L Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde)."

Transkript

1 Skatteudvalget L Svar på Spørgsmål 6 Offentligt J.nr Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr af 12. september Kristian Jensen / Birgitte Christensen

2 L 220 spørgsmål 6: Hvad forventer regeringen mht. udviklingen i antallet af topskatteydere i 2008, og hvad giver det anledning til mht. at flytte bundgrænsen for top- og mellemskat (niveau og provenutab)? Om der bliver tale om en vækst i antallet af topskatteydere fra 2007 til 2008, og i givet fald hvor stor denne bliver, kan tidligst fastlægges i 2009, når der foreligger endelige optællinger af antallet af skatteydere, der rent faktisk kommer til at betale topskat i 2007 og Tages der udgangspunkt i de seneste års udvikling i antallet af topskatteydere, må der dog forventes en vis stigning i antallet fra 2007 til I tabel 1 er vist udviklingen i antallet af topskatteydere fra 2001 til For årene er de angivne tal fra totaloptællinger i SKATs registre, mens tallene for 2007 og 2008 er lovmodelskøn baseret på indkomst- og fradragsoplysninger for en stikprøve på ca. 3 pct. af befolkningen for 2005, der er fremskrevet til de aktuelle år med den forventede udvikling i indkomsterne. Skønnene for 2007 og 2008 er således baseret på en fremskrivning med den forventede gennemsnitlige stigning i indkomsterne. Erfaringsmæssigt medfører dette en overvurdering af antallet af skatteydere omfattet af de progressive skatter i forhold til de efterfølgende faktiske totaloptællinger fra SKAT. De i tabellen angivne stigninger i antal topskatteydere fra 2006 til 2008 skal vurderes i dette lys. Antallet af topskatteydere anslås med betydelig usikkerhed at stige med omkring personer fra 2007 til For at undgå en sådan stigning skal mellem- og topskattegrænsen skønsmæssigt hæves med omkring kr. i 2010 udover den almindelige regulering, hvilket isoleret set vil medføre et mindreprovenu på mellem- og topskat på ¾ mia. kr. Tabel 1. Udvikling i antal topskatteydere fra personer ) ) ) Gns. Antal topskatteydere Ændring i forhold til året før Heraf : lovændringer ) indkomstudvikling ) Skøn på basis af seneste optælling i SKATs register pr. 17. september ) Skøn på basis af lovmodelberegninger baseret på fremskrivning af indkomstoplysninger fra ) Stigning som følge af suspensionen af Den Særlige Pensionsopsparing, hvor der ligesom ved indførelsen af Den Midlertidige Pensionsopsparing i 1998 ikke blev foretaget en korrektion af reguleringen af beløbsgrænserne. Det fremgår af tabel 1, at ændringen i antallet af topskatteydere har varieret kraftigt fra år til år. Nogle år er har der været tale om fald og i andre år om en stigning i antallet. En del af udsvingene skyldes, at der er to års forskydning mellem den konstaterede indkomstudvikling, der ligger til grund for beregningen af reguleringsprocenten og den foretagne regulering af topskattegrænsen, idet satsreguleringen og reguleringen af beløbsgrænserne i skattelovgivningen baseres på indkomstudviklingen to år forud for indkomståret. Side 2

3 Konsekvenserne af denne tidsforskydning for antallet af topskatteydere udlignes dog over tid. Ses der på den historiske udvikling i tabel 1, kan faldet i hovedsageligt tilskrives tidsforskydningen i reguleringen, idet topskattegrænsen i disse år i gennemsnit reguleredes med knap 3½ pct., mens lønstigningerne i gennemsnit udgjorde godt 2 pct. I slår den beskedne indkomstudvikling i igennem på satsreguleringen og dermed på reguleringen af topskattegrænsen. Reguleringen af grænsen med gennemsnitligt 2½ pct. var således noget lavere end indkomstudviklingen. Stigningen i antallet af topskatteydere kan over tid forklares med, dels at lønstigningerne for de indtægtsgrupper, der tjener lige under topskattegrænsen, har været højere end gennemsnittet (og dermed reguleringen), dels at der til stadighed sker en generel opkvalificering af arbejdsstyrken, så andelen, der tjener omkring eller over topskattegrænsen, stiger. Når der er renset for ændringer i beskatningsgrundlaget, skønnes det, at der fra 2001 til 2008 vil være tale om en gennemsnitlig vækst af topskatteydere på ca personer årligt. Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 3, vil en særlig regulering af mellem- og topskattegrænsen, der hindrer en vækst i antallet af topskatteydere, ikke svække den finanspolitiske holdbarhed, idet en vækst i antallet af mellem- og topskatteydere alt andet lige medfører et uventet merprovenu. Aftaleparterne vil i 2009 finde en reguleringsmekanisme for at undgå denne utilsigtede merbeskatning. L 220 spørgsmål 7: Tabel 3 på side 12 i lovforslaget bedes beregnet for 2008, 2010 og for den varige virkning af lovforslaget, og der bedes tilføjet en kolonne med angivelser af forventede lettelser i top og mellemskatten som følge af den i skatteaftalen indeholdte grænse for antallet af topskatteydere. De ønskede beregninger for 2008 fremgår af nedenstående tabel A. For de samme familietyper som i tabel 3 i lovforslaget er vist virkningen af de elementer af aftalen om Lavere skat på arbejde, der får virkning i Det drejer sig om den ekstraordinære forhøjelse af personfradraget med 500 kr., forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget fra 2,5 pct., maks kr., til 4 pct., maks kr., samt ekstrareguleringen af overførselsindkomsterne med 0,6 pct. Endvidere er medregnet konsekvensen af den foreslåede prisindeksering af energiafgifterne. Side 3

4 Tabel A. Virkningen af Lavere skat på arbejde i 2008 for personer på forskellige indkomsttrin Indkomst før Ændring af rådighedsbeløb som følge af: fradrag af arbejdsmarkedsbidrafradrafradrag Højere person- Højere beskæftigelses- Prisindeksering af energi niveau afgifter 3) Samlet ændring Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Pct. 1) Pensionist uden ATP ) 0,4 Deltidsansat ,6 Ufaglært arbejder ,5 Ufaglært arbejder ,5 Faglært arbejder ,5 Faglært arbejder ,5 Faglært arbejder ,5 Funktionær ,4 Højtlønnet ,3 Højtlønnet ,2 Anm.: I beregningerne er anvendt kapitalindkomster og fradrag svarende til gennemsnittet på de angivne indkomstniveauer. 1) Samlet ændring i pct. af indkomsten før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag. 2) Heri er indregnet en fremgang i rådighedsbeløbet på 441 kr. efter skat som følge af forøgelsen af overførselsindkomsterne med 0,6 pct. 3) Inkl. moms, men ekskl. overvæltning af afgiftsbelastningen på erhvervene. I tabel B er vist de ønskede beregninger for I forhold til tabel 3 i lovforslaget er der i kolonnen med ændring i rådighedsbeløbet medregnet tre års virkning af prisindekseringen af energiafgifterne. Herudover er der i tabellen angivet et eksempel på, hvilke konsekvenser den del af aftalen, der omhandler neutraliseringen af væksten i antallet af topskatteydere, som skal have virkning for mellem- og topskattegrænsen fra 2010, vil kunne få. Der er vist virkningerne for mellem- og topskatteyderne, hvis det eksempelvis antages, at der i 2010 bliver tale om en ekstraregulering af mellem- og topskattegrænsen med kr. udover den normale regulering, jf. besvarelsen af spørgsmål 6. Generelt er formålet med den årlige regulering af beløbsgrænserne i personbeskatningen at sikre, at progressionen i indkomstskattesystemet ikke skærpes over tid. Dette ville blive tilfældet, hvis beløbsgrænserne ikke reguleredes, idet det ville betyde, at en stadig større andel af indkomsten ville blive beskattet med de høje skatteprocenter i takt med, at indkomsten stiger fra år til år. Endvidere ville det medføre, at flere og flere skatteyderes indkomst ville stige op over progressionsgrænserne. Hvis der bliver behov for en ekstraregulering af mellem- og topskattegrænsen i 2010 i henhold til den indgåede aftale om Lavere skat på arbejde, er dette således et udtryk for, at den normale regulering fra 2007 til 2008 ikke har været tilstrækkelig til dels at sikre et uændret antal topskatteydere, dels at sikre at topskatteyderne ikke får en relativt stigende andel af deres indkomst topbeskattet. I givet fald er der tale om, at topskatteyderne i 2008 bliver udsat for en ekstra skattebetaling. I tabel B er dette element af skatteaftalen derfor medregnet som en skattelettelse, der modsvarer en uventet merbeskatning. Side 4

5 Tabel B. Virkningen af Lavere skat på arbejde i 2010 for personer på forskellige indkomsttrin Ændring af rådighedsbeløb som følge af: Indkomst før Højere personfradrag, beskæftigelsesfradrag Skattestigning som Ekstraordinær fradrag af ar- og mel- følge af for lille regu- regulering af 2008-niveau bejdsmarkeds- bidrag lemskattegrænse samt prisindeksering af energiafgifter lering af mellem- og topskattegrænse 1) mellem- og topskattegrænse 1) Kr. Kr. Kr. Kr. Pensionist uden ATP ) 0 0 Deltidsansat Ufaglært arbejder Ufaglært arbejder Faglært arbejder Faglært arbejder Faglært arbejder Funktionær Højtlønnet Højtlønnet Anm.: I beregningerne er anvendt kapitalindkomster og fradrag svarende til gennemsnittet på de angivne indkomstniveauer. 1) Mellem- og topskat af kr. i en gennemsnitskommune med en effektiv topskat på 14,92 pct. 2) Heri er indregnet en fremgang i rådighedsbeløbet på 441 kr. efter skat som følge af forøgelsen af overførselsindkomsterne med 0,6 pct. I spørgsmålet anmodes der også om udarbejdelse af en tilsvarende tabel, der viser lovforslagets varige virkning. Det er ikke muligt at udarbejde en sådan. De udarbejdede familietypeberegninger i tabel 3 i lovforslaget og i ovenstående tabeller er stiliserede beregninger baseret på et øjebliksbillede for en skatteyder med en given indkomst i et givet indkomstår. De varige økonomiske konsekvenser af lovforslaget er udtryk for, hvorledes de omfattede elementer i lovforslaget vil påvirke økonomien over tid. Heri er medregnet afledte og dynamiske effekter. Det vil derfor ikke være meningsfyldt at koble disse virkninger, der viser sig over tid, med de statistiske familietypeberegninger. L 220 spørgsmål 8: Tabel 1, side 9 bedes udvidet med effekterne af de forventede lettelser i top- og mellemskatten som følge af den i skatteaftalen indeholdte grænse for antallet af topskatteydere. Tabel 1 på side 9 i lovforslaget viser en oversigt over de samfundsøkonomiske konsekvenser i årene og den varige virkning af aftalen om Lavere skat på arbejde, dels for skattelettelserne, dels for finansieringen heraf. Tabellen indeholder ganske rigtigt ikke et skøn for det element i aftalen, der omhandler en neutralisering af en eventuel stigning i antallet af topskatteydere fra og med Baggrunden herfor fremgår af besvarelsen af spørgsmål 3, hvortil der henvises. Side 5

6 L 220 spørgsmål 9: Provenueffekterne af tilbageløb (tabel 1, side 9) bedes specificeret yderligere. Tilbageløb omfatter moms og afgifter af ekstra forbrug ved nedsættelse af indkomstskatter. Ved lavere skat på arbejde lettes indkomstskatterne med 4,2 mia. kr. i 2008 og 9,5 mia. kr. i 2009 og frem. Samtidig opgives nedsættelsen af arbejdsmarkedsbidraget svarende til ca. 3,5 mia. kr. årligt. Den varige effekt er dog ca. 3 ¼ mia. kr. Netto nedsættes indkomstskatterne således med ca. 0,7 mia. kr. i 2008 og med 6 mia. kr. i 2009 og frem. Den varige nedsættelse er på ca. 6 ¼ mia. kr. Tilbageløbet udgør ca. 25 pct. heraf. Altså 0,2 mia. kr. vedrørende 2008 og ca. 1 ½ mia. kr. i 2009 og frem. Tilbageløbet vedrører det offentliges indtægter fra varetilknyttede afgifter netto. Når indkomstskatterne nedsættes, vil borgernes disponible indkomster stige. Det vil før eller siden føre til en stigning i forbruget. Størstedelen af forbruget er belastet med moms og punktafgifter. Der er dog også dele af forbruget, der får tilskud fra det offentlige eller er fritaget for moms og afgifter. De samlede moms- og afgiftsindtægter for den offentlige sektor i Danmark herunder fra vægtafgift og lønsumsafgift udgør ca. 34,1 pct. af det samlede private forbrug, mens subsidier fra den danske offentlige sektor udgør ca. 1,7 pct. Nettoafgifterne til den danske stat udgør således ca. 32,4 pct. af privatforbruget. Det er dog ikke alle afgifterne, der belaster danske borgere. Korrigerer man for, at det offentlige selv belastes af afgifter (ca. 3,4 pct. point), samt at en del af de danske punktafgifter netto betales af udlændinge under ophold eller ved grænsehandel her i landet (ca. 1,5 pct. point) udgør danske afgifter mv. i gennemsnit netto ca. 27,5 pct. af det samlede private forbrug. Hvis en stigning i det samlede forbrug med 1 pct. var fordelt således, at forbruget af alle varer og ydelser steg 1 pct., ville en stigning i forbruget med 100 mio. kr. føre til en forbedring af de offentlige finanser med ca. 27,5 mio. kr. Forbruget stiger dog forskelligt ved en fremgang i den disponible indkomst. For en række varer, der er pålagt punktafgifter, ændres forbruget kun i mindre omfang ved en stigning i den samlede indkomst. Det gælder f.eks. nydelsesmidler, el og varme. Derfor kan man alene regne med, at afgifterne mv. til den offentlige sektor i Danmark stiger 24,7 pct. af en generel stigning i det private forbrug. Heraf vil ca. 0,2 pct. point skulle overføres til EU fordi momsgrundlaget stiger. Man regner således med, at ca. 24,5 pct. eller afrundet 25 pct. af en stigning i danskernes privatforbrug tilfalder statskassen. I tidligere publikationer fra Finansministeriet og Det Økonomiske Råd er der regnet med en tilbageløbsandel i samme størrelsesorden (ca. 24,5 pct. og ca. 24 pct.), men beregnet på en lidt anden måde. Side 6

7 Indkomstskattelettelsen i 2009 på 6 mia. kr. vil således give nettoafgiftsindtægter for staten på ca. 1,5 mia. kr., hvis hele skattelettelsen bruges til ekstra forbrug i 2009 år. Heraf vil moms udgøre ca. 1 mia. kr., punktafgifter ca. 0,6 mia. kr. og subsidier ca. -0,1 mia. kr. En del af skatteyderne vil opspare en del af skattenedsættelsen. Men der vil også være skatteydere, der tager ekstra lån, da de bedre er i stand til at betale renter og afdrag. Netto stiger privatforbruget dog med mindre end skattenedsættelsen på 6 mia. kr. Stiger privatforbruget alene med f.eks. 5 mia. kr., vil de afledte moms og afgiftsindtægter i 2009 alene udgøre ca. 1¼ mia. kr. Det offentlige vinder dog ved, at borgerne øger den private opsparing. Udskydes forbruget af 1 mia. kr. med 1 år, og belastes forbruget med 24,5 pct. i afgifter, går statskassen glip af 245 mio. kr. i opsparingsåret. Men året efter er der ved en rente på 4,5 pct. før skat (heraf 1,5 pct. point skat) en gevinst for det offentlige på 15 mio. kr. i skat af renter samt 252,4 mio. kr. i afgifter af skatteydernes ekstra forbrug på mio. kr. Altså i alt 267,4 mio. kr. Det offentlige får således forrentet udskudte afgifter med ca. 9 pct. Eller med andre ord er afgifts- og renteskattebelastningen af disponibel indkomst, hvis forbrug udskydes et år, ca. 25,5 pct. i eksemplet mod 24,5 pct. af øjeblikkeligt forbrug. I tabel 1 i bemærkningerne til lovforslaget er der dog ikke taget hensyn til gevinsten for det offentlige ved en stigning i opsparingen. En del af det ekstra forbrug vil blive produceret af dansk arbejdskraft. Skattenedsættelsen vil isoleret set øge beskæftigelsen og dermed det offentliges indtægter fra skatter mv. Denne effekt er ikke varig, medmindre arbejdsudbuddet stiger tilsvarende. Effekten på beskæftigelsen er derfor ikke med under tilbageløb, men under øget arbejdsudbud. L 220 spørgsmål 10: Ministeren bedes lave en beregning, der viser de samlede effekter på forskellige indkomster (som angivet i tabel 3, side 12) ved skatteaftalen i forhold til en situation, hvor skatteaftalen ikke var indgået og aftalerne vedr. AM-bidraget var fortsat uændret. De ønskede beregninger er vist i tabel C. En nedsættelse af arbejdsmarkedsbidraget til 7,5 pct. i 2008 i overensstemmelse med de gældende regler for regulering af satsen i arbejdsmarkedsfondsloven ville medføre en fremgang i rådighedsbeløb for personer på forskellige indkomsttrin, som fremgår af den midterste søjle i tabel C. For erhvervsaktive ville der blive tale om fremgang i rådighedsbeløb, der i kroner ville være stigende med indkomsten. Som følge af, at der er fradragsret for arbejdsmarkedsbidraget, vil skattelettelsen dog udgøre en faldende andel i forhold til indkomsten. Sammenknytningen mellem den årlige satsregulering og størrelsen af arbejdsmarkedsbidraget ville alt andet lige føre til en ekstraregulering af overførselsindkomsterne med 0,6 Side 7

8 pct., som følge af en nedsættelse af AM-bidraget med ½ pct. For den enlige pensionist ville der således blive tale om en fremgang i disponibel indkomst efter skat på 518 kr. Tabel C. Virkningen af nedsættelse af arbejdsmarkedsbidrag fra 8 pct. til 7,5 pct. og ændring i forhold til Lavere skat på arbejde for personer på forskellige indkomsttrin 2008-niveau Indkomst før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag Ændring af rådighedsbeløb ved nedsættelse af AMbidraget til 7,5 pct. Ændring i rådighedsbeløb i forhold til Lavere skat på arbejde i 2009 Kr. Kr. Pct. 1) Kr. Pct. 1) Pensionist uden ATP ) 0, ,1 Deltidsansat , ,3 Ufaglært arbejder , ,3 Ufaglært arbejder , ,3 Faglært arbejder , ,3 Faglært arbejder , ,3 Faglært arbejder , ,9 Funktionær , ,0 Højtlønnet , ,6 Højtlønnet , ,3 Anm.: I beregningerne er anvendt kapitalindkomster og fradrag svarende til gennemsnittet på de angivne indkomstniveauer. 1) Samlet ændring i pct. af indkomsten før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag. 2) Fremgang i rådighedsbeløbet på 518 kr. efter skat i henhold til satsregulering og regulering af beløbsgrænser i skattelovgivningen med et arbejdsmarkedsbidrag på 7,5 pct. I den højre søjle i tabel C er vist forskellen i fremgangen i rådighedsbeløbet mellem en nedsættelse af arbejdsmarkedsbidraget og Lavere skat på arbejde i 2009, jf. gengivelsen nedenfor af tabel 3 på side 12 i lovforslaget. Tallene viser, at fremgangen i rådighedsbeløbet i 2009 er mindre ved videreførelse af uændret lovgivning for arbejdsmarkedsbidraget end ved forslaget om Lavere skat på arbejde på alle indkomstniveauer. Den omlægning af skattenedsættelsen, som Lavere skat på arbejde er udtryk for, opfylder således klart målet om at forbedre incitamenterne til at øge arbejdsudbuddet specielt for mellemindkomsterne, der får glæde af forhøjelsen af mellemskattegrænsen og af den dermed forbundne nedsættelse af marginalskatten. Side 8

9 Tabel 3. Virkningen af Lavere skat på arbejde i 2009 for personer på forskellige indkomsttrin (Gengivelse af tabel 3, side 12 fra L 220) Ændring af rådighedsbeløb som følge af: Indkomst før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag Højere beskæftigelsesfradrag Højere mellemskattegrænse Prisindeksering af energiafgifter 3) Højere personfradrag 2008-niveau Samlet ændring Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Pct. 1) Pensionist uden ATP ) 0,5 Deltidsansat ,7 Ufaglært arbejder ,7 Ufaglært arbejder ,7 Faglært arbejder ,6 Faglært arbejder ,6 Faglært arbejder ,3 Funktionær ,3 Højtlønnet ,9 Højtlønnet ,5 Anm.: I beregningerne er anvendt kapitalindkomster og fradrag svarende til gennemsnittet på de angivne indkomstniveauer. 1) Samlet ændring i pct. af indkomsten før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag. 2) Heri er indregnet en fremgang i rådighedsbeløbet på 441 kr. efter skat som følge af forøgelsen af overførselsindkomsterne med 0,6 pct. 3) Inkl. moms, men ekskl. overvæltning af afgiftsbelastningen på erhvervene. L 220 spørgsmål 11: Ministeren bedes kommentere beregningerne fra Ældre Sagen om, at en enlig pensionist i lejet lejlighed vil få beskedne 16 kroner ekstra i 2008 og 110 kr. ekstra i Ældre Sagen har foretaget beregninger, der viser, at regeringens aftale med Dansk Folkeparti kun giver en meget beskeden stigning i disponibel indkomst for en modtager af folkepension alene (inkl. ældrecheck). De har således beregnet, at det kun bliver til 116 kr. i 2008 og 310 kr. i 2009 før virkningen af merudgifter til energiforbrug som følge af den foreslåede prisindeksering, og henholdsvis 16 kr. og 110 kr. i 2008 og 2009 inkl. effekten af højere energiafgifter. Forklaringen på disse lave beløb er, at Ældre Sagen sammenligner konsekvenserne af Lavere skat på arbejde (inkl. ekstrareguleringen af overførselsindkomster med 0,6 pct.) med den fremgang i den disponible indkomst, der ville komme i 2008 og 2009, hvis arbejdsmarkedsbidraget var blevet sat ned til 7,5 pct. Den relevante sammenligning er imidlertid at måle pensionisternes situation i forhold til, hvad de ville have haft til rådighed, hvis 2007-reglerne var blevet videreført uændret i 2008 med en sats for arbejdsmarkedsbidraget på 8 pct. Den sammenligning viser, hvilken indkomstfremgang pensionisten reelt vil opleve. Og i forhold til uændrede 2007-regler i 2008 er der tale om fremgang i den disponible indkomst for en enlig pensionist på 635 kr. i 2008 og 829 kr. i 2009 før stigende energiafgifter Side 9

10 og henholdsvis 535 kr. og 639 kr. i 2008 og 2009 inkl. effekten af prisindekseringen af energiafgifterne. L 220 spørgsmål 12: Ministeren bedes fremsende beregninger, der viser hvordan mellemskattebundgrænsen kan fordeles mellem ægtefæller, hvor den ene har en høj indkomst og den anden en lav indkomst. De ønskede beregninger fremgår af besvarelsen af spørgsmål 2, hvortil der henvises. Side 10

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj/juni 2011 Campus

Læs mere

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvad menes med det progressive skattesystem: At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvem må udskrive skatter i DK:

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen N O T A T Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2007 til 2012. Endvidere er der foretaget mindre

Læs mere

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.

Læs mere

Indkomstskattens beregning:

Indkomstskattens beregning: Indkomstskattens beregning: Reglerne om skatteberegningsgrundlagene og indkomstopdeling fremgår af personskatteloven (PSL). Hvor der efterfølgende i notatet ikke er anført en anden lovhenvisning, er -

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Oversigt over handouts

Oversigt over handouts Oversigt over handouts 1. Lavere marginalskat 2. Skattereformens indkomstskatteelementer 3. Større gevinst ved at yde en ekstra indsats 4. Grøn reform 5. Mere sund kost 6. Højere tobaksafgifter 7. Tryghed

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Beskatningen skal ske efter reglerne om aktieavancebeskatning. Samtidig skal selskabet ikke have fradragsret for værdien af de tildelte aktier

Beskatningen skal ske efter reglerne om aktieavancebeskatning. Samtidig skal selskabet ikke have fradragsret for værdien af de tildelte aktier 25. juni 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: SKATTEFAVORISERING VED AKTIEAFLØNNING Skatteministeren har fremlagt et lovforslag, hvorefter det ved aktieaflønning bliver muligt

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven, personskatteloven og lov om en børne- og ungeydelse

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven, personskatteloven og lov om en børne- og ungeydelse Skatteministeriet J. nr. 2012-311-0084 Udkast i høring 2. juli 2012 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, personskatteloven og lov om en børne- og ungeydelse (Skattereformen) 1 I lov om påligningen

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 2009 Kommissorium Markant reduktion af skatten på arbejde, herunder sidst

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi Skattereform v/ Søren Olsen Skattekommissionens forslag Skattekommissionen forslår en skattenedsættelse på ca. 35 mia. kr. hvoraf: 12 mia. kr. anvendes til lavere mellem- og topskat 20 mia. kr. anvendes

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 217 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Forslag til Lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto (Forbedrede afskrivnings-

Læs mere

1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser

1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser 1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser Skattereformen skal skabe ny vækst og flere job, og samtidig sikre, at almindelige lønmodtagere får mere ud af at arbejde. Reformen bidrager

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension)

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Skatteministeriet 20. juli 2012 Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Med forslaget sker der en fremrykning af skattebetalingen

Læs mere

Notat // 21/11/07 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 2007

Notat // 21/11/07 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 2007 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 27 Statsminister Poul Schlüter og daværende skatteminister Anders Fogh Rasmussen fremlagde i maj 1989 en økonomisk plan, der blev kendt som Århundredets plan. Planen blev

Læs mere

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING 12. november 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver / Skat Skattereform 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver - Skat Hovedelementer Nedsættelse af skatten på arbejde og dermed også virksomhedsindkomst

Læs mere

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl Christian-Heiberg 17. oktober 213 KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Dette notat belyser det økonomiske incitament

Læs mere

Beskatning af pensionsopsparing

Beskatning af pensionsopsparing Beskatning af pensionsopsparing Beskrivelse af sammensat beskatning af pensionsopsparing 19. juni 2008 Sune Enevoldsen Sabiers sep@dreammodel.dk Det Økonomiske Råds forårsrapport 2008 indeholder en analyse

Læs mere

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING

Læs mere

2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB

2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 18. marts 2015 2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER 15. november 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722/30291107 EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER Skatteministeriet vurderer i sit seneste skøn, at medarbejderobligationer i alt giver et

Læs mere

O:\Skatteministeriet\Lovforslag\577385\Dokumenter\577385.fm 22-04-09 07:42 k03 KFR. Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen)

O:\Skatteministeriet\Lovforslag\577385\Dokumenter\577385.fm 22-04-09 07:42 k03 KFR. Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Lovforslag nr. L 195 Folketinget 2008-09 Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af personskatteloven og forskellige andre love (Forårspakke 2.0 Vækst,

Læs mere

Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet

Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet I februar 2009 kom den af regeringen nedsatte Skattekommission med sit forslag til en skattereform med overskriften Lavere skat på arbejde. På baggrund

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE 10. november 2008 af Mie Dalskov specialkonsulent direkte tlf. 33557720 / mobil tlf. 42429018 KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE Der er stor forskel på hvor mange penge danske børnefamilier

Læs mere

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 Introduktion til Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 2 Introduktion Regeringens skattereform blev vedtaget torsdag d. 13/9-12. Skattereformen spænder vidt og vil

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der

Læs mere

Indkomstskat i Danmark

Indkomstskat i Danmark - 1 - Indkomstskat i Danmark Introduktion Materialet her er muligt at anvende som supplerende materiale til bogens del 2: Procent og rente (s. 41-66). Materialet kan anvendes som et forløb, eller det kan

Læs mere

Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform

Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform Fonden Kraka www.kraka.org Vester Farimagsgade 1 1606 København V 1. juni 2012 NOTAT Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform Tabel: Overordnet vurdering af reformelementer (givet reformens

Læs mere

Folkepensionisternes incitamenter til at arbejde

Folkepensionisternes incitamenter til at arbejde 1 Folkepensionisternes incitamenter til at arbejde Peter Guldager* Handelshøjskolen i Århus Nationaløkonomisk Institut Prismet Silkeborgvej 2 8000 Århus C tlf. 8948 6415, fax 8948 6197 E-mail GUL@ASB.DK

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

FINANSIERING AF LAVERE SKAT PÅ ARBEJDE

FINANSIERING AF LAVERE SKAT PÅ ARBEJDE 5. august 2008 FINANSIERING AF LAVERE SKAT PÅ ARBEJDE En lettelse af skat på arbejde skal have en afbalanceret fordelingsprofil og være fuldt finansieret. I denne analyse peges der på konkrete forslag

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Faktaark Dato: 9. januar 15 Sekretariatet Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Den 9. januar 15 offentliggjorde Pensionskommissionen publikationen Det

Læs mere

Resumé // 17/10/05 RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN

Resumé // 17/10/05 RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN Resumé // 17/10/05 Danmark har i dag en meget kompliceret beskatning af aktie- og kapitalindkomst med en lang række forskellige skattesatser. Endvidere

Læs mere

Folkepensionisternes incitamenter til at arbejde*

Folkepensionisternes incitamenter til at arbejde* Folkepensionisternes incitamenter til at arbejde* 1. Indledning Som et led i finanslovsforliget for 1999 blev folkepensionsalderen nedsat fra 67 til 65 år. Ændringerne får virkning for personer, som fylder

Læs mere

Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan

Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan På baggrund af Finansministeriets familietypemodel har AE beregnet konsekvenserne af VKOs genopretningsplan for en række danske familier. Beregningerne

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT Mere respekt for hårdt arbejde 7. juni 2015 1 Forslaget kort fortalt Vi skal passe på de svageste i vores samfund. Derfor skal vi have et veludbygget sikkerhedsnet, der fanger

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 112 Bilag 9 Offentligt J.nr. 2010-511-0046 Dato: 26. april 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 112 - Forslag til Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love

Læs mere

Elementer i skattereform

Elementer i skattereform 07-1300 - LIBA - 25.11.2008 Kontakt: Lisbeth Baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Elementer i skattereform FTF ønsker at en skattereform skal være fuldt finansieret (krone til krone), fordelingsmæssigt

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 67 Offentligt J.nr. 2005-309-0131 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens 15 A. Kristian Jensen

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget (2. samling) L 42 - Svar på Spørgsmål 18 Offentligt J.nr. 2007-511-0012 Dato: 31. marts 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget L 42 - Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven,

Læs mere

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt Analyse af ældrecheck Sammenfatning Følgende analyse af ældrechecken har Ældre Sagen foretaget på baggrund af tal fra 2007, der er de senest tilgængelige.

Læs mere

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde 23.04.2008 Mere velfærd kræver mere arbejde 1 Politikerne er generelt enige om tre ting Mere velfærd Skattetrykket skal ikke stige Sammenhæng mellem indtægter og udgifter (finanspolitisk holdbarhed) Udfordringen

Læs mere

8 pct. af FTF erne betaler topskat med regeringens skatteforslag

8 pct. af FTF erne betaler topskat med regeringens skatteforslag 11-1109 - Mela 29.05.2012 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 8 pct. af FTF erne betaler topskat med regeringens skatteforslag Regeringen har fremlagt sit forslag til en skattereform,

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og børnefamilieydelsesloven

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og børnefamilieydelsesloven Lovforslag nr. L 221 Folketinget 2009-10 Fremsat den 27. maj 2010 af skatteministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og børnefamilieydelsesloven (Ingen

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt 6. oktober 2014 J.nr. 14-4139512 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 787 af 9. september 2014

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE

RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE Når man stifter familie, følger nye behov. Et samfund, der stiller sig i vejen for, at disse behov kan opfyldes, stiller sig i vejen for, at familier kan stiftes og trives.

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Forslag. Lov om ophævelse af fedtafgiftsloven og om ændring af lov om afgift af elektricitet, ligningsloven, personskatteloven med flere love

Forslag. Lov om ophævelse af fedtafgiftsloven og om ændring af lov om afgift af elektricitet, ligningsloven, personskatteloven med flere love Lovforslag nr. L 82 Folketinget 2012-13 Fremsat den 16. november 2012 af skatteministeren (Holger K. Nielsen) Forslag til Lov om ophævelse af fedtafgiftsloven og om ændring af lov om afgift af elektricitet,

Læs mere

J.nr.: 03-5013-00017 Sagsbehandler: Christina Hyldgaard Jacobsen Dato 12. maj 2005

J.nr.: 03-5013-00017 Sagsbehandler: Christina Hyldgaard Jacobsen Dato 12. maj 2005 MINISTERIET FOR FAMILIE- OG FORBRUGERANLIGGENDER FAMILIESTYRELSEN Cirkulæreskrivelse til samtlige statsamter, Københavns Overpræsidium, Rigsombudsmanden på Færøerne og Rigsombudsmanden i Grønland J.nr.:

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Hver tredje lærer og hver fjerde elektriker betaler i dag topskat, mens omkring hver femte metalarbejder og sygeplejerske betaler topskat. Hæver man

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST

UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST 4. april 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST Kapitalafkast beskattes meget forskelligt afhængigt af, om opsparing foretages i form af en pensionsopsparing

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november 2006. /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november 2006. /Lene Skov Henningsen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 93 Offentligt J.nr. 2006-518-0200 Dato: 19. December 2006 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november 2006. (Alm.

Læs mere

Konsekvensberegner. Hurtig guide

Konsekvensberegner. Hurtig guide Konsekvensberegner Hurtig guide Ekstra indtægts størrelse Ekstra indtægts størrelse - sådan gør du: Oplys, hvor meget du fremover forventer at tjene ekstra. Fx skal du skrive 5.000 kr., hvis du i dag tjener

Læs mere

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

FAKTAARK. Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Udkast. Forslag til Lov om ændring af forskellige bestemmelser om satsregulerede indkomstoverførsler

Udkast. Forslag til Lov om ændring af forskellige bestemmelser om satsregulerede indkomstoverførsler Udkast Forslag til Lov om ændring af forskellige bestemmelser om satsregulerede indkomstoverførsler (Ændret regulering af forskellige satsregulerede indkomstoverførsler med virkning for finansårene 2016-2023)

Læs mere

Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er

Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er Januar 2014 Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er Af chefkonsulent Kathrine Lange, kala@di.dk Mindre og mellemstore virksomheder (MMV er) er i høj grad afhængige af, at danskere

Læs mere

Skattereform 2012. Opsparingsmuligheder. Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen

Skattereform 2012. Opsparingsmuligheder. Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen Agenda Skattereform 2012 Opsparingsmuligheder Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen SKATTEREFORM 2012 - - med fokus på pensionsområdet SKATTEREFORM 2012 Fokuspunkter : Skattelettelser via ændringer i

Læs mere

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger 4-årsbudget 2010-2013 Nr. 9 ØKONOMI & PLANLÆGNING Konsulent & Planlægning Dato: 18. september 2009 Tlf. dir.: 4477 2231 Fax. dir.: 4477 2743 E-mail: kst@balk.dk Kontakt: Kåre Stevns Sagsnr: 2009-4695 Dok.nr:

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Februar 2008 Indkomstforhold i Århus Kommune, 2004-2006 Udskrivningsgrundlaget (incl. kommuneskattefordelingen) for 2006 forventes at andrage 38.955 mio.

Læs mere

Bilag - Omlægning af børnechecken til et børnefradrag 27. november 2013

Bilag - Omlægning af børnechecken til et børnefradrag 27. november 2013 Skatteministeriet Finansministeriet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Bilag - Omlægning af børnechecken til et børnefradrag 27. november 2013 I sammenhæng med debatten om EU-borgeres adgang til

Læs mere

Beregning af en skattereform 1

Beregning af en skattereform 1 Beregning af en skattereform 1 4. juli 2012 Indledning Dette notat beskriver, hvorledes DREAM-modellen vurderer, at en skattereform, som er foreslået af Dansk Erhverv (DE), vil påvirke dansk økonomi. Skattereformen

Læs mere

AKTIEAVANCEBESKATNING: FORENKLING OG SKATTELETTELSE

AKTIEAVANCEBESKATNING: FORENKLING OG SKATTELETTELSE 18. november 2005/FH Af Frithiof Hagen Direkte telefon: 33 55 77 19 AKTIEAVANCEBESKATNING: FORENKLING OG SKATTELETTELSE Resumé: Regeringen har indgået en aftale med det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Forårspakke 2.0 Udkast til lovforslag der skal udmønte aftalen Dansk Aktionærforening, der repræsenterer private

Læs mere