Oversigt over luvsidetilsanding og oprensninger omkring havne- og kystkonstruktioner. Juni Per Roed Jacobsen.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oversigt over luvsidetilsanding og oprensninger omkring havne- og kystkonstruktioner. Juni 1999. Per Roed Jacobsen."

Transkript

1 Oversigt over luvsidetilsanding og oprensninger omkring havne- og kystkonstruktioner Juni 1999 Klient Klients kontaktperson Kystinspektoratet Per Roed Jacobsen Projekt Projekt Nr. Luvsidetilsanding i Danmark Forfattere Dato Claus Pedersen Karsten Mangor Godkendt af 7. juni 1999 Karsten Mangor Rapport CLP/KM KM KM 7/6/99 Revision Beskrivelse Udført Kontrol Godk. Dato Nøgleord Klassifikation Danske havne Luvsidetilsandinger Klapning Åben Intern Tilhører klienten

2 i INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INTRODUKTION OVERSIGT OVER LOKALITETER SJÆLLANDS NORDKYST ØVRIGE SJÆLLAND, LOLLAND & FALSTER OG BORNHOLM JYLLANDS ØSTKYST, FYN & SAMSØ JYLLANDS VESTKYST AKTUELLE TILTAG APPENDIX A: Klaptilladelser, Gilleleje Havn af 6. august 1990 og 22. december 1994

3 1-1 1 INTRODUKTION Efter aftale med Kystinspektoratet (KI) har Dansk Hydraulisk Institut (DHI) udarbejdet en liste over lokaliteter, hvor DHI har været involveret i kystundersøgelser i forbindelse med konstruktioner, som griber ind i den lokale sedimentbalance. For hver lokalitet er kort angivet reference til DHI-rapport samt et resumé af sedimentbalance, transportkapaciteter, oprensningsmængder i sejlrender etc., hvor dette er tilgængeligt i rapporten. Der er ikke indført nogen egentlig bagatel-grænse for, hvad der er medtaget i listen. Hvis reelle/potentielle problemer har været af tilstrækkelig omfang til at afstedkomme et projekt, er de medtaget i listen. I de indre farvande er transportraterne generelt væsentligt lavere end for eksempel på Vestkysten, og dermed er tidsskalaen for potentielle morfologiske ændringer også væsentlig længere. Oversigten og gennemgangen er delt op i geografiske zoner. For fuldstændighedens skyld er også medtaget enkelte eksempler, hvor der er udført forundersøgelser til eventuelle konstruktioner, men hvor disse ikke er realiseret. Disse undersøgelser vil typisk indeholde et estimat af transportrater og en vurdering af evt. konstruktioners indflydelse.

4 2-1 2 OVERSIGT OVER LOKALITETER Efterfølgende findes en liste over de lokaliteter, der er registreret og kort omhandlet i de efterfølgende kapitler. Lokaliteterne er endvidere vist på oversigtskortet i Fig Fig 2.1 Oversigtskort med position af lokaliteterne indikeret.

5 2-2 Sjællands Nordkyst 1 Hundested Havn 2 Liseleje Bølgebryder 3 Tisvildeleje Bølgebryder 4 Rågeleje Bølgebryder 5 Gilleleje Havn 6 Hornbæk Havn 7 Helsingør Nordhavn Øvrige Sjælland, Lolland & Falster og Bornholm 8 Nivå Strandpark / Sletten Havn 9 Rungsted Havn 10 Vedbæk Havn 11 Charlottenlund Søbad 12 Hellerup Havn 13 Dragør Lystbådehavn 14 Avedøre Holme 15 Køge Bugt Strandpark 16 Køge Havn 17 Rødvig Havn 18 Gedser Havn 19 Rødby Havn 20 Stigsnæsværket 21 Korsør 22 Sprogø 23 Odden Færgehavn 24 Rønne Jyllands Østkyst, Fyn & Samsø 25 Risinge 26 Knudshoved Færgehavn 27 Mommark Skudehavn 28 Assens Sukkerfabrik 29 Ballen Havn 30 Århus Havn 31 Studstrupværket 32 Katholm 33 Grenaa Lystbådehavn 34 Frederikshavn Havn 35 Skagen Odde Jyllands Vestkyst 36 Gl. Skagen/Hirtshals Havn 37 Hanstholm Havn 38 Thorsminde 39 Grådyb

6 3-1 3 SJÆLLANDS NORDKYST Set i forhold til de indre danske farvande er Sjællands Nordkyst relativt udsat for bølgeaktivitet, og erosionsproblemerne er betydelige. Kystbeskyttelse strækker sig langt tilbage i tiden, og store dele af kysten fra Hundested til Helsingør er i dag beskyttet i mere eller mindre grad. Efterfølgende findes en kort gennemgang af de større konstruktioners indflydelse på sedimenttransporten og kystens stabilitetsforhold. Udover disse større enkeltkonstruktioner er som nævnt store dele af kysten mellem Hundested og Helsingør beskyttet med forskellige konstruktioner varierende fra skræntfodsbeskyttelse over høfder til bølgebrydere i alle tænkelig kombinationer. Disse konstruktioners indflydelse på sedimentbudget og kystens generelle stabilitet er ikke medtaget i nærværende oversigt over enkeltkonstruktioner. 1. Hundested Havn HSS og DHI (76-767) for Fællesudvalget for kystpleje og kystsikring på Nordkysten: Nordkysten, Kystpleje og Kystsikring, 1978 og Havnens historie strækker sig tilbage til Havnen var oprindelig bygget som en ø-havn, netop for at undgå sedimentation og læsideerosion. Ø-havnskonceptet virkede ikke efter hensigten, idet havnen led under sedimentation og tilsanding i området mellem havnen og land. Havnen blev således hurtigt landfast. Siden da er havnen udvidet adskillige gange. Trods udbygningerne har sedimentation altid været et gennemgående problem. På basis af pejleplaner er aflejringsmængden i et trekantsområde nord for havnen beregnet til m 3 i perioden , altså gennemsnitligt ca m 3 per år. I en årrække frem til 1967 var der kun mindre sedimentationsproblemer, fordi det sand, der blev ført ud langs den nordlige ydermole ved nordlig storm, blev ført retur igen af den kraftige udadgående strøm i fjordmundingen efterfølgende stormen. Efter opførelse af ny færgehavn i 1967 syd for den oprindelige havn, har der måttet oprenses m 3 i havneindsejlingen hvert andet år. Dette skyldes, at den omtalte nordlige strøm blev flyttet bort fra havnemundingen af den nye havn. 2. Liseleje Bølgebryder HSS og DHI (76-767) for Fællesudvalget for kystpleje og Kystsikring på nordkysten: Nordkysten, Kystpleje og Kystsikring, 1978 og 1984.

7 3-2 HSS for Hyllingebjerg-Liseleje Kystlaug: Samordnet kystbeskyttelse og pleje projektforslag, COWI/DHI/Hasløv & Kjærsgaard for Teknik & Miljø i Frederiksborg Amt: Hyllingebjerg-Liseleje Kystbeskyttelsesprojekt, Liseleje-bølgebryderen blev anlagt i 1912, længde ca. 82 m parallelt med kystlinien plus en ca. 30 m forlængelse skråt ud fra kysten i den østlige ende, afstand fra oprindelige kystlinie ca. 75 m. For nylig gennemgribende repareret. Bølgebryderen blev opført som læmole for de lokale fiskere, men bølgebryderen blev hurtigt landfast, idet der dannedes en tombolo. Efter tombolodannelsen udvikledes en 200 til 300 m lang luvsidetilsanding, som de sidste mange år har været stabil. Øst for bølgebryderen udvikler læsideerosionen sig til stadighed. Der var således i 1967 tydelig erosion over en strækning af ca. 2,5 km øst for bølgebryderen. Størstedelen af denne erosion er dog nok falsk læsideerosion, idet dette område ikke er beskyttet og i øvrigt består af marine aflejringer. I foråret/sommeren 1999 er et større kystpleje- og kystbeskyttelsesprojekt på en strækning af ca. 4 km øst for Liseleje-bølgebryderen færdiggjort. Projektet består af en serie relativt store bølgebrydere, af samme størrelse som den oprindelige Liselejebølgebryder, af i alt m 3 strandfodring samt en del nye skræntfodsbeskyttelser. 3. Tisvildeleje Bølgebryder HSS og Geoteknisk Institut med input fra DHI (7406) for Frederiksborg Amtskommune: Kystbeskyttelse på strækningen Tisvildeleje til Heatherhill HSS og DHI (76-767) for Fællesudvalget for kystpleje og kystsikring på nordkysten: Nordkysten, Kystpleje og kystsikring, 1978 og Tisvildeleje-bølgebryderen blev anlagt omkring 1905, længde ca. 75 m, afstand fra den daværende kystlinie ca. 80 m. Bølgebryderen har en langstrakt s-facon. Bølgebryderen blev forholdsvis hurtigt forbundet til kysten ved tombolodannelse og der har udviklet sig en luvsideaflejring på vestsiden over en strækning på ca. 300 m. Bølgebryderen er for nylig istandsat. Der er en tydelig læsideerosion over en forholdsvis kort strækning på østsiden. Udviklingen af læsideerosionen er dog til dels imødegået af en omfattende successiv udvidelse af kystbeskyttelse mod øst til en afstand af ca. 2,7 km fra bølgebryderen i form af kraftig skræntfodsbeskyttelse og høfdegrupper.

8 Rågeleje Bølgebryder HSS og Geoteknisk Institut med input fra DHI (7406) for Frederiksborg Amtskommune: Kystbeskyttelse på strækningen Tisvildeleje til Heatherhill HSS og DHI (76-767) for Fællesudvalget for kystpleje og kystsikring på nordkysten: Nordkysten, Kystpleje og kystsikring, 1978 og Der blev nogenlunde samtidigt bygget en bølgebryder ved Rågeleje med omtrent samme dimensioner og virkninger som beskrevet i Tisvildeleje; denne er dog ikke vedligeholdt og er i dag eroderet ned til ca. daglig vande. Den har dog stadig en stabiliserende virkning på kysten mod vest. 5. Gilleleje Havn HSS og DHI (76-767?) for Fællesudvalget for kystpleje og kystsikring på nordkysten: Nordkysten, Kystpleje og kystsikring, DHI (6454) for Gilleleje Havnelaug: Gilleleje Vesthavn. Kysttekniske Undersøgelser. Analyser af Nuværende og Fremtidige Sedimentbudgetter, Gilleleje Havns historie strækker sig tilbage til 1818 med opførelsen af en 60 m lang stenmole. Havnen er siden ombygget og tilbygget over mange omgange med den største udbygning foretaget i Netto transporten på lokaliteten er relativ stor for området, skønnet til m 3 /år i østlig retning. Luvsidetilsandingen vest for havnen strækker sig over en forholdsvis kort afstand, kun ca. 500 m mod vest grundet meget skråt indfaldende bølger. Det totale volumen i luvsidetilsandingen er derfor relativt lille. De 500 m udstrækning af luvsidetilsandingen skal ses i forhold til en udstrækning af havnen af ca. 450 m fra den oprindelige kystlinie Stranden i tilsandingsområdet er præget af ral. Et skønnet gennemsnitligt sedimentbudget for området over de senere år er opgivet nedenfor: Tilført sediment fra vest Oprenses i havneindsejling Afgravning på veststrand, tværtab, afblæsning m.v. Materiale der passerer havnen m 3 /år m 3 /år m 3 /år m 3 /år Der foregår altså en væsentlig transport på revlesystemer forbi havnen. Den forholdsvis store sandmængde som passerer havnen aflejres i et revle/banke område øst for havnen over en strækning langs kysten af ca. 1 km, og kommer således kun kysten nedstrøms for dette område delvis tilgode. Kysten øst for bankeområdet lider således stadig af sandmangel.

9 3-4 Der har inden for de sidste 10 år været store planer om udvidelse af Gilleleje havn, men disse planer er skrinlagt. DHI og Carl Bro rådgiver i øjeblikket kommunen/havnen vedrørende klapning af sand i området øst for havnen. Det største problem i denne sammenhæng er modstand fra grundejerne umiddelbart øst for havnen mod at få en bredere strand ud for deres grunde. 6. Hornbæk Havn HSS og DHI (76-767) for Fællesudvalget for kystpleje og kystsikring på nordkysten: Nordkysten, Kystpleje og kystsikring, 1978 og DHI (5727) rapport for Dansk Geoteknik: Hornbæk Havn, Ny østmole. Notat vedrørende Sedimentationsforhold DHI (7768) rapport for COWI: Hornbæk Havn, Vurdering af sedimentbalance DHI (7575) rapport til Hornbæk Havneråd, vurdering af reparationsforslag for Vestre Ydermole, Hornbæk Havn, 1994 Hornbæk Havns historie strækker sig tilbage til 1820, hvor der blev opført en kort læmole. Grundet tilsanding bag denne blev havnen løbende udbygget med bl.a. læmole og en lang sandfanger. Tilsandingen vest for denne udviklede sig imidlertid stort set i takt med udbygningen, som blev tilendebragt i Trods den lange sandfanger, var der således en væsentlig transport af sand forbi denne. Dette sand aflejredes for størstedelens vedkommende i indsejlingsområdet, hvor der var læ for de fremherskende bølger. Sådan var situationen indtil 1987, hvor der blev opført en ny østmole, således at havnen fik en strømlinet facon med en relativt smal indsejling. Indtil 1987 blev der i gennemsnit oprenset ca m 3 per år. Efter opførelsen af den nye østmole reduceredes den gennemsnitlige oprensning til ca m 3 per år. I 1995 blev sandfangeren ombygget til en egentlig strømlinet ydermole. Tilsandingen ved Hornbæk havn har en længde af ca. 800 m og der er, i lighed med forholdene ved Gilleleje, et stort grundt aflejringsområde øst for havnen. Den årlige tilførsel til Hornbæk området er skønnet ved forskellige metoder, herunder ud fra beregnede erosionsmængder langs kysten og ved beregning af tilsandingsmængder ved sandfangeren i årene umiddelbart efter, at denne blev udbygget. Der er en del variationer i resultaterne, men det vurderes at den gennemsnitlige tilførsel til området er af størrelsesordenen m 3 per år. Der har været afgravet en del sand fra veststranden. De afgravede mængder er opgjort til m 3 per år for perioden 1978 til 92, men mængden steg til m 3 per år i perioden 1993 til 95, men inden for de sidste par år er denne afgravning ophørt.

10 3-5 Der er inden for de seneste år tilført en del sand i form af strandfodring i henhold til projekt udført af COWI. Dette projekt indeholdt ligeledes installation af et kystdræn vest for havnen, men dette skønnes ikke at have nævneværdig indflydelse på sedimentbudgettet. For nærværende er sedimentbalancen ved Hornbæk havn, som følger: Tilføres m 3 per år Oprenses m 3 per år Overføres til kysten øst for havnen m 3 per år Afblæsning, tværtab m 3 per år Passerer havnen m 3 per år 7. Helsingør Nordhavn HSS og DHI (76-767?) for Fællesudvalget for kystpleje og kystsikring på nordkysten: Nordkysten, Kystpleje og kystsikring, g Vandbygningsinstituttet (DHI): Rapport vedrørende Materialvandring på Lappegrunden Helsingør Nordhavn er bygget i 2 primære faser i og Transportforholdene i området afviger fra den typiske littoraltransport grundet beliggenheden ved Øresunds munding. Strømforholdene på dybere vand spiller en væsentlig rolle og er ikke styret af bølgerne. En væsentlig del af sedimentet tilført området forlader kystzonen og aflejres på Lappegrunden og Blokhus grund. Det ligger uden for dette projekts rammer at beskrive dette i detaljer. I perioden blev luvsideaflejringen umiddelbart nordvest for Nordhavnen opmålt til 35 m. Kysten var rykket frem til en afstand op til 320 m fra havnen, men bortset fra området helt tæt på havnen var profilet på dybere vand forstejlet, så nettotilsandingen var lille. Dette forhold har ikke ændret sig nævneværdigt siden. Disse specielle aflejringsforhold formodes at skyldes de specielle strømforhold efter Nordhavnens bygning.

11 4-1 4 ØVRIGE SJÆLLAND, LOLLAND & FALSTER OG BORNHOLM Det øvrige Sjælland (udover Sjællands Nordkyst) er generelt relativt beskyttet mod bølger på grund af farvandenes begrænsede udstrækning, og transportraterne er følgelig langt mindre. Tidsskalaen og størrelsesordenen for erosion/aflejring er således anderledes, men eventuelle problemer associeret hermed ikke nødvendigvis ubetydelige. Efterfølgende findes en kort gennemgang af de mere betydende eksempler, hvor DHI har været involveret i kysttekniske undersøgelser. 8. Nivå Strandpark / Sletten Havn DHI (77-843) for Karlebo Kommune: Nivå Strandpark, Kystteknisk Rapport. Slutrapport Netto sedimenttransporten er nordgående og i middel skønnet til m 3 /år umiddelbart syd for Nivå bugt. Den gennemsnitlige tilsanding af sejlrenden til Sletten Havn er beregnet til ca m 3 /år. Den oprensede mængde er ukendt. 9. Rungsted Havn DHI (5640) for Hørsholm Kommune: Rungsted Sydstrand. Kysttekniske Undersøgelser HS&S, Ib Andersen Juul Møller, DHI (7018) for Hørsholm Kommune: Rungsted Badestrand. Projektforslag Nettotransporten af sediment ved Rungsted Havn er nordgående og skønnet til ca m 3 /år, fordelt på ca m 3 /år sydgående og ca m 3 /år nordgående. Luvsideaflejringen syd for Rungsted havn fra havnens opførelse i 1973 til 1986 udgjorde ca m 3. Luvsidetilsandingen foregår hovedsagelig på revlen et stykke fra kysten, hvilket skal ses i sammenhæng med transportens sammenhæng med vandstanden, hvor den nordgående transport primært foregår på revler ved lavvande. Dette har ført til delvis afsnøring af et lavvandet område i hjørnet syd for havnen. I området øst for havnen langs østmolen har tilsandingen været større med reduktion i vanddybderne på 1 1½ m. Den yderste revle har udviklet sig op langs østmolen. Aflejringen her er estimeret til m 3 i perioden 1973 til 86. Sedimentationen i sejlrenden er steget efterhånden som revlen voksede op langs østmolen og begyndte at føde sejlrenden med sediment. Oprensning startede med små 1000 m 3 /år i 1978 og var steget til ca m 3 /år i 1986.

12 Vedbæk Havn DHI (5760) for Søllerød Kommune: Vedbæk Havn. Lokalplan 32, Kysttekniske Undersøgelser Netto sedimenttransporten er i middel skønnet til m 3 /år i nordgående retning. Ca m 3 /år aflejres syd for havnen, mens resten passerer uden om havnen og giver anledning til revledannelse og tilsanding ved havneindsejlingen. Den oprensede mængde er ukendt. 11. Charlottenlund Søbad DHI (7314) for Charlottenlund Søbad: Kystteknisk analyse af aflejringsforhold for sand og tang, samt forslag til afhjælpende foranstaltninger Søbaddet ligger på vanddybder fra ca. 1 til 2,5 m og består af en nord- og en sydmole udført som stenkastningsmoler samt en række pælebroer. Den bagvedliggende kyst er tildels beskyttet af spunsvægge af træ med foranliggende stenkastninger. Bunden er generelt sandet, og fra ca. 1-1,5 m vanddybde og udefter til ca. 5 m vanddybde findes ålegræs. Søbadet har givet anledning til nogen sedimentation, specielt mellem nordmolen og land samt i bassinet mellem molerne. I perioden er tilsandingen vurderet til m 3, hvortil kommer en skønnet oprenset mængde på 1200 m 3. Ca. 75% af det tilførte materiale påregnes at stamme nordfra. 12. Hellerup Havn DHI (76-783) for Københavns Havnevæsen og Gentofte Kommune: Færgehavn Nord udbygningens indflydelse på aflejringsforholdene ved Hellerup Havn Hellerup havn er tildels afskærmet for bølger fra sydlige og sydøstlige retninger af Tuborg Havn og Færgehavn Nord. Dette resulterer i en netto sydgående sedimenttransport. Materialeomsætningen i kystzonen er vurderet til ikke at overskride m 3 /år. Kysten nord for Hellerup Havn er for en stor dels vedkommende beskyttet af lodrette parallelværker, visse steder suppleret med mindre høfder. Her findes ofte en smal stenet strand med aflejringer af skaller og tang. Umiddelbart nord for Hellerup Havn

13 4-3 findes en relativt kort luvside aflejring op mod Hellerup Havns nordmole. Hellerup Havn ligger indbygget i kysten, og nordmolens orientering følger tildels kysten og rager således ikke langt ud på tværs af kysten. Lævirkningen og den blokerende effekt af molen er derfor begrænset. Stranden er vokset ud langs nordmolen, og sedimentet passerer molen og aflejres tildels i havnens sejlrende. Sejlrenden ind til Hellerup Havn er 2,5 m dyb og 110 m bred. I perioden 1972 til 1976 varierede den årlige oprensningsmængde mellem og m 3 med et gennemsnit omkring m 3 /år. Kysten syd for Hellerup Havn er beskyttet af lodrette parallelværker. Effekten på tilsandingen af sejlrenden ved forøget skyggevirkning for bølger som en følge af udbygning af Færgehavn Nord er vurderet. 13. Dragør Lystbådehavn DHI (78-926) for Dragør Kommune: Tilsandingsproblemer i sejlrenden til Dragør Lystbådehavn Dragør Lystbådehavn ligger klemt inde mellem Fortet og Færgehavnen. Det samlede anlæg omfattende Fortet, Lystbådehavnen og Færgehavnen ligger fremskudt ud i Øresund, og der foregår en væsentlig drejning af kysten. Dette bevirker, at den bølgegenererede transportkapacitet, som er estimeret til m 3 /år i NE-gående retning ud for Fortet er faldende nordpå. Strømforholdene i området er komplicerede, og der foregår en væsentlig strømgenereret transport på flakket ud for Lystbådehavnen. Denne er skønnet til ca m 3 /år i sydlig retning. Kystområdet sydvest for Fortet er præget af skiftende sandbanker (sandklapper) med en betydelig transport og omlejring. Området har historisk været under opfyldning, og baseret på historisk information er aflejringen der har ført til udbygning af strandområdet i perioden 1900 til 1972 skønnet til m 3, hvortil skal lægges aflejringen som er gået til opbygning af banker, etc. Der foregår en væsentlig transport på de lave vanddybder op langs Fortets østside, og en del af denne transport opfanges i sejlrenden til lystbådehavnen. Oprensningsmængden fra sejlrenden var i m 3, men skønnes at være større i gennemsnit. 14. Avedøre Holme DHI (5014) for Elkraft: Avedøre Holme. Sedimenttransport

14 4-4 DHI (5120/1) for Elkraft: Revurdering af kysttekniske forhold for kraftværk på Avedøre Holme Avedøre Holme blev bygget ud i et revlesystem og blokerede den langsgående transport, hvorved der opstod et luvside tilsandingsområde øst for det inddæmmede område. Dette område er sidenhen inddraget i Køge Bugt Strandpark anlægget, og Brøndby Havn er nu placeret op mod Avedøre Holme. 15. Køge Bugt Strandpark DHI (73-619) for I/S Køge Bugt Strandpark: Køge Bugt, Bølgerefraktion DHI udførte bølgesimuleringer og andre kysttekniske analyser i forbindelse med planlægningen af Køge Bugt Strandpark. Bygningen af strandparken pågik i perioden 1975 til Dette medførte omfattende ændringer af de lokale kysttekniske forhold i projektområdet i form af opbygning af nye strande på de eksisterende barriereøer samt bygning af lystbådehavne og større høfder, men det store anlæg er så veltilpasset i den naturlige morfologi i området, at der ikke er forekommet negative følgevirkninger for nabostrækningerne. 16. Køge Havn DHI (7139) for Elkraft: Køge Havn og Askeplads. Kystteknisk vurdering DHI (77-850) og HSS for Køge og Vallø Kommuner: Kystplanlægning, Basisrapport, 2 bind Køge Havn er udbygget til så dybt vand, at den blokerer hele den kystnære transport af sediment. Køge Havn og Køge Lystbådehavn nord herfor ligger i bunden af Køge Bugt, hvor kystens orientering drejer skarpt. Dette fører til, at netto langstransporten af sediment, som syd for Køge Havn er estimeret til m 3 /år i nordgående retning, falder til praktisk taget nul nord for havnen. Havnens blokering af langstransporten giver således ikke anledning til erosionsproblemer nord for havnen. Sejlrenden er praktisk taget fri for sedimentation, men der pågår luvsidetilsanding over et stort område syd for havnen. Denne tilsanding foregår ved opgrunding snarere end ved kystlinieudrykning. 17. Rødvig Havn

15 4-5 DHI (50-186) for Sigurd Brandt: Rødvig Fiskerihavn. Udvidelse af landareal, kystteknisk vurdering Havnens historie strækker sig tilbage til , hvor det der i dag er lystbådehavnen blev anlagt. I 1943 indviedes fiskerihavnen i tilknytning til den nuværende lystbådehavn, og i 1974 blev fiskerihavnen udvidet. Havnen har givet anledning til nogen læ-effekt umiddelbart vest for havnen, hvor kysten meget tæt på havnen, dog lokalt, er rykket frem. Længere mod syd er der tegn på erosion. Havnen har reduceret en sydvestlig transport af sand ind i Bugten sydvest for Rødvig. Den østlige mole ligger i forlængelse af kysten nord for havnen, og luvsidetilsandingen er begrænset, hvilket skyldes høfder langs kysten nord for havnen. Der oprenses i størrelsesordenen 1000 m 3 /år fra indsejlingen til havnen. 18. Gedser Havn DHI (7709) for DSB Bane: Gedser Havn. Sedimentundersøgelser Gedser Havn strækker sig tilbage før 1887, med udbygning af den nuværende vestmole i Havnen er beliggende på det sydvestlige hjørne af den nordsydgående Gedser halvø. Havnen ligger ud til Kroghage Dyb, der løber langs kysten fra Kroghage Pynt 400 m vest fra havnen til Gedser Odde 3 km sydøst for Gedser Havn og fortsætter videre mod sydøst langs Gedser Landrev. Strømmen i Kroghage Dyb, specielt i den vestlige ende ved havnen, kan være ganske kraftig. Der findes en luvsideaflejring øst for havnen, som strækker sig m mod sydøst. Aflejringen består af blandet sand og ral. Kysten længere mod øst er delvist beskyttet af varierende konstruktioner. Baseret på sammenligninger af kort og luftfotos er aflejringsmængden tæt på havnen, som kan registreres som kystfremrykning, skønnet til ca. 600 m 3 /år. Hertil kommer aflejring på dybere vand langs østmolen, som baseret på pejleplaner er skønnet til 260 m 3 /år i perioden Hertil kommer tab til afblæsning, tab til dybt vand, sandindvinding etc., så det samlede tilførte volumen skønnes til m 3 /år i perioden Der pågår en væsentlig oprensning i havnebassiner og sejlrende, men dette sediment antages primært at blive tilført fra vest med den kraftige strøm i Kroghage Dyb, og kan således ikke tilskrives normale, bølgedrevne kystprocesser. Tilførslen af sediment til havnebassiner og sejlrender via de bølgedrevne processer fra øst skønnes til ca m 3 /år i forhold til årlige oprensningsmængder på ca m 3 i havnebassiner og m 3 i et reservoir beliggende i den vestlige side af Rødsand Rende umiddelbart syd for havneindsejlingen. 19. Rødby Havn

16 4-6 DHI ( ) for COWI/Lahmeyer: Impact West of the Darss Sill from the Permanent Structure: Phase II, Coastal Morphology: Baseline Study, Model Set-up and Coastal Impact Undersøgelser i forbindelse med landtilslutning af en fast forbindelse inkluderer en gennemgang af forholdene omkring Rødby Havn. Transporten på Lollands sydvest vendte kyst er netto østgående, og dette har medført en luvside aflejring vest for Rødby Havn og generel mangel på sand øst for havnen. I perioden til 1993 er der noteret oprensninger i sejlrende og sand reservoir på i alt m 3, svarende til m 3 /år i gennemsnit. Under antagelse af at luvsideaflejringen er stabil, kan dette tages som et estimat på nettotransporten fra vest. 20. Stigsnæsværket DHI (5893) for ELKRAFT: Stigsnæsværket. Kysttekniske undersøgelser DHI ( ) for COWI: Stigsnæs Innovators. Havn ved Stigsnæs, The Baltic Gate. Teknisk Notat Stigsnæsværket er, som navnet indikerer, placeret på Stigsnæs, det sydvestlige hjørne af Sjælland. Værket omfatter adskillige store kystanlæg, herunder oliepier, kulhavn, askedepot og moler i forbindelse med kølevandsindtag. Syd for værket og grænsende op til det ligger Kuwait Petroleums raffinaderi med oliepier, og ca. 300 m mod nord ligger en færgehavn. Opførelsen af anlæggene blev påbegyndt i Raffinaderiet dækker et område på næsset, hvor kystorienteringen ændres radikalt fra at være SSØ - NNW i den nordlige del til næsten Ø - W i den sydlige del. Før opførelsen af anlæggene medførte dette med de fremherskende bølgeforhold i området en netto nordgående transport i den nordlige del og en netto østgående transport i den sydlige del af området, med deraf følgende erosion af næsset. Størstedelen af kysten ud for anlæggene er i dag beskyttet, og transporten forbi anlæggene i kystzonen er blokeret. Sydøst for anlæggene, hvor kystbeskyttelsen ophører, har kunnet konstateres en forøget erosion. Dette kan tilskrives beskyttelsen af de tidligere eroderende klinter og den heraf manglende tilførsel af materiale til kystzonen ud for raffinaderiet. Nord for Stigsnæsværket og op mod færgehavnen var transporten oprindelig nordgående, og der var dannet en lille luvsideaflejring syd for færgehavnen. Opførelsen af Stigsnæsværkets kølevandsindtag har givet læ for de sydlige og sydvestlige bølger og har bevirket, at nettotransportretningen er vendt, så sandet mellem kølevandsindtaget og færgehavnen nu transporteres ned mod

17 4-7 kølevandsindtaget. Her fanges det i en bugt dannet af indfatningen til kølevandsindtaget. 21. Korsør DHI (6467)for Korsør Kommune: Korsør Have Ny Servicehavn, Hydrauliske Undersøgelser, Dec DHI (6812) for Korsør Kommune: Korsør Havn Ny Vesthavn, Indvirkning på bølgeuro ved Lystbådehavnen, vanskifte til Noret og kystudvikling syd for havnen, Marts 1992 I forbindelse med ovennævnte projekter for udvidelser af Korsør Havn udførte DHI kysttekniske analyser, herunder bl.a. historiske studier af kystudviklingen på syd for Korsør Havn. Havnen over de sidste ca. 100 år udbygget fra at være en lille havn omkring indsejlingen til Noret til den nuværende udstrækning. Havnen er således over denne periode gradvist udbygget til at dække hele den oprindelige VNV-vendte 800 m lange kyststrækning, som strakte sig fra indsejlingen til Noret til pynten ved Blinde Badstue. De hjørner der i forbindelse med disse udbygninger opstod SSV for de forskellige havneudbygninger, samlede en del sand, af hvilket en del nok tidligere ville være blevet transporteret ned langs kysten syd for havnen. Desuden har den oprindelige VNV-vendte kyststrækning, som nu er dækket af havnen og Marinaen, været under erosion, hvorved den har leveret en del sand til kysten syd for havnen. Denne sandtilførsel eksisterer ikke længere. Af ovennævnte to årsager, har udbygningen af havnen medført en forøget erosion af kysten fra Blinde Badstue og mod SØ, men der er som ovenfor nævnt ikke tale om en traditionel luvsidetilsanding. Havnen samler ikke i dag sand, idet bygningen af Marinaen engang før 1984 har elimineret det hjørne, som før dennes bygning samlede sand. 22. Sprogø I forbindelse med anlægningen af Storebæltsforbindelsen blev der udført omfattende kystanlæg på Sprogø. Af den oprindelige kyst er der således kun en del af sydkysten tilbage i sin naturtilstand. På sydkysten, SV for Fyrbakken, blev opført en lille servicehavn. Sydkysten har ralstrand med østgående transport. Der dannede sig hurtigt en luvsidetilsanding vest for havnen, og der opstod læsideerosion øst for denne. Foden af Fyrbakken blev beskyttet med en lav stenkastning. Østrevet blev beskyttet mod bølgepåvirkning fra nordlige retninger grundet vejrampen til Østbroen, hvorfor det tidligere lige rev begyndte at dreje mod nord. Denne drejning vil sandsynligvis fortsætte, indtil lagunen mellem rampen og revet er afsnøret. 23. Odden Færgehavn DHI har ikke udført officielle undersøgelser for Odden Færgehavn hvad angår tilsanding og sedimentation, men ud fra DHI s generelle kendskab til området, herunder en inspektion af luvsidetilsandingen i foråret 1999, kan det anføres, at der

18 4-8 er en luvsidetilsanding på m 3, hvilket har udviklet sig siden havnen blev bygget sidst i 1960-erne. Der er ingen bypass af sand. 24. Rønne Reference: DHI (6548) for Rønne Kommune: Kystteknisk Vurdering vedr. Opfyldning vest for Rønne Havn Generelt har Rønne medført erosion syd for havnen og aflejring nord for havnen. Specielt har en udbygningen af lystbådehavnen på den nordlige side af havnen i 1989 medført en større aflejring i det læområde langs kysten, som er dannet p.g.a. den frembyggede mole, som udvidelsen af lystbådehavnen hovedsagelig bestod af. Aflejringsmængderne er ikke kvantificeret.

19 5-1 5 JYLLANDS ØSTKYST, FYN & SAMSØ I forhold til Jyllands Vestkyst er Jyllands Østkyst og Fyn langt mindre udsat for bølgepåvirkning, og sedimenttransportraterne er generelt langt mindre. Den nordlige del af den Jyske østkyst, nord for Djursland, er dog relativt eksponeret for bølger fra Kattegat, medens kysterne længere mod syd er mere beskyttede. Efterfølgende findes en kort gennemgang af de mere betydende eksempler, hvor DHI har været involveret i kysttekniske undersøgelser. 25. Risinge DHI (78-592) for Elsam: Pladsundersøgelse Katholm/Risinge. Kysttekniske Forhold I forbindelse med pladsundersøgelser for et potentielt kraftværk er de kysttekniske forhold ved Risinge Hoved (sydøst for Kerteminde) evalueret. Grundet bølgelæ i Kerteminde Bugt forårsaget af Fyns Hoved ændres bølgeforholdene, og dermed sedimenttransport forholdene langs kysten. Analyser har vist, at nettotransporten er nordvestgående nord for Risinge Hoved og sydøstgående syd for Risinge Hoved, d.v.s. Risinge Hoved udgør et nulpunkt for nettotransporten. Transporten i hver retning antages at være lille, hvilket betyder, at den morfologiske effekt af eventuelle konstruktioner i området vil være lille. Den nordvestgående transport nord for, henholdsvis sydøstgående transport syd for Risinge Hoved antages ikke at overstige 1000 m 3 /år inden for en afstand af 3 km fra Risinge Hoved. Syd for Kerteminde Havn ses en luvsidetilsanding. 26. Knudshoved Færgehavn DHI (5202) for DSB: Jernbanefærgefart Korsør-Knudshoved. Knudshoved Færgehavn. Forslag til undersøgelser vedr. strandfodring nord for havnen og strømforhold i havneindsejlingen I forbindelse med udvidelsen af Knudshoved færgehavn blev betingelserne for etablering af en ny fremskudt sandstrand nord for en ny nordre mole undersøgt. Dette indebar en beskrivelse af de eksisterende forhold. Nord for Nyborg Strand er kysten under nedbrydning, omend denne nedbrydning er begrænset af kystsikringsanlæg. Transporten er hæmmet af kystsikringsanlæg, men

20 5-2 nettotransporten af sediment er sydgående. Fra Nyborg Strand og sydpå drejer kysten ud i en orientering, der stort set er i ligevægt med det gennemsnitlige bølgeklima, så nettotransporten her er lille. Transporten er blokeret ved færgehavnen, men bortset fra en begrænset luvsideaflejring de nærmeste få hundrede meter fra havnen har kystens fremrykning været ubetydelig. Dette tyder på en meget begrænset tilførsel af sediment i kystzonen fra området nord for Nyborg Strand, hvilket bl.a. skyldes den etablerede kystbeskyttelse. Den fremskudte sandstrand blev etableret nogle år senere i forbindelse med etableringen af rampeanlægget for Vestbroen nord for havnen. 27. Mommark Skudehavn DHI (5915) for COWIconsult A/S Svendborg: Mommark Skudehavn. Vurdering af Hydrauliske Aspekter ved Havneudbygning Mommark er beliggende på den sydlige del af Als s østkyst og udsat for bølger fra nord-nordvestlige over nordøstlige til sydøstlige retninger. Den oprindelige Mommark Havn blev bygget i 1922, og nærværende beskrevne undersøgelse i 1988 blev udført i forbindelse med en påtænkt udvidelse af havnen med en skudehavn. På basis af en inspektion af kysten samt analyse af luftfotos og tilgængelige informationer vedr. den eksisterende havn blev sedimenttransportforholdene og den potentielle indflydelse af en udvidelse med skudehavnen vurderet. Transporten blev vurderet til at være overvejende nordgående og af størrelsesordenen m 3 /år netto. Den oprindelige havn gav anledning til nogen tilsanding, og den samlede oprensning i havneindsejlingen i perioden er skønnet til m 3. Der blev i 1933 opført en mole (sandfanger) syd for havnemundingen, og denne blev forlænget i Forlængelsen blev dog atter fjernet i Der fandt desuden en vis aflejring sted syd for havnen med en begrænset kystfremrykning til følge. Meget af tranporten er imidlertid foregået på revler til og forbi havnemundingen, og dette har begrænset størrelsen af luvsideaflejringen. Udbygningen af havnen vil strække sig ud til 5 m vanddybde og blokere størstedelen af den nordgående transport med forøget aflejring syd for havnen til følge. Det vides ikke, om den planlagte skudehavn blev bygget. 28. Assens Sukkerfabrik

Mødereferat. Baggrund. Sted og tid: Snekkersten Havn d. 5.2.2014

Mødereferat. Baggrund. Sted og tid: Snekkersten Havn d. 5.2.2014 Mødereferat Sted og tid: Snekkersten Havn d. 5.2.2014 Anledning til mødet: Deltagere: Referent: Erling Skipper Hansen havde indkaldt til mødet for at få klarlagt årsagerne til tangansamlingerne samt for

Læs mere

Bilag 1. Indholdsfortegnelse. Vurdering af hydrauliske forhold for. Lokalplan 307. Gentofte Kommune. 1 Introduktion

Bilag 1. Indholdsfortegnelse. Vurdering af hydrauliske forhold for. Lokalplan 307. Gentofte Kommune. 1 Introduktion Bilag 1 Gentofte Kommune Vurdering af hydrauliske forhold for Lokalplan 307 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Introduktion

Læs mere

Christian Helledie Projektleder og kystspecialist CEL@cowi.dk

Christian Helledie Projektleder og kystspecialist CEL@cowi.dk Christian Helledie Projektleder og kystspecialist CEL@cowi.dk Evaluering af sandfodring på Nordfyn Status efter 20 år (1995-2014) Evalueringsrapport udarbejdet af COWI for KDI 2011 (COADAPT) Agenda: Kystteknisk

Læs mere

GRUNDEJERFORENINGEN NØRLEV STRAND

GRUNDEJERFORENINGEN NØRLEV STRAND GRUNDEJERFORENINGEN NØRLEV STRAND NOTAT OM KYSTENS TILBAGERYKNING VED NØRLEV STRAND OG VED NABOAREALER AUGUST 2015 Sag 1100018185 NOTAT Projekt Kysterosionen ved Nørlev strand Kunde Grundejerforeningen

Læs mere

Fællesaftalestrækningen Lønstrup

Fællesaftalestrækningen Lønstrup Fællesaftalestrækningen Lønstrup Bilag til fællesaftale mellem staten og Hjørring Kommune om kystbeskyttelsen for perioden 2014-18 Foto: Hunderup Luftfoto, Hjørring. Lønstrup 2008 September 2013 Højbovej

Læs mere

Nordkystens fremtid. Rådgiver: Kystteknisk skitseprojekt COWI. i samarbejde med: NIRAS DHI HASLØV & KJÆRSGAARD. PROJEKTLEDER: Christian Helledie, COWI

Nordkystens fremtid. Rådgiver: Kystteknisk skitseprojekt COWI. i samarbejde med: NIRAS DHI HASLØV & KJÆRSGAARD. PROJEKTLEDER: Christian Helledie, COWI Rådgiver: COWI i samarbejde med: NIRAS DHI HASLØV & KJÆRSGAARD PROJEKTLEDER: Christian Helledie, COWI PROJEKTDIREKTØR: Ole Juul Jensen, COWI 1 Skitseprojektet skal overordnet svare på: Hvilken kysttekniske

Læs mere

KYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 FAXE LADEPLADS INDHOLD. 1 Indledning 2

KYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 FAXE LADEPLADS INDHOLD. 1 Indledning 2 ROSENDAL OG MARGRETHELUND GODSER A/S KYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk KYSTTEKNISK NOTAT TIL KDI INDHOLD

Læs mere

Fakse Ladeplads Lystbådehavn. Vurdering af virkningen af udvidelse af Fakse Ladeplads Lystbådehavn

Fakse Ladeplads Lystbådehavn. Vurdering af virkningen af udvidelse af Fakse Ladeplads Lystbådehavn Fakse Ladeplads Lystbådehavn Vurdering af virkningen af udvidelse af Fakse Ladeplads Lystbådehavn Fakse Ladeplads Lystbådehavn A.M.B.A. Teknisk Notat September 2010 Fakse Ladeplads Lystbådehavn Kystteknisk

Læs mere

Byggeselskab Mogens de Linde Ringgade Centret Jens Baggesens vej 90A 8200 Århus N Att.: Lasse Lings. 08.oktober 2009

Byggeselskab Mogens de Linde Ringgade Centret Jens Baggesens vej 90A 8200 Århus N Att.: Lasse Lings. 08.oktober 2009 Byggeselskab Mogens de Linde Ringgade Centret Jens Baggesens vej 90A 8200 Århus N Att.: Lasse Lings Vurdering af sedimenttransport og vandudskifting ved opførelse af ny høfde ved indsejling til Øer Havn.

Læs mere

Møde om den danske kystbeskyttelsesindsats d. 16. nov. 2015, Aalborg

Møde om den danske kystbeskyttelsesindsats d. 16. nov. 2015, Aalborg Møde om den danske kystbeskyttelsesindsats d. 16. nov. 2015, Aalborg Teknisk begrundelse for helhedsorienterede løsninger Præsenteret af: Karsten Mangor, chefingeniør i DHI s kystafdeling Udfordringer

Læs mere

HAVNESAND LOKAL UDVIKLING ØKONOMI

HAVNESAND LOKAL UDVIKLING ØKONOMI Klimatilpasning på Nordkysten - Havnesand til kyst Genanvendelse af havnesand fra Gilleleje og Hornbæk havne HAVNESAND LOKAL UDVIKLING ØKONOMI Genanvendelse af havnesandet fra Gilleleje og Hornbæk havne

Læs mere

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé Blue Reef Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé Skov og Naturstyrelsen Dansk resumé 060707 Agern Allé 5 2970 Hørsholm Blue Reef BLUEREEF Tlf: 4516 9200 Fax: 4516 9292 dhi@dhigroup.com www.dhigroup.com

Læs mere

Miljøvenlig kystbeskyttelse Strandforbedring Nordsjælland

Miljøvenlig kystbeskyttelse Strandforbedring Nordsjælland - Miljøvenlig kystbeskyttelse Strandforbedring Nordsjælland SIC Skagen Innovationscenter Dr. Alexandrinesvej 75 9990 Skagen Tlf 98 44 57 13 Mail: sic-denmark@mail.tele.dk 1 Generelt SIC systemet baseret

Læs mere

Liseleje havn A. M. B. A. Side 1 af 7 Anlæg af en lystbådehavn øst for den eksisterende gamle bølgebryder.

Liseleje havn A. M. B. A. Side 1 af 7 Anlæg af en lystbådehavn øst for den eksisterende gamle bølgebryder. Liseleje havn A. M. B. A. Side 1 af 7 1. Grundlag. Efterfølgende VVM- analyse er udarbejdet for selskabet Liseleje havn A.M.B.A. som er oprettet med henblik på at anlægge en lystbådehavn på Nordsjællands

Læs mere

Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde

Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Bilag 2 (Teknisk notat: 13. dec. 2011) Refereres som: Knudsen, S.B., og Ingvardsen, S.M., 2011. Thyborøn kanal etablering og opretholdelse

Læs mere

WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND

WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND Status Udarbejdelse af skitseprojekt Formøde, Borgermøde og Projektmøde Planlægning og gennemførelse af geoteknisk boring

Læs mere

Sandfodring på Nordkysten

Sandfodring på Nordkysten Gribskov Kommune Sandfodring på Nordkysten Skitseprojekt September 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Gribskov Kommune Sandfodring på Nordkysten

Læs mere

Hejlsminde Bro- og Bådelaug. Numerisk modellering af strømforhold og vurdering af sedimenttransport.

Hejlsminde Bro- og Bådelaug. Numerisk modellering af strømforhold og vurdering af sedimenttransport. . Numerisk modellering af strømforhold og vurdering af sedimenttransport. November 2011 Udgivelsesdato : 11. november 2011 Projekt : 23.0820.01 Udarbejdet : Mette Würtz Nielsen Kontrolleret : Claus Michael

Læs mere

Notatet vil tage udgangspunkt i et af de mere substantielle bidrag bragt i medierne fra Erik Dannenberg samt flere høringssvar herunder især 4.26.

Notatet vil tage udgangspunkt i et af de mere substantielle bidrag bragt i medierne fra Erik Dannenberg samt flere høringssvar herunder især 4.26. Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Kalundborg Havn NY VESTHAVN Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I Kommentering vedr. oversvømmelser

Læs mere

DANSK BETONDAG 18.9.2014 BETON TIL KLIMA OG KYSTSIKRING

DANSK BETONDAG 18.9.2014 BETON TIL KLIMA OG KYSTSIKRING HØJVANDSMØBLET DANSK BETONDAG 18.9.2014 BETON TIL KLIMA OG KYSTSIKRING Hasløv & Kjærsgaard - om beton i kystzonen Lemvig - byens liv og forudsætninger Højvandsmøblet i brug Processen i Lemvig Højvandsmøblets

Læs mere

Interaktion mellem projekterne og kystmorfologien. Ida Brøker, Karsten Mangor DHI. april 2007

Interaktion mellem projekterne og kystmorfologien. Ida Brøker, Karsten Mangor DHI. april 2007 Interaktion mellem projekterne og kystmorfologien Ida Brøker, Karsten Mangor DHI april 2007 Bølger Strøm Vandstand Sediment transport Astronomisk tidevand lufttryk vind bølger Dybt vand vind generation

Læs mere

Beboere/lodsejere i klasse 2 bør snarest overveje iværksættelse af tiltag.

Beboere/lodsejere i klasse 2 bør snarest overveje iværksættelse af tiltag. Kapitel 8 8. Typisering af problemstillingerne 8.1 Risikovurdering Generelt. Nærværende tildelte risikoklasser skal kun anvendes til, rent praktisk, at adskille problemstrækningerne. Risikoklasse 1 er

Læs mere

Kystfodring og sandressourcer Fodring med oprenset materiale Anholt Havn. Grundet manglende vanddybde skal sandet udlægges via rørledning

Kystfodring og sandressourcer Fodring med oprenset materiale Anholt Havn. Grundet manglende vanddybde skal sandet udlægges via rørledning Grundet manglende vanddybde skal sandet udlægges via rørledning Anholt Havn Tegn. nr. 5.1 Nr. 100 Erosion Aflejring Grundet manglende vanddybde skal sandet udlægges via rørledning Askø Havn Tegn. nr. 5.2

Læs mere

Referat. 2. Projektdirektør Preben Reinholt, Frederikshavn Havn orienterer om havneudvidelsen.

Referat. 2. Projektdirektør Preben Reinholt, Frederikshavn Havn orienterer om havneudvidelsen. Mødereferat 26. november 2013 Frederikshavn Marina, Fælleshuset 1900 Møde indkaldt af: Bestyrelsen Mødetype: Orienteringsmøde Ansvarlig for udstyr: Referent: Jan Lauridsen Ordstyrer: Deltagere: Hans-Erik

Læs mere

Når Kystdirektoratet træffer afgørelse i sager om kystbeskyttelse, skal vi varetage en række hensyn jf. kystbeskyttelseslovens 1, hvori der står:

Når Kystdirektoratet træffer afgørelse i sager om kystbeskyttelse, skal vi varetage en række hensyn jf. kystbeskyttelseslovens 1, hvori der står: Grundejerforeningen Nørlev Strand af 1986 v/ Christian Hartmass Sendt som E-mail Kystdirektoratet J.nr. 15/00839-23 Ref. Anni Lassen 20-11-2015 Afslag på ansøgning om lovliggørelse og påbud om fjernelse

Læs mere

Rødvig Veststrand. Stevns Kommune. Strandforbedringer. Kystforhold og Idéforslag

Rødvig Veststrand. Stevns Kommune. Strandforbedringer. Kystforhold og Idéforslag Rødvig Veststrand Strandforbedringer Kystforhold og Idéforslag Stevns Kommune Foreløbig Rapport, Idéudkast Marts 2015 Denne rapport er udarbejdet under DHI s ledelsessystem, som er certificeret af DNV-GL

Læs mere

Omkostningseffektiv kystbeskyttelse Definition og beregning af omkostningseffektiv kystbeskyttelse

Omkostningseffektiv kystbeskyttelse Definition og beregning af omkostningseffektiv kystbeskyttelse Omkostningseffektiv kystbeskyttelse Definition og beregning af omkostningseffektiv kystbeskyttelse Kystdirektoratet Maj 2016 Redaktion: Kystdirektoratet Tekst: Kystdirektoratet Grafiker/bureau: Kystdirektoratet

Læs mere

TIL MIT BIDRAG TIL DAGENS EMNE

TIL MIT BIDRAG TIL DAGENS EMNE DN s ØNSKER TIL MIT BIDRAG TIL DAGENS EMNE Hvorfor har den eksisterende kystbeskyttelse ikke virket? Skader som følge af den individuelle kystbeskyttelse på kystens udvikling og æstetik? Erfaringer med

Læs mere

Hanne L. Svendsen, Seniorprojektleder, Kyster og Havne

Hanne L. Svendsen, Seniorprojektleder, Kyster og Havne Hanne L. Svendsen, Seniorprojektleder, Kyster og Havne 1 Baggrund Historik Hydrauliske forhold Tilstandsvurdering af kystkonstruktioner Forbedringer af kystbeskyttelsen Anbefalinger 2 Baggrund Vurdering

Læs mere

Kystprojekt mellem Nivå Havn og Sletten Havn

Kystprojekt mellem Nivå Havn og Sletten Havn Kystprojekt mellem Nivå Havn og Sletten Havn Fredensborg Kommune Forslag til kystbeskyttelse langs eroderet Gl. Strandvej Notat 6. februar 2014 PROJEKT Kystprojekt mellem Nivå Havn og Sletten Havn Projekt

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Erosionsatlas. Metodeudvikling. Pilotprojekt for Sjællands nordkyst. 11813256 erosionsatlas-final.docx / abh.be / 2013-01-30

Erosionsatlas. Metodeudvikling. Pilotprojekt for Sjællands nordkyst. 11813256 erosionsatlas-final.docx / abh.be / 2013-01-30 Erosionsatlas Metodeudvikling og Pilotprojekt for Sjællands nordkyst This project was delivered under the DHI Business Management System certified by DNV to be in compliance with ISO 9001: Quality Management

Læs mere

KYSTEN MELLEM NIVÅ OG SLETTEN HAVN 1. NUVÆRENDE SITUATION - EN FØRSTE VURDERING

KYSTEN MELLEM NIVÅ OG SLETTEN HAVN 1. NUVÆRENDE SITUATION - EN FØRSTE VURDERING 1. NUVÆRENDE SITUATION - EN FØRSTE VURDERING Uddybning fra havn Skala 1:4000 NORD 0 m 50 m 100 m 200 m Kysten rykker tilbage Strandprofilet næsten væk Erosion i skråningsbeskyttelse ved vej Materialetransport

Læs mere

Kystbeskyttelse ved Gl. Skagen. Side 1

Kystbeskyttelse ved Gl. Skagen. Side 1 Kystbeskyttelse ved Gl. Skagen Side 1 Program Velkommen og præsentation af program Grundejerforeningen for Gl. Skagen præsenterer baggrunden for deres ansøgning Sagens historik Kort om processen Hvordan

Læs mere

Torben Lunnemann Frederiksen Sendt: 23. juli :43 Til: Tilladelse til nyttiggørelse af oprenset sand

Torben Lunnemann Frederiksen Sendt: 23. juli :43 Til: Tilladelse til nyttiggørelse af oprenset sand Anni Lassen (anl) Fra: Torben Lunnemann Frederiksen Sendt: 23. juli 2015 10:43 Til: NST - Naturstyrelsens hovedpostkasse Emne: Tilladelse til nyttiggørelse af oprenset sand Naturstyrelsen

Læs mere

Kikhavn Dige- og Kystsikringslag

Kikhavn Dige- og Kystsikringslag Kikhavn Dige- og Kystsikringslag Beskrivelse af kystsikringsanlæg 1. Bølgebrydere og stenhøfter: Id: Sted: Anlagt: Beskrivelse: Andet: Kilde: B1 Gråstenvej 1986 okt. Bølgebryder opført M. nr. 9fu Ref.

Læs mere

2. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelse eller ændringer af det godkendte anlæg.

2. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelse eller ændringer af det godkendte anlæg. Klitgårdens Grundejerforening v/ Birgit Lund Brogårdsvej 33 2820 Gentofte Dato: 06-08-2013 Dokumentnr. 12/00451-96 Sagsbehandler: Anne Binderup Sørensen Direkte tlf.nr.: 91 33 84 22 Deres reference: Tilladelse

Læs mere

Vejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne.

Vejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne. Notat Vejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne. 20. februar 2015 Projekt nr. 214379 Udarbejdet af JAD, LKP, MXJ Kontrolleret af LKR

Læs mere

Råstofproduktion i Danmark. Havområdet

Råstofproduktion i Danmark. Havområdet Råstofproduktion i Danmark Havområdet 2012 Titel: Råstofproduktion i Danmark Havområdet 2012 Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk Redaktion: Poul Erik Nielsen, Ellen Hjort

Læs mere

Bønnerup Havn. Udvikling af Bønnerup Havn. Norddjurs Kommune via Hasløv & Kjærsgaard Teknisk Notat. Kysttekniske vurderinger

Bønnerup Havn. Udvikling af Bønnerup Havn. Norddjurs Kommune via Hasløv & Kjærsgaard Teknisk Notat. Kysttekniske vurderinger Bønnerup Havn Udvikling af Bønnerup Havn Kysttekniske vurderinger Norddjurs Kommune via Hasløv & Kjærsgaard Teknisk Notat Bønnerup Havn Udvikling af Bønnerup Havn Kysttekniske vurderinger Agern Allé 5

Læs mere

Vibeke og Boye Kjær-Jensen og Birte og Fini Peulicke Villingebæk Strandvej Dronningmølle

Vibeke og Boye Kjær-Jensen og Birte og Fini Peulicke Villingebæk Strandvej Dronningmølle Vibeke og Boye Kjær-Jensen og Birte og Fini Peulicke Villingebæk Strandvej 536 3120 Dronningmølle Kystdirektoratet J.nr. 14/00117-36 Ref. Marianne Jakobsen 24-10-2014 Afslag på ansøgning om tilladelse

Læs mere

APRIL 2013 LANGELAND KOMMUNE HOU NORDSTRAND DIGE FORUNDERSØGELSE OG SKITSEPROJEKT

APRIL 2013 LANGELAND KOMMUNE HOU NORDSTRAND DIGE FORUNDERSØGELSE OG SKITSEPROJEKT APRIL 2013 LANGELAND KOMMUNE HOU NORDSTRAND DIGE FORUNDERSØGELSE OG SKITSEPROJEKT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk APRIL 2013 LANGELAND

Læs mere

Dokumentationsrapport for områdeklassificering i Hillerød Kommune. Rekvirent. Rådgiver. Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød

Dokumentationsrapport for områdeklassificering i Hillerød Kommune. Rekvirent. Rådgiver. Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Rekvirent Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Stine Røtzler Møller Telefon 7232 2162 E-mail srm@hillerod.dk Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon 46 30 03 10 E-mail

Læs mere

Mash Holding v/ Mads Koch Jensen Frederiksborgvej Roskilde. Kystdirektoratet J.nr. 16/ Ref. Lone Dupont

Mash Holding v/ Mads Koch Jensen Frederiksborgvej Roskilde. Kystdirektoratet J.nr. 16/ Ref. Lone Dupont Mash Holding v/ Mads Koch Jensen Frederiksborgvej 201 4000 Roskilde Kystdirektoratet J.nr. 16/02406-5 Ref. Lone Dupont 17-10-2016 Afslag på ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse på matrikel nr. 5ch

Læs mere

Stevns Kommune STEVNS KOMMUNE, EROSION AF KYSTSTRÆKNINGER Kysterosion. Figur 2-1 Besigtiget området, inddelt i 3 indsatszoner, rød, orange og grøn.

Stevns Kommune STEVNS KOMMUNE, EROSION AF KYSTSTRÆKNINGER Kysterosion. Figur 2-1 Besigtiget området, inddelt i 3 indsatszoner, rød, orange og grøn. Notat Stevns Kommune STEVNS KOMMUNE, EROSION AF KYSTSTRÆKNINGER Kysterosion 21. april 2016 Projekt nr. 223601 Dokument nr. 1219322745 Version 3 Udarbejdet af MRI Kontrolleret af PFKL Godkendt af PFKL 1

Læs mere

Høringssvar til Odsherred kommune vedr. Forslag til Klimastrategi

Høringssvar til Odsherred kommune vedr. Forslag til Klimastrategi Høringssvar til Odsherred kommune vedr. Forslag til Klimastrategi I forbindelse med Odsherred kommunes Forslag til Klimastrategi har FSNR især hæftet sig ved to områder: Den øgede CO2 påvirkning fra tvangskloakering

Læs mere

Notat om afgrænsning og udgiftsfordeling. Kystbeskyttelsesprojektets omfang

Notat om afgrænsning og udgiftsfordeling. Kystbeskyttelsesprojektets omfang Notat om afgrænsning og udgiftsfordeling Dato: 12. januar 2015 Sagsnummer: 12/11153 Forfatter: Tinne Stougaard Kystbeskyttelsesprojektets omfang Emne: Notat om afgrænsning og udgiftsfordeling Kystbeskyttelsen

Læs mere

Fakse Ladeplads Lystbådehavn. Vurdering at virkningen at udvidelse at Fakse Ladeplads Lystbådehavn /.~

Fakse Ladeplads Lystbådehavn. Vurdering at virkningen at udvidelse at Fakse Ladeplads Lystbådehavn /.~ DH Fakse Ladeplads Lystbådehavn Vurdering at virkningen at udvidelse at Fakse Ladeplads Lystbådehavn ~, I~.4~ -d ~.~,.1...~. ~ ~ ~ /.~ VAND. MILJØ. SUNDHED Fakse Ladeplads Lystbådehavn A.M.B.A. Teknisk

Læs mere

Notat med sammenfatning af kommentarer og fotos vedrørende kystens tilstand februar 2015

Notat med sammenfatning af kommentarer og fotos vedrørende kystens tilstand februar 2015 1 Marts 2015 Notat med sammenfatning af kommentarer og fotos vedrørende kystens tilstand februar 2015 Efter stormene i januar rettede formanden en henvendelse til foreningerne og bad dem melde tilbage

Læs mere

RÅSTOFPRODUKTION I DANMARK Havområdet

RÅSTOFPRODUKTION I DANMARK Havområdet RÅSTOFPRODUKTION I DANMARK Havområdet 2009 Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen 2010 Råstofproduktion i 2009 Havområdet Produktionsmængde fra samtlige optagningslokaliteter samt udlosningssteder

Læs mere

Badevandsprofil Restaurant Kattegat

Badevandsprofil Restaurant Kattegat Badevandsprofil Restaurant Kattegat Ansvarlig myndighed: Odsherred Kommune Natur, Miljø og Trafik Rådhusvej 75 4540 Fårevejle Tlf: 59 66 60 08 E-mail: vand@odsherred.dk Hjemmeside: www.odsherred.dk Medlemsstat

Læs mere

Kirsten og Erik Rosendahl Langelinie Allé 3,5.,-2 2100 København Ø. Kystdirektoratet J.nr. 14/00376-12 Ref. Marianne Jakobsen 22-01-2015

Kirsten og Erik Rosendahl Langelinie Allé 3,5.,-2 2100 København Ø. Kystdirektoratet J.nr. 14/00376-12 Ref. Marianne Jakobsen 22-01-2015 Kirsten og Erik Rosendahl Langelinie Allé 3,5.,-2 2100 København Ø Kystdirektoratet J.nr. 14/00376-12 Ref. Marianne Jakobsen 22-01-2015 Afslag på ansøgning om skråningsbeskyttelse på matr.nre. 3f og 3b

Læs mere

TEKNIK & MILJØ 2016, Temamøde: Kystbeskyttelse. Ole Ørnbøl, Formand Teknik- og Miljøudvalget. Hjørring Kommune

TEKNIK & MILJØ 2016, Temamøde: Kystbeskyttelse. Ole Ørnbøl, Formand Teknik- og Miljøudvalget. Hjørring Kommune TEKNIK & MILJØ 2016, Temamøde: Kystbeskyttelse Ole Ørnbøl, Formand Teknik- og Miljøudvalget Hjørring Kommune Kysterne i Hjørring Kommune 62 km kystlinie Overvejende naturlig kyst med meget stor rekreativ

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

Geologisk kortlægning

Geologisk kortlægning Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb

Læs mere

Transport og Logistik i den nye Region Nordjylland. 05-05-2006 Hans Kjær - Hanstholm Havn 1

Transport og Logistik i den nye Region Nordjylland. 05-05-2006 Hans Kjær - Hanstholm Havn 1 Transport og Logistik i den nye Region Nordjylland 05-05-2006 Hans Kjær - Hanstholm Havn 1 Hanstholm Havn En ny havn i det i forvejen etablerede samarbejde blandt havne i det gamle Nordjyllands amt Andre

Læs mere

EN NY FÆRGEHAVN SYD FOR BALLEN BALLEN FÆRGEHAVN

EN NY FÆRGEHAVN SYD FOR BALLEN BALLEN FÆRGEHAVN OFFENTLIG HØRING INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG TIL DEN VIDERE PLANLÆGNING EN NY FÆRGEHAVN SYD FOR BALLEN BALLEN FÆRGEHAVN Kystdirektoratet og Aarhus Kommune har besluttet, at der skal gennemføres vurdering

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Tilladelsen til sand- og ralfodring må ikke benyttes før der foreligger en afgørelse fra kommunen herom.

Tilladelsen til sand- og ralfodring må ikke benyttes før der foreligger en afgørelse fra kommunen herom. Jes Anker Mikkelsen og Marlene Füchsel Mikkelsen Almevej 6 2900 Hellerup Kystdirektoratet J.nr. 14/00228-40 Ref. Marianne Jakobsen 08-04-2015 Tilladelse til sand- og ralfodring ud for matr.nr. 4s og 4dk

Læs mere

Kystdirektoratet Højbovej 1 7620 Lemvig

Kystdirektoratet Højbovej 1 7620 Lemvig From: Simon Rørvig Sent: 22. april 2015 18:00:57 To: Marianne Jakobsen (mja) Cc: simonrorvig@gmail.com Subject: SV: Ansøgning om kystbeskyttelse Kære Marianne. Tak for samtalen per telefon i tirsdags.

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet

Ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet Ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet Dette ansøgningsskema benyttes ved ansøgning om tilladelser til etablering, renovering og udvidelse af anlæg på søterritoriet. Husk at læse vejledningen

Læs mere

Høfder. Bilag 5. 1 Strækninger. 2 Påvirkning

Høfder. Bilag 5. 1 Strækninger. 2 Påvirkning Høfder 1 Strækninger Der eksisterer tre store høfdesysteer på Vestkysten inddelt efter langstransportens retning. Det er Agger Tange, Harboøre Tange og det høfdesyste, so her benævnes Bovbjerg. Tabel 1

Læs mere

Badevandsprofil for Egernsund i Sønderborg Kommune

Badevandsprofil for Egernsund i Sønderborg Kommune Badevandsprofil for Egernsund i Sønderborg Kommune Strandens navn Egernsund Adresse Fjordvej 41, 6320 Egernsund (oplyses ved opkald til 112) Stationsnummer Stations-ID M101 DKBW748 Koordinater for kontrolstation

Læs mere

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Nymindegab Borgerforening Ib Nielsen Vesterhavsvej 330 6830 Nørre Nebel Kystdirektoratet J.nr. 15/00889-13 Ref. Anni Lassen 19-02-2016 KDI 15/00889 Tilladelse til bypass efter KBL ved Nymindestrømmen,

Læs mere

Orientering til grundejere forud for fællesmøde 16. januar 2016 omkring kystbeskyttelse ved Nørlev Strand

Orientering til grundejere forud for fællesmøde 16. januar 2016 omkring kystbeskyttelse ved Nørlev Strand Orientering til grundejere forud for fællesmøde 16. januar 2016 omkring kystbeskyttelse ved Nørlev Strand På vejene af Nørlev Strand grundejerforening af 1986 Grundejerforeningen Strandgården Grundejerforeningen

Læs mere

Forbedring af vandkvalitetsforholdene i Tude Å. Prisoverslag for gennemførelse af Handlingsplan.

Forbedring af vandkvalitetsforholdene i Tude Å. Prisoverslag for gennemførelse af Handlingsplan. Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S Vestsjællands Amt Forbedring af vandkvalitetsforholdene i Tude Å. Prisoverslag for gennemførelse af Handlingsplan. Vestsjællands Amt Forbedring af vandkvalitetsforholdene

Læs mere

Badevandsprofil Østervang Sjællands Odde

Badevandsprofil Østervang Sjællands Odde Badevandsprofil Østervang Sjællands Odde Ansvarlig myndighed: Odsherred Kommune Natur, Miljø og Trafik Rådhusvej 75 4540 Fårevejle Tlf: 59 66 60 08 E-mail: vand@odsherred.dk Hjemmeside: www.odsherred.dk

Læs mere

Fangst i tons 2008 indenskærs

Fangst i tons 2008 indenskærs Rådgivning for krabber 1 Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap

Læs mere

Kortfattet Analyse. Udbygning af sommerhusområderne omkring Liseleje. og de trafikale konsekvenser

Kortfattet Analyse. Udbygning af sommerhusområderne omkring Liseleje. og de trafikale konsekvenser Kortfattet Analyse Udbygning af sommerhusområderne omkring Liseleje og de trafikale konsekvenser Hyllingebjergvej Vejlaug 2009 Hyllingebjerg 1809 med vejforløb syd om Bjerget i området omkring Markskellet.

Læs mere

ØRESUNDSKYSTEN. Udviklingsprojekt for kysten mellem Charlottenlund Fort og Hellerup Havn. - og som det kan blive.

ØRESUNDSKYSTEN. Udviklingsprojekt for kysten mellem Charlottenlund Fort og Hellerup Havn. - og som det kan blive. ØRESUNDSKYSTEN Nuværende forhold - og som det kan blive Udviklingsprojekt for kysten mellem Charlottenlund Fort og Hellerup Havn Oktober 2007 Øresundskysten Udviklingsprojekt for kysten mellem Charlottenlund

Læs mere

Fakse Ladeplads, Nordlige del a f havnen. Roklubbens slæbested. Forslag A, B l og B2: Renovering af slæbested. 11-3

Fakse Ladeplads, Nordlige del a f havnen. Roklubbens slæbested. Forslag A, B l og B2: Renovering af slæbested. 11-3 Fakse Ladeplads, Nordlige del a f havnen. Roklubbens slæbested. Forslag A, B l og B2: Renovering af slæbested. 11-3 Fakse Ladeplads, Roklubbens sydøstlige slæbested og den lille sandstrand ved opfyldningen.

Læs mere

Kystdirektoratet. Fonden Snekkersten Havn Strandvejen 71 D 3070 Snekkersten

Kystdirektoratet. Fonden Snekkersten Havn Strandvejen 71 D 3070 Snekkersten Kystdirektoratet Trafikministeriet Fonden Snekkersten Havn Strandvejen 71 D 3070 Snekkersten Dato: 3. december 2004 J.nr.: 4331-217-211-30 Sagsbehandler: Fuldm. cand. jur. Jøm Bisgaard Deres ref: Principiel

Læs mere

Aalborg Havn Logistik A/S, Langerak 19, 9220 Aalborg Øst. Mou Havn. Tilstandsvurdering af kajkonstruktioner. Udarbejdet for Aalborg Kommune Maj 2013

Aalborg Havn Logistik A/S, Langerak 19, 9220 Aalborg Øst. Mou Havn. Tilstandsvurdering af kajkonstruktioner. Udarbejdet for Aalborg Kommune Maj 2013 Aalborg Havn Logistik A/S, Langerak 19, 9220 Aalborg Øst Mou Havn Tilstandsvurdering af kajkonstruktioner Udarbejdet for Aalborg Kommune Maj 2013 Maj 2013 Aalborg Havn Logistik A/S, Langerak 19, 9220 Aalborg

Læs mere

Havvindmøller i Nissum Bredning Modellering af strømningsforhold, sedimenttransport og kystmorfologi

Havvindmøller i Nissum Bredning Modellering af strømningsforhold, sedimenttransport og kystmorfologi Tillæg til rapport om Havvindmøller i Nissum Bredning Modellering af strømningsforhold, sedimenttransport og kystmorfologi Thomas Ruby Bentzen Torben Larsen DCE Contract Report No. 115 Institut for Byggeri

Læs mere

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. A/S Storbælt Kystdirektoratet J.nr. 16/01668-15 Ref. Anni Lassen 07-06-2016 Tilladelse til bypass efter KYBL ved Spodsbjerg Færgehavn Kystdirektoratet giver hermed en 2-årige tilladelse til at foretage

Læs mere

Evalueringsrapport Gl. Skagen August 2014

Evalueringsrapport Gl. Skagen August 2014 Evalueringsrapport Gl. Skagen August 2014 1 Stranden er nu 50-60 meter bred syd for Gl. Skagen og der dannes nye klitter Som vi ser på side 3 henviser kommunen nu badegæsterne til SIC stranden SIC Skagen

Læs mere

Sandfodring på vestkysten virker reelt ikke Alle sandfodringer er skyllet i havet og bølgerne har taget 481 kubikmeter pr. meter over 28 år Det

Sandfodring på vestkysten virker reelt ikke Alle sandfodringer er skyllet i havet og bølgerne har taget 481 kubikmeter pr. meter over 28 år Det Sandfodring på vestkysten virker reelt ikke Alle sandfodringer er skyllet i havet og bølgerne har taget 481 kubikmeter pr. meter over 28 år Det svarer til en tilbagerykning på 41 meter over de sidste 28

Læs mere

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2012 Poul Nordemann Jensen Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 5

Læs mere

Etablering af kystbeskyttelse kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. 16, stk. 1, nr. 1 i kystbeskyttelsesloven (LBK. nr. 15 af 8. januar 2016).

Etablering af kystbeskyttelse kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. 16, stk. 1, nr. 1 i kystbeskyttelsesloven (LBK. nr. 15 af 8. januar 2016). Boet efter Stig Hussted-Andersen v/ advokat Uffe Baller Strandvejen 94 8000 Århus C Kystdirektoratet J.nr. 12/00458-77 Ref. Lone Dupont 04-05-2016 Afslag på ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse

Læs mere

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07. Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07. Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07 Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden Jesper Larsen og Jacob Woge Nielsen DMI København 2001 ISSN 0906-897X ISSN

Læs mere

Genopretning af Fjordarm - Sillerslev Kær, Å og Sø Notat om Fjorddige og høfder

Genopretning af Fjordarm - Sillerslev Kær, Å og Sø Notat om Fjorddige og høfder Juni 2012 Bilag 12.2, dat. 2011.06.24 Udarbejdet til brug for udarbejdelse af forslag til vådområdeprojekt for Sillerslev Kær, Å og Sø i Morsø Kommune. I tabel 1 på side 2 er vist tværprofiler af diget

Læs mere

Gitte Retbøll /Foreningen For Kystsikring Lønstrup Vest (sendt pr. mail:

Gitte Retbøll /Foreningen For Kystsikring Lønstrup Vest (sendt pr. mail: Gitte Retbøll /Foreningen For Kystsikring Lønstrup Vest (sendt pr. mail: gitte8240@hotmail.com) Kystdirektoratet J.nr. 16/00002-15 Ref. Ilse Gräber 28-04-2016 Afslag på ansøgning om kystbeskyttelse ud

Læs mere

PILOTPROJEKT FOR SANDFODRING I GRIBSKOV KOMMUNE

PILOTPROJEKT FOR SANDFODRING I GRIBSKOV KOMMUNE AUGUST 2013 KYSTBESKYTTELSE GRIBSKOV PILOTPROJEKT FOR SANDFODRING I GRIBSKOV KOMMUNE TILBUD ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk

Læs mere

Bent Reimers Gartnerstræde 1 2791 Dragør. Kystdirektoratet J.nr. 15/00040-14 Ref. Marianne Jakobsen 05-03-2015

Bent Reimers Gartnerstræde 1 2791 Dragør. Kystdirektoratet J.nr. 15/00040-14 Ref. Marianne Jakobsen 05-03-2015 Bent Reimers Gartnerstræde 1 2791 Dragør Kystdirektoratet J.nr. 15/00040-14 Ref. Marianne Jakobsen 05-03-2015 Fornyet vurdering - Afslag på ansøgning om kystbeskyttelse ud for matr.nr. 11ad Kelstrup By,

Læs mere

Masnedø Havneudvidelse Nærmere vurdering af alternativ placering på baggrund af Vordingborg Havns kommentarer

Masnedø Havneudvidelse Nærmere vurdering af alternativ placering på baggrund af Vordingborg Havns kommentarer Masnedø Havneudvidelse Nærmere vurdering af alternativ placering på baggrund af Vordingborg Havns kommentarer Dato 2016-07-08 Udarb. JH/JJ KS UJ Projekt nr. 16.028 1. Resumé På foranledning af Vordingborg

Læs mere

Projektforslag til faunapassage ved Huul Mølle i Binderup Å

Projektforslag til faunapassage ved Huul Mølle i Binderup Å Til Fra Vokslev Samråd Aalborg Kommune Vandmiljøafdelingen 16-04-2008 Sagsnr.: 2008-8960 Dok.nr.: 2008-77873 Init.: KBF Projektforslag til faunapassage ved Huul Mølle i Binderup Å Indeværende projektforslag

Læs mere

Badevandsprofil Saltofte Strand

Badevandsprofil Saltofte Strand Badevandsprofil Saltofte Strand Formål Badevandsprofilerne har til formål at informere brugere af strande om de forskellige badeområder. Badevandsprofilerne indeholder en beskrivelse af de fysiske, geografiske

Læs mere

Begreber. Erosion sker, når bølger transporter materiale fra havbunden og stranden og aflejrer det længere nede ad kysten.

Begreber. Erosion sker, når bølger transporter materiale fra havbunden og stranden og aflejrer det længere nede ad kysten. Kystanalysen Baggrund Kystbeskyttelsen af de danske kyster er kommet i fokus de senere år især på grund af en række kraftige storme; Bodil, Dagmar, Egon m.fl. Stormene har haft konsekvenser for grundejere

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

KLIMATILPASNING KYSTBESKYTTELSE VED FAXE LADEPLADS SANDEROSION SYD FOR FAXE Å INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1

KLIMATILPASNING KYSTBESKYTTELSE VED FAXE LADEPLADS SANDEROSION SYD FOR FAXE Å INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1 JANUAR 2015 FAXE KOMMUNE KLIMATILPASNING KYSTBESKYTTELSE VED FAXE LADEPLADS ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk SANDEROSION SYD FOR FAXE

Læs mere

Vurdering af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2016

Vurdering af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2016 Vurdering af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. oktober 2016 Forfatter Christian Mohn og Hans H Jakobsen Institut for Bioscience

Læs mere

SIC Skagen Innovation Center

SIC Skagen Innovation Center SIC Skagen Innovation Center Dr. Alexandrinesvej 75-9990 Skagen Web: www.shore.dk Mail: sic@shore.dk Phone 00 45 98 44 57 13 Mobilph. 00 45 40 40 14 25. Revision af Kystbeskyttelsesloven. Transport og

Læs mere

Badevandsprofil Lumsås Sønderstrand

Badevandsprofil Lumsås Sønderstrand Badevandsprofil Lumsås Sønderstrand Ansvarlig myndighed: Odsherred Kommune Natur, Miljø og Trafik Rådhusvej 75 4540 Fårevejle Tlf: 59 66 60 08 E-mail: vand@odsherred.dk Hjemmeside: www.odsherred.dk Medlemsstat

Læs mere

Badevandsprofil Sanddobberne

Badevandsprofil Sanddobberne Badevandsprofil Sanddobberne Ansvarlig myndighed: Odsherred Kommune Natur, Miljø og Trafik Rådhusvej 75 4540 Fårevejle Tlf: 59 66 60 08 E-mail: vand@odsherred.dk Hjemmeside: www.odsherred.dk Medlemsstat

Læs mere

Vattenfall har drifts- og vedligeholdelsesansvaret for Horn Rev Havmøllepark. Dette ansvar varetages af Vattenfalls Vindservice-afdeling i Esbjerg:

Vattenfall har drifts- og vedligeholdelsesansvaret for Horn Rev Havmøllepark. Dette ansvar varetages af Vattenfalls Vindservice-afdeling i Esbjerg: Denne rapport er udarbejdet af de oprindelige bygherrer, Elsam og Eltra, som i dag er del af andre, større selskaber. Horns Rev ejes således i dag 60 procent af Vattenfall og 40 procent af DONG Energy.

Læs mere

Digelaget Vejlby Fed. Vejlby Fed. Kystteknisk vurdering. Juni 2008

Digelaget Vejlby Fed. Vejlby Fed. Kystteknisk vurdering. Juni 2008 Digelaget Vejlby Fed Vejlby Fed Kystteknisk vurdering Juni 2008 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Digelaget Vejlby Fed Vejlby Fed Kystteknisk

Læs mere

Digebesigtigelse/digevandring Søndag den 4/11 2007

Digebesigtigelse/digevandring Søndag den 4/11 2007 Digebesigtigelse/digevandring Søndag den 4/11 2007 Besigtigelsen påbegyndt klokken 09.30 og afsluttet klokken 11.30. Vejret: Særdeles godt, højt solskinsvejr, svag vind N-NØ, vandstand i besigtigelsesperioden

Læs mere

Nærføring mellem banen Nykøbing F-Rødby og 132 kv kabelanlægget Radsted-Rødsand 2

Nærføring mellem banen Nykøbing F-Rødby og 132 kv kabelanlægget Radsted-Rødsand 2 Dette dokument beskriver en nærføringssag med de forskellige aktiviteter, der er foretaget. En dyberegående teori omkring formler og tilnærmelser, som er anvendt kan studeres i Nærføringsudvalgets håndbog

Læs mere

Sjælland Dato kl. Lokation Adresse By

Sjælland Dato kl. Lokation Adresse By Sjælland Sø 01-jul 11.00 Furesøbadet Frederiksborgvej 101 Værløse Havn 01-jul 12.00 Blegstrædehagen Kanalvej (v. Holbæk Havn) Holbæk AquaCamp 01-jul 13.30 Fløng Svømmehal, Hedehusene Fløng Byvej 24 Hedehusene

Læs mere

Sedimentationsforhold ved anlæggelse af lystbådehavn i Liseleje

Sedimentationsforhold ved anlæggelse af lystbådehavn i Liseleje Sedimentationsforhold ved anlæggelse af lystbådehavn i Liseleje J. P. Kofoed P. Frigaard ISSN 1901-726X DCE Technical Report No. 40 Department of Civil Engineering Aalborg University Department of Civil

Læs mere