til forrige skoleår. Dette medfører at vi placerer os i toppen af overbygningsskolernes karaktergennemsnit i. Skolen har været i stand til at fastholde en stor fremgang i læsetesten ved afslutningen af 1. klasse (0S64). Antallet af hurtige og sikre læsere steg forrige år fra 64,7 til 92 og blev i 2012/13 målt til 90%. Et godt arbejde i børnehaveklassen samt samarbejdet mellem skolens læsevejleder og hele personalet i indskolingen ser ud til at give gode kvalitetsmæssige forbedringer på den tidlige læseindlæring. Skolen har en stærk tradition for lærersamarbejde indenfor de enkelte fag og årgange, og derfor optimeres det faglige niveau i en løbende proces indenfor de enkelte teams. 5.3 Skolens arbejde med de skolepolitikkens temaer Vores vision for skolevæsnets arbejde i årene fra er at: Holstebro Kommune vil arbejde for, at alle børn og unge skal opnå læring, dannelse og trivsel. Vi vil nærme os visionen ved:

3 at arbejde for en fælles anerkendende tilgang til børn og unge, medarbejdere, forældre, samarbejdspartnere og andre, der indgår i skolens hverdag at arbejde for faglighed og inklusion, hvor mangfoldighed og evaluering er i højsædet at arbejde for et læringsmiljø og et fællesskab, hvor der er fokus på de fysiske rammer og på trivsel for alle at arbejde for et miljø, hvor samarbejde, tværfaglighed, forældreinddragelse og de overgange, som børnene oplever før, i og efter folkeskolen, er i centrum at arbejde med fortsat udvikling af både administrativ og pædagogisk ledelse, dialog, kommunikation og personlig ledelsesudvikling Dermed forventer vi at alle børn og unge opnår maksimalt fagligt og socialt udbytte at alle børn og unge trives at de voksne trives og er stolte af deres arbejdsplads Skolens arbejde med de skolepolitikkens temaer Visionen for skolevæsenets arbejde i årene fra , lød således: Holstebro Kommune vil arbejde for, at alle børn og unge skal opnå læring, dannelse og trivsel. Vi har nærmet os visionen ved: at arbejde for en fælles anerkendende tilgang til børn og unge, medarbejdere, forældre, samarbejdspartnere og andre, der indgår i skolens hverdag at arbejde for faglighed og inklusion, hvor mangfoldighed og evaluering er i højsædet at arbejde for et læringsmiljø og et fællesskab, hvor der er fokus på de fysiske rammer og på trivsel for alle at arbejde for et miljø, hvor samarbejde, tværfaglighed, forældreinddragelse og de overgange, som børnene oplever før, i og efter folkeskolen, er i centrum at arbejde med fortsat udvikling af både administrativ og pædagogisk ledelse, dialog, kommunikation og personlig ledelsesudvikling Dermed har vores forventninger været: at alle børn og unge har opnået maksimalt fagligt og socialt udbytte at alle børn og unge trives at de voksne trives og er stolte af deres arbejdsplads En anerkendende skole Skolepolitikkens hjørnesten er en anerkendende tilgang, der tager udgangspunkt i de værdier og det børnesyn, som er beskrevet i Værdier og mål for børne- og ungeområdet og i Den sammenhængende Børnepolitik.

4 Det betyder, at skolerne tager udgangspunkt i en positiv og anerkendende tilgang, hvor barnet og den unge er i centrum som en del af fællesskabet barnet og den unge føler sig værdsat, forstået, respekteret og oplever tryghed, ligeværd, tilhørsforhold og optimisme der til hver en tid tages udgangspunkt i det enkelte barns og den enkelte unges positive ressourcer og forskellighed skolen bygger på faglige og inkluderende læringsmiljøer barnet og den unge oplever sammenhæng i hverdagen der vises anerkendelse og respekt for medarbejdernes og ledelsens arbejde En anerkendende tilgang skal underbygge den daglige trivsel og rekruttering. Den skal underbygge en stolthed over og respekt for at være lærer og pædagog. Derfor arbejder vi lokalt for: at der udvikles en fælles forståelse af, hvad en anerkendende tilgang betyder. at der udvikles principper, strategier, metoder og værktøjer til, at der handles efter den anerkendende tilgang i hele Børn og Unge. at alle ledere og alle medarbejdere får viden og erfaring i at arbejde med en anerkendende tilgang uanset hvilken metode den enkelte skole vælger at der prioriteres kursusaktiviteter, som hænger sammen med, at Værdier for børne- og ungeområdet og Den sammenhængende Børnepolitik føres ud i livet. På er den anerkendende tilgang i arbejdet med børn og unge hovedhjørnestenen i både skolen, Lærkereden og på Fuglsang. Den fælles forståelse er opnået gennem det fælles skoleudviklingsprojekt PALS Vi har i vores daglige arbejde en lang fastforankret tradition for dette menneskesyn, og for at udvikle en fælles forståelse samt anvende et fælles arbejdsredskab i hverdagen, er vi i skoleåret 2010/2011 startet som PALS-skole. Positiv Adfærd i Læring og Samspil (PALS) er en udviklingsmodel, der omfatter hele skolen. Målet er at styrke børns sociale og skolefaglige kompetencer og dermed forebygge adfærdsproblemer og et af midlerne er at lave en systematisk indførelse i at anvende en anerkendende pædagogik. I den forbindelse inddrages også forældrene, idet alle er blevet informeret om projektets indhold på klasseforældremøderne. I skoleåret 2012/2013 blev der specielt arbejdet med at implementere de støtteværktøjer, der findes i PALS vedrørende arbejdet med børn der har adfærds- og trivselsproblemer. Se forrige punkt. har i skoleåret 2012/2013 anvendt langt de fleste af kursusmidlerne til fortsat uddannelse af hele personalet i PALS og de værktøjer programmet indeholder. Der har været fokus på fire temaer i årene : Faglighed og inklusion

5 Læringsmiljø og fællesskab Samarbejde Ledelse De fire temaer er en prioritering i forhold til de mange indsatser, som skolerne har varetaget Faglighed og inklusion Læring er skolens kerneydelse. Derfor arbejder folkeskolerne i Holstebro Kommune for, at alle børn og unge skal kunne opnå deres maksimale faglige og sociale udbytte af skolens fritids- og undervisningstilbud. Det er et mål på landsplan, at 95 % af alle børn og unge får en ungdomsuddannelse. Det forudsætter, at udvikling af de faglige og de alsidige, sociale og personlige kompetencer går hånd i hånd. Børnene og de unge stiller krav om en aktiv, nyskabende og levende læringsproces, der rummer projektarbejde, fremlæggelse, anvendelse af IT samt en udviklende fritid. Læsning er grundlæggende for læring gennem hele skoleforløbet. Et led i arbejdet er en tidlig og vedvarende læseindsats, hvor læsning prioriteres i alle fag. Børn og unge er ikke ens. Men de skal alle have de bedste muligheder for at udvikle sig fagligt og socialt i fritiden og i undervisningen. Talenter inden for alle områder skal have mulighed for at blomstre. Der er brug for at differentiere samværet og undervisningen gennem fx holddannelse. Der lægges vægt på, at børnene og de unge altid møder fagligt velkvalificerede voksne, at der tages hånd om særlige behov så tidligt som muligt, og at dagligdagen er præget af nærhed mellem de enkelte aktører. I er evaluering et redskab, der bruges til at understøtte det enkelte barns faglige og sociale udvikling. Det kræver, at de redskaber, der anvendes i den enkelte skoles fritids- og undervisningstilbud f. eks. test og elevplaner - har et personligt indhold. De skal rumme alle børns og unges kompetencer både de faglige, de kreative og de sociale. Formålet med test og planer er, at lærer, pædagog, barn og forældre bliver klogere på egen praksis og egne muligheder. Krav om høj faglighed, undervisningsdifferentiering, inklusion, evaluering etc. stiller krav til medarbejderes og lederes uddannelse og kompetencer. Derfor skal alle medarbejdere og ledere have de rette kompetencer og muligheder for egen faglig og personlig udvikling. Derfor arbejder vi lokalt for: at alle børn og unge skal kunne opnå deres maksimale faglige og sociale udbytte af skolens tilbud. er i høj grad en skole præget af høj faglighed og inklusion. Målet om at 95 % af en årgang skal i gang med en ungdomsuddannelse opfylder skolen således:

6 Det opnås med udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og gennem samvær, der er præget af anerkendelse. (9. klasserne, årgang 2012,målt 15 måneder efter afgang fra skolen). Her har det højeste tal blandt s overbygningsskoler, idet 100 % af denne årgang er i gang med en ungdomsuddannelse (gennemsnit for kommunen er 93%) Kilde til tallene: UU-Nordvestjylland at færdighederne i læsning styrkes. Fokus på læsning fastholdes, og alle skoler arbejder med læsning i alle fag. Indsatsen er beskrevet i læseindsatsplanen for s Skolevæsen. at arbejdet med børn og unge tager udgangspunkt i en tidlig indsats og i normalmiljøet. Det styrkes gennem udvikling og organisering af det tværfaglige samarbejde. Alle skoler i stigende omfang arbejder med differentieret undervisning. Vi arbejder også med dette tema via udviklingsprojektet PALS. Hele grundtanken bag PALS er at tage udgangspunkt i den enkelte elevs resurser ud fra en anerkendende tilgang. Desuden arbejdes der også her meget med de sociale færdigheder På har vi i skoleåret 2011/2012 udarbejdet en lokal læseindsatsplan.. Dette er sket med skolens nyuddannede læsevejleder som tovholder. Denne læseindsatsplan er blevet forankret i skolens hverdag i skoleåret 2012/2013. Vi har ud fra denne plan haft fokus på faglig læsning, således at læseindsatsen er en del af alle fag. For at øge læselysten og læsemængden har hele skolen afviklet 4 perioder med læsebånd, de første 20 minutter hver morgen. En af disse perioder har været speciel målrettet mod faglig læsning. Evalueringen af læsebåndsindsatsen har været god og fortsættes dermed på samme måde i dette skoleår. De to SFH-er støtter også op omkring læsningen ved at tilbyde lektiecafeer, hvor der er mulighed for hjælp til læsning. Endelig forsøger vi i forbindelse med projektet Orangeriet at fastholde - læselyst ved at tilbyde dem mulighed for at læse faglitteratur i et læsehjørne udstyret med tidsskrifter udvalgt af målgruppen. Også på dette indsatsområde er PALS blevet et godt virkemiddel. En af grundtankerne her er jo netop en proaktiv og forebyggende tankegang, hvor man sætter ind med en helhedsorienteret, tværfaglig indsats i normalmiljøet. Vi har i vores specialundervisning på Tvis Skole tradition for at sætte ind med en tidlig, forebyggende og fleksibel indsats via vores specialcenter. Dette foregår i samarbejde med vores lokalt tilknyttede skolepsykolog fra PPR. Som en meget vigtig del af vores tidlige og fleksible indsats er der stor fokus på et tværfagligt samarbejde mellem lærere og pædagoger i vores indskoling. Vi anvender mange resurser på at have så mange hænder omkring det enkelte barn som muligt, og vi ser store fordele ved at to faggrupper byder ind med hver deres kompetencer omkring

7 at der udvikles en evalueringskultur på den enkelte skole. Evalueringen skal være faglig alsidig og have et personligt indhold. Alle skoler skal have en fælles og beskrevet evalueringskultur. at medarbejdere og ledere har de nødvendige kompetencer. Skolevæsenet vil samarbejde om at sætte fokus på efter- og videreuddannelse, så medarbejdere og ledere har de nødvendige kompetencer, erfaringer og redskaber. Opfølgning gennem nationale og lokale test, undervisningsmiljøvurdering, arbejdspladsvurdering og dialogmøder. børnene. Dette er i høj grad med til at fremme en differentieret undervisning. SFH ens tidlige kendskab til børnene fra førskolegruppen samt den tætte forældrekontakt er en stor fordel i det daglige samarbejde. Dette udnyttes også i forbindelse med fælles forældresamtaler. Vi har også kunnet øge den forebyggende indsats ved, at der er blevet indført faste lokale tværfaglige områdeteams, hvor også familieafdelingen og sundhedsplejen er tilknyttet. Dette har været en succes på Tvis Skole, hvor teamet er blevet et kendt og godt redskab i skoleåret 2012/2013. På erkender vi efter mange års fokus og arbejde at undervisningsdifferentiering (herunder holddannelser) er en vanskelig størrelse at praktisere i alle skolens fag. Vi er opmærksomme på dette og forsøger at indtænke det mest muligt i alle fag. Vi har på allerede fra lovgivningen om elevplaner trådte i kraft været meget bevidste om at udarbejde elevplaner med et personligt og fremadrettet indhold. Dermed er elevplanerne også blevet det gode evalueringsredskab, som alle tre parter (lærerbarn-forældre) kan bruge både som status og langt vigtigere: til at sætte nye, individuelle mål. I forbindelse med evaluering af læse- og staveudvikling har skolen en fast evalueringsplan, der også stemmer overens med den fælleskommunale. Også indenfor matematikundervisningen anvendes fælles evalueringsværktøjer. De nationale test er også indenfor de sidste år blevet en stor del af skolens evalueringskultur. På har skolens ledelse (leder og viceskoleinspektør) afsluttet 2 moduler af diplomuddannelse i ledelse. 4 af skolens medarbejdere har deltaget i det naturfaglige uddannelsesprogram Quest, et program der i høj grad har været med til at styrke indholdet i de naturvidenskabelige fag på skolen. Via medarbejderudviklingssamtaler er vi meget opmærksomme på personalets behov for videreuddannelse. Men midlerne er små og I skoleåret har skolen endvidere brugt de fleste kræfter og midler på uddannelse og implementering af PALS. Mange lærere har dog deltaget i korte faglige kurser. Der gennemføres årligt nationale og lokale test. På er der gennemført UVM blandt eleverne i skoleåret 2011/2012. Der er også gennemført APV i skoleåret Der er afholdt dialogmøde med udvalget for Børn og Unge i januar 2013.

8 Læringsmiljø og fællesskab Læringsmiljøet skal sikre, at målet om at give børn og unge de bedst mulige faglige og sociale færdigheder kan nås. Det handler om både de fysiske og de psykiske/sociale rammer. Skolernes fysiske rammer skal give mulighed for fleksibilitet og udfordre alle børn og unge fagligt og socialt. Rammerne skal udstråle glæde og dermed være til inspiration for samvær, kreativitet og fysiske aktiviteter i både fritid og undervisning. Æstetikken i de fysiske rammer spiller en vigtig rolle for børnenes, de unges og de voksnes udvikling og måde at behandle skolen og hinanden på. Trivsel i skoledagen er vigtigt for et godt læringsmiljø. Fællesskab og tryghed er nøgleord for en god skolestart og en god skoledag. Alle skal have mulighed for at være en del af et fællesskab, og det er et fælles ansvar også som kammerat i klassen og i skolefritidshjemmet. De større børn og unge kan være med til at skabe tryghed og fællesskab for de mindre børn og samtidig selv opnå sociale kompetencer. Fælles aktiviteter og oplevelser er vigtigt i dette arbejde. Det gælder også for de voksne, der gennem fagligt samarbejde og sociale aktiviteter skal opleve at være en del af et fælles skolevæsen. Børn og unge skal opleve demokrati og medbestemmelse. Fundamentet i arbejdet med børn og unge i er netop at sikre, at barnet og den unge er i centrum som en del af fællesskabet. Det giver de bedste vilkår for trivsel og udvikling. Børn og unge, der er sunde og glade, har lyst til at lære. Kost og sundhed spiller en stor rolle for børnenes og de unges evne til at lære og for deres fremtidige livsvilkår. Det sunde valg skal være det lette valg. Derfor er viden om og fokus på sund kost og motion også en del af skolens hverdag. Skolevæsenet skal være en attraktiv arbejdsplads, der tiltrækker gode medarbejdere og ledere. Det kræver anerkendelse, tillid, samarbejde og kommunikation. Der lægges vægt på, at medarbejdere og ledere selv er med til at definere, hvad der er trivsel for dem og har mulighed for at få indflydelse og tage eget ansvar herfor. Derfor arbejder vi lokalt for: at alle børn trives. Der skal hele tiden være fokus på fællesskab, anerkendelse, inklusion og tværfagligt samarbejde. er i forvejen kendt som en skole, hvor børn generelt i høj grad trives. Dette vil vi arbejde på at fastholde og videreudvikle, og også her er skolens PALS-projekt et godt værktøj. Her arbejdes der med at styrke de sociale færdigheder, og forskningen viser, at det forbedrer læringsmiljøet og dermed fagligheden. At alle børn og voksne er med i PALS (skoleomfattende udvikling) giver en

9 at de fysiske rammer skal give mulighed for fleksibilitet og udfordre alle børn fagligt og socialt. Alle skoler arbejder derfor med fælles forståelse af værdier og værktøjer, der skaber et godt læringsmiljø. Der er fokus på mulighed for, at lokaler udnyttes fleksibelt til undervisning og fritid. Alle skoler har fokus på at skabe gode legemuligheder og en aktiv undervisning. Skolevæsenet arbejder aktivt med vidensdeling og gode erfaringer på såvel den enkelte skole som på tværs af skolerne. De generelle krav til skolebygninger (2007) er afsættet for det videre arbejde. Der udarbejdes på den enkelte skole retningslinjer for det æstetiske. Der udarbejdes en oversigt over status for de fysiske rammer og efterfølgende en langsigtet plan. høj grad af fællesskab, og at alle arbejder med reglerne: Ansvar, respekt og omsorg givere højere trivsel. I foråret 2012 er der afviklet en elevundervisningsmiljøvurdering på skolen. Her er anvendt hjælpeværktøjet TERMOME- TERET. Undersøgelsen viser at trivslen på skolen er i top og væsentligt bedre end gennemsnitsscoren for danske folkeskoler. Det tværfaglige samarbejde har stor fokus på. Pædagoger og lærere arbejder meget sammen, primært i vores indskoling, og dette samarbejde foregår både i forbindelse med den almindelige undervisning, i temauger samt ved forældresamarbejdet. Dette er klart med til at højne kvaliteten af vores arbejde samt rummeligheden og inklusion på. Det er målet at samarbejdet skal videreudvikles. har generelt tidssvarende og gode bygninger og lokaler. I indskolingen danner fælles lokaler rigtig gode rammer omkring et velfungerende samarbejde mellem skole- og SFH delen. Her er der god plads til at læringsmiljøet kan være fleksibelt og kreativt, og det er et godt grundlag for børnenes faglige og sociale læring. SFH2- Fuglsang, er placeret tæt på skolen i egne, meget velholdte og spændende rammer. På mellemtrinnet og i overbygningen er der god plads på gange og i fællesrum og et stort og åbent samt meget velfungerende læringscenter udgør et godt udgangspunkt for et varieret og udfordrende læringsmiljø. Der er opsat projektorer i samtlige klasselokaler, hvilket giver gode muligheder for lærerinddragelse af IT. En udskiftning af vores IT-udstyr og netværk i skoleåret 2012/2013 har helt klart forbedret denne anvendelse! Fra skoleåret 2013/2014 vil der være opsat nye interaktive whiteboards i samtlige klasse- og faglokaler. Skolens store og nyrenoverede legepladser, grønne områder samt idrætsanlæg giver optimale rammer for leg og læring i timer, pauser samt fritiden. På har vi generelt gode faglokaler, men på det naturfaglige område trænger vi kraftigt til forbedring. Specielt fysiklokalet er for lille og utidssvarende indrettet. Der er tidligere udarbejdet en oversigt over status for de fysiske rammer og efterfølgende en langsigtet vedligeholdelsesog genopretnings-plan. Her må vi desværre konstatere at skolen har endog meget svært

10 at alle børn er en del af et fællesskab. Alle skoler arbejder derfor med aktiviteter, der går på tværs af årgange og skaber fælles læring og udvikling af sociale kompetence. Der er tema-forløb, hvor samarbejdet mellem lærere og pædagoger udnyttes. at alle børn er sunde og glade. Derfor arbejder alle skoler for, at skolens dagligdag for børnene er præget af trivsel og glæde. Sundhedspolitikken er en del af dagligdagen. Der ses gerne forsøg med madordninger, pilotprojekter omkring morgenmad projekter, der tager udgangspunkt i den enkelte skoles behov og muligheder. ved at få fulgt op på de aftaler der er lavet med omkring genopretningsopgaver. har en god og lang tradition for at skabe konkrete fællesskaber, hvor alle deltager: Det gælder fx fællessamlinger ved skolestart, aktivitetsdag, hvor alle blandes på tværs af klasser af årgange, motionsdage, musikarrangementer (Spil-dansk-dag og forårskoncert), fælles juleafslutning samt faste temauger, hvor klasser og årgange arbejder sammen på tværs og fælles 3 dages kolonitur for klasse, hvor alle afdelingens lærere samt hele personalet på SFH-1 deltager. Desuden afvikles der hvert år 4 faste temauger, hvor undervisningen er brudt op og der arbejdes projektorienteret, hvoraf en del foregår på tværs af klasser og årgange. Det er målet at udbygge dette arbejde og herunder udvide samarbejdet yderligere mellem personalegrupperne både kvalitativt samt tidsmæssigt specielt i indskolingen. Elevrådet er en aktiv medspiller på dette område. og de to SFH-er arbejder med implementering af den fælleskommunale kostpolitik. I SFH-erne er der fokus på sunde madvarer ved såvel morgenmaden i Lærkereden samt ved eftermiddagsteen i SFH2. Skolen har en velfungerende frugtordning, hvor frivillige frugttanter serverer udskåret frugt (forældrebetaling samt EU-tilskud) for eleverne i 10 frikvarteret. Ca. 220 elever er med i denne ordning. Skolens elevbod sælger sunde madbrød i de to store pauser som supplement til madpakkerne. Vi har en morgenmadsordning for de store elever, der har morgentræningsmodul i idræt. Vi har i samarbejde med den lokale sognegård en madordning, hvor der kan bestilles en varm ret eller sandwich hver fredag. Ud over implementering af kostpolitikken arbejder meget med det andet vigtige område omkring sundhed, nemlig bevægelse og motion. Vi prioriterer faget idræt højt, arrangerer interne motions- og aktivitetsdage samt deltager i eksterne skoleturneringer. Vi har fået godkendt et nyt helårs valgfag, Personlig udvikling i boldspil og bevægelse, og her har 30 elever i vores klasser været tilmeldt i skoleåret 2012/13. I SFH-erne har man meget fokus på

11 at skolerne er attraktive arbejdspladser. Alle skoler arbejder for, at dagligdagen på skolerne er præget af et positivt og anerkendende arbejds-klima. Det forventes, at alle skoler har en løbende dialog herom, så medarbejderne oplever at de inddrages. at de voksne trives og er stolte af deres arbejdsplads. Hver skole har derfor en fælles personalepolitik. Opfølgning gennem undervisningsmiljøvurdering, arbejdspladsvurdering og dialogmøder. bevægelse og fysisk aktivitet, og der arbejdes sammen med byens foreninger om at børn afleveres direkte til foreningsidræt med voksne instuktører ansat i SFH-erne som medledere. Dette samarbejde skal som minimum fastholdes og helst søges udbygget i den kommende periode. er en skole hvor et positivt og anerkendende arbejdsklima i høj grad er med til skabe trivsel blandt medarbejderne og dermed en attraktiv arbejdsplads. Vi har let ved at fastholde samt rekruttere nye medarbejdere. Der har været sat fokus på disse områder ved MUS samtalerne. har i Lokalt Med-udvalg udarbejdet en række retningslinjer, der indgår i stedets personalepolitik. Her er der fx aftalt retningslinjer for fælles personalefester og ting der fremmer den daglige trivsel (kaffe og frugtordning). Vi er meget opmærksomme på at skabe de bedste ramemrfor at personalet oplever fællesskaber på tværs af personalegrupper. Ud over det faglige samarbejde fremmes dette ved, at vi har et fælles personalerum. Vi er endvidere meget bevidste om at arbejde med en tilgængelig administration og meget synlig ledelse. Et åbent kontormiljø er udgangspunktet for dette. Der er lavet undervisningsmiljøvurdering i foråret Der er lavet APV i skoleåret 2010/11 og handleplan gældende fra 10. marts Der har været afviklet dialogmøde med BUudvalget i januar Samarbejde arbejder for, at medarbejdere, ledere og forældre, tager et fælles ansvar for vore børn og unge. Derfor lægges der vægt på et godt, forpligtende og anerkendende samarbejde i skolen. Et væsentligt element heri er, at børn, unge, forældre, medarbejdere og ledere kender og anerkender hinandens kompetencer og arbejdsforhold og kender fællesskabets muligheder. Det har stor værdi, at der udveksles viden, at man bruger af hinandens erfaringer og altid har fokus på god kommunikation. Det er ofte i samarbejdet med andre, at der opstår muligheder, og at der skabes rum til refleksion. Skolevæsenet og de enkelte skoler har helt særlig opmærksomhed, når det handler om overgange mellem daginstitution og skole, skolens afdelinger samt skole og ungdomsuddannelse.

12 Forældrene har ansvaret for at give deres børn og unge de bedst mulige forudsætninger for at være parate til at lære. Derfor er skolernes mål, at forældrene kan agere i samarbejdet gennem tydelig kommunikation og samarbejde. tillægger forældresamarbejdet og skolebestyrelsens rolle stor værdi. ønsker et aktivt samarbejde internt mellem skolerne og i skolevæsenet som helhed. Som en del heraf er det er et mål at give lige betingelser til skoler med forskellige livsvilkår. Der ligger gode muligheder for at styrke skolens ressourcer ved at inddrage nærmiljøet. Det kan være i samarbejdet med foreninger, virksomheder, forældre og bedsteforældre. Skolebestyrelserne har mulighed for som ambassadører at være bindeled til forældre og nærmiljø. Derfor arbejder vi lokalt for: at alle tager fælles ansvar for alle børn, og at alle kender fællesskabets muligheder. Derfor arbejdes der for et anerkendende samarbejde mellem alle parter. Lærere og pædagoger samarbejder om at gennemføre skolehjemsamtaler, og der er fælles arrangementer ved begivenheder, emneuger etc. at overgange har særlig fokus. Alle skoler, der har plads, arbejder med førskolegrupper fra senest 1. maj. Der arbejdes med et kvalificeret indhold og handleplan for førskolegrupper. Der er et tæt samarbejde mellem alle parter, og samtlige overgange på den enkelte skole beskrives og offentliggøres. På er det et meget grundlæggende element i arbejdet med børn og unge, at alle tager et fælles ansvar. I indskolingen kommer det til udtryk i et stærkt forankret samarbejde, der har sit udspring i samarbejdsaftaler mellem institutionerne og en fælles folder med mål og handleplaner. Denne folder udleveres allerede ved børnenes start i daginstitutionen Grøftekanten, og der følges op på indholdet ved alle institutionsovergange. Vi har en lang tradition for at planlægge og afvikle fælles forældresamtaler, og skole og SFH samarbejder meget omkring fællesarrangementer. Det drejer sig fx om fester, koloniture, aktivitetsdage og temauger. Ved nogle af disse har forældre også mulighed for at deltage. Se forrige punkt angående fælles folder. Førskolegrupper modtages senest 1. maj på skolen, og der tilknyttes 2 faste pædagoger til denne gruppe. De samme voksne tilknyttes børnene/klasserne i indskolingen. På denne måde sikres en god start og et godt kendskab til og viden om det enkelte barn. Kommende klasselærer indgår med lektioner i undervisningen i børnehaveklassen. Skolen er afdelingsdelt, hvorfor der også er udarbejdet retningslinjer for

13 at videndeling og gode erfaringer mellem medarbejdere og ledere samt skolerne prioriteres. Skolevæsenet har derfor fokus på alternative organisationsformer samt videndeling omkring samarbejde mellem undervisning og fritid. at forældre inddrages og gives ansvar. Derfor sikres på alle skoler, at krav og forventninger til et forpligtigende skolehjemsamarbejde tydeliggøres med særlig fokus på forældrenes ansvar for, at deres børn og unge er parate til at lære. Det er et fælles ansvar mellem skolen, skolebestyrelsen og forældrene. Der arbejdes med mulighed for videndeling mellem skolebestyrelserne. overgangen mellem 3. og 4. klasse samt afleveringsprocedurer i forbindelse med overgangen og klassedannelsen i overbygningen. Tvis skole er en afdelingsdelt skole hvor videndeling foregår dels i faglige netværk og gennem mødevirksomhed organiseret som pæd. rådsmøder, afdelingsmøder og personalemøder. Læringscentret har fået en meget stor rolle, og de har således et fast punkt på alle pædagogiske rådsmøder, hvor videndeling, nye materialer, ITprogrammer osv. præsenteres I indskolingen deltager SFH-1 i fælles mødevirksomhed. I forbindelse med skolens 3-årige PALS-udviklingsprojekt bruges der meget tid på fælles personalemøder. Tvis skoles ledelsesteam udgøres af skoleleder, viceinspektør og de to SFH-ledere. Der afholdes ugentlige koordinerings- og infomøder (hvor også sekretær og teknisk serviceleder deltager). Derudover afholdes længerevarende ledermøder. s forældrekreds er meget aktive i skolens og SFH-ernes arbejde. Der foregår dels via skolebestyrelsen og dels via klasseforældrerådene. Der er klasseforældreråd i samtlige klasser og der er udarbejdet principper og idekatalog for klasserådenes arbejde. Forældrenes ansvar omkring det enkelte barns udviklingsmål sikres via skolens elevplaner, uddannelsesplaner og forældresamtalerne, samt i forbindelse med den daglige kontakt, der i høj grad foregår via skolens intrasystem.

14 at der i skolevæsenet er fokus på god kommunikation og samarbejde internt mellem skolerne og i skolevæsenet som helhed. Skolevæsenet vil løbende se på arbejdsgangene, så der bliver enkle, klare og gennemskuelige arbejdsprocedurer og retningslinjer i samarbejdet i skolevæsenet. at nærmiljøet inddrages. Alle skoler forventes at inddrage andre aktører i udviklingen af skolen, fx forældre og bedsteforældre. Skolebestyrelserne har en særlig rolle. Opfølgning gennem evt. tilfredshedsundersøgelse, arbejdspladsvurdering og dialogmøder s mål er at kommunikere de gode historier ud via en meget åben og aktiv hjemmeside, i vores lokalsamfunds månedsblad, Pulsen, samt ved henvendelser til den lokale dagspresse. Dette får vi rigtig mange tilbagemeldinger på at der i høj grad lykkes! Som et naturligt centrum i et meget aktivt lokalmiljø, har et stort samarbejde i lokalområdet. Skolen er således hjemsted for Tvis Kulturelle Samvirke, hvor der er værkstedsaktiviter om onsdagen og daghøjskole om mandagen i vinterhalvåret. I skoleåret 2011/12 er der blevet stiftet en forældre støtteforening for skolen og de to SFH-er. Støtteforeningen har som mål at kunne støtte specielle tiltag, som der ikke kan findes midler til i den daglige drift. I skoleåret 2012/2013 har støtten blandt andet muliggjort indkøb af det meget dyre undervisningsmateriale LEGO- MINDSTORM EDUCATION. Der arbejdes desuden meget sammen med de lokale idrætsforeninger, fx i forbindelse med børneidræt, hvor medarbejdere fra SFH1 indgår i eftermiddagstræningen. Forældre og bedsteforældre inddrages bl.a. i forbindelse med åbent hus dage, juleklippe-klistre-dag og skolebestyrelsens årlige arbejdsdag. Endvidere har skolens frugtordning stor gavn at en gruppe frivillige frugttanter, hvoraf to dagligt møder ind på skolen. søger endvidere mest muligt at inddrage lokalsamfundets små og store virksomheder i forbindelse med projektarbejde, temauger og UEA-undervisningen Sker løbende i henhold til fælleskommunale terminer. Se tidligere beskrivelse Ledelse Der stilles store krav til ledelse i moderne offentlige organisationer. Det gælder i høj grad også til skolernes ledelse, hvor der er store krav og forventninger fra omverdenen. De kommende år vil byde på flere og nye udfordringer. De håndteres med udgangspunkt i værdibaseret ledelse.

15 Det er særligt vigtigt, at skolernes ledelsesteam kan håndtere de mange bolde, der er i luften på én gang og samtidig sikre fokus på den administrative, personalemæssige, pædagogiske, og strategiske ledelse og egen personlig udvikling. Uddannelse af skolens ledelse er vigtig. Derfor skal der arbejdes med en løbende afstemning af forventninger mellem ledelse og medarbejdere. Det kræver klar kommunikation. Når det lykkes, giver det resultater. Derfor arbejder vi lokalt for: at der er velfungerende ledelser på alle skoler. Det betyder, at ledelsens mål er tydelige og følges op, at ledelsen skaber involvering, accept og forståelse for en læringskultur, der understøtter kvalitetsudvikling. Skolevæsenet vil arbejde med teamledelse og kommunikation. Arbejdet fra Partnerskab om Folkeskolen fortsættes, herunder afstemning af forventninger til god ledelse. at videndeling og gode erfaringer har høj fokus. Ledernetværk og ledermøder har faste elementer af videndeling om praksis på skolerne. at være med i en skoleledelse i Holstebro bygger på en fælles identitet, hvor der er stolthed over at være medlem af skolens og skolevæsenets ledelse. Alle medlemmer af skolernes ledelser forventes at gennemgå intern lederuddannelse og anden relevant uddannelse. Det forventes, at alle ledere deltager i s fællesarrangementer for ledere. Opfølgning gennem lederevaluering, arbejdspladsvurdering og dialogmøder. På udgøres ledelsen af 4 personer: Skolelederen, viceskolelederen og de to SFH-ledere Skolens ledelsesteam har i forhold til den samlede kommunikation i huset stor fokus på at være fysisk tilstede og være meget synlige i det daglige arbejde. Dette gælder såvel i forhold til personalet, børnene og forældrene. Dette vil vi fortsat prioritere højt i det daglige arbejde. Ledernetværk og skoleledermøder har løbende fokus på videndeling. Der er temamøder for de samlede skoleledelser. s lederteam deltager gerne i diverse netværk i såvel skole som SFHregi. På skolesiden holdes der fx netværksøder med Halgård og Nr. Felding Skoler. Skoleledelsen indgår endvidere i et ledernetværk med Ellebækskolen, Mejrup Skole og Halgaard Skole. Endelig indgår ledelsen på i det fælleskommunale Pals-ledernetværk. På har alle ledere gennemgået s interne lederuddannelse. Skoleleder og viceskoleleder har gennemgået grunduddannelsen fra COK i Grenå og begge afsluttet 2 moduler på lederdiplomuddannelsen. s overordnede plan for dette følges.

16 5.1.4 Fakta om skolen I forhold til elevtal og klassedannelsen kan det konstateres, at elevtallet har været rimelig kontant for skolen, men stiger fra skoleåret 2013/2014. De ovennævnte planlagte timetal gennemføres enten i forbindelse med lektionsdelt undervisning eller i længere forløb i enkelte fag/tværfaglig undervisning i temauger. Der aflyses ikke timer i indskolingen og på mellemtrinnet, hvor der er fuld vikardækning. Ved vikardækning gennemføres den normale undervisning ud fra en plan afleveret af den fraværende lærer. Dette sker også ved sygefravær. I overbygningen aflyses enkelte lektioner (specielt ydertimer), hvis ikke der er mulighed for kvalificeret vikardækning. Skolen har gennem sin ansættelsespolitik forsøgt at sikre højst mulig dækning af de forskellige fag med linjefagsuddannede lærere. Erfaring og løbende faglig opkvalificering supplerer de områder, hvor det kniber med linjefagsdækning af alle timerne. I specialcentret har tovholder og testlærer den fornødne faglige baggrund for arbejdet. Øvrige lærere indenfor dette område har stor undervisningserfaring, men søges uddannelsesmæssigt opkvalificeret når tid og resurser rækker. Generelt set er det vanskeligt at anvende de beskedne resurser inden for kursusområdet til andet end PALS samt en helt nødvendig løbende faglig opkvalificering ved korte kurser. Dette benytter personalet sig flittigt af. Men det var ønskeligt om der var tid og resurser til mere efteruddannelse på Diplom- og linjefagsniveau. 3 af skolens lærere har taget en PD og en har taget 1. modul i skoleåret 2007/ lærere har afsluttet en førlederuddannelse og 3 har gennemført en AKT-uddannelse.

17 Klassetrin, spor og elevantal i alt pr Klassetrin Antal klasser Antal elever pr pr. klasse I alt a b c x y I alt Gennemsnitlig klassekvotient: 20,4 elever/ klasse Specialpædagogisk bistand pr Antal elever i specialklasser på skolen: 0 elever Dansk som andetsprog / tosprogede elever pr Antal elever som modtager undervisning i dansk som andetsprog på skolen: 0 elever Andel af elever i skolefritidshjem ( årgang) pr. september 2012 Antal elever *) - som går i SFH: 96 elever Andel af den samlede elevflok, der går i SFH: 76,8 % *) Gns. af antal indmeldte elever pr. september 2012 Elever pr. lærer i årgang pr (elev-lærer ratio) Elever pr. lærerstilling i årgang: 14,9 elever pr. stilling Elevfravær i skoleåret 2012/13 Fraværsårsag: Sygdom: 2,8% Anden lovlig grund: 1,1% Uden lovlig grund: 0,1% I alt: 4,0%

18 Elever pr. computer pr Antal pc under 5 år med internetadgang: 97 pc'er Antal elever pr. pc (under 5 år med internetadgang): 3,4 elever/pc Lærernes planlagte undervisningstid i skoleåret 2012/2013 Andel af lærernes arbejdstid incl. ferie og søgnehelligdage, der anvendes til undervisning og planlagte lektioner (undervisningsstimer, holdtimer, timer til specialpædagogisk bistand): 39,1 % Planlagte undervisningstimer 2012/13 (Fsl. 16) Klassetrin Børnehaveklasse Timetal Minimum Vejledende Planlagt I alt Klassetrin klasse Timetal Minimum Vejledende Planlagt Dansk Humanist. fag incl. dan Matematik Naturfag incl. mat Praktisk/musiske fag Klassens tid I alt klassetrin Klassetrin klasse Timetal Minimum Vejledende Planlagt Humanistiske fag Naturfag totalt Praktisk/musiske fag Klassens tid I alt klassetrin Klassetrin klasse *) Timetal Minimum Vejledende Planlagt Humanistiske fag Naturfag totalt Praktisk/musiske fag Klassens tid I alt I alt klassetrin *) 7. klassetrin er kun anført hos overbygningsskolerne.

19 Andel af klasser, der har lærer med liniefag 2012/13 Alle fag Dansk Matematik % % % Andel af klasser, der undervises af en lærer med liniefag i faget el. tilsv. kompetencer Andel af klasser, der undervises af en lærer med andre kompetencer Udgifter til undervisningsmidler pr. elev pr Begrebet undervisningsmidler fortolkes forskelligt på skolerne, og som følge deraf er konteringspraksis forskellig fra skole til skole. Såfremt et reelt og sammenligneligt tal evt. skal opgøres, skal der forinden formuleres en fælles definition af, hvad der skal henregnes under undervisningsmidler. En sådan er ikke aftalt med skolerne. Overgangsfrekvens *) til ungdomsuddannelser 9. klasse År 2013 Antal afgangselever måneders overgang til uddannelse i alt (%) måneders overgang til 10. klasse (%) måneders overgang til gymnasial uddannelse (%) måneders overgang til erhvervsfaglig uddannelse (%) måneders overgang til omverden (ikke udd.) (%) *) Fordelingen af elevernes videre færd til ungdomsuddannelserne eller omverdenen 3 måneder efter, at de har afsluttet 9.klasse. Karaktergennemsnit klasse - afgangsprøve (FSA) Obliga- Dansk Matematik Fys./kemi Engelsk toriske læsning retstavning skr. fremst. orden mundtlig færdigheder problemløsn. praktisk/mdtl mundtlig fag 7,4 8,4 6,2 8,7 7,8 8,2 7,6 6,1 6,4 Fag Engelsk Tysk Fransk Historie Samf.fag Biologi Geografi til skriftlig mundtlig skriftlig mundtlig mundtlig mundtlig skriftlig skriftlig udtræk 7,3 9,5 7,8 6,3 7,4 Projekt- Obligatorisk op- projektopgave gave 7,3

20 5.1.5 Pædagogiske processer arbejder i en kontinuerlig proces med skoleudvikling. Grundlaget er bl.a. drøftelser og de udarbejdede principper i skolebestyrelsen. Der har i skoleåret 2012/2013 været speciel fokus på følgende pædagogiske processer: Implementering af PALS og skolens nye værdiregelsæt Læseindsatsplanen og Læsebånd En styrkelse af skolens idtrætsprofil, bl.a. gennem nyt valgfag Faglig opkvalificering af undervisere i naturfag. 4 lærere er tilmeldt det fælles kommunale uddannelsesprojekt Quest, der fortsætter i skoleåret 2013/2014 Personalet deltager aktivt i skoleudviklingen gennem forskellige fora: Pædagogisk råd Afdelingsteams Klasse- og fagteams PALS teamet Pædagogiske dage Skoleåret er organaniseret i 45 normaluger og 4 temauger. I de sidstnævnte er der speciel fokus på tværfaglighed, fordybelse, projektarbejde, ture ud af huset og skolefester. Det enkelte skoleår planlægges forud i fællesskab på en pædagogisk dag i maj, således at der kan udarbejdes en helhedsaftale, der fuldt ud dækker lærernes arbejdstid i skoleåret. Endvidere er der et struktureret samarbejde mellem byens 3 børne-institutioner omkring fælles pædagogiske målsætninger Den løbende evaluering Tvis skole anvender læseprøver (OS 64, MINI SL, OS 120, SL 60 og SL 4O) i klasse. Der fortsættes med forskellige læsetests i klasse. Endvidere anvendes stavetest på samtlige årgange. Dansktests koordineres af og foregår i samarbejde med skolens læsevejleder. I matematik-undervisningen anvendes MG og FG prøver i samarbejde med skolens matematik testlærer. Der anvendes endvidere et bredt spektrum af selvudviklede og standardiserede evalueringsformer i de enkelte klasser. I indskolingen og ved overgangen til mellemtrinnet anvendes portfoliomapper. I overbygningen er faglige tests, terminsprøver (9. kl.) og afleveringer i de enkelte fag sammen med afgangsprøverne grundlaget for den overordnede evaluering. Eleverne inddrages i evalueringen og dermed den fortsatte tilrettelæggelse af undervisningen ved individuelle elevsamtaler. Disse foregår for klasse-lærernes vedkommende delvist udenfor undervisningstiden. De ovenfor nævnte evalueringer og tests danner sammen med elevsamtalerne grundlaget for de enkelte elevplaner, der udleveres i forbindelse med forældresamtalerne. Elevplanerne er udviklet individuelt af de enkelte afdelingsteam, og udarbejdes på grundlag af klassekonferencer i de enkelte klasser. De udarbejdes og afleveres i elektronisk form via Skoleintra. Der er lavet elevundervisningsmiljøvurdering i foråret 2012 og der følges i samarbejde med elevrådet løbende op på den udarbejdede handleplan.

21 Samarbejdet mellem skole og hjem Samarbejdet mellem skole og hjem er beskrevet i principper fra skolebestyrelsen. Der afholdes minimum et klasseforældremøde pr. skoleår. Her vælges der klasseforældreråd, hvis opgaver er beskrevet i skolebestyrelsens principper. Det er skolens oplevelse at forældrene meget gerne tager del i skolens liv og er engagerede i klassens daglige arbejde. I forbindelse med åbent hus dage (12 om året) og større arrangementer som skolefester, forårskoncerter og juleklippeklistre-dag er der et meget stort fremmøde af forældre. To gange om året tilbydes der forældresamtaler omkring de enkelte børns faglige og sociale udvikling. Faglærerne deltager en gang om året sammen med dansklæreren i overbygningen og i grundskolen deltager matematiklærerne. Skriftlige elevplaner er omdrejningspunktet for disse samtaler. For at gøre kommunikationen endnu bedre mellem skole og hjem, har skolen optimeret brugen af skolens hjemmeside. Stort set alle forældre er aktive brugere af forældreintra, og som en konsekvens af dette har skolebestyrelsen vedtaget at al kommunikation med hjemmene skal ske digitalt via intra Specialpædagogisk indsats Skolens specialundervisning organiseres dels som støtte i klassen af enkelte elever, holddannelser hvor enkelte eller grupper af elever i kortere perioder undervises i skolens specialcenter eller supplerende undervisning af enkelte elever eller grupper efter skoletid. Skolen var ud fra den kommunale resurseudmålingsmodel tildelt 31 lektioner i skoleåret 2012/2013. Dette lektionstimetal blev forøget med resurser fra skolens øvrige timetal. Forud for hvert skoleår planlægges der i samarbejde med PPR en fordeling af resurserne fra skoleårets start. Denne fordeling justeres/ændres løbende på specialcentermøder med udgangspunkt i en løbende evaluering af indsatsen. Endvidere inddrages hele tiden efter behov nye elever ud fra målsætningen om en tidlig, fleksibel indsats. IT-støtteværktøjer inddrages i det omfang det er muligt. I overbygningen har vi speciel fokus på elever, der har fravalgt tysk. Det er typisk elever der har støttebehov i andre fag. Disse elever kan så modtage denne støtte i lektioner, hvor klassens øvrige elever har tysk. I skoleåret 2012/2013 er der endvidere specielt blevet arbejdet med dannelsen af det adfærdsstøtteteam i forbindelse med vores PALS-projekt. Her indgår skolens AKT-team som en væsentlig bidragsyder Undervisning i dansk som andet sprog Der er ingen elever der har modtaget denne form for undervisning Status for elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser Skolen har ingen specialklasser Skolebestyrelsens udtalelse

22 Skolebestyrelsen ved har følgende kommentarer: Vi vurderer, at i høj grad har formået at indfri de mål, der i den sidste periode er sat for s skolevæsen. Vi oplever en velfungerende skole, der også lever op til de interne værdier og mål både fagligt og trivselsmæssigt. Forud for en ny skolereform finder vi det dog bekymrende, at vi halter bagefter på bygnings-vedligeholdelsesområdet. Vi vil derfor endnu engang opfordre Udvalget for Børn og Unge til at opprioritere en gennemgribende renovering af skolens lokaler, herunder specielt vores fysiklokale. Dette skal også ses i lyset af det stærkt stigende elevtal i vores skoledistrikt.