Nyt Dansk Udsyn Nr. 9, april 2015 Onlinetidsskrift for Nyt Askov

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nyt Dansk Udsyn Nr. 9, april 2015 Onlinetidsskrift for Nyt Askov"

Transkript

1 Nyt Dansk Udsyn Nr. 9, april 2015 Onlinetidsskrift for Nyt Askov Tidsskrift for folkelige etiske, politiske og pædagogiske emner. 1

2 FORORD... 3 Af Iben Benedikte Valentin Jensen MELLEM LÆRING OG DANNELSE UNDER FOLKESKOLEREFORMEN... 4 Af Karen Marie Friis MÅLSTYRET KÆRLIGHED (ET LILLE EVENTYR) Af Anette Lind - DET DIDAKTISEREDE RUM (1) Af Ole Diemer SKOLENS FORMÅL Af Niels Jakob Pasgaard, Cand.pæd.phil. HVAD SAMFUNDET GLEMTE Af Iben Benedikte Valentin Jensen 2

3 Forord Der er mange grunde til, at de frie skoler (højskoler, efterskoler og friskoler osv.) skal kritiseres, kvalificeres og udvikles. For vi har brug for deres eksistens fremover. Lige nu skal de frie skoler mest af alt kritiseres for ikke at tage deres hovedsigte alvorligt nok. De frie skolers frihed er en aktiv forpligtigelse, ikke en mulighed for at passe sig selv i fred og ro. De frie skolers hovedsigte indeholder begreberne livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse, kort sagt et dannelsesbegreb: Almen dannelse er et moderne begreb, der peger på menneskets opgave, at forholde sig til det almene, kort sagt at bruge sin fornuft. Den reference, der ofte bliver brugt her, er Immanuel Kant ( ), der med sine berømte ord om at bruge sin fornuft, ikke henviser til en historisk mulighed for at blive klogere med tiden, men i stedet et grundvilkår hos mennesket om - kritisk - at tage sin bestemmelse op. Mennesket er hos Kant født med en iboende fornuftsmulighed, og har hermed muligheden for at blive ansvarligt og derfor frit. Mennesket kan forestille sig alternativer og kan og må derfor vælge, og hermed blive moralske. Dansk Nyt Udsyn 9 indeholder forskellige måder, at træde i karakter som netop et moralsk menneske og bidrager her med et blik på menneskelivet: Karen Marie Friis har skrevet en eksamensopgave på diplomkurset om læring og dannelse under folkeskolereformen, Anette Lind et lille eventyr, vores trofaste hoffotograf Ole Diemer en autoetnografisk fotomontage, Niels Jakob Pasgaard en gennemgang af kompetencebegrebet og jeg deler endnu engang en tale af højskoleforstander Hans Henningsen, som ikke før er trykt. Med håb om inspiration og glæden ved at dele vores blik på livet med hinanden Iben Benedikte Valentin Jensen 3

4 Mellem læring og dannelse under folkeskolereformen Af Karen Marie Friis 1)Opgavebegrundelse Folkeskolens opgave har gennem det sidste årti udviklet sig i retning af et mere entydigt fokus på læring, hvor elevernes faglige præstationer skal måles og evalueres. Gennem den nye folkeskolereform har politikerne øget indflydelsen, hvilket sætter spor i vilkårene for min praksis i en almindelig grundskole, hvor positionen er at være underviser i overbygningen. I indeværende skoleår udmøntes skolereformen helt konkret i flere undervisningstimer, kortere forberedelsestid, tvungen tilstedeværelse på skolen for at kunne udføre opgaverne indenfor en afgrænset tidsramme, længere skoledag for eleverne og samtidig med indebærer det opgaven om at inkludere flere elever i særlige vanskeligheder i den almindelige undervisning. Der bliver kort sagt flere forskellige typer af arbejdsopgaver, der skal løses på kortere tid. I det kommende skoleår betyder det desuden, at forenklede Fælles Mål for fagene skal implementeres i undervisningen, og at der for elever i den afsluttende fase er ændringer af prøveformene. Trinmålene for fagene er omdefineret til overordnede kompetencemål, herunder defineres for hvert klassetrin færdigheds- og vidensmål, flere beskrevet i to faser, og med særlige opmærksomhedspunkter, hvor jeg som lærer er forpligtet på at orientere ledelsen, hvis de ikke er opfyldt for en elev. Ud fra de ovenstående niveauer af mål er jeg forpligtet på at udarbejde en årsplan, hvor jeg både definerer og løbende justerer læringsmålene i forhold til hver enkelt elev og i forhold til hvert planlagt forløb. Dette skal så dokumenteres for kl. i en videreudviklet digital elevplan efter definerede forskrifter, hvor bl.a. læringsmålene skal fremgå, og hvor der er adgang for elev, forældre og elevens lærere. For elever fra kl. skal udarbejdes en uddannelsesplan, og desuden skal eleverne igennem deres skoleforløb prøves i 10 obligatoriske nationale test. Denne stadige uddifferentierede målstyring ovenfra og nedefter på alle niveauer i forhold til læring indebærer samtidig med stigende forventninger til mine faglige præstationer som underviser, at jeg med andre ord er garant for elevernes læring ved indfrielse af målene. Som lærer risikerer jeg at brænde ud i et krydspres mellem forventninger og præstationer. For ikke at opgive, er det nødvendigt med en overordnet forståelsestilgang, analyse og diskussion af, hvad det vil sige at arbejde i en pædagogisk praksis som pædagogisk professionel i en moderne tid. Ovenstående tyder på et paradigmeskifte, hvor begrebet dannelse er forsvundet i den almindelige pædagogiske diskussion - en diskussion jeg har fået mindre og mindre tid til at være en aktiv deltager i sammen med kollegaer. Kan det være et udtryk for, at dannelsesbegrebet har mistet sin 4

5 relevans i vores moderne samfund? Mange kritiske spørgsmål udfordrer vilkårene for min profession i forholdet mellem læring og dannelse. 2)Problemformulering Ovenstående betragtninger leder derfor frem mod følgende problemformulering: - Hvis skolereformen er udtryk for et paradigmeskifte fra dannelsesteori til læringsteori, hvad betyder det så for min professionsforståelse? 3)Metode Efter indledningsvis at have skitseret vilkårene for min position vendes blikket mod det politiske system og det moderne samfund, som skolen er en del af. Moderniteten beskrives kort ud fra skolereformen samt ud fra sociologiske teoretikeres aspekter på samfundsudviklingen, som repræsenterer ydre faktorer, der påvirker min profession i forholdet mellem dannelse og læring. Her vælges sociologen, Zygmunt Bauman, og uddannelsesforskeren, Katrin Hjort, da de på hver sin måde bidrager med interessante vinkler på professionsforståelsen i en moderne kontekst, vel vidende at andre vinkler, som fx den konstruktivistiske, også kunne være et muligt valg. I det teoretiske almene perspektiv analyseres, hvad det vil sige at være i en pædagogisk praksis med udgangspunkt i henholdsvis begreberne undervisning og opdragelse, læring og dannelse. Ud fra det formål inddrages udvalgte og relevante filosofiske teoretikere som Imanuel Kant, Friedrich Schleidermacher, Johann Fridrich Herbart, Dietrich Benner, Leo Komischke-Konnerup og Alexander von Oettingen. Forholdet mellem de ydre rammer, reformen og moderniteten, diskuteres for at finde frem til, hvad det vil sige at arbejde som pædagogisk professionel mellem læring og dannelse. Som didaktisk perspektiv vælges professor i didaktik, Erling Lars Dale, da han bl.a. forholder sig til, hvad professionel kommunikation er. Afslutningsvis sammenfattes de relevante perspektiver på den pædagogiske profession - mellem læring og dannelse - i det moderne samfund. 4)Skolereformpolitik De politiske intentioner med folkeskolen er lovgivningsmæssigt detaljeret rammesat gennem styringsdokumenter, hvor der sættes fokus på læring og resultater i et uddannelsesperspektiv. Som ovenfor skitseret påvirker og begrænser de ydre rammer råderummet for min profession. Ser man nærmere på folkeskoles formålsparagraf (Bekendtgørelse af lov om folkeskolen, kap. 1) og på beskrivelsen af elevernes alsidige udvikling, ses den voksende tendens til fokus på læring (Faghæfte 47, Fælles Mål 2009, s.). Tendensen øges med den nye folkeskolereform, hvor hensigten er at gøre en god folkeskole bedre, og at alle børn 5

6 skal blive bedre fagligt, derfor er der iværksat en fokuseret indsats for at udvikle kvaliteten af undervisningen, der har til formål at forbedre elevernes læring og trivsel gennem alle niveauer af mål jfr. Undervisningsministeriets hjemmeside (uvm.dk). Optimeringen i forhold til lærernes målfastsættelser i de enkelte fag sikres yderligere gennem henvisning til en ny faglig Vidensportal. Kommunalbestyrelserne anbefales at vedtage et overordnet kommunalt læringsgrundlag, som omsættes til læringsgrundlag på de enkelte skoler (Faghæfte 47, s. 6), så læringen styres fra registrering af den enkelte elevens læring til sammenligning på internationalt niveau gennem PISA - som er en international testning hvert 3. år mellem OECD-landene i disciplinerne læsning, naturfag og matematik. Det problematiske ved den øgede dokumentation af læring består dog i forholdet mellem det registrerede, og det, der finder sted; at det fx finder sted i en kontekst, og at det begrænses af undersøgelsesmetoden. Når begrebet dannelse glider helt i baggrunden i lovgrundlaget samt i portalen om den nye reform (uvm.dk), og når det tilsyneladende kun eksisterer som en implicit forståelse af læringsbegrebet, understreger det manglende eksplicitte fokus på begrebet dannelse, at der er sket et paradigmeskifte. Styring og læring bliver dermed i den ydre rammesætning gjort til centrale begreber i en samfundsmæssig politisk kontekst, hvor der desuden henvises til videnskaben repræsenteret ved forskere og professorer, der kan bekræfte gyldigheden, som fx Niels Egelund, Jens Rasmussen og John Hattie. Jagten på evidens og metoder, der virker, bliver et centralt politisk redskab. Styringen er både national og international; den bevises gennem testning og forskning. 5) Modernitetsbeskrivelse Når forståelsen af den pædagogiske profession og forståelsen af begreberne læring og dannelse tilsyneladende er underlagt store politisk betingede forandringer i vores moderne samfund, kan det være relevant at søge mulige forståelser i et samfundsmæssigt og sociologisk perspektiv, hvor skolen er en institution. Her inddrages henholdsvis Hjort og Bauman, da de på hver deres måde perspektiverer forståelsen af de politiske tendenser, vel vidende at andre tilgange, som fx den systemiske, kunne være valgt. Det moderne samfund kan beskrives som en overgang fra en klassisk velfærdsstatsmodel til en konkurrencestatsmodel, hvilket bl.a. påvirker professionsforståelsen (Hjort, s. 65). Det professionelle arbejde er i en krydspressituation, hvor der er mange forskelligrettede arbejdsopgaver. I konkurrencestaten skal velfærd kunne betale sig for samfundet (ibid, s. 71), derfor skal det kunne bevises i form af dokumentation, evaluering og præcise målsætninger. Politikernes ambition er at indgå økonomisk bindende aftaler med institutionerne for at højne den faglige kvalitet og styrke - defineret som den sociale sammenhængskraft (ibid, s. 72). Institutionerne placeres 6

7 således i krydspresset mellem fag, marked og stat mellem faglig fornuft, forretningsfornuft og forvaltningsfornuft. De skal derudover handle decentralt på et marked med konkurrence om kunderne, og endelig må de leve op til stadig flere decentralt definerede politiske krav, hvor hver enkelt kommune sætter rammer. Dette medfører, at der stilles krav til professionelle om at leve op til forventninger fra både velfærdsstat og konkurrencestat, hvilket uddybes senere under afsnittet om professionsforståelsen. Overordnet set betyder det, at arbejdet med mennesker i overgangsfasen øges, dels ud fra ønsket om mere kvalitet for færre penge dels ved, at arbejsbyrden i form af flere typer af arbejdsopgaver øges, jfr. indledende opgavebegrundelse. Ifølge Hjort medfører det større risiko for udbrændthed hos lærere - en dobbelt-bind-situation at uanset hvad man vælger at gøre, så har man gjort noget forkert. I konkurrencestaten presses professionen dels ved en fordobling af velfærdsarbejdet, en fordobling af vidensgrundlaget og dels ved generaliseringer over forskningens gyldighed (Hjort, s. 75). Derfor dokumenterer politikerne gyldigheden ved at henvise til før omtalte forskere og metoder, der virker. Hvis man tager udgangspunkt i en forståelse af, at det moderne samfund er flydende, jfr. Zygmunt Bauman (Bauman, s. 55), betyder det, at det moderne liv ikke kan holde sin retning ret lang tid ad gangen og at betingelserne for handlinger hurtigt forældes. Ustabiliteten og en konstant restrukturering af identiteten bliver da et grundvilkår, også for den pædagogiske profession. Det flydende liv karakteriseres som et forbrugsliv, hvor skillelinjen mellem forbrugere og forbrugsgenstande er flygtig, hvor risikoen for at blive affald, er en mulighed. Man kan frygte, at den pædagogiske profession er på vej til at blive et sådant affald. Samtidig med er det flydende liv et liv med konstant selv-granskning, som betyder at kritik bliver selvhenvisende (ibid, s. 66). Den pædagogiske profession er i så fald under pres i en evighedsmaskine, der ikke går i stå af sig selv. Håbet, om at viden i form af uddannelse og faglighed vil kunne bryde spiralen, er tabt på forhånd, ifølge Bauman. Det betyder fx for den pædagogiske profession i yderste konsekvens, at tilvalg af ekstra uddannelsesmæssige kompetencer ikke på den lange bane vil kunne ændre den negative spiral. Ud fra ovenstående perspektiver, kan man stille spørgsmålet: Medfører udviklingen i det moderne samfund uundgåeligt, at vi er på vej mod en professionsdepression? Set i lyset heraf får den professionelles professionsforståelse en væsentlig og central betydning, hvilket denne fremstilling vil uddybe senere. 6) Det pædagogiske perspektiv Efter at have set på ydre samfundsmæssige aspekter, som unægtelig virker dystre, er det væsentligt at nærme sig en forståelse af, hvad det vil sige at være i en pædagogisk praksis - hvordan man kan forstå, hvad undervisning, opdragelse, læring og dannelse er i et alment pædagogisk perspektiv. Her inddrages tidligere nævnte filosofiske teoretikere, der på hver sin måde har et bud på, hvad det vil sige at være i en pædagogisk praksis. 7

8 Mellem opdragelse og undervisning Når man arbejder i en pædagogisk praksis, arbejder man i en relation til andre mennesker. Ifølge Konnerup bliver man menneske gennem praksis og deltagelse i menneskelig praksis, og det, der karakteriserer en pædagogisk praksis, er at den er fuld af dilemmaer og modsætningsforhold. Det indebærer bl.a. det pædagogiske paradoks at tvinge til frihed, dvs. opdragelsen af mennesket til dets egen selvbestemmelse og opdragelsen af mennesket til at deltage i og dermed medudvikle en fælles menneskelig tilværelse (Oettingen, s. 105). Mennesket bliver altså menneske gennem mennesker. Menneskets egen selvbestemmelse kan forstås som den frie vilje. For Kant er praksis det, der har relation til den menneskelige frihed (ibid, s. 39), at mennesket modsat dyr - kan tænke og handle. Jeg skal vænne min elev til at tåle en tvang mod hans frihed og samtidig selv lede ham i at bruge sin frihed godt (ibid, s. 43). Det indebærer et modsætningsforhold i opdragelsen, hvor barnet langsomt lærer at være myndigt ved at indoptage den ydre tvang i form af fælles love og regler og formulere dem til en indre tvang i form af en personlighed, der selv kan indse den moralske pligt (ibid, Herbert, s. 50). Herbart udtrykker det sådan, at barnet bliver født uden egen vilje, men den dannes gennem den pædagogiske proces. Schleidermacher benævner det som myndighedens dobbelte aspekt, altså både det personlige aspekt (emancipation), at barnet kan handle selvstændigt, og det medvirkende aspekt (participation), at det kan deltage i fællesskaber (ibid, Schleidermacher, s. 65). Mennesket må altså lære at blive menneske gennem opdragelse, som en del af den pædagogiske handling. Kun herigennem bliver mennesket frigjort til at være myndigt og tage personligt ansvar. Gennem bundetheden bliver mennesket frit. Praksis indebærer pædagogiske skøn, som er udtryk for lærerens konstante vurderinger mellem teori, praksis, erfaringer og personlighed i mange forskellige situationer. I pædagogisk praksis findes derfor ingen klare svar, man har at gøre med komplicerede og mangesidede sammenhænge. Læreren, der udøver pædagogisk praksis, er ikke kun en dygtig tekniker. Hun er også i stand til klogt at vurdere hver enkelt situation og handle pædagogisk uden på forhånd at kende hverken konsekvenser eller resultater (Konnerup, s.118). Den pædagogiske praksis indebærer desuden en uvidenhedsdifference: Læreren kender ikke til barndommen, når de har forladt den, og eleven kan ikke fortælle om læringsprocessen, når de er i den. Barnet, der er bundet i det nærværende, vil ikke umiddelbart kunne forstå, hvorfor det skal lære noget, der ligger i fremtiden. De voksne derimod kender til denne bundethed og ved, at barnet ikke kan forblive i det nærværende. Derfor må barnet pålægges en tvang for at tilegne sig færdighed og viden, som det kun hypotetisk vil få brug for, ifølge Kant (Oettingen, s. 45). Lærere og pædagoger må derfor altid handle ud fra et vidensunderskud, en ikke-viden, hvor den pædagogisk professionelle må forsøge sig frem, eksperimentere, skønne, handle, korrigere, jfr. Konnerup. Det 8

9 betyder, at jeg som underviser egentlig ikke helt kan vide, hvad barnet har brug for at lære, men på trods af det, må jeg kunne jeg påtage mig ansvaret. Sammenfattende kan det siges, at det at være i en pædagogisk praksis indebærer at være i en opdragerrolle, hvor mennesket skal blive menneske, og at være i en underviserrolle, hvor man er uvidende underviser, der er tvunget til at tage ansvar. Undervisning og opdragelse er kulturelle handlinger. Pædagogisk praksis må derfor altid sigte på, at eleven på en` gang bliver et frit og selvbestemmende menneske og en ansvarlig borger i samfundet, hvor undervisning og opdragelse må forsøge at forberede eleven til et fremtidigt liv (Konnerup, s. 17). Opdragelse og undervisning har dog altid fundet sted også uden lærerens og pædagogens medvirken, men man bliver ikke menneske af sig selv, hvilket uddybes i det efterfølgende. Mellem dannelse og læring Hensigten med pædagogiske handlinger er at igangsætte læringsprocesser. I skolen bliver mennesket til, ifølge Konnerup, han kalder det at opdage sin egen menneskelighed - sin evne til at lære. Gennem undervisning skal vi lære eleverne, at de kan lære og derfor er mennesker, der kan deltage i livet og kulturelle fællesskaber. Læring er et gådefuldt og uhåndgribeligt fænomen i den forstand, at man hverken kan se læringen eller pege på den. Først når læringen ikke lykkes, bliver vi opmærksomme på, at vi lærer eller ikke lærer. Den form for læring, vi møder i skolen, er ikke den samme som den læring, vi møder i livet uden for skolen. Læring er altid indlejret i sammenhænge. Læring er individuel og usynlig. Vi kan kun se læringens resultater. Om eleverne har lært, hvad læreren mente de skulle lære, er derfor usikkert. Evnen til at lære er altså en almen menneskelig evne, der udspringer af menneskets natur uanset om vi opdrager eller underviser. Undervisning og opdragelse forudsætter læring, det er en hjælp til eleven, så eleven kan få det bedst mulige ud af evnen til at lære. Benner bruger begrebet Bildsamkeit om menneskets læringsnatur (Oettingen, s. 44), mennesket er på en gang et lærende og et undervisende væsen. Mennesket har altså en iboende læringsnatur, det kan lære at lære. Kant udtrykker det på den måde, at mennesket befrier sig selv gennem viden. Mennesket ville ikke nå til frihed eller myndighed, hvis det ikke lærte, at det kan befri sig selv. Fornuften som mulighed skal læres. Den kommer ikke frem af sig selv (Ibid, Kant, s. 35). Hvor barnet kan selv - underforstået er myndigt - må den pædagogiske indvirkning stoppe, og hvor den fortsætter ender den med at umyndiggøre barnet. Læring har altid et indhold, som formidles gennem den pædagogiske praksis - noget eleven skal lære at kende, der er der forud for eleven - en integrationsproces ind i fællesskabet. Derfor må skolens praksis tage udgangspunkt i de grundlæggende spørgsmål: HVORDAN kan sætte gang i elevernes lærings- og dannelsesprocesser? HVAD er det eleven skal lære i skolens undervisning og samvær? 9

10 Sammenfattende kan siges, at læring og dannelse ikke kan adskilles, da læring er menneskets forudsætning for at indgå i dannelsesprocesser. Dannelsen er almen og omfatter derfor både den individuelle og sociale, samfundsmæssige side af mennesket. Dannelsesprocesser er desuden frie og livslange, og kan ikke styres af bestemte mål (Konnerup, s. 121 ff.). Dannelsen sigte er menneskets frie vilje, mennesker, der er eftertænksomme og nysgerrige - modsat politikernes ønske om produktive og lovlydige mennesker. 7) Professionsforståelse Hvad vil det så egentlig sige, at være en pædagogisk professionel, der skal forholde sig til i henholdsvis de ydre rammer i folkeskolereformen, vilkår i det moderne samfund og forståelsen af den almene pædagogiske praksis - i et paradigmeskifte mellem læring og dannelse? Gennem ovenstående analyse kan man konstatere, at den politiske og den almene pædagogiske forståelse af begreberne læring og dannelse fjerner sig fra hinanden. Ifølge Konnerup skal det, at være pædagogisk professionel, forstås i følgende sammenhæng: Skolen er derfor først og fremmest en pædagogisk institution, og den praksis, der finder sted i skolen, er en pædagogisk praksis. Læreren og pædagogen i skolen er heller ikke en slags psykologer, terapeuter eller sociologer. De er pædagogisk professionelle. (Konnerup, s. 15). At være pædagogisk professionel indebærer altså en praksisposition i en pædagogisk institution. Hvis man skal beskrive, hvad professionelt arbejde er karakteriseret ved, kan man tage udgangspunkt i Hjorts definition af begreberne kunnen, viden, og villen. I denne forståelse er professionelt arbejde en særlig kunnen, nemlig evnen til at håndtere komplicerede og i princippet uforudsigelige arbejdsopgaver. Professionelt arbejde kræver derfor et vist handle- og beslutningsrum, men indebærer også risikoen for at tage fejl. Den er desuden baseret på en særlig viden, også gerne videnskabelig og en særlig professionsetik, en villen værdier eller ambitioner på elevens vegne (Hjort, s. 66). Det betyder, at jeg som pædagogisk professionel står overfor en række konkurrerende arbejdsopgaver, hvor jeg både skal håndtere uforudsete situationer, planlægge og udføre undervisning, orientere mig i både fagfaglig og generel viden, dokumentere og evaluere hver enkelt elev, for blot at nævne nogle arbejdsopgaver. Jeg står desuden overfor konkurrerende etiske principper, som bl.a. handler om, hvad der kan være det bedste valg i bestræbelserne på at gøre det gode, hvor den pædagogisk 10

11 professionelle er en slags repræsentant for den fremtidige voksne og handler på dennes vegne (ibid, s. 18). Pædagogisk professionelle møder med andre ord, jfr. tidligere omtale, konkurrerende forventninger fra både velfærdsstaten og konkurrencestaten, hvor man skal indtage flere roller på samme tid, mere kvalitet for færre penge, hvilket giver et øget arbejdspres, der undergraver den pædagogiske professions kvalitet. Set i en bredere kontekst handler forholdet mellem politik og etik om opdragelse og dannelse. Forholdet mellem pædagogik og politik handler om, i hvilket omfang politikken må diktere pædagogikken og dermed politisere opdragelsen og undervisningen. Når undervisning og opdragelse bliver til offentlige opgaver, truer de samtidig med at forfalde til magtinstrument for politiske interesser (Oettingen, Schleidermacher, s. 56) en udvikling, der kan medføre tab af professionsidentitet. Derfor kan man betragte læreren som en nøglefigur, der skal både skal stå i og forstå spændingsfeltet, dens kompleksitet og modsigelserne i det, og den, som skal være i stand til at handle i forhold til kompleksitet og paradokser. 8) Det didaktiske perspektiv I det følgende har jeg valgt at fokusere på didaktiske konsekvenser for henholdsvis undervisningen og den pædagogiske profession, hvor Erling Lars Dale primært inddrages til at belyse, hvad det indebærer at være i en profession med didaktiske handlemuligheder. Det er på dette niveau overvejelserne skal udfolde sig i forhold til, hvordan jeg arbejder pædagogisk med læring og dannelse indenfor den ydre rammesætning. Det handler om forholdet mellem HVAD, HVORFOR og HVORDAN, som Dale benævner med begrebet didaktisk rationalitet. Hvis jeg skal følge skolereformens intentioner om målstyring, betyder det for undervisningen, at jeg gentagende skal kontrollere elevernes læring i forhold til mål på alle de tidligere nævnte niveauer. Risikoen er, at undervisningens indhold bliver rettet mod en undervisning i tests - så kaldet teaching to the test ikke mindst, hvis testene er af en dårlig pædagogisk kvalitet, som fx i nogle af de nationale tests. Evaluering bliver dermed ikke et pædagogisk redskab for min undervisning. Hvis børn bare skal have nogle tørre test, er vi tilbage i den sorte skole, der bygger på udenadslære frem for selvstændig tænkning. Konsekvensen kan blive, at undervisningen bliver patologisk, hvilket ifølge Dale betyder, at eleverne ikke vækkes til eftertanke af undervisningen i skolen, fordi undervisningen ikke har meget at sige dem. Hvis undervisningen derimod får gyldighed for eleverne, virker den opdragende, dvs. den virker psykisk viljedannende og motiverende i forhold til læring. Patologisk undervisning derfor står i kontrast til undervisning med pædagogisk kvalitet, der fordrer professionel lærervirksomhed (Dale, s. 54). Pædagogisk kvalitet i undervisningens indhold betyder, ifølge Dale, at den organiseres i en vertikal og en horisontal dimension. Den vertikale bliver udtrykt ved, at elevernes 11

12 oplevelser og erfaringer ordnes inden for et bestemt tema i kumulativ forstand. Den horisontale organisering af indholdet drejer sig om at integrere elevernes oplevelser og erfaringer på tværs af forskellige temaer (ibid, s. 61). Dale anser begrundelsen for undervisningen for at være, at den opdrager eleverne til handlende samfundsdeltagere, til subjekter som kan udvikle sig videre, dvs. som kan tage ansvar for egen læring (ibid, s. 73). Hvis der ikke udvikles en historisk ny identitet mellem kundskab og opdragelse, hvis kundskabsbegrebet fortsætter som hidindtil forøges det patologiske i skolen (ibid, s 54). Dannelsen af elever består ikke i at udvikle varen kundskab, det vil blot medføre en tingsliggjort bevidsthed. Det betyder, at hvis vi fortsætter med at fokusere på læring frem for dannelse, bliver konsekvensen utilsigtet læring i yderste konsekvens manglende ansvarlighed, selvindsigt og evne samfundsdeltagelse. Lærere er altså ikke ansat til at nå alle kompetencemål på en bestemt måde. De er ansat til at udøve didaktisk fantasi, underforstået metodefrihed, men altid at kunne legitimere pædagogisk hvorfor, hvad og hvordan de har valgt at udforme undervisningen. Professionalitet i skolen som organisation kræver, at lærerne bliver tilkendt retten til at være didaktikere (Dale, 73). Denne ret er for alvor sat under pres under den nye reform. Vi risikerer at ende i et parallelsamfund mellem skole og samfund, hvis skolen kun peger på kompetencemål, ifølge Konnerup. Meget tyder på, at det er et sådant samfund, som det politiske system er godt i gang med at udvikle. At blive tilkendt retten til at være didaktiker indebærer, at der udvikles en kommunikativ rationalitet mellem professionelle indenfor skolen som organisation, der står i et metaforhold til bl.a. begreberne læring og dannelse. Hvis undervisningen skal føre til målrettet læring, skal den være en del af en pædagogisk kommunikation, som medfører opdragende undervisning. Professionalitet i skolen forudsætter, at man kommunikerer med og selv konstruerer didaktisk teori (ibid, s. 77), dvs. refleksion, selvbevidsthed og tænkning i begreber, fx ved at rekonstruere undervisningen. Det indebærer kritisk diskussion, som er afhængig af det Dale forstår ved kompetence i første person, at gyldighed kun kan begrundes gennem samtaler, hvor man må svare for sig selv og ikke for andre, ikke på andres vegne eller ved at henvise til forskere som autoriter. En kritisk diskussion, fx om præmisserne for vores standpunkter, kræver begrundelser, hvor vi selv står med ansvar for det, der bliver sagt og gjort (ibid, s. 72). Derfor kan læreren aldrig blot forstås som kommunalt ansat ekspert i undervisning, men også altid en menneskelig person med særlige handlemuligheder og ansvar. Læreren står altid midt i noget, der forandrer sig (Konnerup, s. 115), jfr. også Baumans forståelse af det flydende samfund. Et stort problem i forhold til professionens didaktiske udøvelse er derfor reformens rammer for udviklingen af begrundelsesniveauet (K3), som lærerne ifølge Dale bør bruge 1/3 af deres arbejdstid på, da rammerne er reduceret betydeligt, og da gennemførelse af 12

13 undervisning (K1) fylder størsteparten af lærernes arbejdstid, så jeg som underviser reelt ikke får tildelt tid til at være didaktiker. Konsekvensen af umyndiggørelsen af en hel profession medfører uundgåeligt begyndende oprør, som fx i det fagfaglige bagland, repræsenteret ved Dansklærerforeningen, hvor der stillers spørgsmålstegn ved reformens fokus på læring gennem målstyring, fx via overskrifter som: Hvornår er målet for målinger nået? Fælles Mål men vi kan meget mere! Ender vi i yderste konsekvens ikke med et fortabt formål? En skolereform, der er blevet skoledeform? Jfr. Jens Raahauge, formand for Dansklærerforeningen (Dansk 4, 2014). En tungtvejende konsekvens af professionsumyndiggørelsen er professionsdepressionen, grundet den selvhenvisende effekt og kompleksiteten af arbejdsopgaver, som omtalt i modernitetsbeskrivelsen, samt den manglende mulighed for, at jeg som pædagogisk professionel kan tage ansvaret for min undervisning at være en myndig jeg-person, der selvstændigt og kritisk tager stilling og handler. 9) Konklusion I det moderne samfund må mennesket tilkendes retten til at dannes som menneske, hvad enten det gælder den, der undervises og opdrages for at gøre den ydre styring til den indre styring, eller den, der planlægger og gennemfører undervisning i en pædagogiske proffesion og udvikler didaktisk teori. I det flydende samfund, hvor foranderligheden og mængden af arbejdsopgaver øges, er der ikke mindre behov for at udvikle ansvarlige, kritiske og myndige mennesker, hvis både det enkelte menneske og samfundet skal bevare sin sammenhængskraft. Med folkeskolereformens fokusering på styring, læring og uddannelse risikeres det modsatte, at undervisningen mister sit indhold og sin relevans, så den skaber et parallelsamfund mellem skolen og samfundet - uden ansvarlige, kritiske og frigjorte mennesker - handlende samfundsdeltagere. Under de givne vilkår er det den pædagogiske professions store udfordring at finde nye veje. 10) Kilder - Bisgaard, Niels Jørgen og Rasmussen, Jens (red) (2005): Pædagogiske teorier, Billesø & Baltzer (4. udgave) - Buur Hansen, Niels (2000): Pædagogikkens treklang, Et opgør med dualismen i dansk skoletænkning, Carpe - Dale, Erling Lars (1998) Pædagogik og professionalitet, Klim Laila Launsø og Olaf Rieper, Forskning om og med mennesker, 2011, Ny nordisk forlag - Hjort, Katrin (2011): Velfærdsdilemmaer om konkurrerende velfærdsmodeller og nye dilemmaer for de professionelle i Hedegaard, Karen Marie og Krogh-Jespersen, Kirsten 13

14 (red) (2011) Professionsdidaktik grundlag for undervisning og professionsrettet uddannelse, Klim - Jacobsen, Michael Hvid (red) (2009) Zygmunt Bauman. Fagre nye læringsliv læring, pædagogik, uddannelse og ungdom i den flydende modernitet - Jørgen Gleerup (2004): Viden(skabs)teori i Niels Buur Hansen og Jørgen Gleerup (red.): Videnteori, proferssionsuddannelse og professionsforskning, s , Syddansk Universitetsforlag - Komischke-Konnerup, L. (2010): Arbejde, omsorg og fællesskab. I: Komischke- Konnerup, L. & Hansen, N.B. (red.) (2010): Specialundervisning på hovedet - almene pædagogiske synspunkter. Århus: Klim - Krogh-Jespersen, Kirsten (2004). Lærerprofessionalitet: illusion og vision. Roskilde: Roskilde Universitetscenter - Oettingen, Alexander von (2010) Almen pædagogik, Gyldendals Lærerbibliotek - Oettingen, Alexander von (2001): Det pædagogiske paradoks - et grundstudie i almen pædagogik, kap. 1 og 2., Århus: Klim. - Bekendtgørelse af lov om folkeskolen 20/06/ LBK nr 665 af 20/06/2014 Undervisningsministeriet. https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=kap Dansk 4/2014. Tema prøver, test og screening i dansk - Fælles Mål Elevernes alsidige udvikling. Faghæfte 47, Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 4, Uvm.dk (Karen Marie Friis er folkeskolelærer og kan kontaktes på 14

15 Målstyret kærlighed (et lille eventyr) Af Anette Lind Der var engang nogle forskere, nysgerrige som altid på at afdække sandheden om verden i og omkring os, der havde sat sig et mål. De ville afdække kærligheden! De tog det meget seriøst, og besluttede sig derfor for at undersøge kærlighed i hele verden. Det blev et meget stort forskningsprojekt, hvor hundredevis af forskere observerede og indsamlede viden. De fulgte tusindvis af par der angiveligt elskede hinanden. For at være sikker på at det var videnskabeligt korrekt, blev alt registreret i skemaer, så man senere kunne sammenligne resultaterne. Så det gjorde de. Det tog lang tid. Ca. 15 år, at registrere, indsamle og behandle resultaterne. Men teknologien var heldigvis med dem, så de kunne bruge avancerede statistikprogrammer til at håndtere data til forskningsprojektet. Så, en dag, kom den gode nyhed: Forskerne var ellevilde. De havde fundet ud af, hvad kærlighed var. Og forskernes leder tog rundt i verden og fortalte om, hvordan man kunne få kærlighed i sit forhold. Det var nemlig så smart, så alle de faktorer der betød noget stod på en liste, så man kunne se, hvad der betød noget. Så hvis man savnede kærlighed i forholdet, eller hvis man ville have et bedre kærlighedsliv, havde forskningen nogle gode bud. Selvfølgelig var alt ikke lige vigtigt - nææh, forskerne havde lavet en hitliste over de faktorer, der sikrede et godt kærlighedsliv hos parrene. Listen var lang, faktisk med cirka 150 punkter, der var i hvert fald mange. Der blev også skrevet en bog om det. Og mange par købte bogen, for man kan jo aldrig få kærlighed nok i et forhold - det kan jo altid blive bedre, eller så lider kærligheden trange kår. Mange var begejstrede, og flere aviser skrev også om det. Ja, selv staten og andre forskere synes det var så godt, så det blev en del af staten og forskernes foretrukne teori og budskab, når vi taler kærlighed. Kærligheden har ikke været god nok her i Danmark ifølge internationale statistikker, det er dejligt vi endelig ved, hvordan vi finder kærligheden udtalte en forsker alvorligt. Vordende 15

16 par, og par i parterapi fik også bogen stukket i hånden. Så var man nemlig sikker på de fik ordentlig hjælp, og det var endda videnskabeligt bevist, evidensen havde talt. Bogen havde som sagt en lang liste, med alle punkterne og betragtninger omkring dem. Alle punkter kan selvfølgelig ikke skrives her, men vi kan jo tage dem oppefra og ned: 1) Man skulle selv ønske at føle kærlighed og mærke efter om man følte kærlighed eller ej 2) Man skulle kunne tænke 3) Man skulle kommunikere til hinanden 4) Man skulle forsøge at være ærlig 5) Man skulle sige hvad man syntes til hinanden 6) Det var nemmest, hvis man kun var to personer i relationen 7) Man skulle kunne diskutere 8) Man skulle have hjælp med andre udfordringer der kunne være en hindring for kærligheden 9) Man skulle være tydelig i sin kommunikation 10) Man skulle fortælle hinanden, hvor langt man var nået med kærligheden 11) Man skulle fortælle hinanden, hvad man forventede af hinanden 12) Man skulle kunne lide hinanden 13) Man skulle skifte mellem intensivt samvær og aktiviteter med andre 14) Man skulle tænke over, hvordan man tænkte om forholdet og kærligheden 15) Man skulle give den gas nogle gange 16) Man skulle opføre sig pænt 17) Man skulle forsøge at sætte forskellige ord på kærligheden 18) Man skulle gentage at man elskede hinanden 19) Man skulle overraske med noget anderledes og kreativt i forholdet 20) Man skulle forholde sig til forholdet i fortiden 21) Man skulle kunne indgå i en dialog med sig selv 22) Man skulle øve sig i at blive dygtigere til kærlighed 23) Man skulle overveje, hvordan man viste sin kærlighed 24) Man skulle overveje, hvordan man løste problemer i forholdet 25) Man måtte ikke putte navne og betegnelser på hinanden 26) Man skulle lære at forstå kærlighed 27) Man skulle tegne kort over hvad der indgår i kærlighed 28) Man skulle både mærke kærligheden i forholdet og til andre 29) Man skulle tale direkte og konkret om hvad man ønskede 30) Man skulle røre ved hinanden 31) Man skulle gå efter at mestre kærligheden 32) Man skulle studere eksempler på andre par hvor kærligheden trivedes 33) Man skulle finde behag i at se på hinanden 34) Man skulle kunne tale indbyrdes og skiftes ad til at tale 16

17 Og sådan fortsatte listen punkter var der i alt. Alle folk var glade, for nu vidste de, hvordan de skulle finde kærligheden i deres forhold og deres liv. Men det var lidt svært. For i bogen var der en masse punkter, som folk skulle forholde sig til, for at sikre kærligheden blev optimal. Så de brugte lang tid på at læse og tjekke op på punkterne, hver for sig, inden de talte sammen. Det samme bagefter, for der skulle jo evalueres på det. Det skulle være ordentligt, så måtte man jo gøre, som der stod i bogen. Det endte så med, at de næsten ikke nåede at tale sammen, for meget af tiden gik med at få styr på alle de punkter, som betød noget, ja, det var faktisk de første 61 punkter ud af de 150 på listen, der havde en såkaldt signifikant effekt. Dét lød jo rigtigt nok, så det måtte de hellere opfylde. Og så gik tiden med det. Og kærligheden? Svaret blæser i vinden. ( Anette Lind er lærerstuderende og selvstændig og kan kontaktes på 17

18 - Det didaktiserede rum (1). Mosede fort. Artiklen er den første af en række om didaktiserede rum. Her museet. Afsættet er autoetnografisk. Artiklen baserer sig på en ekskursion gennemført med mit hold på kandidatstudiet i didaktik (materiel kultur) ved IUP, Århus Universitet. Den offentlige anonymitet 1 er udbredt i s- toget. Også denne dag på vej til Karlslunde. Vi sidder i samme rum, men hvert sit sted, fordybet i mobiltelefonen, indre billeder eller for mit vedkommende min bog. Uden kontakt og uden hilsner bevæger vi os ind og ud, finder pladser så langt fra hinanden som muligt, kun mængden af andre passagerer tvinger os ind på de samme sæderækker. Toget når min destination. For et kort øjeblik er jeg den eneste, der vækker stationen til live. Et af disse betonbyggerier fordelt langs sporet, der ligger døde hen, uden butikker eller billetsalg og kun bliver til noget, hver 10 ende minut, når toget kommer. Der for et par minutter får liv, og herefter atter vender tilbage til resigneret venten på næste tog, på et kort øjeblik igen at vågne, at blive et knudepunkt for mennesker på vej fra et sted til et andet, uden på noget tidspunkt at opnå stedets karakteristika. 2 Jeg ved jeg skal mod vandet og til venstre, og retningens rigtighed bekræftes af mødet med en medstuderende. Øjenkontakten, smilet og hilsnen bekræfter det fælles tilhørsforhold og modsætningen til S-togets omhyggeligt opretholdte ikke-kontakt. 1 Udtrykket har jeg fra Giddens. Jeg har ikke længere bogen. 2 Lokaliteter med transitkarakter som lufthavne og stationerer er omtalt hos Bille og Flohr Sørensen (2012) p. 84 med reference til Marc Auge s begreb ikke- steder. 18

19 Fremme ved museet står to kanoner. En ægte og en skinkanon. De peger begge mod cafeteriaet med den barakagtige karakter og fortæller historien om en fortid, hvor flyvemaskiner og luftrum ændrede verdens konstitution 3, og hvor jernbanens position som den afgørende faktor i krigens logistik blev ændret fra oven. Skinkanonen var det visuelle bedrag, den løgn, der skulle få fjenden til at tro, at han stod over for en mægtigere modstander og her, hvor den står i krydsfinersreproduktion 4, er den en kulisse i dobbelt forstand, i stærk kontrast til områdets urbane karakter, med fodgængerfelter, trafiklys og regelmæssige lejlighedskomplekser. Vi går rundt i komplekset, bevæger os ind over det, vi siden hen skal erfare, og ved indgangen gør solformørkelsen, der er på vej mod kulmination, denne grå dag, endnu mere dyster i lyset. Metalporten i den gamle bastion har messinglåse, nye men valgt med respekt for den bygningsmæssige tradition og markerer indgangen til museet, hvor dørene er af glas, beregnet til at guide bevægelse i rummet, men transparente for lys og museumsgæstens nysgerrige blikke. Ruten er lagt, samtidigt lover glasset at vi nok skal komme frem til det bagvedliggende her i denne ukendte verden under jorden. 3 Gert Simmonsen (2009) 4 En anden teknologi udviklet til beherskelsen af luftrummet 19

20 Trykpunkterne på Europakortet på gulvet udløser projektioner af gamle filmsekvenser på de afskallede betonvægge. Hvert punkt har sin projektor og sine sekvenser og oplyser det ellers dunkle rum. De gamle vægge er, med arkæologiens udtryk, in situ, resterne af maling viser tidens gang og aftryk af rummets skiftende brugere i en stratigrafi, der kunne bruges til at fastlægge en kronologi og give fingerpeg om brugens afsmitning på rammerne gennem tiden. Jeg hæfter mig ved en skrue i væggen. Den er galvaniseret og af nyere dato. Først sent opdager jeg, at flere steder, er der skruer, alle placeret i centrum af de forskellige projektioner. Nutidens teknologi og formidlingsteknik sætter sit aftryk på de gamle vægge, loftets højteknologiske projektorer har åbenbart brug for et fikspunkt, et perspektiv for at kunne formidle de ridsede og uklare spor af det, der har været datidens teknologiske flagskib inden for formidlingen af nyheder fra krigens skuepladser. En cykel står lænet op ad væggen og kaster skygger på projektionen af et bybillede, med silhuetter af mennesker i tidstypisk tøj, der bevæger sig gennem bybilledet. Skyggerne fra de besøgende og deres konturer blander sig med billederen på væggen og breder illusorisk rummet ud. Menneskene i rummet og menneskene på væggen opholder sig på samme geografiske lokalitet, i samme rum, men på hvert sit sted i hver sin tid og museet forsøger at gribe og formidle en hedengangen stedslighed. Forsøger at gribe livet der engang levedes her, eller måske netop ikke blev levet i kraft af neutralitetens venteposition, der hele tiden retter sig mod en fremtidig mulighed, mod det der endnu ikke er sket. Som traumet eller fortrængningen, denne mærkelige livsbegivenhed, der nægter at blive fortid 5, bliver ventetiden til en parathed, til en nutid, der lever i fremtiden. Fortiden 5 Originalcitat: Fantomarmen er da ligesom den fortrængte oplevelse en gammel nutid, som ikke kan beslutte sig for at blive fortid Merleau- Ponty, (1994 )p

Kompetencer og kaos Et forundret svar på noget det vist er en kritik

Kompetencer og kaos Et forundret svar på noget det vist er en kritik Kompetencer og kaos Et forundret svar på noget det vist er en kritik Af Jeppe Bundsgaard Niels Jakob Pasgaard diskuterer i Nyt Dansk Udsyn nr. 9, april 2015 en kompetencetilgang til undervisningsindholdsudvælgelse.

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

DANNELSE DER VIRKER. efterskolens pædagogik

DANNELSE DER VIRKER. efterskolens pædagogik DANNELSE DER VIRKER efterskolens pædagogik Introduktion i Dannelse der virker efterskolens pædagogik Der findes mange efterskoler og også mange forskellige. Nogle har et alment sigte, og andre er mere

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Udvikling af faglærerteam

Udvikling af faglærerteam 80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,

Læs mere

God uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup

God uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup God uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup En pædagogisk diagnose Specialundervisning på hovedet almene pædagogiske synspunkter,

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Side 1 Dagens program 09.00 Intro til kurset og dagens program 09.15 Skolediskurser og samarbejdsflader 10.00 Værdispil 10.45 Pause 11.00 Forenklede Fælles Mål 12.00

Læs mere

Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ

Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Lærerrollen og de etiske dilemmaer SL, Vejle Marts2016 Faglig baggrund Brian Degn Mårtensson Lektor på University College Sjælland Tidl. lærer, konsulent

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed

Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed Udgangspunktet for denne bog er, at pædagogik altid rummer et element af ballade og ustyrlighed: Tænder, der skal børstes

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer

Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Trine Ankerstjerne professionskonsulent og lektor - UCC Trine Ankerstjerne - UCC - Leg i skolen - IPA - januar 2015 1 Workshoppens

Læs mere

Undervisning af elever med en migrationshistorie

Undervisning af elever med en migrationshistorie Undervisning af elever med en migrationshistorie Ømtålelig historieundervisning, 08.02.17 Gro Hellesdatter Jacobsen ghja@ucsyd.dk Folkeskolens formål 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Forord... 9 Indledning...11

Forord... 9 Indledning...11 Indhold Forord................................................ 9 Indledning.............................................11 Kapitel 1 At være pædagog At være studerende.................... 13 At være pædagog......................................14

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Lærernes stemme mangler i skolediskussionen

Lærernes stemme mangler i skolediskussionen Lærernes stemme mangler i skolediskussionen Aktivitetstimer med pædagoger, øget faglighed og længden af skoledagen er til diskussion i forhandlingerne om folkeskolen. Det er politikernes svar på de udfordringer,

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Interviewguide lærere uden erfaring

Interviewguide lærere uden erfaring Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På

Læs mere

Læreruddannelsen i kritisk belysning

Læreruddannelsen i kritisk belysning www.folkeskolen.dk januar 2007 1 / 5 Læreruddannelsen i kritisk belysning Hvad var mon meningen? Hvad kan give mening? Af Kirsten Krogh-Jespersen *) Den læreruddannelse, der var gældende 1 indtil 1. januar

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Praksisteori forbindes med lærernes professionsforståelse

Praksisteori forbindes med lærernes professionsforståelse Praksisteori forbindes med lærernes professionsforståelse Af Lars Ustrup, lektor Ud over at kunne hjælpe praktikanterne, så får jeg også selv noget tilbage, ikke bare i form af efteruddannelse, men også

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling Pædagogisk forandringskompetence - perspektiver på meningsfuld kompetenceudvikling i moderne daginstitutioner Louise Eltved Krogsgård Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse,

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Marianne Jelved. Samtaler om skolen

Marianne Jelved. Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Indhold Forord........................................ 7 Brændpunkter i skolepolitikken...................... 11 Skolen og markedskræfterne..........................

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Folkeskolens formål til eftersyn

Folkeskolens formål til eftersyn Folkeskolens formål til eftersyn 18. august 2015 Er målstyret Titel dannelse mulig? Om formålsparagraffen, de forenklede Fælles Mål og spørgsmålet om dannelse - fra et fagdidaktisk perspektiv Slides på

Læs mere

Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune

Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune Kommunikation der flytter andre, så de kan.. Torsdag den 17. september 2015 Jesper Loehr-Petersen, MacMann Berg. 1 Sådan er dagen tænkt.. Kommunikative

Læs mere

Dannelse og kompetencer to sider af samme sag. Århus Skolelederforening 02.10.2014

Dannelse og kompetencer to sider af samme sag. Århus Skolelederforening 02.10.2014 Dannelse og kompetencer to sider af samme sag Århus Skolelederforening 02.10.2014 Dannelse Søge at gribe så meget som muligt af verdenen og forbinde det så tæt som muligt med sig selv (Humbolt om dannelse

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO. Om dannelse og læringens langsigtede mål

Ledelse & Organisation/KLEO. Om dannelse og læringens langsigtede mål Om dannelse og læringens langsigtede mål Den politiske kultur i DK Ove Kaj Petersen (2011) Nationalstat 1870 erne ca. 1940 Velfærdsstat ca. 1945 1990 erne Subjekt Individ Person (borger) (uerstattelig)

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

Udfordringen for vejlederen? (subjektive betragtninger)

Udfordringen for vejlederen? (subjektive betragtninger) Udfordringen for vejlederen? (subjektive betragtninger) Fra det skal vi ikke røre ved mod det bliver spændende, men jeg vil få det svært. Naturfagsmaraton Fra 2 til 6 eller 300% Udvikling af naturfaglig

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Interviewguide lærere med erfaring

Interviewguide lærere med erfaring Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres

Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres Debatoplæg fra Odense Lærerforening maj 2010 Effektmål At andelen af unge, der fuldfører en ungdomsuddannelse, skal øges med 5 procent i den kommende 3 årsperiode.

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

Selvevaluering af Den Anerkendende Samtale (DAS) år 1 Skoleåret 2007/08 Unge Hjem Efterskolen i Århus, maj 2008

Selvevaluering af Den Anerkendende Samtale (DAS) år 1 Skoleåret 2007/08 Unge Hjem Efterskolen i Århus, maj 2008 Selvevaluering af Den Anerkendende Samtale (DAS) år 1 Skoleåret 2007/08 Unge Hjem Efterskolen i Århus, maj 2008 Evalueringen falder i følgende punkter: 1. Plan og mål for udviklingsarbejdet DAS 2. Metode:

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning

På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning Lærervejledning Historien er et overstået kapitel. Det er præmissen for de tre læremidler På jagt efter... i Den Fynske Landsby.

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

Hvad skal vi med de frie kostskoler?

Hvad skal vi med de frie kostskoler? Hvad skal vi med de frie kostskoler? - fragmenter til spørgsmålet om efterskolens og højskolens samfundsmæssige betydning Af Leo Komischke-Konnerup De frie kostskolers opgave er ikke mindst gennem Grundloven

Læs mere

Materialiseringer. Nye perspektiver på materialitet og kulturanalyse. Redaktion. Tine Damsholt. Dorthe Gert Simonsen. Aarhus Universitetsforlag

Materialiseringer. Nye perspektiver på materialitet og kulturanalyse. Redaktion. Tine Damsholt. Dorthe Gert Simonsen. Aarhus Universitetsforlag Materialiseringer Nye perspektiver på materialitet og kulturanalyse Redaktion Tine Damsholt Dorthe Gert Simonsen Aarhus Universitetsforlag Camilla Mordhorst Materialiseringer Materialiseringer Nye perspektiver

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

KONFERENCE SPØRGETID ER BLEVET TIL SØGETID

KONFERENCE SPØRGETID ER BLEVET TIL SØGETID KONFERENCE SPØRGETID ER BLEVET TIL SØGETID 24.11.2015 SOPHIA Spørgetid er blevet til Søgetid Konference på Vartov, Farvergade, København, Tirsdag, den 24. november 2015, kl. 09.30 16.00 SOPHIA følger nu

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere