Oversigt over luvsidetilsanding og oprensninger omkring havne- og kystkonstruktioner. Juni Per Roed Jacobsen.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oversigt over luvsidetilsanding og oprensninger omkring havne- og kystkonstruktioner. Juni 1999. Per Roed Jacobsen."

Transkript

1 Oversigt over luvsidetilsanding og oprensninger omkring havne- og kystkonstruktioner Juni 1999 Klient Klients kontaktperson Kystinspektoratet Per Roed Jacobsen Projekt Projekt Nr. Luvsidetilsanding i Danmark Forfattere Dato Claus Pedersen Karsten Mangor Godkendt af 7. juni 1999 Karsten Mangor Rapport CLP/KM KM KM 7/6/99 Revision Beskrivelse Udført Kontrol Godk. Dato Nøgleord Klassifikation Danske havne Luvsidetilsandinger Klapning Åben Intern Tilhører klienten

2 i INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INTRODUKTION OVERSIGT OVER LOKALITETER SJÆLLANDS NORDKYST ØVRIGE SJÆLLAND, LOLLAND & FALSTER OG BORNHOLM JYLLANDS ØSTKYST, FYN & SAMSØ JYLLANDS VESTKYST AKTUELLE TILTAG APPENDIX A: Klaptilladelser, Gilleleje Havn af 6. august 1990 og 22. december 1994

3 1-1 1 INTRODUKTION Efter aftale med Kystinspektoratet (KI) har Dansk Hydraulisk Institut (DHI) udarbejdet en liste over lokaliteter, hvor DHI har været involveret i kystundersøgelser i forbindelse med konstruktioner, som griber ind i den lokale sedimentbalance. For hver lokalitet er kort angivet reference til DHI-rapport samt et resumé af sedimentbalance, transportkapaciteter, oprensningsmængder i sejlrender etc., hvor dette er tilgængeligt i rapporten. Der er ikke indført nogen egentlig bagatel-grænse for, hvad der er medtaget i listen. Hvis reelle/potentielle problemer har været af tilstrækkelig omfang til at afstedkomme et projekt, er de medtaget i listen. I de indre farvande er transportraterne generelt væsentligt lavere end for eksempel på Vestkysten, og dermed er tidsskalaen for potentielle morfologiske ændringer også væsentlig længere. Oversigten og gennemgangen er delt op i geografiske zoner. For fuldstændighedens skyld er også medtaget enkelte eksempler, hvor der er udført forundersøgelser til eventuelle konstruktioner, men hvor disse ikke er realiseret. Disse undersøgelser vil typisk indeholde et estimat af transportrater og en vurdering af evt. konstruktioners indflydelse.

4 2-1 2 OVERSIGT OVER LOKALITETER Efterfølgende findes en liste over de lokaliteter, der er registreret og kort omhandlet i de efterfølgende kapitler. Lokaliteterne er endvidere vist på oversigtskortet i Fig Fig 2.1 Oversigtskort med position af lokaliteterne indikeret.

5 2-2 Sjællands Nordkyst 1 Hundested Havn 2 Liseleje Bølgebryder 3 Tisvildeleje Bølgebryder 4 Rågeleje Bølgebryder 5 Gilleleje Havn 6 Hornbæk Havn 7 Helsingør Nordhavn Øvrige Sjælland, Lolland & Falster og Bornholm 8 Nivå Strandpark / Sletten Havn 9 Rungsted Havn 10 Vedbæk Havn 11 Charlottenlund Søbad 12 Hellerup Havn 13 Dragør Lystbådehavn 14 Avedøre Holme 15 Køge Bugt Strandpark 16 Køge Havn 17 Rødvig Havn 18 Gedser Havn 19 Rødby Havn 20 Stigsnæsværket 21 Korsør 22 Sprogø 23 Odden Færgehavn 24 Rønne Jyllands Østkyst, Fyn & Samsø 25 Risinge 26 Knudshoved Færgehavn 27 Mommark Skudehavn 28 Assens Sukkerfabrik 29 Ballen Havn 30 Århus Havn 31 Studstrupværket 32 Katholm 33 Grenaa Lystbådehavn 34 Frederikshavn Havn 35 Skagen Odde Jyllands Vestkyst 36 Gl. Skagen/Hirtshals Havn 37 Hanstholm Havn 38 Thorsminde 39 Grådyb

6 3-1 3 SJÆLLANDS NORDKYST Set i forhold til de indre danske farvande er Sjællands Nordkyst relativt udsat for bølgeaktivitet, og erosionsproblemerne er betydelige. Kystbeskyttelse strækker sig langt tilbage i tiden, og store dele af kysten fra Hundested til Helsingør er i dag beskyttet i mere eller mindre grad. Efterfølgende findes en kort gennemgang af de større konstruktioners indflydelse på sedimenttransporten og kystens stabilitetsforhold. Udover disse større enkeltkonstruktioner er som nævnt store dele af kysten mellem Hundested og Helsingør beskyttet med forskellige konstruktioner varierende fra skræntfodsbeskyttelse over høfder til bølgebrydere i alle tænkelig kombinationer. Disse konstruktioners indflydelse på sedimentbudget og kystens generelle stabilitet er ikke medtaget i nærværende oversigt over enkeltkonstruktioner. 1. Hundested Havn HSS og DHI (76-767) for Fællesudvalget for kystpleje og kystsikring på Nordkysten: Nordkysten, Kystpleje og Kystsikring, 1978 og Havnens historie strækker sig tilbage til Havnen var oprindelig bygget som en ø-havn, netop for at undgå sedimentation og læsideerosion. Ø-havnskonceptet virkede ikke efter hensigten, idet havnen led under sedimentation og tilsanding i området mellem havnen og land. Havnen blev således hurtigt landfast. Siden da er havnen udvidet adskillige gange. Trods udbygningerne har sedimentation altid været et gennemgående problem. På basis af pejleplaner er aflejringsmængden i et trekantsområde nord for havnen beregnet til m 3 i perioden , altså gennemsnitligt ca m 3 per år. I en årrække frem til 1967 var der kun mindre sedimentationsproblemer, fordi det sand, der blev ført ud langs den nordlige ydermole ved nordlig storm, blev ført retur igen af den kraftige udadgående strøm i fjordmundingen efterfølgende stormen. Efter opførelse af ny færgehavn i 1967 syd for den oprindelige havn, har der måttet oprenses m 3 i havneindsejlingen hvert andet år. Dette skyldes, at den omtalte nordlige strøm blev flyttet bort fra havnemundingen af den nye havn. 2. Liseleje Bølgebryder HSS og DHI (76-767) for Fællesudvalget for kystpleje og Kystsikring på nordkysten: Nordkysten, Kystpleje og Kystsikring, 1978 og 1984.

7 3-2 HSS for Hyllingebjerg-Liseleje Kystlaug: Samordnet kystbeskyttelse og pleje projektforslag, COWI/DHI/Hasløv & Kjærsgaard for Teknik & Miljø i Frederiksborg Amt: Hyllingebjerg-Liseleje Kystbeskyttelsesprojekt, Liseleje-bølgebryderen blev anlagt i 1912, længde ca. 82 m parallelt med kystlinien plus en ca. 30 m forlængelse skråt ud fra kysten i den østlige ende, afstand fra oprindelige kystlinie ca. 75 m. For nylig gennemgribende repareret. Bølgebryderen blev opført som læmole for de lokale fiskere, men bølgebryderen blev hurtigt landfast, idet der dannedes en tombolo. Efter tombolodannelsen udvikledes en 200 til 300 m lang luvsidetilsanding, som de sidste mange år har været stabil. Øst for bølgebryderen udvikler læsideerosionen sig til stadighed. Der var således i 1967 tydelig erosion over en strækning af ca. 2,5 km øst for bølgebryderen. Størstedelen af denne erosion er dog nok falsk læsideerosion, idet dette område ikke er beskyttet og i øvrigt består af marine aflejringer. I foråret/sommeren 1999 er et større kystpleje- og kystbeskyttelsesprojekt på en strækning af ca. 4 km øst for Liseleje-bølgebryderen færdiggjort. Projektet består af en serie relativt store bølgebrydere, af samme størrelse som den oprindelige Liselejebølgebryder, af i alt m 3 strandfodring samt en del nye skræntfodsbeskyttelser. 3. Tisvildeleje Bølgebryder HSS og Geoteknisk Institut med input fra DHI (7406) for Frederiksborg Amtskommune: Kystbeskyttelse på strækningen Tisvildeleje til Heatherhill HSS og DHI (76-767) for Fællesudvalget for kystpleje og kystsikring på nordkysten: Nordkysten, Kystpleje og kystsikring, 1978 og Tisvildeleje-bølgebryderen blev anlagt omkring 1905, længde ca. 75 m, afstand fra den daværende kystlinie ca. 80 m. Bølgebryderen har en langstrakt s-facon. Bølgebryderen blev forholdsvis hurtigt forbundet til kysten ved tombolodannelse og der har udviklet sig en luvsideaflejring på vestsiden over en strækning på ca. 300 m. Bølgebryderen er for nylig istandsat. Der er en tydelig læsideerosion over en forholdsvis kort strækning på østsiden. Udviklingen af læsideerosionen er dog til dels imødegået af en omfattende successiv udvidelse af kystbeskyttelse mod øst til en afstand af ca. 2,7 km fra bølgebryderen i form af kraftig skræntfodsbeskyttelse og høfdegrupper.

8 Rågeleje Bølgebryder HSS og Geoteknisk Institut med input fra DHI (7406) for Frederiksborg Amtskommune: Kystbeskyttelse på strækningen Tisvildeleje til Heatherhill HSS og DHI (76-767) for Fællesudvalget for kystpleje og kystsikring på nordkysten: Nordkysten, Kystpleje og kystsikring, 1978 og Der blev nogenlunde samtidigt bygget en bølgebryder ved Rågeleje med omtrent samme dimensioner og virkninger som beskrevet i Tisvildeleje; denne er dog ikke vedligeholdt og er i dag eroderet ned til ca. daglig vande. Den har dog stadig en stabiliserende virkning på kysten mod vest. 5. Gilleleje Havn HSS og DHI (76-767?) for Fællesudvalget for kystpleje og kystsikring på nordkysten: Nordkysten, Kystpleje og kystsikring, DHI (6454) for Gilleleje Havnelaug: Gilleleje Vesthavn. Kysttekniske Undersøgelser. Analyser af Nuværende og Fremtidige Sedimentbudgetter, Gilleleje Havns historie strækker sig tilbage til 1818 med opførelsen af en 60 m lang stenmole. Havnen er siden ombygget og tilbygget over mange omgange med den største udbygning foretaget i Netto transporten på lokaliteten er relativ stor for området, skønnet til m 3 /år i østlig retning. Luvsidetilsandingen vest for havnen strækker sig over en forholdsvis kort afstand, kun ca. 500 m mod vest grundet meget skråt indfaldende bølger. Det totale volumen i luvsidetilsandingen er derfor relativt lille. De 500 m udstrækning af luvsidetilsandingen skal ses i forhold til en udstrækning af havnen af ca. 450 m fra den oprindelige kystlinie Stranden i tilsandingsområdet er præget af ral. Et skønnet gennemsnitligt sedimentbudget for området over de senere år er opgivet nedenfor: Tilført sediment fra vest Oprenses i havneindsejling Afgravning på veststrand, tværtab, afblæsning m.v. Materiale der passerer havnen m 3 /år m 3 /år m 3 /år m 3 /år Der foregår altså en væsentlig transport på revlesystemer forbi havnen. Den forholdsvis store sandmængde som passerer havnen aflejres i et revle/banke område øst for havnen over en strækning langs kysten af ca. 1 km, og kommer således kun kysten nedstrøms for dette område delvis tilgode. Kysten øst for bankeområdet lider således stadig af sandmangel.

9 3-4 Der har inden for de sidste 10 år været store planer om udvidelse af Gilleleje havn, men disse planer er skrinlagt. DHI og Carl Bro rådgiver i øjeblikket kommunen/havnen vedrørende klapning af sand i området øst for havnen. Det største problem i denne sammenhæng er modstand fra grundejerne umiddelbart øst for havnen mod at få en bredere strand ud for deres grunde. 6. Hornbæk Havn HSS og DHI (76-767) for Fællesudvalget for kystpleje og kystsikring på nordkysten: Nordkysten, Kystpleje og kystsikring, 1978 og DHI (5727) rapport for Dansk Geoteknik: Hornbæk Havn, Ny østmole. Notat vedrørende Sedimentationsforhold DHI (7768) rapport for COWI: Hornbæk Havn, Vurdering af sedimentbalance DHI (7575) rapport til Hornbæk Havneråd, vurdering af reparationsforslag for Vestre Ydermole, Hornbæk Havn, 1994 Hornbæk Havns historie strækker sig tilbage til 1820, hvor der blev opført en kort læmole. Grundet tilsanding bag denne blev havnen løbende udbygget med bl.a. læmole og en lang sandfanger. Tilsandingen vest for denne udviklede sig imidlertid stort set i takt med udbygningen, som blev tilendebragt i Trods den lange sandfanger, var der således en væsentlig transport af sand forbi denne. Dette sand aflejredes for størstedelens vedkommende i indsejlingsområdet, hvor der var læ for de fremherskende bølger. Sådan var situationen indtil 1987, hvor der blev opført en ny østmole, således at havnen fik en strømlinet facon med en relativt smal indsejling. Indtil 1987 blev der i gennemsnit oprenset ca m 3 per år. Efter opførelsen af den nye østmole reduceredes den gennemsnitlige oprensning til ca m 3 per år. I 1995 blev sandfangeren ombygget til en egentlig strømlinet ydermole. Tilsandingen ved Hornbæk havn har en længde af ca. 800 m og der er, i lighed med forholdene ved Gilleleje, et stort grundt aflejringsområde øst for havnen. Den årlige tilførsel til Hornbæk området er skønnet ved forskellige metoder, herunder ud fra beregnede erosionsmængder langs kysten og ved beregning af tilsandingsmængder ved sandfangeren i årene umiddelbart efter, at denne blev udbygget. Der er en del variationer i resultaterne, men det vurderes at den gennemsnitlige tilførsel til området er af størrelsesordenen m 3 per år. Der har været afgravet en del sand fra veststranden. De afgravede mængder er opgjort til m 3 per år for perioden 1978 til 92, men mængden steg til m 3 per år i perioden 1993 til 95, men inden for de sidste par år er denne afgravning ophørt.

10 3-5 Der er inden for de seneste år tilført en del sand i form af strandfodring i henhold til projekt udført af COWI. Dette projekt indeholdt ligeledes installation af et kystdræn vest for havnen, men dette skønnes ikke at have nævneværdig indflydelse på sedimentbudgettet. For nærværende er sedimentbalancen ved Hornbæk havn, som følger: Tilføres m 3 per år Oprenses m 3 per år Overføres til kysten øst for havnen m 3 per år Afblæsning, tværtab m 3 per år Passerer havnen m 3 per år 7. Helsingør Nordhavn HSS og DHI (76-767?) for Fællesudvalget for kystpleje og kystsikring på nordkysten: Nordkysten, Kystpleje og kystsikring, g Vandbygningsinstituttet (DHI): Rapport vedrørende Materialvandring på Lappegrunden Helsingør Nordhavn er bygget i 2 primære faser i og Transportforholdene i området afviger fra den typiske littoraltransport grundet beliggenheden ved Øresunds munding. Strømforholdene på dybere vand spiller en væsentlig rolle og er ikke styret af bølgerne. En væsentlig del af sedimentet tilført området forlader kystzonen og aflejres på Lappegrunden og Blokhus grund. Det ligger uden for dette projekts rammer at beskrive dette i detaljer. I perioden blev luvsideaflejringen umiddelbart nordvest for Nordhavnen opmålt til 35 m. Kysten var rykket frem til en afstand op til 320 m fra havnen, men bortset fra området helt tæt på havnen var profilet på dybere vand forstejlet, så nettotilsandingen var lille. Dette forhold har ikke ændret sig nævneværdigt siden. Disse specielle aflejringsforhold formodes at skyldes de specielle strømforhold efter Nordhavnens bygning.

11 4-1 4 ØVRIGE SJÆLLAND, LOLLAND & FALSTER OG BORNHOLM Det øvrige Sjælland (udover Sjællands Nordkyst) er generelt relativt beskyttet mod bølger på grund af farvandenes begrænsede udstrækning, og transportraterne er følgelig langt mindre. Tidsskalaen og størrelsesordenen for erosion/aflejring er således anderledes, men eventuelle problemer associeret hermed ikke nødvendigvis ubetydelige. Efterfølgende findes en kort gennemgang af de mere betydende eksempler, hvor DHI har været involveret i kysttekniske undersøgelser. 8. Nivå Strandpark / Sletten Havn DHI (77-843) for Karlebo Kommune: Nivå Strandpark, Kystteknisk Rapport. Slutrapport Netto sedimenttransporten er nordgående og i middel skønnet til m 3 /år umiddelbart syd for Nivå bugt. Den gennemsnitlige tilsanding af sejlrenden til Sletten Havn er beregnet til ca m 3 /år. Den oprensede mængde er ukendt. 9. Rungsted Havn DHI (5640) for Hørsholm Kommune: Rungsted Sydstrand. Kysttekniske Undersøgelser HS&S, Ib Andersen Juul Møller, DHI (7018) for Hørsholm Kommune: Rungsted Badestrand. Projektforslag Nettotransporten af sediment ved Rungsted Havn er nordgående og skønnet til ca m 3 /år, fordelt på ca m 3 /år sydgående og ca m 3 /år nordgående. Luvsideaflejringen syd for Rungsted havn fra havnens opførelse i 1973 til 1986 udgjorde ca m 3. Luvsidetilsandingen foregår hovedsagelig på revlen et stykke fra kysten, hvilket skal ses i sammenhæng med transportens sammenhæng med vandstanden, hvor den nordgående transport primært foregår på revler ved lavvande. Dette har ført til delvis afsnøring af et lavvandet område i hjørnet syd for havnen. I området øst for havnen langs østmolen har tilsandingen været større med reduktion i vanddybderne på 1 1½ m. Den yderste revle har udviklet sig op langs østmolen. Aflejringen her er estimeret til m 3 i perioden 1973 til 86. Sedimentationen i sejlrenden er steget efterhånden som revlen voksede op langs østmolen og begyndte at føde sejlrenden med sediment. Oprensning startede med små 1000 m 3 /år i 1978 og var steget til ca m 3 /år i 1986.

12 Vedbæk Havn DHI (5760) for Søllerød Kommune: Vedbæk Havn. Lokalplan 32, Kysttekniske Undersøgelser Netto sedimenttransporten er i middel skønnet til m 3 /år i nordgående retning. Ca m 3 /år aflejres syd for havnen, mens resten passerer uden om havnen og giver anledning til revledannelse og tilsanding ved havneindsejlingen. Den oprensede mængde er ukendt. 11. Charlottenlund Søbad DHI (7314) for Charlottenlund Søbad: Kystteknisk analyse af aflejringsforhold for sand og tang, samt forslag til afhjælpende foranstaltninger Søbaddet ligger på vanddybder fra ca. 1 til 2,5 m og består af en nord- og en sydmole udført som stenkastningsmoler samt en række pælebroer. Den bagvedliggende kyst er tildels beskyttet af spunsvægge af træ med foranliggende stenkastninger. Bunden er generelt sandet, og fra ca. 1-1,5 m vanddybde og udefter til ca. 5 m vanddybde findes ålegræs. Søbadet har givet anledning til nogen sedimentation, specielt mellem nordmolen og land samt i bassinet mellem molerne. I perioden er tilsandingen vurderet til m 3, hvortil kommer en skønnet oprenset mængde på 1200 m 3. Ca. 75% af det tilførte materiale påregnes at stamme nordfra. 12. Hellerup Havn DHI (76-783) for Københavns Havnevæsen og Gentofte Kommune: Færgehavn Nord udbygningens indflydelse på aflejringsforholdene ved Hellerup Havn Hellerup havn er tildels afskærmet for bølger fra sydlige og sydøstlige retninger af Tuborg Havn og Færgehavn Nord. Dette resulterer i en netto sydgående sedimenttransport. Materialeomsætningen i kystzonen er vurderet til ikke at overskride m 3 /år. Kysten nord for Hellerup Havn er for en stor dels vedkommende beskyttet af lodrette parallelværker, visse steder suppleret med mindre høfder. Her findes ofte en smal stenet strand med aflejringer af skaller og tang. Umiddelbart nord for Hellerup Havn

13 4-3 findes en relativt kort luvside aflejring op mod Hellerup Havns nordmole. Hellerup Havn ligger indbygget i kysten, og nordmolens orientering følger tildels kysten og rager således ikke langt ud på tværs af kysten. Lævirkningen og den blokerende effekt af molen er derfor begrænset. Stranden er vokset ud langs nordmolen, og sedimentet passerer molen og aflejres tildels i havnens sejlrende. Sejlrenden ind til Hellerup Havn er 2,5 m dyb og 110 m bred. I perioden 1972 til 1976 varierede den årlige oprensningsmængde mellem og m 3 med et gennemsnit omkring m 3 /år. Kysten syd for Hellerup Havn er beskyttet af lodrette parallelværker. Effekten på tilsandingen af sejlrenden ved forøget skyggevirkning for bølger som en følge af udbygning af Færgehavn Nord er vurderet. 13. Dragør Lystbådehavn DHI (78-926) for Dragør Kommune: Tilsandingsproblemer i sejlrenden til Dragør Lystbådehavn Dragør Lystbådehavn ligger klemt inde mellem Fortet og Færgehavnen. Det samlede anlæg omfattende Fortet, Lystbådehavnen og Færgehavnen ligger fremskudt ud i Øresund, og der foregår en væsentlig drejning af kysten. Dette bevirker, at den bølgegenererede transportkapacitet, som er estimeret til m 3 /år i NE-gående retning ud for Fortet er faldende nordpå. Strømforholdene i området er komplicerede, og der foregår en væsentlig strømgenereret transport på flakket ud for Lystbådehavnen. Denne er skønnet til ca m 3 /år i sydlig retning. Kystområdet sydvest for Fortet er præget af skiftende sandbanker (sandklapper) med en betydelig transport og omlejring. Området har historisk været under opfyldning, og baseret på historisk information er aflejringen der har ført til udbygning af strandområdet i perioden 1900 til 1972 skønnet til m 3, hvortil skal lægges aflejringen som er gået til opbygning af banker, etc. Der foregår en væsentlig transport på de lave vanddybder op langs Fortets østside, og en del af denne transport opfanges i sejlrenden til lystbådehavnen. Oprensningsmængden fra sejlrenden var i m 3, men skønnes at være større i gennemsnit. 14. Avedøre Holme DHI (5014) for Elkraft: Avedøre Holme. Sedimenttransport

14 4-4 DHI (5120/1) for Elkraft: Revurdering af kysttekniske forhold for kraftværk på Avedøre Holme Avedøre Holme blev bygget ud i et revlesystem og blokerede den langsgående transport, hvorved der opstod et luvside tilsandingsområde øst for det inddæmmede område. Dette område er sidenhen inddraget i Køge Bugt Strandpark anlægget, og Brøndby Havn er nu placeret op mod Avedøre Holme. 15. Køge Bugt Strandpark DHI (73-619) for I/S Køge Bugt Strandpark: Køge Bugt, Bølgerefraktion DHI udførte bølgesimuleringer og andre kysttekniske analyser i forbindelse med planlægningen af Køge Bugt Strandpark. Bygningen af strandparken pågik i perioden 1975 til Dette medførte omfattende ændringer af de lokale kysttekniske forhold i projektområdet i form af opbygning af nye strande på de eksisterende barriereøer samt bygning af lystbådehavne og større høfder, men det store anlæg er så veltilpasset i den naturlige morfologi i området, at der ikke er forekommet negative følgevirkninger for nabostrækningerne. 16. Køge Havn DHI (7139) for Elkraft: Køge Havn og Askeplads. Kystteknisk vurdering DHI (77-850) og HSS for Køge og Vallø Kommuner: Kystplanlægning, Basisrapport, 2 bind Køge Havn er udbygget til så dybt vand, at den blokerer hele den kystnære transport af sediment. Køge Havn og Køge Lystbådehavn nord herfor ligger i bunden af Køge Bugt, hvor kystens orientering drejer skarpt. Dette fører til, at netto langstransporten af sediment, som syd for Køge Havn er estimeret til m 3 /år i nordgående retning, falder til praktisk taget nul nord for havnen. Havnens blokering af langstransporten giver således ikke anledning til erosionsproblemer nord for havnen. Sejlrenden er praktisk taget fri for sedimentation, men der pågår luvsidetilsanding over et stort område syd for havnen. Denne tilsanding foregår ved opgrunding snarere end ved kystlinieudrykning. 17. Rødvig Havn

15 4-5 DHI (50-186) for Sigurd Brandt: Rødvig Fiskerihavn. Udvidelse af landareal, kystteknisk vurdering Havnens historie strækker sig tilbage til , hvor det der i dag er lystbådehavnen blev anlagt. I 1943 indviedes fiskerihavnen i tilknytning til den nuværende lystbådehavn, og i 1974 blev fiskerihavnen udvidet. Havnen har givet anledning til nogen læ-effekt umiddelbart vest for havnen, hvor kysten meget tæt på havnen, dog lokalt, er rykket frem. Længere mod syd er der tegn på erosion. Havnen har reduceret en sydvestlig transport af sand ind i Bugten sydvest for Rødvig. Den østlige mole ligger i forlængelse af kysten nord for havnen, og luvsidetilsandingen er begrænset, hvilket skyldes høfder langs kysten nord for havnen. Der oprenses i størrelsesordenen 1000 m 3 /år fra indsejlingen til havnen. 18. Gedser Havn DHI (7709) for DSB Bane: Gedser Havn. Sedimentundersøgelser Gedser Havn strækker sig tilbage før 1887, med udbygning af den nuværende vestmole i Havnen er beliggende på det sydvestlige hjørne af den nordsydgående Gedser halvø. Havnen ligger ud til Kroghage Dyb, der løber langs kysten fra Kroghage Pynt 400 m vest fra havnen til Gedser Odde 3 km sydøst for Gedser Havn og fortsætter videre mod sydøst langs Gedser Landrev. Strømmen i Kroghage Dyb, specielt i den vestlige ende ved havnen, kan være ganske kraftig. Der findes en luvsideaflejring øst for havnen, som strækker sig m mod sydøst. Aflejringen består af blandet sand og ral. Kysten længere mod øst er delvist beskyttet af varierende konstruktioner. Baseret på sammenligninger af kort og luftfotos er aflejringsmængden tæt på havnen, som kan registreres som kystfremrykning, skønnet til ca. 600 m 3 /år. Hertil kommer aflejring på dybere vand langs østmolen, som baseret på pejleplaner er skønnet til 260 m 3 /år i perioden Hertil kommer tab til afblæsning, tab til dybt vand, sandindvinding etc., så det samlede tilførte volumen skønnes til m 3 /år i perioden Der pågår en væsentlig oprensning i havnebassiner og sejlrende, men dette sediment antages primært at blive tilført fra vest med den kraftige strøm i Kroghage Dyb, og kan således ikke tilskrives normale, bølgedrevne kystprocesser. Tilførslen af sediment til havnebassiner og sejlrender via de bølgedrevne processer fra øst skønnes til ca m 3 /år i forhold til årlige oprensningsmængder på ca m 3 i havnebassiner og m 3 i et reservoir beliggende i den vestlige side af Rødsand Rende umiddelbart syd for havneindsejlingen. 19. Rødby Havn

16 4-6 DHI ( ) for COWI/Lahmeyer: Impact West of the Darss Sill from the Permanent Structure: Phase II, Coastal Morphology: Baseline Study, Model Set-up and Coastal Impact Undersøgelser i forbindelse med landtilslutning af en fast forbindelse inkluderer en gennemgang af forholdene omkring Rødby Havn. Transporten på Lollands sydvest vendte kyst er netto østgående, og dette har medført en luvside aflejring vest for Rødby Havn og generel mangel på sand øst for havnen. I perioden til 1993 er der noteret oprensninger i sejlrende og sand reservoir på i alt m 3, svarende til m 3 /år i gennemsnit. Under antagelse af at luvsideaflejringen er stabil, kan dette tages som et estimat på nettotransporten fra vest. 20. Stigsnæsværket DHI (5893) for ELKRAFT: Stigsnæsværket. Kysttekniske undersøgelser DHI ( ) for COWI: Stigsnæs Innovators. Havn ved Stigsnæs, The Baltic Gate. Teknisk Notat Stigsnæsværket er, som navnet indikerer, placeret på Stigsnæs, det sydvestlige hjørne af Sjælland. Værket omfatter adskillige store kystanlæg, herunder oliepier, kulhavn, askedepot og moler i forbindelse med kølevandsindtag. Syd for værket og grænsende op til det ligger Kuwait Petroleums raffinaderi med oliepier, og ca. 300 m mod nord ligger en færgehavn. Opførelsen af anlæggene blev påbegyndt i Raffinaderiet dækker et område på næsset, hvor kystorienteringen ændres radikalt fra at være SSØ - NNW i den nordlige del til næsten Ø - W i den sydlige del. Før opførelsen af anlæggene medførte dette med de fremherskende bølgeforhold i området en netto nordgående transport i den nordlige del og en netto østgående transport i den sydlige del af området, med deraf følgende erosion af næsset. Størstedelen af kysten ud for anlæggene er i dag beskyttet, og transporten forbi anlæggene i kystzonen er blokeret. Sydøst for anlæggene, hvor kystbeskyttelsen ophører, har kunnet konstateres en forøget erosion. Dette kan tilskrives beskyttelsen af de tidligere eroderende klinter og den heraf manglende tilførsel af materiale til kystzonen ud for raffinaderiet. Nord for Stigsnæsværket og op mod færgehavnen var transporten oprindelig nordgående, og der var dannet en lille luvsideaflejring syd for færgehavnen. Opførelsen af Stigsnæsværkets kølevandsindtag har givet læ for de sydlige og sydvestlige bølger og har bevirket, at nettotransportretningen er vendt, så sandet mellem kølevandsindtaget og færgehavnen nu transporteres ned mod

17 4-7 kølevandsindtaget. Her fanges det i en bugt dannet af indfatningen til kølevandsindtaget. 21. Korsør DHI (6467)for Korsør Kommune: Korsør Have Ny Servicehavn, Hydrauliske Undersøgelser, Dec DHI (6812) for Korsør Kommune: Korsør Havn Ny Vesthavn, Indvirkning på bølgeuro ved Lystbådehavnen, vanskifte til Noret og kystudvikling syd for havnen, Marts 1992 I forbindelse med ovennævnte projekter for udvidelser af Korsør Havn udførte DHI kysttekniske analyser, herunder bl.a. historiske studier af kystudviklingen på syd for Korsør Havn. Havnen over de sidste ca. 100 år udbygget fra at være en lille havn omkring indsejlingen til Noret til den nuværende udstrækning. Havnen er således over denne periode gradvist udbygget til at dække hele den oprindelige VNV-vendte 800 m lange kyststrækning, som strakte sig fra indsejlingen til Noret til pynten ved Blinde Badstue. De hjørner der i forbindelse med disse udbygninger opstod SSV for de forskellige havneudbygninger, samlede en del sand, af hvilket en del nok tidligere ville være blevet transporteret ned langs kysten syd for havnen. Desuden har den oprindelige VNV-vendte kyststrækning, som nu er dækket af havnen og Marinaen, været under erosion, hvorved den har leveret en del sand til kysten syd for havnen. Denne sandtilførsel eksisterer ikke længere. Af ovennævnte to årsager, har udbygningen af havnen medført en forøget erosion af kysten fra Blinde Badstue og mod SØ, men der er som ovenfor nævnt ikke tale om en traditionel luvsidetilsanding. Havnen samler ikke i dag sand, idet bygningen af Marinaen engang før 1984 har elimineret det hjørne, som før dennes bygning samlede sand. 22. Sprogø I forbindelse med anlægningen af Storebæltsforbindelsen blev der udført omfattende kystanlæg på Sprogø. Af den oprindelige kyst er der således kun en del af sydkysten tilbage i sin naturtilstand. På sydkysten, SV for Fyrbakken, blev opført en lille servicehavn. Sydkysten har ralstrand med østgående transport. Der dannede sig hurtigt en luvsidetilsanding vest for havnen, og der opstod læsideerosion øst for denne. Foden af Fyrbakken blev beskyttet med en lav stenkastning. Østrevet blev beskyttet mod bølgepåvirkning fra nordlige retninger grundet vejrampen til Østbroen, hvorfor det tidligere lige rev begyndte at dreje mod nord. Denne drejning vil sandsynligvis fortsætte, indtil lagunen mellem rampen og revet er afsnøret. 23. Odden Færgehavn DHI har ikke udført officielle undersøgelser for Odden Færgehavn hvad angår tilsanding og sedimentation, men ud fra DHI s generelle kendskab til området, herunder en inspektion af luvsidetilsandingen i foråret 1999, kan det anføres, at der

18 4-8 er en luvsidetilsanding på m 3, hvilket har udviklet sig siden havnen blev bygget sidst i 1960-erne. Der er ingen bypass af sand. 24. Rønne Reference: DHI (6548) for Rønne Kommune: Kystteknisk Vurdering vedr. Opfyldning vest for Rønne Havn Generelt har Rønne medført erosion syd for havnen og aflejring nord for havnen. Specielt har en udbygningen af lystbådehavnen på den nordlige side af havnen i 1989 medført en større aflejring i det læområde langs kysten, som er dannet p.g.a. den frembyggede mole, som udvidelsen af lystbådehavnen hovedsagelig bestod af. Aflejringsmængderne er ikke kvantificeret.

19 5-1 5 JYLLANDS ØSTKYST, FYN & SAMSØ I forhold til Jyllands Vestkyst er Jyllands Østkyst og Fyn langt mindre udsat for bølgepåvirkning, og sedimenttransportraterne er generelt langt mindre. Den nordlige del af den Jyske østkyst, nord for Djursland, er dog relativt eksponeret for bølger fra Kattegat, medens kysterne længere mod syd er mere beskyttede. Efterfølgende findes en kort gennemgang af de mere betydende eksempler, hvor DHI har været involveret i kysttekniske undersøgelser. 25. Risinge DHI (78-592) for Elsam: Pladsundersøgelse Katholm/Risinge. Kysttekniske Forhold I forbindelse med pladsundersøgelser for et potentielt kraftværk er de kysttekniske forhold ved Risinge Hoved (sydøst for Kerteminde) evalueret. Grundet bølgelæ i Kerteminde Bugt forårsaget af Fyns Hoved ændres bølgeforholdene, og dermed sedimenttransport forholdene langs kysten. Analyser har vist, at nettotransporten er nordvestgående nord for Risinge Hoved og sydøstgående syd for Risinge Hoved, d.v.s. Risinge Hoved udgør et nulpunkt for nettotransporten. Transporten i hver retning antages at være lille, hvilket betyder, at den morfologiske effekt af eventuelle konstruktioner i området vil være lille. Den nordvestgående transport nord for, henholdsvis sydøstgående transport syd for Risinge Hoved antages ikke at overstige 1000 m 3 /år inden for en afstand af 3 km fra Risinge Hoved. Syd for Kerteminde Havn ses en luvsidetilsanding. 26. Knudshoved Færgehavn DHI (5202) for DSB: Jernbanefærgefart Korsør-Knudshoved. Knudshoved Færgehavn. Forslag til undersøgelser vedr. strandfodring nord for havnen og strømforhold i havneindsejlingen I forbindelse med udvidelsen af Knudshoved færgehavn blev betingelserne for etablering af en ny fremskudt sandstrand nord for en ny nordre mole undersøgt. Dette indebar en beskrivelse af de eksisterende forhold. Nord for Nyborg Strand er kysten under nedbrydning, omend denne nedbrydning er begrænset af kystsikringsanlæg. Transporten er hæmmet af kystsikringsanlæg, men

20 5-2 nettotransporten af sediment er sydgående. Fra Nyborg Strand og sydpå drejer kysten ud i en orientering, der stort set er i ligevægt med det gennemsnitlige bølgeklima, så nettotransporten her er lille. Transporten er blokeret ved færgehavnen, men bortset fra en begrænset luvsideaflejring de nærmeste få hundrede meter fra havnen har kystens fremrykning været ubetydelig. Dette tyder på en meget begrænset tilførsel af sediment i kystzonen fra området nord for Nyborg Strand, hvilket bl.a. skyldes den etablerede kystbeskyttelse. Den fremskudte sandstrand blev etableret nogle år senere i forbindelse med etableringen af rampeanlægget for Vestbroen nord for havnen. 27. Mommark Skudehavn DHI (5915) for COWIconsult A/S Svendborg: Mommark Skudehavn. Vurdering af Hydrauliske Aspekter ved Havneudbygning Mommark er beliggende på den sydlige del af Als s østkyst og udsat for bølger fra nord-nordvestlige over nordøstlige til sydøstlige retninger. Den oprindelige Mommark Havn blev bygget i 1922, og nærværende beskrevne undersøgelse i 1988 blev udført i forbindelse med en påtænkt udvidelse af havnen med en skudehavn. På basis af en inspektion af kysten samt analyse af luftfotos og tilgængelige informationer vedr. den eksisterende havn blev sedimenttransportforholdene og den potentielle indflydelse af en udvidelse med skudehavnen vurderet. Transporten blev vurderet til at være overvejende nordgående og af størrelsesordenen m 3 /år netto. Den oprindelige havn gav anledning til nogen tilsanding, og den samlede oprensning i havneindsejlingen i perioden er skønnet til m 3. Der blev i 1933 opført en mole (sandfanger) syd for havnemundingen, og denne blev forlænget i Forlængelsen blev dog atter fjernet i Der fandt desuden en vis aflejring sted syd for havnen med en begrænset kystfremrykning til følge. Meget af tranporten er imidlertid foregået på revler til og forbi havnemundingen, og dette har begrænset størrelsen af luvsideaflejringen. Udbygningen af havnen vil strække sig ud til 5 m vanddybde og blokere størstedelen af den nordgående transport med forøget aflejring syd for havnen til følge. Det vides ikke, om den planlagte skudehavn blev bygget. 28. Assens Sukkerfabrik

Bilag 1. Indholdsfortegnelse. Vurdering af hydrauliske forhold for. Lokalplan 307. Gentofte Kommune. 1 Introduktion

Bilag 1. Indholdsfortegnelse. Vurdering af hydrauliske forhold for. Lokalplan 307. Gentofte Kommune. 1 Introduktion Bilag 1 Gentofte Kommune Vurdering af hydrauliske forhold for Lokalplan 307 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Introduktion

Læs mere

Liseleje havn A. M. B. A. Side 1 af 7 Anlæg af en lystbådehavn øst for den eksisterende gamle bølgebryder.

Liseleje havn A. M. B. A. Side 1 af 7 Anlæg af en lystbådehavn øst for den eksisterende gamle bølgebryder. Liseleje havn A. M. B. A. Side 1 af 7 1. Grundlag. Efterfølgende VVM- analyse er udarbejdet for selskabet Liseleje havn A.M.B.A. som er oprettet med henblik på at anlægge en lystbådehavn på Nordsjællands

Læs mere

Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde

Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Bilag 2 (Teknisk notat: 13. dec. 2011) Refereres som: Knudsen, S.B., og Ingvardsen, S.M., 2011. Thyborøn kanal etablering og opretholdelse

Læs mere

Erosionsatlas. Metodeudvikling. Pilotprojekt for Sjællands nordkyst. 11813256 erosionsatlas-final.docx / abh.be / 2013-01-30

Erosionsatlas. Metodeudvikling. Pilotprojekt for Sjællands nordkyst. 11813256 erosionsatlas-final.docx / abh.be / 2013-01-30 Erosionsatlas Metodeudvikling og Pilotprojekt for Sjællands nordkyst This project was delivered under the DHI Business Management System certified by DNV to be in compliance with ISO 9001: Quality Management

Læs mere

Kystplan Nivå Havn og Sletten Havn

Kystplan Nivå Havn og Sletten Havn Kystprojekt mellem Nivå Havn og Sletten Havn Fredensborg Kommune Kystplan Nivå Havn og Sletten Havn Rapport 7. august 2013 PROJEKT Kystprojekt mellem Nivå Havn og Sletten Havn Projekt nr. 213629 Dokument

Læs mere

EN NY FÆRGEHAVN SYD FOR BALLEN BALLEN FÆRGEHAVN

EN NY FÆRGEHAVN SYD FOR BALLEN BALLEN FÆRGEHAVN OFFENTLIG HØRING INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG TIL DEN VIDERE PLANLÆGNING EN NY FÆRGEHAVN SYD FOR BALLEN BALLEN FÆRGEHAVN Kystdirektoratet og Aarhus Kommune har besluttet, at der skal gennemføres vurdering

Læs mere

PILOTPROJEKT FOR SANDFODRING I GRIBSKOV KOMMUNE

PILOTPROJEKT FOR SANDFODRING I GRIBSKOV KOMMUNE AUGUST 2013 KYSTBESKYTTELSE GRIBSKOV PILOTPROJEKT FOR SANDFODRING I GRIBSKOV KOMMUNE TILBUD ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk

Læs mere

Havvindmøller i Nissum Bredning Modellering af strømningsforhold, sedimenttransport og kystmorfologi

Havvindmøller i Nissum Bredning Modellering af strømningsforhold, sedimenttransport og kystmorfologi Tillæg til rapport om Havvindmøller i Nissum Bredning Modellering af strømningsforhold, sedimenttransport og kystmorfologi Thomas Ruby Bentzen Torben Larsen DCE Contract Report No. 115 Institut for Byggeri

Læs mere

Digelaget Vejlby Fed. Vejlby Fed. Kystteknisk vurdering. Juni 2008

Digelaget Vejlby Fed. Vejlby Fed. Kystteknisk vurdering. Juni 2008 Digelaget Vejlby Fed Vejlby Fed Kystteknisk vurdering Juni 2008 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Digelaget Vejlby Fed Vejlby Fed Kystteknisk

Læs mere

Geologisk kortlægning

Geologisk kortlægning Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne. November 2007

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne. November 2007 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne November 2007 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Trafikministeriets

Læs mere

Dokumentationsrapport for områdeklassificering i Hillerød Kommune. Rekvirent. Rådgiver. Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød

Dokumentationsrapport for områdeklassificering i Hillerød Kommune. Rekvirent. Rådgiver. Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Rekvirent Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Stine Røtzler Møller Telefon 7232 2162 E-mail srm@hillerod.dk Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon 46 30 03 10 E-mail

Læs mere

Notat med sammenfatning af kommentarer og fotos vedrørende kystens tilstand februar 2015

Notat med sammenfatning af kommentarer og fotos vedrørende kystens tilstand februar 2015 1 Marts 2015 Notat med sammenfatning af kommentarer og fotos vedrørende kystens tilstand februar 2015 Efter stormene i januar rettede formanden en henvendelse til foreningerne og bad dem melde tilbage

Læs mere

B 9 Forslag til folketingsbeslutning om kystbeskyttelse.

B 9 Forslag til folketingsbeslutning om kystbeskyttelse. B 9 Forslag til folketingsbeslutning om kystbeskyttelse. Af Pia Kjærsgaard (DF), Jørn Dohrmann (DF), Mikkel Dencker (DF), Anita Knakkergaard (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Peter Skaarup (DF), Walter

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til lov om Metroselskabet I/S og Arealudvindingsselskabet I/S.

Høringssvar vedr. forslag til lov om Metroselskabet I/S og Arealudvindingsselskabet I/S. Transportministeriet Selskabscenteret 17. februar 2011 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Att: Hans Christian Schmidt Astrid Kragh Møller Kristina Lochmann Høringssvar vedr. forslag til lov om

Læs mere

Korsør højvandssikring - Betalingsprincipper Møde i digegrupper 03.04.2014. v/ Kim Boye - kbo@niras.dk

Korsør højvandssikring - Betalingsprincipper Møde i digegrupper 03.04.2014. v/ Kim Boye - kbo@niras.dk Korsør højvandssikring - Betalingsprincipper Møde i digegrupper 03.04.2014 v/ Kim Boye - kbo@niras.dk Hvem er NIRAS og jeg? Multi-diciplinær rådgivende virksomhed 1.400 ansatte Årlig omsætning: 1.000 mio.kr

Læs mere

Miljøvenlig kystbeskyttelse Gl. Skagen

Miljøvenlig kystbeskyttelse Gl. Skagen Miljøvenlig kystbeskyttelse Gl. Skagen 1 Høfderne ved Gl. Skagen ligger generelt passive inde på stranden efter stranden blev trykudlignet igen efter en periode hvor rørene var rykket op. SIC Skagen Innovations

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse

Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse Ansøgningomtilladelsetilkystbeskyttelse Detteansøgningsskemabenyttesvedansøgningomtilladelsetiletableringellerrenoveringafkystbeskyttelse. Huskatlæsevejledningenpåside7,førskemaetudfyldes. Eventuellespørgsmåltilansøgningsskemaogvejledningrettestilkystdirektoratetpåtlf.nr.99636363ellerviae

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Da havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten.

Da havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten. Vestkysten mellm Thorsminde og Nymindegab. Selv og vi inderst inde godt ved, at det omkringliggende landskab ændrer sig med tiden, så er det alligevel de færreste af os der af og til tænker over hvilke

Læs mere

Evalueringsrapport Nørlev Strand

Evalueringsrapport Nørlev Strand Evalueringsrapport Nørlev Strand Trykudligning sammenlignet med sandfodring 1 SIC Skagen Innovations Center Dr. Alexandrinesvej 75 9990 Skagen Tlf. 98445713 Mob 40401425 web www.shore.dk Mail sic@shore.dk

Læs mere

Variationer i kystprofilet

Variationer i kystprofilet Variationer i kystprofilet Projekt Variationer i kystprofilet Startdato: September 2002 Slutdato: December 2005 Projektgruppe: Projektansvarlig (PA): Projektleder (PL): Projektmedarbejdere (PM): Per Sørensen

Læs mere

Thyborøn Kanal og Vestlige Limfjord

Thyborøn Kanal og Vestlige Limfjord Thyborøn Kanal og Vestlige Limfjord Teknisk resumé September 2012 Højbovej 1 DK 7620 Lemvig www.kyst.dk kdi@kyst.dk Indholdsfortegnelse Indhold 1 Indledning........................................................................4

Læs mere

INFORMATIONSMØ DE VEDR. MULIGHED FOR KYSTSIKRING/SANDFODRING PÅ STRÆ KNINGEN NORD FOR NØ RLEV TIL SYD FOR LØ NSTRUP

INFORMATIONSMØ DE VEDR. MULIGHED FOR KYSTSIKRING/SANDFODRING PÅ STRÆ KNINGEN NORD FOR NØ RLEV TIL SYD FOR LØ NSTRUP VELKOMMEN INFORMATIONSMØ DE VEDR. MULIGHED FOR KYSTSIKRING/SANDFODRING PÅ STRÆ KNINGEN NORD FOR NØ RLEV TIL SYD FOR LØ NSTRUP DAGSORDEN 1. Velkomst og kort introduktion til mø det ved medlemmer af arbejdsgruppen,

Læs mere

Afgørelse i sagen om Skagen Kommunes tilvejebringelse af en lokalplan for et område til egentligt erhverv på Skagen Havn.

Afgørelse i sagen om Skagen Kommunes tilvejebringelse af en lokalplan for et område til egentligt erhverv på Skagen Havn. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk J.nr.: 97-33/800-0480 MSA Afgørelse i sagen om Skagen Kommunes

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til større anlæg på søterritoriet

Ansøgning om tilladelse til større anlæg på søterritoriet Ansøgning om tilladelse til større anlæg på søterritoriet Dette ansøgningsskema benyttes ved ansøgning om tilladelser til etablering, renovering og udvidelse af større anlæg på søterritoriet. Husk at læse

Læs mere

Tilladelsen er givet på en række vilkår, som fremgår af side 2 og 3. Afgørelsen annonceres i Svendborg Ugeavis den 16. april 2008.

Tilladelsen er givet på en række vilkår, som fremgår af side 2 og 3. Afgørelsen annonceres i Svendborg Ugeavis den 16. april 2008. Advokat Henrik Horn Andersen Det Gule Pakhus Havnepladsen 3A, 1 5700 Svendborg Vand- og naturområdet J.nr. ODE-421-00060 Ref. LOKNU Den 16. april 2008 Vedr.: Tilladelse til klapning af 44 m 3 oprensningsmateriale

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt Regnskab Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Spulefelter side 3 Basisoplysninger side Ledelsens redegørelse side Miljøoplysninger side Noter

Læs mere

Vedbæk Havn 11. november 2010 Udbygning af havnen og tilhørende faciliteter på land

Vedbæk Havn 11. november 2010 Udbygning af havnen og tilhørende faciliteter på land Vedbæk Havn 11. november 2010 Udbygning af havnen og tilhørende faciliteter på land - Kort beskrivelse af omfanget af udbygningsplanerne Udvidelsen af Vedbæk Havn omfatter fl ere elementer: En havneudvidelse.

Læs mere

Udkast til reviderede retningslinjer for badebroer i Hørsholm Kommune (fremlagt i MPU den 23.06.2010)

Udkast til reviderede retningslinjer for badebroer i Hørsholm Kommune (fremlagt i MPU den 23.06.2010) Udkast til reviderede retningslinjer for badebroer i Hørsholm Kommune (fremlagt i MPU den 23.06.2010) Retningslinjerne for badebroer er ikke tænkt som faste regler, men retningslinjerne skal danne udgangspunkt

Læs mere

Flyvesandet. Side 1 af 8

Flyvesandet. Side 1 af 8 Flyvesandet Side 1 af 8 Badevandsprofil Badevandsprofil for Flyvesandet, Agernæs Ansvarlig myndighed: Nordfyns Kommune Østergade 23 5400 Bogense Tlf.: 64 82 82 82 Email: post@nordfynskommune.dk Web: www.nordfynskommune.dk

Læs mere

Kystbeskyttelsesprojekt mellem Nivå Havn og Sletten Havn

Kystbeskyttelsesprojekt mellem Nivå Havn og Sletten Havn Kystbeskyttelsesprojekt mellem Nivå Havn og Sletten Havn En Kap. 1A sag rejst af Fredensborg Kommune Ved Plan- og Klimachef Christian Peter Ibsen Fredensborg Kommune Sletten Havn Fredensborg Humlebæk Nivå

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013

SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013 SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013 Forbedring af sikkerhed og kapacitet på E45 ved Limfjordstunnelen SF er af den opfattelse, at den langstrakte diskussion om den 3. Limfjordsforbindelse

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatperiode: 16. april 2014 til den 14. maj 2014 Visualisering af 3 nye vindmøller med en totalhøjde på 100 meter, set fra det sydlige Torrild Baggrund Byrådet har i

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Vurdering af løsningsforslag for ny adgangsvej til Eco Park, Rønnede. Faxe Kommune. 1 Baggrund. 2 Forslagene til vejføring

Indholdsfortegnelse. Vurdering af løsningsforslag for ny adgangsvej til Eco Park, Rønnede. Faxe Kommune. 1 Baggrund. 2 Forslagene til vejføring Faxe Kommune Vurdering af løsningsforslag for ny adgangsvej til Eco Park, Rønnede COWI A/S Jens Chr S 8000 Aarhu Telefon 87 Telefax 87 wwwcowid Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 1 2 Forslagene til vejføring

Læs mere

Vejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere

Vejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Vejens Design Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Skagen Forventet trafikvækst 2007-2022 Hirtshals Hjørring Hanstholm Basis vækst Høj vækst Meget høj vækst Frederikshavn (15-30%) (30-45%) (Over

Læs mere

Miljøvenlig kystbeskyttelse på vestkysten. Skodbjerge/Søndervig

Miljøvenlig kystbeskyttelse på vestkysten. Skodbjerge/Søndervig Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 371 Offentligt Projektbeskrivelse Miljøvenlig kystbeskyttelse på vestkysten Skodbjerge/Søndervig Vestkysten kan sikres mere Effektivt og Miljøvenligt med SIC metoden

Læs mere

Screening af mulige fodringsstrækninger Bornholm Bilag 3.1

Screening af mulige fodringsstrækninger Bornholm Bilag 3.1 Screening af mulige fodringsstrækninger Bornholm Bilag 3.1 Bornholm Oplysninger om strækninger ikke nødvendigvis komplette, såfremt et kriterium er uopfyldt Havspejlsstigning 4 mm/år Strækning opfylder

Læs mere

(See attached file: Rågeleje Strandvej tilladelse til kystbeskyttelse.pdf)

(See attached file: Rågeleje Strandvej tilladelse til kystbeskyttelse.pdf) From: tfors@gribskov.dk Sent: 19. juni 201412:19:40 To: Marianne Jakobsen (mja) Cc: Subject: Tilladelse til kystsikring Hej Marianne, jeg sender her som aftalt ansøgning om tilladelse til retablering af

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Hesselbjerg Strand, Hesselbjerg. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Hesselbjerg Strand, Hesselbjerg. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for, Hesselbjerg Ansvarlig myndighed: Langeland Kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing www.langelandkommune.dk Email: post@langelandkommune.dk Tlf.: 63 51 60 00 Hvis der observeres

Læs mere

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE KØBENHAVN. AARHUS. LONDON. BRUXELLES ADVOKATFIRMA RÅDHUSPLADSEN 3 DK-8000 AARHUS C TEL. +45 70 12 12 11 FAX. +45 70 12 14 11 HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune NaturErhvervstyrelsen Pioner Allé 9 6270 Tønder Kystdirektoratet J.nr. 14/00592-25 Ref. Ilse Gräber 03-07-2015 Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder

Læs mere

Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller

Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller Dato: 24-08-2012 Vindmølleindustrien bakker op om Energistyrelsens arbejde med at identificere egnede områder til potentielle kystnære havmølleparker

Læs mere

frv.dk Revision af afmærkning i farvandet syd for Fyn Mandag den 10. maj 2010 ved Afdelingschef Michael Skov

frv.dk Revision af afmærkning i farvandet syd for Fyn Mandag den 10. maj 2010 ved Afdelingschef Michael Skov Revision af afmærkning i farvandet syd for Fyn Mandag den 10. maj 2010 ved Afdelingschef Michael Skov Agenda Lovgrundlag Farvandsinddeling Afmærkningsprincipper Afmærkningsinspektion Afmærkningsrevision

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Æstetisk vurdering af vindmøller nord for Sprogø Visualiseringer

Æstetisk vurdering af vindmøller nord for Sprogø Visualiseringer Æstetisk vurdering af vindmøller nord for Sprogø Visualiseringer August 2008 Rapporten er udarbejdet for A/S Storebæltsforbindelsen Landskabsanalyse, foto og visualiseringer: Vesterholts eftf. ApS Landskabsarkitekt

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 28 KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 28 KONTROL OG OVERVÅGNINGSPROGRAM 1612 28.1 Indledning 1612 28.2 Principperne for kontrol-

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Klagen til Miljøministeriet. Sagsnr. 01.05.15-K08-1-08 Cpr. Nr. Dato 30-4-2015 Navn Sagsbehandler Dorthe Brinck Lillelund. Miljøministeriets afgørelse

Klagen til Miljøministeriet. Sagsnr. 01.05.15-K08-1-08 Cpr. Nr. Dato 30-4-2015 Navn Sagsbehandler Dorthe Brinck Lillelund. Miljøministeriets afgørelse Sagsnr. 01.05.15-K08-1-08 Cpr. Nr. Dato 30-4-2015 Navn Sagsbehandler Dorthe Brinck Lillelund Miljøministeriets afgørelse Afgørelse i sag om klage over Kystdirektoratets afgørelse om tilladelse til bevarelse

Læs mere

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 DK-8000 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014 Advokat Erik

Læs mere

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Formål At følge op på seneste estimat (april 2012) af udviklingen i hhv. antallet af færdiguddannede autoriserede radiografer, sammenholdt

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Vedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd)

Vedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd) Bilag 1 Vedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd) Energinet.dk skal foretage forundersøgelser på søterritoriet for at byggemodne et område til en havmøllepark

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel

Læs mere

Oplevet mobildækning. Publikationen kan hentes på: www.erst.dk

Oplevet mobildækning. Publikationen kan hentes på: www.erst.dk Oplevet mobildækning Publikationen kan hentes på: www.erst.dk Maj 2013 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedresultater 4 Ingen dækning 6 Delvis dækning 7 Opkaldsfejl pr. selskab 8 Opkaldsfejl pr. telefon

Læs mere

IDÉPLAN - HANSTHOLM HAVN PRESSEMØDE 29.01.2009 VILJEN TIL HANSTHOLM HAVNS UDVIKLING

IDÉPLAN - HANSTHOLM HAVN PRESSEMØDE 29.01.2009 VILJEN TIL HANSTHOLM HAVNS UDVIKLING IDÉPLAN - HANSTHOLM HAVN PRESSEMØDE 29.01.2009 VILJEN TIL HANSTHOLM HAVNS UDVIKLING HAVNEUDVIDELSE Signaturforklaring: Ny havn/nye havnearealer Vindmøller Bølgeenergi anlæg Forstærkning/ny stensætning

Læs mere

Referat af generalforsamling den 6. juni 2015. Kystbeskyttelseslavet Hyllingebjerg Liseleje

Referat af generalforsamling den 6. juni 2015. Kystbeskyttelseslavet Hyllingebjerg Liseleje Liseleje 12. juli 2015 Referat af generalforsamling den 6. juni 2015 Kystbeskyttelseslavet Hyllingebjerg Liseleje Deltagere 22 deltagere og dertil kommer bestyrelsen Fra bestyrelsen er mødt: Frits Thaulow

Læs mere

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Lars Storm Jørgen Bendtsen Danmarks Miljøundersøgelser Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Læs mere

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 3

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 3 S. SEPTEMBER 2013 J.nr.: 8915742 BORJbam Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 3 Tønder Bank A/S under konkurs Skifteretten i Sønderborg - SKS SO 1-634/2012 Jeg skal herved som kurator i ovennævnte

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

Referat af Generalforsamlingen den 6. juni 2004

Referat af Generalforsamlingen den 6. juni 2004 Referat af Generalforsamlingen den 6. juni 2004 I. Valg af dirigent II. III. IV. Bestyrelsesberetning Behandling af forslag Forelæggelse af årsregnskab V. Forelæggelse af budget VI. VII. VIII. Valg af

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Badevandsprofil for badestrande i Odder Kommune

Badevandsprofil for badestrande i Odder Kommune Badevandsprofil for badestrande i Odder Kommune FØLGENDE 5 BADERÅD BØR ALTID FØLGES: - Se efter om der er information, der fraråder badning. - Lad være med at bade, hvis vandet er uklart. Du skal kunne

Læs mere

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Oplevelsen af Nationalpark Mols Bjerge til fods og på cykel giver den besøgende en helt unik og stærk oplevelse af områdets særegne landskab

Læs mere

Badevandsprofil for Fynshav Nord i Sønderborg Kommune

Badevandsprofil for Fynshav Nord i Sønderborg Kommune Badevandsprofil for Fynshav Nord i Sønderborg Kommune Strandens navn Fynshav Nord Adresse Strandnr. A455, Færgevej (til venstre for færgelejet) 6440 Augustenborg, (nr. oplyses ved opkald til 112, alarm)

Læs mere

Forundersøgelse projekt. Sten i Gudenåen i Randers Kommune. Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune

Forundersøgelse projekt. Sten i Gudenåen i Randers Kommune. Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune Forundersøgelse projekt Sten i Gudenåen i Randers Kommune Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune 1 Idé og formål Med ambitionen om at skabe mere fysisk variation i Gudenåen,

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse

Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse Dette ansøgningsskema benyttes ved ansøgning om tilladelse til etablering eller renovering af kystbeskyttelse. Husk at læse vejledningen på side 7, før skemaet

Læs mere

Benchmark beregning af pensionsformuen, ultimo 2003

Benchmark beregning af pensionsformuen, ultimo 2003 1 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Michael Osterwald-Lenum 12. november 2012 1 Benchmark beregning af pensionsformuen, ultimo 2003 Resumé: Papiret redegør for hvorledes pensionsformuen, ultimo

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

SIC Skagen Innovations Center

SIC Skagen Innovations Center SIC Skagen Innovations Center Dr. Alexandrinesvej 75 - DK- 9990 Skagen - Phone 45 98445713 Mail: sic@shore.dk. Folketingets Ombudsmand. Gammeltorv 22. 1457 København K. Skagen d. 15 juni 2014 Our ref.

Læs mere

Planlægning. Plan og Erhvervsudvikling December 2013. November 2011. Tillæg nr. 4

Planlægning. Plan og Erhvervsudvikling December 2013. November 2011. Tillæg nr. 4 Plan og Erhvervsudvikling December 2013 Planlægning November 2011 Tillæg nr. 4 Til Kommuneplan 2013 Oplevelsesstier i det åbne land Dette afsnit indeholder de vigtigste eksisterende stier i kommunen af

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

RAPPORT. Måling af træk og temperaturer inden for porte ved brug af trækreducerende teknologi

RAPPORT. Måling af træk og temperaturer inden for porte ved brug af trækreducerende teknologi RAPPORT Måling af træk og temperaturer inden for porte ved brug af trækreducerende teknologi 1. august 2001 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDENR. 1.0 SAMMENFATNING 1 2.0 MÅLING AF LUFTHASTIGHEDER I LAGERHAL 2 3.0

Læs mere

Badevandsprofil for stranden Ved Flagstangen Ansvarlig myndighed

Badevandsprofil for stranden Ved Flagstangen Ansvarlig myndighed Badevandsprofil for stranden Ved Flagstangen Ansvarlig myndighed Faxe Kommune Industrivej 2 4683 Rønnede Telefon: 56 20 30 00 www.faxekommune.dk Fysiske forhold Adgangsforhold til stranden ved Flagstangen

Læs mere

I den handleplan, der er under udarbejdelse for kommunens turismeindsats, peges der på en række konkrete projekter.

I den handleplan, der er under udarbejdelse for kommunens turismeindsats, peges der på en række konkrete projekter. Planmæssig vurdering af de konkrete projekter i handlingsplanerne for turisme I den handleplan, der er under udarbejdelse for kommunens turismeindsats, peges der på en række konkrete projekter. Flere af

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Noter Danmark Rundt i kajak

Noter Danmark Rundt i kajak Generelt Nærværende dokument indeholder en række noter fra min planlægning af Danmark Rundt i kajak 2011. Noterne indeholder et par anbefalinger samt en liste med ca. 130 relevante GPS positioner, i forhold

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø Ansvarlig myndighed: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing www.rksk.dk Email: post@rksk.dk Tlf.: 99 74 24 24 Hvis der observeres

Læs mere

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Dansk Vindenergi ApS Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Frederikshavn Kommune Att.: Lene Morthensen Rådhus Alle 100 9900 Frederikshavn

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.

Læs mere

Beretning 2014 for Rågeleje Kystsikringslag Vest August 2014

Beretning 2014 for Rågeleje Kystsikringslag Vest August 2014 Beretning 2014 for Rågeleje Kystsikringslag Vest August 2014 2013/2014 blev et dramatisk år i Kystlagets historie. Vi havde en stærk storm den 28. oktober, som heldigvis var en hurtigløber. Den stærke

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere