Skoleåret 2012/ Viborg Kommune
|
|
|
- Lise Signe Klausen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skoleåret 2012/ Viborg Kommune
2 Indholdsfortegnelse Overgang fra dagtilbud til skole... 3 Indskoling: årgang... 3 Læseudvikling progression... 3 Børnehaveklassen: årgang: årgang: årgang:... 6 PLC:... 6 Overgang fra indskoling til mellemtrin... 8 Mellemtrin: årgang... 8 Læseudvikling progression årgang: årgang: årgang: PLC: Overgang fra mellemtrin til udskoling Udskoling: årgang Læseudvikling progression Dansk i hele afdelingen: De humanistiske fag: De naturvidenskabelige fag: PLC: Overgang fra skole til ungdomsuddannelse
3 Overgang fra dagtilbud til skole Dagtilbud og skoler skal i samarbejde med forældre sikre, at viden om det enkelte barns kompetencer angående skriftsprog indgår i en pædagogisk drøftelse ved overgangen til skole. Brobygningsmøde i børnehaven angående børn, der har fået fokuseret sproglig indsats samt børn med andre særlige behov Ansvarlig: Pædagog, forældre, Talehørelærer/psykolog, Børnehaveklasseleder/SFO Status på børn med generel og fokuseret indsats i forhold til sproglig udvikling Ansvarlig: Pædagog Indskoling: årgang Alle elever skal have en god læsestart, hvor de fra begyndelsen oplever læsning og skrivning som meningsfulde aktiviteter. Der er en klar og tydelig progression i den første læseundervisning. Læseudvikling progression Børnehaveklassen: I børnehaveklassen arbejdes der en del med sproglig opmærksomhed som indledende og opfølgende aktiviteter i forbindelse med læseindlæring og sprogudvikling: - lytte lege (Jørgen Frost) - rim og remser - sætninger/ord/stavelser - forlyde/fonemer Der lægges stor vægt på oplæsning og især dialogisk læsning, hvor børnene er aktive deltagere i oplæsningen og dermed udvikler den sproglige udvikling. For yderligere at udvikle sprog og læsning indlægges et væld af sprogstimulerende lege. Den formelle bogstavindlæring foregår efter bogsystemet: Hop om bord.. Ansvarlig: Børnehaveklasseleder I forbindelse med 0. klassernes første besøg på skolebiblioteket udleveres en pjece til forældrene, hvor de kan læse om vigtigheden af læsning for og med deres børn. Desuden får alle elever udleveret et bogmærke. Der undervises i overordnede genrebegreber som for eksempel skøn- og faglitteratur. 3
4 Elever med behov tilbydes særlig tilpasset undervisning Ansvarlig: Børnehaveklasseleder Læsevejleder Sprogvurdering i børnehaveklasse (aug.) Læseevaluering på begyndertrinnet Ansvarlig: Børnehaveklasseleder Læsekonference i børne-haveklasse (sept.) Børnehaveklasseleder Sprogvurdering i børne-haveklasse (april) Læseevaluering på begyndertrinnet Ansvarlig: Børnehaveklasseleder Læsekonference i børnehaveklasse (maj) Børnehaveklasseleder Lærer i kommende 1. Klasse 1. årgang: I den første læseundervisning lægges der stor vægt på samtale og fortælling for at udvikle sprog og ordforråd. Der arbejdes fortsat med sproglig opmærksomhed, fx rim og remser og bogstav-lydforbindelse Afkodning og sprogforståelse er fundamentet for læsning og derfor vigtige elementer i læseudviklingen. Der arbejdes ligeledes med fleksible læse- og angrebsstrategier, hvor målet er, at eleverne selv kan læse tekster af passende sværhedsgrad. Lærerens oplæsning anvendes som udgangspunkt for samtale og tekstforståelse. Der lægges vægt på at udvikle gode læserutiner med tid til daglig læsning Der arbejdes hen imod at eleverne skal kunne skrive enkle tekster, og for at motivere til øget skrivelyst arbejdes med børnestavning i egne tekster. Ligeledes inddrages computeren aktivt i både læse- og skriveudviklingen. Materialer: - Den første læsning - Bogstavbogen - Den første læsning Læsebogen - Den første læsning Arbejdsbogen - Frilæsning: skønlitteratur/faglitteratur - Tegne/skrivehæfte e på 1. årgang Elever med behov tilbydes læseløft, der er særlig tilpasset undervisning (i løbet af 1. og 2. klasse) Ansvarlig: Koordinator for spec.pæd.bistand 4
5 I 1. kl. testes alle elevers læsning med OS64 (nov.) I 1. klasse testes alle elever med Skriftsproglig udvikling (marts) Læsevejleder Læsekonference i 1. kl. (april) Klasseteam 2. årgang: På 2. årgang er der fortsat fokus på afkodning og læseforståelse, hvorfor vi arbejder med forskellige læsestrategier - lydering, stavning og billedlæsning. Der lægges vægt på at udvikle gode læserutiner med tid til daglig læsning: enten individuelt, som makkerlæsning eller som gruppelæsning. Vi deltager ligeledes i skolens årlige læsebånd, læser frilæsningsbøger og har en ugentlig bibliotekstid. Der arbejdes meget med forforståelse og ordforråd bl.a. ved samtale om bog og billeder (Den Første Læsning) Læseforståelse trænes også ved at arbejde med spørge- og svareteknik, lave overskrifter og beskrivelser For at tilgodese genrelæsning arbejdes der med små fagbøger, it-programmer og bogsystemet, Den Første Læsning Der arbejdes fortsat med sproglig opmærksomhed med bl.a. øvelser fra arbejdsbog (Den Første Læsning) Børnestavning praktiseres stadig, men med øget fokus på sprogbrug og løbende korrektion (Stav 3) Skrivelysten er stadig et vigtigt element i den skriftsproglige udvikling, hvorfor der er mange skrivløs opgaver (arbejdsbog) og brug af tegne-skrive hæfte Computeren bruges aktivt i både læse- og skriveudviklingen og anvendes derfor jævnligt i undervisningen. e på 2. årgang Elever med behov tilbydes læseløft, der er særlig tilpasset undervisning (i løbet af 1. og 2. klasse) Ansvarlig: Koordinator for spec.pæd.bistand I 2. klasse tager alle elever national test i dansk, læsning (forår) Læsekonference i 2. kl. (forår) Klasseteam I slutningen af 2. klasse testes alle elever for ordblindhed med DVO s screening Læsekonference i 2. kl. (forår) Ansvarlig: Koordinator for spec.pæd.bistand 5
6 3. årgang: Der læses meget i skolen og hjemme, og der er øget fokus på læseforståelse og læsehastighed. Litteraturen bruges som underholdning, livsorientering og virkelighedsflugt/bekræftigelse af, at "verden er sådan" Der arbejdes med drama, hvor tekststykker fra dansk dramatiseres. Det skriftlige udtryk øves i en procesorienteret skrivning (stile), og grammatik og diktater trænes jf. Stav 3. Computeren bruges aktivt i både læse- og skriveudviklingen og anvendes derfor jævnligt i undervisningen til tekstbehandling, avis og søgearbejde/muligheder på www. e på 3. årgang Elever med behov tilbydes i løbet af 3. klasse særlig undervisning for ordblinde kaldet VAKS Ansvarlig: Koordinator for spec.pæd.bistand Elever med tegn på ordblindhed kan via PPR indstilles til læsecenter PPR, Specialvejleder Læsecenter Elever med tegn på ordblindhed testes individuelt i beg. af 3. klasse med DVO s screening Alle VAKS-elever testes individuelt i slutningen af 3. Klasse Ansvarlig: Koordinator for spec.pæd.bistand Intern test i slutningen af 3. klasse SL60 Læsevejleder Læsekonference i 3. kl. (forår) Klasseteam PLC: Skolebibliotekaren sørger for, at der forefindes et vedkommende udbud af højtlæsningsbøger, både til lærer/pædagog- og forældrebrug. Skolebibliotekaren sørger for at holde eksisterende beholdning ajour, således at eleverne kan tilbydes et velegnet, varieret og interessant udbud af både skøn- og faglitteratur. Nyudgivelser af diverse lærermidler inden for læsning formidles til kolleger. Ønsker kan indkøbes i klassesæt. I forbindelse med lærernes årsplanlægning formidles egnet litteratur og læremidler, både analoge og digitale, til inspiration i årsplanen. På PLC laves forskellige udstillinger med det formål at fremme elevernes læselyst. Skolebibliotekaren sammensætter læsekasser til de enkelte klasser. Det kan for eksempel være til frilæsning eller i forbindelse med et emne/forfatterskab. Eleverne præsenteres for og undervises i genrekendskab. Eleverne undervises i forskellige og egnede forfatterskaber. Alle indskolingsklasser tilbydes deres egen udlånstime. 6
7 PLC står for at arrangere skolens læsebånd. Skolebibliotekaren indkøber relevant pædagogisk litteratur om alle aspekter af begrebet læsning. Læsevejleder I Fælles Kommunal regi afholder skolen diverse projekter som for eksempel Bogæderdag. Eleverne vejledes i valg af egnet og udfordrende litteratur til selvstændig læsning. Dansklærer 7
8 Overgang fra indskoling til mellemtrin Skolens samlede indsats skal sikre kontinuitet og sammenhæng i børnenes læse- og skriftsprogsudvikling gennem hele skoleforløbet. Skolen skal i samarbejde med forældre sikre, at viden om det enkelte barns kompetencer på læse- og skriftsprogområdet indgår i en pædagogisk drøftelse ved overlevering mellem skolens afdelinger og ved lærer- og skoleskift. Venskabsklasserne mødes jævnligt gennem tre år, og herved spottes elevernes læsefærdigheder af kommende dansklærer. Overleveringsmøde ml. afgivende og modtagende klasselærer, hvor relevante prøveresultater og evalueringer videregives. Via læsemakkere i læsebånd får modtagende lærer et førstehåndskendskab til elevernes niveau. Orientering om evt. indstillinger til læseklasse gives. Kompetencecentret er tovholder Testmateriale/statusrapport vedrørende eleven overdrages til kommende lærer. Elevplanen danner grundlag for overleveringen. Ansvarlig: Læsecenter Mellemtrin: årgang Der er fokus på konsolidering og automatisering af læsefærdigheder, læselyst og på udvikling af strategier til læseforståelse i alle fag. Fokus skifter fra at lære at læse til at læse for at lære Læseudvikling progression 4. årgang: Opstart med læse- kursus. Der læses i timerne og lærerne hører den enkelte elev læse højt. Der er fokus på indholdsforståelse og kendskab til genrer. Der laves evt. læsekontrakter over Intra med udvalgte elever for at holde fast i hjemlig læsning. Computeren bruges aktivt i både læse- og skriveudviklingen og anvendes derfor jævnligt i undervisningen til tekstbehandling og søgearbejde/muligheder på www. Brug af CD-ord. e på 4. årgang 8
9 Elever med behov kan tilbydes kursus i læsecentret ca. 1 gang om året fra klasse. Ansvarlig: Klasselærer Spec.vejleder PPR Læsecenter I læsecentret fortsætter VAKS- undervisningen og eleven tilbydes IT-hjælpemidler til støtte for læsning og skrivning, så længe eleven går i folkeskolen. Ansvarlig: Læsecenter 4. årgang nationale test, dansk, læsning (forår) Læsekonference, 4. årgang (forår) Klasseteam 5. årgang: Dansk: Der lægges vægt på at udvikle gode læserutiner. Derfor arbejdes der med læsesedler gennem hele skoleåret eller periodevis. I perioder er der fokus på faglig læsning, hvor også skolens årlige læsebånd kan inddrages. Tidligere lærte læsestrategier repeteres. Når det er muligt laves niveaudelt undervisning og der arbejdes med niveaudelte klassesæt. Ugentligt biblioteksbesøg med lån af bøger med passende sværhedsgrad Gennem nærlæsning og romanarbejde sikres, at eleverne opnår en god læseforståelse. Højtlæsning elevers oplæsning for elever, og lærer for elever. Læsehastighed, læselyst og gode læsevaner er centrale områder i arbejdet med læsning, hvorfor den enkelte elev skal læse litteratur i en passende mængde og sværhedsgrad. Computeren bruges aktivt i både læse- og skriveudviklingen og anvendes derfor jævnligt i undervisningen til tekstbehandling og søgearbejde/muligheder på www. Brug af CD-ord. e på 5. årgang Historie, kristendom: Førlæsning På nettet bruges CD-ord efter behov Ansvarlig: Faglærere 9
10 Elever med behov kan tilbydes kursus i læsecentret ca. 1 gang om året fra klasse. Ansvarlig: Klasselærer Spec.vejleder PPR Læsecenter I læsecentret fortsætter VAKS- undervisningen og eleven tilbydes IT-hjælpemidler til støtte for læsning og skrivning, så længe eleven går i folkeskolen. Ansvarlig: Læsecenter 5. årgang Læs 5 (forår) Læsekonference 5. årgang (forår) Klasseteam 6. årgang: Dansk: Matematik: Individuel læsning med fokus på læseforståelse Genre-læsning med opmærksomhed på teksten/historiens udtryk: Tegneserie, novelle, roman, film. Skimme- og skærmlæsning Værklæsning og forfatterskabslæsning Så vidt det er muligt, ses film til en læst bog. Læsebånd Skriftlige opgaver med fokus på stavning og grammatik Tilegne og søge specifik viden, der skal systematiseres, prioriteres og fremlægges (fag- og skønlitterær-læsning). Brug af it I undervisningen (ex. Media Player, Movie Maker, Word, Excel, Power Point og Publisher og CD-ord). e på 6. årgang Brug af arbejdspapir (procesnotat) til at forstå tekstopgaver Ved bl.a. at følge nedenstående arbejdsgang ved problemløsning - Læs opgaven højt - Genfortæl opgaven med egne ord - Hvad handler opgaven om? - Tegn et billede af opgaven - Find og vælg en løsningsstrategi - Giv et overslag - Udregn resultatet - Sammenhold med overslaget Ansvarlig: Matematiklærere 10
11 Historie: Eleverne er på nettet og skal via opgaveløsning lære følgende: - At finde en tekst der passer til deres læseniveau - At skimme en tekst - At være kildekritisk Ansvarlig: Faglærere Elever med behov kan tilbydes kursus i læsecentret ca. 1 gang om året fra klasse. Ansvarlig: Klasselærer Spec.vejleder PPR Læsecenter I læsecentret fortsætter VAKS- undervisningen og eleven tilbydes IT-hjælpemidler til støtte for læsning og skrivning, så længe eleven går i folkeskolen. Ansvarlig: Læsecenter Elever med behov tilbydes Turbo-dansk, der er særlig tilpasset undervisningen (i løbet af 6. og 7. klasse) Ansvarlig: Koordinator for spec.pæd.bistand Dansklærer 6. årgang nationale test, dansk, læsning(forår) Læsekonference, 6. årgang (forår) Klasseteam PLC: Skolebibliotekaren sørger for, at der forefindes et vedkommende udbud af højtlæsningsbøger, både til lærer- og forældrebrug. Skolebibliotekaren sørger for at holde eksisterende beholdning ajour, således at eleverne kan tilbydes et velegnet, varieret og interessant udbud af både skøn- og faglitteratur. Eleverne vejledes i valg af egnet og udfordrende litteratur til selvstændig læsning. Nyudgivelser af diverse lærermidler inden for læsning formidles til kolleger. Ønsker kan indkøbes til fællessamlingen. I forbindelse med lærernes årsplanlægning formidles egnet litteratur og læremidler til inspiration i årsplanen. På PLC laves forskellige udstillinger med det formål at fremme elevernes læselyst. Skolebibliotekaren sammensætter læsekasser til de enkelte klasser. Det kan for eksempel være til frilæsning eller i forbindelse med et emne/forfatterskab. Eleverne præsenteres for og undervises i genrekendskab. Eleverne undervises i forskellige og egnede forfatterskaber. Skolebibliotekaren er behjælpelig med at finde egnet litteratur til emnearbejde. Skolebiblioteket tilbyder bibliotekskundskab til 5. årgang. Skolebibliotekaren formidler diverse tilbud fra folkebiblioteket, for eksempel tilbud om bibliotekskundskab. 11
12 Alle mellemtrinsklasser tilbydes ugentlig udlån på PLC PLC står for at arrangere skolens læsebånd. Skolebibliotekaren indkøber relevant pædagogisk litteratur om alle aspekter af begrebet læsning. Læsevejleder I Fælles Kommunal regi afholder skolen Bogæderdag. Dansklærer 12
13 Overgang fra mellemtrin til udskoling Skolens samlede indsats skal sikre kontinuitet og sammenhæng i børnenes læse- og skriftsprogsudvikling gennem hele skoleforløbet. Skolen skal i samarbejde med forældre sikre, at viden om det enkelte barns kompetencer på læse- og skriftsprogområdet indgår i en pædagogisk drøftelse ved overlevering mellem skolens afdelinger og ved lærer- og skoleskift. Overleveringssamtaler ved lærerskift og skift til anden afdeling Elever, der har været i Læsecenter, sikres de rette hjælpemidler (it-rygsæk) Testmateriale/statusrapport vedrørende eleven overdrages til kommende lærer. Elevplanen danner grundlag for overleveringen. Ansvarlig: Læsecenter Udskoling: årgang Der er fokus på at bevare og udvikle gode læsevaner og opnåelse af høj grad af sikkerhed og passende læsehastighed. Den faglige læsning er fortsat i fokus og udvikles i takt med, at teksterne i undervisningen og fritiden bliver mere komplekse og omfangsrige. Læseudvikling progression Dansk i hele afdelingen: Generelt: Dansklærerne i udskolingen har i samarbejde udarbejdet et fælles udgangspunkt med en rød tråd i forhold til arbejdet med årsplaner som et redskab, således at der er sammenhænge mellem mål på de forskellige niveauer og aktiviteterne i undervisningen. Der arbejdes med litterær og faglig læsning af såvel trykte som elektroniske tekster samt multimodale tekster. Eleverne skal udvikle deres selvstændige læsning, så de læser stadigt mere krævende tekster flydende og med god forståelse. De skal således både udvikle og vedligeholde deres læsefærdigheder og læsekultur. Eleverne vil møde skærpede krav til læsning, forståelse og selvstændig brug af ord og tekster på et større abstraktionsniveau og med en større kompleksitet end tidligere. Der arbejdes løbende med at udvide og udvikle elevernes faglige sprog. Afdelingen deltager i skolens årlige læsebånd. På alle årgange fælleslæses mellem 4-7 romaner efterfulgt af tekstforståelses og analyseopgaver og eventuelt boganmeldelser. Dramatisering af fælles tekster som fortolkningsformidling. Der fokuseres på at give eleverne god forforståelse, inden teksterne læses. Oplæsning af elever for elever, og af lærer for elever. Tekster fortolkes i musikalsk form. Så vidt det er muligt, ses film til de fælleslæste bøger. 13
14 Der tilbydes lektiecafé 2 ugentlige lektioner Ansvarlig: Faglæreren 7. årgang: Bibliotekslektion hver 14. dag. Skolebibliotekar Læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner er centrale områder i arbejdet med læsning, hvilket betyder, at vi fortsat er opmærksomme på, at den enkelte elev læser litteratur i en passende mængde og sværhedsgrad. ST6 tages meget tidligt i 7. skoleår. Der laves individuelle stavemapper på baggrund af resultatet af testen. Med udgangspunkt i materialet: Læs På! arbejdes der praktisk med forskellige læseteknikker: Hurtiglæsning, indholdslæsning, skimmelæsning og læsning mellem linjerne. For at udvikle elevernes læsehastighed arbejdes der med fartkort årgang: På 8. årgang afholdes et lille kursus i notatteknik, hvor eleverne blandt andet lærer brugen af understregning, mind map og kolonnenotat. Terminsprøve i læsning, retskrivning og skriftlig fremstilling. Vi arbejder fortsat med de forskellige læseteknikker. Lærerne tager løbende FSA-prøver i retskrivning og læsning, dels for rutinens skyld dels som evalueringsredskab men også for at spotte, om der er områder, hvor eleverne ikke er tilstrækkeligt dækket ind. Vi vil sikre, at den enkelte elev opnår en god læseforståelse blandt andet gennem genrekendskab og analyse og fortolkning af forskellige tekster. Eleverne udvikler løbende deres kendskab til og anvendelse af sprogets opbygning (kan beskrive og anvende sætningers opbygning og de vigtigste sætningsled). Læsning af forskellige genrer, blandt andet sagprosa og fiktion, samt både ældre og nyere litteratur + norsk og svensk. Eleverne udvikler deres evne til at læse med inferens for øje. Oplæsning med fortolkning. Elever med behov kan tilbydes kursus i læsecentret ca. 1 gang om året fra klasse. Ansvarlig: Specialvejleder Lærer på læsecenter Forældre I læsecentret fortsætter VAKS - undervisningen og eleven tilbydes IT- hjælpemidler til støtte for læsning og skrivning, så længe eleven går i folkeskolen. Ansvarlig: Lærer på læsecenter Specialvejleder I løbet af 9. klasse videregiver skolen elevens behov for støtte til den valgte ungdomsuddannelse, der sørger for at anskaffe de nødvendige hjælpemidler. Ansvarlig: Forældre Klasselærer Specialvejleder UU-vejleder 14
15 7. årgang testes med ST6 og TL1 i august måned Læsekonference 7. årgang (efterår) Ansvarlig: Teamets lærere Læsevejleder 8. årgang - nationale test, dansk, læsning (forår). Læsekonference 8. årgang (forår) Ansvarlig: Teamets lærere Læsevejleder Terminsprøver på årgang. Klasselærer Faglærere De humanistiske fag: (Engelsk + tysk + historie + samfundsfag + religion) 7. klasse: læsekursus Oplæsning på klassen af både fag- og skønlitteratur, inden for relevante emner og områder. Eleverne skal lære at indhente informationer og viden gennem genrelæsning og genreforståelse. Fokus på faglig læsning Ansvarlig: Faglærer Det sikres, at eleven har adgang til at scanne tekster og e-bøger Ansvarlig: Faglærer Specialvejleder National test: Engelsk 7. kl. Fagprøver i løbet af skoleåret. Ansvarlig: Faglærer De naturvidenskabelige fag: (Matematik + Biologi + geografi + fysik/kemi) Fokus på nøgleord / begrebsafklaring. Notatteknik. Arbejdet med at finde informationer i tekst, Illustrationer, diagrammer, grafer m.m. Læsebånd. Kildekritik hvordan. Ansvarlig: Faglærer 15
16 Det sikres, at eleven har adgang til at scanne tekster og e-bøger Ansvarlig: Faglærer Specialvejleder 8. årg. nationale test i bio., geo., fy./ke. (forår). Fagprøver i løbet af skoleåret. Ansvarlig: Faglærer PLC: Skolebibliotekaren sørger for at holde eksisterende beholdning ajour, således at eleverne kan tilbydes et velegnet, varieret og interessant udbud af både skøn- og faglitteratur. Nyudgivelser af diverse lærermidler inden for læsning formidles til kolleger. Ønsker kan indkøbes til fællessamlingen. I forbindelse med lærernes årsplanlægning formidles egnet litteratur og læremidler til inspiration i årsplanen. På PLC laves forskellige udstillinger med det formål at fremme elevernes læselyst. Skolebibliotekaren sammensætter læsekasser til de enkelte klasser. Det kan for eksempel være til frilæsning eller i forbindelse med et emne/forfatterskab. Eleverne præsenteres for og undervises i genrekendskab. Eleverne undervises i forskellige og egnede forfatterskaber. Skolebibliotekaren er behjælpelig med at finde egnet litteratur til emnearbejde. Skolebibliotekaren formidler diverse tilbud fra folkebiblioteket, for eksempel tilbud om bibliotekskundskab. Der gives mulighed for at bruge PLC som et læringsrum. Fx kan PLC efter ønske lukkes for udlån og stå til rådighed i forbindelse med projektopgaven og fordybelsestimerne ved Prøveform B i dansk. Alle udskolingsklasser tilbydes mulighed for udlån på PLC hver 14. dag. PLC står for at arrangere skolens læsebånd. Skolebibliotekaren indkøber relevant pædagogisk litteratur om alle aspekter af begrebet læsning. Læsevejleder I Fælles Kommunal regi afholder skolen Bogæderdag. Eleverne vejledes i valg af egnet og udfordrende litteratur til selvstændig læsning. Dansklærer 16
17 Overgang fra skole til ungdomsuddannelse Skolen har en fast procedure, der sikrer at elever i læsevanskeligheder får den nødvendige hjælp ved overgang til ungdomsuddannelse. UU-vejleder står for kontakten til ungdomsuddannelserne Ansvarlig: UU-vejleder Elever med it-rygsække overleveres i skriftlig form. og SPB-lærer Voksne i læsevanskeligheder kan henvende sig til VUC Skive-Viborg. 17
Handleplan for læsning Sparkær Skole
Skoleåret 2014/15 Indholdsfortegnelse: Handleplan for læsning Indholdsfortegnelse:... - 1 - Målet for læsning:... - 2 - Veje til målet:... - 2 - den aktuelle viden på området.... - 3 - Læsevejledning på
Handleplan for læsning Sødalskolen August 2012
Sødalskolen August 2012-1 - Generelt om læsning på Sødalskolen Mål Alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Forældre
Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.
Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mål og indsats for læsning i almenundervisningen. Indskolingen: Vi prioriterer, at alle børn får en god start, hvor de oplever læsning og skrivning som meningsfulde
HANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE 2012-2013. Indhold:
HANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE 2012-2013 Indhold: Mål Generel læseudvikling Overgange Læsevanskeligheder Evaluering IT og læsning PLC og læsning Må l: Alle elever skal udvikle alderssvarende læsefærdigheder,
Handleplan for læsning
Handleplan for læsning Handleplan for læsning på Hejnsvig Skole På Hejnsvig Skole anser vi læsning som den grundlæggende forudsætning for læring i alle fag. Vi vil gerne arbejde for at eleverne igennem
Handleplan for læsning på Knudsøskolen.
Status: En målrettet indsats i læsning på alle klassetrin, der giver positive resultater i diverse læseevalueringer. (LUS, sprogscreening, DVO, OS, SL samt Nationale test). Af tiltag kan nævnes: 1. Målrettet
Ringsted Lilleskole Læsepolitik
Ringsted Lilleskole Læsepolitik Læsepolitikkens formål: et med Ringsted Lilleskole læsepolitik er at styrke elevernes læsefærdigheder for der igennem at styrke deres generelle faglighed og sproglige udvikling.
Gadstrup Skoles læsehandleplan
Gadstrup Skoles læsehandleplan Indledning Gadstrup Skoles læsehandleplan er udarbejdet på baggrund af Roskilde Kommunes Læsehandleplan 2016-2020. Handleplanen beskriver skolens nuværende og kommende indsats
Handleplan for læsning på Blåbjergskolen
Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige
Handleplan for læsning. Skals Skole
Handleplan for læsning Skals Skole Indhold Mål for læsning på Skals Skole... 3 Overlevering fra dagtilbud til 0. klasse... 3 0. klasse...3 Aktiviteter... 4 Overlevering fra 0. klasse til 1. klasse... 4
Handleplan for. læsning. Stoholm skole. Lene Lausen & Laila Christensen
01-08-2018 Handleplan for læsning Stoholm skole Lene Lausen & Laila Christensen Indholdsfortegnelse INDSKOLING... 2 0. klasse... 2 Handleplan... 2 1. klasse... 3 Handleplan... 3 2. klasse... 4 Handleplan...
Handleplan for læsning; udskoling. - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring
Handleplan for læsning; udskoling - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering -
Horsens Kommune. Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning
Horsens Kommune Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Udarbejdet januar 2012 Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Læsning er en dimension i ALLE fag, og derfor er og vil det
Handleplan for læsning på Stilling Skole
Skanderborg Kommunes mål for læsning: - (Overordnet) Alle børn og unge udvikler læsefærdigheder, der gør dem i stand til aktivt at anvende deres læsning i personlig udvikling, uddannelse og aktiv deltagelse
Læsevejlederens funktioner
Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde
Årsplan for dansk i 4.klasse
Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel
Læsebånd Friskolen Østerlund
Læsebånd Friskolen Østerlund Rent teknisk er et læsebånd et bånd af tid, hvor eleverne arbejder fokuseret med læsning af mange forskellige typer tekster. Hos os har vi placeret dette bånd af tid på alle
TØNDER DISTRIKTSSKOLE
Sprog- og læsehandleplan 2016-17 Indledning Gode sprog-og læsefærdigheder spiller en vigtig rolle i børn og unges personlige og faglige udvikling. Læsefærdigheder er nøglen til uddannelse, job og deltagelse
Læsehandlingsplan. Hovedområde Fokuspunkter Side Indledning 2
Læsehandlingsplan Hovedområde Fokuspunkter Side Indledning 2 Læsning i børnehaveklassen Forudsætninger for læsning 3 Begynderundervisning Læseangrebs-strategier Forståelses-strategier Læselyst 4 Den fortsatte
Handleplan for læsning Mønsted & Sparkær Skoler 2018
Handleplan for læsning Mål 1 Alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Skolens handleplan for læsning Mønsted
2012/2013. Læsehandleplan for Margretheskolen
2012/2013 Læsehandleplan for Margretheskolen Margretheskolen Roskilde Kommune 2012/2013 2 Læsehandleplan for Margretheskolen Indhold Forord... 3 Mål... 3 Ansvarsfordeling... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet
Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet - Læsehastighed - automatisering af læsefærdigheder - Læselyst Den fortsatte læsning: - At læse for at lære Læsemåde - Læse skønlitt./faglitt. Romaner
Læseindsats og handleplan for læsning på Skolen ved Sundet
Læseindsats og handleplan for læsning på Skolen ved Sundet Glade børn lærer bedst (citat af Hans Henrik Knopp) På Skolen ved Sundet mener vi dermed, at: Læseglade børn læser bedst Vi ønsker derfor på Skolen
Handleplan for læsning på Skt. Klemensskolen
Handleplan for læsning på Skt. Klemensskolen Den lokale handleplan for læsning skal ses i sammenhæng med både den nationale og kommunale handleplan for læsning. Den overordnede målsætning er med udgangspunkt
Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole
Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Forord Læsepolitikken danner rammen for indsatsen på læseområdet på Vadgård skole. Læsepolitikken er Vadgård skoles bud på hvordan, der sikres kvalitet i læseindsatsen
Handleplan for læsning
Handleplan for læsning Forord Her er Rørkjær skoles læsestrategi og handleplan. Planen er blevet til efter et omfattende arbejde i en arbejdsgruppe med bred repræsentation, og handleplanen er blevet behandlet
Læsepolitik Skolen på Duevej
Læsepolitik Skolen på Duevej 1 Læsepolitik for Skolen på Duevej At læse er at leve. Det moderne samfund kræver læsekundskaber, og evnen til at læse og forstå er en forudsætning for uddannelse, stillingtagen
LÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen
LÆSNING I OVERBYGNINGEN Handleplan for læsning i overbygningen LÆSNING I OVERBYGNINGEN Kompetente læsere Elevernes faglige læsning bør være i fokus i hele grundskoleforløbet. Uanset fag arbejder læreren
Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt.
Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt. I denne læsepolitik vil I kunne læse om mål for læsning, tiltag på skolen og forventninger til jer som forældre.
Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring
- Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF
Læse-skrivehandleplan
Tønder, 30. maj 2018 Læse-skrivehandleplan 2018-20 Indledning Gode sprog-og læsefærdigheder spiller en vigtig rolle i børn og unges personlige og faglige udvikling. Læsefærdigheder er nøglen til uddannelse,
Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR
Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever
HANDLEPLAN FOR LÆSNING STOHOLM SKOLE
HANDLEPLAN FOR LÆSNING STOHOLM SKOLE Indholdsfortegnelse HANDLEPLAN FOR LÆSNING... 1 INDSKOLING... 2 0. klasse... 2 INDSKOLING... 3 1.klasse... 3 INDSKOLING... 4 2. klasse... 4 INDSKOLING... 5 3. klasse...
Vemmedrupskolens handleplan for læsning
Vemmedrupskolens handleplan for læsning Indskoling Læseindlæringen bygger på elevens sproglige forudsætninger. Der arbejdes med elevernes ordforråd, viden om verden og sprog- og læseforståelse. Målet for
Årsplan for dansk i 6.klasse
Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 6.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel
Handleplan for læsning
Vadehavsskolen Handleplan for læsning 2010 Indhold Formålet med en læsehandleplan s.2 Hvad er læsning? s.2 Sammendrag af Ministeriets mål s.3 Læsning i indskolingen s.3 Læsning på mellemtrinnet s.5 Forældresamarbejde
8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen
Læsehandleplan 2011 / 2012
Læsehandleplan 2011 / 2012 Indhold: Målsætning for læsning Hvad vil det sige at læse Skema / Læseforståelse 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9.
Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.
Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give
Status for sprog og læsning i indskolingen
Status for sprog og læsning i indskolingen Sprog og læsning Der arbejdes ud fra læsebogssystemet Tid til dansk. I 0. klasse er der fokus på det talte sprog, bogstaverne og børnestavning. Læsevejlederen
Læsevejlederen som ressourceperson
Læsevejlederen som ressourceperson Indhold Om temahæftet.... 3 Læsevejlederens opgaver................................................... 3 Læsevejlederens netværk..... 6 Overgange og sammenhænge.... 8
Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?
Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Afdeling 1 Hvad er skolens overordnede formål med At gøre Rækker Mølle Skolen til en skole, der er kendt for at sende eleverne videre
Strategi for Sprog og Læsning
Strategi for Sprog og Læsning Forord Barnets sprog- og læseudvikling begynder allerede i spædbarnsalderen i det tætte samspil mellem barn og forældre. Sundhedspleje og dagtilbud støtter gennem bevidst
Læsehandlingsplan. Formål
Læsehandlingsplan Formål Formålet med Grøndalsvængets Skoles læsehandlingsplan er at opprioritere læseundervisningen i alle skolens fag ved at inspirere, vejlede og koordinere skolens samlede læseindsats.
8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen
Indhold Indledende bemærkninger... 2 Læsebånd hvornår og hvor?... 2 Læsebånd hvordan?... 2 Læsestrategier/læseteknikker... 3 Eksempel på mulige mål
Indhold Indledende bemærkninger... 2 Læsebånd hvornår og hvor?... 2 Læsebånd hvordan?... 2 Læsestrategier/læseteknikker... 3 Eksempel på mulige mål og anvendelsesmuligheder ved forskellige læseformer:...
Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering
Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne
Læringsmål: Årsplan 2015-2016. Dansk. 2.klasse. Mål
Årsplan 2015-2016 Dansk 2.klasse Mål Formålet med undervisningen i dansk er, at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig
Dybkærskolens handleplan for inklusion af elever i læsevanskeligheder i 1.-3. klasse 2014-15
Kendetegn Indsats/metoder (Beskrivelse af pædagogiske muligheder) Materialer Ansvar Evaluering Dysleksi i familien Vanskeligheder med at lære alfabetet og oversætte bogstav til lyd og bogstavfølger til
Handleplan for læsning Frederiks skole
Handleplan for læsning Frederiks skole Læsevejledning: Denne handleplan er udbytterig læsning for alle undervisere på Frederiks skole. Benyt i begyndelsen læseteknikken nærlæsning. Når du kommer til de
Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings
Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed.
Læsning på Ellebjerg Skole 2009/10
Læsning på Ellebjerg Skole 2009/10 En handleplan for personalets arbejde med læsning de næste 3 år. Alle skoler i København skal have en handleplan for læsning med det formål, at eleverne bliver bedre
Dybkærskolens handleplan for sprog- og læsefærdigheder fra 4.-6. klasse 2014-2015
Anbefalinger fra Silkeborg kommunes læsepolitik for at opnå forenklede Fælles Mål for læsning 2014. Metoder/undervisning Materialer/aktiviteter Ansvar Evaluering Det anbefales at man: Fokuserer på konsolidering
ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK
ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2010-2011 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder
7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen
Læsehandleplan for Bøgeskovskolen:
Læsehandleplan for Bøgeskovskolen: Mål At alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Når børn begynder i skolen,
www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole
www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse og skrive på Ollerup Friskole Når dit barn begynder i skolen er det allerede
Funder-Kragelund Skoles læsepolitik
Funder-Kragelund Skoles læsepolitik Læsning er en langsommelig affære - men vidunderligt at lære Vi underviser i læsning for at sikre os, at eleverne gennem hele deres skoleforløb udvikler læselyst og
Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring
Forord til skoleområdet Udskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Når eleverne forlader folkeskolen, skal de læse sikkert, varieret og hurtigt med forståelse, indlevelse
Handleplan for læsning
Handleplan for læsning Forord Byrådet vedtog i forbindelse med budget 2009 et service og kvalitetsmål om, at der skulle udarbejdes en fælleskommunal læseplan for Skanderborg Kommune. Formålet med Handleplan
Årsplan for dansk 2. a
Arbejdsområder og materialer: Årsplan for dansk 2. a Læsning: I anden klasse bruger vi systemet Den første læsning 2, som er en fortsættelse af danskbogs-systemet fra første klasse. Der arbejdes fortsat
Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.
Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen
Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016.
Læse og skrivestrategi En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Indledning Denne reviderede udgave af Læse- og skrivestrategien afløser Læse- og skrivestrategien
Læsepolitik på Damagerskolen
Læsepolitik på Damagerskolen I Pisa-undersøgelsen fra 2000 og efterfølgende pressemeddelelse fra DPU dec. 2001 kom det frem at ca. 18 % af de elever, der forlader folkeskolen har et læsestandpunkt, der
Skolens handleplan for sprog og læsning
Skolens handleplan for sprog og læsning Indhold Skolens handleplan for sprog- og læsning..... 3 Inspiration til skolens handleplan for sprog og læsning.... 7 2 Skolens handleplan for sprog og læsning Skolens
Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd
Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd
Handleplan for. læsning. Skovboskolen
Handleplan for læsning på Skovboskolen - 1 Handleplan for læsning på Skovboskolen 10/11 1. Indledning 1.1. Mål Målet med denne læseplan for Skovboskolen er, at: Sætte fokus på læsning og læseniveauet på
Børnehaveklasselæreren og. Undervisningen er differentieret, alle elever ud vikler skriftsproglige undervisning tager forside/bagside og brug af
Handleplan for læsning i indskolingen på Rougsøskolen. Indskolingen 0. kl. Handleplan for læsning Alle elever skal have en god læsestart. De fleste er klar til at begynde en egentlig læseundervisning i
STANDARD FOR ELEVER I SKRIFTSPROGSVANSKELIGHEDER I ALMENE SKOLETILBUD. evaluering, test og tiltag i skolen
STANDARD FOR ELEVER I SKRIFTSPROGSVANSKELIGHEDER I ALMENE SKOLETILBUD evaluering, test og tiltag i skolen Forord: Indholdet i nedenstående plan skal sikre, at alle elever i skriftsprogsvanskeligheder i
Årsplan dansk 4. klasse 2012/13 Lone Telling & Susanne Salling
Pædagogiske overvejelser Vi vil, når det er hensigtsmæssigt, arbejde med Cooperative Learning, som er en arbejdsform, der engagere og aktivere eleverne i interaktion med hinanden og underviseren. Kort
Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk
Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer
1. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer. Læsetræning og automatisering. Læseforståelse Understøtte skriveglæde Lyd-og bogstavtræning
Læse- skriveindlæring i indskolingen 1 1. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Højtlæsning En masse spændende Dialogisk Indholdsforståelse Oplevelse og viden Genrebevidsthed Fælles læsning
