PROBLEMET LIGGER I TOPPEN

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PROBLEMET LIGGER I TOPPEN"

Transkript

1 Oktober 2016 PROBLEMET LIGGER I TOPPEN AF SENIORCHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, Mere end hver fjerde fuldtidsbeskæftiget betaler i dag topskat. Sammenlignet med andre lande betaler danske topskatteydere meget i skat, når de tjener en krone ekstra. Topskatten på 15 pct. hæmmer danske virksomheder i kampen om velkvalificerede og motiverede medarbejdere. En afskaffelse af topskatten vil øge arbejdsudbuddet svarende til knap fuldtidsbeskæftigede personer, og den økonomiske velstand vil stige med 20 mia. kr. målt ved BNP. En halv million danskere eller mere end hver fjerde fuldtidsbeskæftiget betaler topskat i Topskatteyderne betaler knap 68 øre i samlede skatter og afgifter, hver gang de tjener én krone ekstra. Det svarer til ca. 12 procentpoint over gennemsnittet for landene i OECD. Hver fjerde fuldtidsbeskæftiget betaler i dag topskat I Danmark beskattes den sidste krone relativt højt Marginalskat for højtlønnede inkl. forbrugsskatter, 2015, EU15 samt Norge og OECD-gennemsnittet, pct. OECD gennemsnit Spanien Østrig Tyskland Storbritannien Danmark uden topskat Island Holland Grækenland Norge Irland Frankrig Portugal Danmark Finland Italien Belgien Sverige Pct. < Personskatter Forbrugsskatter Anm.: Data for forbrugsskatter er fra 2014; forbrugsskatter for Australien, Grækenland, Japan, Sydkorea, Mexico, Holland, New Zealand og Polen er fra 2013; Estland, Island, Japan og Sydkorea har ikke medregnet bilbeskatning. OECD gennemsnit er uden Luxemborg. Danmark er eksklusiv kirkeskat. Kilde: OECD, Skatteministeriet og DI-beregninger.

2 PROBLEMET LIGGER I TOPPEN DI INDSIGT OKTOBER 2016 SIDE 2 Selv uden topskatten vil den samlede skat af den sidst tjente krone i Danmark fortsat ligge over gennemsnittet for OECD-landene, hvilket især skyldes de relativt høje danske forbrugsafgifter. FAKTA OM TOPSKAT Topskatten udgør 15 procentpoint. Man betaler topskat af indkomst over topskattegrænsen, der i 2016 svarer til en årlig bruttoindkomst inden fradrag af arbejdsmarkedsbidrag på godt kr. Inden man betaler topskat, har det offentlige trukket et arbejdsmarkedsbidrag på otte pct. af indkomsten. Derfor øger topskatten beskatningen af bruttoindkomsten med ca. 14 procentpoint. (15 0,92). Med topskatten betaler topskatteydere typisk 56,4 øre i personskatter (inklusiv kirkeskat), hver gang de tjener én krone mere. I Danmark betaler vi samtidig moms og afgifter til den danske statskasse, når vi bruger lønnen på at købe varer og serviceydelser. Inklusiv moms og afgifter betaler topskatteydere 68 øre i skat, hver gang de tjener en krone ekstra (før skat). SKAT PÅ EKSTRA INDTÆGT GIVER VELFÆRDSTAB OECD har i en årrække anbefalet Danmark at sænke topskatten senest i landerapporten om Danmark fra Anbefalingen skal ses i sammenhæng med, at en særlig høj beskatning af den sidst tjente krone indebærer en stor risiko for, at provenuet fra skatten slet ikke står mål med den økonomiske velstand, samfundet som helhed taber ved at opkræve skatten. En særlig høj beskatning af den sidste andel af indkomsten i tilfældet med topskatten af indkomst over kr. giver et relativt lille provenu: Topskatten indbringer knap 18 mia. kr. i 2016 eller godt en mia. kr. pr. procentpoint. Til sammenligning indbringer bundskatten godt 10 mia. kr. pr. procentpoint 1. Samtidig mindsker topskatten gevinsten ved at yde en ekstra indsats og har derfor betydning for arbejdsudbuddet: Når den enkelte ikke opnår så meget ved at yde en ekstra indsats, trækker det i retning af, at man heller ikke yder helt lige så meget. Den høje beskatning af den sidst tjente krone giver altså relativt lidt i provenu, men har omvendt en relativ stor betydning for arbejdsudbuddet. Dermed er der en risiko for, at skattens negative effekter leder til, at skatten netto slet ikke indbringer noget provenu, men alene forringer den økonomiske velstand. OECD anbefaler Danmark at sænke topskatten Beskatningen af den sidst tjente krone giver relativt lidt i provenu... men mindsker arbejdsudbuddet 1 Økonomisk redegørelse, august 2016.

3 PROBLEMET LIGGER I TOPPEN DI INDSIGT OKTOBER 2016 SIDE 3 SKAT PÅ DEN SIDSTE KRONE GIVER VELFÆRDSTAB Peter overvejer, om han skal arbejde lidt ekstra, f.eks. ved at få noget af sin sjette ferieuge udbetalt. Peters timeløn er 400 kr.; men da han er topskatteyder udgør skatten 56,4 pct., og Peter står dermed kun tilbage med godt 174 kr. efter skat for hver ekstra arbejdstime. Hertil betaler han moms og afgifter, når han efterfølgende anvender pengene på forbrug. Peter gør op med sig selv, at han netto skal have mindst 200 kr. for at arbejde en time ekstra, og beslutter sig derfor for at undlade at arbejde mere. I dette eksempel giver skatten på den sidste arbejdstime slet ikke noget provenu til det offentlige men fører alene til, at Peter bruger tiden på andet end at arbejde. Et centralt fokus for vurderingen af en skat er derfor, hvordan skatten påvirker adfærden hos de personer, der bliver berørt af skatten. TOPSKATTEYDERNE VIL ARBEJDE MERE UDEN TOPSKATTEN Når den enkelte dansker skal beslutte sig for, hvor mange timer vedkommende vil bruge på at arbejde, er der mange elementer i spil. Et af de forhold, der indgår i overvejelserne, er, hvor meget man økonomisk set får ud af at bruge mere tid på sit arbejde fremfor enten helt at holde fri eller bruge fritiden på eksempelvis selv at sætte sit hus i stand. Jo højere skatten på den sidst tjente krone er, desto mere fordelagtigt bliver det at holde fri eller bruge tiden på gør-det-selv arbejde. DI samt Skatte- og Finansministeriets økonomer skønner, at en afvikling af topskatten vil få topskatteyderne til gennemsnitligt at arbejde 1,6 pct. flere timer 2. Det svarer til, at en person med en arbejdsuge på timer i gennemsnit arbejder ca. 45 minutter mere om ugen. Men det behøver ikke ske ved at øge arbejdstiden hver uge. Det kan også være ved at holde knap fire færre fridage om året. Topskatteyderne vil arbejde mere, hvis topskatten afskaffes Denne stigning i arbejdsudbuddet vil få den økonomiske aktivitet i Dan mark målt ved BNP til at vokse med 10,5 mia. kr. (i 2016 niveau) og de offentlige skatteindtægter til at stige. Ministeriernes økonomer vurderer, at provenutabet fra en afvikling af topskatten dermed reduceres med 2,8 mia. kr. 3 DI vurderer, at effekten udgør 3,3 mia. kr. Forskellen kan tilskrives, at den gennemsnitlige produktivitet stiger, når de højest lønnedes 2 Timeeffekten udgør fuldtidsbeskæftigede topskatteydere, idet der heri også er indregnet en (meget) lille deltagelseseffekt primært fra, at nogle vil gå senere på pension, jf. svar på SAU spørgsmål nr. 581 af 18. august Skatteministeriet har udregnet den med udgangspunkt i 2022-regler, dvs. at der er topskatteydere, jf. svar på spørgsmål til Skatteudvalget nr. 18 af 9. oktober Idet topskatteyderne typisk arbejder mere end en fuldtidsbeskæftiget, svarer de fuldtidsbeskæftigede topskatteydere alene til 6613 faktiske topskatteydere. Heraf stigningen på 1,6 pct. (6613/ ). 3 Jf. svar på SAU spørgsmål nr. 581 af 18. august 2016.

4 PROBLEMET LIGGER I TOPPEN DI INDSIGT OKTOBER 2016 SIDE 4 arbejdsudbud vokser, og, at DI til forskel fra ministeriernes økonomer vurderer, at produktivitetsstigninger forbedrer de offentlige finanser 4. TOPSKATTEYDERNE VIL OGSÅ FÅ EN HØJERE TIMELØN Topskatten reducerer imidlertid ikke bare antallet af arbejdstimer men også tilskyndelsen til at yde en ekstra indsats i de timer, man arbejder. En afskaffelse af topskatten styrker den enkeltes tilskyndelse til at yde lidt mere for at opnå en lønforhøjelse. Ligeledes stiger belønningen ved at pendle lidt længere eller skifte job lidt oftere, når blot jobbet er lidt bedre betalt. Derfor vil en afvikling af topskatten føre til en højere timeløn (før skat). Når økonomer skal vurdere effekterne af en afskaffelse af topskatten, lægger de i højere og højere grad vægt på sådanne produktivitetseffekter 5. Skatteministeriet har tidligere vurderet, hvor meget produktiviteten vil stige, hvis topskatten afskaffes. Med udgangspunkt i den samme metode skønner DI, at en afvikling af topskatten vil øge topskatteydernes produktivitet og dermed deres timeløn med 1,1 pct. 6 Topskatteyderne vil få højere timeløn Timelønnen stiger med 1,1 pct. HØJERE TIMELØN FØRER TIL HØJERE OFFENTLIGE UDGIFTER DI skønner, at BNP i udgangspunktet vil vokse med 7,3 mia. kr. som følge af den højere timeløn. Men netto stiger de offentlige indtægter kun med ca. 0,7 mia. kr. Den relativt lille effekt på den offentlige saldo skyldes, at en stigning i timelønnen ikke kun øger skatteindtægterne men også de offentlige udgifter til indkomstoverførsler og offentlige lønninger. I Danmark er det politisk besluttet at regulere de offentlige indkomstoverførsler med den generelle lønstigningstakt (satsreguleringen). En isoleret stigning i topskatteydernes timeløn slår derfor som udgangspunkt ud i en forøgelse af indkomstoverførslerne, også selvom de laveste lønninger ikke er steget. Det mindsker gevinsten ved beskæftigelse. Holdes indkomstoverførslerne derimod i ro i forbindelse med en afskaffelse af topskatten, påvirker tiltaget ikke tilskyndelsen til beskæftigelse. At dette er muligt viste 2012-skattereformen, der jo delvist blev finansieret med en afdæmpet regulering af indkomst overførslerne. Endvidere forudsætter Skatte- og Finansministeriet typisk, at de offentlige lønudgifter stiger svarende til stigningen i timelønnen. Ofte giver det god mening; men i dette tilfælde dækker stigningen i timelønnen over højere offentlig produktivitet (offentligt ansatte topskatteydere bliver Begrænset effekt på offentlig budget skyldes stigning i indkomstoverførsler og stigning i offentlige lønninger 4 Skatte- og Finansministeriets økonomer har fremført, at de undlader at medregne produktivitetsstigningen, fordi de mener, at en produktivitetsstigning slet ikke påvirker den offentlige saldo. Et standpunkt, der imidlertid ikke stemmer overnes med svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 453 (Alm. del) af 25. september Topskat, arbejdsudbud og velfærd, indlæg af Claus Thustrup Kreiner og Hans Jørgen Whitta-Jacobsen ved Høring om dynamiske effekter af lettelser af marginalskatter herunder topskatten, Christiansborg, oktober DI skøn bygger på den metode, der anvendes i den såkaldte STØV model, jf. SKM.dk.

5 PROBLEMET LIGGER I TOPPEN DI INDSIGT OKTOBER 2016 SIDE 5 også mere produktive, når topskatten afskaffes). Dermed kan det offentlige levere samme serviceniveau med færre arbejdstimer, og en forøgelse af de samlede offentlige lønudgifter dækker i så fald reelt over en udvidelse af den offentlige service. FLERE DANSKERE VIL BLIVE I DANMARK UDEN TOPSKATTEN En afvikling af topskatten vil også styrke Danmark i kampen om at tiltrække og fastholde internationalt mobile medarbejdere. Den såkaldte forskerskatteordnings succes viser, at der ligger et stort potentiale i at tiltrække og fastholde nøglemedarbejdere via en konkurrencedygtig indkomstbeskatning. Forskerskatteordningen er således en bruttoskatteordning, der giver udenlandske forskere og højtlønnede nøglemedarbejdere en særlig skatterabat 7. Forskerordningen gælder imidlertid kun i en begrænset årrække og løser ikke problemet med at fastholde højtlønnede danskere i Danmark. Topskatten påvirker også brain drain Forskerordningens succes viser effekten Topskatten mindsker den økonomiske aktivitet Adfærdseffekternes påvirkning af BNP og den offentlige saldo, mia. kr., 2016-niveau Mia. kr < Topskatteyderne arbejder mere Topskatteyderne arbejder mere effektivt Flere højtuddannede bliver hjemme Kilde: DI-beregninger. 5 0 BNP-virkning Offentlige indtægter Med udgangspunkt i en model introduceret af Borjas (1987) og Clark, Hatton og Williamson (2002) skønner DI på baggrund af data fra OECD, at en afvikling af topskatten vil få ca fuldtidsbeskæftigede danske topskatteydere til at blive i Danmark. De offentlige merindtægter fra dette udgør 0,4 mia. kr danskere vil blive i Danmark uden topskatten 7 Ordningen omfatter forskere og nøglemedarbejdere, som rekrutteres i udlandet. Forskere er personer, der udfører forskningsarbejde med en uddannelse på minimum ph.d. niveau. Nøglemedarbejdere er medarbejdere, der modtager en løn, der opfylder vederlagskravet kr. pr. måned (2016- niveau) ekskl. pensionsindbetalinger.

6 PROBLEMET LIGGER I TOPPEN DI INDSIGT OKTOBER 2016 SIDE 6 EN AFVIKLING AF TOPSKATTEN ØGER BNP MED 17,5 MIA. KR. En afvikling af topskatten vil altså få topskatteyderne til at arbejde mere både i timer og effektivt og få færre højtlønnede til at forlade Danmark. DI skønner, at de tre adfærdseffekter samlet set øger værdien af arbejdsudbuddet med knap fuldtidsbeskæftigede personer og BNP med 20 mia. kr. Arbejdsudbuddet stiger i timer og kvalitet, og flere bliver i Danmark Et centralt fokus for vurderingen af en skat er effekten på det økonomiske aktivitetsniveau holdt op i forhold til nettoindtægterne fra den pågældende skat. SKATTEMINISTERIET OVERVURDERER NETTOINDTÆGTEN FRA TOPSKAT Skatteministeriet forventer, at topskatten indbringer 17,5 mia. kr. i Beløbet falder til 14,8 mia. kr. (2016 niveau) frem mod 2022, fordi skattereformen fra 2012 gradvist øger topskattegrænsen. I 2022 vil topskattegrænsen svare til en bruttoindkomst på godt kr. (2016 niveau), og Skatteministeriet forventer, at antallet af topskatteydere vil være personer altså godt færre end i år. Det offentlige mister imidlertid ikke alle 14,8 mia. kr., som topskatten umiddelbart indbringer i 2022, hvis topskatten fjernes. Når topskatteyderne får en skattelettelse, vil de købe flere forbrugsgoder. På den måde regner Skatte- og Finansministeriets økonomer med, at de offentlige indtægter fra moms og afgifter vil stige med 3,6 mia. kr., hvis topskatten fjernes. Provenuet fra topskatten falder frem mod 2022 Skatter og afgifter opkræves i mange forskelige led Hertil kommer, at de nævnte adfærdseffekter fra en afskaffelse af topskatten medfører et merprovenu. Dermed reduceres provenutabet ved at fjerne topskatten til 8,4 mia. kr. efter Skatteministeriets skøn og 7,1 mia. kr. efter DI s skøn. Forskellen skyldes, at Skatteministeriet ser bort fra effekten af produktivitetsstigningen og brain drain. Provenutab i 2022 ved afvikling af topskatten Mia. kr niveau Umiddelbart tab -14,8 Øgede indtægter fra moms og afgifter 3,6 Topskatteyderne arbejder mere 1) 2,8 DIʼs skøn for centraladministrationens bud 2) -8,4 Produktivtetseffekt fra time og traditionel deltagelseseffekt 0,5 Produktivitet 0,7 Brain drain 0,4 DI's skøn over provenutabet -6,8 < Anm.: Idet omfang tallene ikke summer skyldes det afrunding. 1) Indeholder også et lille bidrag fra deltagelseseffekten, der dækker over, at flere topskatteydere går senere på pension 2) Jf. svar på SAU spørgsmål nr. 581 af 18. august Kilde: DI-beregninger.

7 PROBLEMET LIGGER I TOPPEN DI INDSIGT OKTOBER 2016 SIDE 7 De 6,8 mia. kr. er udregnet under forudsætning af, at de offentlige lønninger og indkomstoverførsler opreguleres som følge af selve afskaffelsen af topskatten. Hvis de offentlige lønninger og indkomstoverførelser holdes i ro og således ikke bliver reguleret op som følge af selve afskaffelsen af topskatten, vil tabet for det offentlige falde yderligere. Provenutabet kan blive mindre DI skønner altså at det vil koste det offentlige budget 6,8 mia. kr. at give topskatteyderne en skattelettelse svarende til 14,8 mia. kr. Tiltaget vil samtidig løfte BNP med 20 mia. kr. og arbejdsudbuddet svarende til knap fuldtidsbeskæftigede personer. MÅSKE GIVER TOPSKATTEN SLET IKKE FLERE SKATTEINDTÆGTER DI s provenuskøn er et forsigtigt skøn. DI vurderer, at topskatteydernes arbejdsindkomst samlet set stiger med knap 3 pct. Stigning i arbejdsindkomst fra topskatteydere ved en afskaffelse af topskatten Topskatteyderne arbejder mere 1 ) Topskatteyderne arbejder mere effektivt Flere højtuddannede bliver Danmark Stigning i arbejdsindkomst i alt 1,6 pct. 1,1 pct. 0,3 pct. 3,0 pct. < DI s skøn er et forsigtigt skøn Note: 1 ) Indeholder også et lille bidrag fra en såkaldt deltagelseseffekt. Kilde: DI-beregninger. Hvor meget arbejdsindkomsten stiger, når topskatten afvikles, er helt centralt for vurderingen af, hvor meget det koster det offentlige at afvikle topskatten. DI s beregninger viser, at topskatteydernes arbejdsindkomst skal vokse med godt seks pct., før de ekstra skatte- og afgiftsindtægter helt opvejer provenutabet fra ophævelsen af topskatten. Beregningen er foretaget under den forudsætning, at politikerne undlader at øge de offentlige udgifter herunder til overførselsindkomsterne i forbindelse med selve afskaffelsen af topskatten. Det kan ikke udelukkes, at arbejdsindkomsten faktisk vil stige mere end det, som DI regner med. At DI s skøn er forsigtigt skal bl.a. ses i sammenhæng med, at DI alene har analyseret, hvordan en afvikling af topskatten vil påvirke de personer, der har indkomst over topskattegrænsen. Med en stigning på godt seks pct. er det muligt at neutralisere provenutabet DI medregner ikke alle effekter

8 PROBLEMET LIGGER I TOPPEN DI INDSIGT OKTOBER 2016 SIDE 8 TOPSKATTEN DÆMPER GEVINSTEN VED UDDANNELSE OG MOBILITET Et studie af overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, samt professorer ved Københavns Universitet Claus Thustrup Kreiner og Jakob Roland Munch indikerer, at topskatten ikke bare påvirker topskatteyderne men også personer, der (endnu) ikke betaler topskat 8. Argumentet er, at personer længere nede ad lønskalaen også får bedre karrieremuligheder, når topskatteyderne søger mere intensivt efter et bedre lønnet job. Det skyldes, at virksomhederne bliver tilskyndet til at oprette flere bedre betalte job, når mulighederne for at få besat ledige stillinger med de rigtige folk bliver bedre. Med andre ord udgør topskatten en form for prop, der hæmmer dynamikken i hele samfundet. Hertil kommer, at en afskaffelse af topskatten vil øge tilskyndelsen til at vælge uddannelser, der efterfølgende leder til job med et relativt højt indkomstniveau. På den måde vil en afvikling af topskatten øge tilskyndelsen til at vælge mere erhvervsrettede uddannelser. DI har ikke kvantificeret disse effekter. Det var imidlertid netop sådanne mobilitets- og uddannelseseffekter, der fik Produktivitetskommission til at konkludere, at det ikke kan udelukkes, at en sænkning af topskattesatsen slet ikke vil belaste de offentlige finanser men tværtimod netto lede til en stigning i de offentlige skatte- og afgifts indtægter 9. Topskatten påvirker også ikke-topskatteydere Blandt andet via uddannelsessammensætningen Topskatten leder måske til færre offentlige skatte- og afgiftsindtægter 8 De tre økonomer har ikke egentlig undersøgt effekten af en ophævelse af topskatten men snarere effekten af en generel reduktion af marginalskatterne. De tre økonomer påpegede imidlertid i sommeren 2014 i Børsen, at deres resultater trækker i retning af, at det er billigere at lempe topskatten, end hidtil antaget. 9 Produktivitetskommissionen, side 49 i Baggrundsrapport: Skat og produktivitet, marts 2014: Det kan imidlertid ikke udelukkes, at selvfinansieringsgraden ved en sænkning af topskattesatsen i Danmark er tæt på eller endog større end 100 pct I så fald vil der ikke være en konflikt mellem effektivitet og fordeling, da en topskattesænkning ikke vil give færre offentlige indtægter til omfordeling.

9 > DI H. C. ANDERSENS BOULEVARD KØBENHAVN V TLF. : DI.DK SAMFUND, VIDEN OG HOLDNINGER Dansk erhvervsliv er en vigtig del af det danske samfund. Politikere, organisationer og befolkningen forventer, at virksomhederne bidrager til en bæredygtig udvikling af Danmark som velfærdssamfund. Derfor prioriterer DI dialog med alle interesserede om rammerne for erhvervslivets bidrag til vækst og velstand. Vær med i debatten på dibusiness.dk

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Topskatten gør Danmark fattigere

Topskatten gør Danmark fattigere DI Den 16. oktober 2013 BEDI/JCB Topskatten gør Danmark fattigere Uden topskat ville velstandsniveauet i Danmark vokse med knap 16 mia. kr.; men det koster kun statskassen godt 7 mia. kr. at afskaffe topskatten,

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

I 2022 BETALER HVER FJERDE FULDTIDSBESKÆFTIGET TOPSKAT

I 2022 BETALER HVER FJERDE FULDTIDSBESKÆFTIGET TOPSKAT December 216 I 222 BETALER HVER FJERDE FULDTIDSBESKÆFTIGET TOPSKAT AF SENIORCHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK Knap 3 pct. af de fuldtidsbeskæftigede betalte topskat i 214. Og selvom topskattegrænsen

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Jeg har med stor interesse henover sommeren fulgt med i debatten om topskatten.

Jeg har med stor interesse henover sommeren fulgt med i debatten om topskatten. Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 745 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 12. september 2014 Samråd i Skatteudvalget den 27. august efter spørgsmål

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

DI DEBAT. Bremsen på Danmark

DI DEBAT. Bremsen på Danmark DI DEBAT Topskat Bremsen på Danmark 2 Hvor godt går det egentlig i Danmark? Det går godt i Danmark. De økonomiske nøgletal er i top og økonomien kører i højeste gear. Men fremtidig vækst og velstand kan

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste

Læs mere

SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD

SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD Marts 2014 SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD AF KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK Danmark tilhører ikke længere den mest konkurrencedygtige tredjedel af OECD -landene. Danmark opnår

Læs mere

Til Folketingets Lovsekretariat. Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen.

Til Folketingets Lovsekretariat. Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen. J.nr. 2005-318-0433 Dato: Til Folketingets Lovsekretariat Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen /Thomas Larsen Spørgsmål:»Vil ministeren oplyse, hvilke

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Analyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey

Analyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey Analyse 14. september 2016 Udviklingen i gevinsten ved at arbejde Isabelle Mairey Dette notat belyser udviklingen i den sammensatte marginalskat i bund og top i perioden 1994-2014. Gevinsten ved at arbejde

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Skat, konkurrenceevne og produktivitet

Skat, konkurrenceevne og produktivitet Skat, konkurrenceevne og DI Østjyllands erhvervstræf Aarhus 18. juni 2013 Sydkorea Polen Slovakiet Irland Tjekkiet Ungarn Island Grækenland Sverige USA Portugal Finland Japan Storbritannien Østrig Australien

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 13. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 600 (Alm. del) af 20. september

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Skatten på arbejde er faldet i Danmark

Skatten på arbejde er faldet i Danmark Skatten på arbejde er faldet i Skatten på arbejde er faldet i over en længere årrække. Marginalskatten for højtlønnede er dog fortsat høj set i et internationalt perspektiv, mens marginalskatten for de

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Finansudvalget L 201 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Finansudvalget L 201 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Finansudvalget 2013-14 L 201 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 4. november 2014 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 38 (L 201) af 25.

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK?

2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK? 31. august 2007 af Martin Madsen direkte tlf 33557718 Resumé: 2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK? Regeringen skal skaffe nye 75.000 personer i beskæftigelse frem mod 2015, hvis indtægter og

Læs mere

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen December 2012 Det grønne afgiftstryk forværrer krisen AF KONSULENT INGEBORG ØRBECH, INOE@DI.DK OG CHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK På trods af et faldende energiforbrug og et svækket erhvervsliv

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Danmark skal lære af vores nabolande

Danmark skal lære af vores nabolande Analysepapir, januar 2013 Danmark skal lære af vores nabolande Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk DI s 2020-plan løfter den underliggende årlige vækstrate til 2½ pct. og skaber mindst

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Ifølge Finansministeriet har Danmark udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 inden for et par år. Efter skattetrykket midlertidigt var ekstraordinært

Læs mere

FORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND

FORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 3 79 19. december 011 FORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND Skatteministeriet har i et svar til Folketinget regnet på,

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter August 2012 Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter AF KONSULENT CLAUS AASTRUP SEIDELIN, clas@di.dk Virksomheder, der henter udenlandske eksperter, opnår en årlig produktivitetsgevinst

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU

Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU På trods af, at Danmark har meget høje udgifter til sociale ydelser på de offentlige budgetter, ligger udgifterne i Danmark på et middelniveau,

Læs mere

Topskat, arbejdsudbud og velfærd

Topskat, arbejdsudbud og velfærd Topskat, arbejdsudbud og velfærd Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 13 Offentligt Claus Thustrup Kreiner Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Professorer ved Københavns Universitet I formandsskabet for De

Læs mere

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001 Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 001 VK-regeringen har i flere omgange gennemført skattelettelser. Det betyder, at der i 010 blev givet skattelettelser for over 50 mia. kr. Skattelettelserne

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

De konservative og personskatten

De konservative og personskatten i:\oplæg-skat-mh-bm.doc Af Bent Madsen 25.maj 2000 og Martin Hornstrup De konservative og personskatten RESUMÉ De konservative vil fjerne mellemskatten og reducere topskatten, så ingen skal betale mere

Læs mere

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag Uddelt ved møde i Gladsaxe om Den voksende fattigdom og den øgede ulighed, den 8. november 2016 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag 1. Fakta om ulighed og fattigdom Det følgende er baseret på

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

Lad mig begynde med ganske kort at opridse baggrunden for ophævelsen af ligningslovens 33 A.

Lad mig begynde med ganske kort at opridse baggrunden for ophævelsen af ligningslovens 33 A. Skatteudvalget 2012-13 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 22 Offentligt Notat J.nr. 12-0208020 Besvarelse af samrådsspørgsmål B Samrådsspørgsmål B: Ministeren bedes redegøre for forudsætningerne

Læs mere

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti 3. september 2007 1 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

CEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat:

CEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat: notat: SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT 13-05-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen SU-reform:

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 16. november 2017 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 562 (Alm. del) af 30. august

Læs mere

Begejstring skaber forandring

Begejstring skaber forandring DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på

Læs mere

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER Siden 1970 er der sket en fordobling i antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 840.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere er fordoblet

Læs mere

Produktivitet og den politiske dagsorden

Produktivitet og den politiske dagsorden politiske dagsorden Lars Disposition Dansk produktivitetsudvikling er et blandet billede Produktivitet på DI s dagsorden Produktivitet på den 2 DI s seneste prognose oktober 2011 Udvikling i arbejdsstyrken

Læs mere

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser som følge af de skattepakker, regeringen har gennemført i perioden fra 2001-2010.

Læs mere

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL

Læs mere

Topskat, arbejdsudbud og velfærd

Topskat, arbejdsudbud og velfærd Topskat, arbejdsudbud og velfærd Claus Thustrup Kreiner Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Professorer ved Københavns Universitet I formandsskabet for De Økonomiske Råd Høring om dynamiske effekter af lettelser

Læs mere

EFTER FORÅRSPAKKEN: FORTSAT HÅRD BESKATNING AF UDDANNELSE

EFTER FORÅRSPAKKEN: FORTSAT HÅRD BESKATNING AF UDDANNELSE EFTER FORÅRSPAKKEN: FORTSAT HÅRD BESKATNING AF UDDANNELSE Dette notat omhandler den økonomiske gevinst af uddannelse og effekterne herpå af regeringens skattepolitik. Det fremgår, at uddannelsespræmien

Læs mere

Det danske skattetryk

Det danske skattetryk NOTAT 15-0433 - LIFO - 10.04.2015 KONTAKT: Lil Foged - LIFO@FTF.DK - TLF: 33 36 8852 Det danske skattetryk Målt som andel af BNP er skatten høj i Danmark, men der er mange nuancer i debatten. Skatteministeriet

Læs mere

Balance på de offentlige finanser i 2020 uden VK s skattelettelser

Balance på de offentlige finanser i 2020 uden VK s skattelettelser Balance på de offentlige finanser i uden VK s skattelettelser Regeringen har i forbindelse med forslaget om at afskaffe efterlønnen og fremrykke Velfærdsforliget introduceret et nyt finanspolitisk pejlemærke

Læs mere

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 28 Offentligt 10. oktober 2016 J.nr. 16-1458020 Politik, Lovmodel og Økonomi MLN Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af kildeskatteloven

Forslag. Lov om ændring af kildeskatteloven Lovforslag nr. L 63 Folketinget 2014-15 Fremsat den 12. november 2014 af skatteministeren (Benny Engelbrecht) Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven (Nedsættelse af vederlagskravet i skatteordningen

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen Skattereform og analyser i Skatteministeriet Otto Brøns-Petersen Skattereform Provenuvurderinger og analysers formål og krav generelt Central del af det politiske beslutningsgrundlag Bidrager til at indkredse,

Læs mere

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark Fordeling af indkomster og formuer i Danmark 6. august 214 Præsentation er udviklet som baggrund for diskussion om indkomstfordeling i Danmark ved Folkemødet på Bornholm 214. Diskussionen var arrangeret

Læs mere

Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant

Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant Skattereformen 2012 medfører, at dagpengenes værdi i forhold til lønningerne fremover bliver forringet markant. Dato: 12. oktober 2015 Int.: VSK, MK Det

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april /Birgitte Christensen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 283 Offentligt J.nr. 2006-318-0509 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april 2006. (Alm. del). Kristian

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 2009 Kommissorium Markant reduktion af skatten på arbejde, herunder sidst

Læs mere

Regeringen bør sætte forbruget i bero

Regeringen bør sætte forbruget i bero Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels

Læs mere

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Analyse 19. november 2015 Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Regeringens målsætning er, at flere skal i arbejde og at færre skal være på offentlig forsørgelse.

Læs mere