BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN VOLLSMOSE

Transkript

1 BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN VOLLSMOSE

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 01. Indledning De tre strategier Den boligsociale strategi Organisationsdiagram Strategisk samarbejdsaftale Delaftale: Tryghed og trivsel Strategisk ramme Aktiviteter: Vollsmoses lokale medier Naboskabsfrivillige Miljøambassadører Unge bydelsambassadører Styrkelse af civilsamfund og lokalt engagement Økonomisk beboerrådgivning Delaftale: Kriminalpræventiv indsats Strategisk ramme Aktiviteter: Tryghedsvandringer Tidlig opsporing og indbringelse af bekymringer Samarbejde om udarbejdelse af specifikke forebyggelsesplaner 08. Delaftale: Uddannelse og beskæftigelse Strategisk ramme Aktiviteter: Fritids- og studiejobrådgivning til unge i folkeskolen og under ungdomsuddannelse Økonomisk ungerådgivning Erhvervsmentor for unge Brobyggermentor for unge Beskæftigelsesmentor for voksne i Vollsmose 09. Delaftale: Forebyggelse og forældreansvar Strategisk ramme Aktiviteter: Trivsel i skolen Familierådgivning om forældrerollen (fam. med små børn, 0-6 år) Familierådgivning om forældrerollen (fam. med skolebørn, 6-15 år) Uddannelsesorienteret familierådgivning (fam. med store børn, fra 7. kl. til godt i gang med ungdomsuddannelse) 10. Beredskabsplan Budget 84

3 01. INDLEDNING Indledning I sommeren 2016 udløber den helhedsplan, der har været grundlaget for det boligsociale arbejde i Vollsmose siden Derfor har Vollsmose Sekretariatet i samarbejde med beboerdemokratiet, kommunen og boligorganisationerne lavet et forslag til en ny boligsocial helhedsplan for årene Planen er nu indarbejdet i en bevillingsansøgning, der netop er blevet forhåndsgodkendt af Landsbyggefonden. Bevillingsansøgningen forventes endelig godkendt af Landsbyggefonden i udgangen af juni måned, såfremt boligorganisationerne, Odense Kommune og beboerne i Vollsmose godkender planen i løbet af april, maj og juni. Læsevejledning I nærværende ansøgningsdokument til Landsbyggefonden, kan du få et indblik i den kommende boligsociale helhedsplans aktiviteter samt den strategiske og organisatoriske kontekst, planen indskriver sig i. I første del af ansøgningen fremlægges det strategiske grundlag samt den organisationsstruktur, den boligsociale helhedsplan skal håndteres i. I ansøgningens anden del gengives den strategiske samarbejdsaftale, der er en forpligtende aftale mellem kommune og boligorganisationer i forhold til organisering og styring af Landsbyggefondens bevilling. Ligeledes gengives de fire delaftaler for hvert af Landsbyggefondens på forhånd definerede indsatsområder: Kriminalpræventiv indsats, Uddannelse og beskæftigelse, Tryghed og trivsel og Forebyggelse og forældreansvar. De konkrete aftaler om specifikke aktiviteter i de fire indsatsområder er gensidigt forpligtende aftaler mellem Vollsmose Sekretariatet og de lokale kommunale institutioner, foreninger eller andre aktører. I de enkelte delaftaler angives overordnede mål og succeskriterier samt en række konkrete succeskriterier for den enkelte aktivitet. De overordnede succeskriterier forholder sig til en overordnet udvikling i bydelen, hvor mange faktorer spiller ind, og de skal derfor opfattes som pejlemærker for Vollsmose Sekretariatets arbejde gennem de kommende fire år. Succeskriterierne, der er formuleret for hver enkelt aktivitet, er langt mere konkrete og er udtryk for mål for Vollsmose Sekretariatets leverancer og helt nære effekter, som de enkelte parter i delaftalen kan være med til at sikre. Slutteligt fremlægges budget og beredskabsplan for den boligsociale helhedsplan i Vollsmose. Indhold og tilgang Den overordnede ramme for den kommende helhedsplan er sat af de otte politiske mål defineret af Odense Byråd og de fire indsatsområder, som Landsbyggefonden har defineret for kommende boligsociale planer. Rammen er fyldt ud med konkrete aktiviteter, der er lavet på baggrund af tidligere erfaringer fra Vollsmose og ikke mindst de mange aktuelle input fra beboere og andre lokale aktører indhentet i løbet af efteråret og vinteren 2015/16. Herudover er aktiviteterne udviklet med udgangspunkt i nationalt anerkendte boligsociale indsatser, der har dokumenteret effekt. Vollsmose Sekretariatets bestyrelse har desuden udpeget fire strategiske mål, der i særlig høj grad vil være fokus på de kommende år: Flere i arbejde, højere uddannelsesniveau, styrket civilsamfund og større tryghed. De fire strategiske mål er i særligt fokus, men stadig som en del af Odense Kommunes otte politiske mål for Vollsmose. Tilgangen til opgaveløsningen vil være den samme som i den indeværende helhedsplan, og Vollsmose Sekretariatet vil således fortsat: tilrettelægge de enkelte indsatser som et ekstraordinært supplement til almensystemet og dermed understøtte eksisterende indsatser gennem partnerskaber. arbejde med hjælp til selvhjælp og med stor respekt for beboernes egne res sourcer. via en løbende sparring og koordinering med boligorganisationer og kommune 1/84

4 01. INDLEDNING lokalt, frivillige foreninger og andre myndigheder sikre en professionel og effektiv opgaveløsning, der først og fremmest skal komme de svageste beboere til gode. Med det afsæt vil Vollsmose Sekretariatet fra 2016 til 2020 på mange måder fortsætte i et velkendt spor en slags etape 2 af et langt sej træk, der blandt andet skal udvikle Vollsmose fra at være et særligt udsat boligområde til at være en bydel i Odense. Når det er sagt, vil Vollsmose Sekretariatet til stadighed tilstræbe at løse de boligsociale opgaver med stor fleksibilitet og altid med udgangspunkt i aktuelle behov hos den enkelte beboer og samarbejdsparterne. Den boligsociale helhedsplan, der her fremlægges, skal således opfattes som den overordnede strategiske ramme for fremtidens boligsociale arbejde i Vollsmose i praksis vil sekretariatet fleksibelt tilpasse sig behovet i bydelen og lægge planer hver dag. 2/84

5 02. DE TRE STRATEGIER Odense Byråds otte politiske mål for Vollsmoses fremtid fra byrådsbeslutning den : Vollsmose skal gå fra at være et boligområde til at være en bydel i Odense Styrket civilsamfund Højere uddannelsesniveau Flere i arbejde Højere indtægtsniveau Mindre kriminalitet Større tryghed Mere blandet beboersammensætning INDLEDNING Vollsmose Sekretariatet arbejder gennem alle aktiviteter med at understøtte visionen om at Vollsmose skal være en mangfoldig bydel, alle er stolte af at bo i, og som er attraktiv at komme i. Missionen er, at vi udvikler Vollsmose fra boligområde til bydel. Beboerne går forrest i processen. Boligorganisationer og kommune understøtter den. For at forfølge visionen og samtidig understøtte Odense Byråds otte politiske mål for fremtidens Vollsmose arbejder Vollsmose Sekretariatet med et samlet strategisk fokus, som består af tre områder: STRATEGI FOR BYUDVIKLING STRATEGI FOR ERHVERVSUDVIKLING STRATEGI FOR BOLIGSOCIAL UDVIKLING Fælles for de tre strategier er, at Vollsmoses eksisterende ressourcer og potentialer skal udvikles og anvendes til at styrke civilsamfundet, tiltrække flere investeringer og skabe mere liv i bydelen. VISIONEN Vollsmose skal være en mangfoldig bydel, som alle er stolte af at bo i, og som er attraktiv at komme i. STRATEGI FOR BYUDVIKLING Byudviklingsstrategiens overordnede mål er at forbedre de fysiske og sociale rammer for livet i bydelen. Her understøttes målene om øget tryghed, styrket civilsamfund og bevægelsen fra boligområde til bydel. SOCIAL BYUDVIKLING FYSISK BYUDVIKLING Dette arbejde handler om at skabe de bedste fysiske forudsætninger for fællesskaber og godt naboskab, som skal medføre øget trivsel og tryghed i de enkelte afdelinger og samtidig styrke bydelens renomme. Dette understøtter den boligsociale udvikling ved at styrke civilsamfundet i Vollsmose. Dette arbejde skal sikre nye sammenhænge på tværs af afdelingerne og til øvrige omkringliggende byområder, både funktionelt, infrastrukturelt og visuelt. Dette understøtter erhvervsudviklingsstrategien ved at skabe vækst i bydelen. STRATEGI VI ARBEJDER MED BYUDVIKLING SOCIAL BYUDVIKLING FYSISK BYUDVIKLING VOLLSMOSE FRA BOLIGOMRÅDE TIL BYDEL I ODENSE ERHVERVSUDVIKLING VÆKST I VOLLSMOSE BESKÆFTIGELSE & IVÆRKSÆTTERI BOLIGSOCIAL UDVIKLING CIVILSAMFUND & LOKALT ENGAGEMENT SOCIAL UDVIKLING, FAMILIER & UNGE STRATEGI FOR ERHVERVSUDVIKLING STRATEGI FOR BOLIGSOCIAL UDVIKLING Erhvervsudviklingsstrategiens overordnede mål er at forbedre mulighederne for erhverv og beskæftigelse i bydelen. Her understøttes målene om bevægelsen fra boligområde til bydel, flere i arbejde og et højere indtægtsniveau. Den boligsociale udviklingsstrategis overordnede mål er at styrke den sociale udvikling og civilsamfundet. Her understøttes målene om øget tryghed, styrket civilsamfund, højere uddannelsesniveau og flere i arbejde. VÆKST I VOLLSMOSE Dette arbejde har fokus på at udnytte Vollsmoses beliggenhed og fysiske potentiale til at øge tiltrækningen af erhverv og investeringer, som skal skabe mere liv og vækst i bydelen. Dette understøtter byudviklingsstrategiens fokus på at skabe fysisk byudvikling mellem Vollsmose og omverdenen. BESKÆFTIGELSE & IVÆRKSÆTTERI Dette arbejde handler om at optimere udnyttelsen af de menneskelige ressourcer i bydelen for at skabe flere jobs lokalt og styrke iværksætterkulturen. Dette understøtter strategien for den boligsociale udvikling, ved at flere unge kommer i uddannelse og beskæftigelse. CIVILSAMFUND & LOKALT ENGAGE- MENT Dette arbejde skal udvikle og understøtte fællesskaber, tryghed og trivsel i Vollsmose med udgangspunkt i civilsamfundet og lokalt engagement. Dette understøtter byudviklingsstrategien ved at skabe social byudvikling i Vollsmose SOCIAL UDVIKLING, FAMILIER & UNGE Dette arbejde handler om at skabe de bedste betingelser for, at børn og unge får en uddannelse. Det skal være med til at hæve uddannelsesniveauet og øge beskæftigelsesgraden. Dette understøtter erhvervsudviklingsstrategien ved at fremme beskæftigelse og iværksætteri i Vollsmose. 3/84

6 03. DEN BOLIGSOCIALE STRATEGI STRATEGI FOR BOLIGSOCIAL UDVIKLING Den strategiske ramme for den boligsociale indsats i Vollsmose udgøres dels af otte politiske mål defineret af Odense Byråd, dels af fire temaer som Landbyggefonden har udpeget som væsentlige i det boligsociale arbejde i den kommende periode. Disse fire temaer er tryghed og trivsel, kriminalpræventiv indsats, uddannelse og beskæftigelse samt forebyggelse og forældreansvar. Den boligsociale indsats i Vollsmose forholder sig særligt til fire ud af Byrådets otte politiske mål; nemlig målet om et styrket civilsamfund, målet om øget tryghed, målet om et højere uddannelsesniveau og endelig målet om flere i arbejde. VOLLSMOSE FRA BOLIGOMRÅDE TIL BYDEL I ODENSE STRATEGI BOLIGSOCIAL UDVIKLING STRATEGISKE MÅL STYRKET CIVILSAMFUND STØRRE TRYGHED HØJERE UDDANNELSES- NIVEAU VI ARBEJDER MED CIVILSAMFUND & LOKALT ENGAGEMENT SOCIAL UDVIKLING, FAMILIER & UNGE Strategien realiseres med den boligsociale helhedsplan for perioden FLERE I ARBEJDE STRATEGISKE MÅL VI ARBEJDER MED STYRKET CIVILSAMFUND STØRRE TRYGHED HØJERE UDDANNELSESNIVEAU FLERE I ARBEJDE CIVILSAMFUND & LOKALT ENGAGEMENT SOCIAL UDVIKLING, FAMILIER & UNGE Vollsmose har i dag et aktivt foreningsliv og mange velfungerende fællesskaber, hvorfor der er et stort udviklingspotentiale i bydelen. Understøttelse af lokale initiativer og aktiviteter skal styrke fællesskaber, trygheden og trivslen. STYRKET CIVILSAMFUND STØRRE TRYGHED Social udvikling handler om at bidrage til velfærdssamfundets tilbud til børn og unge, så alle får de bedst mulige vilkår i forhold til uddannelse og job. HØJERE UDDANNEL- SESNIVEAU FLERE I ARBEJDE Den boligsociale indsats i Vollsmose skal bygge på en hjælp-til-selvhjælp-tilgang, både i relation til enkeltpersoner og når det drejer sig om civilsamfundet. Det betyder, at der tages udgangspunkt i den enkeltes og områdets ressourcer. Arbejdet organiseres i partnerskaber med relevante samarbejdspartnere i kommune, boligorganisationer, erhvervsliv og civilsamfund. Dette muliggør en løbende koordinering og tilpasning til de aktuelle behov. Gennem konkrete aktiviteter understøttes nationale og lokale foreninger i deres aktiviteter i bydelen. Civile grupper og beboerinitiativer støttes i at blomstre. Gennem arbejdet med det gode naboskab og fællesskaber i bydelen øges oplevelsen af tryghed. Kommunikation, aktiviteter, fælles opmærksomhed på god adfærd og mere liv i bydelen styrker trivsel og tryghed. Gennem blandt andet forældrerådgivning og udviklingsforløb sammen med unge øges mulighederne for at hæve uddannelsesniveauet i bydelen. Gennem blandt andet mentorordninger og fritidsjobrådgivning hæves beskæftigelsesniveauet både på kort sigt og på lang sigt. De uddannelsesrettede aktiviteter støtter på kort sigt et højere uddannelsesniveau og på lang sigt en øget grad af beskæftigelse. 4/84

7 04. ORGANISATIONSDIAGRAM ORGANISERING VOLLSMOSE SEKRETARIATET Bestyrelse Vollsmose Sekretariatet Sekretariatschef Odense Kommune 3 Direktører/chefer Civica 2 Direktører/chefer Fyns almennyttige Boligselskab 1 Direktør Samarbejdsrådet/ Beboerdemokratiet 3 Beboerdemokrater Eksterne 1 Vollsmoses butikscenter 1 UCL Administration INDSATS: BYUDVIKLING- OG INFRASTRUKTURPLAN FREMTIDENS VOLLSMOSE INDSATS: UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE FOREBYGGELSE OG FORÆLDREANSVAR INDSATS: TRYGHED OG TRIVSEL Afdeling for Byudvikling og erhverv Afdeling for Social udvikling, familier og unge Afdeling for Civilsamfund og lokalt engagement Afdeling for Kommunikation og Vollsmoses medier Koordinerende projektgruppe: Bygge- og projektledere fra boligorganisationer og Odense Kommune Projektgrupper Diverse arbejdsgrupper Følgegruppe: Ledere af kommunale lokale indsatser/institutioner Fordelt i 2 følgegrupper: Uddannelse og beskæftigelse Forebyggelse og forældreansvar Følgegruppe: Samarbejdsråd og ejendomsfunktionærer Følgegruppe: Borgerjournalister INDSATS: KRIMIALITETSFOREBYGGELSE: Samarbejde og beredskabsplan med politi og SSP Følgegruppe: SSP-Lederforum 5/84

8 05. STRATEGISK SAMARBEJDSAFTALE Strategisk samarbejdsaftale om boligsocial indsats Områdets navn: Vollsmose Aftalens parter: Civica Fyns Almennyttige Boligselskab Odense Kommune Samarbejdsaftalen gælder fra: Den strategiske aftale Det er et krav, at der udarbejdes en strategisk aftale for at opnå Landsbyggefondens støtte til boligsocial indsats. Aftalen forpligter kommune og boligorganisationer i forhold til organisering og styring af den pågældende bevilling. Ændringer i den strategiske aftale skal godkendes af Landsbyggefonden. Konkrete aftaler om specifikke aktiviteter mellem den boligsociale indsats og de lokale kommunale institutioner, foreninger eller andre aktører skal fastlægges i særskilte delaftaler for hvert indsatsområde, der hører under den strategiske aftale. Bestyrelsen for den boligsociale indsats skal i den forbindelse sikre, at delaftalerne for de valgte indsatsområder løbende ajourføres, og de ajourførte aftaler skal til enhver tid kunne rekvireres af Landsbyggefonden. Følgende dokumenter skal vedlægges denne strategiske aftale: - Et organisationsdiagram (ad samarbejdsaftalens pkt. 2) - En delaftale for hvert af de valgte indsatsområder (ad samarbejdsaftalens pkt. 5) - En beredskabsplan jf. regulativets 6 - En milepælsplan for den samlede projektperiode - Et budget udarbejdet i skabelonen fra - Et aktivitetsskema udarbejdet i skabelonen fra - Et bilag med centralt genererede målinger ved indsatsens starttidspunkt 6/84

9 05. STRATEGISK SAMARBEJDSAFTALE 1. Formål med den boligsociale indsats Det er et formål at udvikle Vollsmose fra boligområde til bydel: Vollsmose Sekretariatets mission: Vi udvikler Vollsmose fra boligområde til bydel. Beboerne går forrest i processen. Boligorganisationer og kommune understøtter den. Vollsmose Sekretariatets vision: Vollsmose skal være en mangfoldig bydel, som alle er stolte af at bo i, og som er attraktiv at komme i. Det er et formål at understøtte politiske udviklingsmål for Vollsmose: Den boligsociale indsats forholder sig særligt til fire ud af otte politiske mål for Vollsmose defineret af Odense Byråd Formålet med den boligsociale indsats er således at understøtte Vollsmoses udvikling i retning af: Højere uddannelsesniveau Flere i arbejde Større tryghed Styrket civilsamfund Det er et formål at skabe synergi mellem byudvikling, erhvervsudvikling og boligsocial udvikling Det er desuden et formål, at de boligsociale aktiviteter realiseres i tæt samspil med aktiviteter, der understøtter bydelens fysiske udvikling og erhvervsudvikling. Vollsmose Sekretariatets strategi er en trebenet strategi, som sigter på boligsocial udvikling, fysisk byudvikling og erhvervsudvikling. Den trebenede strategi understøtter de otte politiske udviklingsmål for Vollsmose og har fokus på at binde bydelen sammen med det øvrige Odense, så Vollsmose bliver en bidragende bydel og ikke en belastende bydel i Odense. Det er et formål, at den boligsociale indsats er et ekstraordinært supplement til almene velfærdsydelser og at yde hjælp til selvhjælp Den boligsociale indsats i Vollsmose bygger på en hjælp-til-selvhjælp-tilgang, både i relation til enkeltpersoner, og når det drejer sig om civilsamfundet. Vollsmose Sekretariatet tager udgangspunkt i den enkeltes og områdets ressourcer med henblik på at skabe bæredygtige strukturer. De boligsociale indsatser skal bringe udsatte beboere tættere på samfundets almene fællesskaber og bydelen tættere på det øvrige Odense. 7/84

10 05. STRATEGISK SAMARBEJDSAFTALE 2. Organisering Vollsmose Sekretariatet er et offentligt privat partnerskab mellem Civica, Fyns Almennyttige Boligselskab (FAB) og Odense Kommune. Vollsmose Sekretariatet er partnerskabets organisation. Vollsmose Sekretariatets bestyrelse består af: Tre medlemmer fra boligorganisationernes øverste administrative ledelse: Direktør Jens Pilholm fra Civica, økonomichef Thomas Hansen fra Civica samt direktør Bent Bøllingtoft fra Fyns Almennyttige Boligselskab Tre medlemmer fra Odense Kommunes øverste administrative ledelse: Direktør for By- og Kulturforvaltningen Anne Velling, direktør for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen René Junker og stabschefen for Bystrategisk Stab ved Borgmesterforvaltningen Beboerne repræsenteres ved tre medlemmer, der udpeges af Samarbejdsrådet (det fælles råd for samarbejde mellem Vollsmoses ni lokale boligafdelinger): Formand for Samarbejdsrådet Søren Damgaard, næstformand for Samarbejdsrådet William Hansen og medlem af Samarbejdsrådet Bjarne Andersen. Desuden er der tre bestyrelsespladser til eksterne parter to af dem er besat af Michael Willaume, direktør ved Danmark Ejendomme og ejer af Vollsmose Torv samt Erik Knudsen, rektor for University College Lillebælt. Vollsmose Sekretariatet arbejder inden for tre hovedområder, som alle er indbyrdes forbundne: Fysisk byudvikling, herunder byudviklings- og infrastrukturplanen Fremtidens Vollsmose Erhvervsudvikling, herunder eksempelvis initiativaftaler Boligsocial udvikling, herunder den boligsociale helhedsplan Bestyrelsen betjenes af en sekretariatschef, som har det overordnede ansvar for at understøtte partnerskabet, sikre det strategiske samarbejde samt realisere den boligsociale indsats i koordineret samarbejde med øvrige lokale indsatser i Vollsmose. Foruden sekretariatschefen er der daglig og faglig afdelingsledelse af medarbejderne, som udfører de enkelte aktiviteter. For hver af de to boligsociale indsatsområder Forebyggelse og forældreansvar og Uddannelse og beskæftigelse etableres en følgegruppe bestående af ledere blandt alle samarbejdende parter. Følgegrupperne træder sammen en gang årligt til en evaluering af indsatserne med henblik på at vurdere aktiviteternes kvalitet, de kvantitative leverancer samt indstille eventuelle justeringer til bestyrelsen. For indsatsområdet Tryghed og trivsel udgør Vollsmoses samarbejdsråd, der er sammensat af repræsentanter fra de ni boligafdelinger, sammen med boligorganisationernes ejendomsfunktionærer følgegruppen. Denne træder ligeledes sammen en gang årligt med henblik på at vurdere aktiviteternes kvalitet, de kvantitative leverancer samt indstille eventuelle justeringer til bestyrelsen. For indsatsområdet Kriminalpræventiv indsats udgør SSPs lokalbestyrelse følgegruppen. Det årlige møde erstatter ikke løbende koordinering og kommunikation om de enkelte aktiviteter, men sikrer en systematisk evaluering og vurdering til fremstilling for bestyrelsen. 8/84

11 05. STRATEGISK SAMARBEJDSAFTALE I Vollsmose Sekretariatets organisationsdiagram ses, hvorledes bestyrelse, sekretariat og sekretariatets aktiviteter med følgegrupper organiseres samt de forskellige indbyrdes sammenhænge. Sekretariatschefen er ansvarlig for bestyrelsesbetjeningen, herunder at indbringe følgegruppernes evalueringer. Bestyrelsen har seks ordinære møder årligt. 3. Beskrivelse af områdets overordnede problemkompleks, beboere og tryghedssituation Boligområdet Vollsmose er stadig kendt som Danmarks største udsatte boligområde med beboere. Vollsmose er beliggende i det nordøstlige Odense cirka fire kilometer fra Odenses bymidte. Det udgør et areal på 2,5 km 2 og er kendetegnet ved at være omkranset af fire firesporede veje, som adskiller området fra de omkringliggende områder. Bydelens fysiske struktur ændres gennem infrastrukturplanen i de kommende år. Området består af såvel etagebyggeri som lavere bebyggelse i form af rækkehuse. Boligerne i Vollsmose er almene og ejes af henholdsvis Civica og Fyns Almennyttige Boligselskab (FAB). De fordeler sig på i alt ni afdelinger med mellem 220 og 504 boliger i hver afdeling. Granparken, Lærkeparken og Fyrreparken mod syd består af boligkarréer på fire etager. Egeparken, Bøgeparken og Birkeparken mod øst varierer fra toetagers rækkehuse til 13- etagers beboelsesejendomme. Endelig består Hybenhaven, Slåenhaven og Tjørnehaven mod nord og vest af tæt lav rækkehusbebyggelse. Vollsmose har to folkeskoler, dagplejere, børnehuse, en stor afdeling af den kommunale ungdomsskole, sociale væresteder, ældrecenter og børn- og ungerådgivning. Her ligger et indkøbscenter, bibliotek, kulturhus og svømmehal, og et større sundheds- og civilsamfundscenter forventes opført i Beboerne i Vollsmose Der bor personer i Vollsmose fordelt på husstande. 67,4 procent af beboerne er indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande. Området har en ung befolkning, hvor personer, svarende til 53,6 procent, er under 30 år. Det er betydeligt højere end kommunegennemsnittet på omkring 41 procent. 35,5 procent af husstandene består af par eller enlige med børn, hvilket kun gør sig gældende for 24,9 procent i hele kommunen. Gældende for Vollsmose er, at beboerne er gennemsnitligt dårligere uddannet, 62,9 procent står uden for arbejdsmarkedet, og indkomstniveauet er særligt lavt. Den årlige husstandsindkomst ligger på kroner for Vollsmoses beboere, mens gennemsnittet for kommunen til sammenligning er kroner. Indkomstfordelingen i området adskiller sig også ved, at en væsentlig højere andel har en personlig indkomst på under kroner, og en særligt lav andel har en personlig indkomst på over kroner. Vollsmose er med sin beboersammensætning på alle måder et særligt udsat boligområde. Dette viser sig i opfyldelsen af alle fem kriterier for Særligt udsatte boligområder pr. 1. december 2015 ved/ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. 9/84

12 05. STRATEGISK SAMARBEJDSAFTALE For det første er 51,9 procent af de årige i Vollsmose uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, hvilket dermed overstiger kriteriet om minimum 40 procent. Derudover udgør andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande 67,4 procent i Vollsmose, hvor ministeriets kriterie ligger på 50 procent. Det tredje kriterie bygger på, at andelen af dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer overstiger 2,7 procent af beboerne på 18 år og derover. Dette tal ligger i Vollsmose på 3,04 procent. Samtidig har 57,2 procent af de årige i Vollsmose kun en grunduddannelse, hvilket dermed overstiger det fjerde kriterie om 50 procent. Sidst, men ikke mindst, skal den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen år, eksklusivt de uddannelsessøgende, være mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme befolkningsgruppe i regionen. Dette tal er i Vollsmose mindre end 53,4 procent. Foruden den tydeligt udsatte profil bydelen har med de mange ledige, de mange lavt uddannede og de relativt lavere indkomster, er temaer som kriminalitet og utryghed stadig tæt forbundet med bydelens navn og identitet. Det komplicerer tiltrækning af andre typer lejere, andre boligformer og nyt erhvervsliv til bydelen. Tryghed i Vollsmose Siden de første boliger blev etableret i 1960 erne, har Vollsmose udviklet sig fra visionen om et mønstersamfund for middelklassen over en kriminalitetsplaget ghetto i 1990 erne til et område, der i dag trods stadige sociale problemer er i fremgang. Det skyldes først og fremmest bydelens ressourcestærke personer, som engagerer sig i blandt andet foreningsliv og beboernetværk. Foruden det beboerdemokrati, som findes i de enkelte afdelinger og i form af et tværgående samarbejdsråd, findes en lang række frivillige foreninger og aktive grupperinger i bydelen. Den seneste undersøgelse af naboskab og tryghed i Vollsmose viser, at der er sket en positiv udvikling af naboskabet fra 2012 til 2015, men en negativ udvikling i forhold til oplevelse af tryghed i området. Andelen af trygge borgere er mindre i Vollsmose, end den er i Odense Kommune, på trods af at kriminalitetsniveauet i bydelen er faldet og nu ligger relativt lavt. Blot 69,7 procent af beboerne i Vollsmose føler sig trygge i deres nabolag, hvilket er betydeligt mindre end i Odense Kommune, hvor tallet ligger på 87,7 procent, og landsgennemsnittet, som ligger på 86,8 procent. Forskellen skyldes blandt andet, at borgerne i Vollsmose oplever flere problemer såsom hensynsløs adfærd i deres nabolag, og at de samtidig er mere utrygge ved de nabolagsproblemer, som de oplever. 10/84

13 05. STRATEGISK SAMARBEJDSAFTALE 4. Fælles tværgående målinger Landsbyggefonden indhenter årligt en status på en række centralt genererede målinger. Målingerne er tilgængelige for bestyrelsen for den enkelte boligsociale indsats. Der er tale om registerbaserede målinger, der er fælles på tværs af alle boligsociale indsatser på landsplan, der modtager støtte fra 2015 til 2018-midlerne. Målingerne giver en karakteristik af udfordringerne i boligområdet - herunder de målgrupper i boligområdet, som indsatsen skal skabe forandringer for. Det samlede billede af målingerne er et udtryk for en temperaturmåling for området. Det er en forudsætning for tildeling af midler fra Landsbyggefonden, at bestyrelsen for den boligsociale indsats løbende følger, hvordan disse målepunkter udvikler sig. Et bilag med de centralt genererede målinger ved indsatsens starttidspunkt skal vedlægges nærværende aftale. 5. Indsatsområder Den konkrete handleplan med aktiviteter for hvert indsatsområde fastlægges i særskilte delaftaler én delaftale pr. indsatsområde. Indholdet i delaftalerne skal således lede hen imod de opsatte formål og lokalt fastsatte mål i nærværende strategiske samarbejdsaftale samt fastlægge den indbyrdes ansvars- og rollefordeling mellem de parter, der er involveret i indsatsen. I dette afsnit skal det fremgå, hvilke af de fire mulige indsatsområder der indgår i den boligsociale indsats. Under hvert indsatsområde skal det overordnede formål med indsatsområdet beskrives. Herudover skal det angives, hvilke lokalt opstillede målinger (succeskriterier) parterne i fælleskab fastsætter for den boligsociale indsats samt datakilden for disse. Målene skal sættes for den fireårige periode, hvor den boligsociale indsats forløber. Vær opmærksom på, at de lokalt opstillede målinger kan være af såvel kvantitativ som kvalitativ art, samt at de kan gå igen under flere indsatsområder. Bestyrelsen har ansvar for at følge op på de lokalt opstillede målinger (succeskriterier) inden for de valgte indsatsområder for at sikre resultatopnåelse. Som en del af den årlige revision i forbindelse med regnskabsaflæggelse skal boligorganisationen over for revisionen dokumentere, at der løbende følges op på de opstillede (lokale) mål (jf. vejledningen side 7, ad.1). 11/84

14 05. STRATEGISK SAMARBEJDSAFTALE 5.1 Tryghed og trivsel Formål: Formålet med de boligsociale aktiviteter under indsatsområdet Tryghed og trivsel er primært: Styrket civilsamfund Større tryghed Til de to hovedformål for indsatsområdet hører en række delformål: 1) Øget oplevelse af godt naboskab og tryghed blandt beboerne i Vollsmose 2) Øget lokalt engagement og tryghed blandt beboerne i Vollsmose 3) Fald i omfang af hærværk 4) Færre dårlige historier om Vollsmose i mediebilledet til gavn for bydelens civilsamfund og den generelle tryghed i bydelen Lokalt opstillede målinger (succeskriterier): Datakilde: 1. Andelen af beboere, der i høj eller nogen grad har tillid til de øvrige beboere i Vollsmose, skal stige fra 56 procent i 2015 til 65 procent eller derover i Vollsmose Sekretariatet: Naboskabsog tryghedsundersøgelsen 2. Andelen af beboere, der enkelte gange eller oftere har deltaget i fælles aktiviteter i Vollsmose, øges fra 38 procent i 2015 til 45 procent i Vollsmose Sekretariatet: Naboskabsog tryghedsundersøgelsen 3. Antallet af årlige registrerede hærværkssager reduceres fra 319 sager med en omkostning på kroner i 2015 til højest 220 sager med en omkostning på højest kroner i 2020 (politianmeldte sager ikke medregnet). Civica og Fyns Almennyttige Boligselskab: Hærværksudgifter 4. Andelen af dårlige historier skal reduceres fra 47 procent af det samlede antal historier om Vollsmose i 2015 til et gennemsnit på højest 40 procent i helhedsplanens forløb. Meltwater: Årlig rapport af det nationale digitale mediebillede af Vollsmose 12/84

15 05. STRATEGISK SAMARBEJDSAFTALE 5.2 Kriminalpræventiv indsats Formål: Formålet med de boligsociale aktiviteter under indsatsområdet Kriminalpræventiv indsats er primært: Styrket civilsamfund Øget tryghed Til de to hovedformål for indsatsområdet hører en række delformål: 1) Beboerne skal i stigende grad være trygge i egen bydel 2) Lavere kriminalitet 3) Færre dømte for lovovertrædelser Lokalt opstillede målinger (succeskriterier): Datakilde: 1. Andelen af beboere, som er trygge i deres nabolag, skal stige fra 69,7 procent i 2014 til 80 procent i Politiets Tryghedsindeks Til sammenligning var 87,7 procent i hele Odense Kommune trygge i deres nabolag i Antallet af sigtede (straffelov, våbenlov og lov om euforiserende stoffer) på 15 år og derover for hver 1000 personer (alle domme bortset fra frifindelser, altså også tiltalefrafald) skal reduceres fra 40 personer i 2014 til 35 personer i BL-tal: Kriminalretlige afgørelser og sigtelser Til sammenligning var der 13 sigtede for hver 1000 personer i Odense Kommune i Antallet af kriminalretlige afgørelser (straffelov, våbenlov og lov om euforiserende stoffer) for personer på 15 år og derover for hver 1000 personer (alle domme bortset fra frifindelser, altså også tiltalefrafald) skal reduceres fra 40,8 afgørelser i 2014 til 33 afgørelser eller derunder i BL-tal: Kriminalretlige afgørelser og sigtelser Til sammenligning lå antallet i Odense Kommune i 2014 på 12,2 afgørelser. 13/84

16 05. STRATEGISK SAMARBEJDSAFTALE 5.3 Uddannelse og beskæftigelse Formål: Formålet med de boligsociale aktiviteter under indsatsområdet Uddannelse og beskæftigelse er primært: Højere uddannelsesniveau Flere i arbejde Til de to hovedformål for indsatsområdet hører en række delformål: 1) Flere unge starter på uddannelse efter 9. eller 10. klasse 2) Flere unge gennemfører ungdomsuddannelse 3) Flere unge kommer i beskæftigelse 4) Flere voksne kommer i beskæftigelse 5) Færre unge modtager uddannelseshjælp 6) Færre voksne modtager kontanthjælp Lokalt opstillede målinger (succeskriterier): Datakilde: 1. Andelen af unge mellem 15 og 29 år med grundskole som højest gennemførte uddannelse reduceres fra 24,5 procent i 2014 til 15 procent i BL-tal: Unge i uddannelse Til sammenligning var andelen af samme aldersgruppe på 11 procent i hele Odense Kommune i Andelen af unge mellem 15 og 29 år, der er i gang med en uddannelse, skal stige fra 55,1 procent i 2014 til 60 procent i BL-tal: Unge i uddannelse Til sammenligning var 61,1 procent af de årige i hele Odense Kommune i 2014 i gang med en uddannelse. 14/84

17 05. STRATEGISK SAMARBEJDSAFTALE 2. Andelen af unge mellem 15 og 29 år, der minimum har gennemført en ungdomsuddannelse*, stiger fra 11,9 procent i 2014 til 20 procent i BL-tal: Unge i uddannelse *Heri er ikke medtaget de 15-29årige, som ved målingstidspunkt er i gang med en uddannelse (55,1 procent). Til sammenligning lå tallet i hele Odense Kommune i 2014 på 24,1 procent. 3. Andelen af unge mellem 18 og 29 år, der er i beskæftigelse, skal vendes fra 29,9 procent i 2013 og øges til 32 procent i BL-tal: Unge i beskæftigelse Til sammenligning var 56,1 procent af hele Odense Kommunes unge mellem 18 og 29 år i 2013 i beskæftigelse. 4. Andelen af personer mellem 30 og 64 år, der er i beskæftigelse, skal vendes fra 27,7 procent i 2013 og øges til 31 procent i BL-tal: Personer år i beskæftigelse Til sammenligning var 71,1 procent af alle personer mellem 30 og 64 år i Odense Kommune i beskæftigelse i Andelen af unge under 30 år i Vollsmose, der modtager uddannelseshjælp, falder fra 3,51 procent i 2015 til 2,21 procent i Odense Kommune: Data og Ledelsesinformation Til sammenligning modtog 1,06 procent af unge under 30 år i hele Odense Kommune uddannelseshjælp i /84

18 05. STRATEGISK SAMARBEJDSAFTALE 5.4 Forebyggelse og forældreansvar Formål: Formålet med de boligsociale aktiviteter under indsatsområdet Forebyggelse og forældreansvar er primært: Højere uddannelsesniveau Flere i arbejde Styrket civilsamfund Til de to hovedformål for indsatsområdet hører en række delformål: 1) Styrket samarbejde med forældre om forældreansvar og deltagelse i dagtilbud 2) Styrket samarbejde med forældre om lavere fravær og øget deltagelse i skolen 3) Færre børn- og ungesager 4) Højere karaktergennemsnit ved folkeskolens 9. klasses afgangsprøve Lokalt opstillede målinger (succeskriterier): Datakilde: 1. Andelen af alle et- til toårige i Vollsmose, som er i dagtilbud, skal stige fra 64,9 procent i 2014 til 80 procent i BL-tal: Børn i dagtilbud Til sammenligning var mellem 79,1 og 88,3 procent af de et- til toårige i hele Odense Kommune mellem 2010 og 2014 i dagtilbud. 2. Det fravær, som eleverne i Vollsmose inden for det seneste år i alt har haft, skal reduceres fra et gennemsnit på 17 dage ultimo 2015 til 13 dage medio Odense Kommunes monitoreringssystem: Ulovligt fravær Til sammenligning lå fraværet for hele Odense Kommune ultimo 2015 på et gennemsnit inden for det seneste år på 11,3 dage. 16/84

19 05. STRATEGISK SAMARBEJDSAFTALE 3. Den årlige andel af aktive børn- og ungesager* i Vollsmose skal reduceres fra et gennemsnit på 7,1 procent for 2014 til et gennemsnit på 6,0 procent eller derunder for Odense Kommunes monitoreringssystem: Børn- og ungesager Til sammenligning lå andelen af aktive børn- og ungesager i hele Odense Kommune for 2014 på et årsgennemsnit på 3,1 procent. *En aktiv børn- og ungesag er, når der inden for det seneste år på baggrund af en 50-undersøgelse er iværksat en konkret indsats for et barn eller en ung under 18 år, som medfører en udgift. 4. Karaktergennemsnittet for de bundne prøvefag dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi ved folkeskolens 9. klasses afgangsprøve for elever med adresse i Vollsmose øges fra 4,81 for skoleåret 2014/2015 til 5,70 eller derover for skoleåret 2018/2019. Odense Kommune Datavarehuset: Karaktergennemsnit bundne prøver Styrelsen for IT og Læring Til sammenligning lå gennemsnittet for Odense Kommune på 6,9 for skoleåret 2014/ Lokal evaluering Lokal evaluering foregår ved kontinuerligt registrering i systemet Bostedet af aktiviteter helt ned på det enkelte forløb med en individuel beboer, en familie, en boligafdeling, en forening eller en aktivitet. Hvert kvartal foretages en leverancemåling af aktiviteterne for at konstatere kvantiteten af aktiviteterne. Tillige måles effekten af de enkelte aktiviteter særligt med fokus på om individer, familier, grupper eller foreninger gennem den målrettede indsats/aktivitet er blevet i stand til at komme videre selv. Hvert år evalueres aktiviteterne i henholdsvis følgegruppe for uddannelse og beskæftigelse, følgegruppe for forebyggelse og forældreansvar, i samarbejdsrådet og i SSP-regi. Dette er en kvalitativ evaluering. To gange om året vurderes de boligsociale indsatser i Vollsmose Sekretariatets bestyrelse. Den ene gang på basis af en kortfattet statusrapport samt følgegruppernes evaluering af aktiviteterne. Den anden gang er en opfølgning på succeskriterierne med henblik på en vurdering af, om de boligsociale aktiviteter i tilstrækkelig grad understøtter disse. 17/84

20 05. STRATEGISK SAMARBEJDSAFTALE 7. Ressourcer i den boligsociale indsats I skemaet nedenfor anføres hovedtallene fra finansieringsdelen af budgettet for den boligsociale indsats. Organisation Finansiering Landsbyggefonden Projektperioden: Samlet beløb inklusiv forlods udbetaling for juli, august og september mio mio. Lokal medfinansiering Projektperioden: Samlet beløb inklusiv forlods udbetaling for juli, august og september mio mio. Samlet budget for den boligsociale indsats Projektperioden: Samlet beløb inklusiv forlods udbetaling for juli, august og september mio mio. 8. Samspil med øvrige tiltag og områdebaserede indsatser Med placering af Vollsmoses boligsociale aktiviteter i Vollsmose Sekretariatet sikres et tæt samspil mellem realisering af den store byudviklings- og infrastrukturplan Fremtidens Vollsmose og det boligsociale. Hertil kommer Vollsmose Sekretariatets strategiske fokus på udvikling og tiltrækning af erhverv. Boligorganisationerne og Odense Kommune har i høj grad forpligtet sig til i samarbejde at imødegå Vollsmoses udfordringer. Parterne er enige om at tage afsæt i Odense Kommunes otte politiske mål for bydelen både hvad angår fysisk byudvikling, erhvervsudvikling og boligsocial udvikling. Den trebenede udvikling af Vollsmose skal foregå med et lokalt afsæt og lokal organiseret i Vollsmose Sekretariatet. Hvad angår de enkelte aktiviteter foregår de i tæt koordinering med beboerdemokrati, lokale institutioner og foreninger samt i naturlig koordinering med de lokale boligorganisationer og Odense Kommune. Enhver aktivitet tilrettelægges således, at der er sammenhæng til de otte politiske mål for Vollsmoses udvikling, og at indsatserne udgør et supplement og altså ikke et parallelt tiltag til det, boligorganisationer, kommune og civilsamfund i forvejen gør. 18/84

21 05. STRATEGISK SAMARBEJDSAFTALE 9. Underretning Vollsmose Sekretariatets sekretariatschef er under alle forhold ansvarlig for, at bestyrelsen og lokale samarbejdsparter involveres og underrettes, såfremt der opstår lokale forhold, som påvirker realisering af det boligsociale arbejde. Bestyrelsesmedlemmer forventes at bringe beslutninger, som påvirker arbejdet i Vollsmose, ind i bestyrelsen, således parterne gensidigt underrettes om ethvert forhold, som har indflydelse på de fælles planer. 10. Konflikthåndtering Opstår der uoverensstemmelse vedrørende realisering af det boligsociale arbejde i Vollsmose eller i partnerskabet, er Vollsmose Sekretariatets sekretariatschef ansvarlig for at adressere uoverensstemmelsen og skabe platform for håndtering af den. Parterne er gennem partnerskabsaftalen gensidigt ansvarlige for at løse problemstillinger omkring Vollsmose. Enhver uoverensstemmelse, som ikke kan løses gennem almindelig dialog og kræver en overodnet afgørelse, rejses for bestyrelsen, som får fremlagt situationens forskellige interesser og træffer beslutning på et nuanceret grundlag. 11. Revision af samarbejdsaftalen Revision af den strategiske samarbejdsaftale kræver godkendelse i Landsbyggefonden. 19/84

22 06. DELAFTALE: TRYGHED OG TRIVSEL Delaftale for indsatsområdet Tryghed og trivsel Bestyrelsen for den boligsociale indsats har ansvar for, at denne delaftale løbende ajourføres. Navn på den boligsociale indsats, som delaftalen vedrører: Helhedsplanen for Vollsmose Aftalens parter: Vollsmose Sekretariatets bestyrelse Jens Pilholm, direktør for Civica Bent Bøllingtoft, direktør for FAB Thomas Hansen, økonomichef for Civica Carsten Henriksen, chef for Bystrategisk Stab, Borgmesterforvaltningen, Odense Kommune Anne Velling, direktør for By- og Kulturforvaltningen, Odense Kommune René Junker, direktør for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, Odense Kommune Michael Willaume, direktør for Dan Mark Ejendomme A/S Erik Knudsen, rektor for UCL Søren Damgaard, beboer og formand for Samarbejdsrådet i Vollsmose William Thorup Hansen, beboer og medlem af Samarbejdsrådet i Vollsmose Bjarne Andersen, beboer og medlem af Samarbejdsrådet i Vollsmose Nanna Muusmann, sekretariatschef, Vollsmose Sekretariatet Problemkompleks for indsatsområdet: Vollsmose er fortsat i 2016 et særligt udsat boligområde. Bydelens udfordringer med kriminalitet og utryghed har rødder i befolkningens socioøkonomiske forhold og har ofte med komplekse norm- og adfærdsstrukturer at gøre. Sammenlignet med befolkningen som helhed karakteriseres beboere i udsatte boligområder ofte ved at være fattigere, have kortere uddannelse og lavere tilknytning til arbejdsmarkedet. Derudover er der stor til- og fraflytning fra de udsatte boligområder, hvilket vanskeliggør dannelsen af social kapital i området. (Naboskabet, CFBU, 2015). Understøttelse af den sociale kapital er et vigtigt fokusområde for helhedsplanerne, og har været det siden Landsbyggefondens pulje. Social kapital skal her forstås som det, der holder et boligområde sammen, og som udtrykkes gennem normer, tillid og sociale relationer. Socialt udsatte beboere deltager generelt mindre i boligområdernes sociale liv. Den manglende interaktion og opbygning af netværk og social tillid er med til at påvirke den gensidige tolerance og tryghed i boligområdet, normerne for samvær og den enkelte beboers adfærd. Det kan have afsmittende effekt på den enkeltes forhold til fællesskaber på arbejdsmarkedet og i uddannelse. I den seneste undersøgelse fra 2015 af naboskabet og trygheden i Vollsmose sås to 20/84

23 06. DELAFTALE: TRYGHED OG TRIVSEL tendenser: Beboerne oplever i stigende grad, at naboskabet er positivt, mens oplevelsen af tryghed er for nedadgående. Rigspolitiets tryghedsindeks for Vollsmose, der udkom i starten af 2015, indikerer en lignende tendens: På den ene side er der registreret en nedadgående kriminalitetskurve, og på den anden side er der færre borgere, der føler sig trygge i Vollsmose. I de 29 udsatte boligområder, som tryghedsindekset er lavet over, er kriminalitetskurven overordnet konstant siden 2013, mens beboerne i udsatte områder er blevet mere utrygge ved de problemer, de oplever i deres nabolag. Gennem aktiviteter, som har et socialt sigte, og som involverer frivillige beboere, foreningslivet og afdelingsbestyrelserne i de ni boligafdelinger, sigtes der efter et generelt styrket civilsamfund og en generelt større tryghed og trivsel i Vollsmose. Formål og lokalt opstillede målinger for indsatsområdet: Formål: Formålet med de boligsociale aktiviteter under indsatsområdet Tryghed og trivsel er primært: Styrket civilsamfund Større tryghed Til de to hovedformål for indsatsområdet hører en række delformål: 1) Øget oplevelse af godt naboskab og tryghed blandt beboerne i Vollsmose 2) Øget lokalt engagement og tryghed blandt beboerne i Vollsmose 3) Fald i omfang af hærværk 4) Færre dårlige historier om Vollsmose i mediebilledet til gavn for bydelens civilsamfund og den generelle tryghed i bydelen Lokalt opstillede målinger (succeskriterier): 1. Andelen af beboere, der i høj eller nogen grad har tillid til de øvrige beboere i Vollsmose, skal stige fra 56 procent i 2015 til 65 procent eller derover i Datakilde: Vollsmose Sekretariatet: Naboskabsog tryghedsundersøgelsen 2. Andelen af beboere, der enkelte gange eller oftere har deltaget i fælles aktiviteter i Vollsmose, øges fra 38 procent i 2015 til 45 procent i Vollsmose Sekretariatet: Naboskabsog tryghedsundersøgelsen 3. Antallet af årlige registrerede hærværkssager reduceres fra 319 sager med en omkostning på kroner i 2015 til højest 220 sager med en omkostning på højest kroner i 2020 (politianmeldte sager ikke medregnet). Civica og Fyns Almennyttige Boligselskab: Hærværksudgifter 21/84

24 06. DELAFTALE: TRYGHED OG TRIVSEL 4. Andelen af dårlige historier skal reduceres fra 47 procent af det samlede antal historier om Vollsmose i 2015 til et gennemsnit på højest 40 procent i helhedsplanens forløb. Meltwater: Årlig rapport af det nationale digitale mediebillede af Vollsmose Aktiviteter som skal bidrage til indfrielse af formål og lokalt fastsatte mål/målinger: Vollsmoses lokale medier Naboskabsfrivillige Miljøambassadører Unge bydelsambassadører Styrkelse af civilsamfund og lokalt engagement Økonomisk beboerrådgivning Samspil med og supplement til den kommunale indsats i boligområdet: De boligsociale aktiviteter for Tryghed og trivsel udmøntes i tæt samspil med byudviklings- og infrastrukturplanen Fremtidens Vollsmose. Styrket civilsamfund og større tryghed er to af Odense Kommunes otte politisk mål og to af de fire strategiske boligsociale mål for Vollsmose Sekretariatet. Desuden spiller tilgangen sammen med Odense Kommunes fokus på at sætte borgeren i centrum formuleret af kommunen i strategien Ny virkelighed Ny velfærd. De enkelte aktiviteter foregår i tæt koordinering med beboerdemokrati, lokale institutioner og foreninger samt i naturlig koordinering med de lokale boligorganisationer og Odense Kommune. 22/84

25 06. DELAFTALE: TRYGHED OG TRIVSEL Indsatsområdets økonomi i henhold til budget (Her anføres finansiering for dette indsatsområde som oplyst i det vedlagte budget for den boligsociale indsats): Organisation Finansiering Landsbyggefonden Projektperioden: Samlet beløb inklusiv forlods udbetaling for juli, august og september mio mio. Lokal medfinansiering Projektperioden: Samlet beløb inklusiv forlods udbetaling for juli, august og september mio mio. Samlet budget for indsatsområdet Projektperioden: Samlet beløb inklusiv forlods udbetaling for juli, august og september mio mio. Konflikthåndtering og underretning: Opstår der uoverensstemmelse vedrørende realisering af det boligsociale arbejde i Vollsmose eller i partnerskabet, er Vollsmose Sekretariatets sekretariatschef ansvarlig for at adressere uoverensstemmelsen og skabe platform for håndtering af den. Parterne er gennem partnerskabsaftalen gensidigt ansvarlige for at løse problemstillinger omkring Vollsmose. Enhver uoverensstemmelse, som ikke kan løses gennem almindelig dialog og kræver en overodnet afgørelse, rejses for bestyrelsen, som får fremlagt situationens forskellige interesser og træffer beslutning på et nuanceret grundlag. Revision af delaftalen (Eventuelle reviderede aftaler skal ikke fremsendes til Landsbyggefonden, men fonden skal om nødvendigt til enhver tid kunne rekvirere ajourførte delaftaler): På det årlige følgegruppemøde drøftes det, om en eventuel revision af aftalen kan komme på tale. Delaftalen gælder fra: Aftalen er gældende fra /84

26 06. DELAFTALE: TRYGHED OG TRIVSEL Aktivitetsnavn: AKTIVITET: VOLLSMOSES LOKALE MEDIER Vollsmoses lokale medier Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): Aktiviteten indebærer kommunikationsindsatser, der er med til at skabe en mere positiv fortælling om Vollsmose, end den mediernes ofte ensidige og unuancerede iscenesættelse af bydelen skaber. En af de faktorer, der kan være med til at påvirke den oplevede lokale tryghed, er, når man som beboer hører eller læser historier om kriminalitet, normskridende adfærd eller naboskabsproblemer i sit boligområde (Center For Boligsocial Udvikling, 2012, 2013). Det bidrager til en øget stigmatisering og er med til at skabe en fortælling, som størstedelen af beboerne har svært ved at identificere sig med. I aktiviteten skabes et mere nuanceret billede gennem kommunikative platforme, hvor alle historierne fra Vollsmose kan fortælles både de gode, de dårlige og de helt almindelige. Den lokale formidling af historier sker på følgende platforme: Vollsmose Avisen, Vollsmose.dk, SMS-tjenesten og en række sociale medier: Facebook, Snapchat og Twitter. I arbejdet med medier tilstræbes en høj grad af borgerinddragelse, hvor beboerne både involveres i beslutningen om hvilke nyheder og historier, der skal bringes, og er med til at formidle historierne/nyhederne i både billeder og tekst. Borgerinddragelsen skaber et troværdigt og genkendeligt billede af bydelen, hvilket kan styrke både trivslen, trygheden og det positive selvbillede hos beboerne i modsætning til det billede, som skabes af mediernes ofte ensidige og unuancerede iscenesættelse af bydelen. Derudover bliver borgerjournalistikken også en mere problemløsende journalistik, idet beboernes valg af og vinkel på de mere problematiske historier i bydelen ofte er meget løsningsorienterede. Hertil kommer, at beboernes agenda primært vil være at gøre en positiv forskel i bydelen, ikke at sælge aviser. Arbejdet med Vollsmoses medier sker ud fra en tosidet kommunikationsstrategi, som på den ene side vægter beboerengagementet i de lokale medier samt beboernes mulighed for kompetenceudvikling gennem borgerjournalistikkens mange opgaver, og på den anden side understøtter en øget tryghed og trivsel i Vollsmose ved at skabe en mere nuanceret fortælling om Vollsmose. Formål: Det overordnede formål med aktiviteten er at skabe øget tryghed og et styrket civilsamfund. Delformålet er færre dårlige historier om Vollsmose i mediebilledet til gavn for bydelens civilsamfund og den generelle tryghed i bydelen. 24/84