L Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde)."

Transkript

1 Skatteudvalget L Svar på Spørgsmål 6 Offentligt J.nr Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr af 12. september Kristian Jensen / Birgitte Christensen

2 L 220 spørgsmål 6: Hvad forventer regeringen mht. udviklingen i antallet af topskatteydere i 2008, og hvad giver det anledning til mht. at flytte bundgrænsen for top- og mellemskat (niveau og provenutab)? Om der bliver tale om en vækst i antallet af topskatteydere fra 2007 til 2008, og i givet fald hvor stor denne bliver, kan tidligst fastlægges i 2009, når der foreligger endelige optællinger af antallet af skatteydere, der rent faktisk kommer til at betale topskat i 2007 og Tages der udgangspunkt i de seneste års udvikling i antallet af topskatteydere, må der dog forventes en vis stigning i antallet fra 2007 til I tabel 1 er vist udviklingen i antallet af topskatteydere fra 2001 til For årene er de angivne tal fra totaloptællinger i SKATs registre, mens tallene for 2007 og 2008 er lovmodelskøn baseret på indkomst- og fradragsoplysninger for en stikprøve på ca. 3 pct. af befolkningen for 2005, der er fremskrevet til de aktuelle år med den forventede udvikling i indkomsterne. Skønnene for 2007 og 2008 er således baseret på en fremskrivning med den forventede gennemsnitlige stigning i indkomsterne. Erfaringsmæssigt medfører dette en overvurdering af antallet af skatteydere omfattet af de progressive skatter i forhold til de efterfølgende faktiske totaloptællinger fra SKAT. De i tabellen angivne stigninger i antal topskatteydere fra 2006 til 2008 skal vurderes i dette lys. Antallet af topskatteydere anslås med betydelig usikkerhed at stige med omkring personer fra 2007 til For at undgå en sådan stigning skal mellem- og topskattegrænsen skønsmæssigt hæves med omkring kr. i 2010 udover den almindelige regulering, hvilket isoleret set vil medføre et mindreprovenu på mellem- og topskat på ¾ mia. kr. Tabel 1. Udvikling i antal topskatteydere fra personer ) ) ) Gns. Antal topskatteydere Ændring i forhold til året før Heraf : lovændringer ) indkomstudvikling ) Skøn på basis af seneste optælling i SKATs register pr. 17. september ) Skøn på basis af lovmodelberegninger baseret på fremskrivning af indkomstoplysninger fra ) Stigning som følge af suspensionen af Den Særlige Pensionsopsparing, hvor der ligesom ved indførelsen af Den Midlertidige Pensionsopsparing i 1998 ikke blev foretaget en korrektion af reguleringen af beløbsgrænserne. Det fremgår af tabel 1, at ændringen i antallet af topskatteydere har varieret kraftigt fra år til år. Nogle år er har der været tale om fald og i andre år om en stigning i antallet. En del af udsvingene skyldes, at der er to års forskydning mellem den konstaterede indkomstudvikling, der ligger til grund for beregningen af reguleringsprocenten og den foretagne regulering af topskattegrænsen, idet satsreguleringen og reguleringen af beløbsgrænserne i skattelovgivningen baseres på indkomstudviklingen to år forud for indkomståret. Side 2

3 Konsekvenserne af denne tidsforskydning for antallet af topskatteydere udlignes dog over tid. Ses der på den historiske udvikling i tabel 1, kan faldet i hovedsageligt tilskrives tidsforskydningen i reguleringen, idet topskattegrænsen i disse år i gennemsnit reguleredes med knap 3½ pct., mens lønstigningerne i gennemsnit udgjorde godt 2 pct. I slår den beskedne indkomstudvikling i igennem på satsreguleringen og dermed på reguleringen af topskattegrænsen. Reguleringen af grænsen med gennemsnitligt 2½ pct. var således noget lavere end indkomstudviklingen. Stigningen i antallet af topskatteydere kan over tid forklares med, dels at lønstigningerne for de indtægtsgrupper, der tjener lige under topskattegrænsen, har været højere end gennemsnittet (og dermed reguleringen), dels at der til stadighed sker en generel opkvalificering af arbejdsstyrken, så andelen, der tjener omkring eller over topskattegrænsen, stiger. Når der er renset for ændringer i beskatningsgrundlaget, skønnes det, at der fra 2001 til 2008 vil være tale om en gennemsnitlig vækst af topskatteydere på ca personer årligt. Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 3, vil en særlig regulering af mellem- og topskattegrænsen, der hindrer en vækst i antallet af topskatteydere, ikke svække den finanspolitiske holdbarhed, idet en vækst i antallet af mellem- og topskatteydere alt andet lige medfører et uventet merprovenu. Aftaleparterne vil i 2009 finde en reguleringsmekanisme for at undgå denne utilsigtede merbeskatning. L 220 spørgsmål 7: Tabel 3 på side 12 i lovforslaget bedes beregnet for 2008, 2010 og for den varige virkning af lovforslaget, og der bedes tilføjet en kolonne med angivelser af forventede lettelser i top og mellemskatten som følge af den i skatteaftalen indeholdte grænse for antallet af topskatteydere. De ønskede beregninger for 2008 fremgår af nedenstående tabel A. For de samme familietyper som i tabel 3 i lovforslaget er vist virkningen af de elementer af aftalen om Lavere skat på arbejde, der får virkning i Det drejer sig om den ekstraordinære forhøjelse af personfradraget med 500 kr., forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget fra 2,5 pct., maks kr., til 4 pct., maks kr., samt ekstrareguleringen af overførselsindkomsterne med 0,6 pct. Endvidere er medregnet konsekvensen af den foreslåede prisindeksering af energiafgifterne. Side 3

4 Tabel A. Virkningen af Lavere skat på arbejde i 2008 for personer på forskellige indkomsttrin Indkomst før Ændring af rådighedsbeløb som følge af: fradrag af arbejdsmarkedsbidrafradrafradrag Højere person- Højere beskæftigelses- Prisindeksering af energi niveau afgifter 3) Samlet ændring Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Pct. 1) Pensionist uden ATP ) 0,4 Deltidsansat ,6 Ufaglært arbejder ,5 Ufaglært arbejder ,5 Faglært arbejder ,5 Faglært arbejder ,5 Faglært arbejder ,5 Funktionær ,4 Højtlønnet ,3 Højtlønnet ,2 Anm.: I beregningerne er anvendt kapitalindkomster og fradrag svarende til gennemsnittet på de angivne indkomstniveauer. 1) Samlet ændring i pct. af indkomsten før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag. 2) Heri er indregnet en fremgang i rådighedsbeløbet på 441 kr. efter skat som følge af forøgelsen af overførselsindkomsterne med 0,6 pct. 3) Inkl. moms, men ekskl. overvæltning af afgiftsbelastningen på erhvervene. I tabel B er vist de ønskede beregninger for I forhold til tabel 3 i lovforslaget er der i kolonnen med ændring i rådighedsbeløbet medregnet tre års virkning af prisindekseringen af energiafgifterne. Herudover er der i tabellen angivet et eksempel på, hvilke konsekvenser den del af aftalen, der omhandler neutraliseringen af væksten i antallet af topskatteydere, som skal have virkning for mellem- og topskattegrænsen fra 2010, vil kunne få. Der er vist virkningerne for mellem- og topskatteyderne, hvis det eksempelvis antages, at der i 2010 bliver tale om en ekstraregulering af mellem- og topskattegrænsen med kr. udover den normale regulering, jf. besvarelsen af spørgsmål 6. Generelt er formålet med den årlige regulering af beløbsgrænserne i personbeskatningen at sikre, at progressionen i indkomstskattesystemet ikke skærpes over tid. Dette ville blive tilfældet, hvis beløbsgrænserne ikke reguleredes, idet det ville betyde, at en stadig større andel af indkomsten ville blive beskattet med de høje skatteprocenter i takt med, at indkomsten stiger fra år til år. Endvidere ville det medføre, at flere og flere skatteyderes indkomst ville stige op over progressionsgrænserne. Hvis der bliver behov for en ekstraregulering af mellem- og topskattegrænsen i 2010 i henhold til den indgåede aftale om Lavere skat på arbejde, er dette således et udtryk for, at den normale regulering fra 2007 til 2008 ikke har været tilstrækkelig til dels at sikre et uændret antal topskatteydere, dels at sikre at topskatteyderne ikke får en relativt stigende andel af deres indkomst topbeskattet. I givet fald er der tale om, at topskatteyderne i 2008 bliver udsat for en ekstra skattebetaling. I tabel B er dette element af skatteaftalen derfor medregnet som en skattelettelse, der modsvarer en uventet merbeskatning. Side 4

5 Tabel B. Virkningen af Lavere skat på arbejde i 2010 for personer på forskellige indkomsttrin Ændring af rådighedsbeløb som følge af: Indkomst før Højere personfradrag, beskæftigelsesfradrag Skattestigning som Ekstraordinær fradrag af ar- og mel- følge af for lille regu- regulering af 2008-niveau bejdsmarkeds- bidrag lemskattegrænse samt prisindeksering af energiafgifter lering af mellem- og topskattegrænse 1) mellem- og topskattegrænse 1) Kr. Kr. Kr. Kr. Pensionist uden ATP ) 0 0 Deltidsansat Ufaglært arbejder Ufaglært arbejder Faglært arbejder Faglært arbejder Faglært arbejder Funktionær Højtlønnet Højtlønnet Anm.: I beregningerne er anvendt kapitalindkomster og fradrag svarende til gennemsnittet på de angivne indkomstniveauer. 1) Mellem- og topskat af kr. i en gennemsnitskommune med en effektiv topskat på 14,92 pct. 2) Heri er indregnet en fremgang i rådighedsbeløbet på 441 kr. efter skat som følge af forøgelsen af overførselsindkomsterne med 0,6 pct. I spørgsmålet anmodes der også om udarbejdelse af en tilsvarende tabel, der viser lovforslagets varige virkning. Det er ikke muligt at udarbejde en sådan. De udarbejdede familietypeberegninger i tabel 3 i lovforslaget og i ovenstående tabeller er stiliserede beregninger baseret på et øjebliksbillede for en skatteyder med en given indkomst i et givet indkomstår. De varige økonomiske konsekvenser af lovforslaget er udtryk for, hvorledes de omfattede elementer i lovforslaget vil påvirke økonomien over tid. Heri er medregnet afledte og dynamiske effekter. Det vil derfor ikke være meningsfyldt at koble disse virkninger, der viser sig over tid, med de statistiske familietypeberegninger. L 220 spørgsmål 8: Tabel 1, side 9 bedes udvidet med effekterne af de forventede lettelser i top- og mellemskatten som følge af den i skatteaftalen indeholdte grænse for antallet af topskatteydere. Tabel 1 på side 9 i lovforslaget viser en oversigt over de samfundsøkonomiske konsekvenser i årene og den varige virkning af aftalen om Lavere skat på arbejde, dels for skattelettelserne, dels for finansieringen heraf. Tabellen indeholder ganske rigtigt ikke et skøn for det element i aftalen, der omhandler en neutralisering af en eventuel stigning i antallet af topskatteydere fra og med Baggrunden herfor fremgår af besvarelsen af spørgsmål 3, hvortil der henvises. Side 5

6 L 220 spørgsmål 9: Provenueffekterne af tilbageløb (tabel 1, side 9) bedes specificeret yderligere. Tilbageløb omfatter moms og afgifter af ekstra forbrug ved nedsættelse af indkomstskatter. Ved lavere skat på arbejde lettes indkomstskatterne med 4,2 mia. kr. i 2008 og 9,5 mia. kr. i 2009 og frem. Samtidig opgives nedsættelsen af arbejdsmarkedsbidraget svarende til ca. 3,5 mia. kr. årligt. Den varige effekt er dog ca. 3 ¼ mia. kr. Netto nedsættes indkomstskatterne således med ca. 0,7 mia. kr. i 2008 og med 6 mia. kr. i 2009 og frem. Den varige nedsættelse er på ca. 6 ¼ mia. kr. Tilbageløbet udgør ca. 25 pct. heraf. Altså 0,2 mia. kr. vedrørende 2008 og ca. 1 ½ mia. kr. i 2009 og frem. Tilbageløbet vedrører det offentliges indtægter fra varetilknyttede afgifter netto. Når indkomstskatterne nedsættes, vil borgernes disponible indkomster stige. Det vil før eller siden føre til en stigning i forbruget. Størstedelen af forbruget er belastet med moms og punktafgifter. Der er dog også dele af forbruget, der får tilskud fra det offentlige eller er fritaget for moms og afgifter. De samlede moms- og afgiftsindtægter for den offentlige sektor i Danmark herunder fra vægtafgift og lønsumsafgift udgør ca. 34,1 pct. af det samlede private forbrug, mens subsidier fra den danske offentlige sektor udgør ca. 1,7 pct. Nettoafgifterne til den danske stat udgør således ca. 32,4 pct. af privatforbruget. Det er dog ikke alle afgifterne, der belaster danske borgere. Korrigerer man for, at det offentlige selv belastes af afgifter (ca. 3,4 pct. point), samt at en del af de danske punktafgifter netto betales af udlændinge under ophold eller ved grænsehandel her i landet (ca. 1,5 pct. point) udgør danske afgifter mv. i gennemsnit netto ca. 27,5 pct. af det samlede private forbrug. Hvis en stigning i det samlede forbrug med 1 pct. var fordelt således, at forbruget af alle varer og ydelser steg 1 pct., ville en stigning i forbruget med 100 mio. kr. føre til en forbedring af de offentlige finanser med ca. 27,5 mio. kr. Forbruget stiger dog forskelligt ved en fremgang i den disponible indkomst. For en række varer, der er pålagt punktafgifter, ændres forbruget kun i mindre omfang ved en stigning i den samlede indkomst. Det gælder f.eks. nydelsesmidler, el og varme. Derfor kan man alene regne med, at afgifterne mv. til den offentlige sektor i Danmark stiger 24,7 pct. af en generel stigning i det private forbrug. Heraf vil ca. 0,2 pct. point skulle overføres til EU fordi momsgrundlaget stiger. Man regner således med, at ca. 24,5 pct. eller afrundet 25 pct. af en stigning i danskernes privatforbrug tilfalder statskassen. I tidligere publikationer fra Finansministeriet og Det Økonomiske Råd er der regnet med en tilbageløbsandel i samme størrelsesorden (ca. 24,5 pct. og ca. 24 pct.), men beregnet på en lidt anden måde. Side 6

7 Indkomstskattelettelsen i 2009 på 6 mia. kr. vil således give nettoafgiftsindtægter for staten på ca. 1,5 mia. kr., hvis hele skattelettelsen bruges til ekstra forbrug i 2009 år. Heraf vil moms udgøre ca. 1 mia. kr., punktafgifter ca. 0,6 mia. kr. og subsidier ca. -0,1 mia. kr. En del af skatteyderne vil opspare en del af skattenedsættelsen. Men der vil også være skatteydere, der tager ekstra lån, da de bedre er i stand til at betale renter og afdrag. Netto stiger privatforbruget dog med mindre end skattenedsættelsen på 6 mia. kr. Stiger privatforbruget alene med f.eks. 5 mia. kr., vil de afledte moms og afgiftsindtægter i 2009 alene udgøre ca. 1¼ mia. kr. Det offentlige vinder dog ved, at borgerne øger den private opsparing. Udskydes forbruget af 1 mia. kr. med 1 år, og belastes forbruget med 24,5 pct. i afgifter, går statskassen glip af 245 mio. kr. i opsparingsåret. Men året efter er der ved en rente på 4,5 pct. før skat (heraf 1,5 pct. point skat) en gevinst for det offentlige på 15 mio. kr. i skat af renter samt 252,4 mio. kr. i afgifter af skatteydernes ekstra forbrug på mio. kr. Altså i alt 267,4 mio. kr. Det offentlige får således forrentet udskudte afgifter med ca. 9 pct. Eller med andre ord er afgifts- og renteskattebelastningen af disponibel indkomst, hvis forbrug udskydes et år, ca. 25,5 pct. i eksemplet mod 24,5 pct. af øjeblikkeligt forbrug. I tabel 1 i bemærkningerne til lovforslaget er der dog ikke taget hensyn til gevinsten for det offentlige ved en stigning i opsparingen. En del af det ekstra forbrug vil blive produceret af dansk arbejdskraft. Skattenedsættelsen vil isoleret set øge beskæftigelsen og dermed det offentliges indtægter fra skatter mv. Denne effekt er ikke varig, medmindre arbejdsudbuddet stiger tilsvarende. Effekten på beskæftigelsen er derfor ikke med under tilbageløb, men under øget arbejdsudbud. L 220 spørgsmål 10: Ministeren bedes lave en beregning, der viser de samlede effekter på forskellige indkomster (som angivet i tabel 3, side 12) ved skatteaftalen i forhold til en situation, hvor skatteaftalen ikke var indgået og aftalerne vedr. AM-bidraget var fortsat uændret. De ønskede beregninger er vist i tabel C. En nedsættelse af arbejdsmarkedsbidraget til 7,5 pct. i 2008 i overensstemmelse med de gældende regler for regulering af satsen i arbejdsmarkedsfondsloven ville medføre en fremgang i rådighedsbeløb for personer på forskellige indkomsttrin, som fremgår af den midterste søjle i tabel C. For erhvervsaktive ville der blive tale om fremgang i rådighedsbeløb, der i kroner ville være stigende med indkomsten. Som følge af, at der er fradragsret for arbejdsmarkedsbidraget, vil skattelettelsen dog udgøre en faldende andel i forhold til indkomsten. Sammenknytningen mellem den årlige satsregulering og størrelsen af arbejdsmarkedsbidraget ville alt andet lige føre til en ekstraregulering af overførselsindkomsterne med 0,6 Side 7

8 pct., som følge af en nedsættelse af AM-bidraget med ½ pct. For den enlige pensionist ville der således blive tale om en fremgang i disponibel indkomst efter skat på 518 kr. Tabel C. Virkningen af nedsættelse af arbejdsmarkedsbidrag fra 8 pct. til 7,5 pct. og ændring i forhold til Lavere skat på arbejde for personer på forskellige indkomsttrin 2008-niveau Indkomst før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag Ændring af rådighedsbeløb ved nedsættelse af AMbidraget til 7,5 pct. Ændring i rådighedsbeløb i forhold til Lavere skat på arbejde i 2009 Kr. Kr. Pct. 1) Kr. Pct. 1) Pensionist uden ATP ) 0, ,1 Deltidsansat , ,3 Ufaglært arbejder , ,3 Ufaglært arbejder , ,3 Faglært arbejder , ,3 Faglært arbejder , ,3 Faglært arbejder , ,9 Funktionær , ,0 Højtlønnet , ,6 Højtlønnet , ,3 Anm.: I beregningerne er anvendt kapitalindkomster og fradrag svarende til gennemsnittet på de angivne indkomstniveauer. 1) Samlet ændring i pct. af indkomsten før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag. 2) Fremgang i rådighedsbeløbet på 518 kr. efter skat i henhold til satsregulering og regulering af beløbsgrænser i skattelovgivningen med et arbejdsmarkedsbidrag på 7,5 pct. I den højre søjle i tabel C er vist forskellen i fremgangen i rådighedsbeløbet mellem en nedsættelse af arbejdsmarkedsbidraget og Lavere skat på arbejde i 2009, jf. gengivelsen nedenfor af tabel 3 på side 12 i lovforslaget. Tallene viser, at fremgangen i rådighedsbeløbet i 2009 er mindre ved videreførelse af uændret lovgivning for arbejdsmarkedsbidraget end ved forslaget om Lavere skat på arbejde på alle indkomstniveauer. Den omlægning af skattenedsættelsen, som Lavere skat på arbejde er udtryk for, opfylder således klart målet om at forbedre incitamenterne til at øge arbejdsudbuddet specielt for mellemindkomsterne, der får glæde af forhøjelsen af mellemskattegrænsen og af den dermed forbundne nedsættelse af marginalskatten. Side 8

9 Tabel 3. Virkningen af Lavere skat på arbejde i 2009 for personer på forskellige indkomsttrin (Gengivelse af tabel 3, side 12 fra L 220) Ændring af rådighedsbeløb som følge af: Indkomst før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag Højere beskæftigelsesfradrag Højere mellemskattegrænse Prisindeksering af energiafgifter 3) Højere personfradrag 2008-niveau Samlet ændring Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Pct. 1) Pensionist uden ATP ) 0,5 Deltidsansat ,7 Ufaglært arbejder ,7 Ufaglært arbejder ,7 Faglært arbejder ,6 Faglært arbejder ,6 Faglært arbejder ,3 Funktionær ,3 Højtlønnet ,9 Højtlønnet ,5 Anm.: I beregningerne er anvendt kapitalindkomster og fradrag svarende til gennemsnittet på de angivne indkomstniveauer. 1) Samlet ændring i pct. af indkomsten før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag. 2) Heri er indregnet en fremgang i rådighedsbeløbet på 441 kr. efter skat som følge af forøgelsen af overførselsindkomsterne med 0,6 pct. 3) Inkl. moms, men ekskl. overvæltning af afgiftsbelastningen på erhvervene. L 220 spørgsmål 11: Ministeren bedes kommentere beregningerne fra Ældre Sagen om, at en enlig pensionist i lejet lejlighed vil få beskedne 16 kroner ekstra i 2008 og 110 kr. ekstra i Ældre Sagen har foretaget beregninger, der viser, at regeringens aftale med Dansk Folkeparti kun giver en meget beskeden stigning i disponibel indkomst for en modtager af folkepension alene (inkl. ældrecheck). De har således beregnet, at det kun bliver til 116 kr. i 2008 og 310 kr. i 2009 før virkningen af merudgifter til energiforbrug som følge af den foreslåede prisindeksering, og henholdsvis 16 kr. og 110 kr. i 2008 og 2009 inkl. effekten af højere energiafgifter. Forklaringen på disse lave beløb er, at Ældre Sagen sammenligner konsekvenserne af Lavere skat på arbejde (inkl. ekstrareguleringen af overførselsindkomster med 0,6 pct.) med den fremgang i den disponible indkomst, der ville komme i 2008 og 2009, hvis arbejdsmarkedsbidraget var blevet sat ned til 7,5 pct. Den relevante sammenligning er imidlertid at måle pensionisternes situation i forhold til, hvad de ville have haft til rådighed, hvis 2007-reglerne var blevet videreført uændret i 2008 med en sats for arbejdsmarkedsbidraget på 8 pct. Den sammenligning viser, hvilken indkomstfremgang pensionisten reelt vil opleve. Og i forhold til uændrede 2007-regler i 2008 er der tale om fremgang i den disponible indkomst for en enlig pensionist på 635 kr. i 2008 og 829 kr. i 2009 før stigende energiafgifter Side 9

10 og henholdsvis 535 kr. og 639 kr. i 2008 og 2009 inkl. effekten af prisindekseringen af energiafgifterne. L 220 spørgsmål 12: Ministeren bedes fremsende beregninger, der viser hvordan mellemskattebundgrænsen kan fordeles mellem ægtefæller, hvor den ene har en høj indkomst og den anden en lav indkomst. De ønskede beregninger fremgår af besvarelsen af spørgsmål 2, hvortil der henvises. Side 10

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april /Birgitte Christensen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 283 Offentligt J.nr. 2006-318-0509 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april 2006. (Alm. del). Kristian

Læs mere

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti 3. september 2007 1 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 31. marts 2006.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 31. marts 2006. Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 273 Offentligt J.nr. 2006-318-0508 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 273-278 af 31. marts 2006. (Alm. del). Kristian

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst

Læs mere

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr.

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr. Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 154 Offentligt Departementet J.nr. 2005-318-0398 De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven Lovforslag nr. L 74 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af personskatteloven (Kompensation for kommunale skatteforhøjelser)

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007. Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 204 Offentligt J.nr. 2007-318-0593 Dato: 17. april 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007. (Alm.

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt 8. juni 2016 J.nr. 16-0633906 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 453 af 11. maj 2016 (alm. del).

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love Lovforslag nr. L 220 Folketinget 2006-07 Fremsat den 6. september 2007 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og

Læs mere

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra

Læs mere

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser som følge af de skattepakker, regeringen har gennemført i perioden fra 2001-2010.

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. September 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven,

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 117 Offentligt

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 117 Offentligt Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 117 Offentligt Notat om skat, Ældre Sagen januar 2009 Skal skattereformen være grå eller grøn? Det skal være attraktivt at yde en ekstra indsats på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2008-318-0044 Dato: 8. maj 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 217-221 og 223 af 23. april 2008. Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL 27. februar 2009 Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL I det følgende er fordelingseffekterne af regeringens skatteudspil beregnet. Udover den finansiering, der direkte påhviler husholdningerne,

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt 1. april 2014 J.nr. 13-0230142 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 608af 12. juli 2013 (alm.

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen Skattereform og analyser i Skatteministeriet Otto Brøns-Petersen Skattereform Provenuvurderinger og analysers formål og krav generelt Central del af det politiske beslutningsgrundlag Bidrager til at indkredse,

Læs mere

Lavere skat på arbejdsindkomst

Lavere skat på arbejdsindkomst Lavere skat på arbejdsindkomst Februar 2003 Lavere skat på arbejdsindkomst, februar 2003 Publikationen kan bestilles hos: Schultz Information Herstedvang 12, 2620 Albertslund Telefon 43 63 23 00 Fax: 43

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere

Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0

Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0 6. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33557722 / 30291107 Resumé: Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0 Den netop indgåede skatteaftale mellem VK og DF giver en gennemsnitlig

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG 20. februar 2009 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG Resumé: INKL. ERHVERVSSKATTER I det følgende er fordelingseffekterne af Skattekommissionens

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE

FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE . august af Jonas Schytz Juul direkte tlf. Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE Regeringens skatteforslag giver skattelettelser til de rigeste på næsten. kr., mens de fattigste ti procent får

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Analyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey

Analyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey Analyse 14. september 2016 Udviklingen i gevinsten ved at arbejde Isabelle Mairey Dette notat belyser udviklingen i den sammensatte marginalskat i bund og top i perioden 1994-2014. Gevinsten ved at arbejde

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken i:\juni-2000\vel-a-06-mh.doc Af Martin Hornstrup 19.juni 2000 RESUMÈ MIDTVEJSSTATUS FOR PINSEPAKKEN Set fra samfundsøkonomisk side er der ingen tvivl om, at pinsepakken var et yderst fornuftigt finanspolitiks

Læs mere

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Skat og generelle tilskud selvbudgettering eller statsgaranti Center for Økonomi og Personale, september 2014 Sag nr. 13/25192 # 166255-14 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 213 Svar på Spørgsmål 20 Offentligt J.nr. 2009-311-0333 Dato: 25. maj 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 213 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven

Læs mere

Jeg har med stor interesse henover sommeren fulgt med i debatten om topskatten.

Jeg har med stor interesse henover sommeren fulgt med i debatten om topskatten. Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 745 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 12. september 2014 Samråd i Skatteudvalget den 27. august efter spørgsmål

Læs mere

Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark

Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Med vedtagelsen af Forårspakke 2.0 vil der i 2010 blive givet store skattelettelser til de rigeste og højest uddannede i Danmark. Ser man skattelettelsen

Læs mere

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001 Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 001 VK-regeringen har i flere omgange gennemført skattelettelser. Det betyder, at der i 010 blev givet skattelettelser for over 50 mia. kr. Skattelettelserne

Læs mere

FORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND

FORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 3 79 19. december 011 FORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND Skatteministeriet har i et svar til Folketinget regnet på,

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 323 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 323 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 323 Offentligt 19. januar 2015 J.nr. 14-5325303 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 323 af 22. december 2014

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Analyse 19. november 2015 Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Regeringens målsætning er, at flere skal i arbejde og at færre skal være på offentlig forsørgelse.

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen N O T A T Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2007 til 2012. Endvidere er der foretaget mindre

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 199 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 199 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 199 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0130333 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 199 af 28. januar 2016

Læs mere

Økonomiske konsekvenser af en skattestigning i Furesø Kommune

Økonomiske konsekvenser af en skattestigning i Furesø Kommune 6. november 2007 Økonomiske konsekvenser af en skattestigning i Furesø Kommune Med vedtagelsen af budget 2008 besluttede byrådet at skatten i Furesø Kommune i 2008 bliver forhøjet med 0,5 procent. Følgende

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).

Læs mere

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliances lader i deres skatteforslag alle skattelettelser gå til de rigeste i samfundet. En direktørfamilie, der her en årlig husstandsindkomst

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 318 af 15. april 2009.

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 318 af 15. april 2009. Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 318 Offentligt J.nr. 2009-318-0124 Dato: 28. april 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 318 af 15. april 2009. (Alm.

Læs mere

Regeringens udspil om skatteændringer 2007

Regeringens udspil om skatteændringer 2007 22.8.27 Notat 1614 LIBA/kiak Regeringens udspil om skatteændringer 27 Regeringen har i forbindelse med offentliggørelsen af deres forslag til kvalitetsreform og 215-plan offentliggjort et udspil der skal

Læs mere

Skatteudvalget L 195 - Bilag 14 Offentligt

Skatteudvalget L 195 - Bilag 14 Offentligt Skatteudvalget L 195 - Bilag 14 Offentligt J.nr. 2009-311-0027 Dato: 13. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 195 - Forslag til lov om ændring af personskatteloven og forskellige andre love. (Forårspakke

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi Skattereform v/ Søren Olsen Skattekommissionens forslag Skattekommissionen forslår en skattenedsættelse på ca. 35 mia. kr. hvoraf: 12 mia. kr. anvendes til lavere mellem- og topskat 20 mia. kr. anvendes

Læs mere

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvad menes med det progressive skattesystem: At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvem må udskrive skatter i DK:

Læs mere

Indkomstskattens beregning:

Indkomstskattens beregning: Indkomstskattens beregning: Reglerne om skatteberegningsgrundlagene og indkomstopdeling fremgår af personskatteloven (PSL). Hvor der efterfølgende i notatet ikke er anført en anden lovhenvisning, er -

Læs mere

Fordeling og incitamenter 2004. Juni 2004

Fordeling og incitamenter 2004. Juni 2004 Fordeling og incitamenter 24 Juni 24 Fordeling og incitamenter 24 Juni 24 Fordeling og incitamenter 24, juni 24 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Til: Økonomiudvalget Fra: Budget- og Analyseafdelingen BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Indledning I dette notat vil der blive gjort rede for budgettering af Furesø Kommunes skatteindtægter. 19.

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 217 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Forslag til Lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto (Forbedrede afskrivnings-

Læs mere

Umiddelbart mindreprovenu

Umiddelbart mindreprovenu Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 139 Offentligt Notat 15. december 2015 J.nr. 15-3244828 Selskab, Aktionær og Erhverv Provenunotat Notatet beskriver de overordnede beregningsmæssige

Læs mere

Bilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010

Bilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010 Bilag 1 10. september 2010 Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger 1. Indledning Med Forårspakke 2.0 blev der indført et loft over ratepensionsindbetalinger på 100.000 kr. om året. Loftet betyder,

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 550 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 550 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 550 Offentligt 12. oktober 2016 J.nr. 16-0846323 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 550 af 4. juli 2016 (alm.

Læs mere

Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 244 af 4. marts 2009 (Alm. del).

Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 244 af 4. marts 2009 (Alm. del). Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 244 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg Finansministeren 7. april 2009 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 244 af 4. marts 2009 (Alm. del).

Læs mere

Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling

Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling Danmark kæmper i år med et underskud på de offentlige budgetter på 88 mia. kr., svarende til 5,1 pct. af BNP. Det ventes, at EU-kommissionen vil give

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

Tabere og vindere ved regeringens skatteforslag i 2025-planen

Tabere og vindere ved regeringens skatteforslag i 2025-planen Tabere og vindere ved regeringens skatteforslag i 2025-planen AE har regnet på økonomien af regeringens 2025-plan vedr. skatteforslagene mv. for forskellige familietyper. Almindelige lønmodtagere står

Læs mere

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER 15. november 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722/30291107 EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER Skatteministeriet vurderer i sit seneste skøn, at medarbejderobligationer i alt giver et

Læs mere

Oversigt over handouts

Oversigt over handouts Oversigt over handouts 1. Lavere marginalskat 2. Skattereformens indkomstskatteelementer 3. Større gevinst ved at yde en ekstra indsats 4. Grøn reform 5. Mere sund kost 6. Højere tobaksafgifter 7. Tryghed

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 29. januar

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 29. januar Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 155 Offentligt J.nr. 2007-418-0385 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 154-157 af 29. januar 2007. (Alm. del). Kristian

Læs mere

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion. Hjørring Kommune 16. september 2016 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering for Budget 2017 Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Svar på Spørgsmål 212 Offentligt J.nr. 2010-318-0306 Dato: 10. januar 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 212 af 13. december 2010.

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del foreløbigt svar på spørgsmål 595 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del foreløbigt svar på spørgsmål 595 Offentligt Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del foreløbigt svar på spørgsmål 595 Offentligt 19. marts 2015 J.nr. 14-2927792 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 595 af 28. maj

Læs mere

Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 12 mia. kr.

Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 12 mia. kr. Regningen for krisen er dyr for danskerne Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 1 mia. kr. En samlet beregning af regeringens økonomiske krisestyring i form af Forårspakke. og Genopretningspakken

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj/juni 2011 Campus

Læs mere

1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat

1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3 Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Skatteprocenter 2006-2009 2007 2008 2009 2010 Pct. Pct. Pct. Pct. Gennemsnitlig kommuneskatteprocent 24,6 24,8 24,8

Læs mere

Bilag 5 Skatteindtægter

Bilag 5 Skatteindtægter Bilag 5 Skatteindtægter 26. marts 2015 Sagsbeh: jtp Sag: 2015/0007766 Dokument: 2 Økonomiafdelingen Opsummering Det nye skøn for skatteindtægter viser samlede mindreindtægter på 78 mio. kr. i 2016 med

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter

Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter 15. december 2016 2016:27 Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter Af Niels Madsen Siden 1995 har der været syv skattereformer i Danmark. Det gennemgående tema i reformerne

Læs mere

Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 172 Offentligt. Departementet J.nr

Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 172 Offentligt. Departementet J.nr Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 172 Offentligt Departementet 21-9-25 J.nr. 25-318-411 Afgifternes fordelingsmæssige virkninger i forhold til husholdningernes samlede forbrug

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2009-311-0025 Dato: 21. april 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om skattefri kompensation

Læs mere

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Bilag 7 Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen tage stilling til, om kommunen vil tage imod statens

Læs mere

Skattereformen i hovedpunkter.

Skattereformen i hovedpunkter. Skattereformen i hovedpunkter. Konsekvenser, beregninger, social balance Indhold Danmark i arbejde... 2 Det socialdemokratiske:... 2 Hvorfor skattereform:... 2 Udfordringen:... 2 Arbejdskraft:... 2 Flere

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere