Aalborg. I front med sundhed. Sundhedspolitik

Transkript

1 Aalborg I front med sundhed Sundhedspolitik

2 Indhold Forord 3 Sundhed er mere end livsstil 4 Aalborg Kommune er klar 5 Fra vision til virkelighed 6 Bevægelse i Aalborg Kommune 8 Sundhed ind i kommunens tilbud 10 Lighed i sundhed 11 Det nære sundhedsvæsen 12 Fra vision til handling 14 De 3-årige mål 16 2

3 Forord Aalborg Kommunes nye sundhedspolitik er godkendt af Aalborg Byråd den 9. januar Sundhedspolitikken er blot den anden i kommunens historie. Den første sundhedspolitik blev vedtaget af Aalborg Byråd den 25. juni 2007, og har frem til nu sat dagsordenen og rammerne for sundhedsarbejdet i kommunen. Den første sundhedspolitik havde til formål at sætte sundhed og KRAM (kost, røg, alkohol og motion) på dagsordenen i den nye Aalborg Kommune. Der er blandt andet oprettet et sundhedscenter med borger- og patientrettede tilbud, der er etableret en række sundhedstiltag i fagforvaltningerne og der er et godt samarbejde om sundhed på tværs af forvaltningerne og med øvrige aktører på sundhedsområdet. Med den nye sundhedspolitik, som gælder alle borgere børn, unge, voksne og ældre er Aalborg Kommune klar til at gå skridtet videre. Der skal bygges videre på det stærke fundament, som den første sundhedspolitik grundlagde. Der er et oprigtigt og stærkt ønske i Aalborg Byråd om, at være offensive og handlekraftige i forhold til at sikre borgerne de bedst mulige betingelser for at leve et sundt og aktivt liv i kommunen. Denne brede opbakning er absolut nødvendig for at kunne løfte de kommende års udfordringer på sundhedsområdet. Denne politik vil bygge videre på de positive erfaringer og tænke sundhed ind som en integreret og naturlig del af alle relevante områder af kommunens arbejde. Sundhedspolitikken skal som et fyrtårn hjælpe os med at bevare retning på sundhedsopgaven, holde fokus på sundhed og sikre at sundhedsområdet fortsat prioriteres i kommunens drift. Sundhedspolitikken skal sætte rammen for sundhedsarbejdet i Aalborg Kommune. Rammen skal virke både styrende og retningsgivende for den lokale omsætning af politikken til konkrete handlinger. Det er i omsætningen til konkrete aktiviteter og i konkrete handlinger, at kommunen viser viljen til at gøre en forskel for borgernes sundhed. Aalborg Kommunes Sundhedspolitik skal sætte rammen for de ansattes arbejde med sundhed i Aalborg Kommune. De primære modtagere af politikken er ansatte på alle niveauer i Aalborg Kommune. Det skal ses som et udtryk for, at Aalborg Kommune har en særlig forpligtigelse og dermed et særligt fokus på at fremme sundheden i de kommunale aktiviteter. Kommunen kan ikke løfte opgaven alene. Derfor skal kommunen forsat videreudvikle det i forvejen tætte og stærke samarbejde med Region Nordjylland, almen praksis, sygehusene, de frivillige, forsknings- og uddannelsesinstitutioner samt den private sektor. Kun gennem samarbejde med alle aktører, der arbejder for at fremme folkesundheden, kan vi lykkes med visionen om, at Aalborg Kommune skal være i front, når det gælder borgernes sundhed. Med det rette mod, de rigtige prioriteringer og gennem et konstruktivt samarbejde vil denne sundhedspolitik sikre borgerne et sundere Aalborg! Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Bente Graversen Direktør 3

4 Sundhed er mere end livsstil Sundhed er et begreb, som har mange betydninger, men i daglig tale er det ofte livsstilsvaner omkring kost, røg, alkohol og motion, som forbindes med sundhed. I denne sundhedspolitik definerer Aalborg Kommune sundhed bredt ud fra WHO s definition: Sundhed er ikke blot frihed for sygdom, men størst mulig fysisk, psykisk og socialt velbefindende. Det betyder, at selvom der også er fokus på kendte livsstilsfaktorer i denne politik, så er der en erkendelse af, at arbejdet med borgernes fysiske og mentale sundhed foregår mange andre steder end inden for sundhedspolitikkens ramme. Social ulighed i sundhed er en af de største udfordringer på sundhedsområdet. Der er stærke sammenhænge mellem menneskers helbred og deres økonomiske og sociale vilkår. I denne politik er social lighed i sundhed højt prioriteret og udgør også et selvstændigt spor i politikken. Selvom sundhedspolitikken dagsordenssætter social ulighed i sundhed, så findes midlerne til lighed i sundhed også indenfor andre politikområder. Der er efterhånden omfattende dokumentation for, at en række andre grundlæggende faktorer har afgørende betydning for den enkeltes sundhed. Der er mange årsager til social ulighed i sundhed, men følgende faktorer har i henhold til en større udredning af social ulighed i sundhed i Danmark 1) særlig betydning: 1. Børns tidlige udvikling kognitiv, emotionel, social 2. Uafsluttet skolegang 3. Lokalområde og socialt nærmiljø 4. Indkomst fattigdom 5. Langvarig arbejdsløshed 6. Social udsathed 7. Fysisk miljø partikler og ulykker 8. Arbejdsmiljø 9. Sundhedsadfærd 10. Tidlig nedsættelse af funktionsevne 11. Sundhedsvæsenets rolle 12. Det ekskluderende arbejdsmarked Det betyder, at sundhedsopgaven skal løses ikke kun via sundhedspolitikken, men også gennem kommunens øvrige politikområder. Aalborg Kommune har derfor mange instrumenter til at løse sundhedsopgaven og er allerede godt på vej bl.a. gennem kommunens indsatser for; børn og unge, voksne uden beskæftigelse, borgere med misbrugsproblemer og ældre- og handicappede. Derfor vil eksempelvis konkrete indsatser for at fastholde børn og unge i uddannelsessystemet være yderst relevante i forhold til at opfylde sundhedspolitikkens mål. 1) Ulighed i sundhed årsager og indsatser, Sundhedsstyrelsen

5 Aalborg Kommune er klar Denne sundhedspolitik rummer vision og målsætninger for, hvordan Aalborg Kommune vil markere sig som en kommune, der er førende på sundhedsområdet. Borgerne i Aalborg Kommune skal have de bedste forudsætninger for et sundt liv. Aalborg Kommune har allerede gode forudsætninger for at imødekomme denne ambition. Aalborg Kommune er med sine indbyggere Danmarks tredjestørste kommune. Kommunen er på én gang både en by - og en landkommune, præget af regionshovedstaden Aalborg, hvor størstedelen knap indbyggere bor. Kommunen strækker sig over et stort geografisk område, og byder på mange forskelligartede naturoplevelser i landområderne, byparkerne, grønne områder og langs de mange kilometer kyststrækning. Aalborg Kommune har derfor helt unikke muligheder for at give borgerne de bedste betingelser for bevægelse og bynære naturoplevelser. Aalborg Kommunes sundhedspolitik skal sammen med andre planer og politikker for udvikling af Aalborg Kommune være medvirkende til, at sundhedspotentialet i den omkringliggende natur udnyttes eksempelvis ved at sikre rammer for vandsport, naturture, løberuter, cykelruter mv. Herved får flest mulige borgere mulighed for bevægelse, trivsel og mental sundhed. Aalborg har en række uddannelsesinstitutioner, og har status som en af landets største uddannelsesbyer. Det giver Aalborg Kommune unikke muligheder for videnssparring om sundhed på højt kvalificeret niveau. Med sparring og højeste vidensniveau lige ved hånden, har Aalborg Kommune gode muligheder for at markere sig som en innovativ og udviklende kommune på sundhedsområdet. Denne mulighed skal blandt andet komme mange af kommunens syge og ældre borgere til gode. 5

6 Fra vision til virkelighed I Aalborg Kommune skal borgerne have de bedst mulige betingelser og muligheder for at leve et sundt liv. Borgernes sundhed er en af de største velfærdspolitiske udfordringer, kommunen står overfor. I Aalborg Kommune er vi klar til at tage store skridt for at imødekomme denne udfordring. 6

7 Aalborg Kommunes vision er derfor at: Aalborg Kommune har de bedste rammer og betingelser for, at alle borgere kan leve et godt, langt, sundt og aktivt liv Sundhedspolitikken er ét af de redskaber, som skal hjælpe os til at nå visionen. Politikken stiller skarpt på kommunens handlemuligheder. Derfor indeholder politikken fire spor, som udgør den overordnede retning for sundhedsarbejdet i Aalborg Kommune. Indenfor hvert af de fire spor vil politikken indeholde en række indsatser og fokusområder, som har indvirkning på borgernes sundhed og dermed i sidste ende opfyldelse af visionen. Bevægelse i Aalborg Kommune Det nære sundhedsvæsen Det er vigtigt, at det kommunale sundhedsvæsen indgår i et sammenhængende sundhedsvæsen, hvor opgaverne varetages med afsæt i borgernes sundhedstilstand. Lighed i sundhed Der er social ulighed i sundhed. Hvis alle borgere skal have lige muligheder for at leve et sundt liv, må kommunen opprioritere indsatser for de borgere, som har allermest brug for det. Fysisk aktivitet er af stor selvstændig betydning for den enkeltes sundhed og trivsel. Kommunen har mulighed for at planlægge det fysiske rum, så det giver de bedste betingelser for at være fysisk aktiv. Sundhed ind i kommunens tilbud Mange borgere er hver dag i kontakt med kommunen via institutioner, rådgivning, tilbud mv. Dette giver kommunen unikke muligheder for at tænke sundhed ind som en naturlig del af borgernes hverdag. 7

8 Bevægelse i Aalborg Kommune Daglig fysisk aktivitet er af stor selvstændig betydning for den enkeltes sundhed og trivsel. Fysisk aktivitet kan reducere konsekvenserne af en usund livsstil eksempelvis kostvaner og rygning. Adgangen til, og indretningen af, de fysiske rammer i kommunen, som for eksempel byrum, skolegårde, parker, legepladser mv. har stor indflydelse på, hvor meget vi bevæger os. Et veludbygget og sikkert sti- og cykelstinetværk øger andelen af borgere, der går, cykler eller løber til og fra arbejde, skole eller fritidsaktiviteter. Samtidig har afstanden til rekreative områder stor betydning for, hvor meget de bliver anvendt jo kortere afstand des mere benytter man dem. Aalborg Kommune er en kommune, der strategisk og aktivt tænker borgerens muligheder for at være fysisk aktiv ind i den fysiske planlægning. Derfor vil vi Aalborg Kommune vil indbyde til bevægelse, og det skal være let at være fysisk aktiv. Hvad enten man bor i byen, i et boligområde eller på landet, skal der arbejdes på at skabe hurtig, let og sikker adgang til rekreative områder, der er indrettet til bevægelse, ophold og leg. Aalborg Kommune skal sikre en mangfoldighed i indretning af park og by, så de fysiske rammer kan anvendes til mange forskellige aktiviteter, og henvender sig til forskellige alders- og brugergrupper. Derfor er fokus ikke kun på indretning af parker og grønne områder, men også på de åbne pladser i byerne, der kan anvendes til eksempelvis leg, boldspil, udendørs fitness, skateraktiviteter, gåture, mentale pauser mv. Basale motoriske færdigheder og gode bevægelsesvaner grundlægges i barndommen. Derfor har kommunen et særligt ansvar, når 8

9 Det gør vi ved at det gælder børn og unge. Aalborg Kommune vil arbejde for, at de fysiske rammer på kommunens skoler og institutioner inviterer til og understøtter bevægelse, leg og aktiv læring. Børnenes muligheder for bevægelse skal tænkes ind i beslutninger om trafikale forhold, boligområder, planlægningen af byens rum, idrætsfaciliteter, adgang til naturen, anlæg af nye institutioner mv. noget, kommunen fortsat vil arbejde målrettet på at udbygge. De fysiske rammer har ikke kun betydning for bevægelse. De har indflydelse på andre sundhedspåvirkende faktorer, og vi skal derfor også sikre vores borgere mod solens skadelige stråler ved at give mulighed for at søge skygge. Tænke sundhed og tilgængelighed for alle borgere ind i fysisk planlægning i Aalborg Kommune. Udarbejde en kommunedækkende bevægelsesstrategi, der forpligtiger kommunens forvaltninger til at tænke muligheder for rum, leg og bevægelse aktivt ind i forbindelse med nye anlægsprojekter, renoveringer og vedligehold på kommunes institutioner, rekreative områder og pladser. Styrke borgernes muligheder for trygt og sikkert at cykle og gå eksempelvis til institutioner, uddannelsessteder og på arbejde. Arbejde for at indrette og sikre at de rekreative områder i land og by er let tilgængelige og indbyder til aktiv leg, ophold og bevægelse for forskellige aldre og målgrupper. Til stadighed at arbejde for let tilgængelige, tidssvarende og funktionelle rammer for fysisk aktivitet i såvel det etablerede som det selvorganiserede idræts- og fritidsliv. Etablere flere faciliteter og fysiske strukturer til såvel det selvorganiserede som det organiserede idrætsliv, herunder bynære mountainbikeruter, bandebaner, svømmehal og udendørs fitness. Et rigt og varieret idrætsliv i og uden for foreningerne udgør en vigtig brik for folkesundheden. Derfor er veludbyggede, tidssvarende og funktionelle rammer og faciliteter 9

10 Sundhed ind i kommunens tilbud Derfor vil Aalborg Kommune sikre, at medarbejdere tænker borgernes fysiske og mentale sundhed ind i det daglige arbejde. Det gør vi ved at Aalborg Kommune har en vision om, at alle borgerne i Aalborg Kommune skal have de bedste betingelser for at leve et langt og sundt liv. En vej hertil er at tænke sundheden ind i kommunens møde med borgeren. Langt de fleste borgere er på et eller andet tidspunkt i deres liv i kontakt med kommunen. Den kommunale sundhedstjeneste er eksempelvis i kontakt med alle børn fra 0-16 år; børn går i børnehave, skole, DUS og fritidscenter. Borgere uden beskæftigelse er i kontakt med jobcentre. Ældre bruger aktivitetscentre og får besøg af hjemmeplejen. Ældre og sindslidende, psykisk udviklingshæmmede og handicappede borgere er i kontakt med den kommunale omsorgs- og specialtandpleje mv. Denne kontakt med borgerne giver kommunen en række unikke muligheder for at bringe sundheden ind i hverdagen. Derfor skal sundhed ikke være et til- eller fravalg for borgerne, når de er i kontakt med kommunen, men derimod en integreret og naturlig del af kommunens drift og løsning af opgaver. Derfor vil vi Der skal være fokus på sundhed i kommunens mange opgaver og serviceydelser. Ved eksempelvis at have fokus på børn og unges fysiske og mentale sundhed i skolen herunder seksuel sundhed, fremmer man ikke kun børnenes sundhed, men også deres indlæring og trivsel. For voksne kan fokus på sundhed styrke muligheder på arbejdsmarkedet og give mere overskud og energi i hverdagen. Aalborg Kommune har et helt særligt ansvar for at sikre børn og unges sundhed. Derfor vil vi skabe sunde rammer for vores børn og unge. Eksempelvis er det naturligt, at børn og unge ikke ryger i skoletiden, at deres motoriske færdigheder udvikles så tidligt som muligt, og at de sikres mod fysisk inaktivitet, når de er i kommunens tilbud. Som kommune vil vi give borgerne mulighed for at leve sundere. Vejen til sundhed skal være kort og sundhedstilbud til borgerne skal være let tilgængelige og synlige. Kommunens medarbejdere og private leverandører med kontakt til borgerne har den fornødne kompetence, kendskab og viden om sundhedsfremme og forebyggelse. Alle kommunale dag- og døgntilbud arbejder med borgernes fysiske og mentale sundhed, herunder sund kost. Børn og unge ikke ryger i skoletiden. Der er et særlig fokus på, at børn og unge er fysisk aktive, når de er i kommunens tilbud. Der er særlig fokus på, at børn og unge har mulighed for at få sund mad i kommunens tilbud herunder også på idrætsanlæg. Børn og unges sundhed og trivsel indgår naturligt i samarbejdet mellem forældre og institutioner. Arbejde med muligheden for at etablere skoler og dagtilbud med fokus på bevægelse og idræt. Give unge i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne viden om seksuel sundhed. Medvirke til, at sundheden bliver en del af beskæftigelsesindsatsen, så sundheden for borgere uden beskæftigelse forbedres. Gøre så mange borgere som muligt selvhjulpne eller begrænse/ udskyde deres funktionstab, og dermed medvirke til, at borgere har mulighed for at leve et sundt og aktivt liv. 10

11 Lighed i sundhed Borgere uden beskæftigelse har flere sundhedsmæssige problemer, lever kortere og har lavere selvvurderet helbred end borgere på arbejdsmarkedet. Sundhedsproblemerne kan blive endnu større, hvis borgeren samtidig har sproglige og kulturelle barrierer. Statistisk set betyder borgernes uddannelse også noget for sundheden. Borgere med kortere uddannelse har flere sundhedsproblemer end borgere med høj uddannelse. Ulighed i sundhed ses også i forhold til borgere med fysiske og psykiske handicaps. Eksempelvis har borgere med sindslidelser betydelig overdødelighed af livsstilssygdomme. Gennem udmøntning af sundhedspolitikken forventes det, at levealder og antallet af gode leveår vil stige også for disse grupper. Når kroniske sygdomme rammer udsatte og sårbare borgere, er konsekvenserne som regel alvorligere både med hensyn til nedsat funktion, arbejdsevne og sågar dødelighed. Aalborg Kommune vil gøre noget ved denne ulighed både for børn og voksne. Udover forbedret livskvalitet og sundhed for den enkelte forventer vi også, at mere lighed i sundhed vil kunne give betydelige gevinster i forhold til bl.a. beskæftigelses- og socialområdet. Derfor vil vi Aalborg Kommune vil udvikle og prioritere indsatser for de borgere, som har de største sundhedsproblemer og de vanskeligste forudsætninger for at leve et sundt liv. Mere lighed i sundhed kræver, at borgerne behandles forskelligt! Som før nævnt er der en række faktorer, der har betydning for udviklingen af den sociale ulighed i sundhed, og som påvirkes gennem andre politikområder end sundhedsområdet. Aalborg Kommune er derfor godt på vej, men der er behov for et skærpet fokus på, hvordan kommunen i mødet med de udsatte og sårbare borgere får sat fokus på sundhed. Samtidig skal Aalborg Kommunes konkrete sundhedstilbud målrettes de borgere, som har allermest behov og som har de ringeste forudsætninger for at leve et sundt liv. I dette arbejde skal det også sikres, at tilbuddene er tilgængelige både hvad angår afstand og indretning. Opgaven løses ikke via kommunale tilbud alene. Aalborg Kommune har allerede gode samarbejder med eksterne parter som boligforeninger, offentlige og private arbejdspladser, ungdomsuddannelser, aftenskoler, frivillige organisationer mv. Disse gode samarbejder og relationer vil fortsat udbygges og benyttes til en øget sundhedsindsats for udsatte og sårbare borgere. Det gør vi ved at Målrette og prioritere vores sundhedstilbud til de borgere, som har de største sundhedsproblemer. Have øget fokus på, at kommunens sundhedstilbud når psykisk syge, udsatte og sårbare borgere samt borgere med handicap. Vi i mødet med udsatte og sårbare borgere understøtter dem i sund levevis. Styrke fokus på tidlig opsporing af børn med sundheds- og trivselsudfordringer. Have særlig fokus på udsatte og sårbare borgere i samarbejdet med eksterne parter såsom ungdomsuddannelser, arbejdspladser, boligforeninger og det frivillige foreningsliv. Have styrket fokus på tidlig opsporing af alkoholproblemer samt på afhængighed af andre rusmidler. 11

12 Det nære sundhedsvæsen Kommunes sundhedsvæsen udfører i dag mange og komplekse sundhedsopgaver. Kommunen udgør sammen med de praktiserende læger det primære sundhedsvæsen tæt på borgeren. Et veludbygget og effektivt kommunalt sundhedsvæsen i et tæt og velkoordineret samarbejde med almen praksis og med sygehusene, er en forudsætning for et sammenhængende og effektivt sundhedsvæsen. Mange ældre borgere og borgere med psykiske lidelser og borgere med kroniske sygdomme, som f.eks. kræft, type-2 diabetes, rygerlunger (KOL), muskel- og skeletlidelser, hjertesygdomme mv. er løbende i kontakt med sygehus, egen læge og kommunens tilbud. Kommunen løser mange pleje-, trænings- og behandlingsopgaver for borgere, der har en sygdom, et handicap eller på anden måde er afhængig af kommunens sundhedsvæsen. Derfor skal vi kontinuerligt arbejde på at løse opgaverne effektivt og med høj faglig kvalitet. Aalborg Kommune vil støtte de borgere, der har behov for socialpædagogisk støtte, pleje og behandling i at bevare livskvaliteten og et aktivt liv. Derfor vil vi Aalborg Kommune arbejder tæt sammen med alment praktiserende læger og sygehusene for at sikre et velkoordineret, sikkert og effektivt samarbejde omkring borgeren. Borgeren skal opleve, at der er sammenhæng og koordinering mellem parterne, og at det rigtige tilbud gives på rette tid og sted. Kommunen arbejder for, at de borgere, der er afhængige af hjælp forbliver raske så længe som muligt, at opstået sygdom opdages så hurtigt som muligt, at den rigtige sundhedsindsats og støtte sættes ind i rette tid, samt at der følges op efter udskrivelse fra sygehus. Sundhedsopgaverne tilrettelægges med afsæt i borgerens behov og muligheder, blandt andet gennem træning før pleje. Derved hjælper vi borgerne til at være selvhjulpne og aktive så længe som muligt. De borgere, der har en kronisk lidelse, tilbydes uddannelse i at leve med så få sygdomsrelaterede gener som muligt. Aalborg Kommune anvender teknologiske løsninger i behandling og plejen af borgere, og indgår aktivt i udviklingen af teknologiske løsninger, der kan hjælpe borgerne til at leve et bedre liv med en sygdom. 12

13 Det gør vi ved at Fysisk aktivitet og bevægelse er vigtig for alle borgere i alle aldre. Fysisk aktivitet er i særdeleshed vigtig, når man lider af en kronisk sygdom, da det kan være med til at lindre sygdomssymptomer og bevare funktionsniveauet. Derfor arbejder Aalborg Kommune for, at der etableres flere tilpassede bevægelsestilbud til borgere med kroniske lidelser. Kommunen har en særlig vigtig forpligtigelse i forhold til børn og unge. Det kommunale sundhedsvæsen på børne- og ungeområdet er i kontakt med alle børn og unge under 16 år. Det giver derfor en særlig mulighed for at identificere og derefter vejlede eller henvise de børn, der er sundhedsmæssigt udsatte, til relevante tilbud. Kontinuerligt at arbejde for et synligt sammenhængende nordjysk sundhedsvæsen, hvor opgaverne løses effektivt, velkoordineret og så tæt på borgeren som muligt. Fortsat styrke samarbejdet med almen praksis om et veludbygget og effektivt nært sundhedsvæsen. Arbejde for at sikre et synligt, effektivt, innovativt og fagligt kompetent kommunalt sundhedsvæsen, hvor opgaverne varetages med afsæt i borgerens behov og muligheder. Styrke samarbejdet mellem den kommunale sygepleje, den kommunale sundhedstjeneste, sygehuse og almen praksis med henblik på at reducere antallet af unødige (gen)indlæggelser. Udvikle individuelt tilpassede tilbud til svært overvægtige borgere i alle aldre. Målrettet anvende de forebyggende hjemmebesøg hos ældre til tidlig opsporing af sygdom samt i besøgene have fokus på forebyggelse og sundhedsfremme. 13

14 Fra vision til handling Sundhedspolitikken skal være et pejlemærke i kommunens daglige møde med borgeren og i vores øvrige opgavevaretagelse. Derfor er det vigtigt, at den overordnede vision og målene i politikken omsættes til konkrete handlinger og aktiviteter i alle kommunens forvaltninger. Aalborg Kommunes Sundhedspolitik skal både være ambitiøs og retningsvisende og samtidig så konkret og realistisk, at den bliver anvendt i hverdagen. Sundhedspolitikken giver retningen, men den enkelte forvaltning har selv ansvaret for at udarbejde handleplan for udmøntningen af sundhedspolitikken. 14

15 Det måler vi på Sundhedspolitikken indeholder mål på forskellige niveauer. De forskellige niveauer hænger snævert sammen og understøtter hinanden fra vision til forvaltningens mål. For at understøtte opfyldelsen af visionen, og for at vi løbende kan følge med i, hvor langt vi er kommet i vores arbejde, er der opstillet en række 3-årige mål grupperet indenfor 6 temaer. De faktorer, der har størst betydning for befolkningens sundhedstilstand og dermed levealder er rygning, alkohol, BMI og motion. Samtidig er selvvurderet helbred og andelen af genindlæggelser på de nordjyske sygehuse gode indikatorer på henholdsvis den faktiske sundhedstilstand og på, hvordan det nordjyske sundhedsvæsen hænger sammen. Sundhedspolitikken har således 6 temaer med tilhørende mål: 1. Fysisk aktivitet 2. Rygning 3. Alkohol 4. BMI 5. Selvvurderet helbred 6. Andel af genindlæggelser for de 0-1 årige og 65+ årige Indenfor hvert af de 6 temaer er der opstillet mål for børn, voksne og voksne uden erhvervsuddannelse. Der er opstillet mål for voksne uden erhvervsuddannelse, fordi målingen kan sige noget om udviklingen i forhold til social ulighed i sundhed. Den nationale sundhedsprofil, hvorfra der kan udtrækkes kommunale tal, giver et godt overblik over sundhedstilstanden blandt borgerne i Aalborg Kommune. Den næste sundhedsprofil kommer i Andre datakilder er rusmiddelundersøgelsen og de årlige udskolingsundersøgelser i Aalborg Kommune. Forvaltningernes ansvar og opgave Politikkens fire gennemgående spor indeholder en række ambitiøse hensigter under afsnittene Det gør vi ved at. Alle forvaltningerne har ansvar for at udarbejde en handleplan med de indsatser og initiativer, der planlægges som bidrag til at nå de 3-årige mål indenfor sporene: Mere bevægelse i Aalborg Kommune Sundhed ind i hverdagen Lighed i sundhed Det nære sundhedsvæsen. I samarbejde med Sundhed og Bæredygtig Udvikling samles og synliggøres forvaltningernes handleplaner på Aalborg Kommunes hjemmeside, hvor borgere og andre interesserede løbende kan følge med i omsætning af politik til konkret handling i Aalborg Kommune. Den løbende synliggørelse skal være med til at gøre udmøntningen af politikken levende og gennemsigtig. Samtidig er intentionen, at synliggørelsen vil skabe synergi og dermed tjene som et understøttende redskab i arbejdet for borgernes sundhed. Sundhed og Bæredygtig Udvikling har en særlig rolle i arbejdet med at understøtte udmøntningen af sundhedspolitikken. Forvaltningen har et særligt ansvar for at sikre videnspredning og -deling, best practice m.v. alt sammen med det formål at styrke forvaltningernes arbejde med at omsætte politikken til handling. Sundhed og Bæredygtig Udvikling udarbejder i samarbejde med de øvrige forvaltninger via Styregruppen for Sundhed rammerne for afrapportering af politikken. Sundhed og Bæredygtig Udvikling udarbejder den årlige redegørelse til Aalborg Byråd og har også ansvaret for at udarbejde forslag til en ny sundhedspolitik gældende fra 1. januar

16 De 3-årige mål Fysisk aktivitet Rygning Udfordringerne: 18 % af borgerne (16 +) angiver, at de er fysik inaktive i deres fritid. 31 % af borgerne (16+) uden erhvervsuddannelse angiver, at de er fysisk inaktive i deres fritid 15 % af eleverne i 8. klasse er fysisk inaktive uden for skoletiden. Det vil sige, de er fysisk aktive sjældnere end en gang om ugen. Udfordringen: 19 % af borgerne (16 +) ryger dagligt. 29 % af borgerne (16+) uden erhvervsuddannelse ryger dagligt. 15 % af de årige ryger dagligt. Andelen af daglige rygere blandt de årige er steget i perioden 2007 til % af eleverne i klasse ryger dagligt. 3-årige mål: Andelen af borgere (16+), der er fysisk aktive i deres fritid, skal stige fra 82 % til 88 %. Andelen af borgere (16+) uden erhvervsuddannelse, der er fysisk aktive i deres fritid, skal stige fra 69 % til 75 %. Andelen af elever i 8. klasse, der er fysisk aktive mindst en time om ugen uden for skoletiden, skal stige fra 85 % til 90 %. 3-årige mål: Andelen af borgere (16+), der ikke ryger dagligt, skal stige fra 81 % til 85 %. Andelen af borgere (16+) uden erhvervsuddannelse, der ikke ryger dagligt, skal stige fra 71 % til 75 %. Andelen af borgere i aldersgruppen år, der ikke ryger dagligt, skal stige fra 85 % til 90 %. Andelen af eleverne i 6-10 klasse, der ikke ryger dagligt, skal stige fra 90 % til 95 %. 16

17 Alkohol BMI Udfordringen: 11 % af borgerne (16+) har et højrisikoforbrug af alkohol (over 14 genstande for kvinder og 21 genstande for mænd pr. uge). I Aalborg Kommune debuterer de fleste unge med at drikke alkohol i 7. klasse. Tendensen er uændret fra Udfordringen: 47 % af borgerne (16+) er overvægtige. Heraf er 14 % svært overvægtige. 53 % af borgerne (16+) uden erhvervsuddannelse er overvægtige. Heraf er 21 % svært overvægtige. 15 % af eleverne i 8. klasse er overvægtige. Heraf er 3 % svært overvægtige. 3-årige mål: Andelen af borgere (16+), der drikker under genstandsgrænserne på 14/21, skal stige fra 89 % til 92 %. Der skal ske en positiv udvikling i forhold til, hvornår unge har deres alkoholdebut. 3-årige mål: Andelen af overvægtige og svært overvægtige borgere (16+) må ikke overstige 2011 niveauet på 47 %. Andelen af overvægtige og svært overvægtige borgere (16+) uden erhvervsuddannelse må ikke overstige 2011 niveauet på 53 %. Andelen af overvægtige og svært overvægtige elever i 8. klasse må ikke overstige niveauet på 15 % og 3 %. 17

18 Selvvurderet helbred Genindlæggelser Udfordringen: 15 % af borgerne (16 år+) vurderer deres helbred til at være mindre godt eller dårligt. 32 % af borgerne (16+) uden erhvervsuddannelse vurderer deres helbred til at være mindre godt eller dårligt. Udfordringen: Udviklingen i sygehusvæsnet går mod øget specialisering og kortere liggetider. Den demografiske udvikling viser, at der bliver flere ældre. Dette medfører et pres på det kommunale sundhedsvæsen, der må omstille sig til at kunne imødekomme de ændrede krav. En god indikator på, i hvor høj grad kommunen lykkes med denne opgave, er andelen af genindlæggelser blandt de borgere, det kommunale sundhedsvæsen har kontakten med (dvs. den relative andel af genindlæggelser blandt de 0-1 årige samt de 65 + årige). 3-årige mål: Andelen af borgere (16+) med positiv selvvurderet helbred skal stige fra 85 % til 90 %. Andelen af borgere (16+) uden erhvervsuddannelse med et positiv selvvurderet helbred skal stige fra 68 % til 73 %. Fra skoleåret 2012 indgår selvvurderet helbred i udskolingsundersøgelsen. 3-årige mål: Andelen af genindlæggelser af børn i aldersgrupperne 0-1 år må ikke overstige 2010-niveau. Det svarer til, at højest 7 ud af 100 indlæggelser må være genindlæggelser. Andelen af genindlæggelse af borgere 65+år må ikke overstige 2011-niveau. Det svarer til, at højest 7 ud af 100 indlæggelser må være genindlæggelser. Andelen af udvalgte forebyggelige indlæggelser af borgere i aldersgruppen 65+ år, som Aalborg Kommune er i kontakt med, skal i 2013 nedbringes med 25% i forhold til 2011-niveau. 18

19 Tidsplan Sundhedspolitikken gælder i 3 år fra januar 2012 til 31. december Aktiviteterne i perioden er vist i nedenfor Politikken vedtages i Aalborg Byråd 9. januar. Politikken træder i kraft i januar. Senest 1. juni har forvaltningerne udarbejdet handleplan for udmøntning. 1. september offentliggøres handleplanerne på Aalborgkommune.dk. Sundhed og Bæredygtig Udvikling arrangerer temadage til at understøtte sundhedspolitikken. I januar giver Sundhed og Bæredygtig Udvikling status på sundhedspolitikken til byrådet. I januar giver Sundhed og Bæredygtig Udvikling status på sundhedspolitikken til byrådet. Primo 2014 offentliggøres Sundhedsprofil Ultimo 2014 udarbejder Sundhed og Bæredygtig Udvikling status på politikkens overordnede mål inden for de 6 temaer. Ultimo 2014 formuleres en ny sundhedspolitik I december vedtages sundhedspolitikken, der gælder fra 1. januar 2015 til 31. december 2018 i byrådet. 19

20 Layout og tryk: Novagraf A/S Fotos: Fotograferne Nibe Svend Christensen Sundhed og Bæredygtig Udvikling Rantzausgade 4 Tlf Aalborg aalborg@aalborg.dk December 2011 Trykkeriet er miljøcertificeret efter miljøledelsesstandarden ISO