Oversigt over luvsidetilsanding og oprensninger omkring havne- og kystkonstruktioner. Juni Per Roed Jacobsen.
|
|
- Line Andersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Oversigt over luvsidetilsanding og oprensninger omkring havne- og kystkonstruktioner Juni 1999 Klient Klients kontaktperson Kystinspektoratet Per Roed Jacobsen Projekt Projekt Nr. Luvsidetilsanding i Danmark Forfattere Dato Claus Pedersen Karsten Mangor Godkendt af 7. juni 1999 Karsten Mangor Rapport CLP/KM KM KM 7/6/99 Revision Beskrivelse Udført Kontrol Godk. Dato Nøgleord Klassifikation Danske havne Luvsidetilsandinger Klapning Åben Intern Tilhører klienten
2 i INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INTRODUKTION OVERSIGT OVER LOKALITETER SJÆLLANDS NORDKYST ØVRIGE SJÆLLAND, LOLLAND & FALSTER OG BORNHOLM JYLLANDS ØSTKYST, FYN & SAMSØ JYLLANDS VESTKYST AKTUELLE TILTAG APPENDIX A: Klaptilladelser, Gilleleje Havn af 6. august 1990 og 22. december 1994
3 1-1 1 INTRODUKTION Efter aftale med Kystinspektoratet (KI) har Dansk Hydraulisk Institut (DHI) udarbejdet en liste over lokaliteter, hvor DHI har været involveret i kystundersøgelser i forbindelse med konstruktioner, som griber ind i den lokale sedimentbalance. For hver lokalitet er kort angivet reference til DHI-rapport samt et resumé af sedimentbalance, transportkapaciteter, oprensningsmængder i sejlrender etc., hvor dette er tilgængeligt i rapporten. Der er ikke indført nogen egentlig bagatel-grænse for, hvad der er medtaget i listen. Hvis reelle/potentielle problemer har været af tilstrækkelig omfang til at afstedkomme et projekt, er de medtaget i listen. I de indre farvande er transportraterne generelt væsentligt lavere end for eksempel på Vestkysten, og dermed er tidsskalaen for potentielle morfologiske ændringer også væsentlig længere. Oversigten og gennemgangen er delt op i geografiske zoner. For fuldstændighedens skyld er også medtaget enkelte eksempler, hvor der er udført forundersøgelser til eventuelle konstruktioner, men hvor disse ikke er realiseret. Disse undersøgelser vil typisk indeholde et estimat af transportrater og en vurdering af evt. konstruktioners indflydelse.
4 2-1 2 OVERSIGT OVER LOKALITETER Efterfølgende findes en liste over de lokaliteter, der er registreret og kort omhandlet i de efterfølgende kapitler. Lokaliteterne er endvidere vist på oversigtskortet i Fig Fig 2.1 Oversigtskort med position af lokaliteterne indikeret.
5 2-2 Sjællands Nordkyst 1 Hundested Havn 2 Liseleje Bølgebryder 3 Tisvildeleje Bølgebryder 4 Rågeleje Bølgebryder 5 Gilleleje Havn 6 Hornbæk Havn 7 Helsingør Nordhavn Øvrige Sjælland, Lolland & Falster og Bornholm 8 Nivå Strandpark / Sletten Havn 9 Rungsted Havn 10 Vedbæk Havn 11 Charlottenlund Søbad 12 Hellerup Havn 13 Dragør Lystbådehavn 14 Avedøre Holme 15 Køge Bugt Strandpark 16 Køge Havn 17 Rødvig Havn 18 Gedser Havn 19 Rødby Havn 20 Stigsnæsværket 21 Korsør 22 Sprogø 23 Odden Færgehavn 24 Rønne Jyllands Østkyst, Fyn & Samsø 25 Risinge 26 Knudshoved Færgehavn 27 Mommark Skudehavn 28 Assens Sukkerfabrik 29 Ballen Havn 30 Århus Havn 31 Studstrupværket 32 Katholm 33 Grenaa Lystbådehavn 34 Frederikshavn Havn 35 Skagen Odde Jyllands Vestkyst 36 Gl. Skagen/Hirtshals Havn 37 Hanstholm Havn 38 Thorsminde 39 Grådyb
6 3-1 3 SJÆLLANDS NORDKYST Set i forhold til de indre danske farvande er Sjællands Nordkyst relativt udsat for bølgeaktivitet, og erosionsproblemerne er betydelige. Kystbeskyttelse strækker sig langt tilbage i tiden, og store dele af kysten fra Hundested til Helsingør er i dag beskyttet i mere eller mindre grad. Efterfølgende findes en kort gennemgang af de større konstruktioners indflydelse på sedimenttransporten og kystens stabilitetsforhold. Udover disse større enkeltkonstruktioner er som nævnt store dele af kysten mellem Hundested og Helsingør beskyttet med forskellige konstruktioner varierende fra skræntfodsbeskyttelse over høfder til bølgebrydere i alle tænkelig kombinationer. Disse konstruktioners indflydelse på sedimentbudget og kystens generelle stabilitet er ikke medtaget i nærværende oversigt over enkeltkonstruktioner. 1. Hundested Havn HSS og DHI (76-767) for Fællesudvalget for kystpleje og kystsikring på Nordkysten: Nordkysten, Kystpleje og Kystsikring, 1978 og Havnens historie strækker sig tilbage til Havnen var oprindelig bygget som en ø-havn, netop for at undgå sedimentation og læsideerosion. Ø-havnskonceptet virkede ikke efter hensigten, idet havnen led under sedimentation og tilsanding i området mellem havnen og land. Havnen blev således hurtigt landfast. Siden da er havnen udvidet adskillige gange. Trods udbygningerne har sedimentation altid været et gennemgående problem. På basis af pejleplaner er aflejringsmængden i et trekantsområde nord for havnen beregnet til m 3 i perioden , altså gennemsnitligt ca m 3 per år. I en årrække frem til 1967 var der kun mindre sedimentationsproblemer, fordi det sand, der blev ført ud langs den nordlige ydermole ved nordlig storm, blev ført retur igen af den kraftige udadgående strøm i fjordmundingen efterfølgende stormen. Efter opførelse af ny færgehavn i 1967 syd for den oprindelige havn, har der måttet oprenses m 3 i havneindsejlingen hvert andet år. Dette skyldes, at den omtalte nordlige strøm blev flyttet bort fra havnemundingen af den nye havn. 2. Liseleje Bølgebryder HSS og DHI (76-767) for Fællesudvalget for kystpleje og Kystsikring på nordkysten: Nordkysten, Kystpleje og Kystsikring, 1978 og 1984.
7 3-2 HSS for Hyllingebjerg-Liseleje Kystlaug: Samordnet kystbeskyttelse og pleje projektforslag, COWI/DHI/Hasløv & Kjærsgaard for Teknik & Miljø i Frederiksborg Amt: Hyllingebjerg-Liseleje Kystbeskyttelsesprojekt, Liseleje-bølgebryderen blev anlagt i 1912, længde ca. 82 m parallelt med kystlinien plus en ca. 30 m forlængelse skråt ud fra kysten i den østlige ende, afstand fra oprindelige kystlinie ca. 75 m. For nylig gennemgribende repareret. Bølgebryderen blev opført som læmole for de lokale fiskere, men bølgebryderen blev hurtigt landfast, idet der dannedes en tombolo. Efter tombolodannelsen udvikledes en 200 til 300 m lang luvsidetilsanding, som de sidste mange år har været stabil. Øst for bølgebryderen udvikler læsideerosionen sig til stadighed. Der var således i 1967 tydelig erosion over en strækning af ca. 2,5 km øst for bølgebryderen. Størstedelen af denne erosion er dog nok falsk læsideerosion, idet dette område ikke er beskyttet og i øvrigt består af marine aflejringer. I foråret/sommeren 1999 er et større kystpleje- og kystbeskyttelsesprojekt på en strækning af ca. 4 km øst for Liseleje-bølgebryderen færdiggjort. Projektet består af en serie relativt store bølgebrydere, af samme størrelse som den oprindelige Liselejebølgebryder, af i alt m 3 strandfodring samt en del nye skræntfodsbeskyttelser. 3. Tisvildeleje Bølgebryder HSS og Geoteknisk Institut med input fra DHI (7406) for Frederiksborg Amtskommune: Kystbeskyttelse på strækningen Tisvildeleje til Heatherhill HSS og DHI (76-767) for Fællesudvalget for kystpleje og kystsikring på nordkysten: Nordkysten, Kystpleje og kystsikring, 1978 og Tisvildeleje-bølgebryderen blev anlagt omkring 1905, længde ca. 75 m, afstand fra den daværende kystlinie ca. 80 m. Bølgebryderen har en langstrakt s-facon. Bølgebryderen blev forholdsvis hurtigt forbundet til kysten ved tombolodannelse og der har udviklet sig en luvsideaflejring på vestsiden over en strækning på ca. 300 m. Bølgebryderen er for nylig istandsat. Der er en tydelig læsideerosion over en forholdsvis kort strækning på østsiden. Udviklingen af læsideerosionen er dog til dels imødegået af en omfattende successiv udvidelse af kystbeskyttelse mod øst til en afstand af ca. 2,7 km fra bølgebryderen i form af kraftig skræntfodsbeskyttelse og høfdegrupper.
8 Rågeleje Bølgebryder HSS og Geoteknisk Institut med input fra DHI (7406) for Frederiksborg Amtskommune: Kystbeskyttelse på strækningen Tisvildeleje til Heatherhill HSS og DHI (76-767) for Fællesudvalget for kystpleje og kystsikring på nordkysten: Nordkysten, Kystpleje og kystsikring, 1978 og Der blev nogenlunde samtidigt bygget en bølgebryder ved Rågeleje med omtrent samme dimensioner og virkninger som beskrevet i Tisvildeleje; denne er dog ikke vedligeholdt og er i dag eroderet ned til ca. daglig vande. Den har dog stadig en stabiliserende virkning på kysten mod vest. 5. Gilleleje Havn HSS og DHI (76-767?) for Fællesudvalget for kystpleje og kystsikring på nordkysten: Nordkysten, Kystpleje og kystsikring, DHI (6454) for Gilleleje Havnelaug: Gilleleje Vesthavn. Kysttekniske Undersøgelser. Analyser af Nuværende og Fremtidige Sedimentbudgetter, Gilleleje Havns historie strækker sig tilbage til 1818 med opførelsen af en 60 m lang stenmole. Havnen er siden ombygget og tilbygget over mange omgange med den største udbygning foretaget i Netto transporten på lokaliteten er relativ stor for området, skønnet til m 3 /år i østlig retning. Luvsidetilsandingen vest for havnen strækker sig over en forholdsvis kort afstand, kun ca. 500 m mod vest grundet meget skråt indfaldende bølger. Det totale volumen i luvsidetilsandingen er derfor relativt lille. De 500 m udstrækning af luvsidetilsandingen skal ses i forhold til en udstrækning af havnen af ca. 450 m fra den oprindelige kystlinie Stranden i tilsandingsområdet er præget af ral. Et skønnet gennemsnitligt sedimentbudget for området over de senere år er opgivet nedenfor: Tilført sediment fra vest Oprenses i havneindsejling Afgravning på veststrand, tværtab, afblæsning m.v. Materiale der passerer havnen m 3 /år m 3 /år m 3 /år m 3 /år Der foregår altså en væsentlig transport på revlesystemer forbi havnen. Den forholdsvis store sandmængde som passerer havnen aflejres i et revle/banke område øst for havnen over en strækning langs kysten af ca. 1 km, og kommer således kun kysten nedstrøms for dette område delvis tilgode. Kysten øst for bankeområdet lider således stadig af sandmangel.
9 3-4 Der har inden for de sidste 10 år været store planer om udvidelse af Gilleleje havn, men disse planer er skrinlagt. DHI og Carl Bro rådgiver i øjeblikket kommunen/havnen vedrørende klapning af sand i området øst for havnen. Det største problem i denne sammenhæng er modstand fra grundejerne umiddelbart øst for havnen mod at få en bredere strand ud for deres grunde. 6. Hornbæk Havn HSS og DHI (76-767) for Fællesudvalget for kystpleje og kystsikring på nordkysten: Nordkysten, Kystpleje og kystsikring, 1978 og DHI (5727) rapport for Dansk Geoteknik: Hornbæk Havn, Ny østmole. Notat vedrørende Sedimentationsforhold DHI (7768) rapport for COWI: Hornbæk Havn, Vurdering af sedimentbalance DHI (7575) rapport til Hornbæk Havneråd, vurdering af reparationsforslag for Vestre Ydermole, Hornbæk Havn, 1994 Hornbæk Havns historie strækker sig tilbage til 1820, hvor der blev opført en kort læmole. Grundet tilsanding bag denne blev havnen løbende udbygget med bl.a. læmole og en lang sandfanger. Tilsandingen vest for denne udviklede sig imidlertid stort set i takt med udbygningen, som blev tilendebragt i Trods den lange sandfanger, var der således en væsentlig transport af sand forbi denne. Dette sand aflejredes for størstedelens vedkommende i indsejlingsområdet, hvor der var læ for de fremherskende bølger. Sådan var situationen indtil 1987, hvor der blev opført en ny østmole, således at havnen fik en strømlinet facon med en relativt smal indsejling. Indtil 1987 blev der i gennemsnit oprenset ca m 3 per år. Efter opførelsen af den nye østmole reduceredes den gennemsnitlige oprensning til ca m 3 per år. I 1995 blev sandfangeren ombygget til en egentlig strømlinet ydermole. Tilsandingen ved Hornbæk havn har en længde af ca. 800 m og der er, i lighed med forholdene ved Gilleleje, et stort grundt aflejringsområde øst for havnen. Den årlige tilførsel til Hornbæk området er skønnet ved forskellige metoder, herunder ud fra beregnede erosionsmængder langs kysten og ved beregning af tilsandingsmængder ved sandfangeren i årene umiddelbart efter, at denne blev udbygget. Der er en del variationer i resultaterne, men det vurderes at den gennemsnitlige tilførsel til området er af størrelsesordenen m 3 per år. Der har været afgravet en del sand fra veststranden. De afgravede mængder er opgjort til m 3 per år for perioden 1978 til 92, men mængden steg til m 3 per år i perioden 1993 til 95, men inden for de sidste par år er denne afgravning ophørt.
10 3-5 Der er inden for de seneste år tilført en del sand i form af strandfodring i henhold til projekt udført af COWI. Dette projekt indeholdt ligeledes installation af et kystdræn vest for havnen, men dette skønnes ikke at have nævneværdig indflydelse på sedimentbudgettet. For nærværende er sedimentbalancen ved Hornbæk havn, som følger: Tilføres m 3 per år Oprenses m 3 per år Overføres til kysten øst for havnen m 3 per år Afblæsning, tværtab m 3 per år Passerer havnen m 3 per år 7. Helsingør Nordhavn HSS og DHI (76-767?) for Fællesudvalget for kystpleje og kystsikring på nordkysten: Nordkysten, Kystpleje og kystsikring, g Vandbygningsinstituttet (DHI): Rapport vedrørende Materialvandring på Lappegrunden Helsingør Nordhavn er bygget i 2 primære faser i og Transportforholdene i området afviger fra den typiske littoraltransport grundet beliggenheden ved Øresunds munding. Strømforholdene på dybere vand spiller en væsentlig rolle og er ikke styret af bølgerne. En væsentlig del af sedimentet tilført området forlader kystzonen og aflejres på Lappegrunden og Blokhus grund. Det ligger uden for dette projekts rammer at beskrive dette i detaljer. I perioden blev luvsideaflejringen umiddelbart nordvest for Nordhavnen opmålt til 35 m. Kysten var rykket frem til en afstand op til 320 m fra havnen, men bortset fra området helt tæt på havnen var profilet på dybere vand forstejlet, så nettotilsandingen var lille. Dette forhold har ikke ændret sig nævneværdigt siden. Disse specielle aflejringsforhold formodes at skyldes de specielle strømforhold efter Nordhavnens bygning.
11 4-1 4 ØVRIGE SJÆLLAND, LOLLAND & FALSTER OG BORNHOLM Det øvrige Sjælland (udover Sjællands Nordkyst) er generelt relativt beskyttet mod bølger på grund af farvandenes begrænsede udstrækning, og transportraterne er følgelig langt mindre. Tidsskalaen og størrelsesordenen for erosion/aflejring er således anderledes, men eventuelle problemer associeret hermed ikke nødvendigvis ubetydelige. Efterfølgende findes en kort gennemgang af de mere betydende eksempler, hvor DHI har været involveret i kysttekniske undersøgelser. 8. Nivå Strandpark / Sletten Havn DHI (77-843) for Karlebo Kommune: Nivå Strandpark, Kystteknisk Rapport. Slutrapport Netto sedimenttransporten er nordgående og i middel skønnet til m 3 /år umiddelbart syd for Nivå bugt. Den gennemsnitlige tilsanding af sejlrenden til Sletten Havn er beregnet til ca m 3 /år. Den oprensede mængde er ukendt. 9. Rungsted Havn DHI (5640) for Hørsholm Kommune: Rungsted Sydstrand. Kysttekniske Undersøgelser HS&S, Ib Andersen Juul Møller, DHI (7018) for Hørsholm Kommune: Rungsted Badestrand. Projektforslag Nettotransporten af sediment ved Rungsted Havn er nordgående og skønnet til ca m 3 /år, fordelt på ca m 3 /år sydgående og ca m 3 /år nordgående. Luvsideaflejringen syd for Rungsted havn fra havnens opførelse i 1973 til 1986 udgjorde ca m 3. Luvsidetilsandingen foregår hovedsagelig på revlen et stykke fra kysten, hvilket skal ses i sammenhæng med transportens sammenhæng med vandstanden, hvor den nordgående transport primært foregår på revler ved lavvande. Dette har ført til delvis afsnøring af et lavvandet område i hjørnet syd for havnen. I området øst for havnen langs østmolen har tilsandingen været større med reduktion i vanddybderne på 1 1½ m. Den yderste revle har udviklet sig op langs østmolen. Aflejringen her er estimeret til m 3 i perioden 1973 til 86. Sedimentationen i sejlrenden er steget efterhånden som revlen voksede op langs østmolen og begyndte at føde sejlrenden med sediment. Oprensning startede med små 1000 m 3 /år i 1978 og var steget til ca m 3 /år i 1986.
12 Vedbæk Havn DHI (5760) for Søllerød Kommune: Vedbæk Havn. Lokalplan 32, Kysttekniske Undersøgelser Netto sedimenttransporten er i middel skønnet til m 3 /år i nordgående retning. Ca m 3 /år aflejres syd for havnen, mens resten passerer uden om havnen og giver anledning til revledannelse og tilsanding ved havneindsejlingen. Den oprensede mængde er ukendt. 11. Charlottenlund Søbad DHI (7314) for Charlottenlund Søbad: Kystteknisk analyse af aflejringsforhold for sand og tang, samt forslag til afhjælpende foranstaltninger Søbaddet ligger på vanddybder fra ca. 1 til 2,5 m og består af en nord- og en sydmole udført som stenkastningsmoler samt en række pælebroer. Den bagvedliggende kyst er tildels beskyttet af spunsvægge af træ med foranliggende stenkastninger. Bunden er generelt sandet, og fra ca. 1-1,5 m vanddybde og udefter til ca. 5 m vanddybde findes ålegræs. Søbadet har givet anledning til nogen sedimentation, specielt mellem nordmolen og land samt i bassinet mellem molerne. I perioden er tilsandingen vurderet til m 3, hvortil kommer en skønnet oprenset mængde på 1200 m 3. Ca. 75% af det tilførte materiale påregnes at stamme nordfra. 12. Hellerup Havn DHI (76-783) for Københavns Havnevæsen og Gentofte Kommune: Færgehavn Nord udbygningens indflydelse på aflejringsforholdene ved Hellerup Havn Hellerup havn er tildels afskærmet for bølger fra sydlige og sydøstlige retninger af Tuborg Havn og Færgehavn Nord. Dette resulterer i en netto sydgående sedimenttransport. Materialeomsætningen i kystzonen er vurderet til ikke at overskride m 3 /år. Kysten nord for Hellerup Havn er for en stor dels vedkommende beskyttet af lodrette parallelværker, visse steder suppleret med mindre høfder. Her findes ofte en smal stenet strand med aflejringer af skaller og tang. Umiddelbart nord for Hellerup Havn
13 4-3 findes en relativt kort luvside aflejring op mod Hellerup Havns nordmole. Hellerup Havn ligger indbygget i kysten, og nordmolens orientering følger tildels kysten og rager således ikke langt ud på tværs af kysten. Lævirkningen og den blokerende effekt af molen er derfor begrænset. Stranden er vokset ud langs nordmolen, og sedimentet passerer molen og aflejres tildels i havnens sejlrende. Sejlrenden ind til Hellerup Havn er 2,5 m dyb og 110 m bred. I perioden 1972 til 1976 varierede den årlige oprensningsmængde mellem og m 3 med et gennemsnit omkring m 3 /år. Kysten syd for Hellerup Havn er beskyttet af lodrette parallelværker. Effekten på tilsandingen af sejlrenden ved forøget skyggevirkning for bølger som en følge af udbygning af Færgehavn Nord er vurderet. 13. Dragør Lystbådehavn DHI (78-926) for Dragør Kommune: Tilsandingsproblemer i sejlrenden til Dragør Lystbådehavn Dragør Lystbådehavn ligger klemt inde mellem Fortet og Færgehavnen. Det samlede anlæg omfattende Fortet, Lystbådehavnen og Færgehavnen ligger fremskudt ud i Øresund, og der foregår en væsentlig drejning af kysten. Dette bevirker, at den bølgegenererede transportkapacitet, som er estimeret til m 3 /år i NE-gående retning ud for Fortet er faldende nordpå. Strømforholdene i området er komplicerede, og der foregår en væsentlig strømgenereret transport på flakket ud for Lystbådehavnen. Denne er skønnet til ca m 3 /år i sydlig retning. Kystområdet sydvest for Fortet er præget af skiftende sandbanker (sandklapper) med en betydelig transport og omlejring. Området har historisk været under opfyldning, og baseret på historisk information er aflejringen der har ført til udbygning af strandområdet i perioden 1900 til 1972 skønnet til m 3, hvortil skal lægges aflejringen som er gået til opbygning af banker, etc. Der foregår en væsentlig transport på de lave vanddybder op langs Fortets østside, og en del af denne transport opfanges i sejlrenden til lystbådehavnen. Oprensningsmængden fra sejlrenden var i m 3, men skønnes at være større i gennemsnit. 14. Avedøre Holme DHI (5014) for Elkraft: Avedøre Holme. Sedimenttransport
14 4-4 DHI (5120/1) for Elkraft: Revurdering af kysttekniske forhold for kraftværk på Avedøre Holme Avedøre Holme blev bygget ud i et revlesystem og blokerede den langsgående transport, hvorved der opstod et luvside tilsandingsområde øst for det inddæmmede område. Dette område er sidenhen inddraget i Køge Bugt Strandpark anlægget, og Brøndby Havn er nu placeret op mod Avedøre Holme. 15. Køge Bugt Strandpark DHI (73-619) for I/S Køge Bugt Strandpark: Køge Bugt, Bølgerefraktion DHI udførte bølgesimuleringer og andre kysttekniske analyser i forbindelse med planlægningen af Køge Bugt Strandpark. Bygningen af strandparken pågik i perioden 1975 til Dette medførte omfattende ændringer af de lokale kysttekniske forhold i projektområdet i form af opbygning af nye strande på de eksisterende barriereøer samt bygning af lystbådehavne og større høfder, men det store anlæg er så veltilpasset i den naturlige morfologi i området, at der ikke er forekommet negative følgevirkninger for nabostrækningerne. 16. Køge Havn DHI (7139) for Elkraft: Køge Havn og Askeplads. Kystteknisk vurdering DHI (77-850) og HSS for Køge og Vallø Kommuner: Kystplanlægning, Basisrapport, 2 bind Køge Havn er udbygget til så dybt vand, at den blokerer hele den kystnære transport af sediment. Køge Havn og Køge Lystbådehavn nord herfor ligger i bunden af Køge Bugt, hvor kystens orientering drejer skarpt. Dette fører til, at netto langstransporten af sediment, som syd for Køge Havn er estimeret til m 3 /år i nordgående retning, falder til praktisk taget nul nord for havnen. Havnens blokering af langstransporten giver således ikke anledning til erosionsproblemer nord for havnen. Sejlrenden er praktisk taget fri for sedimentation, men der pågår luvsidetilsanding over et stort område syd for havnen. Denne tilsanding foregår ved opgrunding snarere end ved kystlinieudrykning. 17. Rødvig Havn
15 4-5 DHI (50-186) for Sigurd Brandt: Rødvig Fiskerihavn. Udvidelse af landareal, kystteknisk vurdering Havnens historie strækker sig tilbage til , hvor det der i dag er lystbådehavnen blev anlagt. I 1943 indviedes fiskerihavnen i tilknytning til den nuværende lystbådehavn, og i 1974 blev fiskerihavnen udvidet. Havnen har givet anledning til nogen læ-effekt umiddelbart vest for havnen, hvor kysten meget tæt på havnen, dog lokalt, er rykket frem. Længere mod syd er der tegn på erosion. Havnen har reduceret en sydvestlig transport af sand ind i Bugten sydvest for Rødvig. Den østlige mole ligger i forlængelse af kysten nord for havnen, og luvsidetilsandingen er begrænset, hvilket skyldes høfder langs kysten nord for havnen. Der oprenses i størrelsesordenen 1000 m 3 /år fra indsejlingen til havnen. 18. Gedser Havn DHI (7709) for DSB Bane: Gedser Havn. Sedimentundersøgelser Gedser Havn strækker sig tilbage før 1887, med udbygning af den nuværende vestmole i Havnen er beliggende på det sydvestlige hjørne af den nordsydgående Gedser halvø. Havnen ligger ud til Kroghage Dyb, der løber langs kysten fra Kroghage Pynt 400 m vest fra havnen til Gedser Odde 3 km sydøst for Gedser Havn og fortsætter videre mod sydøst langs Gedser Landrev. Strømmen i Kroghage Dyb, specielt i den vestlige ende ved havnen, kan være ganske kraftig. Der findes en luvsideaflejring øst for havnen, som strækker sig m mod sydøst. Aflejringen består af blandet sand og ral. Kysten længere mod øst er delvist beskyttet af varierende konstruktioner. Baseret på sammenligninger af kort og luftfotos er aflejringsmængden tæt på havnen, som kan registreres som kystfremrykning, skønnet til ca. 600 m 3 /år. Hertil kommer aflejring på dybere vand langs østmolen, som baseret på pejleplaner er skønnet til 260 m 3 /år i perioden Hertil kommer tab til afblæsning, tab til dybt vand, sandindvinding etc., så det samlede tilførte volumen skønnes til m 3 /år i perioden Der pågår en væsentlig oprensning i havnebassiner og sejlrende, men dette sediment antages primært at blive tilført fra vest med den kraftige strøm i Kroghage Dyb, og kan således ikke tilskrives normale, bølgedrevne kystprocesser. Tilførslen af sediment til havnebassiner og sejlrender via de bølgedrevne processer fra øst skønnes til ca m 3 /år i forhold til årlige oprensningsmængder på ca m 3 i havnebassiner og m 3 i et reservoir beliggende i den vestlige side af Rødsand Rende umiddelbart syd for havneindsejlingen. 19. Rødby Havn
16 4-6 DHI ( ) for COWI/Lahmeyer: Impact West of the Darss Sill from the Permanent Structure: Phase II, Coastal Morphology: Baseline Study, Model Set-up and Coastal Impact Undersøgelser i forbindelse med landtilslutning af en fast forbindelse inkluderer en gennemgang af forholdene omkring Rødby Havn. Transporten på Lollands sydvest vendte kyst er netto østgående, og dette har medført en luvside aflejring vest for Rødby Havn og generel mangel på sand øst for havnen. I perioden til 1993 er der noteret oprensninger i sejlrende og sand reservoir på i alt m 3, svarende til m 3 /år i gennemsnit. Under antagelse af at luvsideaflejringen er stabil, kan dette tages som et estimat på nettotransporten fra vest. 20. Stigsnæsværket DHI (5893) for ELKRAFT: Stigsnæsværket. Kysttekniske undersøgelser DHI ( ) for COWI: Stigsnæs Innovators. Havn ved Stigsnæs, The Baltic Gate. Teknisk Notat Stigsnæsværket er, som navnet indikerer, placeret på Stigsnæs, det sydvestlige hjørne af Sjælland. Værket omfatter adskillige store kystanlæg, herunder oliepier, kulhavn, askedepot og moler i forbindelse med kølevandsindtag. Syd for værket og grænsende op til det ligger Kuwait Petroleums raffinaderi med oliepier, og ca. 300 m mod nord ligger en færgehavn. Opførelsen af anlæggene blev påbegyndt i Raffinaderiet dækker et område på næsset, hvor kystorienteringen ændres radikalt fra at være SSØ - NNW i den nordlige del til næsten Ø - W i den sydlige del. Før opførelsen af anlæggene medførte dette med de fremherskende bølgeforhold i området en netto nordgående transport i den nordlige del og en netto østgående transport i den sydlige del af området, med deraf følgende erosion af næsset. Størstedelen af kysten ud for anlæggene er i dag beskyttet, og transporten forbi anlæggene i kystzonen er blokeret. Sydøst for anlæggene, hvor kystbeskyttelsen ophører, har kunnet konstateres en forøget erosion. Dette kan tilskrives beskyttelsen af de tidligere eroderende klinter og den heraf manglende tilførsel af materiale til kystzonen ud for raffinaderiet. Nord for Stigsnæsværket og op mod færgehavnen var transporten oprindelig nordgående, og der var dannet en lille luvsideaflejring syd for færgehavnen. Opførelsen af Stigsnæsværkets kølevandsindtag har givet læ for de sydlige og sydvestlige bølger og har bevirket, at nettotransportretningen er vendt, så sandet mellem kølevandsindtaget og færgehavnen nu transporteres ned mod
17 4-7 kølevandsindtaget. Her fanges det i en bugt dannet af indfatningen til kølevandsindtaget. 21. Korsør DHI (6467)for Korsør Kommune: Korsør Have Ny Servicehavn, Hydrauliske Undersøgelser, Dec DHI (6812) for Korsør Kommune: Korsør Havn Ny Vesthavn, Indvirkning på bølgeuro ved Lystbådehavnen, vanskifte til Noret og kystudvikling syd for havnen, Marts 1992 I forbindelse med ovennævnte projekter for udvidelser af Korsør Havn udførte DHI kysttekniske analyser, herunder bl.a. historiske studier af kystudviklingen på syd for Korsør Havn. Havnen over de sidste ca. 100 år udbygget fra at være en lille havn omkring indsejlingen til Noret til den nuværende udstrækning. Havnen er således over denne periode gradvist udbygget til at dække hele den oprindelige VNV-vendte 800 m lange kyststrækning, som strakte sig fra indsejlingen til Noret til pynten ved Blinde Badstue. De hjørner der i forbindelse med disse udbygninger opstod SSV for de forskellige havneudbygninger, samlede en del sand, af hvilket en del nok tidligere ville være blevet transporteret ned langs kysten syd for havnen. Desuden har den oprindelige VNV-vendte kyststrækning, som nu er dækket af havnen og Marinaen, været under erosion, hvorved den har leveret en del sand til kysten syd for havnen. Denne sandtilførsel eksisterer ikke længere. Af ovennævnte to årsager, har udbygningen af havnen medført en forøget erosion af kysten fra Blinde Badstue og mod SØ, men der er som ovenfor nævnt ikke tale om en traditionel luvsidetilsanding. Havnen samler ikke i dag sand, idet bygningen af Marinaen engang før 1984 har elimineret det hjørne, som før dennes bygning samlede sand. 22. Sprogø I forbindelse med anlægningen af Storebæltsforbindelsen blev der udført omfattende kystanlæg på Sprogø. Af den oprindelige kyst er der således kun en del af sydkysten tilbage i sin naturtilstand. På sydkysten, SV for Fyrbakken, blev opført en lille servicehavn. Sydkysten har ralstrand med østgående transport. Der dannede sig hurtigt en luvsidetilsanding vest for havnen, og der opstod læsideerosion øst for denne. Foden af Fyrbakken blev beskyttet med en lav stenkastning. Østrevet blev beskyttet mod bølgepåvirkning fra nordlige retninger grundet vejrampen til Østbroen, hvorfor det tidligere lige rev begyndte at dreje mod nord. Denne drejning vil sandsynligvis fortsætte, indtil lagunen mellem rampen og revet er afsnøret. 23. Odden Færgehavn DHI har ikke udført officielle undersøgelser for Odden Færgehavn hvad angår tilsanding og sedimentation, men ud fra DHI s generelle kendskab til området, herunder en inspektion af luvsidetilsandingen i foråret 1999, kan det anføres, at der
18 4-8 er en luvsidetilsanding på m 3, hvilket har udviklet sig siden havnen blev bygget sidst i 1960-erne. Der er ingen bypass af sand. 24. Rønne Reference: DHI (6548) for Rønne Kommune: Kystteknisk Vurdering vedr. Opfyldning vest for Rønne Havn Generelt har Rønne medført erosion syd for havnen og aflejring nord for havnen. Specielt har en udbygningen af lystbådehavnen på den nordlige side af havnen i 1989 medført en større aflejring i det læområde langs kysten, som er dannet p.g.a. den frembyggede mole, som udvidelsen af lystbådehavnen hovedsagelig bestod af. Aflejringsmængderne er ikke kvantificeret.
19 5-1 5 JYLLANDS ØSTKYST, FYN & SAMSØ I forhold til Jyllands Vestkyst er Jyllands Østkyst og Fyn langt mindre udsat for bølgepåvirkning, og sedimenttransportraterne er generelt langt mindre. Den nordlige del af den Jyske østkyst, nord for Djursland, er dog relativt eksponeret for bølger fra Kattegat, medens kysterne længere mod syd er mere beskyttede. Efterfølgende findes en kort gennemgang af de mere betydende eksempler, hvor DHI har været involveret i kysttekniske undersøgelser. 25. Risinge DHI (78-592) for Elsam: Pladsundersøgelse Katholm/Risinge. Kysttekniske Forhold I forbindelse med pladsundersøgelser for et potentielt kraftværk er de kysttekniske forhold ved Risinge Hoved (sydøst for Kerteminde) evalueret. Grundet bølgelæ i Kerteminde Bugt forårsaget af Fyns Hoved ændres bølgeforholdene, og dermed sedimenttransport forholdene langs kysten. Analyser har vist, at nettotransporten er nordvestgående nord for Risinge Hoved og sydøstgående syd for Risinge Hoved, d.v.s. Risinge Hoved udgør et nulpunkt for nettotransporten. Transporten i hver retning antages at være lille, hvilket betyder, at den morfologiske effekt af eventuelle konstruktioner i området vil være lille. Den nordvestgående transport nord for, henholdsvis sydøstgående transport syd for Risinge Hoved antages ikke at overstige 1000 m 3 /år inden for en afstand af 3 km fra Risinge Hoved. Syd for Kerteminde Havn ses en luvsidetilsanding. 26. Knudshoved Færgehavn DHI (5202) for DSB: Jernbanefærgefart Korsør-Knudshoved. Knudshoved Færgehavn. Forslag til undersøgelser vedr. strandfodring nord for havnen og strømforhold i havneindsejlingen I forbindelse med udvidelsen af Knudshoved færgehavn blev betingelserne for etablering af en ny fremskudt sandstrand nord for en ny nordre mole undersøgt. Dette indebar en beskrivelse af de eksisterende forhold. Nord for Nyborg Strand er kysten under nedbrydning, omend denne nedbrydning er begrænset af kystsikringsanlæg. Transporten er hæmmet af kystsikringsanlæg, men
20 5-2 nettotransporten af sediment er sydgående. Fra Nyborg Strand og sydpå drejer kysten ud i en orientering, der stort set er i ligevægt med det gennemsnitlige bølgeklima, så nettotransporten her er lille. Transporten er blokeret ved færgehavnen, men bortset fra en begrænset luvsideaflejring de nærmeste få hundrede meter fra havnen har kystens fremrykning været ubetydelig. Dette tyder på en meget begrænset tilførsel af sediment i kystzonen fra området nord for Nyborg Strand, hvilket bl.a. skyldes den etablerede kystbeskyttelse. Den fremskudte sandstrand blev etableret nogle år senere i forbindelse med etableringen af rampeanlægget for Vestbroen nord for havnen. 27. Mommark Skudehavn DHI (5915) for COWIconsult A/S Svendborg: Mommark Skudehavn. Vurdering af Hydrauliske Aspekter ved Havneudbygning Mommark er beliggende på den sydlige del af Als s østkyst og udsat for bølger fra nord-nordvestlige over nordøstlige til sydøstlige retninger. Den oprindelige Mommark Havn blev bygget i 1922, og nærværende beskrevne undersøgelse i 1988 blev udført i forbindelse med en påtænkt udvidelse af havnen med en skudehavn. På basis af en inspektion af kysten samt analyse af luftfotos og tilgængelige informationer vedr. den eksisterende havn blev sedimenttransportforholdene og den potentielle indflydelse af en udvidelse med skudehavnen vurderet. Transporten blev vurderet til at være overvejende nordgående og af størrelsesordenen m 3 /år netto. Den oprindelige havn gav anledning til nogen tilsanding, og den samlede oprensning i havneindsejlingen i perioden er skønnet til m 3. Der blev i 1933 opført en mole (sandfanger) syd for havnemundingen, og denne blev forlænget i Forlængelsen blev dog atter fjernet i Der fandt desuden en vis aflejring sted syd for havnen med en begrænset kystfremrykning til følge. Meget af tranporten er imidlertid foregået på revler til og forbi havnemundingen, og dette har begrænset størrelsen af luvsideaflejringen. Udbygningen af havnen vil strække sig ud til 5 m vanddybde og blokere størstedelen af den nordgående transport med forøget aflejring syd for havnen til følge. Det vides ikke, om den planlagte skudehavn blev bygget. 28. Assens Sukkerfabrik
Mødereferat. Baggrund. Sted og tid: Snekkersten Havn d. 5.2.2014
Mødereferat Sted og tid: Snekkersten Havn d. 5.2.2014 Anledning til mødet: Deltagere: Referent: Erling Skipper Hansen havde indkaldt til mødet for at få klarlagt årsagerne til tangansamlingerne samt for
Læs mereBilag 1. Indholdsfortegnelse. Vurdering af hydrauliske forhold for. Lokalplan 307. Gentofte Kommune. 1 Introduktion
Bilag 1 Gentofte Kommune Vurdering af hydrauliske forhold for Lokalplan 307 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Introduktion
Læs mereChristian Helledie Projektleder og kystspecialist CEL@cowi.dk
Christian Helledie Projektleder og kystspecialist CEL@cowi.dk Evaluering af sandfodring på Nordfyn Status efter 20 år (1995-2014) Evalueringsrapport udarbejdet af COWI for KDI 2011 (COADAPT) Agenda: Kystteknisk
Læs mereDesignet Natur fortællingen om et nyt kystlandskab på Lolland og andre kunstige kystmiljøer
Wilhjelm +10 Naturen i Danmark - vision eller virkelighed? August Krogh bygningen, 18 Nov. 2011 Designet Natur fortællingen om et nyt kystlandskab på Lolland og andre kunstige kystmiljøer Karsten Mangor
Læs mereNordkystens fremtid. Rådgiver: Kystteknisk skitseprojekt COWI. i samarbejde med: NIRAS DHI HASLØV & KJÆRSGAARD. PROJEKTLEDER: Christian Helledie, COWI
Helenekilde mod øst 1902 Rådgiver: COWI i samarbejde med: NIRAS Helenekilde mod vest i dag DHI HASLØV & KJÆRSGAARD PROJEKTLEDER: Christian Helledie, COWI PROJEKTDIREKTØR: Ole Juul Jensen, COWI 1 Strandbakkerne
Læs mereFællesaftalestrækningen Lønstrup
Fællesaftalestrækningen Lønstrup Bilag til fællesaftale mellem staten og Hjørring Kommune om kystbeskyttelsen for perioden 2014-18 Foto: Hunderup Luftfoto, Hjørring. Lønstrup 2008 September 2013 Højbovej
Læs mereNordkystens fremtid. Rådgiver: Kystteknisk skitseprojekt COWI. i samarbejde med: NIRAS DHI HASLØV & KJÆRSGAARD. PROJEKTLEDER: Christian Helledie, COWI
Rådgiver: COWI i samarbejde med: NIRAS DHI HASLØV & KJÆRSGAARD PROJEKTLEDER: Christian Helledie, COWI PROJEKTDIREKTØR: Ole Juul Jensen, COWI 1 Skitseprojektet skal overordnet svare på: Hvilken kysttekniske
Læs mereGRUNDEJERFORENINGEN NØRLEV STRAND
GRUNDEJERFORENINGEN NØRLEV STRAND NOTAT OM KYSTENS TILBAGERYKNING VED NØRLEV STRAND OG VED NABOAREALER AUGUST 2015 Sag 1100018185 NOTAT Projekt Kysterosionen ved Nørlev strand Kunde Grundejerforeningen
Læs mereNordkystens fremtid. Rådgiver: Kystteknisk skitseprojekt COWI. i samarbejde med: NIRAS DHI HASLØV & KJÆRSGAARD. PROJEKTLEDER: Christian Helledie, COWI
Helenekilde mod øst 1902 Rådgiver: COWI i samarbejde med: Helenekilde mod vest NIRAS DHI HASLØV & KJÆRSGAARD PROJEKTLEDER: Christian Helledie, COWI PROJEKTDIREKTØR: Ole Juul Jensen, COWI 1 Skitseprojektet
Læs mereHØRSHOLM KYSTBESKYTTELSE BUKKEBALLEVEJ TIL MIKKELBORG
HØRSHOLM KYSTBESKYTTELSE BUKKEBALLEVEJ TIL MIKKELBORG BILAG 1 PROJEKT INTRODUKTION HASLØV & KJÆRSGAARD Sag nr. HØR 37.5 25. oktober 2017 INDHOLD 1.0 Projekt Introduktion 1.1 Projektets formål 1.2 Eksisterende
Læs mereNORDKYSTENS FREMTID. Præsentation af Forundersøgelser og Myndighedsprojekt Borgermøder
NORDKYSTENS FREMTID Præsentation af Forundersøgelser og Borgermøder JUNI 2018 - CHRISTIAN HELLEDIE (NIRAS) OG PETER F. KLAGENBERG (NIRAS) Nordkysten er en erosionskyst Kronisk erosion Nettotransport langs
Læs mereKYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 FAXE LADEPLADS INDHOLD. 1 Indledning 2
ROSENDAL OG MARGRETHELUND GODSER A/S KYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk KYSTTEKNISK NOTAT TIL KDI INDHOLD
Læs mereByggeselskab Mogens de Linde Ringgade Centret Jens Baggesens vej 90A 8200 Århus N Att.: Lasse Lings. 08.oktober 2009
Byggeselskab Mogens de Linde Ringgade Centret Jens Baggesens vej 90A 8200 Århus N Att.: Lasse Lings Vurdering af sedimenttransport og vandudskifting ved opførelse af ny høfde ved indsejling til Øer Havn.
Læs mereRÅGELEJE GENERALFORSAMLING
RÅGELEJE GENERALFORSAMLING NORDKYSTENS FREMTID Præsentation af Forundersøgelser og Myndighedsprojekt JULI 2018 - PETER F. KLAGENBERG (NIRAS) MEDFORFATTER CHRISTIAN HELLEDIE Foto: Christian Helledie Nordkysten
Læs mereMøde om den danske kystbeskyttelsesindsats d. 16. nov. 2015, Aalborg
Møde om den danske kystbeskyttelsesindsats d. 16. nov. 2015, Aalborg Teknisk begrundelse for helhedsorienterede løsninger Præsenteret af: Karsten Mangor, chefingeniør i DHI s kystafdeling Udfordringer
Læs mereFakse Ladeplads Lystbådehavn. Vurdering af virkningen af udvidelse af Fakse Ladeplads Lystbådehavn
Fakse Ladeplads Lystbådehavn Vurdering af virkningen af udvidelse af Fakse Ladeplads Lystbådehavn Fakse Ladeplads Lystbådehavn A.M.B.A. Teknisk Notat September 2010 Fakse Ladeplads Lystbådehavn Kystteknisk
Læs mereHEJLSMINDE KYSTBESKYTTELSE
Kolding Kommune Marts 2017,opdateret 7. april 2017, 5. maj 2017 og 16. maj 2017 HEJLSMINDE KYSTBESKYTTELSE Drifts- og vedligeholdelsesplan PROJEKT Hejlsminde kystbeskyttelse Drifts- og vedligeholdelsesplan
Læs mereNordkystens Fremtid. Forundersøgelser. Geologisk og geoteknisk desk study GRIBSKOV KOMMUNE
Nordkystens Fremtid Forundersøgelser Geologisk og geoteknisk desk study GRIBSKOV KOMMUNE 23. FEBRUAR 2018 Indhold 1 Indledning 3 2 Generelle geologiske forhold 3 2.1 Delstrækningerne 5 3 Estimeret sedimentvolumen
Læs mereBlue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé
Blue Reef Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé Skov og Naturstyrelsen Dansk resumé 060707 Agern Allé 5 2970 Hørsholm Blue Reef BLUEREEF Tlf: 4516 9200 Fax: 4516 9292 dhi@dhigroup.com www.dhigroup.com
Læs mereHAVNESAND LOKAL UDVIKLING ØKONOMI
Klimatilpasning på Nordkysten - Havnesand til kyst Genanvendelse af havnesand fra Gilleleje og Hornbæk havne HAVNESAND LOKAL UDVIKLING ØKONOMI Genanvendelse af havnesandet fra Gilleleje og Hornbæk havne
Læs mereOffentlig høring om Kystbeskyttelse
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 124 Offentligt Offentlig høring om Kystbeskyttelse Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Landstingssalen d. 23. nov. 2016 Erosion og oversvømmelse valg
Læs mereLiseleje havn A. M. B. A. Side 1 af 7 Anlæg af en lystbådehavn øst for den eksisterende gamle bølgebryder.
Liseleje havn A. M. B. A. Side 1 af 7 1. Grundlag. Efterfølgende VVM- analyse er udarbejdet for selskabet Liseleje havn A.M.B.A. som er oprettet med henblik på at anlægge en lystbådehavn på Nordsjællands
Læs mereUndersøgelser til: Thyborøn havneudvidelse Dansk kystkonference 2013, Køge
Undersøgelser til: Thyborøn havneudvidelse Dansk kystkonference 2013, Køge Sten E. Kristensen (DHI), Peter Sloth (DHI), Niels Arndal (FORCE), Jørn Kjølhede, Knud Aage Lavsen (Thyborøn havn) Interessenter:
Læs mereMiljøvenlig kystbeskyttelse Strandforbedring Nordsjælland
- Miljøvenlig kystbeskyttelse Strandforbedring Nordsjælland SIC Skagen Innovationscenter Dr. Alexandrinesvej 75 9990 Skagen Tlf 98 44 57 13 Mail: sic-denmark@mail.tele.dk 1 Generelt SIC systemet baseret
Læs mereEtablering af spunsvæg ved høfdedepot på Harboøre Tange
Ringkjøbing Amt, Teknik og Miljø Etablering af spunsvæg ved høfdedepot på Harboøre Tange Vurdering af Stenbeskyttelse Marts 2005 Udkast 16 marts 2005 Ringkjøbing Amt, Teknik og Miljø Etablering af spunsvæg
Læs mereSandfodring på Nordkysten
Gribskov Kommune Sandfodring på Nordkysten Skitseprojekt September 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Gribskov Kommune Sandfodring på Nordkysten
Læs mereWORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND
WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND Status Udarbejdelse af skitseprojekt Formøde, Borgermøde og Projektmøde Planlægning og gennemførelse af geoteknisk boring
Læs mereNotatet vil tage udgangspunkt i et af de mere substantielle bidrag bragt i medierne fra Erik Dannenberg samt flere høringssvar herunder især 4.26.
Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Kalundborg Havn NY VESTHAVN Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I Kommentering vedr. oversvømmelser
Læs mereGrundejerforeningen Ølsted Nordstrand
Grundejerforeningen Ølsted Nordstrand April 2017 ØLSTED NORDSTRAND Ideer til renovering af stranden UDKAST PROJEKT Ølsted Nordstrand, Renovering af strand Ideer til renovering af stranden Grundejerforeningen
Læs mereThyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde
Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Bilag 2 (Teknisk notat: 13. dec. 2011) Refereres som: Knudsen, S.B., og Ingvardsen, S.M., 2011. Thyborøn kanal etablering og opretholdelse
Læs mereHejlsminde Bro- og Bådelaug. Numerisk modellering af strømforhold og vurdering af sedimenttransport.
. Numerisk modellering af strømforhold og vurdering af sedimenttransport. November 2011 Udgivelsesdato : 11. november 2011 Projekt : 23.0820.01 Udarbejdet : Mette Würtz Nielsen Kontrolleret : Claus Michael
Læs mereØget vandstand - Ved Thyborøn Havn forventes forøgelsen af 50 års MT- vandstanden at blive i gennemsnit 10 cm.
Bilag 3 Konsekvens i 2060 ved fortsættelse af nuværende udvikling - ekskl. havspejlsstigning Øget vandstand - I Nissum Bredning og Krik Vig forventes forøgelsen af 50 års MT- vandstanden at blive i gennemsnit
Læs mereDANSK BETONDAG 18.9.2014 BETON TIL KLIMA OG KYSTSIKRING
HØJVANDSMØBLET DANSK BETONDAG 18.9.2014 BETON TIL KLIMA OG KYSTSIKRING Hasløv & Kjærsgaard - om beton i kystzonen Lemvig - byens liv og forudsætninger Højvandsmøblet i brug Processen i Lemvig Højvandsmøblets
Læs mere1 Indledning. 2 Metode. Rønne Havn A/S Udvidelse af Rønne Havn - Etape 1 TE-Udbud Påvirkninger ved øget uddybning og klapning.
12. oktober 2018 Notat Rønne Havn A/S Udvidelse af Rønne Havn - Etape 1 TE-Udbud Påvirkninger ved øget uddybning og klapning Projekt nr.: 227462 Dokument nr.: 1229911198 Version 1 Revision 00 Udarbejdet
Læs mereInteraktion mellem projekterne og kystmorfologien. Ida Brøker, Karsten Mangor DHI. april 2007
Interaktion mellem projekterne og kystmorfologien Ida Brøker, Karsten Mangor DHI april 2007 Bølger Strøm Vandstand Sediment transport Astronomisk tidevand lufttryk vind bølger Dybt vand vind generation
Læs mereKystbeskyttelse ved Agger og Flade Sø
NOTAT Ref. JBC Den 11. december. 2017 Kystbeskyttelse ved Agger og Flade Sø Baggrunden for ny kystbeskyttelse Kystdirektoratet har i september 2017 færdiggjort en ny kystbeskyttelsesløsning ved etablering
Læs mereBeboere/lodsejere i klasse 2 bør snarest overveje iværksættelse af tiltag.
Kapitel 8 8. Typisering af problemstillingerne 8.1 Risikovurdering Generelt. Nærværende tildelte risikoklasser skal kun anvendes til, rent praktisk, at adskille problemstrækningerne. Risikoklasse 1 er
Læs mereDer meddeles samtidig påbud om, at stenkastningen, som allerede er etableret, fjernes senest fredag den
Den Danske Diakonissestiftelse Kystdirektoratet J.nr. 14/00961-14 Ref. Marianne Jakobsen 30-01-2015 Afslag på ansøgning om lovliggørelse af etableret kystbeskyttelse på matr.nr. 87z Gilleleje By, Gilleleje
Læs mereJyllinge Nordhavn Att.: Anders Lind Nordmarksvej Jyllinge. Kystdirektoratet J.nr. 13/ Ref. Line Henriette Broen
Jyllinge Nordhavn Att.: Anders Lind Nordmarksvej 49 4040 Jyllinge Kystdirektoratet J.nr. 13/00497-22 Ref. Line Henriette Broen 26-02-2014 Tilladelse til bypass af sediment fra indsejlingen til Jyllinge
Læs mereRedegørelse/indstilling
Sagsnr.: 2009/13909 Dato: 23-06-2010 Sag: Redegørelse for fælles kystsikringsprojekt Sagsbehandler: Jørgen Krog Teksten i kursiv er identisk med teksten i sagsfremstillingen Sagens kerne Der har på møder
Læs mereKystfodring og sandressourcer Fodring med oprenset materiale Anholt Havn. Grundet manglende vanddybde skal sandet udlægges via rørledning
Grundet manglende vanddybde skal sandet udlægges via rørledning Anholt Havn Tegn. nr. 5.1 Nr. 100 Erosion Aflejring Grundet manglende vanddybde skal sandet udlægges via rørledning Askø Havn Tegn. nr. 5.2
Læs mereTIL MIT BIDRAG TIL DAGENS EMNE
DN s ØNSKER TIL MIT BIDRAG TIL DAGENS EMNE Hvorfor har den eksisterende kystbeskyttelse ikke virket? Skader som følge af den individuelle kystbeskyttelse på kystens udvikling og æstetik? Erfaringer med
Læs mereReferat. 2. Projektdirektør Preben Reinholt, Frederikshavn Havn orienterer om havneudvidelsen.
Mødereferat 26. november 2013 Frederikshavn Marina, Fælleshuset 1900 Møde indkaldt af: Bestyrelsen Mødetype: Orienteringsmøde Ansvarlig for udstyr: Referent: Jan Lauridsen Ordstyrer: Deltagere: Hans-Erik
Læs mere«Ejers_navn» «Ejers_CO_navn» «Ejers_adresse» «Ejers_udvidede_adresse» «Postdistrikt» Den 7. november 2016
«Ejers_navn» «Ejers_CO_navn» «Ejers_adresse» «Ejers_udvidede_adresse» «Postdistrikt» Den 7. november 2016 Notat om ralfodring kystbeskyttelse ved Dybesø I tillæg til det tidligere fremsendte materiale
Læs mereEvaluering af sandfodring på Nordfyn
Kystdirektoratet Evaluering af sandfodring på Nordfyn Statusrapport Januar 2011 Kystdirektoratet Evaluering af sandfodring på Nordfyn Statusrapport Januar 2011 Dokument nr P-73329-PR-01 Revision nr 1 Udgivelsesdato
Læs mereKikhavn Dige- og Kystsikringslag
Kikhavn Dige- og Kystsikringslag Beskrivelse af kystsikringsanlæg 1. Bølgebrydere og stenhøfter: Id: Sted: Anlagt: Beskrivelse: Andet: Kilde: B1 Gråstenvej 1986 okt. Bølgebryder opført M. nr. 9fu Ref.
Læs mereBilag 1: Ansøgning om tilladelse til revlefodring ved Løkken, Lønstrup og Nørlev i 2018
Bilag 1: Ansøgning om tilladelse til revlefodring ved Løkken, Lønstrup og Nørlev i 2018 Løkken Den kroniske erosion er i størrelsesordenen 2-3 m/år/m kyst i det bølgedominerede aktive profil fra 8-10 m
Læs mereKystprojekt mellem Nivå Havn og Sletten Havn
Kystprojekt mellem Nivå Havn og Sletten Havn Fredensborg Kommune Forslag til kystbeskyttelse langs eroderet Gl. Strandvej Notat 6. februar 2014 PROJEKT Kystprojekt mellem Nivå Havn og Sletten Havn Projekt
Læs mereBilag 1 140m kystbeskyttelse ud for Morgenvej, Nørlev Strand
Kystbeskyttelse dimensionering Kystdirektoratets administrative praksis ved tildækkede skråningsbeskyttelse af 28. april 2016 danner basis for dimensioneringen af kystbeskyttelsen, se side 12. Maksimal
Læs mereStormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111
Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale
Læs mereNordkystens Fremtid. Forundersøgelser. Registrering af eksisterende konstruktioner GRIBSKOV KOMMUNE
Nordkystens Fremtid Forundersøgelser Registrering af eksisterende konstruktioner GRIBSKOV KOMMUNE 19. FEBRUAR 2018 Indhold 0 Indledning 3 1 Inspektion 4 1.1 Inspektionsdagene og overordnede observationer
Læs mereNår Kystdirektoratet træffer afgørelse i sager om kystbeskyttelse, skal vi varetage en række hensyn jf. kystbeskyttelseslovens 1, hvori der står:
Grundejerforeningen Nørlev Strand af 1986 v/ Christian Hartmass Sendt som E-mail Kystdirektoratet J.nr. 15/00839-23 Ref. Anni Lassen 20-11-2015 Afslag på ansøgning om lovliggørelse og påbud om fjernelse
Læs mereHanne L. Svendsen, Seniorprojektleder, Kyster og Havne
Hanne L. Svendsen, Seniorprojektleder, Kyster og Havne 1 Baggrund Historik Hydrauliske forhold Tilstandsvurdering af kystkonstruktioner Forbedringer af kystbeskyttelsen Anbefalinger 2 Baggrund Vurdering
Læs mereRødvig Veststrand. Stevns Kommune. Strandforbedringer. Kystforhold og Idéforslag
Rødvig Veststrand Strandforbedringer Kystforhold og Idéforslag Stevns Kommune Foreløbig Rapport, Idéudkast Marts 2015 Denne rapport er udarbejdet under DHI s ledelsessystem, som er certificeret af DNV-GL
Læs mereMatrikelanalyse for Nordkysten, oktober 2016
Matrikelanalyse for Nordkysten, oktober 2016 Dette notat beskriver en matrikelanalyse der er gennemfør i forbindelse med Nordkystens Fremtid. Analysen er gennemført for at give en indikation af hvor mange
Læs mereNORDKYSTENS FREMTID. Regionally Coordinated Large-Scale Beach Nourishment at the North Coast of Sealand
NORDKYSTENS FREMTID Regionally Coordinated Large-Scale Beach Nourishment at the North Coast of Sealand Præsentation af forundersøgelser, GIS-værktøj og målsætning DANCORE 25. MAJ 2018 CHRISTIAN HELLEDIE
Læs mereTorben Lunnemann Frederiksen Sendt: 23. juli :43 Til: Tilladelse til nyttiggørelse af oprenset sand
Anni Lassen (anl) Fra: Torben Lunnemann Frederiksen Sendt: 23. juli 2015 10:43 Til: NST - Naturstyrelsens hovedpostkasse Emne: Tilladelse til nyttiggørelse af oprenset sand Naturstyrelsen
Læs mereErosionsatlas. Metodeudvikling. Pilotprojekt for Sjællands nordkyst. 11813256 erosionsatlas-final.docx / abh.be / 2013-01-30
Erosionsatlas Metodeudvikling og Pilotprojekt for Sjællands nordkyst This project was delivered under the DHI Business Management System certified by DNV to be in compliance with ISO 9001: Quality Management
Læs mereDokumentationsrapport for områdeklassificering i Hillerød Kommune. Rekvirent. Rådgiver. Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød
Rekvirent Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Stine Røtzler Møller Telefon 7232 2162 E-mail srm@hillerod.dk Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon 46 30 03 10 E-mail
Læs mereKYSTEN MELLEM NIVÅ OG SLETTEN HAVN 1. NUVÆRENDE SITUATION - EN FØRSTE VURDERING
1. NUVÆRENDE SITUATION - EN FØRSTE VURDERING Uddybning fra havn Skala 1:4000 NORD 0 m 50 m 100 m 200 m Kysten rykker tilbage Strandprofilet næsten væk Erosion i skråningsbeskyttelse ved vej Materialetransport
Læs mere2. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelse eller ændringer af det godkendte anlæg.
Klitgårdens Grundejerforening v/ Birgit Lund Brogårdsvej 33 2820 Gentofte Dato: 06-08-2013 Dokumentnr. 12/00451-96 Sagsbehandler: Anne Binderup Sørensen Direkte tlf.nr.: 91 33 84 22 Deres reference: Tilladelse
Læs mereOmkostningseffektiv kystbeskyttelse Definition og beregning af omkostningseffektiv kystbeskyttelse
Omkostningseffektiv kystbeskyttelse Definition og beregning af omkostningseffektiv kystbeskyttelse Kystdirektoratet Maj 2016 Redaktion: Kystdirektoratet Tekst: Kystdirektoratet Grafiker/bureau: Kystdirektoratet
Læs mereKystbeskyttelse ved Gl. Skagen. Side 1
Kystbeskyttelse ved Gl. Skagen Side 1 Program Velkommen og præsentation af program Grundejerforeningen for Gl. Skagen præsenterer baggrunden for deres ansøgning Sagens historik Kort om processen Hvordan
Læs mereKvælstofbelastning i Guldborgsund
Ringsted Femern Banen Projekteringsfasen, NIRAS + Rambøll Notat Dato 23-10-2015 RFB_10_03_05_Nr2004_Kvælstofbelastning i Guldborgsund Kvælstofbelastning i Guldborgsund 1.1 Vedtagne vandplaner og udkast
Læs mereVejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne.
Notat Vejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne. 20. februar 2015 Projekt nr. 214379 Udarbejdet af JAD, LKP, MXJ Kontrolleret af LKR
Læs mereStevns Kommune STEVNS KOMMUNE, EROSION AF KYSTSTRÆKNINGER Kysterosion. Figur 2-1 Besigtiget området, inddelt i 3 indsatszoner, rød, orange og grøn.
Notat Stevns Kommune STEVNS KOMMUNE, EROSION AF KYSTSTRÆKNINGER Kysterosion 21. april 2016 Projekt nr. 223601 Dokument nr. 1219322745 Version 3 Udarbejdet af MRI Kontrolleret af PFKL Godkendt af PFKL 1
Læs mereRåstofproduktion i Danmark. Havområdet
Råstofproduktion i Danmark Havområdet 2012 Titel: Råstofproduktion i Danmark Havområdet 2012 Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk Redaktion: Poul Erik Nielsen, Ellen Hjort
Læs mereVibeke og Boye Kjær-Jensen og Birte og Fini Peulicke Villingebæk Strandvej Dronningmølle
Vibeke og Boye Kjær-Jensen og Birte og Fini Peulicke Villingebæk Strandvej 536 3120 Dronningmølle Kystdirektoratet J.nr. 14/00117-36 Ref. Marianne Jakobsen 24-10-2014 Afslag på ansøgning om tilladelse
Læs mereSkråningsbeskyttelse. Bilag 3. 1 Strækninger. 2 Påvirkning
Skråningsbeskyttelse 1 Strækninger Nedenfor gives en oversigt over udbygningen af skråningsbeskyttelsen på de forskellige strækninger på Vestkysten. Tabel 1 Skråningsbeskyttelse Lokalitet Linjenr. Længde
Læs mereNotat om afgrænsning og udgiftsfordeling. Kystbeskyttelsesprojektets omfang
Notat om afgrænsning og udgiftsfordeling Dato: 12. januar 2015 Sagsnummer: 12/11153 Forfatter: Tinne Stougaard Kystbeskyttelsesprojektets omfang Emne: Notat om afgrænsning og udgiftsfordeling Kystbeskyttelsen
Læs mereHANSTHOLM HAVN. UDVIDELSE BORGERMØDE OM VVM BORGERMØDE OMKRING VVM 28. JUNI 2017
HANSTHOLM HAVN. UDVIDELSE BORGERMØDE OM VVM HVORFOR UDVIDE? Havnen er 50 år gammel og bygget til datidens fiskeskibe. Siden 1967 er der sket en kraftig udvikling i flåden hen imod større og anderledes
Læs mereAPRIL 2013 LANGELAND KOMMUNE HOU NORDSTRAND DIGE FORUNDERSØGELSE OG SKITSEPROJEKT
APRIL 2013 LANGELAND KOMMUNE HOU NORDSTRAND DIGE FORUNDERSØGELSE OG SKITSEPROJEKT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk APRIL 2013 LANGELAND
Læs mereNotat med sammenfatning af kommentarer og fotos vedrørende kystens tilstand februar 2015
1 Marts 2015 Notat med sammenfatning af kommentarer og fotos vedrørende kystens tilstand februar 2015 Efter stormene i januar rettede formanden en henvendelse til foreningerne og bad dem melde tilbage
Læs mereBønnerup Havn. Udvikling af Bønnerup Havn. Norddjurs Kommune via Hasløv & Kjærsgaard Teknisk Notat. Kysttekniske vurderinger
Bønnerup Havn Udvikling af Bønnerup Havn Kysttekniske vurderinger Norddjurs Kommune via Hasløv & Kjærsgaard Teknisk Notat Bønnerup Havn Udvikling af Bønnerup Havn Kysttekniske vurderinger Agern Allé 5
Læs mereGeologisk kortlægning
Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb
Læs mereFakse Ladeplads Lystbådehavn. Vurdering at virkningen at udvidelse at Fakse Ladeplads Lystbådehavn /.~
DH Fakse Ladeplads Lystbådehavn Vurdering at virkningen at udvidelse at Fakse Ladeplads Lystbådehavn ~, I~.4~ -d ~.~,.1...~. ~ ~ ~ /.~ VAND. MILJØ. SUNDHED Fakse Ladeplads Lystbådehavn A.M.B.A. Teknisk
Læs mereRÅSTOFPRODUKTION I DANMARK Havområdet
RÅSTOFPRODUKTION I DANMARK Havområdet 2009 Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen 2010 Råstofproduktion i 2009 Havområdet Produktionsmængde fra samtlige optagningslokaliteter samt udlosningssteder
Læs merePå tur Vores farvand. Kerteminde Kajakklub. Vores farvand. Version: På tur Side 1 af 5
Version: 2018.04.24 Side 1 af 5 Rofarvandene omkring Kerteminde Kerteminde Kerteminde er en dejlig og malerisk by med mange turister om sommeren, og derfor findes her mange hoteller og restauranter, et
Læs mereTilladelse til etape 1 i forbindelse med udvidelse af Hirtshals
Hirtshals Havn Norgeskajen 11 9850 Hirtshals Sendt elektronisk til hirtshalshavn@hirtshalshavn.dk Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon Fax 7262 6790 julf@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk
Læs mereBadevandsprofil Restaurant Kattegat
Badevandsprofil Restaurant Kattegat Ansvarlig myndighed: Odsherred Kommune Natur, Miljø og Trafik Rådhusvej 75 4540 Fårevejle Tlf: 59 66 60 08 E-mail: vand@odsherred.dk Hjemmeside: www.odsherred.dk Medlemsstat
Læs mereHøringssvar til Odsherred kommune vedr. Forslag til Klimastrategi
Høringssvar til Odsherred kommune vedr. Forslag til Klimastrategi I forbindelse med Odsherred kommunes Forslag til Klimastrategi har FSNR især hæftet sig ved to områder: Den øgede CO2 påvirkning fra tvangskloakering
Læs mereMash Holding v/ Mads Koch Jensen Frederiksborgvej Roskilde. Kystdirektoratet J.nr. 16/ Ref. Lone Dupont
Mash Holding v/ Mads Koch Jensen Frederiksborgvej 201 4000 Roskilde Kystdirektoratet J.nr. 16/02406-5 Ref. Lone Dupont 17-10-2016 Afslag på ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse på matrikel nr. 5ch
Læs mereVVM-SCREENING AF PROJEKTÆNDRING FOR FREDERIKSHAVN HAVN - SØTERRITORIET
Notat, Me011 Sweco Danmark A/S Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 7220 7207 F +45 7242 8900 www.sweco.dk CVR-nr. 48233511 Frederikshavn Havneudvidelse VVM-screening af projektændring Søterritoriet
Læs mereTilladelse til moleforlængelse i Sletten Havn
Fonden Sletten Havn Sletten Havn 1 3050 Humlebæk Sendt til uan@niras.dk og Emidan.frederiksen@gmail.com Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 41780201 Fax 7262 6790 lih@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk
Læs mereUdvidelse af Københavns Nordhavn og ny krydstogtterminal
Københavns Kommune Kystdirektoratet Udvidelse af Københavns Nordhavn og ny krydstogtterminal VVM Tillæg til Teknisk baggrundsrapport nr. 3 Kystudvikling ved Hellerup Strand August 2009 Udvidelse af Københavns
Læs mereSandfodring på vestkysten virker reelt ikke Alle sandfodringer er skyllet i havet og bølgerne har taget 481 kubikmeter pr. meter over 28 år Det
Sandfodring på vestkysten virker reelt ikke Alle sandfodringer er skyllet i havet og bølgerne har taget 481 kubikmeter pr. meter over 28 år Det svarer til en tilbagerykning på 41 meter over de sidste 28
Læs mereÆndring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.
Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold
Læs mereTEKNIK & MILJØ 2016, Temamøde: Kystbeskyttelse. Ole Ørnbøl, Formand Teknik- og Miljøudvalget. Hjørring Kommune
TEKNIK & MILJØ 2016, Temamøde: Kystbeskyttelse Ole Ørnbøl, Formand Teknik- og Miljøudvalget Hjørring Kommune Kysterne i Hjørring Kommune 62 km kystlinie Overvejende naturlig kyst med meget stor rekreativ
Læs mereKYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 FAXE LADEPLADS INDHOLD. 1 Indledning 2
ROSENDAL OG MARGRETHELUND GODSER A/S KYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk KYSTTEKNISK NOTAT TIL KDI INDHOLD
Læs mereBadevandsprofil Østervang Sjællands Odde
Badevandsprofil Østervang Sjællands Odde Klassifikation 2016 - Udmærket Odsherred Kommune Natur, Miljø og Trafik Nyvej 22 4573 Højby Tlf: 59 66 60 08 E-mail: vand@odsherred.dk Hjemmeside: www.odsherred.dk
Læs mereOrientering til grundejere forud for fællesmøde 16. januar 2016 omkring kystbeskyttelse ved Nørlev Strand
Orientering til grundejere forud for fællesmøde 16. januar 2016 omkring kystbeskyttelse ved Nørlev Strand På vejene af Nørlev Strand grundejerforening af 1986 Grundejerforeningen Strandgården Grundejerforeningen
Læs mereBadevandsprofil Østervang Sjællands Odde
Badevandsprofil Østervang Sjællands Odde Ansvarlig myndighed: Odsherred Kommune Natur, Miljø og Trafik Rådhusvej 75 4540 Fårevejle Tlf: 59 66 60 08 E-mail: vand@odsherred.dk Hjemmeside: www.odsherred.dk
Læs mereTransport og Logistik i den nye Region Nordjylland. 05-05-2006 Hans Kjær - Hanstholm Havn 1
Transport og Logistik i den nye Region Nordjylland 05-05-2006 Hans Kjær - Hanstholm Havn 1 Hanstholm Havn En ny havn i det i forvejen etablerede samarbejde blandt havne i det gamle Nordjyllands amt Andre
Læs mereKirsten og Erik Rosendahl Langelinie Allé 3,5.,-2 2100 København Ø. Kystdirektoratet J.nr. 14/00376-12 Ref. Marianne Jakobsen 22-01-2015
Kirsten og Erik Rosendahl Langelinie Allé 3,5.,-2 2100 København Ø Kystdirektoratet J.nr. 14/00376-12 Ref. Marianne Jakobsen 22-01-2015 Afslag på ansøgning om skråningsbeskyttelse på matr.nre. 3f og 3b
Læs mereKortfattet Analyse. Udbygning af sommerhusområderne omkring Liseleje. og de trafikale konsekvenser
Kortfattet Analyse Udbygning af sommerhusområderne omkring Liseleje og de trafikale konsekvenser Hyllingebjergvej Vejlaug 2009 Hyllingebjerg 1809 med vejforløb syd om Bjerget i området omkring Markskellet.
Læs mereTilladelsen til sand- og ralfodring må ikke benyttes før der foreligger en afgørelse fra kommunen herom.
Jes Anker Mikkelsen og Marlene Füchsel Mikkelsen Almevej 6 2900 Hellerup Kystdirektoratet J.nr. 14/00228-40 Ref. Marianne Jakobsen 08-04-2015 Tilladelse til sand- og ralfodring ud for matr.nr. 4s og 4dk
Læs mereFORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE
FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.
Læs mereKystdirektoratet Højbovej 1 7620 Lemvig
From: Simon Rørvig Sent: 22. april 2015 18:00:57 To: Marianne Jakobsen (mja) Cc: simonrorvig@gmail.com Subject: SV: Ansøgning om kystbeskyttelse Kære Marianne. Tak for samtalen per telefon i tirsdags.
Læs mereHolbæk Kommune Lise Skov Aagaard Gl. skovvej Regstrup
Holbæk Kommune Lise Skov Aagaard Gl. skovvej 158 4420 Regstrup Dato: 18-07-2013 Dokumentnr. 13/00257-15 Sagsbehandler: Bertram Tobias Hacke Direkte tlf.nr.: 91 33 84 28 Tilladelse til opfyldning på søterritoriet
Læs mereGenopretning af Fjordarm - Sillerslev Kær, Å og Sø Notat om Fjorddige og høfder
Juni 2012 Bilag 12.2, dat. 2011.06.24 Udarbejdet til brug for udarbejdelse af forslag til vådområdeprojekt for Sillerslev Kær, Å og Sø i Morsø Kommune. I tabel 1 på side 2 er vist tværprofiler af diget
Læs mere