Jeg har med stor interesse henover sommeren fulgt med i debatten om topskatten.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jeg har med stor interesse henover sommeren fulgt med i debatten om topskatten."

Transkript

1 Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 745 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 12. september 2014 Samråd i Skatteudvalget den 27. august efter spørgsmål af 17. juli 2014 stillet efter ønske fra Brian Mikkelsen (KF) Spørgsmål Ministeren bedes forholde sig til artiklen i Børsen den 14. juli 2014, Vismænd smider bombe i debat om lavere skat. I artiklen anfører bl.a. to økonomiske vismænd, at Finansministeriet undervurderer de dynamiske effekter, der er forbundet med afskaffelse af topskatten. Talepunkter Jeg har med stor interesse henover sommeren fulgt med i debatten om topskatten. Det er jo et område med rigtig mange interessenter, og det er derfor helt naturligt, at der er stor og bred interesse for området. Det har været en meget teknisk præget debat. Men bag de mange tekniske udtryk som elasticiteter og selvfinansieringsgrader ligger jo også en politisk debat. Det er derfor vigtigt for mig at understrege, at topskatten sikrer, at det er de bredeste skuldre, der bærer mest. Det mener regeringen, og det mener jeg, er det mest rimelige. Topskatten bidrager til omfordeling i samfundet. Det er kun personer med lønindkomster over godt kr. før AM-bidrag (og kr. efter AM-bidrag), der betaler topskat.

2 Side 2 af 9 I 2013 betalte ca skatteydere topskat, svarende til ca. 12 pct. af alle skatteydere. Regeringen lempede topskattegrænsen i Lempelsen indfases frem til Lempelsen betyder, at mange flere almindelige lønmodtagere fremover ikke betaler topskat. Det er altså en lettelse, som også gavner helt almindelige familier. Lempelsen er passende og regeringen har derfor ingen planer om flere lettelser i topskatten. Jeg er i tvivl om, hvorvidt Venstre deler det synspunkt. Det er noget uklart. Andre toner rent flag med et ønske om at fjerne topskatten. Liberal Alliance mener jo fx at alle maksimalt skal betale 40 pct. i skat, og at alle både de bredeste og de mindre brede skuldre skal bære lige meget. Men den holdning deler regeringen ikke, og der er heldigvis ikke 90 mandater, der deler Liberal Alliance s holdning. Men nu går vi over til sommerens debat. Sommerens debat har ikke kun drejet sig om politiske drøftelser af, om der skal lempes i skatten for de rigeste eller om borgerne skal have en ordentlig service. Debatten har grundlæggende drejet sig om, hvorvidt den nyeste forskning giver anledning til at mene, at Finansministeriet skal ændre vurderingen af, hvad det betyder for de offentlige finanser at afskaffe eller sænke topskatten, når de [ekstra] såkaldte dynamiske effekter medregnes. Mere teknisk drejer debatten sig om to forskellige elasticiteter. En der måler effekten af skatteændringer på arbejdsudbuddet og en der måler effekten på skattepligtig indkomst.

3 Side 3 af 9 I sommerens debat er disse to blevet blandet sammen. Det har ført til misforståelser. Det er her afgørende, at man forholder sig til, hvad det er for effekter, der medregnes i de to forskellige elasticiteter, og hvordan disse effekter påvirker den offentlige saldo. Det er disse forhold, jeg vil forsøge at redegøre for i dag. Økonomiske virkninger af topskat Topskatten har ligesom alle andre skatter en række forskellige økonomiske virkninger, der grundlæggende bør afvejes mod hinanden. Statens umiddelbare mindreprovenu ved at fjerne topskatten udgør i omegnen af 14 mia. kr. Topskatten har på linje med andre indkomstskatter i øvrigt negativ betydning for privatforbruget, fordi den reducerer den disponible indkomst for topskatteydere Det lavere privatforbrug indebærer lavere indtægter fra moms og afgifter. I faglige termer taler man om tilbageløb fra moms og afgifter. Efter tilbageløb udgør statens mindreprovenu ved at fjerne topskatten således ca. 10½ mia. kr. Topskatten har desuden en negativ virkning på arbejdsudbuddet i forhold til det antal timer, som den enkelte skatteyder vælger at arbejde. Virkning på arbejdsudbuddet Virkningen af lavere skatter på arbejdsudbuddet er velbelyst. Der er en del forskning, der relativt klart viser, at der positive, men begrænsede effekter.

4 Side 4 af 9 Samtidig er det også sikkert og erfaringsunderbygget, at et øget arbejdsudbud på sigt vil føre til en øget beskæftigelse. Og at øget beskæftigelse vil forbedre de offentlige finanser via øgede skatter og afgifter samt lavere udgifter til overførselsindkomst. Virkningen på de offentlige finanser af en afskaffelse af topskatten er derfor lavere end den umiddelbare reduktion af skatteindtægterne. Øget forbrug og arbejdsudbud giver øgede indtægter til staten via andre skatter og afgifter. I sommerens debat har der ikke været stillet forskningsmæssigt spørgsmålstegn ved den arbejdsudbudselasticitet, som Finansmisteriet anvender. Når der i Børsen den 19. august står, at Finansministeriet regner med en elasticitet på 0,1, mens nyere forskning peger på, at der er tre gange så stor effekt på arbejdsudbuddet af at sænke marginalskatten så afspejler det grundlæggende den misforståelse, der har været i debatten. Udsagnet blander elasticiteten på arbejdsudbuddet sammen med elasticiteten på skattepligtig indkomst. Med udgangspunkt i en arbejdsudbudselasticitet på 0,1 vurderer Finansministeriet, at det højere arbejdsudbud øger skatte- og afgiftsindtægter med i omegnen af 3½ mia. kr. Virkningen på de offentlige finanser af ændrede indkomstskatter opgøres således efter tilbageløb og adfærd. Det er fortsat Finansministeriets vurdering, at en afskaffelse af topskatten indebærer et mindreprovenu for statskassen på ca. 7 mia. kr. (14-3½ - 3½ = knap 7) efter tilbageløb og adfærd. Det er i øvrigt også det, som både Finansministeriet og Skatteministeriet har svaret Folketinget i løbet af foråret. Seneste forskning ift. effekter af topskatten I de senere år har den økonomiske litteratur om ændringer i indkomstskatten handlet meget om effekter på produktivitet, løn

5 Side 5 af 9 og velstand i forhold til marginalskatterne. Dvs. effekter, der kommer ud over virkningen på arbejdsudbuddet, og måles ved elasticiteten på den skattepligtige indkomst. Det kan fx være effekter fra uddannelse, mobilitet i forhold til job og karriere, flid og arbejdsindsats. For særligt topskatteyderne kan international mobilitet desuden betyde noget. Men der indgår også effekter som skatteplanlægning og skatteunddragelse, herunder sort arbejde. Det er konsekvenserne for de offentlige finanser af nogle af disse effekter, der har været diskuteret i sommerens løb. Der er to spørgsmål i denne debat; For det første, hvor store er disse andre effekter på de samlede indkomster i økonomien? Og for det andet:, Hvad betyder effekterne for de offentlige finanser. Uddannelse, mobilitet, flid, skatteplanlægning og sort arbejde mv. Nyere forskning gennem de seneste år beskæftiget sig med det første spørgsmål og søgt at fastlægge størrelsen af effekterne på skattepligtig indkomst, når skatten sættes ned. Ændringer i den skattepligtige indkomst omfatter i princippet både effekter af øget arbejdsudbud og effekter som følge af højere løn. En del af resultaterne peger i retning af, at der kan være større effekter på skattegrundlagene ved en nedsættelse af topskatten end det der følger af øget arbejdsudbud. Visse forskningsresultater peger imidlertid også på, at effekterne kan være overvurderede. Fx undersøger et studie af Peer Ebbesen Skov, Søren Leth- Petersen og Claus Thustrup Kreiner adfærdsvirkningerne ved sænkningen af marginalskatten i forbindelse med Forårspakke 2.0. Her blev marginalskatterne sænket ved bl.a. at fjerne mellemskatten.

6 Side 6 af 9 Undersøgelsen viser, at et stort antal skatteydere spekulerede i at flytte indkomster fra 2009 til 2010, hvor indkomstskatterne blev sænket. Forfatterne vurderer, at ca. 2/3 af den målte stigning i den skattepligtige indkomst dette år kan tilskrives indkomstflytning. Sådanne forhold kan indebære, at de strukturelle effekter overvurderes, når man betragter ændringen i den skattepligtige indkomst. Undersøgelsen finder i øvrigt at effekten af skatteændringer er nogenlunde på niveau med Finansministeriets vurdering, selv om den altså søger at fange andre effekter af skatteændringer end arbejdsudbud. Andre forskere har peget på, at virkningen på den skattepligtige indkomst overvurderes, idet ændringer i indkomstskatten kan medføre at arbejdsindkomst fx beskattes som kapitalindkomst og omvendt. Den mulighed har hovedaktionærer. I DØR s rapport fra efterår 2011 analyseredes effekten af ændringer i den skattepligtige indkomst. Det førte på linje med nyere internationale resultater til, at de dynamiske effekter af skatteændringer er større end det, der ligger til grund for Finansministeriets vurderinger, men inden for den almindeligt anerkendte empiriske usikkerhed. En del af de større effekter kan som nævnt henføres til produktivitetsforbedringer. I artiklen i Børsen den 14. juli 2014 refereres til en artikel af Jakob Roland Munch, Claus Thustrup Kreiner og Jørgen Whitta- Jacobsen, hvor de som noget nyt søger at vurdere mobilitetseffekter på produktivitet og løn. Resultatet af analysen er, at lavere marginalskatter vil have en større positiv effekt på arbejdsindkomsterne end hidtil lagt til grund. Med andre ord, at elasticiteten af en skattesænkning på den skattepligtige indkomst er større. I artiklen understreges de betydelige usikkerheder, der er i bestemmelsen af denne elasticitet. Størrelsen af elasticiteten af skattepligtig indkomst har betydning for beregningen af velstandseffekter af lavere marginalskatter, hvis effekten skyldes forøget produktivitet. Resultatet trækker

7 Side 7 af 9 således i retning af en større velstandseffekt ved fjernelse af topskatten. Der kan argumenteres kvalitativt for de ekstra effekter på produktivitet og løn af skattesænkninger, men der er betydelig usikkerhed om den kvantitative betydning. Kleven og Schultz finder i en anden ny analyse på danske data, at elasticiteten på den skattepligtige indkomst udgør i omegnen af [0,15-0,30]. Det er samtidig værd at notere sig, at det kan tage tid før adfærdsvirkninger indtræder. Hvis adfærdsændringer fx kræver uddannelse er der en naturlig forsinkelse. Også mobilitet kræver noget tilpasning, men dog formentlig kortere end for uddannelse. Der udestår forsat analyser af længden af denne forsinkelse inden velstandseffekterne optræder. Det væsentlige i sommerens debat er altså, at elasticiteten på arbejdsudbuddet har været blandet sammen med elasticiteten på skattepligtig indkomst, og at vismændene og Finansministeriet er enige om beregningsmetoder i forhold til vurdering af effekten af øget arbejdsudbud på de offentlige finanser. Virkningen på de offentlige finanser Hvis vi herefter vender os mod det andet spørgsmål i sommerens debat, hvad er så konklusionen i forhold til virkningerne af lavere topskat på de offentlige finanser? Lad mig indledningsvist slå fast: For mig vil det være langt mere alvorligt at opdage, at der er behov for at finde ekstra finansiering på grund af, at adfærdseffekterne af skattelettelser viser sig at være lavere end forudsat, fremfor at opdage, at de blev større, og der dermed er ekstra råderum til at finansiere andre aktiviteter eller skattelettelser

8 Side 8 af 9 Med andre ord; vi skal ikke eksperimentere med den offentlige økonomi for at få kortsigtede politiske gevinster. Så sender vi bare en regning til børnebørnene. Men som nævnt er der to forhold, som har betydning for effekten af lavere skatter. For det første er der usikkerhed om, hvor store effekterne af lavere skatter er på den skattepligtige indkomst. Det er det jeg netop har forklaret. For det andet er der usikkerhed om, i hvilket omfang de effekter af skatteændringer, som fungerer via stigninger i timelønnen samlet set fører til en forbedring af de offentlige finanser. Det skyldes, at timelønsstigninger i den private sektor må forventes at påvirke løndannelsen i den offentlige sektor og via satsreguleringen også størrelsen af overførselsindkomsterne. Vismændene m.fl. er enige i dette. På indtægtssiden vil øget produktivitet føre til højere løn, større skattepligtig indkomst og dermed større skatteindtægter. På udgiftssiden vil de offentlige lønninger have tendens til at udvikle sig parallelt med lønningerne i den private sektor, bl.a. gennem de offentlige overenskomster via reguleringsordningen. Derfor vil de offentlige lønudgifter ligeledes have tendens til at vokse med produktivitetsvæksten. Endelig vil de offentlige overførselsudgifter som kontanthjælp og førtidspension via satsreguleringen blive forøget i takt med de højere lønstigninger på det private arbejdsmarked. Derfor giver effekter der virker gennem ændret timeløn i den private sektor typisk ikke en forbedring af de offentlige finanser i samme omfang som øget arbejdstid. De nyere forskningsresultater ændrer ikke på den konklusion. Selvom effekten på den offentlige saldo kan være begrænset er det vigtigt at få belyst effekter på løn- og produktivitet af skattesænkninger.

9 Side 9 af 9 Derfor vil jeg afslutningsvist sige, at det grundlæggende er et godt og spændende bidrag som Munch, Kreiner og Whitta-Jacobsen er kommet med. På basis af usikkerhed om produktivitetseffekternes størrelse og de afledte effekter på de offentlige udgifter vurderer Finansministeriet fortsat, at provenuvirkningen ved en afskaffelse af topskatten er knap 7 mia. kr. på baggrund af de hidtidige antagelser om små, men positive effekter på arbejdsudbuddet. Finansministeriet vil også fremadrettet løbende følge med i den danske og internationale forskning, og overveje om nyere resultater giver anledning til at revurdere ministeriets beregningsforudsætninger. Men det er helt afgørende, at det fortsat er Finansministeriet, der vurderer, hvordan der regnes, og hvad det indebærer for de offentlige finanser at ændre i skattereglerne. Om der så skal gennemføres et indgreb i form af fx lavere topskat, det er og skal være en politisk afvejning. Så hvis jeg lige kort skal opsummere. Den måde, vi har indrettet det danske velfærdssamfund, gør, at overførselsindkomsterne og de offentlige lønninger vil stige, i takt med at lønningerne stiger på det private arbejdsmarked. Sådan mener regeringen fortsat, at det skal være.

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 13. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 600 (Alm. del) af 20. september

Læs mere

Finansudvalget L 201 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Finansudvalget L 201 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Finansudvalget 2013-14 L 201 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 4. november 2014 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 38 (L 201) af 25.

Læs mere

PROBLEMET LIGGER I TOPPEN

PROBLEMET LIGGER I TOPPEN Oktober 2016 PROBLEMET LIGGER I TOPPEN AF SENIORCHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK Mere end hver fjerde fuldtidsbeskæftiget betaler i dag topskat. Sammenlignet med andre lande betaler danske topskatteydere

Læs mere

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Analyse 19. november 2015 Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Regeringens målsætning er, at flere skal i arbejde og at færre skal være på offentlig forsørgelse.

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

Topskat, arbejdsudbud og velfærd

Topskat, arbejdsudbud og velfærd Topskat, arbejdsudbud og velfærd Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 13 Offentligt Claus Thustrup Kreiner Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Professorer ved Københavns Universitet I formandsskabet for De

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 324 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 324 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 324 Offentligt 19. marts 2015 J.nr. 14-5325303 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 324 af 22. december

Læs mere

Til Folketingets Lovsekretariat. Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen.

Til Folketingets Lovsekretariat. Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen. J.nr. 2005-318-0433 Dato: Til Folketingets Lovsekretariat Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen /Thomas Larsen Spørgsmål:»Vil ministeren oplyse, hvilke

Læs mere

Topskat, arbejdsudbud og velfærd

Topskat, arbejdsudbud og velfærd Topskat, arbejdsudbud og velfærd Claus Thustrup Kreiner Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Professorer ved Københavns Universitet I formandsskabet for De Økonomiske Råd Høring om dynamiske effekter af lettelser

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Endeligt svar på Finansudvalgets spørgsmål nr.523(alm. del)af 24. september 2013stillet efter ønske frajesper Petersen (S)

Endeligt svar på Finansudvalgets spørgsmål nr.523(alm. del)af 24. september 2013stillet efter ønske frajesper Petersen (S) Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 523 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 11. april 2014 Endeligt svar på Finansudvalgets spørgsmål nr.523(alm.

Læs mere

FORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND

FORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 3 79 19. december 011 FORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND Skatteministeriet har i et svar til Folketinget regnet på,

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april /Birgitte Christensen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 283 Offentligt J.nr. 2006-318-0509 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april 2006. (Alm. del). Kristian

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

Lavere aktieskat forgylder de rigeste

Lavere aktieskat forgylder de rigeste Lavere aktieskat forgylder de rigeste Sænkes den øverste aktieskat fra pct. til 7 pct. vil det give en skattelettelse på,6 mia. kr. Heraf vil de,8 mia. kr. gå til den rigeste procent. Den rigeste procent

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt 1. april 2014 J.nr. 13-0230142 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 608af 12. juli 2013 (alm.

Læs mere

Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste

Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de rigeste Både Liberal Alliance og De Konservative er kommet med forslag til skattelettelser, der giver en kæmpegevinst til de rigeste. Gennemføres Liberal

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 16. november 2017 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 562 (Alm. del) af 30. august

Læs mere

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Økonomiske beregninger

Økonomiske beregninger Økonomiske beregninger Betydningen for politiske beslutninger Finanspolitisk netværk den 28. november 2016 Kontorchef Morten Holm De Økonomiske Råds sekretariat Dagsorden 1. Hvorfor regner vi ikke dynamiske

Læs mere

Lad mig begynde med ganske kort at opridse baggrunden for ophævelsen af ligningslovens 33 A.

Lad mig begynde med ganske kort at opridse baggrunden for ophævelsen af ligningslovens 33 A. Skatteudvalget 2012-13 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 22 Offentligt Notat J.nr. 12-0208020 Besvarelse af samrådsspørgsmål B Samrådsspørgsmål B: Ministeren bedes redegøre for forudsætningerne

Læs mere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 559 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 559 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 559 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 5. oktober 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 559 (Alm. del) af 21. september

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

Dynamiske effekter af lavere (top)skat

Dynamiske effekter af lavere (top)skat Dynamiske effekter af lavere (top)skat Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 15 Offentligt Høring i Folketingets Skatteudvalg 22. Oktober 2014 Lars Andersen Direktør i AE www.ae.dk Program Hvad fortæller

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt 8. juni 2016 J.nr. 16-0633906 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 453 af 11. maj 2016 (alm. del).

Læs mere

Analyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey

Analyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey Analyse 14. september 2016 Udviklingen i gevinsten ved at arbejde Isabelle Mairey Dette notat belyser udviklingen i den sammensatte marginalskat i bund og top i perioden 1994-2014. Gevinsten ved at arbejde

Læs mere

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001 Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 001 VK-regeringen har i flere omgange gennemført skattelettelser. Det betyder, at der i 010 blev givet skattelettelser for over 50 mia. kr. Skattelettelserne

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 214-1 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 124 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt Finansudvalget 56 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 4. september 6 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 5 (Alm. del) af 4. april 6 stillet efter

Læs mere

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti 3. september 2007 1 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

Balance på de offentlige finanser i 2020 uden VK s skattelettelser

Balance på de offentlige finanser i 2020 uden VK s skattelettelser Balance på de offentlige finanser i uden VK s skattelettelser Regeringen har i forbindelse med forslaget om at afskaffe efterlønnen og fremrykke Velfærdsforliget introduceret et nyt finanspolitisk pejlemærke

Læs mere

(mia kr.) (mia kr.) Personskat Topskattepakke: Sænke topskat med

(mia kr.) (mia kr.) Personskat Topskattepakke: Sænke topskat med Bilag 4b.2 DREAM gennemregning af Dansk Erhvervs skatte- og afgiftspolitik Effekt Mekanisk provenutab Provenutab efter tilbageløb og adfærd Beskæftigelseseffekt* BNP-effekt Forslag (1.000 personer) Personskat

Læs mere

Provenu- og arbejdsudbudseffekter ved skattelettelser

Provenu- og arbejdsudbudseffekter ved skattelettelser N O T A T Provenu- og arbejdsudbudseffekter ved skattelettelser 21. februar 2012 Resumé Lettelser i topskattesatsen fungerer mere effektivt end eksempelvis hævelse af topskattegrænsen, når målet er at

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 323 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 323 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 323 Offentligt 19. januar 2015 J.nr. 14-5325303 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 323 af 22. december 2014

Læs mere

52 mia. kr. i skattelettelser er primært gået til de rigeste

52 mia. kr. i skattelettelser er primært gået til de rigeste mia. kr. i skattelettelser er primært gået til de rigeste Regeringen vil give historisk store skattelettelser. De sidste år er der allerede delt mia. ud i indkomstskattelettelser. Skattelettelser der primært

Læs mere

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007. Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 204 Offentligt J.nr. 2007-318-0593 Dato: 17. april 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007. (Alm.

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

Arbejdsudbud og indkomstskat

Arbejdsudbud og indkomstskat Arbejdsudbud og indkomstskat Bo Sandemann Rasmussen Professor, PhD Institut for Økonomi Aarhus Universitet Outline Baggrund Arbejdsudbud og indkomstskat Deltagelsesbeslutningen Timebeslutningen Provenueffekter

Læs mere

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen Skattereform og analyser i Skatteministeriet Otto Brøns-Petersen Skattereform Provenuvurderinger og analysers formål og krav generelt Central del af det politiske beslutningsgrundlag Bidrager til at indkredse,

Læs mere

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser som følge af de skattepakker, regeringen har gennemført i perioden fra 2001-2010.

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 21. september 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 487 (Alm. del) af 2. september

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Der er plads til en real offentlig forbrugsvækst på 0,7 pct. årligt fra 2014 til 2020 uden nye reformer og til samtidig at sikre balance på den

Læs mere

Dynamiske effekter af en skattereform

Dynamiske effekter af en skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 177 Offentligt OMTRYK februar 2009 Dynamiske effekter af en skattereform Skattekommissionen er i februar 2009 kommet med et bud på en skattereform, der skal ruste Danmark

Læs mere

Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede

Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede En stigning i beskæftigelsesfradraget har været nævnt flere gange som et muligt element i det kommende skatteudspil. Indføres dette ved at den

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 L 43 Bilag 10. Offentligt. Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 ULØ Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31.

Skatteudvalget 2014-15 L 43 Bilag 10. Offentligt. Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 ULØ Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31. Skatteudvalget 2014-15 L 43 Bilag 10 Offentligt Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 ULØ Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt 1. december 2014 J.nr. 14-4868763 Til Folketinget Udvalget

Læs mere

Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik

Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Liberal Alliances forslag om en maksimal marginalskat på 40 pct. koster omkring 33 mia. kr. og har en meget skæv fordelingsprofil. De ti pct. rigeste

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt 7. juni 2016 J.nr. 16-0647347 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 458 af 13. maj 2016 (alm. del).

Læs mere

Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen ( ) Og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen

Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen ( ) Og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Notat: NEDSÆTTELSE AF SELSKABSSKAT FRA 22 TIL 15 PCT. ØGER LØNNEN FOR EN LO-ARBEJDER MED 2.000 KR. 08-07-2016 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (2123 7952) Og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen I

Læs mere

Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 12 mia. kr.

Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 12 mia. kr. Regningen for krisen er dyr for danskerne Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 1 mia. kr. En samlet beregning af regeringens økonomiske krisestyring i form af Forårspakke. og Genopretningspakken

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge

Læs mere

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 28 Offentligt 10. oktober 2016 J.nr. 16-1458020 Politik, Lovmodel og Økonomi MLN Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober

Læs mere

Skattelettelser i bunden kan ikke finansieres af et kontanthjælpsloft

Skattelettelser i bunden kan ikke finansieres af et kontanthjælpsloft Kontanthjælpsloft Skattelettelser i bunden kan ikke finansieres af et kontanthjælpsloft Der er en økonomisk gevinst ved at arbejde i Danmark. Venstre vil dog indføre et såkaldt moderne kontanthjælpsloft

Læs mere

Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant

Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant Skattereformen 2012 medfører, at dagpengenes værdi i forhold til lønningerne fremover bliver forringet markant. Dato: 12. oktober 2015 Int.: VSK, MK Det

Læs mere

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt 9. november 2016 J.nr. 16-1566775 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 33 af 12. oktober 2016 (alm.

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Umiddelbart mindreprovenu

Umiddelbart mindreprovenu Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 139 Offentligt Notat 15. december 2015 J.nr. 15-3244828 Selskab, Aktionær og Erhverv Provenunotat Notatet beskriver de overordnede beregningsmæssige

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Topskat betales ikke af almindelige lønmodtagere

Topskat betales ikke af almindelige lønmodtagere Topskat Topskat betales ikke af almindelige lønmodtagere Et argument, der ofte bruges for at lette topskatten, er, at personer med almindelige job som lærere og sygeplejersker betaler topskat. Antallet

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde 23.04.2008 Mere velfærd kræver mere arbejde 1 Politikerne er generelt enige om tre ting Mere velfærd Skattetrykket skal ikke stige Sammenhæng mellem indtægter og udgifter (finanspolitisk holdbarhed) Udfordringen

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE

FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE . august af Jonas Schytz Juul direkte tlf. Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE Regeringens skatteforslag giver skattelettelser til de rigeste på næsten. kr., mens de fattigste ti procent får

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 76 af 27. oktober Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 76 af 27. oktober Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL). Finansudvalget 2015-16 L 1 Bilag 3 Finansudvalget 2015-16 L 1 endeligt svar på spørgsmål 76 28. oktober 2015 J.nr. 15-3056666 Til Folketinget Finansudvalget Vedrørende L 1 - Forslag til finanslov for finansåret

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene?

Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene? Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene? Jan Rose Skaksen, Økonomisk Institut, CBS Jens Sand Kirk, DREAM Peter Stephensen, DREAM 1. Introduktion Danmark har

Læs mere

CEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat:

CEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat: notat: SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT 13-05-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen SU-reform:

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

Partiernes bud på væksten i det offentlige forbrug i 2020- planen. Konsekvens for udgifter og offentlig beskæftigelse.

Partiernes bud på væksten i det offentlige forbrug i 2020- planen. Konsekvens for udgifter og offentlig beskæftigelse. 22. maj 12 Partiernes bud på væksten i det offentlige forbrug i - planen. Konsekvens for udgifter og offentlig beskæftigelse. Af Jakob Hald og Esben Anton Schultz Partiernes udmeldinger og beregnede konsekvenser

Læs mere

Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0

Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0 6. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33557722 / 30291107 Resumé: Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0 Den netop indgåede skatteaftale mellem VK og DF giver en gennemsnitlig

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 550 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 550 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 550 Offentligt 12. oktober 2016 J.nr. 16-0846323 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 550 af 4. juli 2016 (alm.

Læs mere

Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Vækst i velstand på 90 mia. kr. via arbejdsmarkedsreformer kendte produktivitetsreformers 25-08-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé

Læs mere

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne DI Analysepapir, januar 2012 Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Det offentlige forbrug udgør en i både historisk og international sammenhæng

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).

Læs mere

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER Siden 1970 er der sket en fordobling i antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 840.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere er fordoblet

Læs mere

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK i:\marts-2001\venstre-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK Venstres skattepolitik bygger på et skattestop og nedbringelse af skatterne i takt med, at

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 31. marts 2006.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 31. marts 2006. Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 273 Offentligt J.nr. 2006-318-0508 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 273-278 af 31. marts 2006. (Alm. del). Kristian

Læs mere

Historisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke

Historisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke Historisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke Regeringens Genopretningspakke giver i 2013 et tab for de ti pct. fattigste på 3,3 pct., mens de ti pct. rigeste får et tab på 0,1 pct. Det relative

Læs mere

Til Folketinget Skatteudvalget

Til Folketinget Skatteudvalget 12. januar 2017 J.nr. 16-1692470 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af personskatteloven

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del foreløbigt svar på spørgsmål 595 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del foreløbigt svar på spørgsmål 595 Offentligt Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del foreløbigt svar på spørgsmål 595 Offentligt 19. marts 2015 J.nr. 14-2927792 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 595 af 28. maj

Læs mere