Værdifuld viden i biobanker

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Værdifuld viden i biobanker"

Transkript

1 Nr. 9 december 2002 Værdifuld viden i biobanker Kan afdække årsager til folkesygdomme > Måske behov for et biorigsarkiv > Er særlig biobanklov nødvendig? > Biobankers samlinger af væv, blod og andre biologiske prøver fra mennesker rummer en guldgrube af viden for forskning og medicinalindustri. Ved at sammenholde arvelige faktorer med oplysninger om livsstil og miljøpåvirkning hos en befolkningsgruppe kan man afdække årsager til nogle af de store folkesygdomme. Den viden kan være nøglen til at udvikle nye behandlingsformer og skræddersy medicin. Udviklingen kan måske fremmes ved at etablere et biorigsarkiv, som sikrer opbevaring af og adgang til biobankerne. Sverige har vedtaget en særlig biobanklov. I Danmark er der forslag om at supplere den eksisterende lovgivning og oprette et centralt vævsanvendelsesregister som model for at beskytte de personer, der bidrager med biologisk materiale til biobankerne. Spørgsmålet er, om vi dermed er retligt dækket ind, fx mht ejerskab og overdragelse af biobanker fra det offentlige til private virksomheder. Dette nummer af BIOSAM Informerer rapporterer fra Folketings-høringen Biobanker den 2. oktober Høringen blev afholdt for Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi, Sundhedsudvalget og Udvalget vedrørende Det Etiske Råd og arrangeret af Teknologirådet i samarbejde med Etisk Råd på vegne af BIOSAM Hvordan skal biobankerne organiseres? Og har vi i Danmark behov for store populationsbaserede bio- ner på Folketingshøringen om biobanker den 2. oktober. Der var enighed om, at biobankerne er et vigtigt redskab i forskningen. Vores viden om de menneskelige arveanlæg er vokset, men man ved stadig kun lidt om sammenhængene mellem arv og miljø især i forhold til de store folkesygdomme. Det gælder for eksempel maniodepressive lidelser, hjertekarsygdomme, allergisygdomme, sukkersyge og kræft. - Når meget komplekse sammenhænge skal afklares, stiger kravet til størrelsen af datamaterialet, fortalte Torben Kruse. Derfor har vi behov for de meget store biobanker. Derudover kan materialet i biobankerne danne grundlag for en mere målrettet og individualiseret banker som for eksempel i England? Det var nogle af de centrale em behandling og gøre det nemmere at identificere grupper med forhøjet sygdomsrisiko. Ifølge Mads Melbye er Danmark delvist klædt på til at løfte de forskellige forskningsopgaver. Men selv en så stor biobank som den, der indgår i projekt Bedre sundhed for mor og barn, er ikke tilstrækkelig til at undersøge meget komplekse sygdomme som for eksempel skizofreni. Fra politikerpanelet blev der spurgt, om der ligefrem var behov for at oprette et særligt biorigsarkiv, så også fremtidige forskere kan få gavn af det humanbiologiske materiale. Peter Ebbesen så videnskabelige fordele ved det, men også store økonomiske og administrative omkostninger. Mads Melbye mente, at en sådan centraliseret model ville medføre store praktiske og logistiske problemer. 1

2 Hvad er en biobank? I Indenrigs- og Sundhedsministeriets redegørelse om biobanker fra maj 2002 defineres biobanker som en struktureret samling af menneskeligt biologisk materiale, der er tilgængeligt efter bestemte kriterier, og hvor oplysninger, der er bundet i det biologiske materiale, kan henføres til enkeltpersoner. Man skelner her mellem kliniske biobanker, forskningsbiobanker, donorbanker og andre biobanker. Kliniske biobanker er etableret for at stille en diagnose eller som led i en behandling. Det kan for eksempel være en samling vævsprøver inden for et bestemt sygdomsområde, som en sygehusafdeling har indsamlet gennem mange år. Et af de mest kendte eksempler på en biobank er PKU-registret på Statens Serum Institut, som opbevarer blod på et trækpapir fra alle nyfødte i landet. Det oprindelige formål var at screene for Føllings syge, der kan kureres ved speciel kost i barnets første leveår. Siden har man erfaret, at prøverne også kan være en hjælp ved diagnostik og behandling af visse sygdomme, der først opdages senere i livet. Blandt andet har PKU-registeret givet mere viden om årsagerne til børneleukæmi. Selvom det er en klinisk biobank, anvendes den altså også til forskning. En forskningsbiobank er derimod udelukkende etableret med forskning for øje. Det gælder for eksempel den biobank, som er oprettet i forbindelse med projektet Bedre sundhed for mor og barn med prøver fra gravide kvinder. Prøverne opbevares med en stregkode, mens selve koden befinder sig et andet sted, så den enkelte prøve ikke umiddelbart kan identificeres. En anden forskningsbiobank er tilknyttet Kræftens Bekæmpelses projekt "Kost, kræft og helbred", hvor der findes omkring prøver. En tredje gruppe er donorbiobanker som for eksempel blodbanker, ægbanker og sædbanker. Den fjerde gruppe består af alle de andre biobanker, der befinder sig uden for sundhedsvæsenet og forskningsverdenen, men som stadig har et sundhedsformål. Det kan for eksempel være private biobanker med navlesnorsblod og biobanker i medicinalindustrien, der ikke direkte anvendes til behandling eller forskning. En af fortalerne for en større centralisering var Jørn Olsen. - Opbevaringen kræver en vis ekspertise og et sikkerhedssystem på et højt niveau. Det taler for, at man finder nogle få og måske kun ét enkelt sted, hvor man kan opbevare de biologiske samlinger. Dermed kan man få overblik over, hvad der findes, og sikre, at materialet ikke går til grunde, sagde Jørn Olsen, der også rejste spørgsmålet om ejerskab og overdragelse. - Kun donorerne ejer deres biologiske materiale. De personer, som har disse biobanker, er blot arkivbestyrere, sagde Jørn Olsen. Forskerne skal dog samtidig have rimelige muligheder for at forske i det materiale, som de måske har brugt mange år på at indsamle. Rollen som arkivbestyrere kunne varetages af uafhængige grupper som for eksempel forskningsrådene. Han efterlyste samtidig en stærk videnskabelig og uafhængig styring af hele området og foreslog blandt andet det videnskabsetiske komitésystem som en mulighed. Selvbestemmelse i fokus Borgernes interesser i biobanker gælder den enkeltes samtykke i at bidrage til biobankerne, samt det generelle behov for at give borgerne information om, hvad biobanker bruges til. Med hensyn til samtykkemodel var flere oplægsholdere tilbøjelige til at foretrække et trinvist samtykke eller den såkaldte opt-out model. Det vil sige, at den biologiske prøve som udgangspunkt kan anvendes til forskning, medmindre personen, som har afgivet prøven, har ladet sig registrere i et særligt register. Det er også den model, der lægges op til i Indenrigs- og Sundhedsministeriets redegørelse om biobanker. Tidligere var fokus på beskyttelsen af den enkeltes privatliv, men inden for de seneste år har interessen samlet sig om den enkeltes selvbestemmelse, fortalte Mette Hartlev. Spørgsmålet er, hvordan denne interesse kan imødekommes, uden at der gives køb på den forskningsmæssige og samfundsmæssige interesse. - Normalt siger man, at jo mere, der er på spil for den enkelte, jo større krav må man stille til samtykke, sagde Mette Hartlev, der blandt andet nævnte opt-out modellen. En anden model kunne bestå i et udtrykkeligt samtykke, der skal gives hver gang vævet anvendes fra biobanken. En tredje model kunne være, at personen giver sit samtykke én gang for alle mundtligt eller skriftligt, når prøven tages. Et samtykke er dog ikke en garanti for en etisk anvendelse af biobankerne. Andre systemer bør også inddrages for at vurdere, om materialet anvendes acceptabelt. Søren Holm gjorde opmærksom på, at jo mere generelt vi gør samtykket, desto mindre informeret er det. Derudover vil en stor del af materialet i en biobank tilhøre afdøde personer. Han foreslog derfor et system, der kan beslutte, hvornår et forskningsprojekt er så problematisk, at det kræver et efterfølgende samtykke, hvad enten det er fra personen selv eller de pårørende. Samtykke som en byrde Informeret samtykke kan ifølge Klaus Høyer opleves som en unødigt tung byrde. Han har undersøgt 2

3 opfattelsen af informeret samtykke blandt personer i Umeå, hvor det private firma UmanGenomics anvendte offentligt indsamlede blodprøver til forskning. En af konklusionerne på hans undersøgelse var, at størstedelen af de mennesker, der afgav blod til biobanken, ikke læste eller kunne huske den information, som de fik af sygeplejersken, der tog prøven. Oftest var de mere ivrige efter at komme videre med deres personlige sundhedsundersøgelse end at bruge tiden på at diskutere biobanker. - I mikrosituationen kan for megen information, som man ikke ved, hvad man skal bruge til, og som man samtidig bedes skrive under på, opleves som en byrde, der måske får nogle til at trække sig fra forskningen uden de egentlig er modstandere af den forskning, sagde Klaus Høyer. Ifølge Klaus Høyer virkede flertallet mest tryg ved, at det offentlige forvalter materialet, og at også industrien får adgang til det. Det skulle dog helst foregå i et samarbejde med universiteterne og efter en uvildig vurdering. Han advarede derfor mod, at man er for firkantet i kravet om informeret samtykke. I stedet burde man operere med flere forskellige informationsstrategier og lade det være op til de videnskabsetiske komitéer at vurdere, hvilke der passer i det enkelte tilfælde. Ny lov eller supplement? I Sverige har man valgt en model, der kræver et udtrykkeligt informeret samtykke fra afgiveren, før vævet må opbevares i en biobank. Eneste undtagelse er, hvis det opbevares i patientens interesse og under to måneder. Samtykket skal desuden dokumenteres i journalen. Denne model mener flere svenske forskere vil gøre det sværere at indsamle materiale, som derfor kan blive en mangelvare i fremtiden. Hvis samtykket kaldes tilbage, skal prøven ødelægges eller anonymiseres, så den ikke kan spores tilbage til afgiveren. Ifølge Elisabeth Rynning er det imidlertid ikke helt klart, hvad der kræves for, at en prøve ikke betragtes som sporbar. Personhenførbart eller anonymt Et særligt træk ved biobanker er, at materialet kan henføres til enkeltpersoner. Det kan være i form af en identifikationsnøgle eller et stykke papir, der viser, at den kommer fra en bestemt person. Eller det kan være i form af en stregkode som i projektet Bedre sundhed for mor og barn, hvor prøven og koden befinder sig hvert sit sted. Den er dog stadig personhenførbar i modsætning til en anonym prøve. I redegørelsen om biobanker defineres en anonym prøve således som en prøve, der på ingen måde kan føres tilbage til den pågældende person. Anonyme prøver eller blandede blodprøver er altså ikke omfattet af definitionen. Hun mente, at en særskilt lov om biobanker som den svenske kan være mere pædagogisk. Reglerne kan blive mere overskuelige for de ansatte i sundhedsvæsenet, der anvender lovgivningen, men som ikke har baggrunden for at sætte sig ind i alle de forskellige love. Ulempen er, at der kan opstå dobbeltregulering og fortolkningsproblemer i forhold til, hvilken lov der skal bruges. Sverige har blandt andet valgt en særlig biobanklov, fordi man ikke har en komitélovning som i Danmark. Desuden mente man ikke, at den svenske personregisterlov kunne bruges i forhold til opbevaring og adgang til vævsprøver. Den svenske lovgivning adskiller sig således væsentligt fra det forslag, der lægges op til i Indenrigs- og Sundhedsministeriets redegørelse om biobanker i Danmark. Her foreslår man i stedet et supplement til den eksisterende lovgivning. Begrundelsen er, at flere aspekter af problematikken omkring biobanker allerede er dækket i den eksisterende lovgivning. Det gælder blandt andet komitéloven, patientretsstillingsloven, persondataloven, organlovene og loven om kunstig befrugtning. - Dog mangler der bestemmelser om, hvordan man skal forholde sig til vævet, altså selve kødklumpen, og de mange nye potentielle oplysninger, der ligger skjult deri, sagde Steen Loiborg. Derfor har arbejdsgruppen foreslået et særligt kapitel i patientretsstillingsloven, der omfatter et trinvist samtykke og et dobbeltsikret system. Heri ligger oprettelsen af et særligt Vævsanvendelsesregister for alle Eksisterende love Ifølge Indenrigs- og Sundhedsministeriets redegørelse om biobanker fra maj 2002 er en del af biobankområdet allerede omfattet af den eksisterende lovgivning. Det gælder først og fremmest: - Persondataloven (Lov om behandling af personoplysninger nr. 429 af 31. maj 2000). - Komitéloven (Lov om et videnskabsetisk ko- mitésystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter, nr. 69 af 8. januar 1999). - Patientretsstillingsloven (Lov om patienters retsstilling, nr. 482 af 1. juli 1998). Alle lovene er samlet i redegørelsen om biobanker, der kan læses på er.pdf. dem, der ikke ønsker, at deres væv anvendes til forskning eller lignende formål. Det betyder, at hvis en patient får taget en vævsprøve i forbindelse med en behandling på sygehuset, kan patienten kræve, at den kun anvendes til egen behandling. Samtidig foreslås det, at alle forskningsprojekter, der omfatter væv, skal forelægges komitésystemet. Dobbeltsikringen består i, at patienten selvom han eller 3

4 hun ikke har meldt sig til registret vil blive spurgt igen, hvis vævet viser sig at være egnet til forskning og overgår til komitésystemet. Det gælder dog ikke forskningsprojekter, som komitésystemet vurderer aldrig vil ramme patienten eller patientgruppen. Derudover vil patienten blive spurgt, hvis vævet overgår til private firmaer eller andre kommercielle interesser. Endelig er der muligheden for at få udleveret eller destrueret sit materiale. Salg af biobanker Nogle af høringens eksperter pegede som nævnt på behovet for at finde en bedre måde at organisere biobanker i Danmark. Et spørgsmål i den forbindelse er, hvordan biobankerne fremover kan finansieres, ikke mindst de store populationsbaserede biobanker. Medicinalindustrien er interesseret i at udnytte den viden, der er gemt i biobankerne til forskning i og udvikling af nye lægemidler. Torben Kruse mente, at det vil være naturligt, hvis industrien er med til at finansiere biobankerne i den udstrækning, de bruger dem. Ifølge Mads Krogsgård Thomsen vil Novo Nordisk gerne spille en mere aktiv rolle i drift og udvikling af biobanker inden for relevante områder. Men han lagde vægt på, at de store populationsbaserede biobanker bør drives af det offentlige og ikke af industrien. Mads Melbye foreslog, at industrien bidrager økonomisk til at opbygge biobanker efter de præmisser vi er vant til i det offentlige Danmark. Erfaringerne fra UmanGenomics i Sverige har vist, at der nemt kan opstå nogle problemer, når et privat firma får adgang til en offentligt drevet biobank. Ifølge Jens Laage-Hellman opstod der blandt andet uenighed om, hvem der havde dispositionsretten til prøverne; forskerne, der opbyggede biobanken, eller universitet og amtet, der indgik aftalen med Uman- Genomics? Dertil kom spørgsmålet om, hvordan det informerede samtykke skulle formuleres, og uklarhed om forpligtelserne over for de tidligere bestyrere af biobankerne. Det fik flere til at spørge, om der kan opstå lignende situationer i Danmark. - Er det for eksempel muligt for en amtskommune at sælge en biobank, som er opbygget til forskningsformål, til et privat firma, hvis amtet nu skal lukke et hul i sin sundhedskasse, spurgte blandt andre Finn Kamper-Jørgensen, formand for Den Centrale Videnskabsetiske Komité. Mads Melbye svarede, at hvis private firmaer vil benytte materiale fra en offentligt ejet biobank til forskning, gælder de eksisterende regler, og komitésystemet bliver involveret. Han mente til gengæld ikke, at man kan regulere den del af området, hvor enkeltpersoner selv henvender sig til et firma for at sælge eksempelvis en spytprøve. Mette Hartlev vurderede også, at private firmaer er omfattet af persondataloven, hvis de vil etablere en biobank og opbevare biologiske prøver fra personer, der kan identificeres. Biobanker er et register og skal derfor anmeldes til Datatilsynet, som blandt andet kan vurdere om formålet er tilstrækkeligt præcist, og om der indhentes de nødvendige samtykker. Hun mente ligeledes, at persondataloven blokerer for, at for eksempel Statens Serum Institut kan sælge PKUregistret til en privat virksomhed. Direkte adspurgt sagde Datatilsynets repræsentant, at hun nødigt ville kommentere spørgsmålet, men hun troede heller ikke, at det var muligt at sælge biobanker med personidentificerbare oplysninger. Anonyme prøver ligger udenfor Persondatalovens område. Af andre områder i lovgivningens grå zone nævnte Søren Holm de firmaer, som indsamler væv uden at have konkrete forskningsprojekter. Han påpegede desuden muligheden for at gå uden om Bioetikkonventionens artikel 21 om, at vævsprøver ikke må gøres til genstand for køb og salg. Man kan blot aftale, at man i stedet betaler for det arbejde, som forskerne har haft med at indsamle og drive biobanken i måske flere år, inden firmaet overtager den. 4

5 Ekspertpanel Bjørn Meier, Mesibo A/S Elisabeth Rynning, Docent i offentlig rätt, Uppsala Universitet Jens Laage-Hellman, Docent ved Sektionen för teknikens ekonomi och organisation, Chalmers tekniska högskola Jørn Olsen, Center for Epidemiologisk Grundforskning Klaus Høyer, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Line Matthiessen-Guyader, Europa- Kommissionen, Direktoratet for bioteknologi, landbrug og fødevarer Mads Melbye, Statens Serum Institut Mads Krogsgaard Thomsen, koncernchef for forskning og udvikling Novo Nordisk A/S Mette Hartlev, Retsvidenskabeligt Institut Københavns Universitet Peter Ebbesen, Lab. for Stamcelleforskning, formand for Biobank Danmark Steen Loiborg, Indenrigs- og Sundhedsministeriet Søren Holm, professor i klinisk bioetik ved universitetet i Manchester Torben A. Kruse, Odense Universitetshospital Politisk spørgepanel Hanne Severinsen (V) Ester Larsen (V) Lene Jensen (S) Margrete Auken (SF) Lene Garsdal (SF) Birthe Skaarup (DF) Else Theil Sørensen (KF) Elisabeth Arnold (RV) Morten Helveg Petersen (RV) Line Barfod (EL) Tove Videbæk (KRF) Et resumé, en redigeret udskrift af høringen samt oplægsholdernes skriftlige indlæg kan ses i rapporten Biobanker om beskyttelse af humangenetisk materiale på BIOSAMs hjemmeside Se mere om BIOSAMs aktiviteter på BIOSAMs hjemmeside: Her kan man også tilmelde sig som abonnent på BIOSAM informerer. De sidste to numre fra BIOSAM informerer er 8: Bæredygtig bioteknologi 7: Brug af genetiske test Denne udgave af BIOSAM informerer er skrevet af Anne Birkelund, journalist ISSN: BIOSAMs medlemmer er: Finn Kamper Jørgensen (Anne-Marie Bønlykke Larsen), Den Centrale Videnskabsetiske Komité Edith Holm, Den Centrale Videnskabsetiske Komité Peter Sandøe, Det Dyreetiske Råd Karsten Vig Jensen, Det Dyreetiske Råd Finn W. Henriksen, Rådet for Dyreforsøg/ Dyreforsøgstilsynet Annette Weber, Rådet for Dyreforsøg/ Dyreforsøgstilsynet Erling Tiedemann, Det Etiske Råd Mette Hartlev, Det Etiske Råd Torben Klein, koordinator for BIOSAM, Teknologirådet Lars Klüver, Teknologirådet 5

biosam Biobanker biosam resumé og redigeret udskrift af høring i folketinget den 2. oktober 2002

biosam Biobanker biosam resumé og redigeret udskrift af høring i folketinget den 2. oktober 2002 biosam Biobanker resumé og redigeret udskrift af høring i folketinget den 2. oktober 2002 biosam Biobanker - Beskyttelse af humangenetisk materiale Resumé og redigeret udskrift af høring i Folketinget

Læs mere

Redegørelse om biobanker

Redegørelse om biobanker Redegørelse om biobanker Forslag til retlig regulering af biobanker inden for sundhedsområdet Betænkning afgivet af en arbejdsgruppe nedsat af Indenrigs- og Sundhedsministeriet Betænkning nr. 1414 Maj

Læs mere

Godkendelse af biomedicinske forskningsprojekter

Godkendelse af biomedicinske forskningsprojekter Godkendelse af biomedicinske forskningsprojekter -regler og egne erfaringer Rikke Lund, lektor cand.med. ph.d. Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet, sept.

Læs mere

Søger personer med nyopdaget type 2 diabetes til et nationalt videnskabeligt projekt.

Søger personer med nyopdaget type 2 diabetes til et nationalt videnskabeligt projekt. Deltagerinformation Projekttitel: DD2 - Dansk center for strategisk forskning i type 2 diabetes Godkendt af Den Videnskabsetiske Komité for Region Syddanmark, journal nr. S-201000082. Søger personer med

Læs mere

FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg

FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg 1 HVIS DU OVERVEJER AT DELTAGE I FORSØG For at få ny viden om sygdomme og blive bedre til at behandle dem, er det vigtigt

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Før du beslutter dig. Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg

Før du beslutter dig. Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg Før du beslutter dig Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg Den Nationale Videnskabsetiske Komité * Finsensvej 15 * 2000 Frederiksberg * Tlf.: +45 72 26 93 70 * E Mail: dnvk@dvvk.dk *

Læs mere

Persondataloven og sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter

Persondataloven og sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter Persondataloven og sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter Fuldmægtig Signe Astrid Bruun Fuldmægtig Martin Nybye-Petersen Datatilsynet 9. januar 2014 Dagens Program Datatilsynets struktur og arbejdsopgaver

Læs mere

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.)

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) NOTAT 12. marts 2013 J.nr.: 1301003 Dok. nr.: 1171103 HKJ.DKETIK s høringssvar angående forslag til lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) har modtaget et udkast til

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Thomas Ploug, biobanker

Thomas Ploug, biobanker Thomas Ploug, Formand for Det Etiske Råds Arbejdsgruppe vedrørende Forskning i sundhedsdata og biobanker Forskning i sundhedsdata og biobanker - hvad er dilemmaet? Forskning i sundhedsdata og biobanker

Læs mere

Det bliver lettere at se forskel på syge og raske gener i Danmark

Det bliver lettere at se forskel på syge og raske gener i Danmark Det bliver lettere at se forskel på syge og raske gener i Danmark Det bliver lettere at diagnosticere genetisk betingede sygdomme i Danmark, efter at forskere har nået første milepæl i kortlægningen af

Læs mere

Deltagerinformation 18-01-2010 INFORMATION TIL DELTAGERE

Deltagerinformation 18-01-2010 INFORMATION TIL DELTAGERE INFORMATION TIL DELTAGERE Tilskud af høj-dosis vitamin D under graviditeten med henblik på forebyggelse af astma hos børn: Delstudium i ABC (Asthma Begins in Childhood) kohorten Vi henvender os til dig

Læs mere

Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle?

Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle? Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle? Estrid Høgdall Regionernes Biobank Sekretariat Patologiafdelingen, Herlev Hospital Biobank har en rolle

Læs mere

Seminar om æg- og sæddonation

Seminar om æg- og sæddonation FOLKETINGETS FREMTIDSPANEL OM BIOETIK Seminar om æg- og sæddonation Onsdag d. 17. marts fra 9.00 til 12.30 Lokale nr. 1-133 på Christiansborg Arrangementet er for folketingsmedlemmer og medlemmer af Det

Læs mere

Jens K. Kjær, Hæmatologisk Afdeling R, Aarhus Universitetshospital, Tage-Hansens Gade

Jens K. Kjær, Hæmatologisk Afdeling R, Aarhus Universitetshospital, Tage-Hansens Gade CV 2002 2006: Bioanalytikeruddannelsen i Aarhus 2006 2010: Klinisk Biokemisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Tage-Hansens Gade 2008 2010: Sundhedsfaglig kandidatuddannelse, Cand.Scient.San, Aarhus

Læs mere

Anvendelse af materialer i Dansk CancerBiobank

Anvendelse af materialer i Dansk CancerBiobank Godkendt af styregruppen for Dansk CancerBiobank den 28-01-2010 Anvendelse af materialer i Dansk CancerBiobank Dansk CancerBiobank (DCB) består af en national database og 6 regionale biobankcentre, hvor

Læs mere

Bedre dyr og mennesker?

Bedre dyr og mennesker? Nr. 10 januar 2003 Bedre dyr og mennesker? Skal mennesker beskyttes mod forbedringer, de selv ønsker foretaget? Forbedringer accepteres allerede > Behov for debat om konsekvenserne > Skal området reguleres

Læs mere

Anmeldelse af behandling af data

Anmeldelse af behandling af data - 1. Skema udfyldt af: Dato: Anmeldelse af behandling af data 2. Databehandlingen er omfattet af Region Hovedstadens paraplyanmeldelse vedr.: OBS: kun 1 X 2007-58-0006 Patientbehandling 2012-58-0023 Kliniske

Læs mere

Den Centrale Videnskabsetiske. Før du beslutter dig. Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige forsøg. Videnskabsetiske

Den Centrale Videnskabsetiske. Før du beslutter dig. Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige forsøg. Videnskabsetiske Den Centrale Videnskabsetiske Komité Før du beslutter dig Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige forsøg De Videnskabsetiske Komitéer i Danmark FØR DU BESLUTTER DIG - Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide December 2014 DINE GENER AFSLØRER SYGDOM Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 INDHOLD SIDE 3 Vil du gerne vide, om du er i fare for f.eks. at udvikle tarmkræft eller tidlig demenssygdom?

Læs mere

Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret

Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret NOTAT 24. oktober 2014 J.nr.: 1406108 Dok. nr.: 1559218 HKJ.DKETIK Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret reproduktion har modtaget bekendtgørelser og vejledninger

Læs mere

Skriftlig information, når det er bedst. v/ Else Wad Bjørn, kommunikationschef

Skriftlig information, når det er bedst. v/ Else Wad Bjørn, kommunikationschef Skriftlig information, når det er bedst v/ Else Wad Bjørn, kommunikationschef Hvorfor står jeg her? Forskningsprojekt om forståelse af skriftlig patientinformation Inspirator og rådgiver i kommunikation

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven) [af justitsministeren (Lene Espersen)]

Betænkning. Forslag til lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven) [af justitsministeren (Lene Espersen)] Retsudvalget L 165 - Bilag 8 Offentligt Til lovforslag nr. L 165 Folketinget 2006-07 Betænkning afgivet af Retsudvalget den 3. maj 2007 Betænkning over Forslag til lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven)

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

DES i STARS. Reimar W. Thomsen Bestyrelsen, Dansk Epidemiologisk Selskab

DES i STARS. Reimar W. Thomsen Bestyrelsen, Dansk Epidemiologisk Selskab DES i STARS Reimar W. Thomsen Bestyrelsen, Dansk Epidemiologisk Selskab Optakten Fælles åbent brev + foretræde for sundhedsudvalget angående adgang til de danske sundhedsregistre ved DES, DSFE, DSFolkesundhed

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife DELTAGERINFORMATION Information om projektet EsoLife En spørgeskemaundersøgelse om operation for kræft i spiserøret og helbredsrelateret livskvalitet VIL DU DELTAGE I ET VIDENSKABELIGT PROJEKT? I det følgende

Læs mere

den hiv-positive partner

den hiv-positive partner Et studie om hiv-diskordante parforhold med henblik på at undersøge hiv-smitterisikoen og at undersøge faktorer associeret med konsekvent brug af kondom. A study in HIV discordant partnerships to estimate

Læs mere

OBDUKTION. og forskning på afdøde. Den Centrale Videnskabsetiske Komité og Det Etiske Råd

OBDUKTION. og forskning på afdøde. Den Centrale Videnskabsetiske Komité og Det Etiske Råd OBDUKTION og forskning på afdøde Den Centrale Videnskabsetiske Komité og Det Etiske Råd INDHOLD Forord / 5 1. Indledning / 7 2. Etiske overvejelser / 11 2.1. Kroppen mellem person og ting / 11 2.2. Hvilke

Læs mere

Region Midtjylland Sundhed. Referat

Region Midtjylland Sundhed. Referat Region Midtjylland Sundhed 30. juni 2015 /ELSJOA Referat til møde i Koordinationsudvalg for hospitaler og universitet 26. maj 2015 kl. 15:30 i HL's mødelokale, Nørrebrogade 44 Indholdsfortegnelse Pkt.

Læs mere

Adgang til data og ambitionerne for STARS POUL ERIK HANSEN

Adgang til data og ambitionerne for STARS POUL ERIK HANSEN Adgang til data og ambitionerne for STARS POUL ERIK HANSEN DAGSORDEN 1. Adgang til data 2. Ambitionerne med STARS (Strategisk Alliance for Register- og Sundhedsdata) DAGSORDEN 1. Adgang til data 2. Ambitionerne

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem altid Vikarer og dårlig normering på plejehjem efterlader mennesker med en demenssygdom alene og uden kvalificeret

Læs mere

Mindreåriges retsstilling i relation til behandling

Mindreåriges retsstilling i relation til behandling CAROLINE ADOLPHSEN Mindreåriges retsstilling i relation til behandling Jurist- og Økonomforbundets Forlag Mindreåriges retsstilling i relation til behandling Caroline Adolphsen Mindreåriges retsstilling

Læs mere

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten

Læs mere

Loven om kunstig befrugtning. U-kursus i Reproduktionsmedicin 29/1 2014 Thue Bryndorf

Loven om kunstig befrugtning. U-kursus i Reproduktionsmedicin 29/1 2014 Thue Bryndorf Loven om kunstig befrugtning U-kursus i Reproduktionsmedicin 29/1 2014 Thue Bryndorf Christina & Dennis Christina 26 år, Dennis 29 år, ingen fælles børn, 3 års uhonoreret grav-ønske Henvender sig på privat

Læs mere

Videnskabsetisk Komité Fokus på informeret samtykke og biobanker

Videnskabsetisk Komité Fokus på informeret samtykke og biobanker Videnskabsetisk Komité Fokus på informeret samtykke og biobanker Marie Bartholdy, Cand.jur., De videnskabsetiske Komiteer for Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Et informeret samtykke 2, nr. 10:

Læs mere

Danske og svenske tandlægers opfattelse af. Det Gode Arbejde. Det gode arbejde_malmø højskole_1 1 12/10/08 19:41:07

Danske og svenske tandlægers opfattelse af. Det Gode Arbejde. Det gode arbejde_malmø højskole_1 1 12/10/08 19:41:07 Danske og svenske tandlægers opfattelse af Det gode arbejde_malmø højskole_1 1 12/10/08 19:41:07 Danske og svenske tandlægers opfattelse af et godt arbejdsliv Vi har i dag stor viden om stressende og nedslidende

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Vejledning om tandlægers journalføring

Vejledning om tandlægers journalføring Vejledning om tandlægers journalføring Formål med vejledningen Vejledningen knytter sig til Bekendtgørelse nr. 942 af 27. november 2003 om tandlægers pligt til at føre ordnede optegnelser (journalføring).

Læs mere

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud Åbent brev til Folketingets Sundhedsudvalg Folketingets Socialudvalg Sundhedsminister Astrid Krag Social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering

Læs mere

DR Bornholm Åkirkebyvej 52 3700 Rønne. Att.: Simon Oxby

DR Bornholm Åkirkebyvej 52 3700 Rønne. Att.: Simon Oxby DR Bornholm Åkirkebyvej 52 3700 Rønne Att.: Simon Oxby Resumé: Statsforvaltningen fandt ikke, at Bispebjerg Hospital havde handlet i strid med offentlighedslovens 2, stk. 3, ved at undtage oplysninger

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler.

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler. Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler April 2014 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større

Læs mere

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER - Om for lidt tolkning og for mange pårørende i etniske minoritetspatienters oplevelser Henriette Frees Esholdt, Sociolog og Ph.D.-stipentiat Department of Sociology, Lund

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Embryonale stamceller

Embryonale stamceller Embryonale stamceller Høring om anvendelse af stamceller i forskning og behandling Resumé og redigeret udskrift af høring i Folketinget den 23. januar 2003 BIOSAM 2003 Embryonale stamceller - høring om

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

NY TEKNOLOGI TIL ANALYSE AF VORES GENER ÆNDRER MÅDEN VI FOREBYGGER OG BEHANDLER SYGDOM PÅ NYE MARKEDSMULIGHEDER FOR EXIQON

NY TEKNOLOGI TIL ANALYSE AF VORES GENER ÆNDRER MÅDEN VI FOREBYGGER OG BEHANDLER SYGDOM PÅ NYE MARKEDSMULIGHEDER FOR EXIQON NY TEKNOLOGI TIL ANALYSE AF VORES GENER ÆNDRER MÅDEN VI FOREBYGGER OG BEHANDLER SYGDOM PÅ NYE MARKEDSMULIGHEDER FOR EXIQON De sidste 5 års store teknologiske gennembrud har gjort, at vi i dag nemt og økonomisk

Læs mere

Samtykke og erklæring om faderskab eller medmoderskab ved assisteret reproduktion (børnelovens 27 a, stk. 1 og 2)

Samtykke og erklæring om faderskab eller medmoderskab ved assisteret reproduktion (børnelovens 27 a, stk. 1 og 2) Samtykke og erklæring om faderskab eller medmoderskab ved assisteret reproduktion (børnelovens 27 a, stk. 1 og 2) blanket 9 Med denne blanket giver du som kvindelig ægtefælle, registreret partner eller

Læs mere

Ret, privatliv og teknologi

Ret, privatliv og teknologi Peter Blume & Janne Rothmar Herrmann Ret, privatliv og teknologi 2. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag Peter Blume & Janne Rothmar Herrmann Ret, privatliv og teknologi 2. udgave Jurist- og Økonomforbundets

Læs mere

Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan få et indblik i dine skavanker.

Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan få et indblik i dine skavanker. Elektronisk journal Undervisningsbilag 3 til temaet: Loven, dine rettigheder og din e-journal Din helbreds-journal ligger på nettet Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Telemedicinske projekter og - driftsopgaver FAQ Generelle spørgsmål og svar

Telemedicinske projekter og - driftsopgaver FAQ Generelle spørgsmål og svar Telemedicinske projekter og - driftsopgaver FAQ Generelle spørgsmål og svar Definitioner Rekvirent: den, der er fysisk til stede, og som kontakter en anden, der ikke fysisk er til stede med henblik på

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Brugen af personoplysninger

Brugen af personoplysninger Gode råd om Brugen af personoplysninger Kend reglerne for håndtering af personlige oplysninger om medarbejderne! Udgivet af Dansk Handel & Service Brugen af personoplysninger 2006 Gode råd om Brugen af

Læs mere

Fra hjertet. Arv og gaver forlænger livet

Fra hjertet. Arv og gaver forlænger livet Fra hjertet Arv og gaver forlænger livet 40 års fremskridt i forskning i hjertekarsygdomme Et stærkt engagement for at redde liv Arv og gaver gør en forskel Bekæmpelse af hjertekarsygdomme - nu og i fremtiden

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

Journalist Peter Hougesen TV2, Rugårdsvej 25 5100 Odense C. Ringkjøbing Amtskommune - afslag på aktindsigt i afregninger til praktiserende læger.

Journalist Peter Hougesen TV2, Rugårdsvej 25 5100 Odense C. Ringkjøbing Amtskommune - afslag på aktindsigt i afregninger til praktiserende læger. Journalist Peter Hougesen TV2, Rugårdsvej 25 5100 Odense C 23-08- 05 Ringkjøbing Amtskommune - afslag på aktindsigt i afregninger til praktiserende læger. I mail af 10. maj 2005 har De klaget til Statsamtet

Læs mere

Guidelines for hvordan patientforeninger kan samarbejde med medicinalindustrien og hjælpemiddelproducenter

Guidelines for hvordan patientforeninger kan samarbejde med medicinalindustrien og hjælpemiddelproducenter Guidelines for hvordan patientforeninger kan samarbejde med medicinalindustrien og hjælpemiddelproducenter gældende fra 1. januar 2009 Formålet med disse guidelines er at hjælpe patientforeninger med at

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Modul 6 E13 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Region Hovedstadens Psykiatri

Region Hovedstadens Psykiatri Januar 2012 Region Hovedstadens Psykiatri en kort orientering til patienter og pårørende Region Hovedstadens Psykiatri er Danmarks største psykiatriske hospital. Vi leverer regionens ydelser på psykiatriområdet

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0369 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0369 Bilag 4 Offentligt 2012 KOM (2012) 0369 Bilag 4 Offentligt Sundhedsudvalget En gennemgang af akutforsøg i Danmark uden samtykke fra patienten fra 2006 til 2013 med et forslag, der skal sikre individets ret til frit valg

Læs mere

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - juridiske og praktiske udfordringer DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2015 Flytningen til et passende botilbud skal medføre en klar

Læs mere

Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse. Udredningen foregår på

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte -et tiltag mhp. at optimere tidlig diagnostik og behandling af tuberkulose i socialt udsatte grupper i Københavnsområdet. Styregruppe: Tuberkulose

Læs mere

Kapitel 9 Tavshedspligt, videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger m.v.

Kapitel 9 Tavshedspligt, videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger m.v. LBK nr 913 af 13/07/2010 Gældende (Sundhedsloven) Offentliggørelsesdato: 15-07-2010 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Senere ændringer til forskriften LOV nr 1546 af 21/12/2010 2 LOV nr 327 af 18/04/2011

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Indholdsfortegnelse... 2. Forord... 3. Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3. Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4

Indholdsfortegnelse... 2. Forord... 3. Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3. Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3 Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4 Hvornår udføres ægdonation... 4 Samtale... 4 Venteliste... 5 Aktivliste...

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 314 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 314 Offentligt Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 314 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 23. februar 2015 Kontor: Sikkerheds-

Læs mere

Et videnskabeligt forsøg med anastrozol eller letrozol til patienter med brystkræft.

Et videnskabeligt forsøg med anastrozol eller letrozol til patienter med brystkræft. Deltagerinformation Protokol inkl. Protokoltillæg 1 nr. CFEM345D2411 dateret 26-jan-2006. Et videnskabeligt forsøg med anastrozol eller letrozol til patienter med brystkræft. De Videnskabsetiske Komiteér

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Loven indebærer ændringer i både persondataloven 4 og tv-overvågningsloven

Loven indebærer ændringer i både persondataloven 4 og tv-overvågningsloven Til samtlige kommuner, regioner og ministerier (underliggende myndigheder og institutioner bedes venligst orienteret) 28. juni 2007 Orientering til offentlige myndigheder om de nye regler i persondataloven

Læs mere

O:\Indenrigs- og Sundheds-\Særtryk\537821\Dokumenter\537821.fm 06-07-05 11:51 k04 SJ. Sundhedsloven

O:\Indenrigs- og Sundheds-\Særtryk\537821\Dokumenter\537821.fm 06-07-05 11:51 k04 SJ. Sundhedsloven Lov nr. 546 af 24. juni 2005 Sundhedsloven VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Afsnit I Sundhedsvæsenet

Læs mere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere regler om, i hvilke tilfælde en forvaltningsmyndighed

Læs mere

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft...

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Æggestokkræft rammer kun få, men opdages af færre i tide. Folderen her fortæller dig, hvad du skal være opmærksom på. Lyt til,

Læs mere

Faglig konsulent: Mickey Gjerris, lektor i bioetik og medlem af Det Etiske Råd.

Faglig konsulent: Mickey Gjerris, lektor i bioetik og medlem af Det Etiske Råd. PLANLÆGNINGSGRUPPE Arne Ørtved, Grundtvigsk Forums Folkeoplysningsudvalg. Henrik Christensen, Dansk Friskoleforening. Ole Borgå, Efterskoleforeningen. Christian Schultz, Husholdnings- og Håndarbejdsskolerne.

Læs mere

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. november 2008. 2. udkast (Ændringsforslag fra skatteministeren) Betænkning. over

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. november 2008. 2. udkast (Ændringsforslag fra skatteministeren) Betænkning. over Til lovforslag nr. L 41 Folketinget 2008-09 Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. november 2008 2. udkast (Ændringsforslag fra skatteministeren) Betænkning over Forslag til lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 7. februar 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 7. februar 2005 Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 138 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 7. februar 2005 KOMITÉSAG Til underretning

Læs mere

Bloddonor. kom godt i gang

Bloddonor. kom godt i gang Bloddonor kom godt i gang Kom godt i gang Selvom der ikke er mangel på blod i Danmark, er der faktisk brug for cirka 25.000 nye donorer hvert år, til at erstatte dem, der må stoppe som donorer. Derfor

Læs mere

Love. Sundhedsloven afsnit III. Patienters retsstilling 2-11. Sundhedsloven afsnit IV. Transplantation 11-12

Love. Sundhedsloven afsnit III. Patienters retsstilling 2-11. Sundhedsloven afsnit IV. Transplantation 11-12 Love Indholdsfortegnelse: side Sundhedsloven afsnit III. Patienters retsstilling 2-11 Sundhedsloven afsnit IV. Transplantation 11-12 Sundhedsloven afsnit XIII. Ligsyn og obduktion m.v. 12-16 Bek. om dødens

Læs mere

PERSONALE RETNINGSLINJER FOR VIDEOOVERVÅGNING

PERSONALE RETNINGSLINJER FOR VIDEOOVERVÅGNING Risikostyring - tag vare på dit, mit og vores - og på dig selv og os PERSONALE RETNINGSLINJER FOR VIDEOOVERVÅGNING 1 Definition Ved videoovervågning forstås vedvarende eller periodisk gentagen overvågning

Læs mere

Behandling af børn med bevægeapparats-klager i Svendborgprojektet - en tre årig undersøgelse.

Behandling af børn med bevægeapparats-klager i Svendborgprojektet - en tre årig undersøgelse. Svendborg, den 28.11.2011 Til elever og forældre Behandling af børn med bevægeapparats-klager i Svendborgprojektet - en tre årig undersøgelse. Vi skriver til jer for at spørge, om I vil deltage i et projekt

Læs mere

Resultater af tilsyn med regioner 2011-2012

Resultater af tilsyn med regioner 2011-2012 Resultater af tilsyn med regioner 2011-2012 Statens Arkiver gennemførte i perioden november 2011 juni 2012 et tilsyn med regionerne, de videnskabsetiske komiteer, trafikselskaberne og regionernes institutioner

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark

Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Referat Kræftens Bekæmpelse Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Referat af møde den 26. juni 2009 Juli 2009 1 Referat af møde om status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Fredag

Læs mere

Trekkeis.dk. Ordinær Generalforsamling 23-02-2013. Referat. Kim Ursin overtog posten som ansvarshavende redaktør og layouter efter Stefan.

Trekkeis.dk. Ordinær Generalforsamling 23-02-2013. Referat. Kim Ursin overtog posten som ansvarshavende redaktør og layouter efter Stefan. Trekkeis.dk Ordinær Generalforsamling 23-02-2013 Referat 1.Valg af dirigent, referent og 2 stemmetællere: Dirigent: Susanne B. Thomsen. Referent: Tonny N Jensen Stemmetællere Michael S Muller og Morten

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

Vejledning om sygeplejerskers tilknytning til medicovirksomheder

Vejledning om sygeplejerskers tilknytning til medicovirksomheder UDKAST Vejledning om sygeplejerskers tilknytning til medicovirksomheder Indhold 1 Indledning... 2 2 Reglerne... 2 2.1 Anmeldelses- og tilladelsesordningen... 2 2.2 Hvilke medicovirksomheder er omfattet?...

Læs mere

It og Sundhed uddannelsen. Sundhed kræver IT

It og Sundhed uddannelsen. Sundhed kræver IT It og Sundhed uddannelsen Sundhed kræver IT Vi ved, det er muligt at udvikle et samlet system, der kan lette behandlernes arbejdsgange, øge sikkerheden omkring patienterne og optimere behandlingen. Det

Læs mere

Borgernes rettigheder ved anvendelse af video

Borgernes rettigheder ved anvendelse af video Borgernes rettigheder ved anvendelse af video I løbet af de seneste år er anvendelsen af video og tv blevet stadig mere udbredt på de danske veje. Video og tv anvendes i en række sammenhænge: Trafikinformation

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3096 - RIA Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3096 - RIA Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3096 - RIA Bilag 3 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Supplerende samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere