Bedre dyr og mennesker?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bedre dyr og mennesker?"

Transkript

1 Nr. 10 januar 2003 Bedre dyr og mennesker? Skal mennesker beskyttes mod forbedringer, de selv ønsker foretaget? Forbedringer accepteres allerede > Behov for debat om konsekvenserne > Skal området reguleres ved lov? > Målrettet avl blandt husdyr. Plastikkirurgi og bedre humør på pilleform til mennesker. Vi accepterer allerede forandring af normale egenskaber. Det samme kan blive tilfældet med fremtidens implantationer og genforbedringer. Spørgsmålet er, hvilke sociale og etiske konsekvenser det vil få. Og om forbedringer i nogle tilfælde betyder en forandring til det værre. Der mangler viden om virkninger på lang sigt, hvis man begynder at lave forbedringer på genniveau. Vi skal have rejst debatten om, hvilke ændringer vi vil acceptere og hvilke risici vi løber, før de allerede er en realitet. Skal ansvaret overlades til den enkelte? Eller skal samfundet beskytte folk mod indgreb, der risikerer at skade dem selv og de kommende generationer? Næste skridt bliver at tage stilling til, hvilke områder der skal reguleres ved lovgivning. Dette nummer af BIOSAM Informerer rapporterer fra konferencen Forbedring af dyr og mennesker, som blev afholdt den 19. november Denne Bioforum-konference blev arrangeret for BIOSAM af Det Dyreetiske Råd og Det Etiske Råd. Forbedring af dyrs og menneskers normale egenskaber er ikke et nyt fænomen. Men det er blevet langt mere udbredt i de senere år i kraft af den bioteknologiske og lægevidenskabelige udvikling. Næste skridt kan meget let blive forbedring på genniveau. Måske ligefrem gennem ændringer på arveanlæggene, som vil gå i arv til vores efterfølgere. Men hvor går grænsen? Hvilke ændringer af menneskers og dyrs normale egenskaber vil vi acceptere? Og er der en sammenhæng mellem de to områder? Det var nogle af de spørgsmål, som konferencen om Forbedring af dyr og mennesker den 19. november 2002 belyste - blandt andet ved at trække på nogle af erfaringerne fra den dyreetiske debat. For der er sammenhænge mellem, hvad vi gør ved dyr og mennesker. Men det er forskellige ting, vi accepterer, fortalte Peter Sandøe, som er professor i bioetik og formand for Det Dyreetiske Råd. BioForum har til formål at sikre vidensdeling mellem offentlige aktører på bioteknologiområdet og opdatere deltagerne med hensyn til udviklingen inden for offentlig politik på området. Indbudt er en fast kreds af deltagere fra myndigheder, råd og nævn, forskningsinstitutioner, virksomheder, folketingsmedlemmer med flere. BioForum konferencerne arrangeres af de enkelte råd for BIOSAM, som er et samarbejde om bioteknologi mellem eksisterende råd. BIOSAM blev etableret af regeringen i 1998 og består af Det Etiske Råd, Det Dyreetiske Råd, Dyreforsøgstilsynet, Teknologirådet og Den Centrale Videnskabsetiske Komité. For eksempel accepterer vi målrettet avl af husdyr og kloning af mus til dyreforsøg, men ikke kirurgiske forbedringer af dyr, sagde han. I Danmark er det således forbudt at kupere haler og ører på langt de 1

2 fleste hunderacer. Men samtidig har vi en relativ liberal holdning til kosmetisk kirurgi på mennesker. Vi accepterer ligeledes, at mennesker tager koncentrationsfremmende og humørregulerende medicin, men ikke, at der anvendes hormoner og lignende stoffer til at øge dyrs produktivitet og præstationsevne. Det fremgår også af de mange konkrete eksempler, der var fremme på konferencen: Fra malkekvæg til løftede øjenlåg Inden for husdyravlen har hovedparten af de seneste års ændringer været genetisk betingede, fortalte Lars Gjøl Christensen, professor ved Landbohøjskolen. Et af resultaterne er, at en kylling i dag er klar til at blive slagtet, når den er 30 dage gammel. I 1960 varede det 80 dage, før den var klar. Kravet om øget effektivitet har dog i nogle tilfælde skadet dyrenes velfærd i form af benproblemer hos kyllingerne og øget sygdomsfrekvens hos malkekøer. Men så længe dyrene ellers ikke påføres den slags lidelser, mener Lars Gjøl Christensen, at de fleste nye bioteknologiske redskaber er forsvarlige i husdyravlen. Han vurderer dog, at genterapi stadig har lange udsigter inden for husdyravlen. Ligesom det nu er forbudt at kupere hundes haler, er det heller ikke velset at forbedre hestes præstationsevne ved hjælp af kirurgi eller medicinske stoffer. I USA er reglerne for doping noget friere end i Europa, men også der diskuterer man fx det etiske i at behandle hestes tænder, så biddet ligger bedre i munden ( performance dentistry ). Begge steder er den generelle holdning ifølge hestesports-dyrlæge Jørgen Falk-Rønne, at forbedringerne skal være forsvarlige i forhold til dyrenes velfærd På mennesker udføres der til gengæld kosmetisk kirurgi som aldrig før. Foreløbig menes mellem to og tre mio. kvinder på verdensplan at have fået en brystforstørrende operation, og tallet stiger kraftigt. Her i landet foretages der omkring 1000 af den slags operationer om året, fortalte Benedikte Thuesen, speciallæge i plastikkirurgi ved Erichsens klinik. Flere og flere får også løftet deres øjenlåg eller fjernet poser under øjnene. De vil gerne se mere friske ud - blandt andet for at kunne matche deres yngre kolleger og dermed være mere konkurrencedygtige på arbejdsmarkedet. Medicin til raske Lignende faktorer spiller ind, når stadig flere raske danskere lader sig vaccinere mod influenza uden indikation. Det vil sige, at de hverken er over 65 år eller har særlig risiko for at få følgesygdomme efter influenza. I 2001 blev vaccineret, heraf uden indikation. I det hele taget bruger raske mennesker flere lægemidler end nogensinde fra midler mod hårtab, nervøsitet og depression til slankemidler, afføringsmidler, potensmidler og hormoner. Lægemidler anvendes ikke kun til at lindre, helbrede og forebygge, men også til at forbedre, fortalte lektor Claus Møldrup, Danmarks Farmaceutiske Højskole. Ud af 1000 adspurgte danskere mente 84%, at det er i orden at få influenzavaccine, men kun en meget lille del accepterer doping i sport. Holdningerne afhænger dog i høj grad af, hvordan man opfatter sundhed og skønhed, og hvilken subkultur man tilhører. - Betablokkere anses for at være nogle af de bedste lægemidler mod nervøsitet. De tillades ikke i sportens verden, men må godt anvendes af gymnasieelever med eksamensangst og violinister i internationale konkurrencer, sagde Claus Møldrup. Et af problemerne er ifølge ham, at når en behandling først er accepteret, kan det være vanskeligt at sænke forbruget. Han mener, at der er behov for en diskussion om, hvad vi egentlig anvender lægemidler til. Som også formanden for Det Etiske Råd Erling Tiedemann var inde på, opfatter mange slet ikke p- piller som medicin, men som en karrierenødvendig foranstaltning for kvinder. Der sker i disse år en revolution inden for udviklingen af lægemidler, så de giver færre bivirkninger og i højere grad tilpasses den enkeltes profil. USA s forsvarsministerium forudså i 1997, at den bioteknologiske udvikling over de næste 20 år vil føre til, at forbedring af hukommelse, indlæring og fysisk formåen gradvist vil blive accepteret som normalt. Claus Møldrup mener dog, at denne udvikling allerede er i højeste gear i dag. Genterapi og implantationer Hvad angår genetiske forbedringer, skelnes der mellem tidsbegrænsede og permanente. Med genterapi forsøger man at få humane celler til at producere bestemte proteiner i en periode. Det kan for eksempel ske ved at anvende modificeret virus eller skyde generne direkte ind i cellerne på små guldperler, fortalte Søren Holm. Han er professor ved Institute of Medicine, Law and Bioethics på University of Manchester og redegjorde for mulighederne for at forbedre mennesker genetisk inden for de næste år. I dag er forskningen især rettet mod DNAvacciner, der kan få cellerne til at udskille de antigene proteiner fra den mikroorganisme, som man ønsker af vaccinere imod. Denne behandling afprøves for tiden i fase II, det vil sige på nogle af de patienter, som har sygdommen. Ifølge Søren Holm kan teknologien dog lige så godt bruges til at skabe en overproduktion af det ønskede protein - altså en form for gendoping. Således kan muskelcellerne programmeres til at producere EPO, væksthormoner eller stoffer, som får muskelskader til at hele hurtigere. Eller få børn af håbefulde forældre til at vokse sig lidt højere. Produktionen kan styres ved at indbygge en kemisk kontakt i de gener, der er indsat i cellerne. Så kan man slå produktionen til og fra ved at tage en tablet med det relevante stof, sagde Søren Holm. At det tages alvorligt i sportens verden fremgår af en udtalelse fra Den Internationale Olympiske Komité fra sommeren Heri forudser man, at gen- 2

3 doping vil blive brugt inden for de næste fem-ti år i forbindelse med sport. I dag er indsatsen især koncentreret om muskelcellerne, som er relativt tilgængelige. Hjerneceller er langt sværere at manipulere. Men hvis det lykkes at videreudvikle metoderne, er der også åbnet op for, at ens hukommelse kan forbedres ved hjælp af genbehandling. Varige ændringer En genetisk ændring bliver dog først permanent, hvis den kan integreres stabilt i cellens arvemateriale. For en sygdom som diabetes ville det betyde, at man kan nøjes med én behandling, der varer resten af livet. Inden for de næste år vil det måske lykkes at få muskel- eller bindevævsceller til at producere bestemte proteiner mere permanent. Men mange permanente forbedringer kan kun lade sig gøre, hvis det samtidig lykkes at ændre bestemte strukturer i kroppen. Det kan derfor blive nødvendigt at foretage de genetiske ændringer allerede på embryonal- eller fosterstadiet. Ifølge Søren Holm rejser det imidlertid så mange tekniske og etiske problemer, at der vil gå mange år, før man implanterer et genetisk forbedret foster i en kvinde. Den type ændringer vil kunne gives videre til kommende generationer, inklusive naturligvis eventuelle bivirkninger, som først måtte vise sig på lang sigt. Søren Holm mener, at det langt fra er sikkert, at genetisk forbedring vil blive den væsentligste form for forbedrende medicinsk teknologi i den nære fremtid. Et alternativ kunne være implantation af stamceller, som ikke nødvendigvis er genetisk ændrede, før de sættes ind i kroppen. En anden mulighed er implantation af elektroniske komponenter i kroppen. Så vidt forskellige eksperters bud på, hvilke forbedringer af mennesker og dyr der foregår i dag og hvad vi kan forvente i fremtiden. Forbedringer til det bedre? Spørgsmålet er, om der nu også er tale om forbedringer, og hvad de etiske og sociale konsekvenser vil blive. Det var oplægsholderne uenige om, særligt når det gælder spørgsmålet om genetiske ændringer af mennesker. Nogle frygter, at det vil føre til større ulighed. Et af skrækscenarierne stammer fra den amerikanske genetiker Lee M. Silver, der tror, at menneskeheden i 2350 vil være opdelt i to arter: de naturlige og de gen-rige. Det mener Søren Holm dog er at overvurdere genernes betydning i forhold til de miljømæssige påvirkninger. Anders Sandberg, doctorent ved Kungliga Tekniska Högskolan, mener til gengæld, at teknologien er et redskab, der skal frigøre mennesket fra dets naturlige begrænsninger. Han repræsenterer den liberalhumanistiske tilgang, transhumanismen, der støtter en såkaldt autoevolution. Det vil sige en udvikling styret af intelligens i stedet for naturlig udvælgelse. - Som art har vi allerede forandret os væsentligt i forhold til tidligere, og self-improvement har altid været en del af menneskets natur. Vi er som individer og gruppe nu selv ansvarlige for vores videre udvikling, sagde han. Han er derfor uenig i, at vi som mennesker defineres af vores naturlige begrænsninger og dermed mister vores menneskelighed ved at frigøre os fra dem. Tværtimod ville det være en større hån mod den menneskelige værdighed at forhindre folk i at frigøre sig fra begrænsningerne end at tillade dem, mener Anders Sandberg. Under visse omstændigheder Klemens Kappel, lektor i filosofi ved Københavns Universitet, er mindre optimistisk i forhold til de genteknologiske muligheder. Men han ser intet principielt forkert i at forbedre mennesket genetisk i form af øget intelligens, humør, livslængde og immunforsvar - hvis omstændighederne er ideelle. Det vil blandt andet sige, at teknologien er gennemprøvet, uden alvorlige bivirkninger, ikke fører til uproduktiv konkurrence, og risikoen for misbrug er fjernet. På den baggrund stiller han spørgsmålstegn ved nogle af de principielle indvendinger mod genforbedringer, der bygger på begreber som tingsliggørelse, selvbestemmelse, menneskets natur, værdighed og integritet. Hvorfor skulle mennesket fx være mindre værd, blot fordi dets immunsystem var blevet forbedret? En anden indvending mod genforbedring er hensynet til de kommende generationer, der i sagens natur ikke kan give deres samtykke. - Men hvis indgrebet anses for at være positivt, vil individets selvbestemmelse og interesser i højere grad blive tilgodeset ved at gennemføre forbedringerne end ved at lade være, sagde Klemens Kappel. Han stillede også spørgsmålstegn ved den tyske filosof og sociolog Jürgen Habermas, der mener, at genforbedringer strider mod dele af vores selvopfattelse, fordi vi ønsker at se os selv som produkter af en vis form for tilfældighed. Men det i sig selv viser ikke, at der er noget galt med genforbedringer, sagde Klemens Kappel. Vores selvopfattelse har ofte ændret sig gennem historien og ofte til det bedre. Mangler en dimension Peter Kemp, professor i filosofi ved Danmarks Pædagogiske Universitet, er uenig. På linie med Habermas mener han, at der sker en indskrænkning af det naturlige lotteri ved at anvende teknologier som kloning og massedeling af befrugtede æg. Et klonet menneske vil mangle den vigtige dimension i livet, at det er blevet til i et lotteri, sagde han. Ved at gribe ind i en organisme, har man på forhånd bestemt visse egenskaber. Ifølge Habermas er det en form for slaveri, hvor lænkerne er forhåndsstyring. Hvis friheden ophæves kan det føre til autoritær eugenik (arvehygiejne) i kraft af statslig ensretning el- 3

4 ler liberalistisk eugenik, som favoriserer de rige og kloge. Der er også en risiko for, at folks ansvarsbevidsthed trues, hvis de er afhængige af et medikament eller en behandling. Vores eget ansvar for at gøre livet godt eller dårligt mindskes ved tanken om teknologisk styring, der er fremmed og automatisk. I det hele taget gælder det ifølge Peter Kemp om at sikre sig mod, at der sker en glidende overgang fra harmløse forbedringer til overbelastninger og perversioner. Desuden tog han afstand fra, at debatten føres uafhængigt af den faktiske virkelighed. - Det er ufrugtbart at diskutere, hvordan det ville fungere i en perfekt verden, når vi ikke lever i en sådan, sagde han. Risikoen er, at opmærksomheden afledes fra de reelle betænkeligheder, der er ved fx genmanipulation. Debatten bør netop foregå i lyset af den viden, som vi i dag har om mulighederne og farerne i at forbedre mennesker og dyrs egenskaber. Avl af blinde høns I de senere år er der kommet mere fokus på dyrevelfærd. Også når det gælder forbedringer af husdyrenes normale egenskaber. Men velfærd og trivsel er måske ikke altid nok som målestok for, hvad man accepterer. I Canada er der ved et tilfælde fremavlet en ny race af blinde høns. De kan nemt finde vand og føde, og i modsætning til deres seende fæller har de ikke problemer med fjerpilning. Samtidig lægger de flere æg. Alligevel bryder vi os ikke om, at der bevidst avles blinde høns, selv om de tilsyneladende trives. - Vi har en fornemmelse af, at det ikke er godt. Men vi mangler et klart begreb til at definere hvorfor eller en metode til at indkredse problemet, sagde formanden for Det Dyreetiske Råd professor Peter Sandøe. Han efterlyste også flere empiriske data og mener ligesom Peter Kemp, at faktadiskussionen og værdidiskussionen skal holdes sammen. Men ét er den filosofiske debat og diskussionen om vores egne grænser. Andet er behovet og mulighederne for at regulere området. Også her var meningerne delte. langt flere mennesker. I stedet foreslår han en række forskellige institutioner som for eksempel forsikringer og rådgivende organisationer, der kan beskytte individet. De fleste andre oplægsholdere gav imidlertid udtryk for, at der er behov for nogle fælles regler og love. - Nogle mennesker vil gøre ting, som man ved vil skade dem selv. Og her er det rimeligt, at vi sætter nogle begrænsninger. Spørgsmålet er dog, hvornår for eksempel piercing er så slemt, at det er skadeligt, sagde Søren Holm. Også Peter Sandøe mener, at der bør være grænser for, hvor liberale vi skal være. Kirurgiske forbedringer på mennesker er blandt andet tilladt, fordi voksne mennesker selv kan vælge, hvad de vil udsætte deres krop for. Men spørgsmålet er, hvor frit valget egentligt er. - Hvis det bliver et krav, at man skal se ung og frisk ud for at begå sig på arbejdsmarkedet, kan det lægge et pres på den enkelte, sagde Peter Sandøe. Nogle vil måske føle sig tvunget til at få løftet øjenlåg eller fjernet poser under øjnene, andre til at få en brystforstørrende operation. Men er det rimeligt, at vi for at forbedre vores position, skal udsætte vores krop for alvorlige indgreb, spurgte Peter Sandøe. Han mener derfor, at tiden nu er inde til at diskutere, hvor meget vi ønsker og er i stand til at regulere ved lovgivning. Skal det fx være muligt at få foretaget indgreb, der skader én selv, eller genetiske ændringer, der kan påvirke kommende generationer? Grænser for det frie valg I tråd med den transhumanistiske filosofi mener Anders Sandberg fra Kungliga Tekniska Högskolan, at folk skal have frie tøjler, så længe det ikke går ud over andre. Problemet med reguleringer er, hvem der skal afgøre, om en forbedring er acceptabel. Ifølge Anders Sandberg ender beslutningerne ofte hos en selvudnævnt gruppe eller hos nogle eksperter, hvor abstrakt nytte går forud for individets frie valg. Det moralske ansvar bør snarere lægges på det enkelte menneske, så der skabes en bottom up-løsning i stedet for en centralistisk top down-model. Hvis nogle vælger forkert eller begår fejltagelser, går det alene udover dem selv. Og det mener Anders Sandberg er at foretrække frem for, at fejlene begås af en regering i et centralistisk system, hvor det kan skade 4

5 Denne udgave af BIOSAM informerer er skrevet af Anne Birkelund, journalist Se mere om BIOSAMs aktiviteter på BIOSAMs hjemmeside: Her kan man også tilmelde sig som abonnent på BIOSAM informerer. De sidste to numre fra BIOSAM informerer er: 9: Værdifuld viden i biobanker 8: Bæredygtig bioteknologi BIOSAMs medlemmer er: Finn Kamper Jørgensen (Anne-Marie Bønlykke Larsen), Den Centrale Videnskabsetiske Komité Edith Holm, Den Centrale Videnskabsetiske Komité Peter Sandøe, Det Dyreetiske Råd Karsten Vig Jensen, Det Dyreetiske Råd Finn W. Henriksen, Rådet for Dyreforsøg/ Dyreforsøgstilsynet Anett Weber, Rådet for Dyreforsøg/ Dyreforsøgstilsynet Ole Hartling, Det Etiske Råd Mette Hartlev, Det Etiske Råd Torben Klein, koordinator for BIOSAM, Teknologirådet Lars Klüver, Teknologirådet Ekspertpanel Lars Gjøl Christensen, Landbohøjskolen Jørgen Falk-Rønne, Hesteklinikken på Lunden Mette Hartlev, næstformand i Det Etiske Råd Søren Holm, Institute of Medicine, Law and Bioethics University of Manchester Klemens Kappel, Københavns Universitet Peter Kemp, Danmarks Pædagogiske Universitet Claus Møldrup, Danmarks Farmaceutiske Højskole Anders Sandberg, Kungliga tekniska högskolan, Stockholm Peter Sandøe, formand for Det Dyreetiske Råd Benedikte Thuesen, speciallæge i plastikkirurgi Erichsens klinik, Charlottenlund Erling Tiedemann, daværende formand for Det Etiske Råd 5

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio)

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Jeg har valgt at beskæftige mig med fremtidens menneske. For at belyse dette emne bedst muligt har jeg valgt fagene biologi og dansk. Ud fra dette emne,

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om kloning.

Det Etiske Råds udtalelse om kloning. Til forside Det Etiske Råds udtalelse om kloning. Resumé. * Det Etiske Råd er imod kloning af mennesker. * Det Etiske Råd mener, at man i Danmark bør opretholde et forbud mod kloning af mennesker og arbejde

Læs mere

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere

LOVE HURTS - OM DYR-MENNESKERELATIONENS BETYDNING FOR DYREVELFÆRD

LOVE HURTS - OM DYR-MENNESKERELATIONENS BETYDNING FOR DYREVELFÆRD LOVE HURTS - OM DYR-MENNESKERELATIONENS BETYDNING FOR DYREVELFÆRD Peter Sandøe & Stine B. Christiansen IPH (SUND) & IFRO (SCIENCE) Københavns Universitet www.dyreetik.dk www.animalethics.net Dias 1 EN

Læs mere

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed

Læs mere

Genmanipulation i sport Gendoping

Genmanipulation i sport Gendoping Genmanipulation i sport Gendoping Peter Schjerling Copenhagen Muscle Research Centre Gendoping Doping baseret på genmanipulation Misbrug af resultater fra genterapi En fremtidig trussel for sporten? Gendoping

Læs mere

Etik drejer sig om at sikre det gode liv

Etik drejer sig om at sikre det gode liv Etik drejer sig om at sikre det gode liv Interview i Frelsens Hærs blad "mennesker & tro" Af Bent Dahl Jensen Formanden for Det Etiske Råd, tidl. amtsborgmester Erling Tiedemann ser fremtiden på det etiske

Læs mere

Imod ikke-terapeutisk genetisk manipulation - fravalg eller valg

Imod ikke-terapeutisk genetisk manipulation - fravalg eller valg Imod ikke-terapeutisk genetisk vil være en krænkelse af menneskets værdighed, vil have negative konsekvenser for et menneske at vide, at det er blevet til som konsekvens af genetiske valg og fravalg (ret

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Godkendelse af biomedicinske forskningsprojekter

Godkendelse af biomedicinske forskningsprojekter Godkendelse af biomedicinske forskningsprojekter -regler og egne erfaringer Rikke Lund, lektor cand.med. ph.d. Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet, sept.

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Faglig konsulent: Mickey Gjerris, lektor i bioetik og medlem af Det Etiske Råd.

Faglig konsulent: Mickey Gjerris, lektor i bioetik og medlem af Det Etiske Råd. PLANLÆGNINGSGRUPPE Arne Ørtved, Grundtvigsk Forums Folkeoplysningsudvalg. Henrik Christensen, Dansk Friskoleforening. Ole Borgå, Efterskoleforeningen. Christian Schultz, Husholdnings- og Håndarbejdsskolerne.

Læs mere

LOVGIVNING SOM REDSKAB TIL AT SIKRE BEDRE DYREVELFÆRD

LOVGIVNING SOM REDSKAB TIL AT SIKRE BEDRE DYREVELFÆRD LOVGIVNING SOM REDSKAB TIL AT SIKRE BEDRE DYREVELFÆRD Peter Sandøe IPH, FOI & CeBRA www. Københavns Universitet, LIFE bioethics.kvl.dk BAGGRUND For tre år siden samme sted fremlagde Det Dyreetiske Råd

Læs mere

TEKNOLOGISK FREMSYN Bio- og Sundhed. Jens Peter Vittrup Specialkonsulent Videnskabsministeriet

TEKNOLOGISK FREMSYN Bio- og Sundhed. Jens Peter Vittrup Specialkonsulent Videnskabsministeriet TEKNOLOGISK FREMSYN Bio- og Sundhed Jens Peter Vittrup Specialkonsulent Videnskabsministeriet VTU S TEKNOLOGISKE FREMSYN! Pilotprojekt med FFL-bevilling til 2004! Formål! At afprøve forskellige former

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Etiske problemer i forbindelse med præimplantationsdiagnostik (PID) Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet

Etiske problemer i forbindelse med præimplantationsdiagnostik (PID) Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet Etiske problemer i forbindelse med præimplantationsdiagnostik (PID) Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet 29/8 2000 Det Etiske Råd behandlede i 1996 spørgsmålet om præimplantationsdiagnostik

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive

Læs mere

Biologiske Signaler i Graviditeten

Biologiske Signaler i Graviditeten Biologiske Signaler i Graviditeten Vi vil spørge, om du vil deltage i et videnskabeligt studie, der udføres af Afdeling for Epidemiologisk Forskning, Statens Serum Institut. Før du beslutter, om du vil

Læs mere

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger Etisk Værdigrundlag for socialpædagoger E t i s k v æ r d i g r u n d l a g f o r s o c i a l p æ d a g o g e r S o c i a l p æ d a g o g e r n e 2 Forord Socialpædagogernes Landsforbund vedtog på kongressen

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2004-156-0100 Dok.: NIP20361 Besvarelse af spørgsmål nr. 1 af 25. oktober 2004 fra Folketingets Retsudvalg om forslag til lov

Læs mere

Værdifuld viden i biobanker

Værdifuld viden i biobanker Nr. 9 december 2002 Værdifuld viden i biobanker Kan afdække årsager til folkesygdomme > Måske behov for et biorigsarkiv > Er særlig biobanklov nødvendig? > Biobankers samlinger af væv, blod og andre biologiske

Læs mere

Sundhedsetik. Indledning. Aktiv dødshjælp

Sundhedsetik. Indledning. Aktiv dødshjælp Sundhedsetik Indledning Der sker en hastig af udvikling af nye teknologier og muligheder for behandling inden for sundhedsområdet. Disse nye teknologier samt behandlings- og forebyggelsesmuligheder på

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance Fag: Biologi Hold: 20 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-34 35-36 37-40 41-49 Introforløb Tur til stranden Ryste sammen tur på klassen. Samle dyr og

Læs mere

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende Allergivaccination Allergivaccination Denne brochure henvender sig til dig, der overvejer allergivaccination eller allerede har taget beslutningen om at begynde behandlingen. Formålet er at informere om

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes Spørgsmål nr.1 Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin I din fremlæggelse skal du redegøre for Lamarck s og Darwins teori om livets udvikling. Fremhæv væsentlige forskelle imellem teorierne, nævn gerne

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Det talte ord gælder

Det talte ord gælder Det talte ord gælder Forespørgsel til ministeren for nordisk samarbejde, justitsministeren og social- og integrationsministeren. Af Bertel Haarder (V), Karin Gaardsted (S), Marie Krarup (DF), Jeppe Mikkelsen

Læs mere

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne?

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? ved Henrik Zobbe, direktør/institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

INDRE MOTIVATION ER NØGLEN TIL SUCCES

INDRE MOTIVATION ER NØGLEN TIL SUCCES INDRE MOTIVATION ER NØGLEN TIL SUCCES Af Fitnews.dk - onsdag 05. marts, 2014 http://www.fitnews.dk/artikler/indre-motivation-er-noeglen-til-succes/ ER NØGLEN TIL SUCCES INDRE MOTIVATION Træning giver øget

Læs mere

Handicap, Etik og Fosterdiagnostik. - et refleksionspapir

Handicap, Etik og Fosterdiagnostik. - et refleksionspapir Handicap, Etik og Fosterdiagnostik - et refleksionspapir Det Centrale Handicapråd februar 2005 Udgiver Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, Skt. Annæ Passage, opg. F, 4. sal 1260 København K Tlf.: 33

Læs mere

AVLSARBEJDET FREMOVER

AVLSARBEJDET FREMOVER AVLSARBEJDET FREMOVER Kennel Friis E. Friis Mikkelsen El-vej 13, Seest dk 6000 Kolding (45)61 66 83 03 ejfriism@gmail.com 1 Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El - vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf.

Læs mere

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED Udvalgsplan 2014-2017 Velfærds- og Sundhedsudvalget VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalget ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive liv. Horsens Kommune

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Livskvalitetssamtalen. Det er lægens godhed, der hjælper patienten. Hippokrates. Lægen er den bedste medicin.

Livskvalitetssamtalen. Det er lægens godhed, der hjælper patienten. Hippokrates. Lægen er den bedste medicin. Det er lægens godhed, der hjælper patienten. Hippokrates Lægen er den bedste medicin. I sin konsultation møder den holistiske læge sin patient sjæl til sjæl. Din holistiske læge vil spørge dig: Hvad ønsker

Læs mere

Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort. Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007

Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort. Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007 Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007 Birgit Petersson, lektor, speciallæge i psykiatri, medlem af ankenævnet for abort og sterilisation

Læs mere

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres. Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.

Læs mere

om bioteknologi i forbindelse med dyr

om bioteknologi i forbindelse med dyr UDTALELSE FRA DET DYREETISKE RÅD om bioteknologi i forbindelse med dyr Bioteknologi anvendes i stigende grad til at påvirke og ændre dyr ud fra menneskelige behov og ønsker. Det er ikke noget nyt, at mennesker

Læs mere

Per-Erik Sundgren er videnskabsmand, agronom med doktorgrad i husdyrgenetik, chef for Institut for Smådyr ved Sveriges Landbrugsuniversitet

Per-Erik Sundgren er videnskabsmand, agronom med doktorgrad i husdyrgenetik, chef for Institut for Smådyr ved Sveriges Landbrugsuniversitet Hvad er egentlig fejl ved indavl Per-Erik Sundgren har skrevet nedenstående artikel. Per-Erik Sundgren er videnskabsmand, agronom med doktorgrad i husdyrgenetik, chef for Institut for Smådyr ved Sveriges

Læs mere

Det perfekte menneske? Udtalelse om bioteknologisk forandring af mennesker

Det perfekte menneske? Udtalelse om bioteknologisk forandring af mennesker Det perfekte menneske? Udtalelse om bioteknologisk forandring af mennesker Skønhedens magt om kosmetisk kirurgi Etisk Forum for Unge 2003 et undervisnings- og demokratiprojekt tilrettelagt af Det Etiske

Læs mere

Linda Jeffery: Det starter med farmaceuten. pharma januar 2013 5

Linda Jeffery: Det starter med farmaceuten. pharma januar 2013 5 »Virkeligheden er desværre, at nogle patienter cykler meget rundt i systemet. De er i behandling hos flere forskellige specialister, men de har det stadig skidt.,«fortæller Linda Jeffery, Klinik for Multisygdomme.

Læs mere

Information om ørekorrektion

Information om ørekorrektion Information om ørekorrektion Stritører Udstående ører er medfødt. Der kan ikke sættes en bestemt grænse for, hvornår ører betragtes som udstående, men jeg fraråder generelt korrektion, hvis ørets frie

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Retslægerådet og medicinsk etik. Retslægerådet. Retslægerådets opgave

Retslægerådet og medicinsk etik. Retslægerådet. Retslægerådets opgave Retslægerådet og medicinsk etik Annie Vesterby 2011 Retslægerådet Et uafhængigt råd under justitsministeriet Rådets medlemmer er læger (op til 12) To afdelinger: Én varetager retspsykiatriske spørgsmål

Læs mere

STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER

STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER Organisation for erhvervslivet Marts 2010 STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER AF KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Salget af sundhedsfremmende fødevarer er stærkt stigende i vores

Læs mere

Test af vores gener - Progam

Test af vores gener - Progam Test af vores gener - Progam Konsensuskonference den 31. maj, 1. juni og 3. juni 2002 i Landstingssalen på Christiansborg Konferencen afholdes af Teknologirådet Fredag den 31. maj 8.30-9.00 Tjek ind og

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Stamceller til forskning og behandling

Stamceller til forskning og behandling Nr. 11 marts 2003 Stamceller til forskning og behandling Potentialet er stort, men resultaterne viser sig måske først om årtier Usikkerhed om potentiale og risici > Behovet for embryoner > Advarsel mod

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 252 Offentligt. Patienten i kliniske lægemiddelforsøg

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 252 Offentligt. Patienten i kliniske lægemiddelforsøg Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 252 Offentligt Patienten i kliniske lægemiddelforsøg Patienten i kliniske lægemiddelforsøg Side Forord Formålet med denne pjece er at give dig og

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

Plastikkirurgi og kosmetisk behandling Overblik, fakta og gode råd

Plastikkirurgi og kosmetisk behandling Overblik, fakta og gode råd Klik for at redigere i master Plastikkirurgi og kosmetisk behandling Overblik, fakta og gode råd Maj 2014 Æstetik eller behandling? Offentlig plastikkirurgi Offentlig betalt plastikkirurgi skyldes altid

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Biologi KLASSE:

Læs mere

Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015

Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015 Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015 Med udgangspunkt i de udleverede bilag og temaet evolution skal du: 1. Redegøre for nogle forskellige teorier om evolution, herunder begrebet selektion. 2. Analysere

Læs mere

Etiske aspekter ved indførelse af Velfærdsteknologi

Etiske aspekter ved indførelse af Velfærdsteknologi Etiske aspekter ved indførelse af Velfærdsteknologi Gunna Christiansen professor, dr. med. Institut for Medicinsk Mikrobiologi og Immunologi Aarhus Universitet gunna@medmicro.au.dk Medlem af Det Etiske

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B3 Indledning Bioteknologi Teknikker som for eksempel gensplejsning anvendes i

Læs mere

Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing?

Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing? Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing? Torben Jørgensen, dr.med. Enhedschef Forskningscenter for Forebyggelse

Læs mere

Loven om kunstig befrugtning. U-kursus i Reproduktionsmedicin 29/1 2014 Thue Bryndorf

Loven om kunstig befrugtning. U-kursus i Reproduktionsmedicin 29/1 2014 Thue Bryndorf Loven om kunstig befrugtning U-kursus i Reproduktionsmedicin 29/1 2014 Thue Bryndorf Christina & Dennis Christina 26 år, Dennis 29 år, ingen fælles børn, 3 års uhonoreret grav-ønske Henvender sig på privat

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Seminar om æg- og sæddonation

Seminar om æg- og sæddonation FOLKETINGETS FREMTIDSPANEL OM BIOETIK Seminar om æg- og sæddonation Onsdag d. 17. marts fra 9.00 til 12.30 Lokale nr. 1-133 på Christiansborg Arrangementet er for folketingsmedlemmer og medlemmer af Det

Læs mere

Plastikkirurgi og kosmetisk behandling Overblik, fakta og gode råd

Plastikkirurgi og kosmetisk behandling Overblik, fakta og gode råd Klik for at redigere i master Plastikkirurgi og kosmetisk behandling Overblik, fakta og gode råd april 2015 Æstetik eller behandling? Offentlig plastikkirurgi Offentlig betalt plastikkirurgi skyldes altid

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Information om øjenlågsoperationer

Information om øjenlågsoperationer Information om øjenlågsoperationer Hvem henvender øjenlågsoperationer til? Med alderen mister huden og de dybere lag i øjenlågene, sin elasticitet. På de øvre øjenlåg viser dette sig som et tiltagende

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om et videnskabsetisk komitésystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter. 8. januar 1999

Bekendtgørelse af lov om et videnskabsetisk komitésystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter. 8. januar 1999 Bekendtgørelse af lov om et videnskabsetisk komitésystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter 8. januar 1999 Lovbekendtgørelse nr. 69 af 8. januar 1999 Herved bekendtgøres lov nr. 503 af

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ofte stillede spørgsmål, januar 2011

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ofte stillede spørgsmål, januar 2011 Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ofte stillede spørgsmål, januar 2011 Svar på ofte stillede spørgsmål om HD - den første i en

Læs mere

ETIK I TEORI OG PRAKSIS

ETIK I TEORI OG PRAKSIS ETIK I TEORI OG PRAKSIS - Hvad gør vi?! Etik og Kristen etik i en bioetisk sammenhæng Ved Anne Mette Fruelund Andersen Bioetik Definition: Overvejelser over etiske problemer i tilknytning til udvikling

Læs mere

Vær opmærksomme på, at censor endnu ikke har haft mulighed for at kommentere spørgsmålene, så der kan komme ændringer.

Vær opmærksomme på, at censor endnu ikke har haft mulighed for at kommentere spørgsmålene, så der kan komme ændringer. Eksamensspørgsmål til 3gBioB/V2 (Susanne Dencker) Eksamen d.26.6 og 26.6 2013 Information til eleverne: Nedenfor ses eksamensspørgsmålene uden bilag, som først udleveres når spørgsmålet trækkes. Vær opmærksomme

Læs mere

HS og tabet af hjerneceller

HS og tabet af hjerneceller Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Stamcelle-neuroner danner de rigtige forbindelser Erstatning af neuroner med stamceller hos mus

Læs mere

Børn og hørelse. Generel information om børns hørelse, høretab og den hjælp der er tilgængelig i den forbindelse

Børn og hørelse. Generel information om børns hørelse, høretab og den hjælp der er tilgængelig i den forbindelse Børn og hørelse 7 Generel information om børns hørelse, høretab og den hjælp der er tilgængelig i den forbindelse Denne brochure er nummer 7 i en serie fra Widex om hørelse og dertil knyttede emner. Hørelsens

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL FOMUSOH IVO FEH, CAMEROUN 1) Hvorfor sidder Ivo i fængsel? 2) Hvad stod der i sms en? 3) Hvem er Boko Haram? 4) Hvorfor mener myndighederne, at Ivo og hans venner er en trussel mod

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

5. Bio A, Idræt B, Mat B

5. Bio A, Idræt B, Mat B Studieretningsbeskrivelse for 5. Bio A, Idræt B, Mat B I studieretningerne sætter de tre fag præg på undervisningen i klassens øvrige fag. Det sker gennem et samarbejde mellem to eller flere fag om et

Læs mere

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet En pjece til almen praksis At tale om overvægt med din mandlige patient Rigshospitalet Indledning Den praktiserende læge er vigtig i indsatsen mod svær overvægt. Både i det forebyggende arbejde og i behandling

Læs mere

Prana Biotech publiserer PBT2 resultater fra HS-dyremodel Historien om PBT2 PBT2

Prana Biotech publiserer PBT2 resultater fra HS-dyremodel Historien om PBT2 PBT2 Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Prana Biotech publiserer PBT2 resultater fra HS-dyremodel Prana Biotechnology viser resultater,

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme

Læs mere

Fedme, hvad kan vi gøre

Fedme, hvad kan vi gøre Fedme, hvad kan vi gøre Hvorfor overvægtige efter vægttab tager på igen. Af Svend Lindenberg. Copenhagen Fertility Center. Et af de store problemer ved vægttab er, at de fleste overvægtige efter en periode

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Undervisningsplan Bioret og Bioetik 2010

Undervisningsplan Bioret og Bioetik 2010 Undervisningsplan Bioret og Bioetik 2010 Tirsdage kl. 13-16 (lektion 6 dog kl. 12-16) lokale Metro 3 Undervisningsplanen er vejledende - der tages forbehold for ændringer Lektion 1 (MH) 2. februar introduktion,

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Drikker dit barn for meget?

Drikker dit barn for meget? Drikker dit barn for meget? Ny undersøgelse viser, at unge i Hedensted Kommune 5 drikker mere end unge i de omkringliggende kommuner. Stærke alkoholtraditioner, misforståelser og kedsomhed er nogle af

Læs mere

SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV

SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV Konference Fuglsøcentret Aarhus Kommune den 25. maj 2016 Karen Wistoft Professor, Danmarks Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet

Læs mere

Så optimistisk lød budskabet, da Benny Sørensen entusiastisk indledte sit oplæg.

Så optimistisk lød budskabet, da Benny Sørensen entusiastisk indledte sit oplæg. Bløderbehandling Blødersygdom fremtidig forskning og behandling komplekst? Oplæg ved Benny Sørensen, MD, Ph.D., Director of HRU og Associate professor ved Haemostasis Research Unit, Centre for Haemophilia

Læs mere

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet Statsministeriet Statsminister Hr. Anders Fogh Rasmussen Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Regeringens kvalitetsreform Kære Anders Fogh Rasmussen. Vedlagt fremsendes FOA Fag og Arbejdes oplæg/bemærkninger

Læs mere

Spørgsmål nr. 1. Fedme. Spørgsmål nr.2. Sukker som brændstof. Spørgsmål 3. Søens onde cirkel

Spørgsmål nr. 1. Fedme. Spørgsmål nr.2. Sukker som brændstof. Spørgsmål 3. Søens onde cirkel Spørgsmål nr. 1 Fedme skal du analysere fordøjelsessystemets form og funktion med fokus på fordøjelse af fedt. Nævnt kort relevante metoder som bruges til undersøgelse af fedme. Endeligt skal du redegøre

Læs mere

Planteproduktion i landbruget

Planteproduktion i landbruget 1 Planteproduktion i landbruget Med udgangspunkt i det vedlagte materiale ønskes: Inddrag gerne relevante forsøg: 1 En beskrivelse af faktorer der har betydning for planternes vækst. 2 En forklaring af

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde?

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde? Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? A. Hvad er dit køn 1. Kvinde 2. Mand 3. Kan / vil ikke svare B. Hvad er din alder 1. 6. Kan / vil ikke svare Tema 1:

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Att.: Center for Primær Sundhed primsund@im.dk kopi til Louise Filt lfi@im.dk DET ETISKE RÅD Ravnsborggade 2, 4. sal 2200 København

Læs mere

Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere

Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere FOA Kampagne og Analyse Februar 12 Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere FOA har i perioden fra 13.-. december 12

Læs mere

Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 243 Offentligt. Resumé

Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 243 Offentligt. Resumé Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 243 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 30. januar 2009 Kontor: Lægemiddelkontoret J.nr.: 2009-1307-398 Sagsbeh.: kfh Fil-navn: Grundnotat Intanza

Læs mere

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer?

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? ANALYSE November 2010 Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? Mehmet Ümit Necef Hvordan skal man f.eks. som forælder, som beboer eller blot som privat individ agere i forhold til de

Læs mere

Spørgsmål 1. Immunforsvaret. Spørgsmål 2. Kulhydrater

Spørgsmål 1. Immunforsvaret. Spørgsmål 2. Kulhydrater Spørgsmål 1 Immunforsvaret Gør rede for immunforsvarets opbygning og funktion. Analyser immunforsvarets respons på en virusinfektion og inddrag en metode til påvisning af sygdomme. Forklar endvidere formålet

Læs mere

Ekstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det

Ekstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det Information til unge kvinder, der er født før 1993 Ekstra sikkerhed er en god idé også når det gælder Livmoderhalskræft en seksuelt overført sygdom er den næstmest udbredte kræftform i verden Hvis vi kombinerer

Læs mere

Hvad er så vigtigt ved målinger?

Hvad er så vigtigt ved målinger? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Spændende opdagelse i blodceller fra patienter med Huntingtons Sygdom Mængden af huntingtinprotein

Læs mere

Mitokondrier og oxidativt stress

Mitokondrier og oxidativt stress Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At gå målrettet mod oxidativ stress i Huntingtons Sygdom Skade på celler skabt af oxidativt stress

Læs mere

Det videnskabsetiske Komitésystem

Det videnskabsetiske Komitésystem En dyster fortid etisk selvransagelse Afvejning af videnskabelig god forskning versus etisk forsvarlig forskning Nürnbergkoden (1947): Det første internationale medicinsk etiske dokument (vægt på frivillighed

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere