Bedre dyr og mennesker?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bedre dyr og mennesker?"

Transkript

1 Nr. 10 januar 2003 Bedre dyr og mennesker? Skal mennesker beskyttes mod forbedringer, de selv ønsker foretaget? Forbedringer accepteres allerede > Behov for debat om konsekvenserne > Skal området reguleres ved lov? > Målrettet avl blandt husdyr. Plastikkirurgi og bedre humør på pilleform til mennesker. Vi accepterer allerede forandring af normale egenskaber. Det samme kan blive tilfældet med fremtidens implantationer og genforbedringer. Spørgsmålet er, hvilke sociale og etiske konsekvenser det vil få. Og om forbedringer i nogle tilfælde betyder en forandring til det værre. Der mangler viden om virkninger på lang sigt, hvis man begynder at lave forbedringer på genniveau. Vi skal have rejst debatten om, hvilke ændringer vi vil acceptere og hvilke risici vi løber, før de allerede er en realitet. Skal ansvaret overlades til den enkelte? Eller skal samfundet beskytte folk mod indgreb, der risikerer at skade dem selv og de kommende generationer? Næste skridt bliver at tage stilling til, hvilke områder der skal reguleres ved lovgivning. Dette nummer af BIOSAM Informerer rapporterer fra konferencen Forbedring af dyr og mennesker, som blev afholdt den 19. november Denne Bioforum-konference blev arrangeret for BIOSAM af Det Dyreetiske Råd og Det Etiske Råd. Forbedring af dyrs og menneskers normale egenskaber er ikke et nyt fænomen. Men det er blevet langt mere udbredt i de senere år i kraft af den bioteknologiske og lægevidenskabelige udvikling. Næste skridt kan meget let blive forbedring på genniveau. Måske ligefrem gennem ændringer på arveanlæggene, som vil gå i arv til vores efterfølgere. Men hvor går grænsen? Hvilke ændringer af menneskers og dyrs normale egenskaber vil vi acceptere? Og er der en sammenhæng mellem de to områder? Det var nogle af de spørgsmål, som konferencen om Forbedring af dyr og mennesker den 19. november 2002 belyste - blandt andet ved at trække på nogle af erfaringerne fra den dyreetiske debat. For der er sammenhænge mellem, hvad vi gør ved dyr og mennesker. Men det er forskellige ting, vi accepterer, fortalte Peter Sandøe, som er professor i bioetik og formand for Det Dyreetiske Råd. BioForum har til formål at sikre vidensdeling mellem offentlige aktører på bioteknologiområdet og opdatere deltagerne med hensyn til udviklingen inden for offentlig politik på området. Indbudt er en fast kreds af deltagere fra myndigheder, råd og nævn, forskningsinstitutioner, virksomheder, folketingsmedlemmer med flere. BioForum konferencerne arrangeres af de enkelte råd for BIOSAM, som er et samarbejde om bioteknologi mellem eksisterende råd. BIOSAM blev etableret af regeringen i 1998 og består af Det Etiske Råd, Det Dyreetiske Råd, Dyreforsøgstilsynet, Teknologirådet og Den Centrale Videnskabsetiske Komité. For eksempel accepterer vi målrettet avl af husdyr og kloning af mus til dyreforsøg, men ikke kirurgiske forbedringer af dyr, sagde han. I Danmark er det således forbudt at kupere haler og ører på langt de 1

2 fleste hunderacer. Men samtidig har vi en relativ liberal holdning til kosmetisk kirurgi på mennesker. Vi accepterer ligeledes, at mennesker tager koncentrationsfremmende og humørregulerende medicin, men ikke, at der anvendes hormoner og lignende stoffer til at øge dyrs produktivitet og præstationsevne. Det fremgår også af de mange konkrete eksempler, der var fremme på konferencen: Fra malkekvæg til løftede øjenlåg Inden for husdyravlen har hovedparten af de seneste års ændringer været genetisk betingede, fortalte Lars Gjøl Christensen, professor ved Landbohøjskolen. Et af resultaterne er, at en kylling i dag er klar til at blive slagtet, når den er 30 dage gammel. I 1960 varede det 80 dage, før den var klar. Kravet om øget effektivitet har dog i nogle tilfælde skadet dyrenes velfærd i form af benproblemer hos kyllingerne og øget sygdomsfrekvens hos malkekøer. Men så længe dyrene ellers ikke påføres den slags lidelser, mener Lars Gjøl Christensen, at de fleste nye bioteknologiske redskaber er forsvarlige i husdyravlen. Han vurderer dog, at genterapi stadig har lange udsigter inden for husdyravlen. Ligesom det nu er forbudt at kupere hundes haler, er det heller ikke velset at forbedre hestes præstationsevne ved hjælp af kirurgi eller medicinske stoffer. I USA er reglerne for doping noget friere end i Europa, men også der diskuterer man fx det etiske i at behandle hestes tænder, så biddet ligger bedre i munden ( performance dentistry ). Begge steder er den generelle holdning ifølge hestesports-dyrlæge Jørgen Falk-Rønne, at forbedringerne skal være forsvarlige i forhold til dyrenes velfærd På mennesker udføres der til gengæld kosmetisk kirurgi som aldrig før. Foreløbig menes mellem to og tre mio. kvinder på verdensplan at have fået en brystforstørrende operation, og tallet stiger kraftigt. Her i landet foretages der omkring 1000 af den slags operationer om året, fortalte Benedikte Thuesen, speciallæge i plastikkirurgi ved Erichsens klinik. Flere og flere får også løftet deres øjenlåg eller fjernet poser under øjnene. De vil gerne se mere friske ud - blandt andet for at kunne matche deres yngre kolleger og dermed være mere konkurrencedygtige på arbejdsmarkedet. Medicin til raske Lignende faktorer spiller ind, når stadig flere raske danskere lader sig vaccinere mod influenza uden indikation. Det vil sige, at de hverken er over 65 år eller har særlig risiko for at få følgesygdomme efter influenza. I 2001 blev vaccineret, heraf uden indikation. I det hele taget bruger raske mennesker flere lægemidler end nogensinde fra midler mod hårtab, nervøsitet og depression til slankemidler, afføringsmidler, potensmidler og hormoner. Lægemidler anvendes ikke kun til at lindre, helbrede og forebygge, men også til at forbedre, fortalte lektor Claus Møldrup, Danmarks Farmaceutiske Højskole. Ud af 1000 adspurgte danskere mente 84%, at det er i orden at få influenzavaccine, men kun en meget lille del accepterer doping i sport. Holdningerne afhænger dog i høj grad af, hvordan man opfatter sundhed og skønhed, og hvilken subkultur man tilhører. - Betablokkere anses for at være nogle af de bedste lægemidler mod nervøsitet. De tillades ikke i sportens verden, men må godt anvendes af gymnasieelever med eksamensangst og violinister i internationale konkurrencer, sagde Claus Møldrup. Et af problemerne er ifølge ham, at når en behandling først er accepteret, kan det være vanskeligt at sænke forbruget. Han mener, at der er behov for en diskussion om, hvad vi egentlig anvender lægemidler til. Som også formanden for Det Etiske Råd Erling Tiedemann var inde på, opfatter mange slet ikke p- piller som medicin, men som en karrierenødvendig foranstaltning for kvinder. Der sker i disse år en revolution inden for udviklingen af lægemidler, så de giver færre bivirkninger og i højere grad tilpasses den enkeltes profil. USA s forsvarsministerium forudså i 1997, at den bioteknologiske udvikling over de næste 20 år vil føre til, at forbedring af hukommelse, indlæring og fysisk formåen gradvist vil blive accepteret som normalt. Claus Møldrup mener dog, at denne udvikling allerede er i højeste gear i dag. Genterapi og implantationer Hvad angår genetiske forbedringer, skelnes der mellem tidsbegrænsede og permanente. Med genterapi forsøger man at få humane celler til at producere bestemte proteiner i en periode. Det kan for eksempel ske ved at anvende modificeret virus eller skyde generne direkte ind i cellerne på små guldperler, fortalte Søren Holm. Han er professor ved Institute of Medicine, Law and Bioethics på University of Manchester og redegjorde for mulighederne for at forbedre mennesker genetisk inden for de næste år. I dag er forskningen især rettet mod DNAvacciner, der kan få cellerne til at udskille de antigene proteiner fra den mikroorganisme, som man ønsker af vaccinere imod. Denne behandling afprøves for tiden i fase II, det vil sige på nogle af de patienter, som har sygdommen. Ifølge Søren Holm kan teknologien dog lige så godt bruges til at skabe en overproduktion af det ønskede protein - altså en form for gendoping. Således kan muskelcellerne programmeres til at producere EPO, væksthormoner eller stoffer, som får muskelskader til at hele hurtigere. Eller få børn af håbefulde forældre til at vokse sig lidt højere. Produktionen kan styres ved at indbygge en kemisk kontakt i de gener, der er indsat i cellerne. Så kan man slå produktionen til og fra ved at tage en tablet med det relevante stof, sagde Søren Holm. At det tages alvorligt i sportens verden fremgår af en udtalelse fra Den Internationale Olympiske Komité fra sommeren Heri forudser man, at gen- 2

3 doping vil blive brugt inden for de næste fem-ti år i forbindelse med sport. I dag er indsatsen især koncentreret om muskelcellerne, som er relativt tilgængelige. Hjerneceller er langt sværere at manipulere. Men hvis det lykkes at videreudvikle metoderne, er der også åbnet op for, at ens hukommelse kan forbedres ved hjælp af genbehandling. Varige ændringer En genetisk ændring bliver dog først permanent, hvis den kan integreres stabilt i cellens arvemateriale. For en sygdom som diabetes ville det betyde, at man kan nøjes med én behandling, der varer resten af livet. Inden for de næste år vil det måske lykkes at få muskel- eller bindevævsceller til at producere bestemte proteiner mere permanent. Men mange permanente forbedringer kan kun lade sig gøre, hvis det samtidig lykkes at ændre bestemte strukturer i kroppen. Det kan derfor blive nødvendigt at foretage de genetiske ændringer allerede på embryonal- eller fosterstadiet. Ifølge Søren Holm rejser det imidlertid så mange tekniske og etiske problemer, at der vil gå mange år, før man implanterer et genetisk forbedret foster i en kvinde. Den type ændringer vil kunne gives videre til kommende generationer, inklusive naturligvis eventuelle bivirkninger, som først måtte vise sig på lang sigt. Søren Holm mener, at det langt fra er sikkert, at genetisk forbedring vil blive den væsentligste form for forbedrende medicinsk teknologi i den nære fremtid. Et alternativ kunne være implantation af stamceller, som ikke nødvendigvis er genetisk ændrede, før de sættes ind i kroppen. En anden mulighed er implantation af elektroniske komponenter i kroppen. Så vidt forskellige eksperters bud på, hvilke forbedringer af mennesker og dyr der foregår i dag og hvad vi kan forvente i fremtiden. Forbedringer til det bedre? Spørgsmålet er, om der nu også er tale om forbedringer, og hvad de etiske og sociale konsekvenser vil blive. Det var oplægsholderne uenige om, særligt når det gælder spørgsmålet om genetiske ændringer af mennesker. Nogle frygter, at det vil føre til større ulighed. Et af skrækscenarierne stammer fra den amerikanske genetiker Lee M. Silver, der tror, at menneskeheden i 2350 vil være opdelt i to arter: de naturlige og de gen-rige. Det mener Søren Holm dog er at overvurdere genernes betydning i forhold til de miljømæssige påvirkninger. Anders Sandberg, doctorent ved Kungliga Tekniska Högskolan, mener til gengæld, at teknologien er et redskab, der skal frigøre mennesket fra dets naturlige begrænsninger. Han repræsenterer den liberalhumanistiske tilgang, transhumanismen, der støtter en såkaldt autoevolution. Det vil sige en udvikling styret af intelligens i stedet for naturlig udvælgelse. - Som art har vi allerede forandret os væsentligt i forhold til tidligere, og self-improvement har altid været en del af menneskets natur. Vi er som individer og gruppe nu selv ansvarlige for vores videre udvikling, sagde han. Han er derfor uenig i, at vi som mennesker defineres af vores naturlige begrænsninger og dermed mister vores menneskelighed ved at frigøre os fra dem. Tværtimod ville det være en større hån mod den menneskelige værdighed at forhindre folk i at frigøre sig fra begrænsningerne end at tillade dem, mener Anders Sandberg. Under visse omstændigheder Klemens Kappel, lektor i filosofi ved Københavns Universitet, er mindre optimistisk i forhold til de genteknologiske muligheder. Men han ser intet principielt forkert i at forbedre mennesket genetisk i form af øget intelligens, humør, livslængde og immunforsvar - hvis omstændighederne er ideelle. Det vil blandt andet sige, at teknologien er gennemprøvet, uden alvorlige bivirkninger, ikke fører til uproduktiv konkurrence, og risikoen for misbrug er fjernet. På den baggrund stiller han spørgsmålstegn ved nogle af de principielle indvendinger mod genforbedringer, der bygger på begreber som tingsliggørelse, selvbestemmelse, menneskets natur, værdighed og integritet. Hvorfor skulle mennesket fx være mindre værd, blot fordi dets immunsystem var blevet forbedret? En anden indvending mod genforbedring er hensynet til de kommende generationer, der i sagens natur ikke kan give deres samtykke. - Men hvis indgrebet anses for at være positivt, vil individets selvbestemmelse og interesser i højere grad blive tilgodeset ved at gennemføre forbedringerne end ved at lade være, sagde Klemens Kappel. Han stillede også spørgsmålstegn ved den tyske filosof og sociolog Jürgen Habermas, der mener, at genforbedringer strider mod dele af vores selvopfattelse, fordi vi ønsker at se os selv som produkter af en vis form for tilfældighed. Men det i sig selv viser ikke, at der er noget galt med genforbedringer, sagde Klemens Kappel. Vores selvopfattelse har ofte ændret sig gennem historien og ofte til det bedre. Mangler en dimension Peter Kemp, professor i filosofi ved Danmarks Pædagogiske Universitet, er uenig. På linie med Habermas mener han, at der sker en indskrænkning af det naturlige lotteri ved at anvende teknologier som kloning og massedeling af befrugtede æg. Et klonet menneske vil mangle den vigtige dimension i livet, at det er blevet til i et lotteri, sagde han. Ved at gribe ind i en organisme, har man på forhånd bestemt visse egenskaber. Ifølge Habermas er det en form for slaveri, hvor lænkerne er forhåndsstyring. Hvis friheden ophæves kan det føre til autoritær eugenik (arvehygiejne) i kraft af statslig ensretning el- 3

4 ler liberalistisk eugenik, som favoriserer de rige og kloge. Der er også en risiko for, at folks ansvarsbevidsthed trues, hvis de er afhængige af et medikament eller en behandling. Vores eget ansvar for at gøre livet godt eller dårligt mindskes ved tanken om teknologisk styring, der er fremmed og automatisk. I det hele taget gælder det ifølge Peter Kemp om at sikre sig mod, at der sker en glidende overgang fra harmløse forbedringer til overbelastninger og perversioner. Desuden tog han afstand fra, at debatten føres uafhængigt af den faktiske virkelighed. - Det er ufrugtbart at diskutere, hvordan det ville fungere i en perfekt verden, når vi ikke lever i en sådan, sagde han. Risikoen er, at opmærksomheden afledes fra de reelle betænkeligheder, der er ved fx genmanipulation. Debatten bør netop foregå i lyset af den viden, som vi i dag har om mulighederne og farerne i at forbedre mennesker og dyrs egenskaber. Avl af blinde høns I de senere år er der kommet mere fokus på dyrevelfærd. Også når det gælder forbedringer af husdyrenes normale egenskaber. Men velfærd og trivsel er måske ikke altid nok som målestok for, hvad man accepterer. I Canada er der ved et tilfælde fremavlet en ny race af blinde høns. De kan nemt finde vand og føde, og i modsætning til deres seende fæller har de ikke problemer med fjerpilning. Samtidig lægger de flere æg. Alligevel bryder vi os ikke om, at der bevidst avles blinde høns, selv om de tilsyneladende trives. - Vi har en fornemmelse af, at det ikke er godt. Men vi mangler et klart begreb til at definere hvorfor eller en metode til at indkredse problemet, sagde formanden for Det Dyreetiske Råd professor Peter Sandøe. Han efterlyste også flere empiriske data og mener ligesom Peter Kemp, at faktadiskussionen og værdidiskussionen skal holdes sammen. Men ét er den filosofiske debat og diskussionen om vores egne grænser. Andet er behovet og mulighederne for at regulere området. Også her var meningerne delte. langt flere mennesker. I stedet foreslår han en række forskellige institutioner som for eksempel forsikringer og rådgivende organisationer, der kan beskytte individet. De fleste andre oplægsholdere gav imidlertid udtryk for, at der er behov for nogle fælles regler og love. - Nogle mennesker vil gøre ting, som man ved vil skade dem selv. Og her er det rimeligt, at vi sætter nogle begrænsninger. Spørgsmålet er dog, hvornår for eksempel piercing er så slemt, at det er skadeligt, sagde Søren Holm. Også Peter Sandøe mener, at der bør være grænser for, hvor liberale vi skal være. Kirurgiske forbedringer på mennesker er blandt andet tilladt, fordi voksne mennesker selv kan vælge, hvad de vil udsætte deres krop for. Men spørgsmålet er, hvor frit valget egentligt er. - Hvis det bliver et krav, at man skal se ung og frisk ud for at begå sig på arbejdsmarkedet, kan det lægge et pres på den enkelte, sagde Peter Sandøe. Nogle vil måske føle sig tvunget til at få løftet øjenlåg eller fjernet poser under øjnene, andre til at få en brystforstørrende operation. Men er det rimeligt, at vi for at forbedre vores position, skal udsætte vores krop for alvorlige indgreb, spurgte Peter Sandøe. Han mener derfor, at tiden nu er inde til at diskutere, hvor meget vi ønsker og er i stand til at regulere ved lovgivning. Skal det fx være muligt at få foretaget indgreb, der skader én selv, eller genetiske ændringer, der kan påvirke kommende generationer? Grænser for det frie valg I tråd med den transhumanistiske filosofi mener Anders Sandberg fra Kungliga Tekniska Högskolan, at folk skal have frie tøjler, så længe det ikke går ud over andre. Problemet med reguleringer er, hvem der skal afgøre, om en forbedring er acceptabel. Ifølge Anders Sandberg ender beslutningerne ofte hos en selvudnævnt gruppe eller hos nogle eksperter, hvor abstrakt nytte går forud for individets frie valg. Det moralske ansvar bør snarere lægges på det enkelte menneske, så der skabes en bottom up-løsning i stedet for en centralistisk top down-model. Hvis nogle vælger forkert eller begår fejltagelser, går det alene udover dem selv. Og det mener Anders Sandberg er at foretrække frem for, at fejlene begås af en regering i et centralistisk system, hvor det kan skade 4

5 Denne udgave af BIOSAM informerer er skrevet af Anne Birkelund, journalist Se mere om BIOSAMs aktiviteter på BIOSAMs hjemmeside: Her kan man også tilmelde sig som abonnent på BIOSAM informerer. De sidste to numre fra BIOSAM informerer er: 9: Værdifuld viden i biobanker 8: Bæredygtig bioteknologi BIOSAMs medlemmer er: Finn Kamper Jørgensen (Anne-Marie Bønlykke Larsen), Den Centrale Videnskabsetiske Komité Edith Holm, Den Centrale Videnskabsetiske Komité Peter Sandøe, Det Dyreetiske Råd Karsten Vig Jensen, Det Dyreetiske Råd Finn W. Henriksen, Rådet for Dyreforsøg/ Dyreforsøgstilsynet Anett Weber, Rådet for Dyreforsøg/ Dyreforsøgstilsynet Ole Hartling, Det Etiske Råd Mette Hartlev, Det Etiske Råd Torben Klein, koordinator for BIOSAM, Teknologirådet Lars Klüver, Teknologirådet Ekspertpanel Lars Gjøl Christensen, Landbohøjskolen Jørgen Falk-Rønne, Hesteklinikken på Lunden Mette Hartlev, næstformand i Det Etiske Råd Søren Holm, Institute of Medicine, Law and Bioethics University of Manchester Klemens Kappel, Københavns Universitet Peter Kemp, Danmarks Pædagogiske Universitet Claus Møldrup, Danmarks Farmaceutiske Højskole Anders Sandberg, Kungliga tekniska högskolan, Stockholm Peter Sandøe, formand for Det Dyreetiske Råd Benedikte Thuesen, speciallæge i plastikkirurgi Erichsens klinik, Charlottenlund Erling Tiedemann, daværende formand for Det Etiske Råd 5

Etik drejer sig om at sikre det gode liv

Etik drejer sig om at sikre det gode liv Etik drejer sig om at sikre det gode liv Interview i Frelsens Hærs blad "mennesker & tro" Af Bent Dahl Jensen Formanden for Det Etiske Råd, tidl. amtsborgmester Erling Tiedemann ser fremtiden på det etiske

Læs mere

Værdifuld viden i biobanker

Værdifuld viden i biobanker Nr. 9 december 2002 Værdifuld viden i biobanker Kan afdække årsager til folkesygdomme > Måske behov for et biorigsarkiv > Er særlig biobanklov nødvendig? > Biobankers samlinger af væv, blod og andre biologiske

Læs mere

Godkendelse af biomedicinske forskningsprojekter

Godkendelse af biomedicinske forskningsprojekter Godkendelse af biomedicinske forskningsprojekter -regler og egne erfaringer Rikke Lund, lektor cand.med. ph.d. Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet, sept.

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B3 Indledning Bioteknologi Teknikker som for eksempel gensplejsning anvendes i

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Plastikkirurgi og kosmetisk behandling Overblik, fakta og gode råd

Plastikkirurgi og kosmetisk behandling Overblik, fakta og gode råd Klik for at redigere i master Plastikkirurgi og kosmetisk behandling Overblik, fakta og gode råd Maj 2014 Æstetik eller behandling? Offentlig plastikkirurgi Offentlig betalt plastikkirurgi skyldes altid

Læs mere

Plastikkirurgi og kosmetisk behandling Overblik, fakta og gode råd

Plastikkirurgi og kosmetisk behandling Overblik, fakta og gode råd Klik for at redigere i master Plastikkirurgi og kosmetisk behandling Overblik, fakta og gode råd april 2015 Æstetik eller behandling? Offentlig plastikkirurgi Offentlig betalt plastikkirurgi skyldes altid

Læs mere

Faglig konsulent: Mickey Gjerris, lektor i bioetik og medlem af Det Etiske Råd.

Faglig konsulent: Mickey Gjerris, lektor i bioetik og medlem af Det Etiske Råd. PLANLÆGNINGSGRUPPE Arne Ørtved, Grundtvigsk Forums Folkeoplysningsudvalg. Henrik Christensen, Dansk Friskoleforening. Ole Borgå, Efterskoleforeningen. Christian Schultz, Husholdnings- og Håndarbejdsskolerne.

Læs mere

Loven om kunstig befrugtning. U-kursus i Reproduktionsmedicin 29/1 2014 Thue Bryndorf

Loven om kunstig befrugtning. U-kursus i Reproduktionsmedicin 29/1 2014 Thue Bryndorf Loven om kunstig befrugtning U-kursus i Reproduktionsmedicin 29/1 2014 Thue Bryndorf Christina & Dennis Christina 26 år, Dennis 29 år, ingen fælles børn, 3 års uhonoreret grav-ønske Henvender sig på privat

Læs mere

Handicap, Etik og Fosterdiagnostik. - et refleksionspapir

Handicap, Etik og Fosterdiagnostik. - et refleksionspapir Handicap, Etik og Fosterdiagnostik - et refleksionspapir Det Centrale Handicapråd februar 2005 Udgiver Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, Skt. Annæ Passage, opg. F, 4. sal 1260 København K Tlf.: 33

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Spørgsmål 1. Immunforsvaret. Spørgsmål 2. Kulhydrater

Spørgsmål 1. Immunforsvaret. Spørgsmål 2. Kulhydrater Spørgsmål 1 Immunforsvaret Gør rede for immunforsvarets opbygning og funktion. Analyser immunforsvarets respons på en virusinfektion og inddrag en metode til påvisning af sygdomme. Forklar endvidere formålet

Læs mere

Forbedring af mennesker og dyr?

Forbedring af mennesker og dyr? BIOFORUM PROCEEDINGS Forbedring af mennesker og dyr? Tirsdag den 19. november 2002 Arrangeret for BIOSAM af Det Etiske Råd og Det Dyreetiske Råd Forbedring af dyr og mennesker? Proceedings Til Bioforum

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Tidligere formand for udvalget vedrørende Det Etiske Råd, Preben Rudiengaard, har anmodet Rådet om at forholde sig til emnet gentest og forsikringer

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres. Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.

Læs mere

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes Spørgsmål nr.1 Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin I din fremlæggelse skal du redegøre for Lamarck s og Darwins teori om livets udvikling. Fremhæv væsentlige forskelle imellem teorierne, nævn gerne

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Det bliver lettere at se forskel på syge og raske gener i Danmark

Det bliver lettere at se forskel på syge og raske gener i Danmark Det bliver lettere at se forskel på syge og raske gener i Danmark Det bliver lettere at diagnosticere genetisk betingede sygdomme i Danmark, efter at forskere har nået første milepæl i kortlægningen af

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

BACHELOR- UDDANNELSER

BACHELOR- UDDANNELSER det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet BACHELOR- UDDANNELSER det sundhedsvi københavns univer Med fokus på sundhed og sygdom hos mennesker og dyr bacheloruddannelser på sund VELKOMMEN

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Seminar om æg- og sæddonation

Seminar om æg- og sæddonation FOLKETINGETS FREMTIDSPANEL OM BIOETIK Seminar om æg- og sæddonation Onsdag d. 17. marts fra 9.00 til 12.30 Lokale nr. 1-133 på Christiansborg Arrangementet er for folketingsmedlemmer og medlemmer af Det

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Forsøgsdyr i lægemiddelindustrien

Forsøgsdyr i lægemiddelindustrien Forsøgsdyr i lægemiddelindustrien Forsøgsdyr i lægemiddelindustrien Side 2 I denne publikation kan du finde viden om forsøgsdyr og deres vilkår. Vi har udarbejdet publikationen til skoleelever i folkeskolens

Læs mere

Generel viden om søvn 12 18 år

Generel viden om søvn 12 18 år Generel viden om søvn 12 18 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk God søvn gør dig glad og kvik. Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning vedrørende søvn og dens store

Læs mere

Introduktion & spilleregler

Introduktion & spilleregler Introduktion & spilleregler - 1 - Indhold... 3 Sådan spilles spillet... 3 Forberedelse... 3 Afdækning... 4 Håndtering... 4 Refleksion... 4 Spillets formål... 5 Spillets tilblivelse... 5 Etiske dilemmaer...

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne?

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? ved Henrik Zobbe, direktør/institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION 1 for dit syn SNART ER DU FRI FOR DIN SYNSFEJL Du har bestilt tid til en øjenlaseroperation. Det betyder, at du snart får rettet din synsfejl. Det er vigtigt, at du

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Bioetik Etiske dilemmaer ved livets start:

Bioetik Etiske dilemmaer ved livets start: Bioetik Etiske dilemmaer ved livets start: Hospitalspræst, ph.d. Jens Rasmussen Det ufødte barns ukrænkelighed hævdes med stigende styrke på de forskellige etaper fra undfangelse til individ: 1) Før 7.

Læs mere

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende Allergivaccination Allergivaccination Denne brochure henvender sig til dig, der overvejer allergivaccination eller allerede har taget beslutningen om at begynde behandlingen. Formålet er at informere om

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel testes snart CHDI og Pfizer annoncerer spændende dyreforskning

Læs mere

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til?

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til? Hvad er survey-eksperimenter og hvad kan de bruges til? Rune Slothuus Institut for Statskundskab Aarhus Universitet E-mail: slothuus@ps.au.dk Web: ps.au.dk/slothuus Dansk Selskab for Surveyforskning 20.

Læs mere

Indholdsfortegnelse... 2. Forord... 3. Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3. Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4

Indholdsfortegnelse... 2. Forord... 3. Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3. Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3 Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4 Hvornår udføres ægdonation... 4 Samtale... 4 Venteliste... 5 Aktivliste...

Læs mere

Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse. Udredningen foregår på

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik 19. december 2002 PE 319.380/1-25 ÆNDRINGSFORSLAG 1-25 Udkast til betænkning (PE 319.380) Catherine Stihler om

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje november 2008 Resumé Hvis vi skal sikre vores fælles velfærd på langt sigt, står vi i dag over for store udfordringer og vigtige valg.

Læs mere

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Vi oplever i disse år en sand revolution i udviklingen af nye teknologier

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Impulskontrol for fuglehunde

Impulskontrol for fuglehunde Impulskontrol for fuglehunde Spanielskolen Steen Stenild 3 typer fuglehunde Efterskuds hunde retrivere Stødende hunde spaniels Stående hunde hønsehunde, settere, pointere osv. Vores mål Den stødende hund

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

AT Synopsis. Titel. Kampen for det gode liv

AT Synopsis. Titel. Kampen for det gode liv AT Synopsis Titel Fagkombination Problemformulering Metode Kampen for det gode liv Bioteknologi A og psykologi C Flere og flere får diagnosticeret depression, og man regner med, at hele fem procent af

Læs mere

Fri og smertefri bevægelse

Fri og smertefri bevægelse Fri og smertefri bevægelse - din genvej ud af smerterne En lidt anderledes forklaring på hvorfor du har ondt og hvordan du bliver smertefri Introduktion En mindre skade på mit knæ, gav mig for nylig anledning

Læs mere

Kronik trykt i Politiken juni 1996. BLIVER DET NÆSTE BURMØDRE? af Bente Holm Nielsen og Lone Nørgaard

Kronik trykt i Politiken juni 1996. BLIVER DET NÆSTE BURMØDRE? af Bente Holm Nielsen og Lone Nørgaard Kronik trykt i Politiken juni 1996 BLIVER DET NÆSTE BURMØDRE? af Bente Holm Nielsen og Lone Nørgaard Ny forplantningsteknologi i form af kunstig befrugtning, fosterselektion og reagensglasbørn har været

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret

Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret NOTAT 24. oktober 2014 J.nr.: 1406108 Dok. nr.: 1559218 HKJ.DKETIK Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret reproduktion har modtaget bekendtgørelser og vejledninger

Læs mere

Det Dyreetiske Råd. Udtalelse om etiske grænser for medicinsk og kirurgisk behandling af familiedyr

Det Dyreetiske Råd. Udtalelse om etiske grænser for medicinsk og kirurgisk behandling af familiedyr Det Dyreetiske Råd Udtalelse om etiske grænser for medicinsk og kirurgisk behandling af familiedyr Det Dyreetiske Råd Udtalelse om etiske grænser for medicinsk og kirurgisk behandling af familiedyr Justitsministeriet

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne

Læs mere

Odense. OBH Indeklima. Ny DNA-teknologi til vurdering af arbejdspladsens indeklima. Århus Kolding. Hillerød. Niels Skals, Biolog PhD Produktchef

Odense. OBH Indeklima. Ny DNA-teknologi til vurdering af arbejdspladsens indeklima. Århus Kolding. Hillerød. Niels Skals, Biolog PhD Produktchef Ny DNA-teknologi til vurdering af arbejdspladsens indeklima Århus Kolding Odense Hillerød, Biolog PhD Produktchef Dagens Danmark - en ny arbejdsplads bliver til! Der er gener men.. årsagen? Luftprøver

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

1. december 2011 v. Britt Riber

1. december 2011 v. Britt Riber 1. december 2011 v. Britt Riber Dagens program Opfølgning på psykologikonferencerne Hensigtsmæssig interaktion med ængstelige patienter Psykologikonferencerne Øvelse: Tal sammen to og to. Vælg en fra en

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0369 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0369 Bilag 4 Offentligt 2012 KOM (2012) 0369 Bilag 4 Offentligt Sundhedsudvalget En gennemgang af akutforsøg i Danmark uden samtykke fra patienten fra 2006 til 2013 med et forslag, der skal sikre individets ret til frit valg

Læs mere

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse.

Læs mere

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling. Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling. Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Vi oplever i disse år en sand revolution i udviklingen af nye teknologier

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

En naturlig udvikling? Bioteknologiske udfordringer i starten af det 21. århundrede. en særudgave af fra rådet til tinget

En naturlig udvikling? Bioteknologiske udfordringer i starten af det 21. århundrede. en særudgave af fra rådet til tinget En naturlig udvikling? > Bioteknologiske udfordringer i starten af det 21. århundrede en særudgave af fra rådet til tinget 2 Indhold Forord 4 Individuel medicin 5 Proteomics 10 Genterapi 12 Designer genes

Læs mere

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Link til artiklen: http://www.medicaljane.com/2014/06/13/chronic-pain-and-the-theraputic-benefitsof-medical-cannabis/ Hvad er kroniske smerter?..

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

JACOB DAHL RENDTORFF ETIK FOR PSYKOLOGER. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

JACOB DAHL RENDTORFF ETIK FOR PSYKOLOGER. Jurist- og Økonomforbundets Forlag JACOB DAHL RENDTORFF ETIK FOR PSYKOLOGER Jurist- og Økonomforbundets Forlag Etik for Psykologer Denne bog er tilegnet mine sønner Joachim og Elias Af samme forfatter Frihed og etik i Jean Paul Sartres

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne TRYK DIG SUND k Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. HUGO NIELSEN TRYK DIG SUND Hovedland Tryk dig sund Hugo Nielsen og Forlaget Hovedland 2003 Illustrationer: Hugo Nielsen

Læs mere

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde?

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde? Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? A. Hvad er dit køn 1. Kvinde 2. Mand 3. Kan / vil ikke svare B. Hvad er din alder 1. 6. Kan / vil ikke svare Tema 1:

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Insemination med donor sæd

Insemination med donor sæd 1 Insemination med donor sæd - IUID Når mandens sædkvalitet ikke efter nøje vurdering kan anvendes, kan man vælge at anvende donor. Kvinder som ikke lever sammen med en mand, kan også vælge denne løsning

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD Mad med mening Lise Lykke Steffensen Cand. Agro., HD Ny Nordisk Mad -En succeshistorie om innovation og mad med mening En innovativ satsning baseret på værdier og sammenhængskraft Et innovationskryds mellem

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

biosam Biobanker biosam resumé og redigeret udskrift af høring i folketinget den 2. oktober 2002

biosam Biobanker biosam resumé og redigeret udskrift af høring i folketinget den 2. oktober 2002 biosam Biobanker resumé og redigeret udskrift af høring i folketinget den 2. oktober 2002 biosam Biobanker - Beskyttelse af humangenetisk materiale Resumé og redigeret udskrift af høring i Folketinget

Læs mere

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Nordisk Børnerettighedsseminar Børnekonventionen 25 år hvor langt er vi kommet i Norden?

Læs mere

1. EN NY TIDS TEKNOLOGI... 3 2. NOVO GRUPPENS BRUG AF GENTEKNOLOGI... 3 Derfor anvender vi genteknologi... 4 Vigtig erfaring med genteknologi...

1. EN NY TIDS TEKNOLOGI... 3 2. NOVO GRUPPENS BRUG AF GENTEKNOLOGI... 3 Derfor anvender vi genteknologi... 4 Vigtig erfaring med genteknologi... . 1. EN NY TIDS TEKNOLOGI... 3 2. NOVO GRUPPENS BRUG AF GENTEKNOLOGI... 3 Derfor anvender vi genteknologi... 4 Vigtig erfaring med genteknologi... 4 Etiske overvejelser... 4 Dialog med omverdenen... 4

Læs mere

Trædepudesvidninger hos slagtekyllinger Et eksempel på strategier for bedre dyrevelfærd

Trædepudesvidninger hos slagtekyllinger Et eksempel på strategier for bedre dyrevelfærd Trædepudesvidninger hos slagtekyllinger Et eksempel på strategier for bedre dyrevelfærd Jesper Lassen & Annemette Nielsen Fødevareøkonomisk Institut KU-LIFE Videncenter for Dyrevelfærd Konference 2011

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 439 Offentligt Tale til samråd Spørgsmål O-S (sammenfatning): På baggrund af BPA-evalueringen bedes oplyst, hvilke ændringer regeringen overvejer

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg

FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg 1 HVIS DU OVERVEJER AT DELTAGE I FORSØG For at få ny viden om sygdomme og blive bedre til at behandle dem, er det vigtigt

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Titel: Menneskets opståen del 1+2 Opgaver Elev Darwins Farlige Tanker del 1+2

www.cfufilmogtv.dk Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Titel: Menneskets opståen del 1+2 Opgaver Elev Darwins Farlige Tanker del 1+2 Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Menneskets opståen 1+2 Darwins farlige tanker del 1+2" Alle billeder i denne pædagogiske vejledning er fra tv-udsendelserne. Elevopgaver til del 1 Tv-udsendelserne

Læs mere

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1?

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Af Ulla Thorup Nielsen Livet med diabetes august 2012 Ukendskab til årsagen bag udvikling af diabetes 1 har indtil videre fremstået som hindringen

Læs mere

Referat fra hold 35s konference Organdonation til dig fra mig Gi livet videre

Referat fra hold 35s konference Organdonation til dig fra mig Gi livet videre Referat fra hold 35s konference Organdonation til dig fra mig Gi livet videre Dato: Den 23. februar 2012 kl. 09.30 14.00 Sted: Referenter: Deltagere: Handelsfagskolen i Skåde Tina Rindahl Petersen, Jane

Læs mere

Virksomhedernes rolle i den nye reform

Virksomhedernes rolle i den nye reform Virksomhedernes rolle i den nye reform Onsdag den 4. juni 2014 Chefkonsulent Signe Tønnesen Lederne www.lederne.dk Indhold Virksomhedernes indsats Ledelse og fravær En tidlig indsats fast track Hvad siger

Læs mere

Samfundets syn på personer med handicap gennem tiderne. Hvorfor er der grupper, der ekskluderes fra det demokratiske ligeværd?

Samfundets syn på personer med handicap gennem tiderne. Hvorfor er der grupper, der ekskluderes fra det demokratiske ligeværd? Samfundets syn på personer med handicap gennem tiderne Hvorfor er der grupper, der ekskluderes fra det demokratiske ligeværd? Den hvide fortælling Den hvide fortælling er en evolutionsfortælling: Før var

Læs mere