2012/2013. Læsehandleplan for Margretheskolen

Transkript

1 2012/2013 Læsehandleplan for Margretheskolen Margretheskolen Roskilde Kommune 2012/2013

2 2 Læsehandleplan for Margretheskolen Indhold Forord... 3 Mål... 3 Ansvarsfordeling... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Læsning i alle fag... 4 Differentiering... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Evaluering Værktøjskasse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Læsestjernestund... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Læsemotivationsaktiviteter... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Biblioteket... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Indskolingen... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Mellemtrinnet... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Overbygningen... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Forældresamarbejde Implementering af læsehandleplanen... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Evaluering af læsehandleplanen... 14

3 3 Læsehandleplan for Margretheskolen Forord Roskilde Kommune indfører en fælles Læsehandleplan for alle kommunens folkeskoler; men derudover er hver skole blevet bedt om at lave en individuel læsehandleplan. På Margretheskolen er læsehandleplanen blevet til i samarbejde mellem skolens leder, skolebibliotekarerne, udviklingskoordinatoren og læsevejlederne. Handleplanen revideres hvert skoleår. Margretheskolen, juni 2011: Carl Henning Riel Inger Helm Signe Brandt Simon Petersen Hanne Schønherr Hanne Højland Helle Ravn Mål At være i besiddelse af gode funktionelle læsefærdigheder er en nødvendig kompetence i det moderne informationssamfund. OECD/Pisa definerer den funktionelle læsefærdighed som at eleven forstår, kan anvende og reflektere over skrevne tekster, så man kan nå sine mål, udvikle sin viden og sit potentiale og kan deltage aktivt i samfundslivet. På Margretheskolen arbejder vi mod, at alle elever bliver interesserede i at læse, bevarer læselysten og opnår funktionelle læsefærdigheder, som gør dem i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse.

4 4 Læsehandleplan for Margretheskolen Mål og indsatser for læsning i alle fag Læsning og undervisning i læsning foregår ikke blot i dansktimerne, men også i de øvrige fags timer. Dansklæreren forestår den grundlæggende læseundervisning, men alle faglærere bidrager med undervisning i og anvendelse af forskellige læsestrategier. Som faglærer er det vigtigt at sikre sig, at det læsemateriale, der anvendes i undervisningen, svarer til elevernes niveau, og da vores elever læser på forskellige niveauer, er der altså behov for enten at kunne præsentere eleverne for differentierede tekster, eller at hjælpe knap så gode læsere på vej vha. førlæsnings-aktiviteter, læsestrategier og efterbehandling. Alle lærere modtog i foråret 2012 et oplæg om faglig læsning gennem Vi læser for livet, så alle har fået redskaber til at arbejde med faglig læsning indenfor hver deres fagområde. Den efterfølgende konsulentstøtte hjalp med at inspirere, igangsætte og følge op på arbejdet med at udarbejde progressionsplaner inden for faglig læsning i de forskellige faggrupper. Dansk Værktøjskasse Makkerlæsning: Til begynderlæsning råder skolebiblioteket over en del titler i dobbelt eksemplarer, så eleverne kan læse 2 og 2 sammen. Til udskolingen er der ligeledes indkøbt en del titler i flere eksemplarer, så der kan dannes læsegrupper. Genrekendskab: kendskab til teksttyper letter læseforståelsen, når eleven på forhånd ved, hvad man kan forvente af ord og handling i en given tekst Boganmeldelser: fra 0. kl. fortæller eleverne for hinanden i den ugentlige bibliotekstime om de gode bøger, de har læst/fået læst. Fra 3. kl. laves der både mundtlige og skriftlige boganmeldelser. Der kan bruges fortrykte skemaer.

5 5 Læsehandleplan for Margretheskolen Fælles læsning af litteratur/ Margretheskolens kanon : Udover den obligatoriske Litteraturkanon er der en del bøger og emner, som der er tradition for, vi læser her på Margretheskolen, og som giver eleverne en fælles referenceramme: Mis med de blå øjne i 1. kl., Frk. Ignora serien i 2. kl., Ole Lund Kirkegaards forfatterskab i 3. kl., De grå og de sorte i 3. kl., Skagensmalerne i 4. kl., Astrid Lindgrens forfatterskab i 4. kl., Gyselige fortællinger i 5.kl. Til danskundervisningen anvendes tidssvarende lærerbogssystemer. Disse suppleres med klassesæt, der kan lånes på CFU. Læsestjernestund I foråret 2012 indførte skolen læsebånd, hvor der blev afsat fast skemalagt tid 20 minutter - til daglige læseaktiviteter for alle skolens elever i en periode. Dette er blevet gentaget i skoleåret 2012/2013 i to perioder af henholdsvis 3 uger (efteråret) og 4 uger (foråret). I indskolingen læser eleverne dagligt 20 minutter i dansk. I starten som makkerlæsning, senere individuel frilæsning. På mellemtrinnet og i overbygningen er der færre lektioner i dansk, derfor har der ikke været mulighed for at have 20 minutters fast læsetid hver dag. Læsemotivationsaktiviteter Biblioteket Skolebiblioteket skal medvirke til at motivere til læselyst og læsekompetence Skolebiblioteket skal fremstå inspirerende for eleverne Skiftende udstillinger skal pirre nysgerrigheden

6 6 Læsehandleplan for Margretheskolen Der er etableret forskellige miljøer på biblioteket, som kan anvendes efter behov Klasserne tilbydes ugentlig bibliotekstid, hvor skolebibliotekaren står til rådighed Efter aftale præsenterer bibliotekaren et passende udvalg af bøger for klassen. Klassen får hermed mulighed for at stifte bekendtskab med den nyeste litteratur for aldersgruppen, og ofte udspringer klassens egen kanon heraf. Den enkelte elev kan få råd og vejledning indenfor skøn -og faglitteratur. Der ydes støtte og vejledning til projekter herunder projektopgaven til afgangsprøven Skolebiblioteket arrangerer forfatterbesøg for de tre afdelinger Indskolingen I 0. klasse på begyndes arbejdet med sproglig opmærksomhed både i klassen og niveaudelte hold. Eleverne lærer alfabetets lyd, navn og udseende. I 1.klasse fortsættes med afkodning, og der læses lettere tekster. Der læses hver dag i skolen og i hjemmet. Der anbefales 20 min om dagen. Skrivning prioriteres højt i forhold til læseindlæring. - Ugens ord - Makkerlæsning - Ugens historie - Ugens professor - Sproglege/værksteder - Teamtimer bruges til læsehold

7 7 Læsehandleplan for Margretheskolen - Ugentlig bibliotekstime - Højtlæsning i klassen Faglig læsning tilgodeses ved emnearbejde. I 2. og 3.klasse automatiseres læsning mere og mere med fokus på sikkerhed og hastighed. Mellemtrinnet På mellemtrinnet er det særligt vigtigt, at der arbejdes med automatisering og konsolidering af grundlæggende læsefærdigheder (sikkerhed/hastighed), kendskab til og forståelse af forskellige tekstgenrer, læseformål herunder læsemåder med henblik på fleksible læseforståelsesstrategier, udvidelse af ordforråd indenfor alle fag og notatteknik. Eleverne vil opleve at tekstmængden stiger, samt kravet til forståelse af faglige tekster højnes. Det er vigtigt at forældrene informeres og fastholdes i, at de nu ikke bare kan slappe af fordi eleverne har lært at afkode. Det er vigtigt, at hjemmet fortsat bakker op om mindst 20 minutters daglig læsning. Konkrete motivationsaktiviteter består af: - En ugentlig bibliotekstime, med vejledning fra bibliotekar og lærer - Genreundervisning - Så vidt muligt 20 min. læsning i klassen, tre gange om ugen - Kurser i faglig læsning - Vejledning af forældre på forældremøder - Efterbearbejdning af læste bøger. F.eks. skriftlige og mundtlige boganmeldelser - Oplæsning i klassen

8 8 Læsehandleplan for Margretheskolen Overbygningen I overbygningen bygges videre på de allerede introducerede læsestrategier. De tekster, som eleverne møder i undervisningen, bliver mere komplekse, og brugen af overbygningens notatark vægtes højt. Der trænes fortsat læsehastighed, ord- og begrebskendskab samt genrebevidsthed. Der lægges vægt på, at læsetræningen fortsættes hjemme 20 minutter om dagen og at denne meget gerne må omfatte aviser m.m. Dansklærere og bibliotekarer har fokus på at hjælpe eleverne med forslag til frilæsning, så frilæsning også i overbygningen er positivt og givende. Der testes jævnligt med læseprøver fra Folkeskolens Afgangsprøver. Matematik Dette arbejdes der på at beskrive i foråret 2013 En forebyggende indsats over for børn i risiko for at udvikle læse- og skrivevanskeligheder For at udvikle tilstrækkelige læsefærdigheder bør eleverne læse bøger af en sværhedsgrad, så 90 % af ordene kan læses umiddelbart. Dette nødvendiggør, at eleverne læser i forskellige bøger alt efter læsestandpunkt. I indskolingen læser eleverne derfor makkerlæsning. Det er hensigten, at der tildeles teamtimer, så læsetræningen oftest, gerne dagligt, kan foregå på tre niveaudelte hold. På biblioteket prioriterer vi at have et stort udvalg af bøger i forskellige sværhedsgrader, så eleverne altid har et bredt udvalg af bøger på deres læseniveau. Eleverne testes løbende med læse- og staveprøver. De elever som klarer sig under niveau undersøges med individuelle tests. Derefter tages der stilling til, om der skal tilbydes et kursus eller specialundervisningstilbud.

9 9 Læsehandleplan for Margretheskolen Digitale mediers inddragelse i læseprocessen LP-modellens anvendelse som analytisk redskab i forhold til læsesvage elever og i den enkelte klasses læseprøveresultater Arbejdet med LP-modellen i de enkelte lærerteams er med til at skærpe opmærksomheden på læsningens betydning for elevernes sociale og faglige udvikling i skolens læringsmiljø. LP-modellen bruges, når en elev har generelle vanskeligheder. Hvis en elev har læsevanskeligheder, eller ikke har klassetrinnets læseniveau i henhold til gruppelæseprøverne, kan LP-modellen bruges for at finde hvilke tiltag, der skal foretages eller hvilke kompenserende redskaber, der skal bruges.

10 10 Læsehandleplan for Margretheskolen Vejlederteamets opgaver i forhold til læseindsatsen Dansklærerne har ansvar for at lære eleverne at læse gennem læsestrategier og færdigheder, så eleverne bliver effektive læsere og skrivere. Når det gælder faglig læsning er fokus rettet mod at læse for at lære. Det er alle læreres ansvar at anvende elevens læsefærdigheder og strategier samt hjælpe eleverne med at videreudvikle disse færdigheder til at læse for at lære om det enkelte fag, da det er faglæreren, der har overblik over sit fags ordforråd og læsestrategier. Teamet omkring den enkelte årgang aftaler, hvornår og hvilke læsestrategier klassen skal arbejde med. Dette indarbejdes i årsplanen. Læsevejlederne deltager i et fagligt netværk bestående af fælles kommunale netværksmøder, der skal sikre videndeling. Kommunens læsekonsulent er tovholder for netværksmøderne, der finder sted 4 gange årligt. Desuden tager læsevejlederne individuelle læseprøver og er behjælpelig med råd og vejledning. Vi tilbyder desuden at deltage i forældremøder. I kompetencecenteret samarbejder dansklærer og kompetencecenterlærer om elevens læseudvikling. Forældrene har også et stort ansvar for elevernes læseudvikling. Se under forældresamarbejde.

11 11 Læsehandleplan for Margretheskolen Evaluering af elevernes læse- og skriveudvikling Læsning: Stavning: Yderligere tiltag: Dansklæreren er ansvarlig for at gennemføre og rette prøverne. 0. klasse 2 x årligt: KTI og læseevaluering på begyndertrinnet. 1. klasse OS64, jul OS64, maj 2. klasse OS120, nov. Vrøvleordstest, dec. National test, feb. Dansklæreren er ansvarlig for at gennemføre og rette prøverne. ST2, forår Læsevejlederne, læsekonsulenten og kompetencecenterkoordinatoren er ansvarlige. Niveaudelt undervisning i hold tilgodeser elever med vanskeligheder. Resultat af OS64 maj indberettes til kommunen. Spec. undervisning dækkes af team-timer. Vrøvleordstest tages i forhold til vurdering af, om der er elever med dysleksi. Hvis under 8 rigtige, tages IL-test jan/feb. Denne sparres i samarbejde med Jytte Nauman, kommunens læsekonsulent. Spec. undervisning dækkes af team-timer.

12 12 Læsehandleplan for Margretheskolen 3. klasse SL60, nov. SL60, maj 4. klasse SL40, nov. National test, februar. ST3, forår ST4, forår IL-test på enkelt elever, okt. Med henblik på individuel indsats. Denne vurderes i samarbejde med Jytte Nauman, læsekonsulenten. Spec. undervisning dækkes af team-timer. Resultat af SL60 maj indberettes til kommunen. Spec. undervisning dækkes af team-timer 5. klasse Læs5, feb. ST5, forår Mulighed for at søge timer i kompetencecenter. 6. klasse TL1, september National test, februar. ST6, forår Resultat af TL1 indberettes til kommunen. Mulighed for at søge timer i kompetencecenter. Hvis en elev har et resultat under niveau, tages IL-prøve med henblik på it-rygsæk.

13 13 Læsehandleplan for Margretheskolen 7. klasse TL2, september ST7, forår Mulighed for at søge timer i kompetencecenter. 8. klasse TL3, september National test, feb. ST8, forår Mulighed for at søge timer i kompetencecenter. Resultat af TL3 indberettes til kommunen. 9. klasse Mulighed for at søge timer i kompetencecenter. Forældresamarbejde i forhold til læsning med fokus på mellemtrinnet og i overbygningen Forældreandelen i en god læsetilegnelse og stadig vedligeholdelse af opnåede læsefærdigheder er meget vigtig. Samarbejdet mellem lærere og forældre er vigtigt, så en kombineret indsats mellem skole og hjem har størst mulig effekt. I fasen med bogstavindlæring og lydtræning er det vigtig, at forældrene sammen med barnet er opmærksomme på lyd- og bogstavkombinationer i dagligdagen f. eks. når de er sammen og barnet spørger til forskellige ting kan lydtræning indgå naturligt i samtalen. Det er selvfølgelig også vigtigt, at lektier laves sammen med barnet, så eleven får mest muligt ud af den tid, der laves lektier. Når læsefærdighed er opnået skal forældrene til stadighed sørge for, at barnet læser hjemme hver dag. Udover læselektie bør forældrene være opmærksomme på, om barnet benytter sig af skolens bibliotekstilbud, så barnet får læsning ind i dagligdagen som en naturlig måde at underholde sig selv på. Forældrene skal interessere sig for det, barnet læser om og spørge til indhold etc. For at opnå et varieret ordforråd er det vigtigt i dagligdagen at sikre sig, at

14 14 Læsehandleplan for Margretheskolen barnet forstår ord og begreber, så indholdet af læste tekster ikke går tabt. I almene samtaler med barnet, skal forældrene til stadighed huske på at få udviklet forståelsen af sproget. For at modvirke tendensen til at lægge bøgerne på hylden, når barnet bliver lidt ældre (mellemtrin og opefter), har forældrene en særlig forpligtelse til at sørge for, at deres barn får læst tekster i dagligdagen. Dette kan gøres ved at lade barnet læse aviser og artikler, som kan have interesse for barnet. Den type tekster er særlig velegnede til at vedligeholde udviklingen af sprog- og læsefærdighed, da teksterne ofte giver anledning til forståelsesspørgsmål og diskussion omkring emner, der udover at rette sig mod samfundet generelt, også udvider forståelsesaspekter i forhold til sagprosa. Denne opbakning fra forældrene skal gerne give eleverne en god vane med at tilegne sig nyt stof sammen med en hurtigere læsning. Sammenfattende kan siges, at uden forældeopbakning til vedligeholdelse af læseprocessen gennem hele skoleforløbet, giver det skolen svære muligheder for at fastholde læselyst- og evne hos eleverne. Derfor det store ansvar hos forældrene i samarbejde med lærerne. Implementering af sprogstimulerende aktiviteter i SFO en Evaluering af læsehandleplanen I slutningen af hvert skoleår vil læsevejlederne evaluere om læsehandleplanens retningslinjer bliver gennemført i praksis. Hvis de finder grund til at revidere handleplanen, gør de dette og præsenterer eventuelle ændringer for lærerkollegiet.