Den reflekterende praktikers udfordring at balancere mellem forskning, viden og praksis

Transkript

1 Foredragsrække Coaching Forskning og Praksis, den Den reflekterende praktikers udfordring at balancere mellem forskning, viden og praksis Reinhard Stelter Professor, PhD Coaching Psychology Unit Institut for Idræt og Ernæring (NEXS) Successer og udfordringer Coaching vinder stigende anerkendelse inden for diverse professionelle felter (erhvervsliv, sundheds-, uddannelses- og socialsektor etc.) Et stigende antal ledere er interesserede i at integrere coaching(inspirerede) dialoger i deres lederskab Coaching er endnu ikke en profession. Samtidig er coaching dog en del af mange forskellige professioner (ledere, konsulenter, lærere, sociale professioner, sygeplejersker, læger etc.) (se: Lane, Stelter & Stout-Royston, 2010) Et uoverskueligt antal af coaching organisationer med forskellige interesser, uddannelser, accrediteringsprocedurer Forvirring på markedet Stigende krav til at kunne dokumentere effekten og kvalitetssikring inden for coaching i forskellige praksisfelter Dias 2 1

2 Min ambition med foredraget Beskrive udfordringer i coachingfeltet for at sikre dets sunde videreudvikling At tydeliggøre coachingfeltets interdisciplinære karakter, som stiller særlige krav ift. professionsfaglig udvikling At tydeliggøre samspil mellem forskning, viden og praksis ift den coachingfaglige udvikling Giv anbefaling til den enkelte coach for at sikre hendes/hans løbende professionsfaglige udvikling Dias 3 Emner i foredraget Diskurs om evidensbaseret praksis hvordan hjælper det professionen? Praksis-baseret evidens et nyt perspektiv i diskussionen om evidens Coachingfagets vidensfundament mangfoldig og forskelligartet Forhold mellem forskning, teori og praksis i professionsudvikling Professionel viden mellem fakta og intuition Dias 4 2

3 Evidens-baseret praksis som diskurs Muligheder og begrænsninger Siden starten af 1980erne: Kampen om evidens Med de bedste intentioner forsøgte Cochrane (1972) at gøre sundhedsvæsenet mere effektivt ved en nedprioritering af ineffektive og samtidig ofte dyre behandlingsformer Ved at finde frem til de behandlingsformer som virker bedst Ved at indføre Randomized controlled Trials (RCT) som gold standard for forskning I lægevidenskaben defineres evidens-baseret praksis (EBP) som: samvittighedsfuld, eksplicit og velovervejet anvendelse af den bedst foreliggende evidens til at træffe beslutninger om behandlingen af den individuelle patient, [hvilket er ensbetydende med] at integrere individuel klinisk ekspertise med den bedst tilgængelige, eksterne, kliniske evidens fra systematisk forskning. Med individuel klinisk ekspertise mener vi den færdighed og dømmekraft, som den enkelte kliniker har opnået gennem klinisk erfaring og klinisk praksis (Sackett, Rosenberg, Gray, Haynes & Richardson, 1996, s. 71; egen oversættelse). Dias 5 Evidens-baseret praksis som diskurs Muligheder og begrænsninger (fortsat) Evidens blev for ukritisk overført til den socialvidenskabelige baserede praksis Foucault (1972) talte om forskellige sandhedsregimer diskursen har en sandhedsværdi i en bestemt tid og et bestemt sted Evidens er i vores tid blevet til netop et sandhedsregime Diskursen omkring evidens favoriserer specifikke former for praksis, mens den undertrykker andre Et krav om evidens kan være upassende i kontekst-specifikke områder, hvor der er behov for situeret handling, som er kreativt tilpasset til konteksten Dias 6 3

4 Evidensens politik Hvordan opnås en balance mellem udefrakommende pres og forankring i praksis? Coaches og deres organisationer er nødsaget til at være proaktive med hensyn til evidens Vi må dokumentere fordelene ved coaching (ROI, forøgelse af accept af coaching via forsknings- og udviklingsarbejder) Vi må relatere os til specifikke og anerkendte akademiske standarder (fx terapiforskning) Vi må argumentere for fordele og begrænsninger ved RCT og desuden mulige fordele ved praktikerforskning Fokus på evidens kan hjælpe til at beslutte hvilken form for coaching, der er mest fordelagtig i en given kontekst Men fokus på evidens hjælper IKKE praktikeren til konkret at forbedre sin praksis Dias 7 Evidensens politik Hvordan opnås en balance mellem udefrakommende pres og forankring i praksis? (fortsat) Der er en stigende utilfredshed fra praktikerens side pga. den manglende brobydning mellem forskning og praksis Ved at tage udgangspunkt i praksis-baseret evidens bliver det muligvis nemmere at opfylde kravene mod et praktiker-venligt forskningsperspektiv Barkham og Margisons definition I henhold til klinisk psykologi: Praksis-baseret evidens er den samvittighedsfulde, ekspicitte og fornuftige anvendelse af den foreliggende dokumentation taget direkte fra praktiske omgivelser, i hvilke beslutninger om behandling af individuelle patienter bliver foretaget. Praktik-baseret evidens betyder at integrere både individuel, klinisk ekpertise og desuden serviceniveau parametre med det bedst tilgængelige evidens fra stringent forskning, der udføres i rutinemæssige kliniske omgivelser (Citat fra Barkham et. all., 2010, s. 23) Dias 8 4

5 Den evidensbaserede politik Hvilken type evidens skal vi arbejde for? Coaching praktikere har brug for en interventionsbaseret videnskab (Lane & Corrie, 2006, p. 83) Vi er nødsaget til at arbejde for en bred evidens forståelse, som bygger på følgende centrale spørgsmål: 1. Hvad fungerer? 2. Hvordan fungerer det? 3. Hvorfor fungerer det? 4. Hvor godt fungerer det? 5. Hvordan vi ved, at det fungerer? 6. Hvornår, og med hvem, fungerer det? 7. Hvad kunne fungere bedre? (Drake, 2008; Linley, 2006; Tanenbaum, 2005) Dias 9 Forskning skal være mere end RCT og desuden favne bredere Vi har brug for RCT til at dokumentere vores legimitet som praksisfelt Men vi er nødsaget til at kigge nærmere på de gældende, fælles faktorer for coaching (empati, positiv opmærksomhed og kongruens / autenticitet? (se Wampold, 2010) Vi har brug for mere dybdegående, kvalitativ forskning, som belyser coachingrelationen og selve dialogen Vi skal gennemføre forskning som bygger forskellige metoder Vi har bruge for større forskningsprojekter, som integrerer uddannelse/træning, intervention, empirisk forskning og formidling til fagfolk Dias

6 Evidens gennem forskellige vidensfelter Coaching er et tværfagligt praksisfelt Indeholder mindst 5 forskellige vidensbaser: 1. Viden fra filosofi 2. Viden fra psykologi 3. Viden fra pædagogisk forskning, voksenlæring og personlig udvikling 4. Viden fra forskellige professionelle domæner (lederskab, økonomi, sport, sundhed osv.) 5. Praktisk dialog-baseret viden Baseret på selverkendelse, teoretisk og kontekstuel forståelse (fx via supervision, kollegiale samtaler, debriefing) Dias 11 Metoder til at udvikle professionel praksis Indledende bemærkninger Coaching som et professionelt felt skal bygge et bred forståelse af evidens Forskning og praksis er nødsaget til at intensivere kommunikation og gensidig læring Vi må etablere fora - ligesom denne foredragsrække - til at støtte interaktionen mellem forskere og praktikere, også lokalt Forskere skal fokusere mere på, hvad der er relevant for praktikere Praktikere er nødt til at være fagligt ambitiøse den reflekterende praktiker (Javis, 2002) Dias

7 Metoder til at udvikle professionel praksis 1. Udvikling af professionel viden gennem situeret læring og mesterlære 2. Den reflekterende praktiker 3. The scientist-practitioner 4. The practitioner researcher praktikerforsker Dias 13 Ad 1. Udvikling af professionel viden gennem situeret læring og mesterlære Kobling af eksplicit/reflekterende og implicit/prereflektiv viden (meget i praksis forgår intuitiv) Nødvendige for at udvikle lokale og pragmatiske former for viden på grund af specialiserede, hurtigt skiftende og fleksible arbejdsformer, sammenhænge og levevilkår (Nielsen & Pedersen, 2011). Udvikling af praksisfællesskaber blandt fagfolk (også i samarbejde med forskere) (Wenger, 1998) EVU, kollegial supervision/debriefing, video-analyser af sessioner Dias

8 Ad 2. Den reflekterende praktikker Schön (1983) talte om et skisma mellem professionel viden og krav som selve praksissen stiller Skismaet er baseret på det faktum, at grundforskning og anvendt videnskab arbejder konvergent (= fokuseret på et specifikt resultat), mens praksis er divergent og fremstår mere kompleks Schön (2001) introducerede reflektion-i-aktion! til at forstå den kendsgerning, at professionel praksis ofte bygger på implicit og intuitiv reflektion De Haan (2008) undgår begrebet intervention og foretrækker interaction i stedet for reflektion-i-interaktion Dias 15 fokus på fælles faktorer Ad 3. The scientist-practitioner Professionel praksis er et kompleks og dynamisk system (Lane & Corrie, 2006) Lane og Corrie ser professionel udvikling som en oplevelsesbaseret læringscirkel (Kolb, 1984) konkret sag udforske ideer aktiv eksperimenten Lane og Corrie (2012) har desuden udviklet deres egen model for beslutningstagning Dias

9 Succesfuld beslutningstagning Specifikke trin til at forbedre nøjagtigheden (Lane & Corrie, 2012, 27) Øvelse i at klargøre hvad der virkelig driver dine holdninger og beslutninger i alle situationer Vær ydmyg! Vær inklusiv! Forsøg at danne så mange hypoteser omkring din klients omstændigheder, vanskeligheder og behov, som du kan Dias 17 Ad 4. Praktikerforskeren: Kobling af teori, praksis og forskning Coaching i samspil mellem forskellige videnskaber (Integration of af own egen research forskning with Psykologi- med den akademiske forskning) academic research Psykoterapiforskning Including (Her inkluderes evidence også from research evidens fra and forskning og teori) theory (Den teori der kan gøre en forskel for ens praksis) Pædagogik Læringsteori videnskab Coachingdialogen = practitioner research Filosofi ( Forskning forstås her som praktiker - forskning) Ledelses - og organisationsforskning Samfunds- Dias 18 Reinhard Stelter Kilde: Jarvis, 2002, 157, inkl. egne suppleringer) 9

10 Viden - mellem fakta og intuition At være en succesfuld coach betyder at kombinere Succesfuld beslutningstagning med Intuitivt baseret reflektion-i-interaktion Dias 19 Intuitivions-baseret reflektion-i-interaktion (Schön, 1983; Stelter, 2012) Intuition som intentionelt beredskab til at kunne handle i situationen Inddragelse af tavs (implicit) viden Ekspertise som måden at kunne anvende viden i nye situationer Dias

11 Forskning, viden & reflektion En integreret proces som opfordrer til et højt niveau af vilje til løbende faglig udvikling der bygger på formel viden, reflekterende beslutningstagning og intuitiv ekspertise Dias 21 Held og lykke med jeres videre fagprofessionelle udvikling & Tak for din opmærksomhed! Dias 22 Foredraget emne er fremlagt i kapitel 6 i Tredeje generations coaching ; se: er/7921/tredje-generations-coaching 11

12 References Barkham, M., Hardy, G. E., & Mellor-Clark, J. (2010). Developing and delivering practice-based evidence: A guide for the psychological therapies. Chichester, UK: Wiley-Blackwell. Cochrane, A. L. (1972). Effectiveness and Efficiency: Random Reflections on Health Services. London: Nuffield Provincial Hospitals Trust (published in 1999 by Oxford University Press). Drake, D.B. (2008). Dynamisk evidens en relationel opfattelse af viden og ekspertise inden for coaching. In K. Gørtz & A. Prehn (Eds.). Coaching i perspektiv en grundbog (pp ). København: Hans Reitzels Forlag. Foucault, M. (1972). The archaeology of knowledge and the discourse on language. New York: Pantheon Books. Jarvis, P. (2002). Praktikerforskeren udvikling af teori og praksis. Kobenhavn: Alinea. Lane, D. A. & Corrie, S. (2006). The modern scientist-practitioner A guide to practice in psychology. London: Routlege. Lane, D. A. & Corrie, S. (2012). Making successful decisions in counselling and psychotherapy. Berkshire: Open Univ. Press Lane, D. A., Stelter, R. & Stout-Royston, S. (2010). The future of coaching as a profession. In E. Cox, T. Bachkirova & D. Clutterbuck (eds.). Sage Handbook of Coaching and Mentoring (pp ). London: Sage. Linley, P. A. (2006). Coaching research: Who? What? Where? When? Why? International Journal of Evidence-Based Coaching and Mentoring, 4, 2, 1-7. Nielsen, K. & Pedersen, L.T. (2011). Apprenticeship rehabilitated in a postmodern world? Journal of Vocational Education & Training, 63, 4, Sackett, D.L., Rosenberg, W.M.C., Gray, J.A.M., Haynes, R.B. & Richardson,W.S. (1996). Evidence-based medicine: What it is and what it isn t. British Medical Journal, 312, Schön, D.A. (2001). Den reflekterende praktiker hvordan professionelle tænker når de arbejder. Arhus: Klim. Stelter, R. (2012). Tredje generations coaching - en guide til narrativ-samskabende teori og praksis. København: Dansk Psykologisk Forlag. Tanenbaum, S. J. (2005). Evidence-based practice as mental health policy: Three controversies and a caveat. Health Affairs, 24, 1, Wampold, B. E. (2010). The research evidence for the common factors models: A historically situated perspective. In B. L. Duncan, S. D. Miller, B. E. Wampold, & M. A. Hubble, (eds.). The heart & soul of change (2nd ed.) (pp ). Washington, DC: American Psychological Association. Wenger, E. (2004). Praksisfællesskaber læring, mening og identitet. Kobenhavn: Hans Reitzels Forlag. 12