Dansk Byggeri, Bornholm

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk Byggeri, Bornholm"

Transkript

1 Bygge- og anlægsbranchen på Bornholm Resume og anbefalinger: Struktur og udviklingstendenser med fokus på beskæftigelse, uddannelse og generationsskifte Dansk Byggeri, Bornholm

2 Titel: Bygge- og anlægsbranchen på Bornholm Resumé og anbefalinger Forfattere: Anders Hedetoft og Irena Stefaniak Center for Regional- og Turismeforskning (CRT) Stenbrudsvej Nexø Telefon Center for Regional- og Turismeforskning, Dansk Byggeri, Bornholm Center for Regional- og Turismeforskning er et center for anvendt forskning, der løfter analyse- og udviklingsopgaver samt forskningsprojekter med særligt fokus på yderområder. Centrets primære fokus er regionaludvikling med fokus på yderområder, turisme i et destinationsperspektiv samt modeløkonomisk analyse. CRT er beliggende på Bornholm og har eksisteret siden

3 Analysen viser at der er risiko for mangel på arbejdskraft på flere uddannelsesområder inden for bygge- og anlægssektoren de kommende år. Baggrunden herfor er bl.a., at tilgangen til de forskellige uddannelser inden for byggeri- og anlæg er faldet i de senere år. Det betyder, at det samlede udbud af især faglærte inden for bygge- og anlægsområdet vil falde i de kommende år i takt med, at store grupper samtidig vil forlade arbejdsmarkedet som følge af alder. Generelt om bygge- og anlægsbranchen: Det danske arbejdsmarked har over de seneste 10 år gennemgået en meget markant omstilling. Antallet af arbejdspladser er på 10 år blevet reduceret med og ser man udelukkende på perioden siden finanskrisens start (2007), er der forsvundet private arbejdspladser i Danmark. Den bornholmske beskæftigelse er hen over krisen (fra 2007 til 2012) blevet reduceret med knapt jobs, således at der i dag er ca beskæftigede på Bornholm. Rent beskæftigelsesmæssigt udgør bygge- og anlægssektoren en af de tunge brancher på Bornholm, med en samlet beskæftigelse på ca personer (2012), svarende til 6,9 % af den bornholmske beskæftigelse. Cirka personer i den bornholmske arbejdsstyrke har en erhvervsfaglig uddannelse inden for bygge- og anlægsområdet. Heraf arbejder dog kun 554 personer inden for byggeanlægssektoren på Bornholm. Resten er beskæftiget i andre brancher. 65 % af de beskæftigede inden for den bornholmske bygge- og anlægssektor har en erhvervsfaglig uddannelse og 27 % er ufaglærte. Over en årrække er beskæftigelsen for ufaglærte blevet reduceret overalt i samfundet. Denne tendens har også været gældende inden for den bornholmske bygge- og anlægsbranche. Sammenlignet med bygge- og anlægsbranchen i det øvrige land beskæftiger de bornholmske virksomheder relativt få personer med en videregående uddannelse (7,7% af de beskæftigede i bygge- og anlæsgbranchen på Bornholm har en videregående uddannelse, hvor det tilsvarende tilsvarende tal for hele landet er 11,3%). Til gengæld er andelen af beskæftigede med en erhvervsfaglig uddannelse højere på Bornholm end i det øvrige land. Uddannelse på bygge- og anlægsområdet: Tilgangen af unge til bygge- og anlægsuddannelserne har, som for de øvrige erhvervsfaglige uddannelser, været faldende gennem en årrække. I 2013 blev der således kun optaget 36 elever på grundforløbet Bygge- og anlæg mod 90 elever pr. år lige før krisen. Inden for bygge- og anlægsfagene er det kun muligt at blive tømrer på Bornholm. Her er lige nu (2013) 28 elever i gang med uddannelsen, hvilket cirka svarer til, at der kan uddannes cirka 9 tømrere pr. år. Indenfor bygge- og anlægsområdet er der lige nu (2013) følgende elever under uddannelse på Bornholm 1 : 28 tømrerelever, 15 murerelever, 25 elektrikerelever 2, 9 VVS-elever, 8 bygningsmalerelever og 6 struktør/brolæggerelever. Bortset fra tømrereleverne skal de øvrige elever tage deres skoleforløb uden for Bornholm. 1 Antal uddannelsesaftaler pr. december 2013 i bornholmske virksomheder 2 Denne uddannelse hører under uddannelsesgruppen Strøm, styring og IT, men branchemæssigt henregnes de til bygge- og anlæg 3

4 Antallet af praktikpladser (uddannelsesaftaler) i bygge- og anlægsbranchen på Bornholm er halveret siden finanskrisen begyndelse. Antallet af igangværende aftaler er faldet fra 185 i december 2007 til 93 i november Tilbagegangen (halveringen) i antal uddannelsesaftaler har været langt kraftigere end den generelle beskæftigelsestilbagegang (hvor beskæftigelse i bygge- og anlægssektoren er blevet reduceret med 20% fra 2007 til 2013). En betragtelig del af de beskæftigede med en byggefaglig uddannelse er at finde inden for helt andre brancher end bygge- og anlæg. I en situation med lavkonjunktur er dette i en vis udstrækning udtryk for, at arbejdsstyrken af nød søger til andre erhverv, men selv under en højkonjunktur vil en betragtelig del af de bygningsuddannede være beskæftiget inden for andre erhverv. Dette illustrerer samtidigt, hvorfor der også i et fremadrettet perspektiv må uddannes flere personer til et givet fagområde end der efterfølgende kan forventes at opnå beskæftigelse inden for det pågældende fagområde. Mangel på kvalificeret arbejdskraft? Cirka personer af de beskæftigede på Bornholm er i dag (opgjort 2012) over 60 år, og en stor del af disse forventes at forlade arbejdsmarkedet inden for de næste fem år. For de bygningsrelevante uddannelser 3 er der knapt 200 personer over 60 år, og af disse forventes hovedparten at forlade arbejdsmarkedet over de næste fem år. På landsplan forventes beskæftigelsen at blive øget med knapt jobs fra 2013 til 2020 inden for de erhvervsfaglige uddannelser på bygge-anlægsområdet. På Bornholm forventes beskæftigelsen (antallet af jobs) inden for de erhvervsfaglige uddannelser på bygge- og anlægsområdet at blive øget med 265 jobs fra 2013 til En stor del af den ældre del af arbejdsstyrken forventes at gå på pension inden for de næste fem år, hvilket resulterer i mangel på arbejdskraft inden for bygge- og anlægsområdet. I 2020 forventes der således at mangle 255 personer med en erhvervsfaglig uddannelse inden for bygge- og anlæg på Bornholm. Blandt de erhvervsfagligt uddannede personer vil der især bliver mangel på tømrere og elektrikere. I 2020 forventes der således at mangle op i mod 128 tømrere, 64 elektrikere, 30 VVS ere, 24 murere, og 9 inden for det øvrige erhvervsfaglige område 4 på Bornholm. Bygningsmaler ser som den eneste erhvervsfaglige uddannelse inden for området ud til at være i nogenlunde balance. Sådanne flerårige fremskrivninger må selvfølgelig altid tages med et gran salt, men tallene siger noget om størrelsesordenen på den forventede ubalance. Ud over mangel på personer med erhvervsfaglige uddannelser inden for bygge- og anlæg forventes der generelt at blive mangel på erhvervsfagligt uddannede (herunder bl.a. kontoruddannede) samt personer med en videregående uddannelser indenfor byggeri og anlæg. Det vil blive vanskeligt at løse problemet med mangel på uddannet arbejdskraft ved øget tilflytning/indpendling fra det øvrige land, da manglen på kvalificeret (især faglært) arbejdskraft efterhånden forventes at bliver et landsdækkende fænomen. 3 Både faglærte og personer med en videregående bygningsrelevant uddannelse 4 Øvrige erhvervsfaglige uddannelser omfatter: Glarmester, skorstensfejer, kedelanlægstekniker, tagdækker samt kloakmester 4

5 Erhvervsstruktur inden for bygge- og anlæg: Krisen har været hård ved især de mindre virksomheder inden for bygge- og anlægssektoren. Således er antallet af selvstændige inden for den bornholmske bygge- og anlægsbranche blevet reduceret med 22 % i perioden fra 2009 til 2012, og der er i dag 165 selvstændige personligt ejede virksomheder inden for branchen på Bornholm. Tilbagegangen i antal selvstændige inden for branchen har været stærkere end den generelle tilbagegang i antal selvstændige på Bornholm. For alle brancher under ét er antallet af selvstændige på Bornholm reduceret med 8 % siden Tømrer-, maler- og murervirksomheder er de tre mest typiske virksomhedstyper inden for bygge- og anlægssektoren på Bornholm. Bygge- og anlægsvirksomheder er generelt set små virksomheder. Ofte enkeltmandsvirksomheder der kun beskæftiger ejeren selv. 43 % af virksomhederne (svarende til 92 virksomheder) har således kun 1 person eller mindre beskæftiget. Gennemsnitlig er der 4,6 fuldtidsbeskæftiget pr. bygge- og anlægsvirksomhed på Bornholm. Den registerbaserede beskæftigelse (november-beskæftigelsen) svarer til ca. 5,6 beskæftiget pr. virksomhed. Det, der karakteriserer Bornholm, er, at de store virksomheder mangler. På landsplan er således 21 % af de beskæftigede i branchen ansat i virksomheder med mindst 100 ansatte. På Bornholm er der kun en enkelt virksomhed i denne størrelsesorden. Værdiskabelsen pr. beskæftiget i de bornholmske bygge- og anlægsvirksomheder har tidligere ligget på niveau med de andre brancher på Bornholm og en smule under niveauet i det øvrige land. Siden 2008 er værdiskabelsen imidlertid faldet meget, både i forhold til de andre brancher på Bornholm og i forhold til bygge- og anlægsbranchen i det øvrige land. Generationsskifte: 45 % af de selvstændige inden for bygge- og anlægssektoren på Bornholm er over 50 år. 121 bygge- og anlægsvirksomheder beskæftiger mere end 1 person. Af disse større virksomheder vurderes 55 at have en ejer/leder over 50 år. Det er disse 55 virksomheder, der som udgangspunkt må forventes at skulle generationsskiftes inden for de næste år. Vurderingen er, at 45 ud af de 55 virksomheder i målgruppen endnu ikke har konkrete generationsskifteplaner. De helt dominerende udfordringer i relation til generationsskifte er dels at finde de personer der ønsker og evner at overtage virksomhederne og dels at finansiere selve overdragelsen. 5

6 Iværksætteri: Iværksætteri har stor betydning for dynamikken i erhvervslivet, således også på Bornholm. I 10- året er der således etableret virksomheder på Bornholm, og af disse virksomheder er stadig fungerende i Endvidere beskæftiger disse nye virksomheder personer, svarende til 19 % af den samlede bornholmske beskæftigelse. På bygge- og anlægsområdet er der i perioden 2002 til 2011 etableret 127 virksomheder, som stadig eksisterede i Disse nye virksomheder beskæftigede 468 personer i 2011, svarende til 3,7 beskæftigede pr. virksomhed. Meget naturligt er de nyetablere virksomheder således mindre end den gennemsnitlige virksomhed i branchen. Ikke desto mindre er 23 % af de beskæftigede inden for bygge- og anlægsbranchen ansat i nyetablerede virksomheder. Nyetablerede virksomheder betyder mere for beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen end i de øvrige bornholmske brancher set under ét (hvor 19 % af de beskæftigede arbejder i nyetablerede virksomheder). 6

7 Anbefalinger Analysen viser potentiel mangel på arbejdskraft inden for flere faggrupper i løbet af det kommende årti. Der kan derfor være grund til at overveje handlemuligheder i forhold til mangel på konkrete typer arbejdskraft. Nedenstående skal måske ikke i så høj grad ses som anbefalinger, men mere som en gennemgang af måder, hvorpå systemet sandsynligvis vil tilpasse sig en situation med ubalancer på arbejdsmarkedet. I den udstrækning det har været muligt, er det forsøgt at målrette anbefalingerne til de enkelte aktører på området. I en vis udstrækning har det dog været nødvendigt at arbejde med generelle anbefalinger, da disse vedrører flere aktører. Den manglende søgning til erhvervsuddannelserne, det høje frafald undervejs i uddannelsen samt manglen på praktikpladser udgør en sammenhængende og kompleks problemstilling. Den kommende erhvervsskolereform har bl.a. til formål at rette op på nogle af disse problemer, men samtidigt er det ikke sandsynligt, at denne reform i sig selv vil løse problemerne. På den ene side har erhvervet problemer med at få oprettet et tilstrækkeligt antal praktikpladser, på den anden side har erhvervsuddannelsesinstitutionerne problemer med at få et tilstrækkeligt antal fagligt motiverede og dygtige elever igennem uddannelsessystemet. Problemstillingen har ikke været i fokus i denne undersøgelse, men andre undersøgelser har vist, at erhvervsuddannelserne har problemer med mange svage elever og manglende faglig støtte til disse elever. Samtidigt er der en del af de fagligt stærke elever, der ikke føler sig tilstrækkelig fagligt udfordret. Endvidere nævnes (manglende) socialt miljø på erhvervsuddannelserne som en begrundelse for at fravælge disse uddannelser. Erhvervsuddannelsesreformen samt den planlagte (fysiske) etablering af Campus Bornholm adresserer i en vis udstrækning disse problemer, men spørgsmålet er, om det er tilstrækkeligt? UU-Bornholm informerer om den forventede fremtidige mangel på faglærte. Endvidere er brancheorganisationerne, herunder Dansk Byggeri, også aktive og opsøgende i relation til information til grundskolerne, men endnu kan der ikke registreres en øget interesse for erhvervsuddannelserne. At der kan blive mangel på faglært arbejdskraft er heller ikke ny viden på Bornholm, og i lyset af tidligere analyser 5 har Dansk Byggeri Bornholm i 2012 og 2013 gennemført en praktikpladskampagne, men målt på antal igangværende uddannelsesaftaler har resultatet dog også her hidtil været begrænset. Overordnet set har vi store uddannelsesambitioner i Danmark og målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, er inden for rækkevidde. Men samtidig er målet at en større andel af de unge tager en erhvervsrettet uddannelse, der matcher den fremtidige efterspørgsel på faglært arbejdskraft. Uddannelsesinstitutionerne skal være med til at klæde de unge på til at vælge den rette uddannelsesvej, vejledere skal skabe afklaring og virksomhederne skal åbne dørene, så de unge får bedre forståelse for, hvad arbejdslivet kan byde på. At gøre de unge uddannelsesparate er en opgave, ingen kan løfte alene. Med andre ord; alle skal arbejde sammen og dele ansvaret for, at flere unge tager en uddannelse, de kan bruge til noget. 5 Bl.a. analyse af kommende kompetencebehov på Bornholm (CRT, 2011) 7

8 Generelle anbefalinger: Antallet af uddannelsesaftaler på bygge- og anlægsområdet på Bornholm er halveret siden 2007 og er ikke tilstrækkelig til at kunne forsyne erhvervet med kvalificeret arbejdskraft i fremtiden. På de største optagelsesområder indgås der årligt følgende antal uddannelsesaftaler (i gennemsnit over 3 år): 9 på træfagene, 8 elektrikere, 5 murere og 3 VVS er. Det årlige optag af lærlinge (antallet af indgåede uddannelsesaftaler) bør øges markant. Hvis optaget fortsætter på det nuværende niveau kan der allerede i 2020 forventes mangel på faglærte inden for en række fagområder. Som minimum bør antallet af årligt indgåede uddannelsesaftaler fordobles. På både tømrer- og elektrikerområdet bør optaget nærmere tredobles for at undgå arbejdskraftsmangel i 2020 Omkring 15 % af de elever, der gennemfører en gymnasial uddannelse, tager efterfølgende en erhvervsfaglig uddannelse. Er det muligt i et samarbejde mellem de gymnasiale uddannelser, de erhvervsfaglige udannelser og erhvervslivet, at målrette informationsaktiviteter mod de studerende, der ikke trives på de gymnasiale uddannelser, således at de på et tidligere tidspunkt har mulighed for at overveje et omvalg i retning af de erhvervsfaglige uddannelser? Da man på Bornholm har samlet ungdomsuddannelserne under Campus Bornholm, burde denne indsats relativt uproblematisk kunne gennemføres. Elever der afslutter en gymnasial uddannelse med en knap så god afgangseksamen vil havde begrænsede muligheder for at blive optaget på en videregående uddannelse. Da disse unge har en ungdomsuddannelse er de ikke længere målgruppe for UU-indsatsen. Er det muligt, eventuelt i et samarbejde mellem brancheorganisationer og Campus Bornholm, at målrette informationsaktiviteter mod denne gruppe, for at få dem til at vælge en erhvervsfaglig uddannelse? Det er i stor udstrækning de samme virksomheder, der igen og igen har lærlinge. Kan man gøre noget for i større udstrækning at trække på den samlede pulje af virksomheder, der allerede i dag er godkendt som praktikvirksomheder og kan man gøre noget for at inddrage de virksomheder der i dag ikke er godkendt til lærlinge, således at disse virksomheder bliver godkendt og kan tage del i opgaven med at oplære de nye generationer? Mere information til de unge om beskæftigelses- og indtjeningsmuligheder ved forskellige uddannelser/brancher. Dette gælder ved udskolingen fra folkeskolen samt under grungforløbet. Dette kan medvirke til at motivere de unge til at vælge/fastholde en erhvervsuddannelse 8

9 Til virksomhederne: Såfremt der, som forventet, opstår mangel på faglært arbejdskraft, kan fokus rettes mod: Rekruttering af byggeuddannede der pt. arbejder i andre brancher. En betydelig andel (omkring 50%) af de personer der har en erhvervsfaglig uddannelse inden for bygge- og anlæg, arbejder i dag inden for andre brancher på Bornholm. Disse udgør en potentiel og veluddannet arbejdskraftreserve for bygge- og anlægsbranchen. Rekruttering af ufaglært arbejdskraft der via tillæring, fx efter gennemførelse af relevante kurser kan løse arbejde arbejdsopgaver, som normalt betragtes som faglærte funktioner. Frem mod 2020 kan der imidlertid forventes stigende konkurrence, også efter ufaglært arbejdskraft og i særlig grad efter ufaglært arbejdskraft, der har gennemført en gymnasial uddannelse Nogle arbejdsgivere kan vælge at rekruttere udenøs arbejdskraft, enten direkte eller ved samarbejde med udenøs underleverandører. På grund af den relativt kraftige reduktion i den bornholmske arbejdsstyrke vil der sandsynligvis først opstå mangel på arbejdskraft inden for den bornholmske bygge- og anlægsbranchen, og senere i den øvrige del af landet. Derfor kan tiltrækning af udenøs arbejdskraft i første omgang rettes mod det øvrige land og efterfølgende mod det nære udland. Branchen kan eventuelt vælge at samarbejde med Business Center Bornholm og Bornholms Regionskommune om fremtidige tilflytterkampagner. Til erhvervets organisationer 6 og de faglige uddannelsesudvalg: Folkeskolereformen opprioriterer udskolingsindsatsen og giver bedre mulighed for samarbejde med de omgivende samfund. Herunder lægges der op til udvidet samarbejde med erhvervslivet (virksomhedsbesøg, erhvervsorienteret undervisning etc). Dette giver mulighed for at målrette nye informationsaktiviteter mod grundskolens afgangselever og vejledningssystemet, med det formål at få en større andel af (de skrumpende) ungdomsårgange til at vælge en erhvervsfaglig uddannelse. Erhvervsorganisationen Dansk Byggeri har bl.a. udviklet forskelligt undervisningsmateriale, der er målrettet motivationsarbejdet til erhvervsuddannelser i folkeskolen: Regn med byggeriet til matematikundervisningen og Skolen på byggepladsen til at afvikle det nemme virksomhedsbesøg på en byggeplads. Kendskab til dette materiale skal helt ud på de enkelte skoler. 6 Bl.a. Dansk Byggeri og TEKNIQ, installatørernes organisation 9

10 Campus Bornholm: Information til de unge om, hvilke erhvervsuddannelser det er muligt at gennemføre på Bornholm, samt oplysninger om hvor det med uddannelsesgaranti er muligt at gennemføre erhvervsuddannelser (hvilke fag) uden for Bornholm kan forbedres. Det kræver under alle omstændigheder et betydelig personligt engagement fra elevens side at indhente disse oplysninger. Som led i Erhvervsuddannelsesreformen er det aftalt at Undervisningsministeriet skal tilvejebringe en oversigt over, hvilke muligheder for skolepraktik og uddannelsesskift et gennemført grundforløb giver eleven. Det anbefales at denne oversigt hurtigst muligt distribueres til UU-vejlederne. Information om mulighed for at få hjælp til bosætning (skolehjem) i forbindelse med erhvervsuddannelser (skoleophold) uden for Bornholm kan forbedres. Også her er eleven i vid udstrækning henvist til på egen hånd at skulle indhente de nødvendige informationer. Frafaldet på erhvervsuddannelserne ligger i hele landet på et meget højt niveau, og der er brug for initiativer, der kan reducere dette frafald. På Bornholm ligger frafaldet på Bygge- og anlæg, både under grundforløbet og i overgangen mellem grund- og hovedforløb, på et lidt højere niveau end for resten af landet under ét (Bornholm ligger 2 5 procentpoint over landsniveauet). Det bør undersøges hvad der på Bornholm kan gøres for at reducere dette frafald. I den forbindelse kan man skelne til grundforløbet Produktion og udvikling der på Bornholm specielt har succes med at bringe eleverne fra afsluttet grundforløb til et påbegyndt hovedforløb. Erhvervsuddannelsesreformen indfører adgangsbegrænsning til erhvervsuddannelserne forstået på den måde, at det fremover kræves, at eleven har bestået grundskolens afgangsprøve i dansk og matematik. Dette vil sandsynligvis øge gennemførelsesandelen en smule, men samtidigt reducere optaget og skabe en restgruppe af unge. Analyser 7 viser at omkring 20% af dem der gennemførte en erhvervsuddannelse i 2011, ikke havde bestået adgangsprøverne i dansk og matematik. Alene af den grund kan optaget på de bornholmske grundforløb derfor forventes reduceret med omkring 50 personer (7 8 personer på bygge- og anlæg) med virkning fra At eleverne har bestået grundskolens afgangseksamen er imidlertid en ganske ringe indikator for elevernes evne til at gennemføre en erhvervsuddannelse. Analyser 8 viser således at 45 50% af dem der ikke havde bestået afgangsprøverne i dansk og matematik efterfølgende (7 år efter) har gennemført en erhvervsuddannelse. Erhvervsuddannelsesreformen åbner op for at der lokalt kan eksperimenteres (i 15 udvalgte kommuner) med andre former for selektion. De anbefales, at man på Bornholm søger om tilladelse til at eksperimentere med optagelsessamtaler eventuelt i kombination med stopprøver efter 1 år, således at der kommer mere vægt på engagement og ikke-boglige kompetencer. En gruppe unge vil ikke opfylder Erhvervsuddannelsesreformens nye karakterkrav til erhvervsuddannelserne og det er på nuværende tidspunkt (april 2014) uafklaret hvorledes denne gruppe skal håndteres i uddannelsessystemet. 7 Hvidtfeldt og Tranæs, 2013: Folkeskolekarakterer og succes på erhvervsuddannelserne. Rockwool Fondens Forskningsenhed, arbejdspapir Jacobsen, 2013: Karakterkrav på erhvervsskoler reducerer kun frafald marginalt. Kraka-analyse, september

11 Campus Bornholm er godkendt som praktikpladscenter, på bygge- og anlægsområdet dog kun for så vidt angår tømreruddannelsen. Information til virksomhedernes om deres mulighed for at have delelærlinge (også uden for tømreruddannelsen) kan tilsyneladende forbedres. Under alle omstændigheder er omfanget at delaftaler ganske begrænset. Jobcentret / UU-vejledningen De unge starter tilsyneladende ofte uafklaret på en erhvervsuddannelse; de mange omvalg relativt tidligt i uddannelsesforløbet tyder på en vis usikkerhed. Erhvervsuddannelsesreformen lægger imidlertid op til at den individuelle rådgivning skal målrettes de ikke uddannelsesparate elever (vurderet til 20% af en årgang), de resterende 80% af eleverne skal fremover primært vejledes ved brug af digitale midler 9. Den lokale UUvejledning vil derfor i vid udstrækning være henvist til fremover at benytte kollektive foranstaltninger hvis de unges kendskab til erhvervsuddannelserne skal øges. Den manglende mulighed for individuelt at vejlede de unge i forbindelse med det komplicerede valg af erhvervsuddannelse er ganske problematisk. Det bør undersøges om det, via lokale initiativer, er muligt at fastholde en vis udstrækning af individuel vejledning, også overfor gruppen af uddannelsesparate elever. Indsatsen for at opkvalificere ufaglærte inden for bygge- og anlægsområdet kan øges. Tidligere analyser har indikeret, at der kan forventes mangel på (ufaglærte) med specifik viden om betonkonstruktion samt maskinførere af forskellig slags. Det anbefales indledningsvist at tage kontakt med de bornholmske bygge- og anlægsvirksomheder for at afdække konkrete behov. 9 Bl.a. Uddannelsesguiden og evejledningen 11

12 Business Center Bornholm og Væksthus Hovedstadsregionen: I samarbejde med virksomhederne kan der gennemføres kampagner med henblik på at tiltrække medarbejdere med enten en videregående eller en erhvervsfaglig uddannelse inden for bygge- og anlægsområdet. Sådanne kampagner kan være rettet både mod det øvrige land eller det nære udland. En relativ stor del af virksomhedsejere over 50 år er uafklarede med hensyn til tilrettelæggelse af det fremtidige generationsskifte. 55 virksomheder inden for bygge- og anlægssektoren har mere end 1 beskæftiget og en ejer/leder over 50 år. En eventuel generationsskifterådgivning kan målrettes denne gruppe af virksomheder. De nuværende virksomhedsejerne opfatter kontakt til eventuelt nye ejere (hvem er interesseret i at overtage en virksomhed?) samt finansiering af selve virksomhedsoverdragelsen, som de to væsentligste udfordringer i forbindelse med generationsskifte. Et eventuelt initiativ fra Business Center Bornholm eller Væksthus Hovedstaden, gerne i samarbejde med brancheorganisationerne, kunne derfor tage udgangspunkt i en kursusrække for unge håndværkere med interesse for selvstændig erhvervsvirksomhed. Kurset skal sikre at deltagerne klædes på til at drive en sund forretning og opnå kompetencer inden for vigtige områder som jura, kundepleje, bank, forsikring og regnskab. Samtidig skal det være denne pulje af engagerede kompetente håndværkere der skal være udgangspunktet for den efterfølgende kontakt/dialog med eksisterende virksomheder omkring virksomhedsoverdragelse. Kontakten til de potentielle virksomhedsejere kan fastholdes i en form for netværk, dels med henblik på gensidig sparring i gruppen og dels for at sikre at gruppen udgøre en aktiv og opdateret og dermed interessant - pulje af potentielle virksomhedskøbere. 12

Center for Regional- og Turismeforskning

Center for Regional- og Turismeforskning Bygge- og anlægsbranchen på Bornholm Baggrundsrapport: En analyse af struktur og udviklingstendenser med fokus på beskæftigelse, uddannelse og generationsskifte Dansk Byggeri, Bornholm Center for Regional-

Læs mere

Partnerskabsaftale 10. juni 2010

Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale Herlev til Herlev mellem Dansk Byggeri, Københavns tekniske skole (Herlev afdeling), UU-Nord og Herlev kommune i perioden 1.8.2010 til 31.12.2012 Baggrund

Læs mere

Bornholm som praktikplads-test-ø

Bornholm som praktikplads-test-ø Bornholm som praktikplads-test-ø - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller. - en mulighed for at understøtte en massiv kompetenceudvikling af et erhvervsliv, hvor

Læs mere

Byggeriet uddanner også til andre brancher

Byggeriet uddanner også til andre brancher Byggeriet uddanner også til andre brancher En fjerdedel af alle lærlinge på erhvervsuddannelserne uddannes inden for bygge og anlægsområdet det svarer til, at 17. lærlinge i øjeblikket er i gang med at

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Fremtidens vejledning

Fremtidens vejledning Fremtidens vejledning Charlotte Rønhof Kort om DI Organisation for erhvervslivet DI beskæftiger sig med emner som arbejdskraft, skat, klima og uddannelse DI forhandler de største kollektive overenskomster

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune

PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der skal bidrage til

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune

Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune Aftaleperiode: Partnerskabsaftalen løber i perioden 1.1.2014 1.1.2016. Aftale om forlængelse af

Læs mere

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Maj 2015 Dette notat er en oversigt over aktuelle indsatser og initiativer, som parterne bag netværket En fælles ungeindsats

Læs mere

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Målrettet efteruddannelse til ufaglærte og faglærte skal modvirke flaskehalse på arbejdsmarkedet Ny chance for skolepraktik kvalificeret arbejdskraft til

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

Initiativer på bygge- og anlægsområdet

Initiativer på bygge- og anlægsområdet 7. marts 2012 Initiativer på bygge- og anlægsområdet Over de næste år forventes en væsentlig stigning i efterspørgslen efter arbejdskraft på bygge- og anlægsområdet i Region Midtjylland. Det skyldes bl.a.

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Reformen - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelsernes mange styrker skal frem i lyset Med en erhvervsuddannelse åbnes døre til faglærte jobs, videreuddannelse og en fremtid

Læs mere

Samarbejdet mellem jobcenter og virksomheder. Jobcenterleder Troels Kjærgaard

Samarbejdet mellem jobcenter og virksomheder. Jobcenterleder Troels Kjærgaard Samarbejdet mellem jobcenter og virksomheder Jobcenterleder Troels Kjærgaard Designarbejdsgruppen Virksomhedsrettede mål i Beskæftigelsesplanen 2007 2013: Årlige mål for den virksomhedsvendte indsats 2014:

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

Fremtidens arbejdsmarked i byggeog anlægsbranchen

Fremtidens arbejdsmarked i byggeog anlægsbranchen Fremtidens arbejdsmarked i byggeog anlægsbranchen v/ole Nørvang-Holm Virksomhedscenterchef EUC Sjælland De store infrastrukturprojekter vil være dynamoen i regionens vækst, i årerne der kommer! Stor efterspørgsel

Læs mere

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse.

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. 1. Baggrunden for kombineret ungdomsuddannelse Med den politiske aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, blev

Læs mere

Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg

Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg Formål Formålet med bygge- og anlægsstrategi 2015 er at sikre, at Jobcenter Svendborg drager optimal udnyttelse af (job)vækstpotentialet, der vil

Læs mere

Møde vedr. situationen inden for bygge- og anlægsområdet Beskæftigelsesregion Midtjylland, 8. november 2011

Møde vedr. situationen inden for bygge- og anlægsområdet Beskæftigelsesregion Midtjylland, 8. november 2011 Møde vedr. situationen inden for bygge- og anlægsområdet Beskæftigelsesregion Midtjylland, 8. november 2011 Beskæftigelsesregion Midtjylland Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af bygge- og anlægsprojekter

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK 2013

NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK 2013 NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK 2013 Udarbejdet for Region Nordjylland, Regional Udvikling af: Moos-Bjerre Analyse Tilde Moos-Bjerre tilde@moos-bjerre.dk Tlf. 29935208 www.moos-bjerre.dk Lange analyser Thomas

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

Beskæftigelsen i byggeog anlægsbranchen i Midtjylland Analyse resumé

Beskæftigelsen i byggeog anlægsbranchen i Midtjylland Analyse resumé 2011 Sep. - dec. Beskæftigelsen i byggeog anlægsbranchen i Midtjylland Analyse resumé Udgivet: januar 2012 BESKÆFTIGESESREGION MIDTJYLLAND BESKÆFTIGELSEN I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN I MIDTJYLLAND ADRESSE

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, UU- Roskilde og Roskilde Kommune 1. marts 2012 1. marts 2014

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, UU- Roskilde og Roskilde Kommune 1. marts 2012 1. marts 2014 Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, UU- Roskilde og Roskilde Kommune 1. marts 2012 1. marts Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der skal

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

De store infrastrukturinvesteringer

De store infrastrukturinvesteringer De store infrastrukturinvesteringer Oplæg Femern Belt Development Jan Hendeliowitz Beskæftigelsesministeriet, Arbejdsmarkedsstyrelsen 17. september 2013 Større infrastrukturprojekter i Region Sjælland

Læs mere

Partnerska bsafta le

Partnerska bsafta le Partnerska bsafta le mellem Vejen K dansk b vooerl..,.., HANSENBERG ~ fl J _ C ~EKNSK SKOLE ESBJERG ,. HANSEN DERi"~ 1r ~~~~~,.

Læs mere

Bedre ungdomsuddannelser

Bedre ungdomsuddannelser Bedre ungdomsuddannelser - en forudsætning for regional vækst og udvikling Bedre ungdomsuddannelser - en forudsætning for regional vækst og udvikling Regionerne og de regionale vækstfora har via målrettede

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1 EUD-reform - med fokus på kvalitet Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet Side 1 Den smeltende isflage Faldende søgning fra 9./10. kl.: Fra 29 pct. i 2006 til 19 pct. i 2012 Højt frafald:

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg UU-Frederiksberg Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg Finsensvej 86, 2 sal 2000 Frederiksberg www.uu-frederiksberg.dk Vejledning i 8.klasse Kollektiv orientering om uddannelsessystemet Uddannelsesmesse

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Halsnæ Regional Udviklingsplan 2012 Uddannelse Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Regionen har en rolle i forhold til at facilitere et bredt samarbejde regionalt mellem kommuner og

Læs mere

i nyhedsbrevet i denne uge vil ledigheden i bygge- og anlægsbranchen bliver afløst af decideret mangel på arbejdskraft i Nordjylland.

i nyhedsbrevet i denne uge vil ledigheden i bygge- og anlægsbranchen bliver afløst af decideret mangel på arbejdskraft i Nordjylland. Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). Nordjylland får mangel på faglært arbejdskraft side 2 Alt for lille tilgang til erhvervsuddannelserne side 3 Bedre oplysning om muligheder som faglært

Læs mere

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Manglen på praktikpladser er massiv på de store fag. Næsten en tredjedel af antallet af elever, der mangler en praktikplads i en virksomhed, er inden

Læs mere

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro.

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Indeks. 2009=100 Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Baggrunden for en uddannelsesstrategi. Udviklingen på arbejdsmarkedet med bortfald af arbejdspladser, specielt i industrien, og nye

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, EUC Sjælland, UUV Køge Bugt og Greve Kommune 1. juli 2012 1.

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, EUC Sjælland, UUV Køge Bugt og Greve Kommune 1. juli 2012 1. Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, EUC Sjælland, UUV Køge Bugt og Greve 1. juli 2012 1. juli 2014 Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere

Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg

Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg Grafisk Uddannelsesudvalgs Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg En guide til medlemmer i de lokale uddannelsesudvalg Velkommen til det lokale uddannelsesudvalg Grafisk Uddannelsesudvalg

Læs mere

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked Maj 2011 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked UDBUD AF OG EFTERSPØRGSEL PÅ UFAGLÆRT ARBEJDSKRAFT FREM TIL 2020 1 INDLEDNING I denne pjece præsenteres de

Læs mere

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse.

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer,

Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Nyborg Strand 04-11-2014 Jørgen Brock, jb@uvm.dk Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Frafald Frafald på gymnasiale

Læs mere

b. Oplysningsarbejde om vigtigheden af praktikpladssøgning for kommende elever på teknisk skole i samarbejde med udskolingen.

b. Oplysningsarbejde om vigtigheden af praktikpladssøgning for kommende elever på teknisk skole i samarbejde med udskolingen. Partnerskabsattale mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole, Roskilde Tekniske skole, UU-Vestegnen og Høje-Taastrup Kommune 1. november 2011-1. november 2013 Indledning Parterne bag denne aftale

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

Elever på erhvervsuddannelserne

Elever på erhvervsuddannelserne 6 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Elever på erhvervsuddannelserne 1.1 Indledning og sammenfatning... side 33 1.2 Erhvervsuddannelserne - et overblik... side 34 1.3 Nye elevers almene kvalifikationer... side 4

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Fælles fynsk beskæftigelsesplan

Fælles fynsk beskæftigelsesplan 2015 Fælles fynsk beskæftigelsesplan Udkast til fælles fynsk del af Beskæftigelsesplan 2015 Baggrund Til de fynske beskæftigelsesplaner i 2014 var der for første gang aftalt et tillæg i form af en fælles

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0.

Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0. 2004-2011 Aspose Pty Ltd. Bedre Copyright og mere attraktive erhvervsuddannelser Aftale mellem regeringen (S og RV), V, DF, SF, LA og K om en reform af erhvervsuddannelserne Aftale om reform af erhvervsuddannelserne

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg Samrådsspørgsmål V (stillet af Nanna Westerby (SF)): Ministeren bedes redegøre for, hvilke initiativer ministeren

Læs mere

Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft

Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft 1 Viden fra andre erhvervsuddannelser og efteruddannelse Erhvervsudvalg/ brancheforeninger optaget af mangel på uddannet arbejdskraft, trods arbejdsløshed nu Efteruddannelsesudvalg

Læs mere

I NNS-Randers vil vi arbejde med følgende områder: 1. ELEVER: Vi ønsker at arbejde med uddannelsesparatheden hos Munkholmskolens overbygningselever

I NNS-Randers vil vi arbejde med følgende områder: 1. ELEVER: Vi ønsker at arbejde med uddannelsesparatheden hos Munkholmskolens overbygningselever Projektbeskrivelse Ny Nordisk Skole Randers Deltagere i projektet Munkholmskolen, Bymarksvej 18, Stevnstrup, 8870 Langå Randers Social- og Sundhedsskole, Minervavej 47, 8960 Randers SØ Tradium Randers,

Læs mere

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator.

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator. Lærlingeprojektet Øget sikkerhed for elever i bygge- og anlægsbranchen Alt for mange lærlinge 1 og unge nyansatte kommer til skade i bygge- og anlægsvirksomheder og på byggepladser. Forskning om lærlinge

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT Workshop på lederseminar for VEU-Centrene region Midtjylland RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT 27. november 2012 Ulla Nistrup 1 Program for workshoppen Introduktion til workshop 30 min.

Læs mere

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER INDLEDNING Den politiske målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015, udfordres af manglen på lære- og elevpladser

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Indhold Vækst med afsæt i traditionerne 3 Uddannelsesaftaler på virksomhedens betingelser 4 Den almindelige aftale 5 Ny mesterlæreaftale 6 Kombinationsaftale

Læs mere

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Flere unge skal have en erhvervsuddannelse hvordan bidrager erhvervsskolereformen til dette. Oplæg ved Vicedirektør Hanne Muchitsch, Aalborg

Læs mere

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den 24.02.2015 Indhold Indledning - arbejdsmarkedspolitikkens tilblivelse...

Læs mere

På finansloven for 2015 er afsat 30 mio. kr. til tilskudsordningen, der finansieres af AUB.

På finansloven for 2015 er afsat 30 mio. kr. til tilskudsordningen, der finansieres af AUB. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag Til faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg (c/o erhvervsskolerne) Marts 2015 Ref. nr.: AUB-50-02-01 Tilskudsordning til faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg

Læs mere

UDDANNELSESAFTALER TEKNISK SKOLE SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE

UDDANNELSESAFTALER TEKNISK SKOLE SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE UDDANNELSESAFTALER TEKNISK SKOLE SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE aarhustech.dk HVERT ÅR STARTER FLERE END 30.000 PÅ AARHUS TECH Som en af de største erhvervsskoler i Danmark spænder vi vidt

Læs mere

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Vækst med afsæt i traditionerne I Danmark har vi lang tradition for erhvervsuddannelser bestående af en kombination af teoretiske og praktiske forløb.

Læs mere

Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen. December 2012

Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen. December 2012 Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen December 2012 2 / 10 Indholdsfortegnelse 1 Anlæggelse af Femern Bælt Forbindelsen 2 2 Beskæftigelseseffekter 2 3 Direkte

Læs mere

Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet

Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter er sat i verden for at tilvejebringe ny viden

Læs mere

Nye regler og redskaber på vejledningsområdet

Nye regler og redskaber på vejledningsområdet Nye regler og redskaber på vejledningsområdet Vejledningskontorets informationsmøder september 2010 Kontorchef Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 Side 1 Program Velkomst og indledning Unges og kommuners

Læs mere

Minianalyse: De ufokuserede studenter

Minianalyse: De ufokuserede studenter Minianalyse: De ufokuserede studenter En regional analyse af unge uden job og viste sidste år, at der i regionen er 4.100 unge mellem 22 og 30 år, der ikke har fået sig en erhvervskompetencegivende efter

Læs mere

Nye vinde omkring erhvervsuddannelserne

Nye vinde omkring erhvervsuddannelserne Nye vinde omkring erhvervsuddannelserne Erhvervsuddannelsesreformen (og andre uddannelsesspørgsmål) V/Claus Christensen, JU - Beder Målsætning: Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen.

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

Uddannelsesmulighederne i beskæftigelsesreformen

Uddannelsesmulighederne i beskæftigelsesreformen Uddannelsesmulighederne i beskæftigelsesreformen Specialkonsulent Kristian Bak, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Arbejdsmarkedsdirektør Peter Graversen, Arbejdsmarkedskontor SYD Indhold i oplægget

Læs mere

EUD-reformen og de mest udsatte unge. Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25.

EUD-reformen og de mest udsatte unge. Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25. EUD-reformen og de mest udsatte unge Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25. Hvad skaber vækst og udvikling i DK? 2001 00 erne 10 erne Margrethe Vestager: Produktionssamfundet

Læs mere

21. januar 2015 Analysenotat. Praktikpladspotentiale benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet

21. januar 2015 Analysenotat. Praktikpladspotentiale benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet 21. januar 2015 Analysenotat Praktikpladspotentiale og benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet Indholdsfortegnelse Resume 3 1. Indledning 7 Baggrund og formål 7 Tilgang og metode 8 2.

Læs mere

UDDANNELSESAFTALER SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE

UDDANNELSESAFTALER SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE UDDANNELSESAFTALER SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE Forestil dig en verden uden faglærte. Det er nu, vi skal sørge for fremtidens arbejdskraft. Alle prognoser viser, at der bliver mangel på

Læs mere

effektmodel 2012 uddannelser i verdensklasse

effektmodel 2012 uddannelser i verdensklasse uddannelser i verdensklasse Syddansk Uddannelsesaftales effektmodel 2012 Aftalens parter Region Syddanmark Kommunerne i Syddanmark Ungdommens Uddannelsesvejledning Produktionsskolerne Landbrugsskolerne

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

1. År 2011 blev et flot praktikplads år

1. År 2011 blev et flot praktikplads år Marts 2012 Nyt om uddannelse 1. År 2011 blev et flot praktikplads år Indgåede uddannelsesaftaler 2011 2010 2011 Procent (i hele tal) Bil, fly og andre transportmidler 2.173 2.135-2 % Bygge og anlæg 5.156

Læs mere

Evaluering Comfortness Oplæg netværksmøde den 10 december2014

Evaluering Comfortness Oplæg netværksmøde den 10 december2014 Evaluering Comfortness Oplæg netværksmøde den 10 december2014 Anders Hedetoft (hedetoft@crt.dk) og Tage Petersen (tp@crt.dk), Center for Regional og Turismeforskning Hvad vil jeg tale om Erfaringer fra

Læs mere

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 Sætter nydanske drenges ressourcer i spil Fortsætter sin støtte til alternative lektiecaféer og ung-til-ung metoder Intensiverer oplysning om uddannelse til nydanske forældre

Læs mere

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Projektbeskrivelse Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige Baggrund: I Assens kommune har langtidsledigheden generelt været faldende det seneste

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

PRAKTIKPLADSUDFORDRINGEN EFTERSPØRGSEL OG UDBUD AF PRAKTIKPLADSER

PRAKTIKPLADSUDFORDRINGEN EFTERSPØRGSEL OG UDBUD AF PRAKTIKPLADSER PRAKTIKPLADSUDFORDRINGEN EFTERSPØRGSEL OG UDBUD AF PRAKTIKPLADSER Redaktion: Karina Fredenslund Ramsløv, konsulent, DEA og Morten Anthonsen, projektassistent, DEA Udgiver: DEA Tryk: Best-Buy-Broker A/S

Læs mere

De samfundsøkonomiske konsekvenser af Folkemødet på Bornholm - 2015

De samfundsøkonomiske konsekvenser af Folkemødet på Bornholm - 2015 De samfundsøkonomiske konsekvenser af Folkemødet på Bornholm - 2015 Jie Zhang og Lene Feldthus Andersen Center for Regional- og Turismeforskning Titel: De samfundsøkonomiske konsekvenser af Folkemødet

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere