Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt

Transkript

1 Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt 7. juni 2016 J.nr Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 458 af 13. maj 2016 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra René Gade (ALT). Karsten Lauritzen / Peter Bach-Mortensen

2 Spørgsmål Vil ministeren i forlængelse af svaret på SAU alm. del spørgsmål 336 redegøre for den gennemsnitlige marginalløn i kroner og ører for en ekstra times arbejde før og efter skat (altså timelønnen i 2016-priser før og efter skat) for hvert indkomstdecil i 2016-priser for årene 1980, 1990, 2000, 2005, 2010 og 2014? Hvis den gennemsnitlige timeløn for hvert decil ikke er tilgængelig, bedes ministeren beregne et estimat. Svar I svaret på SAU (alm. del) spørgsmål nr. 336 vises de gennemsnitlige skatter og de gennemsnitlige marginalskatter for befolkningen opdelt efter placering i indkomstfordelingen (deciler) i årene 1980, 1990, 2000, 2005, 2010 og Den gennemsnitlige timeløn før skat for personer i de nævnte grupper er beregnet som gennemsnittet af timelønnen for alle voksne personer under folkepensionsalderen, der har arbejdet i mere end ca. 100 timer, jf. tabel 1. Det er således kun personer, der har arbejdet ud over en vis minimumsgrænse, der indgår i opgørelsen. Det bemærkes, at der ikke foreligger præcise oplysninger om timelønnen på personniveau. Tabel 1. Timelønninger før skat (2016-niveau) efter indkomstdecil Decil Kr. Kr. Kr. Kr. Kr ,20 154,24 160,70 170,08 164, ,02 146,54 153,88 162,43 159, ,50 151,47 158,73 166,27 162, ,34 157,86 165,37 173,64 168, ,30 164,94 173,30 181,11 177, ,58 173,02 182,60 190,98 187, ,00 181,30 191,92 202,30 199, ,48 189,12 202,51 214,89 212, ,17 202,30 216,24 232,84 233, ,62 261,90 279,83 321,03 323,12 Alle 180,34 188,37 199,26 214,04 211,77 Anm.: Timelønningerne er opgjort for årige og er eksklusive pensionsbidrag (både egne og arbejdsgiveres). Opgørelsen af lønindkomst er mindre nøjagtig i 1990 end i de efterfølgende år. Opgørelse af arbejdstid sker på basis af ATP-indbetaling, hvilket kan føre til en vis usikkerhed i de opgjorte timelønninger og kan påvirke en sammenligning af timelønninger imellem indkomstdeciler og imellem år. Opdelingen på indkomstdeciler sker på basis af familiens ækvivalerede disponible indkomst og omfatter hele befolkningen inkl. børn (0-17-årige) og personer over 64 år, jf. svaret på SAU (alm. del) spørgsmål nr Kilde: Lovmodelberegninger på basis af 33,3 pct. af befolkningen, dog 3,3 pct. for Timelønnen efter skat for personer i de nævnte grupper er beregnet ved at sammenholde timelønningerne, der ligger til grund for opgørelsen i tabel 1, med de pågældende personers marginalskattesatser, jf. tabel 2. Side 2 af 5

3 Tabel 2. Timelønninger efter skat (2016-niveau) efter indkomstdecil Decil Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. 1 97,68 88,77 96,60 108,89 103, ,38 79,21 88,69 98,91 97, ,52 78,41 89,78 99,90 97, ,47 78,20 90,92 102,47 100, ,49 79,61 92,34 105,03 103, ,38 81,93 93,38 108,15 107, ,01 83,46 93,95 111,57 111, ,43 83,75 94,86 114,55 116, ,90 86,89 97,82 119,58 122, ,80 105,56 115,63 154,44 157,18 Alle 76,21 86,20 97,05 116,17 116,36 Anm.: Timelønningerne efter skat er opgjort for årige og beregnet på basis af timelønne før skat, jf. tabel 1, og de marginalskatteprocenter, der er anført i tabel 5 i svaret på SAU (alm. del) spørgsmål nr Kilde: Lovmodelberegninger på basis af 33,3 pct. af befolkningen, dog 3,3 pct. for Forskellen mellem timelønningerne før og efter skat svarer ikke til marginalskatterne i tabel 5 i svaret på SAU (alm. del) spørgsmål nr. 336, da der i beregningen af sidstnævnte også indgår personer uden lønindkomst. Udviklingen i efter-skat timelønnen afspejler dels udviklingen i før-skat timelønnen, dels virkninger af marginalskatteændringer. Eksempelvis blev den højeste marginalskat fra 2005 til 2010 reduceret fra ca. 63 pct. til ca. 56 pct., hvilket svarer en før-skat lønstigning på ca. 19 pct. I samme periode blev marginalskatten på det laveste trin også reduceret, men knap så kraftigt (i størrelsesorden ca. 5 pct.). Forskellen mellem de gennemsnitlige timelønninger før og efter skat skal i øvrigt fortolkes med forsigtighed og kan ikke benyttes til at beregne de gennemsnitlige ændringer i marginalskatten. Teknisk baggrundsinformation Timelønnen for den enkelte person er skønsmæssigt opgjort som årslønnen divideret med et groft mål for den samlede præsterede arbejdstid. Årslønnen er opgjort eksklusive bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger, herunder ATP-bidrag. Da der ikke foreligger oplysninger om den eksakte arbejdstid, baseres opgørelsen på et skøn, som er baseret på ATP-indbetalingerne, som de enkelte arbejdsgivere foretager. Oplysningerne om disse videreformidles til Danmarks Statistik. Skønnet over den præsterede arbejdstid er på denne måde forbundet med en vis usikkerhed. Det er fx ikke muligt at skelne mellem, om en person har et fuldtidsarbejde (37 timer Side 3 af 5

4 pr. uge) eller en noget lavere arbejdstid ned til et niveau på ca. 27 timer, da der skal betales samme ATP-bidrag, hvis arbejdstiden er 27 timer eller mere. Det er heller ikke muligt at se, i hvilket omfang personerne arbejder udover 37 timer pr. uge (hvis det foregår for samme arbejdsgiver). Disse forhold vil føre til en overvurdering af timelønnen, navnlig i de høje indkomstdeciler. Det bemærkes, at der ses bort fra indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed, da der ikke er oplysninger om arbejdsomfang for de selvstændige. Af samme grund ses bort fra indkomster i form af arbejdsmarkedsbidragspligtige honorarer mv. og udenlandsk lønindkomst. I beregningerne af timelønnen er det konkret forudsat, at fuldtidsbeskæftigelse (med højeste ATP-indbetaling) svarer til en årlig arbejdstid på timer, dvs. inklusive ferie og søgnehelligdage. Hvis timelønnen i stedet opgøres på basis af en årlig arbejdstid eksklusive ferie, vil timelønningerne ligge ca. 17 pct. højere. Omregningen af lønnen i de enkelte år til 2016-niveau er sket på samme måde som i svaret på SAU (alm. del) spørgsmål nr Den tekniske opgørelse af årslønnen i 1990 adskiller sig lidt fra opgørelserne i de efterfølgende år, primært fordi der ikke skulle beregnes arbejdsmarkedsbidrag i I 1990 er det således ikke altid er muligt at adskille lønindkomst fra andre typer af indkomster. Det kan betyde, at den opgjorte løn i 1990 er overvurderet i forhold til de efterfølgende år. Forskellen i lønniveauer i 1990 og efterfølgende år vil derfor ikke fuldt ud være et udtryk for en reallønsvækst. Ved en sammenligning af lønniveauer i de forskellige år skal det også holdes for øje, at lønningerne som nævnt ikke inkluderer pensionsbidrag. Over den anførte periode blev arbejdsmarkedspensionerne for mange faggrupper udbygget, hvilket kan betyde, at lønudviklingen eksklusive pensionsbidrag for disse faggrupper fremstår relativt lav i forhold til andre faggrupper, som i forvejen havde udbyggede pensionsordninger. Sidstnævnte persongrupper er typisk placeret relativt højt i indkomstfordelingen. Udviklingen fra 2005 til 2010 og fra 2010 til 2014 kan også være påvirket af ændrede regler for pensionsbeskatning, herunder især indførelse af loftet for indbetalinger på ratepension mv. og afskaffelse af kapitalpensionsordningen. Der er ikke opgjort timelønninger for Det skyldes, at der ikke er tilgængelige oplysninger om arbejdstid, der gør det muligt at opgøre timelønninger efter samme metode som for de øvrige år. Sådanne skøn ville være forbundet med stor usikkerhed og ikke være sammenlignelige med opgørelserne for de øvrige år. Som nævnt i svaret på SAU (alm. del) spørgsmål nr. 336 er det i øvrigt ikke muligt at opgøre marginalskatter efter deciler i 1980, så der kan ikke beregnes timelønninger efter skat i dette år. Side 4 af 5

5 Det skal bemærkes, at personernes placering i indkomstdeciler kan være betinget af mange andre forhold end timeløn, især indkomster for en ægtefælle eller samlever, kapitalindkomsten i familien og personens samlede arbejdstid. En person med en høj timeløn kan således være placeret i et af de lavere indkomstdeciler, fx hvis vedkommende har et lavt arbejdsomfang og store renteudgifter. Omvendt kan en person med en lav timeløn være placeret i et højt indkomstdecil. Dette er formentlig hovedårsagen til, at timelønningerne i decil i de enkelte år ligger på stort set samme niveau. Side 5 af 5