Dansk Byggeri, Bornholm

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk Byggeri, Bornholm"

Transkript

1 Bygge- og anlægsbranchen på Bornholm Resume og anbefalinger: Struktur og udviklingstendenser med fokus på beskæftigelse, uddannelse og generationsskifte Dansk Byggeri, Bornholm

2 Titel: Bygge- og anlægsbranchen på Bornholm Resumé og anbefalinger Forfattere: Anders Hedetoft og Irena Stefaniak Center for Regional- og Turismeforskning (CRT) Stenbrudsvej Nexø Telefon Center for Regional- og Turismeforskning, Dansk Byggeri, Bornholm Center for Regional- og Turismeforskning er et center for anvendt forskning, der løfter analyse- og udviklingsopgaver samt forskningsprojekter med særligt fokus på yderområder. Centrets primære fokus er regionaludvikling med fokus på yderområder, turisme i et destinationsperspektiv samt modeløkonomisk analyse. CRT er beliggende på Bornholm og har eksisteret siden

3 Analysen viser at der er risiko for mangel på arbejdskraft på flere uddannelsesområder inden for bygge- og anlægssektoren de kommende år. Baggrunden herfor er bl.a., at tilgangen til de forskellige uddannelser inden for byggeri- og anlæg er faldet i de senere år. Det betyder, at det samlede udbud af især faglærte inden for bygge- og anlægsområdet vil falde i de kommende år i takt med, at store grupper samtidig vil forlade arbejdsmarkedet som følge af alder. Generelt om bygge- og anlægsbranchen: Det danske arbejdsmarked har over de seneste 10 år gennemgået en meget markant omstilling. Antallet af arbejdspladser er på 10 år blevet reduceret med og ser man udelukkende på perioden siden finanskrisens start (2007), er der forsvundet private arbejdspladser i Danmark. Den bornholmske beskæftigelse er hen over krisen (fra 2007 til 2012) blevet reduceret med knapt jobs, således at der i dag er ca beskæftigede på Bornholm. Rent beskæftigelsesmæssigt udgør bygge- og anlægssektoren en af de tunge brancher på Bornholm, med en samlet beskæftigelse på ca personer (2012), svarende til 6,9 % af den bornholmske beskæftigelse. Cirka personer i den bornholmske arbejdsstyrke har en erhvervsfaglig uddannelse inden for bygge- og anlægsområdet. Heraf arbejder dog kun 554 personer inden for byggeanlægssektoren på Bornholm. Resten er beskæftiget i andre brancher. 65 % af de beskæftigede inden for den bornholmske bygge- og anlægssektor har en erhvervsfaglig uddannelse og 27 % er ufaglærte. Over en årrække er beskæftigelsen for ufaglærte blevet reduceret overalt i samfundet. Denne tendens har også været gældende inden for den bornholmske bygge- og anlægsbranche. Sammenlignet med bygge- og anlægsbranchen i det øvrige land beskæftiger de bornholmske virksomheder relativt få personer med en videregående uddannelse (7,7% af de beskæftigede i bygge- og anlæsgbranchen på Bornholm har en videregående uddannelse, hvor det tilsvarende tilsvarende tal for hele landet er 11,3%). Til gengæld er andelen af beskæftigede med en erhvervsfaglig uddannelse højere på Bornholm end i det øvrige land. Uddannelse på bygge- og anlægsområdet: Tilgangen af unge til bygge- og anlægsuddannelserne har, som for de øvrige erhvervsfaglige uddannelser, været faldende gennem en årrække. I 2013 blev der således kun optaget 36 elever på grundforløbet Bygge- og anlæg mod 90 elever pr. år lige før krisen. Inden for bygge- og anlægsfagene er det kun muligt at blive tømrer på Bornholm. Her er lige nu (2013) 28 elever i gang med uddannelsen, hvilket cirka svarer til, at der kan uddannes cirka 9 tømrere pr. år. Indenfor bygge- og anlægsområdet er der lige nu (2013) følgende elever under uddannelse på Bornholm 1 : 28 tømrerelever, 15 murerelever, 25 elektrikerelever 2, 9 VVS-elever, 8 bygningsmalerelever og 6 struktør/brolæggerelever. Bortset fra tømrereleverne skal de øvrige elever tage deres skoleforløb uden for Bornholm. 1 Antal uddannelsesaftaler pr. december 2013 i bornholmske virksomheder 2 Denne uddannelse hører under uddannelsesgruppen Strøm, styring og IT, men branchemæssigt henregnes de til bygge- og anlæg 3

4 Antallet af praktikpladser (uddannelsesaftaler) i bygge- og anlægsbranchen på Bornholm er halveret siden finanskrisen begyndelse. Antallet af igangværende aftaler er faldet fra 185 i december 2007 til 93 i november Tilbagegangen (halveringen) i antal uddannelsesaftaler har været langt kraftigere end den generelle beskæftigelsestilbagegang (hvor beskæftigelse i bygge- og anlægssektoren er blevet reduceret med 20% fra 2007 til 2013). En betragtelig del af de beskæftigede med en byggefaglig uddannelse er at finde inden for helt andre brancher end bygge- og anlæg. I en situation med lavkonjunktur er dette i en vis udstrækning udtryk for, at arbejdsstyrken af nød søger til andre erhverv, men selv under en højkonjunktur vil en betragtelig del af de bygningsuddannede være beskæftiget inden for andre erhverv. Dette illustrerer samtidigt, hvorfor der også i et fremadrettet perspektiv må uddannes flere personer til et givet fagområde end der efterfølgende kan forventes at opnå beskæftigelse inden for det pågældende fagområde. Mangel på kvalificeret arbejdskraft? Cirka personer af de beskæftigede på Bornholm er i dag (opgjort 2012) over 60 år, og en stor del af disse forventes at forlade arbejdsmarkedet inden for de næste fem år. For de bygningsrelevante uddannelser 3 er der knapt 200 personer over 60 år, og af disse forventes hovedparten at forlade arbejdsmarkedet over de næste fem år. På landsplan forventes beskæftigelsen at blive øget med knapt jobs fra 2013 til 2020 inden for de erhvervsfaglige uddannelser på bygge-anlægsområdet. På Bornholm forventes beskæftigelsen (antallet af jobs) inden for de erhvervsfaglige uddannelser på bygge- og anlægsområdet at blive øget med 265 jobs fra 2013 til En stor del af den ældre del af arbejdsstyrken forventes at gå på pension inden for de næste fem år, hvilket resulterer i mangel på arbejdskraft inden for bygge- og anlægsområdet. I 2020 forventes der således at mangle 255 personer med en erhvervsfaglig uddannelse inden for bygge- og anlæg på Bornholm. Blandt de erhvervsfagligt uddannede personer vil der især bliver mangel på tømrere og elektrikere. I 2020 forventes der således at mangle op i mod 128 tømrere, 64 elektrikere, 30 VVS ere, 24 murere, og 9 inden for det øvrige erhvervsfaglige område 4 på Bornholm. Bygningsmaler ser som den eneste erhvervsfaglige uddannelse inden for området ud til at være i nogenlunde balance. Sådanne flerårige fremskrivninger må selvfølgelig altid tages med et gran salt, men tallene siger noget om størrelsesordenen på den forventede ubalance. Ud over mangel på personer med erhvervsfaglige uddannelser inden for bygge- og anlæg forventes der generelt at blive mangel på erhvervsfagligt uddannede (herunder bl.a. kontoruddannede) samt personer med en videregående uddannelser indenfor byggeri og anlæg. Det vil blive vanskeligt at løse problemet med mangel på uddannet arbejdskraft ved øget tilflytning/indpendling fra det øvrige land, da manglen på kvalificeret (især faglært) arbejdskraft efterhånden forventes at bliver et landsdækkende fænomen. 3 Både faglærte og personer med en videregående bygningsrelevant uddannelse 4 Øvrige erhvervsfaglige uddannelser omfatter: Glarmester, skorstensfejer, kedelanlægstekniker, tagdækker samt kloakmester 4

5 Erhvervsstruktur inden for bygge- og anlæg: Krisen har været hård ved især de mindre virksomheder inden for bygge- og anlægssektoren. Således er antallet af selvstændige inden for den bornholmske bygge- og anlægsbranche blevet reduceret med 22 % i perioden fra 2009 til 2012, og der er i dag 165 selvstændige personligt ejede virksomheder inden for branchen på Bornholm. Tilbagegangen i antal selvstændige inden for branchen har været stærkere end den generelle tilbagegang i antal selvstændige på Bornholm. For alle brancher under ét er antallet af selvstændige på Bornholm reduceret med 8 % siden Tømrer-, maler- og murervirksomheder er de tre mest typiske virksomhedstyper inden for bygge- og anlægssektoren på Bornholm. Bygge- og anlægsvirksomheder er generelt set små virksomheder. Ofte enkeltmandsvirksomheder der kun beskæftiger ejeren selv. 43 % af virksomhederne (svarende til 92 virksomheder) har således kun 1 person eller mindre beskæftiget. Gennemsnitlig er der 4,6 fuldtidsbeskæftiget pr. bygge- og anlægsvirksomhed på Bornholm. Den registerbaserede beskæftigelse (november-beskæftigelsen) svarer til ca. 5,6 beskæftiget pr. virksomhed. Det, der karakteriserer Bornholm, er, at de store virksomheder mangler. På landsplan er således 21 % af de beskæftigede i branchen ansat i virksomheder med mindst 100 ansatte. På Bornholm er der kun en enkelt virksomhed i denne størrelsesorden. Værdiskabelsen pr. beskæftiget i de bornholmske bygge- og anlægsvirksomheder har tidligere ligget på niveau med de andre brancher på Bornholm og en smule under niveauet i det øvrige land. Siden 2008 er værdiskabelsen imidlertid faldet meget, både i forhold til de andre brancher på Bornholm og i forhold til bygge- og anlægsbranchen i det øvrige land. Generationsskifte: 45 % af de selvstændige inden for bygge- og anlægssektoren på Bornholm er over 50 år. 121 bygge- og anlægsvirksomheder beskæftiger mere end 1 person. Af disse større virksomheder vurderes 55 at have en ejer/leder over 50 år. Det er disse 55 virksomheder, der som udgangspunkt må forventes at skulle generationsskiftes inden for de næste år. Vurderingen er, at 45 ud af de 55 virksomheder i målgruppen endnu ikke har konkrete generationsskifteplaner. De helt dominerende udfordringer i relation til generationsskifte er dels at finde de personer der ønsker og evner at overtage virksomhederne og dels at finansiere selve overdragelsen. 5

6 Iværksætteri: Iværksætteri har stor betydning for dynamikken i erhvervslivet, således også på Bornholm. I 10- året er der således etableret virksomheder på Bornholm, og af disse virksomheder er stadig fungerende i Endvidere beskæftiger disse nye virksomheder personer, svarende til 19 % af den samlede bornholmske beskæftigelse. På bygge- og anlægsområdet er der i perioden 2002 til 2011 etableret 127 virksomheder, som stadig eksisterede i Disse nye virksomheder beskæftigede 468 personer i 2011, svarende til 3,7 beskæftigede pr. virksomhed. Meget naturligt er de nyetablere virksomheder således mindre end den gennemsnitlige virksomhed i branchen. Ikke desto mindre er 23 % af de beskæftigede inden for bygge- og anlægsbranchen ansat i nyetablerede virksomheder. Nyetablerede virksomheder betyder mere for beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen end i de øvrige bornholmske brancher set under ét (hvor 19 % af de beskæftigede arbejder i nyetablerede virksomheder). 6

7 Anbefalinger Analysen viser potentiel mangel på arbejdskraft inden for flere faggrupper i løbet af det kommende årti. Der kan derfor være grund til at overveje handlemuligheder i forhold til mangel på konkrete typer arbejdskraft. Nedenstående skal måske ikke i så høj grad ses som anbefalinger, men mere som en gennemgang af måder, hvorpå systemet sandsynligvis vil tilpasse sig en situation med ubalancer på arbejdsmarkedet. I den udstrækning det har været muligt, er det forsøgt at målrette anbefalingerne til de enkelte aktører på området. I en vis udstrækning har det dog været nødvendigt at arbejde med generelle anbefalinger, da disse vedrører flere aktører. Den manglende søgning til erhvervsuddannelserne, det høje frafald undervejs i uddannelsen samt manglen på praktikpladser udgør en sammenhængende og kompleks problemstilling. Den kommende erhvervsskolereform har bl.a. til formål at rette op på nogle af disse problemer, men samtidigt er det ikke sandsynligt, at denne reform i sig selv vil løse problemerne. På den ene side har erhvervet problemer med at få oprettet et tilstrækkeligt antal praktikpladser, på den anden side har erhvervsuddannelsesinstitutionerne problemer med at få et tilstrækkeligt antal fagligt motiverede og dygtige elever igennem uddannelsessystemet. Problemstillingen har ikke været i fokus i denne undersøgelse, men andre undersøgelser har vist, at erhvervsuddannelserne har problemer med mange svage elever og manglende faglig støtte til disse elever. Samtidigt er der en del af de fagligt stærke elever, der ikke føler sig tilstrækkelig fagligt udfordret. Endvidere nævnes (manglende) socialt miljø på erhvervsuddannelserne som en begrundelse for at fravælge disse uddannelser. Erhvervsuddannelsesreformen samt den planlagte (fysiske) etablering af Campus Bornholm adresserer i en vis udstrækning disse problemer, men spørgsmålet er, om det er tilstrækkeligt? UU-Bornholm informerer om den forventede fremtidige mangel på faglærte. Endvidere er brancheorganisationerne, herunder Dansk Byggeri, også aktive og opsøgende i relation til information til grundskolerne, men endnu kan der ikke registreres en øget interesse for erhvervsuddannelserne. At der kan blive mangel på faglært arbejdskraft er heller ikke ny viden på Bornholm, og i lyset af tidligere analyser 5 har Dansk Byggeri Bornholm i 2012 og 2013 gennemført en praktikpladskampagne, men målt på antal igangværende uddannelsesaftaler har resultatet dog også her hidtil været begrænset. Overordnet set har vi store uddannelsesambitioner i Danmark og målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, er inden for rækkevidde. Men samtidig er målet at en større andel af de unge tager en erhvervsrettet uddannelse, der matcher den fremtidige efterspørgsel på faglært arbejdskraft. Uddannelsesinstitutionerne skal være med til at klæde de unge på til at vælge den rette uddannelsesvej, vejledere skal skabe afklaring og virksomhederne skal åbne dørene, så de unge får bedre forståelse for, hvad arbejdslivet kan byde på. At gøre de unge uddannelsesparate er en opgave, ingen kan løfte alene. Med andre ord; alle skal arbejde sammen og dele ansvaret for, at flere unge tager en uddannelse, de kan bruge til noget. 5 Bl.a. analyse af kommende kompetencebehov på Bornholm (CRT, 2011) 7

8 Generelle anbefalinger: Antallet af uddannelsesaftaler på bygge- og anlægsområdet på Bornholm er halveret siden 2007 og er ikke tilstrækkelig til at kunne forsyne erhvervet med kvalificeret arbejdskraft i fremtiden. På de største optagelsesområder indgås der årligt følgende antal uddannelsesaftaler (i gennemsnit over 3 år): 9 på træfagene, 8 elektrikere, 5 murere og 3 VVS er. Det årlige optag af lærlinge (antallet af indgåede uddannelsesaftaler) bør øges markant. Hvis optaget fortsætter på det nuværende niveau kan der allerede i 2020 forventes mangel på faglærte inden for en række fagområder. Som minimum bør antallet af årligt indgåede uddannelsesaftaler fordobles. På både tømrer- og elektrikerområdet bør optaget nærmere tredobles for at undgå arbejdskraftsmangel i 2020 Omkring 15 % af de elever, der gennemfører en gymnasial uddannelse, tager efterfølgende en erhvervsfaglig uddannelse. Er det muligt i et samarbejde mellem de gymnasiale uddannelser, de erhvervsfaglige udannelser og erhvervslivet, at målrette informationsaktiviteter mod de studerende, der ikke trives på de gymnasiale uddannelser, således at de på et tidligere tidspunkt har mulighed for at overveje et omvalg i retning af de erhvervsfaglige uddannelser? Da man på Bornholm har samlet ungdomsuddannelserne under Campus Bornholm, burde denne indsats relativt uproblematisk kunne gennemføres. Elever der afslutter en gymnasial uddannelse med en knap så god afgangseksamen vil havde begrænsede muligheder for at blive optaget på en videregående uddannelse. Da disse unge har en ungdomsuddannelse er de ikke længere målgruppe for UU-indsatsen. Er det muligt, eventuelt i et samarbejde mellem brancheorganisationer og Campus Bornholm, at målrette informationsaktiviteter mod denne gruppe, for at få dem til at vælge en erhvervsfaglig uddannelse? Det er i stor udstrækning de samme virksomheder, der igen og igen har lærlinge. Kan man gøre noget for i større udstrækning at trække på den samlede pulje af virksomheder, der allerede i dag er godkendt som praktikvirksomheder og kan man gøre noget for at inddrage de virksomheder der i dag ikke er godkendt til lærlinge, således at disse virksomheder bliver godkendt og kan tage del i opgaven med at oplære de nye generationer? Mere information til de unge om beskæftigelses- og indtjeningsmuligheder ved forskellige uddannelser/brancher. Dette gælder ved udskolingen fra folkeskolen samt under grungforløbet. Dette kan medvirke til at motivere de unge til at vælge/fastholde en erhvervsuddannelse 8

9 Til virksomhederne: Såfremt der, som forventet, opstår mangel på faglært arbejdskraft, kan fokus rettes mod: Rekruttering af byggeuddannede der pt. arbejder i andre brancher. En betydelig andel (omkring 50%) af de personer der har en erhvervsfaglig uddannelse inden for bygge- og anlæg, arbejder i dag inden for andre brancher på Bornholm. Disse udgør en potentiel og veluddannet arbejdskraftreserve for bygge- og anlægsbranchen. Rekruttering af ufaglært arbejdskraft der via tillæring, fx efter gennemførelse af relevante kurser kan løse arbejde arbejdsopgaver, som normalt betragtes som faglærte funktioner. Frem mod 2020 kan der imidlertid forventes stigende konkurrence, også efter ufaglært arbejdskraft og i særlig grad efter ufaglært arbejdskraft, der har gennemført en gymnasial uddannelse Nogle arbejdsgivere kan vælge at rekruttere udenøs arbejdskraft, enten direkte eller ved samarbejde med udenøs underleverandører. På grund af den relativt kraftige reduktion i den bornholmske arbejdsstyrke vil der sandsynligvis først opstå mangel på arbejdskraft inden for den bornholmske bygge- og anlægsbranchen, og senere i den øvrige del af landet. Derfor kan tiltrækning af udenøs arbejdskraft i første omgang rettes mod det øvrige land og efterfølgende mod det nære udland. Branchen kan eventuelt vælge at samarbejde med Business Center Bornholm og Bornholms Regionskommune om fremtidige tilflytterkampagner. Til erhvervets organisationer 6 og de faglige uddannelsesudvalg: Folkeskolereformen opprioriterer udskolingsindsatsen og giver bedre mulighed for samarbejde med de omgivende samfund. Herunder lægges der op til udvidet samarbejde med erhvervslivet (virksomhedsbesøg, erhvervsorienteret undervisning etc). Dette giver mulighed for at målrette nye informationsaktiviteter mod grundskolens afgangselever og vejledningssystemet, med det formål at få en større andel af (de skrumpende) ungdomsårgange til at vælge en erhvervsfaglig uddannelse. Erhvervsorganisationen Dansk Byggeri har bl.a. udviklet forskelligt undervisningsmateriale, der er målrettet motivationsarbejdet til erhvervsuddannelser i folkeskolen: Regn med byggeriet til matematikundervisningen og Skolen på byggepladsen til at afvikle det nemme virksomhedsbesøg på en byggeplads. Kendskab til dette materiale skal helt ud på de enkelte skoler. 6 Bl.a. Dansk Byggeri og TEKNIQ, installatørernes organisation 9

10 Campus Bornholm: Information til de unge om, hvilke erhvervsuddannelser det er muligt at gennemføre på Bornholm, samt oplysninger om hvor det med uddannelsesgaranti er muligt at gennemføre erhvervsuddannelser (hvilke fag) uden for Bornholm kan forbedres. Det kræver under alle omstændigheder et betydelig personligt engagement fra elevens side at indhente disse oplysninger. Som led i Erhvervsuddannelsesreformen er det aftalt at Undervisningsministeriet skal tilvejebringe en oversigt over, hvilke muligheder for skolepraktik og uddannelsesskift et gennemført grundforløb giver eleven. Det anbefales at denne oversigt hurtigst muligt distribueres til UU-vejlederne. Information om mulighed for at få hjælp til bosætning (skolehjem) i forbindelse med erhvervsuddannelser (skoleophold) uden for Bornholm kan forbedres. Også her er eleven i vid udstrækning henvist til på egen hånd at skulle indhente de nødvendige informationer. Frafaldet på erhvervsuddannelserne ligger i hele landet på et meget højt niveau, og der er brug for initiativer, der kan reducere dette frafald. På Bornholm ligger frafaldet på Bygge- og anlæg, både under grundforløbet og i overgangen mellem grund- og hovedforløb, på et lidt højere niveau end for resten af landet under ét (Bornholm ligger 2 5 procentpoint over landsniveauet). Det bør undersøges hvad der på Bornholm kan gøres for at reducere dette frafald. I den forbindelse kan man skelne til grundforløbet Produktion og udvikling der på Bornholm specielt har succes med at bringe eleverne fra afsluttet grundforløb til et påbegyndt hovedforløb. Erhvervsuddannelsesreformen indfører adgangsbegrænsning til erhvervsuddannelserne forstået på den måde, at det fremover kræves, at eleven har bestået grundskolens afgangsprøve i dansk og matematik. Dette vil sandsynligvis øge gennemførelsesandelen en smule, men samtidigt reducere optaget og skabe en restgruppe af unge. Analyser 7 viser at omkring 20% af dem der gennemførte en erhvervsuddannelse i 2011, ikke havde bestået adgangsprøverne i dansk og matematik. Alene af den grund kan optaget på de bornholmske grundforløb derfor forventes reduceret med omkring 50 personer (7 8 personer på bygge- og anlæg) med virkning fra At eleverne har bestået grundskolens afgangseksamen er imidlertid en ganske ringe indikator for elevernes evne til at gennemføre en erhvervsuddannelse. Analyser 8 viser således at 45 50% af dem der ikke havde bestået afgangsprøverne i dansk og matematik efterfølgende (7 år efter) har gennemført en erhvervsuddannelse. Erhvervsuddannelsesreformen åbner op for at der lokalt kan eksperimenteres (i 15 udvalgte kommuner) med andre former for selektion. De anbefales, at man på Bornholm søger om tilladelse til at eksperimentere med optagelsessamtaler eventuelt i kombination med stopprøver efter 1 år, således at der kommer mere vægt på engagement og ikke-boglige kompetencer. En gruppe unge vil ikke opfylder Erhvervsuddannelsesreformens nye karakterkrav til erhvervsuddannelserne og det er på nuværende tidspunkt (april 2014) uafklaret hvorledes denne gruppe skal håndteres i uddannelsessystemet. 7 Hvidtfeldt og Tranæs, 2013: Folkeskolekarakterer og succes på erhvervsuddannelserne. Rockwool Fondens Forskningsenhed, arbejdspapir Jacobsen, 2013: Karakterkrav på erhvervsskoler reducerer kun frafald marginalt. Kraka-analyse, september

11 Campus Bornholm er godkendt som praktikpladscenter, på bygge- og anlægsområdet dog kun for så vidt angår tømreruddannelsen. Information til virksomhedernes om deres mulighed for at have delelærlinge (også uden for tømreruddannelsen) kan tilsyneladende forbedres. Under alle omstændigheder er omfanget at delaftaler ganske begrænset. Jobcentret / UU-vejledningen De unge starter tilsyneladende ofte uafklaret på en erhvervsuddannelse; de mange omvalg relativt tidligt i uddannelsesforløbet tyder på en vis usikkerhed. Erhvervsuddannelsesreformen lægger imidlertid op til at den individuelle rådgivning skal målrettes de ikke uddannelsesparate elever (vurderet til 20% af en årgang), de resterende 80% af eleverne skal fremover primært vejledes ved brug af digitale midler 9. Den lokale UUvejledning vil derfor i vid udstrækning være henvist til fremover at benytte kollektive foranstaltninger hvis de unges kendskab til erhvervsuddannelserne skal øges. Den manglende mulighed for individuelt at vejlede de unge i forbindelse med det komplicerede valg af erhvervsuddannelse er ganske problematisk. Det bør undersøges om det, via lokale initiativer, er muligt at fastholde en vis udstrækning af individuel vejledning, også overfor gruppen af uddannelsesparate elever. Indsatsen for at opkvalificere ufaglærte inden for bygge- og anlægsområdet kan øges. Tidligere analyser har indikeret, at der kan forventes mangel på (ufaglærte) med specifik viden om betonkonstruktion samt maskinførere af forskellig slags. Det anbefales indledningsvist at tage kontakt med de bornholmske bygge- og anlægsvirksomheder for at afdække konkrete behov. 9 Bl.a. Uddannelsesguiden og evejledningen 11

12 Business Center Bornholm og Væksthus Hovedstadsregionen: I samarbejde med virksomhederne kan der gennemføres kampagner med henblik på at tiltrække medarbejdere med enten en videregående eller en erhvervsfaglig uddannelse inden for bygge- og anlægsområdet. Sådanne kampagner kan være rettet både mod det øvrige land eller det nære udland. En relativ stor del af virksomhedsejere over 50 år er uafklarede med hensyn til tilrettelæggelse af det fremtidige generationsskifte. 55 virksomheder inden for bygge- og anlægssektoren har mere end 1 beskæftiget og en ejer/leder over 50 år. En eventuel generationsskifterådgivning kan målrettes denne gruppe af virksomheder. De nuværende virksomhedsejerne opfatter kontakt til eventuelt nye ejere (hvem er interesseret i at overtage en virksomhed?) samt finansiering af selve virksomhedsoverdragelsen, som de to væsentligste udfordringer i forbindelse med generationsskifte. Et eventuelt initiativ fra Business Center Bornholm eller Væksthus Hovedstaden, gerne i samarbejde med brancheorganisationerne, kunne derfor tage udgangspunkt i en kursusrække for unge håndværkere med interesse for selvstændig erhvervsvirksomhed. Kurset skal sikre at deltagerne klædes på til at drive en sund forretning og opnå kompetencer inden for vigtige områder som jura, kundepleje, bank, forsikring og regnskab. Samtidig skal det være denne pulje af engagerede kompetente håndværkere der skal være udgangspunktet for den efterfølgende kontakt/dialog med eksisterende virksomheder omkring virksomhedsoverdragelse. Kontakten til de potentielle virksomhedsejere kan fastholdes i en form for netværk, dels med henblik på gensidig sparring i gruppen og dels for at sikre at gruppen udgøre en aktiv og opdateret og dermed interessant - pulje af potentielle virksomhedskøbere. 12

Center for Regional- og Turismeforskning

Center for Regional- og Turismeforskning Bygge- og anlægsbranchen på Bornholm Baggrundsrapport: En analyse af struktur og udviklingstendenser med fokus på beskæftigelse, uddannelse og generationsskifte Dansk Byggeri, Bornholm Center for Regional-

Læs mere

Bygge og anlægsbranchen på Bornholm

Bygge og anlægsbranchen på Bornholm Bygge og anlægsbranchen på Bornholm 26. maj 2014 Formål med undersøgelse: At fremskaffe faktuel viden om sektoren Kort og godt hvordan står det til med bygge- og anlægsområdet på Bornholm? Hvorledes er

Læs mere

Udflytning af statslige arbejdspladser

Udflytning af statslige arbejdspladser Udflytning af statslige arbejdspladser Status, 1. kvartal 2017 Forfatter: Anders Hedetoft 16-06-2017 Center for Regional- og Turismeforskning Titel: Udflytning af statslige arbejdspladser Status, 1. kvartal

Læs mere

Partnerskabsaftale 10. juni 2010

Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale Herlev til Herlev mellem Dansk Byggeri, Københavns tekniske skole (Herlev afdeling), UU-Nord og Herlev kommune i perioden 1.8.2010 til 31.12.2012 Baggrund

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune Indledning Solrød Kommune, Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, EUC Sjælland og Roskilde Tekniske

Læs mere

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015 Handlingsplan Indsatsområde Fokus Mål Initiativer 1. Valg af erhvervsuddannelse Vejledning om erhvervsuddannelser i grundskolen og efterskoler at flere unge vælger en erhvervsuddannelse indenfor industri

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE MELLEM DANSK BYGGERI, SE- LANDIA SLAGELSE, UU-VESTSJÆLLAND OG SORØ KOM- MUNE

PARTNERSKABSAFTALE MELLEM DANSK BYGGERI, SE- LANDIA SLAGELSE, UU-VESTSJÆLLAND OG SORØ KOM- MUNE Dok. nr. 340-2014-138447 PARTNERSKABSAFTALE MELLEM DANSK BYGGERI, SE- LANDIA SLAGELSE, UU-VESTSJÆLLAND OG SORØ KOM- MUNE Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde med fokus

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober 2012-1. oktober 2014

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober 2012-1. oktober 2014 Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen 1. oktober 2012-1. oktober 2014 Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Byggeriet uddanner også til andre brancher

Byggeriet uddanner også til andre brancher Byggeriet uddanner også til andre brancher En fjerdedel af alle lærlinge på erhvervsuddannelserne uddannes inden for bygge og anlægsområdet det svarer til, at 17. lærlinge i øjeblikket er i gang med at

Læs mere

Projektbeskrivelse. 1. Stamoplysninger Projekttitel. Indsatsområde

Projektbeskrivelse. 1. Stamoplysninger Projekttitel. Indsatsområde Projektbeskrivelse 1. Stamoplysninger Projekttitel Indsatsområde Der er pt. en række store byggeprojekter i gang eller under opstart i Nordjylland, som alle indebærer stor aktivitet og dermed behov for

Læs mere

Flere unge i erhvervsuddannelse

Flere unge i erhvervsuddannelse Flere unge i erhvervsuddannelse Nærværende debatoplæg er struktureret i syv emner som alle omhandler, hvordan man fra kommunal side kan arbejde med eller påvirke til at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse

Læs mere

Uddannelse er vejen til vækst

Uddannelse er vejen til vækst Uddannelsespolitisk oplæg fra Dansk Metal - juni 2010 Uddannelse er vejen til vækst Industrien er en afgørende forudsætning for vækst i Danmark. Forestillingen om, at dansk produktionsindustri er døende

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Bornholm som praktikplads-test-ø

Bornholm som praktikplads-test-ø Bornholm som praktikplads-test-ø - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller. - en mulighed for at understøtte en massiv kompetenceudvikling af et erhvervsliv, hvor

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Tradium, LO og Randers Kommune

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Tradium, LO og Randers Kommune Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Tradium, LO og Randers Kommune 2015 2018 Afrapportering 2015-16 Formål og præmisser Aftalen er indgået mellem Dansk Byggeri, LO, Tradium og Randers Kommune 9. september

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af infrastrukturinvesteringer i Østdanmark

Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af infrastrukturinvesteringer i Østdanmark Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af infrastrukturinvesteringer i Østdanmark April 2011 1 Sammenfatning I dette notat sammenfattes analysens overordnede resultater

Læs mere

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 Resumée é Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 2 RESUMÉ af Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSANALYSE FOR RAR FYNS OMRÅDE. Oplæg på RAR-møde den 28. januar 2016 v/ Niels Kristoffersen, mploy

ARBEJDSMARKEDSANALYSE FOR RAR FYNS OMRÅDE. Oplæg på RAR-møde den 28. januar 2016 v/ Niels Kristoffersen, mploy 1 ARBEJDSMARKEDSANALYSE FOR RAR FYNS OMRÅDE Oplæg på RAR-møde den 28. januar 2016 v/ Niels Kristoffersen, mploy INDHOLD I MIT OPLÆG 2 Kort om formålet med og rammer for analysen Hovedresultater fra analysen

Læs mere

Erhvervsuddannelses- og vejledningsreform

Erhvervsuddannelses- og vejledningsreform Erhvervsuddannelses- og vejledningsreform Erhvervsuddannelsesreformen (EUD reform) forventes vedtaget juni 2014 med virkning fra 1. juli 2014. I samme reform indgår også en vejledningsreform, som har betydning

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked

AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked Når der skal efteruddannes i bygge- og anlægsbranchen, er fokus rettet imod medarbejdere, der kommer fra andre brancher - og jo yngre de er, jo mere uddannelse modtager

Læs mere

Fremtidens vejledning

Fremtidens vejledning Fremtidens vejledning Charlotte Rønhof Kort om DI Organisation for erhvervslivet DI beskæftiger sig med emner som arbejdskraft, skat, klima og uddannelse DI forhandler de største kollektive overenskomster

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg

Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg Formål Formålet med bygge- og anlægsstrategi 2015 er at sikre, at Jobcenter Svendborg drager optimal udnyttelse af (job)vækstpotentialet, der vil

Læs mere

REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI

REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI 2012-15 uddannelser i verdensklasse VERDENS Side 2 Uddannelsesstrategi 14% af de 18-19-årige har utilstrækkelige læse- og/ eller matematikkundskaber. Der er således

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune

PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der skal bidrage til

Læs mere

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Ungepakke August 2012 Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Siden sommeren 2008 har Danmark været ramt af en omfattende økonomisk krise. Mange unge har mistet deres job under krisen.

Læs mere

Infomøde om: - Pulje til Kvalificeret arbejdskraft - Pulje til Social inklusion. Vejle, 25. marts 2015

Infomøde om: - Pulje til Kvalificeret arbejdskraft - Pulje til Social inklusion. Vejle, 25. marts 2015 Infomøde om: - Pulje til Kvalificeret arbejdskraft - Pulje til Social inklusion Vejle, 25. marts 2015 1 PROGRAM 1. Velkomst 2. Vækstforum: Handlingsplan, mål og kriterier 3. Socialfonden 2014-20 rammer,

Læs mere

Anbefaling 1. Samarbejde med erhvervslivet. Fokus på unge med skæve/alternative kompetencer

Anbefaling 1. Samarbejde med erhvervslivet. Fokus på unge med skæve/alternative kompetencer Anbefaling 1 Samarbejde med erhvervslivet Fokus på unge med skæve/alternative kompetencer Iværksætter uddannelse i Helsingør (som skal være landsdækkede) Eventuddannelse + stillinger i kommunen, der skal

Læs mere

Fremtidens arbejdsmarked i byggeog anlægsbranchen

Fremtidens arbejdsmarked i byggeog anlægsbranchen Fremtidens arbejdsmarked i byggeog anlægsbranchen v/ole Nørvang-Holm Virksomhedscenterchef EUC Sjælland De store infrastrukturprojekter vil være dynamoen i regionens vækst, i årerne der kommer! Stor efterspørgsel

Læs mere

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i har 93.800 personer i arbejdsstyrken i 2011,

Læs mere

Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

Pligt til uddannelse?

Pligt til uddannelse? Pligt til uddannelse? - en analyse af unge kontanthjælpsmodtageres uddannelsesmønstre Rapporten er udarbejdet af DAMVAD A/S for DEA af seniorkonsulent Maria Lindhos, Konsulent Magnus Balslev Jensen og

Læs mere

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats.

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Halsnæs kommunes fokus for den helhedsorienterede ungeindsats er unge i alderen 15-24 år. Målgruppen er unge, der er udfordrede, der ikke er i skole, - uddannelse

Læs mere

EUX HÅNDVÆRKER ERHVERVSUDDANNELSE MED GYMNASIAL EKSAMEN

EUX HÅNDVÆRKER ERHVERVSUDDANNELSE MED GYMNASIAL EKSAMEN EUX åbner mange nye veje for mig. Jeg vil gerne læse til maskinmester og starter med mekanikeruddannelsen. Jeg har hele tiden gerne villet have en erhvervsuddannelse, og det er fint, at jeg har mulighed

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

Initiativer på bygge- og anlægsområdet

Initiativer på bygge- og anlægsområdet 7. marts 2012 Initiativer på bygge- og anlægsområdet Over de næste år forventes en væsentlig stigning i efterspørgslen efter arbejdskraft på bygge- og anlægsområdet i Region Midtjylland. Det skyldes bl.a.

Læs mere

UU-vejledning efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet

UU-vejledning efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 7. november 2014 Børn og Unge-byrådet Indstilling om Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) i Aarhus Kommune fremsendes

Læs mere

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Målrettet efteruddannelse til ufaglærte og faglærte skal modvirke flaskehalse på arbejdsmarkedet Ny chance for skolepraktik kvalificeret arbejdskraft til

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

Behovet for uddannelse og kompetencer i Region Syddanmark. Temamøde og jobcenterchefmøde 24. november 2011

Behovet for uddannelse og kompetencer i Region Syddanmark. Temamøde og jobcenterchefmøde 24. november 2011 Behovet for uddannelse og kompetencer i Region Syddanmark Temamøde og jobcenterchefmøde 24. november 2011 1. Formålet med projektet Anvendelsesorienteret viden som kan styrke målretning af vejledning på

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

Samarbejdet mellem jobcenter og virksomheder. Jobcenterleder Troels Kjærgaard

Samarbejdet mellem jobcenter og virksomheder. Jobcenterleder Troels Kjærgaard Samarbejdet mellem jobcenter og virksomheder Jobcenterleder Troels Kjærgaard Designarbejdsgruppen Virksomhedsrettede mål i Beskæftigelsesplanen 2007 2013: Årlige mål for den virksomhedsvendte indsats 2014:

Læs mere

Ændringer på vejledningsområdet august 2014 jørgen Brock Vejledningskontoret jb@uvm.dk

Ændringer på vejledningsområdet august 2014 jørgen Brock Vejledningskontoret jb@uvm.dk Ændringer på vejledningsområdet august 2014 jørgen Brock Vejledningskontoret jb@uvm.dk 10-11-2014 Side 1 Baggrund Finansieringen af Ungepakke 2 udløb med udgangen af 2013 I Aftalen om et fagligt løft af

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...

Læs mere

EUD elevers uddannelses-og bopælsmønstre

EUD elevers uddannelses-og bopælsmønstre Undervisningsudvalget 2016-17 UNU Alm.del Bilag 35 Offentligt EUD elevers uddannelses-og bopælsmønstre Karin Topsø Larsen, Høring om den geografiske dækning af ungdomsuddannelserne 1. februar 2017 Problemstillinger

Læs mere

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Maj 2015 Dette notat er en oversigt over aktuelle indsatser og initiativer, som parterne bag netværket En fælles ungeindsats

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune

Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune Aftaleperiode: Partnerskabsaftalen løber i perioden 1.1.2014 1.1.2016. Aftale om forlængelse af

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

UNGE- OG VOKSEN- UDDANNELSESMÅLSÆTNINGER

UNGE- OG VOKSEN- UDDANNELSESMÅLSÆTNINGER Unge i Norddjurs UNGE- OG VOKSEN- UDDANNELSESMÅLSÆTNINGER Foto fra Colourbox Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk 1. Indledning I de kommende år vil der foregå en stor

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro.

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Indeks. 2009=100 Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Baggrunden for en uddannelsesstrategi. Udviklingen på arbejdsmarkedet med bortfald af arbejdspladser, specielt i industrien, og nye

Læs mere

Notat 19. august 2016 J-nr.: /

Notat 19. august 2016 J-nr.: / Notat 19. august 2016 J-nr.: 82579 / 2324233 Orientering om: Trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og om praktikpladser Regeringen og arbejdsmarkedets parter har i

Læs mere

Højeste beskæftigelse i byggebranchen i Aalborg siden 2008

Højeste beskæftigelse i byggebranchen i Aalborg siden 2008 Højeste beskæftigelse i byggebranchen i Aalborg siden 2008 Beskæftigelsen inden for bygge og anlæg faldt fra 2008 til 2011, hvorefter byggebeskæftigelsen i Aalborg siden har været stigende. Udvikling i

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015 Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015 Gitte Hagelskjær Svart, UngePorten 18-09-2014 UU Bornholm er en uafhængig vejledningsinstitution, som har

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE Beskæftigelsesregion Nordjylland, november 2010 BRUG FOR FLERE FAG- LÆRTE Der skal uddannes mange flere faglærte for at fylde pladserne ud efter dem, der forlader

Læs mere

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Klare mål Klare mål, klar ledelse og gode resultater hænger sammen. Regeringen ønsker derfor at opstille fire klare, overordnede mål

Læs mere

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger, og antallet af stillinger, som kan udføres

Læs mere

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet En samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer IT Branchen, Prosa og IDA anbefaler, at der etableres en samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer og nedsættes et Nationalt IT Kompetence Board,

Læs mere

Det danske erhvervsuddannelsessystem og EUD-reform 2015

Det danske erhvervsuddannelsessystem og EUD-reform 2015 Det danske erhvervsuddannelsessystem og EUD-reform 2015 Politisk styring af EUD Regeringen Undervisningsministeriet Erhvervsskolerne Arbejdsmarkedets parter Lokale uddannelsesudvalg Rollefordeling UVMhar

Læs mere

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 1 1. Indledning Et stort udbud af kvalificeret arbejdskraft bidrager til at virksomhederne kan vækste til gavn for samfundet. Det er således

Læs mere

Møde vedr. situationen inden for bygge- og anlægsområdet Beskæftigelsesregion Midtjylland, 8. november 2011

Møde vedr. situationen inden for bygge- og anlægsområdet Beskæftigelsesregion Midtjylland, 8. november 2011 Møde vedr. situationen inden for bygge- og anlægsområdet Beskæftigelsesregion Midtjylland, 8. november 2011 Beskæftigelsesregion Midtjylland Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af bygge- og anlægsprojekter

Læs mere

Forpligtende partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, EUC Nord og Hjørring Kommune

Forpligtende partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, EUC Nord og Hjørring Kommune Forpligtende partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, EUC Nord og Hjørring Kommune Gyldighedsperiode: 2. maj 2014 til 31. august 2015 Aftalens parter Denne forpligtende samarbejdsaftale indgås mellem:

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse [Skolens navn]

Handlingsplan for øget gennemførelse [Skolens navn] Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 [Skolens navn] 1 Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 Skolens navn: Institutionsnummer: Dato: Bestyrelsesformandens underskrift: 2 Indledning Handlingsplanen

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Partnerska bsafta le

Partnerska bsafta le Partnerska bsafta le mellem Vejen K dansk b vooerl..,.., HANSENBERG ~ fl J _ C ~EKNSK SKOLE ESBJERG ,. HANSEN DERi"~ 1r ~~~~~,.

Læs mere

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

Beretning til Træsektionen for 2010 Uddannelse

Beretning til Træsektionen for 2010 Uddannelse Beretning til Træsektionen for 2010 Uddannelse Praktikpladser Det markante fald i beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen som følge af den økonomiske krise har ikke medført, at antallet af indgåede uddannelsesaftaler

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Indhold Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Efterspørgslen efter ufaglærte Efterspørgslen efter arbejdskraft

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, EUC Sjælland, UUV Køge Bugt og Greve Kommune 1. juli 2012 1.

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, EUC Sjælland, UUV Køge Bugt og Greve Kommune 1. juli 2012 1. Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, EUC Sjælland, UUV Køge Bugt og Greve 1. juli 2012 1. juli 2014 Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der

Læs mere

Workshop 1. april Byg i Nord regional indsats for job og beskæftigelse i byggeriet. 1. april Beskæftigelsesregion Nordjylland

Workshop 1. april Byg i Nord regional indsats for job og beskæftigelse i byggeriet. 1. april Beskæftigelsesregion Nordjylland Beskæftigelsesregion Nordjylland Workshop 1. april 2014 Byg i Nord regional indsats for job og beskæftigelse i byggeriet 1. april 2014 1 Beskæftigelsesregion Nordjylland Agenda Udfordringen hvilken indsats

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

Uddannelsesforbundets udspil til en reform af erhvervsuddannelserne

Uddannelsesforbundets udspil til en reform af erhvervsuddannelserne Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 281 Offentligt Uddannelsesforbundets udspil til en reform af erhvervsuddannelserne - set med praktikernes øjne Nørre Farimagsgade 15 1364 København

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers)

Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i

Læs mere

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1 EUD-reform - med fokus på kvalitet Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet Side 1 Den smeltende isflage Faldende søgning fra 9./10. kl.: Fra 29 pct. i 2006 til 19 pct. i 2012 Højt frafald:

Læs mere

Fælles fynsk tillæg til beskæftigelsesplan

Fælles fynsk tillæg til beskæftigelsesplan 2016 Fælles fynsk tillæg til beskæftigelsesplan 2016 Baggrund Arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer går på tværs af kommunegrænserne. Formændene for Arbejdsmarkeds-/Beskæftigelsesudvalgene

Læs mere

DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015

DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 Rådet for Ungdomsuddannelser - unge, der ikke tager den lige vej til uddannelse DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 18. juni 2015 BTF Dok ID: 61587 Dagsorden 1. Velkomst ved formanden

Læs mere

Drøftelse af Budget 2018: Temadrøftelse af målsætning og samarbejder med Erhvervsskoler

Drøftelse af Budget 2018: Temadrøftelse af målsætning og samarbejder med Erhvervsskoler Punkt 3. Drøftelse af Budget 2018: Temadrøftelse af målsætning og samarbejder med Erhvervsskoler 2016-055595 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget orienteres og drøfter temaet, "Målsætning og

Læs mere

LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats

LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats 2018 LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats ET ARBEJDSMARKED I VÆKST Arbejdsmarkedet i Danmark har i en årrække været i fremgang. Fra efteråret 2013 er beskæftigelsen steget med ca.

Læs mere

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse.

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. 1. Baggrunden for kombineret ungdomsuddannelse Med den politiske aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, blev

Læs mere

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning

Læs mere

Ikrafttræden Loven og bekendtgørelserne træder i kraft 1. august 2010

Ikrafttræden Loven og bekendtgørelserne træder i kraft 1. august 2010 Politisk baggrund Aftalen om Flere Unge i Uddannelse og Job af 5. november 2009 mellem regeringen (V og K), DF, S og R Ungepakke 1 (praktikpladser), ungepakke 2 (UVM) og ungepakke 2 (BM) Aftale om ungeydelse

Læs mere

Udvikling gennem bedre uddannelser

Udvikling gennem bedre uddannelser Udvikling gennem bedre uddannelser Udspillet er udarbejdet af Kommunernes Landsforening og udkom i 2013 som et bud på, hvordan uddannelsessystemet samlet set kan få et løft. Resume: Teksten er et udspil

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen En af de helt store udfordringer, som dansk økonomi står overfor, er, at den teknologiske udvikling stiller stadig større krav til medarbejdernes kompetencer.

Læs mere

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt

Læs mere

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed 20. maj 2009 LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed Udviklingen i ungdomsarbejdsløsheden 2008-2009 Sammenlignet med andre europæiske lande har Danmark gennem en lang periode haft en historisk

Læs mere

Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2852518

Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2852518 Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2852518 Indstilling: Indstilles til tilskud X Indstilles med forbehold Indstilles til afslag Projektdata: Ansøgers navn Selandia, Center for Erhvervsrettet uddannelse

Læs mere

Bornholm som praktikplads-test-ø

Bornholm som praktikplads-test-ø Bornholm som praktikplads-test-ø - en del af den regionale partnerskabsaftale mellem Bornholms Vækstforum og regeringen. - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller.

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011 Mangel på kvalificeret arbejdskraft og målsætninger for uddannelse Fremskrivninger til 22 viser, at der bliver stor mangel på personer med erhvervsfaglige og videregående uddannelser. En realisering af

Læs mere

DI s vejledning om euv (erhvervsuddannelse for voksne)

DI s vejledning om euv (erhvervsuddannelse for voksne) DI s vejledning om euv (erhvervsuddannelse for voksne) Vejledningen er udarbejdet med baggrund i de regelændringer, som følger af den nye erhvervsuddannelseslov, der træder i kraft den 1. august 2015.

Læs mere