Nyt Dansk Udsyn Nr. 9, april 2015 Onlinetidsskrift for Nyt Askov

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nyt Dansk Udsyn Nr. 9, april 2015 Onlinetidsskrift for Nyt Askov"

Transkript

1 Nyt Dansk Udsyn Nr. 9, april 2015 Onlinetidsskrift for Nyt Askov Tidsskrift for folkelige etiske, politiske og pædagogiske emner. 1

2 FORORD... 3 Af Iben Benedikte Valentin Jensen MELLEM LÆRING OG DANNELSE UNDER FOLKESKOLEREFORMEN... 4 Af Karen Marie Friis MÅLSTYRET KÆRLIGHED (ET LILLE EVENTYR) Af Anette Lind - DET DIDAKTISEREDE RUM (1) Af Ole Diemer SKOLENS FORMÅL Af Niels Jakob Pasgaard, Cand.pæd.phil. HVAD SAMFUNDET GLEMTE Af Iben Benedikte Valentin Jensen 2

3 Forord Der er mange grunde til, at de frie skoler (højskoler, efterskoler og friskoler osv.) skal kritiseres, kvalificeres og udvikles. For vi har brug for deres eksistens fremover. Lige nu skal de frie skoler mest af alt kritiseres for ikke at tage deres hovedsigte alvorligt nok. De frie skolers frihed er en aktiv forpligtigelse, ikke en mulighed for at passe sig selv i fred og ro. De frie skolers hovedsigte indeholder begreberne livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse, kort sagt et dannelsesbegreb: Almen dannelse er et moderne begreb, der peger på menneskets opgave, at forholde sig til det almene, kort sagt at bruge sin fornuft. Den reference, der ofte bliver brugt her, er Immanuel Kant ( ), der med sine berømte ord om at bruge sin fornuft, ikke henviser til en historisk mulighed for at blive klogere med tiden, men i stedet et grundvilkår hos mennesket om - kritisk - at tage sin bestemmelse op. Mennesket er hos Kant født med en iboende fornuftsmulighed, og har hermed muligheden for at blive ansvarligt og derfor frit. Mennesket kan forestille sig alternativer og kan og må derfor vælge, og hermed blive moralske. Dansk Nyt Udsyn 9 indeholder forskellige måder, at træde i karakter som netop et moralsk menneske og bidrager her med et blik på menneskelivet: Karen Marie Friis har skrevet en eksamensopgave på diplomkurset om læring og dannelse under folkeskolereformen, Anette Lind et lille eventyr, vores trofaste hoffotograf Ole Diemer en autoetnografisk fotomontage, Niels Jakob Pasgaard en gennemgang af kompetencebegrebet og jeg deler endnu engang en tale af højskoleforstander Hans Henningsen, som ikke før er trykt. Med håb om inspiration og glæden ved at dele vores blik på livet med hinanden Iben Benedikte Valentin Jensen 3

4 Mellem læring og dannelse under folkeskolereformen Af Karen Marie Friis 1)Opgavebegrundelse Folkeskolens opgave har gennem det sidste årti udviklet sig i retning af et mere entydigt fokus på læring, hvor elevernes faglige præstationer skal måles og evalueres. Gennem den nye folkeskolereform har politikerne øget indflydelsen, hvilket sætter spor i vilkårene for min praksis i en almindelig grundskole, hvor positionen er at være underviser i overbygningen. I indeværende skoleår udmøntes skolereformen helt konkret i flere undervisningstimer, kortere forberedelsestid, tvungen tilstedeværelse på skolen for at kunne udføre opgaverne indenfor en afgrænset tidsramme, længere skoledag for eleverne og samtidig med indebærer det opgaven om at inkludere flere elever i særlige vanskeligheder i den almindelige undervisning. Der bliver kort sagt flere forskellige typer af arbejdsopgaver, der skal løses på kortere tid. I det kommende skoleår betyder det desuden, at forenklede Fælles Mål for fagene skal implementeres i undervisningen, og at der for elever i den afsluttende fase er ændringer af prøveformene. Trinmålene for fagene er omdefineret til overordnede kompetencemål, herunder defineres for hvert klassetrin færdigheds- og vidensmål, flere beskrevet i to faser, og med særlige opmærksomhedspunkter, hvor jeg som lærer er forpligtet på at orientere ledelsen, hvis de ikke er opfyldt for en elev. Ud fra de ovenstående niveauer af mål er jeg forpligtet på at udarbejde en årsplan, hvor jeg både definerer og løbende justerer læringsmålene i forhold til hver enkelt elev og i forhold til hvert planlagt forløb. Dette skal så dokumenteres for kl. i en videreudviklet digital elevplan efter definerede forskrifter, hvor bl.a. læringsmålene skal fremgå, og hvor der er adgang for elev, forældre og elevens lærere. For elever fra kl. skal udarbejdes en uddannelsesplan, og desuden skal eleverne igennem deres skoleforløb prøves i 10 obligatoriske nationale test. Denne stadige uddifferentierede målstyring ovenfra og nedefter på alle niveauer i forhold til læring indebærer samtidig med stigende forventninger til mine faglige præstationer som underviser, at jeg med andre ord er garant for elevernes læring ved indfrielse af målene. Som lærer risikerer jeg at brænde ud i et krydspres mellem forventninger og præstationer. For ikke at opgive, er det nødvendigt med en overordnet forståelsestilgang, analyse og diskussion af, hvad det vil sige at arbejde i en pædagogisk praksis som pædagogisk professionel i en moderne tid. Ovenstående tyder på et paradigmeskifte, hvor begrebet dannelse er forsvundet i den almindelige pædagogiske diskussion - en diskussion jeg har fået mindre og mindre tid til at være en aktiv deltager i sammen med kollegaer. Kan det være et udtryk for, at dannelsesbegrebet har mistet sin 4

5 relevans i vores moderne samfund? Mange kritiske spørgsmål udfordrer vilkårene for min profession i forholdet mellem læring og dannelse. 2)Problemformulering Ovenstående betragtninger leder derfor frem mod følgende problemformulering: - Hvis skolereformen er udtryk for et paradigmeskifte fra dannelsesteori til læringsteori, hvad betyder det så for min professionsforståelse? 3)Metode Efter indledningsvis at have skitseret vilkårene for min position vendes blikket mod det politiske system og det moderne samfund, som skolen er en del af. Moderniteten beskrives kort ud fra skolereformen samt ud fra sociologiske teoretikeres aspekter på samfundsudviklingen, som repræsenterer ydre faktorer, der påvirker min profession i forholdet mellem dannelse og læring. Her vælges sociologen, Zygmunt Bauman, og uddannelsesforskeren, Katrin Hjort, da de på hver sin måde bidrager med interessante vinkler på professionsforståelsen i en moderne kontekst, vel vidende at andre vinkler, som fx den konstruktivistiske, også kunne være et muligt valg. I det teoretiske almene perspektiv analyseres, hvad det vil sige at være i en pædagogisk praksis med udgangspunkt i henholdsvis begreberne undervisning og opdragelse, læring og dannelse. Ud fra det formål inddrages udvalgte og relevante filosofiske teoretikere som Imanuel Kant, Friedrich Schleidermacher, Johann Fridrich Herbart, Dietrich Benner, Leo Komischke-Konnerup og Alexander von Oettingen. Forholdet mellem de ydre rammer, reformen og moderniteten, diskuteres for at finde frem til, hvad det vil sige at arbejde som pædagogisk professionel mellem læring og dannelse. Som didaktisk perspektiv vælges professor i didaktik, Erling Lars Dale, da han bl.a. forholder sig til, hvad professionel kommunikation er. Afslutningsvis sammenfattes de relevante perspektiver på den pædagogiske profession - mellem læring og dannelse - i det moderne samfund. 4)Skolereformpolitik De politiske intentioner med folkeskolen er lovgivningsmæssigt detaljeret rammesat gennem styringsdokumenter, hvor der sættes fokus på læring og resultater i et uddannelsesperspektiv. Som ovenfor skitseret påvirker og begrænser de ydre rammer råderummet for min profession. Ser man nærmere på folkeskoles formålsparagraf (Bekendtgørelse af lov om folkeskolen, kap. 1) og på beskrivelsen af elevernes alsidige udvikling, ses den voksende tendens til fokus på læring (Faghæfte 47, Fælles Mål 2009, s.). Tendensen øges med den nye folkeskolereform, hvor hensigten er at gøre en god folkeskole bedre, og at alle børn 5

6 skal blive bedre fagligt, derfor er der iværksat en fokuseret indsats for at udvikle kvaliteten af undervisningen, der har til formål at forbedre elevernes læring og trivsel gennem alle niveauer af mål jfr. Undervisningsministeriets hjemmeside (uvm.dk). Optimeringen i forhold til lærernes målfastsættelser i de enkelte fag sikres yderligere gennem henvisning til en ny faglig Vidensportal. Kommunalbestyrelserne anbefales at vedtage et overordnet kommunalt læringsgrundlag, som omsættes til læringsgrundlag på de enkelte skoler (Faghæfte 47, s. 6), så læringen styres fra registrering af den enkelte elevens læring til sammenligning på internationalt niveau gennem PISA - som er en international testning hvert 3. år mellem OECD-landene i disciplinerne læsning, naturfag og matematik. Det problematiske ved den øgede dokumentation af læring består dog i forholdet mellem det registrerede, og det, der finder sted; at det fx finder sted i en kontekst, og at det begrænses af undersøgelsesmetoden. Når begrebet dannelse glider helt i baggrunden i lovgrundlaget samt i portalen om den nye reform (uvm.dk), og når det tilsyneladende kun eksisterer som en implicit forståelse af læringsbegrebet, understreger det manglende eksplicitte fokus på begrebet dannelse, at der er sket et paradigmeskifte. Styring og læring bliver dermed i den ydre rammesætning gjort til centrale begreber i en samfundsmæssig politisk kontekst, hvor der desuden henvises til videnskaben repræsenteret ved forskere og professorer, der kan bekræfte gyldigheden, som fx Niels Egelund, Jens Rasmussen og John Hattie. Jagten på evidens og metoder, der virker, bliver et centralt politisk redskab. Styringen er både national og international; den bevises gennem testning og forskning. 5) Modernitetsbeskrivelse Når forståelsen af den pædagogiske profession og forståelsen af begreberne læring og dannelse tilsyneladende er underlagt store politisk betingede forandringer i vores moderne samfund, kan det være relevant at søge mulige forståelser i et samfundsmæssigt og sociologisk perspektiv, hvor skolen er en institution. Her inddrages henholdsvis Hjort og Bauman, da de på hver deres måde perspektiverer forståelsen af de politiske tendenser, vel vidende at andre tilgange, som fx den systemiske, kunne være valgt. Det moderne samfund kan beskrives som en overgang fra en klassisk velfærdsstatsmodel til en konkurrencestatsmodel, hvilket bl.a. påvirker professionsforståelsen (Hjort, s. 65). Det professionelle arbejde er i en krydspressituation, hvor der er mange forskelligrettede arbejdsopgaver. I konkurrencestaten skal velfærd kunne betale sig for samfundet (ibid, s. 71), derfor skal det kunne bevises i form af dokumentation, evaluering og præcise målsætninger. Politikernes ambition er at indgå økonomisk bindende aftaler med institutionerne for at højne den faglige kvalitet og styrke - defineret som den sociale sammenhængskraft (ibid, s. 72). Institutionerne placeres 6

7 således i krydspresset mellem fag, marked og stat mellem faglig fornuft, forretningsfornuft og forvaltningsfornuft. De skal derudover handle decentralt på et marked med konkurrence om kunderne, og endelig må de leve op til stadig flere decentralt definerede politiske krav, hvor hver enkelt kommune sætter rammer. Dette medfører, at der stilles krav til professionelle om at leve op til forventninger fra både velfærdsstat og konkurrencestat, hvilket uddybes senere under afsnittet om professionsforståelsen. Overordnet set betyder det, at arbejdet med mennesker i overgangsfasen øges, dels ud fra ønsket om mere kvalitet for færre penge dels ved, at arbejsbyrden i form af flere typer af arbejdsopgaver øges, jfr. indledende opgavebegrundelse. Ifølge Hjort medfører det større risiko for udbrændthed hos lærere - en dobbelt-bind-situation at uanset hvad man vælger at gøre, så har man gjort noget forkert. I konkurrencestaten presses professionen dels ved en fordobling af velfærdsarbejdet, en fordobling af vidensgrundlaget og dels ved generaliseringer over forskningens gyldighed (Hjort, s. 75). Derfor dokumenterer politikerne gyldigheden ved at henvise til før omtalte forskere og metoder, der virker. Hvis man tager udgangspunkt i en forståelse af, at det moderne samfund er flydende, jfr. Zygmunt Bauman (Bauman, s. 55), betyder det, at det moderne liv ikke kan holde sin retning ret lang tid ad gangen og at betingelserne for handlinger hurtigt forældes. Ustabiliteten og en konstant restrukturering af identiteten bliver da et grundvilkår, også for den pædagogiske profession. Det flydende liv karakteriseres som et forbrugsliv, hvor skillelinjen mellem forbrugere og forbrugsgenstande er flygtig, hvor risikoen for at blive affald, er en mulighed. Man kan frygte, at den pædagogiske profession er på vej til at blive et sådant affald. Samtidig med er det flydende liv et liv med konstant selv-granskning, som betyder at kritik bliver selvhenvisende (ibid, s. 66). Den pædagogiske profession er i så fald under pres i en evighedsmaskine, der ikke går i stå af sig selv. Håbet, om at viden i form af uddannelse og faglighed vil kunne bryde spiralen, er tabt på forhånd, ifølge Bauman. Det betyder fx for den pædagogiske profession i yderste konsekvens, at tilvalg af ekstra uddannelsesmæssige kompetencer ikke på den lange bane vil kunne ændre den negative spiral. Ud fra ovenstående perspektiver, kan man stille spørgsmålet: Medfører udviklingen i det moderne samfund uundgåeligt, at vi er på vej mod en professionsdepression? Set i lyset heraf får den professionelles professionsforståelse en væsentlig og central betydning, hvilket denne fremstilling vil uddybe senere. 6) Det pædagogiske perspektiv Efter at have set på ydre samfundsmæssige aspekter, som unægtelig virker dystre, er det væsentligt at nærme sig en forståelse af, hvad det vil sige at være i en pædagogisk praksis - hvordan man kan forstå, hvad undervisning, opdragelse, læring og dannelse er i et alment pædagogisk perspektiv. Her inddrages tidligere nævnte filosofiske teoretikere, der på hver sin måde har et bud på, hvad det vil sige at være i en pædagogisk praksis. 7

8 Mellem opdragelse og undervisning Når man arbejder i en pædagogisk praksis, arbejder man i en relation til andre mennesker. Ifølge Konnerup bliver man menneske gennem praksis og deltagelse i menneskelig praksis, og det, der karakteriserer en pædagogisk praksis, er at den er fuld af dilemmaer og modsætningsforhold. Det indebærer bl.a. det pædagogiske paradoks at tvinge til frihed, dvs. opdragelsen af mennesket til dets egen selvbestemmelse og opdragelsen af mennesket til at deltage i og dermed medudvikle en fælles menneskelig tilværelse (Oettingen, s. 105). Mennesket bliver altså menneske gennem mennesker. Menneskets egen selvbestemmelse kan forstås som den frie vilje. For Kant er praksis det, der har relation til den menneskelige frihed (ibid, s. 39), at mennesket modsat dyr - kan tænke og handle. Jeg skal vænne min elev til at tåle en tvang mod hans frihed og samtidig selv lede ham i at bruge sin frihed godt (ibid, s. 43). Det indebærer et modsætningsforhold i opdragelsen, hvor barnet langsomt lærer at være myndigt ved at indoptage den ydre tvang i form af fælles love og regler og formulere dem til en indre tvang i form af en personlighed, der selv kan indse den moralske pligt (ibid, Herbert, s. 50). Herbart udtrykker det sådan, at barnet bliver født uden egen vilje, men den dannes gennem den pædagogiske proces. Schleidermacher benævner det som myndighedens dobbelte aspekt, altså både det personlige aspekt (emancipation), at barnet kan handle selvstændigt, og det medvirkende aspekt (participation), at det kan deltage i fællesskaber (ibid, Schleidermacher, s. 65). Mennesket må altså lære at blive menneske gennem opdragelse, som en del af den pædagogiske handling. Kun herigennem bliver mennesket frigjort til at være myndigt og tage personligt ansvar. Gennem bundetheden bliver mennesket frit. Praksis indebærer pædagogiske skøn, som er udtryk for lærerens konstante vurderinger mellem teori, praksis, erfaringer og personlighed i mange forskellige situationer. I pædagogisk praksis findes derfor ingen klare svar, man har at gøre med komplicerede og mangesidede sammenhænge. Læreren, der udøver pædagogisk praksis, er ikke kun en dygtig tekniker. Hun er også i stand til klogt at vurdere hver enkelt situation og handle pædagogisk uden på forhånd at kende hverken konsekvenser eller resultater (Konnerup, s.118). Den pædagogiske praksis indebærer desuden en uvidenhedsdifference: Læreren kender ikke til barndommen, når de har forladt den, og eleven kan ikke fortælle om læringsprocessen, når de er i den. Barnet, der er bundet i det nærværende, vil ikke umiddelbart kunne forstå, hvorfor det skal lære noget, der ligger i fremtiden. De voksne derimod kender til denne bundethed og ved, at barnet ikke kan forblive i det nærværende. Derfor må barnet pålægges en tvang for at tilegne sig færdighed og viden, som det kun hypotetisk vil få brug for, ifølge Kant (Oettingen, s. 45). Lærere og pædagoger må derfor altid handle ud fra et vidensunderskud, en ikke-viden, hvor den pædagogisk professionelle må forsøge sig frem, eksperimentere, skønne, handle, korrigere, jfr. Konnerup. Det 8

9 betyder, at jeg som underviser egentlig ikke helt kan vide, hvad barnet har brug for at lære, men på trods af det, må jeg kunne jeg påtage mig ansvaret. Sammenfattende kan det siges, at det at være i en pædagogisk praksis indebærer at være i en opdragerrolle, hvor mennesket skal blive menneske, og at være i en underviserrolle, hvor man er uvidende underviser, der er tvunget til at tage ansvar. Undervisning og opdragelse er kulturelle handlinger. Pædagogisk praksis må derfor altid sigte på, at eleven på en` gang bliver et frit og selvbestemmende menneske og en ansvarlig borger i samfundet, hvor undervisning og opdragelse må forsøge at forberede eleven til et fremtidigt liv (Konnerup, s. 17). Opdragelse og undervisning har dog altid fundet sted også uden lærerens og pædagogens medvirken, men man bliver ikke menneske af sig selv, hvilket uddybes i det efterfølgende. Mellem dannelse og læring Hensigten med pædagogiske handlinger er at igangsætte læringsprocesser. I skolen bliver mennesket til, ifølge Konnerup, han kalder det at opdage sin egen menneskelighed - sin evne til at lære. Gennem undervisning skal vi lære eleverne, at de kan lære og derfor er mennesker, der kan deltage i livet og kulturelle fællesskaber. Læring er et gådefuldt og uhåndgribeligt fænomen i den forstand, at man hverken kan se læringen eller pege på den. Først når læringen ikke lykkes, bliver vi opmærksomme på, at vi lærer eller ikke lærer. Den form for læring, vi møder i skolen, er ikke den samme som den læring, vi møder i livet uden for skolen. Læring er altid indlejret i sammenhænge. Læring er individuel og usynlig. Vi kan kun se læringens resultater. Om eleverne har lært, hvad læreren mente de skulle lære, er derfor usikkert. Evnen til at lære er altså en almen menneskelig evne, der udspringer af menneskets natur uanset om vi opdrager eller underviser. Undervisning og opdragelse forudsætter læring, det er en hjælp til eleven, så eleven kan få det bedst mulige ud af evnen til at lære. Benner bruger begrebet Bildsamkeit om menneskets læringsnatur (Oettingen, s. 44), mennesket er på en gang et lærende og et undervisende væsen. Mennesket har altså en iboende læringsnatur, det kan lære at lære. Kant udtrykker det på den måde, at mennesket befrier sig selv gennem viden. Mennesket ville ikke nå til frihed eller myndighed, hvis det ikke lærte, at det kan befri sig selv. Fornuften som mulighed skal læres. Den kommer ikke frem af sig selv (Ibid, Kant, s. 35). Hvor barnet kan selv - underforstået er myndigt - må den pædagogiske indvirkning stoppe, og hvor den fortsætter ender den med at umyndiggøre barnet. Læring har altid et indhold, som formidles gennem den pædagogiske praksis - noget eleven skal lære at kende, der er der forud for eleven - en integrationsproces ind i fællesskabet. Derfor må skolens praksis tage udgangspunkt i de grundlæggende spørgsmål: HVORDAN kan sætte gang i elevernes lærings- og dannelsesprocesser? HVAD er det eleven skal lære i skolens undervisning og samvær? 9

10 Sammenfattende kan siges, at læring og dannelse ikke kan adskilles, da læring er menneskets forudsætning for at indgå i dannelsesprocesser. Dannelsen er almen og omfatter derfor både den individuelle og sociale, samfundsmæssige side af mennesket. Dannelsesprocesser er desuden frie og livslange, og kan ikke styres af bestemte mål (Konnerup, s. 121 ff.). Dannelsen sigte er menneskets frie vilje, mennesker, der er eftertænksomme og nysgerrige - modsat politikernes ønske om produktive og lovlydige mennesker. 7) Professionsforståelse Hvad vil det så egentlig sige, at være en pædagogisk professionel, der skal forholde sig til i henholdsvis de ydre rammer i folkeskolereformen, vilkår i det moderne samfund og forståelsen af den almene pædagogiske praksis - i et paradigmeskifte mellem læring og dannelse? Gennem ovenstående analyse kan man konstatere, at den politiske og den almene pædagogiske forståelse af begreberne læring og dannelse fjerner sig fra hinanden. Ifølge Konnerup skal det, at være pædagogisk professionel, forstås i følgende sammenhæng: Skolen er derfor først og fremmest en pædagogisk institution, og den praksis, der finder sted i skolen, er en pædagogisk praksis. Læreren og pædagogen i skolen er heller ikke en slags psykologer, terapeuter eller sociologer. De er pædagogisk professionelle. (Konnerup, s. 15). At være pædagogisk professionel indebærer altså en praksisposition i en pædagogisk institution. Hvis man skal beskrive, hvad professionelt arbejde er karakteriseret ved, kan man tage udgangspunkt i Hjorts definition af begreberne kunnen, viden, og villen. I denne forståelse er professionelt arbejde en særlig kunnen, nemlig evnen til at håndtere komplicerede og i princippet uforudsigelige arbejdsopgaver. Professionelt arbejde kræver derfor et vist handle- og beslutningsrum, men indebærer også risikoen for at tage fejl. Den er desuden baseret på en særlig viden, også gerne videnskabelig og en særlig professionsetik, en villen værdier eller ambitioner på elevens vegne (Hjort, s. 66). Det betyder, at jeg som pædagogisk professionel står overfor en række konkurrerende arbejdsopgaver, hvor jeg både skal håndtere uforudsete situationer, planlægge og udføre undervisning, orientere mig i både fagfaglig og generel viden, dokumentere og evaluere hver enkelt elev, for blot at nævne nogle arbejdsopgaver. Jeg står desuden overfor konkurrerende etiske principper, som bl.a. handler om, hvad der kan være det bedste valg i bestræbelserne på at gøre det gode, hvor den pædagogisk 10

11 professionelle er en slags repræsentant for den fremtidige voksne og handler på dennes vegne (ibid, s. 18). Pædagogisk professionelle møder med andre ord, jfr. tidligere omtale, konkurrerende forventninger fra både velfærdsstaten og konkurrencestaten, hvor man skal indtage flere roller på samme tid, mere kvalitet for færre penge, hvilket giver et øget arbejdspres, der undergraver den pædagogiske professions kvalitet. Set i en bredere kontekst handler forholdet mellem politik og etik om opdragelse og dannelse. Forholdet mellem pædagogik og politik handler om, i hvilket omfang politikken må diktere pædagogikken og dermed politisere opdragelsen og undervisningen. Når undervisning og opdragelse bliver til offentlige opgaver, truer de samtidig med at forfalde til magtinstrument for politiske interesser (Oettingen, Schleidermacher, s. 56) en udvikling, der kan medføre tab af professionsidentitet. Derfor kan man betragte læreren som en nøglefigur, der skal både skal stå i og forstå spændingsfeltet, dens kompleksitet og modsigelserne i det, og den, som skal være i stand til at handle i forhold til kompleksitet og paradokser. 8) Det didaktiske perspektiv I det følgende har jeg valgt at fokusere på didaktiske konsekvenser for henholdsvis undervisningen og den pædagogiske profession, hvor Erling Lars Dale primært inddrages til at belyse, hvad det indebærer at være i en profession med didaktiske handlemuligheder. Det er på dette niveau overvejelserne skal udfolde sig i forhold til, hvordan jeg arbejder pædagogisk med læring og dannelse indenfor den ydre rammesætning. Det handler om forholdet mellem HVAD, HVORFOR og HVORDAN, som Dale benævner med begrebet didaktisk rationalitet. Hvis jeg skal følge skolereformens intentioner om målstyring, betyder det for undervisningen, at jeg gentagende skal kontrollere elevernes læring i forhold til mål på alle de tidligere nævnte niveauer. Risikoen er, at undervisningens indhold bliver rettet mod en undervisning i tests - så kaldet teaching to the test ikke mindst, hvis testene er af en dårlig pædagogisk kvalitet, som fx i nogle af de nationale tests. Evaluering bliver dermed ikke et pædagogisk redskab for min undervisning. Hvis børn bare skal have nogle tørre test, er vi tilbage i den sorte skole, der bygger på udenadslære frem for selvstændig tænkning. Konsekvensen kan blive, at undervisningen bliver patologisk, hvilket ifølge Dale betyder, at eleverne ikke vækkes til eftertanke af undervisningen i skolen, fordi undervisningen ikke har meget at sige dem. Hvis undervisningen derimod får gyldighed for eleverne, virker den opdragende, dvs. den virker psykisk viljedannende og motiverende i forhold til læring. Patologisk undervisning derfor står i kontrast til undervisning med pædagogisk kvalitet, der fordrer professionel lærervirksomhed (Dale, s. 54). Pædagogisk kvalitet i undervisningens indhold betyder, ifølge Dale, at den organiseres i en vertikal og en horisontal dimension. Den vertikale bliver udtrykt ved, at elevernes 11

12 oplevelser og erfaringer ordnes inden for et bestemt tema i kumulativ forstand. Den horisontale organisering af indholdet drejer sig om at integrere elevernes oplevelser og erfaringer på tværs af forskellige temaer (ibid, s. 61). Dale anser begrundelsen for undervisningen for at være, at den opdrager eleverne til handlende samfundsdeltagere, til subjekter som kan udvikle sig videre, dvs. som kan tage ansvar for egen læring (ibid, s. 73). Hvis der ikke udvikles en historisk ny identitet mellem kundskab og opdragelse, hvis kundskabsbegrebet fortsætter som hidindtil forøges det patologiske i skolen (ibid, s 54). Dannelsen af elever består ikke i at udvikle varen kundskab, det vil blot medføre en tingsliggjort bevidsthed. Det betyder, at hvis vi fortsætter med at fokusere på læring frem for dannelse, bliver konsekvensen utilsigtet læring i yderste konsekvens manglende ansvarlighed, selvindsigt og evne samfundsdeltagelse. Lærere er altså ikke ansat til at nå alle kompetencemål på en bestemt måde. De er ansat til at udøve didaktisk fantasi, underforstået metodefrihed, men altid at kunne legitimere pædagogisk hvorfor, hvad og hvordan de har valgt at udforme undervisningen. Professionalitet i skolen som organisation kræver, at lærerne bliver tilkendt retten til at være didaktikere (Dale, 73). Denne ret er for alvor sat under pres under den nye reform. Vi risikerer at ende i et parallelsamfund mellem skole og samfund, hvis skolen kun peger på kompetencemål, ifølge Konnerup. Meget tyder på, at det er et sådant samfund, som det politiske system er godt i gang med at udvikle. At blive tilkendt retten til at være didaktiker indebærer, at der udvikles en kommunikativ rationalitet mellem professionelle indenfor skolen som organisation, der står i et metaforhold til bl.a. begreberne læring og dannelse. Hvis undervisningen skal føre til målrettet læring, skal den være en del af en pædagogisk kommunikation, som medfører opdragende undervisning. Professionalitet i skolen forudsætter, at man kommunikerer med og selv konstruerer didaktisk teori (ibid, s. 77), dvs. refleksion, selvbevidsthed og tænkning i begreber, fx ved at rekonstruere undervisningen. Det indebærer kritisk diskussion, som er afhængig af det Dale forstår ved kompetence i første person, at gyldighed kun kan begrundes gennem samtaler, hvor man må svare for sig selv og ikke for andre, ikke på andres vegne eller ved at henvise til forskere som autoriter. En kritisk diskussion, fx om præmisserne for vores standpunkter, kræver begrundelser, hvor vi selv står med ansvar for det, der bliver sagt og gjort (ibid, s. 72). Derfor kan læreren aldrig blot forstås som kommunalt ansat ekspert i undervisning, men også altid en menneskelig person med særlige handlemuligheder og ansvar. Læreren står altid midt i noget, der forandrer sig (Konnerup, s. 115), jfr. også Baumans forståelse af det flydende samfund. Et stort problem i forhold til professionens didaktiske udøvelse er derfor reformens rammer for udviklingen af begrundelsesniveauet (K3), som lærerne ifølge Dale bør bruge 1/3 af deres arbejdstid på, da rammerne er reduceret betydeligt, og da gennemførelse af 12

13 undervisning (K1) fylder størsteparten af lærernes arbejdstid, så jeg som underviser reelt ikke får tildelt tid til at være didaktiker. Konsekvensen af umyndiggørelsen af en hel profession medfører uundgåeligt begyndende oprør, som fx i det fagfaglige bagland, repræsenteret ved Dansklærerforeningen, hvor der stillers spørgsmålstegn ved reformens fokus på læring gennem målstyring, fx via overskrifter som: Hvornår er målet for målinger nået? Fælles Mål men vi kan meget mere! Ender vi i yderste konsekvens ikke med et fortabt formål? En skolereform, der er blevet skoledeform? Jfr. Jens Raahauge, formand for Dansklærerforeningen (Dansk 4, 2014). En tungtvejende konsekvens af professionsumyndiggørelsen er professionsdepressionen, grundet den selvhenvisende effekt og kompleksiteten af arbejdsopgaver, som omtalt i modernitetsbeskrivelsen, samt den manglende mulighed for, at jeg som pædagogisk professionel kan tage ansvaret for min undervisning at være en myndig jeg-person, der selvstændigt og kritisk tager stilling og handler. 9) Konklusion I det moderne samfund må mennesket tilkendes retten til at dannes som menneske, hvad enten det gælder den, der undervises og opdrages for at gøre den ydre styring til den indre styring, eller den, der planlægger og gennemfører undervisning i en pædagogiske proffesion og udvikler didaktisk teori. I det flydende samfund, hvor foranderligheden og mængden af arbejdsopgaver øges, er der ikke mindre behov for at udvikle ansvarlige, kritiske og myndige mennesker, hvis både det enkelte menneske og samfundet skal bevare sin sammenhængskraft. Med folkeskolereformens fokusering på styring, læring og uddannelse risikeres det modsatte, at undervisningen mister sit indhold og sin relevans, så den skaber et parallelsamfund mellem skolen og samfundet - uden ansvarlige, kritiske og frigjorte mennesker - handlende samfundsdeltagere. Under de givne vilkår er det den pædagogiske professions store udfordring at finde nye veje. 10) Kilder - Bisgaard, Niels Jørgen og Rasmussen, Jens (red) (2005): Pædagogiske teorier, Billesø & Baltzer (4. udgave) - Buur Hansen, Niels (2000): Pædagogikkens treklang, Et opgør med dualismen i dansk skoletænkning, Carpe - Dale, Erling Lars (1998) Pædagogik og professionalitet, Klim Laila Launsø og Olaf Rieper, Forskning om og med mennesker, 2011, Ny nordisk forlag - Hjort, Katrin (2011): Velfærdsdilemmaer om konkurrerende velfærdsmodeller og nye dilemmaer for de professionelle i Hedegaard, Karen Marie og Krogh-Jespersen, Kirsten 13

14 (red) (2011) Professionsdidaktik grundlag for undervisning og professionsrettet uddannelse, Klim - Jacobsen, Michael Hvid (red) (2009) Zygmunt Bauman. Fagre nye læringsliv læring, pædagogik, uddannelse og ungdom i den flydende modernitet - Jørgen Gleerup (2004): Viden(skabs)teori i Niels Buur Hansen og Jørgen Gleerup (red.): Videnteori, proferssionsuddannelse og professionsforskning, s , Syddansk Universitetsforlag - Komischke-Konnerup, L. (2010): Arbejde, omsorg og fællesskab. I: Komischke- Konnerup, L. & Hansen, N.B. (red.) (2010): Specialundervisning på hovedet - almene pædagogiske synspunkter. Århus: Klim - Krogh-Jespersen, Kirsten (2004). Lærerprofessionalitet: illusion og vision. Roskilde: Roskilde Universitetscenter - Oettingen, Alexander von (2010) Almen pædagogik, Gyldendals Lærerbibliotek - Oettingen, Alexander von (2001): Det pædagogiske paradoks - et grundstudie i almen pædagogik, kap. 1 og 2., Århus: Klim. - Bekendtgørelse af lov om folkeskolen 20/06/ LBK nr 665 af 20/06/2014 Undervisningsministeriet. https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=kap Dansk 4/2014. Tema prøver, test og screening i dansk - Fælles Mål Elevernes alsidige udvikling. Faghæfte 47, Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 4, Uvm.dk (Karen Marie Friis er folkeskolelærer og kan kontaktes på 14

15 Målstyret kærlighed (et lille eventyr) Af Anette Lind Der var engang nogle forskere, nysgerrige som altid på at afdække sandheden om verden i og omkring os, der havde sat sig et mål. De ville afdække kærligheden! De tog det meget seriøst, og besluttede sig derfor for at undersøge kærlighed i hele verden. Det blev et meget stort forskningsprojekt, hvor hundredevis af forskere observerede og indsamlede viden. De fulgte tusindvis af par der angiveligt elskede hinanden. For at være sikker på at det var videnskabeligt korrekt, blev alt registreret i skemaer, så man senere kunne sammenligne resultaterne. Så det gjorde de. Det tog lang tid. Ca. 15 år, at registrere, indsamle og behandle resultaterne. Men teknologien var heldigvis med dem, så de kunne bruge avancerede statistikprogrammer til at håndtere data til forskningsprojektet. Så, en dag, kom den gode nyhed: Forskerne var ellevilde. De havde fundet ud af, hvad kærlighed var. Og forskernes leder tog rundt i verden og fortalte om, hvordan man kunne få kærlighed i sit forhold. Det var nemlig så smart, så alle de faktorer der betød noget stod på en liste, så man kunne se, hvad der betød noget. Så hvis man savnede kærlighed i forholdet, eller hvis man ville have et bedre kærlighedsliv, havde forskningen nogle gode bud. Selvfølgelig var alt ikke lige vigtigt - nææh, forskerne havde lavet en hitliste over de faktorer, der sikrede et godt kærlighedsliv hos parrene. Listen var lang, faktisk med cirka 150 punkter, der var i hvert fald mange. Der blev også skrevet en bog om det. Og mange par købte bogen, for man kan jo aldrig få kærlighed nok i et forhold - det kan jo altid blive bedre, eller så lider kærligheden trange kår. Mange var begejstrede, og flere aviser skrev også om det. Ja, selv staten og andre forskere synes det var så godt, så det blev en del af staten og forskernes foretrukne teori og budskab, når vi taler kærlighed. Kærligheden har ikke været god nok her i Danmark ifølge internationale statistikker, det er dejligt vi endelig ved, hvordan vi finder kærligheden udtalte en forsker alvorligt. Vordende 15

16 par, og par i parterapi fik også bogen stukket i hånden. Så var man nemlig sikker på de fik ordentlig hjælp, og det var endda videnskabeligt bevist, evidensen havde talt. Bogen havde som sagt en lang liste, med alle punkterne og betragtninger omkring dem. Alle punkter kan selvfølgelig ikke skrives her, men vi kan jo tage dem oppefra og ned: 1) Man skulle selv ønske at føle kærlighed og mærke efter om man følte kærlighed eller ej 2) Man skulle kunne tænke 3) Man skulle kommunikere til hinanden 4) Man skulle forsøge at være ærlig 5) Man skulle sige hvad man syntes til hinanden 6) Det var nemmest, hvis man kun var to personer i relationen 7) Man skulle kunne diskutere 8) Man skulle have hjælp med andre udfordringer der kunne være en hindring for kærligheden 9) Man skulle være tydelig i sin kommunikation 10) Man skulle fortælle hinanden, hvor langt man var nået med kærligheden 11) Man skulle fortælle hinanden, hvad man forventede af hinanden 12) Man skulle kunne lide hinanden 13) Man skulle skifte mellem intensivt samvær og aktiviteter med andre 14) Man skulle tænke over, hvordan man tænkte om forholdet og kærligheden 15) Man skulle give den gas nogle gange 16) Man skulle opføre sig pænt 17) Man skulle forsøge at sætte forskellige ord på kærligheden 18) Man skulle gentage at man elskede hinanden 19) Man skulle overraske med noget anderledes og kreativt i forholdet 20) Man skulle forholde sig til forholdet i fortiden 21) Man skulle kunne indgå i en dialog med sig selv 22) Man skulle øve sig i at blive dygtigere til kærlighed 23) Man skulle overveje, hvordan man viste sin kærlighed 24) Man skulle overveje, hvordan man løste problemer i forholdet 25) Man måtte ikke putte navne og betegnelser på hinanden 26) Man skulle lære at forstå kærlighed 27) Man skulle tegne kort over hvad der indgår i kærlighed 28) Man skulle både mærke kærligheden i forholdet og til andre 29) Man skulle tale direkte og konkret om hvad man ønskede 30) Man skulle røre ved hinanden 31) Man skulle gå efter at mestre kærligheden 32) Man skulle studere eksempler på andre par hvor kærligheden trivedes 33) Man skulle finde behag i at se på hinanden 34) Man skulle kunne tale indbyrdes og skiftes ad til at tale 16

17 Og sådan fortsatte listen punkter var der i alt. Alle folk var glade, for nu vidste de, hvordan de skulle finde kærligheden i deres forhold og deres liv. Men det var lidt svært. For i bogen var der en masse punkter, som folk skulle forholde sig til, for at sikre kærligheden blev optimal. Så de brugte lang tid på at læse og tjekke op på punkterne, hver for sig, inden de talte sammen. Det samme bagefter, for der skulle jo evalueres på det. Det skulle være ordentligt, så måtte man jo gøre, som der stod i bogen. Det endte så med, at de næsten ikke nåede at tale sammen, for meget af tiden gik med at få styr på alle de punkter, som betød noget, ja, det var faktisk de første 61 punkter ud af de 150 på listen, der havde en såkaldt signifikant effekt. Dét lød jo rigtigt nok, så det måtte de hellere opfylde. Og så gik tiden med det. Og kærligheden? Svaret blæser i vinden. ( Anette Lind er lærerstuderende og selvstændig og kan kontaktes på 17

18 - Det didaktiserede rum (1). Mosede fort. Artiklen er den første af en række om didaktiserede rum. Her museet. Afsættet er autoetnografisk. Artiklen baserer sig på en ekskursion gennemført med mit hold på kandidatstudiet i didaktik (materiel kultur) ved IUP, Århus Universitet. Den offentlige anonymitet 1 er udbredt i s- toget. Også denne dag på vej til Karlslunde. Vi sidder i samme rum, men hvert sit sted, fordybet i mobiltelefonen, indre billeder eller for mit vedkommende min bog. Uden kontakt og uden hilsner bevæger vi os ind og ud, finder pladser så langt fra hinanden som muligt, kun mængden af andre passagerer tvinger os ind på de samme sæderækker. Toget når min destination. For et kort øjeblik er jeg den eneste, der vækker stationen til live. Et af disse betonbyggerier fordelt langs sporet, der ligger døde hen, uden butikker eller billetsalg og kun bliver til noget, hver 10 ende minut, når toget kommer. Der for et par minutter får liv, og herefter atter vender tilbage til resigneret venten på næste tog, på et kort øjeblik igen at vågne, at blive et knudepunkt for mennesker på vej fra et sted til et andet, uden på noget tidspunkt at opnå stedets karakteristika. 2 Jeg ved jeg skal mod vandet og til venstre, og retningens rigtighed bekræftes af mødet med en medstuderende. Øjenkontakten, smilet og hilsnen bekræfter det fælles tilhørsforhold og modsætningen til S-togets omhyggeligt opretholdte ikke-kontakt. 1 Udtrykket har jeg fra Giddens. Jeg har ikke længere bogen. 2 Lokaliteter med transitkarakter som lufthavne og stationerer er omtalt hos Bille og Flohr Sørensen (2012) p. 84 med reference til Marc Auge s begreb ikke- steder. 18

19 Fremme ved museet står to kanoner. En ægte og en skinkanon. De peger begge mod cafeteriaet med den barakagtige karakter og fortæller historien om en fortid, hvor flyvemaskiner og luftrum ændrede verdens konstitution 3, og hvor jernbanens position som den afgørende faktor i krigens logistik blev ændret fra oven. Skinkanonen var det visuelle bedrag, den løgn, der skulle få fjenden til at tro, at han stod over for en mægtigere modstander og her, hvor den står i krydsfinersreproduktion 4, er den en kulisse i dobbelt forstand, i stærk kontrast til områdets urbane karakter, med fodgængerfelter, trafiklys og regelmæssige lejlighedskomplekser. Vi går rundt i komplekset, bevæger os ind over det, vi siden hen skal erfare, og ved indgangen gør solformørkelsen, der er på vej mod kulmination, denne grå dag, endnu mere dyster i lyset. Metalporten i den gamle bastion har messinglåse, nye men valgt med respekt for den bygningsmæssige tradition og markerer indgangen til museet, hvor dørene er af glas, beregnet til at guide bevægelse i rummet, men transparente for lys og museumsgæstens nysgerrige blikke. Ruten er lagt, samtidigt lover glasset at vi nok skal komme frem til det bagvedliggende her i denne ukendte verden under jorden. 3 Gert Simmonsen (2009) 4 En anden teknologi udviklet til beherskelsen af luftrummet 19

20 Trykpunkterne på Europakortet på gulvet udløser projektioner af gamle filmsekvenser på de afskallede betonvægge. Hvert punkt har sin projektor og sine sekvenser og oplyser det ellers dunkle rum. De gamle vægge er, med arkæologiens udtryk, in situ, resterne af maling viser tidens gang og aftryk af rummets skiftende brugere i en stratigrafi, der kunne bruges til at fastlægge en kronologi og give fingerpeg om brugens afsmitning på rammerne gennem tiden. Jeg hæfter mig ved en skrue i væggen. Den er galvaniseret og af nyere dato. Først sent opdager jeg, at flere steder, er der skruer, alle placeret i centrum af de forskellige projektioner. Nutidens teknologi og formidlingsteknik sætter sit aftryk på de gamle vægge, loftets højteknologiske projektorer har åbenbart brug for et fikspunkt, et perspektiv for at kunne formidle de ridsede og uklare spor af det, der har været datidens teknologiske flagskib inden for formidlingen af nyheder fra krigens skuepladser. En cykel står lænet op ad væggen og kaster skygger på projektionen af et bybillede, med silhuetter af mennesker i tidstypisk tøj, der bevæger sig gennem bybilledet. Skyggerne fra de besøgende og deres konturer blander sig med billederen på væggen og breder illusorisk rummet ud. Menneskene i rummet og menneskene på væggen opholder sig på samme geografiske lokalitet, i samme rum, men på hvert sit sted i hver sin tid og museet forsøger at gribe og formidle en hedengangen stedslighed. Forsøger at gribe livet der engang levedes her, eller måske netop ikke blev levet i kraft af neutralitetens venteposition, der hele tiden retter sig mod en fremtidig mulighed, mod det der endnu ikke er sket. Som traumet eller fortrængningen, denne mærkelige livsbegivenhed, der nægter at blive fortid 5, bliver ventetiden til en parathed, til en nutid, der lever i fremtiden. Fortiden 5 Originalcitat: Fantomarmen er da ligesom den fortrængte oplevelse en gammel nutid, som ikke kan beslutte sig for at blive fortid Merleau- Ponty, (1994 )p

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Indledning Vidensformer

Indledning Vidensformer Indledning Professionelt arbejde med mennesker er et offentligt anliggende. At være eksempelvis pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver eller jordemoder af profession indebærer af samme grund en

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO. Om dannelse og læringens langsigtede mål

Ledelse & Organisation/KLEO. Om dannelse og læringens langsigtede mål Om dannelse og læringens langsigtede mål Den politiske kultur i DK Ove Kaj Petersen (2011) Nationalstat 1870 erne ca. 1940 Velfærdsstat ca. 1945 1990 erne Subjekt Individ Person (borger) (uerstattelig)

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Vision for læring og dannelse

Vision for læring og dannelse 13-32036 / April 2014 Børn og Unge Svendborg Kommune Indledning Udvalget for Børn og Unge har beskrevet deres vision for læring og dannelse i Svendborg Kommune. Visionen er en ledestjerne, som arbejdet

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Artiklen gennemgår i kort form, hvordan samarbejdet mellem skole

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

Forenklede eller blot nye Fælles Mål?

Forenklede eller blot nye Fælles Mål? Forenklede eller blot nye Fælles Mål? 23/10-2014 Forenklede forskningsresultater 1) Matematiske beregninger 2) Begrebslige observationer 3) Sproglige iagttagelser 4) Paradoksale problemer 5) Formål retur

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

Lærerprofessionens betydning

Lærerprofessionens betydning Lærerprofessionens betydning Disposition: 1. Aktuelle udfordringer 2. Hvad siger forskningen om lærerprofessionalisme hvad kan en lærer? 3. Hvordan kan vi sætte temaet på dagsordenen centralt og lokalt?

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE Vejledningens indhold Denne vejledning er en samlende ramme for faglig fordybelse og lektiehjælp på fritidshjem

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Krop og bevægelse i naturen

Krop og bevægelse i naturen Krop og bevægelse i naturen Grethe Sandholm, Pædagog, Lektor, Master i læreprocesser VIA UC Pædagoguddannelsen Peter Sabroe Mail: gsa@viauc.dk Krop og bevægelse Grethe Sandholm Uderummet Uderummet starter

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat

Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt,

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø TEMAER i psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilrettelæggelse Arbejdets indhold Kvalifikationer Selvstyring og medindflydelse Kollegiale relationer Ledelsesrelationer De seks guldkorn Indflydelse

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Kursuskatalog 2015/16 for de frie skoler og uddannelsessteder. Uddannelsesforum Ligeværd (UL)

Kursuskatalog 2015/16 for de frie skoler og uddannelsessteder. Uddannelsesforum Ligeværd (UL) Kursuskatalog 2015/16 for de frie skoler og uddannelsessteder Uddannelsesforum Ligeværd (UL) 1 Indholdsfortegnelse: Forord.side 3 Indledning..side 4 Kursustilbud..side 7 1) Introduktion til alle undervisere

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit!

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Hvem er jeg? René Arnold Knudsen, skoleleder Leder i 16 år (værdi- og kompetenceledelse) Engagement og lederfokus (EVA, samarbejde mm.) Organisationsarbejde,

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle

Læs mere

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Min største udfordring ved at holde oplæget var at jeg ville prøve at holde det på dansk. Mit modersmål er engelsk, og det med at skulle tale et fremmedsprog

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere